Brejning Hovedgaard (Brgd.) ejerlav, Brejning sogn.
Brejninggaard:
Brejning Hovedgård matrikel 1a, Brejninggaardsvej 12:
Godset behandles for sig selv.
Læs: Asger Gynther Nielsen: Fra Brejninggaard, 2022.
Fæstehuse på hovedgårdsjorden:
Brejning Lukke, Persen, smedjen:
Der lå et lille hus ved indkørslen til Brejninggaard kaldet ”Brejning Lukke”. Huset nævnes første gang i 1752 og sidste gang i 1785, men det er tilsyneladende her, at Brejninggaards smed, Mads Nielsen, fæster hus i 1822. Følgende beboere er kendt:
Niels Nielsen Gasse:
Nævnt i huset 1752 og 1753.
Kom fra Øster Tudskær, SV matr.1, se videre dér.
Christen Jacobsen:
Født i Vind 1722, død i Brejning Lukke 1783.
Bor i huset i 1756, dør i huset i 1783.
Kom fra Vesterbæk, V matr.9, se videre dér.
Ifølge jordebogen fra 6-5-1774 dyrker han degnens jord.
Gift med Maren Andersdatter født o.1722, død i Røjkær, Vind 1794. Hun er 65 år i folketælling 1787 og er aftægtskone hos datteren og svigersønnen i Vind.
Barn: (født her i huset):
1: Mette Kirstine: 1756-1806, gift med eftermanden Mads Nielsen.
Mads Nielsen:
Født o.1751, 36 år i folketælling 1787.
Nævnt i huset 1780 og 1782, gift med formandens datter.
Familien flytter til Vind før 1787, hvor han køber en gård i Røjkær. Familien flytter til Dragsdal, Kodal, Nr. Omme før 1799. Gift med Mette Kirstine Christensdatter født i huset 1756, død i Dragsdal, Nr. Omme 1806.
Børn:
1: Niels: 1780.
2: Christen: 1782.
3: Anders: 1787-?, født i Vind.
4: Peder: 1790, husmand i Kodal i 1834 og 1845.
5: Maren: 1792-?
6: Mariane: o.1796.
7: Maren: 1799, født i Nr. Omme.
Mads Nielsen (Hamborg):
Født i Vorgod 1791, død på aftægt i smedjen 1861. Se videre om hans familie under Wolkinhus.
Han var oprindelig fæster af Wolkinhus fra 1821, hvor det i hans fæstebrev nævnes, at han skal forrette smedearbejdet til Brejninggaard og gårdens møller i den ”nyligt opbyggede smedje ved Gaarden”, og i 1838, da han flytter hertil og får lov til at bygge nogle fag til smedjen til beboelse, siges det, at smedjen ligger nord for gården. Af ældre kort fremgår det, at den ligger på Brejning Lukkes plads ved udkørslen fra Brejninggaard.
Fæstebrevet er udstedt 27-2-1838 (7-883). Han får 1 ko og 4 får forsvarligt græsset med godsets egne, årligt 2 tdr. rug og 2 tdr. byg samt det fornødne ildebrændsel, som han selv bjerger, samt en plet havejord nord for smedjen. Han skal sørge for af tørv at brænde tilstrækkeligt kul til brug i smedjen og får til hjælp hertil både 2 karle og en god vogn fra godset.
Gift 2. i Hee 1837 med Ane Andersdatter født i Hee 1784, død i Brejninggaards smedje 1842.
Gift 3. i Brejning 1846 med Kirsten Marie Jensdatter født i Stauning 1803, død i Brejning fattiggård 1881. Boede nogle år i Sandbæk biskole og sørgede for rengøring og opvarmning af denne
Henrik Christian Hansen:
Født i Dejbjerg 1824, død i Hammerum alderdomsasyl, Gjellerup 1904. Han kom fra Hover ved vielsen.
Smed på Brejninggaard 1857.
Gift i Hanning 1853 med Inger Marie Madsdatter født i Nysogn 1822, død på Bjødstrup Mark, Gjellerup 1900.
Børn: (kaldes Christensen eller Kristiansen):
1: Peder Henrik: 1853 i Hestkær, Hanning, død i Gjellerup 1888, gift, forhenværende
forpagter af Vildbjerg præstegård.
2: Ellas Henriette: 1855 i Skårup, Hanning, død i Brejninggaard smedje 1857.
3: Elise Andrea: 1856 i do.
4: Ellas Henriette: 1859 i Brejning, død på Bjødstrup Mark, Gjellerup 1869.
5: Martine Hansine: 1861, død på Bjødstrup Mark, Gjellerup 1867.
6: Jepsine Christine: 1862 i Brejninggaards smedje -1874, død i Bjødstrup, Gjellerup sogn..
Familien flytter i maj 1862 til Bjødstrup Mark, Gjellerup, hvor han er husmand og smed.
Jens Christian Nielsen Trudsøe:
Født i Trudsø, Gimsing 1832, død i Bakkehus, Vester Ølby, Ølby 1904.
Smed på Ausumgård i 1855 & 1857, i Brejningaards smedje 1862. I Nr. Omme 1865, i Ølby 1869.
Gift i Gimsing 1857 med Ane Nielsdatter født i København o.1831, død i Vester Ølby 1884.
Børn:
1: Else Marie: 1855 i Sir før forældrenes bryllup.
2: Nielsine: 1857 i Lundbyhuse, Vejrum.
3: Niels Christian: 1860 i Lyskjærhus, Fousing.
4: Carl: 1862 i Brejninggaards smedje.
5: Jens: 1865 på Spåbæk Mark, Nr. Omme.
6: Anders: 1868 på Halkjær Mark, Nr. Omme.
7: Ole: 1869-1869 i Vester Ølby, Ølby.
8: Ole: 1870 i do.
9: Else Kristine: 1874-1874 i do.
10: Peder Christian: 1876 i do.
11: Christian Marius: 1877 i do.
Familien flytter Nr. Omme før 1864 og derfra til Bakhus, Vester Ølby, Ølby, hvor de bor i folketælling 1870, og hvor han er smedemester og husejer.
Christen Nielsen Snefstrup:
Født i Snefstrup, Ørre 1831, død i Gullestrup, Herning 1879. Konfirmeret i Gjellerup 1845. Indsidder og fraskilt smedemester i Vildbjerg mølle 1870. Fraskilt smed i Gullestrup i 1879.
Gift med Ane Nielsdatter, som skal have hjælp fra Brejning kommune, mens manden er med i krigen 1864. Da han vendte hjem fra krigen, var hun flyttet fra smedjen til sin hjemegn, hvorfor de senere blev skilt.
Smed i Brejninggaards smedje 1864, fraskilt før 1867, flytter til Vildbjerg før 1870, men må have boet i smedjen endnu i august 1869, idet Sidsel Pedersdatter 10 måneders dagen før datterens fødsel havde ophold i Brejning sogn.
Han fik Sidsel Pedersdatter i huset som tjenestepige og fik en søn med hende, mens han var smed på Brejninggaard og en datter, efter at han var flyttet til Vildbjerg o.1869.
Børn med Sidsel Pedersdatter (1844-1931), Landerhuse:
1: Niels Pedersen: 1867-1887, født i Kassentoft, død på Skårup Hede, Hanning.
2: Ane Kirstine Pedersen: 1870-1955, født i Brejning fattighus, gift i Rindum
1891 med tømrer Jakob Thomsen, Ringkøbing Mark.
Efter at Christen Nielsen flyttede til Vildbjerg, blev smedjen tilsyneladende nedlagt, idet der ikke nævnes en smed ved Brejninggaard i folketælling 1870 eller senere folketællinger. Huset blev brugt som arbejderbolig for Brejninggaard, som det er nævnt i folketælling 1901. Slibestenen fra smedjen ligger på plænen ned mod Brejninggaard.
Wolkinhus, På Wolkin, Hamborghuset:
Mads Andersen Barslund:
Født o.1771, død i huset 1820. Han var tømrermand ved Brejninggaard.
Han får fæstebrev på huset 23-9-1818 ifølge eftermandens fæstebrev.
Huset lå syd for Brejninggaard på det jordstykke øst for landevejen, der kaldtes ”Nør Wolkind”, mens stykket vest for landevejen, der stødte ind til Stampager, kaldtes Sønder Wolkind”. Navnet er afledt af den højgruppe på Nør Wolkind, Volkershøje, hvoraf den åbne jættestue stadig findes på marken tilhørende Brejninggaardsvej 17. Husets beliggenhed er ikke angivet på nogle af de oprin-delige matrikelkort.
Gift i Brejning 1819 med Abelone Jensdatter født i Snejbjerg o.1788, død i Bølling 1849. Gift 2. i Bølling 1821 med Jens Andersen.
Barn:
1: Jens: 1820-1820.
Mads Nielsen (Hamborg):
Født i Vorgod 1791, død på aftægt i smedjen 1861. Faderen hed Niels Hamborg, hvilket navn gik videre til huset.
Fæster 1-5-1821 ifølge fæstebrev 27-1-1822 (4-137) til ham og hans kone på deres livstid. Indfæstning 32 Rdl. sølv, og her udover skal han forrette alt godsets og begge møllers smedearbejde i den nyligt opførte smedje ved gården med godsejerens redskaber samt kosten og 4 dramme dagligt. Han skal på egen kost årligt bjerge så mange klyne i godsets mose, som der er brug for i smedjen, når de er brændt til kul. Altså kulsviening af tørv, ikke af træ. Han får græsning til 2 stude i godsets mose.
Gift i Brejning 1821 med Ane Knudsdatter født i V. Pilgård, SV matr.5, 1795, død i huset 1837.
Børn:
1: Knud: 1821-1822.
2: Mette: 1823-1855, gift 1850 med Laurids Kristensen, død i Sdr. Lem. Han død i
Brejning fattiggård 1908.
3: Sidsel: 1825-1899, gift i Skjern 1862, død i Hanning.
4: Barbara: 1826-1886, gift 1854 med Ole Christian Jensen, Opsund matr.2k.
5: Knud Pilgaard: 1829-1895, død i Ikast.
6: Ane Johanne: 1835-1836.
Familien flytter til smedjen ved Brejninggaard i 1838.
Christen Hald:
Fæster 1-5-1838 (7-892) huset. Indfæstning betales med 56 Rdl courant.samt 30 dages arbejde årligt på Brejninggaard, især vedrørende tækningen af husene. Han afstod godvilligt huset til efterman-den. Han opholdt sig p.t. i Opsund, da han fæstede huset.
Thomas Christensen:
Fæster 1-9-1839 (8-272) huset, kom fra Lillebæk, SV matr.23b, se videre dér om familien.
Han udfører 30 dages karlearbejde på egen kost og med egne redskaber på Brejninggaard årligt i stedet for landgilde. Hans 2 trækstude må gå på græs i Brejninggards hede om sommeren, men må ikke komme i eng, krat eller mose, hvor de kunne gøre skade. Han må bjærge 2 læs hø i engen kaldet ”Kakkelovnspøtterne”.
I 1855 bor Thomas Christensen som aftægtsmand i et hus i Kirkebyen med sin kone.
Jens Nielsen Thim:
Født o.1793 i Tim, død i Dejbjerg 1871.
Fæster 28-12-1854 læst 20-12-1855 (15-536) 11 fag hus og 16 tdr. land i Brejninggaards hede. Han har før 1845 til efter 1850 været forpagter af et hus på Brejninggaards Mark, hvis beliggenhed ikke er kendt, og som ikke eksisterer i folketælling 1855, og ifølge fæstebrevet har han i nogle år før 1854 været lejer af huset og jorden, som han nu får fæstebrev på. Årlig leje: 42 rdl. Han må grave 30-40 læs tørv og plukke 4-5 traver lyng i Brejninggaards hede og græsse en ko samme sted. Han er desuden sikret 82 dages arbejde pr. år ved Brejninggaard til 40 skil.pr. dag. Desuden må han optage 50 tdr. kartofler for ejeren årligt mod at beholde hver 8. skæppe samt for 8 rdl i aflønning.
Gift i Brejning 1845 med Ane Madsdatter født i Nysogn 1817, død i Dejbjerg 1876.
Barn:
1: Niels: 1845-1912, gift i Dejbjerg 1870, død i Skjern. Banevogter.
Fæstet blev opsagt 2-3-1868 (22-75), og fæstebrevet er indleveret til annullering, idet Brejninggaards ejere herefter har fri rådighed over hus og lod, hvorefter Jens Thim og konen fik en årlig aftægt fra Breninggaard på 3 tdr. rug, 2 tdr. byg, 365 potter nymalket mælk samt 2 får med yngel fodret og græsset foruden hjemkørsel af de hedetørv, han fik gravet i Brejninggaards hede. Dertil fri bolig i den gamle smedje, når den var blevet sat i stand, samt 20 dages arbejde i godsets have, så længe de kan klare det, for en betaling af 15 rdl. årlig. Familien flytter til Uglbjerg, Dejbjerg før 1870, hvor han er husejer ifølge folketælling 1870.
Herefter optræder huset ikke mere i dokumenterne og er nedrevet og jorden igen lagt under Brejninggaard.
Juelsgave, Tofthuset, Fattighuset:
Erik Jakobsen:
Født i Vind o.1719, død i huset 1785. Han kom fra SV matr.3, Kildsigmose, se videre dér.
Han fortsætter antagelig som feldbereder, da han ifølge jordebogen svarer en stor årlig afgift på 4 rdl til godset.
Jens Pedersen Toft:
Født i Toft, NV matr.7, o.1723, død i huset 1794, skifte i Brejninggaards skifteprotokol 1794 s.596.
Han bor forskellige steder i Brejning sogn gennem årene.
Gift med Maren Jensdatter født o.1729, død i huset 1801.
Efter hendes død bliver huset overtaget af sognet som fattighus og fortsætter hermed til 1870, hvor det blev flyttet til Sandbæk som biskole. På husets plads blev SV matr.37 bygget i 1903. Se dér.
Børn:
1: Anne Kirstine: 1755-1837 i Vorgod, gift i Ørre 1792 med Lauge Madsen født
o.1760, død i Vorgod 1834. De var begge almisselemmer.
2: Mariane: 1757-1827, hjemme hos moderen i 1794, død ugift i fattighuset.
3: Christense: 1758-1758.
4: Peder: 1759-1837, se SV matr.23b, tjente på ”østeregnen” i 1794, mens hans fa-
milie boede i Brejning sogn.
5: Jens: 1762-1814, gift i Sædding 1798, død i Vorgod. Var ”sønden Ribe” i 1794.
6: Christen: ikke fundet født, opholdt sig ”sønden Ribe” i 1794.
7: Christense: o.1768-1849, død ugift i fattighuset.
I Rigsarkivet under Aktivkontorerne 1816-1848 findes i pakke 51 en del vedrørende Brejninggaard 1822-1827. Under auktionsskødet 3-1-1824 vedrørende Brejninggaard står der, at 2 gamle piger i sognet, Christense og Mariane Jensdøtre, som er mellem 60 og 70 år gamle og bor i et lille hus ved Brejninggaard (Tofthuset), årligt skal have 2 læs lyng og et dagskær lyngtørv, som de har fået det de sidste 30 år fra fru von Albertins tid.
Brohuset:
Huset blev bygget i 1753, så man herfra kunne opkræve penge af de, der passerede broen over Ravnsbjerg å. Det lå nord-øst for Nr. Søndergård vest for hovedvejen nogenlunde overfor servicestationen. Af beboere kendes følgende:
Niels Christian Nielsen:
Født i Ø. Tudskjær o.1730, død i Brejning 1799, se under Kassentoft, SV matr.7.
Nævnt i Brohuset 1761, skomager og murermester.
Henrik Janussen:
Kom fra Randbæk matr.7 o.1761. Er der endnu 1767. Flytter til Magersped, Opsund matr.5.
Maren (Andersdatter) Bjerrebo:
Antagelig hende, der som Maren Andersdatter bor hos sønnen Lars Poulsen Bjerrebo i Grene, Skarrild sogn 61 år gl. i 1787. Hun døde dér i 1798, 72 år gl.
Hun bor i huset 1772. Enke efter Poul Bjerrebo, Sædding. Bortflyttet før 1787.
Børn: (alle er født i Sædding):
1: Lars: 1749, bosat i Grene, Skarrild 1787.
2: Jesper: 1751-?
3: Maren: 1752, gift 1782 med Nicolai Hansen, Feldbæk.
4: Else: 1754.
5: Jesper: 1758-1761.
6: Peder Brostrup: 1761-1787, fæster af Toft, NV matr.7.
7: Jesper: 1765.
8: Poul: o.1767-1772, druknet i et vandhul ved broen.
9: Niels: 1769-1773.
I 1806 nævnes det i salgsdokumenter fra Brejninggaard, at huset i over tyve år var beboet af Maren Bjerrebo, og at hun var den sidste beboer i huset, som blev revet ned kort efter 1806.
Nørre Spjald, Spjaldhus:
Peder Thomasen:
Født i Kongensbjerg 1756, død i Staby 1836.
Fæster 1822 et stykke jord langs med diget til Ranvad (vadestedet ved Kinvad) i 16 favnes bredde og bygger det første hus på Spjald. Hans broder, Jens Thomsen fra Randbæk matr.4, er forlover ved vielsen.
Gift i Brejning 1822 med Ane Margrethe Mikkelsdatter født i Vind 1780, død i Staby 1836.
De flytter til Velling i 1830 og videre derfra til Hedeby i Staby 1831.
Jens Nielsen Skuldbøl:
Født i Stauning 1795, død på Spjald 1869. De tjente begge på Brejninggaard ved vielsen.
Fæster 1-5-1830 læst 10-9-1835 (7-411) huset med jorden. Hans kone skal årligt efter forlangende forrette arbejde 10 dage i høslet og 10 dage i kornhøst fra solens opgang til dens nedgang på Brejninggaard. Indfæstning: 6 rdl 24 skil, årlig landgilde 1 rdl.
Gift i Hee 1819 med Karen Pedersdatter født i Hee 1793, død i fattiggården 1874.
Børn:
1: Niels: 1820 på Brejninggaard.
2: Maren: 1821-1891, født do., gift i Dejbjerg 1856 med Thue Olesen, død i Skjern.
3: Peder: 1825-1875, født i Tudskær, konstabel i 1850, gift 1851 og i Ølstrup 1859.
Død på Spjald. Konen døde i Kildsig i 1873. Fæster et stykke jord fra Feld-
bæk 1-5-1852 (14-266) og bygger 5 fag hus herpå. Bor her i folketælling
Fæster ophører 15-2-1858.
4: Niels Christian: 1828 i Kildsig.
Om nr.2 vides følgende:
Maren Jensen gift med Thue Olesen født i Torsted 1827, død i Ugelbjerg, Dejbjerg
Han er forpagter af Kærhus SV matr.20 i 1860, se dér. Enken og børnene bor hos hendes
mor på Nørre Spjald i 1870. Hun ernærer sig af håndarbejde.
Børn: (forsørges af fattigvæsenet i 1870):
1: Carl / Karl Jensen: 1855-1931, født i Sig, død i Sdr. Felding. Gift i Sdr. Lem 1885.
Bor i Landerdal 1885, se SV matr.25. Hendes søn.
2: Ole Olesen Dahl fra 1901: 1857-1930, født i Feldbæk, død i Sdr. Lem. Gift i Sdr.
Lem 1881. Ejer Langerdal, Nørhede.
3: Meiner Olesen: 1860 i Kærhuset, Brejning.
4: Mette Kathrine Olesen: 1863-1914, født i Bjørnemosen, Dejbjerg, gift i Sdr. Fel-
ding 1885, død i Herning.
I 1880 bor Maren Jensdatter med datteren Mette Kathrine i et hus i Vesterbæk og nyder fattighjælp.
Huset på Nørre Spjald er antagelig på dette tidspunkt nedlagt og jorden inddraget under Spjaldgård.
På Spjald, Spjaldgård:
Brejning Hovedgård matr.1ac,1ag,1ah,1ai,1cl,1cm, Møllebakken 2:
Gården blev bygget som fæstegård under Brejninggaard 1826 på den del af hovedgårdsmarken, der kaldtes Nr. Spjald. Den findes ligeledes under Spjald by. Følgende beboere kendes:
Mikkel Christensen Tudskær:
Født i V. Tudskær SV matr.14 1774, død i Opsund matr.5 1857
Fæster 1-5-1826 læst 26-1-1830 (5-403) ejendommen fra Brejninggaard. De huse, han bygger på ejendommen, skal tilhøre godset. Kom fra SV matr.22, se videre dér om familien.
Han skal arbejde hver mandag hele året og desuden tirsdag fra maj til Mikkelsdag på Brejninggaard fra morgen til aften sammen med godsets karle. Får årligt en dags pløjning udført fra Brejninggaard for at få jorden opdyrket. Indfæstning 32 rdl, men ingen landgilde p.g.af arbejdet til godset.
Familien flytter til aftægtshuset ved Magersped, Opsund matr.5, som han fæster.
Jens Thomsen:
Født i Langergårde V matr.3 1807, død i Lille Snogdal 1870.
Fæster 14-2-1837 (7-673) huset, som Mikkel Tudskær og hustru overlader ham p.g.af svaghed.
Familien flytter til Husted V matr.7, se videre dér. Hans kone var søster til eftermanden.
Jens Christensen Tudskær:
Fæster 1839, kom fra SV matr.8, se videre dér om familien. Daglejer.
Flytter til Mose SV matr.11a som indsiddere, han var stenhugger. Se SV matr.11b.
Christen Pedersen Søndergaard:
Født i Nr. Søndergård 1807, død i V matr.3c 1867.
Fæster huset 20-12-1840 og fraskriver sig igen fæstet 17-11-1842 ifølge eftermandens fæstebrev.
Gift i Brejning med Christiane Johanne Christensdatter. Født i Vester Tudskær 1807, død i Vorgod 1879, søster til formanden.
Barn:
1: Mette Kirstine: 1842-1904, født i huset, død i Nr. Omme, gift 1873 med Niels Pe-
dersen, karl på Brejninggaard, senere bosat i Nr. Omme.
Familien flytter til V matr.3c, se videre dér.
Tarben Thomsen:
Født i Brandbjerg, Hee o.1803.
Fæster 23-6-1843 (10-55). Opsiger igen fæstet 7-4-1866 (21-55) og får i årlig aftægt 40 rdl fra godset for begge ægtefæller. Når den ene dør bliver aftægten 20 rdl. De flytter fra sognet.
Gift med Karen Christensdatter født i Hee o.1803.
Jesper Jensen:
Født i Sdr. Lem 1834, død i Herning 1894.
Fæster 1-4-1866 (21-55) fra 1-5-1866 i 4 år til 1-4-1870 ejendommen, der består af 15 fag hus samt 2 udhuse.
Gift i Brejning 1865 med Maren Jensen født i Husted, V matr.7, 1839, død i Herning 1894. Hun var datter af ovennævnte Jens Thomsen.
Barn:
1: Jens: 1867-1870, død i Vorgod.
Niels Marius Frandsen:
Født i Slagelse Sct. Mikkels sogn 1844, død i Slagelse Sct. Mikkels sogn 1906, handelsrejsende.
Bor på gården 1870. Fæstebrev 7-12-1872 (23-471). Brodersøn af Brdr. Frandsen, Brejninggaard.
Hans marker er begrænset af Holstebrovejen mod vest, af diget langs Randbækvejen mod nord, således at det første Spjaldhus nu er indlemmet i jordstykket, af en grøft mod øst mod Brejninggaards eng og af den vej, der går mellem denne ejendom og de to andre fæsteejendomme, der lå syd herfor. Årlig afgift var 50 Rdl hvoraf de 20 Rdl gives til Tarben Thomsen, som skrevet under ham. Desuden måtte han fæste 25-30 tdr. hede øst for bækken. Fæsteafgiften var årligt 2o Rdl, som først skulle erlægges fra 1-4-1877 med 10 Rdl, og således fremover hvert halve år.
Han skulle selv bygge stuehus, som så tilhørte ham. Han overtog de tre udlænger, der var opført dels i grundmur dels i bindingsværk med stråtag, i alt 40 fag til stald, lade, lo og vognport. Heraf var der bræddeloft over 3½ fag.
I (28-98) står der, at hans fæstebrev er udstedt 8-1-1879. Det er spørgsmålet, om det ikke i stedet skulle betyde, at han frasiger sig fæstet på det tidspunkt.
Gift i Odense Sct. Hans 1867 med Marie Anne Bondo født i Frørup sogn, Haderslev 1837, død i Fredericia Michaelis sogn 1895.
Børn:
1: Karl Frands: 1868, født i Slagelse. Bosat i København 1895, gift i Finderup, Vi-
borg 1895. Konfirmeret i Brejning 1882, så han må være kommer
herover igen efter 1880, hvor han i folketællingen boede sammen
med familien i København. Købmandsuddannet.
2: Niels Henrik Hans: 1870-1880 i Frydendalsvej, Sct. Mathias sogn, København.
3: Kristian Marius: 1871, gasværksarbejder ved Valby gasværk, København 1912.
4: Ida Marie Lovise: 1872, gift i Trinitatis, Fredericia 1891 med telegrafist Frederik Miltersen, Fredericia.
Familien flytter til København før 1880, hvor de da bor på Frydendalsvej ifølge folketællingen, og hvor han er kommissær.
I 1885-86 er han kroforpagter i Ørholm, Søllerød sogn, i 1891 og 1895 bor familien i Fredericia. Som enkemand boede han først i København, senest i Slagelse som handelsrejsende.
Søren Andersen:
Født i Dalgård, Vejrum 1836, død i Kindvad, Brejning 1898. Daglejer ved agerbruget.
Indsidder fra efterår 1872 på gården, hvor han antagelig arbejder. Familien er bosat i Nr. Omme i 1870. I 1875 kaldes ejendommen Kindvad, i 1880 folketælling føres de under Røjkum.
Gift i Gimsing 1868 med Ane Jakobsen født i Naur 1843, død på alderdomshjemmet i Herning 1918. De første børn er født før giftermålet.
Børn:
1: Andreas Marinus: 1866 i Mejrup, moderen tjente i Sofienholm, Hjerm.
2: Johanne Marie: 1868 i Torsted.
3: Dorthe Kirstine: 1869 i do., forældrene er nu gift.
4: Jens Janus: 1872, født på Spjald, gift i Tvis 1904, bosat i Hjerm Stationsby.
5: Niels: 1875, født i ”Kindvad”.
6: Jens Peder: 1877, født på Spjald.
7: Jakob: 1880-1939, født på Spjald, død i Skarrild. Gift arbejdsmand.
8: Niels Marius: 1881-1917, født på Spjald, død i Ringkøbing. Ugift fiskepakker.
Peder Smith:
Køber 20-6-1883 (28-98) køber Brænderigården, hvorunder Spjaldgård hører.
Erik Kristensen:
Indsidder på gården i 1884, før han flytter til V matr.27e.
Efter 1872 drives ejendommen tilsyneladende væsentligst fra Brejninggaard med arbejdsmænd eller forpagtere. Der er ikke tinglyst noget. Spjaldgård drives fra Brænderigården fra 1883. Se under
Brænderigården.
Niels Peder Pedersen:
Født i Lystbæk, Torsted 1859, død i Årup, Hanning 1936, begravet i Brejning. Han er forpagter på Spjaldgård 1888-1896, hvorefter han køber Lille Vesterbæk, V matr.9a, se videre dér.
Følgende indsiddere på gården døde i 1888: Anders Pedersen Vrads, tidligere Bækgård og Mariane Andersen enke efter Jens Bang Poulsen, Randbækkrog.
Christian Høy:
Køber 24-4-1899 (38-546) Spjaldgård, konsul og træhandler i Ringkøbing, P. Smiths svigersøn.
Christen / Kristen Houe Pedersen:
Født i Jordemoderhuset SV matr.23a 1873, død i Solhjem, Jægersborg by og sogn 1950.
Køber 7-6-1899 (38-602). Kom fra Nr. Nissum i 1898.
Gift i Gudum 1898 med Inger Marie Madsen Østergaard født i Gudum 1871, død Callisensvej 8, Hellerup 1944. Hendes mand er levende og arbejdsmand. Kusk i København fra 1-11-1904.
I maj 1904 boede familien i Brejning kirkeby som indsiddere i et hus.
Børn:
1: Elisabeth: 1900-1970, død på Frederiksberg.
2: Henriette Barbara: 1902-1995, død på Frederiksberg.
3: Rigmor: 1904-1905, født i Brejning kirkeby, død i Sions sogn, København.
Familien flytter til Kertemindegade 1, 4.sal, København 1-11-1904 ifølge Politiets registerblade.
Carl Christian Junge:
Født i Ringkøbing 1863, død i Mannville, Alberta, Canada 1955. Han var garvermester i Ringkøbing ved vielsen og var Ringkøbings sidste garver. I Canada blev navnet til Younge.
Køber 10-11-1904 (43-275). Kom fra Mejrup.
Gift i Sandby, Maribo 1891 med Elna Kirstine Kristiansen Ruder født i Ullerslev, Maribo 1865.
Hun var uddannet seminarielærerinde. Død i Mannville, Alberta, Canada 1943.
Børn:
1: Margrethe: 1894 i Ringkøbing, konfirmeret i Brejning.
2: Oskar: 1896-1964, født i Ringkøbing, død i Mannville, Alberta, Canada.
3: Eva: 1898 i Ringkøbing.
4: Otto: 1901-1995, død i Canada.
5: Agnete: 1903.
6: Georg Ruder: 1905-1966, død i Mannville, Alberta, Canada.
7: Johannes: 1907-1993, født på Spjald, død i Canada.
Familien rejste i 1909 over Ringkøbing til Canada, hvor han blev farmer. Besøgte Spjald senere.
Augustinus Nielsen & Niels Birkedal:
Køber 30-8-1909 (46-607).
Iver Christian Iversen:
Født i Dejbjerg 1877, død i Nr. Omme 1962.
Køber 28-1-1911 (47-211). Kom fra Stadil.
Gift i Stadil 1910 med Ane Vilhelmine Nielsen født i Nysogn 1890, død i Grønbjerg 1960.
Laurids Peder Lauridsen, Laurids Senius Lauridsen & A. Mouritsen:
Køber 16-8-1911 (47-390).
Hans Karl Andersen:
Født i Herning 1874, død på gården 1968. Begravet i Brejning.
Køber 12-2-1914 (49-89). Kom fra Herningsholm, som han ejede. Var først bestyrer på Laulund.
Gift med Jensine Sørensen født i Vester Hæsinge, Svendborg 1875, død i Hornslet 1961. Begravet i Aarhus. Hendes navn er sat på hendes mands gravsten på Brejning kirkegård.
Børn:
1: Poul: 1906-1932, født på Laulund, Herning, død i Spjald.
2: Sophie: 1908 på do.
3: Ane Marie: 1909 på Herningholm. Gift med eftermanden på gården.
4: Ellen: 1912 på do.
5: Karen Margrethe: 1913 på do.
Jørgen Aage Olesen:
Født i Rindum 1903, død på gården 1986.
Køber 6-7-1935. Kom fra Kjærgård, NV matr.6.
Sælger 19-9-1952 Brgd.matr.1kz+1kæ til foderstofuddeler Oscar Nielsen.
Sælger 30-3-1981 jorden til Videbæk kommune og tilbagekøber Brgd. matr.1ag. Møllebakken 2.
Gift på Ringkøbing rådhus 1930 med Ane Marie Olesen født på Herningsholm 1909, død på Spjald Plejehjem 2010.
Børn:
1: Ruth: 1931-1999, gift 1950 med Carlo Ramsing, Spjald. Født i Kjærgård.
2: Karl Mogens: 1932 i do.
3: Bent: 1934 i do. Ejer Brgd.matr.1hh.
4: Poul: 1936-2023, på Spjaldgård. Kommandørkaptajn.
5: Jens Kristian Muff: 1937 på do.
6: Hans Jørgen: 1948, medejer af Fa. Ramsing, Spjald.
7: Karen Marie: 1952, ejer af Spjaldgård.
Ane Marie Olesen:
Skifteretsattest 10-11-1986, forrige ejers enke.
Køber 10-5-1989 V matr.14o fra Egon Damgaard & John Pedersen, Spjaldgårdvej 9.
Karen Marie Wadim:
Født på gården 1952, forrige ejers datter, bor i Tjørring.
Køber 1-6-1999 gården med livsvarigt ophold for Ane Marie Olesen.
Karen Marie & Flemming Wadim:
Fra 24-4-2008 overdrager hun som delvis gave ½ af gården til sin mand.
Lene & Anders Damgaard Sønderby:
Køber 1-2-2017 Møllebakken 2, Brejning Hovedgård matr.1ag. Kom fra Ørnhøj.
Rikke Leana Mathiassen & Søren Kronborg Vestergaard:
Køber 1-9-2020.
Vinni Sanggaard & Kim Lehn Kristensen:
Køber 31-5-2022.
På Spjald, fæstehus:
Peder Møller Jensen:
Født i Timring o.1816, død i SV matr.3b 1892. Snedker.
Fæster et stykke jord og bygger hus før 1844, men fæstebrevet er ikke tinglyst.
Gift i Timring 1840 med Ane Nielsdatter født i Hee o.1807, død i SV matr.3 1881.
Børn:
1: Jens: 1840 i Timring. Død før 1892 uden arvinger.
2: Niels: 1843-1868, født i huset, død i Ringkøbing, begravet i Brejning, ugift.
3: Anders: 1847 i huset. Immigreret til USA,
Familien flytter til SV matr.3b i 1858, se videre dér
Villads Kjeldsen:
Født i Dejbjerg 1817, død i Bjerg, Brejning 1897. Hjulmand og snedker på Brejninggaard.
Fæster huset o.1858.
Familien flytter til 2. fæstehus på Vesterbæk Mark 1878, se dér om familien.
Huset bliver antagelig nedlagt herefter og jorden dyrket under Brejninggaard.
På Spjald, fæstehus:
Mette Kathrine Henriksdatter:
Født i St. Røjkum 1811, død på Spjald 1877. Gift 1. Christen Hansen, Kongensbjerg, V matr.8.
Fæster 1-9-1844 (10-280) 4 tdr. agerland på Spjald, syd for Tarben Thomsens og vest for Peder Møller Jensens ejendom, og skal opføre et hus på 7 fag her.
Mette Kathrine Henriksdatter blev gift 2. i Brejning 1848 med Thomas Graversen enkemand fra Hover, født på Viftrupgård 1812, død på Spjald 1874. Overtager hustruens fæste.
Børn: (i 2.ægteskab):
1: Ellen: 1849-1918, gift i Hanning 1877 med Jens Lauridsen (Husted), Vester
Finderup, se Husted, V matr.7.
2: Christiane: 1851, gift 1870 med Jakob Nielsen fra Opsund m.2c.Se O matr.1a.
3: Ane Catrine: 1853-1863.
Thomas Graversen: Han rejste til Ølstrup som tjenestekarl i 1835 og derfra videre til ”Holsten” i 1836, hvilket dækker over Jejsing i Hostrup sogn i Sønderjylland som tjenestekarl og blev gift der 1840 med Ellen Holm født i Hostrup sogn 1811, død i Jejsing 1847. Herefter rejste han sidst i 1847 til Anders Muldbjerg i Hover sogn, hvor han var tjenestekarl til sit bryllup.
Børn:
1: Gravers: 1840-1902, død som husmand i Muldbjerg mølle, Hover. Hans datter
Mette Elene Graversen (1869-1952), syerske, Skolegade 4, Spjald.
2: Mette Marie Kathrine: 1845-1932, konfirmeret i Brejning 1860, bor da hos faderen. Gift i Skjern 28-6-1907 med enkemand Kristen Vandborg 1833-1916, Engsig, Skjern. Hun død i Skjern.
Huset bliver antagelig nedlagt ved hendes død i 1877 og jorden dyrket under Brejninggaard.
Brejninggaards Skov, Kallehavehuset, Skovhuset:
Brejning Hovedgård matrikel 1d, Brejninggaardsvej 2A, nedlagt:
Matrikelnumre 1950: Brgd.matr.1fv+1fx, SV matr.8k.
Christen Biergaard:
Huset må være bygget efter 1840, da det ikke er nævnt i folketællingen dette år. I efterfølgerens fæstebrev står, at Christen Biergaard havde Skovfogedhuset i Kallehaven huset i forpagtning, men afstået efter mindelig akkord med ejeren af 15-7-1842.
Der er antagelig tale om Christen Pedersen Bjerregaard, der i 1840 var ugift karl på Brejninggaard og i 1843 var fæster af Randbæk Hedegård, Randbæk matr.21a, se videre dér.
Jakob Holgersen (Leed):
Født i Lille Brogård, Tim 1798, død i Tarm, Egvad 1885, hvor han bor hos sønnen Carl Christian i Tarm. I 1880 boede han med denne søn i Lemvig.
Fæster huset 20-12-1843 (10-126), kom fra Ringkøbing, murermester. Fæstet aflyst 19-10-1884.
Gift 1. i Rindum 1823 med Ane Elisabeth Koldby født på Rindum Nygård 1804, død i Ringkøbing 1839, begravet i Rindum. Jernkors bevaret.
Børn:
1: Holger Christian Koldbye: 1825 i Rindum, er i Ringkøbing 1847.
2: Maren Ingeborg Caroline: 1828-1833, født og død i Rindum.
3: Carl Christian Jacobsen: 1833-1910, skomagermester i Lemvig 1880. Død i Horsens klostersogn, enkemand, kontorist.
4: Christian Linde Frydenrich: 1836-1844, født i Rindum, død i Skovhuset.
Gift 2. i Stauning 1840 med Anne Margrethe Rasmusdatter Holbæk født i Ringkøbing 1812, død 1878 i Houstrup, Henne hos datteren og svigersønnen.
Børn:
1: Ane Elisabeth Holgersen: 1841-1850, født i Ringkøbing, død i Skovhuset.
2: Rasmine Cathrine Holgersen: 1847, i Lambæk 1867. Gift i Henne 1875 med ma-
ler Johan Christian Nielsen, Houstrup, Henne.
3: Kristian Linde Frydenreich Jakobsen: 1847-1889, død i Brejning Fattiggård, se
videre i Egnsmuseets stamtavler og i bo-
gen: Fattiggårde og Fattighuse i Ringkø-
bing Amt.
Familien flytter bort mellem 1870 og 1878.
Hans Christian Christensen:
Født i Nr. Omme 1841, død i Skovhuset 1902.
Var først fæster af huset fra o.1878.
Køber 16-12-1885 (29-560) fra Brænderigården. Kom fra SV matr.3a, Kildsigmose o.1878.
Køber 25-7-1888 (31-421) V matr.11c fra Nr. Søndergård.
Tjenestekarl på Brejninggaard ved vielsen. Køber Kildsigmose, SV matr.3a, 1871.
Gift i Brejning 1867 med Margrethe Jensen født i Røjkum, V matr.18, 1843, død i Ringkøbing 1919.
Børn:
1: Anders: 1868, tvilling. Født i Røjkum. I Holsted 1889.
2: Jens: 1868-1868, Tvilling.
3: Jens: 1872-1958, gift 1906, født i Kildsig, død i Ringkøbing. I Holsted 1889.
Ejer Skovhuset fra 1906.
4: Ane Margrethe: 1874 i Kildsig, gift 1894 med Thomas Thomsen, Ringkøbing.
5: Ane Kristine: 1879-1893, født og død i Skovhuset.
6: Kristen Toft: 1883-1949, Toft fra 1905, død i Ringkøbing.
Margrethe Jensen / Christensen:
Arver 9-7-1904 (43-79) forrige ejers enke.
Herefter køber hun SV matr.15d i 1906.
Jens Christensen:
Født i Kildsig 1872, død i Ringkøbing 1958, forrige ejers søn.
Køber 9-7-1904 (43-80). Husmand og daglejer.
Sælger 23-6-1906 (44-295) V matr.11c til Anders Krog, Lille Juelseje, Ølstrup.
Gift 1. i Grimstrup 1896 med Inger Marie Bærentsen født i Hjortlund, Ribe 1866, død i Skovhuset 1905.
Børn:
1: Hans Christian: 1897 født i Skovhuset. Gift i Nysogn 1925. Køber Opsund
matr.2l+m 1925.
2: Margrethe: 1899-1976, født i Skovhuset, død i Hanning. Gift i Hanning 1923.
3: Kristine Dorthea: 1902 født i Rantzaugave Huse, Hvilsted.
4: Dødfødt søn: 1904.
5: Dødfødt søn: 1905.
Gift 2. i Brejning 1906 med Inger Marie Kristensen født i Erslev 1868, død i Ringkøbing 1949.
Flytter til Sundsiggård, Opsund matr.2q.
Mikkel Lauridsen:
Født i Sig, Brejning 1858, død i Vorgod 1937, begravet i Finderup.
Køber 10-4-1908 (45-569). Kom fra Sundsiggård, Opsund matr.2q, se videre dér.
Køber 14-4-1909 (46-300) Brgd. matr.1cs.
Han fik bevilling som høker 10-11-1909.
Køber 23-11-1910 (47-164) SV matr.8h fra Mikkel Klokmose, SV matr.8a.
Flytter til Hovedgaden 24, Spjald 1912.
Gregers Højmose:
Køber 30-7-1912 (48-121). Ejer Store Højmose, Randbæk matr.3.
Jens Kristian Jensen Tvind:
Født i Madum 1885, død i Spjald 1969.
Søster: Pedersine Jensen Tvind gift med Senius Kjær, V matr.21b.
Køber 10-2-1913 (48-314).
Køber 4-1-1917 (50-720) Brgd. matr.1fr. fra Peder Rudmose og Mads Chr. Olesen.
Sælger 5-12-1917 (51-443) Brgd. matr.1fr til slagter P. Chr. Balleby, Spjald.
Gift med Ottea Jensen født i St. Yderst, Nees 1888, død i De gamles Hjem, Vildbjerg 1969.
Børn:
1: Sigrid Margrethe: 1909-1990. Født i Højbjerghus, Staby, død i Spjald. Gift 1936
med Aage Madsen SV matr.34.l, senere Spjald.
2: Birtha: 1911-1938. Født i Lavlund, Idum, død i Herborg. Gift 1937 med Frederik Richard Nielsen, Herborg.
3: Gustav: 1923-1924.
4: Ketty: 1925 i Spjald, gift 1948 med Svend Aage Christensen, Nibe.
Karl Jensen:
Køber 5-12-1917 (51-442). Ejer Højgård, SV matr.12h m.fl.
Carl Verner Blume Hauritz:
Køber 26-2-1919 (52-mgl.) Brgd. matr.1fv+1fx, SV matr.8k. Kom fra Randbæk matr.4a, se
Videre dér om hans familie. Flytter til Vesterbæk 1923.
Jeppe Hansen:
Født i Vorgod 1875, død i Spjald 1955. Farbroder til slagter Mads Hansen, Spjald.
Køber 31-3-1923 (14-324). Han er indsidder på Brejninggaard i 1920.
Bor i 1938 i SV matr.9g.
Gift i Herborg 1900 med Maren Knudsen født i Randbæk matr.6a 1879, død i Spjald 1963.
Ane Katrine Olesen født Knudsen:
Født i Lillebæk 1875, død i Gåsdal 1949.
Køber 19-5-1924 (15-618), kom fra Mølletoft, enke efter Kristen Olav Rye Skou Olesen.
I en længere periode boede hendes broder og svigerinde, Barbara Marie & Knud Vesterbæk Knudsen, hos hende, når de ikke boede hos Chr. Knudsen i ”Knudsens Have”.
Hendes datter og svigersøn var indsiddere hos hende fra 1924 til 1930:
Chresten Aaberg:
Født i Bøvling 1891, død i SV matr.34o 1962.
Gift i Nr. Omme 1924 med Georgine Marie Olesen født i Kinvadhus 1902, død i SV matr.34o 1975.
Børn:
1: Helge: 1925-1963, gift i Ølstrup 1946, død i Hee. Husmand.
2: Svend Erik: 1926-1926.
3: Svend Erik: 1927-2009. Ejede SV matr.34o efter forældrene.
4: Preben: 1931-2005, borde sammen med 3. Født i Brejninggaards Vandmølle.
5: Bent: 1936-2005, ansat ved B&O, Struer, bosat i Ølby.
Knud Kristen Mølbak Olesen:
Født i Funder Skovhuse, Funder 1898, død i Spjald 1981. Faderen er indsidder her et års tid.
Overtog huset 23-5-1967 efter øvrige søskende. Indtil 28-10-1964 havde han og søskende siddet i uskiftet bo efter moderen. Boede sammen med broderen Laurids Olesen født i Kindvad 1900, død på Silkeborg sygehus fra Skovhuset 1967, begravet i Brejning.
Laurids Olesen:
Gift (ophævet) i Thisted 1933 med Else Kirstine Marie Frederikke Pedersen Borgaard født i Thisted 1911.
Børn:
1: Svend Benjamin: 1932 i Thisted før forældrenes bryllup.
2: Villy Frits: 1934 i Skovhuset.
3: Hans Erik: 1938 i Spjald.
4: Grethe Kathrine: 1940 i Spjald, gift Nielsen.
5: Bent Andreas: 1944-1945.
Vagn Vestergaard:
Køber 4-3-1970 Skovhuset og lægger jorden under sin gård Mose SV matr.11a. Hører da sammen med Brgd. matr.6a. Bygningerne nedrives, diget gennembrydes.
Brejninggaards Vandmølle:
Første gang, man hører om vandmøllen, er i 1575, hvor Hans lange på Brejninggaard mageskifter sig til noget jord, der lå i hans mølleopdæmning. Se videre under fortællingen Brejninggaards vandmølle. Følgende beboere i vandmøllen kendes:
Anders Jespersen:
Nævnes i møllen 1665-1681 med hustru, hvis navn ikke kendes.
Jens Nielsen:
Nævnes i møllen 1683 og 1689.
Hans Nielsen:
Nævnes i møllen 1690 og 1692.
Hans Christensen:
Nævnes i møllen mellem 1696 og 1726 og flyttede før 1731 til Odderbæk, V matr.14, hvor han døde før 1739.
Gift o.1697, idet han var ungkarl i 1696 men gift i 1697 med Ellen Jensdatter, som døde i Tovstrup, Hover sogn mellem 1753 og 1756 hos datteren Anne Dorthe.
Børn:
1: Christen: 1701‑1761, hosekræmmer i Østergade i København. Fadder i Hee 1
post Trin 1723 til Mads Simonsens barn i Nogård, No.
2: Andreas: tømmerhandler i København i 1753, i Århus i 1761.
3: Christian: død 1753 hos søsteren i Langergårde, møllersvend i vandmøllen.
4: Jens: o.1703‑1764, møller i Fabjerg mølle ved Lemvig.
5: Karen: o.1702‑1783, gift med Niels Andersen, Stouby sogn under Rosenvold gods, død hos søsteren i Hover.
6: Anne Dorthe: o.1713‑1785, gift med Jep Pedersen, Tovstrup, Hover sogn.
7: Mette: gift med Laurids Andersen, Langergårde, Brejning sogn, ingen data.
Christian Hansen:
Død i Langergårde hos søsteren Mette i 1753, stort skifte i Brejninggaards skifteprotokol 1753 s.70ff.
Han havde ikke fæstet møllen, men var ansat som møllersvend af godsejeren.
Heyle Johansen Lindegaard:
Født i Vester Hassing 1730, død i møllen 1772. Skifte i Brejninggaards skifteprotokol 1772 s.482ff.
Fæster vandmøllen o.1760, hvilket år han antagelig også gifter sig med Johanne Christensdatter fra Mose, SV matr.11, død i vandmøllen 1775, skifte i Brejninggaards skifteprotokol 1775 s.511ff.
Børn:
1: Karen Johanne: 1761-1792, død i Tudskær, ugift. På Læsø i 1772.
2: Christian Frederik: 1764-1764.
3: Christian: o.1765. På Læsø i 1772 hos farbroderen birkedommer Lindegaard.
4: Vilhelmine: 1767-1836, død i fattighuset, ugift.
5: Sidsel: 1768.
Niels Knudsen:
Født i Fly 1737, død i Kolstrup, Stepping 1802.
Fæster vandmøllen 1763 og gifter sig med formandens enke Johanne Christensdatter.
Barn:
1: Heyle Johan: 1773-1779.
Gift 2. i Brejning 1776, har betalt kopulationspenge, med Kirsten Lauridsdatter født i Dumpen
SV matr.13 1745, død i Trolddal, Lintrup 1828.
Børn:
1: Knud: 1777.
2: Laurids: 1779-1779.
3: Dødfødt søn: 1780.
4: Maren: 1782, gift og bosat i Trolddal, Lintrup.
5: Margrethe: 1785-1785.
6: Margrethe: 1786.
7: Elisabeth Conradine: 1790.
Familien flytter 1800 til Kolstrup, Stepping, hvor Niels Knudsen har købt en gård.
Morten Mortensen:
Født i Lille Bølling 1769, vokset op i Snogdal, NV matr.3, død i Sig, V matr.21 1849, se videre dér.
Nævnt på vandmøllen som møllersvend 1801-1810. Køber Sig 25-5-1809.
Jørgen Mørch Behr:
Født på Ingvorstrup, Vejlby 1777, død efter 1845, men ikke i Vejlby, hvor han da bor.
Forpagter vandmøllen november 1819 (2a-162). Kom fra Velling.
Gift i Ålsø 1814 med Else Kirstine Lang født på Hessel, Ålsø 1783, død i Lyngby 1841.
Flytter til Bækbo, Dejbjerg 1-5-1822 og til Lyngby, Mols 1824, hvor han køber en gård.
Gregers Madsen:
Født i Langergårde V matr.5 1787, død i Borup, Tårup 1879. Gravsten bevaret.
Forpagter vandmøllen 1-5-1822 læst 25-11-1824 (4-317) i 6 år. Han tjente på Brejninggaard ved vielsen, hun opholdt sig dér. De fik kongebrev med tilladelse til vielsen på Brejninggaard.
Gift på Brejninggaard 1821 med Ane Dorthea Møller født i Kvosted, Tårup 1794, død i Borup. Tå-rup 1874.
Børn: (født i vandmøllen):
1: Martine Jensine: 1822.
2: Andriette Maren: 1823.
3: Edel Christiane: 1824-1825.
4: Christian: 1826, gårdejer i Borup, Tårup.
5: Pouline Christiane: 1827.
Familien flytter til Nr. Omme i 1828, derfra til Gellerup og derfra til en gård i Borup, Tårup.
Johan Freund:
Forpagter vandmøllen 1828, ingen tinglæst kontrakt, kom fra Bredsten.
Gift med Ellen Jørgensdatter.
Barn:
1: Jørgen: 1816, konfirmeret i Brejning 1830, var da tjenestekarl i vandmøllen.
Møllerfolkene flytter til Skibet ved Vejle 1829.
Hans Nielsen Schmidt:
Forpagter vandmøllen og stampemøllen 1-5-1829 (5-324) i 6 år, kom fra Løjt ved Aabenraa.
Gift med Else Nielsdatter.
Familien flytter til Dejbjerg 1832.
Ole Tønder Schiøtz:
Født i Hals 1788, død i Hvidbjerg, Thisted 1864.
Organist og løjtnant, bosat i Ringkøbing. I 1834 var han separeret og urmager i Holstebro.
Forpagter vandmøllen og stampemøllen 1-5-1832 (6-288) i 8 år, men opsagde forpagtningen i 1834.
Han drev møllerne med møllersvenden Niels Nielsen Stamp, se nedenfor.
Anders Nielsen Døes:
Ejer Nygård, V matr.13, 1834-1835, se videre dér vedrørende ham og familien.
Forpagter vandmøllen og stampemøllen 1-5-1834 (7-126) i 10 år. Kom fra Nr. Felding.
Han havde stadig Niels Nielsen Stamp ansat som møllersvend.
Familien flyttede til Ikast i 1835.
Christian Andreas Oldenborg:
Født o Holsten o.1798, død i Skårup, Hanning 1840.
Han er forpagter antagelig af begge møller i 1836, men der findes ingen forpagtningskontakt tinglæst. Han var mejeriforpagter i Højris, Ikast i 1834.
Gift med Ane Magdalene Johanne Stollen født o.1806.
Børn: (født i Brejning):
1: Johan Daniel: 1836, tvilling.
2: Margrethe Dorthea: 1836, tvilling.
Familien flytter før 1839 til Skårup, Hanning, hvor han køber en gård.
Niels Nielsen Stamp:
Født i Kirkeby, Staby 1802, død i Abildtrup, Vorgod 1883. Møllersvend i vandmøllen fra 1832.
Forpagter vandmøllen og stampemøllen 1-11-1841 (9-137), kontakten udløb 1-11-1843.Fortegnelse 1-11-1841 (9-139) over det inventar han overtog ved forpagtningens begyndelse:
1 orne, 8 galte, 6 søer, 1 kobber gruekedel, 2 bryggerkar med låg, 1 ølfjerding, 1 brændevins-fjerding, 1 brændevins halvanker, 1 gammel tønde, 1 øsebøtte, 1 ege- og 1 fyrrespand, 1 øse, 1 (ild)fork, 6 stk. svinetrug.
I møllen: 4 kar, 1 siebøtte, 1 skæppe, 1 fjerdingkar, 2 firkantede solde, 1 aflang do., 1 hårtimse, 2 solde, 1 melkost, 1 ny og 1 gammel toldkop, 1 ny og en gammel sigte, 1 jernstang, 1 trefod, 8 billehamre, 1 lang bænk, 2 sengedyner, 2 lagener, 2 hovedpuder, 1 talje med tov som bruges til at vende stenen med.
Gift med Elisabeth Hansdatter født i Gammelmølle, Sdr. Lem 1802, død i Abildtrup 1866.
Barn:
1: Niels Stampe: 1829-1906, født i Kirkebyhus, Staby, død i Abildtrup, Vorgod. Foto findes af ham og hans kone under slægten Mølsted.
Familien boede i folketælling 1845 i Pilgård som indsiddere, hvor han arbejdede som snedker. Før 1850 flyttede de til Abildtrup, Vorgod, hvor han var stampemøller og snedker.
Jens Olesen Rauff:
Født i Hastrup mølle, Thyregod 1810, død i Smedebæk mølle, Ejstrup sogn 1865.
Forpagter vandmøllen og stampemøllen 1-11-1843 (10-127). Han kom fra Alminde og var da ugift.
Han flyttede til Brande i 1844 og er møller i Smedebæk, Ejstrup i 1855 og 1860.
Ole Pedersen:
Født i Gellerup o.1805. Møllersvend i vandmøllen i 1845.
I en del år drives vand- og stampemøllerne tilsyneladende fra Brejninggaard ved hjælp af ansatte møllersvende og ingen forpagtere.
Christen Mikkelsen:
Født i Nr. Omme 1820, død i Dompen 1877.
Han var møllersvend i 1849 og indtil o.1853. Samtidig var han ejer af Dompen i Brejning kirkeby, SV matr.13, hvor han og hans familie boede. Se videre dér.
Niels Jensen:
Født i Staby 1820, død i Herborg 1901. Gift 2. i Vorgod 1891.
Møllersvend i Vandmøllen 1853-1857. Samtidig arbejdede han som karl på Brejninggaard, ligesom han var karl i Brejning ved vielsen, hvorfor ovennævnte Niels Nielsen Stamp var forlover.
Gift i Dejbjerg 1844 med Ane Marie Jensdatter født i Dejbjerg 1813, død i Vorgod 1888.
Børn:
1: Inger Malene: 1844-1907, født i Dejbjerg, død i Herborg, gift i Vorgod 1868.
2: Jensine: 1849-1923, født i do., død i Stauning, gift i Vorgod 1883.
3: Karen Marie: 1853-1860, født i møllen, død i Nr. Vium.
Poul Christensen:
Født i Sdr. Lem 1830, død i Grønnehuse 1885.
Karl i vandmøllen i 1857, hvor han boede med sin familie sammen med møllersvenden og hans familie. Han var selv møllersvend her 1858 og 1860. Ved de to sidste døtres dåb i 1863 og 1865 kaldes han møllebestyrer, men der findes ikke noget tinglyst herom. Han fæstede 20 tdr. land i Brejninggaards østerhede i 1857 og byg-gede det vestligste hus her, Grønnehuse kaldet, Brgd. matr.1m. Familien bor i vandmøllen endnu i 1867.
Gift i Brejning 1856 med Ane Nielsdatter født i Sdr. Lem 1831, død på Brejninggaards Mark 1901.
Børn:
1: Niels Christian: 1852 i Røjkum, før forældrenes bryllup.
2: Peder Christian: 1857-1907, død i Menominee, Michigan, USA. Gift 1882 med
Jensine Poulsen født På Mosens Mark 1862, død i Menominee
1898. Familien immigrerede 1892.
3: Karen Marie: 1863-1891.
4: Maren: 1865-1923, gift 1892 med Svend Kjærgaard, Randbæk matr.30s.
Emil Viggo Camillo Bøving:
Født i Vejen præstegård 1839, død på Brejninggard 1879.
Forpagter af Brejninggaard 1867-1879.
Forpagter vandmøllen 16-7-1867 (21-444).
Gift med Christine Marie Omøe født i Kalundborg 1848, død i Silkeborg 1926.
Peter Joachim Omøe:
Født i Kalundborg 1843, forrige forpagters svoger.
Forpagter vandmøllen i 1870 af svogeren. I 1860 var han brænderilærling på Brænderigården.
Som møllersvend var Frits Peter Sager Deisner ansat ifølge folketælling 1870. Se nedenfor.
Peder Thomsen Jensen:
Født i Hjarup, Ribe o.1842.
Han var møllersvend i vandmøllen i 1872 og 1874.
Gift med Ane Nielsen født i Borris 1833, død i Nymølle, Sdr. Lem 1885.
Børn:
1: Jens Peder: o.1877 i Kolding.
2: Anton: o.1879 i do.
3: Ane Magdalene: 1872 født i vandmøllen.
4: Marie: 1874 i do.
Familien er bosat i Nymølle, Sdr. Lem 1880, husejer og vindmølleejer.
Peder Hansen Refstrup:
Født i Refstrup, Sdr. Lem 1814, død i Nørby, Sdr. Lem 1902.
Møllebestyrer i 1879, møllersvend 1880. Husmand på Voldbjerg Mark, Hee i 1865, I folketælling 1870 bosat i No mølle. Bosat som indsidder i Bjørnkær 1880, møllersvend ved vandmøllen. .
Gift i Stauning 1864 med Sidsel Nielsdatter: født i Dejbjerg Stampe 1836, død på Højmark alderdomshjem 1920. Hun og manden boede i 1901 hos datteren og svigersønnen i Nørby som indsiddere med formue.
Børn:
1: Hans: 1858 i Dejbjerg Stampe. Død i Opsund matr.1y 1928. Født før forældrenes vielse. Møller i No, husmand i Nørhede, nævnt i Kongenshus Mindepark under Sdr. Lem 2: Jensine Marie: 1865 i Hee. Konfirmeret i Brejning 1879. Død 1952 i Sdr. Lem. Gift i Sdr. Lem 1893 med tømrer og husmand Johannes Nielsen: født i Tredjehave, Højmark 1867, død i Nørby, Sdr. Lem 1909.
Frits Peter Sager Deisner:
Født i Haderslev 1828, død i Ringkøbing 1900.
Forpagter vandmøllen 1-11-1880 (25-466) i 5 år. Udslettet 22-7-1885.
Møllerkarl i Assens 1845. Forpagter af Sønderby mølle i Rindum 1865. I Brejning vandmølle 1870. Bosat i Rindum igen o.1872. Senere etableret som møllebygger i Ringkøbing.
Gift med Johanne Marie Kirstine Andersen født i Rindum 1835, død i Ringkøbing 1892.
Barn:
1: Christine Mariane: 1865-1898, født i Rindum. Gift i Ringkøbing 1891 med uldspinder Mathias Christensen, Ringkøbing.
Niels Ebsen:
Født i Normsted, Brøns 1826, død før 1908.
Mølleforpagter i 1884, kom fra Brøns, hvor han havde været hjulmand (hjuler).
Gift i Vodder 1852 med Else Margrethe Jesdatter født i Oved, Vodder 1826, død i Brøns 1870.
Barn: (6 ældre søskende):
1: Jes Jørgensen Ebsen: 1870-1943, født i Brøns, konfirmeret i Brejning 1884. Død
i Ringkøbing 1943, avlsbruger og vognmand. Gift 1908.
Familien returnerede til Brøns før 1886.
Ole Kristensen:
Mølleforpagter af vandmøllen i 1886.
Gift med Marie Kristensen, 34 år i 1886.
Barn:
1: Marie Methea: 1886-1965, se Svendsholm, Brgd. matr.1ae.
I 1897 blev han møllebestyrer i No for 5 år, i 1906 er han møllebestyrer i Hee.
Mejnert Olsen:
Møllebestyrer 1887 og 1888.
Gift med Karen Kirstine Nikolaisen
Barn:
1: Thue Kristian: 1888 i vandmøllen.
Lars Christian Andersen:
Født i Skive o.1817.
Han var bestyrer af vandmøllen i februar 1890. Kom fra Nr. Omme.
Gift med Kristiane Nielsen født i Vind o.1827.
De havde deres datterdatter, Mariane Jensen, med. Hun var født i Nr. Omme 1899 og blev meget senere gift med Andreas Kyndesen i Grønnehuse.
Jens Krog Johannesen:
Født i Blæsbjerghus 1856, død i Menominee, Michigan, USA 1924.
Bestyrer vandmøllen fra foråret 1892. Kom fra Kroghede, V matr.16c, se videre dér om ham og hans familie.
Gift i Brejning 1880 med Amalie Poulsen født på Mosens Mark 1860, død i Ingalls, Michigan 1915.
Familien i tre generationer immigrerede til Menominee, Michigan, USA i juli 1892.
Hans Pedersen:
Forpagter vandmøllen i eftersommeren 1892.
Gift med Maren Margrethe Lauridsen.
Barn:
1: Jens Senius: 1892.
Christen Olav Rye Skou Olesen:
Han var møllersvend i Vandmøllen fra november 1895 til september 1896 ifølge hans skudsmålsbog. Se nedenfor.
Søren Christian Andersen Nørgaard:
Født i Svingeltoft, Staby 1857, død i Røjkum 1923.
Forpagter vandmøllen i 1896.
Gift i Brejning 1896 med Petrine Mathiasen født i Sdr. Søndergård 1859, død i Røjkum 1936.
Barn:
1: Kirstine Margrethe: 1896-1963, gift 1924 med Karl Emil Lauridsen, Røjkum.
Familien flytter fra møllen før 1899 og købte gården på Vesterbækvej 4 i 1903.
Christen Olav Rye Skou Olesen:
Han var mølleforpagter i vandmøllen i 1899 og boede her med sin familie. Se nedenfor.
Claus Jørgen Clausen:
Født i Fåborg, Ribe 1872.
Møllerforpagter af vandmøllen 1900. I 1901 boede han sammen med følgende i møllen:
Christen Henrik Kristensen: 1865 i Kærhus, Brejning, sadelmager, gift 1893.
Ane Kirstine Andersen: 1865 i Aulum, hans kone, familien kom fra Aarhus 1900.
1: Ingeborg Kathrine Andersen: 1888 i Mejrup, hendes datter.
2: Søren Kristen: 1894 i Holstebro, fælles søn.
3: Villads Andreas: 1895 i Sevel, do.
4: Niels Laurids: 1900 i Aarhus, do.
Thomas Christen Christensen:
Født i Nr. Vium 1855, død i Nr. Vium 1925.
Mølleforpagter i folketælling 1906. De kom fra Bundsbæk vandmølle.
Gift med Mette Bentsen født i Assing 1858, død i Nr. Vium 1932.
Blandt børnene, der alle var født i Bundsbæk vandmølle, var datteren Else Marie født 1885, som blev gift med Jens Lønborg i Sandbæk.
Christen Olav Rye Skou Olesen:
Født i Flynder mølle 1875, død i Mølletoft 1921.
Han var møller i vandmøllen i folketælling 1911. Ved giftermålet i 1897 var han møllersvend i Gellerup, efter vielsen boede familien et års tid i Randbæk, i 1898 i Funder Skovhuse, Funder, hvor han var indsidder, i 1899 i vandmøllen og derefter i Kinvadhus, Højmosevej 18, indtil de flyttede til vandmøllen igen 1-4-1908, som han forpagtede til 1-4-1911. Kontrakt på Museet. Se Spjald mølle.
Gift i Brejning 1897 med Ane Katrine Knudsen født i Lillebæk 1875, død i Skovhuset 1949.
Børn:
1: Georgine Karoline Marie: 1897-1899, født i Feldbæk, død i Vandmøllen.
2: Knud Kristen Mølbak: 1898-1981, født i Funder Skovhuse, død i Spjald.
3: Laurids: 1900-1967, død i V matr.12e, Spjald.
4: Georgine Marie: 1902-1975, gift i Nr. Omme 1924 med Chresten Aaberg, SV matr.34o, se under Skovhuset.
5: Karoline: 1905-1919.
Han var den sidste møller i vandmøllen. I 1911 og 1913 købte han jorden vest for møllen, nuvæ-rende Brejninggaardsvej 1 og byggede Mølletoft her før 1916, og siden blev møllehuset brugt som arbejder- og lejebolig for Brejninggaard. Vandmøllen er beskrevet for sig selv.
Brænderigården:
Brejning Hovedgård matrikel 1e, Brejninggaardsvej 14:
Matrikelnumre 1950: Brgd. matr.1e,1f,1ab,1dp,1gu,1gv,1m.
Oprindelig lå der her en stampemølle - i perioder to, hvor sognets feldberedere stampede deres skind, og hvor der også blev stampet tøj. Se Hardsyssels Årbog 1992: Poul D. C. Christensen: Feldberederne i Brejning sogn, og Brejning sogns historie 1726-1793 og 1793-1888.
I de første folketællinger ser det ikke ud til, at der bor nogen ved stampemøllen, men fra 1834 til 1850, ser det ud til, at der har boet folk på møllen, men som oftest folk, der arbejdede på Brejninggaard.
Se: Asger Gynther Nielsen: Brænderigården, udgivet af Brejning Egnsmuseum.
Niels Nielsen (Stamp):
Nævnt som møllersvend i 1834 med kone og søn, se under Brejninggaards vandmølle.
Knud Olesen:
Født i Blæsbjerg V matr.6 1811, død i Hee 1866, gift i Brejning 2. 1851 med Ane Margrethe Poulsen født i Sdr. Lygum, Tønder o.1824, død i Astrup, Velling 1902. De tjente i 1851 begge i Kærhuset, SV matr.20 ved vielsen i november 1851. Se videre dér.
Han og hans familie bor i stampemøllen, mens han er i arbejde på Brejninggaard.
Gift 1. i Brejning 1839 med Maren Nielsdatter født i Stadil 1810, død i Ølstrup 1848.
Børn:
1: Ane Marie Jespersdatter: 1835-1846, hendes datter, født i Dejbjerg, død i Stauning.
2: Ole Christian: 1839 i Røjkum. Smedesvend i Koustrup, Velling 1860.
Jens Christian Boiesen:
Født i Aulum o.1803.
Avlskarl på Brejninggaard 1845, familien bor i Stampemøllen.
Gift i Timring 1841 med Maren Jensdatter født på Riis Mark, Timring 1811.
Børn:
1: Jens: 1841 på Riis Mark, Timring.
2: Else Cathrine: 1845 i stampemøllen. Boede gift i Vind 1870.
Familien flytter til Smækbjerg, Timring i 1845.
Det er antagelig den sidste familie, der bor i stampemøllen, inden den bygges om til brændevinsbrænderi i 1850. Se: Asger Gynther Nielsen: Brænderigaardens historie, 2018.
Hans Severin Frandsen:
Født på Falkenhøj, Sæby, Kalundborg 1810, død på Brænderigården 1879.
Køber Brejninggaard 1847 sammen med broderen Niels Henrik Frandsen og bygger stuehuset på Brænderigården i 1854.
Gift i 1842 med Elise Georgine Smith født i Frederikssund 1820, død på Brænderigården 1865.
I 1870 er brodersønnen Frands Vilhelm Frandsen, født i Kalundborg o.1850, brændevinsbestyrer, i 1880 er han forpagter af både agerbrug og brændevinsdrift, begge år bosat ugift på Brænderigår-
den. Lejekontrakt af 8-1-1879 og forpagtningskontrakt af 19-11-1879 (28-98), henviser her til. Brejninggaard og Brænderigården hører dog stadig sammen som en enhed indtil 1-7-1882.
Han var stifter af Kronprins Frederiks Fond.
Peder Smith (Jensen):
Født i Mejrup 1815, død på Brænderigården 1897, begravet i Sdr. Lem.
Købmand og papirfabrikant i Nymølle.
Køber 20-6-1883 (28-98) Brænderigården. Bosat på Nymølle og på Brænderigården fra o.1885.
Brænderigården havde et tilliggende på o.1200 tdr. land, hvoraf kun enkelte parceller var opdyrkede. Det store hedemoseområde opdyrkede Peder Smith ved at udstykke jorden i større eller mindre parceller til folk blandt sine daglejere, som fik 2 par stærke stude med sig. Boligen var en lade med en studestald i den ene ende og et par kamre i den anden (L. Mylius Erichsen: Den Jyske Hede før og nu, København 1903, s.284 ff.).
I årene efter købet af Brænderigården åbnede han en købmandsbutik, bageri samt korn- og ben-mølle. Han drev ejendommen fra 1-7-1882. I slutningen af 1882 solgte han brændevinsredskaberne ifølge Brejning sognerådsprotokol 31-3-1883, og havde kun et par medhjælpere til avlsbruget boende i bygningerne. Han fik bevilling til at drive Brænderigårdens købmands- og brændevinshandel 13-10-1883.
Ved dødsbobehandlingen 1-5-1897 (37-455) og 4-5-1899 (38-545-548) blev hans ejendomme delt mellem sønner og svigersønner.
Hardsyssels Årbog 1969 side 134:
P. SMITHS BETYDNING FOR BREJNING SOGN Af Chr. Winher I Hardsyssels Aarbog 1967 (s. 106-121) er der en biografisk artikel, hvor den nu afdøde forfatter Johannes Smith fortæller sin om farfar, Peder Smith (1815- 1897). I en ung alder købte han Nymølle i Sdr. Lem, hvorfra han drev en mangeartet virksomhed, og her fødtes hans børn, af hvilke 10 nåede den voksne alder og overlevede faderen. I 1849 havde H. S. Frandsen sammen med en yngre bror overtaget Brejninggaard. Han døde i 1879 og efterlod sig et godt navn som sognets herremand, og han er begravet på Brejning kirkegård. Men i 1882 solgte broderen gården til apoteker H. G. Kofoed for 124.000 kr., men i 1901 blev den overtaget af Den vest- og sønderjydske Kreditforening, der ved en auktion solgte den for 73.000 kr. (areal 600 tdr. land). Den fine og venlige gamle herre, som jeg godt husker, var ikke landmand, og han havde sat sin formue til på gården. Men det, som har særlig interesse her, er, at Brænderigaarden, der var blevet udskilt fra Brejninggaard, i 1882 ved en auktion blev købt af P. Smith; prisen var 55.000 kr., men det siges, at den straks kunne være blevet solgt med en fortjeneste på 10.000 kr. Gården var smukt beliggende i et hjørne af Brejninggaards skov. Som det fremgår af navnet, havde der været et brændevinsbrænderi, men det var blevet nedlagt; dog var der stadig knyttet mølleri og købmandshandel til ejendommen, hvortil der hørte ca. 1200 tdr. land, bl. a. en meget stor, uopdyrket lyngmose, der længst ude i øst gik over i det interessante Brejning Krat, der dækkede henved 100 tdr. land. P. Smith begyndte her et storstilet opdyrkningsarbejde ude i mosen, og herom fortæller Johannes Smith i sin artikel efter L. Mylius Erichsen: Den jydske Hede før og nu (Gyldendal 1903). (Værket, der er forsynet med mange tegninger af Valdemar Neiiendam, har været udsolgt i mange år, og i dag vil det være næsten umuligt at opdrive et enkelt eksemplar). - Men i 1887 flyttede P. Smith til Brejning og bosatte sig på Brænderigaarden, hvor der fandtes en stor og rummelig stuebygning, og her levede han de sidste ti år af sit liv. Som barn har jeg naturligvis hørt meget om P. Smith, men jeg var ikke 8 år, da han døde, og jeg mindes aldrig at have set ham. Men Brejning sogn skylder ham megen tak for hans indsats. Johannes Smith opgiver, at virksomheden i Brejning kostede ham omkring ved 100.000 kr., men her blev skabt værdier for pengene - en halv snes gode ejendomme, der rejstes ude i mosen, kan fortælle herom. - I forvejen havde Smith udbetalt 25.000 kr. til hvert af de tre børn af første ægteskab, og de syv børn af andet ægteskab fik, da de nåede myndighedsalderen, hver udbetalt 5.000, og hans enke, der døde 1909, fik ven hans død 40.000 kr. Gården Spjald i Brejning, som han også havde ejet, blev af arvingerne solgt til konsul Chr. Høy, der drev tømmerhandel og tobaksfabrik i Ringkøbing og var gift med datteren Christine (1852-1933).
Niels Jørgen Peder Jørgensen:
Forpagter af brænderigården. Ikke nævnt efter 1887. Gift med Bodil Kristiane Olesen.
Børn:
1: Aage: 1886-1886.
2: Karen: 1887.
Cecilius Pedersen:
Født Lundenæs Mark, Skjern 1846, død i Spjald 1925.
Blev ansat som købmand i 1883, købte købmandshandel og mølle i 1891. Flytter til Kirkebyen SV matr.8a, se videre dér om ham og familien. Han fortsætter dog med købmandshandlen i Brænderigården til 1897, hvor han flytter den til Kirkebyen.
Han blev anmeldt for ulovligt værtshushold i sin købmandshandel 23-12-1890, idet han lørdag aften, den 29. november samme år havde solgt nogle flasker brændevin, som af flere personer blev fortæret på stedet. Det oplyses, at han drev købmandshandlen i forening med fabrikant P. Smith. (B80A 5116). Han fik bevilling som købmand og brændevinsforhandler 28-7-1891. Denne bevilling blev igen opsagt 22-3-1900.
Gunde Knudsen:
Født i Hunderup 1851.
Ansat som bestyrer af møllen og bageriet i 1883. Bestyrer af Flynder mølle i 1880.
Han fik bevilling som møller ved Brænderigårdens mølle 14-11-1883.
Gift med Ester Marie Ibsen født i Slesvig o.1852.
Barn:
1: Elise Kirstine: 9 år i 1888.
Familien immigrerer til Boston, Massachusetts 1-8-1888, han var møller og sidste opholdssted før afrejsen var Brejning.
Anders Sørensen (Kusk):Født i Klokmose, Faster 1853, død i Kibæk, Assing 12-2-1940, begravet i Ølstrup.
Møller ved Brænderigårdens mølle i 1890. Det oplyses i en tyverisag fra købmands-handlen i Brænderigården i 1895, at han har forpagtet Cecilius Pedersens korn- og benmølle samt bageri på Brænderigården for 500 kr om året. Han havde også fået en enkelt mulkt for ulovlig brændevins-udskænkning på stedet. Han var husmand i Fisk-bæk, Nr. Vium 1876, 1885, 1888, i V. Herborg, Vorgod i 1880, i Fjelstervang, Vorgod 1882, 1885. (Tyverisagen: B80A 5686 s.108ff.)
Gift 1 i Nr. Vium 1876 med Bodil Marie Hansen født i Vorgod 1847, død i Tudskær 1899.
Børn:
1: Sørine Mathilde Kirstine: 1876 i Nr. Vium, død ugift i Assing 1965.
2: Hans Peder: 1882-1964, født i Vorgod, død i Skjern, gift i Stauning 1908.
3: Søren Kusk: 1885-1887, død i Fiskbæk, Nr. Vium.
4: Søren Kusk: 1888 i Nr. Vium, død i Spjald 1920, viktualiehandler.
5: Andreas: 1891, gift i Assing 1915.
0: Kristine Jensen: 1882 i Vorgod, søsterdatter, hos familien i 1890.
Gift 2. i Sdr. Lem 29-8-1900 med Johanne Rasmine Pedersen født i Kolding 1841, død i Sædding 1913, begravet i Sdr. Lem.
Gift 3. i Brejning 14-5-1915 med Karen Christensen født i Nr. Vium 1861, død i Øl-strup 1936, enke ved vielsen.
Han køber Tudskær SV matr.11b i 1892 som bolig, se videre dér.
Poul Stokholm Smith:
Født i Nymølle, Sdr. Lem 1869, død i Snejbjerg 1932.
Arver 24-4-1899 (38-547) Brænderigården. Fortsætter med at drive købmandshandel her i 1897, hvilket år han og familien flyttede til Brænderigården fra Hanning sogn. Han fik bevilling fil at drive detailhandel 15-12-1898 og bevilling til brændevinshandel 18-4-1900.
Sælger 9-4-1898 (40-228) Brgd. matr 1ad til Laurids Lauridsen.
Sælger 16-11-1905 (44-68) Brgd. matr.1bo og 1bl til Johannes Peder Mikkelsen. Mosevang.
Gift 1891 med Ane Birgitthe Damgaard født på Lergrav, Avlum 1869, død i Brejning 1953, begravet i Snejbjerg.
Børn: (de 5 første er født i Finderup, de 9 sidste i Brejning):
1: Anna: 1892-1952, gift 1919 med Anton Lauridsen Væggerskilde, Vk matr1c.
2: Peder: 1893-1943, bosat i Sædding.
3: Johannes: 1894-1944, bosat i Sædding.
4: Marie: 1895-1978, gift 1920 med Frits Larsen, Nr. Mosegård, Brejning. Skjern.
5: Kristian: 1896-1971. Bosat i Silkeborg.
6: Birgitte: 1897-1990. Gift med tømrermester Anders Jacobsen, Viborg.
7: Poul: 1899-1968. Bosat i Snejbjerg, ugift.
8: Kristine: 1900-1935, bosat i Snejbjerg.
9: Knud Krarup: 1901-1904.
10: Damgaard: 1902-1993. Gdr. i Snejbjerg.
11: Dødfødt søn: 1904.
12: Krarup: 1905-1978, gdr. på Flyvepladsvej 3, Spjald.
13: Karl Vilhelm: 1908-1991. Bosat i Fjelstervang. Født i Mosevang, Brgd. matr.1bl.
14: Dødfødt datter: 1912, født i do.
Ifølge folketælling 1901, havde Poul Smith ansat både en møllersvend og en købmand på Brænderigården. Møllersvenden hed Kristen Jensen og var født i Vester Assels på Mors i 1866 og havde kone og fire børn. De var kommet til Brænderigården fra Randers i 1900. Han afløste møllersvend Ole Madsen Hansen, som kom til Brænderigården i 1898 fra Nykirke, se under Spjald mølle.
Købmanden hed Martin Jensen. Han var ugift og født i Ribe 1877 og var kommet til Brænderigår-den fra Ringkøbing i 1900.
20-2-1904 får Ivar Chr. Lauridsen bevilling til at drive detailhandel ved Brænderigården. I folketælling 1906 kaldes han Ivar Larsen, men mon ikke det er samme person. Han var født i 1876 og ugift. Mølleriet er da tilsyneladende nedlagt. I 1904 var Karl Kristian Jonassen møller i Brænderi-gården med bopæl dér, men i 1906 boede han og familien på Gåsdal Mark. Se under Spjald mølle. Købmandshandlen blev heller ikke videreført af eftermanden i gården.
Poul Stockholm Smith (1869-1932) overtog Brænderigaarden efter faderens død; i forvejen havde han haft en gård i Øster Finderup i Hanning sogn, hvortil der hørte en „kartoffelmølle“ - den blev så solgt, men vejen derfra til Brænderigaarden førte forbi vort hjem (Ringkøbingvej 35), og her kom Poul Smith tit forbi, og han standsede i reglen op for at få piben stoppet - han var en storryger. - De to brødre blev jo ikke regnet for helt almindelige bønderfolk - de gik til daglig med „hvid krave“ og med støvler, og min far sagde De til dem, ligesom han gjorde det til Koefoed på Brejninggaard og Fenger på Bilring. Poul Smith havde åbenbart en hel del tilovers for min far, selv om far var 25 år ældre - det blev til mange interessante samtaler i forbifarten, og vi benyttede for en del Brænderi-gaardens mølleri og købmandshandel samt avlsgårdens tyr og orne. Han drev nogen handel med heste og kreaturer, det havde han anlæg for og lyst til, og han var en handelsmand, man kunne stole på. Jeg husker ganske tydeligt en bestemt lejlighed. Vor nabo, en ældre mand, havde en mælketur, som en voksen søn besørgede. Han havde et par livlige, velfodrede hvide russerheste, og en dag, ganske tæt ved hjemmet, da kusken var ved at trække et par spande frem, gav hestene pludselig et spring frem, og den unge mand styrtede ned på den hårde vej; han fik brud på halshvirvlen og døde kort efter. Der var dyb sorg, det var den eneste søn, og faderen kunne ikke holde ud at se på hestene - og da slet ikke benytte dem. Så kom Poul Smith forbi; han skulle høre om ulykken, og så siger far: „Og nu må De tage derom og købe hestene“. Og det gjorde han, kort efter kom han med dem; for faderen havde det været en hjælp i sorgen, og han fik den fulde værdi for dyrene. (Se under Ringkøbingvej 54, Opsund).
Således var Poul Smith kendt og agtet overalt; han var gift med Birgitte Damgaard fra Lergrav i Aulum; de havde 12 børn. Men i 1908 rejste jeg hjemmefra, og derefter så jeg aldrig senere Poul Smith. Men han og fru Smith flyttede fra Brænderigaarden og boede hos en søn, der fik en gård i Snejberg, og her døde de begge; fru Smith levede til 1953; de er begravet på Snejbjerg kirkegård. Et par af børnene har boet i Brejning - nu er kun én tilbage. Og alle P. Smiths børn er forlængst døde. Men vi har kun gode minder om de to, der kom til vort sogn, Sophus Bygum og Poul Stokholm Smith. (Hardsyssels Årbog 1969 s.134, Chr. Winther fortæller).
Helge Bo Bojesen:
Født på Dortheasminde, Vejen 1879, død i Vejle Vor Frelser 1964.
Køber 9-4-1906 (44-190). Kalder gården Lille Brejninggaard.
Gift i Askov 1907 med Agnete Karen Illum Hansen født i Nostrup skole, Raklev 1881, død i Vejle Vor frelser 1961.
Børn: (født i Brænderigården, yderligere 4 født i Sillesthovedgaard):
1: Tove: 1907-1997, lærer ved Hestlund skole, Bording.
2: Kaj Willars: 1908-1996, bosat i Brønshøj.
3: Inge Gyde: 1910-o.1981, gift Jørgensen, Ballerup.
4: Gerda: 1912-1997, bosat i Valby.
5: Aase: 1913-1995, gift Rønne, Holbæk.
Familien flytter til Sillesthovedgård, Give.
Peder Kristian Pedersen:
Født i Ringkøbing 1883, død i Spjald 1960. Gartner i Spjald før og efter Brænderigården.
Køber 23-12-1915 (50-60).
Gift i Brejning 1907 med Ellen Kirstine Jensen født i Stadil 1881, død i Spjald 1958, søster til eftermanden. Deres broder, gdr. Jørgen Jensen, Holmsland, havde en del penge stående i gården.
Familien er senere bosat på V matr.21c+d i Spjald, se videre dér.
Jens Fjordside Jensen:
Født i Ll. Sandbæk, Nees 1870, død i Muldbjerg Vandmølle 1940, begravet i Hover.
Køber 8-11-1917 (51-462). Gårdejer i Nysogn 1896-1917, i Muldbjerg Vandmølle fra 1920.
Gift i Nysogn 1896 med Kirsten Nielsen født i Nysogn 1873, død i Muldbjerg Vandmølle 1946.
Søren Peder Pedersen:
Født i Ringkøbing 1879. Han var købmand i Høng, Finderup, før han købte Brænderigården.
Køber 21-1-1920 (11-44).
Gift i Esbjerg 1903 med Inger Madsen født i Odense 1881.
Axel Mikkelsen: Født i Roerslev, Odense amt 1891, død i Ejby, Odense amt 1946. Kreaturhandler. Gift med Gudrun Andersen: Født i Asperup, Fyn 1897, død i Ejby, Odense amt 1946. Fogedudlægsskøde på gården 24-1-1922 (13-120). Mageskifter med Odderup teglværk i Ådum sogn med eftermanden. Bortflyttet herfra 1928. Ingen børn.
Hans Peder Henriksen: Født i Odderup, Ådum sogn 1879, død i Isenvad, Ikast sogn, begravet i Ådum, gårdejer i Høgild i 1932. Gravsten bevaret. Gift i Ådum 1905 med Edel Pouline Pedersen: født i Sønderkær, Hee sogn 1879, død i Høgild, Rind sogn 1932. Begravet i Ådum. Mange børn. Køber 2-7-1924 (15-686). Mageskifter med Odderup teglværk, Ådum.
Jeppe Hansen:
Fød i Gjaldbæk, Borris 1894, død i aftægtshuset 1963. Sognerådsformand 1946-1963.
Køber 11-12-1924 (16-43).
Køber 2-11-1929 SV matr.29 & 30 af Lorentz U. Petersen.
Gift i Borris 1924 med Mette Rahbek født i Floriggård, Borris 1890, død i aftægtshuset 1973.
Børn:
1: Kirsten: 1926-2002, cand. mag, død i Spjald.
2: Jenny: 1929-2000, læge, død i Spjald.
Jeppe Hansen byggede 1958 aftægtshus på Stamp Ager, Brgd.1 ll.
Aksel Knudsen:
Født i Ulfborg 1924, død i Ringkøbing 2012.
Køber 1-4-1958, forpagter gården fra 1-11-1950 til 1-4-1958. Kom fra Sdr. Nissum.
Køber 1969 Brgd. matr.1in fra Ny Brejninggaard, o. halvdelen af gårdens jorder.
Familien boede i den gamle købmandsbolig i møllehuset til 1958.
Gift i Sdr. Nissum 1950 med Astrid Sand født i Sdr. Nissum 1926, død i Ringkøbing 2014.
Børn:
1: Kirsten: 1951.
2: Jonna: 1955.
3: Kresten: 1956.
4: Peder: 1951.
Arne Lund Thomsen:
Køber 15-8-1985, se videre under Vantinggård.
Brejning Hovedgård matrikel nummer 1 ll, Brejninggårdsvej 16.
Jeppe Hansen:
Grunden udskilles fra Brænderigården 11-5-1959, bygger huset 1958, se ovenfor.
Mette Rahbek Hansen:
Arver 1963, forrige ejers enke.
Jenny Rahbek Hansen:
Født på Brænderigården 1929, død i huset 2000. Læge.
Arver huset 11-12-1973.
Brejninggaard Efterskole:
Arver huset 17-10-2000.
Agnethe Gynther Nielsen:
Født på Brejninggaard 1961, lærer ved Spjald skole.
Køber 1-9-2014.
Brejning Hovedgård matrikel nr.1g,1h,1hu, Gl. Landevej 19:
Peder Christian Bank Olesen:
Født i Nr. Vium 1895, død på gården 1966.
Køber 17-8-1929 Brgd. matr.1g,1h fra Peder Fiskbæk Jakobsen, Vasegården. Bygger gården.
Gift i Brejning 1929 med Aleksandrea Lauridsen født i Gåsdal 1910, død på gården 1999.
Børn:
1: Henry Bank: 1929-1997, bosat i Sdr. Lem.
2: Erna Kirstine Bank: 1931-2011, gift 1958 med Albert Larsen, Spjald.
3: Carlo Bank: 1937-2022, eftermand på gården. Ugift, begravet i Væggerskilde.
4: Inger Agnete Bank: 1945, gift med Aage Toft Sørensen, SV matr.5h.
5: Aase Bank: 1949-2021, gift med Villy Pedersen, Hestkær.
Aleksandrea Bank Olesen:
Arver 1966, tinglæst 29-5-1969, forrige ejers enke. Brgd. matr.1h+hu, idet 1g er udgået af matriklen 1971 og lagt under 1h.
Køber 3-1-1972 Brgd. matr.1dq fra Anders Lauridsen, Gåsdal.
Boet efter hende sælger 29-3-2000 15 ha af Brgd. matr.1h+hu til Thomas Mose Lauridsen.
Carlo Bank Olesen:
Født på gården 1937, + 2022 på Spjald Plejehjem. Bisat i Væggerskilde.
Køber 29-3-2000 bygningerne og resten af jorden, sælger jorden fra til Hartvig Thomsen.
Thomas Mose Laursen:
Køber 28-4-2023, lægger ejendommen sammen med sin gård på Brejninggaardsvej 19.
Vasegården:
Brejning Hovedgård matrikel 1g m.fl. nu 1i, Gl. Landevej 18:
Peder Smith:
Se under Brænderigården. Bygger ejendommen.
Marcus Nielsen:
Født i Dejbjerg 1837, død i Brejning 1893 begravet i Vorgod, enkemand og avls-
bestyrer i 1890. Hans kone, Marie Severine Andersen, der var fra Løgumkloster, døde i Ringkøbing 1883 efter en brokoperation, 53 år gl., og måneden efter døde deres eneste barn, datteren Maren, af tæring 16 år gl. i Dejbjerg. Herefter har han taget ophold i Brejning.
Elisabeth Dorthea Petersen:
Født i Sdr. Lem 1858, husholderske.
Barn:
1: Ane Kathrine Nielsen: 1882 i Sdr. Lem, hendes datter.
Poul Stokholm Smith:
Køber 25-10-1893 (35-34) Brgd. matr.1g,1h,1i,1aq,1ar,1az fra sin far, se ovenfor.
Peder Fiskbæk Jakobsen:
Født i Nr. Vium 1865, død i Skjern 1953, begravet i Herborg.
Køber 27-6-1898 (38-161).
Køber dato mgl. (11-909) Brgd.matr.6c.fra Niels Thorvald Thorsen SV matr.11b.
Sælger 17-8-1929 Brgd. matr.1g,1h til Peder Christian Bank Olesen, se ovenfor.
Sælger 22-7-1933 Brgd. matr.1aq,1ar,1az til Peder Tang Pedersen, Ladegården.
Gift i Tårs 1898 med Ottilie Jensen født i Tårs, Hjørring 1873, død i Herborg 1937.
Børn:
1: Ejnar: 1899-1988, eftermand på gården.
2: Richard: 1902-1977, gift i Lønborg 1932, død i Videbæk.
3: Kristian: 1903, gift i Nr. Vium 1930.
4: Johannes: 1907.
5: Frede: 1910-1988, gift i Herborg 1932, død i Faster.
Ejner Jakobsen:
Født på gården 1899, død i Videbæk 1988.
Køber 25-5-1925 Brgd. matr.1i, hovedmatriklen med bygninger, af sin fader.
Gift i Lemvig 1924 med Nielsine Nielsen Bech født i Lomborg 1896, død i Videbæk 1987.
Børn: (født i Vasegården):
1: Sigfred Fiskbæk: 1925-1926.
2: Anders Kristian Bech: 1926-2004, begravet i Videbæk.
3: Peter Fiskbæk: 1928-2010, begravet i Herborg.
Familien flytter til Nr. Vium. Se Brgd. matr.1p.
Niels Sofus Agerbo:
Køber 26-8-1929 ejendommen. Ejer Grenen, Gl. Landevej 16.
Niels Rasmus Andersen:
Født 1902.
Køber 12-11-1930 ejendommen. Kom fra Velling 1-4-1930.
Gift 1927 med Marie Andersen født 1907.
Barn:
1: Gudrun Juliane: 1928.
Bosat i Brgd.1hæ, Kildevej 22 i 1948.
Niels Sofus Agerbo:
Køber 18-12-1931 ejendommen igen. Flytter ejendommen mod vest nærmere landevejen i 1932.
Oline Methea Agerbo født Kristiansen:
Født på Pilgård Mark 1903, SV matr.12c, død på gården 1977.
Køber 18-9-1933, forrige ejers svigerdatter, kom fra Opsund matr.5d, se dér.
Gift i Skjern 1925 med Markus Jensen Agerbo født på Grenen 1902, død på gården 1976.
Børn:
1: Anna Johanne: 1928 i Opsund - 1993, gift 1952 med Harry Johannes Feld Pedersen, Hårby, Fyn.
2: Poul Martin: 1932 i do.
3: Niels Jørgen: 1934-1936.
4: Tove: 1936-2018, gift 1957 med Georg Mouridsen, Opsund.
5: Knud: 1940-2013, død i Spjald. Eftermand.
6: Datter: 1948, død nyfødt.
Knud Agerbo:
Født på ejendommen 1940, død i Spjald 2013. Ugift.
Køber 10-3-1969 ejendommen, forrige ejers søn.
Køber 6-4-1971 Brgd.matr.1as fra Laurids Klokmose, Kirkebyen.
Køber 25-2-1991 Brgd. matr.1rv fra Kjeld Mouridsen, Gl. Landevej 17.
Arne Eskildsen:
Køber 5-4-1994.
Laila Kristiansen & Søren Vang Andersen:
Køber 13-5-1996.
Jimmi Elmholt:
Køber 15-4-2003.
Grenen:
Brejning Hovedgård matrikel 1p+1k+1q, Gl. Landevej 16:
Ole Sørensen:
Ifølge fæstebrevet til Jens Peder Lauridsen Green havde Ole Sørensen og hustru været fæstere af stedet, før han kom til. Huset bestod af 7 fag, hvoraf der var træloft over de 4 fag. Han er ikke kendt fra folketællinger eller kirkebog.
Jens Peder Lauridsen Gren / Green:
Født i Sdr. Lem 1840, død på gården 1899.
I 1865 tjente han hos Jeppe Bank i Finderup, hvor også hans kommende kone og datteren opholdt sig. Efter vielsen flyttede de til Opsund, hvor de er indsiddere ved sønnens fødsel samme år. Ved børnenes fødsler fra 1869 og frem kaldes han ”husfæster”, idet han fæster huset 26-4-1866 (28-98), hvor der henvises til fæstebrevet, som findes i afskrift på Egnsmuseet. Han fæster 150 tdr. land af Brejninggaards østre hede, skellet mod øst er Laurids Magerspeds hede, mod syd den gamle landevej Ringkøbing-Aarhus (Gl. Landevej), mod nord og vest Brejninggaards hede. Den årlige fæsteafgift var 30 Rdl, betalt med halvdelen hver 1/4 og 1/10. Han måtte lade 2 køer og nogle får lade græsse i Brejninggaards hede indtil 1867.
Køber 9-1-1884 (28-348) Brgd. matr.1p+k+q, hvoraf 1p er bebygget. Det fortælles, at huset brændte, og det nye blev opført længere mod vest på 1k.
Gift 1. i Hanning 1865 med Ane Jensen født i Skråstrup, Nr. Omme 1836, død i huset 1872.
Børn: (se endvidere under SV matr.5e):
1: Christiane: 1860 i Skråstrup, Nr. Omme før forældrenes bryllup, gift med Jens
Møller Hago Andersen, postbud, Nr. Omme.
2: Jens Christian: 1865-1944, gift i Vorgod 1889, født i Opsund, død i Faster.
3: Kristine Mouridssine: 1869-1942, gift 1888 med Johannes Jensen, Vorgod, død i
Videbæk.
Gift 2. i Brejning 1873 med Kirsten Hansen født i Dejbjerg 1839, død på gården 1915.
Børn:
1: Ane: 1873-1960, gift 1898 med eftermanden. Død i Videbæk, begravet i Brejning.
2: Inger Marie: 1875-1925, ejer Brgd. matr.1bv.
3: Laurids Gren: 1877-1953, gift 1.1901, død i Skjern, se Brgd. matr.1p+bx.
4: Inger Marie: 1881, gift med Karl Petersen, København.
Kirsten Hansen:
Arver 8-1-1900 (39-274), forrige ejers enke.
Niels Sofus Jensen Agerbo:
Født i Sdr. Lem 1879, død i Videbæk 1954, begravet i Brejning. Opvokset på SV matr.12c.
Køber 20-2-1904 (42-586), forrige ejers svigersøn. Bygger nyt stuehus efter brand 1908.
Sælger 20-2-1904 (42-585) Brgd. matr.1bv til svigerinden Inger Marie Lauridsen.
Sælger 29-3-1904 (42-584) Brgd. matr.1p og 1bx til svogeren Laurids Gren Lauridsen.
Tilladelse til navnet Agerbo 21-11-1905 læst 4-4-1906 (44-177).
Køber 22-12-1913 (49-32) Brgd. matr.1l fra Bertel Christiansen Brgd.matr.1l+m.
Gift i Brejning 1898 med Ane Lauridsen født på gården 1873, død i Videbæk 1960.
Børn:
1: Kirsten: 1898-1969, gift 1919 med Peder Damgaard Henriksen, Dybe, begravet i
Hove.
2: Jens Peter Gren: 1900-1970, se Opsund matr.3b+4c.
3: Markus: 1902-1976, se Vasegården, Brgd.matr.1i.
4: Kristian: 1903-1981, se SV matr.12c.
5: Kristine: 1906-1989, gift 1927 med Peder Tang Pedersen, se Ny Vasegård.
6: Arne Sofus: 1907-1947, lærer i Lomborg.
7: Dagmar: 1909, gift 1931 med Kristian Medom Nielsen, husmand i Brejning, se-
nere Videbæk. Tvilling. Se Brgd. matr.1y m.fl.
8: Karen: 1909-1909, tvilling.
9: Karen: 1911-1981, gift 1935 med Thomas Taulborg Lauridsen V matr.18a m.fl.
10: Amalie: 1913-1914.
11: Amalie: 1916-1998, gift 1935 med Peder Villy Mouridsen, Brgd. matr.1l.
Michael Madsen:
Født i SV matr.6e 1915, død i Videbæk 2008.
Køber 1947.
Gift i Brejning 1945 med Sofia Amalie Agerbo født i Århus Sct. Johannes 1926, død i Videbæk 2002, datter af Karen Agerbo SV matr.12c.
Børn:
1: Grethe Agerbo: 1947, gift med Jens Kristensen, Videbæk. 2: 2. Eva Agerbo: 1958, gift med Anders Kristian Eistrup, Videbæk.
Jette & Lars Ole Bundgaard Wulff:
Køber 14-9-1987, kom fra Videbæk.
Lars Ole Bundgaard Wulff:
Eneejer 12-6-1989.
Anders Folmer Tarpgaard:
Køber 1-5-2005, lægger jorden under sin gård, Opsund matr.3b+4c.
Marianna Mørk Kronborg & Martin Verner Kronborg:
Køber 15-7-2010 bygningerne med lidt jord under Brgd. matr.1q. Bygger nyt stuehus.
Agerbo:
Brejning Hovedgård matrikel 1l, Gl. Landevej 15:
Peder Villy Mouridsen:
Født i Opsund matr.1m 1913, død i Videbæk 2004, begravet i Videbæk.
Køber 16-9-1938 jorden af sin svigerfar og bygger ejendommen fra ny. Se Grønnehuse matr.1l,1m.
Køber 25-2-1991 Brgd. matr.1rq fra Anders Folmer Tarpgaard.
Gift i Brejning 1935 med Amalie (Milla) Agerbo født på Grenen 1916, død på gården 1998.
Børn:
1: Vita Agerbo: 1936, gift 1959 med Børge Andersen, Nr. Vium.
2: Eigil Agerbo: 1938-1939.
3: Karen Agerbo: 1941, gift i Nr. Vium 1960 med Oluf Kramer, Biersted.
4: Ole Agerbo: 1946-2012, bosat i Videbæk.
Anders Folmer Tarpgaard:
Køber 1-5-1998 og lægger jorden under sin gård, Opsund matr.3b+4c.
Bygger nyt stuehus og flytter hertil fra gården Opsund matr.3b+4c. Se videre dér.
Grønnehuse:
Brejning Hovedgård matrikel 1l, 1m, Ladegårdsvej 7:
Poul Christensen:
Født i Sdr. Lem 1830, død i ejendommen 1885, se videre under Brejning Vandmølle.
Fæster 10-8-1857 (17-67) omtrent 20 tdr. land i godsets østre hede imod syd til Opsund hede, imod vest til godsets hede, imod øst til Jens Jensens ejendom og imod nord til den gamle Ringkøbing-Aarhus landevej. Inden 1-10-1859 skal han i stedet for indfæstning opføre et solidt hus på mindst 6 fag med bræddeloft over de 3, som med alle tilbygninger hører under godset. Årlig afgift: 25 rdl. Fra 1-4-1859, da jorden er modtaget i uopdyrket stand. Til opdyrkningen må han låne plov og stude fra godset, når de kan undværes, som især vil blive på søndage og andre helligdage, så længe han tjener på godset. Han må græsse 2 køer og nogle får i Brejninggaards hede indtil 1860. Han tilstås 40 dages arbejde hvert år på godset mellem 1-4 og 1-11 sammen med godsets øvrige folk 1-2 dage ugentligt, hvilket betales med 20 rdl. Desuden er han berettiget til at optage 54 tdr. kartofler for godset, hvoraf han må beholde hver 8. skæppe, hvilket arbejde betales med 5 rdl. Fra fæsterens 55.sindstyvende år er godsejeren berettiget til at nedsætte dagsbetalingen til 36 skil. pr. dag, men samtidig nedsættes afgiften til 20 rdl, og så længe fæsteren arbejder med flid, kan han ikke sættes fra arbejdet. I 1857 var han karl på Brejning vandmølle, senere bestyrer, og børnene er født dér, men i 1870 bor familien her i huset, så han må have fået udsættelse med husbyggeriet nogle år. Tegning af dette hus, som lå ved ”Brejning gamle vase”, findes i Mylius Eriksens bog fra Heden. Fæstebrevet skal oprindelig være fra 10-1-1856 ifølge dokumenterne efter Peder Smith (28-98).
Mads Jensen:
Født i Torhuse, R matr.3, 1853, død i Ølstrup 1939.
Køber 16-12-1885 (29-560) Brgd. matr.1l, som er bebygget. Det er antagelig det hus, som betegner som ”Brejning gamle Vase, 1899”. Kom 1882 fra Nr. Vium. Plantør ved Egeris plantage.
Køber 7-11-1888 (31-514) Brgd. matr.1m som lægges sammen med Brgd. matr.1l,
Gift i Nr. Vium 1875 med Ellen Marie Nielsen født i Sædding 1846, død i Ølstrup 1922.
Børn:
1: Jens Peder: 1876-1938, født i Nr. Vium. Fra 1908: Fjølner, bosat i Viborg.
2: Bodil (Bulde) Marie: 1877-1938, gift 1900 med Niels Jensen Frandsen, Snej-
bjerg & Borris, født i Nr. Vium, død i Borris.
3: Mette Kirstine: 1880-1954, født i do., død i Velling.
4: Niels Iver: 1883-1960, gift i Ølstrup 1910, død i Troldhede. Fra 1916: Bjergbæk.
5: Barbara: 1885-1886.
6: Barbara: 1888-1953, gift i Ølstrup 1909, i Ringkøbing 1938, død i Ringkøbing.
Plejebarn: 1901:
Kristiane Petrea Barbara Jensen: 1896 i Torhuse, R matr.3, søsterdatter.
Familien flytter til Brgd. matr.1o.
David Christensen:
Køber 3-4-1895 (35-529). Han er måske plantningselev hos Dalgas i Arnborg 1890 og 29 år gl.
Peder Smiths dødsbo:
Køber 21-5-1897 læst 10-5-1899 (38-545). Han har en panteobligation på kr. 4.000 i ejendommen læst 22-3-1895 (35-530).
Poul Stokholm Smith:
Køber 24-4-1899 (38-547). Han har en panteobligation på kr.2.600 stående i ejendommen læst 16-10-1899 (39-194).
Bertel Marinus Pedersen:
Køber 16-10-1899 (39-194).
Senere bosat i Brgd. matr.1o og Kindvadhus, Randbæk matr.24b, se videre dér.
Søren Birkebæk Nielsen:
Født i Øster Herborg 1881. Se Opsund matr.5c.
Køber 30-4-1904 (42-566).
Gift i Brejning 1904 med Mette Kathrine Kristensen født i Vibæk, Vejrup 1880.
Børn:
1: Hans Kristian: 1904 født i Brejning Mejeriby.
2: Thora Marie Birkebæk: 1905, gift i Videbæk 1929.
Familien flytter til Videbæk by, Herborg.
Thomas Kristian Madsen Dueholm:
Født i Nr. Omme 1875, død i Tim 1944.
Køber 28-4-1906 (44-208). Murermester. Bygger ejendommen fra ny i 1908 på Matr.1m.
Gift i Hover 1898 med Else Marie Jensine Nielsen født i Vorgod 1874, død i Tim 1965.
Familien flytter til Randbæk matr.6a i 1912. Se Opsund matr.5c.
Børn:
1: Mads: 1898-1977, født i Nr. Omme, murermester i Tim.
2: Mette Margrethe: 1899 i do.-1899.
3: Hans Christian: 1901-1963, født i do, murermester i Tim.
4: Hulda Margrethe: 1903 i do.
5: Kirstine: 1904 i do.
6: Clara: 1905 i do. - 2001 i Troldhede, gift med bager Mads Peder Jensen.
7: Thorvald: 1907 i Brejning.
8: Georg Dueholm: 1909.
9: Signe Dueholm: 1910.
10: Magda: 1911-1911.
11: Magnus: 1917.
Bertel Christiansen:
Køber 30-4-1912 (48-17).
Sælger 22-12-1913 (49-32) Brgd. matr.1l til Niels Sofus Agerbo Brgd. matr.1p+k+q.
Lars Sundby Pedersen:
Født i V. Herborg 1859, død i Aulum 1938, begravet i Videbæk. Fader til Jens Orlof Pedersen, Opsund matr.5d.
Køber 10-3-1914 (49-93) Brgd. matr.1m.
Gift i Sædding 1888 med Bodil Marie Christensen født i Sædding 1856, død i Grønnehuse 1931, begravet i Videbæk.
Børn:
1: Bertha Kirstine: 1889 i V. Herborg, død i Herning 1983, ugift, begr. i Videbæk.
2: Methea: 1891 i do., død i Ringkøbing 1973, ugift, samboende med 3.
3: Christine: 1893 i do., død i Ringkøbing 1994, ugift.
4: Jens Orlof: 1896 i do.-1986, ejer Opsund matr.5d.
5: Kristian Stengaard: 1898 i do.-1977, eftermand.
Kristian Stengaard Pedersen:
Født i V. Herborg 1898, død i Abildtrup, Vorgod 1977, begravet i Videbæk.
Køber 22-4-1925 (16-325), forgængerens søn.
Gift i Kragelund 1932 med Mette Kirstine Jensine Nielsen født i Kragelund 1900, død i Abildtrup 1965, begravet i Videbæk.
Børn:
1: Bodil Marie Stengaard: 1934-2016, død i Vorgod, begr. i Videbæk, ugift..
2: Svend Anton Stengaard: 1943-1968, død i Abildtrup, begravet i Videbæk, ugift.
Erik Markussen:
Født i Sdr. Felding 1931, død i Rindum 2007.
Køber 27-10-1954.
Gift i Brejning 1954 med Inga Gade født i SV matr.4b 1931, død i Videbæk 2004.
Børn:
1: Udøbt søn: 1957.
2: Birgit: 1960-1960.
3-8: Flemming, Ingrid, Bodil, Agnes, Susanne.
Anders Folmer Tarpgaard:
Ejer Opsund matr.3b+4c.
Køber august 1988 og lægger jorden under sin gård.
Pia Mogensen & Karsten Laugesen:
Køber bygningerne med o.4 ha jord september 1988.
Lene Hahn & Finn Merrild Lauridsen:
Køber 1-6-1990.
Grønnehuse:
Brejning Hovedgård matrikel 1n, Ladegårdsvej 2:
Jens Jensen:
Født i Timring o.1825, død i SV matr.5e 1891.
Fæster 20-12-1855 (15-567) det hus på Brejninggaards hede, som han selv har bygget for nogle år siden med 20 tdr. land liggende mod øst til Peder Christensens lod, mod nord til landevejen og mod syd og øst til Opsund og Brejninggaards hede. Huset er på 6 fag med bræddeloft over de 3. Årlig afgift er 21 rdl 3 mark. Betingelserne med arbejde på Brejninggaard o.s.v. er de samme som for før nævnte fæster. Han var arbejdsmand på Brejninggaard i 1855.
Gift i Brejning 1850 med Ane Sørensdatter født i Lille Rudmose 1818, død i 1878.
Børn:
1: Niels: 1851, født i Rudmose.
2: Søren Peder: 1853, født i Grønnehuse.
3: Dødfødt søn: 1855.
4: Mette Marie: 1858-1932, gift 1881 med Laurids Andersen. Død i Bjerg, NV
matr.8, se videre dér.
5: Dødfødt datter: 1861.
6: Barbara Marie: 1863, gift i Ringkøbing 1890.
Gift 2. i Brejning 1878 med Ane Sofie Jensen født i Bølling 1853. Se Kongensbjerghus 1896.
Børn:
1: Jensine Kirstine: o.1876 i Vedersø/ Vorgod, hendes datter.
2: Andreas: 1879-1929, født i Grønnehuse, død i Nøvling.
3: Ane Margrethe: 1881-1885, født i Grønnehuse, død i SV matr.5e.
4: Jens Peder: 1883.
5: Bertel Kristian Marinus: 1886.
6: Alfred Magnus: 1889.
Familien flytter til Pilgård Mark SV matr.5e 1881, se videre dér.
Niels Kristian Nielsen:
Født i Kousgård, Skjern 1857, død i Skjern 1937, begravet i Sædding.
Fæster 13-4-1881 (26-288), kom fra Skjern.
Køber 16-12-1885 (29-559) ejendommen fra Brænderigården.
Tilladelse 1905, tinglæst 26-8-1908 (46-56) til navnet Kousgaard for ham og hans børn.
Gift i Skjern 1881 med Mine Pedersen født i Ganer mølle, Skjern 1855, død i Sædding 1928.
Børn:
1: Niels Kristian: 1882-1959, død i Stauning, eftermand på ejendommen.
2: Karl: 1891-1971, død i Sædding.
Niels Kristian Kousgaard:
Født i ejendommen 1882, død i Stauning 1959, begravet i No.
Køber 26-8-1908 (46-56).
Gift i Hanning 1908 med Pouline Kristiansen født i Vorgod 1888, død i Rækker Mølle, Sædding, 1945, begravet i No.
Børn: (født på ejendommen):
1: Nina: 1910.
2: Else: 1911.
Jens Peter Jakobsen:
Født 1878.
Køber 25-10-1913 (48-550).
Gift med Marie Jakobsen født 1895.
Andreas Kyndesen:
Født i Overgårdhus, Nr. Omme 1888, død på ejendommen 1976.
Køber 16-8-1918 (52-147). Kom fra Fjelstervang. Arbejdsmand i Snejbjerg ved vielsen. Gift i Herning 1915 med Mariane Jensen født i Sig, Nr. Omme 1887, død på ejendommen 1970.
Børn:
1: Asta Kristine: 1912 i Nr. Omme, hendes datter.
2: Bøje Carlo: 1915-1995, eftermand.
Bøje Carlo Kyndesen:
Født i Fjelstervang, Vorgod 1915, død på ejendommen 1995.
Køber 18-4-1964, forrige ejers søn. Ugift.
Kristian Gadegaard Jacobsen:
Køber 11-1-1996 af Carlo Kyndesens arvinger, bosat i Opsund matr.1d+2d.
Anders Folmer Tarpgaard:
Køber 15-4-1996 gården, forrige ejers svoger, og lægger jorden til sin gård Opsund matr.3b+4c.
Evy Thomsen & Lars Skov Frederiksen:
Køber 27-8-1996, husene med lidt jord. Bygger nyt 1997.
Marianne Riis Krabbe Knudsen & Søren Jakob Krabbe Knudsen:
Køber 26-5-1999. Ombygger 2004.
Stanggrønnehuset, Grønnehuse:
Brejning Hovedgård matrikel 1o, Gl. Landevej 9:
Christen Jensen Møeborg:
Født i Møborg 1819, død i Ringkøbing 1875.
Fæster 1-3-1848 huset af Brejninggaard, nævnt i eftermandens fæstebrev. De tjente begge på Dej-bjerglund ved vielsen. Ejendommen kaldes Stanggrønnehus i 1850.
Gift i Dejbjerg 1846 med Ane Madsdatter født i Røjkum, V matr.16, 1820, død i Ringkøbing 1916.
Børn: (indtil 1853):
1: Margrethe: 1847 i Sandager, Dejbjerg.
2: Peder Christian: 1850 i Grønnehuse.
Familien flytter til Ringkøbing o.1852, hvor de findes i folketælling 1855 og fremover.
Peder Christensen Sundgaard:
Født i Hede, Flynder 1821, død i Grønnehuse 1885.
Fæster 20-12-1855 læst 10-1-1857 (15-565) forgængerens ejendom. Huset bestod af 9 fag med grundmur med loft over 3 fag samt 20 tdr. land dels mark dels hede begrænset mod nord af landevejen, mod øst og syd af Opsund og Brejning hede og mod vest af Jens Jensens lod. Årlig fæsteafgift: 22 rdl. Han må kun pløje halvdelen af grønjorden hvert år. Og ellers har han samme betingelser som fæsterne i matr.1m og 1n. Familien bor der allerede ved datteren Anes fødsel 6-2-1852. Familien Sundgård i Brejning stammer fra hans søster. Se SV matr.20.
Han bekræfter 26-11-1883, at stedet må udgå af Brænderigårdens matrikel ved salg, hvilken be-kræftelse gentages af enken 27-1-1890. Det originale fæstebrev med bekræftelserne og Peder Smiths underskrift findes på Egnsmuseet med alle de originale underskrifter.
Gift i Brejning 1850 med Kirsten Marie Poulsdatter født i Brejning i Niels Jensens gård, hvor faderen var tjenestekarl, 1825, død i Videbæk 1911, begravet i Herborg. Se SV matr.3d.
Børn: (stamtavle på Egnsmuseet):
1: Anders: 1849, født i SV matr.3d. Gift 1882, eventuelt bosat i Naur.
2: Ane Kirstine: 1852-1947, gift 1886 med Poul Nielsen Mølsted, smed i Videbæk.
3: Kirsten: 1854, se Ladegården Brgd. matr.1s 1890, Østerbæk Brgd.matr.1bc 1901.
4: Christen: 1857-1938, død i Egvad.
5: Poul: 1860-1894, gift i Borris 1887, død i Borris.
6: Matthias: 1863-1966, gdr. i Emmerlev, død i Højer.
7: Karen Marie: 1866-1944, gift i Vorgod 1894, død i Herning.
Kirsten Marie Poulsdatter bor endnu i ejendommen 27-1-1890, men er flyttet til Videbæk før folketællingen i februar 1890, og tilsyneladende står ejendommen ubesat, til Mads Jensen køber den i 1892.
Mads Jensen:
Født i Brejning 1853, død i Ølstrup 1939.
Køber 10-2-1892 (33-572). Kom fra Brgd. matr.1l+1m, se videre dér. Køber af P. Smith.
Bertel Marinus Pedersen:
Køber 28-11-1901 (40-590), kom fra Brgd. matr.1m.
Hans Kirkegaard Dusinius Jespersen:
Født i Herborg 1875, død i Videbæk 1953.
Køber 15-10-1904 (43-205).
Gift i Herborg 1904 med Maren Lund Andersen født i Viftrup, Randbæk matr.1g+h, 1880, død i Videbæk 1943.
Børn:
1: Jesper Graakjær: 1904-1985, gift i Herborg 1939, død i Videbæk.
2: Poul Peder Viftrup: 1906-1986, gift i Herborg 1932, død i Videbæk.
Andreas Henriksen:
Født i Måbjerg 1858, død i Bjergly, Dybe 1943, begravet i Vandborg. Tømrer ved vielsen.
Køber 19-9-1912 (47-408).
Gift Vandborg 1884 med Ottilie Thomine Susanne Mathilde Damgaard født i Katkjær, Vand-borg 1855, død i Hove 1916, begravet i Vandborg.
Børn: (nogle):
1: Peder Damgaard: 1888-1980, landpost i Hove, gift i Brejning 1919, se Brgd. 1p,k.
2: Johanne: 1893, i Grønnehuse 1916.
3: Helga: 1898, do.
Familien flytter til Ingerlund, Hove.
Peder Christen Sørensen:
Født i Madum 1880, død i Spjald 1955.
Køber 25-2-1916 (50-163).
Flytter til Opsund matr.2o, se videre dér om familien.
Anton Cilius Jensen:
Født i Randbæk matr.26 1884, død i Videbæk 1934.
Køber 27-5-1921.
Gift i Brejning 1923 med Frederikke Ahrberg Lauridsen født i Assing 1899, død i Videbæk 1967.
Børn: (2-4 født i Grønnehuse):
1: Hans Gaarsdal Pedersen: 1921 i Torhuse, gift i Them 1951, hendes søn.
2: Inger: 1924-1997, gift i Videbæk 1947, død i Videbæk.
3: Jens: 1926.
4: Niels: 1930-1991, gift i Videbæk 1956, død i Videbæk.
Kristen Hansen Kristensen:
Født på Grønbjerggård, Nr. Omme 1902, død i Videbæk 1988.
Køber 15-4-1931, kom fra Grønbjerg.
Flytter til Opsund matr.5e m.fl. 1939.
Vilhelm Tang Nielsen:
Født i Karsbæk, Sdr. Lem 1904, død i Højmark, Sdr. Lem 1955.
Køber 15-5-1939, er på ejendommen i folketælling 1940.
Gift i Gammelsogn 1927 med Agnes Jørgensen født i Gammelsogn 1906, død i Sdr. Lem 1996.
Børn:
1: Ingrid: 1928-1975, født og død i Sdr. Lem. Gift i Sdr. Lem 1948.
2: Ejnar: 1930-2013, født i Sdr. Lem, død i Rindum, gårdejer i Ølstrup.
Niels Frederik Nielsen:
Født i Øster Herborg 1907, død på gården 1983, begravet i Videbæk.
Køber før 1943.
Gift i Troldhede 1943 med Martha Lund Jensen født i Borris 1916, død på gården 1974, begravet i Videbæk.
Barn:
1: Birthe Marie: 1950-2017, gift med Tage Nielsen, Herborg.
Birthe Marie Nielsen:
Arver 1983, forrige ejers datter, bosat i Herborg.
Agner Graversgaard:
Køber 1-8-1991, lægger jorden til sin gård Opsund matr.5b+6b m.fl.
John Rounborg Hansen:
Køber 1-12-1992.
Susanne Mølsted Vestersager & Martin Vestersager:
Køber 1-2-2011. Bygger ny ejendom.
Egelund:
Brejning Hovedgaard matrikel 1p+1bx, Gl. Landevej 14:
Laurids Gren Lauridsen:
Født på Grenen 1877, død i Skjern 1953. Gift borgerligt i Skjern 1933 med Ane.
Køber 29-3-1904 (42-584+589) Brgd. matr.1p og 1bx af svogeren Niels Sofus Agerbo, Grenen, og bygger ejendommen. Han var landarbejder. Indsidder i Kratgården i 1902.
Sælger 8-10-1917 (51-333) Brgd.matr.1fu til Christian Knudsen, senere ”Egely”.
Gift i Brejning 1901 med Kleofine Kirstine Nielsen født i Moesgård 1879, død i Finderup 1944 hos datteren Madsine Marie, begravet i Videbæk. Faderen var indsidder i Mose / Kærgård.
Børn: (alle døbt Gren, som siden rettes til Green):
0: Madsine Marie: 1901-1984, gift i Hanning 1924 med murer Knud Nielsen, Fin-
derup, født i Magersped, død i Finderup. Hendes datter.
1: Kirsten: 1902-1969, gift 1924, født i Kratgården, død i Herning.
2: Jenny Petrea Kristiane: 1904.
3: Jens Peder: 1906, bosat i Ringkøbing.
4: Rose Alvilde: 1908-1989, gift i Skjern 1949, død i Ikast.
5: Jens Peder: 1910, gift 1935, bosat i Videbæk.
6: Mads Kristian: 1911-1997, gift i Herborg 1937, død i Videbæk.
7: Lilly Leonora Svanhild: 1914, gift 1937 med Kjeld Egon N. Kofod, København.
8: Dagny Elisabeth: 1916, gift 1941 med Bernhard Hans Villumsen, København.
9: Ellen Magdalene: 1919.
10: Elly Elvina: 1922.
11: Eline; 1923.
Kleofine Kirstine Gren Lauridsen:
Får adkomst 25-5-1928 på ejendommen ifølge skilsmissebevilling af 1-3-1928 efter ansøgning til kong Christian X. Bor her 1940.
Hun døde i Finderup 1944 under et besøg hos datteren Madsine Marie. Se under Mosen NV matr.6.
Ejner Jensen:
Køber 15-10-1941, kom fra Torsted.
Jens Lykke Jensen:
Køber 16-6-1944, bosat i Opsund matr.3a, Brejninggaardsvej 24.
Olaf Steinthor Dahl:
Født i Aarhus 1906. Han var fiskehandler i Aarhus i 1935.
Køber 23-5-1945 efter at have drevet ejendommen, siden svigerfaderen Jens Lykke jensen købte den i 1944.
Gift i Åbyhøj (borgerlig vielse) 1935 med Signe Marie Jensen født i Toft NV matr.1907.
Børn:
1: Vermund: 1936 på Fødselsstiftelsen, Aarhus, døbt og konf. i Væggerskilde 1951.
2: Thorkild: 1939 i Åbyhøj, Åby.
3: Agnethe: 1942 i Åbyhøj, Åby.
4: Ellen Lykke: 1944.
5: Elisabeth: 1950.
Familien flytter til Esbjerg.
Villiam Bech Jakobsen:
Født i Nr. Vium 1933, se Vasegård Brgd. matr.1i. Bosat i Spjald.
Køber 27-3-1956, kom fra Skovby. Gården findes under Brgd. matr.1bx.
Køber 16-9-1967 Torhuse matr.2 af faderen Ejner Jakobsen.
Køber 30-5-1969 Væggerskilde matr.9b af Andreas Brink Mouridsen, Bakkegård.
Gift i Brejning 1956 med Elly Mouridsen født i SV matr.5i 1935, død i Spjald 2006, begravet i Væggerskilde.
Børn:
1: Verner: 1959.
2: Henrik: 1964, ejer Opsund matr.6a.
Henrik Jakobsen:
Køber 31-12-2004 ejendommen og lægger jorden under sin gård, Opsund matr.5a, Væggerskildevej 38, forrige ejers søn.
Nicoline Birkekær Lauridsen Holmgaard & Martin Holmgaard:
Køber 15-9-2007, Brejning Hovedgård matr.1bx, bygger nyt i 2017.
Kratgården:
Brejning Hovedgård matrikel 1r m. fl., nu matr.1t, Kratvej 9:
Matrikelnumre 1950: Brgd. matr.1r,1t,1au,1av,1ax,1aø,1bb,1bl.
Peder Smith:
Køber 20-6-1883 Brænderigården med nogle af de nævnte matrikelnumre. Lader den første bygning bygge på stedet og begynder at opdyrke jorden med en ansat karl på stedet og flere par stude.
Hans Andreas Christensen:
Født i Borris 1864, død i Dejbjerg 1941. Han havde været ledvogter i sognet og gift 3 gange, begravet i Skjern. Daglejer på stedet 1890, men flytter samme år tilbage til Borris. Han har kone og barn med. De næste børn fødes i Borris. Andre beboere på stedet kendes ikke mellem 1883 og 1901.
Gift i Vorgod 1886 med Bodil Kirstine Christensen født i Nr. Vium 1864.
Barn:
1: Signe Dorthea: 1889-1890 i Borris.
Peder Ulrich Møllgaard:
Køber 10-2-1892 (33-573) Brgd. matr.1v,1t,1r,1av,1bb, forrige ejers svigersøn, købmand i Ringkøbing.
Peder Smith:
Tilbagekøber ejendommen 29-8-1894 (35-323).
Mads Lyager:
Gårdbestyrer på Kratgården i 1894.
Gift med Sofie Marie Lindenberg 25 år i 1894.
Barn:
1: Mette Kirstine: 1894.
Just Kristian Nielsen:
Bestyrer på Kratgården 1895.
Gift med Johanne Marie Poulsen 24 år i 1897.
Børn:
1: Ane Margrethe Mariane: 1895-1968, død i Nr. Omme.
2: Ane Marie Pouline: 1897-1978, død i Sdr. Lem. Gift i Timring 1924.
Sophus Bygum Smith:
Arver 30-8-1897 (37-455), forriges søn. Bygger gården om i 1913.
Overfører før 1900 Brgd. matr.1v til Brgd. matr.2a, Petersminde, ingen tinglysning.
Han bor selv på Ladegård, Brgd. matr 1s, se dér vedrørende familien. Dyrker jorden med forpagter.
Fredning vedrørende Brejning Krat samt adgang for offentligheden i den indhegnede del beliggende på matr.1r,1at, læst 25-2-1920 (11-502).
Sælger 23-4-1930 Brgd. matr.1ig og 1x til sønnen Harald Smith, se Teglgård.
Martin Askjær Frandsen:
Født i Arnborg 1876, forkarl på Ladegården, bosat i Kratgården 1901.
Gift i Hanning 1900 med Ane Marie Margrethe Grønborg født 1874, død i Skjern 1952, syerske ved vielsen.
Børn:
1: Agnes: 1901.
2: Anna: 1903.
3: Mary: 1905.
Familien flytter til Østerbæk, Brgd. matr.1bc, se videre dér.
Svend Kristensen Kjærgaard:
Født i Torsted 1868, død i Vorgod 1946, begravet i Brejning.
Bor i Kratgården 1911, arbejdsmand. Han kom til Brejning i 1892 fra Sdr. Lem.
Gift i Brejning 1892 med Maren Poulsen født i Brejninggaards vandmølle 1865, død i Randbæk 1923. Se videre om familien under Randbæk matr.30s.
I 1906 drives Kratgården under Ladegården tilsyneladende uden beboere, i 1916, 1921 og 1925 bor Sofus Bygum Smith med sin familie i Kratgården.
Gravers Christiansen:
Født i Nysogn 1902, død i Væggerskilde matr.2b 1977.
Køber 5-3-1930. Bor på gården 5-11-1940.
Gift 1930 med Kjestine (Didde) Nissen født i Halk 1905, død i Spjald 2003.
Børn:
1: Gerda Ensine: 1931, gift 1952 med Erik Lund Pedersen, Videbæk.
2: Ketty: 1933-1972, gift Plougstrup, begravet i Væggerskilde.
3: Terkel: ?
Simon Jensen:
Køber 16-11-1940, var da bosat i Brejning.
Louis Eberhard Timm:
Født i Assentoft, Essenbæk 1906, død på Holstebro Amtssygehus 1954, begravet i Væggerskilde.
Køber 22-1-1941, kom fra Fasterkær.
Gift i Videbæk 1941 med Kirsten Marie Nielsen født i Faster 1913, død i Rindum 2007, begravet i Væggerskilde.
Børn:
1: Anine: 1942-1942.
2: Anine: 1943 på Voldbjerg Mark, gift Andersen.
Familien flytter til Voldbjerg Mark, Hee.
Niels Vestergaard:
Fogedudlægsskøde 10-11-1942 efter tvangsauktion 29-5-1942, broderen Andreas Vestergaard var medhjælper. Kom fra Solsøhede.
Andreas Vestergaard (1909-2005) flytter til Velling.
Niels Vestergaard flytter til Opsund matr.2p 1-5-1945, se videre dér.
Ottomine Jensen:
Husbestyrer på gården i 1944, flytter til Herning 1-5-1945.
Jens Søgaard Kristensen:
Født i Grene 1910, død i Hylke 1987. Han var gårdejer i Elkjær ved vielsen. Kaldes Søgaard.
Køber 1-5-1945.
Sælger 18-2-1956 Brgd. matr.1aø+bb, parcel på 20 tdr. land, til Aksel Jørgensen, Damgård.
Gift i Filskov 1932 med Dagny Andersen født i Blåhøj 1912, død i Hylke 1982.
Børn:
1: Marinus: 1933 i Utoft, Grindsted. Søgaard fra 24-4-1963.
2: Karl Søgaard: 1935 i Utoft. Søgaard fra 17-3-1980.
3: Johannes Søgaard: 1937 i Utoft. Søgaard fra 17-3-1980.
4: Annelise Søgaard: 1940 i Utoft.
5: Edith Søgaard: 1942 i Utoft.
6: Svend Erik: 1944-2005, født i Utoft, død i Hylke. Søgaard fra 28-11-1979.
7: Arne: 1950.
Familien flytter til Hylke 28-2-1957.
Herluf Møller:
Født i Fløjbjerg, Ødis 1927.
Køber 19-1-1957.
Køber 11-2-1964 Petersminde Brgd. matr.1v og lægger den under Kratgården igen.
Sælger 1-4-1968 Petersminde, Kratvej 7, Brgd. matr.1my+mz til Grethe & Vagn B. Pedersen.
Gift i Give 1957 med Marie Frederikke Sørensen født i Bøllund, Give 1934.
Børn:
1: Uffe: 1958.
2: Lene: o.1961.
Familien flytter marts 1966 til St. Ilkjær, Bøvlingbjerg. Senere bosat i Salling.
Daniel Christiansen:
Køber 1-10-1966, undtagen Petersminde med bygninger og Brgd. matr.1my+mz, som skal tilbageskødes til sælgeren, se under Brgd.matr.1v. Kom fra Rahbæk, Tarm.
Sælger 3-6-1969 Brgd. matr.1na til Vagn Pedersen, Petersminde.
Gunnar Kamp Jensen, Nr. Mosegård, Dynes Nykjær, Teglgård, Bent Nygaard, Ladegård:
Køber 1-4-1970 ejendommen. Beholder en del af jorden. Fredskovsdeklaration af 28-8-1972 på ejendommen.
Henning Friis Clausen:
Født 1911, død i Hylke 2000.
Køber 1-11-1970 ejendommen, gårdejer i Hylke.
Lars Therkelsen:
Køber 1-7-1973 ejendommen, nu samlet under Brgd. matr.1t. Lærer ved Spjald Skole.
Flytter til Videbæk 2024. Sælger det meste af jorden fra til Ladegårdsvej 6.
Fie Lærke Kristensen & Jakob Høj Stokholm:
Købet 31-12-2023 bygningerne med engen øst for.
Ladegården:
Brejning Hovedgård matrikel 1s,1at, Ladegårdsvej 6:
Peder Smith:
Køber 20-6-1883 Brænderigården, se videre dér.
Niels Lauridsen (Vesterbæk):
Født i V matr.9 1839, gift avlsbestyrer i 1890, gift 1867 med Kirstine Christensen, født i Hedegård, Randbæk matr.21a 1843. De er bosat i Herborg, Vorgod 1880, hvor deres børn er født. I 1901 opholder han sig som fraskilt hos sønnen Andreas, der er gård- og mølleforpagter i Herborg. Hans erhverv opgives som ”bybud i København”.
Han var i 1870 lærer ved sognets biskoler og fik godt skudsmål af provsten.
Kirsten Pedersen:
Født i Grønnehuse Brgd. matr.1o 1854, ugift husholderske i 1890.
Barn:
1: Peder Kristian Pedersen: 1886-1969, født i Grønnehuse, død i Herning, hende søn.
Mylius Erichsen, (s.287): ”Niels Vesterbæk førte sin ensomhedstilstand igennem til det sidste. Han gik klædt i gamle fåreskind, som han selv havde barked og syede med den lådne side indad. Han stank langt bort. Ingen kunne æde som han, et helt fad sur-grød satte han ofte til livs til nadver, under idelig stønnen tømte han fadet til sidste gryn. Han var stædig som den jord, han dyrkede, og de stude han sled op”.
Christian Høy:
Køber 10-2-1892 (33-574) Brgd. matr.1s,1x,1at, Peder Smiths svigersøn, konsul i Ringkøbing.
Sofus Bygum Smith:
Født i Nymølle, Sdr. Lem 1859, død i Brgd. matr.1x 1941, begravet i Væggerskilde.
Køber 11-5-1897 (37-276) forrige ejers svoger. Kom fra Sofiesminde, Væggerskilde matr.3.
Mylius Erichsen, s.287: ”Ved Brejning egekrat bor en af P. Smiths sønner på den såkaldte Ladegård, der er solgt fra Brænderigården. For knapt 10 år siden kom han herud, og da var der ikke ét kreatur på pladsen. Nu holdes der 10 heste og 50 kreaturer på lutter opbrækket hedemose, hvis bonitet væsentligst udviser: en halv alen moseagtig lyngskjold, en alen god muld og derefter fede lerlag”.
Gift i Timring 1893 med Sofie Amalie Larsen født i Sdr. Kongerslev 1866, død i Brgd.matr.1x 1959, begravet i Væggerskilde. Vokset op på Trøstrup, Timring, søster til Fritz Larsen, Nr. Mosegård, Brgd. matr.1æ.
Børn:
1: Maria Magdalene: 1894-1975, gift 1919 med Jens Lund Andersen, død i Vide-
bæk. Se Sandbæk matr.1d.
2: Peter: 1895, jord- og betonarbejder, Halfdansgade 24,4., København.
3: Otto Mogens: 1896, arbejdsmand, Toftegårds Allé 14,3., København, Valby.
4: Elisabeth: 1899-1925, begravet i Væggerskilde, ugift.
5: Gabriel Bygum: 1901-1965, begravet i Væggerskilde, ugift.
6: Alma: 1902-1957, gift 1928 med Vilhelm Christiansen, Brgd. matr.1bn.
7: Ninna: 1904-1982, begravet i Væggerskilde, ugift.
8: Harald: 1905-1991, ejer af Brgd. matr.1x, Teglgård. Død i Videbæk.
Familien flytter til Kratgården 1915. Han beholder Brgd. matr.1x.
E. P. C. Fredberg:
Køber 26-6-1915 (49-454) Brgd. matr.1s,1at.
Thomas Thomsen:
Født i Nr. Vium 1891, immigreret til USA efter 1918.
Køber 10-9-1915 (49-507). Kom fra Skovby, Nr. Vium.
Gift i Vorgod 1913 med Thora Margrethe Thøgersen Winther født i Opsund matr.2c 1886, død i Videbæk 1942, ”havde været gift med Thomas Thomsen”.
Børn:
1: Niels Kristian Winther: 1915.
2: Bodil Theodora Winther: 1916.
Johannes Christensen, købmand i Haderslev, & Peder Christian Markus Vinge, Sdr. Bork:
Køber 24-1-1918 (51-586).
Peder Christian Markus Vinge:
Født i Opsund matr.1n,2k m.fl. 1868, død i Sdr. Bork 1943. Bestyrer.
Kresten Tang Pedersen:
Født i Kongensholm, Dejbjerg 1865, død i Skjern 1951.
Køber 5-11-1920 (15-789). Kom fra Skuldbøl, Hemmet til Brejning 1918.
Gift i Dejbjerg 1896 med Maren Andersen født i Hee 1875, død i Skjern 1950.
Børn: (1-12 er født i Kongensholm, Dejbjerg):
1: Sarinus Tang: 1897-1990, gårdejer i Nr. Omme.
2: Peder Tang: 1898-1951, ejer Ny Vasegård, Brgd. matr.1ie. Gift i Brejning 1927,
død i Gjalbæk, Borris.
3: Kirstine Tang: 1901-1902.
4: Kristen Tang: 1903.
5: Kirstine: 1904-1945, død i København, sygeplejerske, ugift. Begravet i Skjern.
6: Rasmine Tang: 1906-1964, gift i Skjern 1932. Død i Holstebro.
7: Marius Tang: 1908, tvilling.
8: Karsten Tang: 1908-1995, gift i Nr. Omme 1934, tvilling. Gdr. i Nr. Omme.
9: Regner Tang: 1909-1914, død i Hemmet, tvilling.
10: Viggo Tang: 1909-1910, tvilling.
11: Sigfred Tang: 1911.
12: Viggo Tang: 1913-1995, gift i Hanning 1947, død i Skjern.
13: Rigmor Tang: 1916-1917, født og død i Hemmet.
Niels Bork Guldberg Lauridsen:
Født i Højlund, Ølgod 1895, død på gården 1957, begravet i Væggerskilde. Oldebarn af Laurids Nielsen Bork, Mosdal, SV matr.24+35. Gården brændte ved lynnedslag 9-8-1944.
Køber 12-8-1924 (15-789).
Gift i Ølgod 1917 med Helmi Johanna Ahola født i Laimalla, Finland 1895, død i Spjald 1964.
Børn: (nr.5 til 10 er født i Ladegården):
1: Helge Guldberg: 1915-1989, født i Ølgod før forældrenes vielse, død i Borup.
2: Jenny Guldberg: 1918-2011, født i Dejbjerg, gift 1940 med Johannes Pedersen,
Brejning Kirkeby, død i Spjald.
3: Ellen Guldberg: 1921-1994, født i Skjern, død i Ringkøbing, gift 1947 med Jens
Nordestgaard Madsen, Randbæk matr.31a+b.
4: Aksel Guldberg: 1923 i Skjern, bosat i Kongsted, Dianalund.
5: Nanna Guldberg: 1926-2015, gift 1947 med Thorvald Fæster Birkmose, Birk-
mosegård, Herborg.
6: Hans Guldberg: 1930-1990, bosat i København.
7: Eli Guldberg: 1931, bosat i Skive.
8: Emil Guldberg: 1934-1985, sømand, bisat i Væggerskilde.
9: Aage Guldberg: 1936, bosat i Borris.
10: Henning Guldberg: 1940, bosat i Ballerup.
Helmi Johanne Lauridsen:
Overtager 28-11-1934 efter tvangsauktion 4-8-1934, forrige ejers hustru. Ægtepagt.
Flytter til Hovedgaden 100, Spjald.
Bent Nygaard:
Født i Sdr. Lem 1934, død på gården 2021.
Køber 21-4-1960.
Køber 23-4-1973 Brgd. matr.1nk fra Kratgården.
Fredning 8-1-1979 på gårdens del af Brejning Krat.
Gift i Sdr. Lem 1960 med Else Hykkelbjerg født i Sdr. Lem 1938. Hun driver gården videre.
Petersminde:
Brejning Hovedgård matr.1v, 2a nu 1 my, Kratvej 7:
Peder Jakobsen:
Køber 9-4-1891 (35-456) Brejning Hovedgård matr.2 på tvangsauktion over Anders Pedersen, Nygårds gods, under V. matr13, og får 3-11-1894 tilladelse til at udstykke ejendommen i tre dele.
Sælger 9-1-1895 (35-456) Brgd.matr.2b til Laust Villumsen, Brgd. matr.1bd.
Sælger 9-1-1895 (35-456) Brgd.matr.2c til Jens Block Nielsen, Randbæk matr27a.
Peder Dalgaard:
Køber 9-1-1895 (35-456) Brgd. matr.2a af formanden til bebyggelse. Se R.matr.27b.
Nicolai Madsen:
Mageskifter 25-1-1896 (36-330) Brgd. matr.2a med Væggerskilde matr.3. Han har værge, gdr. Thomas Thomsen, Brejning, da han er født i 1873.
Sofus Bygum Smith:
Mageskifter 10-8-1897 (37-365) Væggerskilde matr.3 med Brgd. matr. 2a. Bosat på Ladegården, Brgd.matr.1s. Overfører uden dato før 1900 Brgd. matr.1v fra Kratgården. Ingen tinglysning.
Mathias Nielsen:
Født i Sdr. Lem 1865, død i Videbæk 1953.
Køber 7-6-1900 (39-468) Brgd. matr.1v+2a. Kom fra Randbæk matr.30s.
Ombygger gården 1906. I en lille flaske indmuret i muren ved køkkendørens baggreb fandtes, da stuehuset blev brudt ned i sommeren 1980, et stykke papir med følgende: ”Matthias Nielsen har bygget i år 1906 denne gård Petersminde. Her arbejder Anders Andersen, Anders Kresten Massen (Madsen) af Timring. Vor konge er Frederik d. otten(de), provs(t) Her Vilstrup. ”Han som har hjul-pet …” (hele verset). Huset er bygget til Din ære og vi vil ærre Dig Gud Fader, Søn og Helligånd”.
Gift i Brejning 1889 med Ane Sørensen født i Moesgård 1860, død i Videbæk 1944.
Børn: (folketælling 1901 + 2 døde):
1: Abelone Birgitte Marie: 1890, gift i Vorgod 1914 med Kristian M. Kristensen.
2: Katrine Marie: 1893-1977, gift i Vorgod 1917 med Marinus Hansen, murer.
Hans Peter Lauridsen Buch:
Født i Fiskbæk, Nr. Vium 1863.
Mageskifter 6-2-1910 (46-639). Kom fra Videbæk.
Køber SV matr.8a, købmandshandelen ved Brejning kirke, og flytter dertil, se dér.
Gift i Nr. Vium 1890 med Ane Frandsine Nielsen født i Vorgod 1862.
Børn: (Folketælling 1911):
1: Nina Harriet Christina Bergia Marie: 1893 i Videbæk.
2: Nana Elisa Laura: 1896 i do.
3: Mary: 1901 i do.
Jens Jensen Damgaard:
Født i Nr. Omme 1879, død på Damgård, Højmosevej 5 1951.
Køber 27-10-1912 (48-176). Købmand i Kirkebyen, se SV matr.8a.
Køber 17-5-1913 (48-mgl.) Brgd. matr.1ad fra Brejninggaard, ca. 8 tdr. land, som han selv beholder, og som senere sælges videre særskilt. Sælger parcellen 23-4-1947 til Marinus Bjerregaard, Herborg, til brunkulsbrydning.
Flytter til ”Damgård” V matr.13b m.fl, se videre dér vedrørende ham og hans familie.
Peder Jensen Vanting:
Født i Sdr. Nissum 1873, død i Spjald 1949.
Køber 18-12-1916 (50-142) Brgd. matr.1v+2a forrige ejers broder. Tvangsauktion 15-3-1926.
Gift i Brejning 1900 med Kirstine Pedersen Bach født i Ådum 1877, død i Hover 1962, begravet i Brejning, tvillingesøster til Ane Katrine Bach gift med Niels Chr. Pedersen, Røjkum V. matr.16. Se SV matr.8e+g. Familien kom fra SV matr.12d.
Børn: (1-3 er født i SV matr.3b, 4-8 er født i SV matr.12d).
1: Marie Kathrine: 1902, gift 1918 med Laurids Kristian Knudsen Sdr. Mosegård.
2: Maren Kirstine Birgitte: 1903, gift 1936 med Rasmus M. Martinussen, Hover.
3: Johannes: 1905-1935, død i Spjald, ugift.
4: Ottilia Kristine: 1907-1925.
5: Gyde Florager: 1908, gift 1932 med Frida Johanne Nielsen, Husted, bor i Tune.
6: Iver Bach: 1910, arbejdsmand, Millinge.
7: Margrethe: 1912, død før 1949 uden arvinger.
8: Mariane: 1914, gift 1938 med Søren Sinkjær, Hover.
9: Harald: 1916, gift 1940 med Elly Mortensen, Nr. Omme. Vognmand, Hover.
10: Christian Bak: 1919-1919.
Familien flytter til Spjald, se under V matr.12ar.
Edvard Georg Christensen:
Født i Søgård, Stauning 1902.
Køber (fogedudlægsskøde) 24-2-1928. Tvangsauktion lyst 20-11-1933. Kom fra Madum.
Gift i Sdr. Nissum 1927 med Jenny Kirstine Sørensen født i Sdr. Nissum 1900.
Barn:
1: Anna Marie: 1933.
Anders (Juelsgaard) Mumm:
Født 1904, død 1958 i Bøvling.
Køber 4-2-1938, er da bosiddende i Brejning, idet han må have overtaget gården efter tvangsauktionen 20-11-1933. Kom fra Bøvling. Flytter tilbage til Bøvling.
Laurids Brangstrup Mikkelsen:
Født i Kjærgård, Nr. Omme 1915, død i Skjern 1908, begravet i Nr. Omme.
Køber 23-10-1939.
Gift i Nr. Omme 1938 med Esther Madsen født i Skråstrup, Nr. Omme 1916, død i Skjern 2010, begravet i Nr. Omme.
Børn:
1: Henning Bramstrup: 1940.
2: Henry Bramstrup: 1943.
Familien flytter til Kjærgård, Nr. Omme 1945, som han køber sin broder Niels Osvald.
Niels Osvald Mikkelsen:
Født i Kjærgård, Nr. Omme 1912, død på Brejninggaards Mark 1983, begravet i Nr. Omme.
Forpagter gården i 1945, forrige ejers broder.
Flytter til Brgd. matr.1hp 2-6-1947.
Ejler Birkmose Nielsen: fra 3-2-1975 Birkmose (Gudum-Fabjerg pastorat).
Født på Brejninggaards Mark matr.1hp 1927, død i Fabjerg 1992.
Forpagter Petersminde fra juni 1947
Gift (Kongebrev) i Skjern 1947 med Ketty Jepsen født i Højbjerg, Viborg 1926, død i Fabjerg 2004.
Barn:
1: Bente Sigrid Birkmose: 1947.
Jens Peder Nielsen:
Køber 8-1-1945 gården med Brgd.matr.1v af Laurids Brangstrup Mikkelsen, som beholder Brgd.matr.2a. En del heraf blev som matr.2b og 2c solgt dels til Gunner Kamp Jensen, Nr. Mosegård, dels til Sivert Hansen, Østerbæk.
Lars Marthinus Jespersen:
Født i Flynder 1922, død i Tarm 2005.
Køber 12-4-1948, kom fra Tarm.
Gift i Nysogn 1948 med Margith Christensen født i Nysogn 1923, død i Tarm 2006
Børn:
1: Line: 1949.
2: Karl Christian: 1950.
3: Ivan Jespersen: 1952.
4: Bodil: 1953.
Svend Vesterager Mortensen:
Født i Solsøhede, Videbæk 1928, død i Videbæk 2009.
Køber 4-11-1953, kom fra Videbæk.
Gift i Videbæk 1952 med Ragna Lund Andersen født i Nr. Omme 1928, død i Videbæk 2001, se Sandbæk matr.1d.
Børn:
1: Niels Marinus: 1954.
2: Frida Lund: 1957.
Familien flytter til Opsund 1959.
Jens Jensen:
Køber 2-5-1959, kom fra NV matr.5a, Feldbækgård.
Herluf Møller:
Køber 11-4-1964 gården og lægger jorden under sin gård, Kratgården, Brgd. matr.1r.
Grethe (Pedersen) & Vagn Brandenhoff (Pedersen):
Hun født 1922, død 2014. Han født 1931, død 2016, begge på Spjald Plejehjem. De kom fra Herlev.
Køber 1-4-1968 Petersmindes bygninger med Brgd. matr.1my+mz = Brgd. matr.1my.
Køber 1-4-1969 Brgd. matr.1n fra Daniel Christiansen, Kratgården.
Køber 1-4-1970 Brgd. matr.1nl fra Gunnar Kamp Jensen, Nr. Mosegård.
Bygger gården om 1975.
Lene Kamp Kronholm & Emil Kamp Christensen:
Han er født på Viftrupgård 1988.
Køber 1-7-2012. Bygger gården om. Flytter 2020 til nybygget hus på Kratvej 7A.
Kirsten Odgaard Andersen & Hans Erik Marinus Mortensen:
Køber 20-9-2019. Hun er født i Knivsbækvej 11.
Teglgården:
Brejning Hovedgård matrikel 1x, Kratvej 12:
Sofus Bygum Smith:
Han køber matr.1x med Ladegården og tager matriklen med til Kratgården.
Harald Smith:
Født på Ladegården 1905, død i Videbæk 1991.
Køber 23-4-1930 Brgd. matr.1ig af sin far og bygger ejendommen med aftægtslejlighed til forældrene.
Overtager 10-7-1941 Brgd. matr.1x efter faderens død.
Gift i Brejning 1930 med Ingrid Kirstine Højland født i Snejbjerg 1908, død i Videbæk 1999, vokset op i Opsund matr.2h.
Børn:
1: Elisabeth: 1932, gift 1954 med Niels Arne Skovby Dinesen.
2: Sofie: 1936-1955, begravet i Væggerskilde.
Dynes Nykjær:
Født i Borris 1928, død i Spjald 2010.
Køber 4-5-1954 Brgd. matr.1ig,1x. Kom fra Borris.
Køber 2-4-1970 Brgd. matr.1v fra Kratgården, se dér.
Gift i Borris 1954 med Tove Irene Pedersen født i Hejnsvig 1932, død i Spjald 2011.
Børn:
1: Bente: 1955.
2: Gurli: 1958.
3: Villy: 1960.
4: Gitte: 1964.
5: Berit: 1966, gift 1991 med Jørn Lauridsen, Lille Sandbæk, S matr.2a.
Bjarne Tang (Andersen):
Født i SV matr.1h.
Køber 21-12-1990 Brgd.matr.1ig,1x,1v.
Brejning Hovedgård matrikel 1u, Kratvej 7A:
Emil Kamp Holding ApS:
Udstykker ejendommen fra Kratvej 7 og bebygger den i 2020, idet tilladelse hertil beror på nedlæggelse af Væggerskildevej 34 (Randbæk matr.24a)..
Bakkely:
Brejning Hovedgård matrikel 1y, 1bm, nu matr.1bm, Kratvej 6:
Matrikelnumre 1950: Brgd. matr.1y,1bm,1gl,1gp,1ht.
Anton Nielsen:
Født i Nøvling 1870, død i Videbæk 1952, begravet i Brejning.
Køber 9-12-1900 (40-180) Brgd.matr.1y og 1bm fra Poul Stokholm Smith, Brænderigården.
Køber 14-6-1921 (12-821) Brgd.matr.1gl og 1pp fra samme, nu i Mosevang.
Køber 13-11-1926 (17-728) lod nr.15 Brgd.matr.1ht fra Landbrugsministeriet.
Køber 19-10-1931 Brgd.matr.1is fra Jens Sørensen, Brejninggaard.
Gift i Skjern 1900 med Kristine Kristensen født i Borris 1877, død i Bakkehøj 1942.
Børn:
1: Hans Kristian: 1901, malermester i Bakersfield, Californien.
2: Niels Laurits: 1902-1965, se SV matr.20d+f.
3: Karen: 1904-1984, gift 1936 med Damgaard Smith, Snejbjerg, se Brænderi-
gården.
4: Mariane: 1906-1986, gift i Snejbjerg 1947 med Karl Vilhelm Smith, Fjelster-
vang, se Brænderigården._
5: Kristian Medom: 1909-1948, eftermand på gården.
Kristian Medom Nielsen:
Født på gården 1909, død i Videbæk 1948.
Køber 1-9-1931 Brgd.matr.1y,1bm,1gl,1gp,1ht, forriges søn. Anton Nielsen tager Brgd. matr.1is fra til aftægtshus. Se Kratvej 1.
Gift i Brejning 1931 med Dagmar Agerbo født på Grenen 1909.
Børn:
1: Lis: 1931, bosat i København.
2: Marion: 1936, bosat i Kværkeby.
Kristen Nielsen:
Født i Nr. Omme 1913, død i Spjald 2014.
Køber 25-8-1947.
Gift i Brejning 1936 med Dagny Brunsgaard født i Velling 1914, død på gården 1970. Se Rand-bæk matr.24b+d.
Børn:
1: Kaj: 1936 i Kinvadhus.
2: Lilly: 1938 i Højmose, gift 1958 med Niels Christian Jensen, Velling.
3: Kamma: 1939 i do., gift i Ringkøbing 1956 med Kurt Skovby Christensen (1932
-2011), Spjald.
4: Villy: 1940 i do.
5: Tove: 1941 i do.
6: Bent: 1944 i do.
Børge Lund Andersen:
Køber 1-7-1975.
Sælger 9-11-1983 det meste af jorden fra til Aage Kjær Nielsen, Kratvej 10.
Lone Madsen:
Køber 8-10-1984, opretter systue.
Bosat i Spjald. Gift med Anders Viftrup Andersen fra Væggerskildevej 5.
Susanne Lilliendal Larsen & Ole Larsen:
Køber på auktion 22-12-1989. SL Konfektion.
Jeanette Braun & Johnny Pedersen:
Køber på auktion 1-9-1994. Kom fra Borris.
Johnny Pedersen:
Overtager ejendommen 25-6-1996.
Bakkehøj:
Brejning Hovedgård matrikel 1is, Kratvej 1:
Anton Nielsen:
Medtager Brgd. matr.1is 16-2-1933, da han sælger Bakkely til sønnen, og bygger aftægtsejendom.
Niels Brunsgaard Kristensen:
Født i Nr. Omme 1917, død på ejendommen 1983. Se Randbæk matr.24b+d.
Køber 18-12-1946. Bosat i ejendommen 1943. Arbejdsmand, minkfarmer.
Gift i Brejning 1942 med Rigmor Karoline Nielsine Nielsen født i Odderbæk, V matr.14 1917, død i Spjald 1993.
Børn:
1: Lillian Brunsgaard: 1943, født i huset. Gift med Kurt Ostenfeldt, Lystrup.
2: Flemming Brunsgaard: 1947, tømrer, minkavler, bosat i Spjald.
3: Poul: 1949, bosat i Spjald.
4: Dødfødt søn: 1950.
5: Bruno: 1954, bosat i Spjald.
Anita Hoffmann Johansen:
Køber 19-4-1983 ejendommen af ovennævntes enke.
Karen Marie Ejstrup & Jan Sønderup Jensen Ejstrup:
Køber 2-11-1984, gift 31-8-1988, fællesnavnet Ejstrup 21-2-1996.
Køber 31-8-1995 Brgd.matr.1qz, nedlagt minkfarm, fra Flemming Brunsgaard, Spjald.
Flytter til Gartnerhaven i Spjald.
Lene Kirk Sunesen & Lasse Sønderup Ejstrup:
Køber 21-10-2019. Han er søn af forgængerne.
Det gamle Missionshus, Filadelfia:
Brejning Hovedgård matrikel 1z, Kratvej 2:
Kirkelig Forening for den indre Mission i Danmark:
”Køber” (gave) 19-6-1901 (40-416) fra Poul Stokholm Smith, Brænderigården.
Bygger missionshuset Filadelfia. Se forsikringsprotokol 1901.
Jens Jensen Damgaard:
Køber 7-6-1915, se under Petersminde, Brgd. matr.1v.
Laurids Peder Jensen:
Født i Vejhus, SV matr.3d, 1872, død i Herning 1941, begravet i Brejning.
Køber 11-10-1915 lyst 12-1-1916 (50-63).
Gift i Brejning 1901 med Johanne Kristensen født i Borris 1867, død i Væggerskilde matr.3 1916.
Børn: (ifølge folketælling 1916):
1: Hans Kristian: 1902.
2: Kristine: 1904.
3: Karen: 1906.
Se under Væggerskilde matr.3 og V matr.27c om familien.
Jens Kristian Jensen: (”æ Kukmand”):
Født i Egvad 1860. Enkemand i folketælling 1921 og bosat i huset.
Køber 22-2-1916. Kom fra Randbæk matr.26, se dér.
Inger Dorthea Svendsen:
Født i Horsens 1866, død i No 1948, begravet i Brejning.
Køber 22-2-1919. Se SV matr.36b. Husbestyrerinde for forrige ejer i 1921.
Gift i Brejning 1897 med Marinus Nielsen født i Sdr. Lem 1875, død i Tarphus, Hover 1916, begravet i Brejning. Han var indsidder med familien i Tarphus. Se Kongensbjerghus V matr.8 1916.
Niels Peter Ingvard Nielsen:
Født i Landerdal 1898, død i Snogdal 1947.
Bor hos moderen i ejendommen 1923-1926, bygger og bor i Brgd.matr.1hh 1926, i SV matr.10i 1929-1931, i Ravnsbjerg 1933, i Spjald 1935, i Gammel Missionshus 1935-o.1943, i Rudmose 1943, i Snogdal 1945.
Køber 30-10-1935, forrige ejers søn.
Gift i Tved 1922 med Anna Kirstine Pedersen født i Dejret, Tved 1898, død i Spjald 1982.
Børn:
1: Finn: 1923, bosat i Norge.
2: Edith: 1925, gift 1944 med Helge Guldberg Lauridsen fra Ladegården.
3: Hans Marinus: 1927-2015, død i Spjald, se Randbæk matr.9e.
4: Leo: 1929-1981, død i Spjald, handelsmand.
5: Inge Doris: 1931 gift 1950 med Simon Kristian Simonsen, Faster.
6: Jens Peder: 1933.
7: Harry: 1935.
8: Magna Andrea: 1937-2017, gift med fætteren Viggo Kjærgaard, død i Spjald.
9: Egon: 1938.
Niels Hansen:
Fogedudlægsskøde 13-10-1941.
Gunnar Noesgaard:
Født i No 1904, død i Ringkøbing 1976.
Køber o.1943, kom fra Ringkøbing. Bosat i Rindum 1930, i Gammelsogn 1936.
Gift i Brejning 1928 med Jane Ottilia Nielsen født i Husted 1910, død i Ringkøbing 1984.
Jørgen Kjær Jensen:
Køber 17-11-1976 af Jane Ottilia Noesgaard.
Flytter til Vester Finderup.
Bente Tranberg Nielsen & John Kristensen:
Køber 17-10-1988, vielsesår 1995.
Nørre Mosegård:
Brejning Hovedgård matrikel 1æ, Kratvej 3:
Matrikelnumre 1950: 1æ,1ky,2b.
Peder Smith:
Se videre under Brænderigården.
Mads Madsen:
Gårdbestyrer på Nr. Mosegård i 1891.
Gift med Johanne Nielsen 25 år i 1891.
Børn:
1: Dina: 1891.
2: Niels: 1892-1934, gift i Sdr. Lem 1918, død i Borris.
Anders Nielsen Andersen:
Køber 10-2-1892 (33-573) Brgd. matr.1æ,1aæ, P. Smiths svigersøn, læge i Lemvig (1866-1925).
Niels Peter Larsen Korshøj:
Gårdbestyrer på Nr. Mosegård i 1894.
Gift med Jensine Jakobsen Dalbjerg 24 år i 1894.
Barn:
1: Kristen Korshøj: 1894.
Laust Madsen:
Gårdbestyrer på Nr. Mosegård i 1896. Bosat i Opsund matr.5d i 1898, se dér.
Gift med Maren Iversen 30 år i 1896.
Barn:
1: Jens Peder: 1896-1961, gift 1923, død i Videbæk.
Fritz Heinrich Alexander Larsen:
Født i Hvirring 1874, død i Skjern 1972, vokset op på Trøstrup, Timring, se Ladegården.
Køber 13-10-1897 (37-433). Ombygger gården 1912.
Gift 1. i Vildbjerg 1897 med Mette Kirstine Kathrine Hansen født i Vildbjerg 1874, død på gården 1916.
Børn:
1: Marie Elisabeth: 1898-1975, gift 1924 med Anders Nielsen, Ørnhøj.
2: Johannes Imanuel: 1900-1979, gift i Faster 1949, død i Faster.
3: Villiam Evald: 1902-1993, vognmand i Spjald, begravet i Borbjerg.
4: Carl Theodor: 1906-1999, slagter i Spjald, Hovedgaden 41.
5: Julie Marie: 1908.
6: Emma: 1910-1990, gift 1933 med Jens Hedegaard Kristensen, Videbæk.
7: Albert: 1914-2001, gift 1958, arbejdsmand i Spjald, tvilling.
8: Nelly: 1914, tvilling, ugift, død i København før 2001.
Gift 2. i Brejning 1920 med Marie Smith, født i Finderup 1895, død i Skjern 1978, se Brænderigården.
Børn:
1: Ellen: 1921, gift i Herning 1941 med Børge Hedemand Abrahamsen, Herning.
2: Gerda: 1923, gift i Holstebro 1942 med Niels Tuborg Jensen, bosat i Bur.
3: Sigrid: 1924, gift i Ringkøbing 1942 med Peder Lykke Jensen, Opsund matr.3a.
4: Gunner: 1925, bosat i Esbjerg.
5: Ketty: 1926, gift i Esbjerg 1951 med Svend Åge Jensen, Esbjerg.
6: Edith: 1928, gift 1953 med Jørgen Møller Carl, Skærbæk.
Familien flytter til Hovedgaden 43, Spjald 1927.
Thomas Vejlgaard:
Født i Sdr. Røjklit, Nysogn 1891, død i Ringkøbing 1987.
Køber 15-9-1927, kom fra Vester Herborg.
Gift i Ølstrup 1914 med Anna Kristine Andersen Født i Toft, NV matr.7, 1891, død i Ringkøbing 1966.
Børn:
1: Alfred: 1914-2014, Hasselager.
2: Frida: 1916-1990.
3: Osvald: 1917-2009, bosat i Christiansfeld.
4: Olga: 1919-2005, gift 1940 med Johannes Georg Lauridsen, SV matr.3c.
5: Elly: 1920, gift i Brejning 1946 med
6: Egon: 1921-1999, bosat i Borris.
7: Jutta: 1922, gift i Videbæk 1955 med Arnold Sørensen, Haderup.
8: Fanny: 1923-2016, gift 1945 med Elias Amandus Pedersen, Ørnhøj.
9: Eva: 1925, gift i Videbæk 1955 med Frede Kristiansen.
10: Agner: 1926.
11: Kaj: 1927.
12: Heda: 1929
13: Aage: 1930-2013, bosat i Års.
Gunnar Kamp Jensen & Henning Kamp Jensen:
Køber 15-3-1951, brødre, født i Sdr. Nissum.
Gunnar Kamp Jensen:
Født i Sdr. Nissum 1922, død i Spjald 1989.
Overtager 1-11-1958 hele gården.
Køber 3-4-1970 Kratgården sammen med Dynes Nykjær og Bent Nygaard og deler den dyrkede jord, samt frasælger bygningerne med Krattet og lidt jord.
Overtager 9-11-1972 hele Brgd. matr.1nm fra de to ovennævnte.
Køber 24-8-1977 Brgd. matr.1go,1fy,1qk (Moselund) fra Ida Damgaard.
Gift i Nr. Omme 1958 med Ane Marie Nielsen født i Grønbjerg 1937, død i Spjald 2023.
Flytter til Spjald.
Birthe Kamp Christensen:
Køber 12-6-1989, forrige ejers datter, gift med Knud Skytt Christensen, Viftrupgård.
Brejning Hovedgård matrikel 1ac m.fl., se side 6 under Spjaldgård.
Brejninggaards Mark, Svendsholm:
Brejning Hovedgård matrikel 1ae, Mosevej 9:
Niels Peder Jensen Husted:
Født i Husted 1819, død i Omme Fjalde 1900, begravet i Brejning.
Fæster 20 tdr. land under Brejninggaard i 1849 ifølge ”fæsteløfte” på Egnsmuseet. Dokumentet er i dårlig stand så bl.a. dato er udslidt. Skal bygge 6 fag hus med 3 fag bræddeloft indenfor 2 år, det skal være færdigt til Sct. Hansdag 1851 senest. Han må hente brædder og tømmer på Brejning-gaards vogne i Ringkøbing eller Holstebro, hvis de alligevel er der i ærinde. Fornødent tækkelyng plukker han selv i Brejninggaards hede. Må låne 2 stude og plov til at dyrke jorden op de næste år fra Brejninggaard, men ikke over 2 tdr. land pr. år. I 1851 og 1852 måtte han låne studene og en plov 8 uger pr. år. Den årlige fæsteafgift var 24 Rdl, halvdelen 1-4 og igen 1-10.
Da han var øvet i engvanding, skulle han påtage sig Brejninggaards nuværende engvanding på egen kost og med egne redskaber 40 dage om året.
Han og konen får fæstebrev på ejendommen 3-9-1872 ifølge dokument på Egnsmuseet, der ikke er fundet tinglæst. Fæsteafgiften var nu steget til 32 Rdl i 2 årlige rater med halvdelen hver gang.
Køber 16-12-1885 (29-558) huset fra Brænderigården.
Gift i Brejning 1842 med Nielsine Nielsen født i Roslev 1817, død i Randbæk 1899, Hun var mejerske på Brejninggaard ved vielsen. Ved første datters fødsel opholder faderen sig som soldat i København, moderen tjener på Brejninggaard. Ved Frederikke Maries fødsel er de indsiddere på Kildsig Mark. Ved Jens Peders fødsel og i folketællingen 1850 boede familien som indsiddere i Tofthuset, det hus under fattigvæsenet, det lå ned mod Lillebæk i engen ved nuværende Kærhusvej 7, indtil familien fik bygget huset på det fæstede jordstykke. Barnets faddere kom fra naboerne i Skovhuset, Mose og Dumpen. Ved Christians fødsel kaldes faderen husfæster på Brejning-gaards Mark, og da sønnen for svaghed er hjemmedøbt af aftægtsmand Niels Josiasen i Randbæk, må det være tegn på, at familien bor i huset.
Børn:
1: Bodil Marie: 1843-1921, født på Brejninggaard, død i Spjald, gift 1881 med Hans
Peder Pedersen, indsidder i Vesterbæk.
2: Nikoline Kathrine Elisabeth: 1846 født i Brejninggaards stampemølle.
3: Frederikke Marie: 1848-1913, født i Kildsig, død i Nr. Omme, gift i 1882 med
Andreas Kristensen Nr. Omme. Hun har en søn, Jens Peder
Nielsen, født på Brejninggaards Mark i 1869 og plejebarn hos
hendes forældre i 1870.
4: Jens Peder: 1850-1858. Født i Tofthuset, død på Brejninggaards Mark.
5: Christian: 1854-1935, født på Brejninggaards Mark, død i Skjern, gift 1879.
6: Karoline Kathrine: 1858-1875.
Svend Kristensen Kjærgaard:
Født i Torsted 1868, død i Vorgod 1946, begravet i Brejning.
Køber 10-10-1894 (35-353). Skal give sælger og hustru aftægt (35-532). Vejmand.
Gift i Brejning 1892 med Maren Poulsen født i Vandmøllen 1865, død i Randbæk matr.30s 1923.
Familien flytter til Mosdal og senere til Randbæk matr.30s, se videre dér om familien.
Jens Stougaard Kristiansen:
Født i Hee 1874, død i Timring 1940.
Køber 2-8-1906 (44-342).
Gift i Ringkøbing 1906 med Marie Methea Kristensen født på Brejninggaard vandmølle 1886, død i Vildbjerg 1965, begravet i Timring.
Børn:
1: Olga Mariette: 1907.
2: Elna Kristine: 1909.
3: Dagny Marie: 1910.
Christian Christiansen:
Født i V. Herborg, Vorgod 1877, død i Ringkøbing 1966, begravet i Sædding. Vejmand i Sædding.
Køber 9-3-1911 (47-251).
Gift i Dejbjerg 1900 med Petrine Pedersen født i Sorte Kro, Dejbjerg 1878, død i Sædding 1939.
Barn: (født her i sognet):
1: Mary Marie: 1914, gift i Sædding 1938.
Jens Jensen:
Køber 30-11-1915 (49-590). Ejer Pletbjerg, Randbæk matr.9c. Udlejer ejendommen til følgende:
Andreas Jensen:
Født 1850, enkemand. Indsidder i ejendommen i 1916.
Niels Jensen:
Født i Timring 1853, landmand i ejendommen 1921.
Gift 1878 med Karen Jensen født i Sdr. Lem 1849, død i ejendommen 1922.
De kom fra Fjelstervang til Brejning i 1904. I 1901 oplyses det i folketællingen, at de kom fra Borris til Fjelstervang i 1897og havde 8 levende og 2 døde børn.
I 1925 er han aldersrentemodtager og har fået husbestyrerinde:
Andrea Johanne Nielsen født i Sebbersund 1888.
Hendes barn:
1: Ane Katrine Nielsine Nielsen: 1922 i Aalborg by.
Fælles barn:
1: Aage Sopus Lindshauge: 1924-2011, født i ejendommen, frugt-
grosserer i Slagelse 1952. Død i Slagelse.
Lars Jensen Boutrup:
Bosat med familien i ejendommen fra o.1930 til 1940. Flytter til Randbæk matr.30æ, se videre om familien dér.
Niels Andreas Jensen (Pletbjerg):
Køber 20-5-1940, forrige ejers søn. Ejer Pletbjerg, Randbæk matr.9c.
Jens Sørensen, der boede i minkfarmen syd for Hovedgaden 4 o.1990, var den sidste beboer i huset, før det blev revet ned.
Morten Madsen:
Køber 5-4-1945, kom fra Randbæk matr.4g, se videre dér.
Ægtepagt mellem ham og hans hustru Karen Hammelsvang Madsen lyst 8-9-1932, ophævet 8-2-1952. Nybygger gården 100 m længere mod syd i 1950.
Ole Kristian Straasø Kjær:
Født i Randbæk matr.5a 1919, død i Spjald 2003.
Køber 3-3-1953.
Gift i Holstebro 1953 med Astrid Nielsen født i Hjerm 1930, bosat på Spjald Plejehjem 2020.
Børn:
1: Tove Straasø: 1954, gift med Jens Martin Mortensen, Opsund matr.3a.
2: Hans Kristian Straasø: 1962, bosat i Skjern.
Hans Christian Nørtoft:
Køber 7-6-1990.
Kirsten Odgaard Andersen & Karsten Bæk-Andersen:
Køber 26-8-1993.
Karsten Bæk-Andersen:
Eneejer fra 25-8-2017.
Brejninggaards Mark:
Brejning Hovedgård matrikel 1af, 1an,1hd, Mosevej 8:
Landbrugsministeriet på Statens vegne:
Fogedudlægsskøde 13-3-1926 på Brgd. matr.1af,1an,1hd af Brejninggaards jorder, som fælles betegnelse kaldet Brejninggaards Mark.
Niels Overgaard Nielsen:
Født i Rind 1889, død i Spjald 1958.
Køber 1-4-1926 læst 13-11-1926 (17-713) lod nr.1 af Landbrugsministeriet / Statskassen, som bestod af Brgd. matr.1af,1an, samt største del af matr.1hd.
Gift 1924 med Laura Frederikke Jensen født i Gottenborg, Arnborg 1896, død i Spjald 1977.
Landbrugsministeriet udstykkede det købte areal i 14 husmandsbrug, lod 1-14, der alle fik en del af hovedparcellen Brgd.matr.1hd. Der blev oprettet en købekontrakt med 19 afsnit hvoraf fremgår, at køberne tiltrådte ejendommene 1-4-1926, og at der ved salget ikke skulle erlægges nogen købesum, men der pålagdes ejendommen en periodevis bestemt halvårlig afgift, der foreløbig udgjorde 2¼ % af den sum, hvortil jordværdien ansattes af vedkommende Vurderingsråd, svarende til den pris, som en forsvarlig køber matte antages at ville give for ejendommen, såfremt denne hid hørte til en middelstor bondegård. Den halvårlige jordrente skulle erlægges bagud hver 11.juni og 11.december termin. Herefter blev jordværdien beregnet ved hver følgende almindelige vurdering til ejendomsskyld.
Køberne var forpligtede til inden 1.oktober 1926 at lade opføre på ejendommen de til dens drift nødvendige bygninger og herefter dyrke jorden forsvarligt og holde den fornødne besætning og inventar. Når de fornødne bygninger var opført og godkendt, fik køberen skøde på ejendommen.
Jordstykket var opdelt i 15 lodder, og i lodderne nr.8,10,11 og 14 måtte alle i udstykningen tage det fornødne sand og grus til byggeriet, samt i lod nr.5 uden vederlag efter anvisning af ejeren at tage de materialer, der var nødvendige til at vedligeholde områdets veje. Disse veje var frit tilgængelige for alle beboere og ejer af den udstykkede Brejninggaard.
Hans Christiansen:
Født i Nr. Felding 1914, død i Spjald 1996.
Køber august 1947. Kom fra Brgd. matr.1ic, Kildevej 20.
Gift i Brejning 1945 med Kristine Husted Lauridsen født i SV matr.5c 1918, død i Spjald 2007.
Børn:
1: Dødfødt søn: 1946.
2: Verner Husted: 1948-2004, bosat i Spjald.
3: Henning Husted: 1951, bosat i Spjald.
Henning Bennedsen:
Køber 22-10-1986.
Køber 3-10-1988 Brgd. matr.1ro fra Arne Lund Thomsen, Brænderigården.
Ny Brejninggaard:
Brejning Hovedgård matrikel 1ak,1hx,1iq, Brejninggaardsvej 3:
Ejner Juul Hansen:
Køber 19-2-1931 Brgd. matr.1ak,1hx,1iq fra Jens Sørensen, Brejninggaard.
Edgar Kristensen:
Født i Yderik, Thorstrup 1907, død i Spjald 1997.
Køber 29-12-1933 efter tvangsauktion 30-9-1932. Kom fra København.
Sælger o.1969 Brgd. matr.1in til Aksel Knudsen, Brænderigården.
Sælger o.1969 Brgd. matr.1hx og 1kl til Peder Jensen, Mosevej 10.
Gift i Skovlund 1934 med Gerda Kristensen født i Skovlund Brugsforening, Ansager 1907, død i Spjald 1978.
Børn:
1: Birte: 1935, gift 1958 med Vagn Aage Zielke, Varde.
2: Kjeld: 1937.
3: Marie Kristine: 1943.
Brejninggaard Efterskole:
Køber 1-4-1969 ejendommen med 8 tdr. land, Brgd.matr.1ak og 1iq, som er sammenlagt til 1iq, og lægger ejendommen under efterskolen, Brgd. matr.1a.
Virkelyst:
Brejning Hovedgård matrikel 1al, Østervænget 8:
Matrikelnumre 1950: Brgd. matr.1al,1cn,1cy,1dd,1hy,1ci,1lb,c.d,e.
Jens Graversen:
Køber 18-11-1907 (45-162) Brgd. matr.1ci fra Brænderigården og bygger enlænget ejendom.
Kom fra V matr.6c, se videre der om ham og familien.
Ane Margrethe Lauridsen:
Arver 25-10-1916 (50-573) ejendommen, forrige ejers enke.
Sælger 25-10-1916 (51-384) Brgd. matr.1cv til sønnen Viggo Valdemar Graversen, Hovedgaden 48, ubebygget grund.
Mads Kristian Graversen:
Født i V matr.6c 1889, død i Spjald 1972.
Køber 30-6-1911 (47-362) Brgd. matr.1dd fra Brænderigården.
Køber 25-10-1916 (50-538) Brgd. matr.1ci fra hans moder, Ane Margrethe Lauridsen.
Køber 19-5-1919 (52-606) Brgd. matr. 1al,1cu,1cy,1fz,1fæ,1ga fra Brænderigården.
Bygger stuehus i 1922.
Gift i Sdr. Lem 1917 med Alvilde Lauridsine Nielsen født i Sdr. Lem 1896, død i Spjald 1963.
Børn:
1: Jenny Margrethe Blæsbjerg: 1918-2015, gift 1949 med Peder Chr. Nielsen,
Spjald.
2: Tage Jul: 1922-1994, begravet i Gauerslund, tvilling.
3: Svend Adler: 1922-2016, ejer af Traktorimporten i Spjald m.m. Tvilling.
4: Kaj Rud: 1931-2020, bosiddende i Børkop, Gauerslund.
5: Tove Blæsbjerg: 1933, gift 1953 med købmand Harry Pedersen, Bording.
6: Doris Margot: 1939, sygeplejerske, gift med læge Ole Osgaard, Nærum.
Thomas Chr. Thomsen:
Født 1897, død i Vildbjerg 1972.
Køber 16-3-1954 ejendommen. Bosat i Trøstrup, Vildbjerg.
Køber 1-5-1954 Brgd. matr.1di,1dk af Gustav Nielsen, Gl. Præstegård.
Undtaget er sælgers hus, Østervænget 2, Peder Nielsens hus (svigersønnen), Østervænget 4 samt Spjald Sprøjtekompagni ved Svend Graversen, som ejer hallen øst for Peder Nielsens hus med vejret fra Kildevej 3.
Svend Graversen & Peder Christian Nielsen:
Søn og svigersøn af Mads Christian Graversen. Entreprenører.
Køber ejendommen med Brgd. matr.1al,1ci,1cm,1dd,1hy før 1960.
Svend Graversen:
Eneejer 14-2-1964 af ejendommen med Brgd. matr.1ci,1dd,1dh,1hy,1le. 1al = 1ci fra 14-2-1964.
Svend Graversen køber på et tidspunkt Brgd. matr.1dh,1di,1dk = 1dh, som han sælger 28-12-1978 til Traktorimporten, Spjald Aps, og køber tilbage igen 29-10-1982.
Ejgil Børge Hansen:
Køber 9-8-1981 Brgd. matr.1rb,1le,1ci,1dd,1hy,1dl.
Jyllands Kreditforening:
Auktionsskøde 7-2-1984 ejendommen, som udstykkes.
Sælger 8-6-1984 Brgd. matr.1hy til Torben Therkildsen, Brgd. matr.1hl.
Nykredit sælger 11-8-1986 Brgd. matr.1ci til Jens Anton Madsen.
Spjald Traktorimport af 1984 Aps:
Køber stuehuset og hallerne i 1984 ved Gert Vestergaard.
Konkurs i 1986.
Kresten Kjerulff:
Køber 1-8-1985 af Nykredit, nu Kildevej 10A og etablerer Spjaldbo.
Køber 15-6-1986 stuehus og haller af konkursboet, Brgd. matr.1le, Kildevej 3, nu under 10A.
Hulda Marie Bladt Hansen & Christian Bladt Hansen:
Køber 1-10-2017, stuehuset med have, Brgd. matr.1sm.Nu Østervænget 8A.
Sønder Mosegård:
Brejning Hovedgård matrikel 1ao, nu matr.1qc, Kratvej 8:
Andreas Knudsen:
Født i Hee 1857, død på Bredvadbæk Mark, Hodsager 1944, begravet i Brejning.
Køber 7-11-1888 (31-515) Brgd. matr.1ao og 1ay fra Peder Smith, Brænderigården. Bor her 1886.
Gift 1885 med Kirsten Marie Larsen født i Sinding 1844, død på gården 1926.
Barn:
1: Laurids Kristian: 1886-1957.
Laurids Kristian Knudsen:
Født på gården 1886, død i Sørvad 1957, begravet i Vinding.
Køber 27-10-1918 (52-303) ejendommen, forrige ejers søn.
Gift i Brejning 1918 med Maria Kathrine Jensen født i Kildsig 1902, se under Petersminde. Død i Sørvad 1980, begravet i Vinding.
Børn:
1: Ejnar Andreas: 1919-2001, begravet i Vinding.
2: Kirstine: 1920.
3: Peder: 1921-1999, bosat i Sørvad, begravet i Vinding.
4: Karl Gustav: 1924.
5: Kirsten Marie: 1926.
6: Lily: 1927.
Familien flytter til Bredvejbæk Mark, Hodsager.
Aksel Christensen:
Født i Hemmet 1906.
Køber 1-11-1929 ejendommen. Kom fra Hemmet. Besætningen bestod af 2 heste, 6 køer, 3 kalve, 5 grisesøer, 10 høns.
Gift i Lysgård 1929 med Jenny Dorthea Pedersen Engedal født i Skelhøje, Lysgård 1909.
Mads Gjedahl:
Køber1-10-1940 efter tvangsauktion 21-23-1938 til Niels Pedersen, Hans Mikkelsen & Laurids Lauridsen, Brejning og Erik Kristensen, Hemmet Brgd. matr.1ao. Samme besætning som oven-for. De samme sælger Brgd. matr.1ky 1-10-1940 til Fanuel Lauridsen, Brejning.
Flytter til Ølstrup og derefter til V matr.3d+3e, se videre dér vedrørende ham og familien.
Martin Haahr Iversen:
Født i Stauning 1922, død i Spjald 2003.
Køber 26-5-1948, kom fra Vognbjerg, Dejbjerg.
Gift i Dejbjerg 1945 med Emma Kristiane Andersen født i Dejbjerg 1921, dødt i Spjald 2022.
Børn:
1: Tove Haahr: 1946 i Vognbjerg, Dejbjerg.
2: Ulla Haahr: 1948 i do., gift med tømrermester Leif Skødebjerg, Ørnhøj.
3: Yrsa Haahr: 1949.
4: Vera Haahr: 1957, gift med vognmand Søren Christensen, Spjald.
Kurt Krarup Smith:
Køber 9-4-1974 ejendommen. Dyrker den meste jord under sin gård, Lykkebo SV matr.1e m.fl.
Claus & Chr. Ørndrup:
Køber 19-2-1975 bygningerne samt parcel 2 af Brgd. matr.1ao = Brgd. matr.1qc. Bor i Sunds.
Kurt Albretsen:
Køber 8-12-2000. Slagter i København, brugte ejendommen som sommerhus.
Janni Bæk Christensen & Jeppe Christensen:
Køber 27-12-2000 efter tvangsauktion 10-7-2000.
Vagn Sangild Nielsen:
Køber 15-10-2005.
Ny Vasegård:
Brejning Hovedgård matrikel 1aq nu 1ie, Gl. Landevej 20:
Matrikelnumre 1950: Brgd. matr.1aq,1ar,1az,1id,1ie,1if.
Peder Tang Pedersen:
Født i Dejbjerg 1898, vokset op i Ladegården, død i Gjaldbæk, Borris 1951.
Køber 28-12-1929 Brgd.matr.1id,1ie,1if fra Jens Peder Green Agerbo, Opsund matr.4c+3b.
Køber 22-7-1933 Brgd. matr.1aq,1ar,1az fra Peder Fiskbæk Jakobsen, Vasegården. Han har bygget gården o.1931. Kom fra Aadum.
Gift i Brejning 1927 med Kirstine Jensen Agerbo født i Grenen 1906, død i Borris 1989.
Børn:
1: Arne Tang: 1928, født i Aadum.
2: Erik Tang: 1931, gift i Aadum 1953.
3: Kamma Tang: 1933, gift i Borris 1952.
4: Eva Agerbo Tang: 1936-2002, gift i Borris 1955, død i Troldhede.
5: Nelly Tang: 1939, gift i Borris 1959.
6: Niels Agerbo: 1941, tvilling.
7: Johannes Agerbo: 1941, tvilling.
Familien flytter til Gjaldbæk, Borris.
Kristian Mettinus Svenning Lauridsen:
Køber 6-12-1947, kom fra Barde, Vorgod, se SV matr.3c om familien dér.
Familien flytter til SV matr.1p.
Svend Aage Larsen:
Født i Vorgod 1931, bosat i Videbæk 2022.
Køber 24-4-1956 ejendommen, som nu er matrikuleret under Brgd.matr.1ie.
Køber 21-1-1972 Brgd. matr.1kl, som lægges under matr.1ie.
Gift 1. i Nr. Vium 1955 (oph.) med Laura Marie Egeris Vejlgaard Nielsen født i Nr. Vium 1934.
Børn:
1: Anne Marie: 1956.
2: Johannes: 1957-1997, død i Brejning.
Gift 2. i Brejning 1965 med Bente Kamp født i Opsund matr.2f 1935, død i Videbæk 2016.
Barn:
1: Henning: 1966.
Karl Hartvig Thomsen:
Køber 19-12-1999 ejendommen og lægger jorden under sin gård på Brejninggaardsvej 18.
Hans Peder Filsø Andersen:
Født 1949, død 2011, bisat på Egekirkegården, Holstebro.
Han køber bygningerne med lidt jord 1-9-1999. Skifteretsattest 12-9-2011. Tvangsauktion 12-6-2012.
Shane Thomsen:
Køber 1-8-2012.
Østerbæk:
Brejning Hovedgård matrikel 1bc, nu matr.1bf, Kratvej 5:
Matrikelnumre 1950: Brgd. matr.1bc,1bd, 1be,1bf, 2b.
Laust Villumsen:
Født i Velling 1833, død på gården 1917. Ugift.
Begynder i 1885 som avlsbestyrer af den nybyggede ejendom og dyrker den op.
Køber 7-11-1888 (31-515) Brgd. matr.1bc,1bd,1be,1bf af Peder Smith, Brænderigården.
Køber 9-1-1895 (35-456) Brgd. matr.2b fra Nygård, V matr.13 m.fl.
Ane Sofie Jensen født i Sdr. Lem 1839, ugift husholderske i 1890. Død i Sdr. Lem 1901.
Kirsten Pedersen født i Brgd. matr.1o 1854. Ugift husholderske og syerske i 1901, kom fra Ladegården, Begd. Matr.1s.
Hendes barn:
1: Peder Kristian Pedersen: 1886 i Grønnehuse, død i Herning 1969.
L. Mylius Erichsen: Den jyske Hede s.286: ” Laust Villumsen hedder een af disse nybyggere i Mosen. Ham besøger vi og snakker med ham om, hvordan nu livet er rundet for ham herude. Han har slået sig godt op og har fået bygget en fløj til den husende, hvor stalden er, og et par fag til sine stuer. Da han begyndte arbejdet i mosen, var der ikke mere avl, end han kunne bære hjem under sin ene arm, nu har han 28 ”høveder” på stedet. Da huset blev bygget, var der ikke så meget græs, at man kunne sætte huset på en grøn plet, men nu er det grønne kommet til magten, hvorhen man end ser på hans parcel. Men fremgangen har også kostet ham slid. Det er ikke nemt at være ene og holde to eller flere par trækstude i trit om dagen og passe dem on natten. Megen hvile fik Laust ikke selv. Han kørte gerne et par stude trætte på to-tre måneder, så blev de sat i fenne og fedede. Ensomt var det jo for Laust, men kvinder kunne han dårligt have hos sig, han var dem for streng en herre, de løb alle fra ham, men hende, han har nu, kom stadig igen og bed sig efterhånden fast i stillingen. Mange uger i træk talte han ikke med noget menneske, gik bare der den ene dag som den anden og pløjede hedemåren op. Plovjernet var knivskarpt, Laust gik altid med en fil i lommen og skærpede plovens egg, når den var stødt på en sten. ”Blev De nu ikke tungsindig af den megen ensomhed”, spørger vi Laust. ”Nej” svarer han, ”sådan noget tænkte man aldrig på den gang, da var man jo ung og rask, men siden hen, da man skrantede lidt og fik pleje behov, syntes A jo nok, at det egentlig var skidt med ensomheden, En kunne jo ha` lagt og døet og ett et jennest mennesk` had` vidst` et. Det had vat slem for æ høve-der, de var jo omkommen med, de sølle dyr”.
På Brejning Egnsmuseum opbevares hans gravsten med teksten: Farvel gamle Laust fra Martin Frandsens børn.
Martin Askjær Frandsen:
Født i Arnborg 1876, forkarl på Ladegården, bosat i Kratgården i folketælling 1901, men er flyttet til Østerbæk før første barns fødsel samme år. Død i Skjern 1960.
Køber 8-2-1901 (40-221), her i aftægt til Laust Villumsen.
Gift i Hanning 1900 med Ane Marie Margrethe Grønborg født i SV matr.5i 1874, død i Skjern 1952, syerske ved vielsen.
Børn:
1: Agnes Sørine: 1901.
2: Anna: 1903-1922, død i Den Kellerske Anstalt, Brejning-Børkop, begr. i Faster.
3: Marry: 1905-1908, død i Østerbæk.
4: Laust Villiam: 1907-1969, død i Skjern, ugift.
5: Andreas: 1909-1934, død i Faster.
6: Mary: 1911-1997, gift i Faster 1936 med Svend Vilhelm Andersen, død i Skjern.
Familien bor i Faster 1922.
Christen Sørensen Nielsen:
Køber 13-4-1912 (48-3).
Anton Martin Jeppesen:
Født i Torhuse, R matr.4, 1890, død i Arnborg 1962.
Køber 28-11-1912 (48-218).
Gift i Aulum 1912 med Anna Korsholm Thomsen født i Aulum 1890, død i Arnborg 1974.
Barn:
1: Maja Dorthea: 1913.
Familien flytter til Faster og derfra til Arnborg.
Marinus Nielsen:
Født i Stadil 1889, arbejdsmand.
Bor som bestyrere på ejendommen i folketælling 1916, ”ejer intet”.
Gift i Nr. Vium 1915 med Karen Marie Kirstine Jeppesen født 1896 i Torhuse, R matr.4. Søster til Anton Martin Jeppesen.
Carl Verner Blume Hauritz:
Køber 14-4-1916 (50-275).
Flytter til Randbæk matr.4a, se videre dér.
Christen Sørensen Nielsen:
Køber 28-12-1917 (51-550) ejendommen igen.
Hans Christian Hansen & Martin Eriksen:
Køber 29-10-1918 (52-301). Hans Chr. Hansen ejer V matr.6d+8e, Martin Eriksen V matr.9a.
Dyrker den under deres ejendomme. Brunkulsgravning.
Hans Christian Hansen:
Køber 1-12-1928 Martin Eriksens halvpart.
I folketælling 1930 bor sønnen Aksel Hansen med familie i ejendommen, se under Kongensbjerg-hus under Kongensbjerg, V matr.8.
Sivert Hansen:
Født i V matr.6d+8e 1909, død i ejendommen 1971.
Køber 5-3-1937 ejendommen, forrige ejers søn.
Gift 1.i Brejning 1939 med Karen Marie Madsen født i Opsund matr.5a 1914, død i ejendommen 1940. Tjenestepige i Brejninggaards Mose 1933. Husbestyrerinde hos Sivert Hansen ved vielsen.
Barn:
1: Ruth: 1933, gift 1957 med Jeppe Pilgaard Randeris, SV matr.5q+x.
Gift 2.i Brejning 1949 med Alvilda Taulborg født i Randbæk matr.5f+30g 1922, død i Spjald 1995.
I folketælling 1940 bor hans broder, Aage Hansen, født 1908, og dennes kone, Astrid Pedersen, født 1911, også på ejendommen. Se under Brgd. matr.1hm, nu Kildevej 13.
Carlo M. Ramsing & P. E. H. Kristensen, Spjald:
Køber ejendommen 1971.
Aksel Nørgaard Johansen:
Køber 10-2-1976. Nu samlet under Brgd. matr.1bf.
Dyrker ejendommen sammen med sin gård på Kærhusvej 19. Bygningerne går til.
Henning Boutrup:
Køber 21-6-2000.
Dyrker ejendommen sammen med sin gård på Bindesbølvej 2.
Flemming Meldgaard:
Køber 1-4-2013, bygger ny beboelsesejendom på stedet i 2018. Tømrermester i Spjald.
Mosevang:
Brejning Hovedgård matrikel 1bl,1bo, Kratvej 10:
Poul Stokholm Smith:
Bygger ejendommen i 1904 med salg for øje. Udstykkes fra Brænderigården.
Johannes Peder Mikkelsen:
Født 1880.
Køber 16-9-1905 (44-68). I 1906 er Mette Christensen født 1830 husbestyrerinde for ham.
Poul Stokholm Smith:
Køber 19-4-1906 læst 12-6-1918 (51-934). Se videre under Brænderigården, Brgd. matr.1e.
Sælger 14-6-1921 (12-821) Brgd. matr.1gl,1gp til Anton Nielsen, Bakkely.
Sælger 17-6-1921 (12-617) Brgd. matr.1gm til Claus Mourtisen, Tudskjær.
Sælger 17-6-1921 (12-617) Brgd. matr.1gn,1go,1gq til Jens Peder Christiansen¸ Moselund.
Familien flytter til Snejbjerg.
Laurids Lauridsen:
Køber 17-6-1921 (12-616). Antagelig ejer af Gåsdal.
Christiane Jensen født Christensen:
Født på Holmsland 1882.
Køber 18-1-1923 (14-105) ejendommen som særeje.
Gift med Knud Peder Jensen født i Stadil 1882, ægtepagt 17-11-1922 konfirmeret 15-1-1923 (14-107). Husmand i Nørkjær, Husby, 1939. Ejer af Gråkjær, Sdr. Lem 1940.
Børn: (efter folketælling 1925):
1: Thorvald: 1912 i Stauning.
2: Peder Andreas: 1913 på Holmsland.
3: Anne Kristine: 1914 på do.
4: Ernst Villiam: 1917 i Sdr. Lem, gift i Ringkøbing 1944.
5: Nora: 1919 i Kildsig, Brejning, gift i Sdr. Lem 1940.
6: Aksel: 1920 i Hover.
7: Svend Hartvig: 1922 i do.
8: Erland: 1923-1939, født i Mosevang, død i Husby, begravet i Torsted. Invalid.
Jens Nielsen ”Dragsdal”:
Født i Hammelsvang, Ølstrup 1900, død i Spjald 1986.
Køber 7-1-1928, kom fra Ahler, Borris.
Køber 3-2-1948 SV matr.11q fra Svend Aage & Knud Vestergaard¸ Mose, SV matr.11a.
Gift i Borris 1924 med Marie Kirstine Kjær Jensen født på Skarregård, No 1901, død i Videbæk 1990, begravet i Brejning.
Børn:
1: Peter Kjær: 1925-1998, født i Borris, død i Roskilde.
2: Anne Katrine: 1927, gift med Reinwald Carstens, Sdr. Omme.
3: Aksel Kjær: 1929, bosat i Hornsyld.
4: Aage Kjær: 1931-2016, eftermand på gården.
5: Inga Kjær: 1934-2004, gift med Johannes Pedersen, Vindinge.
6: Rigmor Kjær: 1941, gift (oph.) med Knud Bering Johansen, Vinderup / Sahl.
Aage Kjær Nielsen:
Født på gården 1931, død på Spjald Plejehjem 2016, ugift.
Køber 23-1-1968 sin fødegård.
Køber 9-11-1983 Brgd. matr.1rt+1ht fra Børge Lund Andersen, Kratvej 8.
Birthe Kamp Christensen:
Køber 7-1-2014 gården og lægger den under Nr. Mosegård, Kratvej 3. Se dér.
Bygningerne nedrives.
Moselund:
Brejning Hovedgård matrikel 1bn, Kratvej 4:
Matrikelnumre 1950: Brgd. matr.1bn,1fy,1gn,1go,1gq.
Jens Peder Christiansen:
Født i Tim 1865, død i NV matr.5g 1943, snedker og skytte på Brejninggaard ved vielsen.
Køber 19-9-1905 (44-74) Brgd. matr.1bn fra Brænderigården og bygger ejendommen.
Køber 17-6-1921 (12-617) Brgd. matr.1gn,1go,1gq fra Poul Stokholm Smith, Moselund.
Gift i Brejning 1894 med Laura Jensen født i Sdr. Lem 1874, død på Herning sygehus 1924, begravet i Brejning.
Børn:
1: Anna Jensine: 1895-1982, født på Brejninggaard, gift 1916 med Anders Taul-
borg, Randbæk matr.5f m,fl.
2: Magnus: 1900-1985, født i Tim, se Moesgårdshus, NV matr.9.
3: Vilhelm: 1904-1973, født i do. eftermand på gården.
Flytter til Hee 1928, bygger hus på Holstebrovej 17 i 1930, NV matr.5g.
Vilhelm Christiansen:
Født i Tim 1904, død på ejendommen 1973, begravet i Væggerskilde.
Køber 28-1-1928, forrige ejers søn.
Gift 1.i Brejning 1928 med Alma Smith født i Ladegården 1902, død på ejendommen 1957.
Gift 2. med Kirstine Grene Jensen.
Barn:
1: Ida Smith: 1930-1998, gift 1953 med Gunnar Damgaard, Videbæk.
Ida Smith Damgaard:
Arver ejendommen 22-11-1973, forrige ejers datter.
Sælger ejendommen ad to gange i 1977 og 1983 til Gunnar Kamp Jensen, Nr. Mosegård.
Gunnar Kamp Jensen:
Køber 24-8-1977 Brgd. matr.1go,1fy,1qu og lægger jorden under sin gård, Nr. Mosegård.
Køber 1-8-1983 Brgd.matr.1bn med bygningerne af Ida Damgaard.
Bruno Kassentoft & Ester Olesen:
Køber 1-6-1988 bygningerne med godt 5 ha jord, Brgd. matr.1bn.
Nedriver ejendommen, bygger nyt hus og etablerer fiskesøer og naturpark.
Bruno Kassentoft var født i Opsund matr.4p 1953, død 1995, begravet i Væggerskilde.
Trine (Ilse) & Jesper Meldgaard:
Køber 1-8-1996.
Edel og Kim Hove Jensen:
Køber 1-2-2011, Edel er født Lund Thomsen på Vantinggård 1973.
Bakkegård:
Brejning Hovedgård matrikel 1bv, Gl. Landevej 17:
Inger Marie Lauridsen:
Født på Grenen 1875, død på Herning sygehus 1925, begravet i Brejning.
Køber 20-2-1904 (42-585) Brgd. matr.1bv fra Grenen og bygger ejendommen.
Køber 9-1-1919 (52-484) SV matr.34c fra enke Ane Hansen.
Gift med Johannes Jensen født i Vester Marup, Skjern 1859.
Johannes Jensen:
Vielsesattest med foregående læst 11-11-1925 (16-729), som hans adkomst til gården.
Skifteudskrift for hans ejerskab til gården (17-488).
Andreas Magnus Madsen:
Født i Ådum 1889.
Køber 7-4-1926 (17-189), kom fra Ådum.
Gift i Ramme 1916 med Krista Marie Andersen født i Rom 1892.
Niels Sofus Agerbo:
Overtager 23-5-1930 ejendommen på tvangsauktion, bosat på Grenen.
Sælger 11-2-1932 SV matr.34c til Martin Nielsen Pedersen, Opsund matr.2b.
Laurids Mikkelsen:
Født i Fjelstervang 1911, død i Fjelstervang 1996.
Fogedudlægsskøde 29-12-1938 ejendommen, kom fra Fjelstervang.
Gift i Vorgod 1938 med Laura Madsen født i Rækker Mølle, Sædding 1917, død i Fjelstervang 1997.
Agner Gosvig Nellemann Nielsen:
Køber 20-12-1942, kom fra Troldhede
Jens Thorvald Pedersen:
Køber 16-5-1944, kom fra Ho.
Niels Peder Nielsen:
Køber 25-5-1945, kom fra Rindum.
Hans Villads Hansen:
Køber 18-9-1945, kom fra Råsted.
Erik Vestergaard:
Køber 16-5-1947, tørveproducent, bosat i Ringkøbing.
Andreas Brink Mouridsen:
Født i Opsund matr.1m 1907, død i Videbæk 1984.
Køber 17-2-1948, kom fra Randbækkrog, Randbæk matr.8a, se videre om familien dér.
Køber 1-3-1949 Væggerskilde matr.9 fra Laurids H. Thomsen & Johannes Pedersen, Videbæk.
Køber 1-4-1967 Væggerskilde matr.10b fra Peder Kristian Krogsgaard¸ Magersped.
Sælger 30-5-1968 Væggerskilde matr.9b til Villiam Jakobsen, Brgd. matr.1p/bx.
Kurt Egon Mouridsen:
Født i Randbækkrog 1938, død i Videbæk 2012. Ugift.
Køber 26-10-1972, forrige ejers søn.
Kjeld Mouridsen:
Født i Randbækkrog 1943, død i Videbæk 2007.
Køber 1-4-1978, forrige ejers broder. De to brødre arbejdde sammen på gården.
Sælger 7-3-1983 Væggerskilde matr.9a+10b til Jens Christian Kviesgaard, Væggerskilde matr.3.
Thomas Mose Lauridsen:
Køber 1-4-1995 og lægger jorden under sin gård på Brejninggaardsvej 19.
Jens-Jørn Bech Jensen:
Køber 23-9-1996 husene med 2 ha jord.
Torben Bitsch:
Køber 26-10-2000. Ombygger stuehuset, fjerner de gamle staldlænger.
Sara & Mathias Kjærhus Tøstesen:
Køber 1-6-2018.
Mølletoft:
Brejning Hovedgård matrikel 1 ei m.fl., Brejninggaardsvej 1:
Matrikelnumre 1950: Brgd. matr.1df,1ei,1es,1ev,1gy,1hb,1hc,1il.
Kristen Olav Rye Skou Olesen:
Født i Flynder mølle 1875, død i Mølletoft 1921. Se om ham og familien under Vandmøllen.
Køber 18-2-1911 (47-233) Brgd.matr.1df og 1ei fra Brejninggaard.
Køber 7-10-1912 (48-167) Brgd. matr.1es fra Sdr. Søndergård.
Køber 20-1-1913 (48-290) Brgd. matr.1ev fra Brejninggaard.
Bygger ejendommen før 1916, hvor familien bor der i folketællingen. Skelettet til husene siges at være flyttet hertil fra et nedlagt hus på Kærhusvej.
Ane Kathrine Olesen:
Arver 7-12-1921 (12-944) forrige ejers enke.
Knud Olesen:
Køber 19-8-1924 (15-778) forrige ejers søn. Se under Skovhuset, Brgd. matr.1d.
Peder Marinus Cæcilius Pedersen Rudmose:
Født i SV matr.2b 1888, død i Snejbjerg 1969, begravet i Brejning.
Køber 25-8-1925 (16-576). Vognmand, kom fra Hovedgaden 4, Spjald, tidligere slagter. Slagter-mester i Hvide Sande 1943, gårdejer i Sdr. Lyngvig 1948. Slagter i Sandet, Sdr. Felding 1957.
Gift i Brejning 1915 med Ane Kirstine Nielsen født i Vester Haurballe, Fabjerg 1890, død i San-det, Sdr. Felding 1957, begravet i Brejning.
Børn:
1: Emma Kristiane: 1918-1994, født i Spjald, gift på Holmsland Klit 1943 med
Søren Østergaard. Død i Vorgod.
2: Herdis Helena: 1922, født i Spjald, gift på Holmsland Klit 1948 med Olaf Lar-
sen, Nyborg.
Mads Kristian Klemensen Larsen:
Født i Gl. Præstegård 1879, gårdejer i Øster Haurballe, Fabjerg. Død i Holstebro 1968.
Køber 23-6-1934 efter tvangsauktion 10-4-1933. Forrige ejers svoger.
Gift i Fabjerg 1907 med Marie Kirstine Nielsen født i Vester Haurballe, Fabjerg 1880, død i Hol-stebro 1953. Begravet på Nordre kirkegård.
Peder Klemensen Larsen:
Født i Øster Haurballe, Fabjerg 1909, død i Spjald 1992.
Køber 20-8-1938, forrige ejers søn.
Flytter til Rudmosevej 3, SV matr.3b, se videre dér.
Magnus Ferdinand Andersen Viborg:
Født i Mejrup 1904, død i Ringkøbing 1991, begravet i Gammelsogn.
Køber 11-12-1941, kom fra Sdr. Lem.
Gift i Brejning 1942 med Mariane (Jane) Højmose født i Sandbæk 1916, død i Ringkøbing 2013, begravet i Gammelsogn.
Børn:
1: Greta Højmose: 1943.
2: Inge: 1945, tvilling.
3: Elna: 1945, tvilling, gift 1965 med Erling Høegh Møller, Tim, se Sr. Søndergård.
Familien flytter til Gammelsogn, Holmsland.
Tonnes Gohr Lauridsen:
Født i Nørhede, Lyne 1913, død på gården 1993.
Køber 11-11-1947.
Gift i Lyne 1947 med Herdis Ingrid Marie Haffner Hansen født i Rosenvænget sogn, København 1923, død i Ringkøbing 2019, begravet i Brejning.
Børn:
1: Mette Gohr: 1948.
2: Anna Marie: 1950, gift med Peder Straasø Kjær, Randbæk matr.7a.
3: Lis Gohr: 1953.
4: Martin: 1956.
5: Hans: 1957.
6: Berit Gohr: 1965.
Jens Randeris:
Født i SV matr.5q+x 1962.
Køber 5-7-1993 af forrige ejers enke, som flytter til Spjald.
Sønderlund:
Brejning Hovedgård matrikel 1dx, 1fq, Mosevej 7:
Jens Peter Nielsen & Niels Peder Nielsen:
Køber 3-11-1915 (49-557) Brgd.matr.1dx,1eæ,1eø,1fa,1fb fra Mads Kr. Olesen m.fl.
Køber 9-3-1917 (50-557) Brgd.matr.1ef,1dæ,1fq fra samme (var med i første handel).
Niels Peder Nielsen:
Overtager 9-10-1918 (52-245) Brgd.matr.1dx,1eæ,1eø,1fa,1fb,1fq som eneejer.
Sælger 15-4-1919 (52-685) Brgd.matr.1eæ til Hans Chr. Lauridsen, Lillebæk.
Sælger 15-4-1919 (52-686) Brgd.matr.1fa til Dorthea Kirstine Lauridsen, Pilgård.
Sælger 15-4-1919 (52-686) Brgd.matr.1eø til Kr. Laurids Kristensen.
Han var murer og bygger antagelig ejendommen.
Anders Kristian Hankelbjerg:
Køber 25-4-1919 (52-687) Brgd.matr.1dx,1fb,1fq. Se Sandbæk matr.2b+c, Hankelbjerg.
Sælger 13-9-1919 (11-100) Brgd. matr.1fb til Mikkel Søndergaard, V matr.11b.
Kom fra Ny Hankelbjerg, Sandbæk matr.2f,2g, som Niels Peder Nielsen overtager.
Niels Risom Pedersen:
Født i Haderup 1893, død i Spjald 1966.
Køber 16-11-1922 (13-871) ejendommen med Brgd.matr.1dx,1fq.
Gift i Nr. Omme med Pouline Kirstine Langhoff født i Nr. Omme 1901, død i Spjald 1990.
Børn:
1: Henry Risom: 1924.
2: Ejvind Risom: 1925-1945, død i Brejning.
3: Børge Risom: 1928-2004. Ejer Randbæk matr.4g.
4: Jenny Risom: 1938
5: Svend Erik Risom: 1940-2023, bosat i Spjald.
Svend Erik Risom Pedersen:
Født på gården 1940. Død i Spjald 2023.
Køber 1-8-1964 ejendommen.
Flytter til Spjald.
Sigfred Emil Andersen:
Født i Randbæk matr.1i 1931.
Køber 28-8-1970. Murer.
Flytter til Opsund matr.1r og derfra til Hvide Sande som fisker.
Gunnar Sinkjær:
Født i Kodal, Nr. Omme 1934, død i Spjald 2012.
Køber 13-7-1979.
Køber 2-6-1987 Brgd.matr.1kd fra Landbrugsministeriet.
Køber 27-2-1989 Brgd.matr.1kl fra Arne Lund Thomsen, Brænderigården.
Køber 22-10-1991 Brgd.matr.1ke fra Erik Kristensen.
Peder Straasø Kjær:
Køber 1-3-2000 og lægger den meste jord under sin gård, Randbæk matr.7a, Højmosevej 26.
Jette & Frank Nielsen:
Køber 1-2-2001. Kom fra Nygårdsvej 13, Videbæk. Vognmand.
Jette Nielsen:
Overtager ejendommen 15-12-2001.
Knudsens Have, Egely:
Brejning Hovedgård matrikel 1fu, Ladegårdsvej 4:
Christian Augustinus Knudsen:
Født i Opsund matr.2o 1882, død i Viborg 1960, begravet i Brejning.
Køber 8-10-1917 (51-333) ejendommen fra Brgd.1bx,1q, Gl. Landevej 14. Ejendommen er et husmandsbrug ifølge lov nr.223/1907.
Han indrettede ”Egely, Knudsens Have” på en del af ejendommens jorder og fik tilladelse til beværtning uden udskænkning af stærke drikke 31-5-1923.
Vejret 1-6-1904 (42-589) for Brgd.matr.1q over Brgd.matr.1fu, gentaget 26-5-1920 (11-686).
Gift i Brejning 1922 med Elisabeth Marie Frederikke Plesner Clausen: født i Gauerslund 1900, død i Sandet, Ilderhede sogn 1971. Ægteskabet blev ophævet ved kongelig bevilling af 22-1-1927.
Hun var sygehjælper hos den dødssyge lærer Jepsen i Højmose skole, hvor Knudsen var vikarlærer.
Hendes barn:
1: Vita Plesner Clausen: 1926 i Jerne -1930 i Jerne, død efter en bilulykke.
Mor: Forladt kone Elisabeth Marie Frederikke Plesner Knudsen født Clausen, i Jerne,
gift med Chr. Knudsen, p.t. i Amerika. Far: Carl Knudsen.
Hun blev gift 2. hos giftefogeden i Sønder Felding Sønderland 30-5-1931 med arbejdsmand Johannes Christensen: født i Bording 1892, død i Sandet, Ilderhede sogn 1971. De bestyrede stationen i Sandet (Troldhede-Kolding jernbanen). Datter, efterslægt. Gravsten på Ilderhede kirkegård.
Plejebarn:
1: Vagn Mejlvang: 1922 i Grindsted. Døbt i Væggerskilde 24-9-1922, Elisabeth
Knudsen var gudmoder, Knudsens far og søster og brødre var faddere. Adopteret af Hans Mikkelsen, Ringkøbingvej 29, Opsund i 1926, se dér.
Kirstine Margrethe Hansen:
Køber 12-5-1945, gift med købmand Charles Leopold Hansen, Enigheden, SV matr.6q.
”Christian Knudsen må bo vederlagsfrit i ejendommen i sin livstid og drive restaurationsvirksom-hed her”. Overdragelsespris: 6.275,44.
Ejendomsaktieselskabet J.A.K., Middelfart:
Køber 12-7-1948.
”Christian Knudsen har en tinglyst brugsret på den del af ejendom og bygninger med beboelse og restauration, som han hidtil har brugt, i hans livstid”. Overdragelsespris: 7.000,00.
Elisabeth Møller:
Født 1931, død i Videbæk 2017, bisat i Videbæk.
Køber 24-1-1975. Bor fra o.1973 i Rønde. Flytter tilbage til ejendommen i 1984.
Samboende fra 1965 med Jørgen Mikael Sig Lauridsen født i Fredericia 1913, opvokset i Opsund matr.2q, død i Videbæk 2001, bisat i Brejning. Han startede med at hjælpe Chr. Knudsen i haven i 1952 og fortsatte med at holde haven til o.1970. Han havde ligeledes frit ophold i Egely til 1984.
Joan Guldberg Mikkelsen & Danny Nielsen:
Køber 15-2-2006. Han er dattersøn af Elisabeth Møller.
Danny Nielsen:
Overtager 15-10-2007 hele ejendommen og bygger nyt hus 2007-2008.
”Skovly”:
Brejning Hovedgård matrikel 1gx, Brejninggaardsvej 2:
Jeppe Jensen Jeppesen (Sundgaard):
Født i Hover 1882, død i huset 1966, arbejdsmand, skorstensfejermester.
Køber 24-8-1925 (16-570) fra Martin Møller, Nygård, som har købt matriklen fra Brejning Hovedgård 1-7-1925. Huset bygges samme år. Se om familien under SV matr.7g.
Gift 1906 med Dorthea Kirstine født i Dvergetved, Hjørring 1887, død i huset 1962.
Børn:
1: Peder Sundgaard: 1906 i Åsted sogn.
2: Ingrid Abelone: 1908 i Brejning.
3: Marie Elisabeth: 1911 i Herborg.
4: Emmy Margrethe: 1912 i Nr. Vium.
5: Helga: 1914 i Brejning.
6: Antonette: 1915-1987, gift med Peder Søndergaard Hansen, V matr.11d.
7: Edel Marie: 1917 i do.
8: Ester Erine: 1919 i do.
9: Ruth: 1921 i do.
10: Jenny Helene: 1923 i Spjald.
11: Inger Elvira: 1925-1926. Født og død i huset.
12: Svend Aage Sundgaard: 1927 i do.
13: Sonja Sundgaard: 1931.
14: Tove: 1934.
Sonja Sundgaard Jeppesen:
Arver huset 7-3-1967.
Svend Graversen:
Køber 2-10-1970, ejer Traktorimporten.
Anders Vej Sørensen:
Køber 19-6-1974.
Jens Anton Madsen:
Køber 8-2-1982, bosat i Spjald.
Helle Munk Christensen & John Kristensen:
Køber 9-2-1982.
John Kristensen:
Eneejer 3-12-1984.
Hanne Marie Nielsen Guldborg:
Køber 28-9-1988.
Thomas Evald Kristensen:
Køber 9-12-1994.
Svend Erik Vad:
Køber 18-4-2001.
Brejninggaard Mark:
Brejning Hovedgård matrikel 1he,1hf, Mosevej 10:
Peder Kristian Jensen Lillelund: (Lillelund fra 3-10-1952):
Født 1895.
Køber 1-4-1926 læst 24-11-1926 (17-714) lod nr.2 Brgd.matr.1he+1hf af Landbrugsministeriet / Statskassen. Se Mosevej 8.
Gift med Karen Pedersen født 1899.
Børn:
1: Dødfødt datter: 1927.
2: Svend Aage Lillelund: 1928.
Viggo Madsen:
Født i No 1903, død i Herborg 1990.
Køber 15-6-1929, kom fra No.
Køber 11-3-1943 Brgd. matr.1kl fra Anton Christiansen.
Gift i Dejbjerg 1929 med Anna Pedersen født i Dejbjerg 1909, død i Herborg 1998.
Børn:
1: Holger: 1929-2024, bosat i Videbæk, bisat i Herborg..
2: Egon: 1930.
3: Jens Peder: 1931.
4: Villy: 1934, gift i Ringkøbing 1958.
5: Edith: 1936.
Holger Emil Madsen:
Født i Dalager, Borris 1913.
Køber 15-12-1944. Kom fra Hestkær, Finderup.
Gift i Ådum 1936 med Karen Jensen født i Rosendal, Ådum 1913.
Barn: (født her i sognet):
1: Birgit Laura: 1947.
Familien flytter til Skjern.
Egon Damgaard:
Født i SV matr.1q 1939, død i Spjald 1998.
Køber 1-11-1961.
Bosat i Spjald som tømrermester.
Peder Jensen:
Født i Nr. Omme 1927, død i Spjald 2002, begravet i Nr. Omme.
Køber o.1966.
Køber o.1969 Brgd.matr.1hx og 1kl fra Edgar Kristensen, Ny Brejninggaard.
Arne Lund Thomsen:
Køber 1997, driver jorden under Vantinggård, senere under Brænderigården.
Mogens Bennetsen:
Køber 8-8-1998, bygningerne med lidt jord, Brgd.matr.1he.
Brejninggaards Mark:
Brejning Hovedgård matrikel 1hg, Kildevej 5:
Laurids Peder Lauridsen:
Født på Muldbjergvej 16 i 1890, død i Glostrup 1969, begravet i Brejning.
Køber 1-4-1926 ifølge Landbrugsministeriets skrivelse af 20-10-1926 lod nr.3 Brgd.matr.1hg af Landbrugsministeriet / Statskassen. Se Mosevej 8. Se Spjald, Hovedgaden 88.
Aksel Hansen:
Født i Blæsbjerghus V matr.6b 1898, død i Spjald 1989.
Køber 17-10-1927 af Laurids Lauridsen, som antagelig ikke har bygget herpå.
Flytter til Østerbæk. Se om familien under Kongensbjerghus V matr.8, folketælling 1940.
Ejner Aksel Eriksen:
Født i Priskjær, Ølgod 1906, død i Varde 1984, begravet i Øse.
Køber 26-7-1929.
Gift i Ølgod 1929 med Jenny Petrine Lauridsen født i Vallund, Ølgod 1909, død på Varde Syge- hus 1948, begravet i Øse.
Børn:
1: Esther Kristine: 1929-1984, gift i Øse 1947 med lærer Henry Møller, Brejning.
Død og begravet i Nørup.
2: Magda Louise: 1930.
3: Anna Marie: 1932.
4: Edith Margrethe: 1933.
5: Ketty: 1936.
6: Orla Juul: 1940-1914, bosat i Grindsted.
Familien flytter til Øse.
Anders Damgaard Kristensen:
Født i Sdr. Felding 1912, død i Videbæk 1990.
Køber 18-8-1947. Kom fra No.
Gift i Herborg 1938 med Klara Mary Mogensen født i Nr. Snede 1913, død i Videbæk 1998.
Barn:
1: Milred: 1941 i No, gift 1959 med Peder Bent Bjørnkær, V matr.7e+8g.
Charles Nielsen:
Født 1923, død på Spjald Plejehjem 2022.
Køber 11-6-1972. Børneforsorgspædagog, Herborg.
Alfred Højager Nielsen:
Køber 1-12-2022. Dyrker jorden under Brejningvej 15.
Beboelsen:
Nedrevet 2023.
Brejninggaards Mark:
Brejning Hovedgård matrikel 1hh, Kildevej 7:
Niels Peder Ingvard Nielsen:
Født i Landerdal SV matr.25a 1898, død i Snogdal 1947.
Køber 1-4-1926 læst 24-11-1926 (17-765) lod nr.4 Brgd.matr.1hhaf Landbrugsministeriet / Statskassen. Se Mosevej 8.
Se også Brgd.matr.1hm, som han ligeledes købte. Flytter til Landerdal SV matr.10i, se videre dér.
Peder Ejnar Lauridsen:
Født i Brændbakke, No 1897, død i Spjald 1974.
Køber 22-6-1928, kom fra Stadil. Broder til Johannes Lauridsen, Brgd.matr.1hl.
Gift i Stadil 1928 med Karen Marie Mortensen født i Stadil 1902, død i Spjald 1960.
Barn:
1: Gerda: 1929-1972, gift 1949 med Søren Tholsgaard Pedersen, Staby. Hun er
begravet i Brejning.
Familien flytter til V matr.19ar i Spjald 19-10-1959.
Holger Jul Hansen:
Født i Østerbæk Brgd.matr.1bc m.fl.1932, død i Spjald 2010.
Køber 1-11-1959.
Flytter til Brgd.matr.1hm.
Bent Olesen:
Født i Kjærgård 1934, vokset op på Spjaldgård.
Køber 4-3-1964.
Jens Provstgaard Husted:
Født i V matr.7b 1909, død i ejendommen 1977.
Køber 28-4-1966, kom fra Lille Vesterbæk V matr.9b, se dér.
Else Marie Husted:
Arver 1977 læst 12-6-1979, forrige ejers enke.
Sigfred Husted:
Født i V matr.9b 1950.
Køber 12-6-1979, forrige ejers søn.
Flytter til Spjald, tækkemand og tømrer.
Hans Østergaard Kristensen:
Køber 23-1-1985. Kom fra Ølstrup.
Flytter til Spjald, driver Alfa Laval. Borgmester i Ringkøbing-Skjern kommune fra 2014.
Margit Kjær Madsen & Jørgen Bech Madsen:
Køber 1-2-2001, driver sandblæsningsfirma i Spjald.
Brejninggaards Mark:
Brejning Hovedgård matrikel 1hi, Kildevej 9:
Niels Christensen:
Født i Nr. Vium 1885, død i Spjald 1967.
Køber 1-4-1926 læst 24-11-1926 (17-716) lod nr.5 Brgd.matr.1hi af Landbrugsministeriet / Statskassen. Se Mosevej 8. Kom fra Spjald.
Gift i Vorgod 1908 med Sidsel Marie Nielsine Mikkelsen født i Vorgod 1889, død i Tårning, Tyrstrup 1965 under et besøg, begravet i Brejning.
Børn: (født i ejendommen):
1: Svend Aage: 1927.
2: Martha: 1930, gift 1950 med Børge Eigil Falbjerg Jensen, København.
3: Holger: 1933.
Familien flytter igen til Spjald, hvor han var ansat ved cementstøberiet, hun var kogekone.
Karl Ove Jensen:
Født i Venslev 1899, død i ejendommen 1957.
Køber 19-6-1934.
Gift i Velling 1934 med Anna Katrine Smedegaard født i Vesttarp, Velling 1904, død i ejendommen 1952.
Børn:
1: Jens Laurids Smedegaard: 1934-2009.
2: Vagn Smedegaard: 1937-2025, bosat i Vinderup.
3: Tove Smedegaard: 1940-2025, gift med Egon Juul Pedersen, Stadil, se Opsund m.6d.
Jens Laurids Smedegaard Jensen:
Født i ejendommen 1934, død i ejendommen 2009, ugift.
Arver 23-12-1958 ejendommen.
Torben Therkildsen:
Køber 18-2-2011 af arvingerne, bor på Kildevej 24, se dér.
Nedriver bygningerne, lægger det meste af jorden under sin ejendom.
Line Astrid Kassentoft & Kennet Kassentoft:
Køber 1-1-2018 en del af jorden og bygger nyt længere mod øst i 2019.
Flytter til Vestergade 14 januar 2023.
Tina & Søren Kirkegaard Nielsen:
Køber 27-2-2023. Hans mor har bygget et træhus på grunden.
Brejninggaards Mark:
Brejning Hovedgård matrikel 1hk,1iz Kildevej 18:
Søren Nørgaard Sørensen:
Født i Lem, Viborg 1895, død i ejendommen 1947.
Køber 1-4-1926 læst 24-11-1926 (17-717) lod nr.6 Brgd.matr.1hk af Landbrugsministeriet / Statskassen. Se Mosevej 8.
Køber 22-12-1934 Brgd.matr.1iz fra Medom Søndergaard Jacobsen, Nr. Søndergård.
Gift i Lyby 1919 med Johanne Johansen født i Sahl 1891, død i Spjald 1985.
Børn:
1: Søren Nørgaard: 1922-1991, født i Fly, eftermand på gården.
2: Aage Nørgaard: 1924 i Jebjerg, gift i Nr. Omme 1947.
3: Anna Nørgaard: 1929, gift 1949 med mejerist Karl Møller, Nr. Omme.
4: Bent Nørgaard: 1930-1930.
5: Bente Nørgaard: 1931, gift 1954 med Hans Christian Andersen, Henne.
6: Dødfødt søn: 1933.
Svend Ingemann Nørgaard Sørensen:
Født i Rønbjerg, Estvad 1922, død i ejendommen 1991.
Køber 28-6-1948, forrige ejers søn.
Sælger 20-4-1982 Brgd.matr.1iz til Peder Kristian Lauridsen, Brejninggaardsvej 19.
Gift i Fly 1948 med Esther Kjeldberg Andersen født i Fly 1928, død i Spjald 1998.
Børn:
1: Søren Nørgaard: 1949.
2: Bent Nørgaard: 1952-1953.
3: Bente Nørgaard: 1954, gift med Anton Bukholt, Sdr. Lem.
4: Eva Kristine Nørgaard: 1958.
5: Inger Nørgaard: 1961.
Liselotte Brastrup Mogensen & Frits Mogensen:
Køber 2-10-1992 ejendommen Brgd.matr.1hk af forrige ejers enke.
Tove Ebbesen & Flemming Meldgaard:
Køber 2-11-1997. Han er tømrermester i Spjald. Nybygger ejendommen.
Flytter til Østerbæk, Brgd.matr.1bc m.fl.
Anette Tang Højer & Allan Tang Nielsen:
Køber 14-2-2018, kom fra Pinbjerg, Feldbækvej 10.
Brejninggaards Mark:
Brejning Hovedgård matrikel 1hl, Kildevej 24:
Ole Madsen Nielsen:
Køber 1-4-1926 læst 24-11-1926 (17-719) lod nr.7 Brgd.matr.1hl af Landbrugsministeriet / Statskassen, se Mosevej 8.
Anders Lauridsen (Thorre):
Født i SV matr.2d 1902, død i Spjald 1993.
Køber 31-3-1927.
Gift i Torsted 1927 med Dagmar Amalie Nielsen født 1904, død i Spjald 1990.
Børn: (født i ejendommen):
1: Dagny: 1928, gift 1954 med købmand Erik Jørgensen, Ølgod.
2: Ingrid Marie: 1931, gift 1953 med Dinus Nielsen, Asdal, Hjørring.
Familien flytter til Hovedgaden 45, Spjald.
Frederik Sylvestersen:
Født 1905, død i ejendommen 1942.
Køber 14-10-1931, kom fra Stadil.
Gift i Stadil 1931 med Esther Johanne Mortensen født i Stadil 1906, død i Spjald 2000.
Børn:
1: Elna: 1932-2015, gift 1955 med Axel Laursen, Ølstrup. Død i Ringkøbing.
2: Ruth: 1935, gift 1957 med lærer Claus Verner Bonnerup, Nr. Nebel.
3: Ingrid: 1937, gift 1959 med Hans Thorup Mikkelsen, Ølstrup.
4: Frida: 1942.
Esther Johanne Sylvestersen:
Arver 28-4-1942, tinglæst 16-3-1943, forrige ejers enke.
Gift 2.på Ringkøbing Rådhus 1947 med Johannes Lauridsen født i No 1896, død i Spjald 1972.
Børn:
1: Frederik Sylvester: 1948, tvilling.
2: Henning Nørgaard: 1948, tvilling.
3: Kirsten: 1949.
Gerner Husted Kristensen: fra 1-4-1977 Gerner Husted:
Født i SV matr.12b 1935, død i SV matr.12e 2003.
Køber 24-10-1966.
Flytter til SV matr.12e.
Torben Therkildsen:
Køber 12-12-1980, murermester i Spjald. Bygger nyt.
Køber 6-11-1984 Brgd.matr.1hy fra Traktorimporten.
Køber Brgd.matr.1hi, se dér.
Brejninggaards Mark:
Brejning Hovedgård matrikel 1hm, Kildevej 13, tidligere Brejninggaardsvej 9:
Niels Peder Ingvard Nielsen:
Køber 1-4-1926 læst 24-11-1926 (17-720) lod nr.8 Brgd.matr.1hm af Landbrugsministeriet / Statskassen, se Mosevej 8, se under Brgd.matr.1hh, som han ligeledes købte.
Niels Laurids Hansen:
Født i Ø. Herborg, Vorgod 1875, død i Langagergårde 1946.
Køber 21-4-1927.
Gift i Brejning 1927 med Kirsten Marie Christensen født i Ll. Hammelsvang, Ølstrup 1885, død i Spjald 1978.
Barn:
1: Mads: 1929-1994, slagtermester i Spjald.
Familien flytter til Kinvadhus.
Aage Hansen:
Født i Blæsbjerg V matr.6 1908, død i Spjald 1976.
Køber 1-4-1941.
Gift i Brejning 1940 med Astrid Kirstine Pedersen født i SV matr.10b 1911, død i Spjald 1988.
Børn:
1: Gustav: 1942-2022, entreprenør i Grønland. Død i Spjald. Ugift.
2: Marie Elisabeth: 1944. Gift og bosat i Sdr. Lem.
3: Niels Aage: 1955, bosat i Egeris.
Holger Jul Hansen:
Køber 15-2-1965, kom fra Brgd.matr.1hh.
Flytter til Søndervang 4, Spjald.
Henning Emil Hansen:
Født i Vesterbæk 1944, død i Videbæk 2018. Se V matr.7b.
Køber før 1-4-1966.
Familien flytter til Videbæk.
Lise Hvelplund & Holger Hvelplund:
Køber 22-3-1978, hun er sygeplejerske, han lærer ved Spjald Skole.
Familien flytter til Lunde, hvor han blev skoleinspektør.
Karl Lægsgård Andersen:
Køber 30-4-1987, kom fra Videbæk.
Brejninggaards Mark:
Brejning Hovedgård matr.1hn, Brejninggaardsvej 5:
Anders Kristian Andersen:
Født i Fjaltring 1881, død i Spjald 1952.
Køber 1-4-1926 læst 24-11-1926 (17-721) lod nr.9 Brgd.matr.1hn af Landbrugsministeriet / Statskassen, se Mosevej 8. Kom fra Spjald, hvor han var vognmand, se også SV matr.23a.
Gift i Vorgod 1917 med Johanne Marie Mouritsen født i Vorgod 1887, død i Spjald 1954.
Alfred Gynther Nielsen:
Født i Staby 1895, død på Brejninggaard 1974.
Køber 28-9-1942, forstander for Brejninggaard Efterskole.
Køber 8-5-1956 Brgd. matr.1hz fra Jens Damgaards enke Else Kathrine Damgaard. Jens Damgård havde jorden fra 2-3-1928.
Gift i Gjellerup 1929 med Laura Abelone Kristine Frederikke Bertelsen født i Lund, Gjellerup 1908, død på Brejninggaard 1981.
Brejninggaard Efterskole:
Overtager 1-1-1956 læst 27-6-1958 ejendommen, som lægges under skolens øvrige bygninger og jorder.
Brejninggaards Mark:
Brejning Hovedgård matrikel 1ho, Brejninggaardsvej 7:
Knud Sørensen:
Født i Øster Snepstrup, Simmelkær 1897, død i Spjald 1966. Se Brgd.matr.1hæ.
Køber 1-4-1926 læst 24-11-1926 (17-722) lod nr.10 Brgd.matr.1ho af Landbrugsministeriet / Statskassen, se Mosevej 8.
Gift i Brejning 1927 med Ane Margrethe Lauridsen født i SV matr.2d 1903, død i Spjald 1981.
Børn:
1: Frede Georg: 1925, født i Kildsig.
2: Jens Arne: 1928, gift i Dejbjerg 1954.
3: Peder Kristian: 1929-2016, amtsvejmand, bosat i Spjald.
4: Lis: 1936-2012, gift 1957 med Peder Valdemar Lauridsen, Sandbæk matr.2.l.
Krarup Smith:
Født i Brænderigården 1905, død i Spjald 1978.
Køber 11-8-1961, kom fra SV matr.1e m.fl., se videre dér om familien.
Asger Gynther Nielsen:
Født i Vesterbæk skole 1934. Forstander for Brejninggaard Efterskole.
Køber 1-1-1975.
Brejninggaards Mark:
Brejning Hovedgård matrikel 1hp,1kn, Brejninggaardsvej 13:
Jens Peder Nielsen:
Født i Rindum 1901, død i Skjern 1961, begravet i Brejning.
Køber 1-4-1926 læst 24-11-1926 (17-724) lod nr.11, Brgd.matr.1hp, af Landbrugsministeriet / Statskassen, se Mosevej 8.
Gift i Rindum 1926 med Sigrid Oline Birkmose født i No 1900, død på Herning sygehus 1943, be-gravet i Brejning.
Børn:
1: Ejler Birkmose: 1927-1992, død i Fabjerg, se under Pedersminde, Brgd.matr.1v.
2: Krista Birkmose: 1929-1931.
3: Frida Birkmose: 1933.
4: Aase Birkmose: 1935, gift i Skjern 1957 med Erik Nielsen, Aarhus.
Niels Osvald Mikkelsen:
Født i Kjærgård, Nr. Omme 1912, død på Brejninggaards Mark 1983, begravet i Nr. Omme. Ugift.
Køber 2-6-1947, kom fra Pedersminde, Brgd.matr.1v.
Køber 6-11-1947 Brgd.matr.1kn fra broderen Laurids Brangstrup Mikkelsen, Nr. Omme.
Vagn Madsen:
Køber 1-4-1984 ejendommen af forrige ejers arvinger. Murer.
Egegård:
Brejninggaards Mark:
Brejning Hovedgård matrikel 1 hq, Brejninggaardsvej 15:
Arnold Julius Christiansen Serup:
Født i Kølkjær, Rind 1889, død på ejendommen 1952.
Køber 1-4-1926 læst 24-11-1926 (17-725) lod nr.12 Brgd.matr.1hq af Landbrugsministeriet / Statskassen, se Mosevej 8. Kom fra Iller Mark, Grønbæk.
Køber 4-12-1951 Brgd. matr.1kg af Jens Nielsen, Kratvej 10.
Gift 1919 med Mette Marie Kristensen født i Gellerup 1892, død 1961.
Børn:
1: Kristian Beck: 1920-1995, født i Grønbæk, teglværksarbejder i Humlebæk 1962, begravet i Brejning.
2: Kristen Kristensen: landmand i Holing, Herning 1962.
3: Verner Michael: 1927-2003, landmand i Arnborg 1962, begravet i Brejning.
4: Anne Metha: 1930, gift Pedersen, Herning.
5: Sigurd Bech: 1932, jernværksarbejder i Karlshöga, Sverige i 1962.
Mette Marie Serup
Arver 2-5-1952, skifteudskrift 8-11-1956, forrige ejers enke.
Kristian Bech Serup:
Skifteudskrift 27-1-1962 som adkomst for ham, forriges søn.
Henning Ellegaard Unnerup:
Født 1923, død i ejendommen 1993, handelsmand.
Køber 27-1-1962 af forrige ejers arvinger.
Gift med Anna Marie Unnerup født 1928, død i ejendommen 1998.
Anna Marie Unnerup:
Arver 7-7-1996 ejendommen, forrige ejers enke.
Jacob Dan Nielsen:
Køber 15-7-1999 af boet efter forrige ejer. Kom fra Vinderup.
Christina Mølgaard & Ronni Egsgaard Sørensen:
Køber 1-9-2018.
Brejninggaards Mark, ”Pip-Op”:
Brejning Hovedgård matrikel 1hr, 1ix, Brejninggaardsvej 17:
Jacob Kirkegaard Jacobsen:
Køber 1-4-1926 læst 26-11-1926 (17-726) lod nr.13, Brgd.matr.1hr, af Landbrugsministeriet / Statskassen, se Mosevej 8.
Jeppe Jensen (Kassentoft):
Født i Kassentoft 1897, død i Spjald 1967. Handelsmand.
Køber 11-10-1927. Kom fra Spjald.
Gift i Ådum 1917 med Inger Marie Thuesen født i Skjern 1898, død i Spjald 1993.
Børn:
1: Mary: 1918-1969, gift 1937 med Ferdinand Leonhard Sundgaard Jonassen,
Spjald, født i Kassentoft, død i Spjald.
2: Jens Peter Weiss: 1920-1992, købmand i Bølling. Født i Kassentoft.
3: Svend Erik: 1928, gift i Ringkøbing 1951. Ansat ved TDC, København, RD.
4: Edith: 1930, født i Brejning Kirkeby, gift 1949 med Erik Viggo Jakobsen, Egvad.
Familien flytter til Spjald igen. Se Hovedgaden 111 og Vestergade 7.
Mads Sørensen (Bækgaard):
Født i Bækgård 1900, død i ejendommen 1982.
Køber 27-12-1928.
Køber 13-12-1934 Brgd.matr.1ix fra Medom Søndergaard, Nr. Søndergård.
Fredningskendelse 9-1-1954 vedrørende jættestuen på ejendommens mark.
Gift i Vorgod 1929 med Kresta Eriksen født i Ølgod 1907, død i ejendommen 1959.
Børn:
1: Ingeborg Bækgaard: 1930-1982, gift 1952 med Verner Pedersen, Hammer.
2: Martin Bækgaard: 1934, bosat i Silkeborg.
3: Evan Bækgaard: 1944, eftermand på gården.
Evan Bækgaard Sørensen:
Født på ejendommen 1944. Sælger skal bo i lejligheden i stuehusets loftetage.
Køber 1-7-1979.
Familien flytter til Kildevej 2, Spjald.
Inge Berit Mouridsen & Jan Troels Mouridsen:
Køber 15-7-2011. Bygger om efter brand i 2018..
Brejninggaards Mark:
Brejning Hovedgård matrikel 1hs, Kildevej 11, tidligere Brejninggaardsvej 11:
Jens Laurids Troelsen:
Født i Timring 1898, død i Spjald 1967, se Væggerskilde matr.2.
Køber 1-4-1926 læst 24-11-1926 (17-727) lod nr.14, Brgd.matr.1hr, af Landbrugsministeriet / Statskassen, se Mosevej 8. Familien kom fra Ringkøbing, hvor de fire ældste børn er født.
Gift i Rindum 1920 med Inger Kirstine Christensen født i Skarrild 1897, død i Spjald 1977.
Børn:
1: Rose: 1921-2011, gift 1942 med Godtfred Kristensen, Brgd.matr.1ic.
2: Eigil: 1922.
3: Svend Børge: 1924.
4: Ruth Emilie: 1926-2014, gift med Ejner Nielsen, se Væggerskilde matr.2a.
5: Niels Georg: 1929-1931.
6: Grete Kristine: 1932, gift 1953 med Børge Jensen, Brejning.
7: Lilly Kirstine: 1935, gift 1955 med Knud Christian Thaysen, Videbæk.
8: Niels Georg: 1937-2020. Videbæk.
Karl Braagaard:
Født 1916, død i Hee 1989.
Køber 14-10-1965, se Ravnsbjergvej 10.
Flytter til Randbæk matr.4b.
Eli Venø Christensen:
Køber 18-5-1972.
Villy Moesgaard:
Køber 5-2-1973.
Kristian Skov Sørensen:
Køber 28-5-1973, plejehjemsbestyrer i Videbæk.
Poul Erik Skov Sørensen:
Køber 22-10-1976, forrige ejers søn.
Sælger 12-3-1980 ejendommens jordtilliggende til Aksel Knudsen, Brænderigården.
Flytter til Videbæk.
Poul Rahbek Keseler:
Køber 6-8-1985, telefonmontør, født 1956 i Ølstrup.
Gift med Conny Damgaard, født 1963 i Brgd.matr.1he.
Brejninggaards Mark:
Brejning Hovedgård matrikel 1hæ, Kildevej 22:
Jens Christian Sørensen:
Ejer af Brejninggaard og herunder denne matrikel 1hæ.
Sælger 22-3-1928 heraf Kildevej 16, Brgd.matr.1ib til Jørgen Peder Pedersen, V matr.10e.
Sælger 17-5-1928 heraf Kildevej 20, Brgd.matr.1ic til Klemen Kristen Olesen, Heager, No.
Niels Kristian Sørensen:
Født i Øster Snepstrup, Simmelkær 1895. Broder til Knud Sørensen, Brgd.matr.1ho.
Køber 15-4-1929 resten af Brgd.matr.1hæ af Jens Chr. Sørensen, Brejninggaard, ejendommen er bebygget, antagelig efter 1926, da der ikke findes noget om ejendommen i folketælling 1925.
Gift 1927 med Berta Emma Schou født i Tyskland 1909.
Børn:
1: Doris: 1928 født i ejendommen.
2: Else Kirstine Lyngholm: 1929.
Jeppe Knudsen Kamp:
Født i Stadil 1865, død i Ny Snogdal, NVmatr.1j+4e, 1949.
Køber 1-9-1931. Kom fra Blæsbjerg, V matr.6a.
Flytter til Ny Snogdal i 1934.
Bertel Jensenius Sørensen:
Født i Rindum 1909, død i Sdr. Lem 1979. Broder til gdr. Peder Bundgaard Sørensen, SV matr.7 og til gdr. Ejler Sørensen SV matr.5k.
Køber 10-3-1934.
Gift i Sdr. Lem 1934 med Ingeborg Kristensen født i Sdr. Lem 1914, død i Sdr. Lem 1998.
Børn:
1: Erik: 1936.
2: Gunnar: 1939.
Mejnert Marinus Mouridsen:
Køber 10-3-1945. Se Opsund matr.4m.
Carl Christian Johansen:
Køber 28-6-1945.
Aage Nørgaard Sørensen:
Køber 25-10-1946.
Niels Rasmus Andersen:
Køber 20-4-1948.
Se under Gl. Landevej 18 om familien, der boede dér i 1930.
Jeppe Arne Marius Jessen:
Født i Fasterkær, Faster 1901, død i Spjald 1984. Vognmand i Spjald.
Køber 19-10-1949, kom fra Knaplund, Hoven.
Gift i Hoven 1929 med Kirstine Mathilde Kristensen født i Knaplund, Hoven 1907, død i Spjald 1986.
Børn:
1: Villy: 1929-2010, født i Hoven, døbt i Ilderhede, vognmand i Spjald. Se Hovedga- den 97.
2: Edith Karoline: 1931 født i Hoven, døbt i Ilderhede.
3: Bertel Orla: 1939-2013, født i Hoven, døbt i Ilderhede. Vognmand i Spjald.
Flytter til Vestergade 16, Spjald.
Aksel Sigvald Jensen:
Køber 1-12-1952.
Arne Jensen:
Køber 27-3-1953.
Ole Toft Olesen:
Født i Randbæk matr.5 1894, død i Spjald 1979.
Køber 13-9-1957, kom fra Abildå.
Gift i Nr. Omme 1919 med Anna Marie Kristensen født i Nr. Omme 1899, død i Spjald 1981.
Han ejede NV matr.9 1918-1919, derefter SV matr.5k i 1919 og derefter var han husmand i Abildå.
Jens Erik Meldgaard:
Køber 1-9-1971, elinstallatør i Videbæk. Flytter til Gartnerhaven, Spjald. Død 2023.
Tommy Meldgaard Ebbesen:
Køber 11-11-2019, tømrer, født i Kildevej 18.
Brejninggaards Mark:
Brejning Hovedgaard matrikel 1ib, Kildevej 16:
Jørgen Peder Pedersen:
Født i Hee 1863, død i Viborg 1935, begravet i Brejning.
Køber 22-3-1928 fra Jens Chr. Sørensen, Brejninggaard, del af Brgd.matr.1hæ, bygger ejendom-men, kom fra V matr.10e, se videre dér. Umyndiggjort 15-12-1933, indlagt på Statshospitalet, Viborg, værge: Mads Næsgaard, Bilring.
Kristen Andersen Hjøllund:
Født i Hjøllund, Sdr. Lem 1878, død i Skjern 1956.
Køber 20-12-1933.
Gift i Sdr. Lem 1905 med Ane Kristiansen født i Astrup, Faster 1877, død i Skjern 1958.
Anton Jensen:
Født i Randbæk matr.6g+30a 1881, død i Spjald 1966, se videre dér.
Køber 26-3-1946.
Lars Markus Pallesen:
Født i Hestkær 1915, død i huset 1977, se SV matr.5i.
Køber 1953, kom fra SV matr.8e m.fl.
Gift i Brejning 1942 med Signe Marie Jensen født i Randbæk matr.6g+30a 1913, død i Spjald 1981, datter af Anton Jensen.
Børn:
1: Bent Erling: 1943.
2: Jens Peder: 1946
Signe Marie Pallesen:
Arver 14-11-1978, forrige ejers enke.
Bent Erling Pallesen & Jens Peder Pallesen:
Arver 19-3-1981, forrige ejers sønner.
Bent Erling Pallesen:
Overtager 19-3-1981 huset. Tømrer.
Henrik Johansen:
Født 1967 i SV matr.18b.
Køber 13-1-1994.
Conny Østergaard Høj & Mogens Kristian Høj:
Han er født 1964 i Skelsgård, Ringkøbingvej 69.
Køber 15-11-2011, kom fra Ringkøbingvej 69, Skelsgård.
Brejninggaards Mark:
Brejning Hovedgård matrikel 1ic, Kildevej 20:
Klemen Kristen Olesen:
Køber 17-5-1928 fra Jens Chr. Sørensen, Brejninggaard, en parcel af Brgd.matr.1hæ, og bygger huset. Kom fra Heeager, No.
Mikkel Søndergaard:
Født i Sdr. Søndergård 1875, død i ejendommen 1942.
Køber 26-8-1939, kom fra V matr.15b, se videre dér og i Vantinggård SV matr.19.
Karen Søndergaard:
Arver 13-12-1943, forrige ejers enke. Flytter til Spjald.
Johannes Cecilius Nielsen:
Født i Finderup 1894, død i Spjald 1990. Køber 13-12-1943, se under SV matr.9b.
Martinus Mouridsen:
Køber 6-11-1945, se under Opsund matr.4m.
Hans Christiansen:
Køber 24-10-1945.
Flytter til Mosevej 8, tidligere Møllebakken 2.
Godtfred Kristensen:
Født i Tistrup 1914, død i Spjald 2003.
Køber 28-8-1947, vejmand.
Gift i Brejning 1942 med Rose Troelsen født i Ringkøbing 1921, se Brgd.matr.1hs, død i Spjald 2011.
Børn:
1: Villy: 1944 i Lønborg, døbt i Tarm.
2: Mary: 1946 i Hover, døbt i Brejning.
3: Jens Emil: 1949.
4: Anna Marie: 1953.
Hanne Agnethe Truelsen & Eigil Christiansen:
Køber 1-6-1986. Kom fra Hemmet.
Eigil Christiansen:
Ene ejer 1-7-2001.
Brejninggaards Mark:
Brejning Hovedgård matrikel 1ii,1ik, Brejninggaardsvej 4:
Mads Jeppesen (Sundgaard):
Født i V matr.10d 1900, død i Spjald 1984, arbejdsmand, dræningsmester.
Køber 15-1-1932 Brgd.matr.1ii & 1ik fra Jens Chr. Sørensen, Brejninggaard. Matr.1ik er vejarealet.
Huset er bygget i 1932. Senere ombygget. Se SV matr.9g.
Gift i Brejning 1928 med Johanne Kirstine Lauritsen født i Randbæk matr.1e 1902, død i huset 1949.
Børn:
1: Ester Sundgaard: 1928 i Timring.
2: Irene Sundgaard: 1930 i do.
3: Bengta Sundgaard: 1932 i Brejning.
4: Jens Sundgaard: 1934.
Familien flytter til Kærhusvej 10.
Niels Christian Andersen:
Køber 27-2-1950, se Kildsigvej 19.
Janus Christensen:
Køber 20-3-1950. Jernbanearbejder.
Anton Jensen:
Køber 1953. Kom fra Brgd.matr.1ib, se dér.
Hans Christian Møller:
Født i Nr. Omme 1923, død i Spjald 1991.
Køber 31-3-1959. Pedel ved Spjald Skole.
Gift på Ringkøbing Rådhus 1953 med Kirsten Marie Smedegaard Andersen født i Spjald 1932, død i Spjald 1995, søsterdatter til Mads Sundgaard.
Familien flytter til Spjald.
Poul Buchholtz Rindom:
Født i Opsund matr.1p,1u,2z 1933, død i Spjald 2016.
Køber 1-11-1964.
Gift i Videbæk 1956 med Jytte Friis Madsen født i Rind 1935, bosat i Spjald 2022.
Elsebeth Lykkegaard Jakobsen & Anker Jakobsen:
Køber 6-10-1971. Han var lærer ved Brejninggaard Efterskole.
Lis Kruse & Erik Kruse:
Køber 6-5-1986.
Christina Stjernholm & Brian Skytte Vestergaard Eriksen:
Køber 1-4-2002.
Torben Ravn Meldgaard:
Køber 1-12-2013. Opvokset i Brgd.matr.1hæ, Kildevej 22.
Brejninggaards Mark:
Brejninggaardsvej 17A, Brejning Hovedgård matrikel 1kg:
Tommy Søndergaard:
Køber 1-9-2018, frijord fra Brejning Hovedgård matrikel 1tn. Bygger hus på grunden 2024, idet tilladelsen hertil følger nedlæggelse af ”Enigheden”, Ringkøbingvej 41 som matrikel med udkørsel. Se under Gl. Præstegård, ejer af ”Billig Arbejdstøj”.
Brejninggaards Mark:
Brejning Hovedgård matrikel 1lø, Kildevej 12:
Leo Nielsen:
Født 1929 i SV matr.10i, død 1981 i ejendommen.
Køber og bygger ejendommen 1963. Handelsmand, fik tilnavnet Sild, fordi han handlede med sildeensilage blandt meget andet.
Gift i Brejning 1957 med Kamma Jensen Kjærgaard: Født 1938 i Brejning.
Kamma Nielsen:
Arver 3-1-1981, forrige ejers enke.
Midt Bank, Ikast ved A. L. Pedersen:
Overtager 1984 efter boopgørelse 1983.
Edmund Juulsgaard Kristensen:
Født i Lilleby 1944, død i huset 2001. Begravet i Brejning.
Køber 1-10-1985.
Birthe Marie Kristensen:
Arver 16-12-2001, forrige ejers enke, (1944-2017).
Tina Ross Christensen & Christian Røjkjær Kristensen:
Køber 1-4-2004, han er søn af forrige ejere.
Christian Røjkjær Kristensen:
Overtager 1-4-2005 hele ejendommen.
Helle Garner Andersen & Torben Garner:
Køber 17-9-2010.
NN:
Ejendommen er sat til salg 2022.
Brejninggaards Mark:
Brejning Hovedgård matrikel 1ql, Kildevej 14:
Hans Bækbo Pallesen:
Født i Brejning 1922, død i huset 1981.
Køber 14-11-1978 fra Svigerinden i Brgd.matr.1ib. Der var i 1963 bygget et træhus på grunden, som familien boede i forud for købet.
Gift i Brejning 1954 med Helga Madsen født i Snejbjerg 1928, se SV matr.8c, død i Spjald 2014.
Børn:
1: Jørgen Bækbo: 1957-2014, bosat i Spjald.
2: Per Bækbo: 1962-2021, bosat i Spjald.
Helga Pallesen:
Arver 7-12-1981 læst 18-2-1985, forrige ejers enke.
Finn Høyer Olesen:
Køber 19-6-1985.
Aksel Dalsgaard Bang:
Køber 1-2-2000.
Esben Kirk Therkildsen:
Køber 15-9-2004, river træhuset ned og bygger helt nyt hus på grunden.
Carola Larsen & Jens Ole Jensen:
Køber 15-10-2007, kom fra Holstebro.
Janni Ruprecht Guldborg & Bo Ruprecht Guldborg:
Køber 21-11-2009.
Mette Østergaard Kristensen & Martin Oster Hansen nu Oster Østergaard:
Køber 1-8-2015. Flytter til Spjald 2023.
Malene Nørgaard Sognstrup & Bjarke Gildbjerg Kristensen:
Køber 1-7-2023.
NB: I parentesen efter ejendomshandlerne er det første tal tingbogsnummeret, det sidste sidetallet i tingbogen.
Johannes J. Lund Spjald, sluttet 2024.
Historien om Spjald.
Allerede i Broncealder og Jernalder ved vi, at der boede mennesker her, hvor vi andre færdes i dag. Se blot på de flotte gruttesten og bunden af en jernalderkværnsten, som står opstillet udenfor Egnsmuseet.
Hvad betyder navnet Spjald ? På gammelt dansk er det udtryk for en lille firkant, især med henblik på et firkantet markstykke i enden af en større mark, og sådanne firkantede markstykker lå der netop her i udkanten af Brejninggaards vestermark. To af stykkerne kaldtes Nørre- og Sønder Spjald. De ses på Brejninggaards udskiftningskort fra 1791. Man kender også udtrykket "at væve på spjald". Vi har flere sådanne væve her fra sognet, som man især brugte til at væve bændler og strømpebånd på.
I 1638 skrev den lærde Ole Worm fra Københavns Universitet til landets biskopper og bad dem om at anmode sognepræsterne om at forfatte en beskrivelse af deres sogne især med henblik på ældre - antikvariske - ting og seværdigheder. Det var en meget blandet bunke besvarelser, der kom ud af det. Enkelte, og blandt dem sognepræsten til Brejning og Nørre Omme, Jens Lauridsen Handbjerg, satte sig ned, tænkte over deres sogne og de mennesker, der boede der, og gav sig så til at skrive og tegne, og derfor har vi her fra Brejning sogn det første kort over sognet, og det er første gang ordet Spjald nævnes. Præsten var en omhyggelig iagttager, og der er ikke tvivl om, at han har fået det hele med. Derfor ser vi på byen Spjalds plads kun to ting, Spjald dige om marken, som angiver det gamle skel ind til Brejninggaard, og de tre Spjaldhøje. Spjaldhøjene er længe væk, vi bor i dag næsten ovenpå dem, de lå i en række mellem skolen og Hovedgaden 51. Spjald dige er også væk, resten af det kan vi se på de første billeder fra byen.
Ja, men hvad så med Nørre- og Sønder Søndergård ? De lå slet ikke her, men da det jo er deres jorder, en hel del af Spjald ligger på, skal vi se lidt mere til dem. Hvorfor hedder de egentlig Sønder-gårde ? På det gamle kort fra 1638 er en gruppe ejendomme angivet på lokaliteten Brejning Kirkeby. Tre nord for kirken, fire sydvest for kirken. De nordligste er de to Pilgårde og Dumpen. De sydlige er Kirkestedet, Kirkehuset og de to gårde, der kom til at hedde Søndergårde. Gårdene var en såkaldt dobbeltgård med to familier, som boede sammen. De lå sydøst for Brejning kirke et stykke nede på den nuværende østlige del af kirkegården. Gårdene havde en del af deres jordtilliggende nordpå mod Ravnsbjerg å. I forarbejderne 1683 til Matriklen 1688 benævnes en del af gårdenes jorder " Spjald Vang ", og hertil blev gårdene flyttet omkring 1755, hvor de samtidig blev delt i Nr. Søndergård (Nr. Søndergårdsvej 4) og Sdr. Søndergård (Bygmarken 5). I folketællingen 1801 kaldes resten af Søndergårdene i kirkebyen for ”Gammel Gaardsted”.
I 1753 overtog Godsejer Eenholm på Brejninggaard vedligeholdelsen af broen over Ravnsbjerg å, som sognets bønder indtil da havde vedligeholdt under store besværligheder og ditto udgifter. Han fik lov at opkræve bropenge og ville meget gerne have lov ved samme lejlighed at få en privilegeret kro etableret i Ravnsbjerg, så man derfra også kunne opkræve bropenge. Det fik han ikke lov til, men måtte i stedet bygge et hus, Brohuset kaldet, på marken syd for åen, og det ses på det gamle vejkort fra 1801. Det lå her til omkring 1806, hvor det igen blev revet ned. Det har ligget nogenlunde der, hvor Højmosevej drejer fra Hovedvejen i dag, måske lidt længere mod nord skjult af hovedvejen. Her boede i årenes løb en blanding af unge folk, der ventede på at få en gård i fæste og bønder, der var sat fra deres gårde. I de sidste mange år boede enken Maren Bjerrebo her, hun var kommet fra Sædding med en børneflok, hvoraf et enkelt døde stående på hovedet i et vandhul på marken, som kirkebogen så malende beskriver.
Da Brejninggaard solgte en hel del af bøndergodset til selveje i 1794, var der ingen af de to fæstere i Nr. og Sdr. Søndergård, der følte trang til at købe sig frie, noget de i øvrigt havde til fælles med beboerne i flere af sognets store gårde. Sønder Søndergård blev købt til selveje i 1797, og samtidig blev gården Sig udskilt (Hovedgaden 1). Nørre Søndergård blev først købt til selveje i 1815.
I 1821 begyndte der at ske lidt mere i Spjaldområdet. I første omgang var det godsejeren på Brejninggaard, der så en fordel i at opdyrke noget af den vestlige hovedgårdsmark op mod det gamle "Spjalddige". Tømrer og snedker Jens Kristensen fra Tudskjær i Kirkebyen fæstede en del af Nørre Spjald og byggede et hus på jordlodden. Det er begyndelsen til den senere Spjaldgård. Han flyttede ikke selv herop, men solgte beboelsen i 1822 til Jens Thomsen fra Kongensbjerg, der samtidig fæstede jordlodden af Brejninggård. Samme år giftede han sig med Ane Margrethe Mikkelsdatter fra Vind, og disse to er de første, der boede på lokaliteten Spjald, netop ”på Spjald”, som man sagde. Da de var 66 og 45 år, er det ikke deres efterkommere, der befolker byen i dag.
I 1829 overtog Jens Kristensens brorsøn, Mikkel Christensen Tudskjær, fæstet, og hans datter, Mariane, blev født på ejendommen 3.12.1829 som det første barn født "på Spjald".
I 1830 blev den næste beboelse bygget heroppe, idet Jens Nielsen fra Stauning fæstede et hus, som undertiden kaldes Spjaldhus, der blev bygget nordøst for Spjaldgård ved Randbækvejen. Jordtilliggendet bestod i en strimmel jord ned mod Møllebækken, og en del af huslejen bestod i at konen, Karen, arbejdede 10 dage i høsletten og 10 dage i kornhøsten på Brejninggård, på egen kost og med egne redskaber, og arbejdsdagen var sat fra solens opgang til dens nedgang.
1843 fæstede snedker Peder Møller Jensen fra Timring en ejendom, der blev bygget syd for Spjaldgård, nogenlunde hvor DLG ligger i dag, og året efter blev der lige vest for denne ejendom bygget et hus til den fraskilte Mette Katrine Henriksdatter fra Kongensbjerg, og disse fire huse udgjorde sammen med Søndergårdene og Sig områdets bebyggelse til efter 1880. Det ses på generalstabskortet fra 1873. Vi kan altså sige, at indtil efter 1880 bestod beboerne af tre gårdmandsfamilier og fire fæstehusmands-familier.
I 1834 var Nr. Søndergård blevet købt af sognefoged, kromand og gårdejer Anders Hansen fra Ravnsbjerg. Det ligger ligefrem i hans forskellige bestillinger, at her var der en mand, der ville noget. Han lånte gennem årene en hel del penge ud bl.a. her i sognet og overtog ind imellem gårde som ufyldestgjort pant, og på den måde fik han også Nr. Søndergård. I 1835 fik han bevilling til at drive kro i Ravnsbjerg, som hermed blev sognets første lovlige kro, efter at der sikkert havde været drevet krohold i mange år forud, gården lå jo bekvemt på studevejen sydpå over Ravnsbjerg å, og folk overnattede her inden den videre tur sydpå. Han havde blandt mange børn en datter, Mette, som i 1837 blev gift med Jakob Astrup Christensen fra Astrupgård. Det fortælles, at da Anders Hansen så ham an som kommende svigersøn, skal han have sagt: " Han er vist ikke meget værd, men han kommer vel til at skulle have d e t alligevel." Det var ikke datteren han mente, men Nr. Søndergård. Det er muligvis rygtet om denne vurdering, der har ægget Jakob Astrup Christensen til at vise, hvad han var værd, for han var en lige så dygtig landmand, som svigerfaderen og lige så fremsynet. I daglig tale kaldtes han Jacob Søndergård, og med årene blev han en velstående mand. I 1876 rev han den gamle, noget forfaldne gård ned og byggede en ny firelænget gård. Stuehuset var flot efter sin tid, tækket med skifer, som på hestevogne blev hentet i Silkeborg. Gården måtte jo vige for børnehaven og hele bebyggelsen i det område. Stuehuset stod til 1972, hvor det blev revet ned. Hans svigerfar, Anders Hansen, måtte også godkende svigersønnens dygtighed, og han endte sine dage som en meget gammel mand i 1861 på aftægt hos familien på Nr. Søndergård. Jakob Søndergårds søn, Peder Astrup Jakobsen overtog gården omkring 1885. Han var dygtig som faderen, og det er især ham, der satte gang i bebyggelsen i Spjaldområdet.
På Sdr. Søndergård sad Mathias Christensen i disse år. Han havde giftet sig med ejeren Peder Jensens stedtvillingedatter, Karen Jensdatter, da de var i særdeles moden alder, så de havde kun et eneste barn, datteren Ane Margrethe, gift med Mathias Mikkelsen kaldet Søndergaard. Da gården jo tidligere var delt, har man indtryk af, at man passede gården, og så lod man naboen på Nr. Søndergård om de store armbevægelser. Kun i 1897 udskilte man en enkelt parcel til at bygge et hus på, Hovedgaden 45. Først meget senere blev også denne gårds jorder inddraget under byen. Gården Sig var den mindste af de tre gårde og kom slet ikke til at spille nogen rolle i Byen Spjalds opståen.
Omkring 1880 ser det ud til, at af de fire før nævnte ejendomme øst for Hovedvejen er kun Spjald-gård tilbage. Den blev drevet under Brænderigården ved Brejninggaard og fulgte med denne, da Peder Smith fra Nymølle købte Brænderigården i 1882. Den blev drevet ved forpagter indtil 1898, hvor den blev solgt som selvstændig gård.
Da man begyndte at udstykke parcellerne fra Nr. Søndergård, var man, som det fremgår af matrikelnumrene, begyndt nordfra og så gået mod syd. Indenrigsministeriet havde givet tilladelse hertil i 1889. Om områdets navn var der nok delte meninger i starten. Ifølge kirkebogen bruger man navnene ”På Spjald, Brejning Andelsmejeri og Søndergårdhus” om møllen og Spjaldgård, om mejeriet og om det ene af de to første huse på stedet i 1889 og 1890.
Spjald by
Doktorhaven:
Doktorhaven 1, Brejning Hovedgård matrikel 1sz:
Spjald Invest ApS:
Køber 27-4-2007 af læge Magnus Pedersen, Hovedgaden 54.
Der bygges fem huse på grunden 2011 efter arkæologisk udgravning i 2010.
Spjald Invest ApS repræsenteres af Hans Jørgen Olesen, Per Pedersen & Henning Bredahl Thomsen.
Karen Kirstine Bollerup:
Køber 1-12-2010. Kom fra Hovedgaden 24A.
Doktorhaven 2, Brejning Hovedgård matrikel 1sy:
Spjald Invest ApS:
Køber 27-4-2007 af læge Magnus Pedersen, Hovedgaden 54.
Der bygges fem huse på grunden 2011 efter arkæologisk udgravning i 2010.
Spjald Invest ApS repræsenteres af Hans Jørgen Olesen, Per Pedersen & Henning Bredahl Thomsen.
Hans Østergaard Kristensen:
Køber 26-3-2011. Borgmester i Ringkøbing-Skjern kommune.
Udlejer til sin mor, Ruth Kristensen, død 2023
TVD INVEST ApS:
Køber 31-12-2023.
Udlejer til Elisa Bagger, kom fra Stationsallé 2.
Doktorhaven 3, Brejning Hovedgård matrikel 1sæ:
Spjald Invest ApS:
Køber 27-4-2007 af læge Magnus Pedersen, Hovedgaden 54.
Der bygges fem huse på grunden i 2011 efter arkæologisk udgravning i 2010.
Spjald Invest ApS repræsenteres af Hans Jørgen Olesen, Per Pedersen & Henning Bredahl Thomsen.
Bodil Bertelsen:
Køber 1-2-2011.
Doktorhaven 4, Brejning Hovedgård matrikel 1fø:
Spjald Invest ApS:
Køber 27-4-2007 af læge Magnus Pedersen, Hovedgaden 54.
Der bygges fem huse på grunden i 2011 efter arkæologisk udgravning i 2010.
Spjald Invest ApS repræsenteres af Hans Jørgen Olesen, Per Pedersen & Henning Bredahl Thomsen.
Valther Vestergaard:
Køber 1-3-2011.
Udlejer til Karen Lystbæk, kom fra Sandbækvej 3.
Doktorhaven 5, Brejning Hovedgård matrikel 1dc:
Spjald Invest ApS:
Køber 27-4-2007 af læge Magnus Pedersen, Hovedgaden 54.
Der bygges fem huse på grunden i 2011 efter arkæologisk udgravning i 2010.
Spjald Invest ApS repræsenteres af Hans Jørgen Olesen, Per Pedersen & Henning Bredahl Thomsen.
Ane Marie Kamp Jensen:
Køber 26-3-2011. Se Kratvej 3.
Emil Kamp Kristensen & Lene Kamp Kristensen:
Køber 21-12-2021, forrige ejers dattersøn. Se Viftrupgård.
Udlejer til Elsebeth Aggerholm, kom fra Skovbakken 6.
Engvang:
Engvang 2, Brejning Hovedgård matrikel 1fz, 1se:
John Erik Kristiansen:
Født i Ørridslev 1928, død i Holstebro 2004.
Køber 11-7-1964 Hovedgaden 64, hvorfra han udskiller matriklen og bygger hus i 1978.
Købmand, senere borgmester, se videre under Hovedgaden 64.
Vinni Linddal (Kristensen) & Per Linddal:
Køber 11-8-2003.
Kamilla Aasberg Dam & Danni Viuf Dam:
Køber 1-10-2014.
Danni Viuf Dam:
Eneejer 1-5-2020.
Huset er sat til salg
2024.
Engvang 2A, Brejning Hovedgård matrikel 1ly:
Niels Erik Nielsen:
Født i Madum 1932, død i Spjald 1993.
Køber af Brejning Kommune og bygger maskinhal 1964. Tømrermester.
Hallen brændte delvist i 1971 og blev bygget op igen i dårlig stand.
Pery Konfektion fik lokaler her i starten fra efterår 1972. Flytter til Sivvej 1 efterår 1975.
Fogedudlægsskøde 3-4-1974.
Privatbanken A/S, Holstebro:
Fogedudlægsskøde 10-4-1978 efter tvangsauktion 9-9-1977. Se Engvang 13-15.
Troels Holck Poulsen & Jørgen Pries Nielsen:
Køber 1-11-1978, THP: møbelhandler, bosat i Brande. JPN: bosat i Aarhus.
De køber ejendommen af Privatbanken i København A/S.
Jørgen Pries Nielsen:
Køber 1-1-1981 hele ejendommen, antikvitetshandler.
Køber 1-10-1985 Brejning Hovedgård matrikel 1mp af A/S Ringkøbing Bank.
Grethe Ostenfeldt Goldenbeck & Peter Høy:
Køber 1-9-2022.
Engvang 3, Brejning Hovedgård umatrikuleret:
Post Danmark-Spjald:
Posthuset blev vedtaget opført i august 1975 og taget i brug 23-2-1976. Videbæk Kommune er ejer af bygningen, hvori der også er ventesal for buspassagerer og offentligt toilet. Ligger på Brugsforeningens grund ved RAG.
Engvang 4, Brejning Hovedgård matrikel 1mg:
Johannes Lauridsen:
Køber 4-12-1965 af Brejning Kommune og bygger hus. Kom fra Kildevej 24.
Ester Johanne Lauridsen:
Arver 1-5-1972, forrige ejers enke.
Poul Bjørnkær:
Køber 10-7-2001.
Engvang 5, Brejning Hovedgård matrikel 1md:
Niels Risom Pedersen:
Køber 25-3-1965 af Brejning Kommune og bygger hus. Kom fra Mosevej 7.
Pouline Kirstine Pedersen:
Arver 15-6-1985, forrige ejers enke.
Jan Risom Pedersen:
Køber 15-11-1985, barnebarn.
Børge Risom Pedersen:
Køber 19-10-1995, forrige ejers farbror. Kom fra Væggerskildevej 4.
Asta Bennedsen:
Køber 4-5-2004. Kom fra Højmosevej 26.
Engvang 6, Brejning Hovedgård matrikel 1mq:
Helene Bilgrav:
Køber 21-11-1966 af Brejning Kommune og bygger hus.
Eline Bilgrav Lund:
Køber 5-5-1988, niece af forrige ejer. Bor på Kærhusvej 15.
Engvang 7, Brejning Hovedgård matrikel 1me:
Anders Poulsen Andersen kaldet ”Poul Viftrup”:
Køber 25-3-1965 af Brejning Kommune og bygger hus. Kom fra Væggerskildevej 5.
Else Andersen:
Arver 29-7-1980, forrige ejers enke.
Jens Randeris:
Køber 24-2-1986 af forrige afdøde ejers ni børn.
Nelly Urup Jensen:
Køber 22-12-1992.
Engvang 8, Brejning Hovedgård matrikel 1mr:
Niels Erik Nielsen:
Køber 8-12-1965 af Brejning Kommune, se Engvang 2A. Bygger hus. Udlejer.
Preben Andersen:
Køber 1-8-1971.
Værkfører hos KP Komponenter, indretter butik med salg af gummistøvler og træsko.
Svend Aage Madsen:
Køber 25-3-1965 af Brejning Kommune og bygger hus.
Flytter til Kildevej 6.
Agnes Madsen:
Køber 22-8-1972. Forrige ejers mor. Kom fra Videbæk.
Martin Sinkjær:
Køber 1-7-2010.
Engvang 11, Brejning Hovedgård matrikel 1ml:
Niels Erik Nielsen:
Køber 12-5 1971, se Engvang 13-17, udskiller Engvang 11 og bygger hus 1971.
Flytter til Muldbjergvej 16 efterår 1972.
Harly H. Christensen:
Køber 1972.
Fabrikant, lejer tæppelakereriet i Engvang 13-15.
Køber Brejning Hovedgård matrikel 1oy af Videbæk Kommune 13-5-1974. Matriklen må kun anvendes til erhvervsformål og må ikke udstykkes.
Niels Jensen:
Køber 11-11-1975 efter tvangsauktion 21-3-1975. Entreprenør, Højslev.
Grethe Husted:
Køber 12-12-1975. Forrige ejers svigerinde.
Vognmand Laurids Husted driver vognmandsfirma fra adressen Bækvej 2, Brejning Hovedgård matrikel 1oy, som han købte 28-11-1977 og etablerede garageanlæg og værksted, og som følger med boligen.
Ove Juelsgaard Kristensen:
Køber 10-7-2008.
Vognmandsfirma, Ove Juelsgaard Transport. Overtog Bækvej 2 1-3-2004.
SE Ejendomme Spjald ApS:
Køber 23-6-2023.
Engvang 13-15, Brejning Hovedgård matrikel 1nd:
Niels Erik Nielsen:
Køber 12-5-1971 af A/S Spjald Erhvervsudvikling, se Engvang 2A og 11.
Opretter tæppelakereri.
Videbæk Sparekasse / Sparekassen SDS Midtjylland:
Fogedudlægsskøde 8-5-1978 efter tvangsauktion 9-9-1977.
Industrihuset i Spjald v/ Ove T. Bruun & Bent Rokkjær:
Køber 8-5-1978.
Advanced Windpover Products A/S:
Køber 7-9-1987 (KP).
Byggeriets Realkreditfond, Lyngby:
Overtager 15-12-1988 ejendommen efter tvangsauktion.
Murerfirmaet Søren Jonassen / SJ. Spjald A/S:
Køber 19-12-1988.
Murermester. Bosat Hasselvej 8.
Torben Therkildsen:
Køber 31-12-2012.
Murermester. Bosat Kildevej 24.
Engvang 17, Brejning Hovedgård matrikel 1ni:
Spjald Liftudlejning v/ John Pedersen, Søndervang 10, Spjald:
Køber 10-1-1997 af Videbæk Kommune. Der var redskabsgarage og legestue i bygningen.
Niels Østergaard:
Køber 20-5-2008. El-installatør, Hovedgaden 84, Spjald.
Meldgaard Invest Engvang ApS:
Køber 2-8-2018.
Kenneth Meldgaard Ebbesen:
Køber 1-1-2021.
Engvang 19, Brejning Hovedgård matrikel 1nh:
Svend Erik Risom Pedersen:
Køber 30-10-1970 af Videbæk Kommune.
Køber skal opføres en industri- eller værkstedsbygning på grunden inden 1-10-1971 og har tilladelse til at bygge én beboelsesejendom. Kom fra Sivvej 7.
Jens Chr. Stråsø Kjær:
Køber 8-3-1976.
Cykelhandler. Flytter til Videbæk.
Kaj Juelsgaard Kristensen:
Køber 29-5-1976.
Vognmand.
Bettina Seehusen Boesen & Ronni Mack Boesen:
Køber 1-2-2022.
Hovedgaden:
Hovedgaden 1 = Blomstermarken 2, se under gårdhistorien Vestlige ejerlav matrikel 21 m.fl., side 164 ff.
Hovedgaden 2, Brejning Hovedgård matrikel 1lg:
Niels Pedersen (Rudmose):
Født på Kildsigvej 4 1897, død i Spjald 1976.
Køber o.1946, lejer grunden i starten, bygger et træhus og opretter en iskiosk ved huset. Ombygger huset i 1958.
Børge Andersen:
Køber 1-10-1976 af afdødes arvinger, chauffør.
Hans Jørgen Bækgaard:
Køber 18-11-1983 af forrige afdøde ejers fire arvinger.
John Iver Sørensen & Eva Friis Rasmussen (Sørensen efter vielsesattest 18-10-1988):
Auktionsskøde 24-5-1985 efter tvangsauktion 26-9-1984. Flytter til Grønbjerg.
Niels Ingo Svendsen:
Køber 6-9-1991, se Hovedgaden 79.
Arne Johannes Jensen:
Køber 14-5-1992, bosat på Hvingelvej 15, Hee.
Johannes Jensen:
Født i Hee 1933, død i Spjald 2021, bisat i Hee.
Køber 30-8-1993. Forrige ejers søn.
Mohammad Sabah Nuri:
Køber 21-6-2021 af boet efter Johannes Jensen.
Workwear Group ApS:
Køber 8-3-2022. Huset rives ned i oktober 2022, grunden udlægges til vej.
Hovedgaden 3, 5 & 7, Vestlige ejerlav matrikel 21l, 21i, 21k:
Peder Husted Kristensen & Svend Nørskov:
Køber 23-12-1947, parcel V matr.21l af V matr.21a af gdr. Christian Kobberø, Hovedgaden 1.
Herpå bygges det første værksted med beboelse, som delvist brændte i 1953. Foto forefindes.
Der blev tinglyst 9-2-1948, at der i 20 år frem kun måtte anvendes benzin og andre produkter til fremdrift af motorkøretøjer fra Dansk Petroleums Aktieselskab, der havde installeret tankanlæg på matriklen.
Svend Nørskov: Født i Hvidbjerg, Thisted 1914, mekaniker. Død i Varde 1988.
Gift i Egvad 1942 med Inga Marie Nielsen: født i Ådum 1922, død i Tarm 1953.
Børn:
1: Henning: 1944 i Tarm.
2: Else Marie: 1948.
3: Jens: 1950.
Familien flytter til Esbjerg.
Peder Husted Kristensen:
Født på Kærhusvej 7 1921, død i Spjald 1994.
Køber 19-6-1953 Svend Nørskovs halvdel, svarende til Hovedgaden 3+5.
Køber 1-6-1960 V matr.21i+21k af murermester Nikolaj Pedersen, Spjald, svarende til Hovedgaden 7. Bygger nyt stuehus herpå. Værksted og kiosk ligger på V matr.21l.
Gift i Brande 1951 med Anna Kathrine Nielsine Jørgensen: født i Brande 1915, død i Spjald 1968.
Børn:
1: Jørgen Husted: 1951. Bosat i Holstebro.
2: John Husted: 1956. Bosat i Spjald.
Bjarne Juulsgaard Vang:
Køber 17-12-1973 værksted, kiosk og beboelse efter at have forpagtet det fra 13-4-1971.
Alle tre matrikler er samlet under V matr.21i.
Maler Jens Chr. Højmose havde autolakereri i en del af værkstedsbygningen fra 1-12-1981.
Kian Erik Søgaard Andersen:
Køber 19-12-2013 værksted, kiosk og beboelse.
Krogs Blomster flyttes hertil 1-7-2022 fra Hovedgaden 43. Flytter til Brejningvej 2, Nygård, sidst i 2023. Kiosken lejes ud.
Hovedgaden 4, Brejning Hovedgård matrikel 1fl+1gz+Vestlige ejerlav matr.18c, nu Vestlige ejerlav matrikel 1fl:
Christen Andersen Søgaard:
Køber 18-3-1916 (50-172) Brgd. matr.1fl af købmand Vilhelm Pedersen, Spjald. Han bygger ejen-dommen og flytter hertil fra Hovedgaden 43, som lejes ud. Se Søgård, Opsund.
Familien flytter til Holstebrovej 7, NV matr.9, Mosgårdhus og derfra til Stauning.
Peder Marius Cecilius Rudmose:
Køber 22-1-1919 (52-486) Brgd. matr.1fl af Christen Andersen Søgaard.
Flytter til Brejninggaardsvej 1, Brgd. matr.1ei mfl., se videre dér.
Jakob Søndergaard Andersen:
Køber 27-5-1925 (16-388). Kom fra Hovedgaden 74, se videre dér.
Køber 21-4-1926 (17-191) Brgd. matr.1gz fra Brejninggaard.
Køber 14-7-1926 (17-408) V matr.18c af Cecilie M. Mortensen, Nr. Søndergård.
Niels Hansgaard Lydersen:
Født i Gl. Sogn 1886, død i Ringkøbing 1957.
Køber 2-4-1928, kom fra Gl. Sogn.
Gift i Ringkøbing 1932 med Christine Andrea Husted: født i Husted, Hanning 1895, opvokset på Sdr. Søndergård, Brejning. Ingen børn.
Karl Mortensen:
Født i Sædding 1932, død i Spjald 2007, begravet i Videbæk.
Køber 23-2-1957.
Sælger 1-1-1974 Brgd.matr.1fl til Videbæk kommune.
Han solgte det meste af jorden fra gården til Henning Bredal Thomsen, Husted 25-5-2005.
Gift i Nr. Vium 1957 med Mette Nielsen: født i Nr. Vium 1933, død i Videbæk 2023. Datterdatter af Christen Andersen Søgaard. (Johanne Søgaard & Kristian Peder Nielsen, Nr. Vium / Videbæk).
Mette Mortensen:
Arver 2007, tinglyst 5-3-2008, forrige ejers enke.
Karin Krejbjerg Andersen nu Damgaard Laugesen & Gert Brogaard Olesen:
Køber 1-2-2008 V matr.1fl. De kom fra Feldbækvej 3.
Charlotte Damgaard Tobiasen & Mikael Vestersager Tobiasen:
Køber 10-11-2014.
Michela Kirk Mikkelsen & Kristian Kirk Mikkelsen:
Køber 1-8-2021.
Hovedgaden 9, Vestlige ejerlav matrikel 21h:
Niels Christian Jensen:
Født på Røjkumvej 2 1890, død i Spjald 1948.
Køber 25-6-1947 en parcel V matr.21h af gdr. Søren Winther Christensen, Hovedgaden 1.
Bygger huset. Kom fra Svalevej 8, se også Hovedgaden 41. Ugift. Husbestyrerinden Stine Rærup havde vaskeri i kælderen.
Hansine Kirstine Damgaard Rærup:
Født i Bølling 1892, død i Spjald 1972, begravet i Bølling.
Arver huset 1948, havde vaskeri i kælderetagen.
Mads Knudsen:
Født i Ølstrup 1899, død i Spjald 1976.
Køber 24-7-1969, kom fra Ølstrupvej 13, se videre dér.
Aksel Stensig Nielsen:
Født 1935, død i Spjald 2001.
Køber 2-3-1976. Postbud.
Svend Erik Jørgensen:
Køber 19-4-2000, udlejer huset, entreprenør, bosat i Videbæk.
Nikolaj Lykke Langgaard:
Køber 24-1-2017.
Hanne & Jens Ove Lærkenfeldt Hansen:
Køber 1-11-2021, udlejer huset, tømmermester, bosat på Holstebrovej 5.
Hovedgaden 12, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1de:
Se også: Vestlige ejerlav matrikel 21e m.fl., Hovedgaden 12:
Andreas Knudsen:
Køber 23-6-1909 læst 1-3-1911 (47-234) fra Brejninggaard matr.1dz+1ed+1dv+1do+1ee, 10 tdr. land i alt. Boede i Brejning Mejeriby.
Jens Husted:
Køber 19-1-1912 (47-516) Brgd.matr.1dz+1ed. Kom fra V matr.7b, se videre der. Bygger gården.
Køber 20-8-1913 (48-503) V matr.19q,20d,21b,26 fra Sdr. Søndergård.
Køber 19-2-1916 (50-171) Brgd.matr.1de af købmand Vilhelm Pedersen.
Inger Husted:
Arver 14-7-1926 V matr.19q,20g,21e,26b, Brgd. matr.1de+fn, forriges enke.
Kristian Peter Husted:
Født i V matr.7b 1893, død på gården 1950.
Køber 3-2-1930, forriges søn.
Gift i Brejning 1935 med Jenny Amalie Husted født i Hanning 1900, død på gården 1972. Hun var vokset op på Sdr. Søndergård og havde i mange år Jens J. Andersen født 1906, død i Spjald 1999 som bestyrer af gården, og som boede på loftet.
Videbæk Kommune:
Køber gården 1-3-1970 til udstykning.
Arne Kristian Olesen:
Født i Hover 1923, død i Spjald 2006.
Køber 13-11-1972, bygningerne med havejord, Brgd. matr.1de. Kom fra Nr. Omme.
Gift med Anna Justesen født i Hover 1924, død i Spjald 1981.
Ingeborg & Karsten Bo Jensen:
Køber 19-1-1994. Sygeplejerske & leder af Spjald Varmeværk. Han er opvokset på Kildsiggård SV2a. Kom fra Hovedgaden 97.
Maria Kirstein Petersen & Henrik Brunsgaard:
Køber 13-6-2007.
Hovedgaden 16, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1fm+1mc:
Peder Jørgen Mikkelsen:
Født i Kildsig 1855, død i Spjald 1922.
Køber 7-6-1916 (50-324) af Jens Husted, Hovedgaden 12 og bygger hus. Kom fra Kildsig, SV matr.4a.
Gift i Brejning 1883 med Else Marie Madsen: født i Dejbjerg 1852, død i Spjald 1929.
Peder Sø /Peder Søe Sørensen:
Køber 1-5-1930 Brgd.matr.1fm, han kom fra Ølstrupvej 8, V matr.7e+8g, se videre dér.
Ejnar Johannes Gravesen:
Født i Faster 1906, se SV matr.6e, død i Spjald 1988.
Han var vognmand i Spjald ved vielsen i 1934.
Køber 22-6-1945, havde vognmandsfirma og byggede tre garager til huset.
Køber 23-6-1966 Brgd.matr.1mc af Fællesforeningen K.F.U.M. & K.F.U.K., Brejning.
Gift i Sædding 1934 med Magda Jensen: født på Rigshospitalet, København 1907, død i Spjald 1992.
Børn:
1: Henning: 1936.
2: Othilie: 1942. Gift med Niels Christian Valdemar Nielsen, Skjern.
3: Thomas Kristian: 1944. Chauffør i Spjald.
4: Sigvald: 1947. Bosat i Holstebro.
Knud Møllegaard Bilgrav:
Født i Vesterbæk 1962, død i Spjald 2016.
Køber 1-3-1993.
Heidi Sejer Bilgrav:
Arver 2016, tinglæst 23-2-2017, forrige ejers enke.
Hovedgaden 17, fra 2021 Muldbjergvej 2A+B+C, Vestlige ejerlav matrikel 20h:
Lars Christian Harder Mikkelsen:
Født i Ringkøbing 1886, død i Ringkøbing 1932.
Køber 13-9-1916 (50-496) en parcel fra Sdr. Søndergård af Lorens H. Pedersen, Rindum.
Han var landpostbud og bygger hus på parcellen tilsyneladende nogle år før, skødet udstedes. Familien kom fra Ringkøbingvej 47, SV matr.7b, se videre dér.
Mads Christian Jensen:
Født i Sdr. Gørding 1861, død i Spjald 1941.
Køber 7-5-1919 (52-700), landpostbud, gårdejer, kom fra Brejningvej 46, SV matr.3d, se videre dér.
Andreas Møller Jensen:
Født i Brejningvejvej 46 1900, død i Spjald 1952.
Arveudlægsskøde 26-10-1942, forrige ejers søn. Ugift.
Karl Emil Lauritsen:
Født på Muldbjergvej 16 1894, død i Spjald 1974.
Køber 25-3-1953, kom fra Muldbjergvej 12, V matr.16, se videre dér.
Anders Viftrup Andersen (Moesgaard):
Født på Moesgård 1895, død i Spjald 1977.
Køber 9-9-1971, kom fra Moesgård, Holstebrovej 11, NV matr.2a, se videre dér.
Dagny Dorthea Andersen:
Født i Lille Kærhus 1911, død i Spjald 2003.
Arver 10-1-1977, skifteretsattest 29-9-1982, forrige ejers enke.
Peder Moesgaard Andersen:
Født på Moesgård 1941, død i Spjald 2021.
Køber 1-11-1993, forrige ejers søn, gårdejer på Holstebrovej 11, Moesgård.
Martin Moesgaard Andersen:
Køber 19-12-2018, forrige ejers søn, ejer af Moesgård.
T & T huse ApS:
Køber 15-1-2020, brandtomten og bygger tre udlejningshuse på grunden, nu med adressen Muldbjergvej 2A, 2B & 2C.
Missionshuset Tabor:
Hovedgaden 18, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1fg:
Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark:
Køber 15-8-1917 (51-227) af købmand Peter Vilhelm Pedersen, Hovedgaden 86.
Der var tale om en gave, og der var allerede bygget missionshus på parcellen i 1915, det år, hvor parcellen blev udstykket 15-8. Formanden for Indre Mission i Danmark, Carl Moe, underskrev.
Fællesforeningen for K.F.U.M. & K.F.U.K., Brejning:
Køber 27-4-1966 Brgd.matr.1ku,1mb,1mc af Brejning kommune.
Køber 17-6-1966 Brgd.matr.1ma af Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark.
K.F.U.M. & K. byggede hus på grunden i 1966 med en gennemgang til missionshuset, så man fik en enhed, hvor også i mange år Brejning FDF holdt til, til de fik Moseskoven som plads. Den anlagte parkeringsplads skal vedligeholdes af ejerne af Brgd.matr.1ma+1mb.
Hovedgaden 19, Vestlige ejerlav matrikel 20k:
Jørgen Martin Jørgensen:
Født i Albæk, Randers 1890. Bosat i Højgade, Herning 1940.
Køber 3-12-1924 (15-984) af Lorens H. Petersen, tidl. Sdr. Søndergård, ejer af en del parceller.
Han bygger hus på parcellen. Distriktsmontør ved Jydsk Telefon.
Gift 1921 med Gertrud Christine Pedersen: født i Harridslev, Randers 1894.
Barn:
1: Karen Mariane: 1923 i Spjald, død i Helsingør 2017, gift i Herning 1945 med presser Aage Børge Poulsen, Helsingør (1919-1998).
Markus Jensen Agerbo:
Født i Ringkøbingvej 49 1903, død i Spjald 1964.
Køber 31-3-1932, landpostbud.
Gift i Hover 1931 med Signe Cæcilie Andersen: født i Søndergård, Muldbjerg, Hover 1904, død på plejehjem i Videbæk 2002, begravet i Brejning.
Børn:
1: Jytte Lilian: 1933, gift 1952 med Gunner Andersen, født 1918 i Opsund matr.2p, bosat i København.
2: Doris Viola: 1935-2024, sygeplejerske, gift 1957 med Jens Peder Toft: født i Sdr. Lem 1933-2023, automekaniker, i Hillerød ved vielsen,
senere bosat i Spjald. Han døde i Spjald, hun i Videbæk, begravede i Brejning.
3: Torben: 1936-2013 i Ullerød, Hillerød.
Signe Cæcilie Agerbo:
Født i Søndergård, Muldbjerg, Hover 1904, død i Videbæk 2002, begravet i Brejning.
Arver 6-9-1964, skifteretsattest 31-12-1966, forrige ejers enke.
Doris & Jens Peder Toft:
Køber 18-4-2001 i lige sameje, forrige ejers datter og svigersøn.
Huset er sat til salg 2024.
Hovedgaden 20, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1ff:
Thomas Thomsen:
Køber 3-7-1918 (51-991), ubebygget grund af købmand Peter Vilhelm Petersen, som en del af Brgd.matr.1de, som han købte af P. C. Pedersen 16-12-1914 (49-296). Han køber den som repræsentant for Kristian Kristiansen, Højmose m.fl. Han er bosat i Viborg i 1938.
Ole Snogdal Kristensen:
Køber 1-9-1938, ejer Spjald Hotel, køber grunden af Thomas Thomsen, Viborg.
Villiam Ewald Larsen:
Køber 1-4-1940, ejer Hovedgaden 82.
Henrik Kristian Grønbech:
Født i Hvidbjerg 1884, død i Spjald 1960.
Køber 5-4-1946, kom fra Hovedgaden 49, snedkermester, bygger hus på grunden og boede her til få år før sin død.
Niels Christian Iversen:
Født i Sønderby, Holmsland 1891, død i Spjald 1976.
Køber 10-12-1958, kom fra Toft, NV matr.57, se videre dér.
Jensine Kristine Iversen:
Født i Bandsby, Nysogn 1890, død i Spjald 1985.
Arveudlægsskøde 27-10-1976, forrige ejers enke.
Anna Dagmar Nielsen:
Køber 30-1-1978, gift med entreprenør Niels Erik Nielsen, Muldbjergvej 16.
Tage Thomsen:
Auktionsskøde 11-10-1993 efter tvangsauktion 18-6-1993, fabrikant, ejer af Ørnhøj Døre & Vinduer, forrige ejers broder.
Anna Dagmar Nielsen:
Køber igen 25-2-1994.
Torben Snogdal Andersen & Lotte Rask Nielsen nu Andersen:
Køber 18-11-1994.
Flytter til hans fødegård på Sandbækvej 10, 2009. Lejer huset ud.
Hovedgaden 21, Vestlige ejerlav matrikel 20m:
Lorens H. Pedersen:
Tidligere ejer af Sdr. Søndergård, der beholdt en del parceller ved salget i 1913, som han nu sælger ud af. Bosat i Rindum.
Kristen Nielsen Egeslund:
Født i Haderup 1867, død i Spjald 1957.
Køber 11-8-1932 og bygger hus på grunden. Han var gift med jordemoder Elline Egeslund (1873-1943), se under jordemoderboligen på Holstebrovej 3, hvorfra de flyttede til huset i Spjald i 1932. Han flyttede i 1945 til Hovedgaden 109, som han købte af næste ejer af Hovedgaden 21.
Jens Peder Poulsen Damtoft:
Født i Vinding 1907, død i Spjald 2005.
Køber 30-8-1945, idet sælger overtog hans hus på Hovedgaden 109. Vognmand, minkavler.
Han var gift i Husby 1931 med distriktsjordemoder Jensine Marie Jensen Græm: født i Husby 1898, død i Spjald 1975, begravet i Husby. Dimitteret fra Rigshospitalets jordemoderskole 1927. Jordemoder i Ørnhøj 1927-30. Distriktsjordemoder i Vinding 1930-1943, herefter distriktsjorde-moder i Spjald til 1-9-1968. Se Kildevej 2.
De flyttede til et nybygget hus på Skolegade 38. Se også Ølstrupvej 2d og Hovedgaden 39.
Thomas Kristensen:
Født på Væggerskildevej 24 1894, død i Spjald 1971.
Køber 1-11-1963, kom fra Væggerskildevej 24, se videre dér.
Margrethe Møller Kristensen:
Født i Tudsemose, Hvingel, Hee 1911, død i Spjald 1986.
Arver 26-5-1971, skifteretsattest 21-5-1973.
Gift 2. med Vilhelm J. C. Nørgaard: født i Rakkeby, Hjørring 1903, død i Spjald 1994.
Vilhelm Johannes Christensen Nørgaard:
Arver 6-1-1986, skifteretsattest 2-5-1994, forrige ejers enkemand.
Irma Margit Nielsen & Hans Marinus Nielsen:
Køber 15-4-1994 i lige sameje, se videre under Randbæk matr.9c, Feldbækvej 6.
Torben Schneider Andersen & Christina (Frølich) Andersen:
Køber 1-2-2008. Køber hver en halvdel af huset. Kom fra Kærhusvej 2.
Christina & Thomas Frølich:
Køber resten af huset 1-9-2013.
Hovedgaden 22, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1et:
Mads Otto Keseler:
Født i Nr. Omme 1858, død i Spjald 1923.
Køber 11-12-1912 (48-225) af Niels Chr. Sørensen, Nygård & Niels Chr. Søndergaard, Sdr. Søndergård.
Han havde en lejeret til tørvegravning i Fattiggårdens mose NV matr.31+b, som gik videre til arvingerne.
Han var landpostbud. Se især SV matr.7e, Ringkøbingvej 68
Gift i Brejning 1884 med Birgitte Kathrine Mikkelsen: født i Lille Kildsig 1864, død på Ringk-bingvej 68 1907.
Margrethe Elisabeth Johanne Lauridsen født Keseler:
Født i Kildsigvej 15 1887, død i Spjald 1935.
Arver 11-3-1927 efter skifteudskrift 4-4-1923, hvor alle børn af forrige ejer arver.
Huset var i 1925 udlejet til arbejdsmand Laust Lauridsen med kone og 2 små børn, som kom fra Rudmose.
Gift i Brejning 1928 med enkemand Jens Lauridsen: Randbæk matr.1e.
Herman August Keseler:
Født i SV matr.7e 1904, død i Lindevang, København 1967.
Køber 5-4-1934, forrige ejers broder. Han var svagtseende børstenbinder, senere væver, og der blev indrettet en lille forretning i husets nordvestre hjørne.
Gift 1. i Brejning 1928 med Lydia Signe Graakjær Lauridsen: født i Randbæk matr.7e 1907, død i Spjald 1949. Hun var Jens Lauridsens datter, se ovenfor.
Gift 2. i Godthåb, Frederiksberg 1951 med væver Rita Thomsen: født i Aalborg 1911.
Niels Christian Andersen:
Født i Kildsigmose 1888, død i Spjald 1967.
Køber 1-6-1950, kom fra Kildsigmose, SV matr.3a, se videre dér.
Der blev indrettet brødudsalg fra bager Bremland i forretningslokalet.
Nielsine Johanne Andersen født Nielsen:
Født på Vesterbækgård 1889, død i Spjald 1973.
Arver 16-1-1967, forrige ejers enke.
Karen Andersen:
Født i Kildsigmose 1921, død i Spjald 2001.
Arver 2-1-1974 efter skifteattest af 19-11-1973 fra hendes tre søskende. Sygehjælper.
Lene Eg Knudsen:
Køber 19-6-1996, ansat i Sparekassen SDS. Kom fra Muldbjergvej 12.
Flytter til Røjkum Dige.
Ellen Hedegaard Husted & Arne Husted:
Køber 31-12-2020, kom fra Nygård. Malermester.
Arne Husted Holding ApS havde købt huset 12-12-2019.
Udlejer huset 2024 til Lissi & Sigfred Husted.
Hovedgaden 23, Vestlige ejerlav matrikel 20p:
A/S Ringkøbing Landbobank:
Køber 8-2-1934 V matr.19i,19an, 19s, 20c, 20n af Lorens H. Petersen, Rindum.
Kristen Dynes(en) Kristensen:
Født i Gjellerup 1879, død i Spjald 1943, broder til Laurids Kristensen, Hovedgaden 38.
Køber 20-5-1935, parcel af V matr.20c, baneformand ved RØHJ-banen på Muldbjerg station. Bygger hus på grunden. Fælles indkørsel med V matr.20m, tinglyst.
Gift i Snejbjerg 1903 med Mette Katrine Pedersen: født i Sunds 1884, død i Spjald 1953.
Børn: (ifølge begge skifter):
1: Mariane Alvilda: ugift syerske i Tim.
2: Asta: gift med husmand Thorvald Jørgensen, Ølstrup.
3: Olga: gift med arbejdsmand Hans Jørgensen, København.
3a: Annelise Kristensen: 1934 i Hover, er medarving, i 1953 ansat hos
Laurids Kristensen, Hovedgaden 38. Datter af 3.
4: Ingrid: bosat hos moderen, senere Grønbjerghjemmet, værge nr.2`s mand.
5: Axel: død ugift 1933.
Mette Katrine Kristensen:
Født i Sunds 1884, død i Spjald 1953.
Arver 3-7-1943, forrige ejers enke.
Laurids Kristian Husted:
Født på Ølstrupvej 12 1888, død i Spjald 1954.
Køber 15-4-1953 af afdødes arvinger, tidligere stationsmester ved RØHJ-banen på Spjald station, se videre dér.
John Erik Kristiansen:
Køber 1-9-1954 af forrige ejers enke, Margrethe Husted. Købmand i Hovedgaden 64.
Udover huset var der et trælysthus i haven.
Dorthea Marie Andersen:
Født i Ølstrup 1891, død i Spjald 1980, se under Hovedgaden 58.
Køber 15-8-1958, faster til sælgers hustru. Fælles indkørsel med V matr.20m tinglyses.
Thomas Mose Lauridsen:
Født i Kildsig 1906, død i Spjald 1997.
Køber 27-2-1970, kom fra Brejninggaardsvej 19, se videre dér.
Knud Bøtker Jensen:
Køber 27-5-1988.
Linna Kirstine Ebbesen:
Køber 15-4-1994, lærer på Brejninggaard Efterskole.
Heidi Schmidt & Henrik Johansen:
Køber 1-1-2018.
Hovedgaden 24, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1ey:
Mikkel Lauridsen:
Født i Sig, V matr.21, 1858, død i Vorgod 1937, begravet i Finderup.
Køber 24-12-1913 (49-22) af tømrermester Niels Stampe, som havde bygget huset samme år.
Han havde fået næringsbrev som høker 10-11-1909, mens han boede i Skovhuset, Brgd.matr.1d.
Flytter til Opsund matr.5b+6b, se videre dér.
Mads Christian Madsen:
Født i Opsund matr.5b+6b 1870, død i Videbæk 1951.
Køber 28-7-1915 (49-463), kom fra Opsund matr.5b, se videre dér.
Jakob Sørensen:
Født i Velling 1843, død i Spjald 1923.
Køber 1-9-1915 (49-495) kom fra Vantinghus, SV matr.23a, Kærhusvej 11, se videre dér.
Jens Christian Nielsen:
Født i Sdr. Lem 1860, død i Spjald 1923.
Køber 6-3-1918 (51-673).
Else Marie Nielsen:
Født i Kleve, Nysogn 1864, død i Spjald 1940.
Arver 1-10-1923, skifteudskrift 11-1-1929, forrige ejers enke.
Karen Scheibelin:
Født i Bækgård SV matr.9a 1887, død i Mejdal 1967, begravet i Brejning.
Køber 10-7-1929. Kom fra Hovedgaden 43, se videre dér. Kaldes Karen Bækgaard.
Ejnar Kristian Petersen & Rudolf Oscar Scheibelin:
Skifteretsattest 15-12-1967, afdødes sønner.
Ejnar Kristian Petersen: radiotekniker i Mejdal, Holstebro.
Rudolf Oscar Scheibelin: murerformand i Odense.
Mosteren Petrine Sørensen (Bækgaard) født i Bækgård 1889, død på Spjald Alderdomshjem 1979 skulle have livsvarigt ophold i huset.
Videbæk Kommune:
Køber 22-8-1975 og nedriver huset samt bruger en del af grunden til indkørsel til parkeringspladsen øst for.
Hovedgaden 24a, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1iø:
Frode Hjortlund Andersen:
Se under Hovedgaden 30, ejer Brgd.matr.1iø.
Karl Emil Petterson & Conny Hyldgaard Petterson:
Køber Brgd.matr.1iø med de nævnte restriktioner og bygger hus på grunden 1-8-1987.
Conny Hyldgaard Petterson:
Eneejer fra 1992.
Karen Kirstine Bollerup, Kærager 10 & Henry Kragelund Olesen, Ringkøbingvej 65:
Køber 1-2-1992 i lige sameje.
Karen Kirstine Bollerup:
Skifteretsattest 7-7-2010 efter Henry Kragelund Olesens død 6-10-2004.
Charlotte Winther Henneberg & Morten Andersen Henneberg:
Køber 26-10-2010 i lige sameje.
Hovedgaden 25, Vestlige ejerlav matrikel 20i:
Lorens H. Petersen:
Tidligere ejer af Sdr. Søndergård, som beholdt en del jord, da han solgte, og efterhånden udstykker disse parceller.
Ingvard Kornelius Kongsvad:
Køber 17-3-1926 (17-105) parcel V matr.20i af Lorens H. Petersen, Rindum. Kongsvad havde i forvejen Stadionvej 12, se videre dér.V matr.19v.
Niels Christian Søndergaard:
Køber 28-7-1930 en parcel V matr.20i af politibetjent I. K Kongsvad.
Søndergaard var tilligere ejer af Sig, nu Hovedgaden 60, se dér.
Kirsten Madsen:
Født i Randeris, Nygårdsvej 9, 1888, død i Spjald 1975.
Køber 7-5-1933 en parcel af bankbestyrer Niels Chr. Søndergaard og bygger hus på grunden.
Sørensen. Hun var hjemmesygeplejerske i Spjald og boede sammen med moderen, Susanne Marie Madsen (1865-1963) og søsteren Ane Madsen (1896-1987), organist ved Brejning kirke, spillelærerinde.
Ane Madsen & Bent Madsen:
Skifteretsattest 2-9-1975 som adkomst for Ane Madsen og 3 søskendebørn repræsenteret af Bent Madsen.
Samtlige 8 søskendebørn:
Skifteretsattest 25-6-1987.
Harald Hartvig Svendsen:
Født i Rindum mølle 1925, død i Spjald 1987.
Køber 16-9-1987, kom fra Fuglehøjvej 5, se videre dér.
Mette Marie Svendsen:
Skifteretsattest 8-12-1995, forrige ejers enke.
Tom Ferslev Jensen:
Køber 13-2-1996.
Flytter til Linde, Struer.
Tage Christensen & Mai Louise Mølskov Christensen:
Køber 29-11-2001.
Jens Kristian Tang Steffensen & Anita Ploug Steffensen:
Køber 3-8-2006 i lige sameje.
Hovedgaden 26, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1ex:
Karl Knudsen:
Født i Hover 1857, død i Spjald 1926.
Køber 8-7-1914 (49-191) af tømrermester Niels Stampe, kom fra Hovedgaden 62, se dér.
Huset var bygget af sælger i 1913.
Kirsten Marie Knudsen født Sørensen:
Født i Faster 1858, død i Holstebro 1947.
Arver 2-2-1926, skifteadkomst 6-1-1934, forrige ejers enke.
Ejner Harald Clausen:
Født i Vindelev, Sorø 1898, død i Spjald 1975.
Køber 1-5-1937, elværksbestyrer, lejer huset ud. Se under Hovedgaden 28.
Aksel Nielsen:
Født i Stauning 1901, død i Spjald 1981.
Køber 30-7-1963, gårdbestyrer i Brejning i 1935 og 1937, arbejdsmand i 1943, pantefoged.
Gift i Brejning 1935 med Julie Lauridsen: født i Kildsig SV matr2d. 1909, død i Spjald 1984.
Børn:
1: Erik Jul: 1937-2008, død i Borris. Gift.
2: Anna Kirstine: 1943-2016, gift med Svend Åge Jensen, Opsund matr.1f.
Julie Nielsen:
Skifteretsattest 6-8-1981, forrige ejers enke.
Bente Kristensen & Bjarne Brunsgaard:
Køber 21-8-1984 af forrige ejers arvinger.
Heidi Schmidt Kristensen gift Nielsen:
Køber 4-4-1995.
Henrik Brunsgaard:
Køber 8-6-2004.
Flytter til Hovedgaden 12.
Poul Brunsgaard:
Køber 1-1-2008, forrige ejers fra, bosat på Skovbakken 6.
Flemming Meldgaard:
Køber 1-5-2024, tømrermester i Spjald.
Hovedgaden 27, Vestlige ejerlav matrikel 20l:
Lorens H. Petersen:
Tidligere ejer af Sdr. Søndergård, nu Rindum, som sælger ud af parceller fra gården, han har beholdt.
Mads Pedersen Rudmose:
Født i Sevel 1863, død i Spjald 1937.
Køber 30-6-1926 (17-380) grunden af forgængeren, hvorpå han først bygger almindeligt hus, senere bygger karnap med overetage på østsiden. Han kom fra Rudmosevej 4, se videre dér, SV matr.2b.
Niels Pedersen Rudmose:
Født i Rudmose 1897, død i Spjald 1976, se Hovedgaden 2.
Arver 29-12-1937 huset efter forældrene ved faderens død. Ikke tinglyst, men øvrige søskende underskriver fuldmagt herom i 1943.
Villiam Evald Larsen:
Født i Kratvej 3 1902, død i Borbjerg 1993.
Køber 1-7-1943. Sælger må bebo overlejligheden 1 år fra salgsdato.
Se under Hovedgaden 41. Flytter til Hovedgaden 82 i 1949. Vognmand.
Niels Overgaard Nielsen:
Født i Rind 1889, død i Spjald 1958.
Køber 4-9-1947. Køberen overtog lejligheden på 1.sal, et kælderlokale under trappen, et brændselsrum i baghuset samt et WC i hønsehuset. Sælger må bebo stuelejligheden til 1-4-1949.
Kom fra Mosevej 8, Brejninggaards Mark, Brgd.matr.1af,1an,1hd-del. Se dér.
Stueetagen var senere udlejet til:
Gregers Søndergaard Andreasen:
Født 1912 i Lomborg, død i Spjald 1986.
Elektriker på Elværket, senere varmemester ved Fjernvarmeværket. Han havde i en
periode også radioforretning i Hovedgaden 63.
Gift borgerligt i Spjald 1948 med Lydia Debora Kjeldgaard: født i Hover 1915,
død i Spjald 1990, damefrisør, sidst på Parkvej 3 fra o.1970.
Børn:
1: Vita Kjeldgaard: 1950, gift med frisør Arne Agerbo¸ Hovedgaden 51.
2: Mariann Kjeldgaard: 1953, gift med Palle Toft Andreasen.
Laura Frederikke Nielsen:
Født i Arnborg 1896, død i Spjald 1977.
Arver 25-2-1958, forrige ejers enke.
Peter Sørensen:
Født i Jelling 1943. Lærer ved Spjald Skole, senere kommunaldirektør for Videbæk kommune.
Køber 15-8-1970, overetagens lejlighed var udlejet i begyndelsen. Se Østervænget 6.
Peter Marinus Jensen:
Født i Ramme 1909, død i Spjald 1993.
Køber 19-6-1973, særeje ifølge ægtepagt 8-9-1989, kom fra Kildsiggård, SV matr.2a.
Bopælsret for Magna Kirstine Kortnum Jensen, født i Døj, Ramme 1912, død i Spjald 2005, bisat i Ramme, afdødes hustru, fra 11-9-1991, aflyst 20-5-1994.
Jørgen, Kristian Frederik, Niels, Karsten & Johanne Elisabeth Jensen:
Skifteattest 29-5-1994 som adkomst. Forrige ejers børn.
Leif Jensen:
Køber 7-6-1994, ægtepagt som særeje 5-5-1995.
Charlotte Bjerg Andersen & Peter Viftrup Andersen:
Køber 1-10-1996 i lige sameje. Han er fra Væggerskildevej 5.
Peter Viftrup Andersen:
Eneejer 1-1-2006.
Lasse Kamp Christensen:
Køber 5-12-2018. Født på Viftrupgård.
Brejning Elektricitetsværk:
Hovedgaden 28-30, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1fc+1fp:
Andelsselskabet Brejning Elektricitetsværk:
Allerede i 1913 var der tale om at anlægge et elektricitetsværk, der skulle forsyne byerne Spjald, Nr. Omme og Ørnhøj med lys og kraft. Det blev dog ikke til noget.
Der blev holdt stiftende generalforsamling i Selskabet for anlæg af et elektricitetsværk i Spjald 15-2-1916. Til bestyrelsen valgtes Niels Chr. Søndergaard, Sdr. Søndergård, skomager Mads Lauridsen, tømrer Niels Stampe, købmand Madsen og bager Sørensen. Elektricitetsværket blev indviet i januar 1917.
Køber 27-9-1916 (50-515) Brgd.matr.1fp af tømrer Niels Stampe, Hovedgaden 36, Brgd.matr.1ct.
I en periode er Spjald vindmølle medinddraget med en dynamo og ligeledes Brejninggård vandmølle med en dynamo, da det i forbindelse med 1.verdenskrig kneb med at skaffe brændsel til maskineriet. Det betød ud over lys i husene og kraft til maskinerne også, at de petroleumslamper, borgerforeningen havde fået opstillet som gadebelysning i 1915 kunne udskiftes med elektriske ditto, der gav mere og ensartet lys. Der var jævnstrøm til 1959, hvorefter elforsyningen blev omlagt til vekselstrøm.
Køber 1-11-1920 Brgd.matr.1fc af skomager Peder Christian Bergen Markussen, Spjald, der havde skøde på matriklen af 8-10-1919.
Mads Næsgaard, Bilring, var blevet formand for Brejning Elektricitetsværk.
Køber 2-9-1936 Brgd.matr.1iø af murermestre Carl Clemmensen og Nicolaj Mathias Petersen. Her står transformatortårnet, som stadig tilhører Spjald Elforsyning og her blev Hovedgaden 24a bygget o.1985.
Der blev indrettet badeanstalt i østenden af nr.30 med brusere og badekar til byens beboere. Gregers Andreasen var ansat som elektriker, indtil han blev Spjald Varmeværks første varmemester.
Ejnar Harald Klausen:
Født i Vindelev, Sorø 1898, død i Spjald 1975.
Elværksbestyrer, kom til Spjald 1920.
Gift med Katrine Raahede: født i Gudum 1899, død i Spjald 1972.
Børn:
1: Inger Margrethe: 1921, gift 1944 med Kaj Østerby Petersen, Holstebro.
2: Anker Raahede: 1926-1990, gift 1951 med Emely Ellinor Refsgaard: (1930-2009) .
Han var installatør i Herning.
Hovedgaden 28, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1fc:
Ejnar Harald Klausen:
Køber 1-9-1964 beboelsesejendommen af Andelsselskabet Brejning Elektricitetsværk. Se ovenfor.
Ebba Pedersen:
Køber 27-12-1976 af forrige ejers arvinger.
Asta & Harald Lund:
Køber 7-11-1977, kom fra Kærhusvej 2 (nu 4a).
Troels Christian Erhardt:
Køber 2-7-1993.
Flytter til Videbæk.
Helga Helene Rindom:
Køber 1-8-2005. Flytter til Vestergade 19.
Anders Rindom Elbæk:
Køber 1-1-2014, forrige ejers søn. Varmemester på Spjald Fjernvarmeværk 1-8-2022.
Huset er sat til salg 2024.
Hovedgaden 30, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1fp:
Kristian Aage Madsen:
Køber 25-5-1965 Elektricitetsværket af Andelsselskabet Spjald og Omegns Elforsyning.
Frode Hjortlund Andersen:
Køber 2-11-1967, har urmagerforretning i huset.
Ejer Brgd.matr.1iø, hvorpå Spjald og Omegns Elforsyning stedse har ret til at bibeholde et transformatortårn, et kabelbælte og et særligt kabel på parcellen, som Spjald og Omegns Elforsyning har ret til at vedligeholde. Der er vejret på en 3 meter bred vej gennem Brgd.matr.1fp.
Deklarationen er tinglyst 13-12-1978.
John Jørgensen:
Køber 5-5-1983. Beboelse og forretning.
Poul Brunsgaard:
Køber 28-8-1985. Beboelse og manufakturforretning.
Husted og Clemmensen fra 4-9-1996 Husted & Vestergaard ApS:
Køber 1-4-1988, indretter beboelse, malerværksted og ditto forretning i bygningerne.
Marianne Majgaard & Gert Krogsgaard Nielsen:
Køber 1-1-2008, indretter det hele til beboelse.
Hovedgaden 31, Vestlige ejerlav matrikel 20r:
Maren Sig Clemmensen:
Køber 20-5-1935 V matr.20c+19i af Ringkøbing Landbobank, som havde købt V matr.19i, 19an, 19s, 20c & 20n af Lorens H. Petersen, Rindum, tild. Sdr. Søndergård, 8-2-1934. Ubebygget parcel.
Jens Thomsen Larsen:
Født i Hellevad, Hjørring 1887, død i Spjald 1939.
Fogedudlægsskøde 29-12-1933 på Brgd.matr.1it fra Ny Brejninggaard, hvorpå han bygger et havehus ved Brejninggaard.
Køber 25-10-1937 af forrige ejer parcellen V matr.20r af V matr.20c og bygger hus på parcellen.
Brugsforeningsuddeler, se nærmere under Hovedgaden 72, Spjald Brugsforening.
Gerda Larsen:
Født i Grædstrup 1893, død i Spjald 1945.
Arver 11-10-1939, skifteudskrift 3-2-1940, forrige ejers enke.
Sælger 2-6-1942 Brgd.matr.1it til efterskoleselskabet Brejninggaard Efterskole.
Ægteparret havde ingen børn, og testamentet udviser følgende arvinger:
1: Afdødes søskende og børn.
2: Brejning sogneråd: 10.000 kr til et alderdomshjem.
3: Brejninggaard Efterskole: 10.000 kr.
4: Brejning menighedsråd: 1.000 kr til vedligeholdelse af ægteparrets gravsted til år 2010.
Hans Gravlund Lillelund:
Køber 1-9-1946 af afdødes arvinger, brugsuddeler, se under Hovedgaden 72.
Lars Knudsen:
Født i Ølstrup 1892, død i Spjald 1974.
Køber 1-1-1954, tidligere gårdejer på Muldbjergvej 16.
Jens Svendsen Olesen:
Født i Herborg 1900, død i Spjald 1992.
Køber 18-8-1972, kom fra Ringkøbingvej 82, se videre dér.
Elisabeth Kathrine Olesen:
Arver 1992, skifteretsattest 15-9-1992, forrige ejers enke.
Flemming Meldgaard Thomsen & Tove Ebbesen:
Køber 15-9-1992 i lige sameje, se Kildevej 18, som de køber i 1997.
Flemming Legaard Kristensen & Bente Thomsen:
Køber 13-2-1998 i lige sameje.
Per Sørensen:
Køber 18-10-2022.
Hovedgaden 32, Brejning Hovedgård matrikel 1fe:
Nicolaj Mathias Petersen:
Født i Nyråd 1885, død i Spjald 1963.
Murermester i Spjald, kom til byen i 1911 fra Nr. Omme. Han fik næringsbrev som murer 25-9-1914 og som detailhandler 18-8-1925.
Køber 13-1-1915 (49-313) af Niels Stampe, Hovedgaden 36, kom fra Hovedgaden 67, hvor familien sad til leje i 1916. Bygger hus på grunden.
Køber 15-5-1947 ½ af Brgd.matr.1eg+1gb af Carl K. Clemmensen. Der er tale om deres fælles cementstøberi, så han nu blev eneejer af Spjald Cementstøberi, ligesom han ene drev murerfirmaet videre fra 1938, mens Carl K. Clemmensen drev tømmerhandlen videre.
Gift i Ringkøbing 1912 med Ingeborg Nielsen: født i Ringkøbing 1885, død i Spjald 1941.
Børn:
1: Harry Frode: 1913-1996, eftermand i huset. Staver efternavnet Pedersen.
2: Ejvind Richart: 1914, bagersvend i Horsens 1968.
3: Rudolf Vagner: 1915-2001, murer og minkfarmer, se Hovedgaden 55.
4: Willy Hjalmar: 1918, gift i Aulum 1947, gartner i Østrup 1968.
Harry Frode Pedersen:
Født i Spjald 1913, død i Spjald 1996, bisat i Herning Vestre kirkegård.
Arver 16-10-1968 huset, idet de fire brødre har siddet i uskiftet bo til 15-5-1968 efter faderens død i 1963. Murer og minkfarmer sammen med broderen Rudolf. Farmen lå i marken lige syd for Hoved-gaden 4 på lejet jord, Brgd.matr.1er. Ophørte før 1990.
Gift i Brejning 1941 med Sigrid Johanne Pletbjerg: født på Pletbjerg, Sandbækvej 4 1922, død i Herning 1998.
Børn:
1: Leo: 1941-2008, handelsmand, bosat i Spjald, sidst i Herning.
2: Hardy: 1946, automobilforhandler, bosat i Herning.
3: Margit: 1953, gift, bosat i Herning.
Sigrid Johanne Pedersen:
Født i Pletbjerg 1922, død i Herning 1998.
Arver 25-6-1996, forrige ejers enke.
Malerfirmaet Husted & Clemmensen Aps, nu Malerfirmaet Arne Husted ApS:
Køber 15-2-1998.
MALERFIRMAET ARNE HUSTED ApS:
Køber 2023.
Hovedgaden 33, Vestlige ejerlav matrikel 20s:
Jens Thomsen Larsen:
Boede i Hovedgaden 31, se dér, hvorfra han udstykkede denne parcel. Brugsuddeler.
Mads Næsgaard:
Født i Røjkum 1876, død i Spjald 1953.
Køber 12-5-1938 af uddeler Jens Thomsen Larsen. Kom fra Bilring, se dér. Bygger huset.
Poul Nørrelund:
Født på Frederiksberg 1914, død i Spjald 1955.
Køber 1-8-1953 af Mads Næsgaards tre børn. Læge i Spjald, se under Hovedgaden 54.
Gift med Karen Rudbeck Dahl:
Børn:
1: Niels: 1940.
2: Elisabeth Dahl: 1942.
3: Annette: 1944.
Oskar Edvard Nielsen:
Født i Brooklyn, New York, USA 1905, død i Spjald 1984.
Køber 9-11-1955 af forrige ejers enke, uddeler ved RAG, se Stadionvej 10.
Erna Nielsen:
Født i Thyregod 1907, død i Spjald 1996.
Arver 1984, arveudlægsskøde 26-2-1993, forrige ejers enke.
Ketty Ahle Brunsgard:
Køber 26-2-1993, gift med Flemming Brunsgaard.
Steffen Brunsgaard Pedersen:
Køber 17-3-2020, forrige ejers barnebarn.
Hovedgaden 35, Vestlige ejerlav matrikel 20q:
Maren Sig Clemmensen:
Køber 20-5-1935 V matr.20c+19i af Ringkøbing Landbobank, som igen har købt disse og V matr. 19an,19s & 20n af Lorens H. Petersen, Rindum, 8-2-1934.
Henrik Sø:
Født på Ølstrupvej 8 1911, død i Spjald 2002.
Køber 28-7-1937, en parcel af V matr.20c, som han bebygger.
Hønseriejer, idet han havde hønseri vest for jernbanestationen på et areal dér. Han havde rugeri i en del af kælderen, mens resten blev anvendt til hans kones vaskeri og rulleforretning.
Gift i Lyne 1937 med Anna Nielsine Jensen: født i Østergård, Lyne 1909, død i Spjald 2001. Ved vielsen var hun franskvasker i Spjald.
Børn:
1: Dødfødt datter: 1940.
2: Helge: 1942, jurist, bosat i København.
3: Sven Ole: 1945, tandlæge, bosat i Holstebro.
4: Else Marie: 1949, farmaceut, gift, bosat i Vejle.
5: Erna: 1952, gift, bosat i Rudkøbing.
Lisbeth Agerbo & Thomas Vanting Bagger:
Køber 1-10-2000.
Thomas Vanting Bagger:
Eneejer 1-11-2002.
TVB INVEST ApS:
Køber 1-10-2012, udlejer ejendommen.
NYMARK HOLDING ApS:
Køber 1-3-2024.
Hovedgaden 36, Brejning Hovedgård matrikel 1fo:
Niels Stampe:
Født i Abildtrup, Vorgod 1883, død i Spjald 1932.
Sælger 5-8-1914 (49-212) Hovedgaden 38 til skræddermester Mads Weiss.
Han tager Brgd.matr.1fo fra Brgd.matr.1ct, se Hovedgaden 42, og bygger hus herpå i 1919.
Kirstine Marie Jensen født Overgaard: Lejer:
Født i Tim 1880, død i Borris 1955, gift 2.gang i Vildbjerg ført i Borris 1929 med Lars Østergaard Andersen, hos hvem hun var husbestyrerinde i Borris by. Hendes forældre var flyttet til Borris.
Får bevilling som detailhandler på matriklen 13-10-1924, så det må betyde, at hun har lejet sig ind i butikken på det tidspunkt. Ifølge folketælling 1925 var hun enke efter husmand Jens Jensen Kusk, død 1923, og kom fra Lønborg o.1924 og drev trikotageforretning i huset, hvor hun boede sammen med 1 datter og 1 søn og Stampefamilien.
Dorthea Marie Andersen: Lejer:
Født i Ølstrup 1891, død i Spjald 1980, se Hovedgaden 58 & 23.
Får bevilling som detailhandler på matriklen 4-11-1926, hvorfor hun må have lejet sig ind i butikken på dette tidspunkt. Hun er væk i folketælling 1930, hvor butikken tilsyneladende ikke anvendes.
Jørgen Opstrup Jørgensen:
Født på Voldbjerg Mark, No 1891.
Køber 21-7-1932, tømrermester, kom fra Rindum.
Flytter til Svalevej 5, se SK+P s.602.
Mathilde Marie Petrea Kirstine Eriksen:
Født i Astrup, Aalborg 1882, se NV matr.1b, hvor hendes mor var jordemoder, død i Marselisborg lægedistrikt, Aarhus 1948.
Køber 11-10-1933, kom fra Ringkøbing, frøken. Foto findes af hende på Egnsmuseet i album 1.
Helge Christensen:
Født i Bække 1910, død i Spjald 1961. Medlem af Brejning sogneråd.
Køber 1-9-1934, kom fra Bække. Ombygger huset med ny overetage o.1955.
Gift i Bække 1934 med Frida Degn: født i Bække 1912, død i Spjald 2003.
Børn:
1: Elo Degn: 1939.
2: Tage Degn: 1945. Efterfølger.
Frida Christensen:
Født 1912, død i Spjald 2003.
Arver 14-9-1961.
Da sønnen overtog ejendommen, fik hun vederlagsfrit ophold i overlejligheden i ejendommen med fri vand og renovation.
Tage Degn Christensen:
Født i Spjald 1945.
Køber 1-3-1974.
Gift med Anny Bilgrav: født 1948 på Mosdalvej 7, V matr.10.l.
Ophører med at drive manufakturhandel 1-2-2008, forretningen udlejes som sådan til 1-2-2011, herefter er der indrettet frisørsalon i ejendommens forretningslokale.
Hovedgaden 37, Vestlige ejerlav matrikel 19al:
Lorens H. Pedersen:
Tidligere ejer af Sdr. Søndergård, nu Rindum, beholdt en del parceller fra gården, som han solgte langs afsted.
Mads Madsen:
Født i Finderup 1898, død i Spjald 1987.
Køber 25-10-1930 parcellen af forrige ejer og bygger hus. Lillebilvognmand, udlejning af bil.
Gift i Brejning 1931 med Petra Alfrida kaldet Frida Laugesen: født i Laugesens Have, Randbæk 1910, død i Spjald 2003, se under Hovedgaden 41. Hun havde hjemmebageri i huset i en del år. Senere blev butikken først udlejet til radioforretning, sidst til Sysser Husted, der nogle år havde garnforretning m.v., før hun kom til Amalienborg.
Børn:
1: Ruth Krista: 1931, gift med postbud Frederik Elias Nielsen, Bækhus,1926-2015, Ringkøbing.
2: Jørn: 1941-2025, bankuddannet, bosat i Ringkøbing.
Bodil Margrethe Bækgaard:
Født 1928, død i Spjald 2023.
Køber 1-12-1973, indretter grillbar i forretningen februar 1974 og erstatter den med bodega Bondestuen 9-8-1975.
Gift med repræsentant Erik Bækgaard: født i Skjern 1924, død i Spjald 1993.
Søren Bækgaard:
Køber 17-1-1984, forrige ejers søn, lærer. Nedlægger forretningen.
Helle & Jens Peter Bækgaard:
Køber 25-1-2007, forrige ejers broder.
Hovedgaden 38, Brejning Hovedgård matrikel 1fd:
Mads Weis Madsen / Mads Weiss:
Født i Røjkjær, Vind 1881, død i Københavns kommune 1966. Hans far, Jens Peter Madsen, ejer Kassentoft SV matr.7 1888-1892, hvor han døde. Hans mor blev gift med eftermanden og mor til Jeppe Kassentoft. Hans mor stod fadder i København 1905 til Max Laurits Janus.
Han var skræddermester, ved vielsen i Store Kongensgade 42 i København, og i folketælling 1916 var han i København. Da han solgte, var han tilskærer hos Th. Petersens Eftf. i Maribo, han kom til Maribo i 1917 fra København, konen og sønnen kom samme år fra Spjald. Boede i Jernbanegade matr.44a til leje. Da sønnen konfirmeres i 1921 er han skræddermester.
Køber 5-8-1914 (49-212) af tømrermester Niels Stampe, Hovedgaden 36 og bygger hus på grunden.
Gift i Sct. Thomas, København 6-10-1912 med Christine Sørensen: født i Skjern 19-9-1880, død ant. før 1943 i København.
Barn:
1: Max Laurits Janus: 1905 i København Sct. Thomas, tilflyttet til Københavns
1.udskrivningskreds. Han var senere kriminaloverbetjent til
1951 og herefter kolonnechef i Hjemmeværnet. Død i Køben-
havn 1968. Familien i Spjald arvede penge efter ham.
Familien flytter til Maribo 1917. Senere til København.
Laurids Kristensen:
Født på Krogslund Mark, Gjellerup 1893, død i Spjald 1969.
Lejer butik og hus i 1917, og starter boghandel med papirvarer, tobak, cigarer, cigaretter og fotoudstyr. Hans kone passede forretningen. Han fik bevilling som detailhandler 24-4-1918.
Køber 6-8-1919 (52-939) hus og grund.
Han var baneformand ved Ringkøbing-Nr. Omme banen fra 1915 til 1933, herefter udvidede han med købmandshandel og blev heltidskøbmand, og under krigen blev Tatol flyttet fra Hovedgaden 42 herover. I 1950 blev der bygget overetage med lejlighed på huset.
Gift 1. i Brejning 1917 (ophævet 1947) med Alfrida Ottilie Petersen: født i Brænderigården 1891, død i København 1958, bisat i Brejning.
Børn:
1: Helga: 1918, gift på Fyn. Ingen børn.
2: Eva Helene: 1920. Ugift. Søn: Lars Bent Kristensen.
3: Anna: 1924-2005, gift med Kaj Frederiksen, Farum. Søn: Jørgen Frederiksen.
4: Poul Dynes Cecilius: 1926-2007, efterfølger.
Gift 2. med Kristine Petrea Sørensen: født i Horsens 1899, død i Spjald 1980.
Poul Dynes Cecilius Kristensen:
Født i Spjald 1926, død i Spjald 2007.
Køber 2-5-1964, forrige ejers søn. Han og Vera havde deltaget i forretningen siden deres giftermål i 1952. Han nedlægger købmandshandlen i 1966 til fordel for boghandel og salg af fotoudstyr og lædervarer samt Tips. Udlært hos Halfdan Kristensen, Grønbjerg købmandsforretning.
Gift i Lomborg 1952 med Vera Vejling Kristensen: født i Lomborg 1929, død i Spjald 2008.
Inga Ramsing:
Køber 1-4-1986. Viderefører boghandlen m.v. til 2014. Gift med Ole Ramsing, Fa. Ramsing.
Flemming Meldgaard:
Køber 1-10-2014.
Der er nu Blå Kors Genbrug i bygningen og udlejning af lejligheder.
Hovedgaden 39, Vestlige ejerlav matrikel 20t:
Maren Clemmensen:
Køber 20-5-1935 V matr.20c+19i af A/S Ringkøbing Landbobank. Hun var ejer af Spjald Afholdshotel. V matr.19i udgår og henlægges under V matr.20c.
Ole Snogdal Kristensen:
Køber 16-9-1946, V matr.20t, parcel af V matr.20c, ejer Spjald Afholdshotel.
Harald Ejner Clausen:
Køber 26-9-1950, elværksbestyrer.
Karen Marie Lund Hansen:
Født 1921, død i Spjald 2002, begravet i Vinding.
Køber 20-12-1958, bygger hus med damefrisørsalon, damefrisør, kom fra Hovedgaden 62.
Gift 1976 med Peder Damtoft: født i Vinding 1907, død i Spjald 2005, begravet i Vinding, se under Hovedgaden 21.
Tage Juhl Pedersen:
Født i Spjald 1941, død i Spjald 1996.
Køber 7-11-1978, hans kone, Mie Pedersen, fortsatte frisørforretningen.
Peder Randbæk Christensen:
Auktionsskøde 20-6-1986.
Snedkermester i Hovedgaden 51, se videre dér. Indretter kontor for forsikringsselskabet Alm. Brand i huset.
Agnes Hjøllund Christensen:
Skifteretsattest 12-2-1993, forrige ejers enke, som straks skøder huset til de fire børn: Bodil V. Pedersen, Jens, Jørn & Mogens Christensen.
I en kort tid 1993-94 havde Jonna Asmussen, Kærhusvej 4, børnetøjsforretning i lokalet.
Jytte Caroline Grundvad Nielsen & Tom Burgaard Madsen:
Køber 21-2-2002.
Tom Burgaard Madsen:
Eneejer 27-12-2002.
Morten Simonsen:
Køber 25-8-2005.
Hovedgaden 40, Brejning Hovedgård matrikel 1gt:
Niels Stampe:
Køber 21-12-1910 (47-164) Brgd.matr.1ct, se under Hovedgaden 36 og 42.
Nicolaj Mathias Petersen:
Køber 26-3-1919 Brgd.matr.1gt af Niels Stampe, en parcel af Brgd.matr.1ct.
Nicolaj Mathias Petersen & Carl Knudsen Clemmensen:
Carl Knudsen Clemmensen køber halvdelen af grunden af murermester Nicolaj Mathias Petersen 11-1-1928, hvorefter de to murermestre i fællesskab bygger hus på grunden, dels med beboelse, dels med udsalg af diverse kakkelovne og komfurer.
Mikael Mikkelsen Ramsing:
Køber 1-9-1931 bygning og grund af de to murermestre, se under Hovedgaden 50.
Han lader opstille et Nafta benzin anlæg foran bygningen ved Hovedvejen.
Han udlejer forretning og lejlighed 1-4-1932 til cykelhandler Jens Kr. Sørensen med forkøbsret.
Jens Kristian Sørensen:
Født i Hovedgaden 57, Spjald 1910, død i Hovedgaden 40, Spjald 1969.
Køber 28-3-1938 ejendommen. Cykelhandler.
Dan Gulf Oil opsatte en benzinstander med anlæg 10-7-1950 foran huset. Aflyst 15-12-1980.
Der blev bygget et halvtag mod syd, hvorfra Dagmar Julie Sørensen havde brødudsalg fra Brem-lands bageri. Dette blev overtaget af Bodil Bækgaard¸ til de købte Hovedgaden 37 i 1973.
Gift med Dagmar Julie Kjeldgaard: født i Hover 1911, død i Spjald 1989.
Barn:
1: Kaja Marie Kjeldgaard: 1932-2019, død i Aarhus. Gift 1950 med Hans Guldberg Lauridsen: (1930-1990).
Blandt børnene Mona Lisa gift med Harald Basselbjerg, Spjald Hotel 1975-79.
Dagmar Julie Sørensen:
Arver 12-10-1969 huset i uskiftet bo, forrige ejers enke.
Jan Kjeldsen:
Født 1958.
Lejer forretningen 21-2-1979, Køber 9-12-1980, starter Radio- og TV forretning: JK Radio & TV.
Butikken udvides flere gange i 1980 og 1984, sidst blev bageriudsalget inddraget.
Gift med Aase født 1959, børn Christian:1981, Thilde:1983 & Maria: 1985.
Familien immigrerer til Australien 29-8-1987.
Peer Roi Vestergaard & Karin Damgaard Nielsen:
Køber 16-9-1987 i lige sameje. Fortsætter Radio- og TV forretningen.
Peer Roi Vestergaard:
Eneejer fra 14-1-1994.
Spjald Tømrer- og Snedkerfirma / Flemming Meldgaard Thomsen:
Auktionsskøde 14-12-2000.
Der er nu Grillbar i sidebygningen, mens husets lejlighed er udlejet.
Hovedgaden 41 fra 2024 Svalevej 1A & 1B, Vestlige ejerlav matrikel 19ad:
Lorens H. Petersen:
Tidligere ejer af Sdr. Søndergård, nu Rindum, som havde beholdt en del parceller fra gården, som han solgte ud af.
Niels Christian Jensen:
Født i Lille Røjkum, Røjkumvej 2 1890, død i Spjald 1948.
Køber 6-12-1922 grunden af forrige ejer og bygger hus med slagtehus, slagter. Han bygger hus i øst-vestlig retning. Ugift. Se under Sandbæk matr.2i.
Flytter til Svalevej 8.
Otto Møller Jensen:
Født på Brejningvej 44 1905, død i Videbæk 1986.
Køber 9-5-1932, kom fra Nr. Nebel, slagtermester, se videre under Brejningvej 44, SV matr.2f.
Gift i Egvad 1931 med Agnes Skifter Jørgensen: født i Mellerup 1907, død i Videbæk 2005.
Børn:
1: Johanne Marie: 1933, gift 1.i Herning 1955 og 2.i Herning 1966., borgerligt.
2: Henny Tove: 1936-1998, gift i Videbæk 1957 med Hardy Nielsen, Videbæk.
Johannes Cecilius Nielsen:
Født i Finderup 1894, død i Spjald 1990.
Køber 15-11-1941, ejendom med butik og slagtehus samt vogn og bil. Han kaldes slagter. Han kom fra Bækhus, SV matr.9b, Kærhusvej 12, se videre dér.
Carl Theodor Larsen & Villiam Evald Larsen:
Vedrørende Villiam Larsen se under Hovedgaden 82.
Køber 26-6-1942 i lige sameje.
Carl Theodor Larsen:
Født i Nr. Mosegård 1906, død i Spjald 1999.
Køber 12-3-1945 broderen Villiams halvdel, slagtermester, oprindelig murer. Bygger en nord-sydgående fløj til huset langs Hovedvejen.
Gift 1. med Sigrid Dagny Larsen: 1909-1970.
Gift 2. med Frida Madsen: 1910-2004, enke efter Mads Madsen, Hovedgaden 37.
Anni Madsen fra 23-11-1990 Anni Lis Kovsted:
Køber 6-1-1989, lærer ved Spjald skole.
Cathrin & Frank Astorp:
Køber 1-1-2001. De kom fra Terslev, Haslev.
Simon Lykke Holding ApS:
Køber 1-1-2024.
Huset nedrives forår 2024, hvorefter der bygges to enfamiliehuse på grunden. Nu Svalevej 1A & 1B.
Tidligere telefoncentral:
Hovedgaden 42, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1ct:
Niels Stampe:
Født i Abildtrup, Vorgod 1883, død i Hovedgaden 36, Spjald 1932.
Køber 21-12-1910 (47-164) af gdr. Jens Graversen, Virkelyst.
Han bygger 10 fag hus langs hovedvejen med telefonstue og i 1911 byggede han tømrerværksted øst for stuehuset liggende øst-vest.
Køber 1-3-1911 (47-238) Brgd.matr.1dd af proprietær Jens Chr. Jensen, Mostrupgård, godt 15 tdr land, matrikuleret som Brgd.matr.1dd, af Brejninggaard matr.1a.
Sælger 12-7-1911 (47-362) Brgd.matr.1dd til Mads Christian Graversen, Virkelyst. Han beholdt dog så meget jord, at han i 1911 kunne opføre et cementstøberi på grunden, som han udvidede med endnu en bygning i 1915. Cementstøberiet lå bagved Kildevej 2.
Sælger 5-8-1914 (49-212) Brdg.matr1fd (Hovedgaden 38) til skrædder Mads Weiss.
Niels Stampe fik bevilling som tømrer 25-9-1914 og som detailhandler 24-6-1919.
Niels Stampe kom fra Hotellet, som han forpagtede, og hvor han bestyrede telefoncentralen, som han tog med til det hus, han opførte her på grunden. Den var startet i 1905 med 5 abonnenter. Kofoed på Brejninggaard med flere andre beboere havde allerede i 1898 formået sognerådet til at tegne fire aktier i Jydsk Telefon Aktieselskab i Århus. Centralen hed Brejning Central indtil 1919, hvor den blev omdøbt til Spjald Central, da det var svært for udenbys kunder at finde det rigtige Brejning.
I en panteobligation fra samme år kaldte han sig ”gæstgiver”, men sognerådet brød sig ikke om hans måde at drive gæstgiveri på, som man kendte fra Hotellet, så han fik ingen bevilling.
Gift i Skjern 1908 med Ane Kirstine Magdalene Pedersen: født i Assing 1887, død i Skjern 1972, begravet i Brejning.
Børn:
1: Niels: 1908 i Herborg - 1964, bygningskonstruktør, København.
2: Anna Kirstine Ragnhild: 1909-2007, gift 1932 med Kresten Laurits Sinkjær, Blæsbjerg, V matr.6, Ølstrupvej 7.
3: Kirstine Petra Oldager: 1913-2008. Sygehjælper i Skjern.
4: Carl Aage: 1914-1995, murermester i Borris, bisat i Brejning..
5: Tage Oldager: 1916-1982, ugift murerarbejdsmand, Spjald.
6: Annelise Sophie Oldager: 1926, gift i Skjern 1952 med Poul Miehs, elinstallatør, Varde.
Han flytter til Hovedgaden 36, se videre om familien dér.
Christian Peder Christiansen:
Født i Rindum 1870, død i Spjald 1950.
Køber 26-5-1919 (52-609) kom fra Hovedgaden 49, se om familien under Hovedgaden 73.
Han fortsatte med at drive telefoncentral fra huset, som han overtog 26-4-1919 fra Niels Stampe, og som hans kone stod for. Han udbyggede tømrerværkstedet med en tilbygning mod syd. Samtidig fik han bevilling som detailhandler 19-7-1929, antagelig i forbindelse med etableringen af Tatol.
Peder Vesterbye:
Født i Ølgod 1895, død i Spjald 1979.
Køber 22-4-1937, forrige ejers svigersøn. Landpost.
De fortsatte med at drive telefoncentralen, til den blev automatiseret 11-11-1968. Hans kone havde da været bestyrerinde siden 1937, men havde været med i pasningen af centralen siden 1919.
Svigerfaderen bygger syd delen af huset til i 1924 og etablerer Tatol og cykelhandel i vest enden og med en Esso benzinstander udenfor.
Han fik næringsbevis som mekaniker 19-5-1924. 1-9-1926 blev han ansat som landpostbud, hvorefter cykelforretningen blev nedlagt, og senere gik Tatol over til Laurids Kristensen, Hovedgaden 38.
Da han sælger huset til svigersønnen i 1970 er det på den betingelse, at han og hans hustru skal have livsvarig bopæl i stuelejligheden nord for indgangsdøren samt adgang til værksted, garage og have.
Gift i Brejning 1924 med Karen Christiansen: født i Hovedgaden 73 i 1904, død i Spjald 1986.
Børn:
1: Aase Vesterbye: 1932, gift 1953 med Poul Henry Mortensen.
2: Tove Vesterbye: 1940, gift 1960 med Poul Ole Mølsted, Videbæk.
Poul Henry Mortensen:
Født 1932 på Drejø. Landpost
Køber 8-1-1970, forrige ejers svigersøn.
Gift i Brejning 1953 med Aase Vesterbye, datter af forrige ejer.
Barn:
1: Ole Vesterbye: 1957.
Hovedgaden 43, Vestlige ejerlav matrikel 19n:
Valdemar Karl Kirstinus Søndergaard (Sørensen):
Født i Vestergård, Rudmose, SV matr.18 i 1890, død i Blåhøj 1961.
Køber 30-4-1913 (48-383) grunden af Lorents H. Pedersen, Rindum, tidl. Sdr. Søndergård, har bygget hus her o.1911, murermester.
Han fik myndighedsbevis på at måtte råde over sit gods, selv om han ikke var fyldt 25 år, af kong Christian X 27-8-1912.
Gift i Brejning 1910 med Mariane Kristiane Kristensen: født i Spjald smedje 1889, død i Blåhøj 1979.
Børn (født i Spjald):
1: Søren Billund: 1911 i Spjald.
2: Anders Gustav: 1915-1915.
Familien flytter til Aarhus og derfra til Blåhøj, hvor han etablerer sig som murermester.
Christian Andersen Søgaard:
Født i Skjern 1872, død i Stauning 1956. Lærer og gårdejer.
Køber 6-10-1915 (49-524), kom fra Ringkøbingvej 21, se videre dér.
Køber 18-3-1916 (50-172) Brgd. matr.1fl af købmand Vilhelm Pedersen, Spjald. Det er Hovedgaden 4, som han bebygger og flytter dertil.
Huset var udlejet til Maren Stougaard. Se Hovedgaden 50.
Oluf Frederik Viggo Larsen Scheibelin:
Født 1883 i Sct. Jakobs sogn, København, død i Vordingborg 1968, havde ellers boet i Rønne. I 1940 boede han i Skyttemarksvej 28, 1.sal, Næstved, som separeret murersvend, men opholdt sig på det tidspunkt i Tyskland.
Køber 17-5-1919 (52-698), murer.
Det fortælles, at han var god til at fremføre sangene, når der blev spillet Spjald Revy på hotellet, især når han havde fået et par genstande.
Gift i Brejning 1918 (ophævet 1946) med Karen Sørensen (Bækgaard): født i Bækgård SV matr.9 1887, død i Mejdal, Tvis 1967, begravet i Brejning.
Hendes barn:
1: Ejnar Kristian Pedersen: 1906 i Bækgård, radiotekniker i Mejrup.
Deres børn:
2: Rudolf Oskar: 1919-1920.
3: Rudolf Oskar: 1922. Murerformand i Odense.
Karen Scheibelin:
Hendes særeje på huset tinglæst 11-8-1920 (11-380). Hun ernærede sig som syerske.
Hun flyttede til Hovedgaden 24, Brgd.matr.1ey. Det fortælles, at når hun ikke kunne nå at få det lovede sytøj færdigt, låste hun døren, som om hun ikke var hjemme. Hun gik også ud og syede og havde ”øjne og ører med sig”. Flytter til Hovedgaden 24, 1929, se videre dér.
Hun boede sammen med søsteren Petrine Sørensen, som gik ud som kogekone.
Jens Damgaard, Chr. Lauridsen, Jens Sørensen & Søren Chr. Sørensen:
Køber 27-10-1926 (17-650). De to første er hendes svogre, de to sidste hendes brødre.
Fritz Heinrich Alexander Larsen:
Født i Hvirring 1874, død i Skjern 1972.
Køber 25-8-1927. Han kom fra Nr. Mosegård, Kratvej 3, se videre dér.
Han ernærede sig bl.a. som fiskehandler i byen.
Jens Knudsen:
Født i Ølstrup 1895, død på Muldbjergvej 7 i 1960.
Køber 9-6-1960, boede i Muldbjergvej 7. Se videre dér.
Astrid Johanne Knudsen:
Skifteudskrift som adkomst 28-7-1960, forrige ejers enke.
Peder Kristian Østerby Nielsen:
Køber 20-11-1962.
Ringkøbing Bank A/S:
Køber 11-5-1966 og opretter bankfilial i bygningen.
Tommy Sinkjær Thomsen:
Køber 10-3-2011.
Krog Blomster Spjald ApS:
Køber 1-5-2018. Ejerne er Hans Jørgen Olesen, Ole Ramsing & Egon Sørensen.
Blomsterforretningen flyttes 2022 først til Spjald Motor, fra 2023 til Brejningvej 2.
Egon Sørensen:
Overtager 2023 de to andres parter.
Huset ombygges til 4 ungdomsboliger 2024.
Amalienborg:
Hovedgaden 44, Brejning Hovedgård matrikel 1cu:
Simon Olrik Simonsen:
Født på Barde Hede, Vorgod 1881, død i Fiskbæk, Viborg 1966, gravsten.
Køber 12-7-1911 (47-364) af Jens Graversen, Virkelyst, men havde bygget huset i foråret 1910 i kalksandsten og med tagsten ifølge et tinglæst skadesløshedsbrev af 20-7-1901 (47-61). Det var et stort hus, hvor der efterhånden var lejligheder udlejet både i kælder og på 1.etage. I 1911 blev der bygget værksted og udhus øst for hovedhuset.
Der var brandmur mellem Hovedgaden 44 og 42.
Han var malermester med næringsbrev af 25-7-1917. Det fortælles, at han eksperimenterede i kælderen med at bygge en flyvemaskine over et cykelstel med vinger af bambusstænger, der bevægede sig som en fugl, når man trådte på pedalerne. Den om vist aldrig i luften. Han havde også et såkaldt ”Flensborg Lager” i huset med udsalg af diverse redskaber.
Han blev senere elektroinstallatør i Løgstrup og Viborg.
Gift i Vorde 1911 med Ida Marie Pedersen: født i Hjarbæk, Vorde 1890, død i Løgstrup, Fiskbæk 1940.
Børn: (født i Spjald):
1: Edmund Alva Zeaman: 1912.
2: Erik Børge Morild: 1914.
3: Maylor Lehmann Newton: 1916.
4: Signe Marie: 1918.
Han udlejede forretningen til Georg Marius Knudsen, som var isenkræmmer, og som flyttede sin forretning til moderens ejendom, Hovedgaden 50 omkring 1914. Se foto af ejendommen fra o.1912 med hans isenkram udstilling. Han fik næringsbrev som detailhandler 7-2-1907.
Bernhard August Nielsen:
Født i København 1887, død i København 1971.
Køber 21-8-1918 (52-121).
Han var barber, og cementstøber og murer Knud Kristensen har fortalt i sine erindringer - på Egnsmuseet - at han som dreng var indsæber hos ham.
Gift før 1922 med Dagmar Elisabeth Majgaard Nielsen: født i Mejrup 1900, død i Handbjerg 1948.
Børn: (nogle af dem):
1: Aksel August Nielsen: 1919 i Spjald-2001 i Udbyneder. Mor: Ugift Dagmar
Elisabeth Majgaard, tjenestepige på Brejninggaard.
2: Gudrun Majgaard: født 1922 i Rødkærsbro, Vindum, lever 2022.
3: Sigrid Majgaard: 1928-1990, født i Øster Fjordhus, Handbjerg, gift med Gustav Svendsen, Parkvej 1, Spjald.
Familien flytter til Rødkærsbro, hvor han er barbermester, og derefter til Handbjerg.
Marius Emil Marcussen:
Født i Assens 1892, død i Spjald 1955.
Køber 5-11-1919 (11-255). Han var mekaniker og fik næringsbevis som sådan 14-10-1919. Han handlede også med cykler. I 1940 handlede han også med grøntsager og kaldes gartner..
Dansk Petroleum Aktieselskab lod opstille et benzinanlæg 30-3-1933 for 20 år, men det blev først opsagt 8-9-1972 af møbelhandler John Kristensen.
Gift i Brejning 1919 med Ane Jensine Knudsen: født i Vium, Sjørslev 1895, død i Spjald 1973.
Barn:
1: Anna Oline: 1921-1996, gift med Jens Nielsen (1919-1990), Thorhuse.
I folketælling 1925 boede chauffør Mads Madsen, se Hovedgaden 33, hos dem, i den ene lejlighed boede vognmand senere rutebilejer Charles Nielsen, hvis kone Mette Marie havde fransk vask, samt sønnen Holger. I den anden lejlighed boede cementstøber Niels Kristensen med kone og otte børn.
Ane Jensine Marcussen:
Arver 16-12-1955 i uskiftet bo, forrige ejers enke.
Imellem denne bygning og Hovedgaden 48 var der bygget et halvtag, hvor skræddermester Carlo Jensen havde forretning. Han havde lejet sig ind 1-1-1955. Ophørt o.1970.
Carlo Jensen: født 1918, død i Ringkøbing 1984. Gift med Edith Valborg: født1920, død i Ringkøbing 1981.
Rasmus Madsen Møller Hansen:
Køber 11-6-1960, se V matr.12an og V matr.17c, Kroghedevej 1.
Han var slagter og boede ikke i ejendommen, men på Kroghedevej 1. Lejede lejlighederne ud.
Poul Dynes Cecilius Kristensen:
Køber 9-9-1965. Ejer i forvejen Hovedgaden 38.
I forretningen havde Sysser Husted broderiforretning.
Kathrine Vesterby Husted kaldet Sysser: født på stationen 1927, død i Spjald 2014.
John Christensen:
Køber 1-9-1971, møbelhandler i Hovedgaden 48, lægger ejendommen sammen med Hovedgaden 48 til Brejning Hovedgård matrikel 1cu+1cv.
Per Bech:
Køber 11-6-1979 sammen med Hovedgaden 48.
Videbæk Kommune:
Køber 19-9-1986 Hovedgaden 44, Brgd.matr.1cu, og nedriver bygningerne før 2000 og udlægger grunden til parkeringsplads, der senere købes af Fa. Ramsing.
Hovedgaden 45, Vestlige ejerlav matrikel 19b:
Jens Jensen:
Køber 14-9-1898 (38-254) af Mathias Mikkelsen, Sdr. Søndergård.
Jens Jensen havde bygget huset i 1897 ifølge årstallet på gavlen og skødet.
Han var snedker og flytter til Hovedgaden 73, se videre dér.
Laurids Møller Lauridsen:
Født i Kassentoft SV matr.7 i 1869, død i Skjern 1906.
Køber 8-11-1899 (39-199). Kom fra Søndergårdhus, V matr.24, se videre dér. Han var slagter.
Gift i Brejning 1894 med Ane Høj Knudsen: født i Randbæk matr.6a 1876, død i Herning 1957.
Jens Mogensen Jeppesen:
Mageskifter 11-4-1900 (39-383) med ejendommen matr.9c af Hjøllund, Ølstrup sogn.
Se videre under Kildsigvej 4, SV matr.4b, Lille Kærhus og Møllebakken 1.
Ifølge folketælling 1901 boede han med kone og to sønner i huset sammen med datteren Ane Johanne, gift med Jens Mogensen Jeppesen, og tre børn, se Spjald Mølle. De to mænd var fraværende som arbejdsmænd ved landbruget i Ølstrup. Foruden disse to hold familie boede endvidere:
Anton Pedersen:
Født i Torsted 1876, arbejdsmand, fragtkusk, han er fotograferet som kusk på dagvognen udfor Hovedgaden 76 med sin kone 1898. Kørte for Chr. Thomsen.
Gift 1. i Brejning 1897 med Sidsel Lauridsen: født i Randbæk matr.6 i 1862, død i Spjald 1905.
Børn:
1: Ane Marie Dorthea: 1897-1967, bosat i København.
2: Laura Johanne Kirstine: 1898-1978 i Ølstrup, gift i 1925 med Niels Peder Ingvard Odderbæk Nielsen,
Ølstrup. Boede i Odderbæk 1925 hos farbroderen.
Anton Pedersen gift 2. i Brejning 1906 med Marie Kathrine Thomsen: 1862.
Niels Peder Jensen:
Født i Sandbæk matr.1f 1855, død i Spjald 1904.
Mageskifter 22-7-1903 (42-184) med SV matr.15d af Gaasdal, se videre om familien dér.
Kristine Villumsen:
Skifteudskrift 5-6-1907 (45-34), forrige ejers enke. Han døde 18-11-1904.
Jeppe Jensen Jeppesen (Sundgaard):
Født i Hover 1882, død i Spjald 1966. Søn af Jens Mogensen Jeppesen.
Køber 5-6-1907 (45-35). Se SV matr.3c og SV matr.7g, Ringkøbingvej 70.
Peder Taulborg (Poulsen):
Født i Foldager, Ørre 1853, død i Spjald 1926.
Køber 3-9-1919 (52-976), han kom fra Randbæk matr.5f+30g, se videre dér.
Navnebevilling på navnet Taulborg af 15-3-1930 her i huset. På gården fra 1905.
Abelone Taulborg:
Født i Skjerk, Aulum 1856, død i Spjald 1932.
Skifteudskrift 15-3-1930, forrige ejers enke. Han døde 1926.
Anders Thorre Lauridsen:
Født Kildsigvej 8, SV matr.2d 1902, død i Spjald 1993.
Køber 12-9-1931. Kom fra Kildevej 24, arbejdsmand.
Gift i Torsted 1927 med Dagmar Amalie Nielsen: født 1904, død i Spjald 1990.
Børn:
1: Dagny: 1928, gift 1954 med købmand Erik Jørgensen, Ølgod.
2: Ingrid Marie: 1931 gift 1953 med hmd. Dinus Nielsen, Asdal, Hjørring.
3: Egon: 1934, inspektør i Brejning, gift i Videbæk 1960 med Lilly Hansen.
4: Bent Richard: 1944.
Søren Kristian Højbak Jonasen:
Køber 9-11-1989. Murermester i Spjald. Ombygger huset.
Søren Jensen:
Køber 3-8-1999.
Jette Klit Søndergaard & Tommy Søndergaard:
Køber 6-3-2006. De ejer Kildsigvej 12.
TKS HOLDING SPJALD ApS:
Køber 2-1-2018.
Huset udlejes.
Hovedgaden 48, Brejning Hovedgård matrikel 1cv:
Jens Smedegaard Andersen:
Født i Ølstrup 1888, død i Ørnhøj 1965.
Køber 15-7-1931 Brgd.matr.1cv af Bendt Husted, Sdr. Søndergård. Det drejer sig om en parcel, der kom fra Jens Graversens gård Virkelyst 31-10-1917 til sønnen Valdemar Graversen. Jens Smedegaard Andersen bygger hus på grunden, drev sadelmageri og møbelpolstring og -handel. Han kom fra Hovedgaden 58, se videre dér.
Gift i Brejning 1931 med Martine Elisabeth Jeppesen (Sundgaard): født i Rudmose 1904, død i Ørnhøj 1985.
Børn:
1: Kirsten Marie Smedegaard: 1932-1995, gift Ringkøbing Rådhus 1953 med Hans
Christian Møller (1923-1991), pedel på Spjald Skole.
2: Dora Smedegaard: 1934-2010, gift 1957 med Jørgen Sillesen, Videbæk / Ikast.
3: Kristian Smedegaard: 1936.
4: Eva Smedegaard: 1939. Gift i Sverige.
Niels Peder Pilgaard:
Køber 1-9-1963, møbelhandler, kom fra Struer. Flytter tilbage til Struer.
Poul Karlson og Jens Mastrup Andersen:
Køber 1-9-1964.
Poul Karlson var møbelpolstrer og sadelmager fra Fruens Bøge, Sanderum, svogeren Jens Mastrup var tømmersvend i Spjald, se Hovedgaden 80 og Svalevej 5.
Mellem Hovedgaden 48 og 50 var der bygget et halvtag ud med nogle værelser til udlejning.
I øverste etage havde Agnes Pedersen klinik for tandteknik gennem mange år. ”Klinikken” bestod af en gammel støbejerns tandlægestol belagt med rødt plys, som stod i hendes stue. Støbearbejdet foregik ved køkkenvasken. Hun var født i Hedeby, Skjern 1906 og døde i Spjald 1980, begravet i Skjern.
John Christensen:
Født i Krusbjerg, Ølgod 1938.
Køber 1-9-1965. Møbelhandel og møbelpolstring.
Køber Hovedgaden 44, Brgd. matr.1cu 1971 af boghandler Poul Kristensen, Hovedgaden 38 og sammenlægger Brgd.1cv og 1cu til én ejendom.
Flytter til Hasselvej 19. Ansat som regnskabsfører ved Husmandsforeningen i Hanning.
Per Bech:
Køber 11-6-1979 Brgd. matr.1cv+1cu, fortsætter med møbelhandel et halvt års tid, lejer møbelhandlen ud til Kresten Kjerulff, til han flytter til Kildevej 3 1986.
Sælger 19-9-1986 Brgd.matr.1cu til Videbæk kommune.
Carlo Ramsing:
Køber 9-12-1985 Brgd. matr.1cv og lægger ejendommen sammen med Hovedgaden 50.
Hovedgaden 49, Vestlige ejerlav matrikel 19g:
Christian Peder Christiansen:
Født i Rindum 1870, død I Spjald 1950.
Køber 4-12-1912 (48-215) V matr.19g+19h af Cecilie Jacobsen, Nr. Søndergård. Han byggede både stuehus og tømrerværksted med maskiner. Se Hovedgaden 73 om familien.
Sælger 26-1-1929 V matr.19h til Mathias Kristian Kristiansen.
Henrik Kristian Grønbech:
Født i Hvidbjerg 1884, død i Spjald 1960.
Køber 9-10-1918 (52-246) V matr.19g med værksted og maskiner, men ikke håndværktøj, idet han tilbage sælger V matr.19h til sælger. Kom fra Hovedgaden 58. Han var snedkermester og fik næringsbrev som sådan 5-7-1916. Chr. Peder Christiansen forpligtede sig samtidig til ikke at drive ma-skinbygningssnedkeri i Brejning sogn, men kun håndværksmæssig tømrerprofession med reparationsarbejde, bygningstømmerarbejde samt møbel snedkeri.
Kr. Grønbech fremstillede møbler en gros, skriveborde, soveværelser, senge. Syborde og to-baksborde. Han udbyggede maskinsnedkeriet på grunden og havde 3-4 sned-kere i arbejde. Den tilstødende grund blev brugt til materialeplads og til at fremstille spær til byggeriet. I bygningen ud mod Stadionvej var der udstillingslokale.
Sælger 27-1-1926 (16-962) V matr.19ah (Stadionvej 7) til Carl Clemmensen & Nicolaj Mathias Petersen.
Sælger 27-7-1938 V matr.19ar, en ubebygget parcel, til Laurids Graversen, Ølstrupvej 6.
Gift med Ane Kristine Kristensen: født i Ølby 1886, død i Spjald 1951. Ingen børn.
Han flytter til V matr.19h, Stadionvej 9 og senere til Hovedgaden 20, som han bygger.
Følgende bor ifølge folketælling 1940 på loftet over butikken:
Georg Verner Hans Trøiborg: 1911 i Berlin, død 1991, jord- og betonarbejder.
Gift 1932 med Karen Kirstine: 1912 i Hee, i Spjald 2000.
Børn:
1: Torkild: 1932 i Esbjerg.
2: Gurli: 1938 i Spjald.
Peder Randbæk Christensen:
Født i Hovedgaden 56 1915, død i Byskellet 50, Spjald 1991.
Køber 1-2-1946. Snedkermester, kom fra Hovedgaden 77.
Da maskinsnedkeriet blev nedlagt, blev en del af værkstedet nedbrudt, og i det tidligere udstillingslokale havde Botha fra Ringkøbing i en periode radioforretning, hvorefter Peder Christensen havde ligkistemagasin i lokalet.
Frasælger 22-8-1980 V matr.19di, Stadionvej 1, til børnene Jens, Jørn & Mogens Christensen med hver ¼ samt Bodil og Frederik Pedersen med hver 1/8. Herpå bygges et dobbelt rækkehus, Stadionvej 1 & 3 i foråret 1981.
Køber 20-6-1986 Hovedgaden 39 efter tvangsauktion 12-5-1986.
Gift i Brejning 1943 med Agnes Hjøllund Andersen: født på Viftrupgård 1020, død i Spjald 2010.
Børn:
a: Bodil Viftrup: 1945, gift Pedersen, Struer.
b: Jens Viftrup: 1951, halbestyrer i Spjald.
c: Jørn: 1957-2019, tvilling, tømmerhandler, bosat i Humlum, bisat fra Brejning.
d: Mogens: 1957, tvilling, vurderingsmand, bosat i Spjald.
Lone Bang Christiansen & Jørgen Christiansen:
Køber 2-2-1993.
Opretter butik ”Ellinor”, som forhandlede garn, kosmetik, parfume, naturpleje-produkter, hatte, smykker, lingeri og børnetøj 1-11-1997. Butikken blev indrettet i det tidligere ligkistemagasins lokale med indgang fra Stadionvej.
Katrine Vestergaard (nu Grydgaard Udh Jakobsen) & Lars Grydgaard Udh Jakobsen:
Køber 6-9-2004.
Der blev drevet frisørsalon i sidebygningen i en periode.
Katrine Grydgaard Udh Jakobsen:
Eneejer 1-4-2018.
Ramsing:
Hovedgaden 50, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1cx:
Oline Knudsen:
Født i Sønder Lygum, Slesvig 1838, død i Østergade 6, Holstebro 1922.
Køber 15-5-1912 (48-24) af Jens Graversen, Virkelyst, V matr.1ci.
Hun var enkefrue og boede i Holstebro ved købet. Hun byggede 16 fag hus langs landevejen i 1912, som brændte og blev nybygget i 1914, hvor der i begge huse var butik i nordenden. I 1912 havde hun manufakturforretning i butikken, i 1914 isenkramforretning. I en øst-vest vendt sidebygning i parcellens nordende var der både pakhus, svinesti, hønsehus og WC. Ved nyforsikring i 1914 er det Georg M. Knudsen født 16-7-1880, købmand, der skrev under i forsikringen. Han var gift med Olga: født 16-2-1881 ifølge folketælling 1916, hvor de bor i ejendommen. De blev optaget i Brejning sygekasse 15-8-1913.
Hun var bosat i Holstebro 29-8-1917, da hun dels udbetalte et lån på 4.300 kr i ejendommen dels optog et nyt på 7.000 kr i A/S Holstebro Landmandsbank, som sønnen isenkræmmer Olaf Knudsen, Holstebro var kautionist for.
Georg Marius Knudsen:
Født i Holstebro 16-7-1880, forældre modehandler Niels Knudsen & Oline Hansen.
Han var købmand i Vejle ved vielsen og havde næringsbrev som detailhandler af 7-2-1907.
Hans storebror Oluf Knud Knudsen var isenkræmmer i Holstebro.
Gift i Vejle 22-7-1905 med Olga Mariane Johansen: født i Vejle 16-2-1881.
Han startede isenkramforretning i lejede lokaler i Amalienborg, Hovedgaden 44, men flyttede forretningen til moderens ejendom omkring 1914.
Han fik næringsbrev som detailhandler 7-2-1907.
Niels Knudsen:
Murer, 32 år gl. af Struer ved vielsen i Holstebro 16-1-1876 med jomfru Oline Hansen af Holstebro, 38 år gl.
Niels Knudsen døde i Holstebro 10-6-1900, han var født 6-7-1843 i Odby, Thyholm.
Han var detaillist / galanterihandler i Østergade 82, Holstebro.
Oline Knudsen født Hansen:
Født 15-7-1838 i Sønder Lygum, Slesvig, død 4-1-1922 i Østergade 6, Holstebro.
Maren Stougaard:
Født i Ejsing 1878, død i Holstebro efter 1969.
Køber ejendommen omkring 1919. Der er ikke tinglyst nogen handel, men næste ejer har et pantebrev hos hende, og hun står som ejer af huset ved nyforsikring 14-5-1919. Butikken blev ikke anvendt i 1919.
Jens Madsen Stougaard:
Født i Handbjerg 18-5-1881, forretningsfører af Handbjerg ved vielsen,
død i Holstebro 2-1-1963, købmand, Vesterbrogade 10.
Gift i Sahl sogn 20-7-1908 med
Maren Christensen:
Født i Ejsing 29-8-1878, af Bjert ved vielsen, død i Holstebro efter 1969.
Se også Hovedgaden 43.
Hvorfor de to familier fra Holstebro pludselig optrådte i Spjald i nogle år vides ikke, men se under Hovedgaden 63 & 77.
Mikael Mikkelsen Ramsing:
Født i Bække, Andst 1869, død i Spjald 1952.
Køber 8-10-1919 (11-154). Isenkræmmer, boede i Sdr. Lem stationsby til 1925.
Han lånte 3000 kr af Jens Madsen Stougaards hustru Maren født Christensen, som skulle stå i pantet efter de 7.000 kr, der i forvejen var som gæld.
Se videre om familieforholdene og ejerforhold under Hovedgaden 86, 69 & 40.
Hans Mikkelsen Ramsing:
Født i Sdr. Lem 1895, død i Spjald 1981.
Køber 31-5-1942 ejendommen, som ” i længere tid har været beboet af køberen”, som kom med familien til Spjald i 1920! Isenkræmmer og blikkenslager.
Han får næringsbevis 10-7-1920 som detailhandler på matriklen.
Da han solgte ejendommen til sønnen i 1964 fik han uopsigelig lejekontrakt til hele tagetagen, der var indrettet til lejlighed i 1954, værkstedet og garagen, indtil Louise Ramsings død. De flyttede på Spjald plejehjem i 1975, hvorefter overetagen blev inddraget i forretningen.
Gift i Vejlby 1917 med Louise Møller: født i Daugstrup skole, Mørke 1893, død i Spjald 1984.
Børn:
1: Agnethe Camilla Mette: 1917 i Grenå -1998 i Tarm, gift med
elværksbestyrer Marinus Nielsen, Tarm (1911-1979).
2: Herdis: 1919 i Ringkøbing -efter 2002 i Sdr. Lem, gift med
bagermester Marius Kirkegaard Jensen, Sdr. Lem.
3: Henning: 1921 i Spjald-2002, blikkenslagermester i Brørup..
4: Carlo: 1926-2013, efterfølger i ejendommen.
Carlo Møller Ramsing:
Født i Spjald 1926, død i Silkeborg 2013, bisat i Brejning.
Køber 1-7-1954 halvdelen af ejendommen, køber 20-8-1964 resten.
Køber 9-12-1985 Brgd.matr.1cv, Hovedgaden 48, af Per Bech. Bygger forretningen om i 1985. Køber 1962 Vestergade 33 til privat beboelse.
Gift i Brejning 1950 med Ruth Olesen: født på Spjaldgård 1931, død i Spjald 1999.
Børn:
1: Ole: 1951, isenkræmmer og ejer af faderens forretning m.v.
2: Carl: 1955, cand. merc, økonomidirektør I Velux, Skjern, bor i Ringkøbing.
3: Bent: 1964, bankprokurist, bosat I Silkeborg.
Carlo Ramsing flyttede til Silkeborg i 2000, hvor han købte Bent Ramsings hus.
Hans erindringer findes på Egnsmuseet under husnummeret samt en DVD indtalt af Ole Ramsing.
Ramsing Holding A/S:
Køber 29-8-1988 Brgd.matr.1cv+1cx. Ejerne er Ole Ramsing & Hans Jørgen Olesen.
(Hans Jørgen Olesen er født på Spjaldgård 1948 og er morbror til Ole Ramsing).
Ejendomsaktieselskabet Hovedgaden 48-50:
Køber 6-2-2004. Samme ejere.
Ramsing Shopping Center ved Mikael Hansen:
Køber 2014 forretningen, men ikke ejendomsselskabet. Bosat på Skovbakken 8.
Spjald Mølle- og maskinsmedje:
Hovedgaden 51, Vestlige ejerlav matrikel 19o:
Christen Christiansen:
Køber 20-1-1915 (49-323) V matr.19o fra Cecilie Jacobsen, Nr. Søndergård.
Køber 23-2-1916 (50-141) V matr.19t af samme.
Han kom fra Spjald smedje, V matr.12.l, se videre dér. I efterår 1914 byggede han hus på Hovedgaden 51, og i bygningen mod vest påbegyndte han det møllebyggeri, som blev fortsat, da han solgte i 1918 og flyttede som maskinhandler til Holstebro. I folketælling 1916 betegnes han som maskinsmed med en svend og Chr. Meldgaard som maskinbygger ansat. Han flyttede året efter til Hovedgaden 59 som tømrermester.
Chr. Christiansen købte i 1913 en enkelt mølletop til en 4-vinget mølle fra Holstebro Jernstøberi, i 1914 købte han ni 4-vingede og fem 5-vingede mølletoppe, og var da jernstøberiets største kunde.
Han har udover mølleproduktionen også fremstillet andre redskaber, for efterfølgeren holdt udsalg af en del af varelageret efter overtagelsen i 1918, og det drejede sig om elektriske kværne, bredtær-skemaskiner, pigtærskere til hestegang, håndtærskemaskiner, kageknusere, rensemaskiner, plove, ajlepumper, -tønder og -spredere.
Han udbyggede værkstedet ad flere omgange, alt sammen bygget i kalksandsten, og i forbindelse med, at byen fik strøm, anskaffede han to 4 Hk elmotorer og en 2 Hk ditto.
Peder Christian Christiansen:
Født i Vorde 1889. Videre skæbne efter 1924 ukendt.
Han kom fra Holstebro til Brejning i 1913 ifølge folketælling 1921.
Køber 19-6-1918 (51-949) V matr.19o+19t, som indbefatter beboelsen på Hovedgaden samt maskinværkstedet med følgende inventar: 1 drejebænk, 2 boremaskiner, 1 smergelslibemaskine, 1 centrifugalblæsemaskine, 1 opretter, 1 båndsav, 2 elektromotorer, 1 klippemaskine, 1 ambolt, 3 skruestikker, 2 høvlebænke og 1 skæremaskine. Han kom fra Hovedgaden 60.
Han fik næringsbrev 18-6-1918 som maskinfabrikant, men kaldte sig også for møllebygger.
Han går konkurs i januar 1924. Herefter får Poul Refsgaard Pedersen & Laust C. S. Kistrup fogedudlægsskøde og skøde på V matr.19ab (15-329) og 19ac (15-330) med fabriksbygningerne, se under Stadionvej 4.
Gift i Brejning 1914 med Abelone Lauridsen: født i Gaasdal 1893.
Børn:
1: Alfred Charles: 1914 i Gaasdal.
2: Svend Aage Alexander 1917 i Spjald.
3: Agnete: 1920.
Poul Madsen:
Køber 6-2-1924 (15-355) V matr.19t af konkursboets kurator.
Fogedudlægsskøde 24-2-1928 på V matr.19o, han tidligere gårdejer i Langergårde, Muldbjergvej 7, se videre dér.
Poul Refsgaard Pedersen:
Født i Bækhus V matr.10c 1894, død i Spjald 1972.
Ugift, søsteren Katrine Marie Boutrup Pedersen (1893-1977) holdt hus for ham.
Køber 4-4-1931 V matr.19o+19t af forriges arvinger, Mads Næsgaard, Bilring og Anne Henrikke Christensen, født Næsgaard, Hover.
Køber 8-4-1936 Kistrups halvpart af V matr.19ab+19ac.
Han udskiller V matr.19t+19as og bygger hus på grunden mod nord op til fabriksbygningen på Hovedgaden 51a i 1944. Han lægger V matr.19as under V matr.19t 13-9-1952.
Ringkøbing Landbobank:
Køber 23-5-1952, V matr.19o.
Indretter filial i huset. Flytter kontoret til Hovedgaden 68 i 1972 og bygger nyt.
Arne Hedegaard Agerbo:
Køber 10-11-1983, V matr.19o + ½-del af V matr.19aq.
Har indrettet herrefrisørsalon i huset i 1972 og sad til leje til 1983. Kom fra Hovedgaden 68.
Flytter til Rindum. Udlejer huset.
Huset er sat til salg.
Hovedgaden 51a, Vestlige ejerlav matrikel 19t+19as:
Poul Refsgaard Pedersen:
Udskiller grunden V ejerlav matr.19t+19as og bygger hus her i 1944.
Jens Christian Mortensen:
Køber huset af forriges arvinger, 1 broder, 4 søstre, 1-9-1972.
Flytter til Vestergade 5 i 1979. Kom fra Sandbækvej 8, se videre dér.
Erik Madsen:
Køber V matr.19t+19as 1979 og lægger huset under Stadionvej 4 igen.
Lægeboligen:
Hovedgaden 54, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1db+1dc+1fø:
Peder Kristian Pedersen:
Født i Ringkøbing 1883, død i Spjald 1960.
Køber 8-2-1911 (47-206) Brgd.matr.1al+1ew+1ey+1db+1dc fra Spjaldgård.
Køber 16-10-1912 (48-167) Brgd.matr.1de af Niels Kr. Sørensen og Niels Chr. Søndergaard.
Han havde allerede bygget huset i 1910 med 12 fag til beboelse og butik i nordenden langs hovedgaden samt 10 fag stald og vaskehus mød øst fra stuehuset i nordskellet. Han havde jord helt ned til møllebækken og drev handelsgartneri i ejendommen, indtil han solgte den som lægebolig til For-ningen Spjald Lægebolig, og resten af jorden senere blev solgt til Virkelyst.
Det fortælles, at mureren, der skulle bygge huset (måske Jens Kr. Sørensen), ikke kunne mure vinduesåbningerne med den bue, bygherren ønskede, så det blev i stedet P. C. Pedersens fætter, murermester Niels Christian Højbjerg, Agerbæk, der blev bygmester på huset, (hans mors søstersøn).
Sælger 26-5-1919 (52-606) parcellerne Brgd.matr.1al m.fl. til Mads Chr. Graversen, Virkelyst.
Familien flytter til Brænderigården, Brgd.matr.1e i 1914, se videre om familien dér.
Foreningen Spjald Lægebolig:
Køber 28-1-1914 (11-445) Brgd.matr.1db+1dc+1fø. Der var tegnet en aktiekapital blandt byens borgere for at kunne købe ejendommen. Stationsmester Laurids Husted var foreningens formand.
Man havde allerede i 1907 nedsat et udvalg, der skulle søge at få en læge til sognet og få bygget en lægebolig i Mejeribyen. Man havde jo læge fra Videbæk, men det var, efterhånden som befolkningen voksede, en dårlig og ikke mindst befordringsmæssigt dyr løsning.
I 1892 var loven om offentlige sygekasser vedtaget, og i marts 1897 blev Brejning Sygekasse startet med ni medlemmer, hvoraf den ene på grund af kronisk sygdom i øvrigt ikke kunne følge med over, da sygekassen blev statsanerkendt samme år i maj måned. Som nydende medlemmer optoges arbejdere, husmænd, håndværkere og næringsdrivende, lavtlønnede bestillingsmænd, alle hustruer, børn under 15 år var gratis med, desuden enker og tjenestefolk. Den øvre indtægtsgrænse var sat til 1000 kr. om året. Der optoges folk over 15 og under 45 år, når de kunne vise lægeattest på et godt helbred. Man havde ret til fri lægehjælp, frit sygehusophold, 40 øre pr. dag i dagpenge udover 5.syge-dag i 13 uger, samt fri befordring til lægen, hvis man ikke selv havde hest og vogn. Man kunne ikke modtage hjælp i tilfælde af sygdom forårsaget af druk, ved kønssygdomme eller sygdom som følge af slagsmål, heller ikke, hvis man ikke selv var skyld i slagsmålet, så det var bedst at gå gennem livet med nedslagne øjne! Sognerådet vedtog i øvrigt, at man ikke kunne få bevilget kørsel til tandudtrækning.
Alligevel var det et kæmpe fremskridt i forhold til den forud gåede tid, hvor den eneste hjælp, man kunne få, var fattighjælp med alt det, det medførte.
Sognet var delt i 6 kredse, og kredsforstanderen modtog meddelelse om sygdom og anmodning om lægehjælp, udleverede sygesedler og sørgede for det videre fornødne. Den første formand, lærer Jens Lund i Hovedskolen, var også kasserer. Indskuddet var 1 kr. og så kostede det 25 øre pr. måned at være med.
Theodor Østergaard:
Født i Lyngdaa, Sæby 1867, død 1930.
Læge i Spjald 1914-1922, lejede lægeboligen.
Hans Kristian Jensen:
Født i Askov, Snesere 1890, død i Hadsund 1931.
Læge i Spjald 1922-1924.
Gift i Randers Sct. Morten 1921 med Kirsten Støvring: født i Bjergby, Borup 1895
Børn: (født i Spjald):
1: Kaj Støvring: 1922.
2: Anna Sofia: 1924.
Familien flytter til Hadsund.
Peter Langballe Iversen:
Født i Møborg 1896, død i Spjald 1941.
Læge i Spjald 1924-1941, død af blindtarmsbetændelse på Ringkøbing sygehus.
Køber 30-12-1929 ejendommen af Foreningen Spjald Lægebolig.
Gift i København 1924 med Ingeborg Elisabeth Kofoed: født i Rudolstadt, Thüringen 1898, død i Charlottenlund 1983, begravet i Brejning.
Børn:
1: Ruth: 1926-1955, gift Hansen. Urnen nedsat i forældrenes gravsted.
2: Lis Kofoed: 1930, gift Trentering, bosat i København.
Søren Marinus Hedemand:
Født i Hvilsom, Hobro 1908, død 1962.
Læge i Spjald 1941-1948.
Gift i Hammershøj 11936 med sygeplejerske Ebba Christensen: født i Hammershøj 1904.
Poul Nørrelund:
Født på Frederiksberg 1914, død i Spjald 1955.
Læge i Spjald 1948-1955.
Gift i Dalum 1937 med Karen Rudbeck Dahl: født i Vrensted 1907.
Knud Eisenhardt:
Født i Hjørring 1902, død i Aalborg 1967.
Læge i Spjald 1955-1963.
Gift i København 1931 med Anna Elisabeth Høyer-Christensen: født i Asminderød 1906.
Magnus Pedersen:
Født 1925, død i Spjald 2008.
Læge i Spjald 1964-1994. Solgte lægehuset og praksis 1-1-1994 til Spjald Lægerne.
Han byggede lægehus på en del af grunden på Østervænget 11 i 1975.
Gift i Sdr. Vinge 1951 med Gudrun Velling: født i Rønge, Ulstrup 1929, død i Ringkøbing 2015.
Gudrun var sygeplejerske i lægepraksis i Spjald i alle årene.
Hans erindringer findes på Egnsmuseet under husnummeret.
Spjald Invest ApS:
Køber 1-4-2007. Sælger fortsætter som lejer af ejendommen.
I 2010 blev haven nedlagt, og der blev bygget fem huse på grunden efter stor udgravning af Ringkøbing-Skjern Museum: ”Doktorhaven”.
Spjald Erhvervs- og Byudvikling ApS:
Køber 1-1-2012 den gamle lægebolig på Hovedgaden og lægehuset på Østervænget 11. Husene udlejes.
Spjald Tømrer og Snedker A/S:
Køber 26-1-2021 det gamle lægehus på Østervænget 11.
I 2021 blev lægehuset på Østervænget omdannet til tre lejligheder, Østervænget 11A+B+C.
Hovedgaden 55, nu Skolegade 1A-1M, Vestlige ejerlav matrikel 19e+19ap:
Peter Mørk:
Født i Hårslev 8-11-1884, død i Skanderborg 1960.
Køber 30-8-1911 (47-396) af Cecilie Jacobsen, Nr. Søndergård og bygger på grunden samtidig med naboen og med forretning med indgang fra øst. Kom fra Ølgod 1908. Skræddermester.
Gift i Lyne 1906 med Mette Katrine Jensen: født i Hegnsgård, Kærhusvej 17, 1886, død i Skanderborg 1978, gravsten.
Børn:
1: Anthon Frederik: 1906 i Ølgod.
2: Niels Karl: 1909 i Brejning Mejeriby, + i Helsingør 2002, maskinarbejder, socialdemokratisk medlem af Folketinget 1947-1971. Modstandsmand.
3: Oline Marie: 1911.
4: Ella: 1913.
Familien flytter til Skanderborg, hvor hans far, Anthon Fr. Mørch var graver ved slotskirken.
Mohr Nielsen Mohrsen:
Født i Nørhede, Nr. Omme 1880, død i Nr. Omme 1960. Gårdejer.
Køber 1-12-1915 (49-577).
Lejer huset ud til søsteren Mariane Nielsen Mohrsen: født i Nørhede, Nr. Omme 1885, død i Nr. Omme 1917. Boede i Spjald, men døde hos forældrene i Nørhede, ugift. Hun havde mode- og broderiforretning og forhandlede dame- og børnehatte, ligesom hun moderniserede ældre hatte.
Else Søndergaard:
Født i Sdr. Søndergård 1872, død i Spjald 1954.
Køber 26-9-1917 (51-302), modehandlerinde. Hun fik næringsbrev som detailhandler 12-11-1917.
Ringkøbing Landbobank skal efter sigende have haft kontor her fra 1918, til kontoret blev flyttet til Hovedgaden 60 i 1926.
Rudolf Vagner Pedersen:
Født i Spjald 1915, død i Spjald 2001.
Køber 16-9-1939, murersvend, minkavler. Se under Stadionvej 10, V matr.19u.
Gift i Lønborg 1939 med Kamma Nygaard: født i Nr. Vium 1917, død i Spjald 2012.
Børn:
1: Kurt Nygaard: 1940-2017, kontoruddannet, bosat i Videbæk.
2: Orla Nygaard: 1942.
3: Bent Nygaard: 1948.
Familien flytter til Spjald Afholdshotel, Hovedgaden 70.
Ole Snogdal Kristensen:
Født i Brunsgård, Nr. Omme 1899, død i Vildbjerg 1991.
Køber 10-2-1947, kom fra Spjald Hotel. Se også Store Højmose, Randbæk matr.3.
Familien flytter til Ølgod og derfra til Vildbjerg.
Poul Allan Mølsted (Nielsen):
Født i Smedjen, V matr.12e 1915, død i Spjald 1997.
Køber 25-11-1947, smedesvend i Koustrup, Velling ved vielsen, fra o.1937 hos sin far.
Køber 27-2-1953 V matr.19ap fra snedker Laust C. S. Kistrup på den betingelse, at denne parcel aldrig må overdrages til Poul Refsgaard Pedersen.
Han indretter slikbutik og cafe i forretningen, som hustruen og datteren Bentha stod for.
Gift på Ringkøbing Rådhus 1935 med Jørgine (Gine) Pedersen: født i Ringkøbing 1913, død i Spjald 1990.
Børn:
1: Rosa Elin: 1935 i Velling, død i Sdr. Felding 2008, gift 1955 med Poul Egon Hulgaard Christensen, barber og frisør, Sdr. Felding.
2: Bentha Erna: 1937-1988, død hos forældrene, ugift.
Rosa Elin Mølsted Christensen:
Skifteretsattest 15-6-1998, forrige ejers datter.
Villy Brogaard Olesen:
Køber 15-6-1998, entreprenør i Spjald.
Spjald Erhvervs- og Byudvikling Aps ved Hans Jørgen Olesen og Henning Bredahl Thomsen:
Køber 28-9-2001 V matr.19e. Ifølge lokalplan af 9-10-2000 må der bygges en to etages ejendom på arealet.
Ejendomsselskabet Spjald ApS ved Svend Pedersen Pape, Hals:
Køber 12-9-2005, samt V matr.19ap af Villy Brogaard Olesen, river bygningerne ned på Hovedgaden 55-59 og bygger lejlighedskompleks med 12 lejligheder, Skolegade 1A-1M.
Hovedgaden 56, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1da:
Christen Christensen:
Født i Randbæk matr.6k 1884, død i Spjald 1972.
Køber 4-10-1912 (48-165) af tømrer Christian Peder Christiansen, Hovedgaden 58. Huset var på dette tidspunkt bygget i cementsten med stentag og forretning i norden-den. Sælger må bruge ejendommen til 1-12.
Han får næringsbevis som detailhandler uden ret til brændevinshandel 24-1-1914. Urmager. Han var urmager i Borris ved vielsen, boede som lejer i Hovedgaden 58 i 1912 ifølge et gammelt fotografi. Han handlede også med musikinstrumenter, motorcykler og cykler.
Gift i Herborg 1912 med Maren Letager: født i Vorgod 1874, død i Spjald 1972. Søster til murermester Letager, der byggede Væggerskilde kirke 1916.
Børn:
1: Laurids Letager: 1913 i Hovedgaden 56.
2: Peder Randbæk: 1915-1991, tømrermester i Spjald.
Familien bor i huset i 1916 og 1921 ifølge folketælling 1916 og 1921, begge fra november måned, antagelig som lejere, så familien flytter nok til Hovedgaden 81 i forbindelse med Peder Thomsens køb af huset sidst i 1921.
Gdr. N. Chr. Søndergaard, tømrer Chr. P. Christiansen, købmand Niels Mosgaard Sørensen, husmand Peder Christensen & skomager Mads Lauridsen:
Køber 18-10-1916 (50-561) ejendommen. De fem overtog ejendommen for gælden heri, Kr.5.900.
Huset var udlejet til:
Anton Peder Charles Nielsen begyndte i Spjald i 1920 med at drive cykel- og lillebilforretning. Han fik næringsbrev som detailhandler 20-12-1920 og 1-4-1921 som mekaniker, mens han boede i Hovedgaden 56. Han flytter til Amalienborg, Hovedgaden 44 o.1922, se videre dér.
Peter Thomsen:
Født i Randbæk matr.4g 1888, død i Spjald 1948.
Køber 28-12-1921 (13-29) ejendommen af de fem ovennævnte.
Han drev vognmandsforretning med både lastvogn og lillebil. Hans kone havde uldvarehus i forretningen. Han fik næringsbevis som detailhandler 10-12-1921 på matriklen.
Gift i Brejning 1928 med Andrea Kristensen: født i Væggerskildevej 24 1890, død i Spjald 1960.
Børn:
1: Laurids Eigil: 1930, bosat i Kastrup, ejendomsmægler.
2: Thomas Randbæk: 1932-1932.
Andrea Thomsen:
Arver 23-9-1948, forrige ejers enke.
Thora Nybo Pedersen født Knudsen:
Født i Odby 1915, død i Spjald 1989, begravet i Finderup.
Enke efter Anthon Nybo Pedersen (1905-1959), Finderup.
Hun havde brødudsalg i forretningen, vist nok med brød fra et Skjern bageri.
Køber 1960 af eneste arving ejendomsmægler Laurids Eigil Thomsen, Kastrup.
Willy Juul Madsen:
Født Nysogn 1936, død 2011, begravet i Nr. Omme. Chauffør hos vognmand Laurids Husted.
Køber før 1977.
Gift med Anna Kirstine Christensen: født i Sdr. Lyngvig, Holmsland 1944, død i Spjald 2014, begravet i Nr. Omme.
Anna Kirstine Madsen:
Køber 6-1-1983, forrige ejers hustru.
Andreas Mortensen:
Køber 1-7-2014 af afdødes arvinger, udlejer huset.
Hovedgaden 57, nu Skolegade 1A-1M, Vestlige ejerlav matrikel 19f:
Jens Christian Nielsen:
Født i Sdr. Lem 1860, død i Hovedgaden 24, Spjald 1923, gravsten.
Husmand i Hatkærhus, Røgind, Sdr. Lem, Holstebrovej 115. Flytter til Spjald i 1911.
Køber 30-8-1911 (47-395) af Cecilie Jacobsen, Nr. Søndergård. Han bygger den nordlige del af huset med brandmur til den sydlige del og med forretning med indgang fra øst i forbindelse med købet af grunden. Han var arbejdsmand, men konen og døtrene har antagelig brugt forretningen i forbindelse med syningen. Han og konen flytter i 1917 til Hovedgaden 24.
Gift i Sdr. Lem 1883 med Else Marie Nielsen: født i Kleve, Nysogn 1864, død i Spjald 1940.
Børn:
1: Ane Marie Nielsine Christine: 1886-1971, syerske, ejer af huset.
2: Ingeborg Lauridsine Marie: 1888-1952, ugift syerske i Hovedgaden 57.
3: Ivarsine Christine: 1891-?, gift med væver Simon Kristian Pedersen, Kolding, efter 1923 Svendborg.
4: Laura Andrea: 1894-1957, gift i Sdr. Lem 1918 med Valdemar Viggo Graversen: født i Blæsbjerg V matr.6c 1895,
død i Lindevej 10, Spjald 1980, husmand i Hatkærhus, Røgind, sidst bosat i Spjald, begravet i Brejning.
5: Alvilda Lauridsine: 1896-1963, gift i Sdr. Lem 1917 med Mads Kristian Graversen: født i Blæsbjerg V matr.6c 1889, død i Spjald 1972, ejer af Virkelyst, Spjald, se Brgd. matr.1al, Østervænget 8.
6: Augusta Ottomine Kirstine: 1889-?, se videre under Hovedgaden 59.
Marie Sørensen (Ane Marie Nielsine Christine Nielsen) & Ingeborg Lauridsine Marie Nielsen:
Født i Hatkærhus, Sdr. Lem 1886, død i Spjald 1971 & født sst.1888, død i Spjald 1952, ugift.
Køber 19-12-1923 (15-215) af moderen i uskiftet bo af samme dato, forrige ejers døtre.
Marie og søsteren Ingeborg ernærede sig ved syning, ”Sypigerne” kaldet.
Marie Nielsen gift i Sdr. Lem 1909 (ophævet 1916) med urmager Mads Sørensen: født i Borris 1880, død i Nr. Nebel 1945. Se under Hovedgaden 69. Han var gift igen, se under stamtavler.
Barn:
1: Jens Kristian: 1910-1969, cykelhandler i Hovedgaden 40, Spjald, se dér.
Marie Sørensen og Børge Marinus Sørensen:
Han arver mosteren Ingeborg Nielsens halvdel 23-5-1952, se under Hovedgaden 59.
Mads Vesterby Nielsen:
Født i Røjkum V matr.15c, Muldbjergvej 14, død i Spjald 1978, se videre under gården.
Køber 23-5-1952.
Gerner Husted:
Født 1935, død 2003 i Kærhusvej 2d, SV matr.12, se videre dér.
Køber huset af de øvrige otte arvinger 27-2-1979. Udlejer huset.
Spjald Erhvervs- og Byudvikling Aps ved Hans Jørgen Olesen og Henning Bredahl Thomsen:
Køber 28-9-2001.
Ifølge lokalplan af 9-10-2000 må der bygges en to etages ejendom på arealet.
Ejendomsselskabet Spjald ApS ved Svend Pedersen Pape, Hals:
Køber 12-9-2005, river bygningerne ned på Hovedgaden 55-59 og bygger lejlighedskompleks med 12 lejligheder, Skolegade 1A-1M.
Hovedgaden 58, Brejning Hovedgårds ejerlav 1cø+1da:
Christian Peder Christiansen:
Født i Rindum 1870, død i Hovedgaden 42 1950.
Køber 1-2-1911 (47-204) Brgd. matr.1cø+1da, ubebyggede parceller, fra Spjaldgård.
Sælger 16-10-1912 (48-165) Brgd.matr.1da til urmager Christen Christensen, Hovedgaden 56.
Andreas Munksgaard Knudsen:
Født i Borbjerg 1880, død i Rødovre 1944 fra Gentofte Amtssygehus, gift, aldersrentenyder.
Køber 30-7-1913 (48-472) Brgd matr.1cø, ubebygget parcel.
I folketælling 1901 var han tømrerlærling i Borbjerg.
Han var tømrer og byggede hus på grunden, 10 fag mod Hovedgaden med butik i nordenden, 5 fag fra butikken mod øst med værksted vaske- og brændselshus samt et stort overværelse, hvor han indrettede fotoatelier med store vinduer mod nord og i taget, så man fik det rigtige lysindfald til at fotografere ved. Gulvet blev malet hvid- og sorttavlet, hvilken bemaling fandtes under gulvtæpperne, til ombygningen i 2020, hvor tagvinduerne blev fjernet og nordvinduerne gjort mindre. Der findes en del glasnegativer og billeder fra ham på Egnsmuseet med fotografnavnet A. Munksgaard. De antagelig ældste billeder er to billeder taget af urmager Christen Christensen dels foran forretningen, som han lejede, til hans eget hus var bygget ved siden af, dels ved en port i sidebygningen samt et bryllupsfoto af Kirstine og Anders Randbæk, der blev viet i Brejning 12-12-1913. Der er flere fotografier fra Spjald og af Vesterbækgård fra 1915.
Henrik Kristian Grønbech:
Født i Hvidbjerg 1884, død i Spjald 1960.
Køber 11-8-1915 (49-473) Brgd.matr.1cø. Han overtog samtidig det fotografiske ateliér i ejendommen med alt inventar, herunder fotografiapparatet med objektiv m.m. Grønbech udstedte samtidig et skadesløshedsbrev, hvori rekvisitterne gennemgås nøje:
1 fotografi apparat med objektiv mrk. Kosmus 18,24 cm, Tokus 5,5 med Grudnerlukker, 3 baggrunde, 1 bord og 1 stol, hvidlakeret og kugledrejet, 1 rørstol, 4 blomsterstativer, 1 baggrundstæppe, 1 konsolspejl med fod, 2 svenske stole, 1 satinér maskine, 5 firkantede skåle, 1 gummiglitter, 1 demant, 1 udhængsskab, 1 mørkekammer lampe, 1 pladestativ, 1 vægt med lodder, 3 beskærerglas, 1 udskylnings apparat, 1 forstørrelses apparat.
Han lejede fotoatelieret ud til fotograf:
Peder Nielsen Morsing:
Født i Nissum, Åsted sogn, Viborg amt 1888, død i Københavns kommune 1969.
I folketælling 1916 boede til leje hos Jens Graversen i Virkelyst som ”fotograf, nybegynder”. Han flytter fra Spjald inden folketælling 1921, og fra hans tid har vi
stolen med kugledrejede ben, en anden stol samt en mængde glasnegativer, hvoraf det er lykkedes at få navne på nogle.
I en annonce bag på en regning fra Niels Stampe fra 1920 står der: P. N. Morsing. Fotografisk Ateliér, Spjald St. Fint udførte og holdbare billeder i alle størrel-
ser. Udefotografering besørges på bestilling. Ældre billeder omfotograferes og forstørres smukt og billigt.
Henrik Kristian Grønbech flytter til Hovedgaden 49.
Theodor Andersen:
Født i Ravsted 1860, død i Spjald 1931.
Køber 8-10-1919 (11-160) Brgd.matr.1cø. Familien kom fra Ølstrup Afholdshotel. Han var træ-handler. Han fik bevilling som detailhandler 14-10-1919. Alle børn er født i Lille Hjøllund, Ølstrup. Han fortsatte træhandlen. I en periode havde sønnen Jens saddelmagerværksted hos faderen og datteren Dorthea havde manufakturhandel.
Gift i Velling 1884 med Marie Kirstine Jensen: født i Velling 1858, død i Spjald 1930.
Børn: (de havde 14 børn, her medtaget dem, der havde tilknytning til Brejning sogn):
1: Mette Marie: 1885-1965, gift med Søren Peder Kristensen, Hovedgaden 88, Spjald.
2: Trine Kristine: 1885-1969, gift med Niels Mosgaard, Hovedgaden 60, Spjald.
3: Jens Smedegaard: 1888-1965, saddelmager, Hovedgaden 46, Spjald.
4: Dorthea Marie: 1891-1980, manufakturhandler i Spjald og Kjellerup. Se Hovedgaden 36.
5: Peder Martin: 1895-1941, husmand i SV matr.7b, Ringkøbingvej 49.
6: Johannes Filskov: 1902-1962, købmand i Vorgod, gift 1931 med Anna Christina Andersen: fra Ravnsbjerg NV matr.1, Brejning.
Martin Andersen:
Født i Vesterager, Stadil 1901, død i Spjald 2000.
Køber 9-12-1929. Han fik tilladelse til detailhandel 18-12-1929. Han købte forretningens inventar, som bestod af en disk, 1 vinduesskab, 1 pult, varereoler, 1 symaskine samt værktøj og småredskaber. Fortsætter træhandlen og solgte og reparerede samtidig cykler. Nedlagde forretningen 1-7-1965, hvorefter han fortsatte med sygekassekontor indtil 1972. Hans kone havde damefrisørsalon i en del af butikken fra før vielsen.
Gift i Vium 1931 med Marie Margrethe Breum Andersen: født i Vium 1909, død i Spjald 1993.
Barn:
1: Ellen Margrethe: 1945-1999, gift i Års, nedsat i forældrenes gravsted.
Lars Oluf Faurholt Mikkelsen & Ellen Saaby Mikkelsen:
Han født i Ølstrup 1934, død i Spjald 2016. Hun født 1936. Bosat i Spjald 2022.
Køber 7-2-1996 i lige sameje. Kom fra Vesterbækvej 2.
Gert Brogaard Olesen:
Køber 31-10-2016 af Ellen Saaby Mikkelsen.
Lone Gildberg:
Køber 1-6-2020. Ombygger overlejligheden til udlejning.
Hovedgaden 59, nu Skolegade 1A-1M, Vestlige ejerlav matrikel 19d+19x:
Karen Marie Andersen:
Køber 11-1-1911 (47-184) af Julius Andersen, Sdr. Søndergård, V matr.19+20, som hun byggede i efteråret 1910 ifølge forsikringsprotokollen. Der var to lejligheder i huset med fælles indgang i midten. I 1911 boede hun her med datteren Ane i den ene lejlighed og Maren Christiansen fra smedjen med sin mand Jeppe Madsen, senere Ørnhøj, i den anden lejlighed. De to kvinder ernærede sig ved syning. Hun boede antagelig i den sydlige lejlighed i 1916.
Køber 23-2-1916 (50-142) V matr.19x af Cecilie Jacobsen, Nr. Søndergård.
Hun var sypige, men fik bevilling som høker 24-10-1910 og handlede med viktualievarer og pålæg i en forretning i nordenden af huset. Der blev bygget udhus med vaskehus, WC og brændselsrum vest for stuehuset ud mod senere Skolegade. Tilladelsen til brændevinshandel blev opsagt 16-2-1914.
Hun kom fra smedjen i Spjald, se V matr.12.l, se videre dér.
Søren Kusk Sørensen:
Født i Nr. Vium 1888, død i Spjald 1920.
Køber 8-3-1916 (50-179) V matr.19d+19x..
Køber 12-3-1919 (52-584) V matr.19ø af Cecilie Jacobsen, Nr. Søndergård.
Bevilling som høker og viktualiehandler 14-6-1916. (Kaldet ”Søren Fedt”). Han var mejerielev på Brejning-Muldbjerg Andelsmejeri i 1911.
Gift i Brejning 1918 med Augusta Ottomine Kirstine Nielsen: født i Hatkærhus, Sdr. Lem 1899, hun er frasepareret i 1923 og bosat i Egedal, Vinderup, se Hovedgaden 57. Hun må være død efter 1969.
Barn:
1: Børge Marinus: 1918-1997, væver, bosat i Skjern. Opdraget hos mosteren Marie Sørensen, Spjald.
Hun gift 2. i Brejning 1921 med Kristian Julius Sandahl: 1899-1974, landmand i Nr. Omme ved vielsen, arbejdsmand i Spjald 1922, sidst i Herning, død dér. Separeret i 1923. Ophævet 31-8-1932.
Barn:
2: Alf Edvin Louis: 1922-2014, bosat i Hurup, Thy. I folketælling 1940 boede han
hos Johannes Bojsen og familie i Asp, Asp-Ølby sogn.
Hun gift 3. på Københavns Rådhus 26-11-1932 med Frits Søren Poulsen Roesdahl: 1878 i Sct. Stefans sogn, København, død 1954 på Bispebjerg hospital fra Slotsher-rensvej 30, Vanløse. Handelsmand, 3. ægteskab. Begravet på Bispebjerg kirkegård.
Børn:
3: Egon Ejvind Roesdal: 1928 på Viksøvej 71, Husum, København. Død 1982.
4: Leo Angelo Roesdal: 1930 på Viksøvej 71, Husum, ejendomsmægler. Død 2016 i Korsør, gravsten på Korsør kirkegård.
5: Lissie Roesdal: 1933 på Slotsherrensvej 21, Vanløse.
6: Dagny Roesdal: 1934 på Slotsherrensvej 21, Vanløse.
Augusta Ottomine Kirstine Sørensen:
Skifteudskrift til at sidde i uskiftet bo 9-2-1921 (12-315), forrige ejers enke.
Jakob Bernhard Pedersen:
Født i Velling 1872, død i Vorgod 1947, begravet i Velling, gravsten, ugift.
Køber 30-3-1921 (12-442). Han var slagter og kom fra Esbjerg.
Bygger slagtehus og hestestald til vestenden af udhuset og omdanner forretningen til slagterforretning.
Han skilte V matr.19ø fra i 1924 og byggede hus med slagtehus her, Skolegade 3.
Karl Kristian Kristensen Meldgaard:
Født i Skærsø, Dråby 1882, død i Esbjerg Vor Frelser 1949.
Køber 19-3-1919 (52-588 V matr.19æ af P. C. Christiansen.
Fogedudlægsskøde 30-1-1924 (15-327) på V mart.19d+19x.
Sælger 13-2-1924 (15-358) V matr.19æ til Sigrid Kristensen (Kistrup), Stadionvej 8.
Sælger 22-9-1926 (17-565) V matr.19d+19x til Jens J. Andersen, Jens Chr. Petersen & Kr. Højmose.
Køber 21-6-1930 V matr.19d+19x tilbage fra de tre ovennævnte. Tvangsauktion 26-5-1933.
Han var tømrermester, kom fra Vorgod til Spjald i 1915, boede, inden familien ankom i 1916, hos maskinsmed Chr. Christiansen, Svalevej 6, boede antagelig med familien i den anden lejlighed i huset V matr.19d i 1921, hvor han var arbejdsløs tømrersvend. Han fik næringsbrev som tømrer 4-3-1929.
Familien flytter til Esbjerg i 1936.
Gift med Mariane Vilhelmine Dagmar Jørgensen: født i Vildbjerg 1888, død i Esbjerg 1957.
Børn:
1: Nielsine: 1906-1999, født i Vorgod, gift 1928 med Marius Sand, Brejning og Næsbjerg, snedkermester. Se Nr. Søndergårdsvej 1.
2: Anne Margrethe: 1907-1994, født i Viborg Domsogn, gift 1931 med Niels Julius Lauridsen, Lille Sandbæk.
3: Eigil Henry Niels: 1909-1993, født i Viborg Domsogn, død i Spjald.
4: Helga Vagny: 1910, født i Rimmerhus, Vorgod
5: Harry Haubard: 1912, født i Rimmerhus, Vorgod.
6: Olga Lydia: 1914, født i Fjelstervang, Vorgod.
7: Vagner Manfred: 1917, født i Spjald.
8; Anker Buck: 1919.
9: Niels Jørgen: 1921.
10: Gunnar: 1923-2011, Sædden, Esbjerg.
11: Thorkild: 1924.
12: Margit Magna: 1926.
13: Elith: 1929.
Beboere af den anden lejlighed i huset: 1925 og 1930:
Niels Kristian Aas Clausen:
871 i Brejning, fyrbøder i 1925, smed i 1930. I 1921 boede familien hos Marie Sørensen i Hovedgaden 57, hvor han var arbejdsløs maskinsmed. Har fremstillet
billedrammer i kobber og pynteting i kobber, som findes på Egnsmuseet. Boede senere i Amalienborg. Død i Spjald 1941.
Gift i Faster 1905 med Kirsten Jakobsen: 1883 i Hee, død i Korsør 1958.
Børn:
1: Anna Katrine: 1906 i Faster, gift 1931 med Ejnar Justesen, Korsør.
2: Abelone: 1908 i Faster.
3: Gerda Elisabeth: 1913 i Rækker Mølle, Hanning.
4: Viktor: 1916 i Rækker Mølle, Hanning.
5: Eva Kirsten: 1918 i Spjald.
6: Tage Aas: 1921 i Spjald.
Eigil Henry Niels Kristensen Meldgaard:
Født i Viborg 1909, død i Spjald 1993.
Fogedudlægsskøde 30-4-1936 på ejendommen. Beboer hele ejendommen. Tømrermester. Han indrettede aftenskole for håndværkselever ovenpå værkstedet.
Gift 1. i Videbæk 1936 med Anna Pedersen, født i Birkmosehus, Herborg 1909, død i Spjald 1952.
Barn:
1: Eva: 1937, gift 1960 med Kristian Husted, Birkmosehus, Videbæk.
Gift 2. i Aalborg Vor Frue 1954 med Tove Ellinor Ladefoged Pedersen, født i Gudumholm, Gudum 1924, død i Gentofte 2018, urnen nedsat i Brejning.
Børn:
2: Inge Merete: 1956, bosat i Gentofte.
3: Niels: 1963, bosat i Gentofte.
Tove Ellinor Ladefoged Meldgaard:
Arver 1993, forrige ejers enke.
Spjald Erhvervs- og Byudvikling Aps ved Hans Jørgen Olesen og Henning Bredahl Thomsen:
Køber 28-9-2001. Ifølge lokalplan af 9-10-2000 må der bygges en to etages ejendom på arealet.
Ejendomsselskabet Spjald ApS ved Svend Pedersen Pape, Hals:
Køber 12-9-2005, river bygningerne ned på Hovedgaden 55-59 og bygger lejlighedskompleks med 12 lejligheder, Skolegade 1A-1M.
Hovedgaden 60, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1cz+1cæ:
Bodil Kirstine Graversen:
Født i Blæsbjerg 1863, død i Silkeborg 1934, se Møllebakken 1.
Køber 28-1 læst 13-9-1911 (47-401) Brgd. matr.1cz+1cæ fra Spjaldgård. Hun beholder de to grunde ubebyggede, indtil hun sælger dem henholdsvis i 1915 og i 1926.
Peder Christian Christiansen:
Født i Vorde 1889.
Køber 5-5-1915 (49-396) Brgd.matr.1cæ af Bodil Kirstine Graversen, Silkeborg.
Møllebygger. Bygger 11 fag hus langs hovedvejen med beboelse i sydenden og møllebyggerværksted i nordenden.
Familien flytter til Hovedgaden 51, se videre dér.
Peter Eriksen:
Født i Randers Sct. Mortens sogn 1853, død i Ringkøbing 1939.
Køber 26-3-1919 (52-610). Kom fra Videbæk. Se endvidere under Hovedgaden 72 & 75 samt NV matr.1b om hans familieforhold m.v. Han var manufakturhandler.
Niels Christian Søndergaard:
Født i Muldbjerg, Hover 1866, død i Spjald 1940.
Køber 10-11-1926 (17-681). Kom fra Sig, Hovedgaden 1 / Blomstermarken 2.
Køber 10-11-1926 (17-682) Brgd.matr.1cz af Bodil Kirstine Graversen, Silkeborg.
Han blev bestyrer for Ringkøbing Landbobank, Spjald Afdeling, og indrettede kontor i butikken nord for indgangsdøren. Banken startede filial i Spjald i 1918, lukkede i 2014.
Gift med Ane Marie Mathiasen: født i Sdr. Søndergård 1869, død i Spjald 1958. Ingen børn.
Ane Marie Søndergaard:
Overtager boet 1-3-1940, forrige ejers enke.
Henry Jensen:
Født i Bording 1917, død i Spjald 1975.
Køber 21-10-1953, han var vognmand i Spjald.
Gift i Væggerskilde 1947 med Inger Randbæk: født i Randbæk, Væggerskildevej 16, 1920, død i Spjald 1999.
Børn:
1: Else Kristine Randbæk: 1948.
2: Ketty Kirstine Randbæk: 1958.
3: Mourids: 1960.
Anders Søndergaard Arnberg Kristensen:
Født i Opsund, Ringkøbingvej 52, 1947, død i Spjald 1982.
Køber 9-4-1976 af afdødes enke, Inger Jensen. Mekaniker.
Gift med lærer ved Spjald Skole Mette Marie Kristensen.
Mette Marie Kristensen:
Arveudlægsskøde 7-6-1983, forrige ejers enke med fællesbørnene Bo & Jan Arnberg Kristensen.
Udlejede huset i mange år til Peter Sørensen, ”Peters Bogshop”, indtil hans død i 2015, hvorefter huset blev revet ned i 2016.
Bo Arnberg Kristensen:
Køber 7-1-2015, forrige ejers søn.
Emil Kamp Holding ApS:
Køber 1-1-2022, medejer af Spjald Tømrer og Snedker A/S.
Hovedgaden 61, Vestlige ejerlav matrikel 12m+12n, nu V matr.12n:
Mads Lauridsen:
Født i Randbæk matr.4 1865, død i Spjald 1934.
Køber 13-9-1893 (34-593) V matr.12m+n af Peder Astrup Jakobsen, Nr. Søndergård.
Sælger 12-7-1916 V matr.12m (50-390) til Hans Mosgaard Sørensen, se NV matr.2.
Han kom fra Kirkebyen, hvor han i Kampstedet havde drevet skomagerværksted siden 1891. Han byggede hus på V matr.12m, Hovedgaden 63. Han havde næringsbevis som skomager fra 11-11-1890. Huset indeholdt beboelse, værksted og butik.
Anna Vanting (se Hovedgaden 69) fortalte i 1976, at man i hendes barndom sagde om ham, der var ugift: ”Laursen - han går med æ klok i æ lom å venter på æ pier ska kom”.
Efter salget af V matr.12m byggede han skomagerforretningen på V matr.12n.
Gift i Brejning med Maren Olesen: født i Randbæk matr.8 1881, død i Spjald 1962.
Børn:
1: Johanne: 1920-1993, død i Herning, begravet i Brejning.
2: Kirstine: 1922-2013, død i Spjald. (”Søster Skomager”).
Maren Lauridsen født Olesen:
Skifteretsattest 14-8-1934 på V matr.12n, forriges enke, fortsatte med at drive skotøjshandel i forretningen samt reparationer ved en ansat svend.
Køber 23-8-1946 V matr.12cd af Medom Søndergaard Jacobsen, Spjald.
Sælger 21-12-1960 V matr.12cd til Luthersk Missionsforening, afdeling i Jylland, Skjern.
Johanne & Kirstine Lauridsen:
Skifteretsattest 29-11-1963, forrige ejers døtre, skotøjsforretningen fortsættes.
Kirstine Lauridsen:
Skifteretsattest 11-5-1994 på afdøde søsters halvpart. Forretningen er nedlagt.
Michael Glundal & Amy Liat Glundahl:
Køber 16-6-1994.
Åbner blomsterbutik i forretningen.
Grethe Tønning Sørensen & Gunner Lund Sørensen:
Køber 12-6-1998.
Åbner dame- og herrefrisørsalon i forretningen, Spjald Hår. Flytter til Herning.
Tina Bay Jensen:
Køber 1-2-2024.
Fortsætter frisørsalonen under navnet Tina Bay.
Hovedgaden 62, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1cq+1lm:
Karl Knudsen:
Født i Hover 1857, død i Spjald 1926.
Køber 14-10-1908 (46-9) af Carl Chr. Junge, Spjaldgård og bygger 12 fag hus på grunden. Han kom fra Bækhus, Kærhusvej 12, se videre dér om familien og slog sig ned som malermester. De syv sydligste fag var beboelse, de 5 nordligste værksted.
Familien flytter til Hovedgaden 26, Brgd.matr.1ex.
Andreas Nordestgaard Nielsen:
Født i Ringkøbing 1887, død antagelig efter 1969 i København.
Køber 30-4-1913 (48-389), malermester, vognlakerer, næringsbrev 23-9-1914.
Han forsynede huset med en kvist mod vest i 1914, og i 1916 byggede han malerværksted i en bygning øst for stuehuset, vinkelret på dette ind mod skellet til Hovedgaden 64, samt indrettede butik i stuehuset.
Gift i Ringkøbing 1913 med Birgitte Marie Kristiansen: født i Ådum 1890, død i Gentofte kommune 1958 med bopæl i Københavns kommune.
Børn:
1: Karl: 1911.
2: Jens: 1915.
3: Anna Nordestgaard: 1918.
Christen Christensen Sønderby:
Født i Nr. Nissum 1856, død i Spjald 1936.
Køber 8-5-1918 (51-855), kom fra Bindesbølvej 7, se videre dér om familien.
Sælger 12-3-1924 (15-444) Brgd.matr.1gr til købmand Niels Mosgaard Sørensen, Hovedgaden 64.
Han var strømpestrikker og solgte uldvarer, kurveflet og røgvarer fra huset. Han byggede et røgehus ind til det gamle malerværksted. Han havde næringsbrev som detailhandler af 7-6-1920.
Gerhard Walther Hülke:
Født i Holstebro 1912, død i Videbæk 1973.
Køber 22-9-1936.
Indretter karetmagerværksted i baghuset. Hans kone indretter udsalg fra Andelsmejeriet i et lokale nord for indgangsdøren fra Hovedgaden.
Karen Marie Lund Hansen havde damefrisørsalon i huset, se under Hovedgaden 39.
Gift i Væggerskilde 1936 med Johanne Karentine Laugesen: født i Laugesens Have, Knivsbæk-vej 13, 1914, død i Videbæk 2004.
Børn:
1: Bendt Skovgaard: 1940. Bosat i Videbæk.
2: Kell Skovgaard: 1946-1999, bosat i Herning.
3: Merete: 1948, gift Meldgaard, bosat i Videbæk.
Niels Erik Nielsen:
Født i Ørnhøj 1932, død i Spjald 1993.
Køber 1-8-1957. ”Det købte indbefattede 2 elektromotorer, 1 hjulmaskine, 1 høvlebænk og 1 trækvogn, men ikke karetmagervirksomheden, der tid efter anden er gået ind, ligesom de fleste andre karetmagervirksomheder. Køberen er tømrermester og agter at drive virksomhed fra ejendommen”.
I butikken medfølger 1 kasseapparat, 1 kølemaskine og 1 disk, som tilhører Brejning-Muldbjerg Andelsmejeri.
Køber før 1969 Brgd.matr.1lm.
Gift i Ørnhøj 1956 med Anna Dagmar Thomsen: født i Ørnhøj 1934.
Børn:
1: Per Werner: 1958, direktør for RTH.
2: Inge: 1961. Sygeplejerske. Bosat i Rødding, Salling, gift.
3: Dan: 1965. Bosat på Djursland, chauffør.
4: Lisbeth: 1974, bosat i Roskilde, gift.
Videbæk Sparekasse:
Køber 6-12-1969. Indretter sparekasselokale i forretningen.
Flytter til Hovedgaden 64.
Palle Gyldenløve:
Køber 30-11-1979, slagtermester i Ringkøbing.
Sigfred Husted:
Køber 15-12-1980, tømrermester og tækkemand i Spjald. Han opdeler ejendommen i fire ejerlejligheder i 1981 Hovedgaden 62A, 62B, 62C & 62D. Er ikke fulgt længere frem.
Hovedgaden 62A:
Niels Kristiansen:
Køber 30-7-1981.
Dorthe Marie Husted Hansen & Erik Bennedsgaard Hansen:
Køber 23-9-1992.
Flytter til hendes fødegård på Vester Finderupvej 5, Finderup.
Mohammed Iqbal:
Køber 1-11-2005. Kom fra Videbæk. Se Hovedgaden 69.
Jonas Nicholas Iqbal:
Køber 5-11-2010 af boet efter ovennævnte ejer. Se Hovedgaden 69.
KL EJENDOM INVEST ApS:
19-8-2015.
Jimmi Kristian Nøraa-Nielsen:
18-12-2015.
Ezhilvizhi Lourdes Marie Sounthararagavan:
Køber 1-3-2016.
Hovedgaden 62B:
Kresten Søgaard Bredstoft:
Køber 3-8-1981.
Michael Skydsgaard Olesen:
Køber 21-3-1995.
Lene Mortensen gift Gade:
Køber 6-5-1997. Flytter til Vejrumbro, Tjele.
Lisbeth Kaalund:
Køber 1-4-2008.
Jimmi Kristian Nøraa-Nielsen:
Køber 18-1-2016. (se 62A).
Ezhilvizhi Lourdes Marie Sounthararagavan:
Køber 17-3-2016.
Christina-Otilia Andrisan & Gheorghe Benza:
Køber 1-12-2016.
Hovedgaden 62C:
Sigfred Husted:
Bygger 30-6-1981. Udlejer.
Karsten Nielsen:
Auktionsskøde 14-9-1993 efter tvangsauktion 28-7-1993.
Niels Peder Ingvard Nielsen:
Køber 1-11-2003.
Hovedgaden 62D:
Marie Husted:
Køber 21-1-1985, sælgers mor.
Søren Hald Mølgaard:
Køber 18-1-1993.
Jan Nygaard Christoffersen:
Køber 1-10-2004. Kom fra Lindevej 7.
Boet efter Jan Nygaard Christoffersen:
Overtager 18-12-2013. Sønnen Kasper bor i lejligheden.
Hovedgaden 63, Vestlige ejerlav matrikel 12m:
Hans Mosgaard Sørensen:
Født i Moesgård NV matr.2 1858, død i Spjald 1916. Se NV matr.1c+d+9c, Ravnsbjergvej 10.
Køber 12-7-1916 (50-390).
Marie Sørensen født Graversen:
Født i Nr. Omme 1862, død i Spjald 1938.
Arver 10-12-1916, forriges enke i uskiftet bo. Boede sammen med sønnen Jacob.
Jacob Kjærgaard Sørensen:
Født i Svendsholm, Ravnsbjergvej 10 1892, død i Spjald 1977.
Arver 3-9-1938 huset efter moderen sammen med broderen købmand Niels Mosgaard, Spjald.
Jacob Kjærgaard overtog huset, hvor han boede i forvejen. Se Skolegade 4.
Glarmester. Han har næringsbrev fra 13-1-1919 som detailhandler.
Gift i Ølstrup 1921 med Kirstine Laurine Olesen: født i Faster 1894, død i Spjald 1974. Barn: (adopterer 1943): a: Inger Kjærgaard Sørensen: 1940 i Frederikshavn (Bech Hansen). Gift Nørregaard, bosat i Odense.
Bøje Linddal Olsen:
Født i Brejninge, Holbæk 1912, død i Kinvadhus 1978.
Køber 1-8-1976, bor i Kinvadhus, Randbæk matr.24b, lejer huset ud til næste ejere.
Jensine Søndergaard Knudsen & Thorvald Vesterbæk Knudsen:
Køber 1-8-1978, kom fra R matr.30z, Væggerskildevej 10.
Jensine Søndergaard Knudsen:
Arver 4-11-1980 ved Thorvald Vesterbæk Knudsens død. Hun døde i huset 19-9-1991.
Erik Skov Eriksen:
Køber 28-4-1992 af Skifteretten i Skjern. Død 2022.
Cristina Ionela Barbulescu & Ioan Barbulescu:
Køber 6-7-2023 på tvangsauktion.
Michael Boelsgård Hansen:
Køber 14-7-2023, renoverer huset totalt med henblik for udlejning.
Murermester, bosat i Egeris 11, Skjern.
Hovedgaden 64, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1cr+1fz:
Hans Christian Nielsen:
Født i Kassentoft 1848, død i Videbæk 1928. Se under Kratvej 11, Opsund matr.5c.
Køber 4-11-1908 (46-28) Brgd.matr.1cr af Carl Christian Junge, Spjaldgård. Bygger 7 fag hus på grunden i forsommeren 1909.
Jens Sørensen:
Født i Rækkergård, Hanning 1850, død i Spjald 1915.
Mageskifter 7-7-1909 (46-431) med Vestlige ejerlav matr.11d. Se videre dér.
Hans Mosgaard Sørensen:
Født i Mosgård 1858, død i Spjald 1916.
Køber 23-10-1912 (48-170) Brgd.matr.1cr, kom fra Moesgårdshus, NV matr.9.
Han fik næringsbrev som detailhandler 4-11-1912.
I sommeren 1915 byggede han 78 fag ud mod nord indeholdende købmandsbutik, pakhus og kontor og derfra 4 fag mod øst indeholdende kælder og pakhus. Sønnen Niels, der var udlært hos Vilhelm Pedersen i Hovedgaden 84, stod for forretningen. Man må ind imellem undres over, hvor livskraftige de afdøde var. Hans Mosgaard har i hvert fald underskrevet forsikringsprotokollem både i 1918 og i 1920, selv om han døde i 1916, men sammenligner man med underskriften i 1915, afviger de to sidste noget, så det er nok enken, der har hjulpet med at skrive !
Marie Sørensen:
Født i Nr. Omme 1862, død i Spjald 1938.
Arver 1916 i uskiftet bo, tinglyst 12-12-1923 (15-192).
Niels Mosgaard Sørensen:
Født i Svendsholm, Ravnsbjergvej 10, 1888, død i Spjald 1957.
Han fik næringsbrev som detailhandler 28-10-1913, hvilket næringsbrev blev ombyttet til et næringsbevis som købmand 9-1-1930. Han sad i repræsentantskabet for Ringkøbing Landbobank.
Køber 12-12-1923 (15-192) Brgd.matr.1cr af moderen Marie Sørensen.
Køber 12-3-1924 (15-444) Brgd.matr.1gr af Chr. Sønderby, Hovedgaden 62.
Køber før 1957 Brgd.matr.1fz.
Gift i Brejning 1921 med Trine Kirstine Andersen: født i Ølstrup 1886, død i Spjald 1969.
Barn: (adopt.1933):
a: Grethe Mosgaard: 1931-2002. Gift med eftermanden.
Trine Kirstine Sørensen:
Arver 11-10-1957 i uskiftet bo.
John Erik Kristiansen:
Født i Ørridslev 1928, død i Holstebro 2004.
Køber 11-7-1964 Brgd.matr.1cr+1gr+1fz. Købmand i Sjællandsgade 82, Fredericia ved vielsen. Købmand i Spjald fra før 1957. I Brejning sogneråd fra 1961. Sognerådsformand 1966-70.
Bygger overetage på bygningen o.1960.
Han blev viceborgmester for Videbæk kommune 1970-1974 herefter borgmester til 1998, og nedlagde købmandshandlen i 1978. Han drev nogen ejendomshandel sammen med Kristen M. P. Lauridsen i 1970-ne. Familien bygger hus på Brgd.matr.1fz, Engvang 2 i 1978. Flyttede til Holstebro 2003.
Gift i Brejning 1951 med Grethe Mosgaard Sørensen: født i Timring 1931, indført i Sct. Johannes sogn, Aarhus, døbt i Silkeborg 1931 Grethe Gosmer. Død på Holstebro sygehus 2003, bisat på Søndre kirkegård.
Børn:
1: Alice Mosgaard: 1953 i Fredericia Michaelis, gift Hansen, Holstebro. Lærer ved Sprogcenter Holstebro.
2: Niels Kristian Mosgaard: 1957-o.2017.
3: Frank Mosgaard: 1966, lufthavnschef i Stauning Lufthavn 2021.
Sparekassen SDS tidligere Videbæk Sparekasse derefter Unibank A/S:
Køber 5-9-1978 Brgd.matr.1cr+1gr.
Der indrettes sparekasse i den tidligere købmandshandel og tandlægeklinik i overetagen.
Tandlæge Hans Jørn Gade drev klinik her fra 1980 til 2013, hvor klinikken ophørte.
Søren Kristian Højbak Jonassen:
Køber 1-4-1997. Murermester i Spjald.
Da sparekassen blev nedlagt, fik hans kone alternativ fysioterapeutklinik i lokalerne.
Nu er der LDData Edb & Webdesign ved Leon Peder Løager Ditlevsen, bosat i Hover.
LAMAR ApS:
Køber 1-11-2007, bopæl: Ringkøbingvej 63, Spjald.
Hans Eg:
Køber 1-2-2014. Virksomhedsadresse: Ølstrupvej 4, Spjald.
Smedjen:
Hovedgaden 65 nu 65a, Vestlige ejerlav matrikel 12.l:
Anders Christiansen / Kristiansen:
Født i Kirkehuse, Hee 1853, død i Spjald 1930.
Han var smed i No ved vielsen, og i folketælling 1880 var han indsidder og snedker! i Heager, No. I 1884 var han indsidder og smed i Velling kirkeby, i 1886 var han smed i Skjern by, og ifølge folketælling 1901 tog han og familien ophold i Brejning i 1889 i Søndergårdhus, V matr.12i+q, hvortil der var bygget en smedje med tagpap. Man synes jo nok, at tagpap og smedje ikke hører særligt godt sammen, og det endte da også med, at smedjen brændte i 1891 og blev opbygget på sin egen matrikel V matr.12.l, som han først fik skøde på i 1893. Alle husene i Spjald havde på dette tidspunkt tag af tagpap.
Med i handlen var, at ejerne af V matr.12k, og 12m+n måtte hente vand i smedens brønd og have adgang hertil gennem smedens have.
Køber 13-9-1893 (34-594) V matr.12.l af Peder Astrup Jakobsen, Nr. Søndergård.
Gift i Stadil 1879 med Kirsten Jacobsen: født i Sdr. Esp, Torsted 1852, død i Blåhøj 1930.
Børn:
1: Iver: 24-12-1874 i Halby, Hee, vognmand i Ringkøbing, gårdejer i Nr. Omme.
2: Maren: 1884-1917, gift 1910 med skomagermester Jeppe Madsen, Ørnhøj.
3: Christen: 1886 i Skjern by. Smedemester. Se nedenfor.
4: Mariane Kristiane: 1889 i Brejning - 1979 i Blåhøj. Gift 1910 med Valdemar Søndergaard, se under V matr.19n, Hovedgaden 43.
5: Johannes Kongensbjerg: 1893-1955; født i Lille Kongensbjerg, død i Brejning Kirkeby, murer, husmand i Abildå, arbejdsmand i
Brejning Kirkeby, bosat i den gamle købmandshandel.
Flytter til Lille Kongensbjerg, V matr.8d i 1896, hvor han byggede en smedje vest for husene, og her boede familien til 1915, hvor de flyttede ind i et nybygget hus på Stadionvej 10, V matr.19u, sammenbygget med V matr.19v, hvor svigersønnen Valdemar Søndergaard boede og som i folke-ælling 1916 blev betegnet som ”nybygget”. Valdemar Søndergaard flyttede til Blåhøj i 1916.
Anders Christiansen fik skøde på huset i 1916 og solgte det igen i 1918, hvor han købte Hovedgaden 67, V matr.12k, hvor han og hans kone boede til hans død først i 1930. Hun flyttede derefter til Blåhøj til datteren, Mariane, hvor hun døde sidst på året 1930.
Karen Marie Andersen:
Født i Kongensbjerg 1851, død i Varde 1917.
Mageskifter 22-4-1896 (36-401) SV matr.12.l og Kongensbjerghus, V matr.8d, med formanden.
Hun lejede smedjen ud, som blev nybygget i 1906. Hun boede der i 1906 og drev systue. I slutningen af 1910 byggede hun huset på Hovedgaden 59 og flyttede dertil. Se videre under Kongensbjerg.
Andreas Peter Nielsen:
Født i Hodsager, Aulum 14-6-1872.
Lejer smedjen i 1896, kom fra Lem. Er her i Folketælling 1901. Har én smedesvend.
Gift i Nr. Omme 1899 med Ane Hedvig Madsen: født i Nr. Omme 17-11-1877, hun var søster til
murermester Thomas Kristian Dueholm i Grønnehuse, Brgd.matr.1.l+1m.
Barn:
1: Niels: 1899.
Anders Christian Jensen Aggerholm:
Født i Rødding sogn, Viborg 1877, død i Ringkøbing 1955.
Lejer smedjen 1902-1904 ifølge bevaret regnskabsbog.
Gift i Brejning 1902 med Anne Kirstine Jensen: født i Fiskbæk, Nr. Vium 1874, død i Ringkøbing 1950.
Barn: (født her i sognet):
1: Aage Johannes Jensen Aggerholm: 1903-1966, død i København Vor Frelser sogn.
Johan Andersen:
Smedemester, født 1881, ugift, lejer af smedjen i folketælling 1906. Han havde en smedesvend ansat.
Anders Christiansen:
Køber igen 21-4-1909 (46-301), boede i Lille Kongensbjerg. Smedemester.
Christen Christiansen:
Født i Skjern by 1886, død efter 1931, måske i Viborg.
Køber 18-6-1913 (48-429), forrige ejers søn, smedemester. Nærtinsbrev som smed 9-1-1914.
Køber 18-6-1913 (48-430) SV matr.12ab.
Gift i Nr. Omme 1910 med Jørgine Karoline Frederikke Kristoffersen: født i Nr. Omme 1891.
Barn:
1: Kirsten Helga: 1910.
Ifølge folketælling 1911 boede han og familien i smedjen og havde to smedelærlinge, og i huset boede Jens Bech Pedersen: født 1841 i Skjern, også, hvorfra han drev træskohandel. Han var kommet til sognet 1886 fra København. Se V matr.12.
Niels Mølsted Nielsen:
Født i Videbæk 1888, død i Tarm 1987, begravet i Brejning.
Køber 1-4-1914 (49-108) SV matr.12.l+12ab.
Han bygger nyt stuehus og ny smedje på matr.12.l
Køber 14-8-1964 SV matr.12.l, Vestergade 6, af Else Cathrine Damgaard i Skolegade 6.
Gift i Vorgod 1914 med Alvilda Marie (Midde) Nielsen: født i Videbæk 1890, død i Spjald 1978.
Børn:
1: Poul Allen Mølsted: 1915-1997, smedesvend hos faderen, bosat i Hovedgaden 55.
2: Sofie Amalie Mølsted: 1923-2022, gift 1946 med købmand Anders Iisager, Tarm, se SV matr.37.
Jørgen Nielsen:
Født 1947, død i Spjald 1997, murermester i Spjald, ugift.
Køber 26-6-1981 SV matr.12.l, 12ab, 12al.
Han opdeler Hovedgaden 65a i 2 ejerlejligheder matr.12.l-1&2, som drives af en Ejerforening, samt 65b i en ejerlejlighed, matr.12.l-3 i den nedlagte smedje.
Han bygger parcelhus på SV matr.12al, Vestergade 4, som han sælger til gdr. Peder Valdemar Lauridsen, Ny Sandbæk, Sandbækvej 5, 2-10-1981. Resten af jorden lægges med tiden under Vestergade 8, hvor han har bygget hus til sig selv.
Hovedgaden 65b, Vestlige ejerlav matrikel 12.l-3:
Mogens Kjerulff:
Født i Lille Kildsig 1956.
Køber 9-9-1985 lejlighed 3 af murermester Jørgen Nielsen og indretter slagterbutik i bygningen, som senere bliver omdannet til madbutik.
Elisabeth Møller Kjerulff:
Køber efter auktion 29-11-1992 butikken, forrige ejers hustru. Bosat i Vestergade 18.
Driver Spjald Madbutik fra butikken, som udlejes fra 2020.
Louise`s Catering ved Louise Kirkegaard Poulsen, Faster, har nu til huse her.
Forsamlingshuset:
Hovedgaden 66, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1bp+1bq:
Brejning Forsamlingshusforening:
Køber 8-1-1902 (41-22) Brgd.matr.1bp af Christen Houe Pedersen¸ Spjaldgård.
Senere tilkøbtes Brgd. matr.1bq.
Sognets beboere gik i begyndelsen af 1901 sammen om at bygge et forsamlingshus i Mejeribyen. Der blev udstedt aktier à 5 kr, hvoraf der blev solgt 363 hvortil der kom en del frivillige bidrag, således at det blev muligt at bygge huset i løbet af sommeren. Der skete dog en hvis opdeling i sognet, idet Indre Mission samtidig lod et missionshus opføre på nuværende Kratvej 2, hvor der var missionshus, til missionshuset Tabor blev bygget på Hovedgaden 18 i 1915. Derfor blev Forsamlingshusets bestyrelse sammensat af tre fra Grundtvigsk retning og to fra Luthersk Missionsforening. Ifølge vedtægterne skulle huset bruges til møder med kristelige eller folkelige oplysende foredrag omkring landbrug, politik, afholdssagen og borgerlige forhold, men huset måtte aldrig bruges til offentlige eller private forlystelser, ligesom moder, der stred mod de kristelige grundsandheder, menneskelig moral eller sædelighed var forbudte.
Først i 1960ne var tiden løbet fra Forsamlingshuset. Sognerådet ville gerne lægge en vej, Engvang, med udgang fra Forsamlingshusets plads på Hovedgaden og østpå, og foreningen, hvis bestyrelse var valgt fra Borgerforeningen og Luthersk Missions Forening, besluttede at sælge bygning og grund til dette formål og dele pengene imellem sig. Luthersk Missions Forening byggede nyt misionshus i Vestergade og fik inventaret fra Forsamlingshuset med, så her findes stadig den oprindelige talerstol bevaret.
Efterhånden glemte de fleste i byen, hvornår Forsamlingshuset var blevet revet ned, men ”Skosøstrene” overfor i Hovedgaden 61 havde løsningen. ”Vores mor døde tirsdag, den 19.septembet 1962 og blev begravet fredag, den 22. Og lørdag den 23. var den første lørdag, vi to søstre samtidig kunne tage i byen, fordi de sidste år skulle der altid være én af os hjemme hos mor, og da vi kom hjem sidst på aftenen denne lørdag, var Forsamlingshuset kun 1 meter højt. Så det blev altså nedrevet omkring week-end`en 23.-24. september 1962”. Sådan kalender burde jo ikke betvivles, men det var nu først i september 1963 at nedrivningen skete !
Hovedgaden 67, Vestlige ejerlav matrikel 12k:
Jakob Søndergaard Andersen:
Født i Hover 1869, død i Spjald 1952.
Køber 13-9-1893 (34-594) V matr.12k af Peder Astrup Jakobsen, Nr. Søndergård.
Han var træhandler i den ende af nr.69, hvor der i 1893 blev indrettet skrædderforretning. I 1890 - samme år som folketællingen - indberettede gendarmen til amtet, at Jakob Søndergård Andersen drev uberettiget næring uden næringsbrev fra sin butik ved Brejning Andelsmejeri, hvorfra han solgte trævarer, pottemagervarer, sko, støvler, træsko og øl. Det oplystes, at han i et år havde drevet forretning for egen regning, men på et købmandsbevis, der tilhørte gdr. Søren Chr. Vinther i Op-sund, der ikke brugte det og som ikke havde noget at gøre med Jakob S. Andersens forretning. Først lånte han det ud til Laurids Kamp, der drev købmandsforretning ved Brejning kirke, og da han så selv fik eet, gik det videre til Jakob S. Andersen, der jo ikke var gammel nok til selv at erhverve et. Jakob S. Andersen søgte derfor samme efterår sognerådet om myndighedsbevil-ling, som han fik, da man anså det for en veldfærdssag for ham at erholde bevillingen, og med den i hånden fik han bevilling til at drive træhandel og købmandsnæring.
Han byggede i 1892, hvilket årstal stadig ses på sydgavlen, et hus med stentag og brandmur til sydenden af Søndergårdhus, V matr.12i+q, Hovedgaden 69, hvor han indtil da havde boet, og det var en god forsikring, for da denne del af huset nedbrændte i 1897, blev han eget hus ubeskadiget. Han fik skøde på grunden for 25 kr i 1893. Vand fik han fra smedjens brønd, idet smedefamilien måtte gå ind på, at beboerne i 12k og 12m,n - skomageren - skulle have adgang gennem deres have til at hente vand i brønden. Han havde allerede 4-12-1890 fået næringsbrev som købmand i Brejning uden brændevinshandel, mens han endnu boede i Vareindkøbsforeningens hus
Gift i Sdr. Lem 1893 med Ædel Inger Marie Andersen: født i Sdr. Lem 1873, død i Spjald 1923.
Børn:
1: Laurids Muldbjerg: 1894-1916, begravet i Brejning, ugift.
2: Anna Hjøllund: 1896-1962 på Frederiksberg, ugift.
3: Knud Hjøllund: 1898.
4: Jens: 1900.
5: Aage Kristian: 1902.
6: Mikael Muldbjerg: 1904.
7: Aksel Georg: 1906.
8: Villiam Frede: 1908.
9: Otto Rikard: 1910-2002, tømmerhandler i Tim.
10: Sara Noomi: 1915-o.2005 i København, ugift.
Familien flytter til Brgd. matr.1bt, Hovedgaden 74.
Jens Christian Sørensen:
Født i Ulstrup 1878, død i Horsens Klostersogn 1956, begravet i Brejning.
Køber 18-12-1901 (41-6), murermester, se V matr.11d og Brejninggaard. På grund af hans unge alder, havde han Chr. Peder Christiansen beskikket som kurator ved handlen. Se Hovedgaden 73.
Han fik næringsbrev som murer 14-4-1903.
Køber 1-2-1905 (43-372) Brgd. matr.1by.
Køber 15-11-1905 (44-421) Brgd. matr.1ca. (Hovedgaden 86).
Sælger 13-11-1907 (45-215) Brgd. matr.1ca til købmand Peter Vilhelm Petersen.
Jens Andreas Peder Knudsen:
Køber 15-2-1905 (43-398) V matr.12k Kom fra Hovedgaden 73, V matr.12h+12p.
Fik bevilling som høker 25-5-1907.
Flytter til Hovedgaden 89, V matr.12x, se dér.
Jens Bech Pedersen:
Født på Lundenæs Mark, Skjern 1841, død i Vorgod 1918.
Køber 13-11-1909 (46-495).
Se SV matr.8, Kærhusvej 3, hvor han drev købmandshandel fra 1905 i broderen Cecilius Pedersens bygning. Han fik næringsbevis som høker 23-2-1905. Han drev også vognmandsforretning i Spjald. Veteran fra 1864. Pensionær i V matr.12e i 1916.
Han opsagde sin bevilling til brændevinshandel 18-3-1913.
Han havde haft Hotel Hindø i Ringkøbing i forpagtning o.1889. Var gift. En datter, Julie, døde ung, en søn var noget vidtløftig og blev sendt til Amerika, og hans kone rejste over til ham, og han så dem ikke mere, som broderdatteren Agnes Pedersen fortalte.
Josef Vilhelm Nielsen:
Født i Kristrup 1884, død 1970.
Køber 24-12-1913 (49-18), smed hos Christen Christiansen i smedjen, Hovedgaden 65.
Gift i Randers Sct. Peder (ført i Sct. Morten) 1909 med Poula Alexandra Aaquist: født i Randers 1890. De boede begge i Hvidding, Vorning sogn, ved vielsen. Død i Asferg 1973.
Barn: (født her i sognet, 7 mere):
1: Solif Aaquist Nielsen: 1913-1977, gift Sørensen i Aarhus.
Jens Smedegaard Andersen:
Født i Lille Hjøllund, Ølstrup 1888, død i Ørnhøj 1962.
Køber 15-12-1915 (50-8). Sadelmager, se Hovedgaden 58, Spjald. Han lejede huset ud.
Lejer:
Nicolaj Mathias Petersen:
Murermester, bor som lejer i huset med hustru og tre børn i folketælling 1916.
Se videre under Brgd. matr.1fe, Hovedgaden 32.
Anders Christiansen:
Køber 19-3-1919 (52-587), smedemester, se under Smedjen, Hovedgaden 65, V matr.12.l.
Thue Andreas Thuesen:
Født i Skjern 1889, død i Spjald 1944.
Køber 1-4-1931 af forrige ejers arvinger. Han var urmager. Tilladelse som detailhandler 6-1-1927.
Gift med Anne Kirstine Mathiasen: født i Ferring 1893, død i Holstebro 1977, begr. i Brejning.
Børn:
1: Anna Margrethe: 1922 i Ringkøbing - 2009 i Holstebro, gift med Ejnar Kraskow, Holstebro, jordemoder.
2: Birthe Marie: 1927, gift 1947 med Henry Andreas Nielsen, Holstebro.
3: Olav: 1931-1996.
Anne Kirstine Thuesen:
Arver huset 27-1-1944, forrige ejers enke.
Rudolf Vagner Pedersen:
Køber 1-6-1947, bor i Stadionvej 10, V matr.19u, se videre dér.
Køber 31-7-1947 V matr.12bf af Medom Søndergaard Jacobsen, Nr. Søndergård og lægger til grunden.
Jens Jensen (Pletbjerg):
Født i Sdr. Lem 1877, død i Spjald 1958.
Køber 1-10-1947, kom fra ”Pletbjerg”, R matr.9c, Sandbækvej 4.
Gift i Brejning 1912 med Ane Petrine Christensen: født i Brejning 1890, død i Spjald 1973.
Ane Petrine Jensen:
Arver 28-4-1958 i uskiftet bo, enke efter forrige ejer.
Hun lejede et lokale mod syd ud til Brejning Sygekasse. Ophørt før 1972.
Sælger 18-3-1963 V matr.12bf = Vestergade 8 til Kirstine Nielsen, Sædding.
Oskar Emil Jensen:
Født i Pletbjerg 1928, død i Spjald 2006.
Han overtager huset efter moderen i 1973, barbersvend, ugift.
Max Møller Kjerulff:
Køber 18-6-1998.
Emma Dagmar Voldby Andersen:
Køber 15-5-2006, bor på Muldbjergvej 13, Spjald.
Boet efter Emma Dagmar Voldby Andersen:
Køber 26-6-2006.
Thomas Andreas Nielsen:
Køber 31-8-2015.
Jiramon Risom:
Køber 1-4-2020 af et konkursbo. Udlejes.
Hovedgaden 68, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1bz:
Jens Jensen:
Født i Lille Røjkum 1854, død i Spjald 1939.
Køber 22-2-1905 (43-404) af Christine Smith Høy, Ringkøbing. Han har bygget huset sidst i 1904.
Han ejer Lille Røjkum V matr.17, se videre dér. Han byggede huset til sin svigersøn, snedker Jens Jensen og familie, se videre under Hovedgaden 73 og Skolegade 6, V matr.12ae.
Snedker Jens Jensen og familie flytter til Hvide Sande sidst på året 1930, og antagelig flytter svi-gerfaderen Jens Jensen ind i huset efter at have solgt Skolegade 6 i som-meren 1931.
Huset kom på tvangsauktion 14-3-1933.
I udhuset, hvor der var snedkerværksted, var der et værelse, hvor fiskehandler Anders Vrads boede under meget simple omstændigheder. Engang skulle Carl Clemmensen hente ham ind til telefonen på Afholdshjemmet og fandt ham liggende i sengen i en stor islandsk trøje, og da der var gået hul på dynevåret, hang fjerene fra dynen fast i trøjen og hans lange hvide skæg, da han kom ind til telefonen, så han vakte almindelig opsigt. Egnsmuseet har et billede af ham, som vel kan kaldes en af sognets løse fugle, stående uden for nabobygningen, forsamlingshuset.
Peter Riisbjerg Thomsen:
Født på Solsøgård, Randbæk 1896, død i Spjald 1986.
Auktionsskøde 24-6-1933, opretter barber- og frisørsalon i huset. Han kom fra Hovedgaden 50.
Han lejer frisørsalon med bagrum, et loftsværelse og fælles WC ud til frisør Hans Jørgen Jacobsen 21-1-1967. Lejemålet opsiges 28-4-1970, idet frisør Arne Hedegaard Agerbo, Tarm købte forretningen 1-5-1970, som i forår 1972 flytter til Hovedgaden 51.
Gift på Ringkøbing Rådhus 1931 med Kirsten Marie Karstensen: født i Hanning 1911, død i Spjald 1954.
Børn:
1: Ketty Riisbjerg: 1931, gift 1952 med skoleinspektør Kaj Elkjær, Strib.
2: Bodil Andrea Riisbjerg: 1936-2021, gift 1960 med læge Peder Svendsen, Tim.
3: Ebba Riisbjerg: 1940.
4: Helga Riisbjerg: 1948.
Ringkøbing Landbobank A/S:
Køber 4-6-1971. Kom fra Hovedgaden 51 i 1972.
Der bygges ny bankbygning i 1980.
Bankens afdeling i Spjald lukkes 2014 og bygninger med grund overtages af Spjald Brugsforeningi 2016 og nedrives.
Søndergaardhus:
Hovedgaden 69, Vestlige ejerlav matrikel 12i+12q, nu V matr.12i:
Peder Astrup Jakobsen:
Skødet på denne ejendom og på de nævnte fra hans gård, Nørre Søndergård, V matr.12a, udstykkede parceller er af dato 8-5-1889, og Indenrigsministeriets tilladelse hertil er af dato 15-4-1893.
I 1889 byggede Peder Astrup Jacobsen et hus, Søndergårdhus kaldet, på V matr.12i+q, som var indrettet med bageri i den ene ende og træhandel i den anden. Man kunne gå fra den ene del til den anden. Ved siden af blev der bygget en smedje, som nævnt under V matr.12.l.
I 1889 boede træhandler Jensen og bager Hansen i stuehuset, og smedemester Anders Christiansen i smedjen med kone og 3 børn. I folketælling 1890 boede smede-familien stadig i smedjen, træ-handleren hed nu Jakob Søndergaard Andersen (se Hovedgaden 67 og 74), som havde søsteren Mette som hushjælp, bageren hed Mikael Mikkelsen Ramsing, som blev gift med Mette Andersen og som senere blev blikkenslager i Lem og derefter træhandler i Spjald (se Hovedgaden 90 & 50). Alle ganske unge folk.
Andelsmejeriet var jo kommet godt i gang, og det betød også, at landmændene skulle ind til mej-riet og hente udbetaling af mælkepenge. Det gav anledning til sammenkomst med hvad deraf fulgte. Fra politiprotokollen kan vi læse om udfaldet af en sådan sammenkomst. Gdr. Hans Nørgård Graversen, Blæsbjerg, havde hentet sine mælkepenge, var derefter et smut inde i vareindkøbsforeningen, hvor han købte portvin, og derefter hos træhandler Jensen og bager Hansen, hvor der blev drukket en del øl og portvin. Som man kan tænke, endte det hele i et gevaldigt slagsmål ud på aftenen, og Graversen følte sig så forulempet, at han lod sig køre til distriktslæge Juul i Videbæk til nær-mere undersøgelse tidligt på morgenen. Han blev fornærmet over at blive vækket af en fulderik, og meldte træ-handleren og bageren for ulovlig udskænkning - smugkro. Der blev holdt politifor-hør, hvor det fortaltes, at så godt som alle andelshaverne havde været samlet og havde drukket en del øl, men man ville ikke rigtig ud med, om de var købt eller foræret. Man købte brød og smør hos bageren, det var trods alt lovligt. Knapt midnat havde forsamlingen været inde i vareindkøbsforeningen og havde købt portvin af Søren Kudsk Sørensen, som havde sagt, at de ikke måtte drikke den derinde, men det gjorde de nu alligevel. Træhandleren erkendte at have solgt øl til fortæring på stedet ved flere lejligheder. Det var i øvrigt ham, der lejede bageriet ud til bageren. Selve slagsmålet var nu noget overdrevet. Hans Graversen havde trukket krog med Mikkel Ander-sen Højmose, og det var endt lidt for voldsomt, som det kan ske, når der er for meget spiritus i blodet. Sagen endte med en bøde for ulovlig udskænkning.
Jens Christian Nielsen navneforandring til Nielsen-Breining fra 27-3-1909:
Født i Vejleby, Svendborg 1869, død i Holbæk 1944, begravet på Sct. Nicolai kirkegård.
Køber 13-9-1893 (34-595) V matr.12i+12q af Peder Astrup Jakobsen, Nr. Søndergård. På grund af hans unge alder, var hans svigerfar, Knud Sørensen i Vanting, beskikket som hans kurator. Han startede skrædderi i sydenden af ejendommen, hvor der tidligere var træhandel, mens nordenden med bageriet forblev sådan.
Sælger 9-11-1902 (41-409) V matr.12q+12v, Hovedgaden 71, til bager Edvard Jensen. Der var muret brandmur mellem V matr.12i og V matr.12q+v.
Han var skræddermester og fritidsmissionær for Luthersk Mission. I 1897 nedbrændte huset. Brandforhøret er ikke bevaret, men murer Niels Agerbo i Videbæk, brandfoged Thomas Kristensen i Mose og ejeren måtte betale en bøde for overtrædelse af brandpolicelovgivningen, så der har åbenbart været ombygget på ulovlig måde.
Huset blev igen opført med beboelse i sydenden og bageri i nordenden.
Gift i Brejning 1892 med Karen Knudsen: født i Vanting 1872, død i Holbæk 1948.
Børn:
1: Knud Vanting: 1893-1966, død i København, Alle Helgens sogn.
2: Ane Kirstine: 1894-1906. Død i Svanninge, Fyn. Forældrene bosat i Spjald.
3: Anna Vanting: 1895-1990, gift med Harald Nielsen. Gdr. i Skibby. Død i Herlev.
4: Søren: 1897-1912. Død i Holbæk, Sct. Nicolai.
5: Karl Viggo: 1900.
6: Lydia Marie Breining: 1902-1964, gift med Axel Marius Nielsen¸ Holbæk.
7: Svend Aage Breining: 1903-1979, Holbæk, begravet på Sct. Nicolai kirkegård.
Familien flytter til Holbæk 1908.
Datteren Anna Vanting fortalte under et besøg i Spjald i 1976, at den nuværende Skolegade i hendes barndom fortsatte ud over heden til Vanting. Den vej cyklede hun ud til sin bedstemor. Der gik en sti bag alle husene i Hovedgaden fra mejeriet i nord til smedjen i syd. Når der skulle hentes jordemoder til byens fødende, var det vognmand Christen Thomsen i Hovedgaden 88, der skulle køre efter hende oppe i Ravnsbjerg. Anna gik oprindelig i skole i Kirkebyen, men de sidste skoleår før flytningen gik hun i Højmose skole. Når smeden ringede hjul, bagte byens børn kartofler i de ude-dørs bål, han havde brugt til opvarmningen af jernringene. I Annas barndom var der kvist på huset, og hun kunne sagtens huske bageriet, der var bygget ind til husets nordende.
Lejer i den senere V matr.12q:
Jens Laurids Andersen:
Født i Brejning fattiggård 1876, se Lille Vesterbæk, V matr.9b. Død i Møborg 1940.
Bageriet med beboelse blev udlejet til ham i 1897, som også holdt Landbohjem for sognets landboere, når de kom til byen. I den anledning klagede han i 1899 over sin skatteansættelse, som syntes ham alt for høj, når han sammenlignede sig med, hvad Fenger på Bilring betalte. Sognerådet mente, at skatteansættel- sen var god nok, idet man havde svært ved at sammenligne beværtning og landbrug, da man mente, at beværtningen sikkert gav en indtægt på flere hundrede procent, hvilket ikke var tilfældet med landbruget. Han klagede så til amtet, som beordrede kommuneskatten nedsat. I 1900 nedlagde han skænkeriet for Landbohjemmet. Der er i øvrigt ikke fundet ansøgning om bevilling fra ham til at drive gæstgiveri. Bortrejst efter 1901.
Gift i Dejbjerg 1896 med Ane Marie Dorthea Kristensen: født i Dejbjerg 1866, død i Ringkøbing 1913. Manden var da arbejdsmand i Ringkøbing.
Børn: (født i Brejning):
1: Kristian Karsten: 1897-1897.
2: Kristian Carsten: 1899-1911 i Videbæk epidemisygehus, begravet i Brejning. Han var, som faderen i pleje i Lille Vesterbæk, V matr.9b.
3: Karl Kristian Vestergaard: 1900, gift i Egvad 1923, død i Skjern 1968.
Niels Peder Jensen Bollerup:
Født i Kildsig SV matr.4d+e 1864, død i Spjald 1933. Han var arbejdsmand i Spjald.
Køber 25-11-1908 (46-70) V matr.12i. Gårdejer i Kildsig SV matr.4d+e, se videre dér.
Det fortælles, at han som ung var i Amerika og arbejdede med anlæggelse af jernbaner. Han og andre af arbejderne brugte at sælge nogle af svellerne til farmerne langs jernbanesporet. Efter at være kommet med i Luthersk Mission her i Spjald fik han anfægtelser derover og sparede op og sendte de penge retur til selskabet i Amerika, som han ikke var kommer ærligt til.
Lejere i huset ifølge folketælling 1911:
1.familie:
Mette Elene Graversen: *1869 i Hover, ugift syerske, kom til sognet 1902 fra Hover.
Se V matr.12ac, Skolegade 4.
Gudrun Nielsine Graversen: *1907 i Brejning, datter.
Ane Katrine Graversen: *1837 i Torsted, mor, enke, kom til sognet 1910 fra Hover.
2.familie:
Mads Sørensen: *1880 i Borris, + 1945 i Nr. Nebel, urmager, kom 1909 fra Glamsbjerg.
Marie Kirstine Nielsen: *1887 i Sdr. Lem, hustru, syerske, kom 1909 fra Glamsbjerg.
Se under Hovedgaden 57, V matr.19f.
Jens Kr. Sørensen: *1910 i Spjald, se under Hovedgaden 40, Brgd. matr.1gt.
Jensine Pedersen Refstrup:
Arver 29-1-1933, forrige ejers enke.
Gift 2. i Brejning 1935 med tømmerhandler Michael Mikkelsen Ramsing, der som helt ung i 1890 havde boet i huset som bager, før han flyttede til Lem.
Mikael Mikkelsen Ramsing:
Født i Bække, Andst 1869, død i Spjald 1952.
Arver 1-6-1944, enkemand efter forrige ejer.
Han havde i nogle år uden særligt held drevet tømmerhandel i Hovedgaden 86, Spjald. Kom fra Lem, hvor han drev blikkenslager- og isenkramforretning. Farfar til isenkræmmer Carlo Ramsing, Hovedgaden 50, Spjald. Han kørte taxavognmandskørsel fra Hovedgaden 69.
Af boet skulle der betales et legat på 1000 kr til telefoncentralbestyrer Anne Møller, Lervang og 500 kr til sygeplejerske Methea Møller, Lervang samt 1000 kr til Luthersk Missionsforening i Danmark.
Henry Gustav Jensen:
Født i Pletbjerg, R matr.9c 1918, død i Spjald 2000, herrefrisør og barbermester.
Køber 11-4-1946.
Gift i Nr. Omme 1943 med Elly Pedersen: født 1926, død i Spjald 2002.
Børn:
1: Tove Hilda: 1944 i Grønbjerg.
2: Birthe Solveig: 1946.
Hans Henrik Puggaard:
Køber 15-6-1999.
Mohammed Iqbal:
Køber 1-11-2005.
Boet efter Mohammed Iqbal:
Overtager 9-11-2005.
Jonas Nicholas Iqbal:
Køber 12-11-2010.
Kestutis Mankacauskas:
Køber 21-5-2014.
Spjald Afholdshjem, Spjald Hotel:
Hovedgaden 70, Brejning Hovedgård matrikel 1by:
Jens Christian Sørensen:
Født i Ulstrup 1878, død i Horsens Klostersogn 1956, begravet i Brejning.
Køber 1-2-1905 (43-372) Brgd.matr.1by. Han kom fra Hovedgaden 69, V matr.12k. Murermester.
Han byggede ejendommen som afholdshjem, men fik ikke sognerådets bevilling til at drive stedet som sådant. Huset var bygget med skænkestue med inventar af borde, stole, skænk, grammofon og musikautomat med plader til. Rygtet siger, at byens borgere alligevel mødtes her ved passende lejligheder med mulighed for et vist traktement. Opretter telefoncentral i 1905 ved Gregers Kirk, Thyborøn.
Se: Keld Jørgensen: Historien om Spjald Hotel 1905-1992. Egnsmuseets udgivelse 2020.
Edvard Jensen:
Født i Vandborg 1874, død i Esbjerg Vor Frelser 1969.
Køber 30-10-1907 (45-191). Kom fra Hovedgaden 71, se videre dér. Bager, afholdshjemsvært.
Han flyttede bageriet hertil i husets nordende, og han havde en bevilling til at drive afholdshjem med sig fra Hovedgaden 71, så han oprettede Afholdshjemmet og fortsatte med telefoncentralen.
Mads Kristian Brosbøl:
Født i Knude, Skjern 1884, død i Odder 1970, begravet i Vejen.
Køber 29-4-1908 afholdshjemmet, mejerist.
Han fortsatte med telefoncentral i ejendommen med tømrer Niels Stampe som bestyrer.
Gift i Brejning 1910 med Mette Kirstine Jensen: født i Ringkøbing 1891, død i Vejen 1966.
Barn: (født i Spjald):
1: Sofus Marius Jensen Brosbøl: 1909-2001, død i Brejning-Gaurslund.
Familien flytter til Ringkøbing, hvor han var arbejdsmand. Senere maskinpasser i Vejen. Hendes morfar, Jens Peder Andersen, boede i Lillebæk, Brejning sogn.
Jens Peter Laursen & Søren Jensen:
Overtager ejendommen i 1910, da Brosbøl kom i pengenød, hvorefter ejendommen gik på tvangsauktion. Den første var tømmerhandler og tysk konsul i Ringkøbing, den sidste var gårdejer i Muldbjerg Mølle.
Aktieselskabet Brejning og Omegns Afholdshjem:
Overtager 2-10-1910 afholdshjemmet med bageri af ovenstående. Fogedudlægsskøde 3-5-1911 (47-284).
26-10-1910 får man bevilling på at drive gæstgiveri og restauration uden udskænkning af stærke drikke i ejendommen.
Aktionærerne (de første ”12 apostle”) var:
Thomas Pedersen, lærer ved Vesterbæk skole, Peter Andersen, Ravnsbjerg, Poul Madsen, Langagergårde, Mads Næsgaard, Bilring, Chr. Peder Christiansen, tømrermester i Spjald, Anders Peder Lauridsen, Gaasdal, Kristen Andersen, Randbæk, Mads Pedersen (Rudmose), Rudmose, Søren Husted, Vesterbæk og Ole Christensen, Lille Snogdal.
Som medaktionærer fra 2-9-1910 var: Hans Sig, Hover Sig og Søren Jensen, Muldbjerg Mølle.
Maren Hansen Sig blev ansat som bestyrerinde. Hun var datter af Hans Sig.
Maren Hansen Sig:
Født i Hover Sig 1880, død i Spjald 1962.
Køber 31-3-1915 (49-379). Bevilling 1-5-1915 til at drive gæstgiveri og beværtning uden udskænkning stærke drikke.
Hun bygger salen til hotellet i 1929. Hun skrev en del sange til revyen, der blev opført gennem årene på hotellet, bl.a. ”Spjald Visen” til Borgerforeningens 25 års jubilæum 1939.
Carl Knudsen Clemmensen:
Født i Opsund matr.1f 1895, død i Spjald 1985.
Adkomst 26-10-1931 gennem tinglæst vielsesattest. Murermester, senere tømmerhandler, se Hovedgaden 90.
Gift i Brejning 1924 med Maren Hansen Sig.
Tilsyneladende har de uden held prøvet at udleje hotellet til K. K. Klem, der får bevilling som gæstgiver på matriklen 26-8-1925, men som ikke er nævnt i folketælling 1925.
De flytter til Hovedgaden 86.
Ellen Kirstine Nielsen født Rasmussen:
Køber 11-12-1934, hun kom fra Aarhus.
Ole Snogdal Kristensen:
Født i Brunsgård, Nr. Omme 1899, død i Vildbjerg 1991.
Køber 31-10-1936. Kom fra St. Højmose, R matr.3, se videre dér.
Han installerer en biograf i 1940 i Salen.
Flytter til Hovedgaden 55 i 1947, men beholder biografrettighederne.
Rudolf Vagner Pedersen:
Født i Spjald 1915, død i Spjald 2001.
Køber 1-5-1946, kom fra Hovedgaden 55.
Familien flytter til Stadionvej 10.
Johannes Peter Refsgaard:
Født i Volling, Hundborg 1881, død på Holstebro sygehus 1949, begravet i Volling.
Køber 1-6-1947 afholdshotellet, kom fra Varde.
Køber 20-10-1947 biografvirksomheden ved hotellet, som indtil da tilhørte Ole Snogdal Kristensen, der lejede salen 2 gange ugentligt, torsdag og søndag, for 15 kr. pr. gang
Agnes Refsgaard født Christensen:
Født i Fredsø, Lødderup 1905, død 1995, begravet i Volling.
Arver 22-2-1949 hotellet, forrige ejers enke.
Svend Aage Holm:
Køber 15-5-1951, købmand i Vimtrup pr. Lintrup.
Svend Christian Svendsen:
Født i Rejkjær, Tim 1902, død i Spjald 1987.
Køber 1-11-1955, kom fra Lindegård, Ølstrupvej 8, se videre om familien dér. Der var stadig 9 opredte senge og biografvirksomhed.
Flytter til nybygget Tatol i Skolegade 30.
Aksel Hartvigsen:
Født i Bøvling 1899, død i Vinding 1979.
Køber 1-10-1962, kom fra Aulum. Biografvirksomheden nedlægges.
Gift i Vinding 1926 med Anna Margrethe Laugesen: født i Vinding 1903, død i Vinding 1979.
Konsortiet ”De 12”:
Køber 12-6-1967.
Konsortiet benævnt ”De 12 apostle” bestod af:
Varmemester Gregers Andreasen, Spjald, gdr. Hans Christensen, Viftrupgård, boghandler Poul D. C. Kristensen, Spjald, direktør Svend Graversen, Spjald, gdr. Niels Chr. Holmgaard Jensen, Røjkum, kæmner Keld Jørgensen, Spjald, manufakturhandler Bent Klange, Spjald, købmand John Kristiansen, Spjald, brugsforeningsuddeler Hans Lillelund, Spjald, forretningsfører (tømmerhandlen) Arne Munk, Spjald, læge Magnus Pedersen, Spjald og isenkræmmer Carlo Ramsing, Spjald.
Erik Majlund Nielsen, Holsted, forpagter hotellet 1-4-1968 i 5 år. Vil ikke købe det.
Aase & Peder Jepsen, Herning forpagter hotellet 1-6-1974 med forkøbsret.
Mona Lisa født Sørensen & Harald Basselbjerg:
Køber 13-3-1978, de har forpagtet hotellet fra 2-6-1975. Hun er født i Hovedgaden 40.
Konsortiet ”De 12”:
Overtager hotellet igen efter tvangsauktion i juli 1979.
Lisbeth & Aage Madsen:
Køber august 1979, kom fra Timring.
Jens Svendsen Låsby (”Låsby Svendsen”):
Køber 9-5-1980. Handelsmand.
Lisbeth & Torben Bæhr forpagter hotellet 5-7-1980.
Aase Nielsen & Knud Christensen, Herning forpagter hotellet 28-8-1980.
Lindy Poulsen & hustru forpagter hotellet 29-9-1981.
Tove & Bjarne Jensen forpagter hotellet nogle måneder til 1-12-1982.
Erling Sahl Rasmussen:
Køber 27-4-1983 efter 2. tvangsauktion 23-4-1982. Fiskeskipper i Ringkøbing.
Hotellet nedbrændte 15-6-1992.
Spjald Brugsforening:
Køber 1-10-1992 ruinen af brandforsikringen, den nedrives og området udlægges til parkeringsplads og til udbygning af Brugsen.
Hovedgaden 71, Vestlige ejerlav matrikel 12q+v:
Edvard Jensen:
Født i Vandborg 1874, død i Esbjerg Vor Frelser 1969.
Murer i Esbjerg ved vielsen. Bager i Spjald.
Køber 12-11-1902 (41-409) nordenden med bageriet af skrædder J. C. Nielsen, 12.l. Der var forud bygget brandmur mellem V matr.12i og V matr.12q og indrettet beboelse. Han fik bevilling som bager 30-8-1902 og som værtshusholder uden ret til at udskænke stærke drikke 16-5-1903. I 1902 flyttede han bageriet ud i en selvstændig bygning lige vest for stuehuset og vinkelret ind til denne og omdannede bagerstuen til gæstestue og landbohjem for sognets beboere. I 1904 byggede han en gymnastiksal af brædder med bræddegulv vest for bageriet parallelt med stuehuset. Den var på 9 fag, 11½ meter lang, 7½ meter bred og med en loftshøjde på 2,2 meter. I 1907 købte han det senere Spjald Afholdshotel Brgd. matr.1bk og flyttede bageriet og gæstgiveriet herover. Gymnastiksalen var nedrevet før 1919.
Gift i Esbjerg Vor Frelser 1901 med Ane Kirstine Graversen: født i Bilring Sig 1878, død i Esbjerg Vor Frelser 1948.
Børn:
1: Johanne Sigrun Kirstine: 1902.
2: Ane Margrethe: 1903.
Familien flytter til Sverrigsgade 3, Esbjerg i 1908, hvor han blev gasværksarbejder.
Jens Graversen:
Højstbydende på tvangsauktion 8-10-1908. Forrige ejers svigerfar. Se under Bilring Sig, V matr.6c.
Familiens pantebrev findes i Brejning Egnsarkiv.
Jens Jensen Bollerup:
Død i Spjald 4-5-1912, hustruen Kirsten Jensdatter døde 3-5-1912. Se Kildsig, SV matre.4d+e.
Køber 22-11-1911 (47-218) fogedudlægsskøde fra Jens Graversen.
Forriges arvinger:
Skøde efter skifteudskrift 13-11-1912 (48-188).
Arvingerne:
1: Ane Jensen: gift med Søren Christian Madsen, Kildsig, SV matr.4b.
2: Maren Jensen: død, datter: Susanne Marie Sand, sypige, Skjern.
3: Jens Peter Jensen: husmand i Skovby, Nr. Vium.
4: Jens Jensen Bollerup: farmer, Nebraska, Amerika.
5: Niels Peder Jensen Bollerup: Hovedgaden 69, Spjald. Se Kildsig, SV matr.4d+e.
Udlejet ifølge folketælling 1916 til:
Familie 1:
Christen Christensen Sønderby: maskinstrikker, se Randbæk matr.20e.
Ane Nielsen hustru.
Familie 2:
Jens Mogensen Jeppesen: arbejdsmand, se Lille Kærhus, SV matr.12b.
Abelone Poulsdatter: hustru.
Mads Elias: søn, tjenestejkarl.
Ane Madsen født Jensen:
Død 13-4-1937, boede sammen med sin mand Søren Christian Madsen død 11-4-1919, se Kildsig, SV matr.4b.
Arveudlægsskøde 20-8-1919 (52-962) af sine øvrige søskende på ejendommen.
Skifteudskrift 29-9-1920 (11-924) som adkomst på SV matr.4f fra Kildsig SV matr.4b.
Arvingerne:
1: Karoline Mathilde Kristiansen: gift med Thinus Kristiansen, Nr. Bork.
2: Jens Bollerup Madsen: gdr. i Kildsig SV matr.4d+e.
3: Kirstine Madsen: husbestyrerinde hos broderen i Sinkjær.
4: Peder Kristian Overby Madsen: gdr. i Sinkjær, Nr. Omme.
5: Ane Kirstine Randbæk Lauridsen: gift med Laurids B. Lauridsen, Nr. Bork.
Arvinger nr.1-4:
Arver Ane Kirstine Randbæk Lauridsens andel ved hendes død 19-11-1944.
Arvinger nr.1-3:
Arver Peder Kristian Overby Madsens andel ved hans død 6-1-1948.
Kirstine Madsen & Jens Bollerup Madsen:
Overtager arving 1`s andel i huset efter 1948.
Karoline Kirstine Madsen født Vang:
Født 1909, død 1988, se videre under Kildsiggård, SV matr.2a.
Køber 28-10-1959 af ovenstående arvinger, men hun og hendes mand, Søren Christian Madsen Bollerup, død 1982, som var søn af Jens Bollerup Madsen, har antagelig boet i huset fra 1937.
Mona Kamp Svendsen: nu Jensen, tinglyst 18-3-1989:
Køber 28-4-1988 af afdødes to døtre, særeje lyst 6-5-1992.
Gift i Brejning 1992 (ophævet) med John Jensen, Hoven.
Spjald Brugsforening:
Hovedgaden 72, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1bk:
Niels Pedersen (Bach):
Født i Ådum 1878, død i Sædding 1961.
Køber 21-6-1905 (43-516) Brgd.matr.1bk fra Christine Smith Høy, Ringkøbing.
Køber 15-11-1905 (44-42) Brgd.matr.1cc+1cg+1ch fra Carl Christian Junge, Spjaldgård.
Bygger hus langs med hovedgaden i slutningen af 1904, de 8 nordligste fag var beboelse, de 7 sydligste var smedeværksted. Han kom fra Hovedgaden 76.
Bevilling 11-4-1906 (44-188) til at føre navnet Niels Bach. Broder til Peder Bagge Bach, Hovedgaden 80.
Gift i Brejning 1905 med Cecilie Thuesen: født i Nr. Omme 1885, død i Sædding 1932.
Flytter til Bækhus, SV matr.9b, se videre dér.
Peder Jensen (Vanting):
Født i Sdr. Nissum 1873, død i Spjald 1949.
Køber 25-4-1906 (44-200). Kom fra SV matr.3b, se også under Petersminde, Kratvej 7.
Peter Eriksen:
Køber 26-8-1908 (45-547). Købmand. Kom fra Videbæk, se videre under Hovedgaden 75, Spjald.
Senere købmand Niels Mosgaard var kommis her, før han selv begyndte som købmand.
Spjald Brugsforenings bestyrelse:
Køber 30-10-1912 (48-177).
Bestyrelsen: Thomas Pedersen, formand, lærer Vesterbæk, Mads Næsgaard, Bilring, A. P. Lauridsen, Gaasdal, Peder Andersen, Ravnsbjerg, Mads Kristian Snogdal, Lille Snogdal, Poul Madsen, Langagergårde, Christen Andersen, Randbæk, Mads Christian Olsen, Gl. Præstegård, Anders Jensen Færge, Vanting, Christian Jensen Færge, Bækgård, Gregers Højmose, Uggerholt.
Fra oprettelsen af Brugsforeningen 5-3-1912 til købet af ejendommen holdt man til i nogle lokaler i den nordlige ende af Spjald Afholdshjem, hvor der tidligere havde været bageri og udsalg.
Brugsforeningen fik 15-5-1912 næringsbrev på detailhandel, og 30-11-1912 fik man næringsfrihed. til brændevinshandel. 21-5-1913 vedtog man ikke at forhandle øl, og 25-3-1915 opsagde man rettigheden til handel med stærke drikke (brændevin) ”for bestandig”. Man fik dog igen 1-3-1950 tilladelse til at forhandle stærke drikke, først i 8 år, deref-ter ubegrænset.
I foråret 1919 blev der bygget først et pakhus senere flere, som blev udlejet til Spjald Gødningsforening, som havde tilladelse til detailhandel af 16-11-1918 og som købte bygningerne af Brugsen i 1942. Foderstofuddeler Oscar Nielsen købte 19-9-1952 Brgd. matr.1kz og 1kæ fra gdr. Jørgen Aage Olesen, Spjaldgård, som han solgte videre til Spjald Foderstofforening 3-5-1963. Spjald Gødningsforening ved gdr. Mathias Søndergaard købte 5-12-1962 Brgd.matr.1lt fra Mads Christian Graversen, som igen blev overført til Spjald Foderstofforening 3-5-1963, og sidst købtes jord fra Videbæk Kommune alt lagt under Brgd.matr.1kz. Fra 29-7-1971 Ringkøbingegnens Andels Grov-vareforening / RAG. Nu under Spjaldgårdvej 1.
10-11-1933 blev man udmeldt af Ringkøbing Amts Vareindkøbsforening, se Hovedgaden 77.
Vedrørende Spjald Brugsforening videre udvikling se endvidere hæfter, regnskaber m.v. på Brejning Egnsmuseum.
Andelsselskabet Spjald Brugsforening:
Køber 11-9-1918 (52-187) huse og matrikler af ovenstående bestyrelse.
Brugsuddelere:
Anders Christian Henriksen:
Født i Nr. Onsild 1889, død i Ringkøbing 1955.
Han blev ansat som uddeler midt i marts 1912 og fratrådte igen 31-12-1914.
Gift i Odder 1913 med Margrethe Nielsen: født i Fillerup Brugsforening, Bjerager 1889, død i Ringkøbing 1952.
Barn: (født i Spjald):
1: Gudrun Melchior: 1914.
Familien flytter til Holmsland Brugsforening. Derefter til Ringkøbing, hvor han blev repræsentant.
Jens Thomsen Larsen:
Født Hellevad, Hjørring 1887, død i Spjald 1939.
Uddeler fra 1-1-1915 til sin død 11-10-1939.
Gift i Ringkøbing 1915 med Gertha (Gerda) Rasmussen Thuesen: født i Grædstrup 1893, død i Spjald 1945. Ingen børn.
Gerda Larsen:
Uddeler fra 11-10-1939 til 31-3-1940. Forrige uddelers enke.
Se videre under Hovedgaden 31, hvor de bygger hus.
Hans Gravlund Lillelund:
Født i Ulfborg 1913, død i Spjald 1995, opvokset på Brejning-Muldbjerg Andels Mejeri.
Uddeler fra 1-4-1940 til 1-4-1979.
Gift i Brejning 1945 med Anna Marie Lauridsen: født i Ølstrup 1912, død i Spjald 2000, vokset op i Gaasdal.
Børn:
1: Kirsten Gaarsdal: 1946.
2: Anna Gaarsdal: 1948.
Ole Olesen:
Født i No 1947.
Uddeler fra 1-4-1979 til 1-9-2009, kom fra Uhre Brugsforening.
Gift i Hee 1970 med Ellen Rasmussen: født i Hee 1948.
Rasmus Nørgaard Mikkelsen:
Født i Grønbjerg 1983.
Uddeler fra 1-9-2009.
Hovedgaden 73, Vestlige ejerlav matrikel 12h+12p:
Peder Astrup Jakobsen:
Bygger huset i 1891 ifølge årstallet på sydgavlen, antagelig med salg for øje.
Søren Kudsk Sørensen:
Køber 27-6-1894 (35-272) V matr.12d+f+h+p af Peder Astrup Jakobsen. Se Hovedgaden 77.
Christian Peder Christiansen:
Født i Rindum 1870, død i Hovedgaden 42, Spjald 1950, tømrermester.
Køber 9-12-1896 (37-65) V matr.12h+p af svogeren Søren Kudsk Sørensen, Hovedgaden 77.
Han får næringsbrev som detail- og brændevinshandler i Brejning 3-4-1901. Næringsbrevet som brændevinshandler blev igen opsagt 28-3-1910. I folketælling 1906 benævnes han ”købmand”.
Han får yderligere næringsbrev som tømrer og snedker 14-4-1903.
Gift i Brejning 1899 med Ane Marie Sørensen: født i Faster 1865, død i Spjald 1943, se Kærhusvej 11, SV matr.21a, hvortil hendes forældre flyttede i 1908.
Flytter til Hovedgaden 80, V matr.1bj, hvor han får næringsbevis som detailhandler og tømrer 14-4-1903, ifølge næringsbeviset af 3-8-1901. Bygger senere Hovedgaden 49.
Barn:
1: Karen: 1904-1986, gift med landpost Peder Vesterbye, Spjald.
Jens Jensen:
Født i Torsted 1869, død i Hvide Sande 1955, tømrermester i Brejning og Haurvig, Holmsland.
Køber 16-5-1900 (39-425), kom fra København til Brejning 1893. Kom fra Hovedgaden 45.
Han fik næringsbrev som tømrer 2-9-1902.
Ifølge folketælling 1901 var han tømrermester med en tømrerlærling, og desuden boede Karen Lauridsen født i Husted, Brejning 1877 i huset, hvor hun ernærede sig som dameskrædder.
Gift i Brejning 1896 med Maren Kirstine Kristensen: født i Krogstrup, Snejbjerg 1877, død i Spjald 1920, kom fra Snejbjerg til Brejning 1879, se Lille Røjkum V matr.17.
Børn:
1: Niels Kristian Ludvig: 1896, født på Brejninggaard - 1968 i Skagen, tidligere mælkehandler, gift i Resen, Skive 1923.
2: Jens August: 1900 i Brejning Mejeriby.
3: Severine Vichtoria: 1902, gift 1922 med chauffør Kristen Kristensen, Egvad.
4: Ingeborg Amalie: 1904, gift 1925 med billedskærer Hans Christian Christensen, Egvad.
5: Kristine: 1906, tvilling.
6: Sigrid: 1906, tvilling.
7: Herman Arnold Egon: 1908 - 1962 i Gentofte, ugift, maskinsnedker.
8: Elly: 1911.
9: Lydia Rigmor: 1913.
10: Anna Elma Helene: 1915.
11: Harald: 1917-1964, gift i Haurvig 1946, fiskeskipper i Hvide Sande, tvilling.
12: Gustav: 26-1-1917, gift i Haurvig 1947, fisker i Hvide Sande, tvilling.
Familien flytter 1904 til Hovedgaden 68, Brgd. matr.1bz, som svigerfaderen, Jens Jensen, Lille Røjkum, har bygget, og hvor de sad til leje. Flytter til Haurvig, Holmsland omkring nytår 1931.
Han gift 2. borgerligt 1924 med Ane Marie Kristensen, født på Holmsland 1892, død i Hvide Sande 1972.
Børn:
13: Maren Stenberg: 1924, gift i Hvide Sande 28-7-1951 med fiskeskipper Aage Lymann Hansen, Svendborg.
14: Emil: 1926.
Jens Andreas Peder Knudsen:
Køber 3-2-1904 (42-456). Kom fra V. matr.13b, Højmosevej 5. Se Randbæk matr.6c+30o og Randbæk matr.7.
Flytter til Hovedgaden 67, V matr.12k, se dér.
Peder Bagge Pedersen:
Køber 31-8-1904 (43-139). Se under Hovedgaden 80, Brgd. matr.1bj.
Christian Peder Christiansen:
Mageskifter 17-2-1905 (43-410) med Brgd matr.1bj, Hovedgaden 80.
Familien flytter i 1910 til Hovedgaden 42.
Niels Christian Nielsen:
Født i Spjald mølle 1882, død i USA, bosat i Oakland, Californien 1950, mejeristuddannet.
Køber 20-7-1910 (47-61).
Han har sine forældre boende i huset. I 1916 boede der foruden hans forældre: Mariane Mohrsen:
Født 1885 i Nr. Omme, modehandlerinde, kom fra Herning i 1910. Se V matr.19e.
Efter moderens død i 1943 udlejes huset.
Lejer:
Karen Søndergaard:
Lejer huset fra 1943 til o.1948, se Kildevej 20, Brgd. matr 1ic.
Anton Peder Charles Nielsen:
Født i Spjald mølle 1893, død i Spjald 1976.
Rutebilejer i Spjald, broder til foregående. Se videre på Stadionvej 7.
Får skøde på huset 9-5-1950 af broderen i USA, men i skødet står, at ”overtagelsen er sket for længst”.
Holger Brogaard Nielsen:
Født i Spjald 1924, død i Spjald 1999.
Køber 11-6-1958, forrige ejers søn.
Gift i Karstoft 1948 med Erna Ladegaard Løvschal: født 1924, død i Spjald 2006.
Børn:
1: Karin Anette Løvschal: 1951, gift med entreprenør Marius Nielsen, Videbæk.
2: Pia Løvschal: 1957, gift med Dubbeld Samplonius, Holland.
Erna Ladegaard Løvschal Nielsen:
Arver 19-2-1999, forrige ejers enke.
Lars Bank Sørensen:
Køber 1-12-2006. Kom fra Kildevej 10, Spjald.
Lone Madsen:
Køber 17-4-2008, kom fra Lemvig.
Peter Lindved:
Auktionsskøde 5-11-2015.
LT Ejendomme DK ApS:
Køber 1-1-2020.
Hovedgaden 74, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1bt+1cf:
Jakob Søndergaard Andersen:
Født i Hover 1869, død i Vesterbrogade 163, 3.sal, Frederiksberg 1952, begravet i Brejning.
Køber 29-1-1902 (41-57) af Christine Smith Høy, Ringkøbing.
Køber 30-9-1905 tinglæst 16-1-1907 (44-485) Brgd.matr.1cf af Carl Christian Junge, Spjaldgård.
Han kom fra Hovedgaden 69, se videre dér om familien. Han byggede huset i slutningen af 1901 og indrettede det med butik til handel med trævarer (træsko m.v.), tobaksvarer og cykler.
Han startede samtidig en dagvognsrute til Skjern med sin broder, Peder Astrup Andersen, senere Kildsiggård, som kusk. Nedlagt o.1914. Der var stald til 6 heste øst for stuehuset.
Familien flytter til Hovedgaden 4. Før 1940 flytter han til Lyngbyvej, København, cykelhandler.
Niels Stensig Tang Sørensen:
Født i Lyne 1893, død i Vestergade 32, Spjald 1963.
Køber 22-7-1925 (16-502) ejendommen. Træhandler. Bevilling af 20-6-1925 som detailhandler.
Træhandlen omfattede også redskaber, tovværk og træsko. I folketælling 1940 havde han to tøffelmagere ansat til at lave træsko. Desuden solgte han cykler og tobak.
I forbindelse med forretningen etablerede a/s Dansk Shell, København, et benzinanlæg 15-4-1950, hvorfra der kun måtte forhandles Shells produkter indtil 1-5-1975. Aflyst 1-10-1975, da anlægget for længst var nedlagt.
Han var i en del år bankbestyrer for Ringkøbing Landbobanks Spjald afdeling.
Gift i Vandborg 1926 med Helga Hansen: født i Sir 1898, død 1978.
Børn:
1: Lis Stensig Tang: 1930, gift 1962 med Poul Kjeldberg, Brabrand.
2: Bente Stensig Tang: 1938, gift 1962 med Bent Nielsen, Herning.
Vagn Meldgaard Andersen:
Født i Nr. Vium 1936, død i Herning 2015.
Køber 10-11-1958. Han var mekaniker og fortsatte med cykelsalg og -reparation, salg af trævarer og tobak.
Gift i Vorgod 1959 med Mary Krista Jensen: født i Vorgod 1937.
Barn: (født til og med 1960):
1: Per Meldgaard: 1959.
Hans Peder Ammitzbøll:
Født 1928, død i Rinkøbing 1987.
Køber 1-6-1966, han kom fra Sdr. Lem og fortsatte cykelforretningen.
Gift med Anny V: født 1934, død i Rindum 2011.
Spjald Brugsforening:
Køber 7-7-1972, nedrev huset i 1973 i forbindelse med en udvidelse og ombygning af Brugsforeningen.
Hovedgaden 75, Vestlige ejerlav matrikel 12g+12o:
Vilhelm Leffler:
Han kom fra Mejeriet, se dér om familien
Køber 7-6-1893 (34-497) V matr.12g+o af Peder Astrup Jakobsen, Nr. Søndergård.
Grunden var bebygget af Leffler forud for købet, og det passer godt med, at han i 1891 havde overtrådt næringsloven, idet han fra sin butik i sin bopæl ved siden af Andels-mejeriet drev uberettiget manufakturhandel, idet han ikke havde næringsbrev herpå. (B80A-5117, 37/1891).
Huset er altså bygget i 1891, og som det ses under mejeriet, fik hans næringsbrev i oktober 1891.
7-6 -1893 pantsatte han bygningen på grunden med inventar samt inventaret i butikken til købmand P. C. Søndergaard i Varde. Det bestod af 2 diske, 4 reoler og 1 montre, og det skulle dække varelageret, som var købt i Varde.
Leffler var antagelig ikke god til at drive forretning, fra 1894 forsøgte han sig som bager i stedet for at sælge manufakturvarer, og i 1895 gik turen som bager til Bramming.
P. C. Søndergaard:
Køber 4-12-1895 (36-256), købmand i Varde, ejendomshandler.
Han overtog ejendommen med alt for 3.000 kr mod at frafalde to skadesløshedsbreve på 8.000 og 4.000 kr.
Peter Eriksen:
Født i Randers Sct. Morten 1853, død i Ringkøbing 1939.
Køber 20-5-1896 (36-415), købmand.
Familien kom fra NV matr.1b, jordemoderboligen, hvor hans kone var jordemoder 1887-1898.
Han havde 10-5-1894 tilbagekaldt sin opsigelse af 30-6-1886 af bevillingen som købmand og brændevinshandler. Se SV matr.5b, Kampstedet i Kirkebyen.
Inventaret er ikke nævnt i forbindelse med handelen.
Gift 1880 med jordemoder Karen Marie Petersen, død i Ringkøbing 1932, se videre i NV matr.1b.
Han køber 26-8-1908 (45-547) Hovedgaden 72 og drev forretning derfra, mens han lejede denne forretning ud til Martin Poul Madsen.
Familien flytter til Silkeborg, og han måtte ikke indtil 1-1-1920 drive handel med manufakturvarer i Brejning og Nr. Omme sogne. Han flyttede tilbage til Spjald fra Videbæk 1919, hvor han i folketællingen 1921 og 1925 var manufakturhandler i Hovedgaden 60.
Christian Fritz Madsen:
Født i Sæby, Hjørring 1847, død i Aarhus Sct. Paul 1923. Skomagermester i Aarhus, da han døde.
Skomagermester i Sæby. Flytter måske til Spjald i en periode, men er ikke nævnt i nogen folketællinger her, forretningsnavnet var C. F. Madsen, men ifølge folketælling 1916 boede han da som skomagermester i Montanagade 62 stuen, Aarhus, hvor han også døde i 1923.
Christian Fritz Madsen får næringsbevis 19-9-1914 som detailhandler i V matr.12g+o, Spjald.
Køber 27-8-1913 (48-497) af Peter Eriksen, efter at sønnen havde drevet den siden 1905.
Gift med Kirsten Andersen: født i Sæby 1847, død i Odensegade 21, Aarhus Sct. Pauls sogn 1926 og begravet på Aarhus Nordre kirkegård hos manden. Hun døde hos sønnen Poul Adolf Madsen, der var malermester.
Martin Poulsen Madsen:
født i Sæby 1875, død i Ulfkær, Ulfborg 1920, begravet på Aarhus Nordre kirkegård.
Ifølge folketælling 1911 kom han og familien til Spjald Mejeriby i 1905, hvor han eller måske hans far har forpagtet Lefflers forretning. Da faderen købte ejendom og forretning i 1913, blev han forretningsbestyrer i forretningen. Forretningsnavnet var C. F. Madsen, og som sådan nævnes sønnen i folketælling 1916, mens han i 1911 kaldes Christian Fritz Martin Madsen, begge gange med den rigtige fødselsdato 1875 i Sæby, og ved datterens dåb kaldes han Christian Fritz Martin Poulsen Madsen, så der har åbenbart været en smule navneforvirring til stede.
I 1916 stod han stadig for forretningen, der var ansat huslærerinde til børnene, en ekspeditrice og en ung pige. Familien flytter til Ulfkær, Ulfborg 1919, hvor han havde manufakturhandel.
Gift i Aarhus domsogn 1901 med Nicoline Andersen: født i Horsens 1869, død i Aarhus Sct. Pauls sogn 1942.
Børn:
1: Paul Fritz Damgaard: 1904 i Ålestrup - 1987 i Gentofte. Direktør.
2: Edith: 1911 i Brejning Mejeriby - 1930 i Aarhus Sct. Paul.
Hun flytter til Kystvejen 25, 1.sal, Aarhus i 1920 med børnene som enke med formue. I 1940 boede hun i Jyllands Allé, Aarhus.
Laurits Martin Andersen:
Født i Muldbjerg, Hover 1881.
Køber 15-10-1919 (11-175). I folketælling 1921 var han manufakturhandler. Kom fra Rækker Mølle, Hanning, hvor han var træhandler, hvilket han ligeledes var ved giftermålet i 1914.
Gift i Hjørring Sct. Catharine 1914 med Inge Jensen: født i Hjørring Sct. Catharine 1890.
Barn:
a: Ebba: 1917 i Rækker Mølle.
Familien flytter til Hørdumsgade 16, Odense, hvor han var mælkehandler i 1929.
Peder Thomasen Jensen:
Født i Hadbjerg 1888, død på Herning sygehus 1926, begravet i Ringkøbing.
Lejede sig i 1923 ind i hus og butik, som hans enke senere købte, idet han betegnes som ”købmand i Spjald”, da han døde, og i folketælling 1925 er han manufakturhandler i ejendommen med en lærling ansat.
Han fik næringsbevis som detailhandler i Brejning på V matr.12g+12o 28-3-1923.
Anna Marie Jensen Klange født Larsen: (Klange efter bevilling 1945):
Født i Thisted 4-10-1887, død i Viborg Søndersogn 1966, begravet i Ringkøbing.
Køber 27-3-1929, enkefru, manufakturhandler.
Gift i Solbjerg, Frederiksberg 1917 med Peder Thomasen Jensen, se ovenfor.
Børn:
1: Jørgen Asger Klange: 1918 i Rindum -2009, landsretssagfører i Struer, død i Holstebro.
2: Bodil Marie Klange: 1921 i Rindum -2015, gift Schydt, tandlæge i Vejle, Tørring.
3: Bent Christen Klange: 1924-2010, født og død i Spjald, manufakturhandler.
Bent Christen Jensen Klange:
Født i Spjald 1924, død i Spjald 2010, bisat i Ringkøbing.
Forpagter 1-7-1954 forretningen af moderen.
Køber 1-6-1965 som særeje, hans mor skal have 1 stue i stueetagen og soveværelse på første sal frit, så længe hun lever samt køkken- og badeværelses adgang.
Gift i Horsens 1951 (ophævet 1976) med lærerinde Birgit Marie Hunsdahl: født i Sdr. Felding 1929, død 2008 i Ringkøbing.
Børn:
1: Birgitte Klange: 1955, leder af N. Zahles Skole, København.
2: Peter Klange: 1961, erhvervspsykolog, coach MSe, Aarhus.
Mogens Kjerulff:
Køber 15-2-2000, slagtermester, bosat i Vestergade 18, Spjald. Født i Lille Kildsig.
Opretter Madstedet, som blev drevet sammen med slagterbutikken i Hovedgaden 65.
Henrik Pedersen:
Køber 1-4-2011, forrige ejers svigersøn.
Driver Madstedet fra forretningen, hvortil beboelsen er inddraget.
Spjald Bageri:
Hovedgaden 76, Vestlige ejerlav matrikel 1bs:
Niels Pedersen (Bach):
Født i Ådum 1878, død i Sædding 1961. Se under SV matr.9b og 8c. Smedemester.
Køber 19-3-1902 (41-107) af Christine Høy, Ringkøbing. Har bygget på grunden i forår 1901. Der var tale om 10 fag hus, heraf 8 fag smedje og 2 fag hestestald og kammer i grundmur af brændte sten og granitsten og med paptag, hvortil han fik dispensation, da det jo ikke var særligt praktisk med sådan et tag på en smedje. Der var brandmur til slagteriet mod nord og en todelt smedeskorsten.
De to bygninger var sammenbyggede til nedbrydningen i efteråret 1998. Da bagerbygningen var væk, dukkede resterne af smedjen op nedenunder med et teglstensgulv og sodede mursten i bygningens sydøstre hjørne, der antagelig angav essens og skorstenens placering.
I 1902 byggede Niels Pedersen forhuset ud mod Hovedvejen med en lille lejlighed i nordenden og en større lejlighed i sydenden med fælles indgangsdør fra vest. I den lille lejlighed boede en overgang omkring 1915 Jens Bech Pedersen, som solgte slik og røgvarer, som han selv røgede. Se Hovedgaden 67.
Flytter til Hovedgaden 72, se videre dér.
Bertel Marinus Pedersen:
Født i Torsted 1871, død i Måbjerg 1954, begravet i Holstebro.
Køber 14-12-1904 (43-271).
Køber 15-11-1905 (44-42) Brgd.matr.1ce af Carl Christian Junge, Spjaldgård.
Sælger 22-2-1911 (47-219) Brgd.matr.1ce til træhandler Jacob Andersen.
Han var vognmand og havde dagvogn mellem Spjald og Ringkøbing. Se Anton Pedersen under Hovedgaden 45, som dels var fragtkusk for Chr. Thomsen dels kørte dagvognskørsel for Bertel Marinus Pedersen sammen med Peder Astrup Andersen, senere Kildsiggård. Han boede hos broderen Jakob i træhandlen i 1911. Bertel Marinus Pedersen ejede nogle få måneder Bækhus, SV matr.9b i 1906. Se Randbæk matr.24b.
Jens Mogensen Jeppesen:
Køber 17-5-1911 (47-294), se videre under Møllebakken 1.
Anders Christian Henrik Andersen:
Født i Kalundborg 1882, død på besøg i Odense 1951, bisat i Ørsted. Gravsten.
Køber 15-11-1911 (47-438), bagermester. Ifølge folketælling 1911 kom han til Spjald 1910.
Han indrettede bageri i stedet for smedje, anvendte antagelig smedeskorstenen. I begyndelsen solgte han brødet fra bagerbutikken i nordenden af Spjald Afholdshotel.
I 1911 blev der indrettet et moderne bageri i den gamle smedje med fliser på gulvet, dampskorsten, dampkedel, benzinmotor, æltemaskine, brødsprøjte og maskinpumpe og i forhusets nordlige lejlighed blev der indrettet butik med disk, skab med glasdøre, reol og et kassekontrolapparat.
Gift i Dejbjerg 1910 med Lovise Marie Nielsen: født i Dejbjerg 1885, død i Ørsted 1941.
Børn: (4 mere født efter Spjald):
1: Nelly Christiane Maria: 1910 i Dejbjerg. Død i Øster Alling 1984. Gift Sønder.
2: Svend Adler Orville: 1911-1977, død i Bramstrup, Rud sogn.
3: Carl Georg: 1913-1990, død i Auning. Elektriker i Fausing.
Familien flytter 1914 til Aarhus, i 1915 i Fausing, han læste til installatør og startede en installationsforretning i Fausing i 1925, som i 1937 blev flyttet til Ørsted. Kort efter 2.verdenskrig flyttede familien til Laven (ifølge Google). Han lejer i 1914 bageriet og beboelsen ud uden tinglysning af en lejekontrakt til:
Hans Henrik Sørensen:
Født 1887 i Kolt, næringsbevis 9-1-1914 som bagermester i Spjald, bor her i efterår 1915 og i folketælling 1916. Død i Ribe lægekreds 1965.
Gift med Johanne Kirstine Knuth: født 1887.
Barn:
1: Anna Knuth: 1915.
Søren Abraham Winther:
Født i Odden, Nordby, Fanø 1886. Bager i Holstebro 1906 og 1911. Død i Holstebro efter 1969.
Køber 15-3-1918 (51-708) af Anders Christian Henrik Andersen, da boende i Allingåbro, nærings-bevis som bagermester i Spjald 25-8-1916.
Gift i Holstebro 1911 med Karen Ardahl: født i Struer 1885, død i Holstebro 1960.
Børn:
1: Svend Erik: 1911-2003, prokurist i Holstebro.
2: Peter Børge: 1916-1986, glarmester i Ikast.
3: Kaj: 1918-1973, født i Spjald, bagermester i Holstebro.
4: Thorkild: 1921-1970, bosat i Holstebro.
Frants Kristian Peter Alexander Lauridsen:
Født i Gåsdal, SV matr.15 1890, død i Stadilø 1922, begravet i Brejning. Gårdejer.
Køber 8-10-1919 (11-159). Næringsbevis som bager i Spjald 25-10-1919.
Gift i Herning 1919 med enke Bothilde Marie Madsen: født i Vorgod 1890, død i Herning 1965.
Børn:
1: Ketty Sofie Langberg: 1913 i Herning, hendes datter i 1.ægteskab.
2: Anna Alexandra: 1920 i Brejning, gift med Kristian K. Larsen i Herning 1941, død i Herning 2005. Vestre kirkegård.
3: Harriet Gunda: 1921 i Stadilø.
Ditlev Christensen:
Født Staby 1888, død i Spjald 1978.
Køber 8-12-1920 (12-156). Næringsbevis som bagermester i Spjald 10-12-1921.
Køber 21-10-1925 (16-680) Brgd.matr.1ce af træhandler Jacob Andersen.
Ifølge folketælling 1940 havde han en bagersvend, to bagerlærlinge og en ekspedient ansat.
Gift i Tim 1919 med Helene Kathrine Jensen: født i Tim 1897, død i Spjald 1988.
Børn:
1: Johanne Margrethe: 1920 i Fårup.
2: Svend Aage: 1923, tvilling.
3: Anne Lise Katrine: 1923, tvilling.
4: Kaj Erik: 1927.
5: Hans: 1928.
Familien flytter til Vestergade 14.
Reinholdt Sørensen fortalte i 1991, at Ditlev Christensen og murermester Jens Sørensen på Hotellet og flere andre af byens borgere godt kunne lide et festligt lag. Engang var de mødtes på Brejning kro, og da bølgerne gik højest, stak Ditlev Christensen til Jens Sørensen om en gammel gæld, han mente, denne havde til ham. Jens Sørensen påstod, at han havde betalt, hvorefter Ditlev Christensen rejste sig op og gik hen og stak ham en lussing, idet han sagde: ”Ja, det passer for dig, men du har aldrig fået kvittering, så det har du nu” !
Hans Christian Jensen:
Køber 1-8-1944, kom fra Esbjerg, bagermester.
Otto Jensen:
Køber 15-11-1945, kom fra Videbæk, bagermester.
Poul Gerner Olsen:
Køber 1-4-1948, bosat i Uldum, bagermester, solgte bageriet videre samme dag.
Villy Nielsen:
Køber 1-4-1948, kom fra Ramsherred, Assens, bagermester.
Otto Jensen:
Køber 1-4-1949, køber bageriet med alt udstyr, butikken og varebilen Ford 1937, nu bosat i Ringkøbing.
Ib Ibsen Bremland:
Født i Gammelby, Torsted 1924, død i Spjald 1989.
Køber 1-4-1952, bagermester. Ombygger forhuset.
Gift i Nr. Omme 1952 med Dagny Andersen: født i Grønbjerg 1932, død i Spjald 2021.
Børn:
1: Jytte: 1953, gift Poulsen.
2: Gitte: 1956, gift Sommer-Larsen.
3: Steen: 1963, eftermand.
4: Lotte: 1966, gift Borg Madsen.
Steen Ibsen Bremland:
Født i Spjald 1963.
Starter som bagermester 1-10-1984, køber 19-2-1985. Ombygger og udvider bageriet. Omdanner det til Spjald Bageri ApS 4-2-2011.
Gift i Brejning 1985 med Inge-Kristine Gynther Nielsen: 1963 på Brejninggaard.
Nedlægger bageri og forretning 2016 og flytter til Husby.
Spjald Brugsforening:
Køber 1-8-2018, nedriver bygningerne samme år.
Vareindkøbsforeningen:
Hovedgaden 77, Vestlige ejerlav matrikel 12d+12f+12h+12p:
I 1889 byggede gdr. Peder Astrup Jakobsen, Nr. Søndergård, et hus til Brejning afdeling af Ringkøbing Amts Vareindkøbsforening, der var oprettet i 1886. Søren Kudsk Sørensen fra Faster blev ansat til at bestyre butikken. Foreningens medlemmer kunne afgive bestilling på varer i butikken. Bestillingerne indsendtes til hovedkontoret, som entrerede med de billigste grossister. Man undgik på den måde at skulle have et stort lager ude i de enkelte forretninger, som dog havde et udvalg til daglig handel. Man fik næringsbevis på brændevinssalg i 26-3-1891. Vareindkøbsforeningen ophørte 1-10-1901 ifølge Brejning sogneråds forhandlingsprotokol, men købmandshandelen fortsatte i huset. I forbindelse med sit giftermål i 1896 byggede Søren Kudsk Sørensen den del af huset mod syd, som i dag har matrikelnumrene 12d+f+r, mens det oprindelige hus blev udstykket i to ejendomme i 1924 og 1926, se nedenfor.
Søren Kudsk Sørensen:
Født i Faster 1868, død i Vildbjerg 1944, begravet i Spjald. Se SV matr.23a.
Han var udlært som købmand hos Cecilius Pedersen, Brænderigården.
Køber 27-6-1894 (35-272) V matr.12d+f+h+p af Peder Astrup Jakobsen, Nr. Søndergård.
Sælger 9-12-1896 (37-65) V matr.12h+p til tømrer Christian Peder Christiansen (svoger).
Køber 2-8-1899 (39-104) V matr.12r af den samme.
Han fik næringsbevis som købmand 23-12-1893 uden tilladelse til at handle med brændevin. Kaldtes ”Søren Forening”.
Gift i Brejning 1894 med Severine Mathiasen: født i Sdr. Søndergård 1874, død i Spjald 1912.
Børn:
1: Jakob: 1895-1900.
2: Mathias: 1897-1947, savværksejer i Boest, Nr. Snede..
3: Anne Margrethe: 1898-1977, gift i Nr. Omme 1919 med Jens Christian Nielsen Egeslund, baneformand ved No og Ringkøbing station.
4 Jakob: 1900.
5: Karen: 1903-1985, gift i Hover 1926 med tømrer Ole Vastrup.
6: Kristian: 1905-1980, gdr. i Givskud, Tørring sogn..
7: Jacobine Karoline: 1907.
8: Aksel: 1909.
9: Betty: 1912, gift 1.1931 med mekaniker Karl Kristian Otto Pedersen, Spjald,
(1905-1944), gift 2 i Skjern 1946 med overportør Thorvald Larsen, Skjern.
Mathias Mikkelsen
Auktionsskøde 24-9-1902 (41-348) på V matr.12d+f+r, Søren K. Sørensens svigerfar i Sdr. Søndergård, V matr.20, som overtog ejendommen efter tvangsauktion.
Familien blev boende, og Søren Kudsk Sørensen fortsatte med købmandshandel, men gik konkurs i 1910, og i den forbindelse blev hans ret til brændevinshandel opsagt 10-10-1910 af hans kurator, sagfører Kamp i Ringkøbing.
Niels Christian Søndergaard:
Køber 2-3-1910 (46-649) V matr.12d+f+r, Søren K. Sørensens svoger, se Sig, V matr.21.
Køber 28-1-1914 (49-52) V matr.12aa fra Nr. Søndergård.
Jacob Sørensen:
Køber 20-12-1916 (50-695) V matr.12d+f+r+aa, Søren K. Sørensens far, se SV matr.23a.
Købmand Jens Madsen Stougaard A/S, Holstebro fik næringsbrev som detailhandler i både Vestlige ejerlav matrikel 12d og 12m 22-6-1916, altså i den periode, hvor de to forretninger ikke blev betjent af andre. Se under Hovedgaden 50.
Peder Kristian Pedersen:
Køber 17-12-1919 (11-368) V matr.12d+f+r+aa, handelsgartner i Spjald, se Hovedgaden 54.
Han lod i sommeren 1923 opføre brandgavle mellem de tre ejendomsparter, som ifølge tinglysning ikke måtte fjernes.
Sælger 19-3-1924 (15-459) V matr.12as+au+ax til Peder Huager Pedersen, Opsund matr.1y.
Sælger 10-2-1926 (17-9) V matr.12aa+at+av+ay til Mads Helenus Mikkelsen Ahle.
Signe Jepsen / Jeppesen:
Født i Troldhede 1896.
Køber 6-2-1924 V matr.12d+f+r af Peder Kristian Pedersen.
Hun fik næringsbevis som høker 13-2-1924. Viktualiehandlerske i folketælling 1925.
Herfra er matrikelnummeret V matr. 12d+f+r.
Niels Kjærgaard Bro:
Født i Tim 1888, død i Ulfborg 1959.
Køber 23-8-1928, arbejdsmand i Tim.
Får næringsbevis som høker 29-11-1928, flytter til Ulfborg.
Christen Thomsen:
Født i No 1876, død i Spjald 1940.
Køber 15-8-1929, ølhandler, tidligere vognmand i Spjald, Brgd.matr1bø, se dér, kom fra Kærhus SV matr.20, se dér. Han havde en høkerbevilling fra 15-4-1912 og tilladelse til handel med skattepligtig øl fra 19-4-1926.
Kirstine Thomsen:
Født i No 1886, død i Ringkøbing 1968, begravet i Brejning.
Skifteudskrift 15-5-1943, forriges enke, arver huset 1940.
Peder Randbæk Christensen:
Født i Hovedgaden 56, Spjald 1915, død i Spjald 1991.
Køber 15-5-1943, drev øl- og tobakshandel. Tømrermester, se Hovedgaden 49, V matr.19g.
Thomas Thomsen:
Født i Kvong 1889, død i Vestergade 12, Spjald 1961.
Køber 19-3-1946, drev øl- og tobakshandel, kom fra Vantinggård, SV matr.19, se dér.
Bygger hus i Vestergade 12 i 1960.
Reinholdt Sørensen:
Født i Kornum 1915, død i Spjald 2015.
Lagerbestyrer i RAG Spjald afdeling.
Køber 11-6-1960. Hans kone drev øl- og tobakshandel, indtil han overtog den ved hendes død.
Gift i Herborg 1941 med Signe Johanne / Jonna Christensen: født i Ølgod 1908, død i Spjald 1985.
Børn:
1: Inger Marie: 1942, gift med gdr. Jens Chr. Dahl, Resen, nu Struer.
2: Henning: 1946, elektriker i Spjald.
3: Grethe Urup: 1950-1975, død i Spjald.
Bent Hansen:
Køber 3-6-2009, forretningen nedlægges, ejendommen udlejes til beboelse.
Hovedgaden 78, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1br+1cd:
Hans Bertelsen Kamp:
Født i Kamp, Nr. Gørding 1856, død 1925, begravet i Nr. Omme.
Køber 23-7-1902, tinglæst 19-1-1910 (46-608) Brgd.matr.1br af Christine Høy, Ringkøbing.
Han kom fra Grønbjerg som enkemand og byggede slagtehus 1901 med beboelse nede på grunden sammen med smedjen i nr.76.
Køber 26-1-1910 (46-616) Brgd. matr.1cd Christine Høj, Ringkøbing og byggede forhuset med beboelse og butik sammen med smedens nye hus ved hovedgaden.
Anna Vanting (se Hovedgaden 69) fortalte i 1976, at Hans Kamp ikke kunne skyde de heste, han skulle slagte, men han fik i stedet skræddermester Jens Chr. Nielsen fra Hovedgaden 69 lige overfor til at skyde dem.
Peder Marinus Cecilius Pedersen Rudmose:
Køber 15-10-1913 (48-542) ejendom og slagteri. Se videre om ham under Hovedgaden 4.
Navnebevis 12-9-1917 (51-276) på efternavnet Rudmose.
Sælger 10-1-1917 (50-720) Brgd.matr.1fr til SV matr.8f.
Peder Christian Balleby:
Født 1876 i Vejhus, Tørring, Lemvig.
Køber 12-9-1917 (51-276) (51-277) ejendom og slagterivirksomhed.
Køber 10-4-1918 (51-770) Brgd. matr.1ef+1dæ af slagter Niels Christian Nielsen.
Køber 12-12-1917 (51-443) Brgd.matr.1fr fra SV matr.8f.
Sælger 4-4-1918 (51-769) Brgd.matr.1fr til Laurids Lauridsen, Gaasdal.
Jens Christian Pedersen Balleby:
Født i Vejhus, Tørring 1880, død i Spjald 1946.
Bevilling 22-5-1916 på navnet Balleby.
Køber 10-3-1920 (11-535) matriklerne med hus og slagteri. Forrige ejers broder. Kom fra Møborg.
Sælger 20-2-1924 (15-391) Brgd.1ef+1dæ til Fanuel Lauridsen.
Gift i Møborg 1901 med Nielsine Nielsen Overgaard: født i Møborg 1875, død i København 1969, begravet i Brejning.
Børn:
1: Mary: 1902, fabriksarbejderske i København 1952.
2: Bertel: 1904, slagtersvend i Spjald 1952, gift med Magdalene Jonassen, Spjald Mølle (1915-1947).
3: Harry Christian: 1905, slagtermester i Sjørring, Thy 1952.
4: Hjalmar: 1914, gift i Brejning 1938 med Lilly Amanda Friis, damefrisør, han var slagtersvend i Spjald 1952. Flytter til København.
Harry Christian Balleby:
Født i Møborg 1905.
Køber 11-9-1947 af moderen, Nielsine Balleby, bygninger, slagteredskaber og varebil Ford 1931.
Niels Bank:
Køber 23-6-1951, ejendom og slagtervirksomhed, kom fra Ulfborg.
Svend Aage Holm:
Køber 15-7-1956 ejendom og slagtervirksomhed.
Mads Hansen:
Født på Brejninggaards Mark 1929, død i Spjald 1994. Se stamtavle over familien.
Køber 11-8-1958 ejendom og slagtervirksomhed.
Gift i Tørring, Vejle 1961 med Else Sørensen: født i Givskud 1940. Barnebarn af købmand Søren Kusk Sørensen, Vareindkøbsforeningen.
Else Hansen:
Arver 28-9-1994, tinglæst 7-10-1998, forrige ejers enke.
Sælger 7-10-1998 den østlige grund med slagtehuset til bagermester Steen Ibsen Bremland, slagtehuset nedbrydes dette år sammen med bageriets mellem bygning.
Sælger 12-8-2005 forhuset med jord til bagermester Steen Ibsen Bremland.
Spjald Brugsforening:
Køber 1-8-2018, river bygningerne ned samme år og bygger vaskehal på stedet.
Hovedgaden 79, Vestlige ejerlav matrikel 12as+12au+12ax:
Peder Huager Pedersen: Opsund matr.1y.
Køber 19-3-1924 (15-459) V matr.12as+au+ax af gartner P. C. Pedersen.
Kom fra Opsund matr.1y, se videre om familien dér. Hovedgaden 79 + Hovedgaden 81 er den oprindelige Vareindkøbsforening, som blev delt i to ejerdele.
Niels Faartoft Jensen:
Køber 1-5-1934 af arvingerne efter Marie og Peder Huager Pedersen, der begge døde i 1934.
Han ejer Spjald mølle, se videre dér.
Christian Christoffersen:
Født i Hårby, Venge, Skanderborg 1875, død i Spjald 1952, begravet i Veng. Gravsten.
Skomagermester. Ugift.
Køber 1-4-1936.
Jens Christian Madsen:
Køber 17-4-1952 ejendommen med skomagerværktøj og maskiner af afdødes arvinger, tre søstre, Karen Nielsen, København, Edel Hjerrild, Ørnstrup og Johanne Caroline Christoffersen, Hårby, Skanderborg.
Han var født 1904 og var landbrugsmedhjælper i Fjelstervang og blev gift i Hedensted i 1953, mens han stadig var landbrugsmedhjælper i Fjelstervang. Broder til eftermanden.
Thorvald Madsen:
Født i Abildtrup, Vorgod 1917, død i Spjald 1994.
Skomagermester fra 1946 i Spjald. Se Skolegade 3. Se Randbæk matr.4g, som faderen ejede fra 1920. Broder til formanden.
Køber 1953. Har først boet til leje i broderens hus fra 1951. Kom fra Skolegade 3. Flytter til Has-selvej 7 i 1977.
Gift 1 i Brejning 1947 (ophævet) med Edith Tove Hankelbjerg: født i Sandbæk matr.2b+c 1916, død i Spjald 1987, organist, musiker.
Gift borgerligt i Thisted 1955 med Kamma Elisabeth Yde: født i Sennels 1929, død i Spjald 2008.
Børn:
1: John Yde: 1955, politibetjent 1983-2012. Bedemand i Bullerup, Munkebo.
2: Linda Yde: 1957. Bosat i Timring.
Asta Marie Brunsgaard Olsen:
Født i Brejning 1933, død i Spjald 1981.
Køber 1-9-1977, kom fra Kinvad, Randbæk matr.24b.
Klaus Nielsen:
Køber 18-2-1982 af forriges arvinger.
Niels Ingo Svendsen:
Født i Opsund matr.1ab, Fuglehøjvej 5 1959, død i Spjald 2001.
Køber 7-9-1984.
Birgit Jørgensen:
Køber 29-7-1987.
Poul Erik Nielsen:
Køber 1-7-1995. Ejendomsmægler, bor Muldbjergvej 16, Spjald.
Ejendommen lejes ud.
Hovedgaden 80, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1bi:
Georg Christian Jeppesen:
Født i Vester Nebel, Vejle 1863. Flytter fra byen i 1901, død i København 1955.
Køber 19-7-1899 (39-93) af konsul Chr. Høj¸ Ringkøbing. Han drev vognmandsforretning fra ejendommen, som han byggede dette år, kom fra Ringkøbingvej 33, Opsund matr.2a. Se dér.
Gift i Brejning 1889 med Karen Kirstine Kristensen: født i Opsund matr.2a 1868. Ant. død 1930.
Børn:
1: Kristian Peter: 1891 i Opsund.
2: Marius: 1897 i Opsund, bosat som arbejdsmand i København 1920.
3: Anna Elisabeth: 1900.
Christian Peder Christiansen:
Køber 20-3-1901 (40-295), kom fra Hovedgaden 73, se videre der.
Peder Bagge Pedersen (Bach):
Født i Ådum 1881. Se Brejningvej 12, smedjen, SV matr.8e m.fl. Flytter fra byen i 1910.
Mageskifter 17-2-1905 Hovedgaden 73 med Christian Peder Christiansen.
Han gik konkurs 14-4-1906, men blev boende til 1909, idet træhandler M. P. Christensen, Skjern, somvar højstbydende ved auktionen, undlod at lade ejendommen udlægge til sig, men overdrog altså denne ret til eftermanden i 1909. Broder til Niels Bach, Hovedgaden 72.
Navnebevis for Peder Bagge Bach 23-6-1909 (46-415). Karetmager. Bror til smed Niels Pedersen i Hovedgaden 76 og smed Peder Randeris Bach i Kirkebyen.
Gift i Brejning 1905 med Margrethe Bertelsen Kamp: født i Nr. Omme 1885, død i Spjald 1909.
Hendes far var Hans Bertelsen Kamp, slagter i Hovedgaden 78.
Børn:
1: Erikke: 1905.
2: Iver Kristian: 1906.
3: Maren Kirstine Birgitte: 1908.
Peder Kristian Pedersen:
Født i Ringkøbing 1883, død i Spjald 1960.
Skifteudlægsskøde 23-6-1909 (46-415) efter tvangsauktion. Gartner i Spjald, se videre under Byskellet 53, V matr.21c+d.
Christian (Kristian) Højbjerg Petersen:
Født i Ringkøbing 1879, død i Spjald 1941.
Køber 26-10-1910 (47-114). Forrige ejers broder. Se Kærhusvej 3, SV matr.8.
Han fik bevilling som detailhandler og brændevinshandler 29-1-1910. Brændevinshandelen blev igen opsagt 25-2-1914.
Han startede som dagvognskusk på ruten Spjald-Skjern. Han var den første bestyrer på elværket, men kun mindre end et år. Derefter blev han pakhuskarl hos broderen Vilhelm Pedersen og fortsatte her hos Lindberg som lagerforvalter til sin død i 1941.
Jens Christian Balleby:
Køber 6-10-1941 af boet, slagtermester i Hovedgaden 78.
Nielsine Balleby:
Skifteudskrift 6-11-1947 på ejendommen, forrige ejers enke.
Viggo August Thomsen:
Køber 10-11-1952 ejendommen, hvoraf to lokaler var udlejede.
Helmi Bork Lauridsen:
Født i Finland 1895, død i Spjald 1964.
Køber 28-3-1960, kom fra Ladegården, Brgd.matr.1s,1at, se videre dér.
Jens Mastrup Andersen:
Født i Viftrup, R matr.1g+h 1924, død i Spjald 2001.
Køber 27-9-1965, tømrermester. Kom fra Svalevej 5.
Gift i Sanderum 1952 med Ebba Johanne Augustenborg Nielsen: født i Odense Ansgar fra Sanderum 1929, død i Spjald 1992.
Børn:
1: Jette Lykke: 1950 i Odense Ansgar fra Sanderum.
2: Karl Mastrup: 1953-1954.
3: Dødfødt datter: 1958.
4: Poul Mastrup: 1961.
Poul Mastrup Andersen:
Arver 2001, forrige ejers søn, fisker. Flytter til Struer.
Erling Damgaard:
Køber huset 23-9-2002.
Inga Bunch:
Køber 1-10-2004, bosat i Holstebro, datteren Anita Visby Bunch lejer huset.
Bent Hansen:
Køber huset 7-10-2011, bosat i Videbæk, lejer ud til Anita Visby Bunch.
Spjald Brugsforening:
Køber 1-3-2020, bygningen nedrives samme år og der bygges vaskehal på stedet i 2021.
Hovedgaden 81, Vestlige ejerlav matrikel 12aa+12at+12av+12ay:
Mads Helenus Mikkelsen Ahle:
Født i Borris 1890.
Køber 10-2-1926 (17-9) V matr.12aa+at+av+ay af gartner P. C. Pedersen.
Det oplyses, da han sælger ejendommen, at den er udlejet til urmager Christen Christensen for 45 kr. pr. måned.
Gift 1927 med Karen Marie Eline Madsen.
I 1940 boede familien i Hover, Vejle.
Christian Frederik Christensen:
Født i Brejning 1884, død i Haunstrup 1968.
Køber 24-2-1928, bosat i Opsund, men ejer ingen ejendom.
Gift i Sdr. Lem 1913 og 1934. Husmand i Rind 1913, gårdejer i Sdr. Lem 1934.
Peder Nielsen, gdr. i Hee & Jørgen B. Jensen, Hanning Hedegård:
Overtager ejendommen 31-1-1929 efter tvangsauktion.
Christen Christensen:
Født i Randbæk matr.6k 1884, død i Spjald 1978.
Køber 1-6-1929, fogedudlægsskødet 27-4-1931.
Urmager, boede som lejer i ejendommen fra før 1926, kom nok fra Hovedgaden 56 i 1921, se dér.
Asger Kristensen:
Køber 26-9 & 1-11-1960 ejendommen og butikken, malermester i Spjald.
Karen Agerbo Taulborg:
Født på Grenen 1911, død i Spjald 1981, kom fra Ølstrupvej 3, enke.
Køber 1963.
Niels Aksel Olesen:
Køber 1-10-1982 af forriges fem arvinger.
Jan Høyer Olesen:
Køber 12-3-1986.
Per Svendsen:
Køber 29-1-1987.
Jan Burgaard Madsen:
Køber 3-8-1988.
Per Mortensen:
Køber 23-9-1993.
Jesper Faartoft:
Køber 14-6-2000.
Allan Bækdal Jensen:
Køber 3-7-2006. Født på Ringkøbingvej 47.
David Jørgensen:
Køber 1-9-2010.
Hovedgaden 82, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1kq:
Ditlev Christensen:
Køber 9-9-1949 af Severine Christiane Mortensen, Hovedgaden 86, del af matr.1bg, hvorpå den oprindelige rejsestald til Hovedgaden 86 havde ligget. Han var bagermester, se Hovedgaden76. Der var den klausul på matriklen, at der ikke måtte være købmands- og kolonialhandel på stedet.
Villiam Evald Larsen:
Født i Nr. Mosegård 1902, død i Borbjerg 1993.
Køber 21-4-1949 og bygger hus på grunden sidst på året 1949. Han var lastbilvognmand.
Gift på Varde Rådhus 1939 med Thora Grønborg: født 1911, død i Borbjerg 1989, hun havde damefrisørsalon i huset.
Børn:
1: Hans Peer Holm: 1935 i Esbjerg (hendes).
2: Lis Grønborg: 1940, cand. jur. gift med dyrlæge Henning Grønborg-Pedersen, Borbjerg.
Wilhelm Nielsen:
Køber 17-3-1987.
Søren Kristian Højbak Jonasen:
Auktionsskøde 22-3-1991 efter tvangsauktion 14-1-1991.
Mette Hagenau Andersen & Tonny Juul Andersen:
Køber 20-7-2000. Kom fra Viborg.
Hovedgaden 84, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1bg+1bh:
Lars Andersen:
Født i Pig, Hanning 1855, død i Aarhus 1941.
Køber 31-5-1899 (38-580) V matr.1bg+1bh af konsul Chr. Høy (Brænderigården). Kom fra Lille Højmose, R matr.2, se videre om familien dér.
Bygger i foråret 1898, inden købet af grunden tinglyses, 12 fag stuehus i grundmur med tagpap langs hovedvejen indrettet fra nord i den østre side med bagerstue, bryggers og køkken, i den vestre side fra nord med butik, forstue og to stuer samt et overkammer. I foråret 1899 tilføjede han en kørestald med porte i begge ender samt i østre side gæstestald mod syd og slagtehus mod nord. Det var hans plan, at der skulle drives kro i stuehuset, men sognerådet var imod, og ville ikke anbefale sagen til amtet, der stod for bevillingerne. Han havde i øvrigt heller ikke bevilling til at drive bageri, men har måske tænkt sig at ansætte en bager. Det er nok derfor, at han solgte det hele.
Hans Christian Bank Jeppesen:
Køber 31-5-1899 (38-580) den bebyggede ejendom. Han var tømmerhandler og købmand i Skjern.
Han var født i Vorgod kro 1854 og døde i Skjern 1906.
Peter Vilhelm Petersen:
Født i Ringkøbing 1877, død i Humlebæk 1968.
Han flyttede ind i huset og begyndte købmandshandelen, efter han var blevet gift i København i 1900. Han fik bevilling som detaillist og til handel med brændevin 2-4-1900. Bevillingen til brændevinshandel blev opsagt for bestandig 23-11-1907. Detaillist bevillingen blev ombyttet til en bevilling som købmand 27-3-1917. Hans regnskabsbøger med start i 1904 findes på Egnsmuseet.
Køber 28-9-1904 (43-178) bygningerne.
Køber 11-10-1905 (44-76) Brgd. matr.1cb af Carl Christian Junge, Spjaldgård.
Han fik hjælp hertil af konsul Jens Peter Laursen, Ringkøbing, som senere overtog hele boet. Hans forældre flyttede med fra Kirkebyen sammen med deres øvrige børn, og hans far blev forretningsfører for P. Kristensen, Skjern, som han solgte varer for, da han jo p.g. af sin konkurs i Kirkebyen ikke kunne handle selvstændigt. Se SV matr.8, Kær-husvej 3.
I 1904 byggede han det første pakhus øst for stuehuset, som var en udbygning af et oprindeligt hus med kostald og brændselsrum. Han udbyggede pakhuset i 1907 og ind-retttede hestestald på bygningens østside.
I 1907 byggede han 2 fag til nordenden af stuehuset, og butikken blev flyttet til husets sydende, samt 3 fag mod øst, som blev til køkken. Ovenover blev der indrettet et værelse.
Gift i Sct. Pauls sogn, København 1900 med Anna Dorthea Rützou: født på Melholt, Dronninglund 1878, død i Humlebæk 1961.
Børn:
1: Cecilius Rudolf Rützou Petersen: 1900-1992, telegrafist, København..
2: Carl Gustav Rützou Petersen: 1905-1975, antagelig København.
3: Johan Rützou-Petersen: 1910-2003. Bosat i København, død og begravet i Hvalsø. Grosserer.
Han lejede købmandsforretning og hus ud til Jens Falksen Mortensen i 1911, og familien flyttede til Hovedgaden 86, Brgd. matr.1ca.
Jens Falksen Mortensen:
Født i Vesløs 1886, død i Spjald 1941.
Han lejer købmandsforretning og hus 15-11-1911. Han kom dette år fra Skanderborg.
Han fik bevilling stil detailhandel og brændevinshandel 15-11-1911. Brændevinsbevillingen blev opsagt 26-3-1918, men blev genoptaget 19-12-1924.
Køber 22-12-1920 (12-207) ejendommen, V matr.1bg+1bh+1cb+1gi+1gk.
Køber 18-7-1923 (14-677) V matr.12ap+12aq af Jørgen Andreas Jørgensen og Margrethe Kirstine, tidligere ejer af Spjald mølle, V matr.12b.
Køber 5-12-1923 Brgd.matr.1ge af Karl Andersen, Spjaldgård.
Tilladelse 27-2-1932 for Det danske Petroleums Aktieselskab til at opstille et benzin tankanlæg på Brgd.matr.1bg og drive det i mindst 20 år fra denne dato.
Gift i Vestervig 1912 med Severine (Laurine) Christiane Christensen: født i Vestervig 1886, død i Spjald 1978. Hun var syerske i Kalkjær ved vielsen, han købmand i Brejning.
Børn:
1: Dødfødt søn: 1913.
2: Ebba: 1915-1986, gift 1943 med Holger Holmegaard Bech, efterfølger.
3: Valborg: 1923-1978, gift Jepsen, bosat i Roskilde og senere i Pennsylvania, USA. Bisat i Brejning.
Severine Christiane Mortensen: (Hun var døbt Laurine, men kaldes Severine):
Arver 24-11-1941, skifteudskrift 20-4-1944 som adkomst på ejendommen Brgd. matr.1bg+1ge m.fl. Forrige ejers enke. Hun drev købmandsforretningen videre.
Ebba Bech:
Født i Spjald 1915, død i Spjald 1896.
Skifteattest 7-6-1979 som adkomst på Brgd. matr.1bg+1ge. Forrige ejers datter.
Gift i Brejning 1943 med Holger Kristian Holmegaard Bech: født i Hårby, Odense 1915, død i Spjald 1973. Han drev købmandshandelen videre. Hun overtog efter hans død.
Børn:
1: Irene Holmegaard: 1945, født i Roskilde Domsogn, gift med postekspeditør Leif Jonassen, Spjald-Skjern.
2: Else Holmegaard: 1947, født i Roskilde Domsogn, gift med Edvard Christian Nielsen, elektriker.
3: Jens Erik: 1951-2023, født i Roskilde domsogn. Bosat i Mejdal, Holstebro.
Edvard Christian Nielsen:
Født Pårup 1937, død i Spjald 2021.
Gift i Brejning med Else Bech: født 1947 under moderens besøg i Roskilde domsogn 1947.
Køber 12-5-1982 ejendommen, elektriker, så købmandsforretningen ophører sidst på året, og der drives installationsforretning fra stedet. Forrige ejers svigersøn. Familien kom fra Hammerum.
Dansk Landbrugs Grovvareselskab A.M.B.A., (DLG):
Køber 21-4-2008 og lægger ejendommen under Spjald afdelingen, bygningerne nedrives 2018.
Brejning-Muldbjerg Andelsmejeri:
Hovedgaden 85, Vestlige ejerlav matrikel 12c+12t+12ø:
Det første andelsmejeri blev opført i Hjedding i 1882 med så stor succes, at opførelsen af andelsmejerier bredte sig som ringe i vandet. I 1888 var turen kommet til Brejning sogn. Landmændene i Brejning, Hover og Nr. Omme sogne gik sammen om at bygge og drive et andelsmejeri, som blev placeret på en grund, som blev købt af Peter Astrup Jacobsen, Nr. Søndergård, V.12c, som selv havde en stor interesse i at få mejeriet i gang. Man holdt stiftende generalforsamling i februar 1888 og fik så bygget mejeriet i løbet af sommeren, således at mejeriet kunne begynde at virke i juli 1888. Grunden er først udstykket i maj 1889 efter Indenrigsministeriets tilladelse af 10-4-1889. Købspris 200 kr. Langt de fleste malkende landmænd i de tre sogne kom med fra starten. Brejning sogn er i den henseende lidt specielt i forhold til andre steder med et gods, idet Brejninggård ikke selv havde et særligt godt fungerende mejeri, hvorfor godsejer Kofoed også var interesseret i at være med. Man bandt sig til at levere al mælk i de næste 12 år, ligesom ko antallet skulle holdes nogenlunde konstant. Andelstankens princip med, at hver mand havde en stemme gjaldt også her, ligegyldig om man som godsejeren på Brejninggård havde 50 køer, eller hed Peder Taulborg og boede i det yderste Randbæk med blot en enkelt ko. Andelstanken var dog ikke nået helt ind i mejeriets besty-relse, de syv pladser var besat med ejerne fra de fire ud af de fem største brug, de sidste tre pladser tilfaldt en gårdmand og to husmænd, og Kofoed fra Brejninggård blev formand. Nr. Omme trådte ud i 1899, og mejeriet fortsatte som Brejning-Hover Andelsmejeri, fra 1938 som Brejning-Muldbjerg Andelsmejeri, da Hover gik til Ølstrup Mejeri. Nr. Omme trådte ind i sammenslutningen igen i 1970. I 1910 var produktionen så stor, at det krævede en total ombygning af mejeriet med fritliggende stuehus..
Leverandørerne skulle jo tilbagekøbe skummetmælk og valle, og det gav anledning til mange diskussioner om centrifugemælks sundhed kontra håndskummet mælks. Den diskussion fik man også her i sognet, men nok på en måde, som man ikke lige havde forudset. Fattiggården startede som de øvrige leverandører med at levere mælk, men holdt op dermed igen i efteråret, fordi man fra amtet havde oplyst, at centrifugemælken ikke måtte bruges til fattiggårdens beboere, da der i spisereglementet var regnet med håndskummet mælk. Når så næsten al fattiggårdens mælk blev håndskummet, var der jo ikke noget at levere til mejeriet. Mejeribestyrelsen talte selvfølgelig godt for den centrifugerede mælk, som både blev opvarmet til over 70 grader, hvorved T.B. dræbtes, og som ved centrifugeringen blev renset for alle urenheder og "slim", som man jo måtte drikke sammen med den håndskummede mælk. Man ville meget gerne have en god løsning på problemet, ikke mindst, fordi interessenterne i deres husholdning brugte skummetmælken, og kunne der sættes en finger ved sundheden, var man sikker på at få vanskeligheder med tyendet, og det ville man jo gerne undgå. Det hele endte med en frikendelse af centrifugemælken.
Interessentskabet for Andelsmejeriet i Brejning:
Køber 8-5-1889 (32-41) V matr.12c af Peder Astrup Jakobsen, Nr. Søndergård.
Køber 13-8-1902 (41-297) V matr.12t fra V matr.12a.
Køber 28-1-1914 (49-52) V matr.12ø fra V matr.12a.
Mejeribestyrere:
Lars Wilhelm Leffler:
Født i Göteborg Domkyrka Forsamling 1858, død i USA 1919. Svensk statsborger.
Mejeribestyrer 1888-1891, herefter manufakturhandler i Hovedgaden 75.
Han fik næringsbevis til udlændinge som købmand 22-10-1891 uden brændevinssalg.
Gift i Ølgod 1886 med Anne Marie Jensen født i Ølgod 1858, død i USA 1936.
Børn:
1: August Christian Vilhelm: 1888 i Sdr. Lem.
2: Ellen Sofie Augusta Marie: 1889-1984, gift med Knut Mjølsness, La Conner, Washington, USA. 3 børn.
3: Kristian Albert: 1891.
4: Sofie Margrete: 1893. Faderen er manufakturhandler.
5: Anna Vilhelmina: 1894. Faderen er bager.
6: Harald Erik: 1898 i Bramminge.
Han var mejerist i Sdr. Lem ved vielsen i 1886. I 1894 lejede han af sin svoger, gårdejer Jeppe Jensen, Lindholm, Ølgod, et fuldt møblement af en værdi af 388
kr, men p.g.af familieforholdene skulle der ikke svares leje af genstandene, som skulle afleveres i brugbar stand på forlangende. (B80A-SP40-fol 356 ff).
Familien flytter til Bramminge før 1898, hvor han var bager ved sønnens fødsel og derefter til Laholm i Sverige o.1900 og udvandrede til USA, han i 1902, hun
med børnene 1904. Han var arbejdsmand, hun bager.
Anders Jørgensen Schmidt:
Født i Bårslund, Sdr. Hygum 1861, død i Øster Lindet 1931, begr. i Rødding.
Mejeribestyrer 1891-1895. Hans første kone, Trine Kjems, døde i Hanning 1890.
Gift 2. i Tårup 1894, Viborg med Marie Nicoline Kristiansen Vraa: født i Borup 1867, Taarup sogn. Mejerske.
Barn (født i Brejning):
1: Ingrid Katrine: 1894.
Familien flytter til Øster Linnet i 1895.
Hans Nielsen:
Født i Ejby, Køge 1863.
Mejeribestyrer 1895-1915. Ifølge folketælling 1901 kom han til mejeriet i 1895.
Gift 1896 med Bothilde Emilie Pedersen: født i Vivild 1871, død i København 1957.
Børn:
1: Gudrun Kathrine: 1896.
2: Marie Kristine: 1898.
Anders Ulfkjær Lillelund:
Født i Ulfborg 1883, død i Spjald 1971.
Mejeribestyrer i Ulfborg 1912-1915. Mejeribestyrer i Brejning 1915-1955.
Gift i Kirke Helsinge 1912 med Else Severine Gravlund: født på Reersø, Kirke Helsinge 1883, død i Spjald 1978.
Børn:
1: Hans Gravlund: 1913-1995, født i Ulfborg, brugsuddeler i Spjald.
2: Inger Nikoline: 1917, gift 1943 med gdr. Peder Rasmus Pedersen, Egtved. Tvilling.
3: Kjær Lillelund: 1917-1917, tvilling.
Peter Brønden Christensen:
Født i Hallund 1922, død i Ringkøbing 2005.
Mejeribestyrer 1955-1988.
Gift i Biersted 1948 med Erna Ingvartine Andersen: født i Biersted 1921, død i Ringkøbing 1992.
Børn:
1: Mogens Brønden: 1950 i Helgenæs mejeri.
2: Bodil Brønden: 1953 i do.
3: Henrik Brønden: 1955 i Brejning-Muldbjerg mejeri.
4: Helen Brøndum: 1957 i do.
Omkring 1945-50 blev der bygget et andelsfrysehus for sognets beboere på V matr.12bm (nu Nr. Søndergårdsvej 4a+b). Det var indrettet med et Sabro kummeanlæg med 52 bokse. Det blev nedlagt i 1970, hvor mejeriet købte bygning og grund. Der var to formænd i perioden, Karl Sørensen, Bækgård og Kristian Lauridsen, Røjkum, mens Hans Lillelund, Spjald Brugsforening, var kasserer i alle årene.
Mejeribestyrer Anders Ulfkjær Lillelund købte 1-1-1937 V matr.12bm af Martin Overgaard Jacobsen, Spjald, som så blev lejet ud til Andelsfrysehuset.
Frysehusbygningen blev nedrevet i 2021 og der blev bygget to rækkehuse på stedet.
Andelskondenseringsfabrikken for Ringkøbing Amt:
Køber 7-7-1986 mejeriet til sammenlægning med fabrikken i Nr. Vium.
Mejeriet blev nedlagt 31-3-1988.
Carlo Ramsing:
Køber 10-11-1988 bygningerne og grund til brug som lager i forbindelse med mejeriets ophør.
Brejning-Muldbjerg Gl. Mejeri ApS c/o Ole Ramsing:
Køber 1-7-2003.
Mejeribygningen blev nedrevet 2020. Mindesten hugget af Kurt Smith opstillet på grunden.
Hovedgaden 86, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1ca:
Peter Vilhelm Pedersen:
Født i Ringkøbing 1877, død i Humlebæk 1968.
Køber 13-11-1907 (45-215) V matr.1ca af murermester Jens Chr. Sørensen, Hovedgaden 67.
Han startede med i efteråret 1907 at bygge dels et oplagsrum til støbegods dels et pakhus for korn og foderstoffer på grunden. Han fik tilladelse til detailhandel med brændevinssalg 12-11-1908, hvoraf handlen med brændevin blev frasagt igen 23-3-1913. Først på året 1912 var oplagsrummet for støbegods væk, til gengæld blev der bygget en motorbygning ved pakhusets nord ende indeholdende en motor til at drive en kageknuser (til kraftfoder kager) og et valseværk. Sidst på året blev der bygget yderligere et pakhus på grunden syd for det første, som skulle bruges til cement og kunstgødning. I 1918 blev der bygget yderligere to pakhuse til syd enden af det oprindelige pakhus, nu i øst-vestlig retning og med kontor i østenden.
Han bygger stort hus på grunden i 1910 bl.a. indeholdende noget så sjældent i Spjald på den tid: et badeværelse, antagelig byens første. Huset havde tag af cementsten modsat de fleste andre af byens huse, der havde paptag. Huset må vel kaldes et herskabshjem, og familien flyttede hertil, da han forpagtede købmandshandelen i Hoved-gaden 84 ud i 1911. Se dér og under Hovedgaden 88, Tømmerhandlen.
Tømmerhandler Carl Clemmensen har fortalt, at Peter Vilhelm Petersen spekulerede i opkøb af benzin, korn og foderstoffer, og da prisfaldet satte ind i 1920-ne, tabte han sin formue og måtte realisere alt i Spjald. Han og familien flyttede til Hørsholm, hvor han var manufakturhandler næsten til sin død i 1968.
Han var en meget rastløs mand. Det fortælles, at engang man ringede fra kontorets telefon og ikke kunne få forbindelse med centralen i den anden ende af byen, løb han derned for lave vrøvl, men det viste sig, at man havde glemt at trykke kontakten ind på telefonrøret.
Jens Peter Laursen:
Køber 13-8-1924 (15-763), konsul i Ringkøbing, overtog alle sælgers ejendomme.
Han var tømmerhandler i Ringkøbing, født 1867, død 1927. Byggede ”Hinges Hus”.
Martinus Svendsen:
Køber 19-11-1924 (15-954), kornhandler og ejer af Vildbjerg Mølle, overtog alle ejendomme.
Han fik bevilling som købmand på matriklen 27-1-1924. Sælger 1-8-2025 korn- foderstof- og gødningsforretningen til Ths. Lindberg, se nedenfor. Tlf.66.
Mikael Mikkelsen Ramsing:
Køber 29-7-1925 (16-533), kom fra Sdr. Lem, overtog alle ejendommene, bosatte sig i huset. Startede som bager i Spjald i 1891, blev så blikkenslager i Sdr. Lem og endte som tømmerhandler i Spjald.
Gift i Hover 1892 med Mette Andersen: født i Muldbjerg 1864, død i Spjald 1932.
Børn:
1: Hans:1895-1981, efterfølger i Hovedgaden 50.
2: Laurids Muldbjerg:1896-1952, købmand i Slagelse.
3: Emil Kristian: 1900, anlægsgartner i Charlottenlund.
4: Medum Julius: 1901-1971, isenkræmmer i Viborg.
5: Helga Kirstine: 1903, gift 1924 med murermester Hans Bach, Staby / Gentofte.
6: Meta Mathilde: 1906-1980 gift 1934 med Martin Søndergaard, Nr. Søndergård.
Se i øvrigt under Hovedgaden 50, 69 & 40.
Carl Knudsen Clemmensen:
Fogedudlægsskøde 30-3-1935 efter tvangsauktion 18-1-1935. Bosætter sig i huset.
Tømmerhandler, se videre under Spjald Tømmerhandel, Hovedgaden 90.
Ringkøbing Korn A/S / Th. Lindberg:
De havde allerede omkring 1925 lejet sig ind i lagerbygningerne til korn og foderstoffer, idet Thorvald Kristian Jensen Lindberg fik bevilling som købmand på matriklen 12-8-1925, og havde 1-8-1925 købt Martinus Svendsens korn-, foderstof- og gødningsforretning, som han videreførte under navnet Spjald Korn-, foderstof- og Gødningsforretning.
Køber 26-11-1963 huset, som Carl Clemmensen må bo i til sin død (1985), og hallerne.
Køber 6-5-1964 Brgd. matr.1lx af Jørgen Aage Olesen, Spjaldgård.
Køber 9-5-1977 Brgd.matr.1qh af Videbæk Kommune.
Superfos A/S fra 27-12-1990. Superfos Grovvarer A/S fra 7-6-1991, nu Dansk Landbrugs Grovvareselskab A.M.B.A., (DLG), se under Spjaldgårdvej 3.
Huset blev revet ned o.1990.
Hovedgaden 88, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1bø+1bæ:
Christen Thomsen:
Født på Voldbjerg Mark No 1876, død i Spjald 1940. Gravsten.
Køber 2-8-1905 (43-571) af Carl Christian Junge, Spjaldgård, og har bygget ejendommen samme år med hus langs hovedvejen med 6 fag beboelse i sydenden og 4 fag hestestald i nordenden samt 8 fag port indkørsel, lade og brændselshus i nordlængen.
Køber 28-2-1912 (47-555) V matr.12z+14b af Cecilie Jacobsen, Nr. Søndergård.
I 1915 blev hestestalden omdannet til kostald, hestestalden blev flyttet til nordlængen, som blev forøget mod øst med 4 fag vognport, og så blev der bygget 10 fag lade ud fra denne mod syd.
Christen Thomsen drev vognmandsforretning fra huset. 15-4-1912 fik han dels bevilling som høker dels bevilling til brændevinshandel. Den sidste bevilling blev opsagt 13-11-1916.
Gift 1. i Ølstrup 1900 med Kristiane Nielsen: født i Ølstrup 1875, død på Rigshospitalet, København 1915, begravet i Brejning, gravsten.
Børn: (1.ægteskab):
1: Ane Kjerstine: 1901-1918, født i Sdr. Lem.
2: Laurence: 1903 i Sdr. Lem, gift 1926 med Friederich Heidtmann, Bilring.
3: Marie Kirstine: 1904-1911, født og død i Spjald.
4: Julie Augusta: 1906.
5: Ejnar Emil: 1907, gift i Bejsnap, Ølgod 1934.
6: Nanna Christense: 1908-1936, gift 1928 med Ole Peter Knudsen, Ringkøbing.
7: Christen: 1910-1962, død i Aarhus, gift 1933 med Signe Kirstine Pedersen, Vesterbæk, se Søndervang, Brejningvej 27 og SV matr.9b.
Familien flytter til Kærhus, Kærhusvej 14, se videre om familien dér.
Jens Jensen Damgaard:
Køber 14-4-1920 (11-596) V matr.1bæ+1bø+12z+14b, bor på Højmosevej 5, se dér.
Laurids Peder Lauridsen & Karl Emil Lauridsen:
Køber 23-6-1920 (11-756), de kom fra Muldbjergvej 16, se dér.
Laurids Peder: født på V matr.5 Muldbjergvej 16 1890, død i Glostrup 1969, begr. i Brejning.
Karl Emil: født på Muldbjergvej 16 1894, død i Spjald 1979, gårdejer på Muldbjergvej 12.
Brødrene drev vognmandsforretning.
Laurids Peder Lauridsen:
Eneejer 18-7-1923 (14-670).
Drev vognmandsforretning. Køber Brgd.matr.1hg, Kildevej 5, se videre dér.
Kristen Snogdal Andersen:
Født på Væggerskildevej 5 1896, død i Spjald 1976.
Køber 6-10-1926 (17-593). Se videre under Sandbæk Hedegård, Sandbæk matr.1q+r.
Søren Peder Kristensen: (blev kaldt Søren Jerrik efter faderen Erik Kristensen):
Født i Mosdal 1885, død i Ringkøbing 1957.
Køber 1-8-1927, kom fra Svendsholm, Ravnsbjergvej 10, se videre dér.
I handlen indgik 4 stive vogne, 1 fjeder fladvogn, seletøjet hertil, 4 heste, 4 køer, 1 so + 3 grise.
Han drev vognmandsforretning og mælkesalg fra hestevogn. Se Hovedgaden 58.
Nicolaj Mathias Petersen & Carl Knudsen Clemmensen, murermestre:
Køber 24-2-1939 V matr.1bæ+1bø.
Carl Knudsen Clemmensen:
Overtager 6-5-1947 Nicolaj Mathias Petersens halvdel af V matr.1bæ+1bø.
Se videre under tømmerhandlen, Hovedgaden 90.
Henry Kjeldsen:
Køber 31-3-1963 ejendommen V matr.1bæ+1bø sammen med Tømmerhandlen.
Georg Andersen:
Død i Spjald 1996.
Køber 24-5-1971 V matr.1bø med huset, lagerforvalter.
Anders Viftrup Andersen:
Køber 18-12-1996 huset af afdødes enke Edith Andersen.
Dansk Landbrugs Grovvareselskab A.M.B.A., (DLG):
Køber 21-4-2008. Ejendommen rives ned o.2010.
Hovedgaden 89, Vestlige ejerlav matrikel 12x:
Jens Andreas Peder Knudsen:
Køber 9-9-1908 (46-99). Se Randbæk matr.6c+30o og Randbæk matr.7.
Kom fra V matr.12k. Grunden tilskødes Jens Andreas Knudsen af Peder Astrup Jakobsen i 1905, og er jo sikkert bebygget omkring den tid. Han var dagvognsejer i 1905 og solgte også brød.
Han fik en bevilling som høker 25-5-1907. Dagvognene var byens mulighed for forbindelse udadtil, da folk ellers gik eller kørte i private hestevogne. Det var ikke nogen offentlig foreteelse, det ses f.eks. aldrig, at vognmændene har fået bevilling til dagvognskørsel. Fra Brejning gik der en rute til Skjern og to til Ringkøbing. Han havde ruten over Brejning kro til Ringkøbing, mens Jakob Søndergaard Andersen havde ruten til Skjern. Desuden gik der en rute over Ravnsbjerg til Ringkøbing.
Han opsagde sin brændevinshandel 30-1-1913.
Laurids Hansen:
Køber 23-4-1913 (48-377).
Flytter til Møllebakken 1, V matr.12e+12s, se videre om ham dér.
Mads Christian Jensen Skou:
Køber 20-9-1916 (50-512), kom fra Møllebakken1, V matr.12e+12s, se dér.
Sælger 6-2-1918 (51-??) V matr.12af til Else Marie Sand, Nr. Søndergårdsvej 2. (fol.360).
Johannes Jensen:
Køber 15-9-1920 (11-930), boede i Skolegade 18, V matr.12ar+19ae, se dér.
Viggo Beck Okholm:
Køber 3-11-1920 (12-56, kom fra Søndergård, Randbæk matr.4b m.fl., se videre dér.
Jens Kristian Jensen Tvind:
Død i huset 1969.
Køber 11-10-1922 (13-751), kom fra Skovhuset, Brgd. matr.1d (1fv+1fx), se videre om familien dér.
Gift med Othea Jensen: død i huset 1969.
Aage Madsen:
Født i Herborg 1910, død i Spjald 2004, se SV matr.8c.
Køber 9-1-1970, forrige ejeres svigersøn. Se under SV matr.34.l om familien.
Erling Sahl Rasmussen:
Køber 2-8-1984, fiskeskipper, ejer af Spjald Hotel 1983-1992.
Flytter til No.
Villy Brogaard Olesen:
Køber 22-1-2001, entreprenør i Spjald. Bosat på Bygmarken 9.
Ejendommen er omdannet til en udlejningsejendom med tre lejemål, Hovedgaden 89 A+B+C.
BRDR. LUNDBY ApS.
Køber 19-3-2008. Firmaet har adresse i Næstved.
Spjald Tømmerhandel:
Hovedgaden 90, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1co+1cp:
Jens Christian Sørensen:
Køber 4-11-1908 (46-27) parcellerne V matr.1co+1cp af Carl Christian Junge, Spjaldgård.
Han var murermester og bygmester i Spjald, se Langagergårdevej 1 og Brejninggaard,
Jens Peter Laursen:
Køber 10-1-1912 (47-494) parcellerne V matr.1co+1cp af Jens Sørensen.
Han var tømmerhandler og konsul i Ringkøbing (1867-1927).
Købmand Wilhelm Pedersen, Hovedgaden 84, opførte et trælastpakhus på grunden, og konsul J. P. Laursen leverede trælast, som Wilhelm Pedersen solgte og afregnede med konsulen.
Peter Vilhelm Petersen:
Køber 8-11-1916 (50-587) tømmerhandlen, som blev udbygget med flere trælastpakhuse. Han var købmand i Hovedgaden 84, se videre dér.
Køber 26-2-1919 (52-546) V matr.1fh+1fi+1fr+1fs+1ft af Karl Andersen, Spjaldgård.
Køber 5-12-1923 (15-167) V matr.1gc+1gd af Karl Andersen, Spjaldgård.
Jens Peter Laursen:
Køber 13-8-1924 (15-763) tømmerhandlen igen sammen med privatboligen på Hovedgden 86.
Marius Svendsen:
Køber 19-11-1924 (15-954) alt det ovennævnte.
Han var kornhandler og ejer af Vildbjerg Mølle.
Mikael Mikkelsen Ramsing:
Køber 29-7-1925 (16-533) tømmerhandlen og privatboligen. Han kom fra Sdr. Lem.
Se Søndergårdhus, Hovedgaden 69, hvortil han flyttede i 1935.
Sælger 1-9-1931 V matr.1cp+1fh+1fs+1co+1gc til murermestrene Carl Knudsen Clemmensen & Nicolaj Mathias Petersen og købte i stedet Hovedgaden 40, se dér.
Carl Knudsen Clemmensen:
Født i Opsund matr.1f 1895, død i Spjald 1985.
Carl Clemmensen var indkaldt til Sikringsstyrelsen i Holbæk i 1917.
Næringsbevis som murer 31-5-1924.
Fogedudlægsskøde 30-3-1935 efter tvangsauktion 18-1-1935. Han var murermester sammen med Nicolaj Mathias Petersen, de købte i 1939 i fællesskab Hovedgaden 88, men i 1947 delte de forretningen mellem sig, således at Carl Clemmensen fortsatte som tømmerhandler, og Nicolaj Pedersen fortsatte som murermester, se Hovedgaden 32. Carl Clemmensen var uddannet som murer.
Gift i Brejning 1924 med Maren Sig: se videre under Spjald Afholdshotel, Hovedgaden 70.
Henry Elkjær Kjeldsen:
Køber 31-3-1963 tømmerhandlen og Hovedgaden 88 af Carl Clemmensen.
Han var ejer af Ringkøbing Tømmerhandel, se: ”Sikke en udvikling … 1947-1997”. Henry Kjeldsen, Ringkøbing Tømmerhandel A/S, 50 års jubilæum 20-9-1997.
Køber 29-6-1967 Brgd. matr.1al af gdr. Jørgen Aage Olesen, Spjaldgård.
De gamle bygninger blev revet ned i 1964 og nye bygget og der blev opkøbt yderligere jord. I 1968 blev bygget ny butik og i i 1978 blev butik og lagerhal udvidet. Tømmerhandlen ophørte 2014, bygningerne lejes ud, og ejes stadigvæk af Ringkøbing Tømmerhandel A/S.
Holms smedjeforretning og VVS:
Hovedgaden 93, Vestlige ejerlav matrikel 12am+12az:
Jens Jensen Holm:
Født i Bjørnsholm, Aalborg, 1892, død i Spjald 1975.
Køber 23-11-1921 (12-919) V matr.12an, møllehuset, af Margrethe Jørgensen, Spjald Mølle.
Sælger 9-5-1923 (14-416) V matr.12an til møller Niels Jensen Faartoft, Spjald Mølle.
Køber 14-6-1922 (13-446) V matr.12am af Cecilie Jacobsen, Nr. Søndergård og bygger hus og smedje. Han var svend hos smedemester Niels Mølsted fra 1915. I 1916 var han og familien indsiddere i bagerforretningen, Hovedgaden 76. I smedjen findes datoen 15-6-1922 indridset i et stykke træ.
Købet 9-12-1925 (16-814) V matr.12az af samme.
Gift i Brejning 1915 med Abeline Kristine Jonassen født i Rindum 1898, død i Spjald 1980, se Spjald Mølle.
Børn:
1: Jerman Henry: 1915-2007, smedemester efter faderen.
2: Karl Kristian: 1917-1994, gift i Thyregod 1943. Murer i Spjald og Vinderup.
3: Erhard Emil: 1921-2006, bosat i Videbæk. Smedemester.
4: Mette Kirstine: 1924-1988, damefrisør i Skjern, ugift.
5: Kamma: 1929-1983, damefrisør, gift 1954 med Leif Høgdal Thomsen, død i Skjern.
6: Aage: 1931-2005, smedesvend, mekaniker, bosat i Spjald.
7: Jytte Kaja: 1935-2022, damefrisørgift med Børge Høgdal Thomsen, Videbæk.
Flytter 1948 til Vestergade 5 og 1957 til Hovedgaden 99.
Jerman Henry Holm:
Født i Spjald 1915, død i Spjald 2007, smedemester. VVS.
Køber 29-12-1961, forrige ejers søn. Startede i Videbæk som smed ved Trøstrup teglværk. Kom hjem til faderen i Spjald i 1948.
Gift i Brejning 1941 med Mette Susanne Frederikke Skaarup Pedersen: født i Rind 1921, død i Spjald 2010.
Børn:
1: Bitten: 1941-1941, født i Spjald, død i Hodsager, begravet i Brejning.
2: Bendt: 1942-1943, født og død i Videbæk, begravet i Brejning.
3: Tove: 1943, født i Videbæk.
4: Bendt: 1945, født i Videbæk, smed i Spjald.
5: Gurli: 1947, født i Videbæk.
6: Else: 1949-2007, født i Spjald, gift med Egon Gaasdal, Spjald.
7: Knud: 1950, smed i Spjald.
8: Hanne: 1956, gift med cykelhandler Per Ørum, Spjald.
Mette Susanne Frederikke Holm:
Sad i uskiftet bo, tinglyst 6-7-2009, forriges enke.
KBJ Holding ApS, Videbæk:
Køber 6-7-2009. Kaj Bang Jensen, Videbæk driver VVS og smedeværksted på ejendommen.
Hovedgaden 97, Vestlige ejerlav matrikel 12bb:
Peder Pedersen:
Født i Toftlund, Vildbjerg 1895.
Køber 16-2-1927 (17-933) V matr.12bb af Cecilie Magdalene Jakobsen, Nr. Søndergård, og bygger huset.
Landpost i Spjald. Han var pudser (ved jernbanen) i Ørnhøj, før han blev landpost i Spjald.
Gift i Timring 1920 med Lene Kathrine Hansen: født Najbjerg, Timring 1897.
Børn:
1: Verner: 1920 i Ørnhøj.
2: Tage: 1923 i Ørnhøj.
Bertel Balleby:
Født i Møborg 1904.
Køber 1-4-1936, slagter, se Hovedgaden 68.
Gift i Brejning 1935 med Magdalene Jonassen: født i Spjald Mølle 1915, død i Spjald 1947.
Børn:
1: Erling: 1935.
2: Inger Lise: 1945.
Niels Kamp Sundgaard Jensen:
Født i Ørnhøj 1916, død i Ringkøbing 2010.
Køber 1-4-1948, gravemester, senere vognmand i Hover. Kom fra Randbæk matr.2f, Feldbækvej 2.
Gift i Hee 1941 med Elna Pouline Danielsen: født i Hee 1918, død i Ringkøbing 2003.
Barn: (2 sønner født i Hover):
1: Ernst: 1948-1949.
Kristian Hastrup Pedersen:
Født i Vesterbæk skole 1911, død i Skjern 1992, begravet i Brejning.
Køber 1949, kom fra V matr.3d+3e, Vesterbækvej 6, se videre dér.
Ingeborg & Karsten Bo Jensen:
Han er født i Flynder 1948, opvokset på Kildsiggård.
Køber før 1977. Varmemester. Køber Hovedgaden 12 i 1994.
Jørn Kristensen:
Født i Hovedgaden 49 1957, død 2019, bisat fra Brejning.
Køber før 1981.
Villy Jessen:
Født i Hoven 1929, se Brgd.matr.1hæ, Kildevej 22, død i Spjald 2010.
Køber 19-6-1985, vognmand.
Lone Anette Thomsen:
Køber 26-11-1999.
Gift på Videbæk Rådhus 2002 med Claus Faartoft¸ Spjald.
K ApS:
Køber 1-2-2022.
Hovedgaden 99, Vestlige ejerlav matrikel 12ba:
Anders Kristian Hankelbjerg:
Født i Sandbækvej 12 1888, død i Spjald 1962. Se Sandbækvej 12.
Murermester.
Køber 16-2-1927 V matr.12ba af Cecilie Magdalene Jakobsen, Nr. Søndergård. Bygger hus her.
Alfred Kristensen Kirkeby:
Født i Brejning jordemoderbolig 1884, død i Spjald 1971.
Køber 1-10-1938, kom fra Lille Vesterbæk, V matr.3b, Vesterbækvej 3, se videre dér.
Martin Bjerg Andersen:
Født på Bjerg 1916, død i Spjald 1988.
Køber 15-12-1968. Murermester, forrige ejers svigersøn.
Gift i Brejning 1949 (ophævet) med Nina Petræa Kirkeby: født i Vesterbæk 1928, død i Spjald 2003.
Aage Toft Sørensen:
Født i SV matr.5k, Rudmosevej 1, 1945.
Køber 1-5-1974. Tømreruddannet.
Bytter 1978 huset med faderens gård i Rudmose.
Ejler Sørensen:
Født i Rindum 1910, død i Spjald 1999.
Bytter sin gård på Rudmosevej 1, SV matr.5k med sønnens hus 28-3-1978.
Claus Brunsgaard Spaabæk:
Køber 15-6-1999.
Tina Marmurowicz gift Andersen:
Køber 27-7-2005.
Gift i Ørnhøj 2005 med Karsten Holm Andersen.
Børge René Kassentoft Nielsen:
Køber 15-4-2015.
Møllehuset:
Hovedgaden 100, Vestlige ejerlav matrikel 12an+12ap:
Rasmus Madsen Møller Hansen:
Født i Vorbasse 1906, død i Spjald 1998.
Køber 1-9-1936. Om de tidligere beboere af møllehuset se under Spjald mølle.
Køber 4-8-1944 V matr.12ap af Medom Søndergaard Jacobsen, Spjald.
Gift i Stadil 1932 med Asta Marie Jensen født i Stadil 1909, død i Spjald 1989.
Børn (født her i huset):
1: Hans Aage: 1938 - 2018, bosat i Ringkøbing.
2: Ketty Margrethe: 1940, gift med Niels Henning Dehlendorff, Spjald.
3: Vagn Møller: 1945-1969, omkommet på havet ved Helgoland.
Familien flytter til Bøgely, V matr.17c i 1947.
Peder Christian Glarbjerg Pedersen:
Køber 1-9-1947, kom fra Feldbæk, NV matr.5, se videre dér og under Toft, NV matr.7.
Agathe Glarbjerg født Madsen:
Arver huset 12-7-1956, forrige ejers enke i uskiftet bo.
Arthur Bech Madsen:
Født i Grønbjerg 1922, død i Spjald 2006, begravet i Nr. Omme. Salgschauffør.
Køber 1957. Der var iskiosk på stedet i en kort periode.
Gift på Ringkøbing rådhus 1952 med Ulla Svendsen: født i Odder 1931. Bosat i Spjald 2024.
Børn:
1: Mads Christian Bech: 1953 i Grønbjerg, mekaniker, eftermand i huset.
2: Jørgen Bech: 1960, sandblæser i Spjald.
3: Birgit Bech: 1963, gift med Michael Stampe Henningsen, Videbæk, Silkeborg.
Mads Christian Bech Madsen:
Køber o.1976. Mekaniker.
I forbindelse med nyetablering af Højmosevej og omlægning af Hovedvej 11 blev møllehuset eksproprieret og nedrevet o.1978. Se SV matr.34n, Gl. Landevej 23.
Hovedgaden 103, Vestlige ejerlav matrikel 12bz+12ct:
Cecilie Magdalene Jakobsen:
Født i Hemmed 1859, død i Spjald 1943. Se videre under Nr. Søndergård.
Da Cecilie Andersen solgte Nr. Søndergård 1-4-1927, beholdt hun 17 tdr. land mod øst til landevejen (A.11), mod vest fra Markedspladsens østlige skel til bækken i nord samt 2½ tdr land hedelod ved Videbæk landevej, SV matr.28b. Desuden var der eng i Randbæk matrikel 6e. De 17 tdr. land får Vestlige ejerlav matrikel 12be og får ret til 1 dags vandopstemning i vandgrøften ved det nordlige skel. Herfra udstykker Martin Overgaard Jakobsen V matr.12cs til broderen Medom Søndergaard Jakobsen 13-8-1954, hvorpå han bygger den lille ejendom med stald, Åtoften 2.
Cecilie Magdalene Jakobsen bygger huset i Hovedgaden 103 i 1927 på V matr.12bz+12ct.
Martin Overgaard Jakobsen:
Født på Nr. Søndergård 1895, død i Skjern 1971.
Køber 28-6-1928 V matr.12be+ah+ad,14c, SV 28b, Randbæk 6e.
Arver 1943 V matr.12bz+12ct.
Udstykker 13-8-1954 som nævnt V matr.12cs, Åtoften 2, til broderen Medom Søndergaard Jakobsen.
Indtil han flytter fra Spjald udstykker han en del af ejendommens parceller til parcelhuse omkring Vestergade.
Gift i Brejning 1934 med Meta Mathilde Ramsing: født i Sdr. Lem 1906, død i Skjern 1980.
Børn:
1: Peer Søndergaard: 1935, cykelhandler i Sdr. Lem.
2: Børge Ramsing: 1939.
3: Gemma Lis Overgaard: 1942, gift Pedersen.
Jens Jensen Holm:
Født i Bjørnsholm 1892, død i Spjald 1975.
Køber 3-9-1957, smedemester i Spjald, se under Hovedgaden 93.
Abeline Kristine Holm:
Født i Rindum 1898, død i Spjald 1980, se Spjald Mølle.
Arver 10-2-1976, forrige ejers enke.
Henry, Karl, Erhard, Mette & Aage Holm, Kamma & Jytte Thomsen:
Skifteattest som adkomst 18-11-1980, forrige ejeres børn.
Ib Bremland:
Født i Gammelby, Torsted 1924, død i Spjald 1989.
Køber 14-12-1983, bagermester i Hovedgaden 66, se videre dér.
Dagny Bremland:
Født 1932, død i Spjald 2021.
Køber 12-11-1993 V matr.12bz og 12ct, forrige ejers enke.
Heidi Fink Rasmussen & Karsten Kunstmann Rasmussen:
Køber 16-3-2006.
Karsten Kunstmann Rasmussen:
Eneejer 1-3-2011.
Hovedgaden 107, Vestlige ejerlav matrikel 12bø:
Martin Bjerg Andersen:
Født i Bjerg, Feldbækvej 3, 1918, død i Spjald 1988.
Køber 1962, murermester, bygger hus med forretning med handel med pålæg og tilberedte kødprodukter, som drives af hans kone Nina Petrea Kirkeby: født på Vester-bækvej 3, 1928, død i Spjald 2003. Gift i Brejning 1949 (ophævet), se Hovedgaden 93. Udsalget stopper 1974.
Johannes Nielsen:
Køber o.1976. Svejser.
Per Ørum:
Født i Levring 1940, død i Spjald 2023.
Gift med Hanne Holm, se Hovedgaden 93.
Køber 1-11-1979, smedesvend. Opretter Spjald Cykelhandel.
Hanne Ørum:
Arver 25-10-2023 huset.
Hovedgaden 109, Vestlige ejerlav matrikel 12br:
Anders Kristian Hankelbjerg:
Født i Sandbækvej 12 1888, død i Vestergade 20, Spjald 1962.
Køber 25-8-1939 en parcel af V matr.12be af Martin Overgaard Jakobsen, Spjald og bygger hus. Han var murermester og musiker. Se videre på Sandbækvej 7.
Jens Peder Poulsen Damtoft:
Født i Vinding 1907, død i Spjald 2005, begravet i Vinding.
Køber 6-8-1943, han var vognmand, senere minkavler, se Ølstrupvej 2. Han kom fra Agerfeld.
Tilladelse til navnet Damtoft 11-4-1945.
Kristen Nielsen Egeslund:
Født i Haderup 1867, død i Spjald 1957
Køber 11-6-1949. Se under Jordemoderhuset, Holstebrovej 1, og Hovedgaden 21.
Erling Gejl Christensen:
Køber 11-6-1949, han var fiskehandler i Hvide Sande.
Jens Christian Jensen:
Født Jebjerg 1893, død i Spjald 1980.
Køber 23-11-1953, kom fra Store Snogdal, Holstebrovej 6. Kalder huset Bakkehuset.
Thora Ottilie Jensen:
Født i Sædding 1896, død i Spjald 1985.
Arver 1980 tinglyst 1-4-1985, forrige ejers enke.
Alex Nielsen:
Køber 1-4-1985, mekaniker i Spjald, se Ravnsbjergvej 6.
Niels Ingo Svendsen:
Køber 5-1-1996. Se Hovedgaden 2.
Peter Faartoft:
Køber 6-4-2001.
Ole Lauridsen & Nora Irene Nygaard Lauridsen:
Køber 26-5-2005.
Line Lund Sørensen Riisom & Jimmi Chris Riisom:
Køber 22-12-2006.
Gitte Lærkenfeldt Rødgaard & Lars Jul Hansen:
Køber 5-4-2022 på tvangsauktion, bor i Hovedgaden 111.
Hovedgaden 111, Vestlige ejerlav matrikel 12bn:
Gregers Højmose:
Født i Store Højmose 1874, død i Spjald 1943.
Køber 15-3-1937 parcellen V matr.12bn af Martin Overgaard Jacobsen, Nr. Søndergaard og bygger ejendommen. Kom fra Uggerholt, Højmoseven 9.
Jeppe Jensen Kassentoft:
Født i Kassentoft 1897, død i Spjald 1967.
Køber 1-6-1943 af forrige ejers enke Pedersine Højmose, i uskiftet bo. Handelsmand. Se Vestergade 7, hvor han bor.
Niels Ejner Kristiansen:
Født i V matr.6e 1902, død i Brejning Kirkeby 1958.
Køber 1-11-1945. Han var vognmand. Kom fra Fuglehøjvej 7. Se Opsund matrikel 2l+2m.
Michael Johannes Lillelund:
Køber 11-6-1946, landpolitibetjent, kom fra Ringkøbing. Køber ejendommen med 30 høns og markredskaber.
Jeppe Jensen Kassentoft:
Køber ejendommen igen 1-11-1946.
Frands Lindholdt Lauridsen:
Født på Brejningvej 36, 1928, død i Spjald 2005.
Køber 9-10-1958. Handelsmand.
Køber 11-6-1964 Brgd. matr.1dm af Jens Senius Pedersen, Ølstrupvej 15, V matr.6b.
Gift med Stinne Lauridsen, ingen børn.
Bent Møller:
Køber 7-7-1998. Søn af Spjald skoles pedel, Hans Møller.
Lars Jul Hansen:
Køber 2-6-1999. Fra Vesterbækvej 6.
Højmosevej:
Højmosevej 2, Vestlige ejerlav matrikel 14k:
Videbæk kommune:
Ejer grunden efter ekspropriation af en del af Karl Emil Damgaards jord, Højmosevej 5, vedrørende forlægning af Møllebakken 29-6-1977, hvor dette areal blev afskåret og udlagt til byggeri. 13-3-1979 udstedes deklarationer mellem Vejdirektoratet og ejeren vedrørende Hovedvej 11.
John Nielsen:
Køber 1-3-1979. Bosat i Skjern.
Forhandleroverenskomst med Uno-X Benzin, Herning 6-3-1979, aflyst 1-12-1987.
Bygger tankanlæg og autoværksted.
Jens Christian Nielsen:
Køber 1-8-1982.
Forhandleroverenskomst med Uno-X, Herning 15-6-1984, aflyst 1-12-1987.
Bygger beboelse og kiosk i 1983.
Morten Sørensen:
Køber 16-10-1986.
Erik Munkholm Nielsen:
Køber 26-3-1992 arealet.
Ayad Muzahim Hussein Al-Sammarraie & Sawsan Tarek Abdul Redha:
Køber 22-9-2003.
Atlas Invest ApS, Klaus Garde Nielsen, direktør, 8270 Højbjerg:
Køber 26-4-2005 af konkursboet.
Jørgen Tang Nielsen:
Køber 11-8-2005.
Navnet er nu JTN Auto.
Forhandler først Shell benzin, derefter Esso benzin.
Resten af Højmosevej findes under Vestlige ejerlav og Randbæk ejerlav.
Kildevej:
Kildevej 1, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1 jr:
Anders Marinus Jørgensen:
Født i Snejbjerg 1885, død i Spjald efter 1969.
Køber 3-2-1931 parcellen af gdr. Mads Kristian Graversen og bygger hus, cementstøber, ansat hos Petersen & Clemmensen, Cementstøberiet i Spjald, hvor de også boede i starten. Der blev gravet sand på grunden, hvor han byggede hus. Hans kone havde pensionat i huset.
Køber 3-9-1947 Brgd.matr.1kr af Mads Kristian Graversen, Virkelyst.
Sælger 30-6-1958 parcellen til snedkermester Henrik Kristian Grønbech. Se Østervænget 3.
Gift i Vorgod 1913 med Ane Johanne Laura Mikkelsen: født i Vorgod 1887, død i Spjald 1962.
Børn:
1: Maren Kirstine Johanne: 1914 i Vorgod -2000, gift 1935 med Niels Kristiansen,
(1906-1994), gårdejer, Vantingvej 3, Brejning.
2: Ane Margrethe: 1916 i do., gift i Brejning 1940 med Hans Lorenzen Schmidt, Vester Nebel, Ribe, husmand.
3: Kristiane: 1918 i do.
4: Niels: 1920 i do. - 1999, eftermand i huset.
5: Nikoline Kirstine: 1922 i do., gift i Brejning 1946 med Aage Dollaris Leegaard, Vinkel, barbersvend.
6: Nanna Franziska: 1925 i Spjald.
7: Kaj: 1927-1950, i Spjald.
Niels Jørgensen:
Født i Vorgod 1920, død i Spjald 1999.
Køber 11-8-1962, forrige ejers søn.
Gift i Nr. Omme 1956 med Hilda Halkjær: født i Nr. Omme 1930, død i Spjald 1998.
Børn: (indtil 1960):
1: John: 1957.
2: Knud: 1959.
3: Malene: 1970, gift Kristiansen, Ørnhøj.
Theresa Nielsen & Anders Johan Østervig Nielsen:
Køber 8-10-1999 af boet efter Niels Jørgensen.
Janni Buch Kristensen & John Kjeldgaard Kristensen:
Køber 21-12-2001. Kom fra Østervænget 12.
John Kjeldgaard Kristensen:
Eneejer 1-7-2003.
Lene Vang Jensen:
Køber 6-7-2004. Kom fra Ølstrup.
Kildevej 2, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1no:
Brejning Kommune, fra 28-5-1970 Videbæk Kommune:
Køber Brgd. matr.1no 16-10-1968, det gamle cementstøberi, som en del af Brgd. matr.1cq+1gb af murermester Nicolaj Mathias Petersens fire sønner. Cementstøberiet var bygget i 1910 af tømrermester Niels Stampe i Hovedgaden 42.
Kommunen bygger jordemoderbolig og –konsultation på matriklen i 1968 under amtets tilsyn.
Distriktsjordemoder Johanne Marie Adamsen ansat som distriktsjordemoder 1-9-1968, død 1974, begravet i Løgumkloster.
Ved hendes død nedlægges distriktsjordemoderembedet i Spjald, Videbæk kommune.
Hun køber 15-11-1971 parcel V matr.12dq af Videbæk Kommune. Ved hendes død arves parcellen af stud.med. Lise-Lotte Margrethe Laursen, Brønshøj, som sælger den igen til Videbæk Kommune 1-2-1975, (Kærager 2).
Poul Dynes Cecilius Kristensen:
Født i Spjald 1926, død i Spjald 2007.
Køber 1-6-1978 af Videbæk Kommune. Boghandler, se under Hovedgaden 38. Huset har indtil da været lejet ud.
Vera Vejling Kristensen:
Født 1929, død i Spjald 2008.
Arver 23-4-2007, tinglæst 22-8-2008.
Steen Ibsen Bremland:
Køber 22-8-2008. Bagermester, se under Hovedgaden 76. Ombygger huset.
Annie Vigholt Sørensen & Evan Bækgaard Sørensen:
Køber 1-7-2011, kom fra Brejninggaardsvej 17.
Kildevej 3, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1le:
Kresten Kjerulff:
Køber 15-6-1986 af Spjald Traktorimport under konkurs.
Lægges sammen med Kildevej 10A under navnet Spjaldbo.
Se under Brejning Hovedgårds ejerlav Virkelyst, hvor Spjald Traktorimport og gården Virkelyst er beskrevet.
Ejendomsselskabet K. K. ApS:
Overtager 1-1-2001 sammen med Kildevej 10A. Spjaldbo fortsætter på adressen.
Kildevej 4, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1gb:
Carl Knudsen Clemmensen & Nicolaj Mathias Petersen:
Køber 7-12-1925 parcellen af gdr. Mads Kristian Graversen, Kildevej 3. Murermestre.
Brejning Kommune fra 28-5-1970 Videbæk Kommune:
Køber 16-10-1978 Brgd.matr.1cq+1gb af murermester Nicolaj Pedersen fire sønner.
Poul Dynes Cecilius Kristensen:
Køber 5-1-1972 Brgd.matr.1gb af Videbæk Kommune og bygger hus på grunden.
Flytter til Kildevej 4 i 1981.
Magnus Straasø Kjær:
Køber 9-7-1981, kom fra Højmosevej 20, se videre dér.
Martin Pedersen:
Køber 13-8-1987, kom fra Vesterbækvej 1, se videre dér.
Marie Andrea Korsholm Pedersen:
Arver 7-12-1997, tinglyst 1-6-1999, forrige ejers enke.
Lisbeth Kamp Krog & Henrik Lebech Krog:
Køber 1-6-1999.
Kildevej 6, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1np:
Svend Aage Madsen:
Født i Vorgod 1942, se Brejningvej 25. Ansat i Spjald Tømmerhandel.
Køber 1-10-1971 af gartner Jens Mølgaard, Kildevej 8, og bygger hus på grunden.
Gift med Marie Borg Poulsen, født 1940 på Muldbjergvej 20.
Kildevej 8, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1ko:
Jens Nygaard Mølgaard:
Født i No 1918, død i Spjald 1981.
Køber 27-2-1946 matriklen af Mads Kristian Graversen, Kildevej 3, og opretter handelsgartneri med forretning og beboelse.
Udstykker 29-11-1972 ejendommen i 6 parceller, herunder bebyggelsen på Egevej.
Gift i Torsted 1946 med Erna Gade Lauridsen: født i Torsted 1922, død i Spjald 2002. Hendes mor, Ane Marie Jensen: (1884-1955), var født i Lillebæk, død i Spjald hos datteren. Gift i Ølstrup 1908 med Jens Gade Lauridsen: (1881-1958), landmand i Torsted. Død i Spjald hos datteren.
1: Holger Nygaard: 1948. Bosat i Ringkøbing.
2: Inga Nygaard: 1951, gift med isenkræmmer Ole Ramsing, Spjald.
3: Niels Nygaard: 1956, tvilling. Bosat i Videbæk.
4: Marie Nygaard: 1956, tvilling. Gift Klidsbjerg, Holstebro.
Erna Gade Mølgaard:
Født i Torsted 1922, død i Spjald 2002.
Arver 16-9-1981 ejendommen, forrige ejers enke.
Margit Nielsen:
Køber 11-9-1987, kalder forretningen Krogs Blomster, se under Ølstrupvej 1.
Preben Madsen:
Køber 14-4-1997. Fortsatte blomsterforretningen, som til sidst blev nedlagt.
Helle Harpsøe Christensen & Gert Sander Harpsøe Christensen:
Køber 1-1-2004.
Kildevej 10, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1nz:
Benny Langhoff:
Køber 28-6-1972 af gartner Jens Mølgaard, og bygger hus med elinstallationsforretning samme år.
1972: Byens Lyspunkt.
1975: Spjald El- & Radioforretning efter nybygning mod nord, samt værkstedsbygning mod syd.
Henning Sørensen:
Køber 18-6-1979 sammen med Brgd.matr.1nu, købt 10-9-1974 af gartner Jens Mølgaard.
Ringkøbing Landbobank:
Overtager 3-3-1998 ejendommen. Forretningen nedlægges her og flyttes til det gamle varmeværk.
Egon Sørensen:
Køber 25-5-2004.
Lars Bank Sørensen:
Køber 6-10-2005.
Rebecca Pilgaard Houensgaard & Dennis Foldager Skinnerup:
Køber 21-12-2007.
Dennis Foldager Skinnerup:
Eneejer 1-4-2008.
Tina & Georg Eisenhart:
Køber 19-1-2010.
Camilla Garner Munk Stig & Martin Christian Garner Munk Stig:
Køber 15-3-2022.
Kildevej 10A, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1rb:
Kresten Kærulff:
Auktionsskøde 1-8-1985 efter tvangsauktion 18-10-1982 af Spjald Traktorimport.
Flytter møbelforretningen fra Hovedgaden 48 hertil, nu Spjaldbo.
K. K. ApS:
Overtager 1-1-2001 sammen med Kildevej 3. Møbelforretningen fortsætter uforandret.
Øvrige ejendomme på Kildevej findes under Brejning Hovedgårds ejerlav.
Muldbjergvej:
Muldbjergvej 1, Vestlige ejerlav matrikel 21g:
Mads Bjerg Pedersen:
Køber 6-4-1946 V matr.21g af Søren Winther Christiansen, Sdr. Søndergård, og bygger hus og tømrerværksted, kom fra Svalevej 5, se videre dér.
Anna Bjerg Pedersen:
Skifteudskrift 16-8-1957 som adkomst på ejendommen, forrige ejers enke. Havde vaskeri.
Steen Andersen:
Køber 18-3-1991.
Gert Brogaard Olesen:
Køber 11-6-1992.
Mette Mary Kruse Strøm & Magnus Bagger Strøm:
Køber 2-11-1999 i lige sameje.
Køber 1-9-2013 Muldbjergvej 3, V matr.21m af Agnes Bilgrav. Huset anvendes som udhus.
Muldbjergvej 2A,2B,2C, se under Hovedgaden 17.
Muldbjergvej 3, Vestlige ejerlav matrikel 21m:
Niels Erik Nielsen:
Køber 7-8-1956, læst 22-1-1957 afdøde Mads Bjerg Pedersens tømrerværksted og inventar af skifteretten og indretter huset til beboelse. Tømrermester. Se under Hovedgaden 62.
Jens Bilgrav:
Født i Nr. Omme 1925, død i Spjald 1990.
Køber 11-2-1960, tømrer hos Niels Erik Nielsen. Familien havde siddet til leje på Langagergårdevej 3.
Gift i Vinding 1948 med Agnes Poulsen: født i Rødding, Viborg 1922, død i Spjald 2018.
1: Dødfødt søn: 1950.
2: Kristian: 1951. Læge i Randers.
3: Kurt: 1953-1954.
4: Anne Marie: 1955.
Agnes Bilgrav:
Arver 30-10-1990, forrige ejers hustru. Drev pensionat i huset i en årrække.
Sælger 1-9-2013 huset til Mette og Magnus Strøm og flytter til det gamle alderdomshjem.
De øvrige ejendomme på Muldbjergvej findes under det vestlige ejerlav.
Møllebakken:
Møllebakken 1, Vestlige ejerlav matrikel 12e+12s:
Bodil Kirstine Graversen:
Født i Blæsbjerg V matr.6 1863, flytter til Silkeborg 1910, husejer af Ravnstrupvej 35, hvor hun døde 1934. Begravet på Horsens Østre kirkegård hos broderen Sofus Andreas og hans kone.
Køber 21-12-1892 (34-325) V matr.12e af møller Anders Nielsen og bygger hus på grunden.
Køber 11-12-1901 (40-602) V matr.12s af de tre mølleejere.
Køber 13-1-1911 (47-401) Brgd. matr.1cz+1cæ fra Spjaldgaard.
Sælger 5-5-1915 (49-396) Brgd.matr.1cæ til møllebygger Peder Chr. Christiansen, Spjald. Parcel.
Sælger 10-11-1926 Brgd.matr.1cz til Niels Chr. Søndergaard, Spjald. (Hovedgaden 60).
Hun var herreskrædder, ugift, og havde sin gamle mor boende. Hun fik næringsbevis som skrædder af kommunen 10-5-1893. Hun havde en kvindelig skrædder lærling i 1901.
Anna Vanting (se Hovdegaden 69) fortalte i 1976, at hun blev kaldt ”Bull-Kristine”, og at hun foruden skrædderiet også havde en lille slikbutik.
Jens Mogensen Jeppesen (Sundgaard):
Født i Hee 1850, død i Spjald 1916.
Køber 27-3-1912 (47-580). Se om familien under SV matr.4b og matr.15d, Hovedgaden 45 og Lille Kærhus, Kærhusvej 21.
Gift i Brejning 1874 med Abelone Poulsdatter: født i V matr.6 i 1845, død i Spjald 1937.
Mads Christian Jensen Skou:
Født i Staby 1854, død i Ved Fjorden 11, Ringkøbing 1930.
Køber 26-6-1912 (48-76). Han var rejsebud og tidligere landmand.
Gift med Maren Lauridsen: født i Stadil 1854, død i Ringkøbing 1950.
Flytter til V matr.12x, og herfra i 1920 til Ved Fjorden 11, Ringkøbing, som han ejer.
Laurids Hansen:
Født i Nr. Omme 1846, død på Vorgod Alderdomshjem 1922, begravet i Nr. Omme.
Køber 20-9-1916 (50-512). Kom fra V. matr.12x.
Gift 2. med Kathrine Elisabeth Thomsen: født i Vind 1864, død i Spjald 1915, begr. Nr. Omme.
Flytter til Ørnhøj.
Niels Peder Nielsen:
Født i Nr. Omme 1870, død i Spjald 1945.
Køber 27-3-1918 (51-739). Kusk hos vognmand Peder Rudmose, Spjald.
Gift i Sdr. Lem 1895 (ophævet) med Maren Villadsen: født i Kildsig 1870, død i Vor Frelsers sogn, København 1948. I folketælling 1916 boede de i elværkets hus. Kom fra Nr. Omme 1912.
Børn:
1: Birgitte: 1896 i Nr. Omme Fjalde matr.5.
2: Inger Marie: 1899 i do.
3: Niels Kristian: 1904 i do.
4: Ejnar: 1906 i do.
5: Valdemar: 1909 i do.
6: Peder: 1915, født i Spjald.
Familien flytter til Skolegade 18.
Jeppe Christian Pedersen:
Født i Snejbjerg 1853, død i Spjald 1928.
Køber 11-4-1923 (11-325). Kom fra Sandbæk matr.2b, se videre om familien dér.
Gift i Brejning 1875 med Ane Marie Madsen: født på Randerisgård 1853, død i Spjald 1928.
Mads Randeris, farmer i Audubon, Iowa, USA og Ane Kirstine Jensen f. Pedersen, Tim:
Arver ifølge skifte læst 12-4-1929 de afdøde forældres hus.
Ane Kirstine Jensen:
Køber 14-8-1936 broderens andel.
Laurids Olesen:
Født i Brejning 1900, død i Silkeborg 1967, begravet i Brejning.
Køber 14-4-1937. Arbejdsmand.
Gift i Thisted 1933 (ophævet 1948) med Else Kirstine Frederikke Pedersen Borgaard: født i Thisted 1911.
Børn:
1: Svend Benjamin Borgaard Pedersen Olesen: 1932 i Thisted.
2: Villy Fritz: 1934 i Skovhuset.
3: Hans Erik: 1938.
4: Grethe Kathrine: 1940.
Han flytter til familien i Skovhuset ved Brejninggaard.
Thorvald Bernhard Madsen:
Køber 11-2-1946. Bager i Spjald.
Hans Olivarius Møller:
Født i Torsted 1889, død i Spjald 1967.
Køber 10-7-1946.
Gift med Johanne Petrea Volder: født i Flynder 1883, død i Spjald 1962.
Laurids Møller:
Født i Dyrmosehus, Torsted 1913, død i Spjald 1982. Broder til Harry Møller, SV matr.8e m.fl.
Arver huset i 1967. Forrige ejers søn. Arbejdsmand, ugift, kaldet ”Ingeniøren”. Når han stegte frikadeller, lod han dem stå i panden, til fedtstoffede stivende omkring dem, hvorefter han hængte panden op på et søm over komfuret. Så kunne rotterne ikke nå frikadellerne, og han kunne ”plukke” af dem efter lyst!
Mogens Jeppesen:
Køber 12-5-1982 af formandens 7 arvinger. River huset ned og bygger nyt på grunden.
Elisabeth Gasseholm & Frey Teilmann:
Køber 20-1-1986.
Hannah Vestergaard Kjerulff & Søren Kjerulff:
Køber 6-1-1989.
Britta Kjerulff:
Auktionsskøde 15-12-1993, forrige ejers mor, se Lille Kildsig, SV matr.4.
Tage Kjerulff:
Arver 18-5-2013, enkemand efter Britta Kjerulff (1933-2013).
Adrian Dobre:
Køber 3-2-2020.
På Spjald, Spjaldgård:
Møllebakken 2, Brejning Hovedgård matr.1ac,1ag,1ah,1ai,1cl,1cm:
Gården blev bygget som fæstegård under Brejninggaard 1826 på den del af hovedgårdsmarken, der kaldtes Nr. Spjald. Følgende beboere kendes:
Mikkel Christensen Tudskær:
Født i V. Tudskær SV matr.14 1774, død i Opsund matr.5 1857.
Fæster 1-5-1826 læst 26-1-1830 (5-403) ejendommen fra Brejninggaard. De huse, han bygger på ejendommen, skal tilhøre godset. Kom fra SV matr.22, se videre dér om familien.
Han skal arbejde hver mandag hele året og desuden tirsdag fra maj til Mikkelsdag på Brejninggaard fra morgen til aften sammen med godsets karle. Får årligt en dags pløj-ning udført fra Brejninggaard for at få jorden opdyrket. Indfæstning 32 rdl, men ingen landgilde p.g.af arbejdet til godset.
Familien flytter til aftægtshuset ved Magersped, Opsund matr.5, som han fæster.
Jens Thomsen:
Født i Langergårde V matr.3 1807, død i Lille Snogdal 1870.
Fæster 14-2-1837 (7-673) huset, som Mikkel Tudskær og hustru overlader ham p.g.af svaghed.
Familien flytter til Husted V matr.7, se videre dér. Hans kone var søster til eftermanden.
Jens Christensen Tudskær:
Fæster 1839, kom fra SV matr.8, se videre dér om familien. Daglejer.
Flytter til Mose SV matr.11a som indsiddere, han var stenhugger. Se SV matr.11b.
Christen Pedersen Søndergaard:
Født i Nr. Søndergård 1807, død i V matr.3c 1867.
Fæster huset 20-12-1840 og fraskriver sig igen fæstet 17-11-1842 ifølge eftermandens fæstebrev.
Gift i Brejning med Christiane Johanne Christensdatter. Født i Vester Tudskær 1807, død i Vorgod 1879, søster til formanden.
Barn:
1: Mette Kirstine: 1842-1904, født i huset, død i Nr. Omme, gift 1873 med Niels Pedersen, karl på Brejninggaard, senere bosat i Nr. Omme.
Familien flytter til V matr.3c, se videre dér.
Tarben Thomsen:
Født i Brandbjerg, Hee o.1803.
Fæster 23-6-1843 (10-55). Opsiger igen fæstet 7-4-1866 (21-55) og får i årlig aftægt 40 rdl fra godset for begge ægtefæller. Når den ene dør bliver aftægten 20 rdl. De flytter fra sognet.
Gift med Karen Christensdatter født i Hee o.1803.
Jesper Jensen:
Født i Sdr. Lem 1834, død i Herning 1894.
Fæster 1-4-1866 (21-55) fra 1-5-1866 i 4 år til 1-4-1870 ejendommen, der består af 15 fag hus samt 2 udhuse.
Gift i Brejning 1865 med Maren Jensen født i Husted, V matr.7, 1839, død i Herning 1894. Hun var datter af ovennævnte Jens Thomsen.
Barn:
1: Jens: 1867-1870, død i Vorgod.
Niels Marius Frandsen:
Født i Slagelse Sct. Mikkels sogn 1844, død i Slagelse Sct. Mikkels sogn 1906, handelsrejsende.
Bor på gården 1870. Fæstebrev 7-12-1872 (23-471). Brodersøn af Brdr. Frandsen, Brejninggaard.
Hans marker er begrænset af Holstebrovejen mod vest, af diget langs Randbækvejen mod nord, således at det første Spjaldhus nu er indlemmet i jordstykket, af en grøft mod øst mod Brejninggaards eng og af den vej, der går mellem denne ejendom og de to andre fæsteejendomme, der lå syd herfor. Årlig afgift var 50 Rdl hvoraf de 20 Rdl gives til Tarben Thomsen, som skrevet under ham. Desuden måtte han fæste 25-30 tdr. hede øst for bækken. Fæsteafgiften var årligt 2o Rdl, som først skulle erlægges fra 1-4-1877 med 10 Rdl, og således fremover hvert halve år.
Han skulle selv bygge stuehus, som så tilhørte ham. Han overtog de tre udlænger, der var opført dels i grundmur dels i bindingsværk med stråtag, i alt 40 fag til stald, lade, lo og vognport. Heraf var der bræddeloft over 3½ fag.
I (28-98) står der, at hans fæstebrev er udstedt 8-1-1879. Det er spørgsmålet, om det ikke i stedet skulle betyde, at han frasiger sig fæstet på det tidspunkt.
Gift i Odense Sct. Hans 1867 med Marie Anne Bondo født i Frørup sogn, Haderslev 1837, død i Fredericia Michaelis sogn 1895.
Børn:
1: Karl Frands: 1868, født i Slagelse. Bosat i København 1895, gift i Finderup, Vi-borg 1895. Konfirmeret i Brejning 1882, så han må være kommer
herover igen efter 1880, hvor han i folketællingen boede sammen med familien i København. Købmandsuddannet.
2: Niels Henrik Hans: 1870-1880 i Frydendalsvej, Sct. Mathias sogn, København.
3: Kristian Marius: 1871, gasværksarbejder ved Valby gasværk, København 1912.
4: Ida Marie Lovise: 1872, gift i Trinitatis, Fredericia 1891 med telegrafist Frederik Miltersen, Fredericia.
Familien flytter til København før 1880, hvor de da bor på Frydendalsvej ifølge folketællingen, og hvor han er kommissær.
I 1885-86 er han kroforpagter i Ørholm, Søllerød sogn, i 1891 og 1895 bor familien i Fredericia. Som enkemand boede han først i København, senest i Slagelse som handelsrejsende.
Søren Andersen:
Født i Dalgård, Vejrum 1836, død i Kindvad, Brejning 1898. Daglejer ved agerbruget.
Indsidder fra efterår 1872 på gården, hvor han antagelig arbejder. Familien er bosat i Nr. Omme i 1870. I 1875 kaldes ejendommen Kindvad, i 1880 folketælling føres de under Røjkum.
Gift i Gimsing 1868 med Ane Jakobsen født i Naur 1843, død på alderdomshjemmet i Herning 1918. De første børn er født før giftermålet.
Børn:
1: Andreas Marinus: 1866 i Mejrup, moderen tjente i Sofienholm, Hjerm.
2: Johanne Marie: 1868 i Torsted.
3: Dorthe Kirstine: 1869 i do., forældrene er nu gift.
4: Jens Janus: 1872, født på Spjald, gift i Tvis 1904, bosat i Hjerm Stationsby.
5: Niels: 1875, født i ”Kindvad”.
6: Jens Peder: 1877, født på Spjald.
7: Jakob: 1880-1939, født på Spjald, død i Skarrild. Gift arbejdsmand.
8: Niels Marius: 1881-1917, født på Spjald, død i Ringkøbing. Ugift fiskepakker.
Peder Smith:
Køber 20-6-1883 (28-98) køber Brænderigården, hvorunder Spjaldgård hører. Se videre dér.
Erik Kristensen:
Indsidder på gården i 1884, før han flytter til V matr.27e.
Efter 1872 drives ejendommen tilsyneladende væsentligst fra Brejninggaard med arbejdsmænd eller forpagtere. Der er ikke tinglyst noget. Spjaldgård drives fra Brænderigården fra 1883. Se under Brænderigården.
Niels Peder Pedersen:
Født i Lystbæk, Torsted 1859, død i Årup, Hanning 1936, begravet i Brejning. Han er forpagter på Spjaldgård 1888-1896, hvorefter han køber Lille Vesterbæk, V matr.9a, se videre dér.
Følgende indsiddere på gården døde i 1888: Anders Pedersen Vrads, tidligere Bækgård og Mariane Andersen enke efter Jens Bang Poulsen, Randbækkrog.
Christian Høy:
Køber 24-4-1899 (38-546) Spjaldgård, konsul og træhandler i Ringkøbing, P. Smiths svigersøn.
Christen / Kristen Houe Pedersen:
Født i Jordemoderhuset SV matr.23a 1873, død i Solhjem, Jægersborg by og sogn 1950.
Køber 7-6-1899 (38-602). Kom fra Nr. Nissum i 1898.
Gift i Gudum 1898 med Inger Marie Madsen Østergaard født i Gudum 1871, død Callisensvej 8, Hellerup 1944. Hendes mand er levende og arbejdsmand. Kusk i København fra 1-11-1904.
I maj 1904 boede familien i Brejning kirkeby som indsiddere i et hus.
Børn:
1: Elisabeth: 1900-1970, død på Frederiksberg.
2: Henriette Barbara: 1902-1995, død på Frederiksberg.
3: Rigmor: 1904-1905, født i Brejning kirkeby, død i Sions sogn, København.
Familien flytter til Kertemindegade 1, 4.sal, København 1-11-1904 ifølge Politiets registerblade.
Carl Christian Junge:
Født i Ringkøbing 1863, død i Mannville, Alberta, Canada 1955. Han var garvermester i Ringkø-bing ved vielsen og var Ringkøbings sidste garver. I Canada blev navnet til Younge.
Køber 10-11-1904 (43-275). Kom fra Mejrup.
Gift i Sandby, Maribo 1891 med Elna Kirstine Kristiansen Ruder født i Ullerslev, Maribo 1865.
Hun var uddannet seminarielærerinde. Død i Mannville, Alberta, Canada 1943.
Børn:
1: Margrethe: 1894 i Ringkøbing, konfirmeret i Brejning.
2: Oskar: 1896-1964, født i Ringkøbing, død i Mannville, Alberta, Canada.
3: Eva: 1898 i Ringkøbing.
4: Otto: 1901-1995, død i Canada.
5: Agnete: 1903.
6: Georg Ruder: 1905-1966, død i Mannville, Alberta, Canada.
7: Johannes: 1907-1993, født på Spjald, død i Canada.
Familien rejste i 1909 over Ringkøbing til Canada, hvor han blev farmer. Besøgte Spjald senere.
Augustinus Nielsen & Niels Birkedal:
Køber 30-8-1909 (46-607).
Iver Christian Iversen:
Født i Dejbjerg 1877, død i Nr. Omme 1962.
Køber 28-1-1911 (47-211). Kom fra Stadil.
Gift i Stadil 1910 med Ane Vilhelmine Nielsen født i Nysogn 1890, død i Grønbjerg 1960.
Laurids Peder Lauridsen, Laurids Senius Lauridsen & A. Mouritsen:
Køber 16-8-1911 (47-390).
Hans Karl Andersen:
Født i Herning 1874, død på gården 1968. Begravet i Brejning.
Køber 12-2-1914 (49-89). Kom fra Herningsholm, som han ejede. Var først bestyrer på Laulund.
Gift med Jensine Sørensen født i Vester Hæsinge, Svendborg 1875, død i Hornslet 1961. Begravet i Aarhus. Hendes navn er sat på hendes mands gravsten på Brejning kirkegård.
Børn:
1: Poul: 1906-1932, født på Laulund, Herning, død i Spjald.
2: Sophie: 1908 på do.
3: Ane Marie: 1909-2010, født på Herningholm. Gift med eftermanden på gården.
4: Ellen: 1912 på do.
5: Karen Margrethe: 1913 på do.
Jørgen Aage Olesen:
Født i Rindum 1903, død på gården 1986.
Køber 6-7-1935. Kom fra Kjærgård, NV matr.6.
Sælger 30-3-1981 jorden til Videbæk kommune og tilbagekøber Brgd. matr.1ag. Møllebakken 2.
Gift på Ringkøbing rådhus 1930 med Ane Marie Olesen født på Herningsholm 1909, død på Spjald Plejehjem 2010.
Børn:
1: Ruth: 1931-1999, gift 1950 med Carlo Ramsing, Spjald. Født i Kjærgård.
2: Karl Mogens: 1932 i do.
3: Bent: 1934 i do. Ejer Brgd.matr.1hh.
4: Poul: 1936-2023, født på Spjaldgård. Kommandørkaptajn.
5: Jens Kristian Muff: 1937 på do.
6: Hans Jørgen: 1948, medejer af Fa. Ramsing, Spjald.
7: Karen Marie: 1952, ejer af Spjaldgård.
Ane Marie Olesen:
Skifteretsattest 10-11-1986, forrige ejers enke.
Køber 10-5-1989 V matr.14o fra Egon Damgaard & John Pedersen, Spjaldgårdvej 9.
Karen Marie Wadim:
Født på gården 1952, forrige ejers datter, bor i Tjørring.
Køber 1-6-1999 gården med livsvarigt ophold for Ane Marie Olesen.
Karen Marie & Flemming Wadim:
Fra 24-4-2008 overdrager hun som delvis gave ½ af gården til sin mand.
Lene & Anders Damgaard Sønderby:
Køber 1-2-2017 Møllebakken 2, Brejning Hovedgård matr.1ag. Kom fra Ørnhøj.
Rikke Leana Mathiassen & Søren Kronborg Vestergaard:
Køber 1-9-2020.
Vinni Sanggaard & Kim Lehn Kristensen:
Køber 1-6-2022.
Søndergård mølle, Spjald mølle:
Møllebakken 3, Vestlige ejerlav matr.12b+12æ:
Fra gammel tid fik bønder og godsejer kornet malet på Brejninggård vandmølle, men med møllenæringens frigivelse i 1857 var der banet mulighed for andre måder. Det blev efterhånden moderne med såkaldte hollandske møller, vindmøller, der jo nok var afhængige af vinden, men ikke af vand, som ikke altid havde flydt særligt rigeligt til vandmøllen ved Brejninggård, mens vind jo som regel ikke er nogen mangelvare i Vestjylland. Jacob Søndergård gik ind for tanken, og i 1883 solgte han en parcel, Vestlige del (V.) 12b, til møllebygger Christen Sørensen, som her byggede sin 3.vindmølle i området. Han byggede med salg for øje, og møllen med stuehus blev da også solgt til en møller, Ole Christensen, året efter. Møllen lå på Møllebakken, stuehuset lå, hvor nu hovedvejen går forbi Esso. Møllen blev en grim konkurrent til Vandmøllen, og det blev udnyttet. Sognerådet lod de to mølleejere indgive næsten årlige overslag over, hvad prisen var på at få malet Fattiggårdens korn. Godsejeren på Brejninggård indskærpede gang på gang i disse år overfor vandmøllebestyrerne, at de skulle betjene møllegæsterne på bedste måde for ikke at jage dem over til vindmøllen. Det blev nok aldrig nogen god forretning at være møller i Spjald, og efterhånden fik mange gårde deres egen mølle på taget, og med elektricitetens indførelse blev en kværn hver mands eje. Møllen brændte i 1912 og blev bygget op igen i 1913 og nedrevet mellem 1937 og 1939. I et pakhus ved møllen havde Andelsforeningen en kageknuser, som blev trukket af møllen, og i 1892 fik købmand Glistrup fra Ringkøbing lov til at drive købmandshandel fra møllehuset. Han opsagde denne bevilling igen i 1913. Møllen kaldes i mange år for Søndergård mølle, først omkring 1900 bruges navnet Spjald mølle.
Christen Sørensen:
Køber 9-6-1883 (28-58) af Jacob Christensen, Nr. Søndergård.
Han var møllebygger og opførte en hollandsk vindmølle på stedet, den tredje vindmølle, han opførte i området. Møllehuset var bygget af cementsten med spåntag. Han boede i Skanderborg.
Ole Christensen:
Køber 16-6-1884 (48-535), bosat i Fasterkjær, Faster sogn.
Jens Kjeldsen Jensen:
Født i Sevel 1860, død i Holstebro 1903, gift arbejdsmand.
Køber 9-7-1884 (28-595), ungkarl fra Sevel.
Ved datterens fødsel i 1885 er han mølleejer. Ved sønnens fødsel i 1888 er han både arbejdsmand og mølleejer. Han døde som slagteriarbejder i Holstebro.
Gift i Brejning 1885 med Mette Cathrine Mathiasen: født i Sdr. Søndergård 1856, død i Holstebro 1941.
Børn:
1: Laura Petrea Birthe Marie: 1885-1885 i Holstebro.
2: Laurits Peder: 1888 i Holstebro. Til søs i 1906.
3: Mathias Søndergaard: 1896 i Holstebro - 1963 i Holstebro, fuldmægtig, ugift.
Familien flytter til Holstebro 1885 og forpagter møllen ud til nedenstående Anders Nielsen.
Anders Nielsen:
Født i Vester Tim 1842, død i Hovedgaden 73, Spjald 1935.
Forpagter Spjald mølle fra 1885. Ved vielsen og de første børns fødsel var han møllersvend i Ringkøbing mølle.
Køber 15-6-1892 (34-121).
Sælger 21-12-1892 V matr.12e (Møllebakken 1) til Bodil Kirstine Graversen, Vesterbæk.
Gift i Brejning 1882 med Sidsel Andersen: født i Lille Sandbæk 1859, død i Spjald 1943.
Børn:
1: Niels Kristian: 1882 i Ringkøbing. Bosat i Oakland, Californien 1950. Mejerist.
2: Jokumine Marie: 1884 i Ringkøbing, konfirmeret i Brejning 1898. USA.
3: Peder Senius: 1885 i Søndergård mølle, konfirmeret i Brejning 1900. Død i Ølgod 1962. Ugift glarmester.
4: Jens Ingvard: 1887 i do.-1895, faldt af en hestevogn ved løbskkørsel og brækkede halsen.
5: Kirsten: 1888 i do. Konfirmeret i Brejning 1902. USA.
6: Andrea Petrea Charlotte Severine: 1890 i Spjald mølle - 1892, døde efter et slag i hovedet af møllevingen.
7: Jens Kristian Karl: 1891. Konfirmeret i Ølgod 1906, i tjeneste i Hejbøl. Gift i Strellev i 1916, boede i Nørtarp.
8: Anton Peder Charles: 1893-1976, rutebilejer i Spjald. I 1901 er han i pleje hos fasteren og familie i Agerbæk,
Hee sogn, konfirmeres her 1907.
9: Andersine Charlotte Severine: 1894-1989, konfirmeret i Brejning 1909,
gift i Hanning 1923 med hmd. Peder Christian Nielsen, Hanning. Se Skolegade 18.
10: Jens Ingvard: 1896, konfirmeret i Ølgod 1911, tjente i Hejbøl. Bilejer og chauffør,
bosat hos forældrene i 1925, gift i Ringkøbing 1926, død i Skjern 1986.
I folketælling 1901 bor familien til leje i Sig i syd enden af Spjald, han er da uden erhverv. I 1911 bor familien i Hovedgaden 73, han er nu alderdomsunderstøttet. Ved deres guldbryllup i 1932 nævnes det, at han var medstifter af Brejning sogns sygekasse, og at 3 af børnene var immigreret til Amerika, hvor en datter var død. Se under V matr. 12h+12p.
Købmand Bertel Glistrup, Ringkøbing fik 15-10-1892 bevilling af sognerådet til at drive købmandshandel i et lejet lokale i møllen uden salg af brændevin. Bevillingen blev igen opsagt 31-3-1913.
Andelsforeningen havde pakhus ved møllen med en kageknuser, der blev trukket af møllen. Man solgte foderstoffer til landmændene herfra.
Poul Madsen, Langagergårde, Peder Andersen, Ravnsbjerg & Peder Jakobsen, Nr. Søndergård:
Fogedudlægsskøde 17-7, læst 11-12-1901 (40-601). Følgende forpagtere er kendt:
Ole Madsen Hansen:
Født 1871 i Holsted, død 1963 i Fredericia.
Han er mølleforpagter i folketælling 1901 og kom fra Brænderigårdens mølle, hvor han var møllersvend i 1899.
I 1920 var han portør ved Statsbanerne i Tistrup.
Gift med Ane Margrethe Hansen: født 1874 i Hjortkær, Ribe, død 1958 i Fredericia.
Børn:
1: Kristian Emil: 1899 i Brænderigårdens mølle.
2: Carl Vilhelm: 1901 i Spjald mølle - 1920 i Ribelund, begr. i Tistrup.
Christen Olav Rye Skou Olesen:
Møllebestyrer ifølge folketælling 1906 og tilsyneladende bosat i møllen med familien.
Se Randbæk matr.24b og Brejninggaards vandmølle.
Karl Kristian Jonassen:
Møllersvend fra o.1901, senere forpagter, se nedenfor.
Poul Madsen & Peder Andersen:
Ejere 28-2-1912 (47-554/555) efter Peder Jakobsens død.
Køber 28-2-1912 V.matr.12u+æ (47-555) fra Cecilie Magdalene Jakobsen, Nr. Søndergård.
Karl Kristian Jonassen:
Født 1876 i Rindum, død 1940 i Hovedgaden 45, Spjald.
Køber 15-5-1912 (48-27), mølleforpagter i møllen i folketælling 1911, fra 1909 bosat i møllen, i 1904 møller i Brænderigårdens mølle, mellem 1905 og 1908 bosat på Gåsdal Mark som møller, antagelig møllersvend i Spjald mølle, idet Brænderigårdens mølleri var nedlagt. Sidst arbejdsmand i Spjald.
Gift i Brejning 1896 med Ane Johanne Jeppesen: født i Kildsig SV matr.4b 1876, død 1955.
Børn:
1: Jens Mogensen: 1896 i Kærhus, Brejning -1982 i Spjald, smedesvend hos smed Holm.
2: Abeline Kirstine: 1898 i Rindum - 1982 i Spjald, gift med smedemester Jens Holm, Spjald.
3: Johannes Kristian: 1899 i Ølstrup - 1964 i Spjald, arbejdsmand i Spjald, gift/fraskilt.
4: Carl Marius: 1901 i Brejning Mejeriby, far indsidder, - 1965 i Skjern.
5: Olga Marie Helena: 1902 i Brejning Mejeriby - 1954 i Viborg Sindssygehospital, begravet i Brejning.
6: Emil: 1904 i Brænderigården - 1963 i Spjald, bagersvend, ugift.
7: Harald Gustav: 1905 på Gåsdal Mark - 1966 i København.
8: Otto Georg: 1907 på do. - 1995 i Vinderup.
9: Ferdinand Leonhard Sundgaard: 1908 på do. - 1982, arbejdsmand i Spjald, gift med Mary Kassentoft.
10: Kristian: 1909 i Spjald mølle - 1976, arbejdsmand i Spjald, gift med Elly.
11: Dagny Elvira: 1910-1911 i Spjald mølle.
12: Djalmar Albert: 1912-2003, bosat i Spjald, ugift.
13: Dagny Elvira: 1914.
14: Magdalene: 1915 i Spjald -1947, gift 1935 med slagter Bertel Balleby, Spjald.
15: Julius: 1916 i Spjald, far er indsidder.
16: Dødfødt søn: 1919 i Spjald.
Møllen brændte i 1913 og blev genopført af en møllebygger fra Vinderup, fortalte Otto Jonassen i 1992. Den var en såkaldt hollandsk vindmølle, hvoraf de nederste 3,8 meter var grundmur, resten træskelet med brædder og spåntækning. Den var selvsvikkende, d.v.s. at møllevingerne havde klapper af træ i stedet for stofsejl, som selv regulerede sig efter, hvordan vinden var, ved svag vind lukkede, ved stærk vind åbne. Den havde ligeledes selvkrøjer, som drejede møllehatten med vingerne op mod vinden. Den havde 3 bræddelofter, 2 kværne, 1 sigtemels- / rugmels sorterer og 1 havrevalse. Vindfanget var 17,6 meter ifølge en forsikringsbeskrivelse i 1919.
Karl Kristian Jonassen fik 15-4-1912 en bevilling som høker til handel med skattepligtig øl, antagelig til møllegæsterne. Bevillingen blev ophævet 19-4-1926.
Man havde i de forskellige forsikringsbeskrivelser 1916-1919 lidt problemer med at måle afstanden til stuehuset, som lå vest for møllen. Den opgives til 31 7/10 meter i 1916, 44 meter i 1917 og 25 meter i 1919, så måske er afstanden skridtet ud !
Peter Thomsen:
Født 1888 i Randbæk matr.4g, død 1948 i Hovedgaden 56, Spjald. Vognmand m.m.
Køber 19-7-1916 (50-400) fra Randbæk, mølleforpagter i møllen i folketælling 1916. Logerende i møllen, antagelig hos Karl Kristian Jonassen. Aftaler i maj 1917 med Elektricitetsværket, at møllen skal levere strøm hertil.
Brejning Elektricitetsværk:
Køber 8-8-1917 (51-211) og indrettede den til andelsmølle.
Der blev installeret en 32 hestekraft dynamo fra Th. B. Thrige til at producere strøm til elværket.
Peter Thomsen fortsatte som møllersvend ifølge folketælling 1921, men boede i Chr. Sønderbys hus i Hovedgaden, idet familien Jonassen tilsyneladende stadig beboede møllehuset.
Jørgen Andreas Jørgensen:
Køber 20-8-1919 (52-957). Dynamoen blev fjernet.
Jørgen Votkjær Jørgensen:
Født 1892 i Ølgod, død 1920 i Spjald mølle, begravet i Ølgod. Faderen var møller i Hauge mølle, Tistrup. Han var ved at smøre møllens bevægelige dele, mens møllen var i gang og snublede og faldt ned i mølleværket, hvorved han tog meget alvorlig skade i hoved og underliv. Han var ved bevidsthed, da han kom til Ringkøbing Sygehus, hvor man gav ham morfin, hvorefter han ret hurtigt afgik ved døden, antagelig indre blødning fra ødelagt lever og milt.
Køber 29-10-1919 (11-227).
Gift i Ølgod 1919 med Margrethe Vesterby Andreasen, se nedenfor.
Margrethe Vesterby Jørgensen født Andreasen:
Født 1897 i Ølgod, død i Spjald.
Skifteretsudskrift 23-11-1921 (12-920) på møllen.
Ægtepagt 30-8-1922 (13-655), hvorefter møllen er hendes særeje i ægteskabet med stationsmester Laurits Christian Husted, Spjald.
Sælger 23-11-1921 (12-919) V matr.12an til smed Jens Jensen Holm. Der er tale om møllehuset, som senere fik vejnummeret Hovedgaden 100.
Niels Faartoft Jensen:
Født 1889 i Dejbjerg, død 1938 i Spjald.
Køber 18-7-1923 (14-628), møller.
Køber 9-5-1925 (14-416) V matr.12an fra smed Jens Jensen Holm. Skødet genlæses 19-9-1923.
Sælger 23-4-1930 V matr.12an til eftermanden (møllehuset). Der er ret til indkørsel over V. matr. 12b.
Køber 1-5-1934 V matr.12as m.fl. af arvingerne efter afdøde Maren Mikkelsen Pedersen.
Sælger 1-4-1934 V matr.12as m.fl. til skomagermester Chr. Christoffersen, Spjald.
Gift med Jensine Kirstine Borg Nielsen. Ingen børn.
Hans Larsen:
Født 1905 i Aastrup, Haderslev, død i Troldhede 1988.
Køber 14-2-1929, kom fra Oksbøl mølle, Aal sogn.
Køber 1-4-1930 V matr.12an af Niels Faartoft Jensen.
Sælger 1-9-1936 V matr.12an til arbejdsmand Rasmus Madsen Møller Hansen.
Der var installeret en 20 HK Fordson råoliemotor som hjælpekraft i møllen.
Gift i Ringkøbing 1928 med Mathilde Kjær Jensen født 1905 i Velling. Død efter 1989.
Børn: (født i Spjald):
1: Hans Christen Suurballe: 1928, gift i Troldhede 1952. Maskinarbejder, Aalborg.
2: Doris Surballe: 1929-1987, gift i Herning 1957, død i Herning.
3: Bent Suurballe: 1934-2014, født i Spjald, døbt i Troldhede, død i Skjern.
Familien flytter til Troldhede, det siges, at han hængte nøglen på mølledøren, fordi Brugsforeningen formalede kornet 10 øre billigere pr. tønde.
I hans tid blæste den ene vinge af, men blev sat på igen
Niels Faartoft Jensen:
Køber 18-1-1937 efter tvangsauktion 11-7-1935. Han fik retten til møllen overdraget af Jørgen Vesterby i Ølgod, som var pant-og udlægshaver i møllen med en pant på 1000 kr, som blev solgt for 850 kr. Pantet bestod af de murede rester af en mølle samt et dermed i forbindelse stående hønsehus 1-8-1936.
Møllen var altså under nedbrydning allerede i sommeren 1936. Møllevingerne var forud blæst ned i en storm og var endt på Nr. Søndergård mark. Ane Marie Olesen, Spjaldgård hørte, at de faldt ned, mens hun morgenmalkede. Resten af vingerne fandtes i mange år i No Stampe.
Niels Faartoft Jensen byggede den nye beboelse på møllepladsen, Møllebakken 3, som stadig findes dér.
Jensine Kirstine Jensen født Borg Nielsen:
Født i Ferring 1882, død i Spjald 1868 på De gamles Hjem.
Arver 7-5-1938, forriges enke.
Kristian Kjærgaard Svendsen:
Født i Kildsig SV matr.4c 1920, død i Hvide Sande 1997.
Køber 1-3-1955.
Gift med Kathrine Marie Svendsen: født 1921, død i Hvide Sande 1988.
Klaus Bjarne Nielsen:
Køber 7-9-1984. Flytter til Vejen.
Lilian Pedersen:
Køber 17-6-1987.
Hans Nielsen:
Køber 4-3-1991 efter tvangsauktion 28-11-1990.
Birgitte & Søren Nielsen (Sild):
Køber 30-8-1994.
Kim Gøllnitz Erhverv ApS, Glostrup:
Køber 12-7-2007.
MITHUS ApS, Haunstrup, Herning:
Køber 31-3-2009.
HEM EJD. INVEST ApS:
Køber 12-10-2010.
JERM INVEST ApS:
Køber 12-11-2013.
Marie Nørgaard Sørensen:
Køber 1-12-2021.
Møllebakken 4, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1ck:
Peder Henriksen:
Født i Nysogn 1844, død i Spjald 1914. Han var broder til Anders Henriksen, Opsund matr.3.
Køber 4-11-1908 (46-27) af Carl Christian Junge, Spjaldgård, parcel, som han bygger huset på.
Han var husmand i Hestkær, Finderup og broder til Anders Henriksen, Opsund matr.3.
Gift i Gammelsogn 1873 med Mariane Nielsen: født i Gammelsogn 1849, død i Spjald 1923.
Børn: (1 er født i Gl. Sogn, resten er født i Hestkær, Hanning):
1: Henrik: 1874-1961, født i Gl. Sogn, død i Skjern, murermester.
2: Niels Christian: 1876, tvilling, gift i Hanning 1901, bosiddende i Nebraska, USA.
3: Jens: 1876, tvilling, gift i Brejning 1920, bosat i Spjald 1915.
4: Johanne Marie: 1879-1957, bosat i Spjald 1915, efterfølger i huset.
5: Kirstine: 1881-1885.
6: Ane Kathrine: 1882-1963, gift 1907 med Jens Lykke Jensen, Kildsigvej 10, SV matr.5d.
7: Bolette: 1883, gift med C. B. Christensen, Alberte, Canada.
8: Erik: 1886-1966, bosat i Spjald 1915. Gift i Hanning 1916, død i Hanning. Murer.
9: Kirstine: 1887-1910, død i Spjald, gift 1910 med Kristen Peder Vilhelm Knudsen, plantør i Finderup (1889-1939),
se Opsund matr.2o, søn: Gustav Albert Knudsen (1910-1969).
10: Simon: 1889-1890.
Mariane Henriksen:
Født i Gammelsogn 1849, død i Spjald 1923.
Skifteudskrift 19-5-1919 (49-407) som adkomst på huset. Fik tilladelse til at sidde i uskiftet bo.
Johanne Marie Henriksen:
Født i Hanning 1879, død i Spjald 1957.
Køber 19-5-1915 (49-407). Hun skal give moderen husly resten af hendes levetid, ligesom hun har taget den afdøde søsters søn til sig. Ugift.
Gustav Albert Knudsen:
Født i Spjald hos sin mors forældre 1910, død i Spjald 1969.
Arver 28-7-1957 huset ifølge testamente af 29-4-1915. Forrige ejers søstersøn.
Arbejdsmand og bybud. Ugift.
Anders Henrik Lykke Jensen:
Født i SV matr.5d 1918, død i Guldager, Esbjerg 2009.
Arver 4-3-1969. Chauffør i Guldager, Esbjerg. Hans mor var Ane Kathrine Henriksen gift Jensen.
Sigfred Madsen:
Født 1926, død i Videbæk 2017.
Køber 1-8-1970, medejer af Reoval, Stadionvej 4. Se Skolegade 4, Spjald.
C. Aa. Jensen & E. K. Møller:
Køber 1-7-1983.
Alfred M. Petersen & Hans Jørgen Petersen:
Køber 11-9-1984 i lige sameje.
Bent Kousgaard Jensen:
Født i Nr. Omme 1938, død i Holstebro 2019, begravet i Brejning.
Køber 9-11-1985.
Gift i Brejning 1959 med Astrid Bjerg Pedersen: født i Skjern 1937, død i Spjald 1990, opvokset i Muldbjergvej 1, Spjald.
Han flytter til Holstebro.
Inger Fugl Hansen:
Køber 25-6-1990.
Michael Erik Hamann Jensen & Birgitte Transe Jensen:
Køber 20-9-1994, kom fra Horsens.
Møllebakken 5A, Vestlige ejerlav matrikel 12æ:
Ejvind Sørensen, Timring & John Sørensen, Grønbjerg:
Bygger dobbelthuset i 1981. Matriklen antagelig købt af Videbæk kommune.
Vagn Jensen:
Køber 24-3-1981 af ovennævnte.
Ekspedient i Spjald.
Martin Jensen:
Køber 8-3-1984.
Chauffør i Spjald.
Launy Spåbæk:
Køber 25-4-1989.
Flytter til Skolegade 47.
Michael Leo Armose Bach Pedersen:
Køber 1-7-2005.
Benny Skovby Christensen:
Køber 1-5-2011.
Møllebakken 5B, Vestlige ejerlav matrikel 12hv:
Ejvind Sørensen, Timring & John Sørensen, Grønbjerg:
Bygger dobbelthuset i 1981. Matriklen er en del af matrikel 12æ.
Merethe Thomsen & Henry Pedersen:
Køber 11-3-1981 af ovennævnte.
Irene Brunsgaard Kristensen gift Ougtvig:
Køber 16-3-1983.
Kaj Bartholin:
Køber 17-7-1989.
Niels Andreas Pletbjerg:
Født i Pletbjerg 1916, død i Spjald 2014.
Køber 15-2-1995. Kom fra Højmosevej 19.
Anna Margrethe Pletbjerg:
Født 1934, død i Spjald 2016.
Arver 20-10-2014, forrige ejers enke.
Marlene Lande Andersen:
Køber 20-10-2016 af forrige ejers arvinger.
Frederik Lande Armose Madsen:
Køber 1-12-2018, forrige ejers søn.
Møllebakken 6, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1kø:
Vilhelm Nielsen:
Køber 15-6-1952 grunden af gdr. Jørgen Aage Olesen, Spjaldgård, og bygger hus.
Hans Osvald Louis Bech:
Født i Hyllested Skovgårde 1924, død i Spjald 2002.
Forretningsfører i Dansk Arbejdsmands Forbund, Spjald afdeling, se Vestergade 11.
Køber 13-7-1955 efter tvangsauktion 4-1-1955.
Gift borgerligt i Humlum 1947 med Ellen Kirstine Svendsen: født i Ørum 1929, død i Lind 2022, begravet i Brejning.
Ellen Bech:
Arver 7-4-2002, forriges hustru.
Bodil & Jens Jørgen Jørgensen:
Køber 10-10-2008.
Møllebakken 8, Vestlige ejerlav matrikel 14p:
Fa. Egon Damgaard & John Thomsen Pedersen:
Del af matrikel 14i.
Svend Erik Risom Pedersen:
Født på Mosevej 7 1940, død i Spjald 2023.
Køber 15-4-1992 af Fa. Egon Damgaard & John Thomsen Pedersen. Bygger hus.
Anna Risom Pedersen:
Arver 2023, forrige ejers enke i uskiftet bo.
Møllebakken 9, Vestlige ejerlav matrikel 14i:
Karl Emil Damgaard:
Ejer matriklen, se under Højmosevej 5.
Videbæk Kommune:
Køber 30-4-1979 af ovenstående.
Egon Damgaard & John Thomsen Pedersen:
Køber 4-5-1979 af Videbæk Kommune. Bygmestre.
John Thomsen Pedersen:
Overtager 14-10-1998 Egon Damgaards halvpart. Bor på Søndervang 10.
René Brun Pedersen:
Køber 16-3-2001, forrige ejers søn. Bygger hus i 2002.
Nr. Søndergårdsvej:
Nr. Søndergårdsvej 2, Vestlige ejerlav matrikel 12af+12ao:
Else Marie Sand:
Født i Lykkens Prøve, Timring 1869, død i Spjald 1932.
Køber 6-2-1918 (51-578) V matr.12af af Mads Chr. Jensen Skou, V matr.12x, huset var allerede bygget. Hun drev fransk vaskeri i huset.
Barn:
1: Marius Sand: 1905-1981, tømrermester i Næsbjerg. Gift 1928 med Nielsine
Meldgaard: (1906-1999), Spjald.
Anton Lillebæk:
Køber 24-7-1918 (52-53) V matr.12af.
Else Marie Sand:
Tilbagekøber huset 12-5-1920 (11-664).
Køber 13-4-1921 (12-470) V matr.12ao af Cecilie Magdalene Jakobsen, Nr. Søndergård.
Flytter til Skolegade 9.
Jens Nielsen:
Født i Røjkum 1854, død i Spjald 1927.
Køber 11-7-1923 (14-328) V matr.12af+12ao.
Kom fra Vesterbækgård, Vesterbækvej 8, havde først i en kort periode boet i Rindum.
Karen Marie Nielsen født Andersen:
Født, død i Spjald 1932.
Arver 27-1-1927, skifteudskrift 13-4-1927 i uskiftet bo, enke efter forrige ejer.
Anders Vesterbæk Nielsen, Vesterbækgård, Nielsine Johanne gift med gdr. Niels Kristian Andersen, Kildsig og Niels Henrik Nielsen, gdr. i Harlev.
Arver 21-6-1932 huset.
Ove August Svendsen:
Født i Ringkøbing 1891, død i Spjald 1966.
Køber 1-12-1935 af forriges tre arvinger. Se Kildsigvej 15. Arbejdsmand ved vejvæsenet.
Børn: (alle født i Brejning undtagen 5):
1: Peder Husted: 1918-1967, bosat i Ringkøbing.
2: Kristian Kjærgaard: 1920-1997, se Møllebakken 3, død i Hvide Sande.
3: Agnes: 1922-2012, gift 1941 med Villiam Madsen, SV matr.12d.
4: Gustav: 1924-2015, arbejdsmand i Spjald.
5: Arne: 1925 født i Hover.
6: Aage: 1928.
7: Villy: 1930.
8: Bøje: 1931-1993, ejer af huset, sømand, traktorfører, tvilling.
9: Inga: 1931, gift 1953 med Svend Aage Berthelsen, Vejle, tvilling.
10: Robert: 1934-2022, arbejdsmand i Spjald.
11: Elna: 1935.
12: Gunnar: 1937-2010, arbejdsmand i Spjald, ugift.
Ane Kirstine Svendsen født Lauritsen:
Født i Struer 1896, død i Spjald 1970.
Arver 10-3-1966 i uskiftet bo, enke efter forrige ejer.
Bøje (Børge) Svendsen:
Født i Spjald 1931, død i Spjald 1993.
Køber 29-5-1968 V matr.12af+12ao, forrige ejers søn.
Gift i Japan med Toyoko Svendsen: født i Japan 1938, død i Spjald 2016.
Toyoko Svendsen:
Arvet 3-6-1993, tinglyst skøde 1-9-1999, forrige ejers enke.
Jonna Kirstine S. Andersen:
Køber 13-10-1999.
Jette Klit Søndergaard & Tommy Søndergaard:
Køber 12-4-2006. Udlejer huset.
TKS HOLDING SPJALD ApS:
Køber 31-12-2017. Huset lejes ud.
Skolegade:
Skolegade 3, Vestlige ejerlav matrikel 19ø:
Jakob Bernhard Pedersen:
Født i Velling 1872, død i Vorgod 1947, begravet i Velling, gravsten.
Han skilte V matr.19ø fra V matr.19d+19x i 1924 og byggede hus med beboelse i nordenden, slagtehus i midten og oplagsrum i sydenden. Endnu i 1972 kunne man se krogen i loftet på det tidligere slagtehus, hvor de slagtede dyr blev hængt op, og hvor der nu var stue. Se Hovedgaden 59.
Thorvald Madsen:
Født i Abildtrup, Vorgod 1917, død i Spjald 1994.
Køber 3-4-1946, kom fra Ringkøbing, skomager, hvorfor han nedlagde slagtehuset og havde skomagerforretning på stedet.
Flytter til Hovedgaden 59 i 1951, se videre dér.
Anna Kirstine Nielsen:
Født i Dejret, Tved 1898, død i Spjald 1982.
Køber 1-7-1951, kom fra Holstebrovej 17. Sælger måtte de næste 5 år bruge værksted og lagerrum i ejendommens sydlige del. Dette blev først aflyst 1-9-1971.
Sønnen handelsmand Leo Nielsen og familie boede sammen med moderen til o.1956, hvor han byggede hus på Kildevej 12.
Signe Johanne Jensen:
Født i Lille Kærhus, SV matr.20d 1916, død i Spjald 1994, begravet i Hover.
Køber 1-9-1971, kom fra Tim. Ugift. Flytter til Ringkøbing.
Villy Bruno Larsen:
Køber 29-12-1975. Flytter til Haselvej 15.
Poul Jørgensen:
Køber 26-7-1978, chauffør.
Tove Sandal Bach:
Køber 18-10-1983. Kom fra Væggerskildevej 36, se videre dér.
Charlotte Bjerg & Peder Viftrup Andersen:
Køber 25-5-1989.
Arne Eskildsen:
Køber 2-5-1996.
Skolegade 4, Vestlige ejerlav matrikel 12ac:
Mette Elene Graversen:
Født i Hover 1869, død i Aarhus 1952.
Køber 12-2-1913 (48-307) af Cecilie Jakobsen, Nr. Søndergård. Hun var ugift syerske og kom til sognet 1902 fra Hover. Boede i folketælling 1911 i Hovedgaden 69. Byggede hus på parcellen i 1912, inden hun fik skøde på jorden.
Børn:
1: Ane Katrine Graversen: 1891 i Muldbjerg, Hover. Far: arbejdsmand Era Alfred Thomsen, Holstebro. De tjente begge i Nr. Omme 1891.
Barn:
1a: Anton Georg Metinus Graversen: 1912 i Spjald. Navnebevis i Aarhus 15-5-1970 på navnet Georg Graversen. Død i Holme sogn, Aarhus 1992. Gift.
2: Gudrun Nielsine Graversen 1907 på Fattiggården. Tjørnager 22-9-1943 efter tilladelse af Københavns Overpræsidium.
Hendes mor, Ane Katrine Graversen: født i 1837 i Torsted, enke, kom til sognet 1910 fra Hover og boede hos datteren, hvor hun døde i 1915.
Jacob Kjærgaard Sørensen:
Født i Ravnsbjergvej 10 1892, død i Spjald 1977.
Køber 1-1-1932, glarmester, boede i Hovedgaden 63, V matr.12m, sammen med moderen, så han og hans kone har muligvis boet her i huset nogle år.
Clemen Christen Olesen:
Født Faster 1865, død i Skjern 1951, begravet i Brejning.
Murermester, kom fra Faster. Svigerforældre til Jacob Kjærgaard Sørensen.
Køber 1-9-1939 minus en strimmel jord, der lå langs med sælgers ejendom på Hovedgaden.
Gift i Faster 1893 med Birgitte Jakobsen: født i Nr. Vium 1874, død i Spjald 1956.
Knud Christian Hansen:
Født i Ølstrup 1905, død i Spjald 1976.
Køber 20-11-1947, kom fra en nu nedlagt ejendom på Kærhusvej lige vest for efter skellet til Ølstrup. Han oprettede mælkeudsalg i en lille butik mod Skolegade.
Gift i Lønborg 1934 med Ane Marie Jørgensen: født i Stauning 1909, død i Spjald 1983.
Barn:
1: Tinna: 1943-1987, ugift, født i Ølstrup, død i Spjald.
Tinna Hansen:
Arver 15-6-1983, forrige ejers datter.
Esther Madsen:
Køber 17-3-1989 huset af afdødes privatskiftende arvinger, Kirstine Nielsen, Spjald født Jørgensen (i Stauning 1911, død i Spjald 1997 (hendes mor), enke efter gdr. Erik Christian Nielsen (1884-1964), Vestergade 8, Spjald, tidl. Kærhusvej 16, og Katrine Hansen, Ølgod.
Kusine til Tinna Hansen. Gift med Sigfred Madsen, Reoval. Se under Møllebakken 4.
Karen & Laurids Randbæk:
Køber 15-9-1998, kom fra Væggerskildevej 16. Søskende, tidligere gårdejere på fødegården.
Laurids: 1914-2001.
Karen: 1923-2011.
Karen Randbæk:
Overtager huset 23-11-2001 efter Laurids Randbæks død.
Mai-Britt Askebjerg Gellett & Jakob Rohde Gellett:
Køber 1-6-2010.
Skolegade 6, Vestlige ejerlav matrikel 12ae+12al:
Jens Sørensen:
Født på Rækkergård, Hanning 1850, død i Spjald 1915. Gravsten.
Køber 23-6-1915 (49-434) V matr.12ae af Cecilie Magdalene Jakobsen, Nr. Søndergård.
Han var arbejdsmand i Spjald og byggede huset omkring 1914, da han ifølge skødet havde haft grunden i ”lang tid”.
Gift i Ølstrup 1878 med Ane Nielsen: født i Ølstrup 1852, død i Spjald 1934.
Ane Sørensen:
Født i Ølstrup 1852, død i Spjald 1934.
Arver 20-3-1918 (51-735), forrige ejers enke. Ingen børn.
Jens Jensen:
Født i Røjkum 1854, død i Spjald 1939.
Køber 20-3-1918 (51-736), kom fra Røjkumvej 2, V matr.17, se videre dér.
Køber 14-1-1920 (11-411) V matr.12al af Cecilie Magdalene Jakobsen, Nr. Søndergård.
Mathias Søndergaard Pedersen:
Født i Sdr. Felding 1867, død i Spjald 1944.
Køber 24-7-1931, V matr 12ae+12al, kom fra Vantingvej 2, SV matr.10e, se videre dér.
Mariane Elisabeth Pedersen:
Født i Lillebæk 1880, død i Spjald 1954.
Sad i uskiftet bo fra 17-8-1944, forrige ejers enke.
Else Kathrine Damgaard:
Født i Bækgård 1892, død i Spjald 1984.
Køber 15-4-1955 af afdødes 6 børn, som havde skifterets attest af samme dato.
Hun var enke efter Jens Jensen Damgaard: (1879-1951), senest bosat i Højmosevej 5.
Rasmus Madsen Møller Hansen:
Født i Bække 1906, død i Spjald 1998.
Køber 11-9-1985 af afdødes 5 børn, som havde skifteretsattest af 22-1-1985. Kom fra V matr.17c.
Kirsten Birgit Juelsgaard:
Køber 19-8-1993.
Anni Zink & Magnus Spenner:
Køber 2-9-2002 i lige sameje.
Magnus Spenner:
Overtager 3-8-2004 hele ejendommen.
Hanne Horslev Iqbal:
Køber 11-1-2005, kom fra Videbæk, flytter til Kibæk.
Niels Johannes Fyrstenborg Laursen:
Køber 1-7-2015, bosat i Herning. Udlejer ejendommen, lejemål i stuen og på 1.sal fra gammel tid.
Skolegade 7, Vestlige ejerlav matrikel 19ag:
Jens Kristian Steffensen:
Født i Snejbjerg 1892, død i Spjald 1958.
Køber 9-1-1924 (15-275) af Cecilie Magdalene Jakobsen, Nr. Søndergård, og bygger hus med værksted på grunden. Malermester. Han kom til Spjald fra Tim i 1917. Familien boede til leje i Hovedgaden 58 i folketælling 1921.
Gift med Agnes Kristine Jensine Hansen: født i Sct. Johannes sogn, København 1883, død i Spjald 1951. Hun kom fra København til Spjald i 1920.
Børn:
1: Erik Damgaard: 1921-1994, faderens efterfølger.
2: Gerda Damgaard: 1922, gift Backhausen, Herlev.
3: Inger Damgaard: 1923-1923.
4: Henning: 1924-2007, gift i Hanning 1949, malermester i Rækker Mølle, død i Sædding.
5: Lise Damgaard: 1925-2002, gift 1949 med Tage Kirk, Gudum.
6: Dødfødt søn: 1928.
Erik Damgaard Steffensen:
Født i Spjald 1921, død i Spjald 1994.
Køber 17-9-1958 af sine søskende efter faderens død. Malermester.
Kom fra Svalevej 5.
Gift i Ølstrup 1942 med Emmy Tang: født i Ølstrup 1922, død i Spjald 2014.
Børn:
1: Ulla Tang: 1944-2008, bisat i Brejning.
2: Margit Agnes Tang: 1952, gift 1972 med Niels Filsø Christensen, Spjald.
3: Jens Kristian Tang: 1961, bor på Hovedgaden 25, Spjald.
Per Tang Filsø:
Køber 1-1-2004, forrige ejers barnebarn.
Vibeke Kjær:
Køber 28-11-2008. Kom fra Grønbjerg.
Kenneth Møllegaard Bilgrav:
Køber 1-11-2021.
Skolegade 8, Vestlige ejerlav matrikel 12aæ+12aø:
Kirstine Johannesen:
Født i Nr. Omme 1863, død i Spjald 1954.
Køber 9-12-1925 (16-815) matriklerne af Cecilie Magdalene Jakobsen, Nr. Søndergård og bygger huset. Hun kom fra Mosdalvej 1, se videre dér og under Kærhusvej 2 / 4a.
Marius Damgaard:
Født i Højmosevej 5 1921, død i Spjald 1997.
Køber 4-6-1951, vognmand. Han skulle give sælgeren fri bolig og aftægt.
Gift i Brejning 1946 med Gerda Mortensen: født i Ramme 1921, død i Spjald 1991.
Børn:
1: Else Marie: 1947.
2: Jørgen: 1949.
3: Anna Lise: 1951, gift Nielsen.
4: William: 1955-2020.
William Damgaard:
Født i Spjald 1955, død i Spjald 2020.
Arveudlægsskøde 26-9-1997. Ugift.
Søren Fabricius Hessel:
Køber 1-5-2020.
Skolegade 9, Vestlige ejerlav matrikel 19af:
Else Marie Sand:
Født i Timring 1869, død i Spjald 1932.
Køber 25-7-1923 (17-688) parcellen af Cecilie Magdalene Jakobsen, Nr. Søndergård og bygger huset. Hun havde fransk vaskeri. Hun kom fra Nr. Søndergårdsvej 2.
Andreas Tinus Sørensen:
Født i Sdr. Omme 1873, død i Spjald 1945.
Køber 4-3-1925 (16-200), sognefoged, kom fra Ølstrupvej 13, se videre dér.
Petrine Sørensen:
Født i Ølstrup 1880, død i Spjald 1953.
Arver 26-3-1945, skifteudskrift 22-3-1954, forrige ejers enke.
Simon Hjøllund:
Født i St. Sandbæk 1897, død i Spjald 1983.
Arveudlægsskøde 22-3-1954, forrige ejers brodersøn, ejer af St. Sandbæk, sognefoged. Han er den af samtlige 10 arvinger, 9 søskendebørn og plejedatteren, der overtog huset.
Peder Christen Sørensen:
Født i Madum 1880, død i Spjald 1955.
Køber 19-3-1954, kom fra Ølstrup, ejede tidligere Ringkøbingvej 24, O. matr.2o, se videre dér.
Gerda Bech Pedersen:
Køber 28-7-1955 af forrige ejers enke, Jensine Kirstine Sørensen, kom fra Vorgod.
Hos hende boede i mange år Mogens Jensen (1895-1982) fra Lille Røjkum.
Leif Nielsen:
Køber 1-10-2002.
Skolegade 10, Vestlige ejerlav matrikel 12by:
Arne Madsen:
Født i No 1908, død i Spjald 1949. Gartner.
Køber 25-8-1942 V matr.12by af Medom Søndergaard, Nr. Søndergård, og bygger hus.
Gift i Brejning 1933 med Metha Kirstine Søndergaard: født i Tim 1910, død i Spjald 1987.
Børn:
1: Kaj Munksgaard: 1935.
2: Anna Marie Munksgaard: 1938.
Metha Kirstine Madsen:
Arver 27-7-1949, skifteudskrift som adkomst 16-1-1951, forrige ejers enke.
Lyst ægtepagt 27-8-1951 som hendes særeje.
Gift 2.på Ringkøbing rådhus 1951 med Thorvald Richard Buhl: født i Skanderup, Ribe 1906, død i Spjald 1984. Arbejdsmand.
Hans søn:
1: Poul Guldberg Madsen (Lauridsen): 1947 ved Kinvadbro. Bor i Silkeborg.
Fælles barn:
1: Vagner Buhl: 1951-1951.
Christiane Damgaard:
Køber 4-5-1987. Fra 25-2-1993 er navnet Christiane Jensen.
Henrik Hegermann Sørensen:
Køber 21-3-1996.
Lene Kamp Kronholm & Emil Kamp Christensen:
Køber 1-10-2022.
Spjald Skole:
Skolegade 12, Vestlige ejerlav matrikel 12ai + matrikel 19z:
Brejning Kommune senere Videbæk Kommune nu Ringkøbing-Skjern Kommune:
Køber 20-12-1916 de to matrikler af Cecilie Magdalene Jakobsen, Nr. Søndergård.
Området blev brugt til markedsplads, boldspil, ringridning og andet.
I 1935 blev Spjald Skole bygget i grundens sydøstlige hjørne. Der er siden købt mere jord til, og skolen er meget udbygget i takt med tidens krav. Egnsmuseet findes i den oprindelige skolebygning.
Skolens hovedindgang er nu fra Halvejen 3.
Skolegade 16, Vestlige ejerlav matrikel 12bc + matrikel 19aj:
Søren Christian Nissen:
Født i Vorbasse 1857, død i Ringkøbing 1932.
Køber 16-12-1927 grundene af Cecilie Jakobsen, Nr. Søndergård og bygger huset. Snedkermester i Vorbasse fra før 1880, snedkersvend i Ringkøbing fra før 1903. Snedker i Spjald 1927. I folketælling 1930 boede han i huset sammen med Marius Terp og familie.
Gift med Ane Margrethe Andreasen, død i Ringkøbing 1903.
Børn:
1: Nis Christian Nissen: 1878, død før 1932, snedkermester i Gørding, gift med Ane
Thagaard, i København 1932. Datter og arving: Vera Thagaard
Liebgott: 1908 i Sdr. Gørding, gift og bosat i København.
2: Anna Johanne Jensen: 1880, gift med blikkenslager Th. H. Jensen, Kjellerup.
3: Andrea Nissen: 1882, bosat i Gørding, ugift
4: Ane Marie Didriksen: 1886, gift og bosat i Års.
5: Amalie Sørine Pedersen: 1893, gift med installatør Carl Pedersen, All Prospect, Illinois, U.S.A.
Arvingerne fik skifteretsattest på huset 16-12-1932.
Ane Marie Didriksen:
Født i Vorbasse 1886, død i Esbjerg 1959.
Gift 1907 med skræddermester Andreas Thorvald Didriksen, Års.
Arveudlægsskøde 27-6-1936 fra øvrige arvinger.
Bosat i Års.
Karen Viftrup Terp født Andersen:
Født i Viftrup 1875, død i Spjald 1963.
Køber 30-4-1937.
Gift i Brejning 1906 med John Marius Terp: født i Gadbjerg 1879, død i Spjald 1962. Han var gæstgiver i Varde i 1906 og 1908, i 1920 var han gæstgiver i Vorgodby, i 1922 og fremover var han husmand i Vorgod, senere var han arbejdsmand hos Pedersen og Clemmensen, Spjald. Kørte med dyrlæge Rasmus Lykke Petersen og hjalp i praksis.
Børn:
1: Thorvald: 1906, født i Varde.
2: Emil: 1908-1977, født i Varde.
3: Ane Johanne / Anna: 1920, efterfølger i huset.
Anna / Ane Johanne Schmidt født Terp:
Født på Herning sygehus, døbt i Vorgod 1920, død i Struer 1994. Begravet på Struer kirkegård.
Køber 4-3-1961, særeje, ægtepagt. Syerske. Forældrene måtte bo i huset, så længe de levede.
Gift borgerligt af sognefoged Martin Møller, Spjald 1952 med Rudolf Willi Paul Schmidt: født 1914 i Hamborg, møbelsnedker. Ægteskabet ophævet.
Børn:
1: Ilse Terp: 1943-2012. Gift Pedersen, Struer.
2: Evald: 1952. Bosat i Struer.
Mogens Cedergren Bech:
Født i Nr. Omme 1933, død i Spjald 2008.
Køber 1-5-1995 af forrige ejers to privatskiftende arvinger, kom fra Væggerskildevej 28, se dér.
Aase Trab Bech:
Født i Hurup 1935.
Arver 2008, skifteretsattest 9-8-2016, enke efter forrige ejer.
Børge René Kassentoft Nielsen:
Køber 15-7-2016, udlejer huset.
Skolegade 18, Vestlige ejerlav matrikel 12ar + matrikel 19ae:
Niels Peder Nielsen:
Født i Nr. Omme 1870, død i Spjald 1945.
Han kom fra Møllebakken 1, se videre dér. Benævnes kusk ved købet.
Køber 1-8-1928 (14-707) af Cecilie Magdalene Jacobsen, Nr. Søndergård og bygger huset.
Huset er udlejet før 5-11-1929 ifølge folketælling 1930 til:
Peder Christian Nielsen: arbejdsmand hos Petersen og Clemmensen.
Født i Vorgod 1893. Død i Hanning 1980. Gift i Hanning 1923 med:
Andersine Charlotte Severine Nielsen:
Født i Spjald Mølle 1894. Død i Hanning 1989.
Børn:
1: Møller: 1924 i Hanning. Gift i Thorstrup 1948. Død i Skjern 1992.
2: Sigrid Margrethe: 1925 i do. Død i Hanning 1935.
3: Marie: 1927 i do. Gift i Hanning 1948.
4: Gunnar: 1928 i Brejning. Død i Hanning 1933.
5: Vagn: 1929 i do. Gift i Skjern 1956, død i Skjern 2005.
6: Sigurd: 1931 i do. Død i Hanning 1933.
Familien flytter tilbage til Hanning.
Johannes Jensen (Damgaard):
Født i Ulfborg 1847, død i Spjald 1941.
Køber 1-3-1932. Se Vantinggård SV matr.19a og Dumpen SV matr.13. Havde boet i Vorgod.
Gift i Sdr. Nissum 1873 med Marie Kathrine Lauridsen: født i Sdr. Nissum 1848, død på Vantinggård 1897.
Børn: (ifølge boopgørelsen): 1: Peder Jensen Vanting: 1873-1949, eftermand, se Kratvej 7, Brgd.matr.1v,2a.
2: Karen Jensen: 1874-1963, gift med gdr. Niels Thuesen, Ørnhøj. Begr. Thorsted.
Sidst møller i Thorsted. En datter var gift Stjernholm, Ørnhøj.
3: Ane Severine Jensen: 1877-1936, gift 1. i Nr. Vium 1905 med slagtermester Gyde Christian Flodager, Troldhede, død 1906. Gift 2. i Ringkøbing 1911 med murer senere gårdejer i Thorup, Simested sogn Jens Jakobsen, død 1933. Hun døde i Aalestrup, begravet i Simested sogn og efterlod 2 døtre, Valborg Jakobsen, Viborg og Anne Kathrine gift 1938 med møbelfabrikant Niels Hilmer Olesen, Aalestrup, Ø- sterbølle senere møbelpolstrer i Ikast, død 1980.
4: Jens Damgaard Jensen: 1879-1951, Højmosevej 5, V matr.13b.
5: Karl Jensen: 1882-1930, gift, uden børn. Se Højgård SV matr.13 og SV matr.2a.
6: Ane Madsine Jensen: 1884-1953, ugift, Tarm.
7: Søren Holmgaard Jensen: 1887-1986, farmer i Buhl, Twin Falls, Idaho, USA, begravet på West End Cemetery, Buhl. Stor efterslægt. I USA er navnet Soren Halmgaard Jensen.
Peder Jensen Vanting:
Født i Nr. Omme 1873, død i Spjald 1949. Forrige ejers søn, arbejdsmand.
Køber 31-5-1941 af de øvrige arvinger. Se om familien under Kratvej 7, Brgd.matr.1v,2a.
Kirstine Jensen født Bach:
Født i Ådum 1877, død i Hover 1962, begravet i Brejning.
Overtog huset 10-11-1949 i uskiftet bo, forrige ejers enke.
Anton Peder Charles Nielsen:
Køber 28-3-1961, rutebilejer, se videre under Stadionvej 7.
Han betinger sig tilladelse til for Spjald Rutebiler at anvende V matr.19ae til parkering.
Knud Sørensen:
Født Simmelkær 1897, død i Spjald 1966.
Køber 23-8-1961, kom fra Brejninggaardsvej 7, Brgd.matr.1ho, se videre dér.
Ane Margrethe Sørensen født Lauridsen:
Født i SV matr.2d 1903, død i Spjald 1981.
Overtager huset i uskiftet bo 2-6-1966.
Marie Hammelsvang Kristiansen:
Født i Ølstrup 1917, død i Spjald 2002, enke efter Ernst Thorvald Kristiansen (1913-1981), gårdejer i Torhuse, senere i Nr. Omme, begravet i Brejning.
Køber 7-12-1981 af forrige ejers fire børn ifølge skifteattest 30-9-1981.
Martin Gammelgård:
Køber 8-7-2002. Flytter til Timring.
Jan Linddal Olsen:
Køber 3-10-2008.
Skolegade 26, Vestlige ejerlav matrikel 32:
Arne Kirk:
Født i Tim 1902, død i Spjald 1985.
Køber 28-3-1961 af RØHJ-banen.
Ejer af Sdr. Søndergård, Bygmarken 5, bygger aftægtshus til sig og søsteren Asta Kirk (1900-1993).
Godtfred Christensen:
Køber 6-6-1986 af afdødes 25 arvinger. Kom fra Kildevej 24.
Jørgen Kamp Hansen:
Køber 15-4-2003.
Skolegade 30, Vestlige ejerlav matrikel 37:
Svend Christian Svendsen:
Født i Tim 1902, død i Spjald 1987.
Køber 19-5-1962 af RØHJ-banen i likvidation. Kom fra Spjald Hotel.
Bygger hus og etablerer Tatol i østenden af huset samme år.
Flytter til Svalevej 8.
Eigil Burgård Madsen:
Født i Bryndum 1946, død i Spjald 2022.
Køber 1-10-1972. Kom fra Tarp, Guldager sogn.
Etablerede EM / Elite Marked i 1978. Spar købmand i 1997. Havde postbutik nogle år.
Gift 1. med Elly Mortensen. Gift 2. med Marianne Majgaard Svendsen.
Elektriker, fortsatte efter købet som købmand til udgangen af 2010. Solgte forretningen, men ikke ejendommen, til Marian Engedal, Sandbækvej 20, Grønbjerg, 4-1-2011, som oprettede Kwik Spar og drev forretningen et par år, og lukkede den så.
Pernille Kjerulff Pedersen & Mathias Thorup:
Køber 1-1-2023.
Skolegade 32, Vestlige ejerlav matrikel 35:
Brejning Kommune:
Køber 7-2-1963 af RØHJ-banen i likvidation.
Thorkild Andersen:
Født 1899, død i Spjald 2000.
Køber 28-6-1967 af Brejning Kommune og bygger hus, kom fra Muldbjergvej 18.
Niels Kristian Holmgaard Jensen:
Født i St. Snogdal 1924, død i Spjald 2017.
Køber 1-4-1997, kom fra Muldbjergvej 14.
Bent Holmgaard Jensen:
Arver 1-9-2016, forrige ejers søn.
Skolegade 34, Vestlige ejerlav matrikel 36:
Brejning Kommune:
Køber 7-2-1963 af RØHJ-banen i likvidation.
Astrid Knudsen:
Født i Hover 1905, død i Spjald 1991.
Køber 28-6-1967 af Brejning Kommune og bygger hus, kom fra Muldbjergvej 7.
Anna Marie Dalgaard:
Født 1919, død i Spjald 2015.
Køber 15-3-1985. Kom fra Vesterbækvej 2.
Muhamad Saba Nuri & Fidan Osman Ibrahim:
Køber 1-7-2008.
Skolegade 38, Vestlige ejerlav matrikel 42:
Jens Peder Poulsen Damtoft:
Født i Vinding 1907, død i Spjald 2005, begravet i Vinding.
Køber 1-2-1963 af RØHJ-banen i likvidation og bygger hus.
Minkavler. Gift med jordemoder Marie Damtoft, se Hovedgaden 21.
Julie Kjærgaard Kristensen:
Født 1907, død i Spjald 1980.
Køber 10-3-1976. Kom fra Kærhusvej 2D.
Hans Gertsen Christensen:
Født 1927, død i Spjald 2013.
Køber 1-12-1981 af forrige ejers arvinger, kom fra Viftrupgård.
Mette Eg Østergaard & Hans Eg:
Køber 1-8-2007. Kom fra Bøgevej 8, Spjald.
Villy Østergaard:
Køber 1-1-2009, forrige ejers far, udlejer til datteren. Gårdejer i Hovergårdevej 1, Hover.
Maria & Jesper Puggaard:
Køber 1-9-2022.
Skolegade 40, Vestlige ejerlav matrikel 39:
Benja & Preben Andersen:
Køber 7-7-1962 af RØHJ-banen og bygger huset (murermester Hankelbjerg) samme år.
Kom fra Spjald Station, se dér.
Spjald Posthus blev overflyttet hertil. Nedlagt 1976, 23-2 og flyttet til Engvang 3
Birgit Søndergaard Nielsen & Niels Henrik Larsen:
Køber 29-6-1995 af forrige ejers enke Benja Andersen.
Brian Bank Sørensen:
Køber 1-6-2001.
Inger Agnete Bank Sørensen & Aage Toft Sørensen:
Køber 1-11-2015, kom fra Rudmosevej 1. Ovennævnte ejers forældre.
Skolegade 42, Vestlige ejerlav matrikel 45:
Rasmus Lykke Petersen:
Født i Horne 1904, død i Spjald 1977.
Køber 1-2-1963 af RØHJ-banen i likvidation. Dyrlæge, Stationsallé 2. Se videre dér.
Edith Helene Petersen:
Født i Sct. Johannes, København 1905, død i Spjald 1983.
Arver 17-3-1977, forrige ejers enke.
Helle Skovbjerg & Bent Østergaard Pedersen:
Køber 15-7-1984 af forrige ægtepars arvinger.
Helle Skovbjerg er sygeplejerske, Bent Østergaard læge i Spjald Lægepraksis.
Spjald Station, Det Blå Hus i Spjald:
Skolegade 43, tidligere Stationsallé 5, Vestlige ejerlav matrikel 40:
Ringkøbing-Nr. Omme Bane:
Der blev eksproprieret jord til bygningerne fra Sdr. Søndergård, V matr.21 og Nr. Søndergård,
V matr.19 i forbindelse med byggeriet i 1910-1911, udover den jord, landmændene i sognets sydvestlige og vestlige del måtte afgive til jernbanelegemet og brandbælter, tinglyst 21-5-1919 (52-738-745).
I 1910 begyndte man at bygge Spjald Station. Den stod færdig til banens indvielse i marts 1911. Der var 16 fag til beboelse, ventesal, kontor og postkontor. Det sidste betød, at nu gik posten ud herfra og ikke mere fra Brejning Brevsamlingssted ude ved hovedvejen (Ringkøbingvej 47), og samtidig skiftede poststemplet fra Brejning til Spjald. Der var nu både en Mejeriby og en Stationsby, helt sammenhængende var de ikke, i folketællingerne både i 1916 og 1921 skelner man skarpt mellem Spjald Mejeriby og Spjald Stationsby. Baneanlægget betød en masseinvasion af mennesker til byen, og byens første politibetjent gjorde også sin entre. Baneanlægget betød også, at mulighederne for udvikling pludselig blev meget bedre. Og alligevel var man ikke mere moderne, end at sognerådet først i 1915 opgav mange års indædt modstand mod automobilkørsel på sognets biveje. Det var herredsfogeden i Ringkøbing, der brød modstanden ved at love, at man skulle drage omsorg for ikke at være til fare for trafikken !
Stationsmestre:
Laurids Kristian Husted:
Født i Ølstrupvej 12 1888, død i Spjald 1954.
Stationsmester ved RØHJ-banen 1912-1954.
Køber Hovedgaden 23 i 1953.
Gift 1. i Brejning 1911 med
Kirstine Kathrine Jensen Færge:
Født i Opsund matr.1a 1888, død i Spjald 1914.
Barn:
1: Ingrid: 1912-1994, gift 1935 med førstelærer Sigfred Emanuel Nielsen, Spjald.
Laurids Kristian Husted gift 2. i Brejning 1922 med
Margrethe Vesterby Andreasen:
Født i Ølgod 1897, enke efter møller Jørgen Votkjær Jørgensen, Spjald Mølle.
Død i Spjald 1961. Søster til Peder Vesterbye, Hovedgaden 42.
Børn:
1: Carlo Vesterby: 1923.
2: Jens Vesterby: 1924 -1966, faderens efterfølger, kæmner i Brejning kommune.
3: Arne Vesterby: 1925.
4: Kathrine Vesterby (”Sysser”): 1927-2014, trikotagehandler i Spjald, ugift.
Jens Vesterby Husted:
Født på stationen 1924, død i Stationsallé 4 1966.
Stationsmester ved RØHJ-banen 1954-1957, derefter kæmner i Brejning kommune.
Se videre under Stationsallé 4.
Stationsmester udlånt fra Ørnhøj: o.1957-1959.
Benja Andersen:
Født i No 1906, død på Spjald Plejehjem 1996.
Stationsbestyrer i Muldbjerg. Overtog stationen med posthuset i Spjald 1959, sidst på året.
Gift med
Preben Andersen:
Født i Torrild, Odder 1906, død i Skolegade 40 1983.
Stationsmedhjælper. Bygger Skolegade 40 o.1962, hvortil Spjald Posthus blev flyttet.
A/S Ringkøbing-Ørnhøj jernbaneselskab:
Jernbanen trådte i likvidation 31-3-1961, hvorefter arealerne i Spjald blev udstykket til beboelse langs resten af Skolegade, og stationen blev solgt fra som en selvstændig enhed.
Posthuset blev flyttet til et nybygget hus på Skolegade 40, V matr.39, hvor det lå til der blev bygget nyt på Engvang i februar 1976. Ejer af huset: Preben Andersen. Posthusbestyrer: Benja Andersen.
Den danske stat / Justitsministeriet:
Køber 7-7-1962 og indretter politistation i bygningen. Politistationen blev nedlagt og flyttet til Videbæk 1-12-1975. Sidste politibetjent var Carl Ewald Andersen, der startede her 1-7-1966, født i Herning 1918, begravet i Brejning 1986.
A/S Martin Kragh-Schwartz:
Køber 1-9-1976 og indretter systue i bygningen.
Gert Vestergaard:
Køber 21-8-1980, salgschef i Traktorimporten, Spjald m.v.
Jens Kristian Højmose:
Køber 14-3-1985 fortsætter med systue i bygningen.
Ungdommens Vel ½ ejerandel og KFUM & K´s Børne- og ungdomsforsorg ½ ejerandel:
Køber 1-5-2000.
KFUM`s Sociale Arbejde i Danmark:
Køber 31-5-2000, stedet kaldes Det Blå Hus i Spjald.
Skolegade 44, Vestlige ejerlav matrikel 46e:
Brejning Kommune:
Køber 1-2-1963 af RØHJ-banen i likvidation, parcel af matr.46a, bygger lærerbolig.
Herlev Kongsgaard:
Født 1913, død i Spjald 1992.
Køber 19-9-1966 af Brejning Kommune.
Overlærer ved Spjald Skole, tidligere lærer ved Vesterbæk skole.
Elly Clausen Kongsgaard:
Født 1924, død i Spjald 2001.
Arver 7-4-1992, forrige ejers enke.
Henrik Kongsgaard:
Køber 1-7-1992, forrige ejers søn, kørselsdisponent.
Skolegade 45, Vestlige ejerlav matrikel 43:
Peder Kristian Sørensen:
Født 1929, død i Spjald 2016.
Køber 1-2-1963 af RØHJ-banen i likvidation og bygger hus. Amtsvejmand.
Jens Agergaard:
Køber 10-4-2003. Se Vestergade 28B.
Marie & Kenneth Søndergaard Lembcke:
Køber 1-5-2009. Kom fra Holstebro.
Jette Klit Søndergaard:
Køber 1-7-2015.
Skolegade 46, Vestlige ejerlav matrikel 46d:
Brejning Kommune:
Køber 1-2-1963, af RØHJ-banen i likvidation, parcel af matr.46a, bygger lærerbolig.
Hans Engelbrecht Jessen:
Køber 19-9-1966 af Brejning Kommune.
Overlærer ved Spjald Skole.
Kirsten Therese Kvium Ravn & Hans Peter Ravn:
Køber 1-11-1985. Forstanderpar på Brejninggaard.
Skolegade 47, Vestlige ejerlav matrikel 44:
Carl Knudsen Clemmensen:
Køber 1-10-1962 af RØHJ-banen i likvidation.
Ejer Spjald Tømmerhandel, Hovedgaden 90.
Sigfred Emanuel Nielsen:
Født 1907, død i Spjald 1978.
Køber 4-1-1968 af C. K. Clemmensen, bygger hus 1971.
Lærer ved Spjald Skole.
Ingrid Nielsen:
Født på Spjald Station 1912, død i Spjald 1994.
Arver 27-10-1993, forrige ejers enke.
Henrik Pedersen:
Køber 24-11-1993. Se Madstedet, Hovedgaden 75.
Launy Spaabæk:
Født i Hover 1956, død i Spjald 2019, begravet i Hover.
Køber 1-7-2003. Kom fra Møllebakken 5A.
Karen Marie Smedegaard:
Køber 1-12-2019, forrige ejers samlever.
Skolegade 48, Vestlige ejerlav matrikel 46a:
Brejning Kommune:
Køber 1-2-1963 af RØHJ-banen i likvidation, bygger lærerbolig.
Ernst Husted:
Køber 12-10-1994 af Videbæk Kommune, lejer ud, bor ikke selv i huset.
Bor i Ringkøbing.
Poul Vestergaard Andersen:
Køber 1-7-1997. Boede hos forældrene på Brejningvej 42.
Skolegade 50, Vestlige ejerlav matrikel 20y:
Gustav Nielsen:
Født 1902, død i Spjald 1997.
Køber 12-8-1965 af Brejning Kommune. Bygger hus, kom fra Gl. Præstegård, Kildsigvej 12.
Matrikel 20y var en del af matrikel 20v.
Ingrid & Svend Aas Christensen:
Køber 1-6-1995. Kom fra Ørnhøj.
Jytte & Per Tang Filsø:
Køber 15-6-2009.
Skolegade 52A+B, Vestlige ejerlav matrikel 20v:
Niels Erik Nielsen:
Køber 1-2-1965 af Brejning Kommune, bygger udlejningsejendom med fire lejemål samme år.
A/S Sdr. Felding Byggeindustri:
Køber 9-5-1972.
Adolf Dieckmann:
Køber 22-12-1975. Gårdejer på Langvadbjerg, Herning, Overdrager samme dag til:
Preben Nygaard:
Køber 22-12-1975 (pro forma), revisor.
K. Nørgaard Christensen:
Fogedudlægsskøde 15-8-1977 efter tvangsauktion 26-11-1976.
Modehandler, Østerbrogade 159, København Ø, som havde et stort pantebrev i ejendommen.
Ole Nedergaard Sandager:
Køber 1-4-2002 af boet af forrige ejers enke Kirsten Nørgaard Christensen, 2840 Holte.
Bor i Ringkøbing.
F4 udlejning ApS:
Køber 1-9-2021.
Stadionvej:
Stadionvej 1, Vestlige ejerlav matrikel 19di 1.del:
Mogens Christensen:
Eneejer 6-7-1981, se under Hovedgaden 49. Huset er bygget samme år.
Cecilie Andersen:
Født i Vestergård, Opsund 1913, død i Spjald 1995.
Køber 30-3-1981.
Anny Vestergaard Graversen:
Født i Vestergård, Opsund 1947, død i Spjald 2016. Gift med Jens Graversen.
Køber 1-8-1995 af boet efter moderen, forrige ejers datter.
Lejer huset ud.
Marie Magdalene Thomsen:
Køber 1-3-2017.
Stadionvej 2, Vestlige ejerlav matrikel 19fæ:
Birthe Marie Jensen:
Køber 1-1-2002 af Villy Brogaard, se under Stadionvej 4-6.
Hun kom fra Kærgårdsvej 4, Grønbjerg.
Nicolai Nisgaard:
Køber 28-5-2013, se Højmosevej 20.
Flemming Hoffmann Larsen:
Køber 1-1-2015, udlejer huset.
Stadionvej 3, Vestlige ejerlav matrikel 19di 2.del:
Jens, Jørgen, Mogens Christensen & Bodil Pedersen:
Køber 22-8-1980 grunden af deres far, Peder Randbæk Christensen, Hovedgaden 49, se dér.
Bygger et dobbelthus på grunden i 1981.
Else Marie Kjærgaard:
Køber 21-4-1982. Tidligere medhjælper på De gamles Hjem.
Ejlskov Chincilla ApS:
Køber 1-7-2023.
Stadionvej 4, Vestlige ejerlav matrikel 19fz:
Esther Lillian Søndergaard:
Køber 1-10-2001 af Villy Brogaard, se under Stadionvej 4-6.
Søren & Claus Hald Mølgaard:
Køber 1-4-2019 af arvingerne.
Lejer ud til faderen Iver Mølgaard, se Brejningvej 10
Møllebyggeri & smedeværksted, Autoværksted, Reoval:
Stadionvej 4, Vestlige matrikel 19t, 19ab, 19ac, 19ap:
Laust Christian Sørensen Kistrup & Poul Refsgaard Pedersen:
Fogedudlægsskøde 30-1-1924 på V matr.19ab (15-329) og skøde 30-1-1924 på V matr.19ac (15-330). Kistrup var snedker, Poul Pedersen var maskinsmed, og de fortsatte møllebyggeriet m.v. sammen. Se under Hovedgaden 51. Kistrup tog patent på en maskine til samling af smørdritler, hvoraf der findes et eksemplar på Egnsmuseet.
Laust Christian Sørensen Kistrup:
Får skøde 8-4-1936 på Poul Refstrup Pedersens halvdel af V matr.19ap, således at han herefter ejer hele matriklen.
Sælger 27-2-1953 V matr.19ap til smed Poul Mølsted Nielsen, Hovedgaden 55, på den betingelse, at denne parcel aldrig må overdrages til Poul Refsgaard Pedersen.
Poul Refsgaard Pedersen:
Får skøde 8-4-1936 på Laust Kistrups halvdel af V matr.19ab+19ac, således at han herefter ejer begge matrikler.
Johannes Andersen Kirkegaard:
Køber 1-11-1944 V matr.19ab+19ac med maskiner og andet inventar.
Opretter automobilværksted i bygningen samt beboelse i øst enden.
Køber 1-5-1946 Svalevej 5, V matr.19ao.
Svend Aage Ugelsøe Christensen:
Køber 6-3-1947 V matr.19ao+V matr.19ab+19ac, driver automobilværkstedet videre.
Sælger 15-5-1948 V matr.19ao til chauffør Peder Skovhus Pedersen, Hammerum.
Sigvald Andersen:
Født 1925, død i Skjern 2014.
Fogedudlægsskøde 13-8-1948 på V matr.19ab+19ac, driver automobilværkstedet videre, kom fra Billund.
Gift i Hæstrup, Hjørring 1946 med Minna Margrethe Mikkelsen: født 1924, død i Skjern 1994.
Børn:
1: Irene Skovhus: 1948.
2: Bent Skovhus: 1950, bosat i Tarm.
3: Vera Skovhus: 1952.
4: Rita Skovhus: 1957.
Flytter til Østervænget 3 1-5-1965 og derfra til Skjern 1971.
Erik Madsen & Sigfred Madsen:
Køber 15-8-1965. Kom fra Kibæk, hvor de startede møbelproduktionen.
Erik Madsen køber V matr.19t+19as før 1983 og lægger under Stadionvej 4 igen.
Fabrikation af forskellige reolsystemer i træ under navnet Reoval. Se Svalevej 3.
Erik Madsen: født 1928, død i Videbæk 2016, Sigfred Madsen: født 1926, død i Videbæk 2018.
Esther Madsen:
Skøde 11-5-1983 fra forrige ejeres konkursbo på V matr.19t, 19ab,19ac,19as.
Sigfred Madsens hustru, se Møllebakken 4. Hun var født 1937, død i Videbæk 2017.
Jens Erik Jensen:
Køber 18-4-1989. Fortsatte produktionen.
BL Limtræ ved Bent Jørgen Hansen:
Auktionsskøde 10-3-1992 på ejendommen efter konkurs 9-10-1990 og tvangsauktion 25-2-1991.
Villy Brogaard:
Køber 29-1-1996, entreprenør i Spjald. Jorden er nu matrikuleret under V matr.19t.
Nedriver ejendommen og bygger tre huse på grunden i 2001, Stadionvej 2 (19fæ), 4 (19fz) & 6 (19t).
Stadionvej 5, Vestlige matrikel 19ar:
Laurids Graversen:
Født i V matr.6c 1876, død i Spjald 1952.
Køber 27-7-1938 parcellen af snedkermester Henrik Kristian Grønbech¸ Hovedgaden 49, og bygger hus.
Kom fra Ølstrupvej 6, V matr.7d, se videre dér.
Ellen Kathrine Graversen:
Født i Hover 1879, død i Spjald 1961.
Arver 25-4-1952 i uskiftet bo, enke efter forrige ejer.
Peder Ejnar Lauridsen:
Født i No 1897, død i Spjald 1974.
Køber 19-10-1959, kom fra Brejninggaards Mark, Brgd. matr.1hh, Kildevej 7, se videre dér.
Søren Tholsgaard:
Arveudlægsskøde 17-3-1975 efter overtagelse 1-10-1974, forrige ejers svigersøn, salgsassistent i Holstebro, enkemand, på sin og sine fire børne vegne.
Kristian Mettinus Svenning Lauridsen:
Født i Randbæk matr.1e 1908, død i Spjald 1993.
Køber 17-3-1975, kom fra Ringkøbingvej 39, se videre dér. Ejendomsmægler i Spjald.
Jens Kirk:
Køber 9-11-1993 af forriges arvinger, Lydia Nielsen & Erik Lauridsen.
Lotte Brunsgaard & Allan Skovby Christensen:
Køber 30-8-1995.
Ingelise Berry Mikkelsen & Thomas Jacobsen:
Køber 1-5-2002 hver en halvdel. Kom fra Gilleleje.
Ingelise Berry Mikkelsen:
Overtager begge halvdele 21-3-2010.
Rasmus Nikolaj Larsen:
Køber 1-9-2016.
Stadionvej 6, Vestlige ejerlav matrikel 19t:
Eva & Viggo Graversen:
Køber 1-10-2001 Vestlige ejerlav matr.19t, Stadionvej 6, af Villy Brogaard, det tredje hus på grunden. Se under Stadionvej 4-6.
Viggo Graversen: 1932-2014.
Stadionvej 7, Vestlige ejerlav matrikel 19ah:
Carl Knudsen Clemmensen & Nicolaj Petersen, murermestre.
Køber 27-1-1926 (16-962) V matr.19ah (Stadionvej 7) af H. Kr. Grønbech, Hovedgaden 49.
Opfører hus på grunden.
Anton Peder Charles Nielsen:
Født i Spjald Mølle 1893, død i Spjald 1976.
Køber 1926 ejendommen af bygmestrene. Ejer af Spjald Rutebiler. Boede i Amalienborg i 1925.
Gift 1923 med Mette Marie Brogaard: født i Tim 1899, død i Spjald 1986.
Børn:
1: Holger Brogaard: 1924-1999, rutebilejer i Spjald.
2: Verner Brogaard: 1927-2017, dyrlæge i Sdr. Vium, død i Sig, Varde.
3: Egon Brogaard: 1933, bosat i Arnborg.
Charles Nielsen begyndte i Spjald i 1920 med at drive cykel- og lillebilforretning. Han fik næringsbrev som detailhandler 20-12-1920 og 1-4-1921 som mekaniker, mens han boede i Hovedgaden 56. Herefter flyttede han til Amalienborg, og 27-1-1922 begyndte han med tre ugentlige ture i lillebilen mellem Spjald og Skjern. I april blev der indsat en rigtig rutebil, en Ford TT. Ruten blev i 1956 forlænget til Holstebro, og fra 1-4-1960 overtog Charles Nielsen & Søn RØHJ-banens rutebiltrafik. Fra 1945 var Holger Nielsen medejer. Turistkørsel.
Holger Brogaard Nielsen:
Født i Spjald 1924, død i Spjald 1999.
Køber 12-9-1969, ejer af Spjald Rutebiler, anvender huset som kontor, se Hovedgaden 73.
Viggo Ledgaard Steffensen:
Køber 23-12-1985 halvdelen af ejendommen, rutebilejer sammen med Holger B. Nielsen.
Køber 22-6-1992 den sidste halvdel af ejendommen. Særeje fra 14-12-1993.
Eneejer af Spjald Rutebiler fra 1992.
Flemming Meldgård:
Køber 6-10-2010, tømrermester i Spjald. Udlejer huset.
Tove Meldgaard Ebbesen:
Overtager 1-6-2020 huset i forbindelse med bodeling.
Stadionvej 8, Vestlige ejerlav matrikel 19æ:
Sigrid Kristensen:
Født i Rødsten, Torsted 1893, død i Spjald 1962.
Hun var lærerinde ved Hovedskolen.
Køber 13-2-1924 (15-358) V matr.19æ af tømrermester Chr. Meldgaard, Hovedgaden 59.
I forbindelse med ægteskabet med møllebygger Laust C. S. Kistrup, forbliver parcellen hendes ejendom, tinglæst 24-12-1924 (16-48). Familien bygger hus på grunden.
Gift i Torsted 1924 med Laust Christian Sørensen Kistrup: født i Sondrup, Vammen, Viborg 1891, død i Spjald 1965.
Barn:
1: Orla: 1930, tandlæge, bosat 2021 i Viby ved Aarhus.
Laust C. S. Kistrup & Orla Kistrup:
Skifteretsattest 18-1-1963 på huset, forrige ejers mand og søn.
Orla Kistrup:
Arveudlægsskøde 14-12-1962 på huset. Han var da tandlæge i Herning, og det er besluttet, at hans far har ophold i huset mod betaling af 675 kr årligt, så længe han lever. Aflyst 16-8-1965.
Niels Julius Lauridsen:
Født i Lille Sandbæk 1904, død i Spjald 1981.
Køber 16-8-1965, kom fra Lille Sandbæk, se videre dér.
Kent Andersen:
Køber 6-11-1991 af forriges enke, Ane Margrethe Lauridsen.
Ove Armose Madsen & Gitte Skovby Christensen:
Køber 30-1-1993.
Ove Armose Madsen:
Overtager hele ejendommen 17-8-1995.
Marlene Lande Andersen:
Køber 1-9-1997. Gift med forrige ejer.
Gunnva Diana (Poulsen) Johansen & Preben Dahl Johansen:
Køber 13-1-2006. De kom fra Aalborg Øst. Skolepædagog & civ.ing. / virksomhedskonsulent.
Stadionvej 9, Vestlige ejerlav matrikel 19h:
Christian Peder Christiansen:
Køber 4-12-1912 (48-215) V matr.19g+19h af Cecilie Jacobsen, Nr. Søndergård.
Se videre under Hovedgaden 40, 49 og Hovedgaden 73.
Sælger 9-10-1918 (52-246) V matr.19g+19h til snedkermester H. Kr. Grønbech.
Tilbagekøber 9-10-1918 (52-246) ubebygget parcel af snedkermester H. Kr. Grønbech.
Mathias Kristian Kristiansen:
Født i Rindum 1863, død i Spjald 1946.
Køber 26-1-1929 ubebygget parcel,V matr.19h, af tømrermester Christian Peder Christiansen. Kom fra Kærhusvej 6, V matr.6e+SV matr.9f, se videre dér.
Han bygger hus på grunden, tømrermester.
Niels Ejnar Kristiansen:
Født på Kærhusvej 6 1902, død i Spjald 1958.
Køber 1-4-1946, kom fra SV matr.1o, se videre dér.
Han slog sig ned som fiskehandler i Spjald.
Henrik Kristian Grønbech:
Køber 1-10-1958 af forriges enke, Maren Jensine Kristiansen.
Se videre under Hovedgaden 49.
Laust Barslund Lauridsen:
Født i Timring 1893, død på Spjald Alderdomshjem 1979.
Køber 26-8-1960 af forrige ejers dødsbo. Kom fra SV matr.14d, se videre dér.
Der var en overlejlighed i huset, som gav husleje.
Kristine Poulsen:
Født 1905, død i Spjald 1976.
Køber 1974, kom fra Muldbjerg, enke efter Poul Muldbjerg Poulsen (1898-1974).
Bodil & Johnny Lunde Nielsen:
Køber 14-6-1976 af dødsboet efter forrige ejer.
Alma Knudsen:
Født i Nr. Omme 1918, død i Spjald 2000, enke efter Jens Daniel Knudsen.
Køber 30-8-1978, kom fra Mosdalvej 5, se videre dér.
Jørn Nielsen:
Arver 12-9-2001, forrige ejers svigersøn, gårdejer på Mosdalvej 5, se videre dér. Udlejer huset.
Vibeke Dixen & Bjarne Kildsgaard Olsen:
Køber 1-7-2006 i lige sameje. Kom fra Ringkøbing.
Stadionvej 10, Vestlige ejerlav matrikel 19u:
Anders Christiansen:
Køber 23-2-1916 (50-141) af Cecilie Jacobsen, Nr. Søndergård og bygger huset med brandmur til nabohuset mod vest. Smedemester, se under Spjald smedje og Lille Kongensbjerg.
Niels Peder Pedersen:
Født i Torsted 1859, død i Årup, Hanning 1936, begravet i Brejning.
Køber 6-3-1918 (51-658). Forhenværende gårdejer. Se Vesterbækvej 1.
Flytter til Årup, Hanning før folketælling 1921, mens konen forblev i huset i Spjald.
Gift i Torsted 1888 med Kristiane Kristensen: født i Torsted 1858, død i Skjern 1951.
Huset var mellem 1931 og 1934 udlejet til dyrlæge Rasmus Lykke Pedersen, se Stationsallé 2.
Kristiane Pedersen:
Arver i uskiftet bo 5-7-1936. Flytter til Hanning.
Oskar Edvard Nielsen:
Født i Brooklyn, New York, USA 1905, død i Spjald 1984.
Køber 7-10-1939, uddeler i Roslev, uddeler ved Spjald Foderstofforening.
Gift i Thyregod 1936 med Erna Andersen Marienlund: født i Thyregod 1907, død i Spjald 1996.
Børn:
1: Ejnar Marienlund: 1937 i Roslev, Viborg, døbt i Thyregod, bosat i No.
2: Gunnar Marienlund: 1939, bosat i Hobro.
3: Inga Marienlund: 1946, gift Burcatt, Jerusalem, Israel.
Michael Johannes Lillelund:
Køber 1-11-1946, landpolitibetjent i Spjald.
Rudolf Vagner Pedersen:
Køber 28-6-1948, kom fra Hovedgaden 70, se videre dér.
Thea Grebdahl Bennedsgaard:
Køber 6-9-2006 af forrige ejers enke Kamma Nygaard Pedersen.
J.O.H. HOLDING ApS:
Køber 1-6-2015.
Stadionvej 12, Vestlige ejerlav matrikel 19v:
Jens Falksen Mortensen:
Køber 23-9-1916 (50-155) af Cecilie Jacobsen, Nr. Søndergård, havde bygget huset med brandmur til nabohuset i forår 1916. Købmand, se videre under Hovedgaden 84.
Christian Christensen:
Køber 28-11-1917 (51-407). Se under Spjald smedje.
Karl Larsen:
Køber 20-2-1918 (51-628), bor i Troldhede.
Niels Peder Pedersen:
Køber 10-4-1918 (51-800), se under V matr.19u, nabohuset. Han flytter sikkert til V matr.19v dette år og videre til Årup i Hanning i 1920, da han ikke er med i folketælling 1921 i Spjald.
Hans Nissen Hansen:
Køber 21-4-1920 (11-613).
Kristian Jensen Smerup:
Født i Lyngs, Thyholm 1892.
Køber 24-11-1920 (12-110), politibetjent, kom dette år til Spjald fra Struer.
Gift med Astrid Cecilie Hansen: født i Søllested, Maribo 1901.
Børn:
1: Jytte: 1922, gift Bak.
2: Poul: 1931, lærer i Bramming.
Ingvardt Kornelius Kongsvad:
Født i Ribe 2-5-1888, død i Ringkøbing 1962.
Køber 20-2-1924 (15-381), politibetjent i Spjald. Overbetjent i Rindum.
Køber 17-3-1926 (17-105) V matr.20i af Lorens H. Petersen, Sdr. Søndergård.
Sælger 28-7-1930 V matr.20i til Niels Chr. Søndergaard, Sig, V matr.24, som sælger denne parcel 22-5-1933 til Kirsten Madsen, se Hovedgaden 33.
Gift 1913 med Johanne Jepsen: født i Nordby, Fanø 1891, lever 1969.
Børn:
1: Carla: 1914 i Sværdborg.
2: Knud: 1915 i Videbæk.
3: Hans 1923 i Spjald.
Familien flytter til Rindum.
Martin Elisa Knudsen:
Født i Opsund matr.2o 1886, død i Vorbasse 1972.
Køber 1-10-1929 V matr.19v, kom fra Opsund matr.2t, Ringkøbingvej 20, se videre dér.
Familien flytter til Vorbasse. Bor i Sdr. Gørding i 1940.
Bertel Stenum Pedersen:
Auktionsskøde 1-2-1935 efter tvangsauktion 21-12-1934. Se videre på Muldbjergvej 9 og Langagergårdevej 3.
Inger Marie Husted:
Født i Øster No 1857, død i Spjald 1940.
Køber 1-11-1935. Enke efter Jens Lauridsen Husted, se Hovedgaden 12.
Anna (Ane) Husted:
Født i V matr.7b 1891, død i Spjald 1954.
Arver 4-6-1940 huset efter moderens død, ugift husbestyrerinde.
Christian Jensen Færge:
Født i Opsund matr.1a 1883, død i Spjald 1961.
Køber 1-4 1945, kom fra Bækgård, SV matr.9, se videre dér.
Ingeborg Færge:
Født i V matr.7b 1886, død i Spjald 1971.
Arver 30-1-1961, forrige ejers enke.
Niels Erik Nielsen:
Født i Ørnhøj 1932, død i Spjald 1993.
Køber 1-6-1970, fabrikant i Spjald.
Peder Bundgaard Sørensen:
Født i Rindum 1907, død i Spjald 1981.
Køber 18-6-1971, se under Kassentoft, Kildsigvej 23.
Maren Gerda Mathilde Sørensen (Maja Højmose):
Født i St. Højmose 1909, død i Spjald 1987.
Arver 1981.
Jens Kristian Steffensen:
Køber 14-3-1988 af forriges arvinger.
Elna Lydia Lauridsen:
Født 1938, død i Spjald 1913.
Køber 9-12-1996, se videre under Lille Snogdal. Holstebrovej 4.
Erik Tang Christensen:
Køber 8-10-2008.
Mikael Carlsen:
Køber 15-8-2014.
Stationsallé:
Tidligere alderdomshjem:
Stationsallé 1, tidligere Hovedgaden 29, Vestlige ejerlav matrikel 20c+20z:
A/S Ringkøbing Landbobank:
Køber 8-2-1934 af Lorens H. Petersen, Rindum, tidl. Sdr. Søndergård, ved hvis salg han beholdt en del parceller.
Maren Clemmensen:
Køber 20-5-1935 V matr.20c+19i. Se Spjald Hotel.
Brejning kommune:
Køber 28-9-1950 V matr.20c.
Køber 28-9-1950 V matr.20o af elværksbestyrer Harald Clausen.
Køber 9-6-1964 V matr.19au, 19ay, 19ax af Erik Bukholt, Sdr. Søndergård.
Køber 12-8-1965 V matr.20z af tømrermester Niels Erik Nielsen.
Der blev bygget alderdomshjem på matriklen i 1952.
Videbæk Kommune:
Overtager det hele 28-5-1970.
Sognekommunernes Boligselskab i Ringkøbing Amt, afd. Spjald 9 nu Boligselskabet MidtVest afdeling 110:
Køber 1-7-1992 V matr.20c+20z. Ombygges til 8 lejligheder og 4 ungdomsboliger.
Stationsallé 2, Vestlige ejerlav matrikel 19an, 20n:
A/S Ringkøbing Landbobank:
Køber 7-11-1933 V matr.19i+s, 19an & 20c+n af tidligere ejer af Sønder Søndergård, Lorens H. Petersen, Rindum, som havde beholdt en del parceller, da han solgte Sdr. Søndergård.
Rasmus Lykke Petersen:
Født i Horne, Ølgod 1904, død i Spjald 1977.
Køber 22-1-1934 V matr.19an & 20n. Han byggede hus på parcel 20n. Det fortælles, at huset i bankens øjne blev for stort, hvorfor man skar omkring 2 meter af længden. Det gav visse problemer med øst værelset ovenpå, entré, trappeopgang og kældernedgang, men sådan blev det, da banken ikke mente, at dyrlægens indtægt kunne modsvare et større hus! Familien kom fra Stadionvej 10.
Dyrlæge i Spjald 1931-1971. Havde assistent de sidste år med bopæl i huset.
Gift i Timotheus kirke, Valby 1931 med Edith Helene Kolind Jørgensen: født i Johannes sogn, København 1905, død i Spjald 1984.
Børn:
1: Jørgen: 1933-2014, cand.mag. i fransk, lektor, bosat i København.
2: Knud: 1936-o.2006, handelsuddannet, bosat i København.
3: Hans: 1941-2015, dyrlæge, efterfølger i hus og praksis.
Flytter 1967 til et nybygget hus på Skolegade 42, V matr.45, købt 1-2-1963 af RØHJ-banens bo.
Hans Lykke Petersen:
Født i Spjald 1941, død i Mejrup, Holstebro 2015, bisat på Egekirkegården.
Køber 11-8-1969 huset, praksis overtages i løbet af nogle år.
Fra januar 1972 i kompagniskab med dyrlæge Johannes Johansen Lund på adressen.
Flytter til Mejrup, Holstebro januar 2002.
Elise Bagger:
Køber 14-12-2001, overtager 22-1-2002, kom fra Kildsigvej 11, børnehaveleder i Spjald.
TVB INVEST ApS:
Køber 2024.
Stationsallé 4, Vestlige ejerlav matrikel 30:
Jens Vesterby Husted:
Født på Stationen 1924, død i Spjald 1966.
Stationsbestyrer ved RØHJ-banen, kongelig vejer og måler 1954. Fra 1961 kæmner ved Brejning kommune.
Køber 24-3-1958 af RØHJ-banen. Bygger hus på grunden.
Gift i Brejning 1951 med Anna Julia Nielsen: født i Bækhus 1924, død i Spjald 2014.
Børn:
1: Hans Jørgen: 1952, lærer, bosat i Åsted, Kvong.
2: Inger Margrethe: 1953.
3: Kirsten: 1957.
4: Søren: 1963, cand.agro., professor i Plante- og Jordvidenskab, Frederiksberg C.
Anna Julia Husted:
Født i Bækhus 1924, død i Spjald 2014.
Skifteretsattest 9-3-1966, forrige ejers enke.
Lone Elna født Pedersen & Bo Skov Eriksen:
Køber 1-7-1990.
Svalevej:
Svalevej 3, Vestlige ejerlav matrikel 20u:
Carl K. Clemmensen & Nicolai M. Petersen:
Køber grunden af Ringkøbing Landbobank 6-4-1938, som har købt den og en del andre parceller af Lorens H. Pedersen, tidligere Sdr. Søndergård. De har da bygget ægpakkeri med kontor og lager, som blev overdraget til Maren Clemmensen, ejer af Spjald Afholdshotel og gift med Carl K. Clemmensen.
Eksportør Jacob Bech Hansen, Esbjerg & ægpakker Knud Iversen Knudsen:
De lejer bygningen af Maren Clemmensen i 1938, hvor der blev indrettet lejlighed til ægpakker Knudsen og familie. Knud Iversen Knudsen var da forretningsbestyrer i Kolding.
Køber ejendommen 26-6-1947 i fællesskab.
Knud Iversen Knudsen:
Født i Hoptrup 1896, død antagelig i Tinglev før 1991.
Han var gårdejer i Hoptrup ved vielsen, senere forretningsfører i Kolding. Hans forældres gravsted er bevaret på Hoptrup kirkegård. Tysk soldat i 1. Verdenskrig.
Køber 1-2-1972 Jacob Bech Hansens halvdel af ejendommen.
Gift i Nibe 1926 med Jensine Kirstine Rye: født i Grysted, Vokslev 1906, død antagelig i Tinglev 1991.
Barn:
1: Iver Rye Knudsen: 1937 i Kristkirkens sogn, Kolding. Bosat i Tinglev 1984, senere på Rømø.
Sigfred Madsen & Erik Madsen:
Køber 7-5-1974 ejendommen i lige sameje. Se under Reoval, Stadionvej 4.
Ruth Elisabeth Madsen:
Køber 11-1-1983 ejendommen af konkursboet, endeligt skøde 1-6-1983.
Hun var gift med Erik Madsen og var født 1929, død i Spjald 1987. Bosat i huset fra 1976.
Finn Jørgen Madsen, Tove Marie Birk & Poul Ivan Madsen:
Arveudlægsskøde 21-6-1988, forrige ejers børn. Deres far, Erik Madsen, bliver boende i huset.
Frida Skov Jensen:
Køber 20-3-1992.
Karsten Skaarup Pedersen:
Køber 31-8-1999.
Monica Suaning Viberg Henriksen & Alan Henriksen:
Køber 28-3-2008.
Svalevej 4, Vestlige ejerlav matrikel 19r:
Lorens H. Pedersen:
Ejer af Sdr. Søndergård. Han udstykker matrikel 19r fra gården i 1915.
Søren Billund Sørensen Søndergaard:
Født i Blåhøj 1862, død i Videbæk 1929.
Køber 29-9-1915 (49-514). Kom fra Opsund matr.1c, ejede tidligere SV matr.18. Bygger huset.
Han byttede Svalevej 4 med Kirkebyens købmandshandel i 1917.
Jens Mosgaard:
Køber 14-3-1917 (50-901). Sognefoged i Finderup, Hanning.
Ejede Kirkebyens købmandshandel SV matr.8h, som en svigersøn bestyrede.
Gravers Iversen:
Køber 28-8-1918 (52-148), boede i Hee.
W. J. Pedersen:
Køber 3-12-1919 (11-328), politibetjent.
Carl Christian Guldholt:
Født i Mou 1883, død i Spjald 1943.
Køber 21-4-1920 (11-620), skræddermester, kom fra Rindum.
Gift i Jetsmark 1912 med Helga Augusta Marie Gustavsen Staal: født i Jetsmark 1886, død i Spjald 1958.
Børn:
1: Eigil Staal: 1913-1987, født i Rindum, gdr. i Ølstrup.
3: Robert Staal: 1917, født i Rindum, brugsuddeler, Stabrand, Kolind 1946-1984.
Helga Augusta Marie Guldholt:
Fogedudlægsskøde 19-10-1931 som særeje. Gift med forrige ejer.
Børge Lassen:
Født i Todbjerg 1922, død i Spjald 1999.
Køber 15-8-1958, chauffør.
Gift i Sdr. Lem 1956 med Lilly Gamborg Olsen: født 1936, død i Spjald 1995.
Arne Laurids Kemp:
Køber 1974-1975.
Finn Magnus Jonassen:
Køber 21-10-1986.
Svalevej 5, Vestlige ejerlav matrikel 19ao:
Ringkøbing Landbobank:
Køber 8-2-1934 V matr.19i samt andre matrikler af Lorens H. Petersen, tidligere ejer af Sdr. Søndergård, hvorfra banken udstykker V matr.19ao i 1934.
Jørgen Opstrup Jørgensen:
Køber 16-5-1934 parcellen, tømrermester. Bygger rødmalet træhus.. Kom fra Hovedgaden 36, se dér.
Mads Bjerg Pedersen:
Født i Dejbjerg 1907 død i Spjald 1955.
Køber 6-3-1937 hus og tømrerredskaber, kom fra Skjern.
Gift 1. i Skjern 1935 med Martha Alfrida Meiner Jørgensen: født i Egvad 1908, død i Spjald 1940.
Barn:
1: Astrid Bjerg: 1937-1990, gift 1957 med Bent Kousgaard Pedersen, Spjald. Se Møllebakken 4.
Gift 2. på Holstebro sygehus 1955 med Anna Jensen: født i Ulfborg 1907, død i Spjald 1993.
Hun havde været hans husbestyrerinde i mange år.
Familien bygger hus på Muldbjergvej 1.Se videre dér.
Johannes Kirkegaard Andersen:
Køber 1-5-1946, mekaniker.
Svend Aage Uglsøe Christensen:
Køber 6-3-1947, mekaniker. Han køber både hus og mekanikerværksted. Fra Ringkøbing.
Peder Skovhus Pedersen:
Køber 15-5-1948, chauffør, kom fra Hammerum.
Erik Damgaard Steffensen:
Køber 1-7-1949, malermester, se under Skolegade 5.
Jens Mastrup Andersen:
Køber 1-7-1958, tømrer, se videre under Hovedgaden 80. Sætter sten om huset.
Knud Overlund:
Køber 11-12-1964, maskinchef, bosat i Uglev, Thyholm.
Ved salget optræder Anders Peder Christensen, Struer, som kort tid efter overtog huset.
Svend Christensen Bjerg:
Født i Stadil 1927, død i Spjald 2009.
Køber 1-1-1965 af Anders Peder Christensen, chauffør hos Spjald Busselskab. Kom fra Sørvad.
Gift på Holstebro Rådhus 1960 med Johanne Hedegaard Nielsen: født i Vejvad, Vinding 1936, død i Tim 2022, begravet i Brejning.
Barn:
1: Ellen: 1961 i Sørvad, gift med malermester Arne Husted, Spjald.
Johanne Hedegaard Bjerg:
Arver 2009, forrige ejers enke.
Simon Lykke Holding ApS:
Køber 3-4-2023. Se Svalevej 6.
Svalevej 6, Vestlige ejerlav matrikel 19s:
Ringkøbing Landbobank:
Frasælger V matr.19s i 1934, som banken med andre parceller har købt af Lorens H. Petersen, tidligere ejer af Sdr. Søndergård 8-2-1934.
Christen Peder Kristensen / Christensen:
Født i Lille Snogdal 1872, død i Spjald 1958.
Køber 31-7-1939 og bygger hus på grunden, sygekasseformand. Se under St. Højmose, R matr.3a.
Gift med Ane Kirstine Marie Larsen Bak: født i Sdr. Nissum 1870, død i Spjald 1962.
Mette Marie Nielsen:
Køber 1-6-1952.
Niels Laurids Nielsen:
Født i Brænderigården 1902, død i Spjald 1965.
Køber 15-9-1953, kom fra Lille Kærhus, SV matr.20e, se videre dér.
Vera Rebekka Nielsen:
Født i Sdr. Lem 1912, død i Spjald 1997.
Arver 17-12-1966, forrige ejers hustru. I 2. ægteskab med Anders Jørgensen se Kærhusvej 19.
Henning Nørgård Kristensen:
Født i Hover 1935, død i Spjald 2016.
Køber 1-11-1997, kom fra Brejning Smedje, Brejningvej 6, se videre dér.
Karna Kristensen:
Født i Assentoft 1937, død i Spjald 2018.
Arver 22-7-2016, forrige ejers hustru.
Simon Lykke Jensen:
Køber 30-11-2018.
Svalevej 7, Vestlige ejerlav matrikel 31a+31b:
Kaj Hemming Olsen:
Født i Tirsted, Maribo 1930, død i Spjald 1975. Gravstenen flyttet til Ordrup kirkegård.
Køber 1-8-1958, autoriseret el installatør, bygger beboelse, forretning og værksted. Var indtil da svend hos elektriker Clausen, Elværket, hvis forretning han købte.
Gift i Vorgod 1954 med Anna Smidt Holmgaard: født i Hover 1929, død i Ordrup 2007.
Hun var modist og havde hatteforretning i Hovedgaden 58, hvor familien boede de første år.
Børn:
1: Dødfødt søn: 1955.
2: Dina Holmgaard: 1956, gift Arleth, bosat i Trørød.
3: Hanne Holmgaard: 1961, tvilling, bosat i Jonstrup.
4: Lene Holmgaard: 1961, gift Carlsen, bosat i Brønshøj.
Anna Smidt Holmgaard Olsen:
Forriges enke.
Flytter til Parkvej 4 22-7-1975, tidligere skoleinspektørbolig, som Videbæk Kommune solgte.
Henning Sørensen:
Født i Spjald 1946, se Hovedgaden 77, autoriseret el installatør. Udlært hos Hemming Olsen.
Køber ejendommen 4-8-1975 og fortsatte med forretning og værksted, til han flytter til Kildevej 10, 18-6-1979.
Gift med Lya Pedersen: født 1948, se Brejningvej 25.
Edna & Preben Veber Hankelbjerg:
Køber ejendommen 1-8-1979 og indretter forretningen til salg af børnetøj.
Han flytter sin murervirksomhed til matriklen. Se Vestergade 20.
Anna Holmgaard Olsen:
Auktionsskøde 14-12-1983 på V matr.31a+ del af V matr.31b. Boede på Parkvej 4, men flyttede tilbage til Svalevej 7. Lejede senere huset ud.
Udskiller V matr.31b, Svalevej 7a og bygger hus herpå i 1985. Sælger til Ruth Højer 1-8-1994 og flytter til København, Dagny Høghøj Iversen køber af boet efter Ruth Højer 1-8-2015.
Flytter til døtrene i København 1994.
Henrik Brønden Christensen:
Født på Brejning-Muldbjerg Andelsmejeri 1955.
Køber 28-6-1985. Elektriker.
Flytter til Torsted præstegård.
Anita Juhl Høj & Steffen Høj:
Køber 28-5-1997.
Danny Hjortshøj:
Køber 1-5-2022.
Svalevej 8, Vestlige ejerlav matrikel 19am:
Niels Christian Jensen:
Født på Røjkumvej 2 1890, død i Spjald 1948.
Køber 10-5-1932 en byggegrund af proprietær Lorens H. Petersen, Rindum, tidl. Sdr. Søndergård, som havde beholdt en del af gårdens parceller, da han solgte. Bygger huset. Slagter.
Kom fra slagtehuset, Hovedgaden 41, flytter til Hovedgaden 9.
Jens Ølgaard Nygaard:
Født i Sdr. Lem 1887, død i Spjald 1956.
Køber 14-6-1946, kom fra Kærhusvej 17, SV matr.10b, se videre dér.
Mads Hansen:
Født på Brejninggaards Mark 1929, død i Spjald 1994.
Køber 31-5-1956 af dødsboet. Slagter, se videre under Hovedgaden 78.
Knud Vanting Knudsen:
Født i Bækhus 1893, død i Spjald 1972.
Køber 1-7-1958. Kom fra Bækhus SV matr.9b, se videre dér og på Kærhusvej 2, V matr.7c.
Gift i Herborg 1922 med Ane Cathrine Hansen: født i Vorgod 1898, død i Spjald 1966.
Svend Christian Svendsen:
Født i Rejkær, Tim 1902, død i Spjald 1987.
Køber 1-10-1972, kom fra Tatol, Skolegade 30. Se Spjald Hotel og Ølstrupvej 8.
Elly Laurence Svendsen:
Født på Ølstrupvej 6 1918, død i Spjald 1995.
Arver 1987, forrige ejers hustru.
Bent Bjerg Jensen:
Køber 28-9-1995.
Jakob Kragh:
Køber 25-5-2001.
Hans Christian Jensen:
Køber 8-11-2007, kom fra Skjern.
Klaus Schultz Østergård:
Køber 1-9-2012, kom fra Muldbjerg. Elektriker.
Vestergade:
Den nordlige del af gaden hed Nørregade til kommunesammenlægningen i 1970.
Vestergade 3, Vestlige ejerlav matrikel 12bh+matrikel 12bj:
Ane Lauridsen født Kristensen:
Født i Torsted 1862, død i Spjald 1935. Enke efter Christian Peder Lauridsen, SV matr.4c, se dér.
Køber 6-7-1929 V matr.12bh+Vmatr.12bj af Martin Overgaard Jacobsen, Nr. Søndergård og bygger hus herpå.
Knud Børge Sørensen:
Arver 29-3-1935, eneste arving, bosat i Videbæk, chauffør. Plejesøn af forrige ejer.
Jens Olesen Pedersen:
Født i Husby 1896, død i Spjald 1960.
Køber 1-4-1935, arbejdsmand i Spjald.
Gift i Torsted 1926 med Else Nielsen: født i Odderbæk, Brejning 1908, død i Spjald 1981. Se V matr.11b, Mosdalvej 6.
Børn:
1: Henry: 1928-1991. Bosat i Vejle.
2: Villy: 1931-1995. Bosat i København.
3: Jens Peder: 1934-1977, bosat i Marslev, Fyn.
4: Anna Kathrine: 1936-1963, gift 1957 med Hartvig Mortensen, Spjald.
5: Bendt: 1938-1996. Bosat i Esbjerg.
6: Kirstine: 1940-2015. Gift Korsholm. Bosat i Esbjerg.
7: Tage Juhl: 1941-1996, arbejdsmand i Spjald. Se Hovedgaden 39.
8: Udøbt søn: 1948-1948.
9: Anne Lise: 1949.
Jens Peder Pedersen:
Født i Nr. Omme 1901, død i Spjald 1977.
Køber 1958, kom fra Lillebæk, SV matr. 9c.
Jens Chr. Andersen ”Islænder”:
Født i Ringkøbingvej 70 1935, død i Spjald 2017.
Køber 13-3-1978.
Lasse Sunesen Ejstrup:
Køber 19-12-2012.
Jens Kjærgaard Vig:
Køber 1-1-2022, født i Tudskær, Brejningvej 9b.
Vestergade 4, Vestlige ejerlav matrikel 12al:
Jørgen Nielsen:
Køber 7-5-1997 Vestergade 8.
Udstykker V matr.12al, som han købte 12-1-1981 fra Hovedgaden 65.
Peder Valdemar Lauridsen:
Født i Lille Sandbæk 1935, død i Spjald 2009.
Køber 7-9-1981 grunden med hus, V matr.12al, kom fra Sandbækvej 5, se dér.
Berit Kviesgaard Poulsen & Jan Poulsen:
Køber 15-8-2009 af ovenståendes enke Lis Lauridsen. Kom fra Struer.
Jan Poulsen:
Overtager 14-10-2022 hele huset efter sin afdøde hustru.
Vestergade 5, Vestlige ejerlav matrikel 12bg:
Nicolai Petersen & Carl Knudsen Clemmensen:
Køber11-12-1928 V matr.12bg af Martin Overgaard Jacobsen, Nr. Søndergård, murermestre, bygger huset.
Niels Kristian Kristiansen:
Født i Hee 1868, død i Spjald 1946.
Køber 1-4-1937 huset, kom fra Lille Højmose, R matr.2a, se videre dér.
Signe Margrethe Kristensen:
Født i Lille Højmose 1901, død i Videbæk 1994, begravet i Væggerskilde, forrige ejers datter, gift med Kr. Mose og sidst med Lauge Laugesen, Laugesens Have.
Arver 10-7-1946.
Jens Jensen Holm:
Født i Bjørnsholm 1892, død i Hovedgaden 99, Spjald 1975.
Køber 23-1-1948, kom fra Smedjen, Hovedgaden 93, se videre dér.
Laurids Hansen:
Født i Randbæk 1876, død i Spjald 1957.
Køber 15-9-1957, kom fra Lillebyvej 2, R matr.4d+30n, se videre dér.
Kirstine Marie Hansen:
Arver 17-10-1957 i uskiftet bo, tinglyst 9-12-1966, forrige ejers enke.
Henning Juul Nielsen:
Køber 31-7-1968, bagersvend.
Jens Christian Mortensen:
Født i Hankelbjerg 1915, død i Spjald 1986.
Køber 23-3-1979, reservepost, (”Trampus”). Kom fra Hovedgaden 51a.
Bodil Marie Mortensen:
Arver 15-10-1986. Forrige ejers datter. Se under Sandbækvej 8.
Anna Johanne Olsen:
Født 1915 på Bindesbølvej 8, død i Spjald 1994, datter af Laurids Hansen.
Køber 15-10-1986, særeje ifølge ægtepagt.
Anders Christian Wilfred Olsen:
Født 1912, død i Spjald 1998. Forrige ejers mand.
Skøde 25-5-1994 som adkomst.
Luthersk Missionsforening:
Arver 15-5-1994.
Kim Guldborg Nielsen:
Køber 22-8-2000.
Nina Vinding & Henrik Raaskou Højbjerg nu Højbjerg Vinding:
Køber 7-5-2008.
Vestergade 7, Vestlige ejerlav matrikel 12bl:
Erik Kristensen:
Født i Ådum 1857, død i Spjald 1933.
Køber 5-12-1931 grunden af gartner Martin Overgaard Jacobsen, Nr. Søndergård. Bygger hus.
Kom fra Mosdal, V matr.27c, Ølstrupvej 17.
Kirsten Kristensen:
Født i Mosdal 1857, død i Spjald 1934.
Arver 27-4-1933.
Jeppe Jensen Kassentoft:
Født i Kassentoft 1897, død i Spjald 1967.
Køber 18-5-1935 huset af skifteretten. Handelsmand. Kom fra Brejninggaardsvej 17.
Beboere på loftet:
Ferdinand Leonhardt Jonassen:
Født på Spjald mølle 1908, død i Spjald 1982.
Gift i Brejning 1937 med Mary Kassentoft: 1918-1969, datter af Jeppe J. Kassentoft.
Børn:
1: Leif: 1937, postbestyrer i Spjald, bosat i Skjern.
2: Anne Grethe: 1938, gift Pajong, bosat i Harritslev.
3: Jutta: 1946-1995, gift Nielsen, bosat i Snoghøj.
4: Inger Marie: 1947, damefrisør i Spjald, gift med Tage Juhl Pedersen, se Vestergade 3.
5: Gunnar: 1948, arbejdsmand, bosat i Spjald.
Inger Marie Jensen Kassentoft:
Født i Skjern 1898, død i Spjald 1993.
Arver 3-9-1967 huset, forrige ejers enke i uskiftet bo.
Svend Hartvig Jensen:
Født i Nr. Omme 1935, død i Spjald 2003.
Køber 17-5-1993 af forrige afdødes 9 arvinger. Kom fra Muldbjergvej 10, se videre dér.
Kristian Olesen:
Køber 3-2-1999. Søn af brugsuddeler Ole Olesen & Ellen Olesen, Fengersvej 62.
Ellen Olesen:
Køber 7-8-2000. Forrige ejers mor, gift med brugsuddeler Ole Olesen.
Thorvald Krogsgård Føhns:
Født i Sdr. Nissum 1933, død i Spjald 2017.
Køber 21-6-2002. Kom fra Kærhusvej 7, se videre dér.
TKS HOLDING SPJALD ApS:
Køber 16-1-2017. Udlejer huset.
Vestergade 8, Vestlige ejerlav matrikel 12bf:
Rudolf Vagner Pedersen:
Køber 31-7-1947 grunden af Medom Søndergaard Jacobsen, Nr. Søndergård og lægger den under sit hus på Hovedgaden 67.
Ane Petrine Jensen:
Arver 28-4-1958 grunden med huset på Hovedgaden 67 efter sin afdøde mand, se videre dér.
Kirstine Nielsen født Jørgensen:
Født 1911, død i Spjald 1997. Enke efter Erik Christian Nielsen: 1884-1964, begravet i Brejning.
Køber 18-3-1963 grunden, kom fra Sædding, bygger hus på grunden.
Jørgen Nielsen:
Født 1947, død i Spjald 1997.
Køber 7-5-1997 af sine 8 søskende, søn af forrige ejer. Murermester i Spjald. Ugift.
Han udstykker og bebygger V matr.12al, Vestergade 4 17-9-1981 til Peder Valdemar Lauridsen, Lille Sandbæk. Hørte tidligere til smedemester Mølsteds ejendom.
I mange år var huset lejet ud til tidligere bestyrerinde på Spjald Alderdomshjem Kirstine Marie Mortensen: 1920-2015, begravet i Tarm.
Luthersk Missionsforening:
Køber 18-8-2006 af Jørgen Nielsens 6 arvinger (søskende), som fik adkomst til huset 25-8-1999.
Inga Lace:
Køber 15-10-2015.
Bethania:
Vestergade 9, Vestlige ejerlav matrikel 12cd:
Maren Lauridsen:
Køber 3-8-1946 grunden af Medom Søndergaard Jacobsen, Nr. Søndergård.
Hun var ejer af skotøjsforretningen, Hovedgaden 61.
Luthersk Missionsforening:
Køber 21-12-1960 grunden. Herpå bygges missionshuset Bethania i sommeren 1966.
Talerstolen fra det nedlagte forsamlingshus fulgte med til nybygningen.
Vestergade 10, Vestlige ejerlav matrikel 12bo + matrikel 12bæ:
Anna Marie Jensen Klange:
Køber 20-8-1943 parcellerne af Medom Søndergaard Jacobsen, Nr. Søndergård.
Hun var ejer af manufakturforretningen på Hovedgaden 75.
Bent Christen Jensen Klange:
Ejer forretningen og grundene 1-6-1965. Forrige ejers søn.
Se videre under Hovedgaden 75.
Birgit Klange:
Overtager huset, som blev bygget på V matr.12bo 1959 samt grunden V matr.12bæ i forbindelse med skilsmisse 1976. Forrige ejers hustru.
Ove Juelsgård Kristensen:
Køber 20-12-1985 huset, vognmand i Spjald.
Vestergade 11, Vestlige ejerlav matrikel 12cf:
Dansk Arbejdsmands Forbund, Spjald afdeling:
Køber 1-10-1947 grunden af Medom Søndergaard Jacobsen, Nr. Søndergård og bygger foreningskontor på stedet.
Hans Osvald Louis Bech var forretningsfører her, se Møllebakken 6.
Jørgen Nielsen:
Køber 9-10-1989 hus og grund, murermester, se Vestergade 8.
Luthersk Missionsforening:
Køber 24-6-1998, huset nedrives og grunden lægges sammen med Vestergade 9.
Vestergade 12, Vestlige ejerlav matrikel 12bp:
Christian Christoffersen:
Køber 12-1-1943 grunden af hønseriejer Jens Stampe Nielsen, V matr.12s. Skomagermester bosat i Hovedgaden 79, se videre der.
Thomas Thomsen:
Født i Kvong 1889, død i Spjald 1961.
Køber 22-10-1947 parcellen og bygger hus herpå. Tobakshandler i Hovedgaden 77. Se dér.
Marie Augusta Thomsen:
Arver 9-8-1961, forrige ejers enke. Skifteattest 17-12-1966.
Hardy Nielsen:
Køber 3-4-1974, født i Odderbæk. Bygger til sydenden af huset.
Svend Astrup:
Født på Kildsiggård 1921, død i Spjald 1999.
Køber 10-5-1989, tidligere gdr. på Brejningvej 21, se videre dér.
Irene Astrup:
Arver 8-3-1999, tinglyst 8-2-2000, forrige ejers enke.
Karl Gadkjær:
Køber 28-1-2000, tidligere gårdejer på Kærhusvej 8, se videre dér. Død 2022, 94 år gammel.
Lone Anneberg & Ove Juelsgaard Kristensen:
Køber 1-4-2023 af Karl Gadkjærs arvinger. Bor i Vestergade 10.
Vestergade 13, Vestlige ejerlav matrikel 12ah:
Brejning Kommune fra 1970 Videbæk Kommune:
Køber matriklen og bygger lærerbolig o.1962.
Kirsten Møller:
Køber 12-1-1994 af Videbæk Kommune, enke efter pedel ved Spjald Skole Hans Møller.
Vagner Vestergaard:
Køber 22-12-1995 af forrige ejers arvinger. Kom fra Abildå.
Anja Thunsgaard Pedersen & Karsten Brunsgaard:
Køber 1-5-2006 af forrige ejers enke Mary Marie Vestergaard.
Vestergade 14, Vestlige ejerlav matrikel 12 bk:
Jakob Søndergaard Andersen:
Køber 21-4-1931 grunden af Martin Overgaard Jakobsen; Nr. Søndergård og bygger hus og hønseri. Se Hovedgaden, 4, 67 og 74.
Jens Stampe Elias Nielsen:
Køber 1-2-1938 hus, hønseri, høns og rugemaskiner.
Køber 11-12-1939 V matr.12bp + V matr.12bs af Medom Søndergaard Jakobsen, Nr. Søndergård.
Sælger 12-1-1943 V matr.12bk til skomagermester Christian Christoffersen, se Vestergade 12.
Ditlev Christensen:
Født i Staby 1888, død i Spjald 1978, bagermester i Spjald, se under Hovedgaden 76.
Køber 1-2-1943 V matr.12bk+V matr.12bs, herunder det på ejendommen drevne hønseri med 2 rugemaskiner, 2 kyllingemødre og diverse redskaber.
Sælger 13-4-1952 parcellen V matr.12bs til vognmand Peder Pedersen, Spjald.
Sælger 11-1-1961 parcellen V matr.12da til vognmændene Jeppe & Orla Jessen.
Orla Jessen overtager 21-6-1963 faderens halvpart i V matr.12da og bygger træhus på grunden, Vestergade 16a.
Hans Ingolf Benthin Nielsen:
Køber 1-3-1974, tømrer.
Hans hustru, Alice Benthin Nielsen, drev i mange år damefrisørforretning i huset.
Line Astrid Kassentoft & Kennet Kassentoft:
Køber 25-1-2023, kom fra Kildevej 9. Huset var sat til salg 2021.
Vestergade 15, Vestlige ejerlav matrikel 12de:
Brejning Kommune fra 1970 Videbæk Kommune:
Køber matriklen og bygger lærerbolig o.1962.
Aage Nielsen:
Født i Mosdalvej 7 1936, smøremand på Esso, Spjald.
Køber 15-12-1974 af Videbæk Kommune.
Jonas Lykke Hvidbjerg:
Køber 7-9-2020.
Malene Vestergaard Andersen:
Køber 15-2-2024.
Vestergade 16, Vestlige ejerlav matrikel 12bs:
Peder Pedersen:
Køber parcellen V matr.12bs af Ditlev Christensen, Vestergade 14, vognmand i Spjald senere slagtermester i Astrup.
Jeppe Arne Marius Jessen:
Født, i Faster 1901, død i Vestergade 16a, Spjald 1984.
Køber 18-2-1953 parcellen af ovenstående og bygger hus. Kom fra Kildevej 22, se videre dér.
Vognmand i Spjald.
Bertel Orla Jessen:
Født i Hoven 1939, død i Vestergade 16, Spjald 2013.
Køber 1-7-1975, vognmand i Spjald, se under Kildevej 22. Bytter Vestergade 16a med forældrene.
Gift i Brejning 1958 med Inga Husted Nielsen: født i Nr. Omme 1936, død i Spjald 2015.
Børn:
1: Bent: 1959, vognmand i Ørnhøj, tvilling.
2: John: 1959, vognmand i Spjald, tvilling.
3: Kaj Arne: 1961, bosat i Vestergade 19, fra 2022 på Muldbjergvej 2a.
Inga Jessen:
Arver 30-9-2013, forrige ejers enke i uskiftet bo.
Henrik Kjær Madsen:
Køber 1-9-2015. Flytter til finland.
Hans Kristen Bundgaard:
Køber 1-7-2023.
Samboende med Anne Dorthe Juhl Pedersen (Drøn).
Vestergade 16A, Vestlige ejerlav matrikel 12da:
Peder Pedersen:
Køber 13-4-1952 parcellen af Ditlev Christensen, Vestergade 14.
Jeppe & Orla Jessen:
Køber 11-1-1961 parcellen af Peder Pedersen¸ nu slagtermester i Astrup.
Orla Jessen:
Overtager 21-6-1963 faderens andel i parcellen. Der er bygget træhus her.
Jeppe Jessen:
Overtager træhuset 29-9-1975, hvor sønnen overtog Vestergade 16.
Kirstine Mathilde Jessen:
Født 1907, død i Spjald 1986.
Overtog huset 4-8-1984, forrige ejers enke.
John Jessen & Dagny Anette Jensen:
Køber 17-9-1984 huset, forrige ejers barnebarn.
Dagny Anette & John Jessen:
Ejer fra 21-10-1993 huset i lige sameje ifølge vielsesattest.
Vestergade 17, Vestlige ejerlav matrikel 12df:
Brejning Kommune fra 1970 Videbæk Kommune:
Køber matriklen og bygger lærerbolig o.1962.
Otto Gludsted:
Køber 4-2-1970 af Videbæk Kommune, overlærer ved Spjald Skole.
Bodil Kviesgaard Eriksen & Lars Eriksen:
Køber 14-2-1990 af forrige ejers arvinger. Vielsesattest af 27-3-1998.
Eriksens Maskinstation:
Køber 1-9-2002.
Lejer ud til Anna Eriksen.
Vestergade 18, Vestlige ejerlav matrikel 12 cq:
Christen Marius Muff Ebbesen:
Født i Sdr. Lem 1891, død i Spjald 1965.
Køber 11-6-1952 parcellen af mejeribestyrer Anders Lillelund og bygger hus herpå.
Kom fra Ny Ravnsbjerg, Holstebrovej 1.
Maja Muff Ebbesen:
Født i Skarrild 1893, død i Spjald 1982.
Arver 17-12-1966 huset, forrige ejers enke.
Elisabeth Møller Kjerulff:
Køber 27-7-1983, gift med slagtermester Mogens Kjerulff. Se Hovedgaden 65b.
Vestergade 18A, Vestlige ejerlav matrikel 12cy:
Robert Svendsen:
Født i Kroghede 1934, død i Spjald 2022.
Køber 17-8-1962 af murermester A. K. Hankelbjerg og bygger hus 14-11-1964, arbejdsmand.
Gift i Brejning med Ingrid Kamp: født 1938 i Store Højmose, Randbæk matr.3+2b.
Ingrid Svendsen:
Arver 18-3-2022 huset, forrige ejers enke i uskiftet bo.
Vestergade 19, Vestlige ejerlav matrikel 12dg:
Brejning Kommune fra 1970 Videbæk Kommune:
Køber matriklen og bygger lærerbolig o.1962.
Erik K. Aggerholm:
Køber 14-4-1971. Flytter til Skovbakken 6.
Krarup Smith:
Køber 27-12-1974, kom fra Brejninggaardsvej 7, se under Flyvepladsvej 3.
Dagmar Smith:
Arver 1978, skifteretsattest 9-4-1990 Forrige ejers enke.
Lene Røjkjær Kristensen & Lars Møller:
Køber 9-4-1990.
Kaj Arne Jessen:
Køber 1-6-1994, se under Vestergade 16.
Helga Helene Rindom:
Køber 1-5-2022
Vestergade 20, Vestlige ejerlav matrikel 12cx:
Anders Kristian Hankelbjerg:
Født i Sandbækvej 12 1888, død i Spjald 1962.
Køber 9-2-1959 parcellen af mejeribestyrer Anders Ulfkjær Lillelund og bygger hus herpå.
Se Hovedgaden 99 og 109.
Gift med Elisabeth Marie Egeslund: født i jordemoderboligen 1894, død i Spjald 1962.
Kristian Vagn Egelund Hankelbjerg:
Født 1922, død i Spjald 1997
Køber 1-8-1963, søn af forrige ejere. Murermester. Han bygger hus til sine to søskende østligst på grunden, Vestergade 22.
Gift i Nr. Omme 1945 med Nielsine Kirstine (Musse) Nielsen: født i Nr. Omme 1927, død i Spjald 2013.
Børn:
1: Jytte Ellis: 1945 gift med entreprenør Villy Brogaard, Spjald. Nu i Nr. Omme.
2: Preben Veber: 1947-2022, murermester i Spjald, se Svalevej 7.
3: Kresten Bjarne Egeslund: 1953. Bosat i Silkeborg.
4: Anders Kristian: 1962, bankuddannet. Bosat i Ikast.
Han ejer grundene Vestlige ejerlav matrikel 12cm, 12co & 12cu hvorpå bygges 4 huse o.1980, nuværende Vestergade 26a+b-28a+b.
Lars Søe-Jensen:
Køber 1-11-1998. Kom fra Farum, ansat ved Flyvestation Karup.
Vestergade 21, Vestlige ejerlav matrikel 12ck:
Anders Ulfkjær Lillelund:
Køber 1-1-1937 en parcel af matr.12bm af Martin Overgaard Jacobsen, Nr. Søndergård, mejeribestyrer, se Brejning-Muldbjerg Andelsmejeri. Bygger udlejningsejendom.
Hans Gravlund Lillelund:
Køber 9-11-1954, forrige ejers søn, uddeler ved Spjald Brugsforening.
Niels Brunsgaard:
Køber 9-4-1986.
John Agerbo:
Køber 8-7-1993.
Bent Hansen:
Køber 10-3-1998. Murer, bosat i Videbæk. Bygningen består af 2 lejligheder.
Vestergade 21A, Vestlige ejerlav matrikel 12cj:
Anders Ulfkjær Lillelund:
Udstykker grunden fra matr.12ck 22-11-1947 og bygger hus 1955, da han holdt som mejeribestyrer.
Hans Gravlund Lillelund:
Køber 21-5-1973 af moderen Else Severine Lillelund og flytter fra Brugsen hertil.
Inge Kirstine Gynther Bremland & Steen Bremland:
Køber 11-1-1996 af Hans Lillelunds arvinger.
Heidi Schmidt Nielsen & Jørn Ebbesen Nielsen:
Køber 8-6-2004.
Heidi Schmidt:
Køber 1-8-2005 Jørn Ebbesen Nielsens halvdel.
Vestergade 22, Vestlige ejerlav matrikel 12cn:
Kristian Vagn Egelund Hankelbjerg:
Køber parcellen 3-4-1951 af Martin Overgaard Jacobsen, Nr. Søndergård. Bygger hus.
Jean Egelund Hankelbjerg:
Født i Sandbæk 1919, død i Spjald 1998.
Køber 1-8-1963, murersvend, musiker, forrige ejers broder.
Søsteren Edith Tove Hankelbjerg (1916-1987) havde et pantebrev i huset og boede her sammen med broderen. Se Hovedgaden 79.
Søren Bækgaard:
Køber 12-11-1998, ombygger og udlejer huset.
Marius Therkildsen:
Køber 15-6-2022, ombygger huset.
Vestergade 23, Vestlige ejerlav matrikel 12cp:
Jens Jørgen Øllgaard:
Født i Finderup 1917, død i Spjald 1969. Tømrersvend.
Køber 20-8-1951 parcellen af Martin Overgaard Jacobsen, Nr. Søndergård, og bygger hus.
Gift i Tarm 1950 med Kirsten Margrethe Langhoff: født i Krathus 1926, død i Spjald 2012.
Børn:
1: Margit Solveig Langhoff: 1953.
2: Marit Annie Langhoff: 1956.
3: Eva Agnete Langhoff: 1957.
Kirsten Margrethe (Grethe) Langhoff Øllgaard:
Arver 1969, forrige ejers enke.
Kristian Bilgrav Spaabæk:
Køber 8-12-1987.
Jens-Peter Larsen:
Køber 1-4-1998, kom fra Nakskov.
Vestergade 24, Vestlige ejerlav matrikel 12cæ:
Ib Bremland:
Køber 7-9-1959 af Martin Overgaard Jacobsen, Nr. Søndergård.
Bagermester, se Hovedgaden 76. Bygger medarbejderbolig.
Ib Hultquist:
Køber 22-8-1972, afdelingsleder.
Robert Lyder Andersen:
Køber 12-5-1975, driftsleder.
Karen Marie Trøstrup Jensen gift Andersen & Peder Møller Andersen:
Køber 6-4-1977, han var chauffør.
Anders Johannes Kristensen:
Født i Randbæk 1926, død i Spjald 2010.
Køber 1-6-1989, kom fra Væggerskildevej 14, Randbæk, se dér.
Nelly Kristensen:
Født 1933, død i Spjald 2021.
Arver 12-10-2010, tinglæst 21-10-2013, forrige ejers enke.
Henning Kjeldgaard Knudsen:
Køber 30-10-2013.
Lars Vissing Frederiksen:
Køber 1-1-2015.
Vestergade 25, Vestlige ejerlav matrikel 12cz:
Georg Verner Hans Trøiborg:
Født i Berlin 1911, død i Spjald 1991.
Køber 12-8-1959 af Martin Overgaard Jacobsen, Nr. Søndergård, og bygger såkaldt arbejderbolig på grunden. Kom fra Hovedgaden 49, se videre dér.
Karen Kirstine Trøiborg:
Født i Hee 1912, død i Spjald 2000.
Arver 9-4-1991, forriges hustru.
Karina Kjær Kokholm & Karsten Amrut Jensen:
Køber 1-8-2001.
Jens Viftrup Kristensen:
Køber 25-11-2014.
Flemming Meldgaard:
Køber 1-4-2021, tømrermester i Spjald.
Vestergade 26A, Vestlige ejerlav matrikel 12cu:
Murer- og entreprenørfirmaet Hankelbjerg:
Udstykker og bebygger matriklen i 1980, se Vestergade 20.
Aage Kristian Hansen:
Køber 14-3-1980, kom fra Væggerskildevej 34. Død 2000.
Hans Eg:
Køber 14-11-2000 af afdødes enke Gerda Kirstine Hansen.
Maria Bianci & Jacob Mærsk Jensen:
Køber 1-8-2002.
Anne Grethe Larsen & Ronald Jensen:
Køber 27-7-2005.
Per Stefansen:
Køber 22-6-2007.
Chris Berry Mikkelsen:
Køber 15-1-2009.
Bjarke Gildbjerg Kristensen:
Køber 26-9-2018.
Mona Søgaard Jensen:
Køber 1-8-2023.
Vestergade 26B, Vestlige ejerlav matrikel 12hu:
Murer- og entreprenørfirmaet Hankelbjerg:
Udstykker og bebygger matriklen i 1980, se Vestergade 20.
Ellen Hedegård Bjerg & Arne Husted:
Køber 22-10-1980.
Jørn Christensen:
Køber 5-7-1985. Se Hovedgaden 45.
Karen Marie Jørgensen & Kurt Jensen:
Køber 14-6-1988.
Vinni Kristensen & Per Linddal Olsen:
Køber 10-9-1997.
Dagny & Niels Laurids Andersen:
Køber 15-8-2003. Kom fra Brejningvej 44.
Niels Laurids Andersen: 1921-2004, Dagny Andersen: 1918-2021.
Ulla Kyndesen Kjeldgaard:
Køber 19-3-2018 af Dagny Andersen, som sad i uskiftet bo. Flytter til Sdr. Lem Plejehjem.
Vestergade 27, Vestlige ejerlav matrikel 12be:
Kristian Vagn Egelund Hankelbjerg:
Udstykker og bebygger parcellen fra V matr.12cx, Vestergade 20, se dér.
Ketty Jensen:
Køber, 14-2-1972 af murermester Kristian Vagn Egelund Hankelbjerg, direktrice, bosat i Silkeborg, gift med Verner Jensen.
Thomas Kristian Gravesen:
Køber 12-7-1972. Chauffør.
Vestergade 28A, Vestlige ejerlav matrikel 12co:
Murer- & entreprenørfirmaet Hankelbjerg:
Udstykker og bebygger matriklen i 1980, se Vestergade 20.
Tommy Ørgaard:
Køber 1-4-1980, advokat i Spjald.
Lisbeth Bach & Leon Nielsen:
Køber 2-3-1983 efter tvangsauktion.
Arne Sørensen:
Køber 22-10-1984, kom fra Ringkøbingvej 24.
Knud Sørensen:
Køber 27-4-1987 af forrige ejers arvinger.
ES Forsikringsrådgivning ApS:
Køber 1-9-2023. Egon Sørensen, broder til afdøde Knud Sørensen.
Vestergade 28B, Vestlige ejerlav matrikel 12cm:
Murer- & entreprenørfirmaet Hankelbjerg:
Udstykker og bebygger matriklen i 1980, se Vestergade 20.
Tom Kristensen:
Køber 1-4-1980.
Hulda Marie Bach & Jens Agergaard:
Køber 1-7-1981.
Knud Agergaard:
Køber 5-7-1991, gårdejer i Grønbjerg, far til Jens Agergaard.
Marius Therkildsen:
Køber 15-6-2020.
Vestergade 29, Vestlige ejerlav matrikel 12db:
Johannes Christensen:
Født i Madum 1923, død i Spjald 1993.
Køber 22-7-1975 af Videbæk kommune, som har købt parcellen af Marius Damgaard 12-11-1970, som hørte under V matr.12ai, og bebygget parcellen i 1972 som lærerbolig.
Gift i No 1946 med Erna Nygaard Mølgaard: Født i No 1925, død i Spjald 2011.
Erna Nygaard Christensen:
Født i No 1925, død i Ringkøbing 2011, begravet i Spjald. Søster til gartner Mølgaard, Spjald.
Arver 14-1-1993, tinglyst 15-6-2004.
Vibeke Due Nielsen & Johny Jensen:
Køber 15-6-2004.
Dorthe Holm Madsen Moeskjær:
Køber 15-10-2006. Kom fra Højmosevej 24.
Vestergade 31, Vestlige ejerlav matrikel 12cl:
Niels Christensen:
Født i Nr. Vium 1885, død i Spjald 1967.
Køber 7-1-1950 parcellen af Martin Overgaard Jacobsen, Nr. Søndergård. Bygger hus.
Cementstøber i Spjald.
Gift i Vorgod 1908 med Sidsel Marie Nielsine Mikkelsen: født i Vorgod 1889, død i Torning, Tyrstrup 1965, under et ophold dér, begravet i Brejning.
Kogekone. Boede tidligere til leje i Amalienborg. Se sønnen Knud Christensen Murers erindringer på Egnsmuseet.
Jens Troelsen:
Født i Timring 1898, død i Spjald 1967.
Køber 1965, kom fra Brejninggaards Mark, Kildevej 11, se videre dér.
Inger Kirstine Troelsen:
Født i Skarrild 1897, død i Spjald 1977.
Arver 29-6-1967. Forrige ejers enke.
Lisbeth Friis Rindum & Sten Juulsgaard Kristensen:
Køber 1-5-1979 af Inger Troelsens arvinger.
Allis R. Jeppesen & Kjeld Højhus Jeppesen:
Køber 18-10-1983.
Sonja Hansen & Kim Christensen:
Køber 4-7-1988.
Henrik Johansen:
Auktionsskøde 15-10-1992 efter tvangsauktion 3-12-1991.
Kim Madsen:
Køber 22-2-1994.
Lars Bank Sørensen:
Køber 30-3-2000.
Zandra Faurum & Daniel Hovmans:
Køber 1-6-2005. Kom fra Bredballe, Vejle.
Zandra Faurum:
Køber 1-10-2005 den anden halvdel af ejendommen, eneejer.
Vivi Smedegaard:
Køber 24-3-2018.
Vestergade 32, Vestlige ejerlav matrikel 12cg+12ch:
Anders Kristian Hankelbjerg:
Køber 1-7-1947 de 2 parceller og bygger hus. Murermester.
Niels Stensig Tang Sørensen:
Født i Lyne 1893, død i Spjald 1963.
Køber 3-1-1959, bankbestyrer, se videre på Hovedgaden 74.
Helga Sørensen:
Arver 1-11-1963, tinglæst 13-4-1965, forrige ejers enke.
Aage Hansen:
Født i Blæsbjerg 1908, død i Spjald 1976.
Køber 13-4-1965, kom fra Kildevej 13 / Brejninggaardsvej 9.
Astrid Kirstine Hansen:
Født i SV matr.10b 1911, død i Spjald 1988.
Arver 4-8-1976, tinglæst 11-11-1988, forrige ejers enke.
Charlotte Høgh & Henrik Nielsen:
Køber 6-1-1989 af forrige ejers arvinger.
Betina Harreby Thomsen & Peter Stokholm Andersen:
Køber 3-4-1998.
Hanne Tøttrup Josephsen & John Jensen:
Køber 22-6-1999. Lærer & leder af ungdomsskolen i Opsund.
Tanja Rask Elbæk & Søren Elbæk:
Køber 1-10-2023, kom fra Laugesens Have.
Vestergade 33, Vestlige ejerlav matrikel 12cb:
Oluf Lauridsen:
Køber 8-12-1943 parcellen af Martin Overgaard Jacobsen, Nr. Søndergård, og bygger huset som landarbejderbolig, slettet 11-12-1962.
Søren Christiansen:
Født i Faster 1875, død i Spjald 1960.
Køber 1-9-1947, kom fra Kroghedevej 1. Tidligere gårdejer i Astrup, Faster.
Gift i Brejning 1903 med Kirstine Winther: født i Opsund matr.2c 1879, død i Spjald 1961.
Carlo Møller Ramsing:
Køber 5-12-1962 af dødsboet.
Køber parcel mod syd 6-10-1971
Køber 25-9-1972 ubebygget parcel V matr.12el af Videbæk Kommune.
Ejnar Eriksen:
Køber 1-8-2000. Kom fra Brejningvej 14, maskinstationsejer.
Vestergade 34, Vestlige ejerlav matrikel 12ce:
Kristen Vagn Egelund Hankelbjerg:
Køber 2-12-1946 parcellen af Martin Overgaard Jacobsen og bygger hus. Murermester.
Søren Øllgaard:
Født i Hestkær, Hanning 1887, død i Spjald 1959, begravet i Finderup.
Køber 1-11-1950, kom fra Hestkær, Finderup. Landmand.
Bolette Kirstine Øllgaard:
Født i Hestkær 1922, død i Spjald 2010, begravet i Finderup.
Køber 23-9-1955, forrige ejers datter. Faderen skulle have aftægt hos hende.
Marianne Kirstine Kristiansen gift Byskov:
Køber 24-4-1996. Kom fra Hemmet. Senere gift med Lars Byskov: (1967-2011).
Vestergade 35, Vestlige ejerlav matrikel 12bu:
Laurids Jensen Færge:
Født i Opsund matr.1c 1906, død i Spjald 1971.
Køber 20-11-1941 parcellen af Martin Overgaard Jacobsen, Nr. Søndergård.
Bygger huset som landarbejderbolig. Arbejdsmand. Aflyst 11-1-1993.
Gift i Sdr. Lem 1932 med Signe Faurbye: født i Sdr. Lem 1912, død i Spjald 1992.
Børn:
1: Lillian Faurbye: 1932 i Videbæk, gift 1949 med Jakob Folmer Nielsen, Rindum.
2: Jonna Astrid: 1933, gift Hansen.
3: Alf Faurbye: 1935-1946, færdselsulykke.
4: Bent Faurbye: 1937. Bosat i Karup.
5: Selma Faurbye: 1940, gift Hansen.
6: Alice Faurbye: 1946, gift Meyer.
7: Randi Faurbye: 1949, bosat i Holstebro 1994.
Signe Færge:
Født i Sdr. Lem 1912, død i Spjald 1992.
Arver 9-10-1971, tinglæst 13-3-1974, forrige ejers enke.
Vejen kaldtes Nørregade, huset havde nr.4 i et af hendes dokumenter.
Knud Agerbo:
Født i Vasegården 1940, død i Spjald 2013.
Køber 1-1-1994, kom fra Vasegården, Gl. Landevej 18, ugift.
Ove Armose Madsen:
Køber 1-4-2014 af forrige ejers arvinger. Skifteretsattest 28-2-2013.
Vestergade 36-38, Vestlige ejerlav matrikel 12ca+12cr:
Anders Kristian Hankelbjerg:
Køber 8-12-1943 V matr.12ca af Martin Overgaard Jacobsen, Nr. Søndergård og bygger hus med flere lejligheder.
Murermester og musiker. Se under Hovedgaden 99 og 109.
Brejning-Muldbjerg Andelsmejeri:
Køber 4-7-1947 huset på V matr.12ca af murermester Anders Kristian Hankelbjerg.
Køber 5-5-1953 parcellen V matr.12cr af Martin Overgaard Jacobsen, Nr. Søndergård.
Paula & Jørgen Faxholm:
Køber 24-5-1982, kom fra Væggerskildevej 6, Randbæk.
Jørgen Faxholm:
Køber 28-10-1983 ifølge bodelingsoverenskomst.
Bodil Margrethe Moustgaard Bækgaard & Erik Bækgaard:
Født 1928. Erik Bækgaard: født 1924, død i Spjald 1993.
Køber 1-12-1983, kom fra Hovedgaden 37.
Bodil Margrethe Moustgaard Bækgaard:
Ene ejer 26-4-1993 i følge skifteretsattest.
Født 1928, død i Spjald 2023
Dødsboet har sat huset til salg 2024.
Vestergade 37, Vestlige ejerlav matrikel 12bv:
Laurits Eli Tjellesen Hauritz:
Født i Randbæk matr.4 1914, død i Struer 1970.
Arbejdsmand, senere murer. Børnene er født i Spjald.
Køber 20-11-1941 parcellen af Martin Overgaard Jacobsen, Nr. Søndergaard.
Gift på Ringkøbing Rådhus 1934 med Karen Marie Jensen: født i Nørkjær 1917.
Børn:
1: Holger: 1935.
2: Henry: 1936.
3: Bent: 1937-1989.
Familien flytter til Struer.
Ernst Kristian Kæseler:
Født i Ringkøbingvej 68 1900, død i Spjald 1973.
Køber 11-7-1947, landpost. Se under Randbæk matr.2f og 6a om familien.
Metthilde Kæseler:
Født i Timring 1894, se Knivsbækvej 11, død i Spjald 1975.
Arver 12-3-1973, tinglæst 24-5-1976. Forrige ejers enke.
Lilly Husted Skytte:
Født på Kærhusvej 7 1924, død i Spjald 2017.
Enke efter Holger Thorkild Skytte (1922-1975), se Brejningvej 26.
Køber 24-5-1976 af arvingerne efter forrige ejer, 2 døtre.
Anders Brogaard Olesen:
Køber 1-6-2006.
Hilda Aorora & Villy Brogaard Olesen:
Køber 1-1-2010. Far til forrige ejer.
Østervænget:
Gaden hed Østergade indtil kommunesammenlægningen i 1970.
Østervænget 2, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1lb+1ld:
Mads Kristian Graversen:
Født i Blæsbjerg Sig 1889, død i Spjald 1972.
Udskiller matriklerne 1953 fra sin gård Virkelyst og bygger aftægtshus herpå dette år.
Aage Vesterbæk Nielsen:
Køber 1-4-1972, kom fra Vesterbækgård, se videre dér.
Mathilde Vesterbæk Nielsen:
Arver 6-6-1981, forrige ejers enke.
Tina Ross Hansen gift Kristensen 1997 & Kristian Rejkjær Kristensen:
Køber 6-6-1991.
Birthe Marie Kristensen:
Køber 25-11-2004.
Dennis Toelbjerg Nielsen:
Køber 5-12-2005.
Vivi Smedegaard & Carsten Bæk Pedersen:
Køber 1-9-2007 i lige sameje.
Carsten Bæk Pedersen:
Køber 13-3-2019 Vivi Smedegaards andel, således at han er eneejer.
Anna Madsen:
Køber 1-8-2020.
Østervænget 3, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1kr:
Anders Marinus Jørgensen:
Køber 3-9-1947 parcellen af Mads Kristian Graversen, Virkelyst. Se Kildevej 1.
Henrik Kristian Grønbech:
Køber 30-6-1958 parcellen. Snedkermester, se Hovedgaden 49.
Asger Kristensen:
Køber 1-11-1959 parcellen, malermester, se Hovedgaden 81.
Karl Sinkjær:
Køber 1-4-1962 parcellen og bygger hus. Landpost fra Hover.
Sigvald Andersen:
Køber 1-5-1965, se videre på Stadionvej 4.
Benny Langhoff:
Køber 1-2-1971, overmontør fra Ringkøbing. Starter El forretning her.
Bygger Elinstallationsforretning på Kildevej 10 i 1972.
Thorvald Bertelsen Kamp:
Født i Stensig, Vemb 1896, død i Spjald 1980, begravet i No. Søn af slagtermester Hans Bertelsen Kamp, Hovedgaden 78, Spjald.
Køber 9-5-1973, kom fra No, gårdejer.
Gift i Hover 1940 med Vilna Riskjær Kristensen: født i SV matr.21 1912, død i Spjald 2006.
Vilna Kamp:
Arver 10-3-1980, tinglyst 5-7-2002, forrige ejers enke.
Aage Johansen, Jan Nørgaard Johansen, Torben Johansen & Lone Philbert:
Køber 25-7-2002, lejer huset til deres mor, Asta Johansen, se Kærhusvej 19.
Aage Johansen, Torben Johansen & Lone Philbert:
Overtager broderens anpart 1-4-2004.
Kristian Gadegaard Jakobsen:
Køber 1-4-2022, kom fra Gl. Landevej 13, se videre dér.
Østervænget 4, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1kx:
Peder Christian Nielsen:
Født i Nr. Omme 1923, død i Spjald 2009.
Han var entreprenør sammen med Svend Graversen og blev senere gårdejer og traktorforhandler i Tiphede.
Køber 1-9-1949 parcellen af svigerfaderen Mads Kristian Graversen, Virkelyst og bygger hus.
Gift i Brejning 1949 med Jenny Margrethe Blæsbjerg Graversen: født i Virkelyst 1918, død i Spjald 2015.
Børn:
1: Poul Blæsbjerg: 1951, traktorhandler og gårdejer i Tiphede.
2: Tove Blæsbjerg: 1957.
Jenny Margrethe Blæsbjerg Nielsen:
Arver 8-8-2009 i uskiftet bo
Boet efter de to ægtefæller ved børnene:
Administreres fra 20-8-2015 af Advokatanpartsselskabet Thorninger, Ringkøbing.
Marianne & Dennis Høgild:
Køber 1-4-2024. Kom fra Ringkøbingvej 82.
Østervænget 5, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1ks:
Anders Taulborg:
Født R matr.5f+30g 1888, død i Spjald 1951.
Køber 14-10-1949 parcellen af Mads Kristian Graversen, Virkelyst og bygger hus. Kom fra Væggerskildevej 34, se videre dér.
Anna Jensine Taulborg:
Født på Brejninggaard 1895, død i Spjald 1982.
Arver 16-1-1951 i uskiftet bo. Boede sammen med datteren Alvilda fra 1971.
Gerda Kirstine Hansen & Alvilda Hansen:
Arver 17-6-1983, forrige ejers døtre.
Gerda Kirstine Hansen: se under Væggerskildevej 34, R matr.5f+30g.
Alvilda Hansen:
Født R matr.5f+30g 1922, død i Spjald 1995.
Gift med Sivert Hansen: (1909-1971), Østerbæk.
Gerda Kirstine Hansen:
Arver 10-1-1996 søsterens del af huset. Hun boede i Vestergade 26A, Spjald.
Henrik Olesen:
Køber 1-5-1997. Huset udlejes.
Østervænget 6, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1ra:
Hans Christiansen:
Født i Nr. Felding 1914, død i Spjald 1996.
Køber 26-3-1986 af Svend Graversen, Traktorimporten, og bygger hus.
Kom fra Mosevej 8, se videre dér.
Kristine Husted Christiansen:
Født på Kærhusvej 7 1918, død i Spjald 2007, forrige ejers enke.
Arver 7-12-1996 i uskiftet bo, tinglyst 27-11-2007, forrige ejers enke.
Tove Meldgaard Ebbesen:
Køber 27-11-2007. Kom fra Kildevej 18.
Ella & Peter Sørensen:
Køber 1-4-2018 og ombygger huset. Tidligere overlærer og tidligere kommunaldirektør.
Kom fra Egevej 4.
Østervænget 7, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1kt:
Peder Randbæk Kristensen:
Køber 3-9-1947 parcellen af Mads Kristian Graversen, Virkelyst.
Senere snedker i Tarm, se Væggerskildevej 14, Randbæk.
Ole Peder Kristensen:
Født i R matr.6k+30u 1891, død i Spjald 1961.
Køber 23-4-1956 parcellen af sin søn og bygger hus, kom fra Væggerskildevej 14, Randbæk, se dér.
Henrikke Elisabeth Kristensen:
Arver 20-12-1966, forrige ejers enke.
Maren Huager Kjær:
Født i R matr.6k+30u 1918, død i Spjald 2004.
Køber 26-1-1967, forrige ejers datter. Kom fra Spangsbo i Kirkebyen, hvor familien boede til leje.
Hendes barn:
1: Mette Marie: 1939, gift 1960 med Erling Højager Nielsen: (1933-2018) Højager.
Gift i Brejning 1948 med Harry Ahlmann Pedersen Kjær: født i Jerslev 1919, død i Spjald 1958.
Børn:
1: Bodil: 1948-2015, gift med Bjarne Kokholm, Spjald.
2: Ella: 1955.
3: Harry Ahlmann: 1959. Bosat i Spjald.
Harry Ahlmann Kjær:
Køber 15-12-2000, forrige ejers søn. Tømrer.
Østervænget 8, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1ci, 1hy m.fl.:
Ejendommen Virkelyst er behandlet under Brejning Hovedgårds ejerlav side 61, Kildevej 3.
Østervænget 10, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1ln:
Leif Graversen:
Køber 13-11-1962 parcellen af Mads Kristian Graversen og bygger hus.
Flytter til Bindesbølvej 5 til sin fødegård.
Gunner Bollerup Nielsen:
Født 1938, død i Spjald 1982.
Køber 12-3-1965. Tømrer. Gift med Karen Kirstine Bollerup, se Hovedgaden 24A.
Jens Knudsen:
Køber 1-9-1972, chauffør fra Hover.
Bytter ejendom og hus med Peder Sørensen, Pinbjerg.
Peder Sørensen:
Køber 15-4-1975. Kom fra Pinbjerg, Feldbækvej 10, se videre dér.
Niels Høj:
Født i Nysogn 1931, død i Spjald 2019, bisat i Nysogn.
Køber 24-2-1993. Kom fra Skelsgård, Ringkøbingvej 69.
Marlene Lande Andersen:
Køber 1-8-2019. Gift med Ove Armose Madsen.
Østervænget 11, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1lk:
SPJALD ERHVERVS- OG BYUDVIKLING ApS:
Køber 6-1-2015 af Spjald Lægehus.
Ombygger lægehuset til tre lejligheder Østervænget 11A+B+C, som udlejes.
Se under Hovedgaden 54, lægeboligen.
Østervænget 12, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1lo:
Harry Hansen:
Køber 1-11-1962 af Mads Kristian Graversen, Virkelyst, og bygger hus. Tømrer.
Flytter til Rækker Mølle, tømrermester.
Keld Jørgensen:
Køber 13-3-1966, kæmner, senere kommunaldirektør.
Flytter til Egevej 4.
Niels Mortensen:
Født i Bølling 1906, død i Videbæk 2006.
Køber 25-6-1973, Kom fra Brejninggaardsvej 24, se videre dér.
Dorthe & John Kjeldgaard Kristensen:
Køber 11-6-1998, han er dattersøn af forrige ejer.
John Kjeldgaard Kristensen:
Født 1972 på Ølstrupvej 3.
Eneejer 24-11-1998.
Flytter til Kildevej 1.
Mads Kjær Henning:
Født 1976 på Ringkøbingvej 62.
Køber 15-11-2001.
Emil Henning:
Født 1999 på Ringkøbingvej 62.
Køber 1-7-2020. Forrige ejers brorsøn.
Østervænget 14, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1lp:
Niels Erik Nielsen:
Køber 1-3-1964 af Mads Kristian Graversen, Virkelyst, og bygger hus.
Svend Graversen:
Køber 12-8-1971, ejer Traktorimporten, udlejer huset.
Hans Christoffersen:
Køber 26-1-1981, vognmand.
Jyllands Kreditforening, Ringkøbing:
Skøde 10-12-1981 efter tvangsauktion. Udlejer huset.
Ulla Madsen & Svend Holmgaard Jensen:
Svend Holmgaard Jensen født i St. Snogdal 1927, død i Spjald 2014.
Overtager auktionsskødet 7-1-1985. Kom fra Store Snogdal, Holstebrovej 6, se videre dér.
Ulla Madsen:
Arver 18-7-2014, skifteretsattest 3-11-2014. Se under Hovedgaden 100.
Østervænget 16, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1lq:
Svend Graversen:
Køber 5-12-1962 af Mads Kristian Graversen, Virkelyst, og bygger hus.
Søren Juulsgaard Kristensen:
Køber 18-2-1977, automekaniker og vognmand. Se under Lillebyvej 10.
Østervænget 18, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1lr:
Svend Graversen:
Køber 5-12-1962 af Mads Kristian Graversen, Virkelyst, og bygger hus i 1964. Huset udlejes.
Berthel Bjerring Johansen:
Født i Vejle 1911, død i Spjald 1974.
Køber 1-11-1971, kom fra Brejninggaardsvej 18, se videre dér.
Jenny Cecilie Johansen:
Arver 5-1-1974, tinglyst 20-4-1974.
Magnus Straasø Kjær:
Født på Randbækgård 1924, død i Spjald 2009.
Køber 25-6-1987. Se videre under Højmosevej 26.
Villiam Bech Jakobsen:
Køber 27-6-2007, kom fra Gl. Landevej 14, se videre dér.
Marlene Lande Andersen:
Køber 6-12-2022.
Se Østervænget 10.
Østervænget 20, Brejning Hovedgårds ejerlav matrikel 1ls:
Svend Graversen:
Køber 5-12-1962 parcellen af Mads Kristian Graversen og bygger hus. Udlejes.
Hans Magnus Klokmose:
Født i SV matr.8a 1904, død i Spjald 1993.
Køber 26-8-1975. Se videre under Brejningvej 17.
Karin Andersen:
Køber 18-12-1991.
Asta Kirstine Jensen:
Født i Sønderby, Holmsland 1936, død i Spjald 2020.
Køber 20-4-1995. Enke efter Laurids Mose Jensen, Ravnsbjerg, NV matr.1a, se videre dér.
Bent Holmgaard Jensen:
Køber 15-6-2020 og ombygger huset. Gårdejer på Muldbjergvej 14, se videre dér.
Åtoften:
Åtoften 2, Vestlige ejerlav matrikel 12dc:
Matthias August Jensen Spaabæk:
Køber 20-1-1965 af handelsmand Fanuel L Lauridsen, Gaasdal, kom fra Væggerskilde matr.1c.
Poul Erik Sand:
Køber 12-3-1986, kom fra Sandbækvej 7.
Grethe Vindum Sand:
Arver 10-4-2015 i uskiftet bo, forrige ejers enke.
Niels Kjeldtoft:
Køber 1-4-2024, se Åtoften 4.
Åtoften 4, Vestlige ejerlav matrikel 12 cs:
Medom Søndergaard Jakobsen:
Køber 27-1-1941 V matr.12z og 14b af Søren Peder Christiansen, Spjald.
Køber 13-8-1954 V matr.12cs af broderen Martin Overgaard Jakobsen, Hovedgaden 103.
Bygger hus med stald vestligst på ejendommen (V matr.12dc).
Fanuel L. Lauridsen:
Køber 26-8-1959 V matr.12z, V matr.14b & V matr.12cs. Handelsmand.
V matr.12z og V matr.14b lægges under V matr.12cs.
Sælger 20-1-1965 V matr.12dc med huset til Matthias August Jensen Spaabæk, Væggerskilde matr.1c.
Vagn & Frands Lauridsen:
Skifteretsattest 24-1-1978 som adkomst for V matr.12cs, forrige ejers sønner.
Willy Hansen:
Køber 9-5-1978 V matr.12cs af ovennævnte. Skoleinspektør ved Spjald skole.
Bygger hestestald. Godt 3 Ha jord.
Else Højgaard Hansen:
Arver 8-2-2009, tinglyst 15-5-2017 V matr.12cs, forrige ejers enke.
Niels Kjeldtoft:
Køber 15-5-2017 V matr.12cs. Overlærer ved Spjald skole.
Åtoften 6, Vestlige ejerlav matrikel 17m:
Hans Østergaard Kristensen:
Køber 27-3-2000 bygningerne af Videbæk kommune og etablerer DeLaval malkemakineforretning her. Videbæk kommune bruger en del af bygningen som materialeplads.
Se videre under Brejning sogns vestlige ejerlav matrikel 17m.
Nanna & Mikkel Østergaard:
Køber 1-7-2020 og bygger nyt stuehus syd for udbygningen.
Ejendommene i Spjald er især behandlet indtil de store udstykninger fra 1966 og frem, som startede med købet af Sdr. Søndergård. De oprindelige ejendomme samt nogle andre er medtaget til dags dato. Der findes en hel del om det kommunale opkøb vedrørende Nr. Søndergård, Jenny Husteds jorder og Poul Richard Nielsens jorder 1970-1979 under Tinglysningen.dk: Muldbjergvej 1, servitutter, Akt.nr.59L215.
Johannes J. Lund
Spjald, sluttet 2024.
Arkivalier vedrørende Brejning sogns historie:
Rigsarkivet (RA) Viborg:
1: Ringkøbing amt, Bølling- Nørre Horne herreder 1814-, B80A SP 6-7:
Realregister for Brejning sogn 1793-o.1885. NB: bestilles som Bølling-Nørre Horne
herredsfoged: Realregister for Brejning sogn B81 SP 84 1860-1885.
Arkivalieronline:
Ejendomme:
Amt: Ringkøbing Arkiv: Bølling- Nr. Horne Herredsfoged
Realregister over Brejning sogn (1860-1885), burde stå som (1793-1885)
Bølling-Nørre Horne herreder 1782-1816: Skøde-og panteprotokol 1 (1782-1803): på side 317ff, opslag 130 (Arkivalier Online) begynder pantebrevene for 20 gårde i Brejning sogn 1795. Omkring side 387, opslag 190 + - findes eksemplarer på det originale skøde m.v.
2: Ringkøbing amt, Ulfborg-Hind herredsfoged: er scannet på Arkivalier online (AO):
Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders skøde- og panteprotokoller 1793-1872,
Vedrørende Brejning sogn, som i 1874 blev flyttet fra Bølling herred til Ulfborg-Hind herred. Arkivalier online: (søg i Daisy):
Ejendomme:
Amt: Ringkøbing amt Arkiv: Ulfborg-Hind Herredsfoged
Realregister (1845-1972): Brejning sogn 1845-1937, 1914-1937, 1929-1937
Skøde- og panteprotokol 1774-1919 med bind nr. fra bind 13 og frem
Udskrift af Bølling-Nr. Horne skøde- og panteprotokoller 1793-1872 for Brejning
3: Ringkøbing amt:
a: Retten i Ringkøbing:
Realregistre 1845-1972, Brejning (digitaliseret på Arkivalier online).
Personregistre til tingbøger 1927-1972 (do).
Arkivalier online:
Ejendomme:
Digitaliserede tingbøger 1927-2000
Domstolsstyrelsen: Indskannede Tingbøger 1927-2000
Region: Midtjylland Retskreds: Skjern Ejerlavene
b: Retten i Ringkøbing, Tinglysningen 1927-1975:
Skøde- og servitutgenparter I, 1927-1975: (tal og bogstaver er matrikelnumre):
SG-18: Brejning Hovedgård (Bghg) 1-1hg.
SG-19: do. 1hæ-19ad.
SG-20: Sydvestlige (SV) ejerlav 1-20.
SG-21: SV 21-39.
SG-21: Vestlige (V) ejerlav 1-12c.
SG-22: V 12d-20r.
SG-23: V 20s-46c.
SG-23: Opsund (O) ejerlav 1-6c.
SG-23: Randbæk (R) ejerlav 1-4.
SG-24: R. 5-31f.
SG-24: Randeris & Torhuse (RT) ejerlav 1-5c.
SG-24: Sandbæk (S) ejerlav 1-9a.
SG-24: Væggerskilde (Vk) ejerlav 1-10b.
Arkivnummer: B-374
Arkivskaber: Retten i Ringkøbing. Tinglysningen
Arkivserie: Skøde- og servitutgenparter 1. 1927-1975
Løbenummer: SG-18
c: Retten i Ringkøbing, Tinglysningen:
Omskrevne tingbogsblade 1927-1963. Digitaliseret.
d: Retten i Ringkøbing, Tinglysningen 1973-1992: for Brejning sogn 1976-1986:
SG-95: 1976-77.
SG-97: 1978.
SG-103: 1979.
SG-108: 1980.
SG-112: 1981.
SG-117: 1982.
SG-122: 1983.
SG-123: 1983.
SG-129: 1984.
SG-136: 1985.
SG-143: 1986.
e: Retten i Skjern, Tinglysningen:
Skøde- og servitutgenparter II: for Brejning sogn 1987- 1992:
SG-140: 1987.
SG-147: 1988.
SG-152: 1989.
SG-158: 1990.
SG-165: 1991.
SG-171: 1992.
Arkivskaber: Retten i Skjern, Tinglysningen
Arkivserie: Skøde- og servitutgenparter II
Løbenummer: SG-152
f: Region Midtjylland, Retskreds: Skjern: Brejning ejerlav: scannet på AO:
Digitaliserede tingbøger 1927-2000 efter ejerlav.
4: Bølling herreds tingbøger:
1728-37 (B80-C1), 1749-67 (B80-C2), 1768-86 (B80-C3), 1787- (B80-C4).
4a: Bølling herredsfoged, domprotokoller:
1790-1809, 1814-1820, 1833-1857.
5: Viborg Landstings skøde- og panteprotokoller:
B24-619 3.del s.16: 8-2-1646. B24-629, 1.del s.245: 1/10-1661.
B24-630, 1.del s.153: 18-3-1662. B24-631 s.104, 121, 131, 290: 1663.
B24-632 brev 5: 20-10-1665 B24-653 s.323: 17-2-1683.
B24-670, 3.del s.294: 15-3-1708. B24-674 3. del s.280: 28-5-1718.
B24-680, 4.del s.325: 13-8-1726. B24-693, 1.del s.145: 2-3-1754.
B24-697, 4.del s.470: 3-5-1760. B24-699, 1.del s.985: 7-5-1764.
B24-699, 5.del s.583: 1767. B24-702, 2.del s.609: 7-5-1771.
B24-704, 4.del s.375: 1774. B24-706, 6.del s.677: 1778.
6: Ribe Bispearkiv: C4:
166: Stiftsregister 1599.
913: Jordebog 1655.
654: Herredsbøger 1690.
7: Lundenæs og Bøvling amter: B8-1055:
Generaltabel over det på hovedgårdene, bøndergods og strøgods befundne hornkvæg 1774.
8: Ringkøbing amt:
B8-1148-52, B8-1161F, B8-7028:
Landvæsensprotokoller 1796-1801, her i udskiftningskort, samt bilag til protokollerne. Udskiftningsforretninger 1795-1905. Se under RA. Rentekammeret.
B8-286:
Fortegnelse over bevilling til udstykning og sammenlægning af jordejendomme 1787-1842.
9: Kirkebøger, skifteprotokoller & folketællinger: (søges på Arkivalier online):
Brejning sogn 1745 ff. Samt kirkebøger fra de omliggende sogne. Se endvidere under Hammerum Herred: Hugo Dynesens ”oversatte” kirkebøger m.v. fra Brejning og omliggende sogne, som er et særdeles udførligt arbejde.
Brejning kirkeregnskabsbog 1580-1653, Hover kirkeregnskabsbog 1604-1685.
Brejninggaard skifteprotokoller 1-2, 1719-1815 (G.449).
Slumstrup skifteprotokol 1777-1783 (G.454).
Dejbjerglund skifteprotokol 1793-1816 (G.450).
Skifteprotokol for gejstligheden i Bølling herred, C42B-2.
Folketællinger 1787 (mangelfuld) - 1940 for Brejning sogn og andre sogne.
Borgerlige vielser, findes under Arkivalier Online: Find din slægt.
10: Forskellige mandtal:
Bølling herreds tingbog:
Brejning sogns kongetiende med navnene på sognets bønder 1731, idet kongetienden var bortfæstet til Sr. Ehrenfeld på Nørholm gods fra 25-7-1731. Tinglæst 26-11-1737.
B8-1063:
Sager angående skolevæsenets indretning 1739-57, Brejning 8-5-1741 med mandtal over sognets beboere 11-6-1739.
Ribe bispearkiv C4-38:
(1742-64): Heri ligning over Brejning sogns beboeres skolepenge 6-10-1759, med navnene tilrettet 1762.
11: Bølling herred -1814, B.80C:
11: Syns- og taksationsforretninger 1779-1792: skellet ved Muldbjerg.
13: Forskellige overdragelsesdokumenter 1741-1816: bl.a. fæstebrev på Opsund.
30: Skiftet efter fru Albertin, Brejninggaard 1812 med oversigt over fæstere.
34 & 35: Auktionsprotokoller 1703-1751, 1757-1781.
40: Fortegnelse over assurerede gårde og deres brandredskaber, Brejning 1795.
41: Bølling herreds skelforeninger: (findes også i Bølling herreds tingbøger):
3-11-1766: Skelforening mellem Brejninggaard og Damgård, Ølstrup Sogn.
11-12-1779: Skel mellem Hover og Odderbæk.
19-3-1796: Skel i heden mellem Brejning sogn og Hestkær, Ø. Finderup, Herborg, Tolsgård og Birkmose.
22-3-1796: Skel i Heden mellem Brejning sogn og Nr. Omme sogn.
11-4-1796: Skel i heden mellem Brejning sogn og Vorgod sogn.
19-5-1796: Brejning sogns heder delt mellem bønderne.
19-9-1797: Skel mellem Bæk og Bjørnkær hede.
21-9-1797: Skel i fælles mose mellem Bæk og Kildsig, Blæsbjerg mose og Vesterbæk.
12-4-1798: Udskiftning af Jens Christian Knudsens gård i Randbæk.
11-12-1799: Skel mellem Brejning sogn og resten af Ølstrup sogn.
12: Landbygningernes brandforsikring 1872-:
Tarm-Skjern Branddirektorat 1872-:
X 318-2: Undersøgelsesprotokol for Bølling herred 1864-1893.
X 318-4: Opmålingsprotokol for Bølling herred 1863-1903.
NB: På Egnsmuseet findes kopi af forsikringsprotokollerne 1859-1903 samt forsik-ringsprotokollerne fra 1904 og frem.
13: Z-arkiver: Z 1-18:
Bind 23: Jordebog over Lundenæs amt, Bølling herred, Langergård, s. 39, 1595.
14: Jordemødre:
Arkivskaber: Ringkøbing Lægedistrikt 1871
Arkivserie: Protokol for Distriktsjordemoderen i Brejninge.
Arkivskaber: Videbæk Lægedistrikt 1872-1915
Arkivserie: Protokol for Distriktsjordemoderen i Brejninge.
Arkivskaber: Ringkøbing Lægekreds 1916-1974
Arkivserie: Protokol for Distriktsjordemoderen i Brejning.
15: Næringsbreve:
Ringkøbing Politimester 1919-:
Næringsregister for Ringkøbing – Ulfborg Hind herreder 1886-1929.
Bølling – Nørre Horne herreds næringsprotokol 1858-1899.
Ulfborg – Hind herreders protokol på næringsbeviser 1867-1886 & 1896-1906.
16: B21-153: Beregning over Brejning Sogns contribuerede Selvejer Hartkorn og Skattekornet udskrevet 1810, 1811 og 1812.
Rigsarkivet (RA) København:
1: Danske Kancelli, Rentekammerafdelingen 1588-1660:
Lundenæs len:
Ekstraskattemandtal 1643-1647 (pengeskattemandtal o.s.v.) (Film M-45354).
2: Rentekammeret:
214.10ff:
Jordebøger 1649-1679.
311.37: Jordebog indsendt i henhold til kongelig missiver 28-9-1660. Heri:
Brejninggaard 22-10-1660.
Arkivskaber: rentekammeret
Arkivserie: jordebog missiv
År: 1660-1665 (NB: ingen punktum, kun entalsord i søgning)
311.48:
Jordebøger 1660-1665.
311.130:
Fr. d III`s matrikel 1664, løbenr.1820.
Reviderede regnskaber, Amtsstueregnskaber: (Lundenæs-Bøvling amter):
2245.138: (indtil o.1690: Brejning, Bølling herred, derefter Brejning, Hind herred).
Lundenæs-Bøvling Prinsessestyr 1664-1752, heri Bølling herred, Brejning sogn: Ildsted- og kvægskatten 1677, kop- og kvægskatten 1678 med gode præstemandtal.
Lundenæs-Bøvling Ekstraskatteregnskaber 1682-83, 1687-89, 1699-1700: diverse skattemandtal, ansøgninger m.v. (Film M-37228 til M-31233).
Lundenæs-Bøvling Konsumptions-, familie- og folkeskatteregnskaber 1671-81, 1682-96, 1697-98, 1699-1748. (Film M-37243 til M-37246).
Arkivskaber: Reviderede regnskaber, Amtsstueregnskaber
Arkivserie: Amtsregnskaber, ældre
Løbenummer: M-37228, M-37243 o.s.v.
2215.235:
Sædegårde 1682-1771, heri Brejninggaard 27-2-1683.
311.166:
Matrikelsakstrakter 1680-81: Brejning sogn.
Lundenæs amts matrikelekstrakt 1681-83:
Nr.873, Brejning sogn.
312.1853:
Matriklen 1688, bog 1820A. Film S.6191: Brejning sogns markbog 1683.
432.62:
Generalhoverireglementer i overensstemmelse med forordningen 6-5-1769: Lundenæs og Bøvling amter 1769-1771.
2485.91:
Hoveriprotokoller efter forordningen 12-8-1773, Brejninggaard. Findes også på RA Viborg under B8-1051.
313.25:
Hartkornsspecifikationer indsendt juni-juli 1788, Brejninggaard.
2485.126:
Hoveriefterretninger i henhold til plakat af 24-6-1791: Lundenæs amt, Brejninggaard.
2485.109:
Forening om hoveriets bestemmelse ved Brejninggaard, Lundenæs amt 15-8-1794.
2485.18:
Lundenæs og Bøvling amter: Indberetning om forbedring i landvæsenet og fællesskabets ophævelse 1773-1809.
2483.168 (sag) &169 (register):
Diverse udstykningstilladelser fra Brejning sogn 1794 og frem.
352.10:
Statistiske efterretninger 1838 bl.a. fra Ringkøbing amt.
Uden for nummer:
Det statistiske bureau: Kreaturtællinger 1837-1892.
3: Finansarkiverne 1680-1848: 4. kreditkasse-Direktionen 1786-1816:
Kreditkassens danske kopibog:
Heri udlånene fra Den kongelige Kreditkasse til 23 bønder i Brejning sogn 18-6-1795 i forbindelse med købet af deres fæstegårde til selveje fra Brejninggaard.
Se også RA Viborg: B80C-4 s.210: 30-6-1795 tinglæst 23 panteobligationer fra Brej-ninggaard gods forhen værende fæstebønder til Den kongelige Kreditkasse.
4: Lægdsruller:
1789-1793: Lundenæs amt lægd 31, Brejning sogn.
1794-1869: Ringkøbing amt lægd 49, Brejning sogn.
1870-1970: 5. udskrivningskreds lægd 5, Brejning sogn.
5: Ingeniørtropperne 314.2, Vejkort: Vejdirektoratets kortsamling: Registratur 228,8:
1.afdeling KTS Vejdirektoratet 1432: Hovedvej 11 Skjern-Holstebro, 1801. Brejning.
1.afdeling KTS Vejdirektoratet 1433: Hovedvej 15 Ringkøbing-Brejning, nord, 1801.
1.afdeling KTS Vejdirektoratet 1362-1363: H.15, Ringkøbing-Aarhus, Opsund, 1801.
1.afdeling KTS Vejdirektoratet 1364,6+7, H.15, Ringkøbing-Aarhus, 1844.
6: Matrikelarkivet:
Brejning sogn 118-01 med original 1 kort.
Matriklen 1844 med forarbejder. Brejninggaard opmålt 1791, Sandbæk & Randeris + Torhuse opmålt 1804, Væggerskilde opmålt 1812, Vestlige del, Nordvestlige del, Sydvestlige del og Opsund opmålt 1817, Randbæk opmålt 1818.
NB: RA Viborg: B21-229: Matriklen 1844, Brejning sogn.
Gå ind på: Kort- og Matrikelstyrelsen:
Matriklen --- Matrikelkort --- Historiske kort: søg her enten under ”sogn” eller ”ejerlav”, skriv i søgebjælken enten kortnumrene eller ejerlav, som de står her nedenfor:
Brejning Hgd. 1180151 Den nordvestlige Del 1180152
Den sydvestlige Del 1180153 Den vestlige Del 1180154
Opsund Gde. 1180155 Randbæk By 1180156
Torhuse 1180157 Sandbæk Gde. 1180158
Vægerskilde Gde. 1180159
7: Hjemmesiden Historiske Kort (2023):www. historiskekort.dk:
Kort:
Matrikelkort: søg under Brejning (med j).
Ældre topografiske kort.
Centimeterkort.
Økonomiske kort.
Dokumenter:
Sogneprotokoller: søg under opslag 3: Bregning, Hind herred (med g).
Hartkornstabeller: søg under Bølling Herred, ældre & yngre.
Diverse:
Rådhusarkivet i 6920 Videbæk vedrørende Brejning sogn:
Brejning sogneråds forhandlingsprotokol 1858 ff.
Brejning sogns skatteligningslister 1873 ff.
Brejning sogneråds kassebog 1867 ff.
Diverse regnskaber indtil kommunesammenlægningen 1970.
Skjelhegnsprotokol 16-11-1871 = 1969.
Maskinsynsbog 1-10-1889 = 1921.
Vandsynsprotokol 13-7-1869 = 28-10-1969.
Protokol for alimentanter for året 1932.
Bidragsprotokol 1901-16. (alimentanter).
Fødselsprotokol 1892-1902, 1902-1923, 1923-1944.
Protokol over plejebørn i Brejning sogn 1895-99.
Protokol over børn født udenfor ægteskab 1933-47.
Protokol for underholdsbidrags uddeling af det offentlige i Brejning Kommune ifølge lov 181 af 20-5-1933.
Hartkornsfortegnelse for Brejning sogn, uden årstal, men må være fra o.1899.
Jordboniteringsprotokol 1897 ff.
Protokol for jagttegn 1922 ff.
Brandsynsprotokol for 1. brandkreds 1952.
Brandbog for 6. brandkreds 1904-18.
Dagbog for Fjaldene skole (senere Viftrup) 1904-07. (sommer- og vinterskole).
Diverse skoleprotokoller for Viftrup skole 1934 ff.
Diverse skoleprotokoller for Brejning nordre skole / Højmose skole 1907 ff. Heri et hæfte ”Dagbog for Brejning nordre Biskole 1-12-1874-1880.
Skoleprotokollerne for Brejning sogns skoler findes i øvrigt på Brejning Egnsmuseum & Lokalhistorisk Arkiv.
Digital tinglysning:
Log ind med ”Nem ID”, Forespørg, Tingbogen + udvidet adgang.
www.OIS.dk:
Genvej til ejendomsdata: Kommune + vejnavn, så oplyses vejnumrene.
BBR-informationer for Brejning sogn og Spjald by efter vejnavne.
Historisk Atlas:
Højkantkort 1840-99, Lavkantkort 1901-45, 4 cm kort 1952-76, 1977-85, 1986-2000.
Præsteindberetninger til Ole Worm, bind 1, Landbohistorisk Selskab 1970:
Heri sognepræst Jens Lauridsen Handbjergs kort over Brejning sogn 1638.
Ancestrys hjemmeside (gratis): Danmark kirkebøger 1812-1918, som er søgbare.
Danske Slægtsforskere: Register over døde i Danmark 1867-1939 & 1943-1969.
Johannes J. Lund
Spjald 2024.
Brejning sogn 1726-1793.
De hundrede år imellem 1700 og 1800 er blevet kaldt "Stavnsbåndets Århundrede” p. g. af det stavnsbånd, der blev pålagt den mandlige del af bondebefolkningen fra 1733 til 1788. Men i stavnsbånds tiden skete der mange flere betydningsfulde ting, som det ses af følgende oversigt, som fortæller lidt om, hvad der er at læse på de følgende sider:
1726: Christian Sigfred Eenholm fra Ribe køber Brejninggaard.
1729: Hele Brejning sogn hører nu under Brejninggaard.
1733: Stavnsbåndet indføres. Der skal nu stilles en soldat pr. 60 tdr. hartkorn.
1736: Konfirmationen indføres.
1739: Skolelov for landsbyskoler.
1768: Privat brændevinsbrænding forbydes.
1769: Hoveriet bestemmes i Hoverireglementer.
1769: Første folketælling i Danmark.
1787: Anden folketælling.
1788: Stavnsbåndet ophæves, almindelig værnepligt for bondebefolkningen indføres.
1791: Hoveriforeninger.
1793: Lundenæs amt bliver til Ringkøbing amt.
Man kan på sin vis godt sige, at i løbet af dette århundrede dukkede det enkelte individ mere og mere frem af massen og fik ikke bare pligter, men også rettigheder, selvlegelig mest pligter endnu med rettighederne spirende op imellem. Jeg skal nu prøve at flette Brejning sogn med ind i alle disse begivenheder.
Der er to årstal - 1729 og 1793 - som ikke har haft betydning uden for Brejning sogn, men så meget større betydning for sognet, og det er imellem disse to år jeg vil prøve at fortælle om Brejning sogn i Stavnsbånds perioden. 1793 sluttede Brejninggaards ejerskab over hele sognet uigenkaldeligt.
Først skal vi kaste et tilbageblik til 1661. Da var ejeren af Brejninggaard, Peder Lange, og hans kone døde og hans to børn, Jørgen og Ane, overtog boet og vedgik arv og gæld. Det viste sig at vare en uklog disposition, for Peder Lange havde kautioneret for flere af sine standsfæller, så når de ik-ke kunne klare forpligtelserne, gik man til kautionisten, og var kautionisten død, gik man videre til arvingerne. Ane Lange sad på Overgård i Nr. Omme, det meste af hendes bøndergods blev pantet, men Jørgen Lange, der havde arvet Brejninggaard og bøndergods i 12 sogne, havde åbenbart ikke i sinde at give så let op. Han prøvede at redde skindet ved en form for gældssanering eller måske mere en værdisanering, idet han skødede alle sine værdier og herunder Brejninggaard til sin forlovede, Dothe Galde, og så beholdt han selv gælden. At denne disposition ikke vakte udelt glæde blandt hans kreditorer, er vel forståeligt, det kom til en retssag, og det endte med at Brejninggaard kom på tvangsauktion. En del af bøndergodset forblev under Brejninggaard, mens resten blev overladt til kreditorerne, og i løbet af de neste 65 år opkøbte så de forskellige ejere af Brejninggaard de mang-lende gårde, dels for at få en komplet sædegård, d.v.s. et gods med 200 tønder hartkorn bøndergods inden for 2 mil fra godset, hvorved godsejeren opnåede skattefrihed, dels for at eje alt bøndergodset i Brejning sogn, hvorved godset blev et såkaldt ”enemærke”, et gods der i sit eget sogn ikke var generet af andre godsejere eller deres fæstebønder. Og netop i 1729 blev de tre sidste fæstegårde købt tilbage til godset. Det var Moesgård, Store Snogdal og en trediedel af Feldbæk, som Ribe Hospital havde fået udlagt som betaling for Peder Langes gæld til hospitalet i 1665. Nu var hospitalsforstanderne efterhånden blevet trætte af at slås med fæsterne på de tre gårde, der ofte udnyttede den lange afstand til ejerskabet, så hospitalet fik kongens tilladelse til at sælge gårdene, som så blev købt af godsejer Eenholm på Brejninggaard.
I oversigtens anden ende er årstallet 1793, hvor amtet skiftede navn fra Lundenæs til Ringkøbing, men hvor noget af det mest væsentlige i Brejning sogns historie sluttede, for udgangen af dette år betød, at det var sidste år, hvor sognet tilhørte et gods, for 5. juni 1794 fik godejerinden, von Albertins enke, tilladelse til at holde auktion over Brejninggaards underliggende gods, og hun fik ydermere lov til at beholde sin skattefrihed, selv om godset nu ikke mere levede op til den gamle før nævnte forordning, og mange af godsets fæstere benyttede lejligheden til at købe deres gårde fri til selveje. En del gjorde det ikke, de må have syntes, at hovarbejdet til godset ikke var værre, end at det var udholdeligt, men op til 1815 var alle fæstere alligevel blevet selvejere. En af betingelserne, som staten stillede var, at sognets grænser skulle opmåles og angives i forhold til nabosognene, lige som de enkelte gårdes dyrkede jord skulle opmåles og afgrænses, når lige ses bort fra i Kirkebyen, hvor bønderne dyrkede en væsentlig del af jorden i fællesskab. De fleste gårde i sognet var såkaldte enestegårde, som lå midt i deres egne marker, så her var det ikke noget problem med at sætte grænser. Hederne var fælles for alle, så i første omgang blev der ikke ændret noget ved det. Og efterhånden som man begyndte opmålingen til den nye matrikel, der trådte i kraft i 1844, fik man afgrænset alle gårdenes dyrkede jord, så enhver gård fik sine egne marker. Brejninggaards hovedgårdsmarker var blevet opmålt og afmærket i 1791, og fra 1804 til 1817 kom resten af sognets øvrige otte ejerlav med.
Sognets veje.
Fra gammel tid var nok slet ikke meningen, at fremmede i større tal skulle rejse igennem Brejning sogn. Et gammelt Danmarkskort viser, at så at sige alle store byer ligger ved vandet, flest ved østkysten, færre ved Vestkysten, forbundet ved et vejnet, der ikke havde synderlig lyst til at bevæge sig ind i landet, ikke mindst her i Jylland, hvor sandede eller sumpede egne ikke just virkede særlig attraktivt på rejsende. Og dog gik der fra ældgammel tid et par færdselsårer på langs gennem sognet, ligesom der kom en enkelt vestfra også. Den vestfra er hurtigst klaret. Den kom fra Ringkøbing og gik til Brejning kirke og udmundede i den nuværende Hovedvej 11 lige syd for den tidligere præstebolig på Brejningvej 4. Her var der i 1792 blevet sat en vejvisersten op, på hvis venstre flade stod ”Til Horsens”, og på højre side ”Til Varde”. Stenen står i dag i starten af Gl. Landevej på højre side. Det var sådan, at vejen fra Ringkøbing til Horsens og østkysten i det hele taget gik til Brejning kirke, herfra nordpå til Overgård i Ørnhøj, hvor den næste vejvisersten stod med indskriften ”Til Horsens”. Denne sten er desværre blevet ødelagt af en ivrig sneplov for en del år siden, så kun en stump findes i græsset og ellers på fotografier. Resten af den ligger lige hvor vejen drejer fra Hovedvej 11 mod Vildbjerg, og vejføringen videre var ned over Lund ved Herning og sydøst på til Horsens, og med vejvisersten opsat med passende mellemrum. Vi skal hen til omkring 1810-20, hvor nuværende Gammel Landevej mellem Brejning kirkeby og Videbæk blev anlagt som erstatning for fortidens mangfoldige hjulspor over Opsund, før det blev aktuelt at tage denne vej østpå.
Til højre gik vejen son nævnt til Varde over Skjern og den ubehagelige Skjern å, som inden Skjern bro blev etableret, ikke var spændende at skulle over. Vejen gik ellers videre til Ribe og sydpå til Flensborg og videre sydover. Fra Holstebro var den en af studedrivervejene sydover, som ved Brejning blev noget generet af Randbæk å, som løb igennem en ret bred sumpet eng, der forår og vinter godt kunne genere trafikken. Ville man undgå denne å og andre mindre, kunne man benytte sig af den såkaldte ”Adelvej”, som ikke havde noget med adel at gøre, men blot betød alfarvej. Den havde fra Arrilds tid gået mellem Holstebro og Ribe oppe i vandskellet, således at den far Holstebro gik over Agerfeld, øst for Overgård ved Hedegård i Nr. Omme, videre ned gennem nuværende Sandbæk plantage, hvor dens vejføring stadig findes, videre lige forbi Viftrupgård, Væggerskildegård, Randeris og Magersped, forbi Koldinghus og ned over Herborg Vad, hvor der var et vadested over bækken og ned til Lundenæs, der lå noget øst for Skjern, og hvor Skjern å var lettere at passere ind ved Skjern. Herfra igen sydover til Varde. På matrikelskortet, der er tegnet i 1817 over det øst-ige Randbæk benævnes vejen gennem Brejning sogn for ”Den gamle vej mellem Holstebro og Ribe”.
Da C. F. Hansen blev amtmand over Ringkøbing amt i 1773, fattede han hurtigt interesse for amtets større veje og foranledigede, at der blev sat både milesten og vejviser-sten samt sogneskelsten op langs disse veje. Her i sognet har vi alle tre sogneskelsten stående på deres pladser ved de gamle hovedvejsføringer, den ene i skellet til Ølstrup på Kærhusvej, som er den oprindelige landevej til Ringkøbing, den anden i heden nord for Ravnsbjerg, hvor grusvejen nordpå er den oprindelige landevej, og den sidste på Hestkær bakke i skellet mellem Brejning og Finderup, og desuden har vi bevaret en 3 mile sten på sin plads ved Brejning kirke, en 4 mile sten, som står på Egnsmuseet og en 3 milesten, der har stået lige nord for Omme bakker, men som nu er sat op på hjørnet af Engvang og Østervænget. En enkelt bevaret kvart milesten står ved Petanque-huset ved Spjald skole. C. F. Hansen sørgede også for, at der blev etableret stenkister, lave stenbroer, over bække og andre vandløb, som vejene passerede. Hertil brugte man sikkert en del af de store sten fra områdets mange gravhøje, som blev flækket i passende længder og tykkelser. En stenkiste findes på det gamle landevejsstykke lige øst for Hovedvej 15, og førnævnte kvart mile sten er også et godt eksempel på sådan en udhugning, idet man ikke har haft besværet med at afkorte stenen, blot gravet den godt langt ned. En stenplade fra stenkisten ved Østerbæk øst for Brejninggaard er nu bænk på kirkegårdens østre del.
Hovedvej 11 passerede som før nævnt Ravnsbjerg å lige syd for gården Ravnsbjerg, og selv om åen trods alt ikke var et nær så ubehageligt bekendtskab som Storåen i Holstebro, Skjern å og Varde å, så kunne man trods alt ikke komme uden om den, og især vinter og forår kunne der være store problemer med passagen. Man havde forsøgt at hæve vejen, ”vasen”, over det sumpede område på begge sider af åen med kvas og jordpåfyldning. Vejen gik ned til det vadested, der oprindelig var nogle hundrede meter vest for nuværende bro, men allerede på det gamle kort fra 1638 er der angivet, at der nu var en bro på stedet. Vedligeholdelsen af både ”vasen” og broen påhvilede ene og alene fæstebønderne til Brejninggaard, hvilket også Brejninggaards ejer C. F. Juel påpegede i indberetningen 1768,og i 1753 var broen i en meget dårlig forfatning, og alene træet til broen ville koste 100 Rdl, så kommerceråd Eenholm på Brejninggaard prøvede at sende en ansøgning om hjælp til Kongen. Han fortalte, at fæstebønderne under Brejninggaard var fattige og havde svært nok ved at klare de kongelige skatter (så fik Majestæten lige den med!), og da der så at sige ikke fandtes brugeligt træ i denne træløse egn, skulle træet hentes langvejs fra, og det var ikke alene besværligt, men som nævnt også dyrt. Indtil engang i 1680-ne skulle Brejninggaards fæstebønder holde 20 skafter vej ved Tarm kær, hvor Brejninggaard havde nogle enge, og når alle fæstebønderne drog derned med deres vogne, kunne det klares på én dag, men da arbejdet med at vedligeholde Ravnsbjerg bro og vasen på begge sider af broen efterhånden var blevet så omsiggribende, var de sluppet for de tyve skafter vej i Tarm kær. Ved Ravnsbjerg å var vasen på 200 skafter = 600 meter, og broen var 3 fag træbro à o.1,25 meter, 4 alen = 2,5 meter bred, og da både bro og vase lå på mose og morads, var vedligeholdelsen svær. Ydermere var det nødvendigt dels at forlænge broen med 1 fag, dels at udvide den med 1 alen for at klare den stigende trafik.
Eenholm søgte derfor Kongen om, at vedligeholdelsen ikke blot blev pålagt bønderne i Brejning sogn, men også bønderne i Vorgod, Hanning, Ølstrup og Nr. Omme sogne, som alle måtte antages ind imellem at bruge vejen. Hvis dette ikke kunne lade sig gøre, ville Eenholm gerne selv overtage broen og dens vedligeholdelse, hvis han måtte opkræve bropenge af de, der brugte broen, og med forskellige takster for kørende og gående. For at opkræve bropengene, var det nødvendigt at bygge et hus ved broen eller indrette en af de omliggende gårde hertil, og det kunne kun dreje sig om Ravnsbjerg, der var den gård, der lå nærmest broen. Herfra kunne der altså opkræves bropenge og holdes øje med broen, og så kunne beboerne på gården da også styrke de rejsende med mad og drikke, da der var over 2 mil til nærmeste købstad, så Eenholm bad i samme ombæring Kongen om at give brohuset eller gården privilegier som privilegeret kro og værtshus med fri ølbrygning og brændevinsbrænding. Samtidig bad han om lov til, når Brejninggaard engang skulle sælges, særskilt at forlange 50 Rdl af køberen for broen for at få dækket nogle af udgifterne ved denne.
En sådan ansøgning til Kongen skulle gå kommandovejen, og d.v.s. gennem amtmanden, som hed von Albertin, og som senere blev ejer af Brejninggaard, så han syntes begribeligvis ikke godt om ideen med de 50 Rdl, så de blev slettet. Til gengæld var han vældig med på tanken om den privilegerede kro, for, som han sagde, da de rejsende led meget på den nye vejs 6-7 mil mellem Holstebro og Skjern uden vådt eller tørt, og derved kunne godsejeren jo også tjene lidt til broens vedligehold, men Kongen eller hans rådgivere mente, at der var kroer nok i landet, så der kom hverken den gang eller senere en privilegeret kro til sognet, og først i 1835 fik Ravnsbjerg en krobevilling, selv om der begribeligvis havde været drevet kro her på stedet, så længe folk havde passeret åen. Det fortælles da, at studedrifterne som regel holdt ind her natten over. Til studene var der en stor fold opkastet i engen øst for hovedvejen ned mod åen, hvilket Anders Randbæk kunne huske, og der blev kørt foder herned til studene fra Ravns-bjerg, mens studedriverne på skift blev fodret af i gården, inden nogle af dem skulle ned til studene og holde vagt i halmen.
Derimod fik godsejeren lov til at opkræve bropenge af de vejfarende:
af hver vogn med 2 heste 1 skilling
af hver chaise / karosse med 4 heste 4 skilling
af hver ditto med 6 heste 6 skilling
af hver ridende, samt af hver hest og hoppe 1 skilling
af hver stud eller ko 1 skilling
af 4 svin eller 4 får 1 skilling
af 1 humlekærre 6 skilling
Amtets betjente og Kongens bud havde fri overgang, og hvis broen fik lov til at forfalde, faldt privilegierne bort. Det er vel meget sigende, at humlefolkene, der sædvanligvis kom fra Fyn, blev regnet som velhavende, så de kunne godt spytte lidt mere i bøssen end andre gemene. Til at holde opsyn med broen og opkræve afgiften byggede godsejer Eenholm det såkaldte Ravnsbjerg Brohus, der lå på sydsiden af åen oppe på det tørre land lige øst for landevejen noget nord for den plads, hvortil Nørre Søndergård blev flyttet fra Kirkebyen omkring 1750. Beboerne her var ofte unge folk, der ventede på at få en af godsets bøndergårde i fæste eller fæstebønder eller deres enker, der var kommet fra en forfalden gård. De boede frit og havde desuden ret til at græsse en ko på hovedgårdens mark, da der jo ikke hørte jord til stedet. Den sidste beboer i huset var Maren Bjerrebo fra Sædding, der var blevet enke efter Poul Bjerrebo dér, og flyttede hertil med sine mange børn, hvoraf en enkelt søn, Poul, ulykkeligvis omkom stående på hovedet i et vandhul i 1772, som der står i kirkebogen. I forbindelse med salget af Brejninggaard siges det i 1806, at da ejendomsretten til vejen og broen og dermed vedligeholdelsespligten i 1792 overgik til Ringkøbing amt, var huset blevet overflødigt. Det havde i over tyve år været bebeboet af en ”gammel enke”, og ved hendes død blev det revet ned. Huset er stadig med på vejvæsenets kort over hovedlandevejen i 1801. Men huset var i hvert fald ikke beboet, da folketællingen blev foretaget 1. februar 1801, og på matrikelkortet fra sognets vestlige ejerlav fra 1817 er det ikke mere angivet. Ovennævnte ”gamle enke” må være omtalte Maren Bjerrebo, men i skiftet efter hendes søn, Peder Brostrup Poulsen i Toft 1787, oplyses det, at hun nu bor i Sædding, hvor hun ikke er fundet død. Der er den mulighed, at det er hende, der som Maren Andersdatter, enke og 61 år gammel, er indsidder hos sønnen Lars Poulsen Bjerrebo i Grene, Skarrild sogn, i 1787, og så er hun død dér 1798, 72 år gammel.
Med sådan en bro med opsyn havde godsejeren jo helt godt styr på, hvem og hvad der passerede åen, og da han og sognepræsten i 1763 var kommet på kant med hinanden omkring præstens tiendekorn, gav han bromanden besked om, at præstens tiendekorn fra Brejning sogn ikke måtte føres over åen til Nr. Omme præstegård. Der er måske en naturlig forklaring på, at præsten i disse årtier særdeles lemfældigt førte Brejning sogns kirkebog.
I 1783 var der syn på Ravnsbjerg bro. Amtmand Hansen var jo, som før nævnt, meget interesseret i vejenes vedligeholdelse og var en tur rundt for at tilse amtets broer. Det oplyses, at broen nu var flyttet lidt mod øst, men at Eenholms gamle bro stod endnu. Den nye bro var fremstillet af godt nyt fyrretræ af bedste slags. Broen var fire fag lang, der var ca. en meter fra broens bund til vandoverfladen, og broen var så bred, at rejsende med heste og vogn mageligt kunne passere.
Sognets interne veje gik alle mod Brejninggaard, idet de skulle føre fæsterne fra deres gårde på hovarbejde på hovedgården. Veje har det med at blive lagt om og brugt på andre måder, men alligevel er det muligt stadig at finde mange af de oprindelige veje bevaret til i dag, måske stadig som grusveje, ind imellem af væsentlig mindre betydning end den gang. Fra Langagergårde gik vejen ad nuværende Røjkumvej, hvor Røjkumgårdene lå, ad Ølstrupvej over Hovedvejen og ad Brejninggaardsvej forbi vandmøllen over mølledæmningen til Brejninggaard. Bønderne fra Odderbæk, Vesterbæk, Husted, Blæsbjerg og Kongensbjerg sluttede sig hertil ad Ølstrupvej. Hvor vejene passerede bække og små åer, var der vadesteder, broerne kom først langt senere, og Hustedvad over Lillebæk, Kinvad og Østervad over Randbækken fortæller, hvor man kom over strømmene. Fæstebønderne fra Ravnsbjergområdet i nord samt Søndergårdene, Kirkebyfolkene og fæsterne fra Bækgård, Bjørnkær og Bilring kom ad Hovedvejen til Brejninggaardsvej. Fæstebønderne fra Ravnsbjergområdet kunne dog også benytte vejen forbi Feldbæk og Højmose og ned gennem Randbæk bys fire gårde, hvor de sluttede sig til fæstebønderne fra Sandbæk og Randbæk, gik eller kørte over vadestedet lige vest for Randbæk by ved den nuværende ejendom Svensholmog vest om Dingelsbjerg ned til hovedgården. Fra Viftrup, Væggerskilde, Randeris og Koldinghus samt fæstebønderne fra Videbæk og Barde brugte nuværende Krathøjvej og Kratvej gennem Brejning krat og så ad nuværende Kratvej gennem Østervad over Østerbækken til Brejninggaard. Fæstebønderne fra Opsund og Hestkær kom ad den nuværende Brejninggaardsvej. Den gik i øvrigt i modsatte retning videre ad nuværende Fuglehøjvej til Bølling, Sædding og Slumstrupgård, som i familien von Albertins ejede sammen med Brejninggaard. Den vestligste del af nuværende Gammel Landevej var Opsundboernes kirkevej. Og øvrigt var det sådan, at når man var udenfor de dyrkede marker, så kørte og gik man, hvor man bedst kunne komme frem, og blev vejsporet for sumpet eller sandet, lavede man et nyt spor ved siden af. Disse spor kan vi stadig finde bevaret i de stumper hede, der heldigvis stadig findes rundt i sognet.
Huse og gårde.
Prøvede vi den gang at stå på en af de nordligste gravhøje i sognet oppe i Ravnsbjerg bakker en klar dag og så ud over sogne, hvad så vi så? Vi så mest hedestrækninger, moser og skrubberi med enkelte dyrkede marker imellem og små lave stråtækte beboelser liggende spredt rundt om, kun omkring Brejning kirke var der en lille samling gårde og enkelte små huse. Af Brejning sogns omkring 13.000 tdr. land var kun omkring 960 tdr. dyrket op i 1769 stigende til omkring 1020 tdr. land op-dyrket i 1791, hvad fæstegodset angår, her foruden var der dyrket omkring 180 tdr. Land i Brejninggaards hovedgårdsmark så der var lang vej til nuværende tilstand. Kirken kan vi nikke genkendende til, den ligner sig selv med den undtagelse, at der indtil 1816 var bygget et gravkapel ud på sydsiden af koret. Brejninggaard kan vi nok også kende, i hvert fald øst- og nordfløjen. Øst for voldgraven lå den store trelængede avlsgård med den store ladebygning fra 1580-ne, hvor nu efterskolens forskellige bygninger breder sig. Omkring Brejninggaard lå det lille stykke bøgeskov, vi stadig finder, som sammen med Krattet - Randeris krat kaldet - udgjorde den væsentligste træbestand i sognet, og Krattet var da så ringe, at man i 1791 konstaterede, at man hverken fik brænde, tømmer eller gærdestaver derfra. Det lød unægtelig lidt anderledes i en annonce i avisen i forbindelse med salget af Brejninggaard i 1769, for her tales der om det gode gavntømmer, der er i skoven ved hovedgården, og om Krattet siges det, at med tiden kan der opelskes en prægtig egeskov derude. Den tid er vist ikke kommet endnu.
I 1789 indberettede amtmand Hansen sammen med landets øvrige amtmænd, hvorledes landbygningerne så ud i de forskellige amter. For Ringkøbing amt mangler Bølling herred, hvor Brejning dengang hørte til, men med fra Hover sogn i Hind herred findes et par beskrivelser af gårde, som stemmer godt overens med det, vi kan læse i Brejninggaards skifteprotokoller fra den tid og ligeledes i tingbøgerne. De små ejendomme bestod af én længe indeholdende både stuehus og stald og som oftest bygget vinkelret ind til laden. I de lidt større gårde var der tre eller fire længer, og her lå stuehuset ofte for sig selv, mens de øvrige længer var sammenbyggede. Da Randerisgård brændte i 1766, gik det kun ud over stuehuset, der lå for sig selv, mens resten af gården slap, fordi vinden bar fra. Først i 1800-årene blev det skik at bygge alle længerne sammen, sådan som vi for få år siden stadig kunne se det i Store Højmose og indtil omkring 1973 i Lille Sandbæk, hvor der da stadig var indkørselsport og fire sammen- byggede længer om en gårdsplads.
Bygningernes skelet bestod af bindingsværk sat direkte på syldstenene uden en fodrem eller sat på en fodrem, der så ofte stod direkte på undergrundens sand. Havde man mulighed for at skaffe det mere bestandige egetræ, var de nederste stolper heraf, men som regel måtte man klare sig med gran eller fyr. Laden ragede lidt op over de øvrige bygninger og var i ældre tid ofte en sulebygning, hvor sulerne, der bar den vandretliggende loftsbjælke - åsen -, hvorfra taglægterne gik ned til væggenes rem, blev sat på en stor flad sten i ladegulvet, så de ikke så let rådnede. Sådan en sten, der stammer fra laden i Sønder Randbæk, kan ses på Egnsmuseet. I skifterne fra disse år er der nævnt sulebyggede lader i Lille Røjkum, Sønder Randbæk og i Brejninggaards vandmølle, men der kan jo sagtens have været mange flere. Imellem bindingsværket var der indsat et fletværk af grene med lerklining, som først omkring 1800 blev udskiftet enten med brændte sten eller soltørrede. I mangel af tømmer kunne man klare sig med et jordhus til forråd, sådanne er nævnt ved Husted og Feldbæk.
Det er jo ikke muligt at fortælle her om hver enkelt gårds størrelse, men som eksempel på en lille ejendom kan bruges gården Toft, hvor stuehuset var o.10 meter langt og bygget sammen med den 5 meter lange stald og vinkelret ind på den 16 meter lange lade. Bygningernes bredde var 5-6 meter.
Blandt sognets store gårde var Bækgård, hvis stuehus var 19 meter langt og bygget ind til stalden og laden på 17 meter. Hertil kom en fritliggende lade på 22 meter mod syd og et vesterhus på 18 meter. Nr. Søndergård bestod ligeledes af fire længer, der alle var fritliggende og i snit 12-13 meter lange.
Stuehusenes indretning var meget ens. Der var et bryggers, hvor igennem indgangen var dels til beboelsen, dels til stalden, en enkelt gang er der nævnt en forstue som indgang. I bryggerset fandtes den store bageovn og gruekedlen, samt alle redskaberne til bagning og ølbrygning. Her var ligeledes brændevinshat, -piber og kar, indtil det blev forbudt at brænde brændevin selv i 1769, et forbud det selvfølgelig tog en del år at efterkomme. Ved siden af bryggerset var køkkenet med den store åbne skorsten med kedelkrog og ildklemme samt indfyringshul både til gruekedlen i bryggerset og bilæggerovnen i den tilstødende dagligstue. I dagligstuen var der fast bænk under vinduerne med bord foran og en skammel ind mod stuen. To-tre alkover indbygget på modsatte væg, undertiden et fritstående sengested med omhæng og kappe, en standkiste eller to med konens og mandens tøj, skabe blev først almindelige hen mod 1800, et måske to hængeskabe med gårdens papirer, en salmebog og småting, ind imellem et spejl på væggen og måske også en pyramide med et par kopper eller studsglas. Under loftet en hylde med sorte sætter med mælk sat til syrning. Der kunne også findes få træstole, som regel med sivsæde, enkelte gange en ”klokkeviser”. Endelig var der den såkaldte kælder, som ikke var en kælder, nærmest et opbevaringsrum eller spisekammer, hvor der blev opbevaret øltønder, kar, smørkærne og andre køkkenting, spinderok med tilbehør, mangelfjæl og mangelstok, messing eller jernstrygejern, eventuelt også en seng, hvis der var mange beboere i huset. Belysningen bestod af en eller to messinglysestager, en tranlampe af jern undertiden som dobbelt lampe i en stang fra loftet eller lysestager af ler. Opvarmningen af dagligstuen skete gennem bilæggerovnen, som kunne være en jernbilæggerovn eller en potteovn, som var helt igennem af lerpotter og brændte sten. Fra bryggerset gik der som regel en stige op på på loftet, hvor der blev gemt det, man ikke lige skulle bruge, kornsække, en vugge, en garnvinde og som på Viftrupgård i 1766 en ten til at spinde reb med, antagelig hår reb lavet af hestehalehår, som brugtes til tøjr. I de mindre ejendomme var der ikke flere rum i beboelsen, heller ikke i de ejendomme, hvor der er bevaret skifter fra 1730-ne (Ravnsbjerg, Mose), men i større ejendomme var der som regel flere kamre eller endnu en stue bag den første med alkove, fritstående sengested og kister. I Væggerskilde var der i 1776 hele fire kamre bag dagligstuen, men det hører absolut til sjældenhederne.
Befolkningen.
Som nævnt i oversigten blev Danmarks befolkning optalt to gange i 1700-tallet, i 1769 og igen i 1787. Der er desværre for eftertiden et minus ved begge disse folketællinger, hvad vort sogn angår. Folketællingen i 1769 er gennemgående kun bevaret med hensyn til antal personer fra langt de fleste sogne i Danmark og altså også for Brejning. Da antal mænd og kvinder for hvert sogn var gjort op, blev listerne kasseret. Her i sognet boede der 324 personer, 181 kvinder og 143 mænd i alle aldersgrupper. Sammen-sætningen var som følger: Rangspersoner: 1 mand (forpagteren på Brejninggaard). Gejstligheden, bl.a. lærere: 2 mænd. Bønder, møllere m.v. 62 mænd, 83 kvinder samt deres børn: 42 drenge og 52 piger. Håndværkere med svende, læredrenge, koner og børn: 17 mænd, 16 kvinder. Tjenestefolk og daglejere: 18 mænd og 30 kvinder. Vanføre m.v.: 1 mand.
Hvad folketællingen 1787 angår, så er de talte personers navne, alder, stand og håndtering stadig gemt, men netop for Brejning sogn er der det store minus, at den, der forestod optælligen, som antagelig var sognedegnen, var forfærdelig sløset, så man får det indtryk, at den blev lavet efter en meget svag hukommelse og ikke ved at gå fra hus til hus. Det kan måske forklares ved, at langt de fleste folketællinger gennem årerne er optaget 1. februar, som kan være en ubehagelig dag at trave rundt i, og her i sognet er det i hvert fald sådan, at antal beboere er talt til 179, mange personer, ikke mindst børn, er helt udeladt, og de optaltes navne, især konernes, hvor optælleren har været særlig glad for navnene ”An” og ”Maren”, er ofte forkerte, ligesom aldersangivelserne er hen i vejret. Ifølge folketælling 1801 bor der 359 personer i sognet, det passer jo godt med de 324 i 1769.
Alle sognets beboere boede på fæsteejendomme, der alle hørte under Brejninggaard. Gårdene var inddelt i størrelse efter deres hartkorn, et mål for hver enkelt fæsters ydeevne til godset sat i forhold til hver enkelt ejendoms jordtilliggende. Ejendommene var nu inddelt i følgende kategorier:
Halve gårde:
Nørre og Sønder Søndergård, Bilring, 2 Langergårde (Langagergårde), Store Røjkum, 2 Ravns-bjerggårde, Højmose, 3 Randbækgårde og Store Sandbæk.
I 1771 var der til hver af disse ejendomme i snit dyrket 11 tdr. land (5-15), og der kunne bjerges 22 læs hø (11-30), mens tallene i 1791 var 23 tdr. land (15-34) og 11 læs hø (5-18). Da vægten af et læs hø ikke er angivet, må det antages, at hølæssene var noget mindre i 1771 end i 1791, for høet var sammen med lyng det væsentligste vinterfoder til dyrene. Og så er der i øvrigt den lille tilføjelse til indberetningen i 1791, at under ”Jorddrottens anmærkninger” på side tre står: ”Det synes at høets, som og creaturernes angivelser for en stor del er unøjagtig”. Fæstebønderne har givetvis anet, at der var et frasalg af bøndergods til selveje, så hvorfor gøre det alt for rosenrødt, det kunne presse ejendomsprisen op.
Fjerdedels gårde:
2 Præstegårde, 2 Pilgårde, Lille Kildsig med Store Rudmose, Store Kildsig, Bækgård, Bjørnkær, Husted, 3 Vesterbækgårde, Lille Røjkum, Moesgård, Feldbæk, Store Snogdal, 1 Randbækgård, Lille Sandbæk, Viftrup, Væggerskilde og 3 Opsundgårde.
I 1771 var der til hver af disse ejendomme i snit dyrket 7 tdr. land (5-10), og der kunne bjerges 15 læs hø (6-28), mens tallene i 1791 var 15 tdr. land (9-30) og 8 læs hø (0-16).
Bolssteder:
Dumpen, Lille Rudmose, Blæsbjerg, Kongensbjerg, Odderbæk, Toft, Bjerg og Randeris.
I 1771 var der til hver af disse ejendomme i snit dyrket 3 tdr. land (2-6), og der kunne bjerges 5 læs hø (3-7), mens tallene i 1791 var 8 tdr. land og 3 læs hø (0-4).
Ejendomme, der var fri for hoveri mod betaling:
Kirkehuset, Kirkestedet, Gåsdal, 2 Tudskjærgårde, Mose, Kassentoft, Kildsigmose, Vanting, Øde Røjkum, Mosen (Kærgård), Lille Snogdal, Magersped og Koldinghus.
I 1771 var der til hver af disse ejendomme i snit dyrket 4 tdr. land (1-9), og der kunne bjerges 5 læs hø (1-20), mens tallene i 1791 var 9 tdr. land (3-19) og 5 læs hø (1-23).
Som det ses, var der i hele sognet blot 60 beboelser, hvis vi regner med, at der også boede folk i Store Rudmose, hvis jorder fra gammel tid blev dyrket af fæsteren i Lille Kildsig. Det er dog ikke hele sandheden, idet der dels var opført småhuse ved nogle af fæstegårdene til beboere i sognet, der ikke havde en fæstegård, dels var der i sognets yderpunkter mod vest (Landerhuse) og mod øst (Torhuse) i den sidste halvdel af 1700-årene i heden blevet bygget småhuse til fæstere, der var fra sat fra deres ejendomme p. g. af mislighold eller ikke havde mulighed for andre opholdssteder. Her dyrkede de en smule af heden op og arbejdede ellers som daglejere hos fæstebønderne eller på hovedgården.
Man hører ofte, at fæstebønderne var næsten retsløse i forhold til godsejeren, men det passer ikke, for det lovmæssige grundlag for fæstere og godsejere findes beskrevet i C V`s Danske Lov fra 1683. Heri står, hvilket også altid nævnes i fæstebrevene, at bonden skal holde sin gård med tilliggende i god stand, svare landgilde og afgifter til lovlig tid, han må ikke bortleje noget af sin fæste-ejendom, og han skal være sin godsejer eller hans befuldmægtige hørig og lydig, og det er kun i tilfælde af brud på disse regler, at godsejeren kan sætte ham fra gården. Den eneste undtagelse her fra var, hvis godsejeren ikke selv havde noget at bo i, så kunne han sige bonden op til Sct. Hans med
udflytning til næste 1. maj.
Desværre er der ikke bevaret fæsteprotokoller fra Brejninggaard kun enkelte løse fæstebreve, som ret tilfældigt findes i mellem forskellige dokumenter i Rigsarkivet i Viborg, og så et enkelt fæstebrev fra den ene Langergård, som dukkede op på Bilring for tredive år siden sammen med en mængde gamle dokumenter fra gården i Langagergårde, dokumenter, som Mads Næsgård på Bilring havde haft med fra sin fødegård i Røjkum. Ind imellem er der henvisning og årstal til fæstetidspunkter i Bølling-Nr. Horne Herreds tingbøger i forbindelse med, at der er blevet optaget et tingsvidne vedrørende en gård, som oftest efter brand i gården. Det havde ellers været interessant at erfare, hvorfor Brejning sogns fæstebønder i stort tal skiftede deres fæstegårde ud med andre i sognet, for der var gennemgående en stor udskiftning, så det er kun på de to gårde Store og Lille Sandbæk, at den ene generation har fulgt den anden i mange år, i Store Sandbæk fra 1745 til nu, i Lille Sandbæk fra 1660 og til for få år siden.
Gårdene gik ikke ubetinget i fæste fra den ene generation til den næste, selv om det, som ovennævnte viser, kunne ske. I en indberetning til Staten (Kongen) i 1768 skrev godsejer Juel, at arvefæste ikke blev brugt her i sognet, hvilket, han syntes, var udmærket, ”for gode forældre kunne jo avle slette børn”, som det ikke var rar at hænge på. Men selvfølgelig valgte man mange gange en ny fæster fra familien, søn eller svigersøn, for at få de gamle forsørget bedst muligt. Forældrene har måske også skubbet lidt til. Da Sidsel Nielsdatter på Toft var blevet enke i 1761, magtede hun ikke at fortsætte fæstet af ejendommen, da gælden var ret stor, men hun så hellere, at en af hendes to u-gifte døtre fik en karl til sig, så han kunne få stedet i fæste, og hun kunne komme på aftægt. Men der var ingen unge karle, der bed på. Men for at hjælpe Sidsel Toft til enten at blive som aftægtskone hos den nye fæster eller måske finde ophold andet sted, lovede godsejer Juel hende dels, at hun måtte tage sin seng (sengetøjet) og kiste med sig samt sin mands klæder og et får, dels at hun skulle få en tønde rug årligt fra godset, så længe hun levede, da hun frasagde sig fæstet i 1762.
Sad en ung eller yngre enke tilbage på fæstegården, var det nærmest en selvfølge, at hun giftede sig med den nye fæster, fæstegården og hoveriet gik forud for kærligheden, og det såkaldte sørgeår var i bondestanden meget ofte begrænset til ganske få måneder. Hverken enkemand eller enke kunne klare sig uden medhjælp i dagligdagen, så ikke sjældent var den nye kone med til at hjælpe ved begravelsen af forgængeren i ægtesengen, og den kommende ægtemand var medunderskriver som enkens formynder af skiftebrevet efter sin forgænger. Villads Jensens enke i Nr. Søndergård, Maren Poulsdatter, som først fødte deres sidste barn noget efter hans død, sagde ifølge skiftet efter ham i 1763, at når hun var kommet sig efter sin barsel, skulle hun nok klare sit mellemværende med herskabet på Brejninggård, inden hun igen giftede sig. Jens Poulsens enke, Maren Lauridsdatter i Moesgård fortalte ved skiftet efter hendes mand i 1763, at hun og hendes mand var kommet til gården i Eenholms tid, da den stod øde og havde gennem 11 år ”lagt mangen en træt arm og mødig sved i” at få Moesgård i god stand, så hun bad herskabet om en karl til hjælp og til trøst for hende og hendes små uopfødte børn i deres store sorg. Samme år fik hun Hans Andersen, som var født på Viftrupgård, til hjælp, og det endte hurtigt med ægteskab. Søren Laursens enke, Mette Nielsdatter, i Husted håbede, at herskabet ville tillade, at hun måtte fortsætte mandens fæste, da han var død i 1787, hvilket hun i øvrigt havde tilladelse til efter loven, for at se, om ikke en duelig karl ville indtage til hende, hvilket også lykkedes. I degneboligen var det værre, her var tre degne i rad gift med den samme kone, så slap man for at forsørge enken.
Hvis man ikke havde nære pårørende, kunne den sidste del af livet blive svært nok. Den gamle blinde Janus Henriksen i Kildsighus mistede sin kone i 1772, og det var hende, der havde holdt sammen på hjemmet bl.a. med en meget lille opsparet formue og spinden for folk. Hans eneste søn var også død, tilbage var der en svigerdatter i Magersped og en bortløben sønnesøn, og svigerdatteren betakkede sig for bøvlet med den gamle. Han havde slægtninge nordpå, sognet nævnes desværre ikke, men de følte heller ingen trang til hjælp, så på kirkestævne i Brejning kirke blev han tilbudt til den, der ville modtage og pleje ham i hans sidste år mod at arve, hvad han efterlod sig. Godsejer Juel var meget behjælpelig, han vidste jo godt, at ellers hang godset på ham, og det lykkedes til slut at få fæstebonden Mikkel Christensen i Randbæk til at modtage ham på den betingelse, at hvis konen, der begribeligvis skulle passe ham, døde, så måtte han andet steds hen. Mikkel Christensen skelede antageligt til de ikke så ringe værdier, den gamle medbragte, og som man havde regnet ud, kunne modsvare to års pasning. Hvad der så skulle ske, hvis han levede så længe, siges der ikke, og da sognets præst i disse år kun nødtørftigt førte kirkebogen, er der ingen der ved, hvor længe den gamle holdt. For Mikkel Christensen var det som at købe en lodseddel. Jo kortere ophold jo større gevinst, men derfor kan den gamle selvfølgelig godt haft en god sidste tid.
Godsejeren på Brejninggård ejede ikke alene jorden, men også husene og alt det, der var nagelfast i dem. I stuehuset var det gruekedel, indbyggede alkover og faste bænke. Så skulle der være en hest pr. tønde hartkorn med det nødvendige seletøj og en hakkelseskiste med kniv i stalden til hestenes foder, en eller to fuldt udstyrede vogne, en plov, en harve, som regel af træ med jerntænder eller halvt træ- halvt jerntænder, river, leer eller segle med hartøjet til at skærpe dem og plejle. Under tiden, men sjældent, ejede godset også stedets køer. Da fæsteprotokollerne ikke eksisterer, ved vi ikke, hvorledes fæstegårdene blev synet forud for en ny fæsters overtagelse, men til gengæld fandt der altid et meget omhyggeligt syn over fæstegården og det, som godset ejede i forbindelse med skifterne efter dødsfald, eller når en fæster havde forbrudt sit fæste, hvilket kom for herredstinget og derfor findes i tingprotokollerne. Godsejeren var selv skifteforvalter, men sendte som oftest sin foged, og der blev ikke givet ved dørene, når stedets brøstfældighed eller hestenes værdi skulle gøres op. Man kan vel sige, at godsejeren ikke havde noget ønske om, at det enkelte dødsbo skulle behæftes med alt for megen arv, blot man fik forsørget de umyndige børn og eventuelle aftægtsfolk, så godset ikke hængte på dem, og man så fik en ny stedfortræder ind for den afdøde eller afsatte, så var det fint set med ejerens øjne, så i de fleste skifter er der på den tid ingen eller kun meget små arveandele og som regel et underskud, som enke eller enkemand selvfølgelig lovede at betale med tiden, blot de kunne blive i gården. Enkelte fæstere opgav og frasagde sig fæstet, andre blev afsat.
Som det fremgår af forskellige sager i herredstinget, havde hver fæster dels et fæstebrev skrevet på stemplet papir, dels en kvitteringsbog, ligeledes indrettet med stemplet papir, hvori indførtes landgildebetalinger og skattebetalinger til godset med behørig kvittering for hver betaling. På egnsmuseet har vi kopi af nogle sider i den kvitteringsbog, som havde tilhørt møller Niels Knudsen på Brejninggaards vandmølle med landgilde- og skatteindbetalinger fra 1774 til 1799, samt en enkelt landgildebetaling fra forgæn-geren Hejle Johansen Lindegaard i 1761.
Et af de løse fæstebreve blev fundet i Bølling Herred B.80C-13 blandt Forskellige overdragelses-dokumenter 1741-1816, udstedt på stemplet papir nr.20 til 24 skilling og lyder som følger:
Jeg Christian Frederik Juel til Brejninggaard gør vitterligt, at jeg steder og fæster til Jens Jensen, som i dag har overleveret pas fra sin hosbond (Søgård Gods), det sted i Opsund, som Christen Christensen godvilligen for hannem opladt haver, med sin fulde besætning inden og uden døre, som er ansat i Nye Landmålings Matrikel for hartkorn 2 tdr. 2 skpr. 3 fjr. 2½ album.
Hvilket sted han i fæste beholder så længe han til bestemte tider svarer alle kongelige ordinære og ekstraordinære skatter og påbud, som nu er eller herefter påbydes vorder. Item til hvert års Martini landgilde 4 mark og spindpenge 8 skil. Så forretter han en fjerde part hoveri her til gården.
Stedet tiltræder han straks med alt sit rette tilliggende af ager og eng, forte og fællig, tørveskær og lyngslet samt fædrift og holder stedet og marken i forsvarlig drift og husene ligeledes på bygning, intet af dets tilliggende forvilder, forvender eller til upligt bruge eller bruge lade, alt under dette sit fæstes forbrydelse.
Han retter sig efter hans Majestæts lov og forordninger, er mig og mine udsendte hørig og lydig.
Under min hånd og zignete, Brejninggaard d. 21. oktober 1768. Juel.
Ligelydende original har jeg modtaget og forpligter mig til at holde dens ord og maninger i alle måder efterrettelig.
Brejninggaard ut supra (som ovenfor). Jens Jensen.
Fremlagt og læst på Bølling Herreds Ting tingdagen den 28. april 1772 og følger akten.
Testerer som konstitueret herredsfoged F. Hviid. (se side 33).
Stavnsbånd og fripas.
I 1733 blev Stavnsbåndet som nævnt indført, så landets godsbesiddere fik hold på de unge karle, enten som gårdfæstere eller som soldater, og efterhånden betød det, at alle af mandkøn var bundet til fødestavnen fra det fyldte 4 år til det fyldte 36 år, så det var nærmest umuligt for en familie at flytte væk fra fødesognet, hvis man da ikke fik en mindelig ordning med godsejeren, som Christen Jespersen i Røjkum og Laurids Nielsen i Snogdal fik. En ung karl kunne få et fripas fra godset, hvilket blev tinglyst og kunne så rejse fra godset i nogle år, alt efter hvilken aftale man havde indgået, enten for at uddanne sig eller for at prøve at arbejde for andre. 18-6-1737 lod godsejer Eenholm som tidligere nævnt sin tjenestekarl Jens Pedersen efterlyse ved herredstinget. Han tjente på Brejninggaard, og i sommeren 1733 fik han fripas med tilladelse til at tjene uden-sogns i to år, men siden havde ingen set ham. Da Niels Lauridsen i Kildsig var død i 1744, sørgede formynderen for, at sønnen Laurids, der i øvrigt var noget handikappet, kom i lære hos en skrædder i Ånum i Skjern sogn, hvorfra han så efter læretidens ophør vendte tilbage til Brejning sogn. Det gjorde det nok også lidt lettere, at han var en af de karle med en legemlig skavank, som ikke var af værdi for godsejeren til at springe soldat eller bruge som fæstebonde.
Hans Christensen fra Mose havde åbenbart udlængsel, han var født o.1732, og broderen Thomas forklarede i 1763, at han allerede som 11-12 årig stak af hjemmefra for at prøve noget andet. Han vendte dog hjem til Brejninggaard gods igen, men fik så fripas i 1754 som lyder:
No.20 F.5.1754 24 skil.
Christian Siegfred Eenholm til Brejninggaard Kongl. Majtts. virkelig Commerseråd gør hermed vitterligt, at pasviserer Hans Christensen Brejninggaard gods tilhørende efter gjorte forestilling om hans attrå og lyst til sø væsenet og på ansøgning, han der ved måtte søge sit brød og tjene sit fædreland, bliver her med sat udi frihed at søge sin lykke og sit brød lovligen hvor hannem lyster, være sig inden eller uden lands enten i landet eller på vandet således som belejligheden bedst vil skikke sig, til hvilken ende han aldeles fra Brejninggaard gods afskediges her ved, efterdi bemeldte Hans Christensen dog ej er af den vækst, at han til landsoldat kan antages, ej heller af så føre lemmer, at han til bondearbejde synes tjenlig, må derfor efterdags være, blive og opholde sig hvor han selv vil uden Brejninggaards ejers til og påtale i alle måder. Recommanderer ham til alle forekommende på bedste måder, og forsikrer han hidindtil, som ærekær og skikkelig ung karl egner og anstår, har opført sig. Om hans saligheds sag anmodes velær-værdige Hr. Theodosius Blæhr sjæle sørger for Nø-re Omme og Breininge menigheder at ville behage at give ham det fornødne skudsmål påtegnet.
Brejninggaard den 4. februar 1754. Christen Siegfred Eenholm.
Han stod måske til søs, men 9.april 1761 fæstede Hans Christensen murermestersvend Kroghuset i Sdr. Lem af Niels Rindum, Sdr. Holmgård, med ret til at bruge sit hånd-værk i landet, hvor han lystede, dog mod at give sin husbond besked derom, og højst i tre år. Godsejer Juel mente, at han var rømt fra Brejninggaard som meget ung og derfor burde høre under godset, idet han ydermere i perioder om vinteren, når faderen og sønnerne ikke var på murerarbejde rundt om i Jylland havde opholdt sig i Mose flere måneder ad gangen ifølge broderen Thomas. Han fæstede senere gården Herborg Bæk, og godsejer Juel fik ikke held til at få ham tilbage under Brejninggaard, selv om han - ifølge skiftet efter hans far i januar 1763 - ville have ham som soldat under godset.
12-4-1763 efterlystes den fra Brejninggaard gods forsvundne Peder Jepsen Mose. Han var rejst for et år siden for at lære murermesterhåndværket hos sine brødre, Poul i Haderslev og Simon i Middelfart. Han havde ikke fået (passér)sedlen fornyet. Han blev efterlyst fra Brejning kirkes prædikestol tre søndage og ved herredstinget to tingdage og dømtes in absentia som rømningsmand.
15-4-1763 er der tinglyst endnu et fripas ved Bølling herredsting. Det lyder således:
No.20 F.5. Fireogtyve skilling No.13671
Jeg Christian Frederik Juel til Brejninggaard Deres Kongl. Majestæts bestalter oberst af Cavalleriet og født baron til baroniet Rysensteen gør vitterlig, at jeg herved afskediger fra mig og mit gods Christen Pedersen Toft barnefødt i Brejning sogn med fuldkommen tilladelse uden anke af mig, arvinger eller vedkommende ejere, at måtte flytte og fare, bo og bygge og sig nedsætte, hvor han lyster, og hvor han på en lovlig måde bedst kan erhverve sit brød. At alle civile og militære betjente lader ham fri og uhindret passere og reposere så vel til lands som til vands, hvilket jeg efter stand og vilkår imod enhver især at igendrive mig erbyder, særdeles imod de som mig med lige god rigtighed måtte forekomme, ombedende stedets sognepræst velærværdige og vellærde Hr. Mathias Bering her på at tegne hans skudsmål, hans saligheds sag angående, og hvorledes hans forhold her i menighederne har været, som ej påtvivles jo bliver ligeså fuldkommen god, som den jeg som hid til hans værende hosbonde i al sandfærdighed give kan, da han har opført sig på mit gods tro, ærlig, skikkelig og vel, hvorfor jeg hannem i særdeleshed høje og lav på bedste måder vil have recommanderet.
Til ydermere bekræftelse har jeg dette med egen hånd underskrevet og forseglet.
Brejning den 15. april 1763. C. F. Juel
Man kunne endelig sikre sine sønner fripas på forskellig måde. Da Peder Thomsen fæstede sin fars gård i Vesterbæk i 1785 (Bølling herreds tingbog 30-7-1793), blev det oplyst, at han havde været væk fra godset i en del år med et fripas fra godsejer Eenholm, og da han nu vendte hjem for at over-tage gården, som faderen ikke mere magtede, sikrede han sig, at den ældste søn i ægteskabet skulle være fri for stavn. Møller Niels Knudsen i Brejninggaards vandmølle sikrede sig, at hans sønner blev fri for stavn, mod at han holdt vandmøllen ved lige uden bekostning for godsejeren.
Kvinderne havde det væsentligt lettere, idet de ikke var bundet af noget stavnsbånd. De kunne frit rejse, hvorhen de ville, men skulle dog have et skudsmål med fra fødesognets præst, ført på stemplet papir, hvilket dels betød sikkerhed for ægthed dels gav et lille tilskud til Statskassen. Det er så heldigt, at der er bevaret en kopi af sådant et skudsmålsdokument på Egnsmuseet, som har tilhørt Kirsten Lauridsdatter, som var født i Dompen i 1745. Det er skrevet på stemplet papir nr.19 til 12 skilling, udstedt under kong C.7. i 1770 og først gang brugt 2-10 1770, da Kirsten Lauridsdatter forlod Vogelius i Velling Kirkeby, som hun havde tjent tro i fem år, og som giver hende et fint skudsmål, ligesom sognepræsten i Velling giver hende sit gode ditto.
Hun har derefter opholdt sig i Brejning sogn til 13-4-1771, hvor sognepræsten forsyner dokumentet med følgende påskrift:
”Merbemeldte Kiersten Lauridsdatter har her ført et kristeligt levned, sidste gang brugt sakramentet 10. april i år, kan ubehindret andet steds admitteres.
Testor Matth. Bering, Nør Omme Præstegaard d. 13. april 1771.
Den næste påskrivning er fra sognepræsten i Ravsted, Sønderjylland fra 25. juli 1776, hvorefter hun vendte hjem til Brejning sogn og om efteråret samme år giftede sig med mølleren og enkemanden Niels Knudsen i Brejninggaards vandmølle.
Om forholdene for de unge karle og piger, der blev i sognet og fik tjenesteplads på én af gårdene, giver en notits i skiftet efter Anne Marie Pedersdatter og Laurids Pedersen i Bæk, der begge døde med fire ugers mellemrum først og sidst i maj 1764 lidt oplysning. Her står om folkelønnen, som var forfalden til Mikkelsdag (29-9), at pigen Sidsel Christensdatter, som har forrettet ”møtjeneste” i 6 år à 4 Rdl 4 mark, uden at have fået noget udbetalt, skal have 28 Rdl, og drengen Jens Christensen, nu 20 år, som har været på stedet i 6 år uden løn, de 3 år som hyrde for klæde og føde, de 3 år som arbejdskarl uden løn, for strengt arbejde à 5 Rdl 2 mark, skal have 16 Rdl.
Christian Siegfred Eenholm
ejer af Brejninggaard 1726-1754.
Da C. S. Eenholm overtog Brejninggaard i 1726 ville han prøve at lade fæstebønderne betale for at slippe for den største part af hoveriet, og så ville han selv ansætte folk til at passe hovedgårdsmarkerne. Det viste sig at være en dårlig ide, som en senere efterfølger oberst Juel skrev, idet godset så blev drevet af godsejeren selv med hjælp fra de fjernere boende fæstebønder, men herved blev fæstebønderne rige og godsejeren fattig, så Eenholm var nød til at sælge Brejninggard for ikke at gå fallit. Der er bevaret afskrift af enkelte fæstebreve fra den til i Bølling herreds tingbøger f.eks. i forbindelse med frasætning af en fæstegård eller ildebrand, f.eks. 27-11-1753 hvor Ib Michelsen i Blæsbjerg havde haft ildebrand. Her bliver hans fæstebrev næsten fuldstændig citeret:
Fæstebrev af 20-1-1742 til Ib Michelsen Blæsbjerg, som Christian Christensen Skrædder forhen har haft i fæste, Hk 1-4-3-2 samt 1 album af Bjørnkær = 1-5-0-0, landgilde: 2 Slette Daler samt hoveri af et løbebol.
”Og som jeg for nærværende tid har forundt samtlige Brejning sognemænd frihed for dagligt hoveri, af fri vilje til at forandre igen, så skal Ib Michelsen nyde friheden for dagligt hoveri af et løbebol, så længe de fleste af Brejning sogns bønder nyder det, men i stedet er landgilden så 6 Slette Daler samt 6 dages arbejde på Brejninggaard i hø og korn indførsel, forrettet efter tilsigelse, samt arbejde ved øde steder som de andre. Når denne frihed ophæves af mig (Éenholm) eller efterfølger, gælder fæstebrevet, som oven står”.
28-8-1753 var Laust Andersen, Langergårde i herredstinget, fordi hans gård var brændt. Her oplyses det, at han fik fæste på gården i 1741 efter sin far, og han skulle ligeledes være fri for det daglige hoveri til Brejninggard og ligeledes kun hjælpe få dage i høst og ved høbjergning samt ved nogle pløjedage og et par rejser. Landgilden var sat til 6 Rdl 3 mark af gården, som var ½ gård. Og ellers var betingelserne som nævnt ovenfor. Da nabogården af nøjagtig samme størrelse blev bortfæstet til Mads Greger-sen i 1779, var man tilbage i det sædvanlige hoveri, så landgilden var nedsat til 1 Rdl 2 mark 8 skil., mens hoveriet til Brejninggaard nu var ½ gårds fulde hoveri med rejser, ægter og arbejde til godset som sognets øvrige bønder.
Var Eenholm en fremskridtsmand, hvad hoveriet angik, så var der ikke meget nyt at hente hos ham, hvis en af hans fæstere ikke havde passet sin gård ordentligt og betalt sine afgifter, hvad både Brejninggaards skifteprotokol og Bølling herreds tingbøger vidner om. I 1735 var fæsteren, Peder Simonsen, i Ravnsbjerg død og havde efterladt sig en enke og to små sønner samt en særdeles misligholdt gård. Efter at der var holdt offentligt skifte, som desværre ikke er med i skifteprotokollen, lod godsejer Eenholm enken indstævne for Bølling herredsting for afdødes restancer til godset, gårdens brøstfældighed og manglende besætning, idet noget tydede på, at enken efter mandens død og før skiftet havde fjernet bohave og besætning fra gården. Drengenes farbroder, Jørgen Simonsen, i Nr. Søndergård var formynder for dem, hun havde Niels Rasmussen i Bjerg med som lavværge, på godsejerens side var der dels hans ridefoged Christen Thomsen, dels to vurderingsmænd nemlig Knud Andersen fra den anden Ravnsbjerggård og Knud Pedersen i Feldbæk. Dommen blev, at enken blev frasat gården, altså fik hun ikke mulighed for at gifte sig med den nye fæster, og inden 15 dage skulle hun betale sin gæld til godset.
14-3-1752 mødte degnen i Brejning, Henrik Sørensen Gredsted, for sin herre, godsejer Eenholm, for Bølling herredsting og indstævnede fæstebonden Niels Jensen Thomsen i Lille Kildsig og Store Rudmose for herredstinget p. g. af restancer til godset, bl.a. manglende skattebetaling, dårlig opførsel overfor godsejeren og for at lade fæsteejendom-mene forfalde. Jens Christensen i Kassentoft og Jens Mortensen i Præstegård var vidner og kunne meddele herredstinget, at gården var noget forfalden, Store Rudmose dels nedfalden og bæsterne (hestene) mådelige, men jorden var dyrket så godt som muligt. Det nedfaldne hus ved Store Rudmose var bortført, men af hvem vidste man ikke. Der stod stadig 3 fag tilbage. Besætningen var på 2 bæster, 3 køer og 3 får, men der var hverken æde- eller sædekorn i behold. Høvederne var døde af fæsygen for tre-fire år siden, blev det oplyst. Godsejeren meddelte, at Niels Jensen Thomsen lod husene på Lille Kildsig forfalde, afbrød låsene, ødelagde døre og vinduer, solgte ud af bohavet, havde undladt at betale kongelige skatter tilbage til 1747 og landgilde fra 1745 og havde kun p. g. af indtægt ved feldbereder håndværket kunnet give løfte om senere betaling. Godsejeren havde måttet betale hans tjenestekarls løn, og tjenestekarlen var ydermere samtidig soldat. Gælden til godsejeren var på 157 Rdl, boets samlede værdi var 40 Rdl, så godsejeren indstillede ham til fæstets fortabelse, og herredstingets dom, der burde betyde tvangsarbejde i nærmeste fæstning.
Niels Lauridsens fæstebrev fra 14-1-1745 blev fremlagt, ligesom hans kvitteringsbog fra godset, som var indrettet med stemplet papir, og hvor i alle indbetalinger til godset blev indført. Han skulle betale 8 Slette daler i landgilde og frihedspenge til hvert års Martini (11-11), og var så ligesom de øvrige fæstere fri for det daglige hoveri, alene undtaget den daglige gavn, der skulle udføres af ¼ gård. Godsejeren oplyste, at det havde været umuligt at få Niels Jensen Thomsen til at indløse fæstebrev og kvitterings-bog ! Fæsteren bad om Eenholms mildhed, og dommen lød på fæstets fortabelse samt betaling af gælden inden 15 dage efter dommen. Så han slap for tvangsarbejde, men hvordan han skaffede pengene, er der ingen forlydender om. Familien måtte flytte ind i de tre tiloversblevne fag i Store Rudmose, Rudmosehus kaldet.
I 1730 kom der en større sag for herredstinget vedrørende en ung karl, Jens Jacobsen, Jacob Nielsens søn fra Årup i Hanning, som var fæstegård under Brejninggaard. Det startede med, at herredsfoged og byfoged i Ringkøbing Jacob Pedersen Schandorf lod efterlyse sin karl ved herredstinget 12-4-1730, ovennævnte Jens Jacobsen, som uden påviselige årsager var rømt fra hans hus i Påsken. Det blev oplyst, at forpagter Mogens Thim på Brejninggaard havde haft ham i huset og havde sendt ham videre til Ribe, hvor godsejer Eenholm opholdt sig, så i første omgang lod byfogden sagen falde, men tog den ret hurtigt op igen og lod Jens Jacobsen efterlyse fra Brejning kirkes prædike-stol. Jens Jacobsen havde fået fripas af Eenholm 2½ år tidligere, men nu ville Eenholm have ham tilbage til godset og truede med at lade ham springe soldat, hvis han ikke kom godvilligt, selv om byfogden havde hans pas fra Brejninggaard. Byfogden ville have ham tilbage og lovede endda at gå soldat for ham, hvis Eenholm tog ham. Han var også så glad for ham, at han ville fæste Dalagergård i Borris til ham på gode betingelser. Der havde flere gange været sendt karle fra Brejninggaard for at hente ham, så han havde sagt til byfogedens kone, at han ikke turde sove i sin egen seng om natten, hvis han skulle blive bortført. Byfogeden mente, at han var for fattig til at søge proces mod Eenholm, så parterne blev forligt 31-5-1730, og Jens Jacobsen måtte vende tilbage til Brejninggaard, hvor han blev fæstebonde. Når Eenholm kunne tvinge en ung karl tilbage til stavnen, før Stavnsbåndet blev indført i 1733, skyldes det indførelsen af den nationale milits i 1701, hvor Brejninggaard blev delt i 7 lægd, som hver stillede en ung karl som soldat, og disse karle blev udpeget af godsejeren, som altså kunne skalte og valte efter forgodtbefindende.
Det skete selvfølgelig også, at unge karle eller fæstere pludselig forsvandt fra sognet. 18-6-1737 lod Eenholm efterlyse et par personer ved herredstinget efter forud tre gange uden held at have ladet dem efterlyse fra Brejning kirkes prædikestol. Det drejede sig om en ungkarl, Jens Pedersen, der tjente på Brejninggaard samt fæsteren på Bilring, Anders Jensen Munkbroe. Den første var rejst væk i sommeren 1733 med tilladelse til at tjene udensogns, men siden så man ham ikke mere, den sidste flyttede fra Bilring Påskedag 1737 under foregivende af at ville besøge sine venner, men ham så man heller ikke mere, og intet tyder på at efterlysningerne gav positivt resultat.
I det hele taget kunne der bringes diverse sager for herredstinget, når man tilsyneladende ikke kunne finde en løsning på anden måde, og meget tyder på, at når sagen først blev forelagt andre med en anden synsvinkel, så blev der fundet en løsning, og oftest en mindelig løsning. Det interessante for eftertiden er, at der meget ofte blev ført endog mange lokale vidner, så man får på mange måder et godt indblik i sognets befolkning i denne periode. 20-8-1737 stævnede Eenholm Morten Jensen i Vesterbæk og Anders Nielsen i Opsund for manglende drift af deres gårde, og Anders Nielsen havde desuden ulovligt solgt hø til Mikkel Andersen i sognet. Vi får her gode oplysninger fra jordebo-gen om bl.a. fæstebrevene, som kan findes under de nævnte gårde.
Hans Nikolai Hoff
ejer af Brejninggaard 1754-1760.
Da ritmester Hoff overtog Brejninggaard kom hoveriet tilbage til fordum brug igen, hvilket fremgår af et citeret fæstebrev i Bølling herreds ting i 4-2-1766, hvor Jens Nielsen Pilgaard 11-1-1759 fæster den ¼ gård i Vesterbæk, som Christen Jacobsen beboede af Hk 2 tønder. Han skal forrette alt hoveriet til Brejninggaard, som de øvrige fæste-bønder og årligt give 1 Rdl i landgilde til Martini.
18-7-1758 lod Hoff fæstebonden Laurs Nielsen i Store Snogdal stævne til Bølling herredsting gennem sin ladefoged, Jens Madsen. Indkaldte vidner var dels hans nærmeste naboer, Niels Rasmussen og datter Maren i Feldbæk og tjenestekarlen dér Knus Poulsen samt Hans Christensen i Lille Snogdal, dels nogle lidt fjernere, Laurids Andersen i Langergård, Villads Jensen i Nr. Søndergård, Christen Jespersen i Røjkum og Jens Jacobsen i Kildsig. Årsagen var, at Laurs Snogdals stude og får var blevet drevet af to umyndige hyrder gennem den fredede eng, Høllet kaldet, som blev afgræsset og optrådt. Laurs Snogdal beklagede det skete og ville erstatte tabet. Naboen Hans Christen-sen i Lille Snogdal sagde, at hans får én gang havde været i engen, men han havde straffet sin hyrde derfor. Det var Laurs Snogdals egne børn, der var hyrder. Man indgik et forlig, Laurs Snogdal undskyldte og måtte betale 4 mark til Brejning sogns fattigkasse samt sagens omkostninger, og skete det igen, skulle sagen tages op.
Et par år herefter var det Laurs Snogdals tur til at stævne en mand for herredstinget. 28-8-1760 indstævnede han Brejninggaards foged, Chr. Lyngby, for retten for den store overlast han havde lidt ved at Lyngby forrige lørdag med ”slag, pryglen og pust” havde banket ham uden føje på Jens Højmoses mark. Jens Mortensen i Højmose og hans kone, Maren Jensdatter, samt Niels Skytte på Brejninggaard var indkaldt som vidner. Lyngby var ude på marken for at ”tælge korn” på herskabets vegne, altså få et overblik over tiendekornet, da Laurs Snogdal skældte ham ud og holdt fast i ham, hvorpå Lyngby gav ham et par rap med ridepisken. Lyngby må nok have fået kolde føder, for han tilbød dommeren at betale et beløb til Brejning sogns fattigkasse efter dommerens skøn og 1 Rdl til Laurs Snogdal til udgifter ved retssagen, men Laurs Snogdal ville have 4 Rdl, og det fik han, hvorefter sagen faldt, for, som Lyngby sagde, han ville helst ikke have, at herskabets gode rygte tog skade !
Christian Frederik Juel
ejer af Brejninggaard 1760-1771.
Hans Nicolai Hoff flyttede til Silkeborggård, som han byggede, og blev efterfulgt af baron, oberst Christian Frederik Juel, som stammede fra Rysensteen, som han overtog i 1771. Hans efterfølger amtmand Peter von Albertin var meget lidt gode venner med ham og benævnte ham en enkelt gang som ”sædvanligvis fremfusende”, så det er måske naturligt, at han hurtigt kom på kant med fæstebønderne.
21-4-1761 indstævnede han således fæsteren Christen Pedersen i Sønder Søndergård for Bølling herredsting vedrørende opsætsighed om pløjning af et stykke jord. Juel raslede med sablen og lovede fæstets fortabelse og arbejde i jern. Der var ligeledes indkaldt et par stævningsmænd og vidner, Laurids Poulsen Skrædder og Søren Hansen, begge af Kirkebyen. De forklarede, at Christen Pedersen var en halvgårdsmand, der gjorde hoveri til Brejninggaard som hoveribonde. Bønderne havde afsat et stykke havreland, som de ikke ville pløje, det stykke der gik under betegnelsen Wolkind mark sydøst for Brejninggaard. Bønderne manglede ”en plov”, altså de var en fæstebonde for lidt, så derfor ville de ikke pløje. Baronen havde samlet dem 13. april og spurgt dem, om de ville, og kun Christen Pedersen svarede ”nej”, de øvrige tav stille. Christen Pedersen og de øvrige ”trælbønder” havde også nægtet at slå et stykke eng sidste sommer, da de manglede en sletmand.
Laurids Poulsen oplyste, at han ikke vidste, om der var lige så mange bønder rodevis til hoveri nu, som i Hoffs tid, men han vidste, at to bønder i Opsund gjorde hoveri nu, og det gjorde de ikke i Hoffs tid. Christen Pedersen mente ikke, at hans ”nej” betød noget, og bad husbonden om medynk og tilgivelse, da han var en enfoldig og fattig mand, der ikke kunne udholde proces, og sagen ordnedes da også i al mindelighed, hvilket som oftest var udgangen af de fleste stævninger.
Allerede 26-5-1761 var det galt igen, og denne sag trak i langdrag til engang i oktober. Juel indstævnede fæstebonden Christen Jespersen i Røjkum med de samme stævningsmænd som ovenfor. Men det var ikke alene Juel, men også Brejninggaards øvrige fæstebønder, der var indblandet, for de havde sendt et andragende til gods-ejeren om, at Christen Jespersen sidste sommer, nærmere betegnet i juli 1760, både i Brejning mølle og andre steder havde vist sig særdeles opsætsig og opfordret de øvrige hoveribønder til ulydighed mod herskabet og dets betjente. Så at sige alle Brejninggaards fæstebønder og nogle af konerne blev indkaldt som vidner i løbet af sagen. Christen Jespersen mente nu ikke, at han havde sagt sådan, men var det tilfældet, så fortrød han det hjerteligt og bad herskabet om forladelse, men da han ikke forstod sig på at føre proces, søgte han amtmand von Albertin om at forsvare sig. Han ville nu ikke, så i stedet fik han herredsskriver Laurids Falck i Gl. Dejbjerg som forsvarer. Det var meget almindeligt i de mere alvorlige sager, at fæstebønderne fik en forsvarer til at tale deres sag, det kunne være byfogeden eller en af rådmændene i Ringkøbing eller en af de omkringboende prokuratorer, folk som regel uden nogen særlig uddannelse, men med et godt kendskab til retssager og sikkert også et godt snakketøj.
Laust Andersen i Langergård forklarede, at Christen Jespersen gjorde hoveri til Brejninggaard indtil Sct. Hans 1760 også med forskellige arbejder som kornrejser til Ringkøbing og klapjagt om efteråret, men fjorten dage efter Sct. Hans blev han fri for hoveri. Christen Jespersen skulle have sagt i Brejninggaards mølle, at de ti bedste hoveribønder skulle stå ham bi med at være opsætsige. Han havde aldrig gjort oprør i Hoffs tid, det var først efter, at Juel var blevet ejer, at der blev gjort modstand.
Vidnerne forklarede, at de den gang ikke vidste, at Christen Jespersen var blevet fritaget for hoveriet, også fordi han ville have dem til at være opsætsige, hvis nogen blev fritaget ! På samme tid, som Christen Jespersen blev fritaget, havde de øvrige hovbønder afsat 1/25 del af hoveriet to gange, men siden har de dyrket det hele og delt det imellem sig i mindelighed. Christen Jespersen var ene og alene skyld i den ufredelighed, der havde været mellem husbonden og ham, og han havde stedse opfordret til modstand og nævnt, at der var én, der skulle gives fri, men ikke at det var ham selv. De øvrige hovbønder syntes, at havde det været en fattig bonde eller en langt fra kommende, så havde det været i orden, men ikke Christen Jespersen, som på et tidspunkt havde kaldt dem for hundsvotte, hvis de ikke ville hjælpe ham, og for at føje spot til skade, havde han senere i Søren Kirkes hus takket dem, fordi de ved deres opsætsighed havde været med til, at han blev fri for hoveri. Det var derfor, at de ikke ville dyrke hans del.
Udgangen af alt dette er ganske mærkelig, men noget tyder på, at både Juel på Brejninggaard og de fleste fæstebønder var så trætte af Christen Jespersen, så de hellere så hans hæl end hans tå, for sagen faldt, og Christen Jespersen fik lov til at kvittere sin gård 1-5-1762 og flytte med hele sin familie til Nr. Brorstrup i Ølstrup, som han køber til selveje i løbet af få år. Til gengæld siges det udtrykkeligt i tingbogen, at den nye fæster af hans gård skal gøre ¼ gårds hoveri til Brejninggaard, og at Thomas Christensen, der fæstede gården Mose efter sin far 21-11-1760, skulle svare hoveri af ¼ gård, selv om gården indtil da havde betalt sig fra hoveri, for med disse to kvarte gårdes hoveri, fik man så det halvgårds hoveri, som de andre fæstebønder efterlyste. (Tingbogen 17-11-1761).
4-2-1766 stævnede godsejer Juel fæstebonden Jens Nielsen Pilgaard i Vesterbæk for Bølling herredsret for modvillig ulydighed i at aftærske sin andel i hovtærskningen af Brejninggaards korn og for at have ruineret sin gård samt restance af landgilde og kongelige skatter på 32 Rdl. Og så havde han mod herskabets vilje en indsidder, Margrethe Mortensdatter, boende. Jens Nielsen blev indkaldt til retten og skulle medbringe fæstebrevet og kvitteringsbog over skatter og landgilde. Han mente, at det var nødvendigt med en forsvarer og prøvede både herredsskriver Laurids Falck i Dejbjerg og prokuratoren monsieur Beyer i Landting, men de ville ikke p.g.af hans fattigdom, så han fik Jens Jacobsen i Dejbjerg til at hjælpe. Forud var gået, at Jens Nielsen var så træt af gården omkring nytår 1766, at han havde sendt sin kone til Brejninggaard med opsigelse af fæstet. Den ville godsejer Juel ikke modtage, så konen blev sendt hjem med løfte om en tønde rug til ”ædekorn”. Men da forrideren Morten Jensen Pig fra Brejninggaard 12. januar blev sendt ud for at varsko fæstebønderne om hovtærskning, sagde Jens Nielsens kone, at han havde tærsket det korn, han agtede at tærske, og det hjalp heller ikke, at ladekarlen Knud Poulsen også blev sendt afsted. Igen blev der indkaldt mange af Brejninggaards hovbønder som vidner.
Jens Nielsen forsvarede sig med, at han havde haft misvækst i årene forinden, men ellers havde han drevet gården bedre hvad huse og avling angik, end tilstanden var, før han fæstede den, men fattig havde han altid været, og han bemærkede, at ni - ti fæstere før ham var flyttet fra gården i armod, og det var længe siden, at der var død en fæster i gården. Bl.a. feldbereder Christen Jacobsen boede der i nogle år, men måtte flytte derfra i armod, men med herskabets tilladelse, der fæstede den såkaldte Brejning Lukke eller Løkke ved udkørslen fra Brejninggaard til ham. En af de få, der kom fra gården uden armod, var Villads Jensen, der først flyttede til Odderbæk og derfra til den gode gård Nr. Søndergård med herskabets tilladelse.
Godsejeren ville godt beholde ham som fæster, men han ville ikke, selv om han blev truet både med Viborg tugthus eller et andet sted, til gælden var blevet betalt. Men som det som regel skete, så blev han sat fra gården, men flyttede i stedet til gården Blæsbjerg og slap for tugthuset, men om han nogensinde fik betalt sin gæld, melder historien ikke noget om.
Skat og ekstraskatter.
Der er vel ikke noget, der kan få folk op i det røde felt, som når man bliver pålignet skat for ikke at tale om ekstraskatter. Skat er ingen nymodens opfindelse, man har mange hundrede års erfaring i at finde på forskellige skatteemner og sørge for at opkræve den vedtagne skat. Fæstebønderne betalte hartkornsskat, der blev betalt kvartalsvis, samt tiende til kirke og konge. Om tienden skrev godsejer Juel i 1768 til Rentekammeret, at i denne skarpe egn, var det umuligt at erstatte tienden med et fast pengebeløb ”for gårdens skarpe markers skyld, desuden er armoden her så stor, at de fleste bønder aldrig kunne præstere det, som ved billig akkord blev indgået for tienden. En del, som har betalt penge for tienden, er siden frafalden akkorden”.
Kirketienden tilfaldt kirkeejeren og det vil for Brejning kirkes vedkommende sige godsejeren på Brejninggaard. Kongetienden var som regel lejet ud af Staten til den højstby-dende. Som regel findes der ikke opgørelser over, hvem der havde købt Kongetienden, men det hænder, at tingbogen giver et indblik heri. 23-10 1737 blev de fleste af Brejning sogns fæstebønder indstævnet af godsejer Stefan Nielsen Ehrenfeld, Nørholm, for manglende betaling af sognets kongetiende, som han ejede og beholdt, da han i 1726 solgte Brejninggaard til Eenholm. Vi får en fin oversigt over sognets fæstebønder og deres afgifter og for enkernes vedkommende, hvem deres formyndere er, og hvordan de er i familie. En del af årsagen til trætten var, at fæstebønderne helst ville levere kongetienden direkte fra marken i kærven, altså inden tærskning, men Ehrenfeld ville have tienden leveret efter tærskning, altså rent korn i sæk foruden en pengeafgift. Det havde enkelte af fæstebønderne da også gjort, bl.a. Niels Tudskær, som havde ”set lyset” og snydt lidt med vægten, men det blev opdaget, så han lovede bod og bedring, og udfaldet blev, at alt tiendekorn for fremtiden skulle leveres til Ehrenfeld i sæk-ken, hvor han ønskede det, og det vil i praksis sige i Ringkøbing..
Godsejeren sørgede for at opkræve skatterne og ekspedere dem videre til amtsforvalteren i Ringkøbing. Han måtte lægge ud for de fæstere, der ikke betalte. Ind imellem blev der pålagt forskellige ekstraskatter, som det f.eks. fremgår af en udskrift af Mads Christensens skatte-og kvitteringsbog i 1767 og 1768 i Brejninggaards skifteprotokol. Han boede i Magersped under Brejninggard og betalte foruden hartkornsskat og ekstraskat også folkeskat, selv om han hverken havde karl eller pige samt tugthusskat. Sognepræsten skulle udarbejde mandtalslister over sognets beboere samt fraflyttede og ankomne, men desværre mangler de fleste af disse lister her fra sognet.
I 1743 blev alle håndværkere i landet samt bybefolkningen pålagt en ekstraskat på person, formue, heste og karosser. Den vakte begribeligvis ingen større glæde i landbe-folkningen, og sognepræsterne prøvede efter bedste evne i de indsendte skattemandtal at hjælpe sognebeboerne mest muligt med at få skatten nedsat eller helt væk. Der var følgende håndværkere her i sognet, som fik præstens ord med på vejen:
Hans Madsen Bjørnkær, feldbereder, skulle betale 2 Rdl, men beløbet blev nedsat til 1 Rdl p.g.af ringe næring.
Niels Lauridsen (Lille Kildsig), feldbereder, som ovenfor.
Niels Jensen Tudskær, feldbereder, har en pige, som ingen løn får, skulle betale 2 Rdl 48 skil. ned-sat til 1 Rdl p. g. af ringe næring.
Thomas Pedersen (Vesterbæk), feldbereder, betalte 1 Rdl.
Christen Mikkelsen (Mose), murmand, har en karl, betalte 1 Rdl 48 skil.
Jens Christensen (Tudskær), feldbereder, betalte 1 Rdl.
Niels Jensen Romdal (Kirkehuset), murmand, er gammel, svag og vanfør, blev fritaget for at betale.
Laurids Poulsen, skrædder, (Dumpen), fattig og har skade på sindet (måske p.g.af skatten), blev fritaget for at betale.
Christen Jensen (Vanting), tømmermand, fattig, betalte 1 Rdl.
Erik Jacobsen (Kildsigmose), væver, fattig, betalte 1 Rdl.
Niels Christensen, (Mosen), smed, har to gamle forældre at underholde og ganske fattig, blev fritaget for at betale.
I 1762 blev hele den voksne befolkning og i byerne børn over 12 år, på landet børn over 16 år, pålignet den såkaldte Ekstraskat, en kopskat (tysk: kopf = hoved), som var 1 Rdl. pr. person pr. måned indtil 1812. Og det var ikke noget, der gik stille af, heller ikke i Brejning sogn. Der gik dog nogle år, mens harmen blandt bønderne voksede, men 17-11-1767 indstævnede godsejer Juel fæsteren Laurids Nielsen i Snogdal for herredsretten som repræsentant for alle sognets fæstebønder, idet Juel mente, at det var ham, der havde hidset de andre op, så de havde undladt at betale skatten. Det var så viseligt indrettet, at godsejeren stod for opkrævningen og indbetalingen til amtstuen, og hvis en bonde undlod eller ikke kunne betale, måtte godsejeren punge ud. Laurids Nielsen, Snogdal og Hans Andersen, Moesgård mødte op på bøndernes vegne og meddelte, at ekstraskatten kunne de ikke betale, men de ordinære skatter ville de prøve snarest at afbetale, og hvad dem angår, så var det ikke af modvillighed, at de ikke betalte.
Men Juel havde en høne at plukke med Laurids Nielsen, som, sagde han, havde hidset de andre op mod ekstraskatten bl. a. foran Brejning kirkedør før en gudstjeneste, hvor han havde udskældt både godsejer og ridefoged, så præsten havde måttet formane ham fra prædikestolen. Han gav ridefogeden Søren Kjærulf ”gluffe og gloser” uden for kirkedøren i menighedens påhør og havde samtidig talt anstødeligt mod godsejeren, som på sin side beskyldte ham som en rebel mod ekstraskattens betaling og lod læse et skrift imod ham op udenfor kirken. Han begyndte at skælde ud udenfor stenten, hvor de holdt med kareten fra Brejninggaard. Laurids Nielsen skulle have sagt til de øvrige bønder, at der gik det røgte i landet, at bønderne var befriede for ekstraskatten, og så ville sognets bønder ikke betale, hverken rig eller fattig. Laurids Nielsen havde i et års tid nægtet at betale, selv om han sad rimeligt godt i det. Der var efter dom gjort udlæg hos ham og andre, men han ville ikke betale og lod sig pante. Han og Hans Andersen i Moesgård havde været i Slumstrup mølle for at skrive til kongen om frigivelse for ekstraskatten og havde ved tilbagekomsten meddelt baronen, at nu betalte de en måned mere og ville så vente på brev fra København, før de betalte mere. Laurids Nielsen havde også spurgt Poul Opsund, der kørte kongekørsel (pligtkørdsel) for amtmand Mon-tagne i forbindelse med udpantningen hos Laurids Nielsen, hvorfor han ikke lod ham køre selv, om han ikke havde nok andet at tage sig til.
Godsejer Juel erklærede, at da Laurids Nielsen havde vist sig rebelsk mod kongens lov og mod Juel, ville han have sagen nedskrevet og sendt til København, hvis ikke Laurids Nielsen faldt til føje og betalte skatten samt omkostningerne og beklagede det skete. Laurids Nielsen har nok følt, at han havde fat i den korteste del af strået, så han beklagede og lovede for fremtiden at opføre sig bedre i ord og gerninger, hvorfor sagen blev forligt, og Juel bad endda dommeren om at være tålelig med mulkten, da han var fornøjet med Laurids Nielsen ! Laurids Nielsen skulle inden otte dage betale én mark danske til Brejning sogns fattige, og han og alle sognets øvrige restanter skulle betale hver seks skilling i sagsomkostninger, selv om de nu havde betalt ekstraskatterne. Sagen er vedlagt en vældig stor restanceliste over de fleste af sognets fæstebønder og en del af konerne. Og så gik det med Laurids Nielsen, som senere med Christen Jespersen. Han fik lov til at flytte med sin familie fra Brejning sogn til Hanning præstegård, som han fæstede i 1769, så slap godsejer Juel da for mere bøvl fra den kant.
Med hensyn til ekstraskatten, der blev indført i 1762, kan der tilføjes, at 3. maj 1768 fik amtmand von Albertin en kongelig ordre gennem general Landvæsenets Collegiet i København til at opsøge amtets godser for undersøge virkningen af kongen påtænkte landboreformer, og på Brejninggaard kom godsejer Juel da med følgende svada vedrørende ekstraskatten: ”Enhver troe undersåt af vor nådige konge veed med hvor ømt et hjerte hand kræver dend extraordinaire måneds skat; med lige stor ømhed nægter hver troe undersåt dens betaling så længe hand kan, skjønt Gud veed, at dens eftergivelse var dend største lettelse dend fattige bonde kunne vederfares, som over samme sættes i yderste armod, ja i dend stand ej at kunne svare de ordinaire skatter, at forbie gå mange øde steder, dend forvolder helst i denne skarpe egn”.
Hoveriet.
Godsejer Juel havde også andet at tage vare på, for fra højeste sted begyndte man så småt at interessere sig for, hvordan fæstebønderne landet over egentlig havde det. I 1768 kom der en forordning om bestemmelse af hoveriets størrelse ved hvert enkelt gods, altså også Brejninggaard. Man havde planer om centralt fra at afskaffe hoveriet. Som nævnt ovenfor, sendte man gennem amtmanden forespørgsel om hoveriet ud til alle godsejerne. Amtmand von Albertin stillede Pinsedag 1768 (22-5) på Brejninggaard og Juel forfattede en lang redegørelse, inden amtmanden fortsatte til Vennergård 24. maj. Han fortalte, at en af hans forgængere (Eenholm) havde entreret således med Brejning sogns bønder, at de fleste af dem var fri for det daglige hoveri imod en pengeydelse i stedet, og godset blev så til dels drevet af godsejeren selv sammen med de fjernere boende fæstebønder, men herved blev bønderne rige og godsejeren fattig og måtte sælge, hvorefter hoveriet blev omlagt igen. Hvad en eventuel udskiftning af gårdene her i dette magre sogn angik, ville det ikke komme på tale, for langt de fleste gårde lå for sig selv og havde deres dyrkede marker for sig selv, kun i Kirkebyen var der enkelte marker i samdrift.
Juel skrev, at selv om han nok kunne ønske at skåne sine bønder for hoveri, ”der trykker, hvor ømmelig husbonden end omgås fæsteren”, så kunne det ikke afskaffes på Brejninggaard, for dels kunne godsejeren ikke selv drive godsets marker, som var vidt udstrakte og op til en halv mil i omkreds, dels var bønderne her i denne skarpe egn så fattige, at de ikke kunne betale for at slippe for hoveriet. Ja, de kunne næppe selv avle det korn, de skulle leve af og for at klare deres afgifter, måtte de strikke strømper og endda ofte indkøbe ulden dertil i andre egne. Deres marker var besværlige at arbejde i, det var så hårdt ved deres heste, at de kunne ødelægges på et år, og til arbejdet hjemme på gårdene og til hoveriet måtte de holde en hel del tjenestefolk, og det hele var med til at øge deres udgifter, også fordi de p. g. af Ekstraskatten fra 1762 forlanger en urimelig høj løn. Juel fortæller, at skiftedag for karle og piger her i sognet er 1. januar i stedet for Påske- og Mikkelsdag. Juel ville gerne være med til at forskåne bønderne for en del af hoveriet, især mente han, at de fæstebønder, der lå en mils vej og mere fra godset, skulle skånes for hoveri mod betaling af en større landgilde, mens hoveriet blev pålagt Brejning sogns bønder, også dem hvis fæstebreve fra hans formands tid lovede dem frihed for hoveri. Desuden betalte han selv for en karl til at hjælpe fæstebøn-derne med hovtærskningen, som burde stoppe i starten af april, men først gør det ved Voldermisse (1.maj) i denne skarpe egn, da kreaturerne ikke kan drives på græs før omkring 10.-12. maj.
Godsejer Juel ville kun nødigt ansætte hoveriet til et vist antal dage, da, som han skrev, bønderne ikke alle var lige effektive, og den dårlige derfor blev overløbet af den gode, men det kom han nu til alligevel, hvorefter der blev udarbejdet følgende general hoverireglement for Brejninggaard ifølge forordningen, der var udstedt 6-5-1769:
GENERAL HOVERIE REGLEMENT for BREININGGAARD beliggende udi LUNDENIS AMPT, BEUFLING HERRED, BREININGE SOGN, som bestaar af frie hovedgaards Taxt
Ager og Eng Hartkorn: 331 tønder 7skæpper 3 fjerdingkar 2 album
Mølleskyld: 6 - 3 - 0 - 0
Breining Sogns Kirke Tiende: 9 - 6 - 1 - 1 4/5
Nør Omme Sogns Dito: 11- 0 - 0 - 0
Deibjerg Sogns Dito: 15 - 1 - 2 - 1 1/5
Alt denne Gaards Sædeland i alle Marker, saavel de besaaede som ubesaaede, som og i hvile eller fælled liggende tilsammen anslaget til Rug Sæd udgiør 90 tønder.
Og ere inddelt i 23 Marker hvor af aarlig 7 Marker besaaes.
Ved Gaarden kand aules det eene Aar imod det andet bereignet 180 Læs Høe.
Det underliggende Bøndergods bestaaer af Hartkorn Agger og Eng 257 td. 7 skp. 0 fjr. 2 alb. Derpaa boe Bønder 69 og Huusmænd 28. Af Bønderne forretter jevnlig Hoverie 45. De øvrige er mestendeels fritagne mod Penges Afgift, hvilket med meere nærmere ved efterfølgende oplyses.
Dette udi Roede Viis tildelte Arbejde i Marken kand omtrændt beløbe sig aarlig saaledes:
For hver drevende Ploug 2 Dage til at fælle Jorden, 2 Dage at Pløje, Saae og Harve til Byg, 5 Da-ge at pløje, saa og harve til Haure i højeste og 4 Dage at pløje, saae og harve til Rug, til alt dette med at pløje, saae og harve bruges ikke flere folk end dend som holder Ploven og kjører.
Til at ud age Gjødningen 8 Dage med 1 Vogn og 2 Folk af hver Ploug.
Til at høste alle slags Korn reines 6 Dage med 3 Folk og til at kjøre samme ind i Laden behøves 6 Dage og 1 Vogn med 3 Folk daglig af hver Ploug.
Til Høe aulet fordres fra hver 1/4 part (gaard) 1 Karl til at slaae og 1 River i 6 dage.
Naar samme skal hjemkjøres behøves fra hver 1/2 Ploug 1 Vogn med 2 Folk i 4 Dage.
Til Tørvebiergningen behøves fra hver heel Ploug 16 til 18 læs Splids Tørv og 3 læs Klyne gravet, røget og hiem førdt.
Til Kornets Udtærskning fra hver 1/2 Ploug 1 Karl og 1 Renser i 8 Dage, som er alt hvad behøves heele Vinteren og tilsammen at opfore 1 Vogn af hver Gaard med sin Kjører.
Naar Tækning behøves skal fra hver 1/2 Gaard 2 Folk møde udi 2 à 3 dage og ligesaa naar Tømmer og Smede Arbejde forefalder.
Til at mønne Huusene fra hver 1/2 Ploug 1 Vogn med sin Kjører til at skiære og hiemføre Møndtørv og 2 Folk til at oplægge dem udi en à toe Dage.
Til at kaste Groebe omkring Skoven og indelukke dend tillige med Digerne omkring Marken behøvej fra hver 1/4 Part Gaard 1 Karl i 2 à 3 Dage ligesaae til Mølle- og Stampe- Bækkerne at oprense, samt Vaserne at fylde, fra hver Mand i Sognet 1 Karl eller Piige med 1 Vogn fra hver 1/2 Ploug i 1 à 2 Dage.
Rejsernes Tall kand ikke bestemmes til visse Dage om Ugen, da de fleste Reiser ere Korn Reiser og dertil gierne behøves god Vej og gott Vejrligt og desuden er ikke altid lige meget Korn at føre, da Avgrøden er meget forskellig, men omtrendt kand Reiserne bereignes om Aaret for hver Halv Gaard til 3 lange og 3 korte Reiser. De lange Rejser beregnes for 5 miile og de korte for 2 à 3 Miile.
Af de Bønder, som ellers ikke giør ordentlig Hoverie men giver Penge, forrettes Aanlig 1 à 2 lange Reiser og slaaer 1 Dag med 2 Folk i Høebieringen samt hiemfører 1 Læs Høe.
Saaleedes som befuldmægtiget af min Principalinde Frue Obristinde von Buchelmann (tilsyneladende forpagter af Brejninggaard, født von Folsach) af mig underskrevne expideret,
Aagaard. Breininggaard, dend 15. Febr. 1771.
Lundenæs Amt, Bølling Herred, Brejninggaard: HOVERIEGLEMENT 1771:
Hartkorn: Andel Hoveri: Sædeland: Høavl:
tdr.skp.fjk.alb. plov: tdr. skp.: læs:
Søndergaard:
1: Mads Andersen: 4-1-1-0 ½ 12 20
2: Peder Christensen: 4-0-0-0 ½ 12 20
Præstegaard:
3: Christen Lauritsen: 2-2-2-1 ¼ 6 10
4: Peder Mortensen: 2-2-2-1 ¼ 6 10
Pilgaard:
5: Niels Nielsen: 2-2-2-1 ¼ 6-4 14
6: Frederik Jensen: 2-3-0-0 ¼ 6-2 14
Kieldsig:
7: Christen Madsen: 1-6-0-0 ¼ 3-7 12
8: Jens Jacobsens: 2-0-0-0 ¼ 6 12
Bæk:
9: Mads Hansen: 2-7-0-0 ¼ 10-4 6
Bjørnkjær:
10: Laurits Hansen: 2-0-0-0 ¼ 7 6
Bilring:
11: Niels Mikkelsen: 2-1-2-0 ¼ 6-3 9 12: Christen Nielsen: 2-1-2-0 ¼ 6-3 9
Husted:
13: Niels Pedersen: 1-7-2-0 ¼ 5 7
Vesterbæk:
14: Thomas Pedersen: 2-5-0-1½ ¼ 8 8
15: Jens Jensen: 2-5-0-1½ ¼ 8 8
16: Anders Lauritsen: 2-0-0-0 ¼ 6-1 8
Langergaard:
17: Mikkel Hansen: 3-1-1-1 ½ 11 24
18: Laurits Andersen: 3-1-1-1 ½ 11 24
Røjkum:
19: Eske Nielsen: 5-2-1-1 ½ 14 24
20: Jacob Jensen: 2-7-3-0 ¼ ? ?
Mosgaard:
21: Hans Moesgaard: 3-4-1-2 ¼ 10 24
Raunsbjerg:
22: Christen Graversen: 2-7-1-0 ½ 6-2 16
23: Gravers Christensen: 2-7-1-0 ½ 6-2 16
Feldbæk:
24: Knud Poulsen: 3-0-1-2 ¼ 9-7 28
Snogdal:
25: Morten Rosborg: 2-4-0-0 ¼ 7,5 16
Højmose:
26: Jens Mortensen: 5-0-0-0 ½ 15 30
Randbæk:
27: Jens Thomsen: 2-7-2-2 ¼ 8-4 24
28: Hans Andersen: 2-7-2-2 ½ 8-4 24
29: Jens Christensen: 2-4-1-1 ½ 7-6 18
30: Mikkel Christensen: 2-4-1-1 ½ 7-6 18
Ll. Sandbæk:
31: Iver Christensen: 1-5-1-0 ¼ 5-7 16
St. Sandbæk:
32: Bertel Mogensen: 4-2-0-0 ½ 11 20
Viftrup:
33: Laurs Graversen: 1-6-1-1 ¼ 6-7 16
Væggerskilde:
34: Laurs Laursen: 3-4-0-0 ¼ 10-2 24
Opsund:
35: Poul Sørensen: 2-7-3-2½ ¼ 6-2 18
36: Jens Jensen: 2-7-3-2½ ¼ 6-2 18 37: Niels Christensen: 2-4-0-0 ¼ 6 10
Hanning Sogn Hestkjær:
38: Anders Hestkjær: 3-6-0-0 ¼ 10-2 22
Sum: 12½ Plov
Afgifter, Rdl/skil:
Kirkeby:
a: Laurs Poulsen: 1-0-0-0 Bolshoveri 3 5
b: Ib Michelsen: 0-2-1-0 4 Rdl i afgift 2 3
Gaasdal:
c: Jens Nielsen: 0-5-0-0 3 Rdl i afgift 1-5 2
Mosen:
d: Thomas Christensen: 3-3-0-2½ 6 Rdl i afgift 9 12
Tuskjær:
e: Christen Christensen: 1-0-2-0 3 Rdl i afgift 3-2 4
f: Peder Skrædder: 1-1-1-2 4 Rdl i afgift 3-3 4
Cassentoft:
g: Niels Nielsen: 1-2-2-1 4 Rdl i afgift 3 4
Øde Røjkum:
h: Mikkel Hansen: 0-4-0-0 3 Rdl i afgift 1-6 4
Mose:
i: Jacob Smed: 2-3-3-0 4 Rdl i afgift 7-5 20
Moesgaards Toft:
j: Casper Jensen: 1-4-1-0 Bolshoveri 4-6 4
Bjerg:
k: Christen Jensen: 0-5-3-0 Bolshoveri 2-7 4
Lille Snogdal:
l: Knud Poulsen: 2-0-0-2 Ingen afgift 6 3
Randeris:
m: Laurs Nielsen: 1-4-2-0 Bolshoveri 4 5
Magersped:
n: Hendrik Janussen: 0-7-3-2 2 Rdl 64skil i afgift 2-6 3
Koldinghus:
o: Poul Sørensen: 0-4-0-0 3 Rdl i afgift 2 1
Brejning Lukke:
p: Christen Jacobsen:1-1-3-1¼ 4 Rdl 32 skil i afgift 3 6
Kongensbjerg:
q: Jens Jensen: 2-0-2-1 Bolshoveri 6 7
Landets godsejere var ikke tilfredse med denne ordning, idet man mente, at hovbønderne herved kom til at udføre for lidt arbejde for godsejeren, og da Struense var blevet væltet og senere henrettet i 1772, blev der foruden dette hoveri indført et ekstra hoveri fra 1773, det såkaldte ”daglig gavn”, der lyder således:
Paa forbemeldte Hoverigørende Bønder, som forretter det extra Pligtarbejde til Gaardens fornødenhed, bestemmes af en hel Plov, og paa mindre Plovpart, i samme Forhold, aarligt at forrette:
Spanddage: Gangdage:
1:
Til Kornets Rensning, hvorunder forstaas Kornets Kastning
fra Avnerne, Opmaaling i Sække og Opbringelse paa Lofterne: 8
2:
Til Gaarden ingen Skov, altsaa ingen Bestemmelse behøves.
3:
Ildebrændsel af Skod- og Hedetørv, samt Lyngbjergning at slaa,
grave, udføre fra Graven, rejse, vende, skrue, hjemføre, samt
sætte i Hus eller Stakke, og Stakkene med Hængtørv at tildække.
Efter Vejens Længde: 20 24
4:
Humleavl bruges ikke der ved Gaarden.
5:
Til Kornstakkene at indbringe i Laden, samt det oversky-
dende Halm at sætte i Stakke og tildække: 2 6:
Behøvende Folk til Ladegaardshusenes Reparation,hvor-
under forstaas Haandlangere ved Murmestre og Tækkemænd,
samt Kalk at slaa, lerkline; Ler, Sand, Syld- og Pikstens Hjem-
førsel, Stenpikning, Husenes Mønning med fornødne Møntørv: 6 10
7:
Til Vandstedernes Rensning i Marken og ved Gaarden: 2 8
8:
Til Flytning for (kørsel med) Ejer eller Forpagter, efter Vejens Længde: 6
9: Til Fødevarers Bortførsel og fornødne Husholdningsvarer
at hente fra Købstad eller Ladeplads: 2
Omregnes hoveriet til ½ gårds hoveri, betød det, at det almindelige hoveri blev angivet til 6½ plov-dage, omkring 40 spanddage og omkring 116 gangdage. Hertil kom det ekstra hoveri med 16 spanddage og 26 gangdage.
Frasigelse af sit fæste.
Som det er nævnt, kunne en uduelig fæstebonde blive sat fra sin fæstegård efter dom, men man havde også selv den mulighed at frasige sig sit fæste, enten fordi man ikke kunne få sagerne til at nå sammen, eller fordi man var blevet for gammel og ikke kunne finde familie til at tage over. Der er tidligere fortalt om enken Sidsel i Toft, der frasagde sig fæstet af gårde i 1762 og fik hjælp af gods-ejeren til sin alderdom, og det er nok typisk, at godsejeren havde lettere ved at hjælpe en gammel forslidt fæstebonde end en, der måske ved at lade stå til var kommet i uføre, så ind imellem gik det ikke så gnidningsløst med en frasigelse. Frasigelserne af fæsteejendommene er mærkelig nok ført i Brejninggaards skifteprotokoller og er ikke blevet tinglæst.
12-2-1764 stillede Brejninggaards ridefoged Chr. Lyngby i Lille Opsund med to vurderingsmænd, nemlig fæsterne i Store Opsund Poul Sørensen og Kjeld Jensen, fordi fæsteren i Lille Opsund, Jens Mogensen, ”uden mindste føje af hans høje herskab gjorte frasigelse fra sit i fæste havende sted Lille Opsund, samme ej hannem kunne besidde dels for resterende kongelige skatter dels for stedets bygning, som vil blive fæsteren overlegen at bestride eller sætte i den stand som en fæster er pligtig ifølge loven og hans meddelte fæstebrev”. Der blev foretaget syn over gården, og resultatet var, at indtægten blev på godt 31 Rdl, men udgiften og heri også resterende landgilde og kongelige skatter blev på godt 66 Rdl. Jens Mogensen blev spurgt, om han vidste udvej til at betale sit herskab, ”men svarede, at det gjorde han ikke og bad for Guds skyld og hans små uopfødte fire børns skyld, om at han ville handle med ham i nåde og ikke strengere ham med retten, som han erkendte at have fortjent. Var så fornøjet hvordan høje herskabet ville have det med ham, helst han erklærede ikke kan udholde det længere ved det ham hidtil forundte sted, såsom det er ham overlegen”.
Jens Mogensen flyttede herefter ud i heden i Landerhuse og bosatte sig der med familien.
12-2-1766 stillede Brejninggaards tjenere Christen Lyngbye og Søren Kjærulf på godsejer Juels vegne på Viftrupgård hos fæste-bonden Anders Viftrup, som p.g.af alder og svaghed havde opsagt sit fæste. De havde fæsterne Michel og Hans Christensen fra Randbæk med som vurderingsmænd. Først blev ægtefællerne spurgt om kvitteringsbogen, men de vidste ikke, hvor den var, den var hverken leveret til sønnen, Hans Andersen i Moesgård, eller til andre, men de vidste, at de skyldte fem års landgilde og et års skatter til husbonden. Boets samlede gæld var på godt 73 Rdl, mens værdierne udgjorde godt 43 Rdl. Ægtefællerne vidste ikke udvej til en skilling at betale med. ”De erklærede rent ud, at de havde slæbt og stridt så længe, de nogenlunde kunne, nu havde de på deres gamle og svage alderdom ingen anden at trøste sig med end først Gud i himlen, dernæst deres høje og nådegunstige herskab, udi hvis høje nåde de soumiterer sig”. De fik lov at blive på gården vinteren over mod at tage sig af dyrene på bedste måde og nære omsorg for, at foderet blev ved stedet og ikke solgt !
Anders Jensen døde allerede samme år på gården, mens hustruens skæbne er ukendt.
4-3-1767 stillede Brejninggaards ridefoged, Søren Kjærulf, i Blæsbjerg, hvor fæsteren Ib Michelsen for et par dage siden havde opsagt fæstet p.g.ad alderdom og svaghed, hvorfor han og hustruen ville flytte til Kirkehuset ved Brejning kirke. Først blev hans kvitteringsbog fremvist, og heraf fremgik det, at han hverken skyldte landgilde eller skatter, så ridefogeden gik over til at vurdere ejendommen. Der var, hvad der skulle være, kun manglede der den hest, som ifølge ejendommens størrelse skulle være på stedet, men indtægterne oversteg udgifterne med omkring 10 Rdl,. Så der var ikke noget problem med frasigelsen. Kun ønskede godsejer Juel, at Ib Michelsen passede dyrene på stedet til Påske 1767, og det gik Ib Mikkelsen ind på med den bemærkning, at efter Påske kunne han ikke, for da skulle han udensogns på murerarbejde, så det må have været konen, der led af alderdom og svaghed, og hun døde da også allerede i 1768 i Kirkehuset.
2.maj 1767 var godsejer Juel nødsaget til at sende sin ladefoged Søren Kjærulf ud til Magersped, hvor fæsteren Mads Christensen ”så ulovlig som hel utilladelig ved sin kone i går på hendes hjemrejse fra kirken en hellig dag fik i sinde at opsige sin i fæstehavende sted, som var ulovlig, desuden er det nu ej tid at frasige sig sine steder, når alting både til folk og kreaturer er udtæret, sæden u lagt, med videre hvad fæsteren Mads Christensen er skyldig til Kongen og hans høje herskab samt stedet så rent er berøvet, at der ej findes enten ko eller so, hverken får eller anden levende kreaturer undtagen 3 høns og 1 kok”. Boopgørelsen udviste alle tegn på fattigdom. Det indmurede skab med lås og nøgle og de to indmurede sengesteder tilhørte gården. Sengetøjet bestod af en overdyne og tre hylsklæder (lagner), så fogeden spurgte Mads Christensen om, hvor resten var, men han svarede, at han aldrig havde haft mere. Stuen blev oplyst af en dobbelt jernlampe, antagelig til tran, som hængte fra loftet i en jernstang, og det eneste tegn på luksus var et lille spejl med forgyldt papir. Resten af indboet var tarveligt. Bohavet blev vurderet til godt 3 Rdl, gælden til godt 11 Rdl, men godseje-ren ville have Mads Christensen til at lægge forårssæden i jorden, før han forlod stedet, men hertil svarede han, at ”om de så slog ham ihjel for samme, så kunne han ikke, thi han ejede hverken skilling eller skillings værd”. Så han forlod sig som andre i samme situation på sit høje herskabs medynk.
Mads Christensen døde i Magersped ret kort efter at have frasagt sig fæstet, mens enkens skæbne er ukendt.
22-1-1794 mødte Laurids Hansen Røjkum efter befaling af fru von Albertin på Brejninggaard hos fæstebonden Christen Madsen i Kildsig, som formedelst alderdom og skrøbelighed ønskede at over-drage sin fæstegård til sønnen Hans Christensen. Gælden oversteg værdierne med 23 Rdl,, men da Hans Christensen dels lovede at overtage gælden dels lovede at forsørge sin far i hans alderdom og give ham en ordentlig begravelse, når den tid kom, var der ingen problemer med, at de to generationer byttede plads.
Som det er nævnt, blev nogle af de fæstere, der fik frataget deres fæstegård, nødt til at bosætte sig i sognets yderområder i Torhuse og Landerhuse, sikkert under kummerlige vilkår, men der var også den mulighed, at mændene søgte arbejde udensogns og lod koner og hjemmeboende børn blive som indsiddere hjemme i Brejning. Jens Nielsen, der var fæster i Blæsbjerg fra 1767 til 1786, men som ikke kunne magte gården, lod konen blive som indsidder eller ”huskone” i Blæsbjerg, som der står i folketælling 1787, og selv søgte han arbejde som tjenestekarl i Ronnum, Skarrild sogn, hvor der i folketælling 1787 står, at han, der nu var tjenestekarl i en alder af 64 år, egentlig var husmand i Brejning sogn, hvor hans kone boede. Jens Jensen, der var fæstebonde i Ravnsbjerg i 1771, lod kone og børn blive i Brejning og søgte selv arbejde udensogns, sidst som fattig ladefoged på Dejbjerglund, som der står i folketælling 1801, hvor han døde som 72 årig i 1806, mens konen døde i Brejning fattighus i 1807.
Brændevinsbrænderi.
I godsejer Juels tid kom der også en forordning, som sikkert vakte lige så stor misfornøjelse blandt befolkningen som ekstraskatterne, for 3-5-1768 kom der en forordning om, at det for fremtiden var forbudt at brænde sit eget brændevin, men at alt brændevin skulle købes hos en brændevinsforpagter enten i nærmeste privilegerede kro eller i nærmeste købstad, og det vil for Brejning sogns ved-kommende sige Ringkøbing. Forpagteren, Hans Christian Iversen, måtte ikke skænke brændevin til nogen, kun sælge og ikke under ½ pot pr. gang. Der var sikkert et ”brændevinstøj”, altså udstyr til at brænde brændevin på en del af sognets gårde, i skifterne fra 1719 til 1766 er der nævnt brændevinskedler med hat og piber af kobber i Lille Kildsig i 1720, i Ravnsbjerg 1732, i Bjørnkær 1754 og i Lille Røjkum 1755, i Ravnsbjerg og Bjørnkær også en brændevinstønde, de tre steder boede der feldberedere, fæsteren i Lille Røjkum var almindelig fæstebonde. Trods forbud blev ”brændevins-tøjet” givetvis brugt flittigt, så i første omgang ophørte ordningen allerede i 1771, men blev genindført 1773. Da Poul Henriksen døde i Røjkum i 1766, er der nævnt en brændevinshat og to piber i kobber, i alt 7 kg, i boopgørelsen, og enken forklarede, at det var købt på auktion på Faster Anneksgård. På auktionen i Røjkum blev hat og piber købet af godsejer Juel på Brejninggaard, ligesom godsejer og ritmester Hoff på Brejninggaard købte brændevinsudstyret på auktionen i Bjørnkær. Det kunne tyde på, at godsejerne ikke ønskede, at der skulle cirkulere for megen brændevin blandt fæstebønderne. Efterhånden nævnes kun kobberkedlerne i gruen i skifterne og ikke det øvrige udstyr, med derfor kan det jo godt have været gemt et sted på gården og taget frem ved højtidelige lejligheder. Peder Moesgaard fortalte, at hans bedstefar, Anders Moesgaard, for alle tilfældes skyld lod det ”brændevinstøj”, der stadig fandtes i Moesgård i en afsides krog, grave ned et sted i heden omkring 1900, men desværre glemte man at markere stedet, hvorfor det forgæves indtil nu er eftersøgt. Peder mente, at den karl, der stod for nedgrav-ningen, måske på et senere tidspunkt også stod for en opgravning til egen fordel!
Annonce vedrørende Brejninggaards salg 1770.
Oberst Juel skulle overtage sit stamgods, Rysensteen, og annoncerede derfor Brejninggaards salg på følgende måde:
Ao. 1770. Extraordinaire No. 4.
AVERTISSEMENTS
til de til Forsendelse med Posten aleene privilegerede Kiøbenhavnske Tidener.
Fredagen den 12te Januarii.
Da Eieren til Breininggaard og Gods er sindet v. D. til Foraaret 1770 at forandre sin Bopæl, og til den Ende (om antagelig Bud skeer) enten under Haanden eller i manglende Fald ved offentlig Auktion den 3de Februar 1770 at bortsælge bemelte Hovedgaard med completerede Bønder-Gods. Hovedgaarden med underliggende Vandmølle under Gaardens Taxt giør Hartkorn 42 Tdr. 2 Skpr. 3 Fdkr. 2 Alb. Møllen, der fattes aldrig Vand og der maler frit Gaardens Korn, svarer aarlig Afgift 10 Tdr. tør Rug og 3 Rdlr. i Penge. 2de Stampe Møller tæt ved Gaarden, som aarlig indbringe omtrent 50 til 60 Rdlr. Til Gaarden er en important Frugthave, som efter Aarenes Beskaffenhed importerer ligesaa meget, og ved samme en stor Bleg Plads, hvorpaa avles aarlig 2de gode læs Høe. Udi Mølle Dammen er en stor Overflodighed af alle slags friske Fiske, som Giedder, Brasener, Aborrer og Skaller; og en Fierdingvej fra Gaarden en stor Søe, Svalsøe kaldet, hvorudi er en Mængde af Abor-rer. Midt i Ladegaarden en prægtig Fiskedam med Giedder. Overflodig Ildebrand af gode Heede- og Skov Tørv. Ladegaard og Borregaard tykkeste Grundmuur, undtagen et tilbygget Endehus, alt i forsvarlig Stand; Borregaarden bestaaer af 3 Etager med Loft, paa den ene Side, og af 4 paa den anden, de gode gevaldte Kieldere indbegreben, og har det rareste Vand man kan ønske sig, som ved Render gaaer igiennem Gaarden, Nat og Dag, til Kiøkken og Brøggers Brøndene. Gaarden ligger midt i Skoven, som noget rart paa disse Egne, og bestaaer af store, tykke Eege-, Elme-, og Eske-træer, hvoraf er bedste Gavn-Tømmer.
Tilligemed vorder solgt og sælger: Breininge og Nøromme Kirker, cum jure Patronarus & Vocan-dii, med et af Eieren selv af nye opbygget Pulpitur i første Kirke, med 2de Dørre til Opgangen uden for Kirken, med mange Vinduer til at oplukke, og Rum for en Familie paa 10 til 12 Personer. Begge Kirketienderne oppebæres paa Kierven til Gaarden og begge Qvæg-Tienderne indbringer 12 à 14 Rdl. Gaarden er under Forpagtning til Aaret 1773 og svarer aarlig Forpagtnings Penge fra Voldermisse 1770 til Voldermisse 1773 520 Rdlr., og holder Forpagteren Eyeren Franco paa Græs og Foeder: 5 Heste, 6 Stkr. Køer, 20 Stkr. Faar om Vinteren, men fleere Faar paa Græsset; og har Eyeren sig recerveret alle Værelserne med Have og Stampe-Markerne til egen Avling og Brug, samt beboende Sviin og Fjeder-Kreaturer. Forpagteren og Folk er anviist deres visse Værelser.
I Eyerens Tid har været saaed til Gaarden Rug 70 til 80 Tdr., Byg 26 til 30 Tdr., Havre 80 til 90 Tdr., Boghvede 2 à 3 Tdr. og behøvende Ærter til Huusholdning avles ved Gaarden. Høe avles 250 til 300 Læs Giæst og Mærsk Høe 70 til 80 Læs. Staldes 66 til 70 Stude og fødes 25 til 30 Dito, 16 à 18 Køer, 80 à 100 Faar, 10 à 12 Heste. Om Sommeren græsses flere end kan fødes;
Til Gaarden, en Fierdingvey fraliggende, er et temmelig stor og tyk Ege-Krat, Randeris Krat kaldet, som ved Opelskning i Tiden kan giøre en prægtig Eege-Skov, hvorudi af og til er Hiorter og Dyr, men Harer og Ræve i Mængde; til Gaarden en prægtig Uhrhane Jagt. Godset er i for-svarlig Stand, og endeel Gaarde og Huse af Eyeren nye opbygt. Breininge Sogn, som ene bestaaer af Hartkorn 137 Tdr., er et Enemærke, hvorudi ingen er Lodtagen; og Godset svarer uden for stor Restance efter Jor-deBogen, som behagelig kan tages i Eftersyn hos Eyeren eller mig undertegnede à Breininggaard pr. Riibe og Ringkiøbing er adressen Breininggaard, den 20de Decbr. 1769.
Lauriz Schirn.
Oberstinde von Bochelmann
besidder af Brejninggaard 1770-1771.
Der findes ingen handel vedrørende Brejninggaard mellem oberst Juel og oberstinde von Bockelmann, og det er Juel, der sælger godset til amtmand Peter von Albertin, så oberstinde von Bockelmann må være den forpagter, som baron Juel nævner i salgsan-noncen. Det er antagelig hende, der køber Mariagergård i Mariager by i 1765, og måske er det hendes mand, oberst Bokelmann, der ifølge Adresseavisen døde i december 1761.
I Bølling herreds tingbog 24-4-1770 læses følgende:
For retten mødte monsieur Niels Jacobsen, skriver og tjener på Slumstrup, på høj velbårne fru oberstinde von Bochelmanns vegne frue til Brejninggaard kontra en fæstebonde Jens Madsen Vesterbæk af Brejning sogn, der skal have ej alene "forødet stedet i samme Vesterbæk, det han i fæste havde, imod sin fæste reversale og loven, dels ved henstans forfundne slette omstændigheder, dels ved besætningens ødelæggelse, men endog pådragende sig en hoben restance af landgilde og skatter, som foranledigede samme højbemeldte frue som godsets ejerinde at erhverve dom over bemeldte Jens Vesterbæk", som yderligere havde lejet noget af sin eng ud, og det var ikke tilladt ifølge fæstebrevet. Jens Madsen havde ellers en fortid som ladefoged på Brejninggaard, så han skulle jo nok kende til betingelserne for en fæstebonde.
Jens Vesterbæk var mødt og fremlagde først sit fæstebrev af 12. maj 1759, dernæst sin efter forordningen indrettede kvitteringsbog, hvoraf Dommeren allerede erfarede bemeldte bondes gæld til herskabet så vel for landgilde som for resterende skatter, og dernæst lod tilføre, at han, ”som i dag er indkaldet for denne ret af sit herskab og Brejninggaards ejer, indfinder sig og med underdanig bøn og forventende barmhjertighed imod sig, som en i mange år værende flittig mand med hustru og fire små umyndige børn, hvilken fattigdom er især forårsaget ved vanheld ved at miste sine kreaturer samt misvækst på marken med videre, ligesom han og i ingen måde enten ved sin egen forsømmelse eller liderlighed eller lastværdig måde har forødet gården eller noget af dessens tilhørende. Ved stedet har han efterladt sig tvende unge heste 5-6 år gamle, 1 god plov og en jerntandet harve, item en vogn med 2 beslagne hjul og 2 træhjul, samt gårdens sæd af 3 tdr. rug med videre hvad der fandtes, som er taget i brug og beboelse af efterkommende fæster Christen Polder. Fæhøveder tilstår han ikke at have efterladt nogen af, formedelst han udi året 1768 måtte nødes at sælge en ko og en kalv for at betale forrige husbond resterende skatter, så vidt kunne strække, og da forrige husbond ej ville assistere ham, måtte han efterhånden sælge 4-5 stk. kreaturer til sæde- og fødekorn, og sidst afvigte først 1769 tvungen af sin forrige husbond at sælge den sidste ko, han havde, til skatternes afbetaling. Dette er også noksom bekendt hvorledes han, nemlig Jens Vesterbæk, for en fire års tid siden mistede 2 gode bæster en efter anden item 2 stude samt alle hans får og 1 svin, hvorved den yderste armod fik overhånd, begærede altså af sit forrige herskab at entlediges fra stedet, det han ej ville bevilge ham, og beder nu underdanigst sin nuværende frue og herskab om nåde og medlidenhed med sig, kone og børn, ligesom han og fra sig her leverer stedet mod underdanig forsikring, hvad han findes skyldig gerne uden dom og tvang at måtte afbetale, når der kun dertil måtte gives ham tid og medlidenhed, tillige så underdanig som oprigtig forsikrede at være og fremdeles forblive sin nådige frue og herskab hørig og lydig og til godset i tjeneste hvor befales gøre sig så alt underdanig håb med tillagte bøn, at han videre forskånes for tort og vanære”.
Sagen blev udsat i fem uger til 29-5, så fire synsmænd fra godset, Christen Jensen Vanting, Christen Jacobsen, Thomas Pedersen Vesterbæk og Knud Andersen i Langergårde kunne syne stedet.
De måtte indrømme, at bygningerne var forsømte, men om Jens Madsen havde lejet et stykke eng ud, så han ikke selv fik sit hø, vidste de ikke, men de havde hørt det sige, også at han havde haft en del ubjerget hø stående i engen. Brøstfældigheden og mang-lerne på gården blev takseret til 84 Rdl 2 mark.
Anklageren producerede alt betalt eller arbejde i Viborg tugthus, Jens Madsen bad om herskabets medynk. Han blev dømt 19-6 til fæstets fortabelse og til at betale gælden til herskabet på 84 Rdl 2 mark og processens omkostninger med 3 Rdl, men intet tugthus. Han og familien boede siden som indsiddere forskellige steder i sognet. Både han og hans kone døde i sognets fattighus henholdsvis 1806 og 1813.
Peter von Albertin
ejer af Brejninggaard 1771-1779.
Peter von Albertin var dels ejer af Slumstrup i Sædding dels amtmand over Lundenæs og Bølling amter, da han købte Brejninggaard i 1771. Han måtte låne en hel del rigsdaler for at købe godset, og det er måske derfor, at han indførte begrebet ”hovspind” for fæste-bønderne eller nærmere deres koner under Brejninggaard, for i jordebogen 1774 er der pålagt langt de fleste fæstegårde en afgift,
”spindepenge” kaldet, på 8 skilling sammen med de øvrige afgifter til godset. Albertin så absolut heller ikke gennem fingre med, at fæstebønderne stod i restance til godset, hvad følgende fra Bølling herreds tingbog viser. Han og familien boede tilsyneladende mest på Slumstrup, mens hans enke tog ophold på Brejninggaard, sikkert fordi deres datter med familie fortsatte med at bo på Slumstrup.
14-4-1772 stævnede han fæstebonden Jens Jensen i Opsund p. g. af stor restance af skat og landgilde samt fæstegårdens misligholdelse såvel på bygning som på besætning efter indkaldelse 7-4. Jens Jensen var mødt og vedkendte sig stævningen og sagde, at i den tid, han havde haft sin gård i fæste, havde han vedligeholdt alt det bedste, han kunne. Han havde sit fæstebrev med, og det blev gemt i retten og derfor bevaret til i dag, se under fæstebønder. Retten udmeldte fire synsmænd til at syne ejendommen: Heyle Johansen, møller ved Brejninggaard, Christen Jacobsen i Brejning Løkke, samt fæsterne af de to øvrige Opsundgårde, Poul og Niels. De skulle syne ejendommen 27-4 før tingdagen 28-4. Synet er desværre ikke indført i tingbogen, men der dukkede også en sag op om, at Jens Jensen skulle have stjålet et læs rug i raden fra Brejninggaards rugmark. Mølleren havde set ham en nat på vej fra Brejninggaard ad Opsundvejen med en vogn med læs, men hvad læsset bestod af, vidste han ikke. De tre andre synsmænd vidste ingenting udover, at ”man” sagde, at han var tyvagtig. Brejninggaards korn stod på den ene side af Opsundvejen, og mølleren havde bl.a. hørt de to andre Opsund fæstere sige, at Jens Jensen efter sidste høst havde sået fremmed rug, men han havde ikke hørt noget om, at det var taget på Brejninggaards mark. Men Jens Jensen skulle være berygtet for sådanne små tyverier, og mølleren havde hørt, at han skulle have tilstået dette overfor herskabet.
Poul og Niels Opsund sagde, at det var fremmed rug, Jens Jensen såede efter sidste høst, og at andre sagde, at det var sket om natten, synsmændene vidste det ikke, men de havde hørt sige, at han var berygtet for småtyverier, men havde ikke selv set det. Retssagen blev udsat i fjorten dage, og ved næste møde 12-5 havde Jens Jensen fået byfoged og rådmand Thomas Montagne, Ringkøbing, med som forsvarer, idet han mente at være uskyldig med hensyn til det omtalte korn, som han mener skyldes uvenner og anklagere, ellers ville ”en så nådig herre som hans husbond ikke have angrebet ham på et så ømt sted som hans ære”, og vidnernes bevis var ikke noget bevis i rettens øjne, så Jens Jensen håbede, at herskabet ville lade den sag falde, også p. g. af de ærerørige beskyldninger. Montagne procederede, at Jens Jensen ikke på én gang i samme søgsmål kunne sagsøges for to forskellige sager, tyveri og gårdsforsiddelse, og han mente, at godsejeren skulle frafalde tyveribeskyldningen, men godsejerens repræsentant, godsets skriver Niels Jacobsen svarede hertil, at tyveriet var bevist. Fæsteren Christen Mogensen (Viftrupgård) blev indkaldt som vidne. Han var 63 år gammel og havde kendt Jens Jensen i de tre år, han havde fæstet gården, og vidste, at han i dette forår var blevet sat fra stedet. Om mulige årsager til misligholdelsen sagde han:
1:
Grøden havde ”forslaget” sig for Jens Jensen i nogle år, da det var sigagtig mose ligesom for andre, hvorfor engbjergningen var ”temmelig”. Alt efter, hvordan foråret var, var Opsund ”skikkelig god”.
2:
Jens Jensen havde ikke været doven eller drikfældig, men Opsund var et skarpt og højt beskattet sted efter sin matrikel. Stedet var blevet drevet i Eenholms tid, da det stod øde, med havreudsæd, og siden havde det ikke villet give korn.
3:
Han fortalte, at flere af beboerne kun havde været fæstere af stedet i kort tid, da de ikke kunne er-nære sig formedelst stedets ringhed. Han havde kun kendt Kjeld (Jensen), som afgik i armod, og han selv, Christen Mogensen, var der selv kun kort og havde overladt stedet til Jens Jensen.
Christen Mogensen blev spurgt, om ikke også Poul Sørensens sted i Opsund tidligere stod øde og havde samme hartkorn, som Jens Jensens. Jo, og begge ejendommes marker og høbjergning var ens, ligesom begge gårde stod øde på samme tidspunkt. Poul Sørensen klarede sig dog bedre end Jens Jensen, måske fordi hans børn voksede til og kunne tjene noget selv, og desuden havde han sin far boende hos sig, som også kunne hjælpe (uden løn!).
Dommen over Jens Jensen lød på, at han skulle fortabe sit fæste samt betale 40 Rdl 8 skil. til godsejer von Albertin og 8 Rdl til herredstinget. Kunne han ikke det, skulle pengene arbejdes af i Viborg tugthus. Montagne plæderede for på Jens Jensens vegne, at herskabet havde medlidenhed med ham, som var blevet fattig i disse dyre tider, og derfor gav han hans pas, så han kunne ernære sig og sine, hvor han bedst syntes, og ”at han ej skulle sukke og klage for Kongernes Konge og Kongen på jorden”, også fordi von Albertin havde ord for at have et ømt hjerte, som ikke fandt fornøjelighed i en fattig trælbondes ruin og undergang. Hvad der videre skete, er der ikke noget skrevet ned om, men Jens Jensen blev boende i Opsund, hvor han fik en datter født o.1778 og selv først døde i 1796, så han må have klaret skærene på én eller anden måde.
23-10-1774 er der en afskrift af et fæstebrev til Niels Rasmussen i Feldbæk, hvis hele gård med indbo og det originale fæstebrev brændte 16-7-1774. Fæstebrevet lyder:
No.20 C7.1771 fire og tyve skilling
Peter von Albertin til Brejninggaard og Slumstrup, Hans Kongl. Majtt.s bestalter etatsråd så og amtmand over Lundenæs og Bøvling amter, gør vitterlig at have stæd og fæst, så som jeg og hermed stæder til Niels Rasmussen et mig tilhørende bonde sted udi Brejning sogn Feldbæk kaldet, står an-slagen i nye matricul for hartkorn 2 tdr 1 skp 1 fjr 2 alb og af Øde Feldbæk ejendom 7 skp hartkorn tilsammen 3 tdr 1 fjr 2 alb, hvilket fornævnte sted og hartkorn med al dessens tilliggende ejendom fornævnte Niels Rasmussen sin livstid må have, nyde, bruge, besidde og i fæste beholde, så længe han deraf årlig og i rette tider betaler alle kongelige skatter og påbuder, som nu er eller her efterdags påbuden vorder, item efter itzige anordninger at svare det anbefalede hoveri af sit fulde fæste-havende hartkorn, og ellers om der med i tiden sker anden forandring, da på den måde og ellers ligesom sine andre medtjenere at forrette her til Brejninggaard af en fjerdepart gårds hoveri på tilsigende, desuden betaler han landgildepenge til hver Martini 1 mark 8 skilling, holder stedet på bygning, sæd og besætning i god og forsvarlig stand, intet af ejendommen dette sted med rette tilhørende med u-pligt bruger eller forkomme lade, øvrigens holder Hans Kongl. Majtts. Allernådigste lov og forordninger efterrettelig, vise imod husbonden og hans beskikkede den tilbørlige lydighed, alt under dette fæstebrevs fortabelse.
Brejninggaard den 20. december 1771. v. Albertin.
Ligelydende genpart heraf haver jeg underskrevne til mig annammet, sammes indhold lover jeg i alle sine ord og meninger uryggelig at holde og efterleve, mit herskab uden skade i alle måder.
N.R.S. betyder Niels Rasmussen. Til vitterlighed overværende N. Jacobsen.
Catrine Kirstine Folsach gift von Albertin
ejer af Brejninggaard 1779-1812.
Da Peter von Albertin døde i 1779 overtog hans enke Brejninggaard og bosatte sig på gården. I de forskellige offentlige dokumenter, der er bevaret, kalder hun sig som regel ” Cathrine Kirstine salig von Albertins”, og alt tyder på, at hun har været en handlekraftig kvinde. Hun startede med at lempe fæsteren Mikkel Hansen væk fra sin fæstegård i Langergårde ved at stævne han til tinget 18-5-1779, fordi han havde forsømt sin gård. Gården blev synet af Eskild Nielsen i Røjkum og Niels Mikkelsen i Bilring, men desværre har skriveren ikke indført synet, så vi ved ikke, hvor galt det stod til. Kun siges det, at herskabet havde tilbudt Mikkel Hansen korn til sommerens brug i husholdningen, men han ville have en anden akkord med godset, og det ville man ikke give, og da han tilsyne-ladende samtidig havde været uforskammet overfor godsets foged, Christopher Nislev, blev han kort og godt sat fra gården, som godsejerinden i stedet fæstede til Mads Gregersen, hvis originale fæstebrev vi er så heldige at have på Egnsmuseet sammen med andre gamle originale dokumenter fra gården.
Mads Gregersens fæstebrev:
Fæstebrev fra godsejer Catrine Kirstine de Folsach, salig von Albertins enke, på Brejninggård til bondekarlen Mads Gregersen, født i Bølling under Slumstrupgård, som von Albertin også havde ejet, i 1750. Mads Gregersen var karl på Brejninggård i 1776, fæstede gården Langgergård i 1779 og giftede sig med Ane Lauridsdatter fra Dumpen i Brejning sogn i 1780. Han har efterladt sig en stor efterslægt i sognet. Gården ligger på Muldbjergvej 7, matr. nr. 4 af Brejning sogns vestlige del.
Jeg Catrine Kierstine de Folsach sal. etatsråd von Albertins til Breininggård kiendes og vitterligt giør, at have sted og fæst, såsom ieg og hermed stæder og fæster til Mads Gregersen- der med frie pas udi året 1771 af min sal. mand er afskediget fra vores da tilhørende gård og gods - Slumstrup kaldet - et mig tilhørende gård udi Breining sogn, Langgergård kaldet, som Michel Hansen forhen har bebo-et og nu efter erhvervede dom er frasat. Står anslagen i Nye Matricul for hartkorn 3 tdr. 0 skpr. 3 fk. 2 alb, med sit tillæg 1 fk. 2 alb. i alt 3 tdr. 1 skp. 1 fk. 1 alb.
Hvilke fornævnte halve gård Mads Gregersen sin livs tid skal nyde, bruge og i fæste beholde med alt sit tilliggende af ager og eng, hede og forte og fællet, intet undtagen, alt ligesom hans formænd dette gods have nydt og brugt, når han til bestemte tider yder og clarerer alle kongelige skatter og contributioner, som nu er eller herefter påbydendes vorder. Item på tilsigende forretter 1/2 gårds hoveri med ægter og arbejde her til Brejninggård, lige med sine andre medtienere. Så og årlig til hver Martini svarer landgilde 1 Rdl 2 mark 8 skilling. Samt holder stedet på bygning, sæd og besætning stedse i god og forsvarlig stand, intet af dens tilliggende ejendom-me til upligt bruge eller bruge lade ej heller deraf noget at forvilde eller frakomme, og øvrigens holder sig hans Majestæts allernådigste lov og forordninger efterrettelig, vise imod sin husbond og herskab, samt den, de fuldmagt giver, al tilbørlig lydighed.
Alt under dette sit fæstebrevs forbrydelse og anden vilkårlig straf efter omstændighederne.
Det til bekræftelse under min hånd og hos trykte signet.
Breininggård, den 28. Juli 1779 C. K. Folsach salig von Albertins.
Mads Gregersens årlige hoveri til Brejninggård af en halv gård:
Plovdage: Spanddage: Gangdage:
At fælle jorden til byg: 1 ¼
At ompløje samme: 1 ¼
At harve samme: ½
1 kjerv rug, pløje: 1
2 kjerv rug, pløje: 1
3 kjerv rug pløje: 1
Harve alle 3 tægter: 1
1 kjerv havre pløje: 1
2 kjerv havre pløje: 1
Harve begge tægter: 1
I alt: 10
Byg høste, opbinde og rive: 3
Rug høste, optage og rive, 3 tægter: 5
Havre do. do. i 2 tægter: 3
Havre røgte og vende: 1
Kornet binde, fratage og indkøre: 3 9
Høste engene: 2
Rive engene (ved Skjern): 1
Hjemkøre høet: 5 3
Høste hjem engene: 6
Samme rive, røgte og stakke: 6
Samme hjemkøre, fratage o.s.v.: 4 6
Fribøndernes hø, rive, stakke, hjemkøre: 2 4
Møgagning: 8 16
2 tægter ager høste, rive, stakke, hjemkøre: 1 4
193 favne hegn vedligeholde: 2 4
2 alen grøfter = 46 1/2 favn, vedligeholde: 2
1 alen grøfter vedligeholde= 37 1/2 favn: 1
Lyngtørv, 10 læs: 2 2 Skudtørv, 2 læs: 1 3
Lyng, 2 læs: 2 2
Pligtarbejde: 22 100
6 ægter på 3 mil: 6
2 ægter på 6 mil: 4
I alt for ½ gård: 10 62 183
Pligtarbejdet bestod af mergelkastning, kørsel med sand, jord og mergel, opkastning og reparation af fold digerne, rensning af vand-steder og ladegård, gravning af render i markerne til vandafledning, reparation af Brejninggaards bygninger, samt tækning, kørsel med materialer og korn.
Til at drive en god fæstegård hørte følgende redskaber, som findes beskrevet i skifteprotokollen i de forskellige skifter, og som selvfølgelig varierede meget fra sted til sted både med hensyn til antal og stand:
En haugvogn med hammelstok, stjert og som regel 2 belagne og 2 træhjul, men undertiden var alle 4 hjul beslået med jernringe. Desuden lejrer og skravl med forreb, bagreb og svøb. Denne vogn blev også brugt til ”bykørsel”.
En møgvogn med behør.
En plov med behør.
2 par drættetøj til 2 bæster (heste).
En harve, hvoraf halvdelen af tænderne var af jern resten af træ.
1 jerngreb, 1 trægreb, 1 skovl, 1 spade, 1 rive, 1 kasteskovl, 1 sædeløb.
1-2 segle til at høste korn med, 1-2 høleer, 1 hartøj, 1-2 plejle.
I 1788 blev Stavnsbåndet ophævet, og en følge heraf var, at der blev indsendt en specifikation over hartkornet vedrørende landets godser og altså også fra Brejninggaard i juni-juli 1788, og at der i 1791 blev indgået en overenskomst mellem godsejerinden og fæstebønderne om hoveriets størrelse. Det fremgår heraf, at hoveribyrden var forøget en del siden 1769, men det passer godt med, at der nu var opdyrket væsentlig mere af godsets marker siden den tid. I overenskomsten fortælles lidt om godsets og fæstebøndernes marker, deres høavl og besætninger. Godsforvalteren har tilføjet, at bøndernes opgivelse af høavl og besætning er ansat for lavt. Bønderne har nok fornemmet, at tiden for salget af godsets fæstegårde nærmede sig og har derfor ikke villet fortælle alt for meget om deres økonomiske tilstand. Det er anført under hver enkelt af sognets gårde under ejerlavene.
Efterretninger efter plakaten af 24.Juni 1791 for Brejninggaard Hovedgård i Breining sogn, Bølling herred, Lundenæs amt. Heraf fremgår det, at Brejninggaard blev drevet af samtlige fæstebønder i Brejning sogn, samt fæsteren i Hestkær i Hanning sogn. Fæstebønderne i de øvrige sogne betalte en årlig afgift for at være fri for hoveri, ligesom de hjalp en enkelt eller to dage i høhøstens tid. Ladefogden på Brejninggaard tilsagde bønderne til hoveri.
Hver halve gård forrettede årligt 10 pløjedage med egen plov og heste,
--------------------------------------- 62 spanddage med egen vogn og heste,
--------------------------------------183 gangdage, hvor bonden, hans karl eller pige mødte på Brejninggaard til alt forefaldende arbejde. Arbejdet blev fordelt jævnt året igennem, således at bonden også kunne nå at drive sin egen fæstegård.
Til Brejninggaard hørte der 218 tønder land agerjord, hvoraf de 190 blev dyrket. Agermarken var delt i 12 tægter, hvoraf 6 årligt blev dyrket med korn, mens de andre 6 lå i hvile. Ved hele tiden at tilså en ny tægte og lade en gammel hvile, blev alle tægter dyrket 6 år i træk og fik derefter 6 års hvile. Den årlige udsæd var 47 tønder rug, 16 tønder byg og 32 tønder havre, som i gennemsnit gav 3½-5 fold i udbytte. Hver tægte blev tilsået med byg det første år, rug de 3 næste og havre de 2 sidste år. Jorden var let at dyrke, der var kun lidt hegn at vedligeholde i forhold til andre steder, og markvejene var gode og uden sten.
Brejninggaard havde 200 tønder land eng, hvoraf de 160 tønder land lå hjemme ved gården, mens de 40 tønder land lå ved Stauning og Ganer op mod 25 km fra Brejning sogn. Alle engene var lette at arbejde med, men det var selvfølgelig en ulempe med de langt fra liggende enge, som dog tildels blev dyrket af de af godsets fæstebønder, der ikke gjorde hoveri.
Skov og krat udgjorde 100 tønder land, men blev ikke udnyttet, og rundt om det hele lå 734 tønder hede hvori fandtes 11 tønder tørvemose. Alt i alt var der godt 1200 tønder land til Brejninggaard.
Godsejerinden ville helst have, at hoveriet var bestemt til visse hovmål for hver fæstegård, men det ville fæstebønderne ikke, så derfor blev deres arbejde beregnet til et antal plov-, spand- og gangdage, selv om det betød mere arbejde for bønderne og mere arbejde med planlægning og overvågning for forvalter og godsejer. Bønderne lod sig i det hele taget ikke sådan dirigere med her i sognet, det havde allerede længe været vedtaget imellem dem, at man høstede lige meget hø i engene, enten man kom fra en lille eller stor gård. Ligeledes havde det længe været skik, at når en rode blev tilsagt til at køre korn ind i høstens tid, så mødte alle bønderne op med heste og vogn og gav sig til at køre korn ind, og da de samtidig nægtede at hjælpe med at læsse kornet af, men påstod at det var de otte bolsmænds arbejde, holdt der ofte op til 25 vogne og ventede i 1-3 timer på at blive aflæssede, så-edes at man ikke fik mere arbejde fra hånden, end om man havde kørt med 5 vogne. Bønderne havde også fået den vane, at de nok skulle bestemme, hvorhen og til hvilke marker gødningen skulle køres, når de var tilsagt til møgkørsel.
Men det skulle være slut nu. Nu var det godsejeren, der skulle bestemme, og bønderne, der skulle rette sig derefter. Bønderne skulle stadig selv dyrke godsets marker uden hjælp fra godset. Dog sørgede godset stadig for en tærsker på kost og løn til at hjælpe bønder-ne med tærskningen om vinteren. Der var ikke og skulle heller ikke føres bog over bøndernes hoveri, de kendte deres egen tur i om-gangen efter deres egen vedtægt.
De hoverigørende bønder var delt i fire roder, og dette skulle fortsætte.
De fire roder var:
1. rode:
Opsund, Hestkær, som den eneste uden for sognet, Præstegård, Pilgård, Kildsig, Bæk, Bjørnkær og Bilring.
2. rode:
Husted, Vesterbæk, Langergårde, Røjkum og Feldbæk.
3. rode:
Søndergårde, Ravnsbjerg, Moesgård, Snogdal og Højmose.
4. rode:
Randbæk, Sandbæk, Viftrup og Væggerskilde.
I sædetid, høbjergning og høst var bønderne forskånet for andet arbejde på godset.
Hoveriarbejdet beløb sig i alt til 10 plovdage, 62 spanddage og 183 gangdage, heri som pligtarbej-de de 22 spanddage og 100 gangdage for hver 1/2 gård, og altså halvdelen af dette arbejde for 1/4 gård. På plovdagene mødte man med heste og plov, på spanddagene med heste og vogn, og på gangdagene mødte bonden selv, eller sendte karl eller pige.
Hovarbejdet for en 1/2 gård var således:
Der skulle i alt pløjes, sås og harves ca. 4 tønder land af gods jorden, og det blev der brugt 10 plov-dage til.
Til høstarbejdet samt indkøring og aflæsning af kornet brugtes der 4 spanddage og 25 gangdage. Til høbjergning og hjemkørsel blev der brugt 11 spanddage og 28 gangdage.
Til møgagning gik der 8 spanddage og 16 gangdage.
Hver 1/2 gård skulle holde 193 favne = 367 meter af gårdens hegn og havde dertil 2 spanddage og 4 gangdage.
Af grøfter skulle der holdes 46 1/2 favn = 88 meter af dem, der var 2 alen brede i løbet af 2 gang-dage, og 37 1/2 favn = 71 meter af dem, der var 1 alen brede i løbet af 1 gangdag.
Tørv, som skulle graves, røgtes og hjemkøres før høbjergningstiden: 10 læs lyngtørv af 200 stk. pr. læs, 2 spanddage og 2 gangdage.
4 læs klyne eller skudtørv af 300 stk. pr. læs, 1 spanddag og 3 gangdage.
2 læs lyng, det ene brandlyng det andet smålyng til fårene, som skulle leveres 12. september, 2 spanddage og 2 gangdage.
Hertil kom det såkaldte pligtarbejde:
Sand, jords og mergels kørsel til mødding, stald og mark 6 spanddage og 12 gangdage fra 1/5 til 1/7 og det samme fra 12/9 til 1/5.
Ler og mursands hjemkørsel og korns opkørsel af laden 2 spanddage og 4 gangdage fra 12/9 til 1/5.
Fold digerne ny opkastes og istandsættes 2 spanddage og 4 gangdage fra 1/5 til 1/7.
Kaste mergel 4 gangdage fra 1/5 til 1/7 og det samme fra 12/9 til 1/5.
Gøre render i mark og eng til vandets afledning 3 gangdage fra 1/5 til 1/7.
Vandsteders og ladegårdens renholdelse 2 spanddage og 3 gangdage fra 1/5 til 1/7 og 2 gangdage fra 12/9 til 1/5.
Bygningernes reparation og tækning 2 spanddage og 6 gangdage fra 1/5 til 1/7 og det samme fra 12/9 til 1/5.
Tærskning samt gøre langhalm 16 gangdage fra 12/9 til 1/5.
Rensning og kastning af kornet 3 gangdage fra 12/9 til 1/5.
Rensning af mølle- og stampebakken 1 gangdag fra 12/9 til 1/5.
Desuden skulle der køres 6 ægter af hver 3 mils længde = 6 spanddage og 2 ægter på hver 6 mil = 4 spanddage.
I tilfælde af ildebrand på godset skal fæstebonden hente byggematerialer i Holstebro, Ringkøbing o.l. og forrette 8 gangdage.
Ved digebrud ved mølle- eller stampemølledammen forrettes 2 spanddage og 4 gangdage i forbindelse med dæmningens reparation.
Flytning for ejer eller forpagter: en ægt på 12 mil eller 2 på hver 6 mil, dog ikke i den travleste tid.
Hovåret begyndte 1. Maj, og hvad der var sparet fra det foregående år, var væk, og blev ikke indregnet i det nye års hoveri.
1 læs korn = 3 tønder Rug, 4 tønder Byg eller 5 tønder Havre.
Antal læs, der køres pr. dag = 3 tønder Rugs vægt pr. læs, afhængig af årstid og vejlængde 12-16 læs sand, jord, ler m.v.
En karl kaster pr. dag afhængig af årstiden 10-12 læs sand, 5-6 læs ler eller mergel og graver 12 læs skuer til møddingsjord.
En karl tærsker pr. dag 1-1 1/2 trave trebunden Rug og gør langhalm deraf, 1-2 traver Byg og kørner det samt 1 1/2 trave havre, alt trebunden.
1 trave korn er = 60 neg. Hver karl slår pr. dag 2 læs hø à 32-40 lispund = 256-320 kg. 1 lispund er = 16 pund.
Hoveriet til Brejninggaard blev altså udført af de 13 1/2 gårde og de 23 1/4 gårde i Brejning sogn, samt den 1/4 gård i Hestkær. Hertil kom mændene i de 8 bolssteder i sognet som hver ydede 52 dages hoveri om året, med højst 2 dage pr. uge. De skulle hjælpe i haven, rengøre fåre- og småkreaturers huse, klippe og vaske fårene, holde borggården ren, stakke tørv og korn og lignende. I det he-le taget sørgede man for alle fæstebøndernes vedkommende, at deres hoveri blev fordelt så jævnt som muligt hver uge året rundt.
Brejninggaard havde en besætning på 10-12 heste, 16-18 køer og 80–100 får. Hertil kom 60-80 stude, der var opstaldet til fedning og salg i stavnsbånds perioden. Godsejerne havde ret til at fede og sælge studene, modsat bønderne, som kun måtte have stude som trækdyr. Desuden var der svin til husbehov og fjerkræ. Til foder til dyrene blev der bjerget i alt 170 læs hø à 32-40 lispund = 256-320 kg.
Ser vi lidt på fæsteejendommenes dyrkningsforhold, var det sådan, at kun ejendommene i kirkebyen dyrkede deres agermarker i fællesskab, mens de øvrige ejendomme havde deres marker uden for fællesskabet. Til gengæld brugtes heder og enge i fællesskab. Jorden dyrkedes 6-7 år i træk med forskellige former for korn, hvorefter jorden hvilede lige så længe og sprang i græs, som blev ud-nyttet til kreaturernes græsning. Køer og heste var tøjrede, og da hampereb skulle købes ind, brugte man lige så ofte tøjr lavet af hestehår eller som i Væggerskilde af revling. Får og kalve gik frit under en hyrdes opsyn i heden.
Der er to dyrkningsmåder, der går igen i Brejning sogn:
Første måde:
1:
Jorden pløjes om efteråret eller i det tidlige forår, møddingen køres ud, jorden ompløjes og harves, hvorefter der sås Byg.
2:
De næste 2-3 år pløjes en gang efter høst, hvorefter der sås Rug.
3:
På lave steder i marken sås Havre i 2-3 år i stedet for Rug, eller efter Rug.
4:
Efter at der har været dyrket Byg, Rug og Havre i fem år sås der det følgende forår Spergel = Giærfrø, i stedet for Boghvede, som havde vanskeligt ved at spire i denne egn. Der blev pløjet to gange for at rense jorden, og efter høst eller afgræsning hvilede jorden i 6-7 år.
Anden måde:
1:
Jorden pløjes i efterår eller i det tidlige forår, møddingen køres ud og pløjes ned, hvorefter der sås Byg.
2:
De næste 3 år pløjes en gang efter høst, hvorefter der sås Rug.
3:
Efter høst pløjes en gang og igen en gang om foråret, hvorefter der sås Spergel.
4:
Sjette år pløjes en gang efter høst, hvorefter der sås Rug. Efter høst hvilede jorden i 6-7 år, før man begyndte igen.
Der skulle være en hest pr. tønde hartkorn på fæstegårdene, og der var som regel to, sjældnere tre på ejendommene. Hesteantallet var i alt 83 stk. Så var der 34 stude, 173 køer, 6 tyre og 56 ungkreaturer, men kreaturtallet er sat for lavt af bønderne, som før nævnt. Desuden var der 513 får, 229 lam og beder, 28 svin og 2 grise ved en optælling i Brejning sogn i 1791.
Det ser ud til, at man var kommet ind i en mere rolig periode i forholdet mellem ejeren på Brejninggaard og fæstebønderne, der er ingen sager at finde i Bølling herreds tingbog, men man fornemmer også, at fru von Albertin, måske under hensyn til tidens frigø-relsestrang, har følt, at tiden nu var inde for at gøre godsets fæstebønder til fri folk. Hun satte derfor Brejninggaards fæstegods til salg, og det kan der læses om i næste periode on Brejning sogn 1793-1888. Men forinden dette var der sket en del mere i Brejning sogn i løbet af århundredet.
Konfirmation og skolegang.
Sognedegnene var som regel gift, og hvad man gjorde for at få forsørget enken, hvis degnen døde i embedet, er Knud Lang og hans kone et godt eksempel på. Knud Lang kom til Nr. Omme-Brejning i 1738 fra Nøvling-Sinding, hvor han fik embedet i 1728 mod at overtage den 31 år ældre degneenke, Ane Riis. Da hun endelig døde i 1748, giftede han sig med den unge Rebekka Sørensdatter Gørding, født i 1723, og fik to døtre med hende, før han døde i 1753. Hun blev nu gift med efterfølgeren Henrik Gredsted og fik en søn, før han døde i 1763, hvorefter hun indlod sig i sit tredje ægteskab med efterfølgeren Joachim Hammerich, der trods alt kun var et år yngre end hende. Hun døde så i 1766, og så var det hans tur til at få en ung kone og et par børn.
I 1739 skrev sognepræsten Jørgen Kaars til biskop Thura i Ribe bl.a., at i hans to sogne, hvor gårdene lå langt fra hinanden, var der en del forældre, der, selv om de mådelig kan læse bøger, dog underviser deres børn hjemme. Nogle forældre, der ikke kunne læse, øvede sig også deri ved at deltage i degnelæsningerne om søndagen. Sognepræsten fortalte også, at han havde skaffet nogle af forældrene skolebøger og også opfordret dem til at lade børnene læse hos læsekyndige.
I Pietismens tid under Chr.VI blev konfirmationen indført i 1736. Herefter blev det sådan, at man ikke kunne gifte sig eller tage en gård i fæste, hvis ikke man var konfirmeret, og det er nok kommet som et chok for en del, der ikke har været så flittige til at lade sig over-høre, så at de kunne blive konfirmeret. I Magersped fik Christen Madsen sine sønner Knud på 22 år og Mads på 17 år konfirmeret i 1747, så de har nok taget noget tilløb!
En følge af den tvungne konfirmation var, at ungdommen nu ikke kunne klare sig med den såkaldte degnelæsning, som bestod i at degnen læste med sognets ungdom i kirken hver søndag før eller efter kirketid. I 1739 kom den skoleforordning, der påbød degnene at holde skole med sognets ungdom, og den forordning gav anledning til megen ravage i Brejning sogn, hvilket fremgår af det brev, godsejer Eenholm sendte til provsten og til amtmanden i Ringkøbing. Sådan noget kostede penge, og da godsejeren på Brejninggård, Eenholm, var ene besidder i sognet, påhvilede det alene ham at få oprettet en skole. Det var ikke noget, der passede ham. Indtil da havde det været sådan, at udover degnelæsningen sørgede forældrene selv for at undervise børnene i læsning og skrivning, evnt. ved et ungt menneske, der underviste børnene om vinteren i deres hjem. Skulle der nu bygges et skolehus, var der næsten ikke mulighed for at finde en plads til det i sognet. Det kunne godt ligge ved kirken, men der kunne det ikke få adgang til ager og eng, og der var i det hele taget langt for børnene at gå fra det meste af sognet, og forældrene havde ikke tid til at følge de små børn til skole. Dertil kom, at ejendommene i sognet mest lå for sig selv, og sognet var rigt på bække og strømme, som hindrede færdslen mellem ejendommene og selvfølgelig også farten til skole om sommeren af for meget vand efter torden og regn og især om vinteren, hvor sne og frost i 3-4 uger ad gangen hindrede både store og små i at komme frem.
Man kunne eventuelt lægge skolehuset på en af bøndernes jord, men herved ville han miste noget af sin græsning, som de var for meget af, og hvad så med de kongelige skatter af det stykke jord? Skulle bonden stadigvæk yde dem, var det jo uretfærdigt. Så var det nok bedre med at dele sognet i tre skoledistrikter med hver sin løbedegn, som så holdt skole i de forskellige gårde på skift 3 uger ad gangen. Det ville passe bedre med det forhold, at næsten alle sognets ejendomme lå adskilte fra hinanden, med deres marker og fædrift for sig selv. Der var bare det problem, at sognets bønder var så fattige, at de ikke ville kunne aflønne sådan tre løbedegne. Godsejeren havde altså store bekymringer, og den store løn, som forordningen lagde op til, var helt umulig her i sognet. Degnen kunne få fri bolig, 3 Rdl årligt og 1 læs tørv af hver bosted i distriktet og ikke mere. Desuden kunne forældrene give 2 skilling af hvert barn om ugen i de uger, der var undervisning. Eenholm kunne jo nok se, at det ikke forslog meget, så han fandt frem til følgende lokale ”skoleskat”:
1:
Håndværkerne betalte en afgift fra 8-12 skilling pr. kvartal, hvilket i 1739 gav 3 Rdl 4 mark 8 skilling.
2:
Indsidderne gav 4 skilling pr. person, hvilket i 1739 gav 5 mark 8 skilling.
3:
Brejninggaard og fæstebønderne gav 2 skilling for en dreng eller en tjenestepige, 3 skilling for en karl, hvilket i 1739 gav 3 Rdl 2 mark.
Lønnen blev så i alt 8 Rdl 4 mark, men den ville selvfølgelig være variabel p.g.af dødsfald og tjenestefolkenes omskiften.
Eenholm var meget bekymret for indsidderne eller indersterne, som alle var gamle og skrøbelige, og ikke var i stand til at drive et fæstested, de var heller ikke fuldt arbejdsdygtige, må derfor med deres venners hjælp underholdes sammen med det lidet, de selv kan fortjene, da sognet ingenlunde kan føde disse, som egentlig burde beregnes som almisselemmer, når sognet i forvejen har de rigtige almisselemmer at føde på.
Men som han skrev til amtmanden " Da Kongens vilje skal ske " - og selv om han nok mente det modsatte, sagde han det ikke, for vi var stadigvæk i enevældens tid, hvor majestætsfornærmelse kunne koste både gods og hoved, og sådan en smule commerseråd i Udkants Danmark skulle nok fare med lempe - så han ville ofre sig og finde et stykke jord i Brejning sogn, hvorpå skolehuset kunne bygges. Han havde også stedet, for i Røjkum havde der indtil sidst i 1600-tallet ligget fire gårde, nu lå der kun to, hvoraf St. Røjkum havde fået halvdelen af den øde jord, mens den anden halvdel blev dyrket af de omboende bønder, som også svarede de kongelige skatter deraf. På denne halvdel blev der i 1741 bygget 6 fag degnebolig med 3 fag skolestue i øst enden, og så måtte degnen selv bygge to udhuse på egen bekostning. Her skulle degnen så undervise alle de børn, der boede syd for Ravnsbjerg å og nord for Opsund, men til børnene i distriktet fra Ravnsbjerg til Opsund (over Randbæk, Viftrup o.s.v.) skulle sognepræsten enten finde en duelig husmand eller en anden person, som kunne være omløbende skoleholder, og som skulle lønnes af degnen. Området skulle deles i 2-3 dele, hvor der så skulle undervises i 3 uger ad gangen. Der skulle findes nogle gode ste-der med plads til undervisningen, og hvor der skulle være varme og natteleje til underviseren. Der skulle undervises i 18 uger fra Alle Helgensdag til Peders eller Gregorii dag d.v.s. i vintertiden, for i den øvrige tid kunne børnene umuligt undværes hjemme, da hver bonde behøvede sin egen hyrde, fordi, som nævnt, ejendommene lå så spredt, at en hyrde umuligt kunne påtage sig arbejdet, som vi kender det fra Østdanmark. Børnene blev brugt som hyrder, fra de var 6-7 år gamle, da forældrene ikke havde råd til fremmed hjælp, og var der børn nok, blev de sendt ud at tjene for føde og klæder. Større børn indgik direkte i gårdens drift. Forældrene skulle selv sørge for de bøger, der skulle bruges. Det vi ser her, er altså oprindelsen til den såkaldte " Vestjyske Skoleordning ".
I bispearkivet er der en ligning over bøndernes skolepenge i Brejning sogn fra 6-10-1759. Det siges her, at de længst fraliggende børn blev undervist af en duelig skoleløbedegn, og at dette område var delt således:
1.distrikt:
Ravnsbjerg, Mosen, Moesgård, Toft, Snogdal, Bjerg, Feldbæk.
2.distrikt:
Højmose, Randbæk, Store og Lille Sandbæk, Viftrup.
3.distrikt:
Væggerskilde, Randeris, Koldinghus, Opsund.
Resten af sognet hørte til degneskolen.
Fæstebønderne betalte hver fra 4 til 14 skilling, som for et år blev til 6 Rdl 1 mark 14 skilling, som degnen fik udbetalt til Pedersdag (22/2), og hvoraf løbeskoleholderen skulle betales. Dertil kom det før nævnte læs tørv af 10 snese af hver mand, hvis børn søgte degneskolen, ikke de andre.
Her lå skolen indtil 1759, hvor den blev flyttet hen til kirken hvor den såkaldte " Villads Væring " blev skole. Det er den ejendom, som senere blev kro og købmandshandel og lå, hvor nu graverens residens ligger. Forud var dog gået et lille opgør mellem degnen, Knud Lang og godsejer Eenholm, som ville bygge et hus til ham på den sorte hede i Nr. Omme uden det jordtilliggende, som han behøvede til en ko til daglig føde og til en hest, så han kunne ride mellem de to kirker om søndagen. Men han slap og fik i stedet en bedre fæstegård til sit underhold, end den i Røjkum, som godsejeren så til gengæld herefter kunne bort fæste som ejendom, så noget havde han da også fået ud af det.
I Kirkebyen var stuehuset på 8 fag, og heraf var de 3 mellemste fag beregnet til skolestue. I et skifte fra 1763 er skolestuen møbleret med et hjørneskab, et chatol, et par læderstole og et par taburetter, samt et ur, og det er jo meget forståeligt. Men hvad en ragekniv, to mælkekander, et ølkrus og et ølglas havde at gøre derinde, er jeg ikke helt klar over ! Knud Lang havde tilsyneladende foruden at være degn også været dygtig som bonde, hvilket tilsyneladende ikke gjaldt hans efterfølgere, for fra før 1774 blev degneboligens jord dyrket af fæsteren i huset Brejning Lukke, som lå lige udenfor indkørslen til Brejninggaard. Denne ordning ophørte først, da degne-boligen blev bortfæstet i 1794 som almindelig fæstegård, da degnen blev flyttet til den østligste af de to Tudskær ejendomme, hvortil der blev bygget et skolehus. Det er der, hvor senere Hovedskolen blev bygget.
I 1762 klagede godsejeren til biskoppen i Ribe over, at degnen brugte en 12-13 års dreng - et legebarn mellem andre børn - til at undervise børnene i distriktet nord for Ravnsbjerg å, og han vedlagde en ansøgning fra områdets bønder, om at de i stedet måtte få en erfaren skoleholder, der kunne lære deres børn at skrive, læse og regne. Det år havde degnen fået 9 Rdl 3 mark 14 skilling og 50 læs tørv for at undervise i 4 måneder, så godsejer Juel mente, at en del af denne løn måtte kunne bruges bedre på en god løbesko-leholder.
I en hel del af skifterne findes der bøger på gårdene, selvfølgelig mest salmebøger og huspostiller o. lign., så man har nok gennem-gående været gode til at læse. Derimod er det påfaldende, at ret mange ikke er i stand til at underskrive sig med deres fulde navn, men kun med deres forbogstaver, og det gælder da både mænd og koner. Til gengæld er der nogle fine underskrifter bevaret i nogle af de tidlige skifter, fra før skoleordningen, så det kan da godt være, at hjemmeundervisningen ikke har været så fejl endda.
Datidens mening med skolegangen kommer fint frem i skiftet i 1748 efter Christen Jensens kone, Barbara Pedersdatter, i Vanting. Der var tre små børn, og faderen lovede, at de skulle ”holdes udi skolen i rette tid til at kende Guds og hans hellige vilje i Ordet, så de i tiden i konfirmation og det højværdige alterens sakramentes delagtighed kunne antages og kendes værdige”.
Herredstinget.
Brejning sogn lå under Bølling herred, og indtil 1757 blev tinget holdt i en bondegård i Hanning. Fra 1757 til 1761 blev det holdt på Vennergård, fra 1761 til 1766 igen i Hanning, fra 1766 til 1777 i Sdr. Lem sogn, og siden 1777 i Ringkøbing, så under alle omstændig-heder havde Brejning sogns beboere en tur at gå eller kære for at nå frem til tingstedet. Byfogeden i Ringkøbing var samtidig herreds-foged over Bølling herred. Og til tingstedet måtte folkene, når de havde behov for at få klaret problemer, der lå indenfor retsvæsenets område. Tirsdagen var altid tingdag, og der holdtes tingdag hver uge året rundt fraset de store helligdage. Alt, hvad der skete på tinget, blev indført i tingbogen, som i dag er en vældig god om end besværlig kilde til at for noget at vide om befolkningen. Den ældste bevarede tingbog er fra 1729 til 1737, så er der et spring til 1749, hvorefter den er fuldt bevaret.
Det var ikke kun øvrighedspersoner og godsejere, der brugte tinget, almindelige mennesker kunne også indbringe en sag for herreds-tinget. 27-9-1729 fremstillede sig for retten en fattig mand, feldbereder Jens Thomsen i Brejning, og beklagede sin jammerlige og slette tilstand med hustru og seks børn, hvoraf den ældste datter bestandig havde været ”urolig og afsindig” i årene mellem 1718 og 1726, og fordi en af sønnerne havde været under badskærers hånd. Han havde beboet et lille sted under Brejninggaard i 30 år og havde haft stor skade på kreaturerne, som døde, så han måtte siden kvittere fæstet og flytte til huse hos andre og betle sit brød og er nu i største arnmod. Al denne sørgelighed blev bevidnet af Poul Madsen i Randeris, Laurids Nielsen i Bæk, Christen Pedersen i Rud-mose og Christen Madsen i Romhede under ed. Retten bestemte, at da Jens Thomsen var en højaldrende mand, over 74 år gammel, og intet kunne fortjene, så fik han et tingsvidne på, at han måtte søge hjælp hos medlidende mennesker.
14-8-1731 var det galt igen med ham. Nu havde han stor pine i højre arm, som han ikke kunne løfte til hovedet, hvilket havde varet i to år. Samtidig nævnes problemerne med datteren og sønnen igen, så han, der tidligere var velhavende, nu var fattig. Alt dette blev be-vidnet af Niels Andersen i Kildsig, Anders Christensen og Anders Pedersen i Langergårde og Niels Lauridsen i Husted, og han fik nok engang et tingsvidne med tilladelse til at søge hjælp.
Samme dag var for øvrigt Niels Andersen og Christen Thomsen i Kildsig på tinget på Brejning sognemænds vegne for at få et skriftlig bevis på, at der var stor misvækst på rugen i sognet dette år, så de ville gerne have et nedslag i skatter og afgifter, og bad derfor retten udmelde uvildige ”dannemænd” til at syne rugsæden én af dagene. Der blev udmeldt fire af bønderne fra Hanning sogn, som skulle syne rugmarkerne 16-8 og give besked næste tingdag. Her mødte de fire mænd op og vidnede, at overalt på Brejning sogns rugmarker fandtes der næsten ingen korn i toppen eller i vipperne, hvoraf en del var visnede og sorte, så der kunne kun avles halv-delen af udsæden og intet blive til ædekorn. Brejning sogns bønder fik et tingsvidne herpå, så de kunne søge skattefrihed.
Som ovenfor nævnt, søgte man hjælp ved herredstinget, når ens ejendom var brændt. Brandforsikring kendtes ikke, man prøvede ved et tingsvidne at få skattefrihed og måtte også med det i hånd bede andre om hjælp. Meget ofte reddede man kun livet og det tøj, men havde på, for en ildebrand i de små lyngtækkede huse bredte sig som oftest nærmest eksplosionsagtigt. 2-6-1750 mødte Nicolaj Beyer, Kongensholm ved herredsretten i Bølling på vegne af godsejer Eenholm for hans fæstebonde, Peder Andersen i Rudmose, fordi han ved en ildebrand 23-4-1750 havde mistet hus og hjem, der blev lagt i aske, hvorfor han søgte et lovligt tingsvidne, så han kunne søge hjælp ”af allernådigste konge og medlidende kristne”. Der blev afbrændt Raling (stuehus), lade og fæhus, i alt 28 fag, og kun en enkelt stolpe kunne genanvendes. Ilden havde så godt fat, at naboerne ikke kunne redde noget, de ”lod Gud råde”. Det oplyses, at i ”Matriculens tid” (1688) hed fæsteren Peder Mortensen, med den viden kunne man følge gården i jordebogen. Peder Andersen fik sit tingsvidne.
Herhen måtte også Laurids Andersen i Langergårde 28-8-1753, Laurids Nielsen i Randeris 28-1-1766 og Niels Rasmussen i Feldbæk 23-10- 1774, da deres gårde var brændt, og de selv næsten var bragt til tiggerstaven. De havde naboerne med, som kunne bevidne elendigheden, og efter en nøje afhøring af alle bl.a. om ildens opkomst og årsagen dertil, om hvor meget der var reddet om noget, og om fæsterens navn i ”Matriculens tid”, fik de et tingsvidne om branden og dens følger. Så kunne de på rette sted søge om nedsættelse af de kongelige skatter og måske også søge hjælp hos folk med økonomien i orden. Ved branden i Randeris, som opstod om natten, var naboerne fra Koldinghus og Magersped samt karlen fra Væggerskilde hurtigt kommet til stede, men ilden havde så godt fat, at der næsten intet blev reddet. Laurids Nielsen fik ved brandforhøret det testimonium, at han ”er ædruelig og skikkelig og har en skikkelig kone”.
17-11-1761 er der en sag imod Brejninggaards fæstebonde, Henrik Janussen Smed, som blev beskyldt for tyveri af penge i Skjern. Den bestjålne var landsoldat Jens Olufsen, som mente, at Henrik Janussen, da han i høbjergningens tid året forud overnattede i Jens Rachbechs hus i Skjern sogn, hvor Jens Olufsen var karl, havde stjålet penge fra Jens Olufsens kiste. Men da det kom til stykket, frafaldt han anklagen, antagelig fordi han fik kolde fødder, fordi han havde tvunget Henrik Janussen i smed Clausagers hus i Sædding til at ”beviste” sin uskyld dels ved at ”æde salt og brød” dels ved blodige eder og banden, efter at Jens Olufsen havde prøvet at få ham til at tilstå tyveriet ved ”et slags kogleri med et sold”. Sagen var lige ved at blive meget alvorlig for Jens Olufsen, for det om-talte kogleri tangerede hekseri, og det var trods alt under hundrede år siden, den sidste heks blev brændt, men nu var straffen herfor dels tab af sin ejendom dels landsforvisning, men da Jens Olufsen allerede fra sagens start havde fortrudt sin beskyldning, så slap han med bøder til Ringkøbing og Skjern fattigkasser foruden, at han skulle stå åbenbart skrifte i Skjern kirke og betale sagens omkost-ninger. Hvad Henrik Janussen angik, så blev han pure frifundet for enhver tiltale om tyveri, men p.g.af at han havde været med i overt-roen ved at ”æde salt og brød”, skulle han dels stå åbenbart skrifte i Brejning kirke efter sognepræstens bestemmelse dels betale 1 mark danske til Brejning sogns fattigkasse.
Så var der noget mere kød på følgende tyverisag om ulovlig skovhugst, som startede ved herredstinget 22-3-1763 og fortsatte 12-4-1763. Den 11. marts om aftenen kom Brejninggaards foged Christen Lyngby gående fra Bækbo Dam til skoven vest for Brejninggaard, og her opdagede han fæstebonden Christen Pedersen fra Gammel Præstegård med sin økse på skulderen. Han stak sin økse under trøjen og forsøgte at skjule noget i grøften syd for Brejninggaard ind mod fæstegården Mose, da han opdagede Lyngbye. Dette noget viste sig at være en egetræsstamme, og ude på Holmen, som lå imellem Søndergård toft og Brejninggaards vesterskov, fandt han fire mere, de to af 1½ kvarters tykkelse, de tre af 1 kvarters tykkelse, der var parate til at blive afhentet. Lyngby havde desuden 1½ time tidligere set Thomas Christensen fra Mose gå med sin hund vest for Vesterskoven. Næste dag havde han fæsterne Niels Moustsen og Niels Nielsen fra de to Pilgårde med for at syne træerne, og de kunne se, at de kun havde været fældede i kort tid, grenene var af-huggede, toppen afsavet. Som vidner blev indstævnet Iver Gaasdal, Peder Skrædder, Christen Tudskjær, som i øvrigt var broder til Thomas Mose, gamle Søren Opsund, der tjente degneenken samt gamle Jep Mose og datteren Maren, der var indsiddere i Mose, men deres svar ved tinget var typisk for de fleste af de forhør, der blev taget over naboer og eventuel familie, de havde intet set, intet hørt, eller kun meget lidt ! Der gik trods alt ikke så få på vejen langs Vesterskoven, når de skulle til vandmøllen. Mistanken faldt dog hurtigt på førnævnte Christen Pedersen og Thomas Christensen, Det blev til en længere varende retssag, og sagen endte med, at Thomas Mose og Christen Præstegård dømtes til at betale godsejeren for træerne samt hver 1 mark danske til Brejning sogns fat-tigkasse og sagens omkostninger.
Der er et interessant aspekt omkring denne sag. Tilsyneladende havde godsejer Juel et horn i siden på familien i gården Mose, den gamle velhavende murermesterslægt, som nok kendte deres egen værdi. I forbindelse med, at murermester og fæster Christen Mikkelsen var død, blev der foretaget skifte 3. januar 1763, og her mente godsejeren ved sin foged Christen Lyngbye, at sønnen Hans Christensen havde fjernet nogle penge fra boet, som han og familien sagde, havde tilhørt ham, men, som godsejeren mente, skulle vurderes i skiftet, hvorfor han indstævnede Hans Christensen 8-2-1763, også fordi godsejeren mente, at han havde rømt godset som ung. Som tidligere nævnt, faldt det hele dog til jorden, blot ikke den ulovlige skovhugst.
28-10-1766 mødte fæstebonden Mads Andersen Søndergård i Brejning sogn og indstævnede fæstebonden Niels Christian Nielsen Kassentoft, som nu havde holdt ham og hans kone hen med snak i tre år vedrørende betalingen af hans gæld til konens forrige mand, Villads Søndergård, på 9 Rdl 3 mark 9 skilling. Han havde efterhånden betalt 2 Rdl 2 mark 8 skilling, men nu var Mads Søndergård træt af at give længere kredit. Samtidig stævnede Brejninggaards foged, Christen Lyngbye, ham for 5 Rdl 1 mark 12 skilling, som han havde lånt af ham i ”hans nød og trang” 24-3-1766, og som skulle tilbagebetales efter tre uger, foruden fire mark danske, som han havde fået for et par tøfler, han havde solgt for fogeden, men havde ikke afregnet pengene, og ”eders løfter medfører ikke andet end pur usandfærdighed om mindelig betaling én tid efter den anden”. Niels Christian Kassentoft blev allerede samme dag af retten dømt til inden femten dage at betale fogeden sin gæld og ellers lide nam og eksekution i sine ejendele. Sagen med Mads Søndergård blev udsat nogle uger, men kom ikke for herredstinget igen, så de må have indgået forlig
Men Niels Christian Kassentoft var en plaget mand. Man har på fornemmelsen, at han prøvede alt muligt for at skaffe penge, men ofte gik det galt. 17-3-1767 blev han igen stævnet for herredstinget, denne gang af godsejer Juel, Brejninggaard for noget murerarbejde, han havde udført på taget over nogle af Brejninggaards kornlofter. Juel havde åbenbart villet spare en rigtig murermester, som jo ellers fandtes i sognet, og så har han troet på skomager Niels Kristian Kassentofts anbefalede evner i den retning, måske også fordi Juel på den måde kunne få nogle af de penge retur, som han ifølge tingbogen ind imellem har hjulpet Niels Kristian Kassentoft med, når hans kreditorer blev for nær-gående. Der var godt nok gået to år, siden arbejdet blev gjort, men nu regnede det ned både på cha-toller og reoler og på kornet, så godsejeren led skade derved. Han fik murermester Christen Tudskjær til at syne arbejdet, og han konkluderede, at dels var der for stor afstand mellem spærene, så tagstenene gik løse, dels havde kalken ikke været slagen godt nok, før den blev brugt. Når man samtidig læser, at skomageren som murerarbejdsmand havde skrædder Laurids Poulsen i Dumpen og ind imellem også den noget tvivlsomme Mikkel Hansen i Langergårde til hjælp, og han havde endda ind imellem arbejdet alene på taget, kan det vel ikke undre, at arbejdet blev, som det blev. Til overflod kørte Niels Kristian Kassentoft sur i det med sin fæstegård og sendte følgende brev til godsejeren:
Højædle og velbårne Hr. baron og oberst Juel, min særdeles nådgunstige hosbonde. yderste underdanighed fremkommer jeg for Deres højvelbårenhed i fast tro og tillid om deres nåde og bevågenhed imod mig så vel som mod andre deres nød trængende bønder, Nu ser jeg ingen udveje i nogen måder enten at betale min nådige hosbonde eller andre mine kreditorer. Jeg beder underdanigst, at min nådegunstige herskab vil se til mig i nåde og ikke i vrede. Jeg ved med mig selv, jeg er strafundergiven, mens vær dog ikke vred, når De ser til mine små og uopfødte børn, så håber jeg med Guds hjælp Deres vrede formildet. Der er ingen redning for mig, jeg må bekende sandhed, jeg kan for ingen del længere besidde min fæstehavende sted Kassentoft, turde jeg i dybeste underdanighed be-gære min dimission og afsked fra godset, så vil jeg stræbe, dersom jeg får mig selv at råde, at få alle betalt, gør for Gud i Himlens skyld, hvad De kan, nu er jeg i stor armod og elendighed, Gud skal være Deres belønnere i tiden. Jeg gør mig fast forsikring om Deres nåde og godhed dog ikke af nogen min fortjeneste, men som meldt for Guds skyld. Jeg er altid til min død højædle og velbårne Hr. baron og oberst Juels, min særdeles nådige husbondes underdanigste ringe tjener.
Niels Christian Nielsen, Kassentoft, den 25. oktober 1767.
Også denne sag blev udsat nogle tingdage, hvorefter det oplyses, at Niels Kristian Nielsen har fortrudt sin opsigelse af fæstet på Kas-sentoft, og godsejer Juel har antagelig ment, at han havde mest styr på ham, når han forblev fæster under Brejninggaard, for sagen optræder herefter ikke mere i tingbogen, så den må være blevet forligt, og han døde da også som aftægtsmand i Kassentoft i 1799 og hans enke først i 1819 som aftægtsenke på stedet.
Det skete undertiden, at sognets beboere blev så uenige om noget, at de stævnede hinanden til herredstinget for at få uenigheden bilagt. 20-8-1776 indstævnede murermester Christen Christensen i Tudskær Søren Hansen Kirke og hustruen, Anne Hansdatter, i Kirkehuset for Bølling herredsting, fordi de havde kaldt hans kone, Mariane Nielsdatter, for en tyv, og fordi Anne Hansdatter havde slået og skubbet til hans svigermoder, Karen Madsdatter, som endda var hendes faster. Uenigheden var så voldsom, at Christen Tudskær havde allieret sig med prokurator Anders Schiøtte i Holstebro, så han kunne føre sagen for ham. Han indkaldte forskellige naboer som vidner, Sara Eriksdatter, Peder Præstegård og hustruen Marie Dorthea Nielsdatter, Barbara Gaasdal, Peder Skrædder med hustru og datter i Kassentoft og Poul Lauridsen Mose, og i afhøringen af dem får man det indtryk, at de nu mest var på Anne Hansdatters side. Det såkaldte tyveri bestod i, at Mariane Nielsdatter havde ønsket at få et stykke fløjl af naboen, Peder Skrædder, som han skulle sy en hue af til en anden kone.
Det var trods alt værre med slagsmålet med den gamle faster, som flere havde overværet, så Søren Hansen, som ellers havde ment, at han sagtens selv kunne føre sagen, fik kolde fødder, så næste tingdag stillede han med byfoged Montagne, som skulle føre hans sag. Han var jo også herredsfoged, så han måtte i denne sag vige embedet til fordel for herredsfogeden fra Hind herred. Det kom frem, at Anne Hansdatter også havde lovet Mariane Nielsdatter nogle hug, men, som en af naboerne sagde, så havde hun ikke fået dem endnu. Byfogeden kendte åbenbart til princippet med at føre krigen over i fjendens lejr, for han begyndte at forhøre de indkaldte vidner om Christen Tudskærs kone. Var hun ikke en ilfærdig, ondsindet og arrig kvinde? Skældte hun ikke ud og slog fra sig, når hun blev vred? Jo, alt blev der nikket genkendende til, og det fremgik tydeligt på vidnerne, at de holdt med Anne Hansdatter imod kusinen. Byfogeden havde endnu en trumf i ærmet. Var det ikke sådan, at familien i Tudskær var berygtet, og når Mariane Nielsdatter blev rigtig vred, så slog hun klæderne op og viste sin bare ende frem mod den eller de, hun var vred på? Den gang brugte kvinderne ikke underbenklæder, det hørte en senere tids luksus til. Jo, det havde konerne set, mændene sagde nu kun, at de havde hørt om det, til gengæld var rygtet herom løbet helt ud til Odderbæk og Randbæk. Så tabte Christen Tudskær lysten til at optræde mere på herreds-tinget og lod sagen falde, men Søren Hansen og Anne har nok følt, at de boede for nær kusinen og hendes familie, så de flyttede i en periode ud i et hus på Vesterbæk mark.
15-6-1779 efterlyste man ved herredstinget Jacob Block, der havde tjent på Brejninggaard og i denne tjeneste besvangret tjeneste-pigen Kirsten Hansdatter Bjerre, der da tjente i Brejning sogn, men nu var han bortrømt, uden at nogen vidste, hvor han opholdt sig. Efterlysningen gav intet resultat, heller ikke den næste den 22-6, så der blev ingen fadderskabs sag, så pigen måtte bære skammen alene.
Tirsdag, den 5. juni 1764 mødte Jens Jacobsen i Kildsig for enken i Bæk, Anne Marie Pedersdatter for Bølling herredsting med afkald af 22. maj udgivet af hendes afdøde mands brødre, Morten Pedersen i Kirkegård i Hover og Peder Pedersen i Lille Sinkjær i Nr. Om-me, som lyder således:
Kender vi underskrevne, Morten Pedersen boende i Kirkegård i Hover og Peder Pedersen i Lille Sinkjær i Nr. Omme, som begge er brødre og rette eneste arvinger efter afgangne salig Laurids Pedersen som boede og døde i Bæk udi Brejning sogn, og her med fuldkommelig tilstår, at velbemelte vores sal. broders Laurs Bæks enke, veldydsirede Anne Marie Pedersdatter, haver fuldkommelig og til vores fornøjelse afbetalt os begge hver især for al den arv og arverettigheds prætention, som vi efter mere velbemeldte vores sal. broder i nogen måde efter loven kunne have. Thi gives herved vel-bemeldte enke fra os og vores arvinger tilbørlig lovlig og fuldkom-melig afkald for ovenbenævnte os efter vores sal. broder tilfaldne arvedel, hvorfor hun os efter vor nøje venlig og fuldkommen har af-betalt, så at vi aldeles ikke forlanger efter benævnte vores sal. broder Laurids Bæk nogen skiftefor-retning at holdes, men meget mere fraskriver her ved os og vore arvinger al videre prætention i alle optænkelige måder, overladende al boens det øvrige til velbemeldte enke, at hun samme ubehindret for os må antage, bruge og beholde samt sig så nyttig gøre, som hun bedst ved og kan. Ligesom vi begge fuldmyndige rette og eneste arvinger med egenhændig underskrift, dette vores fuldkomne afkald bekræfter, så have vi og venligst ombedet de velagtbare mænd, Thomas Pedersen i Vesterbæk og Jens Jacobsen i Kildsig, at de med os til vitterlighed skriver, hvor og når hun det nogensinde nødigt eragter, uden nogen kald og varsel os dertil at give.
Datum Bæk i Brejninge sogn den 22. maj 1764. Morten Pedersen, Peder Pedersen.
Til vitterlighed efter begæring underskriver Thomas Pedersen, Jens Jacobsen.
I justitsprotokollen er der ind imellem beskrivelse af tvistigheder mellem sognets beboere, hvor sagen ender med en dom. Hvis der var mange og udførlige indlæg, ”glemte” skriveren at indføre dem i justitsprotokoller, hvorfor domprotokollen giver et noget bedre overblik over sagerne. Bølling herreds domprotokols første bind er bevaret fra 1790 til 1890, og her kan på side 1 (opslag 3) læses følgende:
Iver Christensen, Vanting har indstævnet 26-10-1788 Mads Hansen og søn Lars Madsen i Væggerskilde ifølge tingsvidner 3. og 17. november 1789 af Thomas Pedersen og Jens Pedersen af Herborg, samt Anders Lauridsen, Niels Nielsen og Peder Thomsen af Brejning. De første forklarede, at Mads Hansen og Lars Madsen i Herborg-bæk 8-10-1789 slog Iver Christensen til jorden og lå begge ovenpå ham, så han, da han kom op, var blodig i ansigtet og hans klæder forrevne og besudlede af skarn. Vidnerne forklarede, at Mads Hansen sagde til sønnen Lars, at han skulle kaste Iver Vanting i møddingsdammen, det ville Mads forsvare. Mads Hansen har vedstået, at der var klammeri imellem parterne i gården Herborgvad, men ikke hvorfor, og vidnerne har ikke set eller hørt det hele, så deres vidne tillægges ikke værdi.
Dommen lød, at Mads Hansen og sønnen Lars for deres opførsel mod Iver Vanting skal bøde til Brejning sogns fattige 4 mark sølv og betale sagens omkostninger for Iver Vanting med 3 Rdl inden 15 dage. Desuden skal de p.g. af deres opførsel bøde til Justitskassen så meget som dom og segl koster, som er 5 mark 4 skilling.
Bølling herred 16-3-1790 S. Bork.
Dommen blev ikke appelleret.
Se Bølling herreds justitsprotokol 1785-1812, b, opslag 6, 3-11-1789 og herefter. Alle indlæggene vedrørende sagen og dens opståen er ikke indført!! Sidst 2-2-1790, hvor sagen optages til doms.
Præstens medhjælpere.
I kong Christian den 5. Danske lov står der, at i hvert sogn skal to af de mest gudfrygtige, bedste og mest vederhæftige sognemænd i samråd med provsten udnævnes til kirkeværger, som også i tre-fire år ad gangen skal være præstens medhjælpere til at bistå og hjælpe ham i menigheden. De skal til dette arbejde tages i ed af sognepræsten i sognemændenes overværelse. Samles med sogne-præsten til møde i hvert fald på de fire årlige Tamperdage (i Fasteugen, i Pinseugen, i høsten og før jul). Kirkeværgerne findes i kirke-regnskabsbøgerne, som begynder i 1587, men kun en eneste gang er det også nævnt, at én af kirkeværgerne samtidig var præstens medhjælper, og der gør sognepræsten, da Jens Jacobsen i Kildsig døde i 1772, hvor han skriver følgende (delvis på latin) i kirkebogen:
Den afdøde var én af præstens medhjælpere, og efter afdødes forskrift prædikede præsten ved hans begravelse over følgende:
Salmernes Bog 27 vers 10: Thi fader og moder forlod mig, men Herren tager mig til sig.
Apostlenes Gerninger kapitel 11 vers 24: Thi han var en god mand, fuld af Helligånd og tro. Og en talrig skare blev ført til Herren (ved ham).
Håndværkere.
I den forklaring om skoleforholdene i Brejning sogn, som godsejer Eenholm indsendte til provst og amtmand i 1741, siger han om håndværkerne i Brejning sogn, at de kun gør lidt brug af deres håndværk, da de alle sidder med steder og gør hoveri, hvilket forhindrer dem i at bruge håndværket. Det passer nu ikke helt, for samtidig havde han krævet skolepenge af fire feldberedere, to murermestre, to smede og to skræddere. Desuden fortæller han, at der findes nogle unge i sognet der kan væve, hugge med økse og lignende, men ingen af dem bruger det som håndværk til dagligt, kun om vinteren i stille perioder, når de er hjemme hos forældrene, for om sommeren tjener de.
Feldberedere:
Som nævnt i forrige fortælling var der tale om et ret stort erhverv her i sognet, og godsejer Eenholm fik da også konfirmeret godsejer Laurids Munks bevilling 17-8-1731, bl.a. fordi amtmand Christian Teilmann angav, at den nærmeste stampemølle lå i Holstebro ”6 mil” fra Brejning, idet han åbenbart så bort fra, at der var feldberedere i Ringkøbing og Tim. (Danske kancelli, Jyske registre 1730-32). 21-7-1741 fik godsejer Eenholm bevilling på, at Brejning feldberedere måtte købe deres skind på offentlige torve og markeder, men ikke andre steder, og ligeledes måtte de sælge de skind, de havde beredt på stampemøllen ved Brejninggaard samme sted. Årsagen til at Eenholm søgte denne sidste bevilling var, at købstadsbeboerne gjorde, hvad de kunne for at hindre feldberederne på landet i at købe skind, da de oprindelige privilegier kun omhandlede salg af de beredte skind, men da der ikke var skind nok på godset, var man nødt til at købe ekstra for at holde stampemøllen i gang (Danske kancelli, Jyske registre 1740-42, nr.148).
Feldberederne i Ringkøbing købstad klagede over, at feldberederne på landet har borgernes køb-stadsprivilegier, men svarede hverken skat til købstaden eller afgift til lauget i København, hvorfor de kunne sælge deres skind billigere end købstadens feldbe-redere. Feldberederne i Holstebro klagede over, at afstanden på 6 mil var urigtig, og alle mente de, at Brejning sogns feldberedere burde flytte ind til Ringkøbing og drive deres erhverv derfra, da købstædernes feldberedere ellers ”kreperede”. Lige meget hjalp det, bevillingerne blev givet.
18-11-1768 fik godsejer Juel bevilling på, at hans feldberedere måtte sælge beredte skind som forhen, ligesom de måtte købe skind på torvene, men stadig ikke andre steder som f.eks. direkte hos bønderne (Danske kancelli, Jyske registre 1766-68, nr. 353).
Der blev drevet feldberederi en del steder i sognet i dette århundrede:
I Bjørnkær var det Hans Madsen fra 1690 til 1754, derefter hans søn, Mads Hansen, fra 1754 til 1757 og derefter dennes broder, Laurids Hansen, fra 1757 til o.1780, hvor han flyttede til Røjkum og fortsatte feldberederiet her sammen med brødrene Mikkel Hansen fra Røjkum og Søren Hansen fra Kirkebyen , hvorefter sønnen Peder Lauridsen Røjkum sandsynligvis tog over.
I Lille Kildsig var det Peder Thomsen til 1720, derefter Niels Lauridsen, som var gift med hans enke, til de begge døde i 1744, og derefter Niels Jensen Thomsen fra Kodal i Nr. Omme, der var gift med datteren, men gik fallit i 1752, hvorefter feldberederiet ophørte her.
I Øster Tudskær var Peder Nielsen feldbereder omkring 1754, men blev senere skrædder.
I Vester Tudskær boede Jens Thomsen til 1740, Christen Christensen var der i 1743, Niels Jensen, som var søn af Jens Thomsen, til hen imod 1794.
I Øster Pilgård boede Mads Hansen til omkring 1739, han var i øvrigt far til Hans Madsen i Bjørnkær, hvorefter svigersønnen Niels Jensen overtog gården og feldberederiet.
I Vesterbæk var Thomas Pedersen feldbereder fra før 1743 til hen imod 1788, hvorefter sønnen Peder Thomsen fortsatte til 1794.
I Bækgård var Christen Thomsen feldbereder indtil før 1743.
I Kassentoft var Jens Christensen feldbereder i 1743.
Der er bevaret tre skifter fra Peder Thomsen i 1720, Niels Lauridsen og hans kone i 1744 og Hans Madsen Bjørnkær i 1754, og de viser, at der gennemgående var stor velstand i de tre hjem, men at velstanden også kunne smuldre, som det ses i skifterne efter de to sidstnævnte boer. I Lille Kildsig var der ikke alene tin fade med også fire sølvskeer, ligesom de afdødes klæder gennemgående var af en bedre kvalitet og mængde end i almindelige bondeboer. I Hans Madsens bo var der regninger på indkøbt tobak, idet der flere gan-ge blev indkøbt en rulle på 6 pund. Det har sikkert hjulpet på stanken i garveriet, når der blev røget samtidig med arbejdet. Til sems-garvning blev der indkøbt store mængder tran, kalk og aske, til hvidgarvning blev der indkøbt salt og alun. (Se endvidere: Hardsys-sels Årbog 1992: Poul D. C. Christensen: Feldberederne i Brejning).
Murermestre:
Det kan jo godt undre, at der optræder murermestre i et sogn, hvor de to eneste bygninger med mursten er Brejninggaard og Brejning kirke, da alle andre bygninger havde af lerklinede vægge, men sådan var det altså her i sognet i 1700-årene.
Ved en auktion på Brejninggaard i 1712 nævnes for første gang murermester Mikkel Andersen i Brejning, uden at det siges, hvor han boede. I 1718 var han fæster af Villads Væring i Kirkebyen, senere endte han som fæster af Bilring, hvor han døde som 80 årig i 1762. Han blev stamfader til en murerslægt her i sognet og i nabosognene i fire generationer. To af hans sønner blev murere, sønnen Christen Mikkelsen (o.1706-1762) var dels fæster af gården Mose, dels murermester og tilsyneladende med et stort arbejdsområde i mange af de omliggende sogne. I 1739 havde han 1 tjenestekarl og betalte 10 skilling i skolepenge, i 1743 svarede han 1 Rdl 48 skilling i skat af sit erhverv og havde stadig en karl. Da han døde i 1762, var han i gang med et større arbejde på Dejbjerg kirke, som han 5-4--1762 havde indgået kontrakt med godsejer Juel på Brejninggaard, som også ejede Dejbjerg kirke, om, og det er da også tænkeligt, at det er ham, der havde med reparationen af Brejning kirketårn i 1757 at gøre, men kirkeregnskabsbogen for dette år og årene omkring eksisterer desværre ikke mere. Der er bevaret et stort skifte efter ham, som viser, at der var velstand på stedet. Konen, Ka-ren Christensdatter, var feldbereder Christen Thomsens datter fra Bæk, og havde endda haft en sølvske med sine initialer K.C.D, som datteren Johanne, gift med mølleren hejle Lindegaard i Brejninggaards vandmølle, havde arvet. Sønnerne Thomas og Christen i Brejning havde fået overdraget hans murermesterværktøj, før han døde.
Hans broder Ib Mikkelsen (o.1712-1796) var oprindelig fæster af Blæsbjerg, som han giftede sig til. Da han i 1767 opsagde fæstet p.g.af alderdom og svaghed (hans kones) og flyttede til Kirkehuset, kunne han kun tage sig af besætningen på Blæsbjerg til påske det år, for efter påske skulle han på murerarbejde og kunne ikke sådan komme hjem, og da konen døde året efter, var han på arbejde i Idom, hvorfor skiftet måtte udsættes noget, da han ikke kunne forlade sit arbejde for at gå hjem til Brejning i utide. Noget tyder på, at han arbejdede under broderen. Han kaldes også undertiden smed, og da Blæsbjerg brændte i 1753, gik hans smedered-skaber til. I folketællingen 1787 kaldes han både murer og smed, og i skiftet efter konen siges det, at hans ældste søn skulle arve hans sme-deredskaber, når den tid kom.
Tre af Christen Mikkelsens sønner blev murermestre. Hans Christensen, som antagelig var den ældste (o.1732-1778) var fæster af Herborg Bæk og murermester. Ved hans død havde han stadig et tilgodehavende for murerarbejde udført på herregården Eskær nord for Skive. Mikkel Christensen, som døde før 1781, var murermester i Dejbjerg, og Christen Christensen (o.1734-1816) fortsatte tra-ditionen i Brejning sogn, samtidig med at han var fæstebonde i Tudskær, og blev af præsten i folketælling 1787 betegnet som ”en god murermester”. Hans søn Christen Christensen (1769-1842) fortsatte slægtens erhverv som murermester i Brejning. Sønnen Thomas Christensen, der fik overdraget murermesterværktøjet sammen med broderen Christen i 1762, brugte ikke murermesterhåndværket. Han var først fæster af gården Mose sammen med faderen, men endte som møller på Bundsbæk vandmølle.
Der var i den periode endnu en murermester i sognet. Niels Jensen Romdal boede i Kirkehuset ved Brejning kirke. I 1739 betalte han 10 skilling i skolepenge, lige så meget som Christen Mikkelsen, og havde 2 tjenestedrenge, men i 1743 siges det, at han nu var gammel, fattig og vanfør, så han slap for at svare skat af sit erhverv, og han døde 77 år gammel i 1749.
Her er tidligere nævnt Niels Christian Nielsen i Kassentoft, som egentlig var skomager, men også fuskede lidt i murerfaget, men med dårligt resultat, så selv om han i tingbogen kaldes ”murermester”, så kan han ikke regnes til de rigtigt uddannede af slagsen.
Tømrere:
Den eneste tømrer eller ”tømmermand” der er nævnt i sognet i denne periode, er Christen Jensen i Vanting (o.1707.1771). I 1743 kaldes han fattig, men han betalte dog 1 Rdl i skat af sit erhverv. I skiftet efter hans kone, Kirsten Iversdatter, i 1769 nævnes hans redskaber, der fandtes i det østre kammer i stuehuset: 3 økser, 2 save, 2 hug jern (stemmejern), 3 høvle, 2 spigerbor, 2 navere, 1 hammer og 1 hugtang, og der står i skiftet, at når han engang er død, skal den ældste søn, Iver Christensen, arve redskaberne. De forskellige skifter fra denne periode viser, at der på de fleste ejendomme fandtes nogle tømrerredskaber, men dog ikke så stort et udvalg, som de her nævnte, men de fleste fæstebønder kunne klare småreparationer selv. I mange af skifterne fremgår det, at det var naboen, der fremstillede ligkisten til den afdøde. Da Anders Knudsen døde i Langergårde i 1768 nævnes der et vaterpas blandt hans redskaber.
Skræddere:
Christian Christensen (o.1676-1752) er første gang nævnt som skrædder i sognet i et mandtal til ekstraordinære skatter 15-9-1717, hvor han betaler 2 Rdl i skat af sig og sin hustru og 1 Rdl i skat af sit erhverv. Han var først fæster i Kildsigmose derefter fra 1734 i Blæsbjerg. I 1739 betalte han 8 skilling i skolepenge, men er ikke nævnt blandt håndværkerne i 1743.
Samtidig og lidt senere boede Laurids Poulsen (o.1715-1798) som fæstebonde og skrædder i Dumpen i Kirkebyen. Han optræder ind imellem i skifterne for at vurdere et stykke tøj. I 1739 betalte han 8 skilling i skolepenge, men da der blev udskrevet en skat på håndværk i 1743, gjorde han, som andre også gjorde, adskillige krumspring for at slippe for at betale. Han var fattig som så mange andre, men han havde en ekstra trumf, han havde ”skade på sindet”, som sognepræsten skrev i skatte-mandtallet, om det var p.g.af skatten fortælles ikke, men de høje herrer i København, lod sig formilde, så han slap for skat. Der var trods alt langt fra København til Brejning sogn, og når sognepræsten havde skrevet det i mandtallet, måtte det vel passe. Og så levede Laurids Skrædder lykkeligt videre med sin skade og sine penge i behold og fik efterhånden sine børn placeret på gode gårde rundt om i sognet.
Laurids Nielsen (o.1730-1785) var født i Lille Kildsig, og i skiftet efter hans forældre i juni 1744 siges det, at han var vanfør og mindre end normalt. Han ville helst blive hos sin søster og svoger i Lille Kildsig, hvor han boede formedelst 8 Sletdaler om året for kost og logi indtil 1751, hvor hans halvbroder, Thomas Pedersen, i Vesterbæk sørgede for, at han blev sat i skrædderlære hos skræd-dermester Niels Kejl i Sejlstrup. Han var ikke glad for at være i denne plads, så skrædderen fik 10 Rdl 15-2-1752 for at løse ham fra lærepladsen uden proces. I november 1752 akkorderede halvbro-deren med skræddermester Michel Michelsen i Ånum ved Skjern om en lære-plads, og her var han, til han blev udlært i 1754, hvorefter han først boede hos halvbroderen siden i et lille hus på halvbroderens mark på Vesterbæk hede. Michael Michelsen fik 5 Rdl, da Laurids startede i lærepladsen samt yderligere 5 Rdl, da han var udlært.
I periodens sidste del boede Peder Nielsen Skrædder (o.1718-1795) i den østligste af de to Tudskærgårde. Han var først feldbereder, men kaldes siden for skrædder. Det nævnes i et tingsvidne fra 20-8-1776, at han syede en hue af fløjl til en af konerne i sognet, så den gamle regel fra Christian den 5.`s Danske Lov med, at bondeskræddere kun måtte sy vadmel, var nok gået i glemmebogen. Skifterne fra de mere velstående bondekoner nævner da også silke, fløjl og forskellige bomuldsstoffer.
Kvindernes påklædning:
Det er selvfølgeligt her umuligt at give et indgående indblik i kvinders og mænds påklædning, men et lille kik i et enkelt skifte kan dog godt give et fingerpeg. I 1769 døde Kirsten Iversdatter i Vanting, og hendes kiste og skrin indeholdt hendes tøj. Hendes overtøj bestod af en kattuns kåbe med sølvhager, en gammel muffe og et par handsker. Hertil kom en sort fløjlspandepude, et rødt tørklæde, to huer, to lin og to hvide tørklæder. Hendes øvrige klæder bestod af to par nye og to par ældre strømper, et gammelt brunt vadmelsskørt, et brunt tosilsskørt, et grønt firesilsskørt, et brunt sakseskørt, en kattunsundertrøje, en saksestrøje, et par halværmer og et blåhvidt forklæde. Træsko nævnes ikke, der har sikkert været så slidte, at de ikke var værd at medtage. Derimod var der to par gamle sko.
Hendes beklædning i kisten var to hvide klæder, en hue og en lidse samt yderligere en sort silke hue, en sort plydses kaparøllike og et gammelt blåt vadmels skørt.
Oftest var det sådan, at var der efterladte børn, så arvede de den afdødes klæder. Da Anne Frederiksdatter i Pilgård døde i 1791, efterlod hun to børn på 4 og 6 år, og der var ifølge skiftet ikke andet at arve end moderens kiste og klæder, alt hjemmegjort, og faderen og værgerne syntes, ”at børnene skulle have et minde om, at de havde haft en moder”, hvilket skifteretten billigede, især da der var tale om hjemmegjorte varer, der kunne gemmes, til børnene blev 20 år gamle og selv myndige!
Mændenes påklædning:
Da Peder Pedersen døde i Lille Røjkum i 1755, efterlod han sig følgende klæder:
En grå vadmels kjol (kjortel), en brun klædes vest, en brun vadmels ditto, en lærreds kjol, en stribet nattrøje, et par skind bukser, et par sorte vadmels bukser, en blå brystdug, et par gamle støvler, et par gamle sko, et hørgarns - og et blårgarns skørt, to halsklude, et hat, en hue og et par strømper. Heller ikke her fandtes træskoene værd at tage med i vurderingen. Hos nogle af bønderne fandtes der også lærredsskjorter og hætteslag.
Mændene holdt sig som regel fra det mere spraglede, men mølleren Hejle Lindegaard havde dog trods alt et sæt grønt tøj bestående af bukser, vest og ”kjol”, og møllersvenden Christen Hansen havde en sølvknappet stok med, når han gik i kirke om søndagen. Feldberederne Mads Hansen og Niels Lauridsen havde også en lædersaddel at ride på, det var der ingen af de almindelige fæste-bønder, der havde. I den anden ende af skalaen var den yderst fattige Gravers Christensen i Ravnsbjerg. Da han døde i 1775 bestod hans samlede klæder af en gammel kjortel, vest og bukser, et par strømper og en hat, alt i så ringe stand, at det ikke blev vurderet.
Gamle Janus Henriksens ”muldtøj” (begravelsestøj) blev nævnt i skiftet efter hans kone, Johanne Amme i 1772. Det bestod af et lagen, et skørt og hue ”med videre tilbehør”.
Vævere:
Ligesom det gjaldt for tømrerhåndværket blev det sagt i 1741, at der var nogle i sognet, der kunne væve, men ingen brugte hånd-værket til dagligt. Nogle af de unge vævede eventuelt for andre om vinteren, når de var hjemme hos forældrene. Mens karter og en rok med tilbehør findes i de fleste skifter, er det sjældent, at der nævnes en væv blandt bohavet, måske fordi væven som regel stod hos husmændene, hvorfra der kun er bevaret ganske få skifter. I skiftet efter Anders Knudsen i Langer-gårde i 1768 er der nævnt en væv i stuen, men han havde også en voksen søster boende, så det kan jo have været hendes arbejdsplads. I skattemandtallet fra 1743 opgives det, at Erik Jacobsen i Kild-sigmose var væver, men han kaldes også undertiden både murermester og skindhandler, så han har sikkert kun periodevis levet af at væve eller har haft folk til arbejdet. Gamle Johanne Amme i Kildsighus, der døde i 1772, levede på sine gamle dage af at spinde for folk og strikkede sikkert også, for i boet fandtes stålstrikkepinde og også et par briller.
Skomagere:
I mange år boede skomager Niels Nielsen Gasse til leje i det lille hus, Brejning Lukke kaldet, der lå lige ved udkørslen fra Brejning-gaard ind mod gårdens markdige. Han var en fattig mand og har antagelig stået for en del af de sko og støvler, der nævnes i skifterne. Han havde penge til gode i boet efter møllersvenden Christen Hansen i 1752 for læder til et par tøfler. Han havde nu også solgt ham en almanak, så han drev nok lidt handel samtidig med skomageriet. Sønnen, Niels Christian Nielsen (o.1730-1799), der var fæster i Kassentoft, var også skomager, men forsøgte sig også som før nævnt som murermester og handlede med alt muligt, blot det gav penge, hvorved han både forsømte sin fæstegård og handlede sig i armod.
Smede:
I hele dette århundrede er der tradition for, at Mosen, den nuværende Kærgård, var hjemsted for sognets smed, som samtidig var fritaget for landgilde mod at lave alt smedearbejde på Brejninggaard. Arbejdet gik i arv fra far til søn, men desværre er der ikke bevaret skifter fra gården, så vi mangler en beskrivelse af smederedskaberne. Den første i slægten var Christen Nielsen Smed, somvar født o.1666 – måske i Kassentoft – og døde på Mose i 1745. Han er nævnt første gang på Mose i mandtallet til landmilitsens munderings-påbud i 1704, hvor det siges, at han var ungkarl. I mandtal til de ekstraordinære skatter i 1717 har han hustru og to børn og driver smedehåndværk. Han er sidst nævnt som smed i 1731.
Niels Christensen Smed er nævnt på gården i 1739 og er forgængerens søn. I præstemandtallet til ekstraskatten i 1743 siges det, at han var en fattig smed, der havde to gamle forældre at underholde. Han er sidst nævnt som fæster på gården i 1755. Hans død er ikke noteret i kirkebogen, men han er levende, da hans kone dør i 1776. Sønnen Jacob Nielsen Smed er tredje generation og var født på Mosen o.1734 og døde i her i 1816. Han er nævnt første gang som fæster på gården i 1761.
Smedefolkene i Mosen var nu ikke de eneste smede i Sognet på den tid. Hen mod periodens slutning boede Niels Andersen (o.1745-1819) i Gåsdal, hvor der jo også i århundredet før havde været smedje. Han får betegnelsen ”en god smed” i folketælling 1787 modsat Jacob Nielsen i Mosen, som ikke engang er medtaget i tællingen.
I 1776 døde Gravers Iversen Smed i Øde Røjkum, den tidligere degnebolig, hvor han havde indrettet smedie med blæsebælg, ambolt og diverse hamre og tænger i et fire fags hus vestligst på ejendommen. Nok så interessant er det, at der i boet også fandtes et form-jern til at støbe klokkehjul i samt flere færdige jernlåse. Han må have ernæret sig som klejnsmed ved at lave låse til folks kister og ska-be og ure til deres dagligstue, og der optræder da også ure (”klokvisere”) en del steder i skifterne i denne periode, men mig bekendt er der ikke bevaret noget ur med hans navn på urskiven.
Mølleren:
Som nævnt i forrige fortælling, var mølleren på Brejninggaard vandmølle en fast bestanddel af sognets håndværkere. Mølleren Hans Christensen flyttede til Odderbæk som fæster omkring den tid, godsejer Eenholm i 1726 overtog Brejninggaard, og Eenholm har åbenbart ment, at han selv ville drive møllen, for Hans Christensens søn, Christian Hansen, der syg døde hos søsteren Mette i Lan-gergårde i 1753, blev ansat som møllersvend ved vandmøllen for 30 Rdl 4 mark om året. Han sad økonomisk godt i det og kunne låne en del penge ud til sognets fæstebønder. Under et besøg i København, hvor broderen Christen var hosekræmmer, havde han endda lånt godsejer Eenholm penge. Han var ret belæst og særdeles velklædt.
Hans efterfølger i vandmøllen, Hejle Johansen Lindegaard fra Vester Hassing ved Ålborg (1730-1772), fæstede vandmøllen og giftede sig med pigen Johanne Christensdatter fra murermesterfamilien i Mose. Han drev udover mølleriet også landbrug, men døde allerede i 1772 af den i sognet ”grasserende Sprinkelsyge” (Plettyfus). Enken giftede sig med den nye møller i Vandmøllen, Niels Knudsen (1737-1802), der kom fra Fly. Han var en driftig mand og kunne ligeledes låne penge ud til sognets fæstebønder. Hans hængeskab med mange gamle dokumenter er bevaret hos familie i København. Han må have været noget forhippet for at fæste vandmøllen, for ikke alene måtte han ”overtage” formandens enke og fire uforsørgede børn, men også hans ret betydelige gæld.
I 1775 døde hans kone, og året efter giftede han sig med Kirsten Lauridsdatter fra Dumpen. I 1800 kvitterede han fæstet og flyttede med sin familie til Kolstrup i Stepping sogn i Sønderjylland, hvor han havde købt en gård.
Udearbejdende kvinder:
Kvindens plads var i hjemmet, men der er alligevel et par eksempler på ”udearbejdende” kvinder i Brejning sogn i denne periode. Den ene var jordemoderen, ikke nogen med en uddannelse, men antagelig en kone med et godt håndelag ved fødsler. Jordemoderprotokoller findes selvfølgelig ikke, så det er kun præstens lejlighedsvise bemærkninger i kirkebogen, der siger lidt. I 1762 havde jordemoder Bodil Væggerskilde da hjemmedøbt et svagfødt barn i Vesterbæk, og det samme skete i Bæk i 1773, så i hvert fald hun havde ry som jordemoder. Heldigvis er der ikke eksempler i kirkebogen på, at en ung kone er død i barnsnød og blevet begravet uforløst med sit ufødte barn.
Det andet eksempel er mere sjældent, idet Brejning sogn har huset en amme. I 1772 døde Johanne Amme i Kildsighus, hvor hun boede med sin gamle affældige mand. Hvad hendes fulde navn er, er ikke bevaret, for præsten glemte at indføre hendes dødsfald i kirkebogen, og i skifteprotokollen kaldes hun vedvarende for ”Johanne Amme”. Hun kan ikke have været helt ung, for sønnen Henrik, som hun havde sammen med manden Janus Henriksen, var blevet gift allerede i 1754. I 1752 boede de i Sdr. Lem sogn, for 6-6-mødte Janus Henriksen for herredstinget i anledning af ildsvåde i sit hus i Sdr. Lem sogn, der havde været så voldsom, at hans kone nær var indebrændt. Hun havde endnu en søn, en uægte en af slagsen, der tjente på Brejninggaard, så det har nok været ham, der var skyld i, at hun blev amme. Hvor hun havde været amme er heller ikke oplyst, men som følgende viser, sad hun ganske godt i det. Det var nemlig sådan, at der skulle holdes auktion over hendes bo, så hendes efterladte mand kunne få noget at leve af, og ved et ”uheld” er begæringen om, at degnen Hammerich skulle læse følgende indkaldelse på kirkestævne i Brejning kirke kommet med i skifteprotokollen og lyder sådan:
”Herved bekendtgøres, at på førstkommende tirsdag d. 17. marts formiddag kl. 9 bliver udi Brej-ning Løkke i Brejning sogn holdet offentlig auktion på så kaldede Johanne Ammes efterladenskaber bestående af nogle gode gangklæder, ulden og linned, så og en del spunden ulden og hørgarn, item (ligeledes) en god kobber kedel, noget sølv med mere, (samt) adskilligt slags husgeråd. Til samme tid og på samme sted bliver ligeledes bortsolgt nogle mandsklæder af Janus Henriksens. Thi ville de lysthavende bemeldte dag, tid og sted behagelig indfinde dem, da konditionerne på auktions stedet af liebhaverne til efterretning skal blive lydelig oplæst og bekendt-gjort”.
Karle og piger:
Til at klare arbejdet med hoveriet og med driften af fæstegårdene var det nødvendigt at have karle og piger til hjælp, ikke mindst de steder, hvor der samtidig blev drevet et håndværk. Det er begrænset, hvor mange opgivelser om antal tjenestefolk der er bevaret fra Stavnsbåndstiden, men lidt er der dog at finde. I 1739 var der 29 karle og drenge og 27 piger rundt om på gårdene, samt 6 karle, 4 drenge og 5 piger på Brejninggaard. I folketælling 1769 er der opgivet 11 ugifte karle og 18 ugifte piger mellem 16 og 24 år samt 2 ugifte karle og 11 ugifte piger mellem 24 og 36 år. Godsejeren på Brejninggaard opgav karlelønnen til 15 sletdaler om året i 1768 og sagde, at tjenestefolkene skiftede plads både til Pinse og til Mikkelsdag (29-9).
Fattigvæsen:
Som nævnt i første del var der selvfølgelige også fattige mennesker i Brejning sogn, men der er ikke bevaret noget særskilt skriftligt om dem fra denne periode. Som nævnt meddeler kirkebogen om de døde fattige, og i forbindelse med, at sognet fik en skole, er de fattige også nævnt, da godsejer Én-holm indførte ”brugerbetaling” i 1739, idet han oplyste, at sognet havde almisselemmer nok at føde på, udover de 22 fattige gamle, som nok kunne tjene lidt, men væsentligst var afhængige af slægts og venners hjælp for at kunne holde livet.
I slutningen af 1787 skulle sognepræsten indberette sognets forhold til en fattig kommission, der var nedsat i København for at un-dersøge fattigvæsenets tilstand i Danmark. For Brejning sogns vedkommende blev følgende indberettet:
Sognets areal var på ca, 137 tdr, hartkorn, beboernes antal var 324, heraf var 25 fattige og 5 almisselemmer.
Indtægten til fattigkassen bestod af 1 Rdl 4 mark tavlepenge fra kirkens indsamling, den årlige penge ligning var 4 Rdl 64 skil, naturalieafgiften var for rug 4 tdr. 5 skp. 2 fjr., i penge 14 Rdl 50 skil, og for byg 3 tdr 2 fjr., i penge 6 Rdl 75 skil, således at indkomsten i fattigkassen i alt var 27 Rdl 13 skil.
Fattigkassens udgift: Man anvendte højst 16 skp rug og 8 skp byg samt 5 Rdl 80 skil til ansattes løn.
Desuden tilføjes følgende i indberetningen: ”Sognet formenes vel at kunne føde sine fattige, så længe en del af dem løber landet om, men når de alle skulle fødes af sognet, ville almissen blive for tung for beboerne, hvoraf en dels selv er fattige og køber ikke lidet korn”.
Værnepligt.
Da Stavnsbåndet blev indført i 1733, betød det samtidig, at der blev oprettet en milits af bønderkarle ifølge forordningen af 4-2-1733, idet der skulle stilles 1 karl for hver 60 tdr. hartkorn. For at have en passende karle at vælge imellem blev det efterhånden ved lov indført, at mandkøn mellem 4 og 36 år ikke måtte forlade deres fødestavn, før de havde været soldater eller fået fripas.
Brejninggaards ejer, Eenholm, ejede jo hele sognet og mere til og havde i alt 240 tdr. Hartkorn under Brejninggaard, så han skulle stille med 4 soldater. Fra starten af blev det Niels Nielsen, 26 år og født i Lille Sandbæk, senere fæstebonde i Askov, Nr. Omme, Peder Mouritsen, 32 år og født i Lem Bjerg, Jens Jensen, 28 år og født i Bjørnkær, fæster i Videbæk og sidst på Bjerg her i sognet, og Peder Knudsen, 26 år og født i Opsund, hvor hans far ikke var fæstebonde, men antagelig indsidder i én af gårdene. De skulle selvfølgelig i det daglige passe deres arbejde, men blev så indkaldt til øvelse langs afsted. Der findes ikke lister bevaret over de senere indkaldte soldater. På flere af sognets gårde boede der sergenter efter 1733, f.eks. Johan Hostrup i Kassentoft. Og Poul Henriksen, indsidder i Øde Røjkum, der kom fra Tim, hvor han var sergent. De stod for soldaternes eksercits, der som regel foretoges om søndagen efter kirketid.
20.juni 1788 blev Stavnsbåndet ophævet, forordningen derom er blevet læst op på kirkestævne her i sognet, som i alle sogne, men hvor meget det umiddelbart har betydet for sognets beboere, er der intet bevaret om. Først fra år 1800 var bønderne ikke mere forpligtet til at bo på ”deres” gods` ejendom. Hjemsendte soldater og uegnede til at være soldater var dog løst fra stavnen fra 1788. En følge af Stavnsbåndets bortfald var, at der blev indført værnepligt, men stadigvæk var det kun bondebefolkningen, der blev i indkaldt. Hvert sogn udgjorde et lægd, og Brejning sogn hørte mellem 1789 og 1793 under Lundenæs amt og havde lægd nummer 31. Anders Lauridsen i Langergårde, som var sognefoged, blev udnævnt til lægdsmand og førte den første lægdsrulle fra 1790. I lægdsrullen er angivet tjenestestedet for de af Brejning sogns unge karle, der havde været soldater i den sidste del af stavnsbånds tiden. Det ser ud til, at en del har ligget ved 2. Jyske Regiment, men der eksisterer ikke ruller herfra bagud i Hærens arkiv. Nogle havde været ryttere ved Holstenske Regiment, det gælder de højeste. Den gennemsnitlige højde på de unge karle her i sognet var for de flestes ved-kommende 155 til 160 cm, en enkelt i Randbæk ragede op over mængden med sine 168 cm. Næste lægdsrulle kom i 1792, og siden fulgte hoved- og biruller i en lind strøm, som gør det muligt at følge de indrullerede karle fra sted til sted, også når de var hjemme-fødninge og blev i Brejning sogn.
1793 blev de gamle amter nedlagt og de nye oprettet, her på stedet betød det, at Lundenæs-Bøvling amt måtte vige for det nye Ring-købing amt, og 5-6-1794 blev Brejninggaards bøndergods sat på auktion, så en ny tid var på vej for Brejning sogn.
Johannes J. Lund Spjald, 1989-2024.
Af Brejning sogns historie:
Der dukker af disen .... (Brejning sogn indtil 1726).
Når man skal fortælle sognehistorie, var det jo dejligt, om der var utallige kilder at øse af, men sådant er sjældent tilfældet, jo længere tilbage i tiden vi kommer. Når jeg nu har kaldt min fortælling “Der dukker af disen ...”, så er det i bogstaveligste forstand fordi, der ikke er så mange kilder at øse af, på den tid min fortælling begynder. Men vi må klare os med det, der er, og så prøve at bevæge os indenfor i Brejning sogn.
A propos kildemateriale, så er begrebet mængder af papir ikke noget nyt begreb. Allerede tidligere i landets historie følte man et enkelt sted sig overvældet af papirmængder, nemlig på det senere Rigsarkiv i København, og i 1700 tallet fik man lov til at kassere blandt de mangfoldige dokumenter, der var indsendt hertil fra landet gennem 2-3-4 århundreder. Herved gik en hel del regnskabs- og andet materiale tabt, materiale, som vi virkeligt kunne have brugt i dag for at få en sammenhængende sognehistorie i stand. Men også lokalt forsvandt der uvurderligt materiale, som vi senere skal høre lidt om.
At der var beboere langt tilbage i tiden vidner mængden af gravhøje, fund af bopladser og fund af stenredskaber og metalgenstande i høj grad om, men der er ikke fundet bare en enkelt sten med et navn på en af disse beboere. Fortællingen begynder derfor først med de sikre fakta og indeholder ældgamle gårdnavne, sognets første kort fra 1638, skatter, afgifter som f.eks jernkøer, en hekseproces, sognets første selskabstømmer, fyrre års krige mellem 1619 og 1660, opmålinger af sognet mellem 1662 og 1688 og andet sognets ”dåbsattest” vedrørende.
Selve navnet på sognet, Brejning, hentyder dels til planten bregne dels til endelsen “ing”, som viser, at vi står overfor en bebyggelse fra omkring starten på vor tidsregning, altså år 0 for nu at tage et rundt tal. Her er sikkert tale om et bygdenavn mere end om et enkeltgårdsnavn. Vi ved, at der har været store bopladser i Bronzealderen og i Jernalderens forskellige perioder både syd og nord for Ravnsbjerg å og her, hvor vi netop nu befinder os, i Spjald, ligesom Omgård i nuværende Nr. Om-me sogn er anerkendt som et storgårdsområde. Løber vi linen ud, så tænk på Muldbjergmanden, som stedtes til hvile i gravhøjen øst for Muldbjerg. En stormand, som jo godt kan have boet i Ravnsbjerg området og som kan have give grobund for de udløbere, vi senere finder som Omme og Brejning.
Første gang, sognets navn bliver nævnt, er omkring 1325 i Ribe Oldemoder, Ribe stifts ældgamle regnskabsbog, hvor stiftets kirker nævnes, herunder ”Bregningh”.
Vi må antage, at en del af byggestederne her i sognet fra tidernes morgen har været ejet af de bønder, der boede der, men at der efterhånden gennem tidernes ugunst er sket en underlæggelse til en af gårdene i sognet, hvis besidder bedre har været i stand til at klare sig. Således opstod Brejninggaard, som efterhånden fik et stort jordtilliggende og allerede midt i 1300 tallet hørte under Ribe bispestol. Så ville det jo være dejligt, om Ribebispen havde holdt mandtal over det tilhørende gods, så vi kunne have hørt noget om bostederne her i sognet, men så godt er det ikke. Der var dog stadigvæk andre af gårdene, der ikke havde behov for at lægge sig under Brejninggaard, men forblev i frit eje eller også blev en del af andet gods.
Igennem Brejning sogn førte to store og ældgamle færdselsveje. Een gik fra vest mod øst, fra Ringkøbingområdet over No, Lem, Brejning, Fjelstervang, Herborg og videre østpå. Een fra nord til syd fra Lemvig over Holstebro, Væggerskilde her østligst i sognet over Skjern, Varde og Ribe sydover. Den første vejstrækning genfinder vi i nuværende Kærhusvej, der i gammel tid snoede sig forbi Brejning kirke mod Egeris o.s.v. Den sidste er den gamle “adelvej” = “Alfarvej”, hvoraf et vejspor stadig går igennem Snogdal plantage, snor sig omkring Viftrupgård, Væggerskilde og Randerisgårdene, og forsvinder sydover ved Herborgvad. Som det kan ses, krydser de to veje hinanden ved Herborg. Senere blev vejføringen fra Ringkøbing mod øst ændret på den måde, at man ved Brejning kirke kørte nordpå til Overgård i Nr. Omme, og her kørte man så østpå over Trehøje og Lund til Horsens, hvilket navn begge de ældgamle vejsten ved Brejning kirke og Over-gård anfører.
Sådanne veje brugtes ikke kun til fredelig samfærdsel. Heraf drog også krigshære, og det kunne være slemt nok, men værre var, at alvorlig sygdom, og uden medicin er megen sygdom alvorlig, også havde det med at færdes af sådanne veje. I 1346 begyndte “Den Sorte Død” i Østen og i de næste år spredte den sig videre vestpå og nåede Danmark omkring 1349-1350. Den sorte død var en lungesygdom, forårsaget af lungepestbakterien, som overførtes af rotter. Smittede mennesker fik til overflod sorte/blodige bylder rundt på kroppen, og herefter fik de meget hurtig en voldsom, blodig lungebetændelse, som gjorde det af med dem. Det siges, at ved smitte var der 100% dødelighed. Til beroligelse kan det siges, at i dag, hvor vi har passende antibiotika, er sygdommen næsten 100% kurativ.
Men det havde man ikke den gang, så det gik hårdt til, og man mener, at en tredjedel af Danmarks befolkning døde. Byer og sogne blev lagt øde. Hvordan det var her i sognet, er der ingen overlevering om, men No, Finderup, Herborg og Fjelstervang sogne, altså sogne i vort nærmeste nabolag blev lagt øde. Alene i Ribe stift blev 12 sogne øde. Man sagde i øvrigt, at fra man blev smittet, til man døde, gik der kun “tre nys tid”, og heraf kommer det gamle udtryk “prosit”, når nogen nyser, idet det betyder “ Gid det må gavne”. At man ti år forud for denne epidemi havde oplevet den kongeløse tid med de holstenske grever Johan og Gerhard, gavnede jo heller ikke. Niels Ebbesen dræbte jo grev Gerhard i Randers i 1340, men samtidig havde en bondehær kæmpet mod og vundet over hans sønner i et slag ved Skjern å, en kamp der i bund og grund indeholdt en kamp mellem bonderet og adelsvælde.
De første navne dukker noget sparsomt op i 1400 og 1500 tallet, men de viser da, at der tidligt var forskellige bosteder her i sognet, og sikkert nogenlunde de samme, som vi første gang får en samlet beskrivelse af i 1638, da sognets præst, Jens Lauridsen Handbjerg, som i øvrigt var tiltrådt året før, satte sig ned og ikke alene gav en beskrivelse af sognet, men også lavede en tegning med en over-sigt over bostederne, den tegning, som nu findes på Rigsarkivet. Det hele blev sendt til Københavns universitet til den lærde Ole Worm, der ville samle så meget sammen om Danmark, at han kunne udgive en beskrivelse af landet. Vi skal være vores gamle præst taknemmelig, fordi han tog sig tid til at svare på denne anmodning. Det var der mange præster, der ikke gjorde, og derfor kom der ikke en landsbeskrivelse denne gang, men de indsendte papirer blev opbevaret i København, og har altså overlevet til i dag.
Det første gårdnavn udover Brejninggaard, vi støder på her i sognet, er gården Pilgård, hvis rester ligger lige nord for kirken (Kærhusvej 2). I 1425 beboedes gården af Peder Pallisen. Gården hørte under Tranmosegård, men efter nogle år overtog Peder Pallisen den som pant for gæld, som fru Merethe i Tranmose skyldte ham. I 1446 indløste Ribekannikken Anders Brok gælden i gården og købte gårdens bygninger af den nuværende besidder, tidligere besidders søn, Palli Pedersen, og i 1458 mageskiftede han med Mathias Skriver, som fik gården “Røde Kungæ” (Røjkum) her i sognet mod at afgive et gældsbrev, han havde i Pilgård. Herfra kom gården i Ribe bispestols besiddelse i 1459, idet de indgik i et stiftelsesbrev til Sct. Mikaels alter i Ribe Domkirke til aflønning af et præsteembede ved dette alter. Det erklæres i 1458, at gården var frit gods, der aldrig havde givet leding eller anden afgift til nogen konge.
Der findes en jordebog fra Lundenæs i Bølling sogn fra 1498. Denne gård var som kongelig ejendom midtpunktet i Lundenæs len og dengang en hovedgård, og hertil hørte en mængde jordgods rundt om i sognene. I Brejning var der flere gårde, der hørte hertil, nemlig Langergård, hvor Per Lassen boede, en gård, hvis navn ikke nævnes, hvor Lass Christensen boede samt Gravers Bentsen, der svarede afgifter af Sindrup og Albæk øde gods. Den første er den senere Langagergård, som i dag er tre gårde, de sidstes beliggenhed er mere uklar, men der er muligvis tale om ejendomme, der lå øst for Brejninggaard på en del af det, der senere blev til hovedgårdsmarken, måske ejendomme længere mod øst ved Snejbjerg. Disse gårde var selvejergods, men skulle trods alt betale afgifter/ skatter til Kronen.
Vi støder her på nogle ældgamle skatter, som svaredes af selvejergårde: leding, kongstød og sætgærd, som dels svaredes i penge dels i naturalier. Ledingsskatten er for så vidt mest interessant, idet den i sin oprindelse var den skat, selvejerbønderne betalte for at få lov til at sidde lunt hjemme, mens herremændene påtog sig krigerarbejdet, og derfor slap fri for denne afgift. Jeg har en fornemmelse af, at den er forbundet med den afgift, der hedder hestegæsteri, og som var selvejerbondens pligt til at beværte så og så mange krigsfolk eller kongen med et antal mænd og heste. Ledingsafgiften blev hængende ved gårdene, også da de på et tidspunkt blev fæstegårde.
I 1536 blev Reformationen indført i Danmark som bekendt, og kongen, Christian III, overtog alt bispegods. Så havde han noget at bruge til betaling af al den gæld krig og ufredstid havde påført Kronen. Sådan gik det også med Brejninggaard, som først blev pantsat til Johan Stage for kongens gæld til ham, og siden i 1541 blev solgt til Gunde Lange, hvis slægt de næste 120 år skulle sidde på gård og sogn. Kongen overtog også kirkerne med deres indtægter, og de blev efterhånden bortforpagtet. Således overtog Gunde Langes søn, Hans Lange, Omme og Brejning korntiender i 1580. I 1549 flyttede Kongen sognepræsten for de to sogne til Nr. Omme, og så gjorde han Præstegården, som var sognets bedste jord, til bolig for to fæstebønder. Mon det var, fordi Gunde Lange ikke kunne lide præsten? Præstegården kom først under Brejninggaard, da Gunde Langes sønnesøn, Gunde Lange, købte den af Kronen i 1623.
Kong Christian III kom jo ikke på tronen uden sværdslag. På sin vis stod kampen ikke alene mellem ham og hans fætter, tidligere kong Christian II, men også mellem katolicisme og protestantisme. En storkøbmand i Ålborg, Klement Andersen også kaldet Skipper Klement, samlede en bondehær for at støtte C.II. Hans støtte udviklede sig til et opgør mellem bønder og godsejere, og han drog hærgende og plyndrende langs Jyllands vestkyst med sin hær i eftersommeren 1534 og nåede herned og erobrede bl.a. den gamle kongsgård, Lundenæs. Men så gik det galt. C.III`s dygtige hærfører, Johan Rantzau, stoppede ham og hans bondehær ved Skjernbro, og så gik den vilde jagt nordpå. Først kom man til Ringkøbing, hvis borgere havde ord for at holde med C.II. De var klogelig “ikke hjemme”, sad sikkert gemt i moser og sumpe, og kunne herfra se deres by gå op i røg. Herfra gik turen videre til Holstebro, hvor bondehæren fik et grimt knæk, og her holdt Rantzau til i to døgn og samlede omegnens slagne bønder og lod dem sværge ed til C.III. I alt dette var der også Brejningbønder med.
Det hele endte jo i Aalborg, hvor resten af bondehæren blev slået og Skipper Klement taget til fange og senere aflivet. Man kunne jo ikke slå alle deltagerne i krigen ihjel, så havde der ikke været mange bønder tilbage, men straffen blev, at fæstebønderne måtte betale en halsløsningssum, mens selvejernes ejendom blev konfiskeret til Kronen. Man delte nu gårdens værdi op i to dele: bondeskylden og herlighed, og så kunne bonden købe sin gårds bondeskyld tilbage, hvis han havde råd dertil. Det var der mange, der ikke havde, men ejeren af Langergård, kunne, idet denne gård blev ved med at være en selvejergård side om side med Brejninggaard, således, at ejeren af gården stadig besad bondeskylden, mens kronen, her i form af Lundenæs, besad herligheden.
Ejeren af bondeskylden kunne sælge sin gård frit eller testamentere den til sine arvinger, mens ejeren af herligheden havde ret til en afgift og undertiden også hoveri af bonden.
Der var i hvert fald een gård mere i sognet, der havde det på samme måde. Det var en gård, kaldet “Thoftsende”, og det er nok den samme gård, der på kortet fra 1638 kaldes “Langhus”, idet denne og Thoftsende må have ligget på samme sted. Sognets øvrige selvejergårde har helt sikkert mistet selvejet og blev fæstegårde efter Klemens-fejden, da der ikke før salget af Brejninggaard i 1794 findes andre selvejergårde i sognet end de nævnte.
Om Toftsende er der at fortælle, at Hans Lange mageskiftede en del af sine fraliggende ejendomme i 1582 med Kronen, således at han overtog herligheden i Toftsende, som var en halv jordegen gård, altså en selvejergård. Det oplyses samtidig, at beboeren og ejeren af bondeskylden hed Anders Poulsen, og samtidig siges det, at det stod Hans Lange frit for at købe bondeskylden af Anders Poulsen. Det må være sket indenfor de næste år, for ifølge Brejning kirkes regnskabsbog, som er bevaret for årene 1583 til 1653, har Anders Poulsen tre af kirkens agre i fæste i 1583 og 1584. De kaldes i øvrigt “de tre agre på Thoftsend”. Få år derefter er de tre agre fæstet bort til Hans Lange på Brejninggård, Anders Poulsen er ude af billedet, og gården er tilsyneladende nedlagt og dens jordtilliggende underlagt Brejninggård.
Jeg vil godt give et bud på dens beliggenhed. I navnet Thoftsende ligger, at gården må ligge for enden af en toft, altså den jord, der lå omkring en ejendom, og i dette tilfælde er det vel Brejninggaards toft, der tales om. Går vi nu tohundrede og halvtreds år frem i tiden, så lå der et lille hus i kanten af Brejninggårds vestermark der, hvor huset Brejningvej 10 ligger, lige over for smedjen. Dette hus kaldtes Tofthuset eller Juels Gave, og det blev i øvrigt senere til sognets fattighus. I forbindelse med salget af Brejning-gaard i 1822 siges det, at godset hidindtil har brugt et stykke jord, Kirketoften kaldet, som tilhører Brejning kirke og som, ifølge troværdige folks udsagn, ligger i det sydvestlige hjørne af Brejninggaards mark ved Tofthuset.
Jeg tror altså, at gården Thoftsende har ligget nogenlunde her, og dens jordtilliggende er den jord, der strækker sig fra hovedvejen i vest til bækken i øst og til Ravnsbjerg å i nord. Bækken har så oprindeligt afgrænset Brejninggaards jord mod vest og er endt mod syd i det dige, der nu til dels er forsvundet, og som omgærdede den jord, hvor Skovhuset lå, og som er Brejninggaards gamle kalvefenne eller toft. Det passer også med den angivelse, præsten har af Langhus på det gamle kort. Ydermere er det måske samtidig beliggenheden af den gamle bispegård i Brejning, for da Hans Lange byggede den nuværende Brejninggaard i 1580ne, flyttede han den til et sted, hvor det var let at lave en god befæstning med volde og voldgrave ifølge indberetningen fra 1638. Allerede i 1575 havde han mageskiftet noget jord mellem sig og Annex præstegården, idet noget af dens tilliggende jord og eng lå ved Hans Langes vandmølle, ligesom nogle små agerblokke, som præsten havde i marken generede ham ved nogle byggesteder, som han ville udflytte fra byen til bedste både for præst og godsejer, som jo godt kan være begyndelsen til Brejninggaard, idet der noteres, at denne jord og eng og de små agerblokke derfor blev mageskiftet med jord i samme mark. Der kunne godt være tale om den jord, der i 1800 blev udstykket fra Gammel Præstegård til Nygård, og som strækker sig fra Kirkebyen til Ravnsbjerg å. (Kancelliets Brevbøger 1571-1575).
I 1582 mageskiftede Hans Lange med Kronen sig desuden til tre andre i sognet, en gård i Randbæk med Søren Pedersen som fæster, en gård i Opsund med Christen Jensen som fæster og stedet Vanting med Christen Esbernsen som fæster. Vi hører samtidig lidt om deres årlige afgifter. Gården i Randbæk gav 1 ørte rug, 1 svin, 1 lam, 1 gås og 2 høns, gården i Opsund gav hvert år tre harbo pund smør, 1 får, 1 gås, 2 høns og fire hestegæsteri. Landgilden af Vanting var 1 harboe pund smør. Afgiften af Thofts-ende var 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 lam, 1, gås, 2 høns, 1 mark 5 skilling Lybsk Ledingspenge, 2 skæpper ledingshavre, 7 skæpper gæsterihavre og 2 daler gæsteripenge, alt-så noget nær de samme fødemidler i afgift som gårdene, men så hertil leding og gæsteri.
Og hvad betyder så alle disse udtryk. Ja først og fremmest er her tale om ældgamle afgifter, der svarede til den enkelte ejendoms jordtilliggende, og afgiften blev omskrevet dels til en pengeafgift dels og sikkert nok så meget til en arbejdsafgift, altså hoveri, da der ikke var mange penge i omløb. Oprindeligt har man leveret naturalier, som de angivne, men på den tid, vi taler om, blev det meste omskrevet til penges værdi, sikkert med undtagelse af kornet. Der findes beregningsmodeller til denne omskrivning (Arent Berntsens: Danmarks og Norges Frugtbarer Herlighed, 1655). Ørte er ikke noget fast mål, som en tønde, men afhænger af hvilken kornsort, der var tale om. 1 ørte rug = 10 skæpper, 1 ørte byg = 12 skp. og 1 ørte havre = 20 skp. I hvert fald i Hardsyssel. 1 harboepund = 1/9 tønde = 14 kg. Gæsteriet var en pligt til at underholde kongens folk og også kongen selv, når de var på rundrejse i landet.
Andre af gårdene gav også 1 skovvogn, antagelig en vogn til kørsel efter tømmer, skov var her jo ikke meget af. Der kunne også gives oldensvin og fødenød. Oldensvin var ikke sådanne magre svin, som vi ser i dag, men svin på 1 år eller mere, der muligvis havde været på olden i krattet eller måske længere væk ad Silkeborg til. Et fødenød var fæstebondens pligt til at opdrætte et dyr for godsejeren.
Jeg nævnte før Brejning kirkes regnskabsbog. Kirken havde jo også brug for indtægter, så foruden kirketienden af hver ejendom i sognet, havde man også andre indtægter. Her støder vi på så mærkelige produkter som jernkøer, hvoraf betaltes kopenge eller koleje og lejefår, hvoraf der betaltes fåreleje. Her har vi igen fat i begreber, der rækker langt tilbage i tiden til den katolske tid. Her kunne man forære en ko eller et par får til kirken, som så satte dem ud hos en bonde mod en afgift og på den betingelse, at koen eller fårene aldrig døde, men var evigt levende. D.v.s. at når de døde, skulle bonden sætte nye dyr ind, og afgiften kunne hænge på den pågældende ejendom i generationer. Brejning kirke havde 2 køer i regnskabet 1583-84, som var udlejet, een til Peder Sinkjær og een til Niels Madsen i Langergårde. Hertil kom 4 får og 1 lam hos Mads Pedersen i Bilring og hos Søren Pedersens arvinger i Randbæk, så han var altså død efter mageskiftet i 1582. Dertil 2 får hos Iffuer i Moesgård. I 1587 var Peder Sinkjær erstattet af Niels Madsen i Viftrup, og fra 1590 var fordelingen den, at Niels Madsen i Langergårde og Peder Søfrensen i Randbæk - Søffren Pedersens søn - havde hver 1 ko, mens Mads Pedersen i Bilring og Iffuer i Moesgård havde hver 4 får og 1 lam i leje, og disse fire afgifter fortsatte regnskabsbogen ud, selv om der kom andre fæstere på gårdene.
Kirken havde også jord at leje ud. Tidligere er nævnt de 3 jordstykker i Thoftendes mark. Hertil kom Thomas i Røjkum, som lejede noget ikke nærmere angivet ager og eng, og da det kneb for ham at overholde betalingen af afgiften, overtog Jens Smed ved Brejning kirke noget deraf i 1585. Gunde Lange, Brejninggaards ejer, lejede kirkens enge ved Skjern å, Ålegårds enge kaldet, et lejemål, der fortsatte til salget af godset i 1794.
I øvrigt er regnskabet omhyggeligt ført på indtægt og udgift hvert år, og hver tredie år blev det fremlagt for herredsprovsten, som skulle godkende de tre forløbne år. Det var oftest godsejerens foged, som fremlagde regnskabet. I lange perioder var det ejeren af Langergård, Thomas Christensen og hans søn, Christen Thomsen, der udover at eje bondeskylden i Langergård var fæstere af Vesterbækgård. I en periode omkring 1650 var det Hans Pedersen, som siden træffes som fæster af Væggerskilde, hvoraf han i øvrigt betalte en vis formueskat til Kronen, hvorfor han må have haft anden ernæring ved siden af.
Vi er jo efterhånden nået ind i Christian IVs regeringsperiode, 1588-1648, en lang periode præget dels af kongens frygt for hekse dels af kongens store tiltro til egne evner som feltherre, hvorfor han drev landet ud i opslidende krige, og Brejning sogn gik heller ikke ram forbi her.
I starten omtalte jeg Den sorte Død, og landet blev gennem tiderne ind imellem hjemsøgt af andre pestudbrud. Pest er nok så meget sagt, man brugte udtrykket for alle former for smitsomme sygdomme, for man havde jo ingen muligheder for at kurere noget, hvis først det gik grassat. Vi skal jo egentlig ikke længere væk end til den spanske syge omkring 1.Verdenskrig for at forstå, hvordan det har været. Efter vinterens influenzaepidemi tænk så, om vi i TV hørte, at nu bredte pesten sig over landet !! Men i 1602 til 1603 var det galt her omkring. Biskop Hegelund i Ribe skrev i sin almanak, at især egnen øst for Ringkøbing var hårdt hjemsøgt med mange dødsfald. Vi må igen læne os op ad vore naboer, for her er ikke bevaret kilder, der fortæller derom her fra sognet. På Skjern kirkes mur står der, at pesten bortrev 107 mennesker i 1603, på Stauning kirkes mur står der, at 150 mennesker døde mellem 14/4 og 31/10 1603, og på Snejbjerg kirkes sydmur står, at 209 mennesker døde i 1602. Så her er vi nok heller ikke gået ram forbi. Hvad sygdomsårsagen var, vides ikke, men influenza med følgende lungebetændelse er jo en mulighed.
Men vi vil nu kaste os over noget her fra sognet, der er håndgribeligt og i dag også ubegribeligt.
En hekseproces.
I Midsommervisen skriver Drachmann: “ hvert sogn sine hekse .... “, og sådan een havde vi også i Brejning sogn. I årene omkring 1600 boede der på den ene af de tre gårde i Kildsig en mand ved navn Kristen. Inden 1619 var han død og efterlod sig en enke ved navn Maren, og da det stadigvæk den gang var sådan, at manden var kvindens hoved, så kaldtes hun Maren Kristenskone. Hun var altså enke, var måske fra naturens side udstyret med temperament, og enkestanden var sikkert ikke lystig, det var jo før enke-ballernes tid, og hendes alder har antagelig ikke virket tillokkende på en ny frier, så hun måtte selv klare sin gård på bedste måde. Hun har sikkert ofte været i dårligt humør, og når hun så følte sig generet, lovede hun raskt væk folk ondt. Sognets beboere var egentlig bange for hende og snart begyndte man at mistænke hende for at udøve trold-dom. Denne betændte atmosfære har hun ikke kunnet undgå at bemærke, men i stedet for at hun gik i sig selv igen, udnyttede hun folks frygt og fremturede med arrigskab og også med hævngerrighed, som vi skal se.
I 1619 gik der hul på ballonen. Der blev lagt sag an mod Maren af et kirkenævn i Brejning, dommen blev stadfæstet af Viborg Landsting samme år, og så var Marens vej til bålet sikker. I disse år gik hekseprocesserne som en farsot over Bølling herred, man så troldkvinder alle vegne og forfulgte dem for et godt ord.
Mourids Knudsen i Brejning var hovedanklager. Han startede sagen i Brejning og førte den også ved Landstinget. Han sagde, at Maren havde lovet ham ondt, og at hun var skyld i både en kvies og en to års plags død. Hvordan kvien døde, nævnes ikke, men plagen kom løbende hjem fra marken en middag, helt vild og uregerlig, så at den var umulig at fange. Den løb ned ad vejen til Marens gård, og først der lod den sig fange, men snart efter faldt den død om. Sikkert af tarmslyng, men Mourids skyldte Maren for at være en troldkvinde fuld af trolddomskunster, og hun havde jo lovet ham ondt. For at sætte trumf på sin påstand havde han en erklæring med fra præsten i Omme / Brej-ning Herr Niels Pedersen, hvoraf det fremgik, at Maren i Kildsig havde haft et ondt trolddomsrygte på sig af naboer og sognefolk.
En dag kom Maren til Bilring, hvor Hans Rasmussen boede, og her fik hun en del snak med konen. Maren beklagede sig over, at det kneb med at nå at få arbejdet gjort og få husene klinet, hvortil Bilring konen svarede, at så kunne hun da blot holde sin datter hjemme og ikke lade hende tjene på Brejninggård. Maren sagde, at datteren ikke ville være hjemme p.g.af Mourids trolddomssigtelser. Bilringkonen mente, at det var hun selv ude om, for det var kun skarn hun færdedes med, men Maren fortalte, at Mourids havde tilbudt hende at undlade at sigte hende for trolddom, hvis hun ville erstatte ham kvien. Det var måske nok så meget gerrighed som trolddomsfrygt, der plagede den gode Mourids, hvem ved.
Maren ville intet erstatte, og så rullede sagen, og sognets beboere stod frem med deres anklager mod hende. Jens Pedersen i Røjkum havde også mistet en kvie under meget betænkelige omstændigheder. Han havde forrettet et plovbed for Maren i så tiden, og hun betalte ham såmænd både godt og redeligt, men hun så nu noget sur ud, mens hun talte pengene op, så Jens kørte hjem med ængstelse i sindet for, hvad sådan et arrigt gespends kunne finde på, og ganske rigtig, otte dage derefter mistede han sin bedste kvieko, og kunne jo kun mistænke Maren for dette.
Kristen Nielsen i Bækgård havde fortørnet Maren, og dagen efter mistede også han en ko, og han var helt overbevist om, at Maren havde skylden. Kristen og hans kone gik ude i ageren og seglede korn - høstede korn med segl -. De havde travlt og var også noget ømme i ryggen af det krumbøjede arbejde, og så kom Maren humpende forbi. Hun havde også travlt, sagde hun, for hun skulle et ærinde for godsejeren til Kjærgård i Omme, og det hastede så meget, at hun ikke måtte gå hjemom for at finde noget at støtte sig til eller have med til at værge for sig. Der var trods alt ulve i heden. Hun bad derfor Kristen om at låne sig et plejlskaft eller en lille fork, men nej, han ville ikke bruge tid på at finde noget at låne hende. Hun kunne gå til hans gårdmand, den anden fæster, da der den gang var to fæstere i Bækgård, og det var den anden, der styrede. Maren blev selvfølgelig gal i hovedet: Vil I ikke låne mig noget, skal I ikke vise mig til en anden, sagde hun og vendte dem arrigt ryggen. Dagen efter døde deres eneste ko, og det var et stort tab for dem.
Men endnu hårdere var Per Skammelsen i Rudmose ramt. Han mistede tre køer, en kvie og nitten får. Det var bestemt også Marens onde gerninger. Han havde nemlig engang langet et par flade ud til Marens datter, fordi Marens køer løb væk og væltede hans pænt opsatte tørvestak, men så fik han besøg af Maren, og hun var ikke god at skue. Du skal få en djævels færd, lød det fra hende, og dagen efter mistede han en kvie og siden tre køer og nitten får. Den nittende var vædderen, som gik og hang med ørene, da dens harem var væk, men så kom Maren forbi, vel for at tage bestik af situationen, og da hun så den sørgmodige vædder, sagde hun: vædderen går samme vej som fårene, men så skal Du ikke miste mere, og det kom til at passe.
Per Skammelsen og hans kone Anne skyldte selvfølgelig Maren Kristenskone for med trolddoms-kunster at have fordærvet kvæg og får for dem.
Maren nøjedes ikke med at forgøre dyr, hun forsøgte også med mennesker. Mergret Knudsdatter, der var gift med Jens Smed ved Brejning kirke, blev helt bestemt syg p.g.af Marens onde ønsker for hende, men hun overvandt det onde og kom rask ud af sin sotteseng. Det hele skete på den måde, at hendes søskendebarn, Per Hansen, der tjente på Brejninggaard sammen med Marens datter, var blevet forelsket i hende og ville gifte sig med hende. Stor opstandelse i familien, så Mergret påtog sig at rede trådene ud, og det gjorde hun på en så voldsom måde, at Per Hansen udtalte, at hun nærmest læste over ham. Men udgangen blev, at han opgav det giftermål.
Datteren var selvfølgelig ulykkelig over, at hun ikke engang ved at flytte hjemmefra kunne undgå at skulle lide under moderens rygte. Maren blev rasende og sagde til en nabokone, Anne Jepsdatter, om smedekonen: Hun skal få andet at tænke på end at ødelægge min datters ægteskabs-mulighed. Nabokonen stejlede selvfølgelig sporenstregs afsted til smedens og fortalte om Marens frygtelige trussel mod Mergret. Og følgen udeblev ikke. Nogen tid efter blev Mergret alvorlig syg og måtte til sengs, og for at gøre ondt værre stillede Maren en søndag for at besøge hende, og hun strøg hende på håret og kroppen, så det var som skulle hun brænde op. Ren magi!
Men at Maren virkelig ønskede hende alt ondt, fremgår af en samtale, hun siden havde med førnævnte nabokone. Hvordan er det fat med Mergret ? spurgte Maren. Som en Guds fange, svarede nabokonen, hun er så hårdt angrebet, at det er op til Vor Herre, om det bliver liv eller Himmerig. Til det sagde Maren: Gid hun må ligge så længe, at hun rådner hendes muldklæde under sig og bliver så mager, at de kan se sol og måne gennem hende. Jøsses Maren, hvorfor beder I sådan en skrækkelig bøn for den syge, sagde nabokonen. Fordi de har talt ondt om mig og p.g.af det med Per Hansen og min datter, hvæsede Maren.
Dette med at stryge på syge koner havde hun også praktiseret på Markus Justsens kone, Johanne, for en halv snes år siden. De boede også i Bækgård, og da konen blev syg, kom Maren og sad hos hende og strøg på hendes lemmer med sine hænder, hvorover hun blev endnu mere syg.
Men dette var ikke det værste, man kunne fortælle om Maren. Nej, hun havde to mord på samvittigheden. Og det gik sådan til. I Gåsdal boede en mand ved navn Jep Skammelsen, broder til Per i Rudmose. Han havde sin gamle svigermoder på aftægt, og for nogle år siden kom Maren forbi med noget halm og forlangte af den gamle, at hun skulle sno nogle simer til hende. Den gamle kone ville nu ikke, Maren skældte hende huden fuld, og siden blev hun syg og lå på sin seng og klagede sig over, at Maren Kristenskone havde voldt hende ondt. Til slut døde hun, og dagen efter dødsfaldet stillede Maren i Gåsdal, og gik lige ind i stuen, hvor den døde lå på strå, faldt på knæ ved hendes side, rejste sig og gik igen, alt sammen uden at mæle et ord. Den lede troldkælling, som Jep Skammelsen og hans kone, Maren, sagde. (I parentes bemærket huskes måske Rasmus Trads sige næsten det samme i TV til Kurt Thorsen. Havde det været for 300 år siden, havde han allerede haft retning mod bålet).
Vi kan jo kun ryste på hovedet af sådan snak, men på det tidspunkt var folk fast forankrede i troen på visse menneskers trolddoms kræfter, så sådan en gammel skrøbelig aftægtskone kan jo godt være blevet så påvirket (stresset vil vi vel sige) af en sådan ildeset kones vrede og onde ord, at hun døde af det. Det var i hvert fald en af de mere alvorlige klager mod Maren.
Men det skulle blive værre endnu, for hun havde som sagt endnu et mord på samvittigheden. Hun havde taget livet af sin nabo, Kristen Pedersen, i Kildsig. Det var Jens Jensen i Opsund, der stod frem og anklagede hende derfor. Vi skal 12-13 år tilbage i tiden. Marens høns var noget slemme til at gå i Kristen Pedersens korn, og så blev han gal og slog sten efter dem. Men Maren så det og blev fortørnet og lovede ham en ond færd, så han ikke tiere skulle forulempe hendes høns. Anden dags morgen herefter ville han køre i skoven, og så skiend hans øg med ham, så han faldt af vognen og knækkede halsen. Kristen Jørgensen i Pilgård, Jens Pedersen i Røjkum, Markus Justsen i Bækgård og Per Skammelsen i Rudmose vidnede, at de fandt ham ved Randerisgård ved Videbæk høje, hvor vognen stod med ham liggende død i hammelen. Maren havde fået hævn.
Summa summarum, Maren Kristenskone, der ikke kunne styre sin onde tunge måtte på bålet. Da dommen var blevet stadfæstet ved Viborg Landsting, blev hun brændt sode øvrige seks kvinder og kun een mand, Paaske Rasmussen, der tilmed havde en fortid som fæstebonde i Randbæk, fra Bølling Herreds sogne, der i disse år blev brændt for trolddom. Vi synes jo nok, at de fleste beskyldninger er ret grundløse, men stemningen omkring hende og hendes arrige sind var dengang nok til at sende hende på bålet.
Krige og ufred.
I dag kender vi jo mest kong Christian IV som den store bygherre, han vitterligt var. Jeg nævnte før, at han mente, at han var en stor feltherre også, og på det grundlag sendte han mange plager over Danmark. Den såkaldte 30-års krig eller Kejserkrigen rasede i Tyskland i årene mellem 1618 og 1648. Selvfølgelig ikke med lige stor intensitet hvert år. I bund og grund var der tale om en religionskrig mellem katolske og protestantiske fyrster, og i 1625 mente C4., at det nu var på tide, at han stillede sine evner til rådighed her. Han blandede sig i krigen med det resultat, at han i 1626 led et forsmædeligt nederlag ved Luther am Barenberg i Tyskland med det resultat, at den tyske kejsers hærfører Wallenstein og hans soldater løb kontra i 1627 og oversvømmede Jylland. Ved Mikkelsdagstide stod de i Ringkøbing, og med hård hånd indkrævede de skatter og forplejning i omegnen. Brejning sogn er givet heller ikke gået forbi, men da sognet jo hørte under Brejninggård og ikke under Kronen, er der ikke bevaret noget skriftligt materiale, der nærmere kan belyse det. Så vi må kigge lidt hos naboerne.
Chr. IV måtte slutte fred i maj 1629, men da var Jylland forarmet. Det gik bl.a. ud over folks skatteevne, så kongen bestemte, at skatter og afgifter til konge og kirker skulle nedsættes med mindst det halve. Den besked udgik til alle landets len. Ejeren af Brejninggård, Gunde Lange, var samtidig lensmand på Kolding slot, og han sad som formidler af Kongens love, således at hans underskrift findes på nævnte besked til Lundenæs. I Lundenæs lens skatteregnskab for dette år står der, at fæsterne til Lundenæs skulle afkortes med mindst det halve i skat, p. g. af, at de efter fjendernes idelige tribulering, overfald og besværing i de forløbne år var så forarmede, at de ikke kunne betale meget i skat. Der ligger en del tingsvidner sammen med skatteregnskabet, og heri kan bl.a. læses om ødegårde og om, at Maren Hanskone i Kongensgård og Maren Anderskone i Lønborg begge mistede deres mænd, der blev skudt ihjel af skytter og soldater.
I Vind kirkes regnskab står der for 1628, at der blev indkøbt en kalk og disk i tin, da fjendtlige ryttere havde borttaget den gamle kalk og disk. Vind bønderne var så forarmede efter krigen, at præsten selv måtte købe vin og lys de første år herefter. Vort kirkeregnskab er jo også bevaret fra denne tid, og giver et fingerpeg om, at Brejning sogn nok er sluppet rimeligt helskindet gennem krigsårene. Kirketienden er uforandret for årene 1627 og 1628, men er nedsat til det halve i 1629 efter Kgl. Majestæts ordre, men allerede i 1630 er den oppe i normalt leje igen. Den måde, hvorpå “efter Kgl. Maj.s ordre” er skrevet i regnskabet, lader skinne igennem, at det nok ikke var så nødvendigt her med den nedsættelse.
Men det skulle blive meget værre. I 1643 var det galt igen. Vores arvefjende, Sverige, førte stadig krig i Tyskland, og C4. kunne ikke lade være med at blande sig mod svenskerne, så til sidst blev de trætte og sendte general Torstenson nordpå, således at han besatte hele Jylland mellem december 1643 og januar 1644. Ringkøbing blev besat og byen og omegnen igen beskattet og plyndret. Tænk blot på, hvad fødemidler der skulle til soldater og heste. I sommeren drog svenskerne sydpå igen, men vendte allerede tilbage i september under general Wrangel med nye skatter og plyndringer til følge. Freden kom i august 1645 i Brømsebro med tabet af Skåne, Halland og Blekinge.
Der er ikke bevaret noget direkte om bønderne her i sognet, men i Vorgod, hvor en hel del af beboerne var fæstere under Lundenæs, var de så forarmede efter krigen, at de kun gav halv landgilde eller mindre. Det gjaldt også for de forskellige udskrevne skatter, der skulle til for at føre krig. I Lundenæs lens regnskab for 1644 står der, at af pen-dingeskatten, der var påbudt til Sct. Mortensdag i 1644, var der kun ganske lidt inddrevet p.g.af fjenderne. Og den smule, der var inddrevet, blev siden stjålet af fjenderne sammen med forskellige tingsvidner over øde gårde og forarmede bønder, selv om skriveren, Johan Kly, havde nedgravet skattepengene og papirerne i nogle skrin i jorden af frygt for fjenderne. Det hjalp ikke meget, for de svenske skytter fandt stedet og gravede skrinene op igen. Til overflod døde skriveren dette år og havde ikke efterladt sig andre optegnelser, så regnskabet stod i våde og kom først igen i orden i 1646.
Hvad fortæller vort kirkeregnskab for disse år? Ingenting, hvad angår tienden, jord- ko- og fåreleje, for her bliver der betalt, som hidindtil og tienden er ikke reduceret, så produktionen må have holdt sig på normalt leje trods ufreden. Men der er en lille ting, der falder i øjnene, og som antyder, at Brejning sogn ikke gik helt ram forbi. I regnskabet for 1646 står der, at Christen Glarmester i Ringkøbing blev betalt for at sætte 60 ruder i Brejning kirkes vinduer, idet han selv leverede bly og glas. De ruder er jo nok ikke gået itu af sig selv!
At alt måske alligevel ikke var helt godt her, kan måske udledes af, at Brejninggaards ejer, Gunde Lange, der var landsdommer i Nørrejylland og lensmand på Koldinghus som før nævnt, ikke havde haft for godt styr på Brejninggaard, så i 1646 var han nødt til at sælge godset til sin broder, Peder Lange. Skødet er bevaret og heri opregnes alle fæsteejendommene under gården, men desværre uden fæsternes navne. Man skelner mellem gårde og boliger. Der var 25 gårde og 27 boliger i sognet, i alt 52 bosteder, og det passer meget godt overens med Jens Lauridsens kort fra 1638.
Men det skulle blive værre endnu ! Kong Christian IV døde og blev efterfulgt af sønnen, kong Frederik III, men hadet til svenskerne døde ikke, men forblev usvækket.
I 1657 lå den svenske konge, Carl Gustav, i krig med Polen, og det benyttede vores konge, Fr. III sig af til at erklære arvefjenden på den anden side af Øresund krig. Han havde vel regnet med, at svenskerne havde nok at gøre med at føre krig eet sted, men han forregnede sig, for da Carl Gustav hørte om krigserklæringen, vendte han sig straks fra Polen mod Danmark, og det blev indledningen til måske de tre værste år i danskernes historie. I august opslog svenskekongen sit hovedkvar-ter i Kolding, og allerede først i september var svenskerne i Ringkøbing. En del af styrken lå i en stor lejr i Brorstrup i Ølstrup sogn, og hertil blev der udskrevet store mængder fødevarer fra de om-givende sogne i både Bøvling og Lundenæs len. Desuden blev beboerne brandskattet, ligesom de blev afkrævet såkaldte “gaver” til officererne, for at de måske kunne opnå en form for beskyttelse.
I april 1658 forsvandt svenskerne fra området, men vendte tilbage igen i august samme år. I september forsvandt de til Fyn, men nu blev Jylland “besat” af vore allierede, som udgjordes af 37.000 polakker, brandenburgere og kejserlige tyske tropper. Det var især de sidste, der lå her omkring, og man mener, at det er en af årsagerne til, at vi slap for den “pest”, som man i rigt mål døjede med fra Kongeåområdet og sydpå, hvor især polakker og brandenburgere holdt til. De havde smitsom sygdom med sig, som med ildens hast bredte sig blandt lokalbefolkningen med skrækkelige følger. Folk flygtede fra fjenden til egnens byer med det resultat, at smitten bredte sig helt ukontrollabelt, og mange døde. Præster, borgere og bønder mellem hinanden, således at flere sønderjyske sogne næsten blev øde. Man taler ligefrem dernede om denne periode, som den tid da landet blev øde.
Det er stadigvæk stærkt begrænset, hvad der er bevaret fra Brejning sogn fra denne tid, men i Ribe bispearkiv findes der en indberetning fra sognepræsten til Omme og Brejning, Jørgen Kaars, fra 1723, og heri er der en afskrift fra sognenes ældste kirkebog, som var startet i 1659, med en henvisning til en endnu ældre, som da var væk. En skæbne, som desværre også er overgået den næste bog i rækken.
Indberetningen hedder ”Register på præsternes navne udi Brejning og Omme sogne siden Reformationen”, og den var først forfattet af stedets ottende præst, Jens Olufsen Ringkjøbing. Han fortæller om sin forgænger, Jens Lauridsen Handbjerg, som var præst her mellem 1637 og 1659, følgende:
“Om ham ved endnu folk at sige, at da gudstjenesten Påskedag 1659 var begyndt, blev en ildebrand udi præstegården antændt, så at præsten med tilhørerne gik straks ud for at redde. Men da præsten havde været på loftet, gik han straks ned til sine bøger, der stod udi et skab i stuen, tog en flaske deraf og sagde, før han drak deraf: “Jeg får aldrig godt af dette mere”, og der på steden faldt straks til jorden og døde. Hvilken drik den gemene mand ikke tager op i den bedste mening, som en fornuftig kristen dog har god anledning til. Den døde blev straks på en dyne udbragt i haven, indtil ilden, som ikke fik overhånd, blev dæmpet. Om døbebogen til den tid med andre breve og bevise-ligheder blev brændt, vides ikke, thi i slige tilfælde kan mange ting endog på andre måder bortkomme”.
Jørgen Kaars skrev videre i sin indberetning: “Samme herr. Jens (Olufsen) forfattede først register på dennem, som udi Brejning og Omme sogne er født, døde, sammen-viede og publice absolverede fra år 1659. Og foran udi samme bog har han optegnet præsternes navne siden Reformaionen til hans tid. Hvorfra han havde den efterretning, vides ikke, uden måske af degnen, som da var, og var fader til degnen, som nu er”.
Det havde selvfølgeligt været dejligt, om vi havde fået et lille notat om årsagen til branden. Nu kan det kun blive gætteværk, men vi mistede da i hvert fald vores præst, og vi får noget at vide om degnenes slægtsskabsforhold, og degnen støder vi på senere igen. Kirkebogen fra 1659 eksisterer heller ikke mere. Den fik en grum skæbne, da en præsteenke engang i forrige århundrede mente, at bogen tilhørte hende, og da eftermanden ikke ville betale for den, kastede hun den for svinene, så først efterfølgeren fra 1745 er bevaret til i dag, og den gamle kirkebog kendes kun fra en enkelt udskrift om en af møllerens børns fødsel i 1701.
Ser vi os lidt om i omegnen, så er Vinding-Vind kirkebog bevaret fra denne tid, og også her nævnes der døde præster, uden at det ligefrem siges, at belejring og sygdom kan være medvirkende årsag. Vindingpræstens kone døde i juli og hans svigerfader i august 1659, men nok så påfaldende er det, at hans svoger, der var sognepræst i Aulum og en ung mand, døde i Vinding præstegård i april 1659. Hvorfor holdt han sig ikke hjemme?
Han havde i øvrigt en hel del optegnelser fra krigsårene. De svenske soldater var indkvarteret rundt omkring i gårdene i 1657, men gjorde ikke nævneværdig fortræd, udover at de og deres heste skulle bespises. I perioder lå soldaterne i kvarter ved Holstebro og ved Hammerum, men så blev disse egne hjemsøgt for at skaffe fødevarer. I august 1658 lå de igen i kvarter her i egnen, og det var den værste tid under den svenske belejring, skriver præsten, og tilføjede, da de drog bort: “Gud, lad Danmark aldrig se dem mere, Amen!”
I februar 1659 kom “vennerne” i kvarter heroppe, og soldater og heste lå i denne egn, til de bort-marcherede igen i maj 1660. Præsten skriver, at Vind sogn herover blev så forarmet, at det aldrig mere synes at skulle komme på fode igen. Ved bortrejsen skrev han: “Gud bevarede os dog uden stor skade, alligevel vi vare hart deran. Hvor megen fare og bedrøvelse vi haver udstanden dette år, kan vi aldrig fortælle efterkommerne. For disse smås skyld haver Gud visseligen sparet os så meget brød, at vi ere opholdte uden hungersnød imod al menneskelig tanke og forhåbning. Røven og plyndren påstod denne sommer udi elleve uger. Mit bedste kvæg gik med i løbet samt syv heste og syv hopper. Jylland og Holsten har født fem armeer i denne krig: Den danske, den svenske, den kejserlige, den polske og den brandenborgske”.
Her kan jo med rette anvendes udtrykket: “Gud hjælpe mig mod mine venner, mine fjender skal jeg nok klare selv”.
Efter fredsslutningen i 1660 var det tid til at gøre skaderne op, og Kongen og hans stab i København indkaldte i september jordebøger og tingsvidner fra hele landet. En del er bevaret, meget er væk. Brejninggaards ejer, Peder Lange, der som sin broder var en belæst og højt uddannet mand, var landsdommer i Nørrejylland og lensmand på Asmild kloster ved Viborg, og her sad han i 1660 og optegnede Brejninggaards underliggende bøndergods i en jordebog, som blev forsynet med hans segl og underskrift 22.oktober samme år, så han har ikke spildt tiden. Her får vi for første gang en samlet oversigt over beboerne på sognets ejendomme, men desværre har han ikke alle med, idet han om de mindste steder, hvortil regnedes Gåsdal, Tudskjær, Kildsig, Rudmose, Vanting, Husted, Blæsbjerg, Kongensbjerg samt Viftrup-Væggerskilde-Randerisområdet, kun har opregnet landgilden som en samlet størrelse og ikke stedernes beboere, som ellers er nævnt. Der findes en ny jordebog, denne gang med navnene på alle fæsterne, fra 1661, og det ser ud til, at der er sket en del udskiftning af gårdenes beboere. Det kan jo tænkes, at Svenskekrigen alligevel ikke er gået så let hen over sognet, det lå trods alt ved de store færdselsveje, men der er ikke nedskrevne beviser derfor. Vi må jo stadigvæk huske på, at sognet var godsejerens ejendom, så det var hans og ikke Kronens problem, hvis ikke alt var, som det skulle være.
Der findes til gengæld bevaret en del synsvidner på krongodset i Lundenæs amt efter svenskekrigen, optaget i september-oktober 1660. For Bølling herred, hvortil vi jo hørte, siges det om kron-bønderne, at mange bygninger er forfaldne, der er sået en femte- til en fjerdepart af det normale (vintersæd), og en del heste og kvæg er væk.
Om Hanning sogn siges det, Kronens tjenere her er af de svenske udplyndrede og i højeste måder udskattede, og hvad de svenske efterlod af heste, hopper, fæ og får, klæder og andet husgeråd, borttog de kejserlige og brandenborgske tropper under deres indkvartering, hvor de plyndrede det bedste, de havde lært, forårsagende enhver efterskrevne deres ringe middel:
Anders Sørensen i Skårup: har sået det halve af, hvad sås i fredstid. Bygningerne er ringe og ødelagte.
Pouel Lauridsen i Finderup: ganske forarmed. Hans formue mestendels forkommet. Ringe kornsæd, husene meget ødelagte.
Mads Christensen i Gl. Hanning: som formanden, men ydermere: død af sult og skab.
Der er ikke langt fra Hanning til Brejning!
Peder Lange var valgt til som kommissær for Ribe stift at føre fjenderne ud af landet, og i 1661 var han med til at underskrive Enevoldsakten, men inden året var omme, lå han i sin grav. Landet var øde, men det var ikke alene fæstebønderne, der led herunder, godsejerne havde det ikke bedre, og her i sognet medførte det, at vi støder på sognets første selskabstømmer.
En “selskabstømmer”.
Da Peder Lange var død, viste det sig, at han sad i så stor gæld, at hans enke ikke kunne klare forpligtelserne. Hun delte da Brejninggaard mellem sønnen Jørgen Lange og datteren Ane Lange. Jørgen Lange overtog Brejninggård med det underliggende bøndergods her i sognet og en del i de tilstødende sogne, samt ejendomsretten over kirkerne i Omme og Brejning. Han kunne jo nok hurtigt se, at det her gik ikke. Det havde vist sig, at hans far i årene før Svenskekrigene havde kautioneret for flere af sine adelsvenner. Han havde godt nok fået pant i bøndergårde rundt om i Jylland, men efter Svenskekrigens ødelæggelser stod panterne ikke mål med de faktiske gældsposter, og da nu adelsvennernes kreditorer ville se penge, og de jo ingen havde, trådte kautionisterne ind, så Peder Langes bo blev stævnet, og stævningen gik videre til arvingerne. Værst gik det i første omgang ud over Ane Lange, der sad på Overgård i Omme. Hun var fattig som en kirkerotte og mistede alle sine fæstegårde til en storkøbmand, Magnus Kohlbladt i Lybæk.
Men Jørgen Lange gik heller ikke ram forbi. Hans far havde lånt penge mange forskellige steder, hos mere formuende adelige, hos Ribekøbmænd ja sågar også i Ribe Hospital, og nu stillede de sig op på række med fremstrakt hånd! Så i sin nød skødede Jørgen Lange i 1661 Brejninggaard med underliggende gods til sin fæstemø, Dorthe Galde og hendes arvinger, og så giftede de sig, hvorefter han jo også var een af arvingerne! Denne transaktion hoppede kreditorerne nu ikke på, så Jørgen Lange måtte gøre opbud, som det hed i september 1663, idet han måtte stille sin ejendom til rådighed for kreditorerne, der toldede slemt blandt fæstegårdene, der var udlagt i lodder.
Det viste sig senere, at Jørgen Lange 14 dage før sit opbud, havde pantsat Brejninggaard med møllen, Langergård og en del af bøndergodset til sin kones svoger, Knud Skinkel, i Lom i Norge, og dette pant blev øjensynligt respekteret i opbuddet.
I Danske kancelli findes følgende i forbindelse med salget af Ribe Hospitals gods i 1729:
Det 32.lod udi velbårne Jørgen Langes opbudne jordegods tilfaldt hospitalsforstanderne i Ribe som fyldest på deres fordring på en obligation udgivet af salig Peder Lange på ialt 433 rdl 2 mark 0 skilling. Jordegods i Brejning udlagt til betaling: Moesgård, Snogdal og en part af Feldbæk svarende til 50 rdl. Disse tre var i øvrigt de sidste af sognets ejendomme, der i 1729 igen kom under Brejninggaard.
Han fik altså lov til at beholde den pantsatte Brejninggaard med en del af det underliggende bøndergods i første omgang, men i 1665 følte han igen jorden brænde under sig, og så skødede han Brejninggaard med resten af bøndergodset til Knud Skinkel, som en endegyldig handel.
Det var nu også ved at gå galt. I forbindelse med salget dukkede een af hans fars gamle kreditorer op. Det var amtmand i Rendsborg, Henrik Blume, der i 1655 havde lånt penge til Jørgen Friis enke på Bjørnsholm. Peder Lange og hans arvinger var kautionister, han havde fået nogle gårde under Bjørnsholm som pant, men da Henrik Blume nu efter krigen ville have sit lån tilbagebetalt, havde enken ingen penge, og de pantsatte gårdes værdi var faldet så meget, at der manglede nogle hundrede Rdl i, at lånets hovedstol på 1500 Rdl kunne indfries, og hertil kom renter, renters rente samt omkostninger, og så rullede lavinen. Henrik Blume havde selvfølgelig folk til at klare dette. Hans udsendinge stillede, som det hedder, for Brejninggaards port, med sig havde man som vidne, Niels i Søndergård i Brejningby i herredsfogdens forfald. Jørgen Lange havde godkendt pantebrevet i 1664. Først gjaldt det om at undersøge, om Jørgen Lange stadig ejede Brejninggaard eller dele deraf, eventuelt løsøre, sølv eller guld, men Christen Thomsen, der boede i Vesterbæk, og som oplyste, at han var Knud Skinkels befuldmægtige på Brejninggaard, kunne oplyse, at Jørgen Lange hverken ejede gods eller guld der på stedet, som han havde overdraget til sin svoger Knud Skinkel, der igen havde forpagtet det ud til en mand ved navn Peder Mathiesen med løsøre og alt andet. Henrik Blumes udsendinge måtte nu tilbage til Bjørnsholms gods for at se, hvor meget det pantsatte gods kunne give, og så dukkede de igen op “for Brejninggaards port”. De blev ikke lukket ind. Denne gang blev de mødt af forpagteren, Peder Mathiesens, svigermoder, der var der til stede, da hendes datter netop havde født og endnu lå i barselsseng, “indtil hendes kirkegang”, som det oplyses. Man prøvede at besnakke hende, for, som man sagde, man havde ladet sig fortælle, at Jørgen Lange en fjorten dages tid, førend han gjorde sit opbud, havde ladet Brejninggaard med vandmølle, Langergård samt en del bøndergods pantsætte til sin svoger, Knud Skinkel for gæld til ham. Og nu ville man dels så forfærdelig gerne undersøge, hvad det var for en gæld, der var de to svogre imellem, om den var reel eller ikke, dels ville man meget gerne se Knud Skinkels forpagt-ningsbrev til Peder Mathiesen, for der gik forlydender om, at Jørgen Lange og Dorthe Galde havde boet på Brejninggaard næsten indtil dato.
Svigermoderen lod meddele, at Peder Mathiesen ikke var på godset ej heller i egnen, og de kunne jo nok forstå, at det ikke tilkom hverken hende eller hendes datter at rode i hans papirer. Så det fik de ikke noget ud af, men tog så et vend ned til vandmøllen for at få et overblik over, hvad den kunne være værd. Mølleren, Anders Jespersen, måtte vise frem. Herfra rejste de, som det siges, til Langergård, hvortil Christen Thomsen nu var flyttet fra Vesterbæk, for at få en snak med ham igen. Han var heller ikke til stede, sagde konen, Anne Nielsdatter, så her nøjedes man også med at se på gårdens værdi, før man drog videre. Det endte med, at man på Henrik Blumes vegne tog pant i Brej-ninggaard med al tilliggende herunder Langergård, samt i Omme og Brejning sognes kirketiender, som også tilhørte godset, sådan for en sikkerheds skyld, idet man samtidig ville prøve at gøre Knud Skinkel ansvarlig for gælden også. Sagen gik i retten, men enden på det hele blev, at Knud Skinkel kunne beholde det gods, han havde fået overdraget. Men Jørgen Lange og Dorthe Galde rejste for stedse fra egnen og bosatte sig på Lindenborg gods ved Rold.
Landgildematriklen 1662 og 1664.
Efter krigen var landet ruineret, og til opbygningen skulle der igen skaffes penge. Salget af meget af lensgodset havde nok givet penge i statskassen, men samtidig faldt Kronens indtægter, der væsentlig havde været baseret på afgifter fra lenene. Hidindtil havde Kongen kun kunnet udskrive skatter med adelens tilladelse, men nu var kongen enevældig, så nu blev den eneste grænse for skatteudskrivelse egentligt kun sat af undersåtternes skatteevne. Konsumptionsafgift og hovedskatter gav ikke nok, så man så sig omkring efter nye skatteobjekter, og hvad var i bogstaveligste forstand uopdyrket? Jorden. Danmarks jord var landets største rigdomskilde, sikker og bestående, og samti-dig var jordens værdi ret let at vurdere. Den blev enevældens foretrukne skatteobjekt.
Men hvordan få jorden vurderet? Når man den gang handlede med eller mageskiftede jord, så man på hartkornet, som for bondejords vedkommende beregnedes efter landgilden, som ydedes til jordens ejer. Jo større landgilde jo større værdi havde gården for ejeren. Hartkorn betyder egentlig hårdt korn = rug og byg. En ejendom på 1 tønde hartkorn kunne svare en afgift på 1 tønde rug eller 1 tønde byg, og på den tid regnede man med, at 1 tønde hartkorn svarede til 3 tønder udsæd af rug eller byg, 1½ tdr. boghvede eller 6 tdr. havre, ligesom man regnede 24 læs enghø til 1 td. hartkorn. Landgildeydelserne var jo ansat mange hundrede år tidligere under måske helt andre betingelser og principper, så det kunne godt virke noget vilkårligt på den måde, idet en gård, der var i god drift i år 1400, nu kunne være i mindre god drift end en anden gård tilsvarende, men alligevel hængte den på 1400 tallets landgilde.
Landgilden var fæstebondens årlige afgift i penge, korn eller naturalier til gårdens ejer. Korn af agerjorden, hø af engene, kvæg og smør af græsningsarealerne, oldensvin og de såkaldte skovvogne af skovene. Hertil kom penge som afløsning for tjenester som f. eks ledingspenge og gæsteri, som var bondens pligt til at give ophold til kongen eller hans mænd på forlangende, som det er beskrevet på før.
For godsernes vedkommende så man på udsæd og høavl, altså på produktionsværdien, som grundlag for skatteberegningen. Alle disse forskellige landgildearter og produktionsværdier havde bestemte værdier, så de kunne så omregnes til den fælles værdi, hartkornet. Man nedsatte en række kommissioner til at foretage de fornødne undersøgelser væsentligst baseret på indsendte jordebøger, og i 1662 kom den første matrikel over landets jord, Landgildematriklen, og da den var beregnet af de nedsatte kommissioner kaldes den ydermere Kommissionsmatriklen.
Den findes selvfølgelig også her fra sognet, og vi får en lille hilsen fra fordums tider i den, da gamle gårdbetegnelser fra skatteregnskaber fra omkring år 1500 dukker op her, betegnelser, der på dette tidspunkt allerede var forældede, men alligevel følger gårdene helt frem, til de mellem 1794 og 1815 købtes til selveje: hele fæstegårde, halve fæstegårde, tredingsgårde og gadehuse. Først og fremmest nævnes Brejninggaard gods og selvejergården Langergård. Så nævnes sognets hele fæstegårde: Ravnsbjerg, Søndergård, Præstegård, Pilgård, hver med 2 fæstere, samt Vesterbæk og Opsund, hver med 3 fæstere.
Herefter nævnes de halve fæstegårde: Røikum og Randbæk hver med 4 fæstere på to gårde, Feldbæk med 3 fæstere, Moesgård, Snogdal og Sandbæk hver med 2 fæstere og Højmose og Væggerskilde hver med 1 fæster.
Herefter Tredingsgårdene: Bækgård og Bjørnkjær hver med 1 fæster og Bilring med 2 fæstere.
Til slut nævnes alle sognets gadehuse, 22 stk. Gadehusene var små ejendomme med et lille jordtilliggende. Egentligt betyder det huse opbygget på sognets fælles gade, altså pladsen mellem gårdene, hvor de ligger i byer, men her i Vestjylland var der ikke mange byer den gang, og så betegner det som sagt blot småejendomme med et lille jordtilliggende. Sådan skifter tiden, Viftrupgård, Vanting og Husted var gadehuse, det er de nok ikke mere.
Det største hartkorn findes væsentligst blandt helgårdene, men Ravnsbjerg skiller sig dog ud ved at have et hartkorn på størrelse med tredingsgårdene. Giver det mon et fingerpeg om forsdums storhed, at den alligevel regnes blandt sognets hele gårde. Sammenlagt har de to gårde i Randbæk og de to gårde i Røjkum sognets største hartkorn på 16 og 13 tønder, så det har også været store gårde i deres oprindelse, men altså ikke af så stor værdi for en ejer, som helgårdene.
De gamle gårdbetegnelser fortsatte delvist indtil selvejet, idet betegnelsen hele og halve gårde vedblev at bestå, mens betegnelserne tredingsgårde og gadehuse forsvandt. De sidste blev i stedet kaldet for bol og halve bol, og det var ikke meget. Samtidig ser vi begyndelsen til opdelingen af nogle af sognets gårde i 2 eller 3, som vi kender det fra Ravnsbjerg, Snogdal, Røjkum, Vesterbæk, Randbæk, Søndergård, Pilgård og Præstegård. Det, at der boede flere fæstere på samme gård, var ikke ensbetydende med, at de delte arbejde og besætning, nej, hver mand havde sin bestemte del af gården med besætning og tilhørende markerstykker. Vi må forestille os, at der er sket en gradvis ud-bygning af gården, som til slut endte i en adskillelse af de to gårdsparter, som vi f.eks. kender det fra Nørre og Sønder Søndergård.
Man skulle betale 64 skilling = 4 mark for hver tønde hartkorn i skat. Der går 6 mark på 1 Rdl, og værdien af en god ko dengang var omkring 3 Rdl. Det gjaldt for alle, også herremændene, og det var en ubehagelig nyhed for dem. Ydermere skulle herremændene indkræve skatten hos deres fæst-bønder og indestå for, at den blev betalt, d.v.s. at de skulle lægge ud for dem, der ikke betalte. I 1670 fik adelen dog igen bevilget skattefrihed for deres hovedgårde, men allerede i 1682 kom der en forordning om, at kun hovedgårde med mindst 200 tønder hartkorn bøndergods indenfor en om-kreds af 2 mil skulle regnes for skattefri sædegårde med særlige privilegier. Havde man en mindre del bøndergods, men havde man en komplet hovedgård, kunne man søge om at få disse privilegier. En komplet hovedgård betød, at alt bøndergods i det sogn, hvori hoved-gården lå, hørte under godset. At dette var noget, der berørte Brejninggård, skal vi senere høre om.
Det siger vel næsten sig selv, at en matrikel, der var baseret på indsendte jordebøger, som igen var baseret på en ofte forældet landgilde, kun kunne være uretfærdig og derfor let give anledning til protester. De kom da også ret hurtigt, så allerede i 1664 fik man udarbejdet en ny matrikel, denne gang udarbejdet i de lokale amtstuer, som var oprettet efter Enevældens indførsel, og derfor kaldet Amtstuematriklen. Det skal dog siges, at her i sognet blev det ikke til de store forandringer, hartkornet blev sat lidt ned på enkelte gårde og tilsvarende op på enkelte andre, således at det samlede resultat ikke forrykkede balancen særligt meget.
Hartkornsmatriklen 1688.
Som nævnt var matriklen baseret på landgilden, og efterhånden var der så store protester imod denne beregningsform, at regeringen besluttede at starte på en frisk. Det blev besluttet, at al agerjord skulle opmåles, og samtidig skulle jordens godhed, dens bonitet, takseres, således at værdiansættelsen kom til at afhænge af begge dele. Desuden skulle enge, overdrev, moser, skove og heder vurderes efter, hvad de kunne give af græs, hø, tørv o.s.v. Arbejdet begyndte på Sjælland i 1681. I 1683 var turen kommet til Jylland. Jylland deltes i 7 kommissioner. Ved hver ansattes 3 kommissærer, 1 ingeniør, 26 landmålere med 26 skrivere og 1 protokollist. Hertil kom takseringsmændene, som udtoges blandt bønderne, og som ikke fik lov til at taksere i eget sogn, der var jo tale om skat, og endelig de unge karle fra hvert sogn, som gik til hånde med opmålings-kæderne. For at dække udgifterne, betalte alle, fæstebønder og godsejere en engangsafgift på 2 mark pr. tønde hartkorn.
Jorden takseredes som allerbedst = 2 td./td.hk, god = 4 td/td.hk, middelmådig = 6 td/td.hk, skarp = 9 td/td.hk, ond = 12 td/td.hk eller allerværst = 16 td/td.hk, og som beskaffenhed angaves byg- rug- blandkorn- boghvede- eller havrejord. Engene takseredes efter læs hø, overdrev og heder, som var fælles, takseredes til antal høveders græsning og til lyngslet, som så blev fordelt på hver gårdspart. Tørvemoser takseredes ligeledes. Hver gårdparts agre blev opført for sig af skriverne efter landmålernes opmåling. Alle mål opførtes i opmålingsprotokoller, der indbandtes med et sogn i hver, de såkaldte Markbøger. Hertil kom, at sognepræsten skulle fremlægge tiendelister på bøndernes tiende til ham for de sidste 3 år, ligesom han skulle give sit besyv med om jordens godhed i sognet. Det kunne jo godt være, at almuen snød, noget man nærmest regnede med, men så satte man sin lid til sognepræsten. Dette med at snyde, bevist eller ubevist, kan nok aflæses af, hvad takseringsmændene skrev under deres navne efter at have takseret de enkelte ejendomme. Der stod: “Dette er efter Instruksen, så vidt muligt “.
Resultaterne blev sendt til Rentekammeret i København, hvor man gik i gang med beregningerne af alle opmålinger og angivelser, så man kunne finde frem til ejendomme-nes hartkorn. Man anvendte den gamle sjællandske alen, hvor 14000 kvadratalen svarede til 1 tønde land eller 1 tønde udsæd. Alle udregninger blev overført til bøger, kaldet Modelbøger, hvoraf der var et bind for hvert herred, og herfra blev slutresultatet overført til Matriklen, en bog for hvert amt. Alt var nu ikke målt for godt, så i de følgende år blev der prøvemålt og beregnet i en del sogne landet over, men i 1688 var det hele sluttet, og den nye matrikel lå klar. Man havde lovet kongen, at hartkornet ikke skulle blive mindre i den nye matrikel, end i den gamle fra 1664, men det løfte kunne ikke holdes. Hartkornets mindre enheder er følgende: 1 tønde (td) = 8 skæpper (skp), 1 skæppe = 4 fjerdingkar (fjr), 1 fjer-dingkar = 4 album (alb).
Brejning sogn blev opmålt fra lørdag den 22. til og med lørdag den 29. september 1683. Det havde været rart, om nogen havde gemt en beskrivelse af den invasion af fremmede folk, som sognet nu oplevede, og fæstebøndernes reaktion på fremmede bønders taksering af deres jord. Man vidste jo godt, at det hele havde noget med skatter at gøre, så det var ikke rart med for god jord. Man begyndte med at måle Bilring og Ll. Snogdal op, så fik man da et mål for forskellige jorder. Man havde travlt og tog derfor søndagen med, hvor man opmålte Feldbæk og Bjergs jorder, og så gik det ellers løs og i ugens løb blev alle ejendomme opmålt, og den 29. kunne man slutte med Røjkum-gårdene. Der var flere landmålere i gang på samme tid, ellers havde det været en uoverkommelig opgave på så kort tid.
I Modelbogen er der af protokollisten givet følgende beskrivelse af sognet:
”Breining sogn er mesten overalt af en materie sand og muld på en rød sandgrund og bruges overalt på een måde med 1 kjærv byg, 2 kjærve rug, 1 kjærv havre eller boghvede, ligesom jorden er til. Hviler siden 3-6 år, eftersom ved et hvert sted findes mængde af jord.
Til dens gødning bruges også overalt een slags, nemlig gamle diger og opgravet hedejord opblandet med klemøg (staldgødning).
Og som den (sognet) består mesten af mange små væringer af hede opbrudt, en del eragtes ufornøden sær beskrivning om et hvert sted at forfatte, hvorfor efter at enhvers ejendom er tagen udi øjesyn og dens godhed observeret, har vi opført ethvert sted udi de sorter, som de kunne eragtes at være god til. Og som en del her udi sognet, nemlig begge Opsund, al Kirkebyen, Tudskjær, Kassentoft, Kildsig, Ved Bech, Rudmose, Bjørnkjær og Bildring har den commoditet for de andre, at en del af heden kan gøre sig nogen fordel med tørre (tørv), som sælges til Ringkøbing og Holmsland, selvom de ligger 2 mil derfra, så er de steder jorden for samme årsagers skyld konsideret noget bed-re end de ellers kunne være anført for. Hvilken takst ved ethvert sted er specificeret”.
Med henblik på, at sognet lå på rød sand, er det vel forståeligt, at en hel del af jorden takseredes som skarp eller ond, men en del nåede også op i middel, og i Viftrup og St. Snogdal sneg man sig den anden vej til allerværst. Når vi ser på beskrivelserne fra den ene gård til den anden, går udtrykket “ skarp rugjord med grå og hvid sand og sten grus “ meget ofte igen sammen med udtrykket “ kold jord “. Ind imellem var det på rød sand, skarp stengrus og al, at der blev dyrket. Så lysner det jo op, når der en sjælden gang konstateres “ lidet muld “. At man i Kirkebyen havde sid, våd og kold havrejord, kan vel ikke undre nogen. Det er bl.a. der, fiskesøerne nord for kirken i dag findes.
I Vestjylland kalder man i øvrigt et sumpet område for ”Sig”.
Det kan godt være, at man havde gode heder til tørveskær, men der var også plager der, for bønderne i Kirkebyen, Røjkum, Ravnsbjerg, Højmose, Randbæk og Opsund beklagede sig over at lide stor skade af ulve i deres heder.
Mange af ejendommene, også de små, holdt hyrder til deres dyr, som blev græsset på heder og i moser rundt om ejendommene, når de da ikke græssedes på de hvilende agre. Og da de hvilende agre lå sådan i mindst tre år, var der ikke så ringe græsning her.
Alle gårdene i sognet skulle lade deres korn male i Brejninggaards vandmølle, om hvilken det sagdes, at den kunne gå vinter og sommer, da den fik sit tilløb fra et væld i heden. Herfra ledtes vandet gennem et lille vandløb til en dam ved møllen, som havde overfaldshjul med en diameter på 4 alen. Mølledammen var vel forvaret, som der står, med en styrtedæmning, således at det må antages, at den ikke kan lide skade af vandskyld. Møllestenen var 2 alen i diameter og 1 kvarter tyk, som er 15,5 cm. Møllen havde ret god søgning, og det er jo forståeligt, når bønderne ikke måtte lade korn male andre steder. Ved stor søgning kunne det knibe med, at der var vand nok. Møllen havde ikke selv jord, men måtte dyrke en lille toft i Brejninggaards Vestermark (Mølletoft).
Det vil jo være noget uoverskueligt at gennemgå alle sognets gårde, beskrivelserne findes i Brejning sogns ejerlav, men jeg har taget et par stykker ud for at give en mundsmag:
Bækgård, også kaldet Ved Bech eller blot Bæk:
En halvgård (tredingsgårdsudtrykket er nu forladt), som var beboet af 2 mænd, Iver Christensen og Jens Ibbesen. Hørte under Brejningaard. Marken eragtes for skarp.
Marken er i 1 skifte og strakte sig mod syd til Vanting bæk, mod nord til Blæsbjerg mark, mod øst til Kildsig bæk i Bilring mark. (Det er kun marken, der er angivet, resten af jorden nævnes ikke.)
Marken deles i Ved Beck ager og Gammelager. Den første bestod af 46 agre, og var skarp rugjord bestående af grå sand og grus. I tre år såedes 1 år rug, 1 år boghvede og 1 år rug, hvorefter den hvilede i 6 år.
Den anden bestod af 32 agre, som var middel rugjord bestående af grå sand og grus med ringe muld. Blev besået i 4 år, 1 år byg, 2 år rug, 1 år havre, hvile i 4 år.
Endelig var der en indtægt nord for gården på 10 agre middel bygjord af grå sand og grus. Sås i 4 år, 1 år byg, 2 år rug, 1 ar havre, hviler i 4 år.
Engbunden ligger omkring og nord for gården. Kan høste ialt 4 læs hø. Har ingen fædrift uden på de hvilende agre og kan derpå græsse 4 nød.
Hedetørv og lyngslet til behov og ikke anden herlighed.
Gården fik sat sit hartkorn ned fra 5.0.1.1. til 2.7.1.2½.
Der blev dyrket 23 tønder land.
Viftrupgård: Viftrup: 1 bol: øde i 3 års tid, da det afbrændte:
Var tidligere beboet af Peder Madsen. Hørte under Brejninggaard. Marken eragtes for allerværst:
Marken ligger øst-vest, i øst til alfar vej i vest til heden. I syd til Lycke hede og i nord til hede. Består af 54 agre, som er skarp rugjord af grå og rød sand med stor grus i.
Besås i 3 år, 1 år byg, 2 år rug, hviler i 3 år.
Der kunne bjærges 5½ læs hø og græsses 10 kreaturer.
Den fik forhøjet sit hartkorn lidt fra 1.2.2.2 til 1.5.1.0, så det var nu ikke så galt endda.
Der blev dyrket 17 tønder land.
Ser vi lidt på længden af de enkelte agre, så er der selvfølgelig mange forskellige former, men jeg har prøvet at finde enkelte frem, så man kan se forskellen:
I Rudmose var der en mark bestående af 1 ager på 13 alens bredde i den ene og 12 1/4 i den anden ende og en længde på 120 alen, i alt 1515 kvadratalen (godt 1/10 tønde land). (1 alen = 0,66 m). En anden mark bestod af 5 agre på 74 alens bredde i den ene og 76 3/4 alen i den anden ende og en længde på 158 alen, i alt 11909 1/4 kvadratalen (ca. 3/4 tønde land).
I Randbæk var der en mark bestående af 2 agre 24/28 alens bredde og 60 alens længde i alt 1560 kvadratalen (16-18-40 meter) 1/9 td. land, og en mark bestående af 2 agre 204/188 alens bredde og 334 alens længde, ialt 65464 kvadratalen, ca. 4 tønder land (140-126-222 meter).
En anden mark her bestod af 11 agre og var 148/294½ alen bred og 910 alen lang, i alt 174037½ kvadratalen, ca. 12½ tønde land (80-200-606 meter).
Man skulle tro, at der samtidig med opmålingerne ville have optrådt mange marknavne, men det er ikke tilfældet. Det er nok sådan, at med de mange enkeltliggende gårde, der dyrkede deres marker for sig selv, var der ikke så stort behov for at have officielle marknavne. I Kirkebyen, hvor markerne lå tæt, er der dog nævnt en del navne, og vi kan såmænd godt nikke genkendende til nogle af dem: Kirkevangen og Kirkefald lå ved kirken, Vangen Norden Byen er den mark, der ligger ved Præstegården og Nygård, Norden Tværsig lå nord for byen op mod nuværende Blomstermarken 2, der jo egentlig hedder Sig, Spiold Vang, ja det er hvor Spjald by findes, Langager lå ind mod Vangen Norden Byen, Krogagre lå op mod nuværende Krogs gartneri. Om Spiold vang siges det iøvrigt, at en del af den var udjord, som var ganske med siv begroet og havde ikke i mands minde været opdyrket. Hedejorden var al tilliggende syd og øst for kirken ned mod Opsund og Hestkær.
I Kildsig havde de Meldtoft, i Langagergårde havde de Aalegårds jord, Bindis agre og Vang marks agre, og nede ved åen et stykke mod nord lå Vineng, som havde fået det navn, fordi man af den fra Arilds tid betalte en afgift til Hover kirke til kirkens vin og brød. I Vesterbæk var Neden skifte og Vester Brødagre, i Lille Sandbæk fandtes Hankel-bjerg mark og Plet hede, men ellers er det navne som sønder-, nørre-, vester- og østermark og moseagre, der går igen, og det siger jo ikke så meget.
Hvor meget jord var der egentligt opdyrket i sognet den gang? Sognet er vel på omkring 13.000 tønder land, og heraf var 1136,6 tønder opdyrket. Brejninggård havde mest, 177,4 tønder land opdyrket, Gåsdal havde mindst med 4 tønder land opdyrket. Her imellem for nu at nævne nogle eksempler følgende hele, halve og tredingsgårde og bol, så havde Langergård 51 tønder, Raunsbjerg 41 tønder, Vesterbæk 58 tønder, Randbæk 79 tønder, Røjkum 71 tønder, Vanting 6 tønder, Viftrup 17 tønder, St. Snogdal 20 tønder, St. Sandbæk 24 tønder land opdyrket.
Hvordan gik det så med løftet til kongen om, at landets hartkorn ikke måtte blive mindre. Kunne det holdes? Nej, nogle steder blev hartkornet sat lidt op, men de fleste steder blev det sat ned. På landsplan 18%. Her i sognet var Brejninggaard i slet stand. I Markbogen står, at gravene omkring gården var ganske bevoksede, og gårdens hartkorn blev sat ned fra 48 til 34 tønder hartkorn, møllen beholdt sit hartkorn på 6 tønder, men bøndergodset i Brejning sogn blev sat ned fra 168 tønder til 137 tønder. Bilring, den ene gård i Kildsig, Rudmosegårdene, Moesgård, St og Ll. Sandbæk, St. Opsund og Ll. Snogdals hartkorn blev sat lidt op, men ellers er der nedgang sognet rundt. Bemær-kelsesværdig er, at Gl. Præstegårds hartkorn blev næsten halveret, den havde jo ellers ord for at være en af sognets bedste gårde.
Overfor nutidens krav om nøjagtighed kommer denne opmåling til kort, idet meget trods alt var baseret på et skøn. Men for den tid var det et meget betydeligt arbejde, som også følgende vers viser, som findes i bogen “Dansk Matricul regning”:
Gud signe Christian,
som lod vort Land opmaale,
at Agermand sin Skat at give kunne taale.
Tak! Danner-Konge, Tak for denne Nyaarsgave,
at fattig Bondetarv i lighed kom og lave.
Mon det ikke er sjældent nu om stunder, at skattemyndighedernes forskellige “overgreb” udløser sådanne lovprisninger?
Skatter.
Skatter er ikke en ny opfindelse, myndighederne har århundreders erfaring i at finde på og udskrive skatter. Fra gammel tid udskrev man skat efter behov f.eks. i tilfælde af krig og når større opgaver skulle prioriteres.
Indtil Enevælden blev indført kunne Kongen kun udskrive skatter med Rigsrådets billigelse, men efter at Enevælden indført, var skatteudskrivningen nærmest et “tag selv bord” for Kongen og hans administration, og landets befolkning blev udsat for alle hånde former.
Sognepræsten var ikke blot Vor Herres repræsentant på stedet, nej han skulle også repræsentere statsmagten på den måde, at han skulle udfærdige optegnelser, mandtal, over beboerne, optegnelser, der så kunne indgå i skatteudskrivningen. Til gengæld havde præsten jo fingeren på pulsen og kendte til beboernes vilkår, så det var også til ham, man henvendte sig for gennem ham at ansøge om skattelettelser eventuelt skattefrihed. Højst sandsynligt var han også een af få i et sogn, der kunne skrive sådanne ansøgninger. Det skal vi høre lidt om.
Hvad så, hvis folk ikke kunne betale? Det var ikke noget problem, får loven sagde - efter 1660 - at så skulle godsejeren eller hvem der ejede fæstebøndernes jord og ejen-domme punge ud, og så kunne de jo altid se, om de ved given lejlighed kunne kradse pengene ind igen. Her i sognet var Brejninggaards ejere den største ejendomsbe-sidder, så de var interesserede i, at undersåtterne ikke blev plaget enden ud af bukserne, for så gik det ud over landgilde og så meget andet. Skatterne blev betalt til den lokale Amtstue, for beboerne her i sognet amtstuen i Ringkøbing.
Hvilke skatter kunne beboerne i sognet så blive pålagt? Udover matrikelskatten var der i 1660 indført en konsumptionsskat, en afgift på forbrug af indenlandske varer, føde- og drikkevarer og en folkeholdsskat, som svaredes af fæstebøndernes medhjælpere, også deres børn over 15 år. Der var skat på håndværk og købmandsskab. Folk udenfor bondestanden betalte yderligere nogle skatter. De fleste af disse skatter var forpagtet ud, det gælder også her i sognet, så der findes ikke bevarede mandtal. Til gengæld dukkede der i årenes løb en hel del ekstraskatter op, og her findes der gode mandtal bevaret og også ofte bønskrivelser indsendt gennem sognepræsten om nedsættelse af skatten. Ekstraskatterne skyldtes, at Staten p. g. af krige og oprustninger var i stor pengetrang. Nogle skatter angik kun standspersoner, men ildsteds- og kvægskatten i 1677 og kop-, kvæg- og rente-pengeskatten i 1678 angik også fæstebønderne. Ordet kopskat har ikke noget med porcelæn at gøre, det kommer af det tyske ord for hoved, Kopf, og det og skatten på ildsteder viser jo skattemyndighedernes evne til at tænke i baner, hvor det var svært for skatteborgeren at undvige. Hvem havde ikke et hoved og mindst eet ildsted? Til gengæld kan man godt mærke en vis beskedenhed, når dyreholdet skulle opgives, ikke mindst i 1677. I 1678 dukker der flere forskellige dyr op, men stadig-væk i beskedne mængder.
Lad os se lidt på indberetningerne:
I 1677 var der 110 ildsteder hos fæstebønderne, fordelt på 49 ejendomme og 18 på Brejninggård, der var 58 heste hos fæstebønderne og 4 på Brejninggård, og der var 78 køer hos fæstebønderne og ingen på Brejninggård, som i stedet havde 60 stude.
I 1678 var der 41 heste hos fæstebønderne, 64 køer, 16 stude, 20 kalve, 243 får, 10 svin og 9 bi-træer eller bikuber, mens der på Brejninggård var 50 stude, 3 køer og 1 hoppe.
Unægteligt ikke de store mængder, og der er nu noget, der ikke stemmer. Sognets bondehartkorn var på 168 tønder i 1664 og på 137 tønder i 1688, og da godsejeren havde ret til at forlange een god hest pr. tønde hartkorn, mangler der jo ikke så få. Så hvis angivelserne ikke ligefrem er løgn, så er der nu nok mere tale om selvangivelser - af den beskedne slags - end optællinger. Derfor var ideen om skat på hoveder og ildsteder ikke så tosset endda. Af ansættelserne fremgår det i øvrigt med al tydelighed, hvem der drev Brejninggaards jorder. Fæstebønderne. Til hjælp til arbejdet var der i 1678 9 karle og 13 piger rundt omkring på sognets gårde. Man kan såmænd godt undre sig over, at man kunne nå alt det, man skulle. På Brejninggaard havde man kældersvend, ladefoged, 2 røgtere og 1 tjenestepige.
Ekstraskatterne fortsatte i en jævn strøm disse år, og det betød penge ud af lommerne konstant. I 1683 betalte hver ejendom i sognet mellem 2 mark 8 skilling og 2 rdl.4 mark 12 skilling, mens Brejninggaard måtte slippe 19 rdl.
Som før nævnt, indestod godsejeren på Brejninggaard for skatternes betaling, så han var helt på bøndernes side, når det gjaldt om at klage sig. Efter at have haft nogle dårlige år i sognet skrev Laurids Munk, Brejninggaards ejer, der i øvrigt var noget påholdende og nøjeregnende, følgende klagemål til Kongen i 1686, som lyder således:
Stormægtigste, højbårne Konge,
allernådigste arve Konge og Herre.
Den store armod og elendighed, der befinder sig på mit gods ved Brejninggaard i Jylland nøder mig til at søge allerunderdanigst nogen hjælp og redning hos Eders Kgl. Majestæt, og deres mere end ynkelige tilstand at tilkendegive, idet de ikke alene har haft for to år siden så stor en misvækst, at de ikke kunne avle udsæden igen, og i den dyre tid måtte sælge alt det, de havde til livets ophold og en stor del af dem måtte tigge deres føde og havde ikke en skæppe til at tilså deres jord med, om de dermed ikke til min store bekostning var blevet hjulpne og skattekorn og andre skatter for dennem udlagt, i den forhåbning, at de derved skulle komme sig noget igen.
Men nu har de ikke alene forleden vinter ved den store storm, der var her i egnen, lidt en stor skade på deres huse, hvoraf en del er ganske nedblæste, men om foråret derefter i sædetiden af en grasserende smitsom sygdom været nedlagte, så at de ikke har kunnet tage vare på min eller deres egen avling, og mange udi sognet er bort døde, så at de intet har kunnet betale af skatterne, langt mindre af landgilden. Hvilket amtmanden, som bor her nær ved stedet, amtskriveren og sognepræsten kan attestere som sandt. Alt det som gården og andet strøgods indbringer, kan ikke nær strække til deres skatter og til at hjælpe de forarmede på fode, og det vil i fremtiden kunne forårsage min ganske ruin.
Om eders Kgl. Maj. ikke allernådigst de fattige menneskers elendige vilkår med barmhjertige øjne vil anse, og eftergive dem de efterstående skatter og lade dem nyde nogen forkortning i skatterne, indtil de i de kommende år kommer til deres sæd og førlighed igen. Sådan eders Kgl. Maj.s store nåde og mildhed skal den Almægtige Gud med et langvarigt lyksaligt regiment rige-ligen belønne. Forventende eders Kgl. Maj.s allernådigste milde resolution og forbliver
Eders Kgl.Maj.s allerunderdanigste og trolydigste Laurids Munk.
København, d. 31.juli 1686.
At overbemeldte godses tilstand er som forskrevet testerer
Jørgen Grubbe Kaas (amtmanden).
Kan jeg underskrevne Søfren Mortensen, sognepræst til Brejning og Nørre Omme sogne sand-færdigen attestere om Brejning sogns vilkår og tilstand, dette som desværre er alt for sandt, at sognet, som ligger udi en ganske skarp hedeegn, er kommet udi stor armod, en del formedelst stor misvækst og skade på bæster (heste), fæ og får forleden åringer, en anden del forårsaget af en stor storm, som om natten mellem 24. og 25. november 1685 nedslog mange af deres huse og boliger, ja fast de stærkeste og bedste, som ikke er opbygget endnu, endelig udi dette år 1686 er en stor del af sognefolkene hendøde af en smitsom sygdom, som har grasseret overalt i sognet, hvorfor boligerne nu står øde, avlingen forsømt og ikke drives.
At så i sandhed er, testerer Søfren Mortensen, Nr. Omme præstegård 10.august 1686.
Efter velbårne Hr.Oberst Laurids Munks begæring kan jeg med sandfærdighed attestere, at hans godses tilstand her ved Brejninggaard er i alle måder, som udi hans allerunderdanigste supplikation meddeles, så de kongelige kontributioner umuligt af denne enten med gode eller eksekution er at bekomme, mens obersten selv ved sin fuldmægtig sligt hvert kvartal og af alle slags må forskyde, foruden at de hans assistance i mange andre måder til livets ophold nødtørftigt behøver. Og indtil denne dag er restancen over 130 rdl, således som her attesteres.
Ringkjøbing, den 15.august 1686, Willads Andersen, Amtskriver.
Vi have supplicantens bønder til hans gård Breininge, formedelst deres slette tilstand indmeldte 130 Rdl resterende skatter af sær kongelig nåde allernådigst efterladt.
Skrevet på vort slot København, den 4. januar 1687. Christian (V).
Efter dette, som er en rigtig kopi af hans Kongelige Majestæts allernådigste resolution på Hr. Oberst Munks allerunderdanigste supplique ville amtskriveren ved Lundenæs og Bøvling amter Villads Andersen sig allerunderdanigst vide at rette.
Datum Rentekammeret d. 8. januar 1687. P. Brandt. N. Bendsen. F. Giese. J. Worm. I. Elers.
Sognepræstens mandtal for 1686 følger alt dette ganske godt. Da han er kommet gennem de gårde, der er ved magt, følger de øde, forladte og mestendels nedfaldne steder nemlig Viftrup, som var afbrændt, Røjkum ene gård, hvorfra bonden var rømt, St. Snogdal som længe havde været øde og uden bygninger og Feldbæk, som fæstebonden havde forladt, og de steder, hvor beboerne er ganske forarmede og uden levnedsmidler, 15 ejendomme i alt, gårde som Højmose, St. Sandbæk, 2 af Randbæk gårdene, Bjørnkjær, Rudmose, Randeris og Koldinghus. Især gårdene i øster sognet, hvor jorden var dårligst.
At sognepræsten ikke ligefrem omtalte sognets beboere i rosenrøde vendinger, ses af hans omtale af de to sognes degn, som boede i gården Bjerg øst for Ravnsbjerg, og på det tidspunkt hed Christen Jensen. Han, der var søn af den tidligere degn, omtales som “ en trælbonde til Brejninggaard, der forestår sangen i kirken for sognefolkene og hverken har hest eller dreng, kun en gammel vanfør kone”.
I en bemærkning til kontributionsregnskabet i 1689 gav sognepræsten følgende beskrivelse af Brejning og Nørre Omme sogne: ”Det er de skarpeste, mest forarmede og øde sogne her i egnen”.
Det var år med misvækst, enten p. g. af tørke eller som følge af fugtigt og koldt klima, og bemærkningerne til skatteregnskaberne er derefter. I 1699 var det særligt galt, og sognepræsten, Anders Dorchæus, som var ny på stedet, var ikke mindre malende i sin beskrivelse af sognets beboere: “Forarmede tiggere, alle af armod, svaghed og alder-dom hart beladne, at de betler brødet”, sådanne fandtes i 12 ejendomme bl.a. i Viftrup, Vanting, Kildsig, Bækgård og Gårsdal. “Ingen ellers i Brening sogn ejer sin påboende eller anden gård eller frihed enten bondeskyld eller herlighed, ej heller mere end de to skindere og ene smed bruger noget handværk”.
Kong Frederik den Fjerde førte også krige mod ”arvefjenden” Sverige, og det kostede begribeligvis penge, så regeringen opfandt diverse måder at indkassere kongens mønt på. I 1704 nedskrev sognepræsten et mandtal til ”Landmilitsens munderingspåbud 1704 ”, og det samme gentog sig i 1705. Bønderne betalte skat af tjenestefolkene, bebo-erne på Brejninggaard og i vandmøllen samt degnen, de to feldberedere i Pilgård og Tudskær samt smeden i Mosen måtte betale efter stand og erhverv. Herefter følger præstemandtal over folkeløn i 1711 og præstemandtal over håndværksfolk i 1712, nedskrevet 26-11-1711, hvoraf det fremgår, at Brejninggaards ejere stadig måtte betale, ligesom degnen med hustru, selv om han benævnes ”trælbonde”, samt feldberederne Mads Hansen i Pilgård, Jens Thomsen i Tudskær og Peder Thomsen i Lille Kildsig, mens feldbereder Christen Thomsen og hustru i Bæk ”var med stor armod beladen, derfore bruger handværket hverken for sig selv eller andre”, så han slap, mens de øvrige måtte betale mellem 1 Rdl 2 mark og 2 Rdl. Der findes endnu et præstemandtal fra 1713 vedrørende folkeskat. Der var omkring 18 steder i sognet, hvor der var tjenestefolk, flest piger, enkelte karle, ind imellem en søn eller datter hjemme.
15-9-1717 kom der en ekstraordinær skat på ejendom og erhverv. Stefan Nielsen på Brejninggaard måtte betale 24 Rdl for sig selv, 16 Rdl for hustruen og 8 Rdl for en pige af familien, for kusk, ladefoged og tre piger i alt 5 Rdl, for en ”chaisse” (vogn) 20 Rdl. Ridefogeden Peder Stephansen måtte af med 4 Rdl, feldberederne Mads Hansen og Peder Thomsen måtte betale i alt 3 Rdl 16 skilling for dem selv, hustru, to børn og en karl samt 1 Rdl 32 skilling for håndværket, feldbereder Jens Thomsen skulle egentlig af med 3 Rdl, da han havde tre børn, men p.g.af fattigdom slap han med 1 Rdl 48 skilling samt 1 Rdl 32 skilling for sit håndværk. Christen Nielsen smed i Mosen betalte for sig selv, hustru og to børn 2 Rdl 64 skilling og for håndværket 1 Rdl 32 skilling, Christian Skrædder i Kildsigmose betalte for sig selv og hustruen 2 Rdl, for håndværket 1 Rdl, og ende-lig betalte Hans Christensen i Brejning vandmølle for sig selv, hustruen og et barn 2 Rdl 32 skilling og af sine midler 2 Rdl 64 skilling, så der har nok blevet skumlet noget rundt om i de små hjem.
Der er ikke noget at sige til, at da der var optræk til endnu en skat på erhverv, at de forskellige erhvervs drivende i sognet kom på banen med bønskrivelser om deres slette tilstand:
Feldbereder Mads Hansen i Pilgård skrev:
”At jeg ej nogen midler eller formue ejer, det være sig bestående udi jordegods, huse og grunde, prioriteter, skibsparter eller andre effekter, panteforskrivninger ved obligationer, veksler eller på anden måde rede penge, sølv eller guld, intet undtagen i nogen måder, uden alleneste min i fæste havende halve bondegård matrikuleret for 5 tdr 1 skp 1 fjr 1 alb, dens nødvendige ringe besætning, husgeråd, boeskab og klæder. Vel har jeg i forrige åringer kundet fortjene noget ved at berede skind, men nu tiderne er så slette, så kan jeg fast lidet eller intet fortjene, men er geråden i gæld på adskillige steder til andre over et hundrede Rdl. Så at om min husbond ikke gjorde mig undsætning med æde og sæde korn, måtte jeg kvittere stedet og bede om mit brød. Dette alt haver jeg hermed med min korporlig ed og min egen hånds bomærke villet bekræfte.
Så sandt hjælpe mig Gud og hans hellige ord”. Mads M.H.S. Hansens navn.
At for anførte Mads Hansen boende i Pilgård udi Brejning sogn, Bølling herred, udi min overværelse haver aflagt forskrevne ed, og at jeg, efter nøje undersøgning, ikke har kunnet erfare andet ej heller er bekendt, end at hans vilkår og tilstand er således, som ved ed forklaret er, det attesteres herved allerunderdanigst.
Lindtorp den 16. april 1720 J. S. Lund, med egen hånd.
Feldbereder Jens Thomsen i Tudskjær skrev:
”At jeg ej nogen midler eller formue ejer, det være sig bestående udi jordegods, huse og grunde, prioriteter, skibsparter eller andre effekter, panteforskrivninger ved obligationer, veksler eller på anden måde rede penge, sølv eller guld, intet undtagen i nogen måder, uden alleneste mit i fæste havende boel matrikuleret for 7 skp 2 fjr, dets nødvendige besætning som alene består af 1 ko, husgeråd, boeskab og klæder. Tilforn har jeg vel kunnet fortjene noget ved at berede skind, men nu på et par års tid og endnu fortjener lidet eller fast intet. Dette alt haver jeg hermed med min korporlig ed og min egen hånds underskrift villet bekræfte.
Så sandt hjælpe mig Gud og hans hellige ord”. Jens Thomsen.
Skrædder Christian Christensen i Kildsigmose skrev:
”At jeg ej nogen midler eller formue ejer, det være sig bestående udi jordegods, huse og grunde, prioriteter, skibsparter eller andre effekter, pante forskrivninger ved obligationer, veksler eller på anden måde, rede penge, sølv eller guld, intet undtagen i nogen måder, uden aleneste mit i fæste havende boel matrikuleret for 1 td 1skp 1fjr 2alb, dens liden besætning som består af 2 køer og 5 fårhøveder, husgeråd og klæder, og at jeg er en vanfør mand, haver kone med fire små, uopdragne børn. Så at om jeg ikke kunne fortjene noget lidet med at sy vadmel for bønder, måtte jeg bede om brød for mig og mine. Dette alt haver jeg herved med min korporlig ord, og min egen hånds underskrift villet bekræfte.
Så sandt hjælpe mig Gud og Hans hellige ord”. Christian Christensen.
Smeden Niels Christensen i Mosen skrev:
”At jeg ej nogen midler eller formue ejer, det være sig bestående udi jordegods, huse og grunde, prioriteter, skibsparter eller andre effekter, panteforskrivninger ved obligationer, veksler eller på andre måder, rede penge, sølv eller guld, intet undtagen i nogen måder, uden alleneste min i fæste havende bondegård, hvoraf jeg gør hoveri, matrikuleret for 2 tdr 4 skp, dens nødvendige besætning, husgeråd, boeskab og klæder. Vel har jeg tilforn kunnet fortjene noget til skatter og andre udgifter med smedehåndværk, men nu tiderne er slette, bruger jeg håndværket fast lidet eller intet, og dersom min husbond ikke gjorde mig forstrækning med æde og sæde korn, så var jeg ganske øde. Dette alt haver jeg herved med min korporlig ord villet bekræfte.
Så sandt hjælpe mig Gud og hans hellige ord. Chresten CNS Nielsens navn.
Møller Hans Christensen i Brejning vandmølle skrev:
“At jeg ej nogen midler eller formue ejer, det være sig bestående udi jordegods, huse og grunde, prioriteter, skibsparter eller andre effekter, panteforskrivninger ved obligationer, veksler eller på andre måder, rede penge, sølv eller guld, intet undtagen i nogen måder, uden alleneste min påboende og i fæstehavende mølle, dens ringe besætning, som i alt består af 3 køer og 6 får høveder, samt lidet boeskab, husgeråd og klæder, og haver jeg af nød og mangel til betaling for den sidst forfalden termin nestleden år måtte sælge en kjortel for at redde mig for eksekution. Det haver jeg herved med min korporlig ed og min egen hånds underskrift villet bekræfte.
Så sandt hjælpe mig Gud og hans hellige ord”. Hans Christensen Møller.
J. S. Lund bekræftede ligeledes de sidste fires udsagn. Læg mærke til, at både Jens Thomsen, Christian Christensen og Hans Christensen kunne skrive deres eget navn fuldt ud. Så må vi håbe, at så megen elendighed betød afkortning i skatten, og heldigvis endte Den store nordiske Krig i 1721, så der igen kom ro i landet.
Gårdfæstere.
Det er beklageligt, at der er så få papirer bevaret fra Brejninggaard. Skifteprotokollerne begynder i 1719 efter et kongeligt påbud om, at alle skifter og fæstebreve skulle førespå stemplet papir, men vi mangler ganske fæsteprotokoller, så det er svært at få et indblik i gårdene fra den kant. Vi får dog et enkelt lille kik, idet som tidligere nævnt Moesgård, Feldbæk og Snogdal i en periode hørte under Ribe Hospital, og derfra er der bevaret fæstebreve. Så kan vi få en følelse af, hvad vi ellers er gået glip af.
Da forordningen kom i 1719 om det stemplede papir, omskrev man også de gamle fæstebreve, og her kan vi læse følgende:
Hospitalsforstander Mathias Hansen Lytzen steder og fæster til Jens Christensen den halve gård udi Brejning sogn, Moesgård kaldet, som hans fader i fæste havde og nu til ham oplader og afstår. Og må forne Jens Christensen nyde, bruge og beholde samme gård sin livs tid med al den rettighed, der til ligger og af Arrilds tid har tillagt med ager, eng, fiskevand og fægang, tørveskær og høslet, intet undtaget i nogen måder, på den betingelse, at han yder og leverer den sædvanlige skyld og landgilde og anden rettighed til Ribe Hospital i rette tid. Og forholder sig efter hans kgl. maj.s love og forordninger, intet bortlejer eller formindsker af gårdens tilliggende men vedligeholder sted og stavn efter yderste formue. Er forstanderen lydig og hørig. Hvis disse poster og punkter ikke efterkommes, da har han forødt sit fæste.
Ribe Closter 26.februar 1683, Mathias Hansen Lytzen.
I 1725 blev Moesgård bortfæstet til Jens Christensens søn, Jacob Jensen, idet hans fader overlod ham gården som følge af svaghed og alderdom.
Jeg nævnte, at skifteprotokollen fra Brejninggård begynder i 1719, og der er to skifter, som også kan belyse sognet lidt. De er fra hver sin gårdtype, idet det ene, som er lige i slutningen af den periode, vi beskæftiger os med, er fra gården Ravnsbjerg, eller rettere fra den ene halvdel. Som det huskes, var Ravnsbjerg blandt sognets hele gårde. Den anden er Lille Kildsig, som hverken var hel- eller halvgård, men kun et bol. Her støder vi nu på noget andet. Sognet har fra gammel tid haft lidt industri i form af garveri, som fulgte bestemte slægter. Vi hører om det i jordebøgerne i 1661, hvor der var garvere / feldberedere i Lille Kildsig og i Tudskjær. I 1683 beklagede Laurids Munk på Brejning-gaard sig til Kongen over, at hans feldberedere, som havde virket i Brejning sogn fra Arilds tid, ikke måtte sælge deres skind rundt om i købstederne, og i 1684 får han en kongelig bevilling på, at hans feldberedere må søge alle markeder i Nørre Jylland.
Feldberederne brugte stampemøllen ved Brejninggaard, der lå, hvor nu Brænderigården ligger, til at berede deres opkøbte skind, som herefter blev solgt på markeder så langt væk som i Horsens. Det gav penge til feldberederen og til sognet, og det kan spores. I en periode var der ligefrem to stampemøller ved siden af hinanden. Lad os prøve at sammenligne to skifter fra den tid, hvoraf den ene afdøde var feldbereder.
Niels Madsen i Ravnsbjerg døde ung i september 1732. Han var fæster af den halve Ravnsbjerggård med et Hk.på 2-7-1-0. Beboelsen bestod af stue med et par alkover, kælder, som ikke var kælder, men et forrådskammer, køkken og bryggers. Stuens møblement var hurtigt overset, et bord med åben fod, et fyrretræsskrin, en egetræskiste og to gamle ubrugelige stole. I køkken, kælder og bryggers kun, hvad der var nødvendigt til livets opretholdelse, herunder brændevinstøjet, som endnu var en væsentlig del af dagliglivet, og et par messinglysestager. Mærkeligt nok i bryggerset stedets eneste bog: en gammel salmebog.
I gården fandtes vogn, plov, harve og hvad ellers skulle bruges, og ikke mere. Besætningen bestod af 2 heste, 2 stude, 4 køer og 1 kvie, 3 svin og 2 får med 2 lam. Desuden var der 2 tomme bitræer.
Boet skyldte kongelige skatter og landgilde til husbonden, og da boet blev gjort op, var der lidt mere gæld end værdier. Blandt andet fordi stedets hartkorn betød, at der skulle være 3 heste. Og fordi gården ikke var særlig godt vedligeholdt. Mandens tøj er ikke nævnt, der var sikkert kun til dagen og vejen.
Hvordan så det egentlig ud i mandtallet til skatterne i 1677 og 1678? Da var den hele gård, Ravnsbjerg, beboet af Anders Jensen og Jørgen Jespersen, som i 1677 havde 4 ildsteder, 4 heste og 3 køer tilsammen. I 1678 er det nævnt, at de begge havde hustruer og deres besætning var på 3 heste, 3 køer, 1 kvie, 9 får, 1 svin og 2 bitræer. Hart-kornet var på godt 5 tønder, så der skulle være mindst 5 heste på den hele gård. Det var trods alt ikke blevet ringere i den halve gård halvtreds år efter. Men jo ikke noget særligt at juble over.
I Lille Kildsig var forholdene anderledes. Selv om der kun var tale om et gadehus, senere et bol, så sad feldbereder og gårdfæster Peder Thomsen, der døde ung i 1720, væsentligt bedre i det end fæsteren i Ravnsbjerg, der i øvrigt var hans kones broder. I stuehuset var der ikke blot dagligstue, men også en østerstue, i alt i de 2 stuer 5 sen-gesteder godt besat med dyner og puder. I dagligstuen var langbord, skammel og slagbænk, i østerstuen fandtes udover en egekiste et langt fyrretræsbord og en træstol, og her fandtes også noget, almindelige bønder ikke ofte havde: en lædersadel og et ridebidsel. Så var der kælderen med et langt egetræsskab med 2 rum i med 15 glaserede stentøjsfade, samt diverse kar og baljer, og i stegerset, som her udgjorde det både for køkken og bryggers fandtes udover brændevinstøjet, messingkedel, messingmorter, 2 messinglysestager og 3 tinfade.
Afdødes tøj skulle også med, i hvert fald det gode, som bestod i en grå klædes kjol, en lædervest med 42 sølvknapper, et par læderbukser, en brun klædes kabudshue med sort plyds og sølv lidser og knapper, en grå vadmels kjol, et par slidte støvler og et par sko. Hans øvrige klæder, uldne og linneds, forblev uvurderede.
Besætningen bestod af 2 heste, 2 stude, 3 køer og 1 kvie, 5 får, 3 gimmere og 4 ronvæddere samt 1 svin. Blandt gårdens redskaber, som var i god stand, fandtes et segl, hvormed man høstede korn, mens leen blev brugt til høslæt. Her var også en god hestevogn og et vognskrin med lås til brug på turene med skind til markederne.
Der var et stort overskud i boet og arv til enken og de 4 børn, idet boet ikke skyldte hverken skatter eller landgilde, ligesom gården var holdt godt ved lige i alle måder.
Hvordan så det ud i 1677 og i 1678? Da sad Peder Thomsens far, Thomas Olufsen, på stedet som feldbereder. Han havde 3 ildsteder, ingen heste, men 2 køer i 1677. I 1678 havde han 2 køer, 5 får og et bitræ, ligesom han havde en dreng til hjælp til arbejdet. Gården blev drevet sammen med Store Rudmose og hartkornet var på 2 tønder, så der skulle være 2 heste på stedet. De mangler i 1677 og 1678. Der er altså sket en væsentlig fremgang i løbet af de små halvtreds år, der er gået, og det må tillægges feldbereder erhvervet.
Håndværksfolk.
Feldberedere:
I Mandtal til pendingeskatten Sankt Martinsdag (11-11) 1620 nævnes de ”embedsmæmnd” (håndværkere,) i Brejning sogn, der driver avl ved siden af håndværket, og her er kun nævnt smeden i Gådsdal, så det kan måske tyde på, at der først er kommet feldberedere til sognet efter den tid, måske i forbindelse med at der er blevet etableret en stampemølle ved Brejninggaard.
5-1-1684 fik godsejer Laurids Munk på Brejninggaard bevilling på, at hans feldberedere ved Brejninggaard måtte sælge deres skind uforment på de Nørrejyske købsteders markeder. Han oplyste, ”at han havde en stampemølle liggende på sit gods Brejninggaard, som fra Arilds tid skal have været brugt af feldberedere på hans gods alene til at forarbejde og berede derpå hvis skind hans egne tjenere (fæstere) derpå efter fornødenhed haver at afhænde. Men den må nu være øde, da hans feldberedere hindres af omliggende byers øvrigheder i at sælge skindene på markederne”. Betingelsen for friheden til at sælge skindene på byernes markeder enkeltvis eller i degger à 10 stk. var, at Brejning feldberedere dagen inden markedet skulle tilbyde skindene til byens borgere, og hvis de ikke købte, kunne feldberederne frit sælge skindene.
Fra de ældste mandtalslister til ekstraskatterne kender vi navnene på feldberederne fra 1661 og frem. Fra 1661 og frem boede Jens Nielsen i Gåsdal. I 1671 boede Henrik Feldbereders enke og datter i Vester Tudskær, herefter Jens Thomsen fra før 1699 til efter 1726. Thomas Olufsen boede i Lille Kildsig 1661 og 1668, og herefter sønnen Niels Thomsen, der døde i 1720 og blev efterfulgt af enkens nye mand, Niels Lauridsen. I Øster Pilgård boede Mads Hansen fra før 1690 til omkring 1739. Han havde to medhjælpere i 1702, der begge blev udtaget til soldater dette år. I Bæk boede Christen Thomsen fra før 1708 til 1745.
Smede:
I sagen om hekseprocessen fra 1619 nævnes Jens Smed og hustruen Mergret ved Brejning kirke. I mandtal til Pendingeskatten 1620 nævnes Laurids Smed i Gåsdal, som også betalte skat af en ”dreng”. Niels (Christensen) Smed nævnes i 1662 i kirkeregnskabsbogen, og ifølge matriklen 1664 boede han i Kassentoft. Fra før 1668 boede Chri-sten Christensen Smed i Mosen, i 1699 var han enkemand, som ”bruger meget lidet håndværk”, men i 1702 var han afløst dér af Christen Nielsen, som endnu var ungkarl og havde en medhjælp, der også var soldat i 1702. Christen Nielsen var gift og havde børn i 1717.
Snedkere:
I kirkeregnskabsbogen står der for 1640, at man havde en snedker fra Brejning til at færdiggøre klokkestolen i tårnet, men vi får ikke navnet at vide. I samme regnskabsbog nævnes det, at i 1647 forarbejdede Jep Snedker den nye præstestol, som stadig findes i kirken. Han boede i gården Mose øst for kirken, hvor han stadig var fæster i 1671.
Skræddere:
Christian Christensen Skrædder boede i Villads Væring i 1708, men flyttede senere til Kildsigmose og derefter til Blæsbjerg. Han var ikke skrædder i 1704, i hvert fald betalte han ikke skat af sit ar-bejde, idet kun de to feldberedere Jens Thomsen og Mads Hansen samt smeden Christen Nielsen blev sat i skat. De øvrige feldberedere må have ind-stillet arbejdet eller har forstået at sno sig uden om i skattemandtallet.
Møllere:
Brejninggaards vandmølle nævnes første gang i 1575, hvor godsejer Hans Lange på Brejninggaard mageskifter med noget jord, der lå i hans mølleopdæmning. Møllen lå under hovedgårdstaksten, den fik vand fra Bækbodam, og vandet blev samlet op i mølledammen syd for vandmøllen, som var udstyret med et overfaldshjul. Fra 1665 og frem kendes de fleste af møllerne på stedet. I 1665, 1671, 1677, 1678 og 1681 hed mølleren Anders Jespersen, som boede i møllen sammen med sin hustru og ved sidste tælling havde både karl og pige i sit brød. I årene 1683 og 1689 hed mølleren Jens Nielsen, som var enkemand i 1683, men gift igen før 1689, han havde også både karl og pige i sit brød. I 1690 og 1692 hed mølleren Hans Nielsen. I 1696 hed mølleren Hans Christensen og var ugift og havde en søster i huset, men i 1697 var han blevet gift med Ellen Jensdatter, og det er de første møllerfolk, vi ved lidt om. Sognepræst Anders Dorchæus skrev i ekstrastatteregnskabet 2-10-1702 følgende: ”Såsom Brejninggaards mølle ligger ej alene under gårdens takst, men og i hovedgårdens mark og dog hverken til avl eller græsning har et fod jord, ager eller eng, så holdes på samme mølle hverken kvæg eller heste, er derfor ikke heller i mandtallet anført. Malingen, om den end var dobbelt så stor, så som den kun er liden, kunne samme møller som en ung og frisk mand vel ene betjene, haver og holder derfor ingen tyende, som og udførligen er forklaret ved 1.ste postes beretning”. De boede på møllen til engang mellem 1726 og 1731 og sad helt godt i det, da han i 1717 skulle betale skat af "sine midler". Senere gik det åbenbart mindre godt for ham, hvis man da kan tro det her senere omtalte bønskrift fra april 1720. Han endte som fæster i Odderbæk. (Meget mere i min fortælling om Brejninggaards vandmølle).
Brejning kirke.
Hvad angår kirken, så skete der ikke så lidt her i disse år. Det fortælles jo, at Hans Lange en aften kom forbi kirken og så lys brænde derinde, og da han gik derind for at slukke, blev han opholdt og kunne først forlade kirken igen, da han lovede at bygge den større. Det skete også, idet han forlængede kirkens kor i 1581, det årstal der findes på kirken på en terrakottaplade. Blev der så mere plads i den? Både og. Han fik i hvert fald forlænget koret så meget, at der blev plads til at bygge et begravelseskapel ud mod syd. Man kan stadigvæk se indgangsbuen i syd væggen omkring skriftestolen. Kapellet blev revet ned i 1816. Men det gav jo ikke mere plads til de levende, så mon ikke samtidig pulpituret er blevet bygget, som blev revet ned ved kirkens restaurering i 1961.
Efter Reformationen skulle der opsættes en prædikestol i kirkerne, og Brejning sogn fik da også een. Hvordan den så ud, ved jeg ikke, men den omtales i kirkeregnskabet i 1586. Vi må antage, at den har siddet på sydmuren inden udbygningen i 1581 for derefter at blive flyttet over på nord-muren, hvor prædikestolen jo stadigvæk findes. Men den har sikkert været svær at indpasse i sin nye placering, for i 1622 skænkede Gunde Lange på Brejninggård den prædikestol, vi stadigvæk har, og han betalte både prædikestol, maling og staffering uden udgift for kirken, som der står i regnskabsbogen.
I kirkeregnskabet for 1621 nævnes det, at der det år blev forarbejdet kirkestole og skamler, men om det betyder, at menigheden indtil da stod op under gudstjenesten, skal jeg lade være usagt. Alter-
tavlen er ligeledes fra denne tid. Ved restaureringen i 1933 fandt man tallene 16-- på søjlefødderne. Desværre var de to sidste tal ulæselige. Regnskabsbogen nævner ikke altertavlen, så det må jo igen være en gave til kirken. Ellers er den fra før eller fra efter regnskabsbogens tid. Til gengæld blev der i 1647 hentet tømmer i Holstebro til en skrif-testol, og Jep Snedker i Mose Brejning forarbejdede stolen. Han var dygtig til sit arbejde, og stolen er den, der står bag døbefonden med årstallet 1647 udskåret.
Kirkeklokken hænger, hvor den har hængt, siden tårnet blev bygget engang i 1400-tallet. I år 1600 havde den fået en skade, der krævede omstøbning, og så blev sognets bønder beordret på arbejde ved kirken. Klokken blev firet ned og ad de sandede hjulspor kørt til Ringkøbing, hvorfra den blev sejlet til Hamborg til omstøbning. I 1621 var det galt igen, og så måtte den samme tur igen. Denne gang måtte man udover fragt og støberløn også betale told, for at få klokken hjem igen. Told og skat er som bekendt ikke nye opfindelser. En indskrift med årstallet 1621 i klokken minder om denne sidste tur. Den overlevede krigsårene under Chr. IV, hvor der ellers blev indsamlet klokker til om-støbning til kanoner, og det kan vi jo glæde os over i dag. (Læs yderligere: Asger Gynther Nielsen: Brejning Kirke, 2018).
Skolevæsen.
Indtil Reformationen i 1536 var der ingen undervisning af børn på landet, men Reformationens krav om en personlig religiøs overbevisning gjorde det nødvendigt at kunne læse bibelen. Der havde været degne ansat ved kirkerne siden middelalderen, og degnen var den nærmeste til at undervise, både drenge og piger, som skulle lære Luthers lille Katekismus. Der blev undervist både før og efter søndagens gudstjeneste ved den såkaldte degnelæsning, så i realiteten var Brejning kirke også sognets første skole. Man siger jo også, at kirken er skolens moder. Sognets degn var en såkaldt ”løbedegn”, der kom fra Ringkøbing latinskole til sognet samt til Nr. Omme om søndagen.
Selv om der ingen autoriseret undervisning var, er der ikke tvivl om, at en del forældre underviste deres børn i bogstaver og tal til nødvendigt brug.
Chr.V`s Danske Lov 1683:
Degnene skulle nu have fast bopæl i sognene og skulle udover den fornødne undervisning af ungdommen om søndagen i forbindelse med gudstjenesten efter første ringning med kirkeklokken, en time før gudstjenesten, også én gang om ugen undervise ungdommen i børnelærdommen og således, at de blev undervist på det sted i sognet, som degnen med præstens billigelse indkaldte til. Vi ved ikke noget om tilstanden her i sognet i den henseende, udover at degnen nu boede her i sognet, selv om præsten blev flyttet til Nr. Omme i 1623. Degnene skulle være studenter, men var det sjældent i starten. Her i sognet var han fæstebonde, men var fritaget for ægt, hoveri og landgilde, og skulle til gengæld ringe med kirkeklokken, forestå sangen i kirken og hjælpe til under gudstjenesten samt besørge sognepræstens breve til næste sognepræst og andre ærinder.
Den første degn, vi kender, hed Jens Nielsen og var såkaldt løbedegn og udsendt fra Ringkøbing latinskole. Hans søn og efterfølger, Christen Jensen Degn, var fæster under Brejninggaard af den ene gård i Feldbæk fra 1684 til efter 1720. Han boede først på naboejendommen Bjerg fra før 1677. Han var født i 1648 og døde først i 1738, omkring 90 år gammel, samme år som han havde opgivet sit embede. I en indberetning om præsterækken for Brejning sogn, skrev sognepræst Jørgen Kaars i 1730, at han havde sin viden fra degnen, som var der nu, og som var søn af degnen, som var der før. De sidste år levede han i Nr. Omme i et fæstested, og her fortsatte hans efterfølger, Knud Lang, med at bo.
Som det forstås af det ovennævnte med den ældgamle Christen Jensen, blev degnen ved i embedet så længe, som muligt, for pensionen bestod mest i at blive forsørget af efterfølgeren og måske lidt fra kirkekassen.
I de tidligste skifter, vi kender fra sognet, i 1719 er der huspostiller og salmebøger nævnt i en del skifter, så befolkningen har nu nok været ret læsekyndige, og nogle har sikkert også kunnet regne og skrive, dels var her jo en del feldberedere (garvere) i sognet, dels ikke så få, der drev lidt handel ved siden af bondegerningen, så når de skulle omgås penge, skulle de dog kunne regne og også skrive i en regnskabsbog. Regnskabsbøger er nævnt i skifterne efter fæstebønder, der drev nogen handel.
Til latinskolen i købstaden (Ringkøbing) kunne også sendes børn fra landsbyerne, når de i forvejen havde lært noget hjemme. Hvis børnene efter deres 12.te år ikke bliver forbedrede i lærdom, bør de tages ud af skolen og lære ”et ærligt håndværk” efter enhvers evne.
Fattigvæsen:
Fattige folk har der jo altid været, og langt hen ad vejen klarede man dem med såkaldt ”kristen næstekærlighed”, som givetvis har været et særdeles luftigt begreb, ikke mindst i en fattig egn som Brejning sogns, hvor de fleste vel ofte levede særdeles beskedent. For at kunne holde lidt styr på de fattige, var det blevet lovligt at tigge, men kun indenfor sit sogn eller sit herred. Man kunne få udleveret et såkaldt tiggertegn af sognepræsten. Men 24. september 1708 kom der en national forordning om fattigvæsenets ordning i Danmark, måske ligeså meget et forsøg på at undgå, at de enkelte sogne blev oversvømmet af tiggere, som for at hjælpe sognets fattige. Fra nu af blev alt tiggeri forbudt, kunne man ikke klare sig selv, skulle man henvende sig til den fattigkommission, der fra nu af blev nedsat i hvert sogn. Den bestod af sognepræsten som formand samt 3-4 af sognets bedste bønder. Der er ikke bevaret regnskaber her fra sognet fra denne tid, men de bedste mænd har sikkert, ligesom senere, skulle findes i Vesterbæk og Langergårde, hvorfra sognets sognefogeder senere blev rekrutteret, samt i Kildsig. Fra nu af skulle enhver, der ikke kunne erhverve sig det nødvendige til livets oprethol-delse, hjælpes, men begribeligvis helst, hvis det var sognets egne beboere. Det sidste gav anledning til mange skærmysler sognene imellem, så at sige helt frem til socialreformen i 1933. Selv om der ikke direkte findes regnskaber, så taler kirkebogen, der begyndte i 1745, sit tydelige sprog om, at der var fattige i sognet, når der f.eks. i 1746 og 1747 noteres: ”Gamle og blinde Dorthe Rudmose, almisselem, ældgamle og stokdøve Niels Vanting, almisselem, Kirsten Skomagers, gammel pige og almisselem og Jens Landting, almisselem”. Og sådan fortsætter kirkebogen herefter med oplysning om, at der også her i sognet var fattige mennesker.
Man samlede penge ind i kirken ved gudstjenesten og ved bryllup, hvor der her i sognet blev båret en såkaldt fattigtavle rundt blandt kirkegængerne af degnen, hvor man så kunne ofre nogle skillinger til de fattige, og så var det almindeligt, at syge fattiglemmen blev ført rundt fra ejendom til ejendom og fik ophold og kost 3-4 dage hvert sted. De, der havde mulighed derfor, blev sat til at arbejde for kost og logi.
Den nationale milits.
I 1701 fik Danmark sin første nationale milits. En del af de dyre, hvervede tropper blev erstattet af ulønnede nationale soldater, og det gav jo besparelse i Statskassen. Udskrivningen blev ikke baseret på folketallet, men på matriklen fra 1688. Det vedtoges, at for hvert 20 tønder hartkorn bøndergods skulle der stilles en soldat, og så var det op til den lokale jordegodsejer at finde ud af, hvem det skulle være. Brejning sogns 137 tønder hartkorn bøndergods skulle altså stille syv mand, og godsejeren valgte gårde-ne, der fik følgende numre i soldaterrullen: 854 Præstegård, 857 Langergård, 858 Søndergård, 859 Kildsig og 860 Røjkum i vester sognet og 855 Randbæk og 856 Store Sand-bæk i øster sognet, som hver med omliggende ejendomme til i alt 20 tønder hartkorn udgjorde et lægd i sognet, og herfra blev der udvalgt syv bondesønner, som blev sendt på session og godkendelse i Ringkøbing 21.december 1701. Det er Brejning sogns første soldater, vi her hører om. De tjente rundt på gårdene i sognet, øvede som soldater om søndagen efter kirketid, og som soldater måtte de ikke forlade sognet i de 6 år, hvor de var i tjeneste. Vi oplever altså her en forløber for det stavnsbånd, der begyndte i 1733. Den første opgørelse findes fra januar 1702. De syv soldater og deres tjenestesteder var: 854: Jens Christensen tjente hos feldbereder Mads Hansen, Pil-gård, 857: Peder Jensen tjente hos Jens Hillebrandsen i Bæk, 858: Christen Thomsen tjente hos feldbereder Mads Hansen, Pilgård, 859: Hans Pedersen, tjente hos Christen Christensen, Ravnsbjerg, 860: Jens Christensen tjente hos smed Christen Nielsen, Mose, 855: Christoffer Andersen tjente hos Poul Andersen, Randbæk og 857: Jens Villadsen tjente hos Jesper Jensen, Randbæk. Flere af dem støder vi senere på som fæstebønder i sognet.
Langergård / Langagergård.
Til slut vil jeg fortælle en lille smule om den gård, vi i dag kender som Langagergårde, men som oprindelig hed Langergård, hvilket også er den rigtige betegnelse, idet navnet kommer af lang-ør = langt vadested/bred, mens Langager er en forskrivning i forbindelse med opmålingerne til matriklen i 1844.
Gården Langergård var oprindelig en selvejergård og den af Brejning sogns gårde, der længst beholdt selvejet. Gårdens herlighed var dog tidligt pantsat til Kronen, sikkert i forbindelse med Klemens fejden, men bondeskylden ejedes af gårdens ejer, som længe var samme slægt. Der er den ejendommelighed ved gården, at den i lange perioder var ejet af Brejninggaards foged eller forvalter, som også samtidig kunne fæste og bebo en anden af sognets gårde. Fra sidst i 1500 tallet til omkring 1660 ejedes gården af Thomas Christensen, som i perioder var foged på Brejninggaard og samtidig var fæster af Vesterbækgård. Omkring 1660 ejedes gården af hans søn, Christen Thomsen, som også var fæster af Vesterbækgård og i perioder foged på Brejninggaard. I perioder var der andre fogeder, men hvad det gik efter, er ikke klart. Langergård blev drevet af to fæstebønder, som så tilhørte Thomas Christensen eller Christen Thomsen, altså fæsteres fæstere, noget af en ejendommelighed, men et kendt fænomen.
I skattemandtal 1678 er der en meddelelse fra sognepræsten Søren Mortensen i Nørre Omme - Brejning om, at Christen Thomsen Vesterbæk i nogle år har boet i et hus, han har bygget i Kodal by i Nørre Omme sogn, idet han havde opladt gården i Vesterbæk til andre, og da hans tilstand nu er slettere, end den har været i mange år, vil han gerne fritages for ekstraskatten.
I 1651 pantsatte Kongen sin andel i Langergård, altså herlighedsretten, til Peder Lange på Brejninggaard, som altså nu fik del i gården. I 1683 var bondeskylden i gården stadig ejet af Christen Thomsen, som nu boede i Videbæk, men han havde lejet den ud til fogeden på Brejninggaard, Jost Andersen, som samtidig havde tilkøbt sig herlig-hedsretten fra Brejninggaard, så han sad som en lille konge på stedet. Det fik næste ejer af Brejninggaard, Laurids Munk, at føle, da han overtog godset i 1683, for Jost Andersen ville ikke overgive godsets regnskaber til ham, så han måtte henvende sig til Kongen for at få hjælp, og fik da lov til at anholde fogeden, hvor han stødte på ham. Så galt gik det nu ikke. Jost Andersen gik i sig selv og afleverede regnskaberne og flyttede umiddelbart efter 1688 til Møltrup, hvor han døde i 1723. Som ejer forstås, det var før Forsorgshjemmets tid.
Langergård ejedes nu af Christen Thomsens brorsøn, Thomas Knudsen, i Videbæk, men Laurids Munk havde fået nok af at have en selvejergård i sognet til at genere sig, så han udkøbte Thomas Knudsen, og herefter var Langergård fæstegård som sognets øvrige gårde til frasalget i 1794.
Laurids Munk købte efterhånden de forskellige fæstegårde op, som var kommet fra godset ved Jørgen Langes fallit, så da han døde i 1702, manglede han kun tre gårde i sognet, førend Brejninggaard kunne kaldes et komplet gods, nemlig gårdene Moesgård, en part af Feldbæk og St. Snogdal. Disse tre gårde hørte under Ribe Hospital, men i 1729 var Hospitalet blevet træt af bøvlet med fæstebønder så langt af led, og det år købte Brejninggaards ejer, Chr. Siegfred Eenholm gårdene af Hospitalet og lagde dem under Brejninggaard, og herefter var Brejninggaard et såkaldt ”enemærke”, idet alt fæstegods indenfor 2 mil, d.v.s. hele Brejning sogn og mere til, som var mere end 200 tønder hartkorn, nu var ejet af Brejninggaard, hvorfor godsejeren kunne opnå skattefrihed.
Læs: Asger Gynther Nielsen: Fra historien om Brejninggaard. 2022.
Johannes J. Lund
Spjald, 2004-2024.