af Kjeld B. Jensen
CHRISTIAN KNUDSEN
EN VESTJYSK NATURFILOSOF
***
En beretning om manden, der skabte
”Danmarks ejendommelige Have”
ved Brejning Krat
Privattryk
2022
Copyright: Kjeld B. Jensen
Privattryk (uden ISBN-reg.) 2022
”Det er nu mange Aar siden,
men just derfor er det værd
at høre Historien, før man
glemmer den”
-
-
-
-
-
- C. Andersen/”Nattergalen”
-
-
-
-
EN ERINDRING
En solgylden sommerdag i midten af 1950’erne besøgte jeg som 7-årig Knudsens Have ved Brejning Krat sammen med min familie.
I min erindring står et lidt utydeligt billede af en gammel, mørkklædt mand, der ligesom nølende kommer ud fra sit lille hus for at hilse på. Han er i gummistøvler, er mørklødet og har et skarpskåret ansigt med mange rynker og med markante, mørke øjenbryn.
Han er som trådt ud af eventyrlandet… en levende sagnfigur? en huleboer? eller en trold?
Min morbror kender ham, men selv han er ikke i stand til at overtale den mærkelige, mørke mand til at gå med rundt i den eventyrlige have, som vi er kommet for at se.
Manden afslår at følge med os for at fortælle om den store haves figurer og opstillinger… bentøjet driller, siger han. Men i stedet forærer han det lille selskab et tyndt, grønt hæfte, hvorefter han bakker tilbage ind i den sære hytte, der mest af alt ligner et hastigt sammenflikket skur.
Min morbror har været her mange gange før, og han bladrer i kataloget og fortæller løs om alle de besynderlige figurer, vi kommer forbi.
Der er så stille og fredeligt i den store sommergrønne park, hvor sollyset flimrer ned mellem træernes løvpyntede grene – og drysser levende lyspletter ud over plæner og buske og sære skulpturer.
Barnets øjne, øren og mund står åbne for at absorbere alt dette forunderlige og fortryllende… men alligevel står rundvisningen svagt i hukommelsen disse næsten 70 år senere.
Kun sommereftermidddagens varme og lys og den hele stemning har brændt sig fast.
Som en afslutning på besøget får vi lov til at kigge indenfor hos den sorte mand, der i sin dunkle hytte kun synes mere mystisk og sort, nu hvor vi kommer ude fra det blændende sollys. Med alle grumme eventyr i baghovedet føles det, som om man træder ind i en fæl og skummel hule til trolden – og hvem ved, måske gemmer mørket på flere skrækindjagende væsner?
Den gamle mand sidder på en stol, og nu tegner der sig med ét i hundredvis af rare rynker i det vejrbidte ansigt, mens han rækker en stor glaskrukke frem og byder på bolcher. Man bliver lidt mere tryg og ser, hvordan den venlige trold lægger en violin til kinden og stryger et par prøvende toner frem.
”Se!” hvisker morbror Sigurd. ”Violinen er lavet af en træsko!”
Så spiller den nu så fredelige troldmand et par af tidens kendte melodier, som man før har hørt om søndagen i radioens Giro 413.
Og barnets fantasi fanger det skær af fortryllelse og magi, der bølger som en næsten synlig aura omkring manden, mens han tramper takten med en stor støvle.
Sådan oplevede jeg Christian Knudsen – for lille til at forstå og til at værdsætte dette særprægede menneskes livsværk: Danmarks ejendommelige Have, som han selv kaldte det store parkanlæf ved Krattet.
EN INDLEDENDE ORIENTERING
Det blev til flere besøg i Haven senere hen – men først efter Knudsens død i 1960. Og den voksende interesse for dette dybt originale stykke natur/kultur og dets skaber mundede i 1980’erne ud i et ønske om at sætte dette mærkelige, sammensatte menneske en bautasten i bogform.
Under arbejdet 1983-85 med indsamling af materiale måtte det hurtigt erkendes, at tågesløret allerede havde indhyldet væsentlige dele af denne livshistorie, og at det – trods ihærdige forsøg – var umuligt at fjerne sløret.
Værdifulde kilder og væsentlige papirer var forsvundne, og adskillige af Chr. Knudsens familie og bekendte var døde. I sine sidste leveår smed Knudsen selv en række personlige effekter på bålet og var på den måde med til at sløre sin livsfortælling.
Men på trods af de mange lukkede døre lykkedes det at indsamle et særdeles omfattende materiale om eneren Christian Knudsen.
Denne biografi indeholder et utal af beskrivende oplysninger – så at sige brikker til et puslespil. De er hentet fra trykte avisinterviews, havens kataloger, Knudsens efterladte papirer samt diverse protokoller… kirke-, skole-, politi-, militær- og skødeprotokoller.
Dertil kommer en lang række mundtlige beretninger og øjenvidneskildringer, som alle har været med til at sætte liv og kulør på puslespillets portræt. Hen mod 200 personer blev interviewet til denne biografi… familie, tidligere naboer og andre bekendte til vor hovedperson.
Det skete i første halvdel af 80’erne, så de fleste af disse meddelere er for længst døde. Men med deres udsagn har de leveret uvurderlige oplysninger om Chr. Knudsens liv og færden – og dertil adskillige anekdoter, som nu krydrer denne bogs fortælling.
De fleste af de adspurgte havde kendt Knudsen i hans velmagtsdage, og der kom mange ”guldkorn” for dagen. Men der var gået mange år siden begivenhederne fandt sted, så fejlhuskninger og erindringsforskydninger var uundgåelige.
Dette ufuldendte puslespil af en biografi lægges hermed frem for offentligheden – og forhåbentlig vil læseren bære over med detaljerigdom og overlapninger.
Hvorfor lave en levnedsbeskrivelse af Christian Knudsen og hans livsværk – den forunderlige have ved Brejning Krat? Er han ikke for længst glemt og passé?
Knudsens Have var især i 1940’erne og 1950’erne et flerstjernet turistmål – besøgt i tusindvis af folk fra alle egne af Danmark og tillige fra det store udland.
Selvom den engang så berømte attraktion ikke længere eksisterer, og selvom Christian Knudsen kun huskes af personer på 70+, så kan en søgende sjæl af i dag forhåbentlig stadig finde livsvisdom og inspiration i Knudsens løjerlige univers.
Formålet med disse sider er at skrive historien om én af vor egns til alle tider mest originale personligheder… om hans urolige og letbevægelige sind, hans enspændernatur og ikke mindst hans vældige værk: Danmarks ejendommelige Have.
Christian Knudsens tankeverden var nuanceret, til tider kaotisk, og i grunden primitiv. Men at den var værd at lytte til og drage lære af skal de følgende blade forsøge at vise.
Den gamle naturfilosof vil ledsage os gennem en selvskabt verden af kloge og finurlige læresætninger, fostret af fjerne tiders filosoffer… og af Knudsen selv.
Han vil bede os søge ind i os selv og kaste ambitioner og ærgerrighed bort og i stedet bruge livet på en sund og meningsfyldt måde, i pagt med den gode Guds natur, som vi alle er en del af.
Tænk selv og tænk ret – lød en af hans læresætninger.
Eneboeren vil også advare os mod magthavere og præstevælde, og han vil tordne imod pengematadorer og renteåg.
Men han vil også møde os afdæmpet og stille, mens han spiller for os på sin hjemmegjorte Knudsendivarius træskoviolin.
*
I det sidste par år har lokalhistorikeren Johannes Lund flere gange opfordret mig til at færdiggøre min Knudsen-biografi, som har ligget brak og ufærdig i snart 40 år. Og han er tillige kommet med nye faktuelle oplysninger, som besvarede nogle tvivlsspørgsmål. For ”skub” og hjælp er jeg Johannes Lund stor tak skyldig.
Kjeld B. Jensen
2022.
Læs hele biografien herunder:
CHRISTIAN KNUDSEN
en vestjysk naturfilosof
1882-1960
DANMARK I 1880’ERNE
Kongeriget Danmark var endnu et udpræget bondesamfund på den tid, da vor hovedperson blev født… selvom industrialiseringen i 1880’erne allerede var godt i gang.
Landet regeredes af Højre med den i vide kredse forhadte godsejer J. B. S. Estrup (1825-1913) som konseilspræsident. I eftertiden er han husket som den regeringsleder, der tilsidesatte demokratiets spilleregler og udstedte ikke godkendte finanslove – de såkaldte provisorielove.
Kongen hed Christian IX. Han afløste i 1863 den barnløse Frederik VII og sad på tronen til sin død i 1906. Det blev ham – også kaldet Europas svigerfar – der var regent under den skæbnesvangre krig mod prøjserne 1863-64, hvor Danmark mistede Sønderjylland.
Godsejervældet sad solidt på taburetterne, men det opponerende bondeparti, Venstre, vandt efterhånden frem, og i 1901 kom partiet til magten ved det, som er kaldt Systemskiftet.
Arbejderklassens parti havde trangere kår, og man skulle helt hen i 20’erne, før det fik regeringsansvaret.
Det var ellers en tid, hvor så meget var i støbeskeen. I vor hovedperson Christian Knudsens fødeår, 1882, grundlagdes det første andelsmejeri i Danmark, og flere initiativer stod på spring. Industrialiseringen var en realitet, og vandringen fra land til by startede så småt.
EGNEN
Vor historie tager sin begyndelse i Vestjylland for næsten halvandet hundrede år siden. Vi skal til et område der ligger midt mellem byer som Ringkøbing, Holstebro, Herning og Skjern – nemlig til det gamle Brejning Sogn i Bølling Herred.
Brejning er en af de typiske vestjyske hedesogne, hvor befolkningen gennem generationer har måttet føre en sej og umenneskelig hård kamp for at omdanne de vidtstrakte hedearealer til dyrkbar muldjord. Der krævedes udholdenhed og ydmyghed af de bønder, der tog sig for at opdyrke den golde lynghede til frugtbar landbrugsjord, og de måtte ikke med det første vente nogen belønning i form af et rimeligt afkast. Var lyngen blevet ”brækket”, gik der ofte både tre og fire år, før man kunne begynde at så og vente en afgrøde.
At også Brejning-boerne måtte leve under disse ufatteligt hårde betingelser ses måske bedst af følgende lille beretning:
Det fortælles om Peter Nielsen i Brejning Fjalde (svigerfar til den Lauge Laugesen, som skabte Laugesens Have), at han til at begynde med gravede sig ind i en gammel kæmpehøj og boede dér, mens han opdyrkede sin nyerhvervede hede. Da arbejdet begyndte at kaste en smule af sig, byggede han sig en mindre hytte og lod dyrene få ophold i jordhulen.
Nøjsomhed og fattigdom var sikre karaktertræk hos disse hedebønder; for dem gjaldt det simpelthen om at overleve. De få skillinger, der tjentes, blev endevendt og kun i nødsfald givet ud. Alt, hvad der spares kunne, blev lagt til side til kommende indkøb af nødvendige redskaber og til dyrefoder og til menneskeføde.
Brejning Sogn præges mod syd af et storformet bakkeøterræn, der når højder på op til 81 meter. Bebyggelser som Væggerskilde, Torhuse, Magersped og Opsund ligger alle i over 60 meters højde. Sognets nordligste del består mere af flade dalstrøg, og her finder man nok den bedste jord.
Trap’s Danmarksbeskrivelse (1904) fortæller, at der ”i Sognet er fredlyst 21 Gravhøje, deriblandt ved Rudmose en Høj omsluttende en mindre Jættestue”.
Fjaldene – æ Fjald’ – er det største skovbevoksede område, men også Brejning Krat med sine omkring 100 tønder land dækkes af bevoksning – skov eller krat.
Brejninggaards Krat, der frededes i 1920, er en forkrøblet rest af fjerne tiders egeskove. Det består mest af lave og krogede, næsten buskagtige ege, der af den stride jyske blæst er blevet behandlet så ublidt, at de grotesk formede grene og stammer danner et næsten uigennemtrængeligt vildnis.
Skovbunden er bevokset af blomster som skovstjerner og anemoner, og overalt gror de næsten mandshøje bregner, som har givet sognet dets navn.
Ved denne selvplantede lilleverden, hvor også et rigt dyreliv kan observeres, var det, at vor hovedperson slog sig ned og skabte sit livsværk.
Fra gammel tid havde sognets jorder hørt under Brejninggaard, et af de større vestjyske godser, som i 1536 blev inddraget under Kronen efter at have hørt under Ribe bispestol. I perioden 1544 – 1665 ejedes herregården af Lange-slægten, og det var Hans Lange, der lod opføre de bygninger, som endnu delvis er bevarede.
I de næste mange år skiftede gården ofte hænder, og det blev Cathrine Kirstine Folsach, der i 1794 frasolgte det meste af bøndergodset, som hidtil havde hørt under Brejninggaard. De kommende, borgerlige ejere blev ikke så længe på stedet, og ejendommen skrumpede ind.
Da Den Vest- og Sønderjyske Kreditforening i 1901 overtog herregården, var der et tilhørende areal på 725 td. land, og da Statens Jordlovsudvalg købte Brejninggaard i 1926, var ejendommen på 460 td. land. Jorden blev dengang udstykket i 14 husmandslodder, og gården har i de sidste mange år fungeret som efterskole.
Brejning Sogn havde i 1801 et indbyggertal på 360, mens det hundrede år senere var oppe på 1275. På den tid gik det bedre for egnens bønder, og selvom man ikke kan sige, at der var kommet velstand til huse – i hvert fald ikke hvis man sammenligner med vore dages overflod – så syntes det dog som om, at mange års anstrengelser og afsavn nu gav det ventede udbytte.
Produktionen var øget og priserne blevet bedre, men den længe ventede fremgang for landbrugerne holdt sig ikke længe. Allerede i 1920erne og 30erne måtte bønderne indstille sig på en ny kriseperiode.
I 1970 indlemmedes Brejning i den nye Videbæk storkommune, og Brejnings bidrag bestod da af 2.280 indbyggere fordelt over et areal på knap 7.500 ha.
SLÆGTEN
Vor hovedpersons far, Niels Knudsen, boede i Opsund i den sydlige del af Brejning sogn. Han var en af småbønderne, hvilket måske tydeligst ses i hartkornsfortegnelsen for Brejning Sogn i anden termin 1899. Mens hele Brejning var skyldsat til 143 tdr. og herregården til en tolvtedel heraf, tegnede Niels Knudsen sig for den mere beskedne ejendomsværdi 2 Fk 1 ¼ Alb.
Niels Knudsen var født i Vesterbæk, tre kilometer vest for Brejning, den 14. marts 1846 – blot to år før 3-årskrigen mod oprørerne fra Slesvig-Holsten og prøjserne indledtes.
Han var ud af en slægt, som havde rødder i sognet. Forældrene var blevet viet i Brejning kirke 6. juni 1841; faderen hed Knud Lauridsen og var født 18. september 1813 i Vesterbæk som søn af Laust Andersen og Abelone Knudsdatter.
Niels Knudsens mor hed Anna Catrine Hansdatter og var født 22. marts 1810 i en anden af sognets bebyggelser, Røjkum, som datter af Hans Jakobsen og Maren Nielsdatter. Mens Anna Catrine døde i 1880, opnåede Knud Lauridsen at fylde 85 år, før han drog sit sidste suk i Randbæk, marts 1899.
Det må formodes, at Niels Knudsen har haft arbejde på Dejbjerg-egnen, da han traf sin senere hustru, Mariane Jensen af Gammelgaard. I hvert fald blev parret gift søndag den 9. november 1873 i Dejbjerg kirke – han var 27 år gammel, hun 28.
Mariane var født 17. september 1845 i Rabjerg, Dejbjerg Sogn, som datter af Jens Christian Jensen og Maren Elisabet Mortensdatter. Forældrene var blevet gift 2. juledag 1840 i Dejbjerg kirke. Faderen, der stammede fra Lem, var født 11. december 1813, men kun få år efter giftermålet, den 2. januar 1847, døde han ”af tæring”. Moderen, Maren Elisabet, var bragt til verden den 20. april 1840 i Rabjerg, hvor hendes forældre var husmand Morten Frederiksen og hustru Marie Madsdatter.
Efter Jens Christian Jensens død som 33-årig giftede hans enke, Maren Elisabet, sig med Peder Villum Christensen. Og det er denne Peder Villum, der optræder som sin steddatter Marianes forlover, da hun i 1873 holdt bryllup med Niels Knudsen af Brejning. Besynderligt nok havde Niels ikke sin far med som forlover, men derimod husmand Hans Knudsen (sandsynligvis Niels’ da 31-årige bror).
Det vides ikke med sikkerhed, hvor Niels og Mariane bosatte sig efter brylluppet. En slægtning mener, at der blev talt om et mindre hus nær Brejning Kro, og det lyder ikke usandsynligt, da de gamle protokoller netop fortæller, at Niels Knudsen 19. maj 1875 køber Anders Pedersen Nygaards ejendom, matrikel 5 E i den sydvestlige del af sognet.
Da det første barn bliver født 24. juni 1876, sønnen Knud Vesterbæk Hans Knudsen, angives forældrene at bo på Pilgaard Hede, og da datteren Maren Elisabet fødes 16. januar 1879 er stedangivelsen Pilgaard Mark.
Samme år, i juni måned, laver Niels Knudsen mageskifte med Anders Christensen og får nu i stedet skøde på matr. 1 K, Opsund. Men allerede i 1882 skal der på ny handles.
Af Christen Christensen køber Niels Knudsen matr. 2 O, og selvom der nogle år senere atter blev handlet ejendom (i 1909, men herom senere), så var det fra nu af i Opsund, at Niels’ og Marianes livsgerning kom til at ligge.
Handelen er først tinglæst 20. september 1882, men skødet er underskrevet allerede 14. april. Vi kan derfor regne det for sikkert, at det – som det da også er hævdet i familien – var i dette hus, Christian Augustinus Knudsen blev født 28. august 1882.
Parrets fjerde barn, Ane Katrine, kom til Verden 4. april 1884, men året efter, den 13. januar, oplevede familien den sorg at miste den seks år gamle Maren Elisabet. Da det femte barn fødtes, 23. november 1886, skulle det efter gammel skik opkaldes efter den døde søster. Men da det viste sig at være en dreng, måtte man ændre navnet lidt, og han blev således døbt Martin Elisa.
44 år gammel nedkom Mariane med sit sjette barn, men heller ikke denne gang blev det en pige; drengen fødtes 20. november 1889 og fik navnet Kristen Peder Vilhelm.
OPSUND OMKRING ÅRHUNDREDSKIFTET
Det Opsund, som Knudsen-familien blev en del af, var dengang som nu et lille samfund bestående af få gårde og huse. I en artikel i Hardsysselårbogen 1961 gav Chr. Winther, som var født i Opsund 1889, en række skildringer fra sin barndoms land.
Han fortæller om selve navnet – Opsund – at det kan føres helt tilbage til matriklen af 1688, og at det sandsynligvis er opstået på grund af det lille vandløb, som havde sit udspring nord for landevejen ud for 18 km-stenen. Winther rekonstruerer lokaliteterne, som de har set ud omkring århundredskiftet:
”På de ca. fire kilometer fra Brejning Kro til Pilgaard – den østligste, største og mest veldrevne af ejendommene, lidt vest for 21 km-stenen – blev det til i alt 33 huse og gårde”.
Af disse bosteder var der to ”rigtige” gårde, men det var dog nævnte Pilgaard, som mere end nogen af de andre gav indtryk af at være et landbrug af format. Hertil kom fjorten ejendomme af mellemstørrelse og endelig nogle jordløse huse og aftægtsboliger.
Antallet af beboere i Opsund på den tid anslår Chr. Winther til at være omkring 125. En del af jorden var ganske god, og det gjaldt til en vis grad også noget af den nyopdyrkede hede. Men mange steder var der kun et tyndt lag muld med sandunderlag, og den var derfor ikke videre bevendt.
”Før der kunne være tale om udbytte”, fortæller Winther, ”måtte jorden mergles, og det var et slid, ikke mindst når mergelen skulle hentes langvejs fra”.
Vor hovedperson, Kristian Knudsen, er født i Opsund 1882 og var kun 7 år ældre end Chr. Winther. De to er vokset op på samme tid og i den samme egn. Derfor er det interessant at lytte til Winthers beretning om, hvor beskedent og begivenhedsløst livet formede sig i det lille samfund:
”Vi der omkring århundredskiftet voksede op i Opsund levede under beskedne forhold. Hedebakkerne i nord skjulte kirken, herregården og de øvrige interessante steder i hovedsognet for os.
Vi kunne aldrig høre kirkeklokkerne derhjemme, vi så aldrig et flag hejst – flagstænger ved ejendommene hører en senere tid til – vi havde aldrig været præsenteret for en telefon – der fandtes ingen – der var ingen butikker, ingen samlingssteder ud over vor lille skolestue, hvor der også holdtes søndagsskole, og hvor der undertiden om søndagen og om aftenen i vintertiden blev holdt kristelige møder”.
Når Chr. Winther taler om sin skolestue, må det bemærkes, at han og de øvrige børn fra Opsund alle måtte trave den lange vej til Randeris biskole for at modtage undervisning. Først i 1908 kunne man tage egen skole i brug i Opsund. Den var bygget og blev drevet som friskole, og den blev selvsagt hilst velkommen.
I denne del af Brejning Sogn var det, at Niels Knudsen og Mariane fik deres virke – i et halvt hundrede år. Begge har de uden tvivl været arbejdsomme og flittige; det var simpelthen nødvendigt, hvis de skulle klare sig og være i stand til at brødføde og klæde den lille børneflok.
På de større og mindre landbrug var man et langt stykke af vejen selvforsynende, men alligevel måtte meget hentes hos de få handlende. De første år kørte Niels Knudsen til Brejning Kirkeby, hvor der fra 1866 var høkerhandel ved Poul Kamp – Kampstedet blev det kaldt. Men der var også andre handelsmuligheder hos Peter Smith i Brænderigaarden.
Da Niels Knudsen i 1880’erne flyttede lidt længere østpå ad hovedvejen, lagde han sin handel i Videbæk. Her kom der mejeri i 1887 – i Brejning året efter – og det var nemmere for ham at køre mælken ad den store landevej til Christianslund.
Det er fortalt, at Niels Knudsen – for at supplere de beskedne indtægter – en tid kørte mælk for egnens bønder. Winther beretter, at mælkevognen på den halve mil fra Brejning Kro og til Pilgaard nemt fik fuldt læs af junger.
I Videbæk havde Jens Vemb Hansen startet købmandshandel i 1876, og i de følgende år kom der flere og flere handlende og håndværkere til den lille landsby. Men først ved århundredskiftet kom der for alvor gang i en driftig byudvikling. Den blev Niels Knudsen i sin manddomstid vidne til.
Helt op i sin høje alderdom tog Niels del i det daglige arbejde i marken, og han gik endog sønnerne lidt til hånde, da de med tiden fik landeri selv.
Men det fortælles, at Niels på sine gamle dage havde to brune islændere på stald, og det skete ind i mellem, at hestene fandt på at skjæ.n for ham. Derfor overlod han dattersønnen Aage at gå med hestene i marken.
Mariane var ikke nogen almindelig landbokone. En slægtning husker, at børnene Vilhelm og Christian omtalte deres mor som en begavet kvinde, og måske havde hun i sig netop de talenter, som Kristian Knudsen senere udviklede: Kreativ fantasi og kunstnerisk sans.
Da hun blev ældre, led hun meget af en voldsom migræne, der til tider kunne give sig udslag i en næsten sindssygeagtig tilstand. I de perioder kunne hun være meget urimelig over for sin mand, men Niels forstod at resignere og glatte ud, når det stod sløjt til med Marianes nerver.
Børnebørnene huskede hende som næsten konstant sengeliggende, men des mere knyttede de sig til Niels Knudsen, der beskrives som den elskeligste bedstefar – stilfærdig og rar og taknemmelig af sind. Hvis børnebørnene blev sat til hårdt arbejde af deres forældre, syntes gamle Niels at det var synd og gik i forbøn for dem. De kunne altid vente at få medhold af ham.
Niels arbejdede, som nævnt, trofast og stædigt for sin familie livet igennem, og først som 77-årig, i 1923, begyndte han at modtage en pension – dengang kaldet aldersrente – fra det offentlige.
Niels havde flere brødre. En af dem, Laust, var fem år ældre og boede i mange år i Feldbæk ved Spjald. Laust var som sin bror en rask mand, der selv højt op i alderen kom gående den lange vej til Opsund for at besøge Niels og Mariane.
Som nu de to blev ældre, kunne det knibe dem lidt at følge med tiden, når børnene, der nu selv havde familie, anskaffede sig nymodens hjælpemidler eller blot indrettede sig anderledes. Da sønnen Martin byggede hus i Opsund i 1914, lod han lægge bræddegulv. Men en sådan fråds med det gode tømmer fik Mariane til med en vis forargelse i stemmen at udbryde: ”Sikken sturhed!”
Om Niels og Mariane i de unge år – om parrets kamp og stræb for hjemmet – er desværre intet overleveret.
BARNDOM
Mandag den 28. august 1882 fødte Mariane en søn. Om hun og Niels har kendt årets helgennavne, ved vi ikke, men tænkeligt er det, for ved dåben den 10. september i Brejning kirke gav de drengen navnet Kristian Augustinus Knudsen.
Mellemnavnet Augustinus er netop helgennavn for datoen 28. august, og helgenen, Aurelius Augustinus, der levede år 354 – 430, var en af de betydeligste ”kirkefædre”, som især ved sin lære om nåden har påvirket den kristne kirkes udvikling.
Den nydøbte kom senere i livet til at beskæftige sig en del med religiøse overvejelser, hvor han satte Gud i fokus og fordømte kirken og præsterne. Han kom til at stå for en mere jordnær tro – barnetro? – og som vi senere skal se, holdt han som voksen meget af digteren Jeppe Aakjærs natur-religiøse tanker. Og som en sidebemærkning kan det fortælles, at den lille Kristians dåbsdag i øvrigt kom til at falde sammen med Jeppe Jensens 16-års fødselsdag, mens denne endnu kun var digter in spe.
En mere prosaisk forklaring på mellemnavnet kan være, at drengen jo var født i… august!
Dåbshandlingen foregik altså i den gamle Brejning kirke, der gennem århundreder har været knyttet til herregården Brejninggaard. Kirken er i sin oprindelse romansk, men fik senere nogle sengotiske tilbygninger, ligesom koret i 1581 blev stærkt ombygget.
Foran altertavlen, der er et renæssance-arbejde fra begyndelsen af 1600-tallet, har fadderne overværet Kristians dåb. Deres navne var: Huskone Marie Jensen, huskone Sidsel Marie Hansen, husmand Søren Christen Thøgersen samt Christen Christensen.
Om Kristians første leveår er intet overleveret, men 1. december 1890 startede han som elev i Randeris biskole (også benævnt Brejning søndre skole). I den endnu bevarede elevprotokol er han indført som 7 ½-årig, men han var nu fyldt otte.
Læreren staver hans navn med K, hvilket ifølge kirkebogen også er det korrekte, men da vor hovedperson altid senere i livet selv brugte stavemåden Christian – eller forkortelsen Chr. – vil denne også blive anvendt i det følgende.
Han begyndte selvsagt i yngste klasse – æ lille sko.l – hvor der var syv drenge og tre piger i alderen syv til ti år. Ældste klasse – for der var kun de to – bestod af femten elever. Randeris biskole var en lidt skummel rønne, som lå et par kilometer nord for landevejen i den østlige del af Brejning Sogn.
Selve skolestuen var 4,70 meter lang og 5,96 meter bred, ved vi fra nogle optegnelser. Og hertil var det så, at Opsund-børnene skulle trave, i regn og sol, indtil man selv fik bygget skole. Bygningen er for længst nedrevet, men på Brejning Egnsmuseum i Spjald kan endnu ses det gamle kateder fra Randeris biskole.
Dengang tog man hensyn til behovet for arbejdskraft hjemme hos børnenes forældre og ude på de andre gårde. Tiden var endnu ikke så velsignet med mekanik og maskiner, og derfor var børnenes kræfter af stor værdi i høsten eller ved andet manuelt arbejde.
I april, når der skulle samles sten på marken, mødte man kun to dage om ugen, og i perioden maj – september, den travle sommertid med kreaturpasning og høstarbejde, blev skolegangen reduceret til én dag ugentlig. I hele august måned dog kun to dage i alt. Midt i oktober startede man vinterhalvårets koncentrerede skolegang; nu skulle der mødes så at sige hver dag, og der terpedes for alvor lærdom.
Vi kan i elevprotokollen følge Christian Knudsen gennem hele hans skoletid. Desværre ses ingen udtalelser eller karakterer de første år, men han må alligevel have klaret sig fint. I sidste halvdel af 1892 sidder han som nummer 1 i klassen, men det betyder formentlig blot, at han nu som ti-årig stod først til at rykke op i øverste klasse. Dette skete i januar 1893.
Christian Knudsen fortalte mange år senere om sin skoletid i Randeris, at han og kammeraterne bestemt ikke var lige rare altid. Dengang sad lussingerne ret så løse i lærerens hånd, og han tøvede ikke længe med også at bruge spanskrøret.
På vej til skole skulle ungerne passere hen over en hedestrækning, hvor man skar de gode men forholdsvis tynde hedetørv. Disse tørv blev altid lagt ud til tørre i solen, før man kunne få gavn af dem i komfur eller kakkelovn.
Nu skete det, at børnene en dag havde lavet nogle skarnsstreger, som læreren først ville opdage, når de havde fået fri fra skole. Det var naturligvis vældig sjovt, og de morede sig godt på hjemvejen. Men da morgendagen kom, og de på ny travede til skole, var de knap så kålhøgne. Lærerens straf ventede dem, vidste de.
På vej over heden fik de imidlertid den lyse idé hver især at tage en af de tynde, tørrede hedetørv og placere den under buksebagen. Herefter fortsatte de noget mere fortrøstningsfulde til skolen – nu hvor de var garderede for det svirpende spanskrør.
I december 1894 var Christian sygemeldt i en uge, og dertil havde han fri i ni dage. Den 22. december udeblev han fra skolen uden grund, ses det – måske har han skullet hjælpe til derhjemme, eller skulkede han bare?
I januar og februar det følgende år var Christian fraværende i 19 ud af 45 dage; i de syv angives han at være syg. I hele denne periode, fra november 1894 til marts 1895 var hans søster Ane Katrine, der startede sin skolegang april 1891, konstant sygemeldt, så måske har hun været svagelig som barn.
UD AT TJENE
Christian har sikkert hjulpet til derhjemme i disse første skoleår, men som 10-11-årig måtte han ud at tjene hos fremmede. Stedet, hvor han skulle lægge sit arbejde, hed ”Vasegaard” og lå ikke voldsomt langt fra hans hjemmen.
På Vasegaard regerede Markus Nielsen (1837-93). Han var i 1890 blevet ansat som avlsbestyrer og røgtede tilsyneladende dette hverv med stor ildhu.
Knudsen fortalte mange år senere om en tildragelse fra tiden på Vasegaarden. Avlsbestyreren var en hård og brutal mand, som ofte lod sin vrede gå ud over tjenestedrengen og de øvrige karle. Efterhånden samlede der sig i drengen en mængde bitre følelser mod plageren, men sine aggressioner kunne han dog ikke få afløb for.
Da skete det, at Markus Nielsen blev syg og i oktober 1893 afgik ved døden. Hans lig blev lagt på langhalm i laden, og da drengen så sin plageånd ligge dér, greb han kørepisken og trakterede den døde med en serie svirpende slag. Den latente trussel var bortelimineret, og Christian var i stand til omsider at gøre gengæld for alle de mange tærsk, han selv havde fået – sådan lød i hvert fald Knudsens egen udlægning af forløbet.
Kort efter ”afstraffelsen” kom forkarlen på gården ud i laden, og ifølge Knudsen var det en 20-25 minutter efter, at Markus Nielsen havde udåndet. Karlen, der øjensynligt heller ikke nærede varme følelser for den afdøde, hentede sit ur op af lommen og konstaterede tørt: ”Nå! nu er Markus i Helvede!”
Knudsen afsluttede sin beretning med ordene: ”Jæ tænkt lige o – ta’r det ett længer ti’!”
Det var ikke ualmindeligt, at børn blev fæstet væk i fjerntliggende sogne. Christians brødre, Knud og Martin, var begge i deres drengedage tjenstgørende i Finderup – Martin endog i Hanning sogn en overgang.
Christian ses kun af have været udensogns én gang – nemlig i Herborg. I tiden 1. april til 5. november 1895 melder protokollen, at han er ”afgaaet til Herborg”. Han var nu i 13-års alderen og kunne gøre fyldest som arbejdsdreng i flere sammenhænge.
Det fortælles, at han tjente på ”Tværgaard”, som dengang ejedes af Knud Kristian Lauridsen, og mens Christian var her, blev han kendt med en dreng fra en af de andre gårde, Christian Vad, som var et par år yngre end Christian. Vad blev senere i livet direktør i Sparekassen, Videbæk.
Christian Vad har fortalt, at der var tradition for, at tjenestedrengene fra gårdene samledes ved middagstid for at spise og gå i vandet, og det foregik gerne ved ”Tolsgaard”. Her skete det en dag, at den 13 år gamle Christian Knudsen var ved at drukne under badningen. Det så alvorligt ud, men til alt held var de så mange, at det lykkedes dem ved fælles hjælp at hive den forulykkede sikkert på land.
Efter opholdet i Herborg var Christian på ny tilbage i Randeris biskole. Vi ved det ikke, men han har sandsynligvis været fæstet bort mere end de nævnte to gange. Det har så bare været indensogns, hvor han har kunnet passe skolegangen i Randeris.
Han sidder fra november 1895 som nummer tre i klassen, men plages atter af sygdom. I november og december det år har han sytten sygedage, men det var ikke enestående. Skoleprotokollen fortæller, at over halvdelen af børnene jævnligt var fraværende.
Man må tænke på de primitive forhold hvad fodtøj og klæder angår og dertil de ofte ekstremt store temperaturforskelle mellem skolevejens bidende vinterkulde og den sikkert overophedede skolestue. Usunde tilstande, der nemt kunne fremkalde forkølelser, nærmest på samlebånd.
Måske er det minder fra skoletidens ublide verden, der senere fik Chr. Knudsen til, mens han vikarierede som lærer i Skærbæk, at hjælpe med at få elevernes våde tøj lagt til tørre ved skolestuens kakkelovn.
EKSAMEN OG KONFIRMATION
Christian var nu begyndt på sidste skoleår. I sommerhalvåret 1896 var han fraværende nogle gange uden grund, og det må tænkes at han skulle hjælpe faderen i marken. I klassen sad han nu som nummer to, og tre måneder efter sin 14-års fødselsdag blev han – som der står at læse i protokollen – ”ved Examen i Efteraaret 1896 udskrevet af Skolen”.
Eksamen blev holdt 3. november, og der var tre elever, som skulle forlade skolen for at ”antages til Konfirmandforberedelsee”. Christians eksamenskarakterer lød som følger:
Religion: mg
Læsning og Analyse mg x
Regning: mg x
Skønskrivning: mg x
Retskrivning: mg x
Sammenlignet med andre elevers karakterer i Randeris biskole omkring den tid, må det betegnes som et meget fint resultat. En del over middel. Især kan fremhæves mgx i skønskrivning. Her lå de andre børns karakterer mest på ”gx”, ”g” eller ”g?”
Den smukke håndskrift bevarede Chr. Knudsen livet igennem; letlæselig var den og med tiden stærk og karakteristisk.
60 år senere skrev en kvinde i Knudsens gæsteprotokol (24/8-1953): ”Vi har gaaet i Randeris Skole sammen”. Hun underskrev sig Barbara Volden og var identisk med den Barbara Østerberg, der begyndte i skolen et halvt år senere end Christian.
De fulgtes fra yngste til ældste klasse, og da Barbara gik ud af skolen, var det med karakterer næsten på højde med Christians – skønskriften dog kun til ”mg”!
Nu kom tiden med konfirmationsforberedelserne. Føromtalte Chr. Winther, Rødding, skriver i Hardsysselsårbogen 1961, at det med god grund hed ”at gå til præst”. Brejning og Nr. Omme hørte nemlig sammen til 1915, og præsten havde pr. tradition bopæl i Nr. Omme helt frem til 1905. Det betød, at de vordende konfirmander fra Opsund måtte trave den lange vej til Nr. Omme.
Chr. Winther, der gik til præst i 1903, fortæller at man skulle af sted to gange om ugen, og for dem, der havde længst, blev det nemt 14-15 kilometer.
”I den grå morgendæmring stampede vi af sted”, skriver han, ”i frost og sne, i regn og blæst, med lommerne stoppet med mellemmader. Undervisningen varede to timer, men så tog vi os så urimelig god tid med hjemfærden, så vi tit ikke nåede hjem, før lyset var tændt”.
Ret meget anderledes har Christians konfirmationsforberedelser seks år tidligere nok ikke formet sig. Men anstrengelserne og strabadserne belønnedes. Søndag den 11. april 1897 blev han konfirmeret i Brejning kirke – og fik af præsten for ”Kundskab og øvrige Forhold” karakteren mg.
VEJSTRUP HØJSKOLE
Efter konfirmationen går der 5-6 år før vi på ny kan spore Christian Knudsen. Antagelig har han haft arbejde på egnens gårde i denne periode – og sandsynligvis også arbejdet udensogns.
Han var bred og stærk, og det fortælles, at han i sin ungdom skal have været noget hidsig og nemt gik til korporligheder, hvis han blev tirret og drillet.
Men den primitive skole i Randeris havde trods sine mangler åbnet hans øjne for helt andre værdier end dem, han som bondesøn så at sige var født til at skulle lade sig nøje med. Han havde lyst til bogen og ville gerne læse, studere. Det fortælles, at han ønskede at læse til præst, men oplysningen har dog ikke kunnet dokumenteres.
Derimod ved vi, at han i vinteren 1903-04 var elev på Vejstrup Højskole ved Svendborg. Uheldigvis er elevprotokollerne fra den tid for længst destruerede, så det er ikke muligt ad den vej at hente data om Christians første skridt ind i lærdommens rige.
Men lykkeligvis har en række elevholds-billeder undgået flammerne, og på fotografiet fra vinteren 1903-04 står den nu 21-årige Christian Knudsen i centrum lige bag to af skolens lærere. Den ene af disse er skolens forstander (fra 1870 til 1912) Jens Lund. Vejstrup havde på den tid omkring 60 elever.
Hvad fik nu en ung mand fra Vestjylland til at rejse til Fyn, når der i Askov lå en fremragende højskole? Vi kender ikke svaret; måske har der været fuldt optaget på den navnkundige skole i Askov.
Desuden har højskolen i Vejstrup åbenbart haft et godt ry på Knudsens hjemegn. Det vides, at billedhuggeren Jens Lund, som var født på kroen i Videbæk 1873, nogle år før Knudsen også frekventerede den fynske højborg for lærdom og personudvikling.
Vejstrup Højskole var som Askov dengang meget populær, idet man også her gik ind for det Kold’ske og Grundtvigske livssyn. Man satte mennesket i højsædet, man gik væk fra Balle’s berygtede lærebog og lektieterperiet, og man priste frihedsbegreberne og tog afstand fra statens indgreb.
Forstander Jens Lund og hans dygtige lærerstab forfægtede disse idéer, og den unge Christian Knudsen var lydhør og modtagelig og sugede de nye tanker til sig. De blev en ballast for ham gennem hele livet.
Højskoleopholdet har givet været en spændende tid, der gav ham mulighed for at trænge ind på og opdyrke nye, ukendte områder. At lytte til de inspirerende lærere og at diskutere med kammeraterne alle de teoretiske spørgsmål. Dét var vel livet! Noget ganske andet end at sprede møg på marken eller svinge plejlen i loen.
Der eksisterer et billede af Christian Knudsen taget af fotograf Johanne Petersen, Vejstrup. Det er den unge Christian, vi ser. Fotografiet må være fra den tid, da han startede på højskolen i november 1903 – øjnene stråler endnu med forventningens glans, og han er kortklippet, som havde han lige været hos frisør før rejsen til Fyn.
På det store elevbillede har han derimod et mere beslutsomt og vidende udtryk i øjnene, og han er øjensynligt ved at anlægge det lille overskæg, som skulle følge ham næsten til hans dødsdag. Elevbilledet må være taget i det tidlige forår 1904, og fotografen hedder Knud C. Petersen.
MENIG 239 KNUDSEN
Efter højskoleopholdet har Christian måttet vende tilbage til dagligdagen igen. Møggreben og plejlen skulle atter i brug. Tjenestekarl kaldes han i hvert fald, da han i 1905 blev udskrevet til soldat. Han hørte under 5. udskrivningskreds, og I stamlisten finder vi et lille signalement af ham.
Han beskrives som 65” høj (1,70 meter), svær af vækst og med blondt hår og blå øjne. Som hjemmehørende under 5. udskrivningskreds blev han placeret ved 2. Feltartilleriregiments 3. afdeling, som hørte hjemme i Aarhus.
Her mødte han 12. oktober 1905 ved 8. batteri for at gennemgå en uddannelse i krigsfagets primitive kunst. Han blev taget til ”EK 5, 601”, hvilket betød at han var egnet til ”egentlig krigstjeneste – feltartilleriets konstabler”.
Måske har det syntes spændende for den unge mand, som tragtede efter nye oplevelser – men i så fald var det kun i begyndelsen af hans tid som værnepligtig, at han gik med sådanne tanker.
Senere i livet slog hans humanistiske tanker igennem, og han følte en voldsom lede ved det meningsløse og grusomme i, at mennesker med vold og våben skulle bekrige og udslette hinanden.
Han skal engang have sagt til broderen Vilhelm, at havde han vidst, hvad han gik ind til som soldat, ville han have været militærnægter. Dette valg kunne man dog ikke gøre i 1905; militærnægterloven blev først vedtaget flere år senere.
Efter de tre måneders rekrutperiode blev Christian fra 11. januar 1906 udnævnt til reservetrompeter. Desværre har vi ikke yderligere information om, hvad denne titel indebar. Måske ikke så meget; han stod jo som reserve.
Christian lod sig fotografere i Emil Tromholts atelier i Guldsmedegade, og som 239 Knudsen ser han imponerende ud i den flotte uniform med dens bizarre løfter om glorværdige heltegerninger på slagmarken (eller slagtemarken, som den aldrende Knudsen godt kunne have sagt). 2-tallet på uniformskasketten tog han med sig som souvenir, og det findes den dag i dag.
Soldatertiden gik til ende. 8. oktober 1906 blev Christian hjemsendt, og det er temmelig sikkert, at han på det tidspunkt følte en stor uvilje mod militæret og soldaterlivet med dets brutale og forrående verden.
Mange år senere, i oktober 1961, noterede brorsønnen Hans Knudsen i sin dagbog: ”Chr. Knudsens Sabel fundet”. Det kan ikke have været et våben fra tiden i trøjen; den værnepligtige soldat fik hverken sabel eller bajonet med hjem efter tjenesten.
STABY VINTERLÆRERSEMINARIUM
Knækket var han på ingen måde. Lysten til at studere meldte sig på ny; ånden fra Vejstrup levede i ham. Han ville være lærer, og i 1907 blev han elev på Staby Vinterlærerseminarium ved Ulfborg.
Forstanderen på stedet hed Jens Jeppesen; han var i 1884 blevet ansat på den daværende Staby Højskole, men indførte helårskursus til uddannelse af vinterlærere og omdøbte skolen. Han var en dynamisk forstander, som drev stedet indtil 1920.
Jeppesen var streng og forlangte, at der skulle bestilles noget. Han ville, at hans elever, når de kom til at stå over for en klasse børn, i alt fald skulle have det kundskabsmæssige i orden. Den daglige undervisning foregik fra otte til atten med to timers middagspause, og der blev hængt i.
Jeppesen tog sig af naturfagene samt dansk og religion og lod de ansatte lærere arbejde med de øvrige fag. De af skolens elever, som var kommet for at lære noget, kom til at respektere den noget brøsige Jeppesen, for bag den ofte barske facade og de hårde ord bankede et varmt hjerte.
I denne atmosfære trivedes Christian Knudsen. Vi ved fra en senere kommentar, at han forgudede Staby-skolen og gerne snakkede om den og anbefalede den. Han sugede det komprimerede væld af kundskaber til sig og hengav sig til kammeratskabets lyksaligheder.
For naturligvis forstod de unge mennesker at anvende den knapt tilmålte fritid. Der var kogekakkelovne på alle værelser, og her blev der af økonomiske grunde lavet mad. Man kunne købe maden, men de færreste var så velbeslåede, at de gjorde brug af en sådan luksus.
Det var især pandekager, der stod på menuen, og eleverne fik, fortæller Jens Kjær i Stabybogen, en glimrende rutine i at vende pandekagerne i luften og fange dem på ny i panden.
En gang var to elever ved at bage pandekager, da den ene fik øje på Jeppesen, der passerede forbi neden for vinduet med sin rundpuldede hat på hovedet. ”Prøv at vende pandekagen ud af vinduet”, foreslog den ene. ”Og lad den falde ned på Jeppesens hat”. Forsøget blev gjort… og lykkedes! Forstanderen tog dog oplevelsen roligt og lo ad de unge menneskers kådhed.
Jeppesen spurgte engang, hvem der var den dygtigste til madlavning på skolen. Han fik navnet, men da han kort efter mødte med stilebøger til kritik, henvendte han sig til den omtalte elev med ordene: ”Ja, man kan ikke være lige dygtig i alt. Jeg har hørt, at De er skolens mesterkok, men Deres stil her er ikke noget mesterværk”.
Forstander Jeppesen var en glimrende pædagog og underviser. Naturfagene stod ham nær, og måske er det her, Christian Knudsen første gang tabte sit hjerte til naturens forunderlige verden. En af skolens elever skrev en hyldestsang til Jeppesen, og et af versene lyder:
”En Sprogets Værner, med sikker Smag
Fynd og Kraft i de gamle Gloser
Men dybest var dog hans Hjerteslag
i Pagt med Livet i Mark og Mose,
og Forskerfærd vi begav os paa
fra Svendsholms Enge til Madum Aa”.
Jens Kjær omtaler i sin bog missionær Anne Marie Petersens ord ”Livets hemmelighed er at blive brugt”. Og det var netop den oplevelse, som den nyudsprungne lærer kunne blive udsat for, når han stod foran eleverne i sin lille skolestue, og det lykkedes ham i en stille stund at finde de ord, som børnene kan tage imod.
På Staby Vinterlærerseminarium udviklede Christian disse evner. Langt senere i livet, når sognerådet i en kommune lod ham engagere som vikar, anvendte han netop den pædagogik at bevæge sig ned på børnenes niveau, at skabe respekt uden at øve vold – og vinde elevernes interesse og tillid ved at bruge det fortællende ord.
Nu ville han være rigtig lærer!
LÆRER – ELLER SOLDAT?
Vinterlærerseminariet var kun en begyndelse. For at blive optaget på det rigtige seminarium skulle man helst, efter Staby-opholdet, være vinterlærer i et par sæsoner. Christian måtte altså se sig om efter en stilling.
Og belejligt nok blev der i Sdr. Felding opslået et par stillinger ledige ved kommunens skoler. Det skete 28. august 1907, og Christian, der netop den dag fyldte 25 år, skrev en ansøgning. Han blev indkaldt til samtale, og sognerådet vedtog at ansætte ham som vinterlærer ved Tarp Skole fra 1. november 1907 til 1. maj det følgende år – for en sum af 225 kr.!
Men… forinden var der kommet brev om, at Chr. Knudsen var genindkaldt til militæret i september 1907. Han fik beskeden, mens han var i Staby, og da eksamen her først blev holdt i oktober, så han sig nødsaget til 26. april at sende en ansøgning om udsættelse:
”Undertegnede, der skal indkaldes til fortsat Øvelse den 12/9 d. A. ansøger om Udsættelse til 1908 for at kunne fuldende min Uddannelse og tage Eksamen i Oktober Maaned d. A. paa Staby Vinterlærer-Seminarium, hvor jeg i Aar er Elev. Jeg vedlægger en Attest, der godtgør rigtigheden af det oven for anførte.
- A. Knudsen”.
Den omtalte attest er skrevet af forstander Jeppesen (13/4), og han siger heri bl.a., at ”det vil være et betydeligt Tab for Chr. Knudsen, hvis han ikke kan faa den ansøgte Udsættelse, idet han da ikke kan faa sin Eksamen her og derved mister den Understøttelse og de Fordele en saadan Eksamen giver”.
- batteri i Aarhus, hvor Christian fik sin første soldatermæssige uddannelse, anbefaler i en skrivelse af 30/4 andragendet. Ansøgningen lød jo fornuftig nok og dertil skrevet med den unge Knudsens smukkeste håndskrift. Ifølge stamlisten havde han ikke været straffet, hvad der måske også talte med?
- Artilleriafdeling fik anbefalingen fra 8. batteri, og på bureaukratisk vis lod man 2/5 sagens akter gå videre til 2. Artilleriregiment i København med endnu en anbefaling. Hvorpå regimentet i København i en skrivelse 4/5 til 3. Artilleriafdeling bevilger ansøgningen, imod at den værnepligtige ”forpligter sig til i Stedet at møde til fortsat Øvelse i 25 Dage i 1908”.
Ergo kunne Christian Knudsen ånde lettet op, afslutte sit ophold i Staby med eksamen i oktober 1907 og derpå begynde jobbet som vinterlærer pr. 1. november i Tarp ved Sdr. Felding.
PÅ SEMINARIUM
Vinterlærerembedet har sikkert givet den unge, idealistiske Knudsen mange gode oplevelser og en god ballast. Og helt sikkert blod på tanden. Da han til maj 1908 færdiggjorde arbejdet i Tarp, var ambitionen om at blive ”rigtig” lærer kun bestyrket. Kursen var lagt.
Nu gjaldt det den endelige uddannelse til lærer på et seminarium. Han har selv fortalt, at han lånte pengene – 2.000 kr. – til sine studier med hjælp fra tyve kautionister på egnen. Hvorfor det blev Odense Seminarium vides ikke, men han var måske blevet glad for det venlige Fyn under opholdet i Vejstrup.
Under alle omstændigheder gik han til optagelsesprøve i 1908, og helt frem til 1980’erne opbevaredes på seminariet en lille protokol, som åbenbart var til intern brug. Heri finder man Chr. Knudsen tilmeldt som nummer 28 af sit hold, og ved optagelsesprøven modtog han for sine præstationer følgende karakterer:
Regning: g
Matematik: g?
Geografi: mg
Naturhistorie: mgx
Historie: mg?
Dansk: mg?
Stil: gx
Religion: mgx
Det har ikke været muligt at få tilladelse til en sammenligning med kammeraternes præstationer, men sagkyndige på seminariet oplyste, at Knudsens karakterer ligger under middel.
Pudsigt er det at se, at han ligger højest i naturhistorie og religion, der var forstander Jeppesens fag i Staby. Og i øvrigt blev det også naturen og religionen, som Knudsen senere i livet beskæftigede sig meget med.
Resultaterne i regning og matematik – ”g” og ”g?” – er ikke imponerende, og Knudsen ville have nikket genkendende til Storm P.’s flue (som dog først stod at læse i Berlingske Tidende mere en 30 år senere): ”Livet er svært… men matematik er sværere”.
Generelt har kravet til eleverne nok været skrappere i Odense end i Randeris og Staby, selvom det netop hævdedes, at seminarietiden blev nogle nemme år i forholdt til Jeppesens hårde lektieterperi.
Chr. Knudsen bestod prøven og kunne begynde på Odense Seminarium i august 1908. Endnu en fase på vejen mod målet var klaret. Nu gjaldt det på ny studierne, og vinterlærerembedet i Tarp havde vel også sat sig spor i form af mere praktiske erfaringer.
Men hvor længe var Adam i Paris? Det for ham så irriterende militær lod atter høre fra sig. Knudsen ”skyldte” det danske forsvar 25 dage, som – det huskede han vel nok? – skulle afvikles i 1908.
Det var ikke nogen god start for den ærgerrige Chr. Knudsen at måtte bede sig fri fra skolearbejdet. Men Cirkus Mili insisterede, og han rejste derfor til Aarhus for, i perioden 14/9 – 10/10, at stille til ”fortsat Øvelse”. Det har selvsagt ikke været rart at undvære undervisning så længe og især ikke i den svære opstart.
Efter – modvilligt – at have leget røvere og soldater i en måneds tid krævede det ekstra slid for at indhente det forsømte på seminariet. Måske har det medvirket til, at det gik som det et halvandet års tid senere gjorde.
Halvvejs gennem skoleåret, ved juletid, lavede elever fra de forskellige klasser et satirisk hefte om årets gang for lærere og elever på skolen. Til alt held er bevaret disse frodige og fantasifulde og tillige respektløse julehefter for årene 1908 og 1909. ”Lomme-Speilet” hed bladet, og indholdet er særdeles begavet underholdning, som naturligvis var beregnet for seminariets elever og lærere.
Ganske lyrisk digter en elev i ”Lomme-Speilet 1908” et stykke om lærdommens betydning. Et af versene lyder som følger:
”Verdenstankers dybe Stemmer
fik en Klang vi aldrig glemmer
der var Stof til sildig Tænken
at faa med fra Skolebænken
ud i Livets Arbejdsbrus”.
Herefter følger en række lystige og satiriske indslag om skolens tre klasser. På side 4 finder man således en række vers, hvori der gøres løjer med eleverne og lærerne i Knudsens klasse. Om Christian Knudsen hedder det:
”Staby lever i Knudsens Minde,
i Busk’s Theori han ej Traad kan finde.
Busk sig betænksom paa Panden banker,
mens Knudsen i Aanden til Staby vanker
og søger at rede ud sine Tanker”.
TRANGE TIDER
Ak ja, helt så let var det måske ikke for bondedrengen fra Brejning at komme til det smilende Fyn. Forstander Jeppesen og hans vestjyske verden havde virkelig sat sig fast i Knudsens sind og hjerne, og han har haft svært ved at omstille sig til andre systemer og skikke.
Skoleåret gik på hæld. Eksamen ventede forude, og i en bevaret protokol – ”Seminariets private Prøver 1909” – kan vi se, hvordan Chr. Knudsen har klaret det første år som elev. Eksamenskaraktererne, der fulgte 8-skalaen, er fra juli 1909 og lyder:
Gymnastik mg+
Sang & musik mg?
Tegning mg 7
Skrivning g+ 5 2/3
Regning mg+ 7 1/3
Fysik mg 7
Matematik mg? 6 1/3
Geografi tg+ 2 1/3
Naturhistorie g+ 5 2/3
Historie mg? 6 1/3
Dansk mg 7
Stil mg? 6 1/3
Religion g+ 5 2/3
Orden mg?
Der er ikke tale om dumpekarakterer, men de ligger bestemt i underkanten. De fortæller lidt om Knudsens besvær med at omstille sig. Ved juletid lå han højt i fag som naturhistorie og religion, men her, et halvt år senere, er han røget ned på to g+’er.
I skrivning – topfaget i Randeris biskole – kan her ligeledes kun gives g+. Derimod redder Knudsen sig et fint mg i tegning – evnen til at udtrykke sig i billeder havde han, som vi skal se i et senere kapitel.
Bundkarakteren falder i geografi – tg+! Ikke underligt, at elevernes julehefte fra december 1909 bl. a. indeholder dette redigerede ordsprog:
”Nød bryder alle Love, sagde Knudsen II, han læste Geografien over” (II står for 2. klasse).
Seminaristen kunne nok trænge til at læse over en ekstra gang eller to på geografien – og for den sags skyld også andre fag. Pudsigt nok blev han senere den berejste, som øjensynligt aldrig havde problemer med at finde rundt i fremmede egne.
Knudsen dumpede ikke. I august fulgte han med sine 35 kammerater op i 2. klasse til nye slidsomme studiedage. Vi ved ikke, om han generelt havde svært ved indlæringen – at følge med. Noget kunne tyde på, at det ikke gik helt, som han havde forestillet sig.
Men diskutere ville han overordentlig gerne! Og i ”Lomme-Speilet” julen 1909 finder vi ham igen omtalt. Året før havde 1. klasse lavet en hyldest til dens piger, og nu, oprykket til 2. klasse, svarede pigerne igen med et ”Tak for sidst”. Et af versene lyder:
”Knudsen blev ovre paa Staby en Gang
med en Mængde Visdom stoppet,
en Tale han holde kan saa lang,
vi Fynboer fatter næppe en Gang,
den Visdom, hvormed den er proppet”.
Forventningerne til seminarietiden og ikke mindst til sig selv var ikke indfriede, og entusiasmen blev afløst af noget, der kunne ligne rastløshed. Det er som om, han her første gang viser os det karaktertræk, der ofte senere skulle få ham til at bryde af midt i et arbejde, midt i en opgave, midt i noget han ellers ønskede brændende at gennemføre.
En slægtning har rammende sagt: ”Farbror Christian ville så meget, var så meget for nyt, men han gennemførte så lidt. Det smuldrede alt for nemt for ham, når den første glødende interesse havde lagt sig”.
Han havde fået nok – han sprang fra.
De nærmere omstændigheder kendes ikke. Protokollerne fortæller os intet, men da det skete midt i et skoleår – antagelig i det tidlige forår 1910 – er han i hvert fald ikke blevet smidt ud af seminariet.
Mange år senere forklarede han sit skridt med, at han under studierne indså, at det med datidens lærerlønninger ikke ville give ham store muligheder for at betale studiegælden tilbage til långiverne. En førstelærers gage den gang var på 900 kr. – på egen kost.
Nej! En rask beslutning var taget: Nu ville han til Amerika!
FLUGTEN TIL AMERIKA
Sandheden er sjældent ensidig og klar, og mht. Knudsens flugt fra seminariet er der antagelig tale om et samspil af flere faktorer. Først og fremmest vel skuffelsen over ikke at være i stand til at indfri egne ambitioner.
Men at vende hjem til Opsund med et sviende nederlag i bagagen var heller ikke en tillokkende udgang på hans drøm.
Han har sikkert tænkt på, hvordan man i det lille samfund ville reagere på hans hjemkomst i utide: Hwa sku sån en buenknæjt osse o den galej? Han hører nu en gång hjem’ båg en plow!
Man må formode, at den skoletrætte Chr. Knudsen en dag fik at høre om de mange udvandringer til det store land mod vest. Der gik til stadighed historier om de temmelig mange af egnens folk, som indtil da havde søgt lykken på den anden side af Atlanten.
Men Knudsen kan også have set en annonce i en af aviserne på seminariets læsesal. Annoncer, der i rosenrøde vendinger reklamerede for mulighedernes land. På den tid huserede stadig de mange agenter, der forsøgte at hverve så mange mennesker som muligt for en fremtid i Amerika. Men herom senere.
Knudsen kan også være tændt for idéen gennem en bekendt fra Brejning, som vi senere skal høre om.
Anyway… den let påvirkelige unge mand – han var nu 27 – er straks blevet opfyldt af begejstring og udlængsel. Dérude i det fjerne lå hans fremtid!
Udvandringen fra Danmark til Amerika tog fart i sidste halvdel af 1800-tallet og varede til op mod 1. verdenskrig. Herefter igangsattes en opbremsning over for en ukontrolabel stor indvandring. Nye amerikanske love tillod kun f.eks. Danmark at sende 5.700 immigranter til USA pr. år.
Tidligere lød tonen noget anderledes. Kristian Hvidt gengiver i sin bog ”Danske veje vestpå” (Politikens Forlag, 1976) en erklæring fra en kongreskomité 1891 om de rederier, der befordrede udvandringen til Amerika:
“Their business is to bring as many people over here as possible – they go though these countries with their agents and bring anybody as long as he is able to get the money to come over”.
Disse rederier kappedes om at kapre flest udvandrere, og her skal gives en kort orientering om deres arbejdsmetoder. Rederierne engagerede nogle agenter til at forestå det egentlige ”hvervnings”-job. Siden 1860’erne havde de danske udvandringsagenter holdt til i kontorer i Nyhavn. Grunden hertil var, at netop til Nyhavn og tillige Kvæsthusbroen ankom provinsbådene med mulige ”klienter” fra Fyn eller Jylland.
I årene op mod 1. verdenskrig virkede omkring 60 af disse såkaldte hovedagenter i København, mens der over hele landet var et sandt netværk af underagenter – det kunne f.eks. være købmænd eller krofolk, der påtog sig denne bibeskæftigelse: At hverve sjæle til den ny verden på den anden side af Atlanterhavet.
Flere bladfolk annoncerede selv som underagenter, ligesom de naturligvis stillede spalteplads til rådighed for annoncerende rederier. Alt i alt var der en særdeles pågående kampagne i gang for at lokke folk til henholdsvis USA og Canada.
I en større opsat annonce fra dengang reklamerede Allan Line med deres ”kongelige Post Dampskibe”, der afgik ”fra Kjøbenhavn hver Fredag til de fleste Steder i Canada og De forenede Stater”.
Turen gik via Liverpool i England, og herfra begyndte den egentlige rejse over Atlanten med afrejse hver tirsdag og torsdag. I annoncen oplyses det, at der ”i Billetpriserne er iberegnet fri Medicin, dersom saadan behøves, fri Kost fra Kjøbenhavn til Landstigningen i Amerika. Kost og Logis under Opholdet i Hull og Liverpool samt fri Transport af Bagage”.
Det er altså tænkeligt, at Chr. Knudsen har set om end ikke netop nævnte annonce så dog en lignende. I hvert fald var det just rederiet Allan Line, der kom til at befordre den unge mand og hans drømme til Guds eget land, hvor det angiveligt flød med milk and honey.
Knudsen har fortalt, at han havde en kammerat i samme situation som han selv, og de slog plat og krone om, hvorvidt de skulle vove rejsen til en trods alt usikker fremtid. Plat for Danmark og krone for Amerika. Det blev krone!
Men man kunne ikke bare sådan stikke af. Knudsen var statsborger i Danmark og havde som sådan ikke alene rettigheder, men også forpligtelser. Blandt andet skulle han stille sig til rådighed for Gud, konge og fædreland. Ganske vist havde han afsluttet sin værnepligt i Kong Christian IX’s klæ’r og senere i Frederik VIII’s. Men… han stod stadig til rådighed.
I 1907 måtte han søge om udsættelse med en genindkaldelse indtil 1908, og nu, i det Herrens år 1910, gik endnu en ansøgning af sted. Det gik ret glat – i stamlisten finder vi følgende notat: ”Rejsetill. til Udlandet fra 3. April 1910 til 31. Marts 1912”.
Foreløbig var immigrationen reduceret til en prøvetid på to år – det var jo sikrest at have en bagdør åben, hvis… og desuden har Knudsen næppe i sine vildeste drømme tænkt at slå sig ned i Staterne for resten af livet. Eller…?
Men beslutningen var taget. Det store land var, som nævnt, udskreget til at være mulighedernes land, og man hørte sjældent noget om de mange, der endte i armod over there.
Danske i Amerika bed sig fast og dannede flere steder små samfund, der holdt traditionerne fra fødelandet ved lige. Solvang er et godt eksempel på et sådant community, og der var ikke tale om, hvad man i dag kalder parallelsamfund. Holdt danskeren fast i rugbrød og Dannebrog, så gjorde han/hun samtidig en stor indsats for at integrere sig i det nye land og følge dets normer og love.
Dansk TV har i de senere år fulgt borgerne i byen Elk Horn i Iowa. De er efterkommere af danske indvandrere og er stolte over deres oprindelse. De forsøger at holde danske traditioner i hævd, men kun de ældste kan stadig gøre sig forståelig på et dansk, der er stærkt influeret af engelsk.
De nye amerikanere fra Danmark kunne glæde sig over, at nogle af dem brød igennem på højt plan. Blot to eksempler:
Den danske skuespiller Jean Hersholt (1886-1956) immigrerede i 1912 og fik en stor karriere i Hollywood, hvor han indspillede over 400 film, de fleste i stumfilmtiden.
Det andet eksempel handler om en driftig mand, som i øvrigt også bar efternavnet Knudsen. Da bilkongen Henry Ford i 1913 præsenterede verdens første samlebånd – for at kunne producere sin Ford T automobil billigere – var det under ledelse af den dansk-fødte William S. Knudsen. Han fik en strålende karriere i sit nye hjemland og var dybt respekteret. Knudsen blev en nær ven af Præsident Roosevelt og var hans rådgiver under 2. Verdenskrig.
Om vores Knudsen havde ambitioner om at blive noget stort i Amerika? Ja, det kan da godt være, men selv om han var fuld af eventyrlyst og troede på historien om mulighedernes land, så var og blev han vestjyde og holdt sig til det gamle ord: Ved jorden at blive, det tjener os bedst.
Ved afrejsen oplyste Knudsen, som vi skal se i næste kapitel, at han var bosiddende i Odense. Der er altså ikke gået langt fra afskeden med seminariet og til den store flugt. Men vi ved, at han var hjemme i Opsund for at sige farvel til forældrene og hans nærboende søskende. Det var halvt om halvt en aftale, at Vilhelm senere skulle følge efter, men Chr. Knudsen skrev advarende hjem, at broderen godt kunne forblive i Danmark, for ”det er ingen Guldgrube herovre”.
Niels og Mariane var midt i 60’erne, men det voldte åbenbart ingen arbejdsmæssige problemer for Niels Knudsen. Han passede sit landbrug – selvom det ikke længere var i Christians barndomshjem på matrikel 2 o. Parret flyttede nemlig bopæl i 1909, men ikke så langt, faktisk kun nogle meter til naboejendommen. Niels købte yderligere jord og lagde til og sad derefter på matriklerne 1 p, 1 u samt 2 z.
Den svagelige Mariane og hendes mand har næppe været glade for sønnens beslutning om at drage af lande, men det var et vilkår, som de delte med utallige andre pårørende til unge, der led af samme udvé.
DEN LANGE REJSE
Foreløbig var drømmen intakt: Nu skulle Verden indtages og kursen lægges mod et bedre liv. Den unge vestjyde med de store forventninger var 27 år gammel, mens den omtalte rejsekammerat kun var 22. Han hed Niels Ove Nielsen og stammede også fra Brejning sogn. I 1910 var han bosiddende i Odense, og det er formentlig her, de to har lært hinanden at kende. Måske på seminariet, men det har dog ikke kunnet bekræftes.
I første omgang gik rejsen til København. Her skulle de begge forevise deres kontrakter og personlige papirer for politiet, og den dag i dag ses i protokollerne, at Niels Ove Nielsen havde kontrakt nr. 2607 ved agent Rath, mens Knudsen kunne vise kontrakt nr. 2608 frem, også ved Rath. Om Knudsen oplyses det, at han er landmand, 27 år, født i Brejning og boende i Odense.
Det danske Udvandrerarkiv har oplyst, at forevisningen skete den 7. april 1910, og destination i USA opgives af være Wanchop. Navnet er svært læseligt i politiprotokollen, og der eksisterer heller ikke et stednavn sålydende. Men ifølge lokalhistorikeren Johannes Lund, Spjald, var Wanchope (med e i enden) et slægtsnavn, som var ret udbredt i Dakota-området, grænsende op til Canada.
Chr. Knudsen har næppe kendt en familie Wanchope, men måske har Niels Ove Nielsen – hvorefter de begge har opgivet Wanchope-familien som mål for deres rejse. Vi ved bare ikke, hvor i USA endemålet lå.
Det forholdt sig ellers sådan, at hvis man ikke endnu havde besluttet sig for at slå sig ned et bestemt sted, i en bestemt stat, så blev ankomsthavnen opgivet som destination.
Forevisningsdatoen er ikke nødvendigvis afrejsedato. Man kan godt forestille sig, at de to unge har opholdt sig i Købehavn nogle dage. Ikke blot for at se sig om i hovedstaden, men vel også for at sikre sig en måde at komme af sted på. En sådan sejlads var en dyr foreteelse, og pengene har sandsynligvis været små. Måske har de endog ikke haft til billetten – og hvad hjalp det så, at rejsetilladelsen var i hus?
Det fortælles i hvert fald, at Knudsen tog hyre, og på hele turen over Atlanterhavet tjente han til billetten ved forefaldende arbejde – bl.a. ved at skrælle kartofler og vaske op.
Men det gjorde ikke så meget. Eventyret ventede jo, og med sig som ballast havde han en god portion drømme om en lykkelig tid i Amerika. Rederiet Allan Line var engelsk, og rejsen gik over Hamborg og Liverpool. Herfra fortsattes den lange rejse over det store hav med en skibsfuld forhåbningsfulde immigranter.
Sejladsen til Amerika var ikke ufarlig. Flere oceangående dampskibe forliste og trak hundredvis af udvandrere med sig i dybet. F.eks. stødte to af Thingvalla-liniens skibe sammen i året 1888, og lidt over 100 omkom.
Værre gik det i juni 1904, da ”Norge” løb på et undersøisk rev nord for Skotland. Skibet sank i løbet af 20 minutter, og 629 mennesker druknede, heraf 187 børn.
Legendarisk er også historien om ”Titanic”, der på sin jomfrurejse fra Southampton til New York stødte sammen med et isbjerg og sank på mindre end 3 timer. Skibet var virkelig titanisk og dertil luksuøst indrettet – og rederiet pralede tillige med, at Titanic var synkefrit.
Men katastrofen var en kendsgerning, og ud af omkring 2.200 passagerer og besætningsmedlemmer omkom lidt over 1.500. Blandt de overlevende var en 19-årig pige fra Fyn, Carla Andersen, som denne ulykkesnat mistede ikke alene sin forlovede, men også sin lillebror og onkel.
Ulykken skete mellem den 14. og 15. april 1912, og da Knudsen havde ”Rejsetilladelse til Udlandet” indtil 31. marts 1912, må ”hans” skib have sejlet samme rute en måneds tid tidligere, dog med retning mod Europa. Dårligt nok hjemme igen har han i aviserne kunnet læse om den store skibskatastrofe.
Da vi kun har Wanchope-navnet at gå efter, er der usikkerhed om, hvorvidt Knudsens bestemmelsessted var beliggende i USA eller i Canada.
De sparsomme oplysninger er modstridende. I en avis fortælles ved Chr. Knudsens 75 års dag, at han ”rejste til Canada, hvor han tog ophold i Ottawa på et hotel. Senere rejste han til Iowa i USA”. Vi ved, at skibet anløb flere havne, også canadiske… men længere kan vi ikke komme med sikre facts.
Imidlertid ved vi, at Chr. Knudsen begejstredes særlig meget for synet af Frihedsgudinden ved indsejlingen til New York. Det behøver ikke at betyde, at han gik i land her. Kilderne fortæller os intet herom.
Men lad os nu antage, at Knudsen vitterligt gik i land i New York. Da han senere arbejdede som vikar i Opsund skole (omkring 1920), fortalte han med smittende entusiasme om det ufatteligt smukke syn, der mødte ham ved indsejlingen: Den 46 meter høje Frihedsgudinde på sin 27 meter høje sokkel.
Det var hele den lange, besværlige rejse værd. Endelig ved vejs ende, og løfterigt var det at se dette kæmpesymbol på den frihed og det demokrati, som ventede de mange mennesker i deres nye fædreland. Det var immigranternes første løfterige møde med den ny verden.
For Knudsen virkede Bartholdis gigantstatue fra 1886 så overvældende, at han – fortælles det – oprømt og kåd smed sine soldaterpapirer over bord. Dem fik han ikke brug for mere!
Men det var faktisk en risikabel og noget uoverlagt handling. Udrejsetilladelsen var som nævnt kun givet for to år, og man skulle straks melde sig igen hos de militære myndigheder, når man på ny var i Danmark. En ny soldaterbog kunne ganske vist erhverves ved at betale 25 øre, men var man skødesløs med den givne tilladelse (som maximalt gaves for tre år ad gangen), risikerede man at blive straffet med bøder på op til 200 kr.
Nu ligger det sådan, at vi ikke med sikkerhed kan sige, om det var på denne første tur, Knudsen smed sin soldaterbog i havet. Mere tænkeligt er det, at det først skete på den anden rejse i 1924. På det tidspunkt havde han været indkaldt til sikringsstyrken nogle gange og nærede et betydeligt had til militæret og dets væsen.
Men også i 1924 har det været en protesthandling, som kunne have fået følger. Han slettedes nemlig først af lægdsrullen 1. januar 1925.
Anyway… Mr. Knudsen var parat til – i hvert fald for en tid – at udskifte Kong Frederik VIII med William Howard Taft, som i 1910 var republikansk præsident i USA.
I AMERIKA
New York City ligger som bekendt i staten New York. Der er en god samfærdsel mellem denne Metropol og de canadiske søer. Staten New York gennemstrømmes af Hudson-floden, der løber sin lange rute på langs ad Nordamerika, og ad den vej kan Knudsen være rejst videre til Canada.
Men hvis vi stadig antager, at han og kammeraten gik i land i New York, så har han ganske givet oplevet noget lignende som det, journalisten Henrik Cavling fortæller om i bogen ”Fra Amerika” (1897):
”Damperen er bugseret ind til land, og medens den fortøjer, er der lejlighed til studiet af en ophidset folkesværm, der har forsamlet sig på broen og gør spektakel med en alvor, som om den adlød en eller anden os ubekendt højere lov. Sværmen består af toldbetjente, jernbaneagenter, hotelportiers, hyrekuske, avissælgere og skopudsere”.
Immigranterne – og omkring 1910 kom der hvert år fra alle egne af jordkloden mere end 1 ½ million indvandrere – blev ved ankomsten modtaget i hovedbygningen på den lille ø Ellis Island ved indsejlingen til New York.
I dette modtagelsescenter fik de håbefulde rejsende, hvis de da klarede lægeundersøgelsen og kontrollen, deres ”Entry Number” ombyttet med et visum – adgangsbilletten til det ”forjættede” land.
I øvrigt var det ikke så nemt at slippe ind i USA, dersom man var straffet, havde sygdomme eller ikke kunne fremvise en startkapital. Det nye land var ikke interesseret i at skulle modtage rosset – de subsistensløse og ubemidlede fra Europa.
Ellis Island blev også kaldt for Tårernes Ø. Her opstod mange ulykkelige situationer, når man efter en lang og hård rejse blev afvist og alligevel ikke måtte slippe ind i the promised land.
Fra Ellis Island sejledes de godkendte indvandrere med færgen ind til fastlandet, hvor de på det nærmeste blev overfaldet af diverse agenter, som tilbød alle mulige tjenester: Veksle penge, skaffe hotelplads, sælge jord eller formidle et arbejde.
Modtagelsen var givetvis et eldorado for mere suspekte personer, som med snakketøjet i orden forsøgte at ”hjælpe” de nys ankomne. Udmattede efter rejsen og mere eller mindre rundt på gulvet og godtroende var de mange mennesker lette ofre for diverse bondefangere og charlataner.
Knudsen har da også fortalt, at man skulle passe gevaldigt på, at man ikke i disse første forvirrende timer blev franarret penge og ejendele.
Mange af de nyankomne havde ikke så nær overstået rejsestrabadserne endnu. De skulle videre til bestemmelsessteder, der måske lå i en helt anden stat. De foretrukne områder for danske indvandrere blev nok i tidens løb fortrinsvis stater som Iowa, Wisconsin, Nebraska og Illinois.
Kristian Hvidt fortæller i ”Danske veje vestpå”, at turen med jernbanen kunne være lige så anstrengende som sejladsen over Atlanten. Togvognene var uden nogen form for komfort, og de overfyldte kupeer med de hårde træsæder rummede udover de mange mennesker alskens pakkenelliker, bylter og madvarer. Der var et leben og en lugt, som kunne tage pippet fra de mere sarte rejsende.
En dansk kvinde, Julie Feilberg, prøvede en sådan togrejse sammen med sine fem børn i 1911; hun skrev herom:
”I de fem nætter, vi rejste, lykkedes det os at komme rigtigt til ro på gode træbænke i fuld længde under de to. De øvrige tre nætter var det uafladelig skiften. Når vi var kommet vel til ro, måtte vi op igen, vente på en kold station og ind i et nyt tog”.
Så vidt om rejsestrabadserne. Desværre har vi ikke nogen fuldt dækkende beretning om Knudsens ophold i Amerika. Fra senere avisinterviews med ham og fra mundtligt givne oplysninger fra en række personer har det dog været muligt at samle nogle løse fragmenter, som ganske vist ikke giver et helt klart billede af den unge vestjydes oplevelser.
FRA JERNBANEARBEJDER TIL ”DANNEVIRKE”
Selv har Chr. Knudsen fortalt, at han arbejdede på et hotel i Ottawa i Canada; senere blev han jernbanearbejder, skibsværftsarbejder, typograf og endelig privatlærer. Han har naturligvis taget alt forefaldende arbejde, thi der skulle tjenes penge. Ikke alene til livets ophold, men også til de mennesker derhjemme i Vestjylland, som havde lånt ham kapital til de strandede studier.
Ved hans flugt til Amerika, er der nok flere af disse långivere, der har troet, at de havde set deres penge for sidste gang. Sådan gik det nu ikke. Det lykkedes Knudsen at tjene så mange penge over there, at han kunne sende afdrag hjem til Danmark, indtil han igen var gældfri.
Kort efter sin ankomst var Knudsen beskæftiget ved jernbanen. Han var ikke særlig velbevandret i det engelske sprog, så kommunikationen var ret dårlig. Når de andre arbejdere eller formanden spurgte ham om noget, han ikke forstod, svarede han: ”I don’t know!”
”Og det har nok ikke altid været så heldigt”, forklarede Knudsen senere, ”for måske spurgte de mig, hvor gammel jeg var!”
Men Chr. Knudsen var lærenem, og snart mestrede han sproget rimelig godt. En overgang var han ansat på en farm, men det brød han sig ikke om. Omgangstonen på stedet var ham for simpel, og måske mindede det også for meget om det hjemlige landbrug i Opsund.
Men alligevel var skikkene anderledes. Han har fortalt, at når slagteren kom ud på gårdene, gik denne direkte over i svinestalden, stak grisen – og kørte videre til næste farm. Effektivitet og samlebåndsmentalitet – og alt sammen i et højere tempo, end vestjyden var vant til.
Da han et halvt hundrede år senere boede på Alderdomshjemmet i Spjald, fortalte han en dag et par besøgende drenge om sin Amerika-tid. Og mens han tydeligvis varmedes ved mindet, berettede han om, at han sammen med en kammerat en gang skulle køre hø til et lager.
Det var ret store mængder, og man betalte efter vægt, og det udnyttede de to kammerater. Det første lag hø, som blev forket på vognen, lod de pøse grundigt til med vand, så læsset blev godt tungt. Derefter dækkede de til med flere lag luftigt og tørt hø, så alt ved afleveringen så tilforladeligt ud.
Til ugebladet Hus og Hjem’s Frederik Oppfer fortalte Knudsen i 1953, at han en tid studerede amerikansk litteratur på college, og et dagblad citerede ham ligeledes for at ”have studeret” derovre. Det kan ikke dokumenteres og lyder temmelig usandsynligt set ud fra ovennævnte sprogproblemer.
Men Knudsen var jo en nysgerrig natur, der ikke gik af vejen for nye, spændende udfordringer. Måske har han ganske enkelt sidder på de offentlige biblioteker og der forsøgt at tilegne sig en all round viden.
Næsten ved et tilfælde fik han job som typograf ved det danske blad Dannevirke, som havde til huse i byen Cedar Falls i staten Iowa. Han havde aldrig tidligere været beskæftiget med noget lignende og manglede alle fagets forudsætninger. Men han blev faktisk, efter eget udsagn, en dygtig sætter i løbet af ganske kort tid.
Fra den periode af USA-opholdet stammer et endnu eksisterende skruebind. Det er i dag i slægtens eje og indeholder nogle blade med påskrift og notater af både Chr. Knudsen og broderen Vilhelm, der blev den senere ejer af bindet. På det sorte skruebinds inderside har den unge Amerika-rejsende skrevet med sin smukke håndskrift: Chr. Knudsen Cedar Falls Iowa. Sandsynligst er det, at han har fået denne note book på trykkeriet.
På bindets inderside er, foruden et senere sat stempel (”Chr. Knudsen Breining”), indklæbet små udklip, der måske stammer fra Dannevirke? Det ene udklip er ”Jul. Af Ellen Gøtzsche” og derpå et vers på fire linier, som formentlig stammer herfra. Verset fortæller om ”Højtidens Klokkeklang i Hverdagslivet derhjemme” og vækkede måske en følelse af hjemvé hos den udlændige Chr. Knudsen.
Et engelsk vers ses indklæbet i bindet: ”Jesus, Saviour, pilot me”, hvori der tales om, at ”unknown waves before me roll, hiding rock and treacherous shoal”. Og bagest i bindet har Knudsen skrevet et andet engelsk vers med religiøst indhold af: ”Jesus lover of my soul”, som slutter:
”Hide me, O my Saviour! hide
tell the storm of life is past,
save into the heaven guide
O, receive my soul at last”.
De fire første sider i bindet er fyldt med Christian Knudsens optegnelser af forskellig art, mens alle øvrige sider som nævnt bærer Vilhelm Knudsens håndskrift. Chr. Knudsen skriver selv ”Samlede Brudstykker” som overskrift, og det gengivne er ikke nødvendigvis hans egne tanker, men i hvert fald noget, han kunne gå ind for.
”Gaa ikke igennem Livet med tillukkede Øjne og tilstoppede Øren!” lyder en af sentenserne. Det passede godt på den videbegærlige unge mand. Men han havde andre, højere idealer:
”Intet mindre end Fuldkommenhed i Tanker, Ord og Gerning bør være vort Maal” – ”Naturen taler sit Sprog, den kan ikke give men bidrage til at lede os til den rette Livsanskuelse” – ”Filosofiens Gud har kun et uhyre Hoved men intet Hjærte, en Gud hvis Salighed er at være evig fordybet i Tænkning”.
Om emnet ”karakter” gør Knudsen disse notater: ”Den der ikke stoler paa sig selv, kan ikke vente at andre skal stole paa ham” – ”Vor Sjæl blev os givet, men vor Karakter skaber vi selv” – ”Af alt, hvad man maa lære, er intet saa vanskeligt som at lære at ville. Dertil har man Hjælp nødig. Med alle tilladelige Midler maa Forældrene støtte deres Børn i denne Sag”.
Hvornår er disse notater blevet nedfældet? Efter alt at dømme under opholdet i Cedar Falls, og måske har Knudsen virkelig gjort studier, som han senere påstod?
Men arbejdet på Dannevirke’s trykkeri kom til at gå ud over helbredet. Hans indsats ved bladet bestod bl.a. også i at smelte bly om til sættemaskinerne, og dette arbejde afstedkom, at han i løbet af nogen tid blev så hårdt angrebet af blyforgiftning, at han måtte opgive jobbet.
I Cedar Falls levede der endnu i 1980erne en søn af den tidligere Dannevirke-redaktør. Denne søn var langt over de 90, og forespurgt om han huskede Knudsen svarede han benægtende: ”I have been an employee of Dannevirke most of my life. I have no recollection of a Christian Knudsen being employed there”.
CEDAR FALLS
Under opholdet i Cedar Falls i staten Iowa boede Knudsen hos en dansk læge, P. N. Fenger, der da forresten stammede fra Bilring i Brejning. Efter at have drevet praksis i et par danske kolonier, slog Fenger sig ned i Cedar Falls, hvor der netop var et stort dansk settlement.
At Knudsen og Fenger var fra selv samme sogn i Danmark har nok medvirket til, at Knudsen blev optaget i lægens hjem. Der kunne være meget at høre nyt om derhjemmefra, og Fenger har sammen med Knudsen endevendt historien om det fjerne, lille hjemsogn i Danmark.
Dr. Fenger og hans kone var mennesker med hjertet på rette sted. Lægen gik ikke så meget op i, hvad han fik i honorar af sine patienter, og det betød, at familien bestemt ikke levede i overflod. Alligevel var gæstfriheden stor.
Frederikke Johansen skrev i sin bog ”Fredelund” (ca. 1930) bl.a. om den tid, hvor hun var tjenestepige hos Fengers:
”Næsten alle de patienter, der strømmede dertil, bød de ind til kaffe. Havde Doktor Fenger været ude og vi hørte hans lukkede vogn komme rullende, fo’r vi hen til vinduet, og hvis han ikke rakte hånden i vejret, vidste vi, han havde spist; rakte han en finger op, betød det mad til ham selv, to fingre betød til en mere foruden ham selv, og det skete ikke så sjældent, at han rakte både tre og fire i vejret.
Så måtte vi skynde os at få maden på bordet, for Fenger havde altid travlt, ja, han kunne have så travlt, så han løb op og ned ad gulvet, også mens han spiste. Men hvor var det hyggeligt og hjemligt at være der”.
I dette hjem, med dets hjertevarme og gæstfrihed, var det altså, at Chr. Knudsen fik bolig for en tid. Det var jo samtidig et lille stykke Danmark, og i frisk erindring havde den unge mand sin seminarietid i Odense. Den fik han nu brug for.
Ganske vist brød han af i utide, men noget af lærdommen sad naturligvis fast. De danske i Cedar Falls og omegn erfarede om den unge mands uddannelse og engagerede ham derefter til at undervise deres børn, fortrinsvis i dansk og engelsk.
At han også bibragte dem andre kundskaber, fremgår af følgende lille historie, som Knudsen selv har fortalt. Han havde i en time berettet nogle drabelige og fængslende historier om de gamle, danske guder, og børnene hørte måbende efter.
To af eleverne, hos hvem gudefortællingerne havde gjort særlig stort indtryk, spurgte om aftenen deres mor, om de ikke hellere skulle prøve at bede aftenbøn til Tor. Moderen spurgte forundret, hvor de fik sådanne tanker fra. Børnene oplyste da, at det var deres danske lærer, som havde fortalt dem om den stærke Tor. Og altså åbenbart så levende, at de havde fundet Tor langt bedre end deres sædvanlige Gud!
HJEMREJSE
Vi ved ikke, hvor længe Knudsen opholdt sig i Cedar Falls. Han var jo en søgende og rastløs sjæl, der higede efter nye oplevelser, og i 1912 finder vi ham på en fabrik uden for New York.
Rejsetilladelsen fra militæret gjaldt kun indtil 31. marts det år, og selvom man formentlig godt kunne have aftalt en forlængelse, så var vor unge ven nok begyndt at spekulere på hjemrejse. Udvé var afløst af hjemvé. Udvandrer for good var alligevel ikke ham.
Til Herning Avis fortalte Knudsen i et interview fra 30/9-1958, hvorledes det gik til, at han bestemte sig for at tage hjem til Danmark:
”Jeg arbejdede på en fabrik uden for New York. Jeg stod ved et samlebånd og skulle skrue nogle skruer i det, der ved enden af båndet var blevet til et færdigt industriprodukt. Arbejdet kunne jeg sagtens klare, så der var rigelig tid til at tænke. Jeg var ikke tilfreds med mit arbejde. Jeg og alle de andre på fabrikken var kun små dele af maskineriet, og jeg syntes ikke, det kunne være meningen, at mennesket skulle leve uden at tænke over problemerne”.
Knudsen sagde sin stilling op, og værkføreren på fabrikken, en hollænder, spurgte ham: ”Hvorfor bliver du dog ikke hér? Hvad vil du hjem til dit fattige fædreland for – du har det jo godt hér!”
Men Knudsen svarede, at han agtede at rejse hjem for at reformere sine landsmænd.
”Jeg havde sat mig det livsmål at lære folk at tænke selvstændigt og tænke ret, og dette ville jeg gøre ved hjælp af en usædvanlig have”.
Sådan udtalte Knudsen sig i 1958, men den senere så berømte Knudsens Have var nok ikke på planlægningsbordet allerede i 1912. Idéen kom senere, lidt efter lidt, da han atter var hjemme i Danmark og efter nogle få år blev jordejer.
Det kostede 10 dollars i bestikkelse at komme hjem over Dammen, fortalte Knudsen engang. Men han har formentlig i tilgift måttet arbejde ombord for billetten og føden.
Ingen offentlige protokoller fortæller os, hvornår han betrådte dansk jord. Dengang fandtes der intet folkeregister, man skulle melde sig hos, men holder vi os stadig udrejsetilladelsen for øje, må vi gå ud fra, at det har været i foråret 1912. Selv sagde han skiftevis 1912 og 1913 i senere avisinterviews.
Han vendte hjem til Brejning uden mange penge på lommen – til en journalist sagde han mange år senere, at hans rørlige formue ved hjemkomsten beløb sig til 35 øre. Men sine kreditorer fra studielånet havde han fået betalt ud. I starten har han nok levet højt på sine oplevelser i Frihedsgudindens land; han kom jo med det friske pust fra en ganske anden – og dengang beundret – verden, og Brejningboerne har sikkert villigt lyttet til hans beretninger.
Lidt forskruet har nogle af de besindigste nok fundet den 29-årige Knudsen med alle hans tanker og sære idéer om at tænke selv og tænke ret. Hvad skulle det nu gøre godt for – han var jo da kun Niels Knudsens knæjt!
HJEMME IGEN
Den hjemvendte søn – så sandelig ikke den fortabte – flyttede ind hos forældrene i Opsund. Omgivelserne var ikke helt hjemlige, for faderen havde i 1909, som vi har set, byttet Christians barndomshjem ud med naboejendommen.
Med sig fra sin tidligere hjemmen havde Niels Knudsen et lille areal jord, matr. 1 p, som han lagde til den nykøbte matrikel 1 u. Dertil købte Niels endnu et stykke fra Pilgaard – 2 z – og sammenlagt udgjorde det en passende udstrækning på nogle få tønder land, beliggende nærmere ved landevejen (i dag Ringkøbingvej 22).
Da Niels Knudsen kom til, var der fritliggende stuehus på stedet, og han byggede da et udhus tæt ved. Sønnen Christian var, som vi har erfaret, meget optaget af de gamle nordiske gudesagn, og det er sikkert ham, der døbte forældrenes hus Breidablik.
Breidablik er det oldnordiske navn for guden Balders bolig, og Balder er, som bekendt, i den nordiske mytologi lysets gud, søn af Odin og Frigg. Frigg, der ville beskytte den gode og glade Balder, havde taget alt i naturen i ed på ikke at ville dræbe hendes elskede søn. Dog glemte hun misteltenen. Det vidste den svigefulde Loke, og han lagde misteltenen som pil på den blinde Høders bue, og Høder kom derved til at forvolde Balders død.
Navnet Breidablik var malet direkte på muren og gik tabt, da en ny ejer for 60-70 år siden byggede om. Også på anden vis satte den hjemvendte Christian sit præg på Balders lyse bolig. Langt op i tiden har man i en gammel ladeport i udbygningen kunnet se indridset navnet Chr. Knudsen.
Niels var nu 66 år, og sønnen har sikkert gået ham til hånde ved landeriet, men i fritiden har Christian uden tvivl prædiket for alle, som gad høre på ham og hans oplevelser og idéer. Som 30-årig var han efterhånden også ved at være tjenlig til at få sit eget, og han begyndte så småt at se sig om efter passende jord.
Ikke så langt fra hjemmet lå det hen ved 100 tønder land store Brejning Krat, som nogle år senere – i 1920 – blev fredet. Det kendte han fra sine drengedage, og han satte stor pris på egekrattet med dets sære, forkrøblede bevoksning.
Måske tiltalte det ham også, at denne rest af fortidens skove var en naturlig vækst uden hjælp fra menneskehænder. De forvredne og vildtgroende grene, der bugtede og filtrede sig ind i hinanden, mindede ham om fjerne tiders Danmark. Om Roar og Helge, der måtte gemme sig i skoven for den onde efterstræber.
Jo, stemningen var der godt nok! Men der skulle gå nogle år, før drømmen om at få sit eget gik i opfyldelse.
DAGLEJER I Æ TØRV’MOS’
Selvom han bjergede sig føden hos forældrene og hjalp dem med deres landbrug, så indså Knudsen, at der måtte skaffes penge ved arbejde hos fremmede, hvis drømmen om selvstændighed skulle blive virkelighed.
Han blev derfor daglejer og tog ud på egnens gårde for at tilbyde sin arbejdskraft. Det var især i tørvemoserne, han lod sig bruge, og allerede fra omkring 1913 og en lille halv snes år frem var han hvert år beskæftiget hos Jens Fjord i Lille Ryesminde ved Videbæk.
Gårdens ejer siden 1886, P. Chr. Pedersen, var i 1905 blevet viet til Ane Marie Trøstrup. Men i juli det følgende år døde manden efter svær sygdom, og Ane Marie sad enke som 35-årig. Hun havde netop født parrets eneste barn, og denne søn blev døbt ved faderens kiste efter jordpåkastelsen.
Ane Marie giftede sig atter i 1908, og hendes anden mand var den Jens Fjord, som Chr. Knudsen fik arbejde hos.
Den omtalte søn af Ane Marie og P. Chr. Pedersen var opkaldt efter faderen, men fik efterfølgende stedfaderens efternavn.
- C. Fjord, som han altid blev kaldt, huskede udmærket Chr. Knudsen fra dennes arbejde på Lille Ryesminde, og han berettede om mange hændelser til denne biografi. Knudsen erindrede han som en bred og ”brølestærk” ung mand, der arbejdede langsomt men med grundighed.
Tørvearbejderne var i gang i et par måneder hvert år – fra omkring 1. maj, når frosten var af jorden, og hen til Skt. Hans. Man arbejdede i hold to og to, og i begyndelsen var Knudsen sammen med sin bror, Martin.
Men Martin blev kendt med tjenestepigen på gården, Marie Pedersen, og så var det slut med makkerskabet. Marie stammede fra Timring og var 21 år, mens Martin var 28, da parret giftede sig – for øvrigt på Chr. Knudsens 32-års fødselsdag, 28. august 1914.
Martin sagde stop i tørvemosen og byggede gård i Opsund. Her drev han landbrug indtil 1930, hvor familien, der nu var beriget med syv børn, flyttede til Løvstrup. Her fik Martin arbejde på savværket, mens broderen Vilhelm var plantør i Løvstrup Plantage. Midt i 40’erne flyttede Marie og Martin til Vorbasse, hvor Marie døde i 1967, mens Martin nåede at blive 85, før han gik bort i 1972.
Efter Martins afgang kom Chr. Knudsen på hold med sin yngste bror, Vilhelm, men denne holdt også hurtigt inde, ligeledes på grund af et kommende ægteskab. Vilhelm var under arbejde i Løvstrup blevet kendt med plantørens datter, Nicoline Nielsen, og parret giftede sig – ligesom Martin og Marie – i 1914.
Efter disse amourøst fremkaldte frafald blev der dannet et nyt hold i Lille Ryesmindes mose af Chr. Knudsen og Herborg-læreren Edvard Kristensens søn, Johannes.
I den tid, man arbejdede i tørvemosen, sov folkene på gården. Der kunne nemt til tider være en tyve mand i sving, fortalte P. C. Fjord, og da de var på kost, betød det en travl periode for konen i huset og hendes piger.
Morgenmaden blev serveret ved 6-7 tiden, og med i mosen fik hver arbejder en madpakke, der skulle spises ved frokosttid. Hos gamle Niels Colstrup i Videbæk (hvor Jes Jensen senere i mange år drev cykelforretning) indkøbtes en tønde øl, og den blev gravet ind i en brink, så man efter behov kunne tappe sig en tår, når tørsten meldte sig. Arbejdet i tørvemosen var hårdt og kostede sved og ømme muskler.
Til middag gik man i samlet trop hjem for at spise, og efter en middagssøvn med efterfølgende kaffe, gik turen atter ud i mosen. Det var akkordarbejde, og hvert hold skulle dagligt kunne grave hen imod 10.000 tørv. Et anstrengende job, som også kastede en god skilling af sig.
Når folkene vendte hjem ved 7-8 tiden om aftenen, blev de trakteret med grød og kunne så omsider holde fyraften efter en lang dags slid.
Ofte trak de ind i kostalden, hvor pigerne var i gang med malkningen. Der skulle også være tid til lidt snak og lidt pjank – og måske var man heldig at sikre sig en løfterig ”tosom” aftale for aftenen.
På den tid, hvor Chr. Knudsen og Johannes Kristensen dannede hold, kom Johannes en aften ind i stalden – alene.
”Fik I æ skollærer gal i daw?” spurgte en af malkepigerne og hentydede til Chr. Knudsen, der brød Janteloven ved sit forsøg på at uddanne sig til lærer.
”Nah”, svarede Johannes, ”det war da lige ve’!”
Knudsen var i arbejdsfællernes øjne en enspænder. De har nok fundet ham for skidtvigtig og for lærd og for aparte og har vel nærmest betragtet ham som en Holbergsk Erasmus Montanus. Hvad lignede det også, at en bondetamp skulle læse til lærer og beskæftige sig med højtravende filosofiske emner? Han kunne vel holde sig til spaden og plejlen som de andre?
Og så gennemførte han jo heller ikke ”æ studier”, kunne de mest skadefro tilføje.
Misundelsen har alle dage haft gode kår, og Sandemoses Jantelov gjaldt også længe før, den blev nedskrevet. Knudsen fik det at mærke – man skulle ikke tro, man var noget. De jævnaldrende karle drillede ham og tirrede ham, og mindre sjovt blev det ikke af, at han nemt i sin sårbarhed blev ophidset og gal, som malkepigen udtrykte det.
Stærk var han, så man skulle nok ikke tirre ham for meget. Men heldigvis var det sjældent på mennesker, han brugte sine kræfter. En gang gik han sammen med gårdejeren Jens Fjord en tur ned i haven. Der sad en rod fra et æbletræ i vejen, og Fjord forsøgte uden held at rokke den løs.
”Den sidder da nøj hårdt”, sagde han pustende. Da tog Knudsen fat om roden og løftede den ubesværet op af jorden. ”Du hår da nown sølle krøwter”, sagde han til arbejdsgiveren.
- C. Fjord fortalte, at der i mange år lå en usædvanligt stor sten på marken ved Lille Ryesminde, lidt vesten for plantagen. Den var så umådelig tung, at den umuligt lod sig flytte, og det var nødvendigt at pløje udenom.
Gårdejeren havde længe emtet om stenen, der lå så irriterende i vejen, og en dag, da arbejdet i ”æ klynmos” var forbi, og man var ved at rengøre værktøj og gøre klar til afrejse, så sagde Knudsen: ”Ska’ vi se o den stien!”
Man hentede en stor smedehammer til ham, og han gjorde sig klar til at kløve den gigantiske sten. Men uheldigvis var den af et materiale, som det faktisk var umuligt at hamre i stykker, og selvom Knudsen lagde alle kræfter i, måtte han til sidst give op. Opgaven var for stor en mundfuld.
Stenen blev liggende i endnu mange år, indtil en sprængstofkyndig blev engageret til at sprænge den i stykker.
VIDEBÆK UNGDOMSKREDS
I Videbæk var der i december 1908 blevet stiftet en forening med navnet Videbæk Ungdomskreds, byggende på det grundtvigske livssyn. En af foregangsmændene var malermester og senere fotograf Johannes Lund, der var født et års tid efter Chr. Knudsen. Mens Knudsen kom til verden i Opsund, var Johannes Lund søn af Videbæks første borger, den gamle kroejer Jens Lund.
Gennem et langt liv (han døde i 1959) arbejdede denne Johannes Lund utrætteligt for at højne byens kulturliv – blandt andet ved at starte biografvirksomhed.
Han fandt det vigtigt, at ungdommen blev gjort interesseret i diverse kulturelle aktiviteter, og foreningens motto lød da også: ”På kristen grund at virke for al god, sund, folkelig og kristelig oplysning og at fremme sammenholdet og fællesskabet mellem de unge”.
Medlemmer og deltagere var en lang række af egnens borgere, f.eks. lærerkapaciteter som Johs. Laursen (senere navneforandring til Stranddorf), Videbæk, lærer J. J. Brødsgaard, Herborg, lærer Mortensen, Solsøhede, lærer Johs. Sørensen, Herborg og andenlærer N. P. Mortensen, Videbæk.
Men også maler Thomsen, murer Mads Lethager, manufakturhandler Peter Haahr og Jens Fjord, Lille Ryesminde, var med. Og muligvis er det netop hos Jens Fjord, at Chr. Knudsen fik at høre om Ungdomskredsen.
Alle minderne fra Vejstrup, Staby og Odense vældede frem. Nu kunne han igen snuse til det mere åndelige arbejde, og han meldte sig ind i 1913. Vi har et billede af foreningens medlemmer på sommerudflugt til Lille Ryesminde – efter den bevarede forhandlingsprotokol at dømme 22. juni 1913.
Medlemskontingent for et halvt år lød på 75 øre, og Knudsen ses at have betalt første gang for perioden november 1913 til maj 1914.
Fra Opsund-Brejning-området var der af medlemmer bl.a. Sophus Agerbo og Christians bror, Martin Knudsen. Medlemsskaren var stor, og mødeaftnerne godt besatte. Der blev hentet foredragsholdere udefra, men medlemmerne fik også lejlighed til at komme til orde med oplæsning eller foredrag.
- oktober 1913 indledte Jeppe Jessen Outrup forhandling over emnet ”Krig og Kristendom – Fred og Forsvar”, og ”efter det udmærkede indledningsforedrag, der påhørtes med megen interesse, var der en livlig og interessant diskussion”. Heri deltog lærerne Mortensen (Solsøhede),Graversen (Fiskbæk), Mortensen (Videbæk), Sørensen (Herborg) samt Johs. Lund, S. Skak, J. Jessen… og Chr. Knudsen.
Fjorten dage senere, 13. november, var det Knudsen selv, der holdt et foredrag om den græske filosof Sokrates (469 – 399 f.Kr.). Her har han følt sig på hjemmebane, idet netop Sokrates’ tanker optog ham meget. Den gamle filosof nedskrev aldrig noget, men vandrede rundt, barfodet og tarvelig klædt, og drøftede med alle mennesker, han stødte på, livets spørgsmål.
Sokrates ønskede ikke at udbrede nogen bestemt lære, men var navnlig optaget af spørgsmålet om den rette livsførelse og menneskets lykke.
En videnskabelig stræben betragtede han som unyttig, og i stedet søgte han gennem sine samtaler med de unge atheniensere at vække dem til en større selverkendelse i overensstemmelse med indskriften i Apollon-templet i Delfi: Kend dig selv. Sokrates blev stillet for retten, anklaget for at fordærve ungdommen, og han dømtes til døden ved gift.
Da Knudsen senere byggede sin have op omkring en lang række sentenser, brugte han også sætningen ”Kend dig selv”. De græske filosoffer optog ham, men desværre gengiver ungdomskredsens protokol ikke noget fra foredraget og heller ikke reaktioner herpå.
HØJSKOLELIV
Vinteren 1913-14 tog Chr. Knudsen på højskole. Han var jo en fri mand, der først fire år senere slog sig ned som jordbesidder.
Det blev et gensyn med Vejstrup på Fyn, hvor han havde været en halv snes år tidligere. Han trængte til ”åndeligt arbejde”, og dengang gav sognerådet i Brejning fra tid til anden understøttelse til unge mennesker, som ønskede at tage på højskole.
Men ifølge de gamle sogneprotokoller har Knudsen aldrig modtaget denne støtte. Måske har han ikke ønsket det – måske har han fået afslag på en ansøgning. I hvert fald måtte han selv finansiere opholdet, og han havde jo netop tjent sine første penge i tørvemosen.
I Vejstrup følte han sig i sit rette element med fag som Danmarkshistorie, geografi, dansk kirkehistorie, regning, samfundslære og oplæsning. De inspirerende lærere besad evnen til at videregive lærdom og skabe diskussion om aktuelle og væsentlige emner.
Der er bevaret et postkort, som Knudsen har sendt under sit ophold på højskolen. Det er skrevet 21. januar 1914 til den 15-årige brorsøn Hans, der på den tid opholdt sig i Gl. Mølle ved Opsund. Teksten lyder i uddrag:
”Jeg er paa Vejstrup Højskole i Vinter. Jeg skal hilse fra Niels Tobiasen, ham kender du vist nok? han er jo en Broder til den Mand du er hos. Du vil nok hilse fra Niels; det kan hænde, at jeg til Sommer kommer over at besøge dig og Jeres Præst, han har jo været i Amerika”.
Postkortet har Chr. Knudsen i øvrigt haft med hjem fra sin Amerika-rejse; det er fremstillet i New York, og på forsiden ses et tegnet brillestel i naturlig størrelse og med rosafarvet ”glas”. Under brillerne står trykt dette kloge vers:
”Fie! why are you wearing those Spectales Blue?
Here are some Glasses of Roseate Hue:
Take off the Old Pair and put on the New.
And see if the World won’t look Brighter to you”.
Under verset har Knudsen skrevet til den unge Hans: ”Prøv om Du kan læse disse engelske Vers”.
Den i skrivelsen nævnte Niels Tobiasen er også med på årgangens store elevbillede, mens Knudsens portræt mangler. Der ses en person benævnt ”Aug. Knudsen”, men det er ikke vor hovedperson. Måske har han endnu en gang valgt at forlade en skole i utide, før elevportrætterne blev taget?
I hvert fald kan vi fra 26. marts 1914 atter følge ham via Ungdomskredsens forhandlingsprotokol. På denne dato stod han nemlig frem for de forsamlede medlemmer og læste Jakob Skyttes ”Et Navn”. Og et par måneder senere, 14. maj, gjorde han sig på ny bemærket.
Foreningen havde besøg af en sanglærer Nielsen, Herning, der tilbød at afholde sangkursus i Videbæk. Nielsen fremhævede, at det især var folkesangen, han ville tage sig af, og både ”Lærer Mortensen, Videbæk, samt Kr. Knudsen gav begge deres Sympati for Sagen til Kende, idet de ønskede, at saa mange som muligt – eller helst alle Medlemmerne – vilde deltage i Kursuset”.
Der meldte sig 22, og efter endt kursus blev der i oktober indsamlet 21,75 kr. til sanglæreren – selv om hans honorar ganske vist kun lød på 15 kr.!
- juni ”indledede Chr. Knudsen, Opsund, Diskussion om Emnet Idræt”. Han fik en dialog i gang med lærer Mortensen, skrædder Eskesen, maler Johs. Lund, Jens Jensen, alle Videbæk, samt lærer Sørensen, Herborg. Det var en ganske almindelig torsdag aften, men Knudsen har nok været tidligt færdig i ”æ klynmos”, så han kunne komme til mødet.
- juli 1914 blev der valgt repræsentanter til De danske Ungdomsforeningers årsmøde, og det blev Knudsen og Johannes Lund. Det skete under en sommerudflugt til Søren Jespersens Vandmøllegaarden ved Videbæk, og som sekretæren, Sophie Lund, noterer i protokollen: ”Efter Kaffen samledes man uden for Gaarden, hvor hele Flokken blev fotograferet”. Billedet eksisterer endnu og kan ses hos Lokalhistorisk Arkiv i Videbæk.
Fra omtrent samme tid findes et andet fotografi, et portræt af Knudsen, taget af Johannes Lund i dennes og hustruens atelier i Videbæk. Knudsen poserer – med lapset halsnål, som muligvis stammer fra Amerika-rejsen. Han sender fotografen et stærkt, iltert blik, som vidner om alle de planer og idéer og tanker, der kværnede rundt i det unge sind.
- juli har foreningen besøg af lærer Damgaard, Fredericia, der fortæller om Henry George, den amerikanske økonom, som prædikede afskaffelse af grundspekulation ved indførelse af en beskatning af jordens værdi svarende til jordrentens fulde beløb.
I den efterfølgende diskussion deltog foruden Knudsen også den 20-årige Jens Sønderup, den senere folketingsmand og minister, og man kan forestille sig, at netop de to kan have fået en god disput om emnet.
Enige har de næppe været.
Det var den meget varme sommer 1914, og blot en uge efter mødet i Ungdomskredsen brød den store krig ud, den krig, som kom til at involvere hele den vestlige verden.
Danmark var udsat – med agressoren, det krigsførende Tyskland, som nærmeste nabo – men de danske politikere formåede at holde landet neutralt, indtil våbenstilstanden i november 1918 var en kendsgerning.
Alligevel betød krigsårene store afsavn med rationering på vitale varer som korn til brød, foder til dyrene og det for landet så vigtige brændsel. Kulleverancerne fra England var ikke længere mulige, da tyskerne førte U-bådskrig i Nordsøen og sænkede adskillige forsyningsskibe.
Derfor måtte man klare sig med de indenlandske resourcer – kul og tørv – og det satte naturligvis ekstra pres på arbejdet i tørvemoserne. Knudsen havde fast arbejde i sæsonen, og som vi senere skal se, gravede han også tørv 1918 i det jordstykke, som han erhvervede sig i 1917.
Krig eller ej… livet gik videre i det lille Danmark. Bedst er det nok beskrevet af Jeppe Aakjær i digtet ”Som dybest Brønd gi’r altid klarest Vand” (1916):
”Du Pusling-Land, som hygger dig i smug,
mens hele Verden brænder om din Vugge”.
Chr. Knudsen var videbegærlig og elskede samhørigheden og diskusstionerne på de danske højskoler. De trak i den 32-årige Opsundrar, og han besluttede som det næste at søge optagelse på Askov Højskole ved Vejen. Denne hæderkronede institution var allerede dengang højskolefolkets mecca, hvortil man på et eller andet tidspunkt måtte komme.
Af en eller anden grund kom Knudsen for sent til vinterskolen; hele tre uger. Ifølge indmeldelsesblanketten ankom han 22. november 1914. Han kalder sig arbejdsmand og angiver at have været to gange på Vejstrup Højskole samt to et halvt år på seminarium.
På Askov Folkehøjskole fulgte han den inciterende og belærende undervisning i de historisk og humanistisk betonede fag. Her har han blandt andre lyttet til sin jævnaldrende lærer, J. Th. Arnfred, der senere blev skolens navnkundige forstander gennem en årrække.
At Knudsen afbrød skoleopholdet i Askov før tiden, også denne gang, kan dog ikke lastes ham. Han blev ganske simpelt genindkaldt til militæret og måtte i begyndelsen af marts forlade Askov, to måneder før vinterkursets afslutning.
I KONGENS KLÆ’R – IGEN OG IGEN
Chr. Knudsen havde været hjemme til Ungdomskredsens juletræsfest i Videbæk 7. januar, hvor han for øvrigt holdt en tale. Men efter et par måneder i Askov gjaldt det nu atter soldaterlivet.
Man kan sagtens forestille sig hans reaktion på at skulle forlade det åndelige tempel i Askov til fordel for et liv i felten. Vi ved ikke, om han har følt forsvarsvilje, eftersom det denne gang gjaldt indkaldelse til sikringstyrken. Men et godt gæt er nej.
Neutralt eller ej – Danmark så sig nødsaget til at mobilisere i tilfælde af, at landet alligevel blev inddraget i krigen. Det var dog kun omkring halvdelen af den samlede styrke, der blev indkaldt, og det skete, som også i Knudsens tilfælde, á flere gange.
- marts 1915, da krigen havde raset i lidt over et halvt år, stillede Chr. Knudsen i Aarhus og lod sig indrullere… endnu en gang. Indkaldelsen varede i små tre måneder indtil 3. juni 1915.
Hvis han nu følte sig fri forever, tog han grumme fejl. Hvad han nåede af arbejde og fornøjelser i denne sommer vender vi tilbage til, men allerede i efteråret var der bud efter ham fra militæret.
Han blev atter indkaldt til Sikringsstyrken og skulle give møde den 5. november 1915 ved 4. Artilleriafdelings 2. Batteri. Denne gang fik det andre konsekvenser for Knudsen end blot feltmæssigt slid. Allerede efter 10 dage blev han, som der står anført i batteriets rapportbog: ”Slaaet”. Det vil sige: Sparket af en hest.
Det samme var sket dagen i forvejen for en af kammeraterne, Rosenkrantz. Vi ved ikke, hvilke skader de to uheldige helte pådrog sig, men de måtte faktisk tilbringe lidt over en måned på hospitalet for at blive flikket sammen til atter at gå i felten.
I stampapirerne står at læse: ”Vederlagsfrit Ophold paa Sygehuset 15/11 – 20/12-15”. Man fristes til at sige: Ja, naturligvis! Uheldet var sket i tjenesten, og så var det vel en selvfølge, at den syge fik gratis behandling og pleje.
Lige før jul og efter endt sygeleje vendte Chr. Knudsen tilbage til sit batteri for at fuldende tjenestetiden. Han aftrådte 17. januar 1916, og hans aversion mod militæret har næppe været mindre nu end tidligere.
I hvert fald oprørtes han over det uhyggelige, som skete i verden. Krigen fortsattes og kostede hver dag tusinder af menneskeliv. Med sin humanistiske indstilling harmedes han over det groteske og meningsløse i, at ganske almindelige, fredelige mennesker skulle drives i døden som slagtekvæg – på grund af nogle få individers magtsyge.
Han fik måske en lille orlov, under alle omstændigheder var han hjemme i Videbæk til Ungdomskredsens juletræsfest, der gerne blev afviklet lige efter nytår, det år den 7. januar.
Der blev som sædvanligt sunget en del af de gamle salmer og sange, og der blev drukket kaffe og diskuteret. Med krigstummelen så tæt på, var der rigeligt at drøfte, og Knudsen var heller ikke den eneste, der blev taget til sikringsstyrken.
Hen på aftenen stod Chr. Knudsen op og holdt en tale om, som der står i forhandlingsprotokollen: ”Den forfærdelige blodige Krig under hvilken Julen dette Aar fejredes og om hvor vanskeligt det for ham syntes at være at få al den Råhed og Styghed, der her kom frem, til at forliges med Julens Budskab: Fred paa Jorden”.
Knudsen har formentlig været inspireret til sin tale af et årsskrift ”Til gamle Elever fra Vejstrup Højskole. Julen 1915”, hvori der netop er artikler om krigen kontra julen., Således afslutter elevforeningens formand, Vilhelm Lund, med en meddelelse til de gamle elever:
”Det Uvejr, som rasede over Europa ved Julen 1914, havde vi ikke ventet endnu stærkere i 1915. Det frygtelige, der foregaar, lægger stadig et Tryk paa alvorlige Mennesker, det melder sig ved Morgen og siger ikke Farvel til Aften. Tør vi da under saadanne Forhold byde glædelig Jul?”
Det er højst tænkeligt, at Knudsen som gammel elev fra Vejstrup i december har modtaget dette årsskrift, hvorved han er blevet inspireret og har brugt emnet i sin tale ved julefesten.
I samme årshæfte skriver Kristian Nygaard en artikel: ”Fra Besøg i Sønderjylland under Krigen”. Nygaard opholdt sig nær Luzern, da 1. Verdenskrig brød ud. Da han læste om delvis mobilisering i Danmark, ville han rejse hjem, men han kom på en besværlig tur gennem Tyskland, hvor han flere gange blev tilbageholdt.
”Hvor man kom frem”, skriver han, ”mødte man den varmeste Begejstring hos de indkaldte Soldater, de sang – ja, næsten brølte som Vilde. Det hele var saa vanskeligt at fatte. Tankerne gik mod Nord til Danmark og til Sønderjyderne”.
Det er masse-hysteriet, Kristian Nygaard her oplevede: Vort sydlige nabofolks modtagelighed for stærke mænds forførende tirader. Er folkeforføreren stærk nok og får ubegrænset magt, kan han, som vi så det i Nazi-Tyskland, hjernevaske et helt folk til uindskrænket lydighed.
Efter krigen mod Slesvig-Holsten/Prøjsen i 1864 blev Danmark tvunget til at afstå hele det nordslesvigske område til tyskerne. Mere end tre fjerdedele af befolkningen var dansksindede, men det sviende nederlag gjorde dem mod deres vilje til borgere i Tyskland.
Da 1. Verdenskrig var en kendsgerning, blev de dansksindede mænd i Nordslesvig (: Sønderjylland) indkaldt til at gøre tysk krigstjeneste. Det var bittert at kæmpe for en sag, som ikke var deres, og tusinder blev dræbt eller såret i de fire år, krigen varede.
Også i Danmark mærkedes den store, militære konflikt, men som nævnt kunne man nøjes med – som neutralt land – at mibilisere dele af sikringsstyrken. Militæret havde også bud efter vor hovedperson – for nu femte og sidste gang.
Chr. Knudsen mødte den 5. september 1916 ved 4. artilleriafdelings 2. batteri. Her var han i sikringsstyrken indtil 1. oktober. Men der skulle gå frem til 1. januar 1925, før han blev ”udslettet af Lægdsrullen”.
Indkaldelserne kom ofte på tværs – som da han i 1908 lige var begyndt på Odense Seminarium og igen, da han tog ophold på Askov Højskole i 1915.
Som vi har hørt, udtalte han, at havde han vidst mere om, hvad han gik ind til, så ville han, om det havde været muligt, have valgt at blive militærnægter. Denne mulighed for, af samvittighedsgrunde, at nægte at bære våben og i stedet blive sat til civilt statsarbejde, blev dog først åben, da Danmark som det første land i verden i 1917 fik en militærnægterlov.
Chr. Knudsens afsky for soldatens kadaverdisciplin, hans håndværk og hans status som ”slagtefår”, kommer måske bedst til udtryk i dette digt, som han netop skrev i 1916. Det blev senere optrykt i katalogerne til den senere så berømte Knudsens Have. Digtet gengives her i fuld længde:
”Soldatens første Pligt.
Plyndre, brænde, røve, skænde,
myrde, hade, gøre Skade,
Himmel kan du sligt tillade!
Bande, sværge, Lande hærge,
skyde, stride, bløde, lide,
det er Krigens Bud.
Eksercere, honnørere,
springe, trave – stakkels Slave,
ej man tvinger frem de brave,
nummereret, kujoneret,
inspiceret og poleret,
ført i Rækker ud.
Kampens Muse dig omsuse,
ondt opstemmes, godt forglemmes,
og din Kristendom beskæmmes,
Løgnprofeter, Krigspoeter,
Krig forgylder, saa man hylder
Molok til sin Gud.
Godt beskænket, rækkelænket,
magtomringet, ubetinget,
til et Slagtefaar forringet!
Skal tilsværge Jætteværge,
ja forbandet, Fædrelandet
være skal din Gud.
Præsidenter, Krigsregenter,
Kejserkroner, Kongetroner
er Død for Millioner,
Krigsdrabanter, Protestanter,
Katolikker, alt som Brikker
paa et Spillebræt”.
POESI, POLITIK OG FORELSKELSE
Lad os spole tiden en smule tilbage. Chr. Knudsens yngste bror, Vilhelm, blev som omtalt gift den 2. november 1914 i Finderup kirke med Nicoline Nielsen, datter af plantør Christen Nielsen, Løvstrup. Vilhelm var 25, og hans 32-årige bror Christian viste ved den lejlighed sine poetiske evner med en bryllupssang til det unge par.
Den var skrevet på melodien til en af Knudsens yndlingssange Jeg så ham som barn, og den var trykt hos Standbygaards Bogtrykkeri i Skjern. Teksten lyder:
”Bryllupssang.
Vi alle Jer ønsker al Glæde og Lykke
og Held til et Samliv i Kærlighed bygge
et Hjem, som af Solskin kan lyse og varme,
hvor Fred er til Huse, mens ude de larme.
O, kom med til Bryllup Du Gæst fra det Høje,
velsign Du os alle, bring Glans i hvert Øje;
Du Sorg kan til Glæde og Lykke forvandle,
har efter Dit Ord vi vel høre og handle.
Gud give jer Kraft til i Fryd og i Smærte
at elske hinanden med Aand og med Hjærte,
saa faaer I Glæden, saa vinder I Freden,
den evige Fred, som begynder herneden.
De Kærlighedslænker, som højt vi beære,
er tunge at sprænge, men lette at bære;
jo mere de binder, des mindre de tvinger,
hvad Gud har indstiftet Velsignelse bringer”.
Her træffer vi første gang på Chr. Knudsens lyriske åre. Det vides, at han i årenes løb har nedfældet meget på papir, både prosa og poesi, men kun ganske lidt er bevaret. Vi læste i forrige kapitel hans soldaterdigt fra 1916, inspireret af den store krig, og i det kommende skal vi stifte bekendtskab med andre versificerede udtryk for hans tanker og meninger.
Ovennævnte bryllupssang lod Vilhelms hustru, Nicoline, i øvrigt trykke op igen, da det var hendes søn Hans’ tur til at gå til brudeskamlen.
Knudsens frembringelser var vel ikke den store kunst, men meningen var god nok. Der findes et gammelt papir med endnu et digt af Chr. Knudsen ”Egely” Brejning pr. Videbæk, som den maskinskrevne underskrift siger. Digtet er gjort på melodien til Alperosen og lyder:
”Her og nu er Sandhedsaand tilstede
Rigdom for det længselsfulde Sind
hvis den finder dig paa Torvet rede
gaa da straks i Livets Vingaard ind.
Snart er nu det gamle Babel falden.
Løgnen haster mod sin Undergang.
Hvor er Folkeviljen, hvor er Skjalden
som kan frelse Verden med sin Sang.
Sangen som har Hjertets nye Toner
- falder ind i Livets Harmoni.
Lys og Skønhed – alt som os forener,
du og jeg har evigt Del deri.
Om det største vil den dig fortælle
luk du op! og Lyt til Livets Sang;
i din Sjæl den har en Forbundsfælle,
Kristustanken Sjælens dybe Trang.
Denne Tanke vokser i mit Indre
tænk i os er Livets Underværk
- mærke Lyset i mit Hjerte tindre
dette gør min svage Tro saa stærk”.
Var de tre brødre alle gift og havde stiftet hjem, så var Chr. Knudsen stadig ungkarl. Noget han tilsyneladende befandt sig ganske godt med. Han syntes at have nok i sine åndelige aktiviteter på højskoler og seminarier og i ungdomsforeningen.
Men hvem undgår Amors spidse pil? En ældre kvinde, Kirstine Tang, kunne for snart 40 år siden fortælle om en stærk forelskelse, som greb Chr. Knudsen omkring 1915-16, da han var i første halvdel af 30’erne.
Han havde set sig varm på en datter, Stinne, fra Andreas Henriksens i Grønnehuse, og den unge Kirstine var en overgang postillon d’amour og bragte breve fra Knudsen til Stinne – og omvendt. Der kom dog aldrig noget ud af affæren. Pigen betragtede nok mere det hele som en uskyldig flirt.
En søster til Kirstine havde tjent sammen med Stinne i København, og da de vendte hjem til Brejning, ramtes Knudsen af Amors pil.
En dag var han blevet engageret til at skulle tage sig af heste og køretøjer ved et bryllup på egnen. Der kom folk langvejs fra, så der var mange heste, som Knudsen måtte hjælpe på plads i lade og stald. Fodres af skulle de vel også.
Men den elskovssyge ungersvend stod hele tiden og hang og fik ikke lavet noget. Stinne, genstanden for al hans forlibelse, var nemlig med til festen, og han havde rigeligt at gøre med at holde øje med hendes færden i det glade selskab.
En anden karl måtte til sidst hjælpe staklen med at få de mange dyr sat i bås.
Sådan kan det gå, når pilen kun rammer den ene.
I forsommeren 1915 var Knudsen, som nævnt, blevet ”løsladt” fra sikringsstyrken. Han deltog 11. juli i en udflugt med Ungdomskredsen til Lille Ryesminde, hvor han holdt et foredrag over emnet ”foreningslivet”. Hans sind var for altid præget af højskolernes idéer om sammenhold og fællesskab, og som bryllupssangen viser, var han også stærkt optaget af det religiøse.
Et tidligere medlem af Ungdomskredsen, Ingrid Stranddorf, roste Chr. Knudsen for at være en god fortæller. Kunne man ikke få andre talere til møderne, var Knudsen altid parat til at stille op. Dilettant-forestillingerne, som ellers var et af foreningens mere spændende projekter, deltog han derimod aldrig i.
Politik havde uden tvivl også hans interesse på det tidspunkt. Krigen, Danmarks neutralitetspolitik, strømningerne i tiden og højskolens samlende virke – alt sammen har det bundfældedet sig i hans søgende sjæl.
Til en journalist pralede han mange år senere med, at han i sin ungdom var en vældig attraktion ved vælgermøderne på egnen. Ved et bestemt møde var der fem minutters taletid pr. person, og til jubel for tilhørerne nåede Knudsen i den tid at servere tyve konkrete, ubehagelige spørgsmål til politikerne.
Derefter bad han i øvrigt om yderligere fem minutter på talerstolen – og fik dem. Deltagerne i mødet ville gerne høre hans lune bemærkninger.
”Men det var nu i mi ung’ dav’”, pointerede Knudsen under interviewet i 1955, ”nu nøjes jæ med at gå til valg. Jæ skriver altid på æ stemmeseddel:
Jeg er ikke sofavælger,
men jeg kan ikke støtte noget parti,
derfor er min stemme uden værdi.
Men for folket og frihedens sag
skriver jeg min stemme her i dag.
Ærbødigst Knudsen.
- Ikke Knud Kristensen, men Chr.Knudsen!”
Bemeldte Knud Kristensen var en dreven Venstre-politiker, der kom i Folketinget allerede i 1920. Han var født i Hover 1880 og altså fra samme egn som Chr. Knudsen. Hans særkende var, at han fortsatte med at sige ”a” (: jeg), selv når han bevægede sig på de bonede gulve.
Knud Kristensen blev indenrigsminister 1940, men nægtede at gå med i Scavenius-regeringen 1942. Han blev landets statsminister 1945 og var den, der skulle udråbe Danmarks nye konge, Frederik IX. Kristensen var meget egenrådig og holdt på, at man burde give Sydslesvig en løfteparagraf om afstemning. Det blev hans fald. Han tabte valget i 1947 og forlod Rigsdagen i 1949. Politikens satiriske tegner, Bo Bojesen, døbte ham i serien Venstre-vikingernes Saga, for Sorte-Knud.
Knudsen skæmtede i sin lille programerklæring med, at han nødig ville forveksles med Knud Kristensen. Nogen tilhænger af den jævnaldrende politiker fra Hover var han ikke.
JORDBESIDDER KNUDSEN
I Opsund gik dagligdagen på vanlig vis. Christian Knudsen hjalp sine forældre på bedriften og fik herfor kost og logi. Han svingede eksempelvis plejlen, når kornet sidst på året skulle tærskes, og det blev fortalt, at den tærskning vist lod meget tilbage at ønske. Men viljen var der.
I sommertiden gjaldt det på ny tørvemosen, hvor det var muligt at tjene en god dagløn. I skatteåret 1917-18 lød hans ”skatteindtægt” på hele 200 kr., hvilket var en god indtjening i de år.
Der blev dog også tid til fornøjelserne. Knudsen var et meget aktivt medlem af Ungdomskredsen, hvor han omgikkes sine ”ligemænd” – han kredsede om egnens lærere og byens spidser. Der eksisterer et fotografi af medlemmer på udflugt til Jens Søndergaard i ”æ Mo.sgaard” (: Ryesminde) i Videbæk den 4. juni 1916. Knudsen er naturligvis med.
Ved disse sommerudflugter til gårdene omkring Videbæk blev der sunget og leget og drukket kaffe. Underholdningen bestod af oplæsning og foredrag og diskussioner.
På en tur til Lille Ryesminde 6. august holdt Chr. Knudsen en tale om troen, barnetroen. Ifølge referatet udtalte han, at troen giver hvile for den ideale higen. Det er livets morgen, idet man bliver barn igen – med voksne tanker.
Han var vel selv et barn med voksne tanker. Og tankerne gik i alle retninger, påvirket som han var af alt det, han videbegærligt havde stukket næsen i.
På denne tid – i årene 1916-17 – gik mange af hans tanker og overvejelser i en ganske bestemt retning. Stuepigen Agnes siger i TV-serien ”Matador”: ”Man vil jo gerne have sit eget”. Og det var just de samme ønsker, som Chr. Knudsen gik og tumlede med, her hvor krigen var på sit højeste.
Han tjente gode penge i tørvemosen og har vel ”lagt til side”. Han var på udkig efter det bedst egnede sted at lægge sin virketrang, men vi ved ikke, hvornår hans øjne faldt på den ikke alt for ønskværdige strimmel jord, hede, mose og træbevoksning op langs Brejning Krat.
Carlo Kyndesen fra en af nabogårdene, Grønnehuse, mente, at det jordstykke, som Knudsen endte med at få, bestod af mose og hede og buske, men meget få træer. Han huskede, at Knudsen selv plantede en del æbletræer, som senere gav en del frugter.
Meget tyder på, at han allerede i 1916 begyndte at samle pinde til en rede, og dén rede kan kun have været parcellen, som han købte i sommeren 1917. Vi kan nemlig se, at Knudsen hos Mads Thomsen i Videbæk i sommeren 1916 købte en del brædder og ”spån” – det sidste blev som regel brugt til facade eller til tagdækning, hvor de lå forskudt for hinanden ligesom tagsten.
Dette køb androg den betragtelige sum af 22,69 kroner, som dog først blev betalt tre måneder senere. Pengene skulle måske først lige tjenes i æ tørvmos’.
Senere handlede Knudsen mere med Mads Thomsen. Det ses i en gammel hovedbog fra dennes ”konsignationslager” i Videbæk. Thomsen leverede foder og kunstgødning og tømmer og cement og meget andet.
I sommeren 1917 gik man i realitetsforhandlinger om en jordhandel. Laurids Green Lauridsen i Egelund (: Gl. Landevej 17) var i færd med at udstykke en del af sin jord, matr. 1 p, og til salg var bl.a. ”et ubebygget Husmandssted”. Fra luften så jordstykket besynderligt ud, meget uregelmæssigt og nærmest lig en sommerfugl med udbredte vinger.
Knudsen var hægen efter at få sit eget, så han sagde ja tak!
Ifølge den gamle skøde- og panteprotokol blev købekontrakten udfærdiget 31. juli 1917 med vitterlighedsvidner Martin Knudsen og Niels Agerbo. Laurids Green Lauridsen sælger til ”Ungkarl Christian Knudsen af Breining en ubebygget Parcel fra den mig ifølge tinglæst Adkomst tilhørende Ejendom Matr. Nr. 1 p af Breininggaard i Breining Sogn”.
”Parcellen er paa ca. 10 Tdr. Land og er paavist Køberen og afmærket i Marken. Parcellen er overtaget af Køberen, og den henligger for hans Regning og Risiko”.
Økonomien ved handelen omtales som følger:
”Købesummen udgør 1.000 Kr., der berigtiges paa følgende Maade: 100 Kr. er betalt Kontant, og indtil der er afbetalt i alt 500 Kr., afdrages 100 Kr. hver 1. Januar – første Gang den 1. Januar 1918. – Naar der paa denne Maade – altsaa indtil 1ste Januar 1921 incl., er afdraget 500 Kr., vil resten 500 Kr. være at indbetale den følgende 1ste Januar, altsaa Aar 1922”.
Købesummen forrentes med 4½ % pro anno, og køberen skal udstede en panteobligation til sælgeren – med første prioritets panteret.
At Laurids Green måske ikke har haft den helt store tillid til Niels Knudsens noget flyvske knæjt, ses af denne tilføjelse: ”Hvis Renter eller Afdrag udebliver over Forfaldstid er kapitalen eller dens Rest forfalden til skadesløs Betaling uden Hensyn til den indrømmede Afbetalingsmaade”.
I Ringkøbing den 8. oktober 1917 blev skødet udfærdiget – denne gang med vitterlighedsvidner Kristian Kamp og Anthon Jeppesen. Ifølge dette papir ”sælger, skøder og aldeles afhænder” Laurids Green parcellen, der ”er skyldsat under Matr. 1 FU Breininggaard i Breining Sogn for Hartkorn 2 ¾ Alb.”
Sælger og køber ”erklærer herved paa Tro og Love, at Købesummen svarer til Parcellens virkelige Værdi i Handel og Vandel”.
Den endelige konfirmation skete, da skødet blev ”læst i Ulfborg-Hind Herreders Ret” den 17. oktober 1917. Den nu 35-årige bondesøn fra Opsund var blevet selvejer og har sikkert med stolthed skridtet sin jordlod af.
”Du gav mig, o Herre, en Lod af din Jord
som jeg nu min egen maa kalde……”
Sådan skriver C. R. Sundell i K. L. Aastrups gendigtning fra 1945. Og den troende Christian Knudsen har måske tænkt noget lignende, mens han overvejede mulighederne i sin ”lod”… og de strabadser, som lå forude under opdyrkningen.
”EGELY” BLIVER TIL
Købekontrakten melder om ”ca. 10 Tdr. Land”. Men det udfærdigede matrikelkort er mere præcist, når det fortæller, at 1 FU’s hele areal udgør i alt 68.880 m2. Det svarer til 12 ½ tdr. land. Alt over 10 tdr. har Knudsen sikkert fået med som en art bonus – vel sagtens fordi der var tale om noget ufrugtbart og uopdyrkeligt.
De nævnte 10 tdr. land var tilsyneladende heller ikke for fristende at gå i kast med, men arealet var nu en gang ”paavist Køberen”, så bordet fangede.
”Dansk-amerikaneren” gik i gang med sin nyerhvervede lod. Jorden skulle kultiveres grundigt og gøres tjenlig til dyrkning. Det er fortalt, at han anskaffede sig en hest og to køer, og det har vel været ikke så lang tid efter overtagelsen.
Landbrugsredskaber har han formentlig lånt hos naboer eller hos faderen eller Martin. Broderen byggede et par år tidligere et fint murstenshus og stald i Opsund og var godt i vej. Sandsynligheden taler også for, at Niels Knudsen og Martin har givet en hjælpende hånd i ”marken”, for det blev et slæb at kultivere dette – som man fristes til at sige – gudsforladte stykke skrawlede jord.
Til en journalist fra Demokraten i 1955 fortalte Knudsen:
”Begyndelsen var svær. Jeg arbejdede haardt som Daglejer for en Daler om Dagen, og om Aftenen arbejdede jeg paa at anlægge min Have. Et Hus at sove i havde jeg end ikke. Jeg måtte nøjes med at hvile mine trætte Lemmer under et Halvtag, hvor Regn og Vind susede ind. Men efterhaanden tog Haven et saadant Omfang, at jeg fik nok at bestille blot ved at gå og rode med den”.
Mads Thomsen i Videbæk leverede i august 1917 to sække 14 % gødning. Eftersom Knudsen knap en måned senere kom for at betale regningen på 34,30 kroner, fik han de 30 øre eftergivet som en slags rabat.
Vi må huske på, at der i sommeren 1917 stadig var krig i Verden, og der var rationering på stort set alt, og det gjaldt ikke mindst foder og gødning og andet nødvendigt i landbruget. Det, der var at få, blev både ringere og dyrere.
Men Mads Thomsen har tænkt, at de 30 øres rabat var med til at give en god stemning og en kommende god kunde… og for ham en god omsætning.
Thomsen tænkte rigtigt. Det følgende år løb udgifterne til salpeter og byggemateriale op i godt 150 kroner Nu skulle der åbenbart ske noget. I juli måned 1918 hjemtog Knudsen således 15 stk. 9 alen planker, 38 stk. 5 alen stafbrædder og dertil adskillige lægter, et vindue og en sæk cement.
Her er begyndelsen til det hus, som jordejer Knudsen beboede indtil besættelsestiden. Der findes et billede fra 1921 af bygherren foran sin ejendom. En fotograf fra Ringkøbing havde forvildet sig uden for lands lov og ret og var heldig at finde en kunde.
Huset, der vender gavlen til, var tilsyneladende større end billedet lader ane. Ifølge en vurdering til brandforsikring i 1949 var den oprindelige bygning 11,2 meter lang, 6,6 meter dyb (bred) og 2,2 meter høj. Man har åbenbart ikke talt husets høje rejsning med; ifølge fotografiet var der formentlig 4-5 meter til tagrygningen.
I gavlen er der en smal dør midtfor, omgivet af 2 vinduer. Yderligere et vindue over døren fortæller os, at der har været et kammer ovenpå.
Brandforsikringen oplyser, at der er en 23 cm grundmur af brændte sten, som er pudset udvendigt og indvendigt. De 11,2 meter rummer stuehus og stald under et stråtag. Der er komfur, kakkelovn og grubekedel, og bygningen er indrettet med stue, køkken med skorsten, spisekammer, sovekammer og stald.
Både i stuehuset og på loftet er der lagt bræddegulv, mens stalden har cementgulv og bræddeloft.
Det er lokalhistorikeren Johannes Lund, der har fremfundet vurderingen af 4. oktober 1949 til Brandforsikringen. Heri fortælles om ”Egely”, som ejendommen udviklede sig med flere tilbygninger fra 1918 og gennem de næste tredive år.
Tilbygget er på et ikke angivet tidspunkt et stykke stuehus mod syd 2 meter lang, 6,6 meter dybt og 2,2 meter højt. Der er 23 cm grundmur og stråtag. Den tilføjede bygning anvendes til udvidelse af køkken og dagligstue med bræddeloft og ligeledes bræddegulv.
Mod øst er der tilbygget stuehus 2,5 meter langt, 5,7 meter dybt og 3,2 meter højt, igen med 23 cm grundmur og med skifertag på sydsiden og pandeplader på nordsiden. Dette rum blev indrettet til forstue og WC med bræddeloft og cementgulv.
Hermed var byggeaktiviteterne ikke slut. Knudsen lod senere opføre yderligere et stuehus mod øst: 6,3 meter langt, 5,7 meter dybt og 3,2 meter højt, bestående af 1 meter grundmur af granitsten og 2,2 meter brædder og med samme tag som forrige tilbygning. Indrettet til dagligstue og sovekammer med skorsten. Der blev lavet kælder under sovekammeret med cementgulv – ellers bræddegulv og bræddeloft.
Yderligere mod øst blev der bygget en sal 4 meter lang, 5,7 meter dyb og 3,5 meter høj. Den var bygget af brædder og med tag af pandeplader. Salen indvendig var med bræddeloft og bræddegulv.
Knudsen opførte også et hønsehus, som lå 7 meter vest for stuehuset og var 5,8 meter langt og 3,9 meter dybt. Det var bygget af pandeplader.
Så vidt Brandforsikringen i 1949. En grundig gennemgang af Egely’s bygningshistorie.
Tilbage til det 100 år gamle fotografi af en stolt Chr. Knudsen – med hænderne i lommerne – foran sit nybyggede hjem. I nederste højre hjørne har fotografen indføjet ”Egely 1921”, og på det tidspunkt kan Knudsen allerede have lavet tilbygninger. Det var i hvert fald i 1921, han ansøgte om at måtte udskænke alkoholfrie drikke.
Over døren har Knudsen med krogede grene fra Krattet formet navnet på sit hus:
Egely
Huset Egely stod altså færdigt i 1918. Det vides ikke, hvem der hjalp bygherren med arbejdet. Han har helt sikkert givet mere end én hånd med – i 1940’erne opbyggede han egenhændigt sin hytte ”La Kabano” længere nede i haven – men der har været brug for en murer og en tømrer i 1918, og han har betalt sig fra ydelserne.
Man kan tænke sig, at murer Niels Agerbo på Bakkegaarden har været behjælpelig. Det lå ikke uoverkommeligt langt væk, og Niels Agerbo havde været vitterlighedsvidne, da købekontrakten blev underskrevet.
Knudsen fortalte – som vi har set – at han startede med at bo under et halvtag, men det er nok en skrøne. På omtalte fotografi ses et fritliggende skur, som kan være brugt til interimistisk beboelse. Men ellers kunne Knudsen altid regne med husly og måltider hos forældrene, og det har han sikkert benyttet sig rigeligt af, mens byggeriet stod på.
”Egely” blev, som vi har set, flere gange senere udvidet. Der blev bygget til og bygget om, når husherren fandt det nødvendigt. Mads Thomsens hovedbog afslører, at Knudsen allerede i 1919 fortsatte sit byggeri. Han spenderede langt over 100 kroner på flere planker, stafbrædder og lægter og rekvirerede til slut 50 kg cement.
Senere kom udvidelserne mod øst – bl.a. det, der skulle blive til ”restaurationen”, men herom senere. Knudsen vidste, hvad han ville… og det formede sig for ham.
Vagn Nygaard, Torhuse, har fortalt, at Knudsen malede en kæmpestor solopgang på sin husmur, vistnok på facaden til restaurationen, hvor han tilføjede et vers, som sagtens kunne være fra Jakob Knudsens Se nu stiger solen af havets skød, som var en af Chr. Knudsens yndlingssalmer. Den skulle de altid synge til møderne i Egely.
Både Carlo Kyndesen og Mikael Sig mente, at den store sol var malet indendørs… på gavlvæggen i den lille tilbygning til ”æ sal”. Der var nærmest tale om et halvtag, som lå ud til øster i forlængelse af restaurationen. Her var solopgangen malet – og ganske rigtigt med første vers af Se nu stiger solen-.
Den ikke-autoritære Knudsen, der skældte ud på staten og samfundet og pengemændene og alt muligt andet, måtte ind imellem bide i det sure æble, når det offentlige alligevel stillede krav til ham. Han kunne ikke altid gøre, hvad han fandt tilpas.
Der eksisterer en forsikringspolice fra Den gensidige Brand-Assurandørforening over Knudsens indbo. Den er ganske vist skrevet i 1950, men den fortæller os, at den samlede forsikringssum udgør 3.400 kroner. Blandt det forsikrede er møbler (300 kr.), gangklæder (800 kr.), gasanlæg (300 kr.) samt ”Bøger, Musikinstrumenter, Ure” (500 kr.). Det oplyses, at stuehuset på det tidspunkt er tækket med plader, og at der er mindst 100 meter til nærmest nabo.
KNUDSEN vs. LAUGESEN
Noget kunne tyde på, at det var ved at tage form for vor hovedperson. Idéer og planer tonede frem, mens han brugte sine gode kræfter på at gøre i hvert fald en del af jorden dyrkbar. Noget skød i græs, og det var i virkeligheden ikke så slemt. Plantede man et par træer hist og pist, lignede det efterhånden en have.
Langvejs virkeliggjordes nogle af drømmene. Han var ved at skabe sit eget hjem deroppe i ly af det gamle egekrat, og det var vel ganske naturligt at han kaldte stedet for Egely.
Men bondemand… det var Knudsen, efter flere personers udsagn, ikke. Han havde gode kræfter, han gik i mosen, og han knoklede løs på sit eget, men han manglede tilsyneladende overblikket og incitamentet, nogle egenskaber, som broderen Martin besad.
Meget poetisk sagde Knudsen siden hen, at det var forsynet, som havde bragt ham tilbage fra Amerika til den jyske hede og givet ham skovl og spade i hånd for at få alt til at gro, hvor der før kun var gold hede og ufrugtbar mose.
Efterhånden har han indset, at hans force ikke lå i landbruget, og så er det pø om pø gået op for ham, hvilke andre muligheder der lå i de 12 ½ tdr. land.
Som opdyrkningen skred frem, blev der mere plads omkring huset, og ”festpladsen” dannedes lidt efter lidt. Her stod endnu i midten af 1980’erne de første træer, som Knudsen plantede – en bøg, en birk og en eg. Dammen, som var fremkommet ved tørvegravningen, lå der jo allerede, og med Knudsens fantasi var det nu nærliggende at gå videre i de baner.
Hans tanker løb langt. Alt hvad han i sit liv havde suget til sig, skulle i hans have finde udtryk – herude i det fri og på denne skønne plet jord. Hvor vidt det greb om sig, og hvor stort et omfang det fik, har han dog næppe forestillet sig.
Chr. Knudsen har sagt, at det i starten kun var tænkt som en privat have, skabt helt for egen fornøjelses skyld. At det så senere blev et turistmål, endog så succesrigt at han flere gange måtte udvide udstillings-arealet, ja, det har måske nok været en drøm i ham, men ikke noget mål.
Knudsen har vist aldrig tilkendegivet hvorfra han fik inspiration til sin have, men måske har han hentet et par tips hos Lauge Laugesen i Brejning. Denne var jævnaldrende med Knudsen og var i 1903 kommet til Hedegaarden i Brejning Fjalde. Her opdyrkede han store hedearealer og anlagde over en årrække en park, der nåede at komme til at spænde over 12 tdr. land.
Han og hustruen ønskede at anlægge en smuk park på omkring 4 tdr. land, og hertil brugtes bl.a. de mange store sten fra hedeopdyrkningen. Der er nævnt et tal på 3000 læs sten, så der har været tale om dobbelt slid: Først fjernelse af stenene fra heden og derpå anbringelsen i haveanlægget.
Stenene blev ikke blot anvendt som kanter, men de blev også arrangeret i kunstfærdige opstillinger. Laugesen plantede ligeledes træer og anlagde fiskedamme og bassiner, og anlægget, som snart blev kaldt Laugesens Have, trak nysgerrige til og blev efterhånden et kendt og søgt mål for turister fra nær og fjern.
I mange år havde man to landskendte turistmål på egnen: Laugesens Have og Knudsens Have. Men hvem kom først? Det er ikke helt nemt at svare på, men muligvis startede de nogenlunde samtidig. Laugesen gik i gang med at anlægge sin have omkring 1922, og før omtalte P. C. Fjord mente, at Knudsen allerede i 1923 slog dørene op til sin restauration. Men: Allerede i 1921 ansøgte Chr. Knudsen om at måtte drive afholdsbeværtning i sommermånederne. Sognerådet i Brejning gav tilladelsen 23. august 1921 (Se kapitlet ”Selvtænker og selvbuden gæst”).
Ifølge Kirstine Tang (der var født i 1906 som datter af Niels Agerbo) skal Lauge Laugesen engang have udtalt: ”Når han kan få råd til det, kan jeg også!”
Det er ellers troligt, at det mere var Knudsen, der hentede inspiration hos Laugesen, end omvendt. Idéen med at bruge de store marksten til dekorative formål må tilskrives Lauge Laugesen. Men i øvrigt lå de to haveanlæg i grundidéen meget langt fra hinanden.
Laugesens Have var en park, hvor den besøgende kunne få en æstetisk oplevelse ved den smukt kultiverede jord med plæner, træer og dekorative stenopsætninger… og som man forlod lutret i sjæl og sind.
Knudsens Have var også en hyldest til naturen med træer og buske og plæner. Han lavede også arrangementer i sten, men tilføjede sin have en ekstra dimension, der var mere provokerende og fandenivoldsk end æstetisk.
Fra Laugesen gik man med idylliske scenerier i hukommelsen. Fra Knudsen i Krattet gik man derimod med hovedet fyldt af alle hans måske mere primitive men udfordrende tilbud: Sentenser skrevet i sten eller cement på havens skråninger eller udtalt af profetens egen mund.
De to mænd stod ellers på en god fod med hinanden. Af Knudsens gæstebog ses det, at Laugesen flere gange besøgte Egely. Det forhindrede dem dog ikke i at drille hinanden på godmodig vis, og her har Knudsen næppe været den mindst aktive.
Da de begge af Brejning sogneråd fik bevilling til at sælge alkoholfrie drikke til de besøgende, lod Chr. Knudsen indrykke denne annonce i avisen:
”Brejninggaard Skov og Laugesens Have
er noget for sig,
men Øl og Sodavand er dog billigst hos mig!”
Apropos dette humoristiske udspil kan følgende berettes: Vi ved, at Knudsen, som hjemvendt Amerika-farer, har deltaget i én eller flere af de 4. juli festligheder, der siden starten i 1912 er blevet afholdt for dansk-amerikanerne i Rebild Bakker.
To ældre mennesker, Jens og Karen, drev i mange år en lille restaurant, kaldet Tophuset, ved Nationalparken. Jens havde ikke forstand på at servere kaffe og holdt sig til sin jord, men Karen, der døde i 1929, besad anderledes gaver for denne branche.
Knudsen har uden tvivl besøgt den lille restaurant og har muligvis her fået inspiration til sit vers om det billige øl og sodavand, thi på velkomstskiltet ved Tophuset stod:
”Sodavand, Øl og Kaffe
det kan Karen skaffe”.
Knudsen var ikke i stand til at byde på store kulinariske oplevelser, vel sagtens kun sodavand, kaffe og lidt bagerbrød. Derfor forfattede han følgende lille påmindelse til sine gæster:
”Ska I ha nøj i æ mav
så ska I ud til Lau”.
Det var bestemt en periode, hvor der skete meget, og hvor mange planer blev lagt. I november 1919 ses det, at han har købt både majs og byg, hvad enten det har skullet bruges til såning eller til foder. I stalden stod jo en hest og et par køer, som også skulle passes.
Arbejdet i tørvemosen og andet forefaldende arbejde gav, som vi har hørt, ganske godt med mønt i pengepungen. De gamle skatteligningslister for Brejning fortæller os, at Chr. Knudsen havde en ”Skatte-Indtægt” på 500 kroner i 1919-20, 350 kroner det følgende år og hele 800 kroner i 1921-22 og atter i 1922-23.
STRIDBAR OG BØRNEVEN
En gang i begyndelsen af 1920’erne løb den nemt pirrelige Chr. Knudsen ind i en batalje med manden på Ladegaarden, Christian Tang. Denne gravede mergel og skar pæle i Krattet, og det harmedes Knudsen over. Ganske vist ejede Tang den jord, han brugte, men Knudsen hævdede, at den smukke natur blev misbrugt og ødelagt.
Det menes, at Knudsen gik så vidt som til at skrive i aviserne om sagen, ligesom han skal have hentet en sagkyndig skovrider til stedet. Desuden satte han sig til at skrive en harmdirrende smædevise, der gik på melodien til ”I skoven skulle være gilde”.
Niels Agerbos to døtre var udset til at hjælpe ham ved at ”opføre” værket: Amalie skulle synge sangen, mens søsteren Kirstine spillede orgel og Knudsen selv trakterede violinen. Hvad der kom ud af affæren vides ikke, og sangens ord er desværre gået tabt i tidens løb.
Hjalmar Pedersen i Ørnhøj, svoger til Knudsens bror Martin, tjente som 14-årig hos Martin Knudsen. Det var i 1921, og sammen med sin husbond var han med til at opdyrke det, som senere blev til Knudsens mærkværdige have.
De havde selv heste og markredskaber med, og Chr. Knudsen hjalp naturligvis selv til med pløjningen. På den tid havde han ”lidt korn o æ brinker”, som Hjalmar Pedersen udtrykte det.
Arbejdet hindrede dog ikke Knudsen i at komme ud og snakke med andre mennesker. Jesper Graakjær Jespersen, Videbæk, var født i 1905 og huskede, hvordan forældrene i begyndelsen af 20’erne udlejede en del af deres hus til en lokomotivfører ved navn Skov Pedersen. Han arbejdede ved den mergelbane, hvis rute gik fra Hover over Brejning og Herborg til Borris.
Denne Skov Pedersen, som i øvrigt senere startede købmandshandel i Fiskbæk, kom Chr. Knudsen en del hos, og Jesper Graakjær Jespersen blev til tider inviteret ind på kaffe. Der faldt så nogle gode historier af, og det skete, at Knudsen tog sin violin frem og spillede for dem. En gang forsøgte han at lære den unge Jesper at spille Bridge, som jo dengang ikke var hver mands kortspil.
Ofte gik aleneboeren hjem til forældrene i Opsund, og han boede der stadig i perioder. Hans søster, Ane Katrine, var flyttet hjem med sine to børn, Thorvald og Aage, og passede nu hus for Niels og Mariane, der efterhånden var oppe i årene.
Aage Knudsen, der var født i 1911, huskede sin morbror Christian fra den tid, når han kom til Breidablik. De to drenge, som ikke var særligt gamle, lyttede med åbne munde, når morbroderen i skumringstimen, før lyset blev tændt, berettede om uhyggelige tildragelser.
En aften fortalte han dem, at han en nat var på vej hjem efter at have været ude at spille kort. Det var mørkt og skummelt, og hjemturen syntes længere end sædvanligt.
Mens han gik dér, mærkede han, at der var én, der fulgte efter ham, og omsider kom den anden op på siden af ham. Det var rart nok i nattemørket at have en at følges med, men i det samme kom Månen frem og kastede sit blege lys ned over vejen. Netop da så Knudsen ned og opdagede, at ledsageren havde klove i stedet for fødder!
Der lå måske den morale i historien, at kortspillet ikke måtte tage magten, for i så fald kunne det nemt gå én ilde. Aage Knudsen huskede stadig, hvordan han og broderen trak benene op under sig, og hvordan hårene nærmest rejste sig på deres hoveder.
Morbror Christian har sikkert moret sig indvendig, mens han fortalte sine røverhistorier. Han betroede også de to drenge, at han ejede en rigtig Cyprianus. Den var, som han sagde, meget farlig, og man skulle passe grumme på den, at den ikke faldt i de forkerte hænder. Af med den kunne man næppe komme, og det var ikke muligt hverken af brænde den eller tilintetgøre den på anden vis.
SKOLELÆRER KNUDSEN
Knudsen gjorde aldrig sin uddannelse til lærer færdig. Men han havde dog været på både vinterlærerseminarium og det ”rigtige” seminarium i Odense. Og sine kundskaber havde han brugt som vinterlærer i Sdr. Felding 1907-08 og senere for immigrantbørn i USA.
Det viste sig, at der også kom bud efter æ lærer fra andre skoler på egnen. Normalt skulle man ansættes af sognerådet, men forhandlingsprotokollen nævner ikke nogetsteds, at Knudsen blev hyret til lærer-jobbet. Og alligevel vides det, at han virkede som vikar i både Opsund og Højmose skoler.
Der er skriftligt bevis for en periode i Opsund 1/11-1920 – 1/3-1921 og en sikker mundtlig beretning om vikarjob i Højmose fra nytår til maj 1922. Derudover fortælles om, at han i Opsund kom som afløser for læreren en gang imellem, ofte kun for et par dage ad gangen.
På den tid tog man ikke så højtideligt på tingene i de mindre landsbyskoler. Jens Kjær citerer i ”Stabybogen” en prokokol-kommentar fra Troldhede Biskole vinteren 1908-09: ”Vinterlæreren udeblev, en præliminarist ansattes efter et par dages undervisning, ved DSB og forsvandt, en karl fra egnen i nogle dage, børnene fri i 14 dage, en knøs på 15 år en kort tid og endelig en seminarist i resten af vinteren”.
Sådan var forholdene, og derfor kan det vel ikke undre, at Chr. Knudsen virkede som ”løs” vikar sommetider.
Andreas Mouridsen, Videbæk, var født i 1907, og han berettede om, hvordan han gik til skole hos Knudsen i ”æ lilleskol”. Det var omkring 1915-16; altså ret tidligt, at Knudsen fik sine første jobs på egnen. Alle øvrige udsagn går på årene 1921-22.
Jens Preben Lund, som stammede fra Lemvig, var kommet til Opsund skole i 1916, men allerede 1. november 1920 flyttede han fra byen igen. Og ved den lejlighed blev der i skolens embedsbog indføjet følgende erklæring i listen over lærernes data: ”Under Vakancen 1/11-20 – 1/3-21 styredes Embedet af Lærer Chr. Knudsen, her”.
En periode på fire måneder, der tydeligt har sat sit præg på flere af eleverne fra dengang.
I marts 1921 ankom den ny lærer. Han hed Niels Chr. Nielsen og var 28 år gammel. Hans tid i lærerembedet blev af kort varighed, idet han allerede 1. februar det følgende år rejste til V. Thorup. Stillingen var nu igen ledig i tre måneder, men denne gang har det næppe været Knudsen, som fik vikarjobbet. På den tid virkede han nemlig i Højmose.
Hvordan var Chr. Knudsen som lærer? Samstemmende lyder det fra hans gamle elever, at han var god til at lære fra sig. Børnene holdt af ham, fordi han var retfærdig og aldrig straffede dem korporligt. Også fordi han evnede at fange deres opmærksomhed ved sin måde at fortælle på.
Jens Højland, Videbæk, var en årgang 1910. Han fortalte, at han havde Knudsen som lærer i ældste klasse. Han huskede, at når Knudsen gav sig til at berette om noget – f.eks. om Amerika-turen – blev der helt stille i skolestuen. Alle lyttede med glubende interesse.
Knudsen havde, berettede Højland, sin egen måde at tage børnene på. Hvor de havde været vant til lussinger og eftersidningstimer hos tidligere lærere, forstod Knudsen at skabe respekt ved at optræde roligt og stilfærdigt. Børnenes fantasi forstod han at vække, og han fortsatte ofte med at snakke med dem i frikvarternerne.
Æ vikar forstod kunsten at fange barnets flygtige opmærksomhed, og umuligt er det ikke, om denne evne blev fremelsket under Staby-opholdet.
En anden lærer, Hans Lauridsen, som var et par år ældre end Knudsen, og som bl.a. var ansat i Fiskbæk ved Videbæk og senere i Strellev, havde i 1898 også været på Staby Vinterlærerseminarium. Mens han virkede i Fiskbæk (1905-09), noterede han følgende lille vers i sin embedsbo:
”Kom Barnets Trang i Møde,
da faar din Gerning Grøde,
er egen Storhed kun din Sag,
da gaa, og helst den samme Dag!”
De to mænd har sandsynligvis aldrig truffet hinanden, men ordene kan sagtens overføres til hvad Chr. Knudsen stod for som underviser.
Ingrid Smith, Videbæk, var født i 1908. Hun fortalte, at der ikke just var sangstemme i Knudsen. Men så tog han sin violin frem og spillede til morgensangen.
Hvornår han har anskaffet sig violin og lært at spille på den har ikke kunnet opklares, men hele livet bevarede han en stor kærlighed til dette instrument – så stor, at han selv begyndte at bygge violiner… af gamle træsko!
Ingrid Smith har som sine skolekammerater hørt Knudsen berette om sin Amerika-rejse. Han kunne fortælle så levende, at de næsten troede sig med på rejsen. Især skildrede han med smittende begejstring den store oplevelse det var at skue Frihedsgudinden ved indsejlingen til New York.
”Han war en geni te å regn’”, erindrede Ingrid Smith. Hun var selv god til regning i skolen, og Knudsen syntes da, at hun skulle lære at regne med ligninger, hvad der ikke var hverdagskost i landsbyskolerne dengang.
Jane Petersen, Grimstrup, var født i 1915 som datter af Martin Knudsen, og hun oplevede også sin farbror i funktion som underviser. ”Han kom gerne, når læreren i Opsund skulle have et par fridage”, fortalte hun, ”men farbror Christian lod sig ikke mærke med, at vi var i familie”. Når han fortalte naturhistorie og forklarede matematik, skelede han sjældent til lærebøgerne, og han evnede altid at have ro i klassen.
Flere af de ældre elever huskede, at de fastansatte lærere ved skolen godt kunne finde på at tage børnene med en tur over til Krattet. Det skete, at de en sommer-formiddag fik besked på, at de i dag skulle ”på udflugt”.
Intet var mere spændende end at komme over til Knudsen. Krattet var i sig selv en herlig legeplads, men mere rig på oplevelser var det at se Knudsens sære have. I dammen – f.eks. – gik jo den berygtede gedde, som vi senere skal høre nærmere om.
Knudsen tog sig med glæde af børnene, når de kom – hele klassen eller én og to alene. ”Han var god til at lege med os, ville gerne organisere”, fortalte Andreas Mouridsen.
En lærerinde ved Opsund skole, Marie Agerbo, havde et orgel. Det stod i hendes lejlighed oven over skolen, og her samledes i nogle år en lille musikalsk trio bestående af Marie Agerbo samt murer Ernst Færge (tværfløjte) og Chr. Knudsen (violin). De tog ikke ud og spillede, men morede sig bare privat med deres lille trio.
Flere har nævnt, at de omkring 1921-22 gik til aftenskole hos Knudsen. Muligvis et par vintre. Det foregik i et lille klasseværelse i Opsund skole, hvor unge mennesker kunne komme og få udvidet deres kundskaber. Her var Knudsen igen en god, humoristisk fortæller, der havde greb om ungdommen.
Man huskede især engelsktimerne, der sikkert også som islæt havde berettelser fra Amerika-turen. Eleverne fik ikke lærebøger, men skulle skrive op i et hefte, hvad der blev gennemgået.
Der havde tidligere været aftenskole i Opsund. Jensen Kirkegaard ydede således aftenundervisning i vinteren 1913-14 med fag som dansk, regning, fysik og historie. Der var dengang 15 elever, som til sidst samlede ind og forærede læreren en gave til 6 kroner.
”Omtrent 50 Øre pr. Aften”, noterer han i embedsbogen. Der var ingen støtte fra kommunen. Andre lærere modtog dog honorar for ulejligheden, men Chr. Knudsen gjorde det ikke.
For dagskolen har Knudsen naturligvis fået løn. På den tid var beløbene for Brejnings kommuneskoler 950 kr. om året for førstelærerembedet og 350 kr. for vinterlærerembedet.
Knudsens vikariat i Opsund må være faldet i god jord hos myndighederne, for allerede i 1922 blev der brug for ham igen over en længere periode. Dog ikke i Opsund, men derimod i Højmose, også kaldet Brejning nordre skole. Her var en lærer Jepsen blevet ansat som førstelærer fra nytår 1921, men han blev syg efter et års tid og måtte holde vikar, inden sygdommen endte med døden den 25. september 1922.
Indtil den ny førstelærer tiltrådte ved nytåret 1923, måtte man altså klare sig med vikaren. Det betød, at skolegangen ikke blev holdt fuldt ud. I embedsbogen nævnes det, at yngste klasse mistede ti skoledage og ældste klasse fjorten i året 1922, og det forklares ved, at ”de manglende Skoledage er paa Grund af Lærerens Sygdom og Død”.
Chr. Knudsen blev ansat som vikar fra nytår til maj 1922. Det skulle få stor betydning for hans liv og levevis, som vi skal se i et senere afsnit.
Han spadserede vejen hver dag fra Egely og til Højmose. Jesper Graakjær huskede, at Knudsen kom forbi den gård i Brejning, hvor Jesper tjente. Det var på vejen til skole, men Knudsen standsede tit op og gav sig tid til en lille snak.
Også i Højmose blev han en populær lærer-vikar. Richard Andersen, Tim, var 12 år på den tid og omtalte endnu ”lærer Knudsen” med stor respekt og beundring 60 år senere. For ham og hans kammerater var det noget helt revolutionerende at få Knudsen ved katederet. De var vant til en ældre lærer, som ikke nemt kunne styre dem, og det gik ud over indlæringen.
Nu kom Chr. Knudsen med sit imødekommende væsen, liberal og venlig og med en pædagogik, som ikke var almindelig for 100 år siden. Han fortalte dem om fagene og om sine egne oplevelser. Amerika-turen blev endnu engang hentet frem, og han berettede så levende, at Richard Andersen efter 60 år huskede historierne helt tydeligt.
Den gamle elev mente, at Knudsen formåede at bevæge sig ned på børnenes niveau og ikke gjorde sig ældre og klogere. De følte, at han var deres ligemand og forgudede ham.
I foråret var eleverne et par gange med ham på udflugt over til Krattet. ”Vejret er for godt i dag”, sagde Knudsen, ”nu er foråret ved at vågne”. Og han førte de videbegærlige unger rundt i naturen og åbnede en gammelkendt verden for dem på en ny måde. Han vidste så meget om alt det, de stødte på. Hvad de tidligere havde betragtet som noget, der bare var der, fik nu navne og blev betydningsfulde, ja, næsten levende.
En anden af Knudsens elever i Højmose, Tove Bundgaard, Spjald, fortalte, at det måske ikke så meget var det boglige arbejde, der blev lagt mest vægt på i Knudsens timer. Til gengæld var han en fremragende fortæller, og hans gengivelser af de gamle danske sagn var så levende, at hun huskede dem den dag i dag. Da Tove Bundgaard mange år senere besøgte Knudsens Have, sagde den nu gamle mand til hende. ”Ja, du skal jo nok være dygtig – du har jo gået i skole til mig!”
I skolen havde Knudsen, som nævnt, sin violin med. Han spillede til morgensangen og ofte også i det store middagsfrikvarter. Der var ingen streng disciplin i Knudsens timer, lyder det fra tidligere elever, men det var heller ikke nødvendigt.
VINGESKUDTE AMORINER
Hos den syge lærer Jepsen i Højmose kom en sygeplejerske. Hun skulle hjælpe ham og stå ham bi under den lange, svære sygdom.
Knudsen kom også hos Jepsen, sikkert for at aflægge rapport om skolegangen og for at modtage instrukser. Og efterhånden begyndte amorinerne at sværme i luften omkring den unge sygeplejerske og vikaren. Knudsen var 39, mens pigen blot var 21 år gammel.
Hendes navn var Elisabeth Marie Frederikke Plesner Clausen. Hun var født 20. juni 1900 i Andkjær i Gaverslund Sogn, 15 km sydvest for Vejle, og hun var datter af forpagter Aage Harald Clausen og hustru Alma Plesner.
Vi ved ikke så meget om starten på forholdet mellem de to. De blev vel ganske enkelt tiltrukket af hinanden, og den meget unge Elisabeth har måske endda været betaget af den langt ældre mands store viden og evner.
Men det skulle blive et mørkt kapitel i Knudsens liv, og han kom kun nødigt ind på emnet senere hen. At det begyndte godt, kan man vist slutte ud fra det ”bryllupsbillede”, som slægtninge har gemt på.
Man ser to glade mennesker, der har været hos fotograf Johannes Lund i Videbæk for at blive foreviget sammen. Elisabeth sidder ung og stort smilende på en stol, i mørk kjole med broche på brystet. Og bag hende står Christian Knudsen, bred og stolt og med hænderne stukket let i lommerne. Han har sit luneste glimt i øjnene og ser afslappet og lykkelig ud.
Under gennemgangen af de mange efterladte glasnegativer fra Lunds atelier (opbevares nu hos Lokalhistorisk Arkiv i Videbæk) dukkede også dette billede op. Det viser sig, efter påskriften, at det er taget før brylluppet, nemlig allerede 14. april.
Men bryllup blev der. Efter lysning i kirken den 14., 21. og 28. maj viede pastor Jul. Richter parret i Brejning kirke fredag den 2. juni 1922. Forloverne ved ceremonien var brudgommens far, den nu 76-årige Niels Knudsen, samt Christians yngre bror, Martin. Sandsynligvis har pigens familie ikke været med. ”Hun var ud af en fin familie”, blev det fortalt, og Chr. Knudsen kunne måske ikke accepteres som svigersøn af huset.
Den store kærlighed blev efter alt at dømme meget snart sat på prøve, nu hvor de to skulle bo under samme tag i Egely som mand og kone. Skønt uddannet sygeplejerske skulle det vise sig, at Elisabeth ikke var særlig praktisk anlagt, snarere tværtom. Det blev et irritationsmoment for Knudsen, der som mangeårig ungkarl givet havde tillagt sig en række særheder og vaner.
I dette kapitel må vi udelukkende støtte os til udsagn fra folk, der kendte parret – på afstand eller på nært hold. Men historierne er mangfoldige nok, for de to i Egely var åbenbart et godt samtaleemne i nabolaget.
Sammenfattet lader det til, at ægtefolkene har været alt for ulige, alt for forskellige – hun for ung og praktisk uerfaren, han for egoistisk og sær. Da den store forelskelse havde lagt sig, og dagligdagen vandt indpas i hjemmet, levede de i perioder som hund og kat, som det meget direkte blev fortalt.
Elisabeth var nok ikke ganske ”voksen” og parat til et ægteskab med en eneboertype som Christian Knudsen. Hun skal have været en glad og meget talende ung pige, mens gemalen var vant til den store stilhed i Haven. Sladderen mente, at hun var noget sjusket, og den ondeste gossip gik på, at gryderne sjældent blev gjort rene, men blot stod uden for huset med vand i. Tøjet kunne hun finde på at smide ud i stedet for at vaske og reparere det.
Da Knudsen engang opdagede, at hun havde smidt vasketøjet om til diget, blev han gal og bankede hende. Den unge pige løb da grædende over til en af nabokonerne for at klage sin nød. Vel ikke Elisabeths heldigste træk, for sådanne optrin var naturligvis guld værd for sladderen. Og glimtede guldet ikke stærkt nok, kunne man altid selv forgylde historierne med ekstra krydderi.
Andre har fortalt, at Elisabeth faktisk var ganske dygtig til at sy og brodere. Hun købte dyrt ind til dette håndarbejde, men gjorde det sjældent færdigt.
Madlavning var måske heller ikke hendes stærkeste side. Der går en historie om, at hun en dag satte mad på bordet for sin mand. Men da han havde smagt på retten, smed han gaflen fra sig og kylede den fyldte tallerken over mod døren.
”Jamen, Christian”, forsvarede den unge kone sig, ”det skal være sådan – det står udtrykkeligt her i leksikonet!” Hun vidste nok, at manden i huset havde agtelse for leksika og anden lekture.
Episoden, sand eller ej, fortæller nok lige så meget om Knudsens egen manglende evne til at indordne sig og acceptere, at der nu var to beboere, som burde vise hinanden hensyn. Han var vant til mor Marianes gode mad og har vel været godt gammeldags kræsen.
En af skrønerne går ud på, at han skal have behandlet sin kone forfærdeligt. Føden måtte hun til tider selv skaffe sig. Han skal en gang have sagt til hende: ”Du kan selv gå ned i krattet og finde dig noget spiseligt!”
En af naboerne til Egely, Ebbe Nielsen, kom engang over til Krattet på en lille visit, og stemningen var ikke den bedste, kunne han mærke. I den ene dør var der en revne, som Ebbe ikke havde set før, og han spurgte derfor, hvordan døren dog havde fået en sådan medfart.
”Årh”, svarede Knudsen med højtidelig stemme, ”det var en næve, som var tiltænkt mig!”
At de to var modsætninger og aldersforskellen for stor var vel de vægtigste årsager, men næppe hele grunden til, at deres ægteskab kom til at gå så dårligt. Irritationen mellem ægtefællerne stammede muligvis også fra, at Elisabeth ikke blev gravid.
Knudsen holdt, som vi har hørt, meget af børn, og det var hans store ønske selv at blive far. At det virkelig har været et nagende problem, kan udledes af den omstændighed, at parret efter nogen tid ansøgte sognerådet i Brejning om at modtage et plejebarn.
Sognerådet besluttede sig 31/5-1923: ”Chr. Knudsen, Egely, søger om Tilladelse til at antage Barnet Vagn Meldvang som Plejebarn. Tilladelse gaves paa Betingelse af at de fornødne Sundhedsattester fremskaffedes”.
Sundhedsforholdene i hjemmet har måske ikke været så grelle som sladderen gav udtryk for. De omtalte attester blev i hvert fald skaffet til veje, og parret i Egely fik deres plejebarn. Drengen var helt lille, da han kom til Knudsens domicil, vel næppe et år gammel.
Han har nok ikke altid haft det for nemt. Når familiemedlemmer kom på besøg, så de drengen blive badet i koldt vand, og spurgte man, blev der svaret, at han skulle hærdes! Elisabeth var jo da også uddannet sygeplejerske, måtte de vide.
Fra Chr. Knudsens bror Vilhelm i Løvstrup fik parret i Egely tøj til den lille, men drengen virkede altid forfrossen, når familien fra Krattet kom på besøg.
Det er et spørgsmål, om anskaffelsen af barnet blev den lykke, Knudsen og hans unge kone havde håbet på. Tilværelsen blev kun vanskeligere og ansvaret større. Konen i huset var for umoden og manden for aparte. Eller som en af hans svigerinder dengang udtrykte det: ”Ingen kan være tjent med én som Christian til mand!” Og det er måske det sandeste, der er sagt om dét ægteskab.
En aften kørte Knudsen og Elisabeth i enspændervogn til Lille Ryesminde, hvor Knudsen tidligere var kommet så meget. Besøget trak ud, og parret blev inviteret til at overnatte på gården. Knudsen kom tidligt ned om morgenen, og gårdkonen opdagede da, at han havde store huller på sine sokker.
”Dem kan a stoppe for dig”, sagde hun.
”Ja”, indrømmede Knudsen, ”du kan nok se, at a er bløwn ring’ gywt!”
Et sted skrev han: ”Lykken mellem to Mennesker er mere end Kys og Klap”, og i Ugens Nyheder fandt han et par linier, som syntes ham passende: ”Paa Skudaaret man tager sig i Agt, thi da gar Møerne paa Jagt”.
Knudsen var på den tid langt med sin fantasifulde have, og mange lagde vejen forbi for at se attraktionen. Efter sigende havde Knudsen allerede i første halvdel af 1920’erne bygget ud og skabt sin restauration – han skulle jo holde trit med Lauge Laugesen og hans aktiviteter!
I det daglige hvilede arbejdet med restaurationen på den unge kones skuldre. Elisabeth forventedes at varte op, servere, og klare det huslige, når gæsterne kom og bestilte kaffe. Derfor engagerede parret en pige, der skulle komme og passe plejesønnen.
- C. Fjord huskede, at Ungdomsforeningen i sommeren 1923 var på udflugt til Brejning Krat, hvor man blev beværtet hos Knudsen, og hvor både han og hans kone tog sig af gæsterne.
Men ægteskabet gik efterhånden så dårligt, at en skilsmisse syntes uundgåelig. Knudsen gav op og ønskede at komme væk. Tanken om den gode tid i Amerika for godt og vel en halv snes år siden meldte sig, og han fik lyst til at sige farvel til det herhjemme og atter rejse over til Frihedsgudindens land.
Han har næppe tænkt på en egentlig immigration, men ønskede at få et pusterum oven på de seneste to turbulente år.
Det er fortalt, at han informerede Elisabeth om sine planer, og at han aftalte med hende, at hun senere skulle følge efter. Han lovede at sende penge hjem til hendes billet, men har han givet sådanne løfter, var de falske.
Et vidne kunne berette, at Knudsen og Elisabeth kom gående arm i arm som to nyforelskede den dag, han skulle med toget til Skjern for at påbegynde den lange rejse. Det var en aprildag i 1924 og formentlig den sidste gang, de to så hinanden.
Folkesnakken havde travlt, og der gik visse rygter, som Martin Knudsen videregav til broderen i Amerika. Denne skrev derpå til Martin og bad ham om at ordne en skilsmisse. Elisabeth skulle ikke være der, når han vendte tilbage til Brejning.
Martin påtog sig opgaven og har vel fået skriftlig fuldmagt fra broderen over there. Chr. Knudsen har senere sagt, at det kostede ham 400 kroner at få Elisabeth – hun havde gammel gæld med, som han betalte – og at det kostede ham 80 kroner at komme af med hende igen.
Skilsmissen blev faktisk dyrere end de 80 kroner. Efter Chr. Knudsens død i 1960 fremlagde Martin i skifteretten en regning på ”udført arbejde og ordning af retssag for afdøde” på 380 kroner.
Under alle omstændigheder fik parret ”kongelig skilsmissebevilling af 22. januar 1927”. Det menes, at sagen var ordnet, da Knudsen vendte tilbage fra Staterne, men, som vi senere skal se, er det ikke muligt at fastslå tiden for hans hjemkomst. Det har enten været i slutningen af 1926 eller i foråret 1927.
Men Elisabeth opholdt sig i hvert fald ikke længere i Egely. Fra Brejning Kommunes forhandlingsprotokol læses ud for 12. maj 1926: ”Jerne Sogneraad ved Esbjerg forespørger, om Kristian Knudsens (forh. boende i Egely, nu i Amerika) Hustru kan anerkendes forsørgelsesberettiget i Brejning Kommune”.
Brejning svarede bekræftende.
Plejebarnet kom hen til en nabogård, ejet af Hans Mikkelsen. Elisabeth giftede sig 2. gang – i 1931 – og hun og manden bestyrede stationen i Sandet, Ilderhede, hvor en datter kom til verden. Elisabeth, som var født i 1900, døde i 1971.
En svigerinde til Knudsen kom ved et tilfælde til at ligge på stue med hende på et hospital. Den da midaldrende kvinde ville ikke kendes ved hende og nægtede at have haft noget med Knudsen-familien at gøre.
Bitterheden var således tosidig efter det kuldsejlede forhold. Men selv om der var fejl på begge sider, så bar den sære eneboer langt det største ansvar. Han var 39 og burde have lyttet til en af yndlingssentenserne i haven: ”Kend dig selv”. Han var ikke egnet til et samliv, og vi kan passende gentage svigerindens udsagn: ”Ingen kan være tjent med én som Christian til mand!”
At det skulle ende så galt tog alligevel hårdt på Knudsen, og han brød sig ikke om siden hen at tale om sit ultrakorte ægteskab. Dog skete det pludselig, at han affyrede en sarkastisk replik, der viste, at han aldeles ikke havde glemt oplevelsen. Mange år senere sagde han til vennen Købmand Charles Hansen i Opsund: ”Ja, jæ’ kan ett fortælle jer hvordan ægteskabet skal være – men jæ’ kan fortælle jer, hvordan det ett skal være!”
Efter hjemkomsten fra Amerika måtte han høre for det forliste ægteskab. Naboen Niels Agerbo, Grenen, som havde kendt Knudsen fra barnsben, gjorde lidt nar ad ham, når han kom på besøg. Drillerierne gik på, at Knudsens kone ikke kunne få børn med ham, men at det var der så heldigvis andre, der var i stand til at klare. Knudsen blev såret og gik hjem.
En journalist fra Jyllands-Posten besøgte Knudsens Have i 1950, og han fik øje på et udklip på væggen, forestillende en dejlig pige der reklamerede for tandpasta.
”Det er min kæreste”, forklarede Knudsen med vanlig lune. ”Hun har den fordel frem for andre piger, at hun siger ikke noget!”
Efter hjemkomsten fra Amerika anskaffede Knudsen sig radio som en af de første på egnen. En af naboerne huskede Knudsens kommentar, da han viste nyerhvervelsen frem: ”Ja, det er min ny radio, den har jæ’ byttet med æ kone – for hende ku’ jæ’ ett lukke æ mund på!”
Når han berettede om Amerika-opholdet, skildrede han bl.a. nogle mormoner, som han havde truffet. Her dyrkedes flerkoneri, og Knudsens kommentar hertil var: ”Hva’ vil de med alle de koner? én er mere end rigeligt!”
Bag galgenhumoren var han påvirket af det skete. De to nedenfor gengivne digte må være skrevet på to forskellige tidspunkter. Det første skildrer forelskelsen og det andet tomheden efter en afsked. Man tager nok ikke meget fejl, hvis man kobler dem med Knudsens oplevelser i årene 1922-24:
”Ja, hvad jeg møder paa min Gang
i al Natur, i Fuglesang,
i hvad der ’liller’ og hvad der lynger
det er som alt om Troskab synger.
Og Efteraarets kolde Vind
vemodig hvisker til mig ind:
Hvordan det end skal ende
vær tro vær tro mod hende.
Og fra mit Hjertes dybe Gem
der bryder stille Toner frem:
Vær tro mod din Veninde
saa skal du hende vinde.
Vær tro i alt, vær tro mod Gud
vær tro mod Kærlighedens Bud.
Vær tro mod Vaarens Minde
vær tro mod din Veninde”.
”Aa, hvorfor skulde der stænges til
for den som stærkest mon længes?
for den som gør kun hvad Hjærtet vil
for den maa alting jo sprænges.
Og hvorfor kan jeg ej faa igen
hvad jeg har elsket og mistet
fordi jeg kendte ej bedre Ven
end dig, hvis Fryd mig har fristet.
Og hvorfor er jeg saa længselsfuld
for helt det Hjærte at vinde
fordi dit Øje har Glimt af Guld
som din Sjæl gemmer dybt inde.
Jeg faar vel Hvile hos Gud engang –
der Savn og Længsel kan stilles
hvor Hjærtesorgen bliver Hjærtets Sang
hvorfra min Synd jeg kan skilles”.
AMERIKA KALDER – IGEN
Lad os vende tilbage til foråret 1924, hvor Chr. Knudsen indså det umulige i både at leve sammen og leve sammen med et andet menneske. Han var parat til at tage flugten, og flugtens mål var Amerika, hvor han 12-14 år tidligere havde oplevet eventyret. De mere negative sider ved rejsen dengang var glemt.
Første etape var togturen til København, hvor han – ifølge politiprotokollen – fremviste sin kontrakt fredag den 11. april. Den bar nummeret 1117, men denne gang ikke noget agentnavn. Vi får derimod at vide, at den 41-årige landmand fra Brejning udrejser med destination Quebec i Canada, og at turen går over Liverpool.
Det fortælles, at Knudsen havde en rejsekammerat, som senere fulgte med tilbage til Danmark og besøgte Knudsens familie i Opsund.
Søstersønnen Aage opbevarede gennem mange år et fotografi af ”morbror Christian” sammen med en ven. Det var taget i USA midt i 1920’erne, men Aage Knudsen huskede ikke længere kammeratens navn eller de nærmere omstændigheder omkring et eventuelt makkerskab.
Det har ikke været muligt på anden vis at identificere personen, men politiprotokollen oplyser, at en landmand fra Gislev, Carl Henriksen, var den næste på listen af udrejsende netop denne dato, 11. april. Han var jævnaldrende med Knudsen og skulle også til Quebec, så han kan være den ukendte.
De to følgesvende blev fotograferet hos D. Wilger, der havde atelier på 510 Monument Square i Racine i staten Wisconsin. Det har været efter opholdet i Quebec og på turen ned gannem Staterne.
Chr. Knudsen står med hænderne på ryggen, iklædt jakkesæt og bowlerhat og med en fyldepen i brystlommen. Jakken virker fremmedartet og er nok anskaffet i det forjættede land, og under den bærer han en særpræget, stribet eller strikket trøje med frynser forneden.
Når han senere i livet ofte bar en halsklud, drevet gennem en benring på brystet, var det uden tvivl en påvirkning fra Amerika-tiden. Man kan fristes til at sige, at han på den måde blev ved at bære drømmen om Amerika med sig.
På billedet er han i begyndelsen af 40’erne og har eventyrlysten i behold. Han er slet ikke parat til at vende næsen imod øst igen.
Ved siden af ham sidder kammeraten, der ligeledes er i habit, og inden under jakken har han en vest eller trøje med stor, udslået krave. På hovedet bærer han en hat med skyggen elegant drejer på snur, og han er så afgjort mere lapset klædt end den mere konforme Knudsen.
Bevaret er Chr. Knudsens dåbsattest, eller rettere: En kopi, som han har fået udfærdiget 8/2-1924. Forberedelserne til flugten er altså pågået formentlig fra kort efter nytåret, og en dåbsattest var nødvendig som identifikation over for diverse myndigheder.
Selve skibsrejsen over Atlanten ved vi ikke så meget om, men fra flere sider hævdedes det, at Knudsen tog hyre både på rejsen i 1910 og i 1924. Han måtte skrælle kartofler og vaske op for at tjene til billetten, men har sikkert taget sin tørn med godt humør. Eventyret ventede jo forude.
Bestemmelsesstedet var Quebec. Det var en væsentlig kortere rute at sejle til denne canadiske havn frem for New York – og dermed også billigere. Der skulle, set med Knudsens øjne, altså ikke skrælles helt så mange kartofler.
Efter ophold i Quebec drog han videre gennem Canada til Ottawa, hvor han på 1. turen havde arbejdet på et hotel. Carlo Kyndesen, hvis forældre boede neden for Krattet, gemte i mange år på en lap papir med Knudsens adresse i Ottawa, antagelig fra rejsen i 1924.
Den lyder: ”Westminster Aprs.,150 Metcalfe St., Ottawa”. Det er stort set det eneste sikre, vi har om denne tur til Amerika. Resten er bygget på udsagn fra slægtninge og bekendte, men desværre er der hengået så mange år, at der kun er tale om usikre fragmenter af denne periode i Knudsens liv.
Da han vendte hjem efter den første Amerika-rejse, var han sammen med en kammerat, som han havde truffet over there. Hans navn var Niels Nielsen – eller Niels Sivert – og stammede fra Torhuse. Lad os et øjeblik følge denne unge mand.
Knudsen var jaloux på kammeraten, der var fast middagsgæst i Grenen. Når der blev taget for meget hensyn til Niels Sivert, blev Knudsen fornærmet. Men kammeraten rejste på ny til Amerika – og ville have haft husets 16-årige datter, Kirstine, med. Det blev dog ikke til noget.
Niels Sivert vendte hjem til Danmark i august 1921, men rejste igen i maj 1922. Niels Agerbos modtog brev fra ham, dateret Portland, Oregon, 4/8-1922. Heri skriver han bl.a.:
”Hils ogsaa Knudsen og Forlovede, jeg skriver til ham med det samme, maaske faar i Brevene paa samme Tid”.
Den gode Niels Sivert tog navneforandring til Frank Nelson og havde nok slået sig ned i det store land for good. Der findes endnu et brev fra ham, stilet til familien Agerbo og afsendt 4/12-1925:
”Jeg kan ikke forstaa, hvad der er blevet af Knudsen. Jeg har ikke hørt fra ham over et halvt Aar. Jeg kan heller ikke skrive, da jeg ikke kender hans Adresse. Skulde du vide noget desangaaende, maa du være saa venlig at meddele mig, naar du skriver igen. Jeg tænker somme Tider om det kunde være muligt, at Knudsen igen er hjemme i Danmark. Hvad beskæftiger hans Kone sig med?”
Niels Sivert Nelson har altså kendt til Knudsens flugt til Amerika i 1924, og nu, et år senere, kan han ikke længere komme i kontakt med ham.
Det menes, at Knudsen en tid var beskæftiget ved brobygning i Canada. Og det kan udmærket have været det, han har tænkt på, da han nogle år senere fortalte en nabo: ”Det var så koldt, da jæ’ var i Canada, at når man stod udenfor og pissede, så faldt det til jorden som små perler!”
Flere nævner, at han også arbejdede ved jernbanen; en enkelt mener, at det var i Winnipeg, der ligger mere end tusind kilometer vest for Ottawa. Er rejsen fortsat fra Winnipeg over grænsen til USA til Wisconsin – ja, så er der igen tale om en tur på over tusind kilometer.
Det var store afstande, og der var ikke fly som på få timer kunne tilbagelægge strækningerne. Men Knudsen havde naturligvis tiden for sig og ønskede vel kun at opleve så meget som muligt.
Til Wisconsin kom han i hvert fald, som det omtalte foto viser. Han fortalte selv i et interview, at han påtog sig forskellige jobs, men med vekslende held. En slægtning mente, at der har eksisteret et billede fra et hotel i Chicago, hvor Knudsen en tid arbejdede. Han havde sat et kryds over det vindue, bag hvilket han logerede, og sendte billedet hjem til Danmark.
En anden slægtning fortalte, at der endog har været et fotografi af Knudsen i færd med at vaske op på et hotel i New York.
Sådan arbejdede han sig bogstavelig talt frem, alene eller sammen med kammeraten – vi ved det ikke. Og til slut nåede han den store by med dens mylder af mennesker: New York.
Her har han sikkert taget ud til det omfattende havneanlæg for at hilse på sin elskede Frihedsgudinde, som stod derude i vandet i al sin pragt. For at de derhjemme skulle kunne gøre sig en forestilling om, hvor smuk og fortryllende denne kæmpestatue var, købte han i en butik en 15 cm høj kopi.
Denne statuette bar han med i kufferten til Danmark og forærede den til Martins datter Jane, som på det tidspunkt var 12 år gammel. Så kær blev Frihedsgudinden for pigen, at hun opbevarede den gennem hele voksenlivet og til sin død.
Martin, der med sin familie boede i Opsund, passede i øvrigt broderens jord og have så godt han kunne, mens denne var borte. Flere af Chr. Knudsens søskendebørn kan fortælle om breve fra Amerika. Det var spændende at læse om de mange oplevelser, han løb ind i derovre, og han var flittig til at sende breve hjem til Vestjylland. Men altså: Brevene er borte og erindringen om indholdet ligeså.
Mens han var i New York, fik han det rigtig skidt. Han fortæller selv i et senere interview:
”Jeg var blevet værkbruden – leddegigt hedder det vist – og kunne ikke arbejde, altså heller ikke arbejde mig hjem. Pengene var sluppet op, så jeg kunne ikke søge læge, og forsøgskanin på hospitalerne ville jeg ikke være. Men så en dag kommer jeg på et bibliotek til at læse en bog om en fransk læge. Naturlæge var han også. Han skrev om, at man kan helbrede sig selv ved selvsuggestion. Det er jo også en måde at tage medicin på, så jeg prøvede. Hver dag sagde jeg til mig selv, at jeg ikke fejlede noget. På alle mulige måder forsøgte jeg at overbevise mig selv om, at der ikke var noget i vejen. To måneder senere var jeg rask, fik dejligt arbejde og tjente nok til at rejse hjem til Egely”.
Han fortalte broderen Martin, at han af og til, mens han var derovre, længtes hjem. Men når han så havde samlet så mange penge, at der var nok til hjemrejsen, så svandt hjemlængselen. Turen tilbage over Dammen var pludselig ikke så tillokkende længere – nu hvor det kunne lade sig gøre.
Men hjemvéen lå alligevel latent og lurede. Der findes en lille tegning, som Chr. Knudsen har lavet af sin far. Historien siger, at portrættet er gjort under Amerika-turen på et tidspunkt, hvor Knudsen længtes meget efter dem derhjemme. I så fald har han haft et billede af faderen med, for tegningen er helt tydeligt gjort efter et eksisterende fotografi af den gamle Niels Knudsen. Når det er sat på plads, skal det straks tilføjes, at den lille tegning virkelig er gjort med talent, om end der mangler en smule teknik hos kunstneren. Først har han tegnet med blyant og derpå med sirlige, lette pennestrøg.
Vi ved ikke præcis, hvornår Chr. Knudsen lod sig bevæge af hjemlængselen og krydsede Atlanten på ny. Denne gang har vi ellers det da nyoprettede folkeregister at støtte os til, men netop Knudsens kort er af uforklarlige årsager fjernet. I kartotekkortsamlingen er det erstattet med et nyt uden de vigtige oplysninger, men meget tyder på, at han vendte hjem sidst på året 1926 eller i begyndelsen af 1927.
Den 5. august 1927 var han i hvert fald tilbage – på den dato meldte han sig ud af folkekirken! Knudsen var ganske vist troende, men han havde det lidt som bondemanden i Andersens eventyr om ”Lille Claus og Store Claus”. Han ”havde den forunderlige sygdom”, at han ikke kunne tåle at se degne. Knudsen tålte ikke gerne præsterne.
Pudsigt er det, at det netop var mens Chr. Knudsen opholdt sig i Amerika, at den store jyde, Johannes V. Jensen, skrev sin Danmarks-sang ”Hvor smiler fager den danske kyst”. Sangen var inspireret af nogle hjemvendende dansk-amerikanere, som Johannes V. havde truffet på en sejlads hjem fra Norge Skt. Hans-aften 1925. Nogle linier lyder:
”Men du, der søgte mod fremmed strand,
de gamle lig, som mod søen stunded,
hver gang du genser det gamle land,
skal sande, her blev dit hjerte bundet”.
Helt så poetisk udtrykte den hjemvendte Knudsen sig måske ikke, men han sagde det på en måde mere kort og rammende: ”Jeg rejste til Amerika – og fandt Danmark!”
Vel ankommen til sit elskede fædreland lod Knudsen straks sende bud til forældrene, at han var landet, og at de snart kunne vente ham til Opsund. De skulle forberedes først, syntes han, og viste på den måde en god karakteregenskab: Hensynsfuldhed. Niels og Mariane var jo omkring de firs og kunne måske få et chok, hvis han pludselig uanmeldt stod i deres stue.
Han nærmede sig de hjemlige egne meget rigere på oplevelser – men ikke på penge. Da han nåede Brugsforeningen i Opsund havde han, efter eget udsang, helt nøjagtig 75 øre tilbage i lommen.
OG SLUKKES ALLE SOLE…
Det var et tomt hus, han vendte hjem til. Ægteskabet med Elisabeth var opløst, og som vi har hørt, måtte han længe høre på drillerier om det fejlslagne forhold. Det syntes, fortælles det, som om Knudsen var blevet mere bitter. Som om den grumme virkelighed havde revet bindet fra hans øjne og frarøvet ham alle illusioner.
En enkelt udtalelse går på, at Knudsen ikke længere var dén gode vejleder for ungdommen, som han tidligere havde været. Grundlaget var hidtil af religiøs karakter, men nu skred det da vist… han tillod kortspil og deslige på sit domicil ved Krattet.
Dette er en særdeles subjektiv bedømmelse. Ganske vist gjorde Knudsen det skridt efter hjemkomsten, at han meldte sig ud af Folkekirken, men hans tanker og idéer og hele holdning var til stadighed samstemmende med den grundtvigske ånd.
Man kan vel mere rammende karakterisere hans verden som værende bygget på et humanistisk-religiøst grundlag.
Udmeldelsen af kirken kan være et udslag af bitterheden efter skilsmissen, det kan være en pludseligt opstået grille, men det kan vel også skyldes en påvirkning fra en af Knudsens yndlingsdigtere, Jeppe Aakjær.
Den store digterkonge på Jenle – han fyldte i øvrigt 60 år i september 1926 – skældte til stadighed ud på præsterne og på kirken som institution. I Aakjærs digte oplevede Knudsen en ”naturreligion”, som han egentlig syntes meget godt om. Hvorfor skulle hans Gud lukkes inde i et stort, koldt hus, når man var ham nærmere i den fri natur?
Under et besøg hos lærerparret Tværmose i Vesterbæk i juli 1948 skrev Chr. Knudsen i gæstebogen netop et vers fra Jeppe Aakjærs digt ”Den Gud jeg beder til” (skrevet 1895 og trykt i samlingen ”Derude fra Kjærene”, 1899):
”Hans Kirke spænder ud sit Telt
med Stjærner Himlen rundt;
den brede Jord er Nadverbord,
og havet Døbefont”.
I gæstebogen husker Knudsen et par ord forkert, men det viser kun, at der ikke er tale om afskrift. Han havde dette og andre vers og digte i sin hukommelse.
Pudsigt er det, at han signerer verset ”Pastor Jeppe Aakjær”. Det viser på sin egen løjerlige måde, hvor højt han satte den jyske lyriker og sanger fra Salling… og hans naturreligion.
Da Knudsen en gang havde citeret Aakjærs digte for Jens Fjord i Lille Ryesminde, afsluttede han med ordene: ”Se, dét er poesi! Det er lyrik af format!”
Mens Knudsen var borte, blev jorden og haven, som nævnt, passet af broderen Martin. Men Martin havde selvfølgelig først og fremmest sit eget landbrug at klare, så Egely blev måske kun nødtørftigt holdt.
Knudsen fortalte i hvert fald senere, at alt var i forfald, da han nåede tilbage til sin hjemmen. Med stor iver gik han derfor i gang med at genoprette haven og dyrke jorden. Før rejsen til Amerika havde han kreeret flere stensætninger og opstillinger, der skulle udtrykke hans meninger om menneskelivet. Nu udvidede han kraftigt. Idéerne vældede frem, og flere spændende arrangementer så dagens lys. De var endnu overvejende af religiøs eller filosofisk art – først senere kom hans mere politisk betonede kommentarer.
Den konstante, aldrig færdiggjorte anlæggelse af haven har krævet både tålmodighed og stor fysisk aktivitet. Hoved og hænder blev grundigt brugt, for med hovedet fuldt af mere end 40 års opsamlede indtryk og oplevelser, var han parat til at fortælle sine medmennesker historier. Ikke med pen og ikke med pensel – men på helt hans egen originale måde.
Knudsen havde fundet sit udtryk, og han sparede ikke på kræfterne. Man kan vel sige, at han indfriede de ord af Winston Churchill, som han senere nedskrev: ”Hemmeligheden ved livet er: Ikke at gøre det man har lyst til, men at have lyst til det man gør”.
Noget af det vigtigste fra disse år er et monument over – som han selv sagde – det stærkeste og skønneste udtryk for liv. Han rejste en meget stor, flad sten på højkant, så den ragede op af jorden som en opgående sol. Ved jorden var der på stenen malet en strålende solopgang, og herover skrev han Ingemanns kendte strofer (af ”Holgers Sang om Livet” fra ”Holger Danske”, 1837):
”Og slukkes alle Sole og Stjerner engang
dog Livskilden springer, hvor evig den sprang”.
Da Knudsen engang viste stenen frem for vennen Charles Hansen, sagde han stille, næsten ydmygt: ”Kun en mester kunne skabe denne tanke og forme den i ord”.
Selv lavede Knudsen et lille vers, som i sidste linie spiller på slutningen i Aakjærs ”Stille, hjerte, sol går ned”:
”Her er plads til en takkesang,
ved denne skønne solopgang,
den bringer liv til sjæl og krop,
stille, hjerte, sol står op”.
Under Ingemanns linier tilføjede Knudsen med sin malepensel et amerikansk udtryk for Aakjærs og egne tanker: ”Forget the Temple, but remember God” – glem kirken, men husk Gud! Sætningen havde stået over et jødisk tempel, fortalte Knudsen, og han mente, at alt for mange havde glemt Gud i dagligdagen. Kirken og dens væsen huskede folk ganske vist, men ikke det, som det hele drejede sig om.
I jorden omkring stenen placerede Knudsen de tre symboler for troen, håbet og kærligheden, formet med egne hænder – et blåfarvet kors, et brunt anker og et mørkerødt hjerte. ”Det er troens, håbets og kærlighedens morgenrøde”, sagde han.
Knudsen lod senere haven fotografere. Først og fremmest til en række lysbilleder, som han gentagne gange brugte i sine foredrag rundt om i landet. Men også til postkort, som han solgte til havens gæster.
Der kom flere og flere besøgende, og den private have blev offentlig. På et af billederne ses huset, som efterhånden var ombygget så meget, at det så ganske stateligt ud. Omkring var der plantet træer og buske, som år efter år udviklede sig og blev store og fyldige.
Fra huset ned forbi dammen gik en sti, og ude midt i den maleriske dam lå en lille ø, som først bar buske og senest træer. Der blev placeret ting og sager derude, modelskibe og ”de tre gratier”, en stork og meget andet.
Haven fik kun sjældent lov at ligge hen i længere tid. Knudsens kreative rastløshed fik ham til hele tiden af ændre og forbedre, og derfor kan det være svært at tidsfæste de enkelte arrangementer.
På et andet postkort, som må være fra 30’erne, ses Knudsens store slid med opbygningen af haven. På et par forhøjninger har han placeret nogle dekorative stensætninger, og der er lavet gange og stier, sirligt omgærdet af lange rækker af sten. Cement er der brugt til at støbe kugler og figurer af, og alt er fantasifuldt arrangeret. På en skråning er i store tal sat året 1928 – antagelig en markering af, at denne del af haven var færdiggjort dét år.
”Stars and Stripes” og ”Dannebrog” er begge anbragt mellem stensætningerne – hans livs lande. Og på en anden skråning er stedets navn, Egely, anskueliggjort med store sten.
SELVTÆNKER OG SELVBUDEN GÆST
Knudsen var bondesøn og bonde selv, og et af hans stenbilleder forestillede den arbejdsomme bondemand bag sin plov og hest. Stenene er lagt, smukt formet, op ad en skråning, og Knudsen, der følte stor sympati for de hårdt arbejdende bønder, sagde selv om arrangementet:
”En ægte Ridder og Dannemand
er han, der dyrker det danske Land”.
I en ”ramme” ved siden af springer ræven henover slangen. Billedet symboliserer snuhed og snildhed. Knudsen kommenterede det i sit trykte katalog således:
”I.C. gik altid med en Ræv i Baglomen – han var klogere end alle de andre Ræve derinde paa Borgen, han forstod ligesom Samson at fange dem, binde dem sammen og stikke Ild i Halerne paa dem (og ensrette dem). Al Respekt for I. C. Han var en Personlighed og en Dygtighed, som Danmark kan være stolt af”.
Her var altså en politiker, som Knudsen accepterede. ”I.C.” er identisk med Venstre-manden J. C. Christensen (1856-1930), der sad i Folketinget i årene 1890-1924. Som Venstres leder dannede han regering og var landets konseilspræsident (: statsminister) i årene 1905-08. Da justitsminister Alberti blev afsløret som gigantbedrager i 1908, faldt også I.C. Han kom for en rigsret, men blev frifundet med en misbilligelse. Han vendte dog tilbage som leder og kronede sin karriere med posten som kirkeminister.
- C. Christensen fra Stadil var en dreven taktiker, og når Knudsen taler om ræven i baglommen, hentyder han til katikaturtegneren Alfred Schmidt, der bl.a. i Blæksprutten tegnede Christensen med en ræv bag øret.
Mens Knudsen udfoldede sine visioner på brinker og i bede, kom omegnens unge og ældre ofte forbi, fulde af nysgerrighed efter at se, hvad han nu gik og lavede. Og det var givetvis en stor tilfredsstillelse for den enlige mand i Krattet at vise rundt og knytte kommentarer til sit værk.
Fra sognerådets forhandlingsprotokol ved vi, at Knudsen søgte om bevilling til at ”drive Afholdsbeværtning i Sommermaanederne paa hans Ejendom Egely i Brejning Krat”. Det var allerede i 1921, og sognerådets svar af 23/8 blev, som vi har set, et ja.
Bevillingen skulle jævnligt fornys, og i et notat af 10/8-1923 ses det, at Ringkøbing Amt har udstedt bevilling til Knudsen, at han må ”drive Beværtning uden Ret til Udskænkning af stærke Drikke”.
Konkurrenten Lauge Laugesen fik på samme måde ret til at drive beværtning, men i 1930 ønskede han at få udvidet bevillingen til at gælde for hele året – ligesom han det følgende år ansøgte om tilladelse til at ”afholde Musik Onsdag og Søndag i hver Uge henholdsvis fra kl. 4-6 og 8-10”.
Så langt gik Chr. Knudsen ikke, men hans gæster kom dog ingenlunde til at savne musik. Når ånden kom over ham, kunne Knudsen finde på at tage sin violin frem og spille lidt. I starten vel mest for venner og bekendte, men senere også for andre interesserede tilhørere. Og efterhånden blev det en fast tradition, at man skulle høre Knudsen spille, inden man forlod haven.
Omsider lod det til at den nu midaldrende Amerika-farer havde fundet sin mening med tilværelsen. Nu, hvor idéerne vældede frem og intentioner og ambitioner var stærke og målrettede, var det en helt utrolig energi, han lagde for dagen.
Hans liv var ”faldet i hak”, og alle ungdommens svirrende tanker og meninger havde bundfældet sig i hans sind. Han havde fundet sig selv og ville ved sine billeder lære andre det samme.
På en skråning skrev han med sten: ”Know Thyself” og knyttede selv denne kommentar dertil: ”Selverkendelse er nøglen til al erkendelse. Nutidsmennesket siger: Kend alt. De gamle vismænd sagde: Kend dig selv. Når man kender sig selv, så kender man alt”.
Udtrykket Kend dig selv er ikke selvopfundet, men det påstod Knudsen heller ikke. Det stammer fra en indskrift på orakel-templet i Delfi og tilskrives af nogle den joniske filosof Thales fra Milet (ca. 624-ca. 545 f.v.t.). Andre mener, at ophavsmanden er en af Grækenlands syv vise, nemlig Solon fra Athen.
En senere græsk filosof, Herakleitos (ca. 540 – ca. 480 f.v.t.) arbejdede videre med disse teser og tanker under devisen ”Jeg udforsker mig selv”.
Chr. Knudsen ejede begejstringens glød for disse gamle filosoffer og deres ransagning af menneskesindets krinkelkroge. Bibelen og dens budskab nærede han ligeledes, som vi har set det, en stor respekt for. Han har sikkert kendt Solomos ordsprog 16, 32, der kan minde om orakeltemplets indskrift: ”Den, der hersker over sin ånd, er bedre end den, der indtager en stad”.
I sit første katalog over havens herligheder, udgivet så sent som i 1940, skrev Knudsen i sit forord:
”Jeg ynder at tænke selv – være selvtænker. Min Livsopgave er at få Mennesker til at tænke selvstændig – og tænke ret, d.v.s. tænke i overensstemmelse med Naturens Love, ikke en mekanisk, men organisk Tankeproces”.
For at de besøgende kunne få det rette udbytte af stedet og opleve haven som et sammenhængende hele, byggede han et udsigtstårn bag ved huset. Øjenvidner har fortalt, at det netop blev rejst omkring 1927, og at det var Knudsen selv der stod for opsætningen af tårnet.
Egentlig var det blot et træstillads uden mure, men det var solidt forankret, støbt ned i jorden på en lille forhøjning. Som det kan ses på det føromtalte postkort, ragede tårnet op over husets tag. Børnene elskede at klatre i det, men helt ufarligt har det næppe været.
Det vides ikke, hvor længe udsigtstårnet fik lov at stå; nogle mener at myndighederne af sikkerhedsgrunde forlangte det nedrevet, andre at det simpelthen stod og forfaldt for til sidst at blive tilintetgjort.
Det menes, at Chr. Knudsen også efter den anden hjemkomst fra Amerika i perioder boede hjemme hos forældrene. Hans søster Ane Katrine passede stadig huset for de gamle, og til arbejdet i mark og stald var ansat en daglejer.
Martin Knudsen boede nær sine forældre og har vel også lejlighedsvis givet dem en hjælpende hånd. Christian, derimod, havde jo nok at gøre med sit have-projekt, der bare voksede og voksede. Alle drømme og planer skulle realiseres, og det vigtigste for ham har åbenbart været, må vi tro, at sikre sig kosten derhjemme.
Derimod kom den gamle Niels Knudsen en gang imellem over til Egely for at hjælpe sønnen lidt med dennes landbrug. Niels var over 80, men fattede alligevel ”æ hjølle” og høstede kornet for den have-gale Christian. Efter endt arbejde røg han gerne en stor cigar.
Knudsen havde, som vi har set, allerede tidligt nogle få husdyr. Trækhesten var måske ikke så meget bevendt, for den var halt. Når han kørte med ”æ stywvogn” til Videbæk for at hente varer, gik det særdeles langsomt. Muligvis var det samme hest, der gik under navnet Klaus, et stort, brunt dyr. Men Knudsen skaffede sig af med hesten: ”Den åd al mi’ havre!” sagde han, mens han lagde aks i sin lille hakkelsesmaskine.
Hans Clausen, der var født i 1902, blev nabo til Knudsens Have i mere end 40 år. I 1927 kom han til en ejendom øst for Krattet, Magersped (: Væggerskildevej 38), og han kunne fortælle, at der ikke gik lang tid, før Knudsen dukkede op for at hilse på.
Et paradoks var det jo, at selvom Knudsen foretrak at leve alene og afsides, så blev han aldrig eneboer i den gængse betydning. Tværtimod elskede han selskab. Der skulle gerne være nogen at snakke med – i hvert fald når han havde lyst – og kom folk ikke til ham, drog han selv ud for at finde det ønskede selskab.
Legendarisk er hans besøg rundt om på gårdene – han kom ikke blot for at få en snak, men i høj grad også for at redde sig eftermiddagskaffen eller aftensmaden. Det var en selvopfunden tradition, som han holdt i hævd til langt op i årene, og selvom Knudsens madvisitter gav anledning til nogen moro i krogene, så var der næppe mange, der betragtede hans besøg som direkte uønsket.
Han bragte nemlig altid med sig et pust af noget spændende og anderledes. Han var en fri mand uden større ansvar; i hvert fald påtog han sig ikke gerne noget ansvar over for hverken familien eller samfundet.
Dertil kom, at han havde oplevet så meget – og været i Amerika! Amerika-turene kunne han leve højt på i årevis; der var altid villige lyttere til hans beretninger om Frihedsgudindens land. Der blev vel grinet lidt af hans kredsen om egne meriter og bedrifter, men som den gode fortæller, han var, evnede han at fange tilhørernes opmærksomhed og få dem til at lytte.
Enormt var det jo, hans land derovre mod vest, og han sammenlignede de små forhold herhjemme, slid og fattigdom og usle kår, med den ny verdens åbne muligheder.
Der var så mange chancer derovre, hvis man vel at mærke selv gjorde en indsats. Der skulle i starten lægges energi for dagen, men vovede man pelsen, så ventede belønningen forude. Han kunne nævne flere eksempler på folk, der havde gjort det godt og var blevet til noget ovre i Staterne.
Men advare ville han også. Der var desværre brådne kar, svindlere og banditter, mellem amerikanerne. Når de usikre og ofte naive indvandrere omsider fik amerikansk jord under fødderne, stod disse slyngler og plattenslagere parat til at tage imod dem – og var man stadig fortumlet over rejsen og alle de nye indtryk, var det en smal sag for banditterne at udnytte dette og måske franarre immigranten hans penge.
Sådan kunne Knudsen fortælle i timevis. Men den daglige dont skulle passes, og Carlo Kyndesen huskede, at Knudsen efter et besøg hos Kyndesens rejste sig og sagde: ”Jæ’ ska’ hjem og ha’ æ mejjesgawn gjo.r!”
Han havde ellers tillagt sig et lidt forfinet sprog, men det bar tydeligt præg af hans vestjyske herkomst. Dialekt og rigsdansk blev blandet, og alt efter hvem han var sammen med, fik snart det ene og snart det andet sprog overtaget i hans mund.
Dette fik vel en og anden til at mene, at Knudsen til tider var lidt ”stur o ’en”. Han yndede jo f.eks. at blande sig med egnens lærere, når Ungdomsforeningen holdt møder, og han diskuterede gerne med dem.
Om der lå en snobbetanke bag? Måske – måske ikke. Man må huske på, at han faktisk havde studeret, og selv om han ikke gennemførte seminarieuddannelsen, så blev han af og til brugt som lærervikar. Han har vel syntes, at han var mellem ligemænd.
Knudsens søgning mod ”ligemændene” bundede næppe i en bevidst overlegen trang til at mænge sig med Stranddorf og Mortensen og hvad de ellers hed, egnens lærerkræfter. Snarere var det et ønske om ved samtaler med disse belæste og vidende mennesker at udvide sin horisont og udvikle det intellekt og den higen efter livsvisdom, der latent lå i hans sind.
Hans Clausen fortalte, at Knudsen i 1930 købte to kalvekvier af Jens Lund, Viftrup. Men da den ene skulle kælve, viste det sig, at kalven sad for hårdt. Knudsen løb efter hjælp hos naboen Peder Krogsgaard og fortsatte over til Clausen. Han havde en meget kraftig stemme og kunne høres på lang afstand.
Hans Clausen fulgte med til Egely, og det viste sig, at kalvens ene ben var kommet frem. Det andet ben skulle jo gerne med samtidig, men selvom de baksede med kvien, sad kalven stadig forkert. Det så håbløst ud, og de to naboer var enige om, at kvien var dødsdømt.
Da blev Knudsen helt balstyrisk, han for ind til huset og kom kort efter løbende med nogle brødknive. De måtte skære kalven i stykker for at redde kvien, mente han. De mere erfarne landmænd fik ham overbevist om, at der krævedes anderledes instrumenter og håndelag til at partere en fastsiddende kalv, og da de endnu en gang prøvede at få fødselen til at glide, lykkedes det da også omsider at få trukket dyret ud.
Men der kom til at hengå en månedstid, inden den uheldige kalv blev i stand til at stå på benene, fortalte Hans Clausen.
Den anden kvie fik også kalv, og en overgang var der hele tre køer og to kalve i Egely. Knudsen ville det hele, og selvom han brugte masser af tid på at opbygge den seværidge have, så forsøgte han sig også en overgang med kyllingeopdræt. Ambitionerne og energien fejlede intet, men nogen fuldblods landmand blev han aldrig.
DE UNGES VEJLEDER
Knudsens Have blev efterhånden et kendt og yndet søndagsmål for folk fra mange sogne. Også til fjernere steder var rygtet nået, og der kom gæster agende i hestevogn og senere i bil for at tage dette fænomen i øjesyn.
Alle var enige om, at det var et spændende og originalt sted. Og kom man lige fra en visit i Laugesens Have, var forskellen på de to haver aldeles kontrastfyldt. Nogle fandt måske, at det var velplejet skønhed imod det rene anarki.
De helt unge fandt hos Knudsen et fristed midt i en verden af økonomisk kollaps, arbejdsløshed og truende udsigter til konflikter eller ligefrem krig. Der findes flere begejstrede udtalelser om tiden sidst i 20’erne. Karl Pedersen, Ringkøbing, huskede, at Knudsen forklarede de unge, hvordan haven var bygget op efter det gamle testamente med Babelstårn, osv.
Men kun lidt af det udstillede var ”tekstet”, så de besøgendes fantasi blev voldsomt stimuleret. De unge mennesker diskuterede ivrigt, men bedst var det, når Knudsen gav dem sin tolkning af havens symbolverden.
De unge følte, at de mødte en stor imødekommenhed hos den sære mand i Krattet. Han ville gerne snakke med dem og give dem gode råd, og han delte rundhåndet ud af sine livserfaringer og oplevelser til alle, der gad lytte.
Endelig havde Knudsen sørget for, at der var noget, som de unge selv kunne bruge kræfter på. Således anbragte han, omtrent midt i haven, en kroket-bane. Det var sjældent, at han selv deltog i spillet, men rygtet om stedets aktivitetstilbud tiltrak mange fra omegnen. Mens nogle morede sig med en dyst, fik Knudsen sig en god diskussion med de andre unge. Banen var i brug i årene omkring 1930.
Men Knudsen tog andre initiativer for at tiltrække både unge og ældre. På et tidspunkt lavede han en interimistisk og meget fantasifuld keglebane. Et tobenet jernstativ blev placeret i jorden, og ned fra overliggeren hang der en jernkugle med en pig i.
Mellem stiverne, stativets ben, lå på jorden et gammelt cykelhjul uden eger, og heri stod keglerne. Når man svang jernkuglen, gjaldt det om at vælte så mange kegler som muligt!
En tid blev der arrangeret ringridning i nærheden af Krattet, og i den anledning opstillede han et stort dansetelt inde mellem træerne. Det havde i og for sig intet med Knudsen at gøre, ej heller var teltet placeret på hans grund, men folk benyttede gerne lejligheden til at vandre de få skridt over til Egely for at købe sodavand eller kaffe.
Der behøvedes heller ikke mange overtalelsesforsøg for at få Knudsen til at tage violinen frem. Det skete, at der kom folk fra Videbæk, som kunne håndtere et instrument, og så blev der spillet duet eller trio. En af disse spillemænd var postbud Chr. Thue.
Kortspil var Knudsens lidenskab, og han tog gerne et ”slaw kort” med de unge. Jens Højland huskede, at han i 16 års alderen ofte cyklede op til Krattet for at spille. Men indsatsen måtte kun være symbolsk og højst på nogle få øre.
Knudsen spillede kort for spillets skyld og ikke for at de med horible indsatser skulle ødelægge hinanden. Mausel var det foretrukne, men også bridge og whist blev spillet.
En gang kom der nogle missions-folk og spurgte ham: ”Kortspil – er det ikke synd?” Men Knudsen havde svar parat: ”Klør knæjt og klør dame”, sagde han, ”de hår aldrig syndet, men kommer de i dårligt selskab – det ka’ de ett selv gjøre for!”
Der var engang et par store drenge, som havde sat sig til at spille kort i den enes hjem. Kanske havde de lært det i Egely, det melder historien intet om, men midt i spillet blev de imidlertid overrasket af faderen, som var meget missionsk.
Mens sønnen med brødebetynget udtryk i ansigtet måtte høre på en større formaningstale, fik nabodrengen travlt med at komme af sted hjem. Men allerede en time efter stillede kammeraten der – efter endt moralprædiken – med et stort grin: ”Så ta’r vi sgu øwer te Knudsen – der ka’ vi wal vær i fred!”
Ikke alle kom vel med de bedste hensigter til Knudsens Have. Der var også ”nown lømler” imellem som hellere ville drille og lave ballade. Dem brød naturfilosoffen sig ikke meget om. Han kunne godt blive såret og vred, hvis hans tillid blev midsbrugt.
Brændevin og anden spiritus ville han ikke se de unge slæbe med til Egely. Han kom jo hos de fleste forældre rundt omkring på gårdene, og det skulle ikke kunne siges om ham, at han lokkede de unge mennesker til druk.
Knudsen var interessant af en grund mere: Han havde radio! Siden sine unge år havde han været fascineret af alt nyt, og nu blev han en af de første – mange sagde dén første – der på denne egn fik radiomodtager.
En overgang havde han et fire-lampers apparat med stor tragthøjttaler. Det gik på batterier og var en forunderlig maskine, og Knudsen kunne til sine unge medlyttere sidde og fortælle dem – hvis der var musik i æteren – at nu hørte de dét eller dét instrument.
Hans gamle far i Opsund var meget forarget over sønnens ekstravagante indkøb. Radioen havde kostet mange penge – der er nævnt et beløb på 2-300 kr. – og Niels kunne ikke forstå, at nogen var så naragtige at smide så mange penge ud til sådan noget skidt.
Senere blev tragtradioen udskiftet – eller suppleret – med et krystalapparat. Her var det en fantastisk oplevelse at tage høretelefonerne på og lukke sig inde i radiobølgernes egen mystiske verden. Brordatteren Jane fortalte, at hun engang af sin farbror fik følgende at vide: ”Når du ta’r æ høretelefoner på, så ka’ du høre gudstjenesten i København samtidig med dem på tredje bænk!”
Amalie Mouridsen, der var født i 1916 som datter af Karen og Niels Agerbo, huskede, at Knudsen en vinterdag havde været i hendes hjem for at spise. Da han skulle gå, inviterede han Amalie, der var en lille pige, med hjem. Hun skulle høre ”Snehvide” i hans radio.
Det var alt sammen meget spændende, syntes pigen, men da hun efterfølgende skulle hjem, lå vintermørket tæt over landskabet. Efter Snehvide-dramaet syntes mørket ekstra uhyggeligt og truende, og Amalie var bange. Knudsen tog hende da ved hånden og ledsagede hende sikkert til hjemmet. Derved reddede han sig også lige aftenkaffen!
Da Laust Madsen – Laust Tækkemand – i Magersped engang skulle lytte til Knudsens radio, prøvede denne at pejle sig ind på en tysk kanal. Laust fik høretelefonerne på, og Knudsen spurgte: ”Kan du forstå, hvad de siger?” Laust tyggede lidt. ”Jaja”, sagde han, ”det ka’ a da!” Han ville ikke stå tilbage for Niels Knudsens søn.
Havde han været begejstret radiolytter i pionerårene, så blev Knudsen som ældre lidt træt af denne opfindelse. Kirstine Hansen, der var enke efter den tidligere købmand i Opsund, Charles Hansen, fortalte, at når Knudsen kom på besøg hos dem om aftenen og de havde deres radio gående – kunne han godt finde på, uden at spørge, at gå hen og slukke for apparatet. Nu ville han hellere snakke.
At Knudsens første radio som regel stod oppe i stuen kan vel umiddelbart synes en selvfølgelig ting. Men det var det nu ikke helt. For siden midt i 20’erne havde han nemlig lejet Egely ud! Det har nok givet lidt penge at have lejere siddende i huset, og selv flyttede han ned i kælderen.
Hernede var der et par trange rum, som set med hans øjne var passende som sove-, spise- og opholdsrum. Hans krav til komfort var livet igennem minimale, det materielle var stort set uden betydning for ham.
Han havde komfur dernede i kælderen, og trængte han til brændsel, gik han ned i haven og gravede nogle tørv, som han lagde ned i ilden – i våd tilstand. Dagny Hundebøll huskede fra den tid, hun boede som lejer i ”Egely”, at det røg og osede helt enormt, når farbroderen fyrede med sine tørv. Der var også en enkelt petroleumslampe og naturligvis et nødtørftigt møblement i de små rum.
Vi ved, at Jens Jensen ”Post” fra Videbæk boede i Egely en tre måneder i sommeren 1924, mens Knudsen var i Amerika. Derefter fulgte der forskellige lejere, men sidst i 20’erne var det en lokomotivfører ved mergelbanen, Hansen, der beboede huset.
Knudsen kom en del hos Hansen og dennes familie, og når han alligevel for det meste sad oppe i stuen om aftenen, kunne radioen lige så godt stå dér. Kælderen vedblev i mange år at være Knudsens hjem, og vi skal senere stifte bekendtskab med hans lejere og forholdet til dem.
VILHELM OG CHRISTIAN
Også når det gjaldt cykler var Knudsen foregangsmand. Meget tidligt anskaffede han sig dette transportmiddel og brugte det gennem årene flittigt. Det var en nemmere måde at komme til Spjald eller Videbæk på, end hvis man skulle have hesten spændt for vognen først og så til skramlen hen ad grusvejen.
Cyklen var også et vigtigt hjælpemiddel, når han ville besøge broderen Vilhelm og dennes kone, Nicoline, som i 1921 var flyttet ind i plantørboligen i Løvstrup. Vilhelm blev det år ansat som plantør ved Løvstrup Plantage og virkede som sådan indtil sin død i 1939. De to brødre havde altid haft et godt forhold til hinanden, og de kunne snakke i timevis.
Vilhelms datter, Dagny Hundebøll, Hanning, huskede, at hendes farbror Christian næppe var kommet ind af døren i Løvstrup, inden de to mænd begyndte at diskutere. Det kunne være mange forskellige emner, men samtalen drejedes næsten altid hen mod Bibelen og dens tekst.
Dette emne blev de aldrig helt færdige med, og selvom de to brødre ofte var enige i store træk, så kunne der netop være små forskelle i udlægningen af Bibelens ord. Tit måtte Nicoline tysse på dem, hvis de blev for højrøstede. Efter hendes mening skulle man ikke diskutere religion, men tro uden forbehold.
En gang kom Knudsen cyklende til Løvstrup. Han ville have Vilhelm med til Vedersø for at høre den efterhånden landskendte præst Kaj Munk. Denne var, 26 år gammel, blevet ansat som sognepræst i Vedersø i 1924 og havde snart gjort sig kendt som en ivrig debattør. En præst med temperament og et impulsivt væsen.
De to brødre startede cyklerne med kurs mod Vedersø for at komme til at opleve denne præst, der turde have sine egne meninger – om kristenlivet og om samfundet. Men de vendte slukørede tilbage til Løvstrup og fortalte Nicoline, at Kaj Munk nok havde opdaget, at der var fremmede i kirken, for han holdt kun en ganske kort prædiken.
Lise Munk fortæller i Bjarne Nielsen Brovst’s ”Livet i Vedersø Præstegård” (1980) om dette særkende ved hendes mand: ”Fremmede, der kom til Vedersø kirke, fik ikke altid en god modtagelse. Han var ikke interesseret i at folk kom udefra. Han mente, at Vedersø kirke var for befolkningen og dermed basta”.
I plantørboligen kunne Vilhelm og Christian så genoptage deres diskussion om f.eks. ”Åbenbaringens Bog”. Men også andre filosofiske emner blev drøftet. De var begge optaget af de gamle græske filosoffer, og tidens kulturkræfter måtte også stå for skud. Således nærede Knudsen en stor beundring for sin lærer fra Askov, J. Th. Arnfred, som netop i 1928 var blevet forstander for højskolen.
Derhjemme i Egely ejede Knudsen ikke nogen stor bogsamling, er det blevet fortalt, men Bibelen og et leksikon var der dog på hylden. Det betød på ingen måde, at han ikke var meget læsende. Tværtimod var han gennem årene blevet en ganske belæst mand og havde en glubende appetit på bøger.
Han og Vilhelm lånte en overgang bøger fra Lemvig Bibliotek; de fik dem tilsendt og lånte dem af hinanden, inden de på ny blev pakket ind og returneret. Det var klassikere såvel som nye titler, og emnerne og handlingen blev bagefter ivrigt drøftet.
Dagny Hundebøll huskede, at Knudsen især var optaget af Erich Maria Remarques ”Intet nyt fra Vestfronten”, der kom i 1929. Den harmonerede godt med Knudsens egne pacifistiske idéer og har sikkert rystet ham, sådan som denne usentimentale roman kan ryste læseren den dag i dag.
Han har nikket genkendende, da han læste om militærets væsen – at det ikke er ånden, der betyder noget, men støvlebørsten, ikke tanken men systemet, ikke friheden men eksercitsen.
Bogen handler om en gruppe store drenge, der næsten direkte fra skolen bliver sendt til fronten for at kæmpe for en sag, mange af dem næppe har et forhold til. De lærte ikke i skolen, at det er bedst at støde bajonetten op i maven på den fjendtlige soldat, fordi den så ikke kommer i klemme mellem ribbenene.
De ved instinktivt, at alt det uhyrlige, de nu oplever med en vis distanceret råhed, vil vågne til live efter krigen og plage dem altid. Det smertelige ”hvorfor” vågner en gang imellem, som når krigsfangerne trænges bag ståltrådsmaskerne med udtryksløse ansigter:
”En befaling har gjort disse stille skikkelser til vore fjender; en befaling kunne forvandle dem til vore venner”.
Bogens fortæller på 20 år oplever så megen smerte og død og lidelse, at han i mange situationer helt har mistet evnen til at føle. Usentimentalt og usminket fabulerer han over krigens meningsløshed og umådelige stupiditet. En tid er han indlagt på et lazaret, og han beskriver sine medpatienters rystende tilfælde. Stille siger han:
”Hvor meningsløst er ikke alt, hvad der nogensinde er skrevet, tænkt og virket, når sådan noget er muligt. Det må alt sammen være løgn og ligegyldighed, når årtusinders kultur ikke engang har kunnet forhindre at disse strømme af blod blev udgydt”.
Det måske mest gribende afsnit i Remarques roman er fortællerens afsked med skolekammeraten Franz, som ligger for døden på et lazaret. De ydre tegn er allerede fremherskende:
”Skelettet er ved at arbejde sig ud. Øjnene er allerede sunket ind. Om et par timer er det forbi. Han er ikke den første, jeg ser i den tilstand; men vi er vokset op sammen, og så er det alligevel noget andet. Jeg har skrevet hans stile af. I skolen gik han for det meste i brunt tøj med et bælte, det var blankt ved ærmerne”. – ”Nu ligger han der, men hvorfor? Man skulle føre hele verden forbi den seng og sige: det er Franz Kemmerich, nitten et halvt år gammel, og han vil ikke dø. I må ikke lade ham dø!”
”Jeg bøjer mig over hans ansigt, som ligger i skyggen. Han ånder endnu, svagt. Hans ansigt er vådt, han græder”. – ”Der går en time. Jeg sidder spændt og iagttager hver eneste trækning i hans ansigt. Det kunne være, han endnu ville sige noget. Men han græder kun med hovedet om på siden. Han taler ikke om sin moder og sine søskende, han siger intet, det ligger vel allerede langt bag ham; han er nu alene med sit lille, nittenårige liv og græder, fordi det forlader ham”.
”Intet nyt fra Vestfronten” lægger ikke skylden på den ene eller den anden part, men på alle ansvarlige magthavere, der sender millioner af mennesker i døden på slagmarken.
Bogen skildrer krigens absurditet og hvad den gør ved det ganske almindelige menneske, fysisk og psykisk. Remarque retter gennem sine skildringer en indtrængende appel til kommende magthavere om at vise ansvarlighed og løse problemer ved forhandlingsbordet og ikke ved våbenbrug.
Det er forståeligt, at især denne bog gjorde et uudsletteligt indtryk på humanisten Chr. Knudsen.
Når plantørboligen fik besøg fra Egely, kunne der også ske sjove ting, set med børnenes øjne. Knudsen havde af og til sit krystalapparat med på cyklen, og så skulle der lyttes til radio. Nogle år kom han og fejrede jul hos Vilhelms, og så medbragte han sin violin. Der var altid mere fest i huset, når farbror Christian kom på visit.
En gang var han blevet voldsomt forkølet, inden han nåede Løvstrup, og selvom han egentlig ikke var nogen storryger, så huskede Vilhelms søn, Verner Knudsen (f. 1929), Hoven, at farbroderen denne gang pulsede den ene cerut efter den anden. Det satte forkølelsen væk, påstod han.
Der eksisterer et billede af plantørfamilien med Chr. Knudsen på besøg. Det er taget en pinsedag, antagelig i 1928, og Knudsen ser statelig ud med slips og flip og med urkæde over maven.
Det blev for øvrigt i Løvstrup, at Mariane og Niels Knudsen kom til at tilbringe deres sidste tid. Hun havde som nævnt lidt af migræne i mange år og kunne virke noget sær. Blev hun en kende senil til sidst, havde hun dog tidligere været en intelligent og kreativ kvinde. Niels var den stilfærdige og højt elskede bedstefar, som altid gav sine børnebørn medhold.
I Breidablik havde de to gamle mennesker datteren Ane Katrines sønner Thorvald og Aage omkring sig, og i Løvstrup var der endnu flere børnebørn.
I folkeregisteret ses det, at de gamle Knudsens blev hentet over til Løvstrup den 27. oktober 1928. Mariane var jo i forvejen svagelig, og hun tålte ikke flytningen. Allerede en god måneds tid senere, 7. december, døde hun, 83 år gammel. Niels levede endnu et par år, og der eksisterer nogle billeder fra den periode. Man ser en lille mand med et gammelt ansigt, men en stolt holdning. Han døde den 31. marts 1931, et par uger efter sin 85-års dag.
Ane Katrine, som havde passet de gamle i Opsund, kom til Finderup i et halvt års tid, indtil hun i maj 1929 flyttede til Randbæk.
EN SØGENDE SJÆL
Det var ikke blot hos familien og på de nærmeste gårde, Knudsen kom. Han søgte således også til Lille Ryesminde ved Videbæk, hvor han før i tiden var årlig gæstearbejder i tørvemosen.
- C. Fjord, der var søn på gården, fortalte at Knudsen kom en del hos hans mor og stedfar, Ane Marie og Jens Fjord. I en periode var det stort set hver uge, og her sad han så og snakkede og følte sig godt tilpas og velkommen.
Når Jens Fjord ikke orkede at høre på længere og gik til sengs, fik den unge P. C. Fjord nogle gode, dybe diskussioner med Knudsen. De kunne nemt sidde til kl. 1 og 2 om natten, og Fjord huskede samtalerne som meget spændende og indholdsrige.
I Lille Ryesminde var der et bogskab med mange kostelige bind, og de tiltrak naturligvis den læselystne og videbegærlige Knudsen. Filosofi interesserede ham særlig meget, men også psykologi var et emne, han gerne snakkede om. Både den græske og den nordiske mytologi kunne han snakke om i timevis, og han var også bekendt med de gamle islandske sagaer
Fjord erindrede, hvordan Chr. Knudsen talte sig varm om Grundtvig, som han beundrede meget. Han delte dennes tanker om den eksamensfri højskole og om en friere religion. Grundtvigs gendigtning af den nordiske mytologi og Saxo’s ”Danmarks Riges Krönike” (1856) havde han også snuset til.
Knudsen var fantastisk god til at huske, hvad han én gang havde læst. Og han fortalte P. C. Fjord, hvordan den unge mand kunne lære sig memoreringens kunst. ”Man kan ett ha’ alt i hovedet”, sagde han, ”men der kan være en masse i baghovedet og i rygmarven!”
Han illustrerede sine ord med et eksempel. Da han rejste til Amerika, havde han i lommen en græsk mønt, kaldet en lepton (i flertal: lepta). Da han senere fik brug for at fortælle møntens navn, var det pludselig gledet ham af hukommelsen. Men med den sikre overbevisning, at det lå gemt i rygmarven, fandt han et kort frem over Grækenland og gav sig til at søge.
Ved hjælp af nogle græske byer, hvis navne begynder med L, lykkedes det ham at komme i tanker om, hvad mønten hed. Han gav et tilsvarende eksempel om en blomst, hvis navn også havde forputtet sig, og på en tilsvarende måde nåede han frem til navnet.
- C. Fjord fortalte videre, at Chr. Knudsen også sværmede lidt for det okkulte og mystiske. En aften, hvor de sad og snakkede, omtalte Knudsen en hændelse fra Amerika-tiden. Han havde en ven derovre, og de var begge meget optaget af den nye opfindelse, radioen. Det var simpelthen en genial frembringelse, var de enige om.
Når den menneskelige hjerne var så udviklet, at den var i stand til at opfinde noget så epokegørende som radioen, så måtte det også kunne lade sig gøre alene ved tankens kraft at nå hinanden, selv over lange afstande. De to venner aftalte derfor, at de skulle gøre et forsøg, når Knudsen på ny var tilbage i Danmark.
På et bestemt nærmere aftalt tidspunkt, som var udregnet meget nøje efter tidsforskellen mellem de to verdensdele, skulle de tænke meget koncentreret på hinanden – Knudsen herhjemme i Danmark og vennen derovre på den anden side af Atlanten. De aftalte også, at de efter eksperimentet skulle skrive til hinanden og fortælle, hvad de hver især havde tænkt på.
Øjeblikket for forsøget kom, men netop på den aftalte tid sprang den elektriske pære hos kammeraten i Amerika. Uheldet blev hurtigt klaret, da vennen kravlede op og skruede en ny pære i. Og derefter: Dyb koncentration.
De to mænd satte sig efterfølgende og skrev breve til hinanden om, hvad de havde tænkt på og mærket i det afgørende øjeblik. Knudsen fortalte Fjord, at det mærkelige skete. I hans skrivelse fra Egely stod der: ”Hvorfor sad du på køkkenbordet lige netop da?”
Kammeraten var jo kravlet op på bordet for at sætte den nye pære i lampen. Episoden er fortalt af Knudsen selv og viser hans interesse for det uforklarlige – i dette tilfælde telepati.
Om han – med et lydhørt ungt menneske for sig – har pyntet lidt på historien kan vel tænkes. Selvom videnskaben ikke har afvist, at tankeoverføring kan finde sted, så er det sandsynligt at Knudsen har smurt lidt ekstra kolorit på beretningen hin aften i Lille Ryesminde. Han havde en evne til at overdrive nogle gange, når fantasien fik frit løb.
Det fortælles, at den nysgerrige Chr. Knudsen engang sammen med et par andre Opsund-boere også prøvede at bevæge sig ind på spiritismens område. Men det gav ham ikke noget, og han forlod hurtigt selskabet.
Knudsen var et troende menneske, men så ganske afgjort på sin egen måde. Han havde læst sin Bibel, men forholdt sig kritisk til dele af den. Og ligesom Jeppe Aakjær nærede han afsky for det statskirkelige og for hykleriet. Religion og Guds-dyrkelse var for ham et sammenfald af naturens liv og den rene tro.
Der kunne være noget næsten barnligt over hans tro, sådan som det ses, da han ved juletid 1946 skrev disse linier i lærer Thorvald Tværmoses gæstebog:
”Hvis du har i dit Hjærte en Krybbe,
saa faar du det bedste til Jul”.
Og da Martins dattersøn omkring 1952 gik i tømrerlære, sagde Knudsen opmuntrende til ham: ”Det er godt! gå du bare i tømrerlære – ligesom ham i Nazareth!”
Hans afsky for det hykleriske og hans varme følelser for det menneskelige i kristendommen kommer helt klart til udtryk i et par linier, som han omkring 1949 noterede i havens gæstebog: ”Et slet Menneske er aldrig en god Kristen. Det menneskelige er Grundlaget. Det gælder at forstaa sig selv og sit Forhold til andre.”
Den gamle forstander på Vejstrup Højskole, Jens Lund, som Knudsen kendte fra sine ophold på skolen, holdt i 1915 et foredrag ”Den evige Sejr”. Det blev trykt i højskolens årsskrift til gamle elever samme år, og da Knudsen givetvis fik dette hefte i hænderne, har han sikkert bifaldet Lunds ord:
”Mange mennesker fører deres liv, som om det at leve var det samme som blot at være til: spise, drikke, sove og more sig uden noget højere mål. De hæver sig ikke meget over plantens eller dyrets tilværelse. Men tilværelse og liv er ikke det samme”.
Man skal gøre sig sit forhold til Gud klart, skriver Jens Lund, og som markens liljer vokse sig smuk. Men, tilføjer han – helt Johannes Møllehave’sk: ”Man bliver ikke højere, fordi man går med høj hat”.
Præsterne kunne Knudsen være hård ved, som vi tidligere har hørt, og han undlod ikke til tider at fortælle dem sin ærlige mening. Da Martins søn Niels i 1947 blev begravet, gik Knudsen i diskussion med den derværende præst. Det blev et pinligt intermezzo på en sorgens dag, og Martin var meget ked af episoden.
Alligevel mødte præsterne op for at se den ejendommelige have. Fra gæstebøgerne ses det f.eks., at Pastor Bertelsen og fru Karen med deres børn i 1946 aflagde visit hos Knudsen. Bertelsen var sognepræst i Nr. Vium og Herborg sogne.
I august samme år kom præsteparret fra Videbæk, Ellen og Johannes Kastrup, for at se seværdighederne og høre om dem. De skrev bagefter i Knudsens gæstebog: ”For en fornøjelig og interessant Eftermiddag siger vi tak”.
Kunne den troende rebel holde sig i skindet under disse besøg – eller provokerede han de gejstlige gæster? I maj 1951 var det præsten fra Vorgod, der lagde vejen forbi, og har Knudsen forsøgt at udfordre V. Nørlund Christensen, har han med sikkerhed fået kvalificeret modspil.
Da Knudsen en gang viste et selskab rundt i haven og som sædvanlig pukkede på præsterne, blev det for meget for en kvindelig deltager. Hun udbrød: ”Vi kan vel ikke skære dem alle over én kam?”
”Nej”, replicerede Knudsen rapt, ”vi har en stur kam – og en lille kam!”
Men så gemytligt tog han det ikke altid. Der er bevaret et par brevark fra hans hånd, efter alt at dømme en kladde til et brev, men desværre kun et fragment. Brevet synes at være stilet til en præst, men dennes navn er uheldigvis borte sammen med de første ark. Det er en oplagt Chr. Knudsen, der folder sig ud:
”Forget the temple but remember God. Det eneste Tempel, som Gud vil bo i, er det Tempel, han selv har bygget sig i Menneskesjælen. Dér og kun dér er det, at livets sande Tilbedere dyrker deres Gud. Afkast ’Munkekutten’ og det tomme Formvæsen, der er knyttet til den og vær med i Kampen for en ny og bedre Tid. De har langt større Evner og Uddannelse end de fleste af os, som ofres for denne Livssag. Vis os en endnu bedre Form og bedre Vej ud af det Uføre, som vi sidder saa ynkelig fast i. I Præster skulde jo være Lyset og Saltet for vort Folk; er I det? Tror I det selv?
Det, jeg har betroet Papiret, er en sjælelig Udløsning og Foragt for den Statskirke, som har døbt og konfirmeret mig. Den Kirke som skulde være Kristendommens og Moralens Repræsentant for Samfundet. Den forbyder mig at lyve, stjæle og slaa ihjæl (og med Rette), men den ikke alene tillader at Staten begaar Massemord = Krig men endog beder for Hær og Flaade og er med til at velsigne de Vaaben, som Ungdommen ødelægger hverandre med.
Den ikke alene taaler men forsvarer det Rente- og Udbytningssystem, som vore Penge- og Kreditsystem er. Selvom vi bruger nye Navne som f.eks. Krise, Arbejdsløshed, Told, Valuta, Fædrelandskærlighed, o.s.v., saa passer de gamle Benævnelser Løgn,Tyveri, Massemord meget bedre paa vort Rottesystem og hvad der er værre.
Dette Indlæg kommer selvfølgelig ikke i Partipressen, men De har vel nok en Papirkurv eller Ildsted, der passer til slige Samfundsfarlige Tanker?
Ærbødigst Chr. Knudsen”.
Hvilken svada! Her får vi for fuld udblæsning samfundsrevseren Chr. Knudsen, der skyder med skarpt i stort set alle retninger. I et senere kapitel skal vi se nærmere på de mere politisk prægede idéer, som allerede her fandt sine bitre udtryk. Brevet er formentlig skrevet i 30’erne, idet Knudsen her blev en glødende forkæmper for J.A.K.-bevægelsen.
Var han irriteret på præsteskabet, så vedblev han til gengæld at nære en glubende nysgerrighed over for religionen og dens væsen – eller: væsner. Da Oxford-bevægelsen (det senere Moralsk Oprustning) kom på mode herhjemme, lod Knudsen sig lede af sin videbegærlighed til at arrangere et møde i haven ved ”Egely”.
Næppe fordi han nærede nogen større sympati for bevægelsens idéer, men snarere på grund af den evige trang til at opleve og afprøve alt det nye. Lederen af mødet hed Georg Feder. Han var en halv snes år yngre end Knudsen og i øvrigt også dimitteret fra Staby Vinterlærerseminarium. Før han blev grebet af bekendelses-sekten, havde han blandt andet arbejdet som lærer, journalist og skuespiller.
Med sin hustru, skuespilleren Paula Illemann Feder, rejste han landet rundt for at fremlægge sektens idéer, og i perioden 1938-43 boede parret i Videbæk. Der blev holdt møde også i Laugesens Have, men mødet hos Knudsen, der fandt sted omkring 1940, tiltrak mange mennesker.
En deltager huskede, at der var hvidklædte piger, som indgik i arrangementet, og en hvalfanger, der havde oplevet lidt af hvert, skulle for de forsamlede aflægge vidnesbyrd om sin omvendelse.
Omkring 1948 dukkede der en dag en dame op. Hun kom fra Ringkøbing for at se den berømte have. Med hende har profeten, som Knudsen selvironisk kaldte sig, sikkert fået en god og indholdsrig diskussion. I gæstebogen noterede han nemlig under hendes navn: ”Jehovas Vidner – flink og pæn”.
En tid interesserede han sig for teosofien (græsk for gudsvisdom), der optog dele af den kristne og den orientalske troslære i sig. Teosofien blev igen grundlaget for Rudolf Steiners antroposofi. I gæstebogen har Knudsen indklæbet et lille udklip med følgende linier om teosofien:
”The true Theosophist belongs to no cult
or sect, yet belongs to each and all”.
Men trods disse småflirt med sekter og bevægelser, forblev Knudsen dog den naturreligiøse tænker, som prædikede at man skulle kende sig selv og glæde sig over det gode i tilværelsen. Og derfor har han formentlig sagt god for den unge Jeppe Aakjærs ord i ”Missionen og dens Høvding” (1897), om han havde kendt den lille bog:
”Menneske, luk dog dine Sanser op og se, at Verden er dejlig! Se hvor Jordens fulde Barm gaar op og ned i skønne Sommerdrømme, mens du, Jordens Søn, sidder ved denne Barm og gyser for Djævelen”.
JORD-ARBEJDE-KAPITAL
Med sin humanistiske indstilling til tilværelsen prøvede Knudsen altid at sætte mennesket i centrum i alle forhold. Men som det antydedes i det ovenfor citerede brev, var det ikke udelukkende filosofiske og religiøse tanker, der udvikledes hos ham.
Lykkedes det at søge ind i egen sjæl og lære sig selv at kende, og førte man en værdig og ren levevis, så måtte det betragtes som forbryderisk vold imod mennesket, når samfundet, staten, systemet uden blusel og samvittighed forsøgte at udbytte og udnytte det frie, tænkende individ.
Det var vel tanker, som havde ligget i ham fra han var ganske ung. Idéer, der blev næret af hvad han oplevede og iagttog på udlandsrejserne og herhjemme på landet. Han oparbejdede et had til alt og alle, der – efter hans mening – groft udnyttede de svage og dårligst stillede i samfundet:
Profitmagere, som narrede ofte hårdt sammentjente penge fra dem, der ikke var så durkdrevne. Den herskende klasse, som sad på den underkuede bondestand og gjorde den til slave under et åg af rentesystemer. For ikke at tale om kommunen og staten med love og regler, der altid ramte den lille mand.
Jo, Knudsen blev harm over hvad han fandt var en manglende retfærdighed i samfundet. Filosofien og religionen fik i hans tankeverden følgeskab af stærke politiske overvejelser.
Fællesskabsfølelsen med de svage i samfundet fik yderligere næring hos Knudsen, da en landinspektør i Brande, K. E. Kristiansen, i 1931 stiftede en økonomisk reformbevægelse kaldet J.A.K. Forkortelsen stod for ”Jord-Arbejde-Kapital”, de tre produktionsfaktorer.
”Den sorte fredag” – børskrakket i New York 1929 – betød en verdensomspændende økonomisk nedtur, der også nåede Danmark. Især gik det ud over landbruget, som stadig var landets hovederhverv, og op gennem 30’erne betød det en uset stor arbejdsløshed i det danske samfund.
I kølvandet på krisen opstod der flere kritiske sammenslutninger, der i nogle tilfælde synes at være inspireret af det fremstormende tyske nationalsocialistiske parti.
I 1930, året før J.A.K. så dagens lys, gav landbrugets utilfredshed sig udslag i stiftelsen af L.S. – Landbrugernes Sammenslutning. Til trods for det berømte Kanslergadeforlig i 1933 – som gav statsstøtte til landbruget og en reform af socialforsorgen – var L.S. ikke tilfreds, og resultatet blev bevægelsens store ”bondetog” til Christiansborg i juli 1935.
L.S. lagde sig tæt op ad det danske naziparti D.N.S.A.P., og J.A.K. var ikke fri for at flirte en kende med de fascistiske idéer. Men herom senere.
- E. Kristiansen var født i Hejnsvig ved Grindsted i 1882 og var således jævnaldrende med Knudsen i Krattet. Han blev landinspektør i Terndrup i 1906 og i 1918 i Brande. 1942 flyttede han til Middelfart, hvorfra han styrede J.A.K., hvis idéer efterhånden havde bredt sig over det ganske land.
Bevægelsens grundidé gik ud på, at samfundslivet, og især økonomien, er underkastet årsagslove lige så simple som naturlovene. ”Ønskes et bestemt resultat”, sagde Kristiansen, ”må den handling udføres som fører til dette resultat. Målet kan ikke nås på anden måde, ej heller gennem politiske forhandlinger eller ved flertalsbeslutninger”.
At afskaffe flertalsbeslutninger – lugter det ikke vel meget af udemokratiske metoder?
J.A.K. anså renten for finansiering af fast ejendom som skadelig og den væsentligste årsag til samfundets dårlige økonomi med inflation, arbejdsløshed, høje skatter, økonomiske kriser og krige.
Kristiansen hævdede, at sunde økonomiske tilstande ikke kunne nås, så længe et almindeligt 1. pants lån amortiseredes i løbet af ca. 60 år ved indbetaling af i alt hen ved 3 gange det lånte beløb.
Den dogmatiske leder havde tiden – krisen i 30’erne – med sig, og J.A.K. lagde hårdt ud med selvgjorte ”Andelspenge”, som dog allerede i 1933 blev forbudt. Samme år grundlagdes Finansieringsforeningen, der modtog rentefrie indskud og udlånte disse rentefrit mod pant i fast ejendom. Foreningen blev lukket igen efter en særlig lov, J.A.K.-loven kaldet.
Man genåbnede dog atter med en rentesats på 3 %, lovens lavest tilladte, men dertil var tilslutningen for lille. Kristiansen var en foretagsom mand, han fortsatte sin protest imod, hvad han opfattede som statens og pengemændenes udbytning af det ganske almindelige, arbejdende menneske. Og så betød det vel også noget – i hvert fald for Knudsen – at Fører Kristiansen arbejdede i Vorherres navn.
I 1938 dannedes Handelsaktieselskabet J.A.K., der rentefrit skulle finansiere ved at købe ejendomme og indfri gælden i disse. Lejen af ejendommen var nærmest symbolsk, og i administration forlangte man 0,75 %.
I området omkring Opsund slog den nye bevægelse godt igennem, og Chr. Knudsen følte åbenbart et slægtskab mellem hans egne idéer og Kristiansens, og han blev en ivrig fortaler for J.A.K.
En af de første bygninger, som dér på egnen blev opført med de nye praktisk talt rentefrie lån var den ny købmandsbutik. Den blev placeret lidt vest for byen og fik navnet ”Enigheden”.
Opsund havde i forvejen en brugsforening med Tobias Højgaard som uddeler, men da J.A.K. vandt frem, blev der også på handelsområdet sået splid og uro. Af brugsforeningens omkring 60 medlemmer meldte knap halvdelen sig ud og oprettede altså Enigheden.
Til at lede denne butik ansattes Charles Hansen, som stammede fra Djursland. Han var født i Tranum 1892 og blev i 1931 gift med Kirstine, født 1912. Parret flyttede fra Opsund i 1955 og bosatte sig i Hald Ege, hvor Charles Hansen døde i 1966 og hustruen i 2007.
Helt stille gik denne revolution inden for den lokale handel ikke af. Det fortælles, at der en gang blev afholdt et J.A.K.-møde, antagelig i det gamle missionshus. Chr. Knudsen agiterede for den nye bevægelse og holdt et flammende foredrag om samfundet, der var sygt. ”Det trænger til en indsprøjtning!” forkyndte han. Da var der én, der råbte nede fra salen: ”Giv HAM en indsprøjtning!”
Helt ned i børnenes rækker foregik denne ideologiske krig. Skulle der leges røvere og soldater, blev man delt op efter, om fædrene hørte til ”æ gammel eller æ nøj system”. Og på samme vis, når der i skolen skulle vælges hold til fodboldkampe.
Så grelt blev det, at man ved et Skt. Hans-møde i Knudsens Have omkring 1940 brændte uddeler Tobias Højgaard på bålet! Og selvom det naturligvis kun var symbolsk, så lå der en særdeles udemokratisk og ikke ufarlig tendens i en sådan handling.
Syd for grænsen brændte man bøger, hvis indhold ikke passede det totalitære styre, og man udnyttede flokmentaliteten og opildnede til evig troskab mod Føreren.
I vor tids globalisering støder forskellige kulturer og religioner sammen, og det går ikke altid gnidninsløst for sig. Respekten for andres kultur har i nogle kredse trange kår, og desværre oplever vi i et demokratisk og frit Danmark udemokratiske handlinger som f.eks. afbrænding af ”de andres” hellige bøger.
Chr. Knudsens hjerte ville have blødt, om han levede i dag. Selv om han nemt lod sig rive med af tidens strømninger, så var og blev han i hjertet humanist.
J.A.K. stod for mere end den økonomiske nytænkning. K. E. Kristiansen fremlagde sine idéer som værende skabt på et kristent grundlag. Jo, der blev favnet vidt. Ved et af de senere så berømte grundlovsmøder i Knudsens Have udtalte Kristiansen følgende:
”Vi må gøre os klart, at vi stammer fra to poler – den ene fra støvet, den anden fra det høje. Det er ikke forstanden så meget som hjertet, det kommer an på. Selve livet skal følge livsloven. Kun så mange, som følger livsloven, er med til at fremme den dybe grundlov, som Kristus gav os”.
Nogle vil måske kalde det for retorisk sludder – alle demagoger indhylder deres ofte suspekte budskaber i floskler og tågeslør.
Det var dog ikke blot mennesket, der skulle holde sig ren i sjælen – også marken og dens afgrøder måtte være ”rene”. Idéen om de biodynamiske dyrkningsmetoder, hvor giftstoffer var bandlyste, var måske ikke fra starten et programpunkt for Kristiansen og hans ”parti”, men efterhånden knyttedes også disse tanker til reformbevægelsens program.
Knudsen var en af dem, der gik meget op i den rene dyrkning og praktiserede den med nidkærhed i sin have. Det religiøse islæt og det samfundskritiske passede fint i hak med hans egne meninger, som det til dels fremgår af disse linier – i hast nedkradset på et stykke papir:
”Renter strider imod Næstekærlighed – Fællesskabet. Der bliver ingen til at betale Renter, naar de fattige ikke kan længere. En Barberkniv kan bruges til at barbere sig med, men man kan også skære Halsen over med den”.
J.A.K.-bevægelsens idéer harmonerede meget godt med Chr. Knudsens helt særegne idealisme, så der er ikke noget at sige til, at han blev en ivrig forkæmper for sagen, uanset hvor forkvaklet og urealistisk det hele kan forekomme. J.A.K.-stifteren fra Brande nærede Knudsen stor beundring og respekt for. ”Ham Kristiansen!” skal han en gang have udtalt, ”det er min afgud!”
Det var ikke kun med det talte ord, men også med sin pen, at Knudsen støttede foretagendet. Til J.A.K.s første julefest i 1934 skrev han et digt under titlen ”Nissernes Mindebog”. Det blev mangfoldiggjort og omdelt ved festen, og som underskrift stod: ”Nissen som Gæst ved J.A.K.s første Julefest, alias Chr. Knudsen, ’Egely’”.
De 17 to-liniede vers om den stolte danske historie og om nutiden (30’erne) under samfundets knusende åg, blev en af de første dage i januar 1935 trykt under ”Dagens Vers” i Ringkøbing Amtstidende:
”Nissernes Mindebog
Jeg mindes ømt min gamle Mor – Urtidens stærke Kvinde,
hun flittigt hjalp sine Søstre to med Skæbnens Traad at spinde.
Jeg mindes grant den stærke Thor, som Lynet var hans Hammer,
hans Lyst det var med Bukke to At jage Jættestammer.
Jeg mindes som i Drøm Kong Dan, ham prise danske Tunger,
jeg mindes ligedan Kong Skjold og alle hans Skjoldunger.
Jeg mindes vel den store Knud og alle Valdemarer,
jeg mindes dermed al den Glans, der glimrer og bortfarer.
Jeg mindes Livet, som forsvandt i Fortids dunkle Mørke,
jeg saa en anden Tid oprandt, som andre Guder dyrke.
Din Oldefaders Oldefar til Stat og Stavn var bunden,
en Gabestok; en hest af Træ, var ej til Lyst for Bonden.
Nu rides i et farligt Ridt paa Tidens Konjunkturer,
nu danses i den vilde Dans omkring Guldkalvens Bure.
Hr., Rentenist, jeg siger dig, dit Gods og Guld og Ære,
vil Livets Aand og Tidens Tand med Møl og Rust fortære.
Naturens Børn de elsker mig, især ved Juletide,
al Unatur foragter jeg, det Nisser ej kan lide.
Hr. Labanson fornægter mig, skønt jeg ham ofte driller,
og naar jeg ser mit Snit dertil jeg mange Pus ham spiller.
Forleden Dag han kom i Bil, han tænkte: Konvertering.
Da fandt jeg frem en Flintesten, det endte med ’Punktering’.
Og sidste Nat da drømte han om J. A. K.s Systemer.
Jeg klemte paa hans Storetaa og 10 af hans Problemer.
Parti- og Pressepolitik det morer Sætternissen,
og derfor er han tidt paa Spil og stiller alt paa Spidsen.
Hvor gode Folk forsamlet er der kommer ogsaa Nissen,
han sidder altid skjult et Sted som Referent for Pressen.
At Tidens Børn gaar arbejdsløs – faar Kost og Løn af Naade,
det kendes ej i Nisseland, det er for os en Gaade.
Nu hilser jeg God-nyt! God-nat! med Haand og Huespidsen,
og husk nu paa i Krisetid at levne Grød til Nissen.
Nu gaar jeg ned i Bakken hist til mine gamle Venner.
Jeg ønsker jer et godt Nytaar – dermed min Vise ender”.
Overspændt retorik? Farlig agitation? eller harmløst nonsens? Det må læseren selv bedømme.
CHRISTMAS-MØLLER OG J.A.K.
J.A.K. udgav fra starten eget blad, og overraskende nok finder man i foråret 1934 nogle referater, der bestemt ikke stiller bevægelsen i noget flaterende lys.
- april 1934 blev der holdt et møde i Gramby, Sønderjylland. Som hovedtaler var inviteret den fremstående konservative politiker John Christmas-Møller (1894-1948). Tilstede var 6-700 mennesker, hvoraf adskillige bar LS-, JAK- eller Hagekorssymbolet. Blandt tilhørerne var National-Socialisternes fører, Dr. Fritz Clausen (1893-1947), Bovrup, og JAK’s ”førstestyrer”, landinspektør K. E. Kristiansen, Brande.
Ifølge referatet udtalte Christmas-Møller, at han ikke havde noget tryllemiddel mod de økonomiske vanskeligheder i samfundet ”saaledes som Retsstaten, L.S., J.A.K. eller hvad det moderne Djævelskab nu hedder!”
Han betegnede J.A.K.’s arbejde som svindel, hvortil både Fritz Clausen og K. E. Kristiansen svarede med at proklamere ”den ny Tids komme, hvor et enigt og arbejdende Danmark er Herrer i eget Hus”.
Christmas-Møller svarede: ”Der hersker for Tiden nogle Anskuelser om de økonomiske Spørgsmaal, som er ganske taabelige!”
Dagen før mødet havde Bornholms Social-Demokrat bragt en artikel om J.A.K. under overskriften ”I Nazi-Spor”. Her sammenlignede man bevægelsens ”Folke-Fællesskab” med det tyske, ligesom man mente, at J.A.K.’s måde at gennemføre ”Det rette Styre” på herhjemme ville komme til at ske – som i Nazi-Tyskland – ved demagogiske fraser til at vildlede befolkningen.
Christmas-Møllers felttog imod J.A.K. fortsatte. Ved et møde i Fakse udtalte han: ”J.A.K.-Bevægelsen er oplagt Svindel, og Profeten fra Brande offentlig svindler i 2. Potens”.
De to modstandere, den 52-årige landinspektør og den 40-årige folketingsmand, deltog i nogle offentlige diskussionsmøder, hvor debatten ofte blev temmelig ophedet. Christmas-Møller mente, at J.A.K.-bevægelsens økonomiske idéer var ugennemførlige, og ved et stævne i maj ’34, hvori 3000 mennesker deltog, udtalte han, at man skulle samle det danske folk om en realitetspolitik i stedet for at ”følge de Lygtemænd, der fører ud i Mosen”.
De tre ”bevægelser” – J.A.K., L.S. og D.N.S.A.P. – holdt fællesmøder rundt om i landet. J.A.K.-Bladet refererer således begejstret (15/5-34) fra et møde i Slagelse, hvor blandt andre Fritz Clausen og K. E. Kristiansen talte.
Referenten skriver, at ”man ikke længere kan benægte Eksistensen af en kraftig og taktfast marcherende Nationalsocialisme i Danmark”.
Samme blad bragte 29/5 en helsidesannonce for et fællesmøde på Skamlingsbanken: ”Kl. 2.30 Opmarch af National-Socialistiske Stormafdelinger med Musik og Faner”.
Og selv til Vestjylland nåede den taktfast marcherende National-Socialisme. I J.A.K.-Bladet (19/5-34) bragtes en stor annonce: ”Folkestævne i Laugesens Have ved Brejning, Videbæk. Stort Folkemøde 2. Pinsedag Kl. 2.30. Talere: Læge Fritz Clausen, Bovrup, Husmand Jens Bæk, Viborg, og Landinspektør K. E. Kristiansen”.
Det var ikke gratis at se og høre de fremstormende nytænkere: ”Entré 35 Øre for Mænd, Kvinder gratis Adgang”. Og det var nok ikke Lau’, der fik broderparten af de penge! Man kan måske undre sig over, at mødet ikke blev afviklet hos disciplen Christian Knudsen, men der har vel ikke været plads til det store fremmøde.
I begyndelsen af juli 1935 deltog Christmas-Møller i endnu et møde i Laugesens Have, og her talte han på ny imod bevægelsens idéer, som han kaldte ”Fantasterier og Tågesnak”.
Hvorfor nu alt dette om J.A.K. og kritikken af bevægelsen? Fordi vor hovedperson, Knudsen i Krattet, var en glødende tilhænger af landinspektøren og hans noget anarkistiske idéer.
Kritikken af J.A.K. fortsatte. En fuldmægtig i Handelsministeriet, E. Sveinbjørnsson, skrev i Politiken 2/2-35 en artikel om ”J.A.K.’s økonomiske Kvaksalveri”. Han fór hårdt frem mod bevægelsen og mente, at det ikke netop var klarhed og logik, der prægede J.A.K.’s idéer. Der var derimod ”tale om Uvidenhed om simple økonomiske Love” og agitationen er bygget over en sådan uvidenhed, som ”maatte kalde paa Smilet, dersom ikke en Mængde Mennesker havde ladet sig indfange af de lokkende Toner, som udsendes fra Brande”.
Fuldmægtigen påpeger, at det er utopi at tro, at renten kan afskaffes. Et regulært lansestød – drevet lige lukt ind i ideologiens hjerte!
JAK-Bladet lagde 25/5-35 forside til en stor artikel ”Hitler har talt” (af C.H. – Charles Hansen, Opsund?). Der refereres til en stor tale, som Der Führer netop havde holdt i Kroll-Operaen i Berlin. Her skal bringes et par citater fra artiklen: ”Man kunne ikke andet end føle, at Hitlers Ord om Tysklands Vilje til Fred med sine Naboer var alvorligt mente”. – ”Man kan ikke frigøre sig for den Tanke, at Hitlers Afsky for Krig og Ødelæggelse er ærlig og oprigtig, hvorimod den for de parlamentariske Regeringer kun er Fraser”.
I Jyllands-Posten skrev Kaj Munk i sommeren 1935 om Staunings forhold til L.S.’ Bondetog: ”Paa Hr. Stauning’s Ansvar stod 35.000 Bønder midt i København og var til Grin”.
Munk hentyder til L.S.’ store protestdemonstration foran Christiansborg, anført af den stærkt højredrejede godsejer, Knud Bach.
Landinspektøren beskylder samme år englænderne for at vække en folkestemning mod Tyskland, så man kan ikke være i tvivl om, hvor Kristiansens sympati ligger.
Endnu i april 1937 holdt L.S. og J.A.K. stort møde sammen i Rødding, og senere på foråret deltog både Fritz Clausen og K. E. Kristiansen i et møde i Tinglev. Nu synes det imidlertid som om, at landinspektøren har fået om ikke kolde fødder så dog har mærket virkelighedens frostsvirp.
Nazi-føreren Clausen udtalte ved mødet, at havde man den politiske magt, så havde man også den økonomiske. Hertil svarede Kristiansen med et længere indlæg, hvori han bl.a. sagde:
”Til Dr. Clausen vil jeg gerne sige, at jeg havde ønsket ved dette Møde, at vi kunne have talt sammen om det, vi var enige om, og så have ladet det andet ligge. Jeg nødes nu til at fremsætte min Mening om Magt-Spørgsmaalet. Jeg har set Misbrug af Magt i rigelig Grad. Og jeg har al den Magt, jeg ønsker”.
Mon Kristiansen omsider har hørt Fenris-ulven glamme? Det er tydeligt, at han forsøger at bakke ud af det hidtidige broderskab med D.N.S.A.P. og L.S.
Efter den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940 lød beskeden i JAK-Bladet (13/4): ”JAK er at finde på Fredens, Forstaaelsens og Besindighedens Vej”.
Keine Hexerei – nur Behändigkeit!
FOLKEMØDER HOS KNUDSEN
Knudsen inviterede gerne sine venner fra bevægelsen til Egely, for at man dér kunne afholde møder og sammenkomster. Og det skete hvad enten folk stammede fra hjemegnen eller kom udensogns fra.
I mange år blev der, som vi senere skal se, afholdt grundlovsmøder i haven, og nogle gange tillige Skt. Hans-fester.
Carlo Kyndesen fortalte til denne biografi, at der i 30’erne blev holdt Skt. Hans fester på egnen. I starten inde i Brejning Krat – dér fandtes en åben plads, hvor et telt var rejst. Men senere blev festerne forlagt til en høj bakke, en hedepold, lige øst for Haven – på Hans Clausens jord.
Her brændte man stort bål, og der kom deltagere fra nær og fjern. Efter bålafbrændingen gik man over til Chr. Knudsen, hvor man deltog i de gamle sanglege, ligesom der blev danset i æ sal. Man sang Midsommervisen og andre sange, og Carlo Kyndesen mener, at Knudsen også holdt tale.
Efterhånden var der flere af de udenbys, som bragte drikkevarer med, men det brød Knudsen sig ikke om. Han ville ikke lægge navn til noget sådan, og festerne fik ende.
Samme Kyndesen erindrede også, at hans konfirmation i 1929 blev holdt i Knudsens restauration – og at Knudsen forærede ham en slipsenål og 2 kroner.
Det synes ikke at have været noget, man annoncerede om i den lokale dagspresse, men derimod i bevægelsens eget organ J.A.K.-Bladet. I Ringkjøbing Amts Dagblad ses det dog, at der blev indkaldt til Skt. Hans-møde i 1935 i Løvstrup, hvor Knudsens bror, Vilhelm, tog imod i plantørboligen.
Selvom Knudsen, som vi har set, havde udvidet sit hus ved Krattet og skabt en sal, så blev Egely snart for lille, når der kom så mange mennesker. Det har været herfor, at han udvidede med en slags halvtag. Nødvendigt var det, for i æ sal var der plads til et halvt hundrede personer, og ved de store møder var det ikke urealistisk at regne med 2-300 mennesker.
De fleste af møderne blev afholdt om sommeren, og her var de udendørs faciliteter velegnede. Det hændte imidlertid ofte, at især Grundlovs-møderne druknede i regn, og så var et hel- eller halvtag kærkomment.
Det fortælles, at Knudsens kaffepriser var så lave, at restaurationsdriften ikke i længden kunne løbe rundt. Det blev derfor vedtaget, at deltagerne i de store møder selv medbragte kaffe og brød.
Møblementet i restaurationen blev efterhånden ganske fornemt. Da manufakturhandler Jørgen Stranddorf, Videbæk, midt i 40’erne skulle have nye møbler, fik Knudsen de gamle tilbudt. Det var et langt spisebord og smukke, robuste stole, bemalet i dæmpede farver af maler Thomsen i Videbæk. Et fornemt møblement, som Knudsen uden tvivl har været stolt af.
De besøgende skulle naturligvis med rundt for at besigtige Knudsens Have og høre hans forklaringer til de fantasifulde opsætninger, og derpå gik man over til dagens program. Knudsen bød velkommen og gav ofte en kort gennemgang af eget virke med sin have og af sit syn på samfundsudviklingen – men det var sjældent, at han holdt noget foredrag. Dette hverv blev som regel tildelt landinspektør K. E. Kristiansen.
Hans Clausen, Knudsens mangeårige nabo, huskede, at der i en periode kom så mange mennesker, at det ikke var muligt at huse dem i Egely. Derfor lejede man et telt og fik af Ladegaardens ejer, Niels Borck, tilladelse til at sætte det op inde i Krattet.
Borck blev imidlertid træt af den årlige teltrejsning på sin jord, så han nægtede til sidst J.A.K.-folkene at bruge pladsen. Måske har afslaget også været begrundet i uvilje mod bevægelsen, og hvad den stod for, hvem ved.
Knudsen gik derpå til Hans Clausen for at bede denne om hjælp, og teltet kom så til at stå på Clausens jord. Her fandt arrangørerne en lille plet, som lå højt og i god afstand til Krattet – og her afbrændte man Skt. Hans-bålet.
Det var naturligvis ikke kun K. E. Kristiansen, der holdt foredrag; der berettes bl.a. om en norsk laugtingsmand, Dybvad Brockman, som besøgte haven formentlig en gang sidst i 30’erne. Han sympatiserede med J.A.K.-tankerne og stod vist ret alene i det norske laugting med sine synspunkter.
I Egely holdt han tale om de mange økonomiske spørgsmål i tiden, og netop i Danmark havde han en del tilhængere, såvel inden for som udenfor J.A.K.s kreds.
En lang række af egnens beboere kom til møderne, og ikke alle var vel medlemmer af bevægelsen. Men efterhånden blev medlemsskaren talrig og omfattende. I en gæstebog fra haven ses et lille notat: ”Paa Bondestævnedagen d. 29. Juli 1940 mødtes vi i Egely”. Underskrevet af en lang række personer fra især Herborg, Opsund og Finderup, bl.a. Laurids Sig Lauridsen, Maren og Mourids Mouridsen og Jens Færge.
APPEL TIL FORSTANDER ARNFRED
At Chr. Knudsen var ”JAK med Sjæl og Krop”, som han selv har nedkradset et sted, ses måske tydeligst i et brev, som han skrev til højskoleforstander J. Th. Arnfred i Askov den 12. august 1934. Kladden er bevaret og gengives her fuld længde:
”Egely pr. Videbæk den 12. Aug. 1934.
Hr. Forstander Arnfred.
Engang sad jeg som interesseret Tilhører nær ved Deres Talerstol og fik Svar paa meget, som jeg ikke paa egen Haand kunde klare, og jeg er mere end taknemmelig for dengang.
Nu sidder jeg i mit beskedne Værelse og læser Deres Borris-Tale (Samarbejde det 11te Bud). Jeg har nu i mere end 3 Aar været overbevist J.A.K.-Medlem og ud af denne Overbevisning skriver jeg til Dem. Uden Omsvøb og uden Forbehold spørger jeg Dem: Hvorfor er De ikke med i J.A.K.s Samarbejde?
De ved jo godt at vort Maal er økonomisk og Aandelig Frigørelse: Den naturlige Økonomi og det rette Styre.
De kan heller ikke være uvidende om vort Pengesystems skæbnesvangre Ufuldkommenhed.
I Kraft af dette Snylte-System bliver den Rige rigere, og den Fattige fattigere for hver Termin (Fandens Fødselsdag). Dette Udbytningssystem, der Verden over har gjort Bonden fattig og Arbejderen arbejdsløs.
Under dette System, Arvesynden, er jeg født, opdraget, oplært og konfirmeret. Mit Ungdoms- og Manddoms Arbejde har ikke engang kunnet tilfredsstille denne graadige Pengedjævel (jeg er nemlig paa Restance-listen, som saa mange andre Renteslaver).
Mammon og Molack samarbejder godt for Tiden. Selve Gejstligheden har Aktier i Vaabenfabrikkerne. Verden haster imod sin Undergang. De har Sans for Logik, saa De vil forstaa, at hvis de nedbrydende Minus-Kræfter arbejder stærkere end de opbyggende +, saa kommer Undergangen. Derfor gælder det mere end nogensinde at alle gode Kræfter Verden over finder hinanden i Samarbejde i det Godes Tjeneste.
Spørgsmaalet er ikke hvor mange Bud, der er i Moselov eller hvor mange §er Lovmagerne paa Kristiansborg kan finde paa at lave, men om vi har Vilje og Samvittighed til at lytte til og lyde Livslovene som staar skrevne i vort eget Indre. Længe før Moselov blev til, var Gensidighedspricippet: ’Hvad du vil at andre skal gøre imod dig, det samme gør du mod dem!’ – Kærlighedsprincippet ’bliver ikke nogen skyldige uden dette at elske hverandre’. Det er Dom over Renteprincippet fordi det strider imod Fællesskabet. Vi kan strides om Renteprincippet, men Konsekvenserne deraf er der ingen Grund til at strides om, det ender altid med Bankerot – eller – lad os haabe det – et Jubelaar. Renten, det er Roden til alt ondt i Økonomiens Verden.
For Deres egen Skyld og for alle de mange Mennesker paa hvis Vegne De tænker, taler og handler, for deres Skyld – vær med i Arbejdet for en ny og bedre Tid.
Med Fællesskabets Hilsen
Chr. Knudsen”.
Vi kender ikke Arnfreds svar, om der nogensinde kom et sådant. Knudsen appellerer til højskoleforstanderens logiske sans, og sandsynligst er det, at Arnfred har rystet på hovedet over brevets rodede og floskelfyldte indhold og i det hele taget over den flammende, ideologiske retorik.
Han har måske tænkt: Mon den gode Knudsen og formand Kristiansen selv ville låne en stor sum penge ud til en hvilken som helst Hr. dansker – uden at få sikkerhed og noget til gengæld?
Vi ved, at kort efter J.A.K.s start havde K. E. Kristiansen og J. Th. Arnfred nogle offentlige møder sammen. Her kom de to mænd forkert ind på hinanden, fortælles det. Forstanderen fra Askov blev fra da af en forbitret JAK-modstander, og han bevarede i alle årene sin modvilje.
Den frisindede og meget velansete højskolemand benyttede enhver lejlighed til at kritisere Kristiansens program, og Knudsens brev kan have været et forsøg på at formilde Arnfred og få ham til at ændre sine synspunkter.
KØBENHAVN… FORGÅENDE
Knudsen kunne være meget hård i sin bedømmelse – og fordømmelse – af folk, der ikke tænkte som han selv. I en af sine gæstebøger har han i 1945 indskrevet følgende lille, ramsaltede bemærkning: ”Vor Presse er baade partibesat – og aldeles aandsforladt!”
Alle J.A.K.s møder blev naturligvis ikke holdt i Knudsens Have, og den djærve discipel fra Brejning Krat drog fra tid til anden af sted for at være sammen med sine ligesindede andre steder i landet.
Det fortælles, at Knudsen engang blev inviteret til at besøge nogle sjællandske J.A.K.-folk, og den stoute jyde drog derfor til Sjælland, hvor han aflagde visit i flere hjem. Man skillingede sammen og forærede ham en togbillet til København, idet man syntes, han skulle opleve storbyen, nu hvor han var så nær. Knudsen sagde ja tak og rejste med toget til hovedstaden.
Men allerede med det næste tog vendte han tilbage. Han steg ned på perronen og så meget forpint ud i det vejrbidte ansigt. Hans værtsfolk blev helt bange og spurgte forfærdet til, hvad der dog var hændt ham.
”Joh”, svarede Knudsen med dyb alvor i stemmen. ”I København så jæ, at der på hvert gadehjørne var et skilt, hvorpå der stod For gående, og så syntes jæ ikke, det var værd at spille tiden mere på dén by!”
Det var ægte Knudsensk lune. Han trak de to ord sammen og gav dem en helt anden betydning: at forgå, gå til. Og det var netop hans opfattelse af storbyen København. Måske havde han en anden erindring om byen fra sine ophold dér op til Amerika-rejserne og skuffedes nu over at se en smuk by med en befolkning, der i hans øjne var i et åndeligt og moralsk forfald. Bykulturen foragtede han af et godt, jysk hjerte.
Muligvis har det været ovennævnte Sjællands-tur, som Svend Knudsen, Feldbæk, huskede. Svend var søn af Chr. Knudsens ældste bror, Knud, som sidst i 30’erne boede i stueetagen på Egely. Svend Knudsen var hjemme på orlov fra militærtjeneste og boede i et lille rum nede i kælderen.
Farbroderen skulle engang til J.A.K.-møde på Sjælland, huskede Svend Knudsen, og han lånte både slips og skjorte af nevøen til den forestående rejse. Pengene til billetten fik han af Charles Hansen.
Da Knudsen prøvede det fine tøj om aftenen inden afrejsen, syntes han egentlig, at det sad så godt, at det ville være synd at trække det af igen – så han lagde sig på sengen og sov i det om natten.
Morgenen efter tog han af sted, og først en otte dages tid senere vendte han tilbage til sin hjemmen ved Krattet. Det var en meget tidlig sommermorgen, da han arriverede, og Svend, der lå inde i sit lille rum, hørte farbroderen rumstere rundt inde ved siden af.
Solen var først ved at stå op, så der var endnu nogle timer til, at arbejdsdagen begyndte. Knudsen puslede rundt og snakkede lidt med sig selv. Nu havde han været ude på en lang rejse, men endelig var han kommet hjem til sin dejlige have. Først ville han sove et par timer, og så skulle han ud og se til den.
Rejsen må imidlertid have trættet ham, for Svend Knudsen huskede, at forældrene og han fik både morgenkaffe og middagsmad, uden de så noget til farbror Christian. Først da de sad ved eftermiddagskaffen, så de ham komme op fra kælderen.
Han stod lidt udenfor og kiggede sig omkring. Så tog han uret op af vestelommen, og efter at have studeret det nøje, kiggede han igen forundret rundt. Så sagde han: ”Jæ har været i Amerika tow gange, men jæ har aldrig sjet æ sol stå op i æ vesten!”
I sit brev til forstander Arnfred skriver Knudsen, at han er i restance som så mange andre. Her er naturligvis tale om terminsydelserne vedrørende ejendommen. Det kneb ham meget at få penge fra til dette formål; man må tænke på, at han vitterligt ikke havde nogen stor indtjening, nu hvor han udelukkende gik og puslede derhjemme i haven og blot havde et sparsomt salg af kaffe, kager og sodavand.
I de bevarede skatteligningslister fra den gamle Brejning Kommune kan vi se, at Knudsen i 1931-32 blev ligned af en ”skatte-indtægt” på kun 25 kroner. Og i den offentligt tilgængelige ”Vejviser og Skattebog for Brejning Kommune” fra samme tid oplyses det, at han skal erlægge den sum 9 kroner i skat! Det er et såre beskedent beløb i forhold til så mange andre småkårsfolk på egnen.
Niels Agerbo i Grenen skulle, til sammenligning, betale 427 kr. og Anton Højland 250 kr., mens landmænd som Harald Smith, Laurids Sig Lauridsen og Andreas Kyndesen alle måtte bøde under 75 kr. til kommunekassen.
Konkurrenten i Brejning Fjalde, Lauge Kr. Laugesen, var derimod en af de store skatteydere med 1.204 kr., og i den anden ende af skalaen slap Chr. Knudsens søster i Randbæk med 3 kr.
Vist kneb det for manden i Egely at klare sine forpligtelser, men at han var kommet i restance behøver ikke alene at skyldes pengemangel. Det ligger ikke fjernt at antage, at Knudsen så på disse økonomiske forpligtelser med en så stor afsky, at han ikke ville betale. Hans indstilling til skatter og renteåg var jo af en sådan beskaffenhed, at de manglende indbetalinger måske lige så meget var et udslag af en bevidst protesthandling.
HAVEVANDRING MED KNUDSEN
”Vor pengekultur har skabt proletarismen”, sagde Knudsen, og som tro tilhænger af afguden Kristiansens reformbevægelse skabte han i 30’erne og 40’erne en række tankevækkende og provokerende arrangementer i sin have.
Nogle havde en kort, synlig tekst, mens det for det meste var overladt til folks fantasi at ”læse” billederne. Men når Knudsen selv var med på rundturen, fik man forklaringer og formaninger i overflod.
”Det er ikke partiånden, men fællesskabets ånd, der frigør mennesket”, kunne han sige, mens han pegede på fire mærkelige dyr. ”De fire dyr”, proklamerede han, ”er socialismen, kapitalismen, kommunismen – med flere. Det dyriske i mennesket”.
Han fremviste en lang, krybende slange, der endnu havde halen snoet op omkring et smukt birketræs stamme, men som var på vej hen gennem græsset mod beskueren. Der var naturligvis tale om en lang, snoet gren, men den så drabelig ud med stirrende øjne og et frygtindgydende gab. På en skråning bagved stod med store bogstaver: ”Sandheden er upartisk”.
”Det er ligegyldigt hvilken sekt, hvilket parti eller hvilken religion, du tilhører”, belærte Knudsen sine tilskuere, ”det store spørgsmål er, hvordan du er indstillet over for virkeligheden – sandheden – som nu kan frigøre og virkeliggøre dig. Sandheden er universel, ikke partiel. I Kundskabens træ på godt og ondt hænger slangen med hovedet nedad. Den er symbol på den kundskab, der afviger fra sandheden og ender med død”.
I en mørk hule, en stråtækt hytte, sad en fæl person og rugede. Det var en patriot i træ, klude, blikpotte og glas. ”Det er skovmanden”, forklarede Knudsen, ”det primitive menneske. Han ejer selv sin hytte og har selv bygget den. Han kender ikke til prioriteter – gør du?” Her så han med sine stærke øjne på gæsterne og gjorde en pause for at de kunne tænke sig grundigt om.
Derpå hastede han videre. I en allé stod en lille mandsling, en styg træfigur med mos og blik. På brystet bar den et skilt, hvorpå Knudsen havde skrevet:
”Mit Navn er kort:
Jeg hedder Trold,
min Sjæl er sort,
mit Hjerte – kold”.
”Det er rentetrolden!” oplyste Knudsen. ”Dette uhyre stjæler det danske folks hjem, og det sker på en så fordægtig måde, at mennesker i almindelighed ikke opdager, hvem det er. De mærker nok, at de er bestjålet og skylder hinanden for tyve og ser ikke, at det er systemet – den store tyv – der gennem told, renter og skatter både direkte og indirekte bestjæler dem. Hver gang du dækker dit bord, kommer trolden og ta’r over halvdelen af, hvad der er på bordet!”
Knudsen gjorde en kunstpause og messede så: ”Jeg gi’r det rette navn til både Ting og Trold – så gør det gode gavn, da bli’r det onde gold”.
Tidens tand var imidlertid hård ved rentetrolden, og det blev med årene nødvendigt at forny både dele af ham og af de andre figurer i haven. I det hele taget kunne Knudsen ikke så godt lade sine værker stå ret længe, før nye idéer fik ham til at ændre og tilføje i opstillingen.
Rente- og skattetrolden i alléen fik således en gammel kaffekande stillet foran sig. Det gav Knudsen anledning til at sige: ”Han har røvet kaffekanden. Endda de i Brasilien har så megen kaffe, at de brænder den! Statsmændene siger, de mangler valuta – det gør de også! De har valutamangel i panden!”
Den aparte og provokerende havemand havde sine meningers mod og delte opsange ud til højre og venstre. En samfundsrevser, ja, men meget ofte fødte han tanker, der var både urealistiske og direkte anakistiske. Hvis Fremskridtspartiet havde eksisteret i Knudsens levetid, er der næppe tvivl om, at han ville have sluttet op om skattenægterpartiet. De, der meldte sig under fanerne i 1970’erne og udbasunerede deres idéer om 0 skat, glemte i begejstringsrusen en vigtig side af sagen: Hvis statskassen ikke modtog bidrag, kunne den gode fremskridtsmand med tiden ikke blive indlagt på sygehus, ikke køre på vedligeholdte asfaltveje, ikke få gruset parcelhusvejen, ikke gå gratis til lægen og meget andet ”ikke”.
Mange af Knudsens idéer, hvor idealistiske de end var tænkt, havde dette overfladiske og urealistiske over sig. Han var nem at lokke med i enhver protest imod systemet, og dengang hed demagogen K. E. Kristiansen og ikke Mogens Glistrup.
Noget af det første, man kom forbi på rundturen, var en opstilling af tre runde cementdæksler. De stod på højkant, en smule nedgravet i jorden. På den midterste sten var malet en 6-kantet stjerne i hvis midte der – formet i katteøjne fra cykler – dannede sig et tegn, som betænkeligt meget lignede et hagekors, men som i virkeligheden var to S’er overkors. En smal jernbue gik henover denne sten og endte ved de to andre. På venstre sten havde Knudsen skrevet: ”Verity – Liberty – Justice” og på den højre: ”Jord Arbejde Kapital”. Også til dette arrangement havde han en forklaring:
”Stjernen i midten”, sagde han, ”er sammensat af to trekanter: Den ideelle – sandhed, frihed og retfærdighed – vender sin spids mod himlen. Den reelle – jord, arbejde, kapital – vender sin spids mod jorden. Himmel og jord, ånd og stof, hører sammen. Skilles de ad, så forsvinder stjernen – livet bliver mørkt og meningsløst”.
Gæsterne kunne levende forestille sig stjernen opløses i to trekanter og blive til intet. Allegorien var sådan set perfekt udtænkt.
”Hvis alle ville forsøge at virkeliggøre sande idealer”, fortsatte Knudsen, ”så ville Jorden være et ideelt sted at bo på”. Han pegede på tegnet i stjernen. ”De to sammenslyngede S’er betyder sam- eller selvstyre, sandhedens styre gennem folkets vilje og samvittighed. Ikke parti- men folkestyre – noget, vi alle har part i”.
Sit samfundskritiske budskab fik Knudsen også ud i nogle rebuser, hvor han yndede at sammensætte flere ens bogstaver. Et sted havde han lagt fire smukt formede H’er i cementstykker. De stod for hoved, hjerte, hånd og helbred.
”Men kan I finde det femte H?” spurgte han, og når publikum kiggede nøje efter, dannede de fire H’er tværbjælken i et meget større H. Hvis nogen fandt løsningen, nikkede Knudsen tilfreds og sagde: ”Det femte H er de andre under et: Harmoni!”
Ved siden af H’erne lå en række andre bogstaver; på samme måde dannet af cementstykker, der var lavet i ovale og runde forme. Det var fire K’er. ”Her er vi inde på landbruget”, kommenterede Knudsen, ”de betyder kraftfoder, kunstgødning, kalk og – kreditforeningslån. Og det er sågu da noget, som enhver bondemand kender til”.
Mens H’erne dannede slutordet harmoni – ”den første betingelse for en lykkelig tilværelse”, som Knudsen tilføjede – så var det andre stemninger, der manedes frem af de fire S’er under K’erne. De stod for: Surhed, sandstorm, sygdom og slaveri. Ifølge Knudsen atter en følge af den usunde samfundsudvikling, der lagde vægten på det materielle frem for det åndelige, det menneskelige.
Et sted kunne han fremvise selve pengeguden og krigsguden. ”De er lige så nært beslægtede som Fanden og hans oldemor”, forklarede guiden Knudsen. ”Børsen er højtryksmåleren på systemets dampmaskine. Dér”, han pegede på en hæslig figur, ”stikker døden sit kranium frem af jorden. Og dér på toppen af giftflasken står en velnæret, pengebevidst herre, som tilsyneladende finder behag i dette mammon- og moloksystem, som kræver penge og blod!”
De to figurer flankerede en plade, hvorpå var malet et ansigt med glubsk stirrende øjne, og foran lå på en kasse et buet rør, der ganske lignede et kanonløb. Senere brugte Knudsen denne ”kanon”, da han lavede om på arrangementet. Pengeguden blev til pengematadoren, en skummelt udseende figur af rør og jernkugler. Pengematadoren var placeret på en gammel natpotte.
”Han sidder på WC”, sagde Knudsen, ”det er valuta-centralen, og det er der ind- og udførslen foregår. Men min hjemmeværnskanon er indstillet på ham!”
Heller ikke denne institution fandt nåde under hans kritiske øjne. Valutacentralen blev, under Handelsministeriet, oprettet i 1932 med det formål at administrere valutarestriktionerne, der under den økonomiske krise i 30’erne blev indført for at begrænse efterspørgslen efter eller forøge udbudet af udenlandsk valuta.
Når Knudsen harmfuldt talte om, at den pengebevidste herre fandt behag i det bestående mammon- og moloksystem, så kræver det måske en kort forklaring. Mammon står som bekendt for de materielle goder, i Mattæus-evangeliet tales om rigdommens gud Mammon som en personifikation af jordisk gods. Molok er en oldsemitisk gud, der blev dyrket med bålofringer af børn fra flere stammer i det gamle Juda Rige. Pudsigt nok er molok også navnet på en lille, tyve cm lang øgle, der lever i de vestaustralske ørkenregne. Med sin kraftigt tornede, gulbrune krop kan den sagtens minde om Chr. Knudsens sære skabninger.
Da Demokratens udsendte, Ib Dalgaard, i august 1955 besøgte Krattet, spurgte han, hvordan Knudsen udtænkte sine idéer. Svaret lød: ”Der er kun én måde. Når man arbejder i hærdigt med en ting gennem flere dage, og jeg ikke har nået et resultat, vil jeg også tænke på det om natten. Jeg skal indrømme, at idéerne til de fleste af mine figurer er undfanget om natten. Ja, enkelte gange er jeg endda stået op og gået ud i haven for at lave det, jeg han tænkt”.
Ib Dalgaard citerede i avisen et vers, der i stor skrift stod at læse ved indgangen til haven:
”Kom og se, hvad der vil ske,
om det nu mig lykkes vil.
En ny Idé – ja, fler måske –
hvis jeg faar Tid dertil”.
Som han blev ældre, ændredes Knudsens følelser for statsapparatet ikke til det bedre. Han ville ikke have part i noget som helst og kunne ikke gå ind for noget parti. Han meldte sig ud af alt, hvad han overhovedet kunne melde sig ud af, folkekirken, sygekassen med mere. Også stat og kommune ville han melde sig ud af, men dette ønske blev dog ikke opfyldt. Måske godt det samme, for det blev kommunen, der de sidste år måtte tage sig af ham. Et malende udtryk for denne hans uforbeholdne foragt for det autoritære får man i en sang, som han skrev på melodien ”Rosen blusser alt i Danas have” og med titlen ”Tilegnet Stat, Amt og Kommune”.
Her har man i en nøddeskal den utilfredse eneboers sure opstød og totale mangel på samfundssind:
”Maa jeg her fra Folkets fri Tribune,
Sige hvad jeg ellers ikke maa:
Stat og Amt og Brejning Sogns Kommune
Sætter mig og fler i daarligt Lune,
Thi de kræver, hvad de ej kan faa.
Staten nævner jeg blandt Herrer strænge
Thi den høster, hvor den ikke saar.
Den har røvet alle mine Penge,
Store Tyve maa man ikke hænge,
Hvis de bryder ind i Hus og Gaard.
Kirken er en underdanig Tjener,
Staten gir den baade Kald og Løn.
Herrer tvende vil den gerne tjene,
Ondt og Godt kan den saa let forene,
Men den glemmer Folkets Fælles Bøn.
Indtil nu jeg træffes her ved Krattet,
Ingen ved hvor længe det er sandt.
Men saa langt jeg selv er med ved Rattet,
Kræver jeg min Indsats fuldt erstattet.
Ærligt Spil – og ikke Dilettant.
Her jeg drømte stolte Ungdomsdrømme.
Her jeg ville bygge mig et Slot,
Men Systemet fik mig lagt i Tømme,
Saa jeg maatte egen Drift forsømme,
Derfor blev det kun en ’Saga blot’.
Nu vil jeg mit Testamente lave
Alt mit Slid i mange lange Aar,
Brejning Sogn skal al min Rigdom have.
Og saa gaar jeg selv paa Fattiggaard.
Kommer du engang til skønne Brejning,
Finder du vel Rest af mine Spor.
Lyng og Krat – Naturens egen Tegning,
Alt det stygge staar paa Statens Regning.
Her er for mig det bedste Sted paa Jord”.
MIDGÅRDSORM OG PENGEAVL
Samme år som J.A.K. stiftedes, i 1931, så en anden organisation dagens lys. Det var Landbrugernes Sammenslutning, som vi tidligere er blevet præsenteret for. L.S. satte sig som mål at forbedre landbrugets kår i de vanskelige år i 30’erne. Organisationen, hvis bannerfører var godsejer Knud Bach, truede med produktionsstrejke, hvis ikke Staten ville fare mere lempeligt frem imod landboerne. Man forlangte tvangsauktionerne over landbrugsejendomme standset og længere henstand med skatterne, og i 1935 organiseredes et såkaldt bondetog til Christian X med 40.000 deltagere. Der krævedes højere landbrugspriser, men kravene blev afvist.
LS nærede, som vi har set, venskabelige følelser over for Kristiansens J.A.K.-bevægelse, men da landbrugsorganisationen i desperation sluttede op omkring det danske nazistparti i midten af 30’erne og senere, under besættelsen, søgte forståelse med den tyske værnemagt, brød J.A.K. enhver forbindelse.
Christian Knudsens følelser for LS var bestemt heller ikke varme. ”LS er den vandkalv, der baner vej for den virkelige kalv”, sagde han. ”Vi håber, at der snart må gå hul på vandkalven – dens svinekronede dage er da forbi”.
Han lavede en ny rebus på en skråning i haven og forklarede de besøgende: ”Det er diktator Hammurabi, der sidder i midten!” Hvorefter han pegede på et meterstort ansigt, antydet ved cementstykker og med fiskenets-glaskugler som øjne. På den ene side af dette ansigt stod der ”LS” og på den anden ”NS”.
”LS ved enhver dansk bonde hvad er”, udtalte Knudsen, ”men bare det ikke kommer til at betyde Lille Slem eller Likvider Straks. LS mangler en idé, som hele folket kan samles om. NS betyder Nationalt Slagsmål. Og som I kan se, sidder trolden oppe i toppen!”
Bogstaverne NS blev senere ændret til SS, og under ansigtet blev der tilføjet et N. Symbolikken blev derimod ikke stort anderledes, idet der stadig spilledes på udtrykkene fra kortspillet: LS = Lille slem og SS = Store slem. N’et skulle betyde nekrolog. Som bekendt er det sådan i kortspillet, at lille slem kræver alle stik på nær ét, mens store slem kræver alle stik. Den besøgende skulle så kunne danne sin egen historie af rebusen.
Knudsen havde aktualitetssans og ændrede gerne i sine opstillinger. Det store ansigt var før krigen Hitler, så blev det Fritz Clausen, og somme tider præsenterede han det som Knud Bach, LS’ fører. Bogstaverne NS tolkede han en tid som ”nazislem”.
Knudsen yndede bestemt ikke LS’ flirten med tyskerne, dertil var hans egen samfundskritiske holdning for ”ren”. Når han et sted i haven med store bogstaver skrev ”Vi Vil Vinde”, så kommenterede han det altid med disse strofer:
”Jeg har tænkt at vi vil vinde
uden Vold og uden Magt,
hvis vi kun har godt i Sinde
og for Sandhed staar paa Vagt”.
Men det verbale våben brugte han til gengæld flittigt. En gammel vejsten bjærgene han sig engang, og han satte den i haven med dens stednavne – på én side: Breining, og på en anden: Bølling. ”Ja”, sagde Knudsen, ”denne sten har engang stået som vejviser til Brejning og Bølling. Den har det tilfælles med vore autoriteter: den viser vejen – men går den ikke selv!”
En mandsfigur, klædt i en uniformsagtig jakke, stod ved et cementbord med en giftflaske foran sig og et skilt i den ene hånd – med påskriften ”Sort Magi”. Det var den sorte magiker, fik gæsterne at vide. ”Han optræder i alle offentlige stillinger som videnskabsmand, læge, præst, politiker, journalist, børsspekulant, o.s.v. Han har forædt sig på Kundskabens Træ: Dødens kundskab!”
End ikke landsfader Thorvald Stauning fandt nåde for Knudsens spot. Den socialdemokratiske statsminister – fra midten af 20’erne og til sin død i 1942 – var reserveret en plads, hvor han stod bred og mægtig, med skrævende træben, iklædt hat og jakke og støttende sig til den stok, han – ifølge Knudsen – agter at bruge mod den stakkels renterytter, som ses ridende overskrævs på fjerne tiders træhest. Ligheden med Stauning var i øvrigt forbløffende. Med få streger malet på et aflangt træstykke, tilføjet en kroget næse og et stort, busket skæg, formåede Knudsen at portrættere den gamle statsminister bedre end nogen kunstmaler.
”Stauning-båndet”, sagde Knudsen, ”er nu lige så slemt som engang stavnsbåndet. Dengang var det ridefogeden – nu er det pantefogeden, der plager os. Bonden er bleven ridder af træhesten – han er vekselrytter. Renter, skatter, told og kurstab er det lod, der hænger ved hans ben”. Her pegedes på den tunge klods, der var forsvarligt bundet til den ynkværdige bondes ene træben. Han skulle nok blive siddende, hvor han var! ”Og der er et V.C. – Valutacentralen”, vedblev en veloplagt Knudsen, ”det vender bagud, fordi det er derigennem vor ud- og indførsel foregår. Det er bagvendt og trangt, hver bonde og borger ønsker den ad Blocksbjerg til, men kapitalmagten vil nødig undvære dette snylteapparat”.
Chr. Knudsen slog ud med hånden mod en figur bag Stauning. Den var lavet af en kroget, tyk gren samt en to-tre andre, lidt tyndere grene. Ingen tvivl om at det var blevet til et dyr efter at have været mellem de skabende hænder. Og Knudsen selv fortsatte sin beretning om ”Stauning-båndet” ved at sige: ”Bag ved ridefogeden – alias Stauning – står en hund og bider ham i halen. Det er et symbol på kommunismen, der bider og gør ad sin egen plejefar!”
Ude i dammen sejlede en overgang et vældig fint skib. Det var statsskibet Danmark, fortalte Knudsen og skipperen ombord var Stauning. Han sad fremme i forstavnen, men det skulle ikke gøre os mere trygge og fortrøstningsfulde. ”Sejladsen er mere faretruende end nogensinde”, formanede Knudsen og citerede: ”Vi har intet ror og intet rat, vort mål er skipperens gamle hat”. Der kunne gå en krusning hen over dammens vand, så båden gyngede og hoppede som for at understrege profetens ord: ”Nogle af passagererne råber SOS, men der er ingen der kan hjælpe os – lad os ønske hinanden en god stranding!”
Var symbolikken hér ikke stærk nok, trak Knudsen sine tilhørere med hen til et uhyre, der kom krybende som en lang forhøjning i græsset, afsluttet med store, onde øjne og et vidåbent gab med lange, spidse tænder. Det var en krokodille – og ligheden var bestemt ikke ringe.
”Det er det store, altædende uhyre – dvs. staten, systemet, der sluger alle stats- og autoritetstroende mennesker, som ikke selv kan tænke, men tror blindt på blinde vejledere og tidens løgne. Uhyret er ikke tyk og fed af ingenting”, han pegede med stokken på den lange, massive jordvold, ”der er nok, der vil fylde og fede, nære og bære tidens største afgud: Staten og alt dens tilbehør”.
Nederst i haven placerede Knudsen et andet krybende uhyre. Erindringen om den brogede nordiske mytologi fik ham til at genskabe Midgårdsormen, der som bekendt var søn af den onde og rænkefulde Loke og broder til Hel og Fenrisulven. Ormen blev kastet i havet, hvor den voksede sig så stor, at den til slut omkransede hele verden. Helt tilfældigt er valget ikke, for mytologiens midgårdsorm gav Knudsen anledning til at drage sine aktuelle sammenligninger: ”Den er det ondes symbol, dvs. den mentalitet og det system, der omfatter hele Jorden og bider sig selv i halen – æder sig selv op. Og det gælder både kollektivt og individuelt”.
Midgårdsormen bestod af en tyve meter lang, buet jordvold, hvorpå var plantet små buske. Uhyret opnåede derved at komme til at se ekstra grum ud på afstand med sin strittende rygskjold. Og var det ikke afskrækkende nok, behøvede man blot at træde hen foran ormens vældige hoved, der ganske vist var lavet af jord og sten, cementplader og glaskugler, men som ved fantasiens hjælp blev levende og lurende. Den havde allerede ædt af halen – der lå et afgnavet ben i det vældige gab.
Midgårdsormen lod sig ikke udrydde på trods af Knudsens profetier, endnu for fyrre år siden sås resterne af den. Småbuskene på jordvolden var liguster, og de var på det tidspunkt – 25 år efter Knudsens død – omkring halvanden meter høje. Den oprindelige figur fulgte forbilledet og lå i en cirkel, så hovedet nåede halen, men i de senere år besluttede Knudsen at ”klippe” lidt af halen for at skabe bedre udsyn til de omkringliggende opstillinger.
Et andet sted i haven gjorde Knudsen endnu et angreb på pengevæsenet. Han havde valgt en plet jord, hvor der skulle dyrkes penge! Et skilt forkyndte med store bogstaver: ”Pengeavl. Adgang strengt forbudt!” Og herunder gav han et billede på hvad han fandt var systemets absurditet: ”2+2 = 5 = 25%”.
”Jeg har nu i flere år forsøgt med pengeavl”, påstod Knudsen, ”men det er fuldstændig mislykket for mig, så jeg må henvise til vore statsøkonomer, hvis man vil have en forklaring på, hvorledes penge kan formere sig. Det kan i hvert fald ikke lade sig gøre på en naturlig måde. Jeg ved godt, at det kan ske på en unaturlig og ufornuftig måde, f.eks.: Man tager nogle penge og putter dem i en kasse (bank eller pengedrivhus, ca. 20 grader varme), så bliver Jomfru ’Krone’ frugtsommelig og føder ’Kronebørn’. Så mange, så det er en lyst. Og der bliver glæde i pengenes verden, fordi ’guldet har kælvet’. Det er jo et klassisk udtryk for denne proces, og der danses omkring Guldkalven og drikkes og festes. Men efterhånden som der kommer flere og flere børn, bliver der krise – slagsmål, krig! thi fattige Per Knold og Tot kan ikke i længden klare alle disse barselsudgifter. Molok og Mammon arbejder godt sammen”.
For at bevise sine ord om, at han ikke evnede at få penge til at yngle på naturlig vis, kunne han finde på at grave lidt i bedet. Da der fremkom nogle 2- og 5-ører, holdt han dem op og sagde: ”Her kan I se, nu har jeg dyrket penge i tre år – men ikke om de vil formere sig”!
ANDELSSELSKABET ”EGELY”
Det havde vist ikke været så ganske ringe en ting, om Knudsen selv evnede at dyrke penge i sin have. Han trængte i hvert fald vældigt til at få rettet op på en svært vaklende økonomi. Han var bagud med bataling af sin prioritetsgæld og var, som det siges, meget tæt på at gå fallit. Dette kunne i sin yderste konsekvens betyde, at Knudsen måtte gå fra både hus og have, og det var der en række af hans venner inden for J.A.K.-bevægelsen, der ikke uden videre ville lade ske.
Man samledes den 4. december 1939 på Spjald afholdshotel for at drøfte sagerne, og her stiftedes Andelsselskabet ”Egely”, som havde til formål – ved tegning af andele á 10 kroner – ”at sikre Kr. Knudsens særprægede Have ’Egely’ til Bevarelse for Efterslægten”.
Det var motorfører Alf. Nicolaisen, Skjern, som havde fostret tanken, og den første bestyrelse kom til at bestå af denne som formand samt Charles Hansen, Opsund, bilejer M. Ranneris, Remmerhus, mekaniker P. Jørgensen, Skjern, og landmand Chr. Smedegaard, Vorgod. Det første bestyrelsesmøde blev afholdt på Westergaards Hotel i Videbæk den 18. december samme år, og her tilbød Knudsen andelsselskabet sin ejendom ”med Forkøbsret indtil Beløbet er til Stede, for et Beløb af Kr. 9.000,00 med alt beroende Løsøre, men uden Besætning og paa Betingelse af, at Chr. Knudsen og hans Broder maa blive boende paa Ejendommen saa længe de ønsker – mod at de svarer en aarlig Leje paa 50 Kr.”
Knudsen var ikke i bestyrelsen, men betragtede det som en selvfølge, at han var med til møderne. Han havde nok ikke den bedste forståelse for almindelig, demokratisk mødeteknik og blandede sig ofte i drøftelserne. Man gav Knudsen ret til at tage en entré for adgang til haven på 25 øre mod at han skulle holde området i orden. Der blev trykt andelsbeviser og vedtægter i januar 1940, men salget af andelene gik i starten meget trægt. Landet var stadig i krise, og enhver måtte økonomisere og ”vende 5-ører”.
Ved den første ordinære generalforsamling, som blev holdt i ”Egely”, grundlovsdag den 5. juni 1940, måtte formanden konstatere, at der kun var tegnet 8. Heldigvis kom der mere skub i foretagendet, og ved næste generalforsamling nåede tallet op på 58 solgte andele.
Bestyrelsen blev klar over, hvor alvorlig den økonomiske situation var, og på et møde 28. juni 1940 enedes man om, at andelsselskabet skulle betale de faste terminsydelser i ejendommen og ”at løse Skadesløsbrev i Egely lydende paa 4.000 Kr. over den faste Gæld med Oprykningsret, og de til Terminsydelser erlagte Beløb betragtes som kontra Afdrag paa Købesummen”. Selskabet påtog sig at betale 50 kr. månedlig bagud i afdrag på Knudsens prioritetsgæld, indtil ydelserne var betalt og derefter at udrede de pligtmæssige ydelser.
Knud Knudsen forventedes at betale 200 kr. årlig for leje af landbrugsejendommen, men han meddelte, at han skulle flytte pr. 1. april 1941. Selskabet prøvede da med en deling af lejemålet. Chr. Knudsen fik rådighed over haven, restaurationen og kælderen vederlagsfrit, mens andelsselskabet ville forsøge at udleje landbrugsbedriften.
Man annoncerede, og det lykkedes ret hurtigt at finde en lejer. Allerede 11. april 1941 kunne man skrive kontrakt med Rosa og Niels Damgaard, der fik rådighed over arealer og bygninger med undtagelse af Knudsens domæne. For forpagtningen skulle Damgaard 1/7-41 – 1/4-42 betale 200 kr., idet de første tre måneder var gratis. Det kommende år lød lejen på i alt 300 kr., og eventuelle ombygninger ville blive takseret og betalt ved lejemålets ophør.
Chr. Knudsen var med andelsselskabets oprettelse sat under administration. Den aldrende fantast evnede at skabe en uvirkelig verden til glæde og moro for mange mennesker, men den virkelige verden med dens regler og krav magtede han ikke at være en del af. Når han tilmed havde de holdninger, han tidlig og silde gav udtryk for, så måtte hans dage som selvejer før eller siden få ende. Og mon ikke den nye ordning passede ham ganske godt? Nu var det andelsselskabet, der sad med de økonomiske problemer til langt op over ørerne.
Det blev en fast tradition, at generalforsamlingerne skulle holdes hver grundlovsdag hos Knudsen i ”Egely” og altid knyttet sammen med en egentlig grundlovsfest. Den 5. juni 1941 måtte kassereren melde om et underskud på 163,40 kr. Indtægterne kunne hurtigt få ben at gå på, når selskabet hver måned skulle afbetale 50 kr. på Knudsens gæld. Chr. Smedegaard blev valgt til ny formand, en post han bestred indtil 1950.
- E. Kristiansen, J.A.K.s navnkundige fører, var til stede og holdt ved den efterfølgende fest en grundlovstale for ”en stor og meget lydhør Forsamling”, som der står i forhandlingsprotokollen. Landinspektøren talte om den ny tids grundlov og sagde bl.a.: ”Vi kan ikke ved magt tilkæmpe os den nye tid, hverken gennem det forløjede folkestyre eller førerprincippet; ingen af de to retninger baner vej for den nye tid, verden længes efter, og vi hører ikke hjemme der. Føreren må vi have indeni os. Manden fra Nazareth er den eneste virkelige og sande fører”.
Adressen var tydelig nok til den nazistiske model med en ”Führer” og til den ”for menneskeheden så skæbnetunge tid”, som Smedegaard noterer i protokollen. Og i øvrigt stærke ord i et tysk besat Danmark.
Pengene vedblev at være et problem for andelsselskabet. Ved et møde i februar 1942 opregnede man, at der nu var betalt 19 gange 50 kr., og at der stadig var en rest på 40 kr. af restancen. Desuden var en terminsydelse forfalden til 1. marts, og dette sidste måtte ordnes ved privat tilskud indtil videre, da kassen ganske enkelt var tom. Der tegnedes stadig andele og landejendommen gav en forpagtningsafgift, men det strakte ikke vidt.
Knudsen greb hele tiden forstyrrende ind i arbejdet. Han betragtede tilsyneladende stadig ”Egely” som sin private ejendom, selvom han nu var fritaget for det økonomiske ansvar. Ved et møde udtrykte han ønske om at få indhegnet haven, men ”man besluttede at se Tiden an”. I marts 1943 meddelte han, at han – formentlig uden bestyrelsens vidende og imod dens ønsker – havde søgt om og modtaget et statslån på 2.000 kr. (nu kunne staten godt bruges!). Der skulle opføres ny gavlende på ejendommen, og han ønskede andre forbedringer. Bestyrelsen begyndte nu at tale om salg af ”Egely” eller i hvert fald en adskillelse af have og ejendom.
Ved generalforsamlingen 1943 oplystes det, at underskuddet nu var nede på 1,83 kr., og at der siden sidst var tegnet 16 andele. Landinspektøren holdt påny foredrag for en lydhør forsamling, men selvom der var kommet tilhørere langvejs fra, var fremmødet ikke så stort. Det var nemlig et øsende regnvejr.
I april 1944 besluttede bestyrelsen, efter tilskyndelse fra Knudsen, at lade denne i samråd med Niels Agerbo undersøge mulighederne for at få ejendommen solgt. Lejeren, Niels Damgaard, skulle naturligvis have første bud, og han kom med sit tilbud: 7.000 kr. Men det blev ikke til noget, thi – som der står i protokollen 9. juli 1944: ”Knudsen var ikke mere saa begejstret”.
Var det ved at gå op for den gamle idealist, at hans livsværk var på vej til for alvor at glide ham af hænde?
Den 5. juni 1944 konstateredes ellers overskud for første gang. Endda hele 162,99 kr. For ejendommen var der indkommet 400 kr. i leje, og man havde solgt andele for 260 kr. Ved den efterfølgende grundlovsfest udtalte Kristiansen bl.a., at ”folkestyre er sådan, at er der en der lider uret, træder folket sammen for at retten skal ske fyldest”.
Bestyrelsen holdt møde i marts 1945. Her besluttedes det at købe 50 frugttræer, som skulle plantes i haven. En nok så vigtig beslutning var det, da man vedtog at ”købe og faa overdraget Ejendommen til Aktieselskabet. Knudsen forlangte ikke noget for Ejendommen ud over at faa Lov at være der”.
Gælden skulle afvikles. Charles Hansen fra ”Enigheden” fik til opgave at optage det nødvendige lån og overtage ejendommen for derefter så snart som muligt at overdrage den til ”Handelsaktieselskabet JAK”.
I maj 1945 fik Charles Hansens kone, Kirstine, overdraget skødet af Knudsen, og hermed, siges det, blev ejendommen frigjort fra statslånet. Ved generalforsamlingen i 1945 kunne det oplyses, at den tilbygning, som havde fundet sted i sommeren 1944 havde kostet 768,27 kr., mens man havde haft en indtægt på 240 kr. for andele og 422,94 kr. af forpagteren. Ved grundlovsfesten havde man i øvrigt en entréindtægt på 190,70 kr.!
Ved generalforsamlingen to år senere fremkom formanden, Chr. Smedegaard, med forslag om at lade ”Egely” overgå til Handelsaktieselskabet JAK og tegne kontrakt i det såkaldte ”fordelingssystem” til frigørelse af ejendommen. De fremmødte vedtog dette forslag. Der var i øvrigt mødt en stor skare op til grundlovsfesten, som ikke desto mindre blev afviklet i øsende regn og med en Kristiansen, der holdt en noget højtravende tale.
I september 1947 meddelte Knudsen på et bestyrelsesmøde, at han havde en køber til jorden nord for haven. Salgssummen, mente han, kunne bruges til at betale gælden på ”Egely”, hvorefter man kunne overdrage haven og det sydlige stykke til J.A.K. Handelen blev dog ikke til noget, da Charles Hansen på sin kones vegne nedlagde protest og erklærede, at han fralagde sig ejendommen og driften af samme.
I april 1948 samledes man pany for at opnå enighed med Charles Hansen, men uden resultat. Fjorten dage senere stillede købmanden med et krav på 1.250 kr. for at hans kone kunne fraskrive sig skødet på ”Egely”. Enighed nåede man ikke, og sagen blev derfor udsat til generalforsamlingen.
Der var nu skabt så store uoverensstemmelser mellem bestyrelsesmedlemmerne, at arbejdet i andelsselskabet de kommende to år blev vanskeliggjort. På generalforsamlingen 5. juni 1948 blev Charles Hansen tilbudt 800 kr. for ”Egely”-skødet, men beløbet måtte dog først komme til udbetaling, når der ved tegning af andele til frikøb af ”Egely” og eventuel afkastning af landbrugsbedriften indgik et beløb i J.A.K.s fordelingssystem, som kunne give en tildeling på 7.000 kr. Købmanden kom med skødet allerede 12. juni og kvitterede for de 800 kr. året efter, i december 1949.
Havde Knudsen & Co. kritiseret Staten og kreditforeningerne og deslige, så må man vel sige, at de på ingen måde haltede bagefter i egne transaktioner af lignende tilsnit. Her var der så sandelig tale om kreativ bogføring.
Bestyrelsens sekretær, Peder Mikkelsen, forlod sit hverv i marts 1949, og uenigheden syntes nu komplet. I maj underskrev Niels Agerbo, ”Grenen”, og Esther Smedegaard, Vorgod, en erklæring, hvori de betegner sig som ”fri-ejere” af ”Egely”, og at de vil overdrage deres fri-ejerbrev på ejendommen til andelsselskabet, når deres tilgodehavende på 7.000 kr. er dem fuldt indbetalt. Det lader til, at de to har skudt pengene ind noget tidligere.
Man betalte nu ind til to konti i J.A.K.s fordelingssystem, hvor man med den sidste indbetaling i juli 1949 i alt nåede omkring 870 kr. Systemet virkede sådan, at værdigt trængende kunne låne af den samlede kapital i fordelingssystemet, men dog efter bestemte regler – og naturligvis så at sige rentefrit.
Der synes at have været temmelig meget kaos omkring andelsselskabets transaktioner, og på et tidspunkt blev Knudsen grundigt træt af de mange stridigheder omkring den ejendom, som han stadig betragtede som sin egen. Ved et bestyrelsesmøde den 14. maj 1950 kom han med følgende besynderlige forslag: Ophævelse af den nuværende bestyrelse for andelsselskabet, og Chr. Knudsen indtræder i bestyrelsens sted og varetager dennes opgaver!
Således var der lagt op til et værre rivegilde på generalforsamlingen den 5. juni 1950. Formanden, Chr. Smedegaard, gav en oversigt over selskabets arbejde siden starten i december 1939. På grund af den anstrengte økonomi, sagde han, havde man fra starten været nødsaget til at forestå administrationen af landbrugsbedriften samtidig med at man indgik på at betale de mange forfaldne terminsydelser. Det havde givet problemer, fordi det var svært at adskille bedriften og selskabets oprindelige formål.
”Andelsselskabet har imidlertid trods alt gjort det muligt at sikre haven økonomisk for efterslægten til et varigt minde om Knudsens skaberevne”, sagde Smedegaard, der oplyste, at man i alt havde solgt 217 andele á 10 kr., og at pengene var anvendt til betaling af gammel gæld og til restaurering af bygningerne. Restbeløbet på 870 kr. var indsat i J.A.K.s fordelingssystem.
Formanden rettede tak til alle, der havde medvirket økonomisk til at redde haven, og særligt til Ester Smedegaard og Niels Agerbo, fordi de havde betalt statslånet på ”Egely” og ladet den indskudte kapital stå i årevis uden nogen modydelse.
Formandsberetningen affødte ikke nogen diskussion, og Knudsen kommenterede den på følgende karakteristiske måde: ”Det bedste, der kan siges om beretningen – er ingenting at sige!” Men en debat kom der alligevel.
Den tidligere sekretær i bestyrelsen, Peder Mikkelsen, Vorgod, rettede sammen med Charles Hansen nogle hårde angreb mod Chr. Smedegaard. De hævdede, at ”Landbrugsbedriftens eventuelle overskud efter ejendommens overdragelse til J.A.K. burde være tilgået enten Knudsen eller selskabet”.
Smedegaard tilbageviste angrebet og bemærkede, at de to ellers altid havde holdt på, at ejendommen ikke kunne give nogen afkastning. Han fandt det naturligt, at den smule overskud, der blev, havnede hos dem, der havde penge stående i ejendommen, nemlig Ester Smedegaard og Niels Agerbo. Efter af Charles Hansen havde afstået ”Egely”, betalte de to sidstnævnte selv alle afgifter og senest omkostningerne for oprettelse af pantebrev, så Knudsen kunne låne penge til samme to personers tilgodehavende.
Herefter rettede Knudsen nogle skarpe, personlige angreb mod Smedegaard, og landinspektør Kristiansen, der var mødets dirigent, måtte gribe ind og kalde ham til orden.
”Hvem er fri-ejer af ’Egely’ i dag?” spurgte Knudsen.
Smedegaard svarede, at det var Niels Agerbo og Ester Smedegaard, idet de havde afgivet erklæring om at overgive fri-ejerbrevet til andelsselskabet til den tid, når det økonomiske mellemværende var i orden.
”Vil Knudsen overtage fri-ejerbrevet”, sagde Smedegaard, ”må det efter min formening være med samme bestemmelse om, at brevet automatisk, når Knudsen ikke længere kan eller vil administrere ejendommen, overgå til andelsselskabet. I øvrigt gør jeg opmærksom på, at Knudsen jo selv med sin underskrift i forhandlingsprotokollen frivilligt har medvirket til den ordning, som han nu synes at være så misfornøjet med”.
Debatten blev langvarig og temmelig følelsesladet med skarpe udfald fra de tidligere så enige andelshavere. Knudsen havde fremsat forslag om at ophæve bestyrelsen og selv overtage dens funktion, men ifølge vedtægterne kunne dette forslag overhovedet ikke behandles. Knudsen ændrede da lidt på sit krav og sagde, at han ville nøjes med formandsposten. Den siddende formand, Chr. Smedegaard, var imidlertid ikke på valg, men stillede gerne sit mandat til rådighed, og i den følgende afstemning blev Knudsen da også valgt. Hele den hidtidige bestyrelse var i øvrigt trådt tilbage på grund af Knudsens ureglementerede indblanding.
Landinspektøren appellerede i sin afslutning til mere sammenhold, så man kunne forenes i dét samarbejde, som alene kunne gavne og fremme sagen.
Men skaden var sket. Uenigheden var for stor, og de spegede tråde lod sig ikke skille. Andelsselskabet Egely var hensygnende, og til generalforsamlingen i juni 1951 mødte kun tre andelshavere foruden to bestyrelsesmedlemmer. Formanden, Chr. Knudsen, udtalte, at han ikke ville fortsætte arbejdet i ”Egely” længere end til næste års 28. august, hvor han fyldte 70 år, og han var indforstået med, at ”Egely” efter ham skulle overgå til Andelsselskabet Egely.
I den efterfølgende debat rettede Charles Hansen nogle beskyldninger imod J.A.K.s hovedledelse for retslovstridig at have udstedt fri-ejerbrev over ”Egely” til Niels Agerbo og Ester Smedegaard, idet han hævdede at ”Egely”, efter at Fru Kirstine Hansen havde fraskrevet sig skødet, var tilskødet Knudsen.
Efterhånden syntes det umuligt ikke alene at opnå enighed, men også at finde ud af de transaktioner, der var foregået omkring Knudsens ejendom ved Brejning Krat. Hvem ejede hvad og hvor meget, og hvem havde penge siddende i dette eller hint? Forhandlingsprotokollen fortæller os ikke mere, men det berettes, at forpligtelserne vedrørende ”Egely” omkring 1952 overgik til Handelsaktieselskabet J.A.K. mod at Knudsen fik fri-ejerbrev.
Ved Knudsens død i 1960 overtog Mikael Sig Lauridsen fri-ejerbrevet, og 5. juni 1965 mødtes nogle få andelshavere til en sidste generalforsamling i andelsselskabet. Det vedtoges her at ophæve selskabet og lade dets midler gå til opretholdelse af ”Egely”. Omtrent samtidig solgte J.A.K. ejendommen til Mikael Sig, der hermed fik skøde i stedet for fri-ejerbrev.
LEJERE I EGELY
Som tidligere omtalt var Knudsen allerede i 20’erne flyttet ned i kælderen, for derved at kunne leje den ganske vist ikke særligt store overlejlighed ud. Der har boet mange i ”Egely” og adskillige kun i en meget kort periode. Af disse skal der i det følgende omtales nogle få.
I tidsrummet fra 1931 til marts 1936 var det ægteparret Dorthea og Martin Lange, der fik husly under Knudsens tag. Lange havde køer og grise, og han arbejdede med jorden, men det var ikke nok til at bringe familien mad på bordet. Derfor tog han – sideløbende med landeriet – arbejde på Trøstrup Teglværk syd for Videbæk.
Sønnen Børge (f. 1928), Videbæk, fortalte nogle træk fra dengang. Faderen kørte på motorcykel, når han skulle af sted til Trøstrup, og en gang var der blevet et dæk tilovers. Drengen og hans tvillingsøster havde set, at der nede i haven stod et par unge træer, og herned slæbte de det gamle dæk. De fik det placeret imellem træerne, så der kom eet ”slynge-træ” ud af det.
Men bedst som Børge var kommet op i gyngen, blev han grebet bagfra og trukket ned på jorden af en rasende Chr. Knudsen. Han gav drengen nogle slag bagi og formanede de to søskende, at de skulle lade hans træer være i fred.
Knudsen skærmede ikke alene om havens træer, men om den ganske natur – flora og fauna. Da Børge Lange var seks år gammel, gik han og hans mindre søster en dag en tur ned ad den sandede sti fra huset og til dammen. De ville se efter blåbær, som voksede deromkring, og var travlt optaget af deres gøremål. Børge opdagede ganske vist, at der lå en mørk klump på stien, men han tænkte ikke over, at denne klump kunne betyde nogen fare. Men da de passerede klumpen, blev den levende – og huggede. De havde forstyrret en hugorm, og dens bid ramte drengen i foden.
Situationen var kritisk. Der blev ad besværlig vej skikket bud efter lægen i Videbæk, O. Fischer-Simonsen, men først efter nogen tid kunne han komme til stede og give den nødvendige serum-indsprøjtning. Dorthea Lange havde forinden bundet noget stramt om drengens ben, men noget af giften nåede at brede sig.
Barnets liv og førlighed blev reddet, men Fischer-Simonsen var meget ophidset. Han kaldte Knudsen til sig og foreholdt ham det uansvarlige i at sådan en dreng skulle risikere livet, fordi Knudsen gik og fredede om de mange hugorme, som dengang var i Krattet.
”Jæ’ er ikke slangedræber!” svarede Knudsen. Han ville ikke myrde dyrene, der havde lige så stor ret til at leve som menneskene. Alle skabninger skulle behandles lige og naturen have lov at passe sig selv.
Aage Knudsen fortalte samstemmende, at hans morbror ikke havde noget særligt imod den giftige slange. Han kunne finde på at tage en hugorm op i halen og vise den frem for børnene. Han morede sig over deres forskrækkede miner, og imens vred og snoede dyret sig i et forsøg på at komme til at hugge. Men den kunne ikke nå hans hånd, og skete det, at den kom for nær, rystede han den bare lidt, så den atter blev strakt ud.
Efter Dorthea og Martin Lange ankom Knudsens ældste bror, Knud Vesterbæk Knudsen, og dennes hustru Marie Barbara. De kom fra Vejlby ved Trelde nær Fredericia og er ifølge folkeregistreret tilflyttet Brejning kommune den 2. marts 1936. De havde været fodermesterpar på større gårde i Østjylland, men ønskede nu at vende tilbage til barndomsegnen. Deres ophold i ”Egely” blev ikke helt stationær. Ganske vist dyrkede Knud Knudsen jorden og fik køer og hest i stalden, men indimellem tog ægteparret på arbejde, sammen eller hver for sig. Novembersdag 1937 tog Marie således tilbage til Vejlby, mens Knud ved skiftedag 1. maj 1938 kom tilbage efter et job.
Knud Knudsen gik også ud som daglejer i omegnen, for det par køer og den ene fedegris, han havde i ”Egely”, kunne ikke give det store afkast. Hans kone måtte være disponibel for Chr. Knudsen, når der skulle laves kaffe og serveres brød til dennes gæster i restaurationen.
Det var naturligvis især til de store møder i haven, for til daglig kunne Knudsen nok selv brygge sin kaffe nede i kælderen. Han havde omdannet en petroleumslampe til også at være kaffevarmer! Glasset var pillet af, og han havde konstrueret et stativ, der skulle stå hen over flammen, og hvor kaffekanden havde plads.
Svend Knudsen, Feldbæk, var på juleorlov fra militæret hjemme hos forældrene, Knud og Marie, omkring 1936. Som tidligere omtalt havde han fået tildelt et mindre rum nede i kælderen hos Chr. Knudsen. At han skulle bo så tæt op ad farbroderen gav anledning til mange oplevelser og mangen god snak. Også over for sin familie var Knudsen en glimrende fortæller.
Kaffen bryggede Knudsen som nævnt over petroleumslampen, men mad kneb det noget med. Svend fortalte, at de to i kælderen efterhånden var blevet godt sultne, da 3. juledag oprandt. Farbroderen havde allerede i mange år praktiseret sit trick med at gå på visit hos naboerne og derved redde sig kaffen eller aftensmaden, og nu traskede de to så af sted i sneen i håbet om at få fyldt de slunkne maver.
De stilede efter en af nabogårdene og kunne på lang afstand se konen i huset stå i bryggersvinduet. Men da de nåede frem og fik banket på, var hun forsvundet, og det blev manden, der modtog dem. Han undskyldte mange gange, men han kunne ikke invitere dem ind: ”Det er ett æ kone hinne daw i daw!”
De to vandringsmænd undskyldte også; de var såmænd bare lige kommet forbi og ville kigge indenfor. De skulle videre med det samme. Men da de nåede godt uden for hørevidde, mumlede Chr. Knudsen: ”Ja, her fik vi i hvert fald ett så meget og spise, at vi ku få tromm’syg’!” Hvorpå de gik direkte hjem til kælderen og delte det sidste rugbrød.
Aage Knudsen fortalte, at han et år var ovre hos sin morbror Knud i ”Egely” juleaften. Chr. Knudsen var også til stede, og han ville absolut spille mausel med de andre. De var nu ikke så opsatte på idéen, for det var jo trods alt en højhellig juleaften.
Knud Vesterbæk Knudsen førte, som nævnt, en noget omflakkende tilværelse. Ifølge folkeregisteret påtog han sig arbejde på ”Granlide” ved No i et lille års tid, men vendte tilbage til ”Egely” i november 1939. Vi kender endnu en fraflytningsdato, 1. april 1941, men i mellemtiden havde Knud og Marie været i arbejde andetsteds nogle gange.
Mens de var væk, beboedes ”Egely” af Vilhelm Knudsens datter Dagny og dennes mand, Møller Hundebøll. En del af leje-aftalen gik ud på, at parret skulle give Knudsen mad, men han var nu ikke altid så præcis til spisetiderne. Han gik med lommeur i vesten, og Dagny Hundebøll så ham engang tage uret op af lommen og kigge på det, for derefter målbevidst at skridte op imod huset. Han var nok blevet bagefter.
Foråret 1941 arriverede der nye folk, Rosa og Niels Damgaard. De havde i avisen set, at der blev søgt ny ”bestyrer” for Knudsen i Krattet, og de ansøgte så om ”stillingen”. Det var, som vi har set, Andelsselskabet der havde sat annoncen i bladet, idet man trængte til at få Knudsens gæld saneret. Jorden måtte de dyrke, men den var ikke særlig velholdt, så Damgaard måtte med sine lånte heste fra ”Ladegaarden” pløje meget dybt for at gøre den tjenlig igen. Arbejdet måtte gøres om aftnerne og i weekenderne, for om dagen gik han ud som daglejer.
Kontrakten lød på, at Damgaard det første år skulle give 200 kr. for at måtte benytte huset og jorden. Derefter skulle lejen stige det næste par år. Det var samtidig en betingelse, at parret stod for driften af restaurationen. De måtte selv sørge for kaffe og brød, men kunne indkassere et eventuelt overskud. Knudsen betingede sig som hidtil at have lov at bo i kælderen, og han skulle spise varm mad hos Damgaards. Dette sidste var imidlertid ikke altid nemt, for han var som nævnt meget upræcis. Passede det ham at komme tre timer for sent, gjorde han det, og til sidst blev det så grelt, at Damgaards ikke kunne have med det at gøre. Så tog Knudsen i stedet – som en anden H. C. Andersen – på visit rundt hos sine venner og J.A.K.-tilhængerne. Han forstod kunsten at bjærge sig føden.
Damgaards skulle, som fortalt, selv bekoste driften af restaurationen. Det kunne være vanskeligt at beregne, hvor meget der skulle bruges til de store JAK-møder om sommeren. I forvejen var det svært at skaffe forskellige fødevarer i disse krigsår. Der var ingen spiritusbevilling, og det var kun surrogatkaffe, der serveredes. Vandet hertil skulle hentes nede i haven.
Til de store friluftsmøder kunne der nemt komme op imod 300 mennesker, og til et sådant antal havde Damgaards engang bestilt brød hos bageren. Brødet kom, men det blev et forfærdeligt vejr, og der viste sig kun 30 deltagere til mødet. Det var en alvorlig sag rent økonomisk; brødet kunne naturligvis ikke leveres tilbage.
Der kom skoleklasser på besøg i haven, og de skulle også trakteres, hvis de ikke havde mad og drikke med selv. Niels Damgaard, der opnåede at blive 105 år gammel, fortalte til denne biografi, at han havde med hjem fra et længere ophold i København ti kasser cigarer. De blev alle brugt til gæsterne, og efter et sommermøde i Krattet var der ikke mange tilovers.
Damgaard spillede selv på treradet harmonika, og det skete, at han og Chr. Knudsen musicerede sammen. Knudsen var altid i sit es, når violinen blev hentet frem, og blev han smurt lidt indvendigt af et par dramme eller tre, spillede han ekstra lystigt. Der findes et par billeder af de to spillemænd, lynskudt en solskinsdag i haven.
Niels Damgaard startede med en ko og endte med to og havde derudover nogle grise og høns. Der var noget at passe samtidig med et udejob. Da J.A.K. forlangte, at huslejen skulle sættes op, ville Damgaard ikke være med længere, og han flyttede med hustruen fra ”Egely” i 1946.
Herefter var der skiftende lejere, og i perioder stod huset da også tomt. Sognerådsformand Jeppe Hansen kom en gang op til Knudsen, mens huset stod ubeboet og påpegede, at der burde sætters nogle folk ind. ”Det bestemmer jæ’”, svarede Knudsen prompte. ”Æ hus er mit!”
BESÆTTELSEN
Den 9. april 1940, på den dag da tyskerne besatte Danmark, kom Chr. Knudsen forbi naboejendommen i ”æ mo.s”, Ingrid og Harald Smiths hjem. Han havde hørt nyheden og kom nu ind til dem for at drøfte den truende situation.
”Jæ’ er hverken tysk eller engelsk”, sagde han med patetisk stemmeføring, ”jæ’ er dansk!” Og der er ingen tvivl om, at Knudsen ligesom Paludan-Müllers Adam Homo var ”dansk i sind og tale”.
Allerede i slutningen af 30’erne, hvor begivenhederne i Tyskland gav anledning til ængstelse hos mange, havde Knudsen diktatorerne under behandling i sin have. Han lavede dengang smædefigurer af både Hitler og Mussolini, og knyttede vanen tro nogle stærke kommentarer til under rundvisningen for de besøgende. Dertil kom, at han om diktatorer som Hitler og Göring havde skrevet nogle smædevers, som han citerede flittigt for sit publikum.
En måned før tyskernes besættelse af Danmark holdt J.A.K. landsstævne på Nyborg Strand – 10-11. marts. Forsamlingen diskuterede over emnet Neutralitet og dens problemer”, og hertil havde Chr. Knudsen følgende kommentar (refereret i JAK-Bladet 6/4-40):
”Det er mærkeligt nok, at Menneskene ikke er for kloge til at slaas. Det er endnu mærkeligere, at de ikke stærkere har søgt Krigens Aarsag. Man bør som A.m.K. (: Aldrig mere Krig) konsekvent nægte at gaa med til at opretholde Krigsuddannelsen”.
Det lød mere fornuftigt end den noget lunkne kommentar i JAK-Bladet 13/4-40, hvor ledelsen fraveg tidligere begejstrede tilkendegivelser ved at skrive: ”JAK er at finde paa Fredens, Forstaaelsens og Besindighedens Vej”.
For Knudsen blev det sværere efter 9. april, selvom det ikke kom til direkte konfrontationer mellem de lokale besættelsestropper og Knudsen. Det fortælles, at det ellers var lige ved engang. Den ivrige J.A.K.-mand havde ved bevægelsens hjælp fået trykt nogle flotte kataloger, som i ord og billeder skulle fortælle om hans intentioner med havens udsmykning. Det var netop i 1940, og på dette katalogs sidste side havde han tegnet en løbende ræv og herunder sat følgende digt:
”En dristig Tyv og Røver
det er han ganske vist,
ta’r alt, hvad han behøver,
jeg tror, han er Nazist!
Hans Feltraab: Blod og Ære.
Hans Vaaben: Kæft og Klør.
For sig og Slægtens kære
han kæmper med Honnør.
Vi har ogsaa Tobens-Ræve,
som daglig gaar paa Rov.
De lever af at kræve
af dit og mit Behov”.
I digtets linier var der en helt tydelig kritisk holdning til nazismen, og det har ganske givet skurret fælt i tyskernes øren. Det fortælles, at tyskerne rent faktisk mødte op og spurgte, hvad han mente med sine ord, men Knudsen reddede skindet ved at sige, at det var en trykfejl hos bogtrykkeren – der skulle stå marxist!
I senere udgaver af kataloget kom der i øvrigt til at stå om den snu ræv, at han er marxist. Men et udtryk som ”Blod og Ære” havde ellers tydelig adresse til Nazi-Tyskland.
Knudsen var nok klar over risikoen ved alt for højlydt at lufte sine meninger, så han holdt sig i ave. I september 1941 var der en gæst, som i havens besøgsbog skrev et større versificeret stykke om det forhadte hagekorsbanner. Det er lidt ubehjælpsomt stavet og formuleret, men der er ingen tvivl om budskabet, når verset slutter med ordene om, at den der ”hader Hagekorset og Hagekors-banner, vil staa sig bedst en gang naar Hagekorset strander”.
Knudsen fandt i største hast klisterflasken frem og klæbede med stor omhu et stykke papir over den farlige tekst. Papiret blev limet så godt fast, at det end ikke i dag lader sig fjerne.
En dag var han cyklende til Vorgod, på besøg hos søskendeparret Esther og Chr. Smedegaard. Det var i halvhelligdagene i julen, og han skulle overnatte hos dem. På et tidspunkt kom der nogle tyske soldater forbi udenfor, berettede Esther Smedegaard senere, og de blev inviteret ind til en kop kaffe. Hun og broderen forholdt sig neutrale, forklarede Esther Smedegaard til denne biografi, og de så sådan på det, at de menige soldater var mennesker, som sikkert ikke var her af egen fri vilje.
Tyskerne blev bænket omkring bordet sammen med Smedegaard-parret og Knudsen, og stemningen blev efterhånden ganske god. Knudsen trak endda sin violin frem og spillede, mens de tyske soldater sang til. Dagen efter var Knudsen helt modsat. Nu havde han en masse ondt at sige om tyskerne; han brugte mund og skældte dem hæder og ære fra, og til sidst blev han så gal i hovedet, at han i arrigskab trak sin cykel frem og kørte hjem til Brejning Krat. Og så skulle de endda have haft noget særlig godt at spise om middagen!
Måske har idealisten Knudsen fået dårlig samvittighed over at være revet med af en åbenbart lidt for hjertelig atmosfære i Smedegaard-huset dagen før?
Da han en søndag formiddag viste nogle besøgende rundt i haven, passerede der et tysk fly hen over stedet. Knudsen stoppede op og pegede imod maskinen deroppe på sommerhimlen: ”Det er Fanden selv”, sagde han, ”der er ude og prøve æ vinger!”
Peder Green har fortalt, at der under besættelsen kom en tysk officer op til Krattet for at tilrettelægge en øvelse med Knudsen. Denne øvelse skulle afholdes i og omkring Krattet og Knudsens Have, hvorfor gartneren i sin idylliske enklave blev inddraget.
Officeren skal have spurgt Knudsen, om han talte tysk, men Knudsen spurgte tilbage, om tyskeren talte engelsk. Derved tvang han officeren til at samtale på det sprog, der for ham var fjendesprog.
Knudsen viste tyskeren rundt og forklarede på engelsk om sine tanker og idéer. Officeren kvitterede ved at love Knudsen, at hans have ikke blev inddraget i den forestående øvelse… som naturfilosoffen senere fortalte.
Partiernes paradis, som ikke længere havde deltagelse af folk som Hitler og Mussolini, kaldte Knudsen også for Partiernes kravlegård. Det var nemt for ham at ændre portrætterne, og Hitler blev på et tidpunkt til L.S.’ fører, Knud Bach.
Det fortælles, at besættelsestropperne efterlod en stor kampesten i Spjald, da de forlod landet. I den havde de ladet indhugge herrefolkets prangende symbol: Et hagekors. Knudsen var ikke sen til at bemægtige sig dette klenodie, og han fik med møje slæbt den store sten ud til Krattet, hvor den skulle stå til skræk og advarsel – som et gysende minde om nazismens ugerninger.
Interessant er det, at Knudsen efter krigens afslutning fik besøg af nogle tyske flygtninge. I hans gæstebog har et lille selskab den 5. august 1945 noteret sig. Det var W. Fuzinski og hustru, Fru Maria Lübert og Hans Kaminski. De skriver kort: ”Zur Erinnerung an die Flüchtlingszeit in Videback”.
De tyske flygtninge, hvoraf de sidste først forlod Danmark i slutningen af 40’erne, havde det ikke alt for godt, som senere forskning har vist. De humanitære forhold var kritisable: Maden var stærkt rationeret, og det skortede på lægehjælp.
Efter fem års tysk besættelse blev alt tysk lagt for had i den danske befolkning, og hvad var nemmere end at lade hævnfølelsen gå ud over de svage, underernærede og kuede flygtninge.
En kendsgerning er det, at også Chr. Knudsen så sig vred på ”gæsterne”. Da han en dag i sommeren 1945 besøgte lærerparret Tværmose i Vesterbæk, hørte han hvordan de lokale flygtninge, som var internerede i skolens gymnastiksal, sang og råbte og hang ud af vinduerne.
”Der er ett nøj og syng’ for, bette folkens”, råbte han. ”For I kommer snart ud af æ land!”
Besættelsestiden var ikke kun en grå og trøstesløs tid. Ganske vist måtte befolkningen lide under utallige restriktioner og mangel på selv elementære fornødenheder, men Knudsen var jo et menneske uden de store fordringer, så han klarede sig uden tvivl glimrende gennem de fem onde år.
Dagligdagen skulle jo leves, og det danske vejr og den danske natur var ikke omfattet af begrænsninger eller tynget af tidernes ugunst. I al sin egenart og skønhed kom våren og sommeren hvert år, og en solfyldt, klar forsommerdag kom Chr. Knudsen cyklende forbi Anders Færge, der var søn af Jens Færge, Opsund. Knudsen var i et vældigt humør og proklamerede, mens han kørte forbi: ”Ja, så er det blevet sommer over Dannemark!”
Måske var det på den tid, han blev sat til at lave Jens Færges stueur, en operation, der vistnok lykkedes ganske godt, for han havde jo også en god portion teknisk snilde mellem sine mange talenter.
Lige efter krigen var Knudsen vikar i Opsund, og en datter af Niels Agerbo har fortalt, at børnene så gerne ville synge den populære tyske Lili Marleen. Men Knudsen blev vred og sagde nej… om de mon vidste, hvad den stod for?
Midt under besættelsen, den 28. august 1942, fyldte Knudsen 60 år, og mange af vennerne og naboerne mødte op for at fejre ham. I gæstebogen skrev Niels Pedersen, en af foregangsmændene inden for J.A.K. i Opsund, følgende fødselsdagshilsen:
”Af Hedebrink og Mosesump
han skabte ’Egely’
og Tankens Dyb blev Liv i Sten og Træer”.
Medunderskrivere ved den lejlighed var bl.a. Charles Hansen, Peder Pedersen, Markus Agerbo, Vilh. Hansen og Johs. Lauridsen.
VENSKABET MED LÆRERPARRET TVÆRMOSE
Det var også i 1942, at der kom nye lærerfolk i Vesterbæk Skole. Det var Karen og Thorvald Tværmose. Knudsen havde jo helt fra sine unge dage en trang til at ”mænge sig”, hvor der var degne til stede – han følte sig selv som lærer – og derfor varede det ikke længe, før han begyndte at komme hos Tværmoses.
I første omgang var det nok lærerparrets interesse for J.A.K. og for vegetarisk kost, der skabte kontakten, men samtalerne mellem Knudsen og især Thorvald Tværmose kom også til at dreje sig om en lang række andre emner, måske især litteratur. De kunne sidde til langt ud på natten og diskutere de gamle klassikere eller filosoffernes tanker om menneskelivets forunderlighed.
Efterhånden gik der næppe en uge uden at Knudsen kom på besøg. Karen Tværmose (1905-2001) boede sine sidste år i Silkeborg, og hun fortalte til denne biografi om, hvordan Knudsen blev en kærkommen gæst i de ni år, hun og hendes mand virkede ved Vesterbæk skole. Og selv efter at de var flyttet til andet embede, først i Tåstrup ved København og senere til en skoleinspektørstilling på Falster, holdt de forbindelsen ved lige med den gamle profet i Brejning.
Chr. Knudsen besøgte dem i øvrigt begge steder. En gang var han på visit hos nogle bekendte, vistnok i Roskilde, og han tog da til Tåstrup for at hilse på Tværmoses. Men uheldigvis var lærerparret i skole til hen ad kl. 16, og Knudsen arriverede allerede kl. 12. Om det var det – at han måtte traske rundt i Tåstrup i fire timer – der gjorde det, i hvert fald ville han ikke overnatte, men rejste tilbage samme aften.
Under et senere besøg på Falster ville han også tilbage inden aften. Kontakten blev ellers opretholdt via breve, selvom Knudsen ikke var nogen flittig brevskriver, og da Tværmoses i 1961 vendte tilbage til egnen for at bestride skoleinspektørembedet i Spjald, var Knudsen i mellemtiden død.
Tværmose havde på sine reoler omkring 4000 bind, og det var naturligvis et sandt eldorado for den læsebegærlige Chr. Knudsen. En gang sagde han: ”Det er godt så længe I to har hinanden – og I har bøgerne – den åndelige kultur”. Selv lånte han også af bogsamlingen og diskuterede efter endt læsning med Thorvald Tværmose.
Der blev snakket om de gamle, store – Søren Kierkegaard, Pontoppidan, Karen Blixen, Rousseau, Goethe, Freud og Tolstoy – og der blev drøftet filosofi, religion og darwinisme. Dette sidste syntes Knudsen for øvrigt, at der var en god del sund fornuft i. Men også de yngre forfattere som f.eks. Martin A. Hansen blev behandlet. Tværmose havde haft Martin A. Hansen som lærer på Blaagaard midt i 30’erne, og den spændende forfatter må – med sin dybe rod i den gamle bonde- og almuekultur – have tiltalt Knudsen.
Knudsens respekt for det skrevne ord, for de udødelige digterværker, var stor. I en optegnelse, sandsynligvis fra det første Amerika-ophold, skriver han, at ”Kærlighed til Poesi giver en indre Glæde, som ingen ydre Omskiftelser kan røve. Uden Poesi bliver Tilværelsen fattig paa Liv, fattig paa Lykkelige Længsler”.
Der kan godt være tale om en afskrift; Knudsen havde det med at notere op, hvad han syntes godt om. Den østjyske digter Anton Berntsens pudsige og kloge epigrammer passede ofte til Knudsens tankeverden, som f.eks. denne.
”Har Bogen et slidt og laset Bind
saa ved man, at den har saaet
sit Kundskabsfrø i en Læsers Sind
og saa har sit Maal den naaet”.
Knudsen har nedskrevet flere af Berntsens vers, men han kunne også bruge sine egne ord om åndslivet og kunsten:
”Natur og Kunst hører sammen,
det første Billedet, det sidste Rammen”.
Karen Tværmose undrede sig ofte over, at hendes mand og Knudsen ikke behøvede at gå i detaljer, når de snakkede sammen. Det var som om, de med få ord kunne forstå hinanden. At fatte sig i korthed og alligevel få meningen fuldt frem, var noget de begge evnede, og de kunne næsten blive irriterede, hvis nogen brugte en mængde tid på noget, som nemt lod sig sige i få ord.
”Han havde næsten altid nodepapir i lommen, når han besøgte os”, fortalte Karen Tværmose. Lærerparret elskede musik, og det havde mange noder, som Knudsen yndede at kigge i. Fik han øje på en melodi, han ikke kendte eller som han absolut måtte eje, satte han sig og skrev den af med sirligt prentede nodetegn.
Harald Bergstedts børnesange holdt Knudsen meget af, og både tekst og melodi blev overført til hans nodepapir. Kaj Munks kønne digt ”Der skinner et Lys fra en Stjerne”, som stammer fra december 1940, fristede også Knudsen. Et af versene lyder:
”Bliv ved, du ensomme Stjerne,
at sende dit lys mod Jord,
til Hjerterne dog omsider
bøjer sig dybt og tror”.
Samme digters mere skæmtsomme ”Ork ja” fra 1938 blev ligeledes skrevet af.
Knudsen var altid sober i sin tale, når han kom på besøg, huskede Fru Tværmose, og han var god af sig. Han kunne pludselig få nogle tossede indfald, der straks skulle afprøves, men han lod sig også let tirre af drillerier. Da blev han vred, og hans øjne lynede som var han en anden Terje Vigen.
Men var han mellem venner, optrådte han med en naturlig venlighed. Han var åben og positiv og prækede aldrig Jantelovens ”Du skal ikke tro, du er noget”. I stedet prøvede han at lokke den gode stemning og det gode i mennesker frem ved faktisk at sige til dem: Du skal tro, du er noget.
”Chr. Knudsen var en sjov kumpen”, udtalte Karen Tværmose. ”Somme tider sagde han De til os – og til andre tider du, eftersom han var i humør til. Han var jo en sammensat natur. I begyndelsen, da han kom hos os, titulerede han os Hr. og Fru Tværmose, men efterhånden som han blev ven af huset, gik han over til du-formen og nævnte os ved fornavne. Eller han kaldte min mand for Direktøren eller Kongen – og mig for Dronningen i hans rige”.
Det var øjensynligt noget, der morede Knudsen. Han havde navne til mange ting, og når han i Tværmoses gæstebog efter et besøg i juli 1948 skriver: ”Tak for Kanaljesækken” – og underskriver sig: ”Profeten Chr. Knudsen” – så har det ikke så meget med spiritus at gøre. Snapsen kaldte han ”krambambolin”. Nej, fortalte Fru Tværmose, det hentydede til de mange kopper kaffe, han havde drukket under visitten. Han elskede kaffe og kunne gerne drikke adskillige kopper fulde, hvilket han sjældent generede sig ved.
Karen Tværmose fortalte, at hvis hun ved kaffebordet ikke bemærkede, når Knudsens kop var tømt, så begyndte ”profeten” straks at nynne: Sig mig, lille Karen, hvad mener du nu?” Han kunne også, straks han kom ind af døren, sige: ”Kom så me en kanaljesæk!”
Han var en festlig gæst at have i stuen. I særlig grad følte han sig veltilpas, når han var kommet til bords, og når kaffekanden var varm. Så begyndte han at fortælle. Han arrigerede gerne noget over middag, når han vidste, at skoledagen var forbi, og så kunne han nemt finde på at blive til langt ud på natten. Tværmose og han havde, som nævnt, altid interessante emner at drøfte.
Naturligvis kom han også på kortere besøg. Da han havde erstattet cyklen med en knallert, afsluttede han gerne sin visit ved på knallerten at køre to gange rundt i skolegården og vinke til Tværmoses, før han vendte næsen mod Egely.
Karen Tværmose fortalte også, at hun og hendes mand en gang gik en tur ind mod Krattet. Det var en lun forsommernat i pinsen, en mild og stille nat med duftende natur omkring – som skabt til nattevandringer. Da de nåede til Knudsens have, stillede de sig foran hytten og sang Thøger Larsens smukke digt ”Danmark, nu blunder den lyse Nat”.
Der gik lidt tid, så begyndte det at pusle inde i hytten, og langt om længe dukkede den gamle profet op i døren. Han var ellers ikke den, der brød sig om at blive vækket i utide, men også han fornemmede straks det på en gang jublende glade og højtidsfulde, som i duft og lyde svævede gennem denne lyse nat.
Tværmoses havde taget kaffe med i en termokande, og det fik vel Knudsen til endelig at overgive sig. Sammen sad de og nød kaffen i den sene nattetime ude i haven, omgivet af en forunderlig stemning. En stilhed, som blev brudt af småfuglene, der puslede i træer og buske og så småt tog til at synge sommerens pris på ny.
En helt anden situation opstod, da Knudsen en nytårsaften kom vandrende til Vesterbæk skole. Det var et frygteligt uvejr med sne og storm. Regnfrakke havde han dog på, men strømperne og halv-støvlerne var ganske tilsølede.
”Jamen, Knudsen dog!” udbrød Fru Tværmose, da hun så den forkomne profet stå i døren, og hun trak ham med ud i køkkenet, hvor hun hjalp ham med at få fodtøj og strømper af. Hun varmede vand og fik ham til at sætte sine forfrosne fødder ned i en balje. Det varme vand og den gode behandling kvikkede ham hurtigt op, og mens Karen Tværmose sad på gulvet og vaskede og masserede gæstens fødder, sagde Knudsen på sin lune måde og med adresse til Bibelen:
”Ja, Karen, det er jo Maria, der sidder ved Mesterens fødder!”
Kom han tit på besøg i Vesterbæk skole, så nød Tværmoses i samme grad at aflægge visit hos ”mesteren” selv. De var engang cyklende til Krattet, og da de efter audiensen stod parat med deres cykler og talte med Knudsen, udbrød denne pludselig: ”Hva’ er det for en engel, der står dér?”
Og de så virkelig en ganske ung pige komme frem på stien, der går gennem Krattet. Hun var klædt helt i hvidt og så ganske uvirkelig ud, som hun stod der med skovens grønne træer og bregner som baggrund. Men ved Knudsens udbrud blev hun åbenbart bange, og ”englen” forsvandt atter mellem træerne.
”Nå”, sagde Knudsen, ”nu for hun til himmels igen!”
Selvom lærerparret Tværmose efter ni år ved Vesterbæk skole i 1951 flyttede til Taastrup, bevarede ægteparret – som nævnt – forbindelsen med den gamle naturfilosof i Krattet. Da de to sendte en lykønskning til Knudsens 70 års dag, svarede han med et lille kort, hvorpå han bl.a. skrev: ”1000 Tak for Eders Venlighed og Opmærksomhed. Jeg venter Eders Besøg til næste Sommer. Jeg faar næppe Tid og Kræfter til at besøge jer i Taastrup.Som De ved, er jeg en daarlig ’Penneven’, men jeg tænker med Glæde og Venlighed tilbage paa de mange gode Stunder vi har haft sammen”
KAJ MUNK OG KNUDSENS HAVE
Vi har allerede hørt om Chr. Knudsens og broderen Vilhelms første skuffende møde med Kaj Munk i Vedersø kirke. Men selvom Munk var afvisende over for nysgerrige udensogns, så var han selv en nysgerrig natur, der gerne skulle se og opleve, hvad der rørte sig omkring ham. Han fik også nys om Knudsens Have, og det fortælles, at han flere gange skal have besøgt haven i Krattet. I hans øjne har der sikkert været tale om en yderst original og provokerende park, som det var værd at bruge en ledig stund på.
Om en landskendt forfatter og debattør vil der altid opstå anekdoter og historier, som nok ikke alle kan stå for en grundig sandhedsprøve. Og når det drejer sig om en personlighed som Munk, der hurtigt blev en legende i levende live og efterfølgende en myte og martyr, så er risikoen for sådanne folke-historier så meget større.
Ikke fordi de bevidst er opdigtede eller ”pyntede”, men anekdoter, der går fra mund til mund, bliver ofte fordrejede eller simpelthen får nye hovedpersoner. Også Kaj Munk har været offer for vandre-historier.
Beretningerne kan godt være sande, og i hvert fald er de så gode, at de fortjener gengivelse. Et ved vi dog med sikkerhed: Kaj Munk har i hvert fald besøgt haven én gang:
I Knudsens gæstebog har den omstridte forfatter egenhændigt indskrevet sig den 12. august 1940. Med sig havde han sin hustru, Lise Munk, datteren Yrsa, kusinen Ida Wael samt Aase Hauch og Johanne Kjær Jensen.
Gæstebogen nævner ikke andre besøg, men det fortælles fra flere sider, at Munk kom i haven flere gange, alene eller med gæster. En gang kom han sågar kørende i hestevogn. Carlo Kyndesen huskede, at Kaj Munk på et tidspunkt arriverede i gummivogn med bænke på ladet til hans familie og venner.
Peder Madsen, Nørre Åby på Fyn, var med i JAK fra starten og fik et godt kendskab til Chr. Knudsen. Han erindrede mange år senere en episode, som Knudsen engang gengav for ham:
Kaj Munk havde en gang over for en gejstlig, vistnok den daværende biskop i Aalborg, berettet om den ejendommelige have nede i Brejning. Munk havde selv været der og fortalte ivrigt, at stedet så afgjort var et besøg værd. De besluttede sig for, sammen med Lise Munk, at køre i vogn til det gamle Brejning Krat, for at biskoppen ved selvsyn kunne overbevise sig om rigtigheden af Munks ord.
Men da de nåede frem og steg ud af bilen, var det ikke just velkomstord, der lød fra Knudsens mund. Måske har selskabet forstyrret ham i hans middagshvile, som var en hellig stund for ham, for da Kaj Munk spurgte, om de måtte have lov at se haven, svarede Knudsen:
”Jæ tror ett, det er værd!” og her kiggede han bistert på den anden gejstlige i selskabet. ”For teologi er jo te å lukk i – så jæ tror ett, at I vil forstå det I ser, for mi have den lukker op!”
Nu havde Knudsen vel også et horn i siden på digterpræsten. Ganske vist satte han pris på individualisten Kaj Munk, der som en af sine grundsætninger havde taget et Henrik Ibsen-citat til sig: ”Jeg liker ikke mænd i ledende stillinger”. Men når samme mand så tog geværet over skulderen og gik ud for at skyde Guds uskyldige skabninger, så protesterede Knudsen med harme. Han sagde ved en anden lejlighed om Munk: ”Han skyder o Vorherres skabninger, der ett ka skyde igen! Og det er ett nogen stor bedrift!”
Selskabet fra Vedersø har naturligvis følt sig noget ilde berørt over denne massive afvisning, men Lise Munk skal da være gået hen til Knudsen og taget ham om armen:
”Når jeg nu be’r Dem, Knudsen, kan De så nænne at sige nej?”
Den gamle profet tøede op og svarede mere formildet: ”Næh, Lise Munk… Dem er der ingen, der ka stå for!”
Og så vandrede han da med det lille selskab ned i haven og gav sig tid til at forklare om sine idéer og meninger. Og mon ikke, der til lejligheden blev talt ekstra voldsomt imod statskirken? Det har muligvis været under dette besøg, han provokerende spurgte Kaj Munk: ”Hvorfor skal præsterne gå i skørter?”
Da de nåede et stykke ned i haven, stoppede Knudsen pludselig op og hævede hånden advarende:
”Vær nu helt stille!” hviskede han, ”for her i nærheden er livets under – og den er kun åbenbar for den, som forstår det!”
Han vinkede Lise Munk til sig. Kun hun måtte følge med ham ind i et tætbevokset krat, der lukkede sig skærmende om en anden verden. Her sad i en simpel rede nogle små fugleunger og pippede.
”Dér!” sagde Knudsen, ”er livets under for os!”
Lise Munk ville hente de andre to, men Knudsen rystede på hovedet, som ville han sige, at sådan noget – det forstod de ikke.
Det er som nævnt Knudsen selv, der har fortalt historien, og mon ikke han her på ny har overdrevet lidt og pyntet på virkeligheden. Fru Lise Munk var, da hun i begyndelsen af 1980’erne blev spurgt, ikke i stand til at erindre episoden. Hun mente i øvrigt, at hendes mand og hun aldrig havde besøgt det pågældende udflugtsmål. Men det modbeviser hendes og Kaj Munks navnetræk i gæstebogen.
Mikael Sig Lauridsen, der i 1950’erne blev Knudsens hjælper, har også fået fortalt om et Kaj Munk-besøg. Præsten var kommet til haven inkognito, det må have været første gang, men Knudsen opdagede hurtigt, hvem han havde for sig. Da han fremviste en blåmejse-rede nede i haven, skal Munk have fremsagt et vers.
Der er sandsynligvis tale om samme episode, som Knudsen berettede om til nogle gæster i begyndelsen af 50’erne. Tage Vest, Astrup, huskede, at han sammen med sine forældre og familie fra København var taget en tur til Knudsens Have en lys sommeraften. De fik foretræde for en veloplagt Chr. Knudsen, og da de var de eneste besøgende, gav han sig god tid til dem. Under rundvisningen så de en af havens blåmejsereder, og Knudsen fortalte da, at han engang havde haft besøg af Kaj Munk.
Da Munk fik øje på blåmejserne med deres unger, udbredte han sig om ”disse små, sarte skabninger, der ikke bekymrede sig om dagen i morgen”.
Digterpræsten var optaget af det, som Knudsen havde lavet, og han kunne også se idéen i meget af det, han så.
Men da Munk skulle køre fra stedet igen, skete der noget. En anden gæst var ved at starte sin bil, der stod parkeret ved indgangen. Men bilen var ikke til sinds at ville starte, selvom manden stod med sit håndsving og gjorde ihærdige forsøg, mens han bandede og svovlede voldsomt.
Kaj Munk stod lidt og så på ham. Så gik han hen og lagde en hånd på mandens skulder og sagde:
”Prøv nu at sige ’i Jesu Navn’, min gode mand!”
Manden gloede olmt på ham, men i forvirringen over, at Kaj Munk talte til ham, gjorde han som der blev sagt.
”Prøv så om De kan starte!” tilføjede Munk.
Manden drejede håndsvinget – og bilens motor spandt som en kælen kat.
”Det var fandens!” udbrød Munk.
Selvom digteren var en noget ukonventionel præst, er det nok sandsynligst, at den gode Knudsen også her har smurt ekstra kolorit på historien. Pointen er god, men det er næppe troligt, at Munk i fuld offentlighed afsluttede med en simpel ed.
Beretningen her gengives i øvrigt en smule omvendt fra anden side, idet det fortælles, at Kaj Munk efter en tur til Ringkøbing skulle tilbage til Vedersø, men hvor meget han end baksede med sin bil, ville den ikke starte. Han bandede noget over den uheldige situation, men da kom en mand hen til ham og sagde, at han i stedet skulle prøve at sige: ”I Guds navn”. Et eksempel på den svære kunst, der hedder mundtlig overlevering… og på det, man kalder vandrehistorier.
Knudsen holdt meget af Kaj Munks festlige digt ”Ork ja”, som blev til i 1938, og til dette sprudlende epos om blomster- og dyrelivet i det tidlige danske forår kan digterpræsten udmærket have hentet inspiration i Knudsens Have. Man ser tydeligt for sig Knudsens åkandedam og den åbne græsklædte plads omkring den, når man læser Munks glade digt, som slutter:
”Hurra for Livets Gammen!
Paa Plænen og ved Dammen
vi er her alle sammen
og ogsaa jeg og du”.
Chr. Knudsen følte sig helt givet fascineret af Kaj Munks umiddelbarhed og impulsive væsen. En stridens mand, der ikke gik på akkord, men følte det som sin opgave at åbne befolkningens øjne for livets mange muligheder og advare imod de negative strømninger… ligesom Knudsen havde sat sig en lignende livsopgave.
Tilføjes kan det, at Knudsen uden tvivl var stolt over, at digterpræsten aflagde visit hos ham. Det fremgår jo også af, at han fortalte anekdoterne om Munk til sine gæster – selvom der imellem føjede sig kritiske bemærkninger ind i beretningerne.
Slutteligt refereres her en episode, som skal have fundet sted dagen før Skt. Hans. Kaj Munk og Chr. Knudsen var på rundtur i haven, de diskuterede bravt, og der blev ikke lagt fingre imellem. Da de nåede til rentetrolden med dens skrækindjagende åsyn, spurgte Munk. ”Hvad er det, der står der?”
”Det er en trold”, svarede Knudsen, ”og den brænder vi på bålet i morgen! Da ska’ alle hekse jo sendes til Blocksbjerg!” Han så udfordrende på Kaj Munk. ”Og du skal vel også derned!”
En typisk Knudsen-fortælling, som profeten afsluttede med, at digterpræsten var blevet stødt… og hurtigt forlod haven.
Nu kender læseren anekdoterne, men tag dem ikke alt for seriøst.
LA KABANO
Fra sit beskedne hjem i ”Egely”s kælder kneb det efterhånden Knudsen at kontrollere de besøgende. Der kom stadig flere og flere for at se hans livsværk – ”Danmarks ejendommelige have”, som han selv kaldte den – og indgangen til området lå et godt stykke neden for huset. Alderen var så småt begyndt at kunne mærkes, selvom han kun var godt de 60 og levede et sundt og frit liv. Tanken om at bo nærmere ved indgangen blev med tiden så levende for ham, at han simpelthen gik i gang!
Til sit nye hus behøvede han ingen dyr arkitekthjælp, han lagde sig helt enkelt ned på det sted, hvor han havde bestemt, bygningen skulle være. Derpå trak han en streg i jorden ved hoved- og fodende, og da det var klaret, drejede han sig, så han kom til at ligge udstrakt, pegende mod de to andre verdenshjørner. Et par streger hér – og husets grundtegning var klar!
Desværre skete der det, at han efterfølgende kom til at sætte sine vægge inden for stregen, oven i købet lidt skævt, så han nu ikke kunne ligge med strakte ben i rummet. Knudsen var aldrig rådvild. Uden tøven anbragte han en slags kasse i muren – til fødderne, når han lå og sov.
Huset – eller hytten – fremstod noget mere primitiv end ”Egely”. Der blev anvendt forhåndenværende materiale til ”byggeriet”, for det måtte naturligvis helst ikke koste penge. Knudsen var selvbygger som skovmanden nede i haven, og det var ikke uden stolthed, han proklamerede. ”Jæ har bygget hér uden regeringens tilladelse!”
Nybyggeriet tog sin begyndelse omkring 1942-43. På den tid var det Niels Damgaard, der boede i ”Egely”s overlejlighed, og Rosa Damgaard huskede, at Knudsen fortalte hende om sit uheld. Han var nødt til at få bygget noget mere til sin hytte, for ellers kunne han ikke ligge udstrakt i sin seng. Derefter var det, at han lavede hul til fødderne.
Ak ja… hvad fandt han ikke på af løjerlige historier.
Nu følte han sig mere i begivenhedernes centrum. Han kunne holde øje med alle, der kom, og få sig en snak med dem efterhånden. Og sikkert nemmere at få dem til at slippe en skilling til bøssen ved indgangen.
Var det koldt, kunne han trække sig tilbage mellem den lille hyttes skærmende vægge og primitive tag. Der var jo altid noget, der skulle laves om og forbedres. Og der var nye figurer, der skulle skabes og idéer udtænkes. Haven og dens mange fortællinger måtte aldrig stagnere og ligge brak. For Knudsen var det en levende arbejdsplads, hvor der hele tiden skete nye tiltag.
JAK-Bladet kunne 5/2-1943 fortælle, at ”Chr. Knudsen nu har bygget sig en Hytte, der er mindst mulig, idet den kun bestaar af et Rum, som er bade Dagligstue, Spisestue, Soveværelse og Køkken. Andre vil maaske finde en saadan Hytte trøstesløs eller fattig, men Chr. Knudsen er ikke Filosof for ingenting. Han har derfor digtet nedenstaaende lille Sang”.
Og herefter følger digtet ”Min Hytte”:
”Der ligger ved Krattet en selvlavet Hytte,
og der bor den rigeste Mand i vor By.
Han siger, han ikke med Kongen vil bytte,
for her bor han ensom i fredelig Ly.
Hvis Rigdom bestaar ej i Velstand og Ære,
sagtmodigt maa deles de fattiges Kaar.
Af Livet han lærte den haabfulde Lære,
at Vinter maa vige for Sandhedens Vaar.
Fornyelsestanker bestandig kan tænkes,
naar hver Dag man ældes og fødes paa ny,
thi Livets Vorherre kan bryde de Lænker,
der bandt os i Trældom paa Land og By.
Lad Haven og Hytten bevares som Minde
om Tidernes Ondskab – om Mørke og Død –
om Sandhedens Lys, der trods døve og blinde
oplyste vor Jord, naar Vorherre det bød”.
Den beskedne hytte blev alligevel for trang. Det kneb at have alt værktøjet og andre remedier inde i det lille rum, når der også skulle være plads til seng, bord og stol. I 1944 købte han derfor hos savværksejer Richard Andersen i Videbæk et særdeles bitte træhus, som han lod sætte sammen med den hidtidige bygning.
Men hermed var det ikke ganske slut; huset blev faktisk bygget om og udvidet i fire omgange, før det omkring 1946 stod færdigt. Knudsen hentede gamle, brugte sten i Magersped, og blik og træværk og rør var heller ikke af ny dato.
Den færdige hytte så både interimistisk og skrøbelig ud, men det passede den gamle aleneboer i Krattet fint. Han gik ikke så meget op i det materielle.
Carlo Kyndesen, Grønnehuse, fortalte mange år senere, at han og forældrene kom på visit for at bese Knudsens nye bolig. De havde selv brød med til kaffen og glædede sig til at se hytten indvendig. Men der var, fandt de snart ud af, så lidt plads, at de var nødt til at sidde på Knudsens seng.
Mikael Sig hjalp ham en tid med at mure op, og Knudsen formanede ham ved den lejlighed: ”Nu ska du ett gjør’et for akkurat, Mikael, for det ska se antik ud!”
Senere lod han opføre en slags redskabsskur bag ved hytten. Her kunne folk sætte sig ind og spise medbragt mad.
Den tidligere omtalte vurdering til brandforsikring fra 1949 omtaler også La Kabano. Vi får at vide, at hytten lå omkring 75 meter syd for de andre bygninger, og at den bestod af beboelse 7 meter lang, 6,2 meter dyb og 2,2 meter høj. Den er bygget dels af 23 cm grundmur, dels af brædder med tag af pandeplader og med 1 komfur. Stedet er indrettet med stue, soveværelse, køkken med 1 skorsten og gang – alt med bræddeloft og bræddegulv. Der var også en 20 m2 stor kælder med cementgulv, og man omtaler ligeledes et redskabsrum 2,2x1,6x1,8 meter – af brædder og med cementgulv og pandeplader som tag.
Det oplyses denne oktoberdag i 1949, at Egely og La Kabano tilsammen vurderes til 22.100 kr.
Hvorfor kaldte den gamle eneboer sin nye bolig for La Kabano? Jo, han var i 1944 begyndt at lære sig esperanto, og på det sprog betyder La Kabano netop hytten (eller kabinen).
I et nyt katalog for haven – det udkom første gang i begyndelsen af 50’erne – skrev Knudsen et digt, som han kaldte ”Hyttens og Havens sang”. Det lyder:
”Der ligger ved Krattet en selvlavet Hytte,
der bor den rigeste Mand i vor By
(rig midt i Fattigdom),
hans Rigdom bestaar ej i Velstand og Ære,
taalmodig han deler de fattiges Kaar;
af Livet han lærte den haabfulde Lære,
at Vinter maa vige for sandhedens Vaar.
Lad Haven og Hytten bevares som Minde
om Tidernes Uro – om Krig og dens Spor,
om sagtmodig Kamp for en ny Tid at vinde,
det er Sandhed og Liv, det er Aanden fra Nord”.
I en senere udgave af kataloget (1957) ændrede han digtets ordlyd en smule. I stedet for at skrive i tredje person, lod han ordene blive mere personlige, idet han satte et ”jeg” ind, hvor der før stod ”han”. Ydermere tilføjede han to linier efter digtets to første strofer:
”Her kan jeg hvile, her kan jeg lytte
til Fuglenes Sang i Kvæld og i Gry,
min Rigdom bestaar ej…….” osv.
Som omtalt var Knudsen begyndt at interessere sig for det internationale kunstsprog esperanto (: betyder ”den håbefulde”). Dette hjælpesprog blev konstrueret af den polske øjenlæge Ludwik Zamenhof i 1880’erne med det formål at skabe et bredere mellemfolkeligt samvirke ad sproglig vej. Det måtte naturligvis tiltale menneskevennen Chr. Knudsen, og han deltog i et kursus, som blev holdt i Videbæk Skole vintrene 1943 og 44. Læreren hed Taisbak og boede i Fiskbæk ved Videbæk. Der var en række deltagere fra omegnen, og et par af disse har samstemmende fortalt, at Knudsen på skolebænken var lærenem. Han gik ind for sagen med ildhu og deltog endog i et stort esperanto-stævne på Idrætshøjskolen i Vejle midt i 40’erne.
Føromtalte Carlo Kyndesen har fortalt, at han og Knudsen dengang var cyklende til Vejle for at være med til det store 3-dages kursus.
Det skete, at han havde sin violin med til kursustimerne, og blev der overskud af tid, var han ikke vanskelig at få overtalt til at give et nummer.
Fra havens gæstebog ses det, at mange esperanto-tilhængere fra hele landet besøgte Knudsen. I juni 1949 var det E. Langkilde Rasmussen, Rask Mølle, der efter en visit takkede for oplevelsen og Knudsens gæstfrihed – og for hans ”vivanta inspiro” (levende inspiration). Knudsen havde ligeledes en ret stor korrespondance med ligesindede, og det menes, at han også underviste lidt i esperanto.
Brorsønnen Hans Knudsen kom nok længere og dybere ind i sproget og lærte fra sig til interesserede. På sit eksemplar af kataloget fra haven har samme Hans Knudsen i øvrigt oversat ”Danmarks mest ejendommelig Have” til esperanto: ”La plej stranga gardeno de Danlando”.
BIODYNAMISK DYRKNING
En anden sag, der interesserede Chr. Knudsen voldsomt, var den biodynamiske dyrkning. En sund sjæl i et sundt legeme måtte også kræve sunde, giftfrie afgrøder. Selv sagde han: ”Min frugthave dyrkes efter alle naturens regler, uden sprøjtning og kunstgødning. Jeg bruger kun græs som gødning – jeg er blevet lige så klog som koen, der ved, at græs er bedre end gødning!”
Der lå i dette en inderlig bekendelse til naturen og alt, hvad der er oprindeligt. En eneboer i dette ords gængse betydning var Knudsen som sagt ikke, tværtimod. Han elskede selskab. En god snak med venner og naboer og de fremmede mennesker, der kom i haven, kunne han ikke undvære.
Men han ville have lov at leve, som han ønskede det: I sin primitive hytte midt i den elskede have, i en egen fortrolig kontakt med naturen. Moderne bekvemmeligheder – i hvert fald når det drejede sig om sanitære eller huslige former – brød han sig ikke om. Han fortalte selv, at han, når han med mellemrum skulle vaskes, stillede sig nøgen uden for hytten og hældte den ene spand vand efter den anden ned over sig.
”Du skal aldrig arbejde imod naturen – men altid med den!” lød hans vise ord. Og det gjorde han så – med sine kompostdynger. Græsset var ikke bare ukrudt, der skulle rives op og smides væk. Det var en del af naturen og burde bruges på ny i den økologiske proces. Disse tanker, som i vore dage er en selvfølge for havefolket, er altså ikke af ny dato. Under en rundvisning kom de besøgende forbi én af Knudsens kompostdynger, og han pegede på haveaffaldet og proklamerede.
”Ej forgæves var din fødsel
læg dig ned og bliv til gødsel!”
En foregangsmand inden for de biodynamiske dyrkningsmetoder var Elstrup-Rasmussen, der ejede en større gård på Sjælland og rejste rundt som konsulent. I 40’erne var han en gang inviteret til grundlovsmøde i Knudsens Have, og i sit foredrag kom han ind på det forhold, at solen med sit følge af planeter og måner kredser i verdensrummet i en bane af form som et Lemniskat (ottetalsformet), således at Jorden ved forårsjævndøgn bevæger sig gennem det punkt, hvor Jorden befandt sig ved vintersolhverv – hvilket efter Elstrup-Rasmussens teori skulle være årsag til, at naturens vækstkræfter er særlig stærke ved forårstide.
Efter foredraget kom Knudsen med en af sine kvikke replikker. Han kunne, sagde han, udmærket forestille sig Jorden og Solen danse sammen i rummet – som et menneskepar, der elsker hinanden.
Træerne i haven blev der hæget om. Der var flere frugttræer, som bar gode, saftige frugter. Hos træsko-og cykelhandler Asger Poulsen i Videbæk hentede Knudsen gamle træsko, og en gang havde han en sæk flotte, røde æbler med som en slags betaling.
Han fortalte, at de stammede fra et af hans træer, som var blevet kræftramt, og som han havde beskåret kraftigt. Efter at have puslet lidt om det syge træ og lagt en del kompostjord omkring, havde han sagt til det ”Nu bestemmer du selv, om du vil leve eller dø!”
Grønne fingre havde han bestemt. En bekendt fortæller, at hun har set ham skære en ranke af og såre simpelt stikke den i jorden. Og så groede den!
Da naboen Hans Clausen begyndte med sprøjtning af sine marker, protesterede Knudsen og holdt en tale for gårdejeren om det skadelige i at forpeste og ødelægge naturen med disse giftstoffer. ”Når ’en får den jenn djævel slået ihjel”, sagde han, ”så står der straks ti op!”
I haven havde han også nogle meget velsmagende jordbær. Det var ikke noget stort stykke, men de bar godt, og naboerne blev ofte inviteret over for at spise af de røde frugter. Men de skulle selv plukke dem – og måtte gå ud i rækkerne to ad gangen. Bærrene fik lov at passe sig selv; der blev aldrig gjort rent ved dem, så der var her tale om helt ”naturlig dyrkning”.
Græsset slog han med sin hjølle og den første gang efter jordbærsæsonen slog han toppen af jordbærplanterne samtidig. Så enkelt skulle dét gøres.
Søstersønnen Aage hjalp til i haven i en periode i første halvdel af 30’erne. Han blev sat til at rense og luge ud og holde haven præsentabel. Ofte tog Chr. Knudsen sin cykel og kørte til Videbæk, og han kunne godt være længe væk. Men når han kom tilbage, skulle der arbejdes videre. Nye idéer var måske opstået under cykelturen, og de skulle straks sættes i virkelighed.
En tid havde han et glasdrivhus, hvori han dyrkede tomater og agurker og andre grønsager, og Aage Knudsen har fortalt, at menuen på den tid som oftest stod på grønsagskost.
Martin Knudsens datter, Jane, kom som voksen på besøg sammen med sin familie, og da de trådte ind i La Kabano, sad Knudsen og var ved at spise en grønlig suppe. Han hilste, mens han slog et æg ud i suppen: ”Det er mig det her, ka I tro!”
Med interessen for den giftfrie dyrkning fulgte også ønsket om at leve af vegetarisk kost. Først hvis man forsagede kød, kunne man sikre sig et sundt legeme. I en nekrolog skrev Berlingske Tidende om Chr. Knudsen:
”Han førte et stille og sundt liv i sin fredfyldte have og i sit selvbyggede hus. Han levede helst ved vegetarisk kost. Han drak birketræernes saft, og kom man ind til ham en forårsdag, kunne man ofte finde ham i færd med, som han selv sagde, at malke træerne. Birketræets saft var efter hans mening en god eliksir, der modvirkede træthed og sygdomme”.
Karen Tværmose fortalte, at Knudsen hjalp hende og hendes mand, så de også kunne ”malke” et birketræ, der stod i deres have. Han hængte en sodavandsflaske op og magede det sådan, at saften ville løbe ned deri.
Men alle de gode forsæt kunne nemt blive lidt ramponerede. Når Knudsen kom ud på gårdene, og det duftede af flæskesteg og andre gode, hjemmelavede kødretter, så var det så svært at sige nej tak. Og denne Knudsens ”sjælekrise” var velkendt og nok til nogen morskab.
Engang var der arrangeret et JAK-møde hos Chr. Smedegaard i Vorgod, og da der vitterligt var mange vegetarianere mellem medlemmerne, blev det arrangeret således, at man dækkede bord til grønsagsspiserne i den ene ende af stuen og til kødspiserne i den anden ende.
Landinspektør Kristiansen var mellem mødedeltagerne, og da de skulle gå til bords, sagde han til Knudsen: ”Ja – dérhenne! Det er jo for den, der skal have kød!” Men Knudsen overhørte denne lille finte og placerede sig mellem de vegetariske.
BAMBI
Havde Knudsen grønne fingre og et godt forhold til jorden og dens afgrøder, så var han også på anden vis i pagt med naturen. De vilde dyr var, som vi har hørt, fredet i Knudsens Have – og til nogle havde han en vis fortrolighed. Det fortælles, at der en overgang var en ræv, som holdt til i haven. Og så at sige hver dag hilste de på hinanden – ræven og Knudsen – men selvom alt levende var fredhelligt, kunne det dog ikke helt undgås, at Knudsen fra tid til anden måtte gå i rette med Mikkel.
Men der fandtes alligevel dyr, som ikke var velkomne i haven… eller rettere insekter. Niels Agerbo havde bier, og det kunne hænde, at de fløj over til Knudsen, som jo havde en masse fristende frugttræer og –buske.
”Jæ vil ett ha di bi i mi have!” brokkede han sig. Men Niels Agerbo svarede blot: ”Så ka du jo sky’ dem!”
Knudsens Bambi blev husket af mange. Det var et lille rådyr, som færdedes i området, og som Knudsen efterhånden fik gjort så tam, at det fulgte efter ham, både hjemme i haven og når han skulle på nabovisit eller til Spjald.
Helt så langt som til Spjald ville Bambi dog ikke, den vendte om forinden. Men dyret havde fået en bemærkelsesværdig tillid til den kloge gamle i haven, og der er ingen tvivl om, at Knudsen nød selskabet mindst lige så meget. Det fortælles, at dyret overvintrede i stalden ved Egely.
Bambi gik for det meste frit omkring. Den aflagde visit på nabogårdene og blev affodret både hos Kyndesen, Hans Clausen og på Ladegården. Der findes flere billeder af det tamme rådyr, som ikke undslog sig for også at spise af hånden.
Der kom imidlertid en kurre på tråden mellem Bambi og Knudsen, da denne opdagede, at dyret var begyndt at æde frugtknopperne på træerne. Først prøvede Knudsen at tale Bambi til rette, men den metode var der nu ikke videre held ved, og han lod derfor dyret tøjre med et solidt reb. Bambi, som ikke var vant til en sådan behandling, blev skræmt og ganske balstyrisk. Den sprang i vejret og sled og rykkede, indtil den omsider rev sig løs og forsvandt.
Først et par dage senere kunne Knudsen igen komme i nærheden af sin Bambi, og de indgik nu en aftale om frugtknopperne. Men som vegetaren Knudsen lod sig friste af flæskesteg, så var Bambi nok heller ikke den rigtigste at lave aftale med om de lækre knopper.
Rådyret forsvandt på mystisk vis. Det fortælles, at det en dag blev skræmt og stak af og slutteligt endte i Vorgod, hvor det blev skudt. Der går også andre beretninger om navngivne personer, som lumskeligt aflivede Knudsens yndlingsdyr.
For at komme sig over sorgen, lavede han selv en Bambi og stillede den uden for hytten. Mondus Pedersen fra Jyllands-Posten besøgte i 1950 Chr. Knudsen, og han giver denne beskrivelse af sit møde med den ny Bambi:
”Udenfor døren står et lille hjortekid. Ved et af naturens luner skabt af egekrattets forvredne grene. Kun øjnene, hornene og pelsen – mos og ølkapsler – er Knudsens værk. Yndefuldt står den på sine stolpeben og kikker bagud mod de besøgende. – Den hedder naturligvis Bambi, siger Knudsen. Jeg havde sådan en lille fyr af kød og blod gående i nogen tid, men så forsvandt den. Da jeg ledte efter den ude i Egekrattet, havde naturen gjort mig denne erstatning. Den er sød – ikke?”
Når Knudsen fandt de rette grene, lavede han flere Bambi’er, og de blev efterhånden en salgsvare for ham.
TRÆSKOVIOLINER
Chr. Knudsens træskovioliner er et kapitel helt for sig selv. Var han lands- og verdenskendt for sin mærkelige have, så blev han det i lige så høj grad for disse træsko-violiner. Det har ikke været muligt at sætte årstal på starten af denne særprægede produktion, men Knudsen brugte i hvert fald en almindelig, købt violin, når han i 20’erne spillede for skolebørnene. Antagelig er han begyndt med træskoene først i 30’erne. Idéen var ikke ny; andre havde forsøgt sig. Men Knudsen udviklede kunsten at bygge et instrument af en så ydmyg tingest.
Takket være Mondus Pedersen fra Jyllands-Posten har vi Knudsens beretning om hvordan idéen opstod:
”Jeg fik engang en venstre træsko til overs, og da jeg er økonom og aldrig smider noget væk, spekulerede jeg over, hvad den kunne bruges til. Så kom jeg til at huske, at Far engang fortalte, at han havde været til et bal, hvor spillemanden gned en fiol, lavet af en træsko. Så lavede jeg sådan en, og den spillede meget, meget smukt. Den hed Mads. Den næste hed Mette. Hun havde kammertonen. Hende har jeg aldrig villet skille mig af med, selvom hun har haft mange friere”.
Til en anden journalist, Otto Mikkelsen fra Berlingske Tidende, uddybede Knudsen i 1955 beretningen om begyndelsen til violinproduktionen. Han nævnte, at det var i Tarm faderen dansede til en træskofiol, og at det var på gamle Niels Knudsens anvisning, han lavede den første:
”Jeg syntes ikke om resultatet”, tilstår han i interviewet. ”Der var ingen ordentlig tone i den. Men jeg fandt på at sætte en løs plade ind oven på træskoen, og så kom tonen”.
Han gentog, at venstretræskoene er bedst til violiner, og at det vil være bedst om fodtøjet er gået godt til og slidt. Ved denne lejlighed kalder han sine violiner for ”Knudsenvarius” og udtrykker håb om, at den dengang umådeligt populære violinist, Wandy Tworek, engang vil komme forbi og spille på det besynderlige instrument.
I et interview med Herning Avis i 1958 viser han en træskoviolin frem og siger: ”Den har været på udstilling i Skjern – og jeg fik et sølvfad for den”. Både journalister og andre besøgende blev efter snakken trakteret med nogle melodier. Det kunne være f.eks. ”Jeg elsker den gamle den vaklende rønne” eller Knudsens yndlingsstykke ”Jeg vil bygge en verden”.
De i mere end én forstand originale instrumenter blev snart et særkende – image – for Knudsen og hans virke i den ejendommelige park. Igennem et kvart sekel var det et næsten fast ritual, at man efter rundvisningen i haven skulle slutte med at høre profeten spille på træskoviolin.
Oline Lindenberg Jensen, Videbæk (1908-94), fortalte, at hun sammen med sine søskende i slutningen af 20’erne ofte tog op til Krattet om søndagen. Det var altid spændende at besøge stedet, og Knudsen tog gerne violinen under hagen og spillede for dem – dengang dog på almindelig violin.
Under en visit bar hun engang en såkaldt klokkehat, og under seancen inde i ”Egely” lagde hun den fra sig på bordet. Hun og hendes søskende havde nu det største besvær med ikke at bryde sammen af grin, for mens Knudsen filede på sit instrument, trampede han takten med sin ene fod i gulvet – og ved hvert tramp hoppede hatten op og ned i takt.
Oline Jensen fortalte, at Knudsen dengang også solgte vafler til de besøgende, og hun og hendes søskende købte en dag så mange hos ham, at de besluttede at tage nogle med hjem. De havde ikke noget at have vaflerne i og spurgte Knudsen, og han kunne hjælpe dem. Han rejste sig og traskede i sine store gummistøvler hen til et skab for at søge efter emballage. ”Her er da for det fø.st en kaffepos’”, sagde han hjælpsomt, og de unge, der var i den lattermilde alder, havde svært ved at holde masken over den sære Knudsen.
I havens gæstebøger er der adskillige besøgende, der takker for Knudsens violinspil. Elin Olesen, Haunstrup, siger i august 1942 ”tak for Træskomusikken”, Stinne Jensen, Videbæk, finder at ”den er god” (1941), og Anne Marie Jensen fra Ringkøbing takker for alt, hvad hun har hørt og set og ”for den dejlige musik” (1945). Lokal-digteren Niels Faurby udtrykker sin glæde med dette lille digt (4/7-1941):
”Tak!
For Symbolik
vi i Haven fik,
for Træskomusik
som til Hjertet gik”.
Sonja Sandfeldt, Kibæk, fik i juni 1948 to vandkalaer af Knudsen og kvitterede ved at synge til violinspillet. Knudsen noterede bagefter: ”Synger vidunderligt – ønsker en Træsko, muligvis?”
Kr. Sønderby Madsen, lejlighedssangskriver i Videbæk, sang under et besøg også til Knudsens træskoviolin, og efter at musikken var forstummet, sagde Knudsen: ”Du må få en træsko-lin af mig, hvis jæ må få din sangstemme!”
Det var en stor glæde for ham, hvis han kunne få folk til at synge med. Om sommeren modtog han ofte gæster til langt ud på aftenen, og det lykkedes ham af og til at skabe lidt alsang ude i den tyste have. Det var døgnmelodier, såvel som danske sange, han trakterede sit publikum med.
Men når instrumentet skulle lyde alene, slog han som regel over i spillemandsmusik, og i havens gæstebog har en besøgende mellem numrene bemærket Kræn Pejsens Rheinlænder, hvad Knudsen sikkert har optrådt med den dag. Fra tid til anden gled der vel også noget amerikansk ind i repertoiret, som et musikalsk minde om en god tid i hans liv.
De rosende ord om musikken glædede naturligvis Knudsen, men når folk oven i købet gav ham store penge for spillet, blev han benovet. I gæstebogen har han i april 1948 gjort et kort notat om besøg fra Polen og England. Selskabet har været meget rundhåndet, for han skriver: ”Modtaget 6 Kr. for Musik”.
Det var nemlig ikke kun indenlandske gæster, der kom til oasen i Brejning Krat. Stedet fik ry ud over landets grænser, måske mest via danske i udlandet, der under ferier i Danmark aflagde Knudsen en visit. I juli 1948 kom der en dansk-amerikaner, Svend A. Boesen, som boede i Colorado Springs i USA. Han har sikkert fået en god snak med Knudsen, som her kunne genopfriske minderne fra sine ture over Atlanten – og sit engelsk. Boesen skriver i gæstebogen: ”Thank You for your Garden and for your Music”.
Men efterhånden blev interekssen for de originale instrumenter så stor, at gæsterne begyndte at spørge til, hvad de kostede. Det var vel ikke det fineste kunsthåndværk, for alt var primitivt lavet, men de bedste var dog smukke i deres originalitet. I hvert fald var de så særprægede, at folk efterhånden stod i kø for at købe et eksemplar.
Gæstebogen viser masser af eksempler:
- Moe, Ulfborg: ”Paa Gensyn til Foraaret 1947, naar vi kommer efter spillende Fodtøj” (1946). Jakob Lodahl, Herning: ”Husk at faa Viiolinen færdig i Juni Maaned d.A.” (1946). En herre fra Vemb: ”Med Tak for den udmærkede Gennemgang af Deres interessante Have samt for Løftet om Violinen” (1947).
Den 9-årige Grete Knudsen fra Ringkøbing bestiller i sommeren 1951 en træskoviolin – størrelse 35 – og Nis Nissen, Fasterholt, skriver samme år i gæstebogen: ”Husk at levere til mig en Knudsenarius!”
Knudsen gør selv notater i bogen, når han sælger et eksemplar eller sætter et i ordre:
Jens Peder Jensen, Videbæk, 1946 (”Spiller Violin – ja – Træsko”). Sven A. Jørgensen, Aalborg, 1946 (”Solgt ham en Violin til 50 Kr.”). K. Menild, Vemb, 1948 (”Bestilt Violin No. 45 i Træsko”). Milter Pilgaard, Husby, 1947 (”Har købt en Violin til 30 Kr.”). En fisker i Humlum lagde billet ind på et eksemplar, og en anden ønskede en træskoviolin størrelse 42 til afhentning 1. maj 1951!
Jo, der var kommet gang i violin-handelen, og Knudsen fremstillede dem af træsko i snart sagt alle størrelser, lige fra børnenumre til de store mandfolkenumre. De store var de bedste, påstod Knudsen, og det kan forklare et notat, som han gør om en mand fra Lem: ”Bruger Træsko Nr. 48”. Denne person var nemlig et interessant objekt i Knudsens øjne. Chr. Ejstrup i Herborg brugte også træsko i størrelse 48 eller 49, og dem sendte Knudsen forelskede tanker. Om han endte med at få dem melder historien intet om. Men jo mere slidte og brugte, des bedre klang gav de fra sig, mente violinbyggeren.
Men han kunne selvfølgelig ikke regne med at erhverve sig særligt mange træsko ude hos folk. Ergo cyklede han til Videbæk, hvor Asger Poulsen havde cykel- og træskoforretning. Med ham fik Knudsen den aftale, at han dér kunne hente gamle kasserede træsko til sine violiner.
Også hos cykelhandler Hedegaard i Videbæk kom han, og her fik han spidsnæsede træskobunder, som han så selv skar til.
Instrumentets hoved og hals blev fremstillet af nogle træklodser, som var store nok til udskæring. Disse træstykker fik han ofte hos tømrermester Marius Hansen, Videbæk. Denne fortalte senere, at Knudsen kunne komme en søndag eftermiddag; han havde god tid til at sidde og snakke, men formålet med besøget var jo at erhverve sig gode træklodser ude fra tømrerværkstedet.
”Jeg kan ikke få tid til at gøre dem færdige”, klagede han i 1950, ”jeg har solgt en tredive stykker. Musikkere er helt tossede med dem. De kan for øvrigt skilles ad, se bare hér”. Han trak med lethed violinens dele fra hinanden. ”Ikke noget med limninger og kunstfærdige lakker. Men alligevel har de en dejlig tone”.
Til Vestkysten udtalte Knudsen i februar 1950, at sangbunden lå bedst i en venstre træsko, og derfor var det næsten udelukkende disse, han brugte til instrumenter. ”Det tager 7 dage at bygge violinen”, erklærede han, ”men 7 år at få sjælen frem!”
Knudsen kunne ved den lejlighed prale med, at han havde leveret instrumenter til Amerika, Sverige, Norge og England – og naturligvis til danske aftagere. Men det var svært at tilfredsstille efterspørgselen, og han havde på den tid 50 skrevet op i venteposition.
Mondus Pedersen (Jyllands-Posten) refererer fra sit besøg i 1950:
”Knudsen sætter Træskospidsen under Hagen og spiller. Først en munter Polka med Takten trampet i Gulvet. Saa toner Du Danske Sprog blødt og klangfuldt frem af det groft behandlede Træ”
Knudsen tager igen instrumentet ned og fortæller journalisten om sine intentioner: ”Det er dansk Fyr og Bøg, dette her. Ægte dansk Sprog. Ja, var man dog blot musikalsk. Jeg kender Noderne, men endnu bedre Unoderne. jeg hører hellere Fuglenes Koncert end en Opera. – Jeg kunne ikke tale, derfor lavede jeg min Have, for at den skulle tale for mig. Jeg kan ikke synge, men det gør Træskoviolinerne. Og hvorfor blev det netop Træsko. Fordi Melodien, som er blevet borte, skal findes i det, som vi gaar og staar i”.
Frederik Opffer fra ugebladet Hus og Hjem besøgte sammen med sin fotograf, Børge Gottlieb, Knudsens Have den 28. juni 1953. Han havde til hensigt at lave en artikel til bladet om den landskendte have, men da han så Knudsen i arbejde med en træskoviolin, blev haven reduceret til noget sekundært, og han lavede i stedet en artikel med overskriften ”Violiner af træsko”, glimrende suppleret med billeder af Knudsen under arbejdet med en træsko. Opffers tekst lyder:
”Om sommeren bor Chr. Knudsen i et lavloftet hus ved sin have. Her findes værksted, studerekammer, soveværelse og køkken netop under de primitive forhold, som gør livet værd at leve for den gamle mand. Der ligger en tanke, vi kan godt sige visdom, bag violinerne, der er bygget af træsko. Langsomt er tanken vokset frem hos Christian Knudsen, som for tyve år siden virkeliggjorde idéen med et overraskende resultat, idet træskoen viste sig at være blevet omdannet til et klangfuldt instrument. Det lykkedes Christian Knudsen gennem træskoen, der bærer mennesket gennem livet, at finde livets melodi, som han selv udtrykker sig. Der er noget fint og poetisk, når Christian Knudsen stryger buen og spiller de gamle spillemandsmelodier så nænsomt og klart, at han lokker eventyrtoner frem af træskoen.
Nogle vil måske finde, at det er løjerligt at bygge violiner af træsko, andre vil måske sige, at det er genialt og ganske særligt, når det lykkes Christian Knudsen at lokke livets melodi frem. Træskoene køber han i forskellige størrelser af træskomagere. Han tynder bunden ud med sit værktøj og behandler træet med spritbeitse og andre sager. Violinhoved og hals skærer han ud i ét stykke træ og bolter det til træskoen, en yderst primitiv, men effektiv medode”.
Knudsen fortalte Opffer, at han havde over 100 bestillinger, og at han som nu 70-årig ikke havde store chancer for at nå at færdiggøre ret mange af dem. Violinhandelen gav ikke de store penge, hvis man skulle regne i timeløn, den normale takst var på 50 kr., men kunne variere alt efter udførelse og størrelse. Knudsen fandt ud af, at det jo ikke nødvendigvis behøvede at være en træsko. Han kunne udmærket bruge en slags trækasse, der blot skulle udhules rigtigt og formes pænt. Af disse kasse-violiner findes adskillige endnu. På Videbækegnens lokalhistoriske Arkiv kan ses et ”kasse-eksemplar”, som har tilhørt brorsønnen Hans Knudsen – og senere skænket til Lokalarkivet af dennes bror, Svend Knudsen.
En mindre kasse-violin ses på Brejning Egnsmuseum i Spjald; den er pudsig derved, at Chr. Knudsen har brugt to kobber 1-ører som spændskiver for et par skruer!
De originale, ægte træskovioliner var dog de mest eftertragtede, og også af disse eksisterer der stadig nogle i privateje, ligesom Lokalarkivet i Videbæk er i besiddelse af nogle fine eksemplarer. En særlig smuk og helstøbt violin blev afleveret af overlærer ved Videbæk Skole, Henry Nørregaard, og for nogle år siden skænkede Elisabeth Møller hele tre styks. Efter Knudsens død kørte den lokale Mikael Sig Lauridsen haven videre, og han boede i en række år sammen med Elisabeth Møller, der kom fra Østjylland. Men herom senere.
Afdøde Mikael Sig mente i øvrigt, at der midt i 50’erne var 30-40 violiner til salg. Alle kom jo ikke og afhentede de instrumenter, de havde bestilt.
”Vær forvisset om”, skriver Frederik Opffer i sin artikel, ”at en original træskoviolin, bygget af Christian Knudsen selv, vil få en meget stor værdi, først og fremmest fordi den er bygget af et tænksomt menneske, der selv fandt livets melodi så klar, så ren og så fin, som mennesker sjældent finder den”.
Om Opffers spådom stadig står ved magt her i det nye årtusinde, hvor man kan mene, at kulturen på mange områder er blevet overfladisk og glemsom, må stå hen i det uvisse. Museerne vil sikkert tage med kyshånd imod en ægte Knudsenvarius.
Frederik Opffers artikel stod i øvrigt at læse i Hus og Hjem 6. august 1953… men journalisten var ikke færdig med Knudsen… i Steensens illustrerede Almanak 1956 bidrog han med en artikel med titlen ”Tre Jyder”. Opffer fortalte om tre jyske originaler: Søren Poulsen, der lavede et levende verdenskort i Kleitrup Sø, Jens Simonsen i Vilsted, Himmerland, byggede en hel miniby (bl.a. med en kopi af Frihedsstøtten)… og endelig Christian Knudsen, som Opffer kaldte ”den mest særprægede af de tre jyder”.
Artiklen er stort set et optryk af den i Hus og Hjem, men journalisten mener om Knudsen, at skønt hans kommentarer er beske og barske ”hviler der over ham selv en forklaret ro og en egen sjælelig skønhed, der giver sig udslag i hele hans væsen og væremåde”.
Knudsens violinspil var ikke et ego-trip. Som vi hørte, elskede han at få folk til at synge til sit akkompagnement, og hvis han under samtale med en gæst fandt ud af, at vedkommende kunne spille violin, så blev hans interesse for alvor vakt. Da Otto Gludsted, Spjald, kom til egnen omkring 1953, besøgte han med sin familie Knudsen i Krattet. Selskabet blev inviteret ind i hytten, hvor den gamle mand sad med sin kaffekop midt i alt skramlet, værktøj, bøger, træ, grene og aviser. Han ville vide, hvor de kom fra, og hvad de lavede.
Gludsted fortalte, at han var lærer, og da han spurgte til de mange træskovioliner på væggen, ville Knudsen vide, om han spillede. Gludsted svarede bekræftende, og den gamle udbrød da: ”Så skal vi prøv’ og spille sammen!” Gludsted fik en træsko i hånden, og de spillede en duet, som vist lød ganske rimelig.
Gæstebogen melder om andre violinspillere:
”Tak for Duetten. H. Meyer, Videbæk” (1942) og ”Tak fordi du ville spille sammen med mig på dine Træskovioliner. Aksel Pedersen, Herning” (1950). I 1951 var Jørgen Sørensen fra Isenvad Mejeri gæst, og han spillede også duet med Knudsen. Denne noterede selv om en Haakon Lassen i Sdr. Vinge, at han ”spiller godt Violin”, og Carl Fonager, Vinding, skriver efter sin debut på træsko: ”Tak for Samspillet. Vi prøver Jens Vejmand på Violinerne en anden Gang”.
Selv børn fik lov at røre de særprægede instrumenter. Engang tog Knudsen en lille pige på sit knæ og lod det generte barn stryge buen hen over strengene. I juli 1946 står der at læse med barneskrift i gæstebogen: ”Jeg har prøvet at spille paa Knudsens Træsko”, underskrevet Nina Olsen, København Ø.
I den forbindelse skal det nævnes, at Knudsen også fremstillede violiner af børne-træsko. En af disse er i Solvejg Pedersens besiddelse, bosiddende i Videbæk og datter af før omtalte Elisabeth Møller.
Det var en populær udflugtstur for mange at tage til Knudsens Have – eller som den også kaldtes her på egnen: Knudsens Krat. Laurids M. Dideriksen, Barde, huskede, at de en gang var en 5-6 familier, der med hestevogn kørte fra Barde til Krattet. Det var en lun sommeraften sidst i 30’erne, og de havde stillet bænke op på vognens lad for at alle kunne være der.
Chr. Knudsen modtog dem og viste dem rundt, og bagefter samledes de i restaurationen, hvor de drak kaffe. Der var en vældig god stemning, og Knudsen fandt sine træsko-violiner frem. Da han hørte, at Dideriksen kunne spille, fik denne en træsko i hænderne, og de fremførte sammen de gamle dansemelodier, mens Barde-folkene dansede til. Det var lige så nemt at spille på en af Knudsens hjemmelavede instrumenter som på enhver anden violin, forklarede Dideriksen. Efter den vellykkede aften takkede Knudsen selskabet mange gange for besøget og bad dem snart komme igen.
I 1943 nedsatte Hans Christian Hansen sig som dyrlæge i Videbæk. Han og hustruen Grete blev hurtigt kendt med den gamle original i Krattet, og Knudsen gengældte deres besøg ved at kigge indenfor i dyrlægeboligen af og til, når han var i Videbæk. Hansens interesse for Knudsen bundede måske mest i hans beundring for dennes kreativitet. Dyrlægen fuskede nemlig selv i det små med at bygge instrumenter, og de to spillede da også sammen, hvis lejlighed bød sig.
Dyrlæge Hansens datter, skuespilleren Litten Hansen, huskede udmærket Chr. Knudsen. ”Han var det ældste menneske, jeg kendte”, fortalte hun til denne bog. ”For mig, der ikke var særlig gammel, stod han vel nærmest som en olding”.
Hun erindrede ham som en person, der var omgivet af en ro og en eventyragtig stemning. Dette indtryk var naturligvis stærkest, når familien besøgte Knudsen, og man fandt ham siddende i hytten ved et bord, der flød med alle mulige mærkelige ting.
Litten Hansen huskede svagt, at Knudsen en dag sad og arbejdede på en violin, da de kom. Hendes far spurgte, om han ikke ville spille lidt for familien, og Knudsen gav da prøver på sine træsko-violiner, som alle havde forskellig klang.
Fru Grete Hansen havde også erindringer om profeten og haven. Hun fortalte til denne bog, at Knudsen, engang de var på besøg hos ham, fandt en masse glas, kopper og skåle frem. Dem fyldte han vand i, så hver enkelt fik en bestemt tone. Det var ikke så nemt, og alle blev draget ind i arbejdet med at stemme ”instrumentet”, hvad der kom til at vare et par timer. Da alt var afstemt og klargjort, kom det store øjeblik. Glas og skåle var placeret i en lang række på en bænk, som de alle stod rundt om, og med megen andagt spillede orkestret nu den smukke ”Fred hviler over land og by”.
Fra Jane Petersen, Grimstrup, ved vi, at hun som 12-årig i 1927 lærte grebene til mandolinspil af sin farbror, og hun mente også, at Knudsen af og til gav unge mennesker timer i violinspil.
Dette bekræftes af Kirstine Tang, Borris (f.1906), hvis brødre – Niels Agerbos sønner – lærte violinspillets kunst hos Knudsen. At han ligeledes lærte dem at spille skak er en anden historie, men hér blev de ham alligevel for dygtige. Inden længe var de i stand til at vinde over ham, og det tog Knudsen dem meget fortrydeligt op. Han trak i tøjet og vandrede fornærmet hjem til ”Egely”.
Hvor godt Knudsen selv trakterede sit instrument, er der delte meninger om. Der høres kritiske røster, men hovedparten finder, at han på de meget specielle violiner spillede ganske godt. Han var ikke nogen Menuhin eller Oistrach, men med enkle virkemidler kunne han foredrage de kendte melodier, så folk følte sig godt tilpas. Det har givetvis spillet ind, at man samtidig så ham – oplevede ham. Stemningen omkring den gamle mand – ude i naturen eller inde i Hytten – har haft en stor betydning for de besøgende… som Litten Hansen også var inde på.
Man ved, at Chr. Knudsen selv lavede melodier, men desværre er de døde og borte med ham. Så vidt vides, er kun en enkelt, lille melodistump bevaret. Den håndskrevne node blev gemt af brorsønnen Hans Knudsen, der selv var en habil og søgt musiker på violin. Efter hans død synes optegnelsen imidlertid at være gået tabt, men til alt held sørgede Sigurd Lindenberg, Opsund, for at få lavet en afskrift forinden.
Melodien, der gengives i noder andetsteds, er meget enkel og køn. Knudsen kaldte den for ”Naturens Lov”, og melodiens lyriske og rene tone suppleredes fint af hans tekst:
”Biblen os spår
tusinde år
fyldte med glæde og fred.
Tror du derpå
så skal du nå
den lykke at være med”.
LÆRER IGEN
Peter Madsen, Nørre Åby, har fortalt denne historie om Chr. Knudsen: Der skal en tid have været lærermangel i området, og nogle foreslog, at man engagerede Knudsen, der jo var så god til at tale med børn. Sognerådet mente da også, at det måtte være en god løsning.
Men da man spurgte den gamle i Krattet, svarede han: ”Jow! det vil jæ gerne – hvis jæ ka undgå at få noget for’et!” Han ville ikke have løn, fordi han så blev tvunget til at betale skat – og derved støtte det økonomiske system, som var ham så meget imod.
Historien kan såmænd godt være sand. Det lyder ikke utænkeligt, at Knudsen har serveret en sådan replik, men mon ikke, han alligevel modtog en erkendtlighed for sit arbejde? Hvornår tildragelsen fandt sted vides ikke, men fakta er det, at Knudsen virkelig blev brugt som skolelærer, også som ældre.
En vinter under krigen, formentlig 1940-41, blev han ansat som vikar ved Opsund skole. Der er lidt usikkerhed om hvor længe, men det har nok været en eller to måneder.
Dagny Færge, Hoven (f.1933) var syv-otte år og husker, at det var sjovt at have Knudsen siddende ved katederet. Han gik ikke så meget op i dansk og regning, i hvert fald ikke efter lærebogen, og i frikvartererne tog han ofte sin træskoviolin i hånden for at spille for børnene.
De flyttede så borde og stole til side og dansede de gamle sanglege inde i skolestuen, f.eks. ”Den toppede høne”. Knudsen filede løs på violinen, og der kunne nemt gå det halve af næste skoletime med, inden han holdt inde.
Dagny Færge erindrede også, at Knudsen kom i hendes hjem, hos Marie og Hans Chr. Klokmose, Opsund. Her havde han tit det kære instrument med og kunne udmærket sidde og spille for familien en hel aften.
Klokmose kørte mælk til mejeriet i Videbæk, men i hvert fald én gang om året brugte han mælkevognen til at transportere skolebørnene på udflugt til Knudsens Have, Brejninggaark Skov eller Laugesens Have.
Det kan have været samme tid, at følgende fandt sted: Svend Knudsen, Feldbæk, fortalte, at mens hans farbror var vikar i Opsund, havde han noget besvær med at styre nogle store knægte. Det var, mens han samtidig arbejdede koncentreret for JAK-idéerne og vel havde bryderier i den anledning.
Knudsen gik ned til lømlerne for at tale dem alvorligt til rette, men så var der en af dem, der frejdigt spurgte: ”Hvordan trower do, det gor me det her JAK?” (Svend Knudsen udtalte det je-a-k). Og så var der pludselig ikke mere at snakke om.
Egon Clausen, Barde, gik til skole hos Knudsen i Opsund det meste af en vinter, antagelig 1944-45. Han har fortalt, at Chr. Knudsen altid var påpasselig med, at eleverne kom godt hjem. Der kunne nemt komme ”et sneknog”, så man knap var i stand til at se en meter frem, og så fulgte han dem på vej til deres hjem.
Nogle måtte vente i skolestuen, inden han kom tilbage efter at have været af sted med første hold. Der var ikke så langt mellem Krattet og Egon Clausens hjem, så han og Knudsen fulgtes af og til, men mest når vintervejret var værst.
Egon Clausens far, Hans Clausen, huskede, at Knudsen var stolt af sine vikarjobs. Man skal aldrig bruge hårdhed, sagde han om sine undervisningsmetoder, man skal starte der, hvor de kan forstå det, og så gradvist øge sværhedsgraden.
Det var ikke kun Opsund, der havde brug for Knudsens evner som skolelærer. Også til den lille Skærbæk skole øst for Nr. Vium kirke kom han som vikar. Det menes, at han virkede dér i et par år, i hvert fald vides det med sikkerhed, at han var i Skærbæk i 1946.
Hilda Jensen, Troldhede, var 10 år dengang og kunne fortælle om den ny lærer, som hun og kammeraterne skulle have. De havde haft flere forskellige vikarer, og nu fik de at vide, at den næste var 60 år (han var nu 64). Han gik altid klædt i sort tøj og hvid skjorte. Der var store ”knæer” i de uldne benklæder, og hun huskede, hvordan han altid beholdt sin jakke på i skolestuen.
Knudsen var længe i Skærbæk skole. Hilda Jensen mente, at han var ansat til at være lærer for børnene i omkring en tre måneder om sommeren, hvor de gik to dage om ugen, og ellers det meste af den følgende vinter, hvor eleverne gav møde fire dage om ugen.
Han havde altid violinen med og spillede til morgensangen og i sangtimerne. Lærebøger brugte han nødig, når det gjaldt Danmarks- og bibelhistorie. Og han lagde stor vægt på, at eleverne kunne genfortælle, hvad han havde sagt. Det var sjældent, at han førte navneprotokollen, og mødepligten tog han det ikke så nøje med. Hvis nogle af eleverne skulle hjælpe til derhjemme i høsttiden, fik de altid lov af Knudsen.
Han startede gerne timen med at lægge sit lommeur frem på katederet, men når han først var kommet i gang med at berette sagnhistorier eller gengive nogle af sine oplevelser fra Amerika-turene, så glemte han snart alt om tiden. Først når ind til flere af børnene havde spurgt, om de måtte gå på toilettet, blev Knudsen tiden vár. Og da var ilden i kakkelovnen, som læreren skulle holde ved lige gennem skoledagen, ofte gået ud.
Men netop om vinteren tog han sig særligt af sine elever. Han sørgede altid for, at børnenes luffer og træsko, der var våde og plørede, kom til tørring ved kakkelovnen. Hans tanker er nok vandret de mere end 50 år tilbage i tiden til sin egen skolegang i Randeris. hvor det ikke altid var lige morsomt at traske en lang vej til skole i sne og kulde.
Der går en historie om Knudsens virke i Skærbæk. Der skal have været en stor knægt mellem eleverne, og han gjorde alt for at provokere den nye vikar. Efter at skoledagen var endt, kiggede Knudsen ud over børnene og sagde: ”Så ses vi i morgen… men kun dem, der bryder sig om at komme! og på mine betingelser!”
Da alle, inklusive den besværlige elev, mødte op næste dag, skal Knudsen roligt have sagt: ”Så er det mig, der bestemmer!” Og siden havde han ikke vrøvl i klassen.
At han nåede at blive en populær lærervikar, også i Skærbæk, vidner en lille, beskeden konvolut om. Den er klæbet ind i Knudsens gæstebog, og på forsiden står med pæn barneskrift: ”Hrr. Lærer Knudsen, Skærbæk Skole”. Inde i kuverten ligger nogle små glansbilleder samt en farvelagt børnetegning af en bil og en brevdue. Øverst på papiret er skrevet: ”Hilsen fra” – samt fire rækker prikker. Det er lykkedes Knudsen at løse gækkebrevets gåde om afsenderen, og han har efter prikkerne tilføjet: ”Metha Kathrine Nielsen”. Pigen var ganske rigtigt en af hans elever og gik i ”ældste klasse”.
Der var vel omkring 15 kilometers vej fra Krattet til Skærbæk, og denne strækning cyklede han dagligt frem og tilbage fra skolen. Rutebilchauffør Vagn Poulsen har fortalt, at Knudsen på hjemvejen slog et slag forbi Vagns far Asger Poulsens forretning i Videbæk, inden han cyklede videre mod Krattet. Antagelig for at spørge efter kasserede træsko til violinproduktionen.
Haven derhjemme kunne han ikke vel undvære, derfor den daglige cykeltur. Men vejret kunne blive så dårligt, at han blev nødt til at overnatte på skolen. Om vinteren gik han af og til den lange vej, og så kunne det godt hænde, at han dumpede ind hos bekendte for at få hvilet lidt og få varmen igen. En kop kaffe eller to sagde han aldrig nej til.
Det har nok været når han ikke kunne komme hjem til Krattet, at han gik på besøg hos sine elevers forældre. Hilda Jensens far, Chr. Lauridsen, boede dengang i Bjørslev, og begge kunne fortælle, at Chr. Knudsen en vinterdag kom på visit. Man var i gang med en storvask, men måtte holde pause, da ”æ skol’lærer” dukkede op. Knudsen blev der i mere end to timer, indtil det blev mørkt, og han snakkede og fortalte næsten uafbrudt. Og selvom man den gang kun fik ”erstatningskaffe”, drak han 5-6 kopper!
Ingen tvivl om, at Knudsen elskede sine vikarjobs, og ud fra mange udtalelser af hans tidligere elever var han en respekteret og populær underviser. Også selvom undervisningen foregik utraditionelt og fortrinsvis uden lærebøger.
Skærbæk skole gjorde i øvrigt genvisit, idet dens elever besøgte Knudsens Have i juni 1948. Der har nok været gensynsglæde hos begge parter.
Overlærer Henry Nørregaard, Videbæk, har fortalt, at Chr. Knudsen en gang var inviteret til at holde et foredrag i Videbæk skole, antagelig sidst i 40’erne. Først en time i førstelærer Jens Ganers klasse og bagefter i en time hos Nørregaards 6. klasse.
Knudsen berettede naturligvis om sine Amerika-ture og om sin have, og der var fuldkommen stilhed i skolestuen imens. Alle elever sad med åbne munde og øren og lyttede andægtigt til den gamle mand og hans oplevelser og erfaringer. Da han fandt den medbragte træskoviolin frem, blev børnene for alvor imponerede, og besøget endte som en stor succes.
KARL BJARNHOF PÅ BESØG MED MIKROFONEN
I september 1944 fik Knudsen besøg af Hans Søren Hansen fra Janderup Stationsby. Hansen kalder sig selv ”forfatter” og skriver i havens gæsteprotokol 2 ½ side med højtidelige betragtninger over den ”velvedligeholdte Have” og ”Manden med de mange Talenter”. I et noget højtravende sprog kommenterer han sin oplevelse ved den afsluttende træsko-musik: ”Uden Opfordring fra min Side spiller Hrr. Chr. Knudsen udmærket, korrekt og med stor naturlig Charme paa selvlavet Træsko-Violin mange smukke og for mig kendte Melodier. For mig at synes er den en Kunst i virkelig kunstnerisk Betydning saavel i teknisk Teori som i god praktisk Henseende. Efter min Mening værdig til Udsendelse i Radio”.
Så kan det enkle og ligetil vist næppe udtrykkes mere indviklet. Og Janderup-forfatterens ord gengives da også kun af en ganske bestemt grund. Om det blev på Hans Søren Hansens anbefaling, direkte eller indirekte, er nok højst usandsynligt, men Chr. Knudsen kom virkelig med i en radioudsendelse.
Det var den blinde forfatter og radiointerviewer Karl Bjarnhof, der havde hørt om den ualmindelige menneskeskæbne i Brejning Krat, midt i det mørke Jylland.
Bjarnhof lavede gennem mange år en lang række meget populære radioprogrammer, hvori han på sin egen afslappede måde snakkede med kendte og ukendte mennesker og skabte en behagelig atmosfære. Serier som ”Folkelige profiler”, ”Sagt på tomandshånd” og ”Kaminpassiar” gav ham en trofast lytterskare.
Forfatteren og samfundsrevseren Poul Henningsen udtalte engang om Karl Bjarnhof: ”Han har fået fat i radioens egentlige væsen; ham kan man ikke la være med at høre efter, og ingen lytter slipper helskindet fra hans udsendelser”.
En anden kulturpersonlighed, Oscar Geismar, beskrev i en anmeldelse Bjarnhofs særlige evner således: ”Et af orglets registre bærer indskriften Vox Humana – menneskerøsten. Inden for radiofoniens mange røster repræsenterer Karl Bjarnhof uden al sammenligning denne vox humana. Hans venlige, småsnakkende stemme får en til at glemme enhver mindelse om mekanik”.
Selv udtalte Karl Bjarnhof sig i et interview med ”Det ny Radioblad” i januar 1949 (en måneds tid efter mødet med Knudsen) om sit arbejde med mikrofonen. Han blev spurgt, om han brugte manuskript (manden var blind!) og svarede: ”Mennesker, der skal fortælle, kan som regel ikke fortælle en historie to gange. Den er kun frisk første gang, den kommer. Dialogen er radiomæssigt en meget fin ting, og den bør ikke ødelægges af manuskripter. Ingen kan tale naturligt på grundlag a et manuskript. Jeg nærer ikke nogen skræk for pausen. Folk må have tid til at tænke mellem replikkerne, og pausen kan være et fornemt kunstnerisk virkemiddel”.
Denne radiokunstner var det, der fandt ud til Krattet for at lave interview med Christian Knudsen. Udsendelsen gik i luften torsdag den 9. december 1948 kl. 19.35-20.00. Vi ved ikke, om interviewet gik direkte eller om det blev optaget, men meget taler for det sidste, da sendeforholdene må have været for vanskelige.
Det er faktisk højst sandsynligt, at udsendelsen blev optaget på lakplader – man havde endnu ikke stålbånd eller spolebånd til optagelserne. En tekniker har siddet med udstyret og ”skåret” pladerne under interviewet.
En meddeler til denne bog har oplyst, at hun med sikkerhed har hørt Knudsen i radioen en eftermiddag i 1952, muligvis 1953. Da det er tvivlsomt, at radioen ofrede en ny samtale med den gamle profet, må der have været tale om en genudsendelse, og noget sådan har selvsagt kun været muligt, hvis man havde gemt udsendelsen fra 1948 på lakplader. Stålbånd og spolebånd til opbevaring af lyd lå stadig et par år ude i fremtiden.
På trods af ihærdigt eftersøgningsarbejde i Danmarks Radios omfattende arkiv – der bl.a. rummer adskillige tusinde registrerede og ikke-registrerede lakplader – har det ikke været muligt at finde frem til Bjarnhofs snak med Chr. Knudsen. Hér ville vi ellers have haft chancen for at høre hans stemme og komme ganske tæt på den særprægede filosof og lyttet til hans ord.
I en 25 minutters udsendelse kan der siges meget, men selvom mange endnu for 30-40 år siden huskede, at Knudsen optrådte i radioen, var der dog ingen, der – adspurgt – turde forsøge at referere, hvad der blev talt om.
To forskellige udsagn går imidlertid på, at den blinde Karl Bjarnhof – da han blev modtaget i La Kabano – udbrød: ”Her lugter af brunkulsrøg!”
Til alt held har vi dog et kort referat fra udsendelsen, idet Ringkjøbing Amts Dagblad 10. december skrev følgende:
”Radio-Besøg hos Chr. Knudsen ved Videbæk.
Forfatteren Karl Bjarnhof behøver ikke den larmende Lydmontage, som adskillige af Radioens Reportere ynder at omgive sig med. Han har en sjælden Evne til paa en stilfærdig og nænsom Maade at fortælle eller rettere kommentere Fortællingen om en menneskeskæbne.
I Serien ”Folkelige Profiler” var han i Aftes naaet til den gamle Dansk-Amerikaner Chr. Knudsen, Videbæk, der fortalte om sit Arbejde med at kultivere Hede-Arealerne og om sin Eneboer-Tilværelse som ”Moder Naturs Kammertjener”. Han holdt af at leve alene, ikke for at vende Verden og Menneskene Ryggen, men for en Gang imellem at se indover i sig selv og finde Balance i Sindet. Nu og da brød han dog sin Isolation og købte Maanedskort til Statsbanerne for at hilse paa Venner og Bekendte over hele Landet.
Gang paa Gang fremhævede Chr. Knudsen Arbejdsglæden som en af de reelle Værdier i en utryg Verden, og det er vel ikke det ringeste at erindre”.
Man kan ærgre sig inderligt over, at denne samtale efter al sandsynlighed er gået tabt for eftertiden. Der er ingen tvivl om, at netop Karl Bjarnhof var i stand til at lokke det bedste frem i Knudsen og få ham til at løse op og fortælle løs.
Selvom Knudsen havde mange venner hos de omkringboende, så betragtede de fleste ham nok som en særling, man havde lidt morskab af. De færreste havde vel øje for, at der bag særheden levede et rigt sind i et menneske, der tænkte gode tanker og havde visioner.
Træskoviolinen kom også frem i radioudsendelsen, og Knudsen gav bl.a. sit yndlingsnummer ”Jeg vil bygge en verden”. Sangen kom frem i 1941 med tekst af revyforfatteren Knud Pheiffer og med melodi af Harry Jensen. Den blev indspillet på grammofonplade af blandt andre Schiøler-Linck og var med sin sentimale eskapisme utroligt populær under og efter besættelsesn.
Knudsen fandt givetvis genklang i sangens omkvæd:
”Jeg vil bygge en verden, men helt for mig selv,
hvis du vil, kan du godt komme med,
for måske kan vi der finde lykke og held
til at glemme alverdens fortræd”.
Med de sprøde violintoner i æteren var besøget hos Knudsen i Krattet forbi – og Statsradiofonien stillede over til Torsdagskoncerten.
At Knudsen følte sig stolt over at have været i radioen og var blevet hørt af den ganske befolkning er der ikke noget at sige til. Han fortalte om Bjarnhofs besøg med glæde, men uden skidtvigtighed. I sit næste katalog over havens lyksaligheder skrev han følgende vers, der i de sidste strofer hentyder til begivenheden:
”Jeg har lavet en lille Duet,
som passer saa godt til Mads og Met,
Mads er højre, og Met er hans Kone,
Met er venstre og har æ Kammertoen.
Av og til er der Disharmonier,
men det er der altid mellem gamle Partier,
i gammel Daw man i Træsko gik,
no spilles der paa dem til Jazzmusik.
Tænk naar du aabner for Radioen,
saa hører du et Stykke paa Træskoen”.
Efter radioudsendelsen kom der for alvor gang i besøgene hos Knudsen. Nu havde det ganske land hørt om den mærkelige have, og mange fik lyst til at lægge søndagsturen, udflugten eller ferieturen omkring Brejning Krat.
Skolehold og foreninger, store busser med turister, selskaber og små familier, alle ville se og høre denne lærer i livets skole. Selvom Knudsen nød populariteten, var han nu en ældre mand, og det kneb ham efterhånden at overkomme rollen som guide såvel som den arbejdende havemand. Vi har hans egne ord for det på et kort, stilet til Karen og Thorvald Tværmose 9. september 1952:
”Jeg har umaadelig travlt med Hus, Have og de mange Gæster, der besøger mig; det er anstrængende for den 70-aarige; men overmaade interessant at komme paa Talefod, baade med Ind- og Udlændinge”.
EN JOURNALISTS BESKRIVELSE AF ORIGINALEN KNUDSEN
Den 35-årige journalist fra Jyllands-Posten, Poul Mondus Petersen, opsøgte Knudsen i dennes eventyrlige have, og hans oplevelser hér blev gengivet i avisen 23. april 1950. Artiklen er eminent skrevet og viser med sine mange, fine detaljer, at Mondus Petersen under det korte møde nåede at sætte sig ind i Chr. Knudsens meninger og krøllede tanker.
Mødet begyndte sådan:
”Han havde gemt sig i et Hjørne af Haven, da jeg bankede paa hans Dør. Paa en Skifertavle stod ’Kommer straks’. To Minutter efter var han der. En Mand af Middelhøjde i slidt Arbejdstøj med grove Stopninger paa Knæene, graa Stubbe på furede Kinder og Øjne som en klar og blaa Foraarshimmel. – Jeg har ikke Tid til at snakke, siger han, men skidt, De skal faa en halv Time. Jyllands-Posten maa man vise behørig Respekt. Kom indenfor, der er rodet, men det maa De finde Dem i. Vil De ha en Cigar, Øllet er lige sluppet op, og jeg har ikke Tid til at lave Kaffe”.
Mondus Petersen træder ind i La Kabano, mens Knudsen snakker videre: ”Der er saa meget, der skal naas. Jeg skal selv være Mand og Kone, Pot og Pande, Karl og Pige, Præst og Degn. Hvor vor egen præst siger Amen, der begynder jeg. Det siger da noget, ikke?”
De to kommer til sæde i det trange rum, og journalisten beskriver det:
”Det med Roderiet var baade vist og sandt. Saadan bor kun en Eneboer. Et Værksted og to smaa Stuer, ingen af dem mere end 2x2 Meter, begge en Blanding af Soverum, Køkken, Arbejdsværelse, Opholdsstue og Studerekammer.
Værktøj af alle Arter ligger overalt, Bøger og Husgeraad i sælsom Blanding, paa en Læsepult det nyeste danske leksikon – med et Leksikon og en Have har man alt, hvad man behøver i denne Tilværelse, siger Knudsen. Og paa Væggene og det diminutive Arbejdsbord en Snes Violiner, alle bygget af Venstre-Træsko”.
Mondus Petersen fortsætter sin beskrivelse af Chr. Knudsen:
”Han er en lige saa ejendommelig Mand, som Navnet er almindeligt. Eneboer til daglig, Selskabsmand, naar han har Tid – alene i den forløbne Uge har seks Konfirmationsfester ønsket hans Nærværelse – Filosof og Haandværker med Næverne skruet rigtigt paa Skafterne, Samfundsrevser og Naturelsker, Kunstner paa sin egen Maade med Mystikerens Forkærlighed for Symbolik, en Elsker af Gud, Konge og Fædreland, men Skeptiker i sin Holdning til Kirke og Samfund.
Dette er Chr. Knudsens Karakteristika i grove Træk. Paa Overfladen en gordisk Knude af Modsætninger, men dybere set er Traaden i hans Livsopfattelse og Levevis uden større Slyngninger, velspundet og stærk af Karakterstyrke, Tænkeevne og jydsk Lune.
Knudsens Omgivelser er lige saa besynderlige som han selv. I Brejning Krat ved Videbæk – med sine 100 Tdr. Land Landets største og ældste Egekrat – har han uden at spørge Myndighederne om Forlov bygget sin Hytte af gamle Mursten, Træ og Blik, og en Mose har han ved eget Arbejde forvandlet til en Have, som han med 100 pCt.s Ret kalder for Danmarks ejendommeligste. 4 Tdr. Land dækker den, og den repræsenterer nogle og tredive Aars Slid”.
Da journalisten skulle finde frem til Knudsens domæne, spurgte han sig for, og da han havde fået vejen forevist, ville han også gerne vide, om man troede, at Knudsen nu også var hjemme. ”Jow”, blev der svaret, ”det er der ingen tvivl om – han arbejder både søgn og hellig!”
Under samtalen med avisens udsendte sidder Knudsen et øjeblik tavs, inden han tager tråden op:
”Ja, den Have, siger han saa. Mon jeg naar at faa den færdig. Jeg er 67. I den udtrykker jeg min Livsopfattelse. Jeg er Idealist og Realist, det aandelige og det stoflige hører sammen, jeg er en selvstændig Mand med mine egne Meninger, hører ikke hjemme i nogen bestemt Baas, men er aandeligt selvforsynende. Er det for store Ord? Der er højt til Himlen og vidt til Horisonten herude. Naar Præsten spørger, hvorfor jeg aldrig kommer i hans Kirke, saa svarer jeg, at han kan først komme over til mig. Her har jeg Jorden til Gulv og Himlen til Loft. Mon han har det? – Han er ellers en rar Mand!”
Under den efterfølgende rundgang i Haven forbløffes blad-manden over, hvad han ser.
”I en bulet Natpotte pyntet med Mos og rødt Glas, bor Blaamejserne”, fortæller han. ”I en lille Dam piller en Skildpadde ved de spirende Dunhamre. En Kæmpehøj og en Kæmpe-Paddehat spejler sig i Vandet”.
Og journalisten fortsætter:
”Det er en Turistattraktion, som den fantasiløse affærdiger som den rene Dille, men som den, der har været paa Tomandshaand med Knudsen blot en halv Time, begynder at ane en dyb Mening i. Den er simpelthen Knudsens Livsopfattelse, et samfundsrevsende Skrift og en inderlig bekendelse til Naturen og alt, hvad der er oprindeligt. Veldrevne Frugttræer, Urtehaver og Udplantninger, der spænder lige fra Graner til hvide Aakander, Side om Side med Skulpturer, som er fremstillet af følgende Materialer: Egekrattets forvredne Træstumper, Katteøjne fra Cykler, Glaskugler fra Fiskenet, glaserede Kloakrør, rustne Servantestel og Lysekroner, bulede Potter, Pander og Vandkedler, Cementstumper støbt i de Forme som Børn leger med i Sandkasserne, elektriske Pærer, Saaler af udslidte Gummistøvler, Radiorør, Isolationsklokker af Porcelæn, Natpotter, Mos og Reb, rustne Bildøre, skaarede Tallerkener og Ølkapsler – for blot at nævne en Brøkdel af, hvad man kan finde i Knudsens Have”.
DET KASSEREDE FIK HOS KNUDSEN NYT LIV
Så vidt Mondus Petersen. Men hvor fandt Knudsen sit materiale? Sten og træ havde han lige uden for døren, men når det gjaldt det i avisartiklen opremsede skrammel, måtte han rundt til de omkringboende eller de handlende.
Hos Cykelhandler Chr. Clausen i Videbæk stillede han af og til for at hente kasserede katteøjne og andet fra dennes skrammelkasse, og hos P. Viftrup Jespersen, Videbæk, fik han gamle sikringspropper og lysstofrør samt kasserede porcelænsklokker fra telefonpæle.
Knudsen havde god tid og skulle have en snak med disse handlende, før han på ny vendte cyklen mod Krattet. På hjemvejen kunne han finde på at slå et slag ind omkring sandgraven vest for Videbæk; her var der som regel også noget, der kunne anvendes.
Men også naboerne måtte holde for. Knudsen hentede gamle, udtjente radiolamper og kasserede køkkenpotter og andet ragelse. Kaffekander og tøjrester var ligeledes i kurs, for når alt dette ragelse havde været i hans hænder og var blevet behandlet med lidt maling, søm og andre hjælpemidler – så fremstod det snart som fantasifulde effekter i haven.
Når Knudsen kom cyklende fra Videbæk, berettede Hans Clausen, havde han altid noget i bagagebæreren. Det kunne være noget, han havde fået hos de handlende, men det hændte også nemt, at han fandt en kampesten, som han nu cyklede rundt med. En gang var Hans Clausens kone kommet om til den stendynge, de havde liggende bag deres gård, og der stod Knudsen og rodede mellem de mange sten. ”Ja”, sagde han. ”Det jænnest jæ stjæler er sten!”
Hans Clausen havde engang en gammel ”kly.nspå.”. Den ville Knudsen da så grov gerne se, og han fulgte nysgerrigt med op på loftet, hvor redskabet lå. Han prøvede spaden vurderende i hænderne og spurgte, hvad Clausen så skulle have for dén. Og selvfølgelig fik han den med sig uden at betale så meget som en øre for den. På den måde tiggede han sig til meget. Folk vidste jo, at han ikke havde penge, så de nænnede ikke at tage deres ting betalt.
Da Knudsen en gang blev spurgt om, hvor han fik de mange ting fra, svarede han: ”Mange mennesker besøger Haven hvert år, og mange gange sender de mig, når de kommer hjem, de mest utrolige ting og spørger, om jeg kan bruge det – det kan jeg altid!”
Til Herning Avis udtalte han i 1958: ”Ser jeg en kroget gren, kan jeg ikke lade være med at spekulere på, hvad den kan bruges til, og efterhånden som arbejdet skrider frem, kommer der flere og flere materialer til. Alt kan bruges, når man bare har fantasi”.
En dag fandt han en egerod i Krattet. Den havde, syntes han, en vis lighed med et bjørnehoved og manglede blot øjnene. Dem sørgede Knudsen for – det var ganske enkelt et par glasklokker til elektrisk hegn.
I radioudsendelsen kaldte Knudsen sig for ”Moder Naturs kammertjener”, men omvendt kan man også sige, at naturen var Knudsen en god hjælper. Inde i det ældgamle egekrat var han i stand til at finde, hvad han skulle bruge af krogede, forkrøblede grene.
Nænsomt tilvirkede kunne disse grene forvandle sig til dyr og sære skabninger under Knudsens hænder. Rente- og skattetrolden i hegnet blev til på den måde, ”Bambi” ligeså, og engang havde han skabt et underligt fortidsdyr med strittende ben, store øjne og en menneskeknogle i munden – det symboliserede liberalismen og kapitalismen: ”Uden kapitalisme ingen liberalisme”.
Efter at Knudsen havde fået en hjælper, Mikael Sig Lauridsen, var de to en dag ved at beskære Krattket langs med et dige. De gik hver til sin side og traf til slut sammen igen. Knudsen viste en gren frem i den ene hånd og spurgte: ”Ka du se, hva den ska blyw te?”
Mikael Sig mente, at det nok skulle blive en Mikkel Ræv, og Knudsen nikkede tilfreds.
”At lave symbolerne er bare et spørgsmål om fantasi”, sagde han engang. ”Fantasien udvikler os både åndeligt og legemligt”. Og hos Knudsen var fantasien særdeles veludviklet. Han forstod at se dyr og mennesker i vangroede træer og grene, i særtformede sten og alskens menneskeskabt ragelse. Han så et vrangbillede, en karikatur, i de mærkelige ting, og med enkle midler – og gode talegaver – kunne han få andre mennesker til at se det samme.
”Bambi”erne især blev populære hos gæsterne. To år før sin død fortalte Knudsen til en journalist:
”Nu bruger jeg mine evner til at lave Bambi’er. Det er nogle små trædyr, en mellemting mellem en hest og en hund, som jeg laver af krogede grene. Damerne er helt vilde med dem. Jeg sælger mange, men jeg laver dem ikke for pengenes skyld. Selvom jeg er næsten 80 år, elsker jeg at have noget mellem hænderne for at skabe – for mens man skaber, tænker og lever man”.
Gennem lærerparret Tværmose kom Knudsen til at kende nogle af deres bekendte, Mary og Harald Poulsen i Bjørnstrup, Himmerland. Når de var på egnen, skulle de altid ud og snakke med Knudsen i Krattet. Det var dog nok mest Harald Poulsen, der var på bølgelængde med ”profeten”, thi hans kone brød sig ikke så meget om det primitive ved Knudsen; han vaskede sig jo ikke for ofte og boede som han gjorde.
Men Chr. Knudsen lavede alligevel et uhyre af gren-værk til parrets sølvbryllup. Det lignede nærmest en ulv, med et hæsligt hoved hvor tungen var malet rød og hvor øjnene bestod af to stykker ståltråd viklet rundt om en snegl. Tværmoses blev bedt om at tage dyret med og overrække det under festen, idet de skulle forkynde, at dette var selveste marxismen!
At uhyret faldt i god jord, fremgår af Harald Poulsens brev: ”Tak for det elegante Kunstværk, som blev os overrakt af Fru Tværmose. Dette Kunstværk skal staa fremme i min Stue saa jeg bestandig kan have det for Øje – jeg vil stedse bekæmpe Uhyret”.
Poulsen takker også for de timer, han og hans kone har tilbragt i Egely, ”hvor Poesi og Visdom er til Huse”.
Bambi’erne og de andre dyr formerede sig, så der til tider var en hel dyrepark. Men nogle gode besøgsdage midt i sommertiden kunne snart rydde ud i denne fantasifulde (u)zoologiske have.
Allerede i 30’erne lavede Knudsen et langt skilt, der ved sin tekst skulle være et forvarsel for den besøgende om, hvad der ventede ham eller hende:
”Enhver som vandrer her forbi
og ser det springende Vand
har brug for al sin Fantasi
som Tolk i Tankens Land”.
PÅ FANTASIENS VINGER
Om fantasien skriver Knudsen i sit katalog, at det ”er den skabende og formende Evne – en Vuggegave, som Børn ejer i særlig Grad. ’Gaa ind i Barnekammeret og bliv viis’. Læg mærke til Børns Leg med Symboler: Deres Legetøj er Hjælpemidler, som udvikler dem baade i aandelig og legemlig Henseende. Fantasien er en Gudegave. Der skal Fantasi til for at forstaa det paa rette Maade. Det sete afhænger af de Øjne, der ser. Fantasien kan udarte til ’Fjantasi’. Som vor Fantasi er, vil ogsaa vort Liv være. Tror og tænker vi rigtigt og handler derefter, bliver Livet skønt og lykkeligt, men tænker og handler vi forkert, faar vi Ufred, og Jorden bliver en Jammerdal”.
I sit eget eksemplar af kataloget har Knudsen tilføjet med sin karakteristiske håndskrift:
”Jeg er Tiden, følg med mig
paa Fantasiens Vinger,
saa vil jeg nu vise dig,
hvad skønt vor Fremtid bringer”.
Og i et senere katalog uddyber han sine ord under billedet af en lille pige, der klapper en ”Bambi”:
”Barnets Vuggegave er Fantasien – alt i Naturen bliver belivet af Gudebarnets Fantasi. Dukken kan spise, drikke og danse, Drengen kører Bil i en Margarinekasse – uden Benzin! Barnets Leg er den bedste Opdragelse i Livets Skole”.
”Livsfilosofi udlagt for Havebrug”, skriver Otto Mikkelsen i Berlingske Tidende 1955, ”det lyder tiltalende tosset, men er det egentlig ikke. Overalt, hvor man gaar, er der skrevet vise Ord med Sten; der er lavet Dyr og Figurer af Sten, Træ og gammelt Skrammel. Hver Tekst og hver Figur i Haven har sin Betydning og repræsenterer en Tanke. Naar man skal forklare, hvordan man planter Filosofi i sit Staudebed, fristes man til at bruge Radioreporterens noget tvivlsomme Undskyldning fra før Fjernsynstiden, da han saa ofte indledede en Reportage med at sige: Dette bør ses… Havens Skaber og Ejer, Chr. Knudsen, vilde gøre det simplere og sige, at Naturen og Tanken er saa nært forbundet, at det er helt ligetil at plante sidstnævnte i sin Have saavel som i sin Hjerne”.
Selv udtrykker den gamle filosof det på denne måde i forordet i sit katalog:
”Haven er rig paa Ord, Billeder og Symboler – Hjælpemidler, som paa en naturlig og interessant Maade taler til alle Mennesker. Der er noget for Øjet og meget for Tanken, noget for alle og meget for dem, der er begyndt at tænke paa en ny Maade, ud fra et helt nyt Grundlag. De gamle, døende Tankesystemer, der nu behersker Verden, ser vi Frugterne af. Et daarligt Træ kan ikke bære gode Frugter. Byg din egen Tankeverden op. Tænk fremad, opad og udad”.
ÅKANDER I PARADISETS HAVE
”Alt er rede – Velkommen”, stod der i bemalede cementbogstaver ved indgangen, og alt var virkelig parat til at modtage de mange nysgerrige besøgende. Velholdt og indbydende lå dette lille stykke natur og lignede på en finurlig måde en miniature-udgave af Edens Have.
Knudsen havde, som nævnt, selv plantet de mange træer og anlagt blomsterbedene. Planterne fik han rundt om hos naboerne, men enkelte var dog erhvervet hos lokale gartnere. Af træer var der mange forskellige – bøg og eg først og fremmest, men også rødgran, ædelgran og citkagran voksede op.
Dertil kom, som vi har hørt, frugttræer samt den smukke, japanske dværgahorn, som om efteråret bar blodrøde blade.
Der skød buske op overalt i haven, men efter et bestemt mønster, og der sås kæmpestore bregner, som også fandtes i det omgivende egekrat. Blomsterne fik lov at blomstre i fred og bredte sig, men de var alligevel under kontrol af den strenge haveejer. I forårstiden kunne der være masser af anemoner, blå og gule aurikler og kærminder.
”Sten og blomster taler”, skrev Knudsen på græsplænen – med radiorør, næsten som et symbol på sætningens rigtighed. Selv tilføjede han gerne: ”Hver blomst kan tale uden ord om liv og skønhed her på jord!”
- juni 1958 var journalist fra Ringkjøbing Amts Dagblad, Asta Thomsen Jensen, på besøg for at få et interview med den aldrende havemand, og hendes artikel blev trykt i avisen tre dage senere. Hun fortæller heri bl.a. om haven som dét naturområde, den også var:
”Hvor den vestjyske filosof stiller sine uhyggelige symboler paa det dyriske i mennesket, hvor han lader kapitalisme og kommunisme staa truende over for hinanden med Lucifer imellem sig, eller hvor han paa rammende maade skildrer kendte politikere – dér lever havens dyr og fugle et frit og fredeligt liv – i alle tilfælde, hvis det staar til Chr. Knudsen.
Men, siger han, drengene kan ikke holde fingrene fra blaamejserederne i rørene rundt i haven. Og det er ikke alene fuglene, som mærker ungdommens ødelæggelsestrang. Forleden søndag ødelagde en flok halvstore drenge flere af Knudsens symboler. Hvorfor gør mennesker dog saadan noget mod hinanden?
Det raslede i løvet, mens vi stod og saa paa en politiker, der er kendt for at tage alle eventualiteter i betragtning og derfor stikker armene ud til begge sider, og op af en kompostdynge kom en væver lille lækat. Om det var den, der vækkede en harekilling i dens formiddagssøvn, skal lades være usagt, i alle tilfælde kom en miniature-hare pilende ud fra buskene”.
Dyrelivet havde, som nævnt, gode betingelser hos dyrevennen Knudsen, og naturidyllen kunne næppe blive større end når man vandrede hen til dammen med dens flor af åkander på det stille, blanke vand. Dammen blev som bekendt skabt, da Knudsen under første verdenskrig gravede tørv, og efterhånden dannedes så stort et hul, at der kunne skabes en kunstig sø. Midt i dammen kom til at ligge en lille ø på vel et par meter i diameter.
Engang havde Knudsen købt nogle stødhæverter. Han ville lave springvand ved dammen. Men cirkulationen var nok ikke så god, for han var på det nærmeste ved at tørlægge den lille, kunstige sø. Han opgav sit forehavende, flyttede de to hæverter ned i haven, satte dem oven på hinanden midt i et gammelt bildæk – og kaldte skulpturen for ”Dumhedens memorandum”.
Når han fortalte historien om stødhæverterne, sluttede han med at sige: ”Det er mine dumheder, jæ er blevet klog på!” Han havde givet 300 kr. for pumpen – noget af en sum penge dengang – og den skulle nu stå til erindring om, at vi alle kan fejle og må betale for vore fejltagelser.
Hvordan kom der nu åkander i dammen? Hos familien er endnu bevaret et meget smukt keramikfad på fod – ca. 25 cm i diameter og dekoreret og formet så det danner et åkandeblad med gul blomst på den grønne plantefarve. Fadet har tilhørt Knudsens forældre, Niels og Mariane, og hér har han antagelig set det adskillige gange. Fristende kan det være at tro, at mindelserne om det smukke fad i hjemmet, har inspireret Knudsen til at sætte åkander ud i den lille sø, men historien er dog noget anderledes:
”For mange år siden fik jeg besøg af en mand fra Flensborg”, fortalte han engang. ”Det var, mens jeg var ved at lave dammen, og denne mand sagde til mig, at han ville sende nogle hvide åkandeplanter til mig, når han kom hjem. Det gjorde han, og planterne bredte sig, så dammen hver sommer fyldes med hvide blomster”.
Det var jo unægtelig et usædvanligt syn at se de sarte, lyse åkandeblomster midt i en gammel, barsk hedeegn i det vindblæste Vestjylland. Men hvor det for mange er uhyre vanskeligt – for nogle umuligt – at dyrke de fintfølende planter, så havde Chr. Knudsen overmåde held med sit forsøg. Planterne formerede sig, og efterhånden var det i hundredvis af åkander, der om sommeren dækkede vandoverfladen.
Men mange år efter at manden fra Flensborg havde sendt sine planter, kom der et efterspil: ”Der gik 30 år, så kom en dag en dame og spurgte, hvor jeg havde fået de åkander fra. Jeg fortalte det, og hun sagde, at det var hendes far, der havde foræret mig planterne! Da hun kom hjem, sendte hun mig en rød åkandeplante – den er nu blevet til tre!” Sådan fortalte Knudsen i 1958.
Dokumentation herfor kan findes i havens gæsteprotokol, hvor Johanne Varming fra Dalager ved Borris i juli 1951 skriver: ”Hjertelig Tak for Synet af den ejendommelige Have. Min Far har skænket Aakanderne og hedder C. Flensborg Skamling”.
At Knudsen tog Flensborg for bynavnet er tilgiveligt.
Den kyndige haveejer var selvsagt øm over de smukke planter, men særligt udvalgte kunne få lov at tage en eller to med sig hjem. Fire familier fra Ferring havde den 27. juni 1948 lagt søndagsturen om forbi Krattet, og de nød rundturen og træskomusikken. En af deltagerne, Aksel Schmidt, har åbenbart været særlig interesseret i de hvide blomster, for han noterer i gæstebogen: ”Tak for dine dejlige Aakander, som jeg fik med Hjem – og saa haaber jeg, at de vil faa Evne til at gro til”.
En af naboerne, Ingrid Smith, blev også lovet en åkande. Og hun fik af Knudsen nøje instrukser i, hvordan hun skulle plante den i en balje med vand, og hvordan hun burde passe og pleje den. Men hun fik den nu aldrig. ”Det gjorde nu heller ingenting”, lo Ingrid Smith, ”for den var bare gået ud for mig!”
Var der idyl og skønhed oven vande, så lurede det til gengæld med gru og rædsler under vandoverfladen. Her levede nemlig en stor gedde, sikkert verdens største, og ifølge Knudsen havde den ædt alle dammens øvrige fisk og levede nu som en diktator under vandet.
Den var et symbol på det onde, og i 40’erne var der ingen tvivl om, hvem gedden var. Knudsen skal engang have sagt, at havens diktator skulle dø den dag virkelighedens diktator, Adolf Hitler, var færdig!
Så galt gik det dog ikke, for efter den tyske Führers endeligt fulgte nye, magtsyge folk i hans fodspor, blot i andre lande, og i 1953 hed gedden… Stalin.
En gang var dammen frosset til en vinter, og Knudsen var bange for, at diktatoren var gået til, men da vejret mildnedes, viste det sig, at gedden havde overlevet.
Alligevel må det være gået galt på et tidspunkt, for i gæstebogen ses en lille notits, som Knudsen har gjort 4. august 1947: ”I Dag kom Sigurd Madsen med en Diktator til Dammen. Vi haaber, at den maa befinde sig vel og længe leve!”
Når Knudsen ledsagede de besøgende rundt, og man kom til dammen, kunne han med dyster røst bekendtgøre: ”Den lever alene dernede i dybet, den har ædt alt levende! Man ved aldrig, når den er der – I ser den jo heller ikke!” Han pegede med stokken ned mod vandet. ”Men den er der alligevel, og sådan vil det altid være!”
At diktatoren ikke var ganske ufarlig, fremgår af et lille notat i gæstebogen. Med barnehånd er i eftersommeren 1944 skrevet: ”Kirsten Jensen, København. – Det var mig, der blev bidt af Gedden!”
Mere ufarligt for de besøgende gik det til i juni 1951, da Botha Jørgensen i følge med bekendte var i Haven. Jørgensen skriver: ”Tak for synet og det uventede besøg, da Stalin snappede frøen og sprøjtede vand på fruens bukser”.
Der går en historie om, at der én gang om året arriverede en rig kulentreprenør fra Herningegnen sammen med nogle venner. Det foregik over en årrække, fortaltes det, og Knudsen livede kendeligt op, når de lystige mennesker ankom til Krattet. De havde brændevin og andre gode sager med i bilen, og Knudsen fik sin part af herlighederne. Det passede ham godt.
”La bare dem betale, som har penge!” sagde han lunt. Når alle havde nydt af de medbragte varer, var det en fast tradition, at gæsterne fik lov at prøve, om de kunne fange gedden. Lykkedes det – blev den smidt ud i vandet på ny… så man havde den til næste år.
Det fortælles også, at de samme mennesker et år ændrede lidt på traditionerne. I stedet for at fange diktatoren ville de se, hvor meget den kunne æde. Der sad altid mange små frøer på åkandebladene og rundt om i græsset, og man fangede nu en del af disse ind. En efter en blev frøerne smidt ud til den sultne gedde, der straks åd dem. Fortælleren påstod, at da man kastede frø nummer 33 ud, og gedden lukkede gabet op – kom nummer 32 ud af munden på den og svømmede hastigt væk!
Når man husker på Knudsens kærlighed til dyr – gedder, hugorme eller egern – så lyder beretningen ikke bare som en vildt overdrevet røverhistorie, men også direkte utroværdig. Selv nogle gratis dramme kunne ikke få Knudsen til at behandle dyr sådan... eller tillade andre at gøre det.
Den lille ø ude midt i dammen blev beplantet, men efter en række fotografier at dømme, skiftede den udseende i tidens løb – ligesom havens udseende heller ikke var konstant. En overgang groede der buske på øen, og der var sat et lille mini-hus og forskellige figurer op. For eksempel en model af en bombemaskine og et krigsskib med radar af radiorør.
Helt i en anden ånd har der også på denne lyksalighedens ø stået en gipsmodel af Thorvaldsens tre gratier. Knudsen ryddede på et tidspunkt ud i øens ”vildnis”, og han lagde en træstamme hen over vandet og åkanderne, så øen blev ”landfast”. Det krævede god balancekunst at forcere stammen, og det fortælles da også, at der i nogle år stod et skilt ved bredden med ordlyden ”På eget ansvar!”
På øen plantede Knudsen et træ, som endnu for 40 år siden kunne beskues, og han placerede en model af en stork tæt ud til vandet.
En gang var nogle naboer på familiebesøg i haven, og de vovede sig da også ad træstammen over til den lille ø sammen med Knudsen. Han holdt sit foredrag om at dette var ”livsens ø” og at storken derhenne var ”frugtbarhedens symbol”. En af konerne kunne ikke lade være med at grine, og med gammeltestamentlige associationer kom Knudsens kommentar prompte: ”Hvorfor ler mon Sara?”
DET BEDSTE STED PÅ JORD
Som flygtigt nævnt fik Chr. Knudsen i 1940 trykt et stateligt 32-siders katalog over, som der står, ”Chr. Knudsens Have ’Egely’ pr. Videbæk”. På forsiden af det lille hæfte – det kostede 1 kr. – kaldte han sin seværdighed for ”Danmarks mest ejendommelige Have”, mens han i forordet bøjede ordet lidt anderledes: ”Jeg har tænkt det som en privat Have, men det blev Danmarks ejendommeligste Have”.
Knudsen havde bestilt så mange eksemplarer på bogtrykkeriet i Brande, at naboen Peder Krogsgaard i æ stywvogn måtte køre til stationen i Videbæk for at hente dem. Katalogerne var en god service over for de besøgende, og oplaget holdt i mange år. Men efterhånden blev det nødvendigt at producere en helt ny udgave, bl.a. fordi haven ændrede udseende hele tiden.
I 1940-kataloget indleder Chr. Knudsen med disse strofer:
”Her har jeg virket i 25 Aar –
paa Lyngens Plads nu Hus og Have staar.
Kommer du engang til skønne Brejning,
finder du nok Stedet, hvor jeg bor.
Lyng og Krat – Naturens egen Tegning –
alt det stygge staar paa Statens Regning,
her er for mig det bedste Sted paa Jord”.
I samme katalog anmoder han de besøgende om ikke at beskadige noget i haven, og han forlanger at børn skal være ledsaget af voksne. En overgang var der – efter sigende – anbragt et skilt i haven, netop med teksten ”Børn skal være ledsaget af Voksne – giv mig Lejlighed til at hilse på jer”.
Den sidste opfordring var det klogt at følge, for den gamle børneven havde altid stående en kasse småkager og en sodavand til havens mindste gæster. Bolcher kunne han også finde på at traktere med (hans store bolchekrukke i glas eksisterer endnu), og det fortælles, at han en tid solgte tyggegummi, chokolade og andre godbidder.
Men haven var et ”helligt” sted; gæsterne havde ikke lov at bruge den, som de ville. Når Knudsen spenderede så megen tid og så mange kræfter på at gøre den seværdig, så irriterede det ham grænseløst, når nogle af de besøgende smed deres affald rundt om i græsset. Han lavede da på en skifferplade følgende manende indskrift.
”Et Svin du er og blir
ifald du smir Papir”.
I stedet for at skrive ordet svin, tegnede Knudsen et lille dyr, der mest af alt lignede en nydelig lille marcipangris. Men meningen kunne man i hvert fald ikke være i tvivl om.
Knudsen sagde engang, at det nærmest var synd for svinet. ”Jæ skulle nok have skrevet: Lær af svinet!” sagde han, ”Det lægger altid sit affald i et hjørne!”
Adgang til herlighederne kostede i 40’erne 25 øre, fortæller kataloget, men efterhånden blev ”billetprisen” noget svingende. Man måtte næsten betale, som man havde lyst til, og det var vel sjældent at nogen snød sig fra at ”spytte i bøssen”.
Mikael Sig kunne fortælle, at han og Knudsen en dag sad og drak kaffe, da de fra vinduet kunne se nogle folk gå ned i haven. De var kørende i en fornem vogn og så statelige ud. Da de en halv snes minutter senere kom tilbage fra rundgangen, bankede de på og sagde, at de havde lagt penge i bøssen ved indgangen og gerne ville sige tak for synet.
”Det kunne være sjovt at se, hvad de har lagt i”, sagde Knudsen, og han gik ud for at fjerne hængelåsen. I bøssen lå kun de småører, som han havde ladet ligge ved sidste tømning!
Men der kunne bestemt også reddes en pæn indtægt, når sæsonen var på sit højeste, og der kom mange gæster. Mikael Sig huskede en søndag eftermiddag, hvor han selv skulle tage imod folk ved indgangen, mens Knudsen viste andre rundt. Nogle ønskede at vente på næste rundvisning, mens andre ville gå selv. Da bøssen den dag blev tømt, indeholdt den næsten 70 kr., og Knudsen havde omtrent lige så mange i lommen.
Det var mange penge i 1950’erne, og de blev næppe opgivet på selvangivelsen til det af Knudsen så forhadte skattevæsen.
Knudsen satte engang en bøsse op, som folk kunne smide penge i efter lyst og evne. For at reklamere lidt for denne økonomiske side af sagen skrev han et skilt og satte det ved siden af:
”Hvis det, du ser, er en Skilling værd
kan du vise det ved at lægge den her”.
Sentenserne i haven var ikke alle udsprungne af Knudsens eget hoved, men det påstod han heller ikke, at de var. De livsfilosofiske betragninger kunne være citater af gamle filosoffers ord eller inspireret af disse, men de kunne – skal det retfærdigvis siges – også være ord fra Knudsens eget hjerte.
På bagsiden af La Kabano havde han i nogle år hængende et langt skilt med ordene ”Lev Livet Det Er Kortere End Du Tror”. Og et noget større skilt var placeret i haven:
”Jo større Stræb des mindre Brød,
jo mere Avl des større Nød.
Tavs ruger Trold paa røden Guld
hvad skønner han om Mand og Muld”.
I DET FILOSOFISKE VÆRKSTED
Engang, fortælles det, havde Knudsen lavet en opstilling med en frø, en væmmelig tudse, og han havde malet en blå himmelbue ovenover. ”Menneskeheden er som tudser”, forklarede han, ”de sidder og kigger op mod himlen, men de kommer der aldrig, så længe de er tudser!”
Knudsen blev engang spurgt, hvor han fik idéerne fra, og han svarede da: ”De kommer til mig i søvne!” Ofte blev de virkeliggjort i en rebusform, der krævede ret meget af beskueren. En af disse rebusser bestod af fire F’er omkranset af fire sammenslyngede P’er.
”De fire F’er”, sagde Knudsen. ”De betyder forståelse, fred, frihed og fremgang, men som De kan se, så klemmer P’erne disse fire F’er og holder dem nede. P’erne er pengemarked, politik, parti og presse!”
I starten serverede Knudsen F’erne i tilfældig rækkefølge, men i juli 1948 var der nogle københavnere på besøg, og en af disse – civilingeniør A. V. Pedersen, Holte – gjorde Knudsen opmærksom på, at han skulle begynde med ”forståelse”, da det var den logiske rækkefølge.
”Jaja”, sagde Knudsen anerkendende. ”De har ingeniørhjerne, så De kan lige regne det ud!”
Nederst i haven havde Knudsen på en lille høj opført en tøndeformet hytte, som det var muligt at opholde sig i. Den var ikke særligt stor, og der var ikke plads til mange mennesker i den. Journalisten Otto Mikkelsen fra Berlingske Tidende gengiver fra sit besøg i juli 1955 følgende episode:
”Det lille tøndeformede Hus indeholder en Bænk og en Træstav med en gammel Gryde paa. Dette kommenterer en Københavnerfrue blandt Gæsterne saaledes til Knudsen: De maa have været buddhistisk Munk engang i en tidligere Tilværelse, det er jo et Buddha-Tempel. – Knudsen tog Piben ud af Munden og sagde: Ja, jeg var buddhistisk Munk – kan De huske, at De var Nonne dengang! – Og medens Folk lo, forklarede Knudsen, at det lille ’Tempel’ saamænd ikke symboliserede noget. Det var sat op, saa unge Mennesker, der var glade for hinanden, kunne sidde derinde og hygge sig. Og Gryden? Den var til at smide Cigaretskod i”.
Denne lille skildring viser tydeligt, at Knudsen havde begge ben på jorden, men at han også med sine pudseløjerlige opstillinger satte folks fantasi i sving. Det kunstige og forlorne gik han i en bue udenom, og som den sande vestjyde, han var, blev alt hvad han foretog sig krydret med lune bemærkninger. Hans symboler og tanker var alvorlige nok, men det opstyltede og højtidelige fik aldrig lov at få overtaget i hans fremstillinger.
Bag den tøndeformede hytte havde han op ad højens side lavet et smukt arrangement i sten og blomster. En kæmpestjerne og guirlander af sten omkransede ordet ”Gratia”. – ”Dette latinske ord”, forklarede den vestjyske profet, ”har en dobbelt betydning: Yndefuldt og nådefuldt. Det dækker det graciøse og yndefulde, men det danske ord gratis stammer også fra gratia. I Guds rige er alt af nåde, men i denne verden gælder det: Alt for penge!”
”Heureka”, skal den gamle græske fysiker Arkimedes have råbt, da han i sin tid opdagede, hvad vi kender som Arkimedes’ lov, dvs. læren om tingenes vægtfylde. Chr. Knudsen glemte ikke sin interesse for grækerne og skabte i haven en stenramme med ordet Heureka (: Nu har jeg fundet det).
”Heureka”, sagde han. ”Vi kan også sige – hurra! Nu har jeg fundet det – både tingenes (Arkimedes) men også tankernes vægtfylde (Knudsen)!”
En anden sentens stod med store bogstaver at læse under det græske ord. Det var mere dansk og mere poetisk: ”Dyrk Danmark som en Have”. Men når Knudsen forklarede folk sin mening med disse ord, blev det poetiske skubbet i baggrunden i en dundertale, som dog alligevel rummede al Knudsens kærlighed til den danske natur.
”Dyrk moder Danmark som en have”, forklarede han, ”ikke ved kunstig rovdrift, men på en naturlig hensynsfuld og fornuftig måde. Mor Danmark er yderig og kan let føde tre gange så mange børn, som hun nu har. Hun kalder ad de fortabte sønner og døtre, der går inde på brostenene, pengeløse, hjemløse og rodløse. Der bliver glæde i Danmarks hjem, når de engang går i sig selv og vender tilbage til Moder Natur.
Vi dyrker Danmark som slaver under det pengesystem, der udnytter og slavebinder os. Den enkeltes energi og initiativ kan ikke komme til udfoldelse under disse forrykte Forhold!”
Knudsen sluttede af med et lille vers: ”Overflod er livets lov, nok der er til hvers behov”.
I det hele taget yndede han at gøre rim og vers. Han sagde dem for sit publikum, og han lod nogle af dem trykke i katalogerne. Her skal gengives nogle af disse vers, der måske ikke er så teknisk fuldkomne, hverken hvad angår rim, versefødder eller sammensætning, men som alligevel er præget af Knudsens livssyn og engagement:
”Jeg har gode Tanker,
jeg er af Vikingeæt,
min Agt det er at kæmpe
for Sandhed, Frihed og Ret”.
Eller han kunne give en rimet kommentar til sit arbejde med haven og til naturens underfuldhed:
”Her er nok af Lys og Luft,
Fuglesang og Blomsterduft,
saa naturligt og dog en Gaade,
tænk, at det er alt af Naade”.
Sine ophold i Amerika kunne han ikke glemme, og nogle engelske strofer gled somme tider med: ”The World is My Country”, sagde han, ”and to do good is My Religion”. Samme indstilling prøvede han at indprente hos de besøgende. For at komme op til den før omtalte tøndeformede hytte skulle man gennem en allé og forcere nogle trappetrin. Alléen var smukt gjort med nogle træ- eller jernbuer, under hvilke man gik det sidste stykke. Pergolaen, som det mest af alt lignede, var bevokset med humle, og det fik Knudsen til at digte:
”Under disse Humleranker
maa man tænke sunde Tanker,
her er Liv og lys og Luft,
Fuglesang og Blomsterduft”.
I det hele taget var Knudsen ikke betænkelig ved at ændre noget, han tidligere havde skrevet. Det fremgår også af et lille digt, som han kalder ”Nissefar taler til Tidens Børn”. I virkeligheden er det et let ændret uddrag af JAK-julesangen fra 1934.
”At Tidens Børn gaar arbejdsløs
- faar Kost og Løn af Naade -
det kendes ej i Nisseland,
det er for os en Gaade.
Nu rider i et farligt Ridt
paa Tidens Konjunkturer
og danser blindt den vilde Dans,
mens Mammons Præster lurer.
Hr. Pengemand jeg siger dig:
Dit Gods og Guld og Ære
vil Livets Aand og Tidens Tand
med Møl og Rust fortære!”
KNUDSEN OG UNGDOMMEN
Helt tilbage til Knudsens første spæde start på sin have, blev han besøgt af unge mennesker fra omegnen. De kom stadig, nye generationer af unge, og også til dem specielt havde den gamle filosof nogle ord at sige. Han viede dem en plads med følgende inskription: ”Den ny Tids Ungdom”, og under dette skilt tilføjede han i mindre typer: ”Langt mere værd end det røde Guld – det er sig selv og sin Gud at kende”.
”Det gælder enhver ung mand og kvinde”, sagde Knudsen. ”Du er den rige yngling, født i en rig tid, vel udrustet fra Skaberens hånd både til legeme og sjæl. Du ejer en indre udviklingsmulighed, som betinger en lykkelig, evig fremtid, hvis du ikke nøjes med kun at være et produkt af tidsånden. Det er kun døde fisk, der flyder med strømmen, de er drivende ligeglade. De levende står med hovedet imod strømmen og bruger finnerne”.
Knudsen havde også et mere konkret råd til sine unge gæster: ”Det, der frister, er det eneste, man er svag overfor. Det går an at tage en cigaret, men pas på, at den ikke tager dig!”
Det religiøse havde han også et par ord at sige om, når han kommenterede det føromtalte skilt: ”Langt mere værd end det røde guld – det er sig selv og sin Gud at kende. Sådan står der, og sådan er det! Men vejen til Gudserkendelse går gennem selverkendelse”.
Chr. Knudsens syn på ungdommen var dog ikke så enkelt. De unge, der ville dyrke Moder Danmark, og som ikke var bange for at ofre sig legemligt, stod hans hjerte nærmest, mens de, der lod sig uddanne på Universitetet blev stemplet som ”navlegæslinge”. Udtrykket dækker en gæsling, der er så svag, at den ikke selv kan bryde ud af skallen, men skal have hjælp af menneskehånd.
Og på samme vis mente Knudsen, at de unge, der kom ud fra læreanstalterne hverken havde kræfter eller forstand til at begå sig. Selv var han en håndens mand, selvlært og livskraftig. Men man kan undre sig over, at Knudsen tilsyneladende ikke forstod, hvor vigtig uddannelse og viden er i et frit, demokratisk samfund som det danske.
Den gode Knudsen var en sammensat natur, og der er en del eksempler på, at han til tider sagde sig selv imod.
AD SELVERKENDELSENS STI
Selverkendelse var hvad det hele drejede sig om, mente Knudsen. I 30’erne opbyggede han en afdeling, som blev kaldt ”den vågne og den sande bevidsthed”. Det var to kuplede småhøje, som blev belagt med sten og andre materialer, så der dannedes to kæmpe-ansigter. Det ene ansigt var trist at skue med lukkede øjne og nedadbøjede mundvige, det andet var smilende og vågent.
Knudsen kommenterede opstillingen således: ”Den sovende har øjnene lukket og drømmer om renter og skatter, krise og krig – alt det hører hjemme i drømmeland. Men den vågne har det åbne, lyse syn og ser, at der skal en ny tro og tankegang til, for at Verden kan blive anderledes. Han søger at finde ind til årsagssammenhængen i livet”.
Foran disse to kæmpeansigter var der anlagt nogle smalle stier, som førte i forskellige retninger. ”Vejen symboliserer udviklingen fremad til fuld bevidsthed”, forklarede Knudsen. ”Den smalle sti i midten er selverkendelsens sti, der fører lige ind til bevidsthed. Omvejene til højre og venstre er de afveje, hvor mængden, flertallet, går og tror blindt på deres vejvisere”.
Med tiden ændrede Knudsen ved dette arrangement. Han bibeholdt udtrykkene i de 3-4 meter høje ansigter, men nu kaldte han dem for optimisten og pessimisten – som et billede på det lyse og det mørke livssyn. ”Optimisten tager hver vanskelighed som en opgave”, forklarede Knudsen. ”Pessimisten derimod tager hver opgave som en vanskelighed!”
I en anden opstilling gjorde han igen brug af øjne, dvs. cementøjenbryn og en fiskenetskugle som selve øjet. Han placerede fire af slagsen på jorden og kaldte dem for Einsteins fire dimensioner – de fire dimensioner i tilværelsen, længden, bredden, højden og dybden.
Et-tallet fascinerede ham også, men ikke så meget som et symbol på karrieremenneskers jagt efter at blive nummer ét. Hans tanker omkring det lille 1-tal gengiver han i sit katalog fra begyndelsen af 1950’erne: ”Et-tallet = Jeg er = højeste Bevidsthed i Universet. Ét Liv. Én Sandhed. Én Gud. Det ene fornødne. Én Evighed. Én Tid. Den højeste Enhed, hvori alt gaar op”.
Et af de ”store” steder i haven var en afdeling med mange dybsindigheder. På en række småhøje havde Knudsen f.eks. skrevet: ”Aand er Magt”. Et slagord, som den gamle konseilspræsident J. C. Christensen fra Hee (1856-1930) ofte tog i sin mund og i øvrigt brugte som sit valgsprog.
Desuden så den besøgende fyndord som ”Kend dig selv” og ”Jeg er alt i alle”. Man kunne også støde på ordet ”Bonvenu” (esperanto for velkommen), og på en skråning foran omtalte høje stod med frodige bogstaver de ord, der dækkede Knudsens ”evangelium”: ”Tænk selv – tænk ret”. Mellem sidstnævnte to påbud havde han formet en flere meter stor sfinks – på ny med bund i den græske mytologi.
Sfinksen var et fabeldyr, der oftest blev fremstillet som en løve med menneskehoved og med vinger – således også af Chr. Knudsen. Et græsk sagn fortæller om en sfinks, der hjemsøgte Theben, idet den forelagde alle forbipasserende en gåde. De, der ikke løste gåden, dræbte den. Men da kongesønnen Ødipus på sin vej til Theben mødte Sfinksen og som den første løste dens gåde, blev uhyret så vredt, at det sønderrev sig selv.
”Min idé med haven har jeg symboliseret i afbildningen af Sfinksen”, erklærede Knudsen. ”Det er et mytologisk symbol på den åndelige udvikling. Sfinksen har en gåde, og kun ved at tænke selv og tænke ret, kan vi løse den. At løse sfinksens gåde vil sige at løse livets opgaver. Kan vi afskaffe krig – land og land og mand og mand imellem. Kan vi likvidere det gamle, økonomiske system – ellers likviderer det os! Kan vi slå krigen ihjel, eller bliver vi selv slået ihjel? Skal vi brutaliseres tilbage til dyret – eller idealiseres bort fra dyret?”
Knudsen slog nok et par ekstra slag med sin stok, når han fortalte om dette hans yndlingsemne. ”De fleste nutidsmennesker har i stedet for ’Kend dig selv’ som mål for deres anstrengelser sat ’Kend alt’, men sfinksens gåde må løses af hvert enkelt menneske, og kun ved at tænke selv og tænke ret kan vi løse denne gåde – som dybest set er os selv. Når vi til selverkendelse, forsvinder den vingede løve”.
Da Herning Avis i 1958 aflagde Knudsen besøg, forklarede han den fremmødte journalist om sine idéer med den vingede løve.
”Men”, sagde han, ”vil man ikke se livets problemer i øjnene, kan sfinksen og for resten alle figurerne i haven også opfattes som underholdning: Som sjove og usædvanlige billeder i en billedbog. Det har jeg ikke noget imod, for i de fleste tilfælde vil de besøgende alligevel altid lægge mærke til et eller andet og spekulere over det”.
Knudsen var ganske klar over, at ikke alle hans gæster fik det tilsigtede udbytte af en rundgang i haven. Mange opfattede det udstillede som noget kuriøst og særpræget, men de fangede ikke tanken, der lå bag ved arrangementerne.
”Har man ikke mere barnesindets naturlige fantasi”, sagde han, ”kan det måske knibe at tage symbolerne”. Men til Knudsens store tilfredshed var der alligevel mange, der forstod at bruge fantasien, sådan som han ønskede det, og just disse mennesker var det, der virkelig fik noget ”med sig hjem”.
LYS MERE LYS
Som fortalt i et tidligere kapitel lavede Knudsen en smuk solopgang, der skulle symbolisere hans religiøse syn – anskueliggjort ved Ingemanns strofer ”Og slukkes alle sole –”.
”Det er troens, håbets og kærlighedens morgenrøde”, proklamerede han og pegede på sætningen, som stod at læse nedenunder: ”Forget the Temple – but remember God”. ”Glem kirken”, formanede han, ”men kom Gud i hu. Ikke kirke-sekt eller persondyrkelse, men Gud alene vil dyrkes i ånd og sandhed”.
Knudsen digtede videre om sin holdning til kirken og reciterede:
”Men jeg kom ej i kirke, ej der jeg finder trøst,
thi jeg har selv min egen præst og kirke i mit bryst”.
En lille opsats kundgjorde med en kort tekst på esperanto: ”Kre du ne Timu” (: Tro, frygt ikke). Sandsynligvis inspireret af Bibelens ”Frygt ikke, tro kun” (Lukas 8,50).
Et andet sted stod at læse på engelsk: ”As above so below”. ”Som i det høje”, forklarede den gamle filosof, ”så i det lave: som i Himlen – så på Jorden, som i stort – så i småt. Det er den samme lov, det samme liv og den samme Gud i og over alt. Vi får del deri i samme grad som vi kan tage imod det”.
I havens gæstebog har Knudsen indføjet en lille passus: ”Himmel = Harmoni. Helvede = Afgrænsning. Begge aandelige Tilstande”. Og i sit eget eksemplar af kataloget har han i hånden gjort en tilføjelse, der på ny afspejler hans foragt for pengesystemet: ”Har vi vor Gud i Penge, saa bliver der Helvede paa Jord. Men er Gud i Mennesket, saa er Guds Rige her paa Jorden”.
Han skrev et digt – ”Tonen fra Himlen” - hvori han atter efterlyser de gode tanker og rene handlinger:
”Her og nu er Sandheds Aand tilstede,
Rigdom for det længselsfulde Sind.
Hvis du er til Handling rede,
gaa da straks i Livets Vingaard ind.
Snart er nu dit gamle Babel falden,
Løgnen haster mod sin Undergang.
Hvor er Folkeviljen, hvor er Skjalden,
som kan frelse Verden med sin Sang”.
Skjalden, der skulle frelse Verden, lod vente på sig, men Knudsen gjorde ihærdigt sit arbejde som en anden Johannes Døber. Alle, der gad høre, fik hans livsfilosofi serveret med alle dens snurrigheder og originale påfund.
”Som sæd – så høst”, skrev han i havens jyske muld. ”Hvis du kun det bedste sår”, tilføjede han mundtligt, ”så spår jeg, at det godt dig går!” Her byggede han videre på det gamle ordsprog ”Som man sår, så høster man” (Peder Syv).
”Livets grundlov” udformede Knudsen således:
”Sår man godt – så høster man godt.
Sår man ondt – så høster man ondt
Sår man intet – så høster man intet”.
”Det gælder både i naturens og i åndens verden”, udtalte han og uddybede sine ord på følgende måde: ”Der er retfærdighed og mening i tilværelsen. Livet er værd at leve – og vi er selv medansvarlige. Vi kan også sige: Godt for godt – noget for noget – intet for intet her i livet”.
Floskler og læresætninger i én pærevælling. Allerede i Knudsens levetid hed det: Man skal have ham med rundt i haven og høre hans fantasifulde forklaringer til det, man ser… ellers er der ikke så meget ved det.
En gang pløjede naboen Hans Clausen en stor, flad sten op af jorden. Clausen gravede den helt fri og forærede den til den gamle original i Egely. Knudsen så straks en mening lyse ud af det tunge, hårde materiale. Stenen var vel omtrent en god meter høj, smuk og enkel og så flad foran, at den egnede sig glimrende til en inskription.
Som noget helt særligt havde stenen ”årer”, som var den et stykke træ. Og disse årer gik i samme retning, skråt nedad fra venstre mod højre. Idet han fulgte denne skrå linie, malede Knudsen ned over stenen ordene ”Lys mere lys” – et udtryk, som tillægges den døende Goethe, der som sine sidste ord skal have sagt: ”Mehr Licht”.
Havde Knudsen kendt til Thisted-digteren J. P. Jacobsen, kunne han i stedet have brugt dennes korte digt:
”Lys over Landet, det er det vi vil”.
Oplysning og viden og en sammenhæng med ”Moder Natur” var også grundidéer hos manden i Krattet.
Sentensen på stenen skulle ikke bare stå der til beskuelse og eftertanke. Naturligvis havde Knudsen også kommentarer til disse ord, og han filosoferede:
”Kun med lys kan man jage mørket ud – ikke banke eller true det ud med sin stok. Lyset er stærkere end mørket. Hvad er da mørket?” Knudsen så rundt på sine tilhørere og svarede selv: ”Bare mangel på lys!”
Men folk kunne ikke vide sig sikre med den mærkelige havemand som guide. Fra de mere religiøse og åndelige emner kunne han pludselig bringe sine gæster ned på jorden igen.
”Work and Production” stod der et sted, og Knudsen forklarede: ”Vi er født her på Moder Jord, og det er her vi gør vort arbejde. Er der ingen produktion, så er pengesedlerne ikke mere værd end at de kan bruges på Valutacentralen!”
Her pegede han hen på førerhuset fra en gammel lastbil, der virkede som WC. Ved en anden lejlighed udbrød han: ”Ja, I tror nok, det er et WC, men det er valutacentralen! og valutacentralen og Børsen – det er fandens værksted”
PARTIERNES PARADIS
Chr. Knudsen leverede mange kommentarer til de politiske partier i Danmark – og hvad de stod for. Han var stort set opportun over for dem alle; altid på vagt og klar til at sætte ind med sin ironi og satire.
Han sagde gerne, at symbolerne i haven var bedst at se på afstand, først fra den ene side og så modsat, men da han opdagede dobbelttydigheden af ordet ”partier”, blev det til: ”Partierne ses bedst på afstand – også de politiske!”
At Knudsen ikke satte politik og især ikke de politiske partier særlig højt, fremgår også af denne lille sentens fra hans hånd: ”Det er ikke Partiaanden, men Fællesskabets Aand, der frigør Mennesket”.
Han gik så vidt i sin foragt for disse, efter hans mening, unødvendige snyltere, at han frembragte dén afdeling i haven, som måske blev mest kendt og elsket og huskes bedst: Partiernes Paradis. Et sceneri i sten og træ, som blev til og jævnligt omforandret, så den fremstod altid aktuel. Der kom jo hele tiden nye figurer frem på den politiske arena, og gjorde de sig ”fortjent” til Knudsens krasse satire, gik der kun føje tid, før de var indlemmet i samlingen på partiernes skråning.
”Når politikerne laves i sten”, sagde Knudsen, ”bliver de ligeså døve og hårde over for omgivelserne, som de er i virkeligheden”.
Foran denne samling af groteske, karikerede portrætter i sten, træ og maling, kom samfundsrevseren for alvor frem i Chr. Knudsen. Han kunne holde et langt foredrag om råddenskaben blandt levebrødspolitikerne, men altid krydret med lune og barokke bemærkninger, som han var kendt for.
”Ej blot til lyst står der i det politiske paradis”, begyndte han, når de besøgende forventningsfulde samledes om ham. ”Det er det åndelige, offentlige barnekammer, hvor der leges krise, krig, kapløb og blindebuk. Hver deltager har sin kæphest; der leges med penge, magt og ære, mens hvide mus og rotter danser tango i deres hår og skæg! Kronen bliver ’unormal’, tiderne abnorme. Mennesker bliver værdiløse og arbejdsløse, systemets vogtere kæmper en vanvittig kamp for at bevare illusionen”.
Mest iøjnefaldende var måske en stor sten med menneskelige ansigtstræk, men med kun ét øje (af en elektrisk, hvid sikringsprop). Om denne sagde Knudsen, at ”den enøjede ser kun med partiets øje”.
En anden sten var ganske nydelig, afrundet og god i formen – og den forestillede en kendt kvindelig politiker. ”Hun har det ydre i orden”, sagde Knudsen, ”men som I ser, står der ved siden af hende en udbrændt pære!”
Thorvald Staunings ægformede hoved med stort fuldskæg – af bark – var naturligvis centralt placeret. ”OGSÅ kaos”, sagde Knudsen og hentydede dermed til Socialdemokratiets berømte valgplakat fra 1935 ”Stauning eller Kaos”.
Det fortælles, at Knudsen engang fremstillede en slange med splittet tunge og grufuldt hoved. Den var på vej op ad skråningen med retning mod Stauning-figuren. ”Den er slangen i det politiske paradis”, skal Knudsen have sagt, ”den hvisker ham onde råd i øret”.
Kirkens repræsentant – kirkeministeren selv – manglede selvfølgelig ikke i denne samling ”banditter”. Ministeren fældede en tåre, kunne man se på det malede ansigt, og med et rustent jernkors bag sig bad han: ”Giv os i dag vor daglige – rente!”
Madsen-Mygdal, Venstre-politikeren som var statsminister i perioden 1926-29, blev ikke skånet. Til ham havde Knudsen denne salut: ”Madsen-Mygdal blev far til to grimme børn: Valutacentralen og den ærlige krone!”
En anden Ventre-mand, Dr. Oluf Krag – ham, der gik med i det bekendte Kanslergade-forlig med socialdemokraterne – gik heller ikke ram forbi, men i stedet udstillet for alt folket i Knudsens udgave: En meget trind sten! ”Han blev fed”, bemærkede Knudsen, ”mens bonden blev mager”.
Chr. Knudsens karikaturer var enkle og som oftest vellykkede – især når man fik naturfilosoffens mundtlige kommentarer. En sten, en pensel og en dåse maling og en gren fra Krattet var nok for ham til at skabe et rammende portræt af en dansk politiker. Materialet blev, som nævnt, jagtet overalt. En gang kom han ind til naboen Peder Krogsgaard og spurgte: ”I har vel ett en sten, der ligner Christmas Møller?” Da var turen kommet til den konservative politiker, som i 30’erne agiterede imod J.A.K.-bevægelsen.
En gang anbragte Knudsen en sten med Jens Sønderups ansigtstræk påmalet. Sønderup, der var tolv år yngre end Knudsen, stammede fra Nr. Vium og kom i sin politiske karriere til – for partiet Venstre – at bestride flere ministerposter foruden sit 25 år lange medlemskab af Folketinget.
Chr. Knudsen og Jens Sønderup kendte hinanden fra Ungdomskredsens møder og har sikkert fået mangen god diskussion. Men at Sønderup – set med Knudsens øjne – efterhånden blev levebrødspolitiker, gjorde ham efter dennes mening en klar aspirant til at blive indlemmet i partiernes paradis.
Jens Højland, Videbæk, har fortalt, at Knudsen på snedig vis havde anbragt den flade sten med Sønderups ansigtstræk op mod et skråtstillet lårben, som han havde fået hos den lokale slagter.
Når gæsterne nåede til dette lille arrangement, pegede Knudsen med stokken på lårbenet: ”Så’n var det! Jens Sønderup skulle jo også ha et ben!” Derpå sparkede han det støttende ben væk, så stenen faldt om på jorden. ”Og han kan ett wall undvær en endnu!”
En bidende kommentar til det evigaktuelle fænomen: Politikernes ”ben”.
Paradiset blev i øvrigt bevogtet af en lille træmand med hat på hovedet. Knudsen kaldte ham for ceremonimesteren. Man så også en figur, som skulle symbolisere ham, der ”altid holder med den sidste ærede taler”. Om Pernittengryn sagde Knudsen, at ”det simple flertal jo kan sætte en hvilken som helst mand ind på Christiansborg – blot han altså har flertal!”
Bag sceneriet sad en træmand overskrævs på en lille træhest. ”Det er bonden”, forklarede Knudsen. ”For 200 år siden red bonden på træhest, men herremanden var så venlig at hjælpe ham af. Nu – i dag – er han vekselrytter. Det er renterne, der hænger i det ene ben og skatterne i det andet”.
Kværulanten i Krattet havde altid en tirade af ord parat, når der blev tale om politikerne: ”Der er et ord, som siger: Dit vel er mit vel. Dette gælder i ’det lille samfund’, hjemmet, hvor ægte- og venskab er til huse. Men det burde også være sådan i det store fælles (Samfund) hjem: Danmark! Men vore politikere forstår det ikke. De siger: Mit vel er det – stem på mig, så skal du få det godt – ja, endog få socialhjælp!”
Når talen faldt på Rentetrolden, en anden af Knudsens fantasifígurer, lød parolen: ”Statsmændene siger, at de mangler valuta. Det gør de også – i øverste etage!”
Molok og Mammon var, som tidligere omtalt, repræsenteret i haven. Molok som et frygtindgydende og modbydeligt krigsspøgelse med behandskede hænder. og Mammon siddende ved et skrivebord – ”det er nationalbankdirektøren”, fastslog Knudsen.
I en slags zoologisk have stod der bl.a. tre store gren-uhyrer med lange, fægtende arme. De kivedess, og det så ud som om de hvæsede og skældte hinanden ud. ”Det er socialismen, kommunismen og kapitalismen”, erklærede Knudsen. ”Den sidste har et ben i munden, og det prøver kommunismen at få fat i! Bagved står en lille hund og bjæffer – det er Starcke!” (dvs. Retsforbundets daværende formand, Viggo Starcke).
Der blev fægtet til højre og venstre; ingen gik ram forbi i Partiernes Paradis. Men ud af al utilfredsheden med politikerne og økonomien – især rentespørgsmålet – samt medlemskabet af J. A. K. tegner der sig noget, der kunne ligne en fremskridtsmand. Bare en lille snes år, før en vis Mogens Glistrup stiftede sit protestparti.
SELVSTYRE ELLER DIKTATUR
Et andet sted i haven opstillede Knudsen en sten med de malede årstal 1920 og 1864. Når folk spurgte, hvorfor netop disse årstal skulle fremhæves, svarede pacifisten Knudsen: ”Jo, det skal jæ sige jer: I 1920 var fornuften vokset så meget, at man brugte stemmeseddelen i stedet for geværet!”
Der blev engang taget et billede af naboen Hans Clausens datter, som stod smilende bag denne genforeningssten. Dette og andre fotografier rejste Knudsen rundt med og fremviste som lysbilleder i skoler og ungdomsforeninger og til JAK-møder. Det fortælles, at hver gang han kom til billedet af genforeningsstenen og pigen, sagde han: ”Ja, det er ikke det danske grin, I ser her, men det danske smil!”
Diktatorerne Hitler og Mussolini kunne naturligvis ikke undgå at havne mellem de politiske ”banditter”. Efter krigen opstillede Knudsen en figur med blikspand på hovedet; den kom til at stå foran en slags dansk-amerikansk frihedspark med Yellowstone-klipper og de to nationalflag. ”Det er Montgomery”, sagde Knudsen, ”og englænderne siger, at den ligner!”
Men det nazistiske styre var selvsagt den gamle humanist imod. Han lavede sidst i 30’erne, da truslen fra syd var alarmerende, et arrangement, hvor der på den ene side af ordet ”eller” lå to sammenslyngede S’er og på den anden side et hagekors. I sit katalog fra 1940 kommenterede han det på følgende måde:
”Selv-styre eller Diktatur – hvad vælger du? De, der ikke kan styre sig selv, vil blive styret af andre. Selvstyre kommer indefra og lyder: Jeg vil. Diktatur kommer udefra og lyder: Du skal. Selvstyre er selvopdragelse – Frigørelse. Diktatur er Dressur – Slaveri. Sam- eller Selvstyre er baade individuelt og kollektivt, pædagogisk og sociologisk, det eneste Styre, der virkelig duer. Valget er frit og baade mit og dit”.
Gestapo fik også en plads i haven: En trind sten med SS-hjelm på. Men verdenskrigen fik ende, og den kolde krig begyndte. Nu blev kommunismen et skræmmebillede, hvor før nazismen og fascismen havde været det. I haven blev kommunismen nu symboliseret ved en stor krokodille af træ og planter.
”Den vil standse af sig selv”, trøstede Knudsen, ”for den er ved at foræde sig, og den lider af forstoppelse”.
Men kold krig var der, og Knudsen havde naturligvis en løsning parat:
”Grunden er lagt for en verdenspagt,
det er Ham, som råbte: ’Det er fuldbragt!’
Han er broen mellem vest og øst,
det er min tro og eneste trøst”.
Men den gamle mand indså nok, at det var lidt naivt at tro på en sådan bro. Når talen faldt på øst og vest, kunne han resigneret udbryde: ”Øst og vest er ens! Den eneste forskel, jeg har kunnet finde, er, at der i øst er system i galskaben og i vest galskab i systemet. Ingen af parterne har endnu opdaget, at en krig ikke kan vindes – det er kun i freden, at sejren findes!”
Vi kender ikke Chr. Knudsens syn på den indiske politiker Mahatma Gandhi og dennes passive, ikke-voldelige men åndeligt stærke modstand imod undertrykkelse og vold. Men der er næppe tvivl om, at Gandhi har haft en stor plads i pacifisten Knudsens hjerte.
Han ville givet have respekteret Gandhi for dennes svar, da de mere aggressive og militante partikammerater krævede hævn over kolonimagten England. Den gamle lov – øje for øje – burde tages i anvendelse, mente de, men hertil svarede Gandhi: ”For meget ’øje for øje’ – og det ender med, at Verden bliver blind!”
Gandhi’s ord lå på linie med Knudsens filosofi – at kun i freden kan sejren findes. Og som for at understrege sine ord, lod Knudsen bag ved de tre kæmpende gren-uhyrer – socialismen, kommunismen og kapitalismen – opsætte en slags dommedagsfigur: En høj træskikkelse med oprakte arme (grene) og bowlerhat på hovedet.
”Det er Niels Bohr”, sagde Knudsen, ”han har korset i den ene hånd og atombomben i den anden. Forliger Eder, I skabhalse! siger han, ellers…”
HAVENS GÆSTER
Chr. Knudsen var, som tidligere nævnt, langtfra nogen eneboer i ordets egentlige betydning. Han boede alene og for sig selv og foretrak denne levevis, fordi den gav ham den totale frihed.
Men han kunne bestemt ikke undvære samværet med andre mennesker. Naboerne har kunnet snakke med dérom, eftersom Knudsen rendte dem tidligt og silde på dørene. Både for at redde sig et måltid mad eller en kop kaffe – og tillige for at få selskab.
Men når haven kom til at stå hans hjerte så nær, at den blev hele hans verden, så skyldes det sikkert også de mange mennesker, der mødte op for at se hans værk og høre ham fortælle. Den personlige kontakt betød uendelig meget, og han tog gerne en diskussion med folk, der måske havde en anderledes opfattelse af ”verdenssituationen”.
”Haven er interessant for interessante mennesker”, sagde han gerne. Han gav sig altid god tid til at spørge gæsterne ud. Hvad hed de, hvad lavede de, hvor kom de fra – og hvis den rette stemning var til stede, gik han videre og begyndte at drøfte samfunds- og åndelige spørgsmål med dem.
Knudsen holdt meget af et vers, som den jyske digter Anton Berntsen har skrevet:
”Det hænder en Dag, at man faar en Visit
af en Fremmed, man slet ikke kender,
men inden han gaar, er man naaet saa vidt,
at man tæller ham blandt sine Venner”.
Ordene passede på hans egen indstilling til de besøgende. De viste glæde over at opleve haven ved Krattet, og mange kom igen og igen. Tilfredsheden skyldes uden tvivl den måde, hvorpå Knudsen behandlede sine gæster. Ikke som anonyme museumsgæster, men som mennesker, han gerne ville lære at kende – og som han på sin snurrige måde ville lære at tænke ret.
Mangfoldige er de glade taksigelser, som springer én i øjnene, når man åbner havens gæstebøger. En tilfældig valgt besøgende fra september 1947 siger:
”Tak for alt, hvad jeg har set og for, hvad der blev lagt mig og flere paa Sinde. Der blev meget, der var for godt at glemme. Lys og Liv, som vi saa det i Haven i den skjønne lyse Eftermiddag, trænger vi alle til. Lad Guds Lys lyse i vore Hjerter”.
Hvilke mennesker var det, der søgte Knudsens Have?
Svaret kan i store træk læses i de to bevarede, ofte citerede, gæstebøger. Foruden Knudsens egne smånotater findes heri en perlerække af navne, hilsener og taksigelser. Bøgerne afslører, at folk kom fra alle egne af Danmark og tillige fra en række andre lande. Der var tale om familie-søndagsture, om foreningsudflugter, skolebesøg og møder.
Flere hold skoleelever kom for at se Knudsens Have. I flæng kan nævnes 40 børn fra Herborg skole (juli 1940), 20 fra yngste klasse i Solsøhede skole (juli 1942), Askov skoles 3. og 4. klasse (juni 1945) og Sdr. Esp skole (juni 1951).
Spejdere og søndagsskolehold lod også udflugten gå til Krattet, og KFUM & K fra Videbæk, Lem, Ringkøbing, Sunds og andre byer fik nogle timers spændende underholdning hos den gamle lærer i livets skole.
Også ungdomsforeningerne søgte til Krattet. I gæstebøgerne nævnes f.eks. fyrre mand fra Holsted (1951) samt hold fra Fiskbæk og Astrup. I juli 1942 blev haven gæstet af Østerbros Fritidsklub i København og i 1947 af Herning Lokalforening for Kristelig Dansk Fællesforbund.
Utallige er de foreninger, der kom kørende, og ofte fra fjerne egne. I juli 1951 var det Lemvig Alders- og Invalideforening, i juni samme år Arbejdere og Husmænd fra Blaabjerg Plantage, mens det i september 1951 er Naturhistorisk Forening for Herning og Omegn, der ”takker for det, vi i dag har lært om natur”.
Vorbasse Husmandsforening aflagde visit 25. juli 1948, og en af deltagerne noterede i gæsteprotokollen, at man havde ”beset Danmarks vidunderligste Have”. I øvrigt var stedet udflugtsmål for husmandsforeninger i f.eks. Skibet, Sdr. Felding, Aal, Bording, Timring og Lyhne.
I 1948 besøgte Holmstrup Borgerforening og Hejnsvig Landbrugsfaglige Ungdom det efterhånden så berømte, originale haveanlæg. Også husmoderforeningerne holdt deres indtog – bøgerne fortæller om husmødre fra Skalstrup, Bækmarksbro, Nees, Roager og Stakroge.
J.A.K.-folk fra hele landet var selvskrevne gæster, i smågrupper eller i flok. I juli 1947 havde således J.A.K.’s lokalkreds for Tarm og Omegn udflugt til Knudsens Have, og deltagerne ”bringer vor bedste Tak for god Modtagelse i Dag”.
I juni 1951 ankom et større selskab fra København, og Knudsen viste endnu en gang rundt og forklarede deltagerne om sine tanker og idéer.
Det fortælles, at der engang kom et andet selskab med rutebil til Krattet, men Chr. Knudsen var ikke hjemme den dag. Hans brorsøn Hans, der da var flyttet ind i ”Egely” sammen med sine forældre, måtte derfor være guide for turisterne. Faderen, Knud Knudsen, stod og så lidt efter Hans og selskabet, der forsvandt ned i haven. Så sagde han til en bekendt, der stod ved siden af: ”Det regner de ett!”
Og det var vel netop kernen i det hele. Haven var naturligvis spændende i sig selv, men den blev først levende for beskueren, når Knudsen i egen person knyttede sine lune og barokke og beske bemærkninger til det udstillede.
De lokale sagde altid: ”Det war ett så møj æ hav’ – det war mer’ Knudsen, folk kom for å sie og hør’!”
GÆSTERNES KOMMENTARER
De besøgendes ros og taknemmelighed var stor, som det vil fremgå af følgende udpluk fra protokollerne. De fleste besøgende skrev kun deres navne i Knudsens bøger, mange forlod haven uden at skrive sig ind, men heldigvis har et stort antal skriftligt givet udtryk for deres begejstring over det, de lige har set – ofte på en opfindsom og morsom måde. Således har rundvisningen i 1948 inspireret Emilie Therp fra Hedensted-egnen til følgende ubehjælpsomme epos (med en lånt linie fra H. C. Andersen):
”Heden, ja, man tror det næppe,
at der findes noget saa skønt,
her en Have er med Blomster,
alt er baade frisk og grønt,
og en herlig Mand
her man træffe kan
som paa det hele har sat Skik
og han dyrker fin Musik
paa de Ting som selv han laver,
smukt han bor i denne Have”.
Anna Hellberg fra Lillerød noterer i juli 1951: ”Her fandt jeg et Menneske, som levede med Gud og Naturen”. Men også de mere jordnære fandt vej til Krattet; i juli 1946 er repræsentant Poul Schriver fra Give på besøg: ”Tak for venlig Modtagelse her i disse herlige Omgivelser. Da det er meget varmt, gjorde det godt med et Glas Øl”. Schriver må virkelig have syntes godt om behandlingen, for fire år senere, den 7. juni 1951, tager han turen forbi Knudsens Have på ny: ”Det var godt at faa slukket Tørsten i 27 Graders Varme!”
Knudsen har i de år kunnet tilbyde andet end sodavand fra La Kabano, hvad enten der har været tale om ”smugkro” eller legal beværtning.
En anden person, der ofte kom i haven, er smed J. N. Olesen fra Herborg: ”Tak fordi du taler Sandheden frit fra Hjertet. Det er i længden ikke saa farligt at følge Sandheden som Løgnen!”
Peder Nygaard, Ry, føler sig på samme måde inspireret af Knudsens foredrag: ”At tænke selv og tænke ret, og handle efter Samvittighedens Røst, det er det, du gennem Havens Symboler vil lære Danmarks Ungdom. Gid det i fuldeste Maal maa lykkes dig. Tak for dit Virke. Tak for den dejlige Eftermiddag 22. Juni 1941”.
Og at Knudsen virkelig havde tag i ungdommen, viser et brev, som han modtog fra Jannik Guldborg i V. Vedsted ved Ribe: ”Tak for sidst; det er altid fornøjeligt at være i Stue sammen med Dig. Jeg vilde ønske, at jeg kunde være lidt mere sammen med Dig, for du er saa fuld af Optimisme og seer Tingene saa klart som nogen ung. Det er sjældent at træffe en Mand i din Alder, som saadan forstaar vi Unge”.
Den gamle naturfilosof havde ordet i sin magt og evnede altså også at appellere til de mere uselvstændige nyvoksne, hvis ”ler” endnu ikke var formet for livet.
Ketty Augustson og Jørn Carlsen fra København underskriver sig i 1941 som ”to glade Vandrere”, og 28. juli 1948 skriver Grethe Harmon fra Slangerup: ”Jeg glæder mig vældigt til at se Knudsens Have, som er vidt berømt blandt os Vandrere”.
Sommeren 1946 har Jens og Ragni Kristensen fra Store Fuglede på Sjælland denne kommentar:
”Paa lykkelig Rejse
vi gæsted din Have
og dit Bo.
Gud giv os at rejse
vort Værk som dit i Tro”.
Mange giver udtryk for, at de har set fjerne og smukke egne, men overrumples ganske af det originale og ukunstlede i Knudsens Have. Blikkenslager F. Jacobsen fra Sundby noterer i august 1947: ”Har set meget rundt om i Danmark, Sverige og Tyskland, men dette her er det mærkeligste”.
Og en gæst, der benævner sig Viggo, skriver omtrent samtidig: ”Tak for mit første Besøg hos dig Knudsen efter min Hjemkomst fra Finmarken. Tak for bod – tak for grøntsagsmod, tak for tee – Klara og jeg faar dig vel snart at se!”
Elna Christensen fra Timring Central holder i august 1942 sin fødselsdag i haven. Knudsen spiller naturligvis for hende på træskoviolinen, og hun noterer glædestrålende i bogen: ”Den bedste Fødselsdag, jeg endnu har tilbragt – er her i Haven!”
Det er nok hendes mand, der tilføjer: ”En vellykket Eftermiddag, som vi aldrig vil glemme, har vi tilbragt her med Familien”.
Det går igen bøgerne igennem: Folk har hos Knudsen tilbragt nogle herlige timer, som de ”aldrig vil glemme”.
Jens Møller fra Faarborg ved Lem (1946): ”Jeg har flere Gange gæstet Kr. Knudsens Have og har haft stor Fornøjelse og Berigelse, som jeg vil takke for”. Jovist, adskillige kom igen for at genopleve den særlige stemning, som den gamle profet formåede at skabe.
Richard Mohrsen er en af dem, der siger: ”Kommer til næste Aar igen!” Samme person har besøgt haven sent om aftenen, men dét lod ikke til at være nogen hindring for at få Knudsen i tale. Han var – ifølge havekataloget – kun ”uimodtagelig fra kl. 12 til 14”.
Der er flere, der takker for en dejlig aften, også ”Fredericia-Pigen”, der i september 1945 skriver: ”Vi kom lidt sent, men ikke for sent. Kristian Knudsen havde Tid lige saa længe, vi havde Tid at blive. Hvorfor har vi Mennesker egentlig altid saa travlt?”
Denne pige fornemmede altså et andet af Knudsens karaktertræk: Han havde tid. Tid til at snakke med andre, og tid til at leve.
Chr. Knudsens ry gik viden om. Kendt blev han over det ganske land efter Karl Bjarnhofs radioudsendelse fra Krattet i 1948, men allerede en tre måneder forinden skrev Fru Jørgensen fra Odense, fhv. kroejerske, i gæstebogen: ”Det var en virkelig Oplevelse at træffe en saa berømt Mand”.
Nogle besøgende i august 1951 karakteriserer ham som ”et sjældent, lykkeligt og tilfreds Menneske”, mens J. K. Andersen fra Asp i juli 1953 skriver:
”Di Havv’, Di Sten, Di Træer,
det er flot,
Du er ret en gammel Knag
og æ Humør er jo godt”.
De versificerede hilsener i protokollerne er mange. Ikke alle er, som vi har set, lige heldige i sprog og form, men meningen er god nok. Peder Andersen Toft formulerer sig i juli 1942 således:
”Kristen Knudsen er det danske Folks Fører
i det smaa,
hvis du ikke kan det ret forstaa,
tag saa ud og se hans mærkelige Have,
se hvad han i mange Aar har kunnet lave
ud af ingen Verdens Ting –
saa kommer Fantasi og Evne ret i Sving”.
I juli 1940, tre måneder efter den tyske besættelse af Danmark, har ”B.H.” indføjet følgende vers, og man kan ikke frigøre sig for den tanke, at ”B.H.” er inspireret af dyrkelsen af ”de store mænd” sønden for landets grænse:
”En Tanke sat ned i Jord
omplantes med tydeligt Spor.
- Knudsen sikkert bliver engang stor
og ender som Danmarks Diktator”.
Ser vi bort fra elendige syntakser og formuleringer, så er ”ånden” i de to sidstnævnte udtalelser – i 1940 og 1942 – ret skræmmende: ”Den danske Fører” og ”Danmarks Diktator”. Og der er ikke meget, der tyder på, at de pågældende forfattere udtrykker sig i spøg.
Der er tale om et par personer, som i Det tredje Rige nok havde været lette ofre for den nazistiske propaganda. Thi at opfatte humanisten Chr. Knudsens ord og gerning – hvor stortalende han end var – sådan som de to har gjort det, er temmelig misforstået.
En anden gæst, Jens Kristian Kristensen fra Videbæk, besøgte haven i oktober 1940, og hans knækprosa-indlæg i gæstebogen er én stor protest imod ”B.H.”s ord:
”Kristian Knudsen ”Egely” er ikke Diktator,
han vil ikke heller være det.
Han siger: saaledes tænker jeg,
men du skal ikke tænke som mig –
tænk selv”.
”TAG NU EN REJSE TIL EGELY UD”
Hans Clausens jord stødte, som tidligere nævnt, op til Knudsens Have, og når Clausen arbejdede i marken, kunne han på lang afstand høre Knudsen, når denne viste sine gæster omkring. Han havde en meget kraftig stemme og var uden besvær i stand til at gøre sig forståelig for selv de mest tunghøre.
Verner Knudsen fulgte som lille dreng sin farbror rundt i haven, og det forbavsede ham, at når Knudsen havde afleveret sin forklaring og var kommet med pointen, snurrede han hurtigt omkring og gik videre til næste arrangement. Folk var selvfølgelig velkomne til at stille spørgsmål, men var der et lyst hoved blandt publikum, der lige skulle gøre sig klog eller bemærket, så havde Knudsen altid en rap replik parat. Han var ikke nem at imponere og fik altid det sidste ord.
Som allerede nævnt kom Knudsens gæster fra alle egne af landet. Der vil være umuligt at opremse alle de personer, der har indskrevet sig i gæstebøgerne, men lad de følgende være et – om end tilfældigt – repræsentativt udvalg.
I juli 1951 kom et par fra Rønne på Bornholm, og fra samme ø stammede familien Johansen, der i maj 1947 takker for en god eftermiddag og omtaler haven som ”en Plet paa Heden, som vi sent vil glemme”.
Et selskab på ni personer fra Sindbjerg Redsted, Morsø, har i august 1944 ”med stor Interesse set paa den ejendommelige og smukke Have”, og fuldmægtig i Skive Markfrøkontor, Peter Ørndrup, mener, at ”de Tanker, der vækkes i din Have, gav Stof til Dage frem i Tiden”.
Edith Sørensen fra København siger i 1947 ”tak for Skønhed, Aand og Fuglesang”, mens hornskemager fra Bøvlingbjerg, Peter Husted, takker for skønhedsindtryk og visdomsord.
Kristen Møller i Grove, Havndal, har skrevet følgende digt om Knudsen og ”Egely” (uden datering):
”Jeg ved hvor der ligger en Have saa skøn,
hvor Kilderne springer og Plænen er grøn,
hvor Ord, som er sande, er mejslet i Sten,
hvor Egene luner paa knortede Ben.
Hver Sommer da pyntes den Have til Fest,
og Egene skærmer mod Storme hver Gæst.
Den vestjyske Bonde ta’r vel mod enhver,
en Festplads for alle, som Sandhed har kær.
Og biodynamisk og J.A.K.
de spirer i Grunden, som Haven er paa,
de vokser som Tanker og formes med Sten
til Klarhed for mange og ingen til Mén.
Kr. Knudsen er Haanden, der Haven har lagt,
ham Aanden til Haven har Sandheden bragt.
Saa Tag nu en Rejse til Egely ud,
mens Sommeren staar i sit skønneste Skrud”.
Jens Christensen, Kullerup Højskole, fortæller, at han i sommeren 1946 sammen med sin kone var på cykeltur i Jylland. De kom også til Videbæk og ville kigge ind til Knudsen, som de kendte fra J.A.K.-bevægelsen. Da de kom ind i hytten, sad den gamle mand ved bordet og drak en blanding af kaffe og kamillete!
Kaffe var ellers Knudsens store lidenskab, men i tiden under og i lang tid efter besættelsen var der rationering, og man måtte nøjes med kaffetilsætning som ”Richs” og ”Danmarks”.
Følgende vers fra Anna T. Jensen, København (juli 1948), kunne tyde på, at denne dame under et besøg i haven har lovet Knudsen et kaffemærke:
”Selv om ikke jeg skriver,
Tankerne hos dig bliver.
Kaffemærket, jeg loved i Fjor,
fik du først i Aar”.
Hans Chr. Hansen fra Vislev ved Gredstedbro skriver efter et besøg i august 1948: ”Haaber, at Du endnu i mange Aar maa virke for Sandhedens Fremgang”. Gerda og Hakon Jensen, Sorø, finder, at de aldrig har set så ”sjælden en Have”, og ægteparret Pagh betragter det, de har set som et livsværk.
- Malantschak skriver en ”Tak til En, som spejder efter den nye Tid”, mens en person ved navn Jens Jensen i april 1948 siger: ”Tak for belærende Samtale om den biodynamiske Metode, de forskellige –ismer, Præsterne, m.m.”
Man fornemmer, at over for denne Jensen har Knudsen rigtigt fået luftet sine kæpheste og formentlig haft held til at så nogle frø i et modtageligt sind.
Jakob Lodahl, Damgaard ved Herning, har været på besøg i april 1946: ”Vi prøvede paa at forstaa dit store Arbejde; vi føler os lidt rigere ved at se og tale om dit Værk”. Lodahl minder Knudsen om, at han skal ”faa Violinen færdig i Juni Maaned”. Endnu en ordre på en træskoviolin.
En anden af Lodahl-familien fik samme dag så megen smag for Knudsens Have, at han en måned senere kom igen og ved den lejlighed endog noterede: ”Paa Gensyn senere hen paa Sommeren”. Måske har den lovede violin ikke været færdig til tiden.
Johanne Hansen, No, skriver i august 1942: ”Vi maa følge Samvittigheden, ellers forfølger Samvittigheden os”. Og hun vedføjer følgende originale strofer:
”HER er dejligt,
her ER dejligt,
her er DEJLIGT”.
Chr. Knudsen gemte ikke mange af de breve, han modtog fra taknemmelige besøgende; en del blev smidt væk, og andre klippede han i strimler, som blev anvendt til bogmærker. På en sådan bevaret strimmel kan tydes et brudstykke af en versificeret hyldest til ham. På bagsiden af papiret kan man læse, at brevskriveren var lykkelig for turen til Egely, selvom ”Petra nu hellere havde set Pengene til Turen i sin Bankbog”. Verset lyder:
”Lev saa i Solens herlige Skin
deroppe bag Egelys Ranker,
og prøv at lukke min Tanke ind
naar stille paa Døren den banker”.
Gæstebøgerne vrimler med sådanne poesibogs-rimerier. De fleste lidt ubehjælpsomme, men uden tvivl med en ærlig mening bag.
”VÆR FORVISSET OM, AT JEG KOMMER IGEN”
Det var meget almindeligt, at lokalbefolkningen inviterede udenbys gæster med til Krattet. Således også Olga Smith fra Astrup. I august 1948 havde hun familien fra Korsør med, og i gæstebogen takker hun for ”Musik, Venlighed og Kager til Børnene”.
Der vankede altid en gratis kage eller et bolche fra børnevennen Chr. Knudsen, og af protokollerne fremgår dette med al tydelighed, som da Ingrid Sørensen, Vittrup, i juni 1948 med sin barneskrift nedfælder ordene: ”Tak for Kager”.
- Kirk fra Lemvig har åbenbart taget billeder i haven sommeren 1950; han sender Knudsen et postkort i december: ”Idet vi takker for det dejlige Besøg vi havde i Deres ejendommelige Have i Sommer, sender jeg et Par Billeder samt de bedste Ønsker om en god Jul”.
Følgende citat fra gæsteprotokollen er fra juli 1945 og lyder en kende mystisk: ”Kæft Kælling Kaffen Koger. Erindring fra Leonart Nielsen, København S. 11 år”.
Kan det have været den rapkæftede københavnerdreng, der har omsat Knudsens fire K’er til dette bramfrie udbrud? eller er det Knudsen selv, der er ophavsmanden?
Som vi allerede har set, takker mange for, at Knudsen har spillet for dem på træskoviolinen, og andre for at have fået lov at spille sammen med ham. Niels Chr. Pedersen, Rødvig på Stevns, nedkradser i juni 1947: ”Tak for Duellen”.
Det kneb at få hilst på alle, når der kom hele busser fulde til Krattet, og det passede nok ikke Knudsen, der helst skulle have en god snak med så mange som muligt.
En gang i 40’erne kom en af hans gamle elever fra Højmose skole, Richard Andersen, med sin familie. Der var i forvejen mange besøgende, men da Andersen præsenterede sig som en gammel elev, blev Knudsen interesseret og ville gerne opfriske minderne fra 1922.
Svend Knudsen, Feldbæk, skildrer en episode fra sidst i 30’erne, hvor hans forældre boede i Egely. Svend selv opholdt sig en overgang derhjemme, og en dag, da Marie og Knud Knudsen var i by, havde Svend besøg af sin kæreste – og senere kone – Julia. De skulle passe husdyrene, og det mente de nok, at de kunne overkomme.
Men pludselig smuttede gedebukken fra dem. Først hoppede den op i et kar med syrnet mælk, og derpå fortsatte den i vilde spring ud af den åbne dør og videre ned i farbroderens velpassede udstillingshave – med de uheldige dyrepassere bagefter.
Nede i haven gik Chr. Knudsen og viste et selskab rundt. Han havde som sædvanlig alt under kontrol og gav udtryk for sine meninger om præster og partisoldater. Bedst som han stod i en længere udredning ved ”Partiernes Paradis”, stak geden sit hoved frem mellem de udstillede statsoverhoveder. Den stoppede op og kiggede ned på de forsamlede mennesker… og sagde: ”Mæææh!”
Knudsen tabte ikke fatningen, men råbte: ”Hvor kommer du fra, din Satan?”
I det samme fik Svend fat i halen på dyret og fik det trukket i skjul for den sikkert forbavsede flok.
Det fremgår af nogle optegnelser, at flere af Knudsens gæster boede hos ham i nogle dage. Det har sandsynligvis været i forbindelse med f.eks. grundlovsmøderne i haven.
Arne Pedersen, Holbæk, siger 5. juni 1947 ”Tak for Opholdet paa Egely”, og Johanne Olsen skriver dagen efter en ”Hjertelig Tak for Samværet i disse vidunderlige Dage”.
- juli samme år nedfælder Ejnar Sørensen fra Silkeborg denne hilsen: ”Mange Tak for en herlig, indholdsrig og belærende Uge i Hytten ved Krattet. Tak for de mange Sandheder, der lidt efter lidt fandt Vej ind til min støvede, akademiske Hjerne og pustede Støvet ud”.
Omkring Grundlovsdag 1947 skriver Meta Pedersen: ”Hold fast ved det du har, at ingen skal tage din Krone. Tak for at vi har lært dig at kende”. Og en, der benævner sig ”Emil” siger: ”Tak for alt hvad du har været for os og vist os af Livets Værdier. Glem ikke i Mørket, hvad du har set i Lyset”.
Alle, som Knudsen kom i berøring med, syntes at sætte pris på ham og hans indstilling til livet. På et af de omtalte brevklip skriver en bekendt: ”Haaber, at du er rask og har det godt. Skulde du faa Lyst til at komme til Sjælland, saa er du altid velkommen her og mange andre Steder”.
Havde en gæst oplevet haven i Knudsens ånd og ikke bare overfladisk, så kom en sådan gæst ofte igen. Draget af dette kuriøse og originale værk og pirret af budskaberne, som lå i arrangementerne.
Harald Nielsen fra Brønshøj takker i 1948 ”for de Gange, jeg har tilbragt i din Have”, og Valborg Olsen fra Aarhus skriver i august 1953: ”Det var skønt at komme igen – paa Gensyn næste Aar”.
Ejvind Vennevold fra Helsingør takker for musikken og den dejlige eftermiddag 25. august 1946; det er åbenbart hans første visit hos Knudsen, men: ”Vær forvisset om, at jeg kommer igen”.
Enkelte blev skuffede, men det var som oftest fordi Knudsen den dag ikke var at træffe. 30. september 1941 kom J. C. Christensen fra Mellemholm nær Nibe, men den lange tur var forgæves: ”Jeg har været her for at se Haven, men det var mig en stor Skuffelse, at De ikke selv var hjemme”.
Efter at lærer Otto Gludsted, Spjald, i begyndelsen af 50’erne var kommet til egnen, besøgte han sammen med nogle familiemedlemmer Knudsens Have i august 1953. Knudsen inviterede dem ind i sin trange hytte, hvor han sad mellem værktøj, bøger og alskens ragelse og med den uundværlige kaffekop foran sig.
Efter en snak og en duel på violiner skulle selskabet med på rundtur i haven, og efter en grundig gennemgang udtalte Knudsen: ”Det var det! Hvis I ska’ ha’ nøj i æ mav, så ska’ I ud te Lau’!”
”Lau” var de lokale beboeres udtale af Lauge – og manden var Chr. Knudsens konkurrent Lauge Laugesen, der foruden udskænkning (som Knudsen) var i stand til at tilbyde bespisning af gæsterne.
Konkurrenterne var på talefod med hinanden og nok mere kolleger. De havde hver sit haveanlæg med vidt forskellige formål, og de boede så nær hinanden (efter jyske forhold), at turisterne sagtens kunne gæste begge steder en søndag eftermiddag.
Laugesen besøgte en gang imellem Knudsen. Ud for september 1941 fortæller gæstebogen således, at Laugesen arriverede i selskab med sin hustru og et par bekendte.
Det var selvsagt ikke kun folk fra fjerne egne, der opsøgte Knudsen og hans have. De lokale var flinke til at komme og herimellem Knudsens egne venner. Blandt disse var købmand Charles Hansen, Opsund, hvis stærke engagement i J.A.K.-bevægelsen vi tidligere har hørt om. I august 1940 har Hansen indføjet følgende vers i bogen:
”Hvis du en Tur med Knudsen vanker
bruger dine Øjne, Fantasi og Tanker,
ja, med aabne Øjne og aabne øren
faar du fuldt Vederlag for 25-Øren”.
Knudsen så ikke så meget på, om folk var ”høj eller lav”. For ham betød det mindre, hvilken plads gæsterne havde på rangstigen, end hvordan de var, rent menneskeligt.
Advokat Rudolf Knudsen, Videbæk, kom til egnen midt i 50’erne og skulle naturligvis også se Chr. Knudsens ejendommelige have. Den gamle havemands første replik til den unge mand var: ”Ja, du er jo sagfører – og du er go’ nok!” hvorpå han ledte sin navnefælle rundt mellem de opstillede grupper.
På samme måde accepterede han, når han fik besøg af den gamle, svenske jernbanebørste Johan Hilding, der kom til egnen i århundredets første 10-år. Hilding og hans sønner havde gerne en kasse øl med, når de kom kørende til Krattet, og de fik gerne en festlig dag sammen med Knudsen.
Selvom han således ikke havde hang til snobberi, så kunne han alligevel være lidt stolt, hvis kendte personer gæstede ham. Vi har allerede set det omkring Kaj Munks visit (visitter?) i haven, og det samme har sikkert været tilfældet, da skuespillerparret Manja og Poul Mourier aflagde besøg 31. maj 1953.
Poul Mourier (1913-63) var en dengang meget kendt og anvendt parodist i radio og på grammofonplade, mens hustruen Manja var en skattet kabaretkunstner.
Efter besøget skrev Poul Mourier i gæstebogen: ”Det var en stor Oplevelse at møde Dem og se Deres Værk og Deres Meninger”. Tredive år senere fortalte Manja Mourier (1912-91) til denne biografi, at hun og hendes mand flere gange var kørt forbi stedet på vej til engagementer, og hver gang talte de om at tage en afstikker til det berømte sted. Og så havde de den dag i maj taget sig tid til at hilse på Knudsen og se hans værk.
Ellinor Øberg, kendt for romaner og noveller i ugeblade som f.eks. Familie Journalen og Hjemmet, besøgte som 23-årig Knudsens Have i juli 1943. Hendes hilsen i protokollen lyder:
”Der findes Ting, som ingen forstaar,
og Mennesker, som ingenting naar.
Men der findes og folk, som ejer det hele.
Saa glædes man, naar de gerne vil dele”.
Selvom læge O. Fischer-Simonsen fra Videbæk en gang havde givet Knudsen en reprimande for de mange farlige hugorme, der boltrede sig i haven og Krattet, så var denne afholdte læge ikke mere vred på Knudsen, end at også han kom på visit for at se og høre om Partiernes Paradis og Jord, Arbejde og Kapital. Han har indskrevet sit navn i oktober 1940.
Lægens datter, Ebba, der senere blev gift Mahler, ønskede også at opleve den udadvendte eneboer i Krattet. Ebba Mahler har for en del år siden, som psykiater, redigeret en spørge-brevkasse i ugebladet Søndags BT, og i begyndelsen af 50’erne var hun med på hospitalskibet Jutlandia til det krigshærgede Korea.
I august 1944 skriver hun – som Ebba Fischer-Simonsen – til Knudsen: ”Tak for den Oplevelse det har været at lære Dem at kende”.
Chr. Knudsen har flere gange fortalt om, at han engang fik besøg af Kong Christian X og Dronning Alexandrine. De kongelige skal have skrevet deres initialer i gæstebogen, men det ses ikke i de eksisterende eksemplarer. Det har ikke på anden måde været muligt at få verificeret disse oplysninger.
Derimod fik kollegaen i Brejning Fjalde, Lauge Laugesen i august 1928 uanmeldt besøg af Dronning Alexandrine med hofdame og adjudanter. Ifølge avisreferater opholdt Dronningen sig hos Else Marie og Lauge Laugesen i en god times tid, men historien melder intet om, at den kongelige bil fortsatte til Knudsen i Krattet.
Er Knudsens udtalelser om kongebesøget ren ønsketænkning? Han skal med en vis stolthed have berettet om de fornemme gæster til familie og bekendte. ”Jæ sagde DU til Kongen!” skal han have pralet med.
Knudsens Have blev med årene virkelig en turistattraktion, der rangerede højt på listen over landets seværdigheder. Da Herning Folkeblad i sommeren 1953 tilrettelagde en Vesterhavs-tur på 160 km for bladets læsere, var det naturligt at lade bussen begynde ved Krattet. Sidst i juni var turistchefen Ib Øhl og Folkebladets Mogens Bendixen i Egely for at tilrettelægge denne del af arrangementet.
Som det stod at læse i avisen 30. juni – efter en længere introduktion til denne seværdighed: ”Et Besøg i Haven er ikke kedelig, og dens Ejer har lovet at være Vejviser og forklare de ikke altid lige let tilgængelige Symboler”.
Bladet modtog så mange tilmeldinger, at der måtte arrangeres hele tre ture. Den første fandt sted 4. juli, og de 80 deltagere fik, ifølge avisomtalen, en dejlig tur ud af de 13,25 kr., som prisen var sat til. Avisen modtog fra en af deltagerne en taksigelse, hvori det bl.a. hedder:
”Fra Knudsens Have og Fantasi
til J. C. i Hee, hvor han hviler,
og derfra til Vedersø Kirkesti
ved Graven Kaj Munks vi dvæler”.
En lidt mere professionel anmeldelse står bladets journalist for, idet han skriver: ”Det var svært at forlade Chr. Knudsens ejendommelige Have i Brejning Krat. Dens skaber førte selv omkring og udlagde ved Bid og Vid de samfundsrevsende Symboler, han her har anbragt i Sandet. Den gamle Naturfilosof skaaner ingen. Alle, fra Nationalbankdirektøren til Pastor Bartholdy og Politikeren paa Rigsdagen faar sin Karakteristik, og Knudsen tager ikke med Fløjlshandsker. – Der blev lyttet og stillet Spørgsmål under Rundgangen, Havens prægtige Aakandedam blev beundret, og til sidst gav Knudsen et Musikstykke paa en af sine hjemmelavede Træskovioliner. Inden Bussen kørte videre, belønnede Deltagerne ham med Hurra og Blomster”.
VERDENSBERØMT
Den ejendommelige have ved egekrattet var, som omtalt, berømt ud over landets grænser. Hvert år besøgtes stedet af udlændinge fra alle egne af Verden. Også danskere, der levede under fremmede himmelstrøg, skulle ligeledes have den særprægede oplevelse med sig, når de ferierede i det gamle fædreland.
Efterkommere af danske udvandrere lagde vejen forbi Krattet, som det fremgår af følgende pluk fra gæstebøgerne:
Broderlandene er pænt repræsenteret. I 1946 skriver svenskeren Einar Andersson fra Lida: ”Hjärteligt tack för allt vad jag fått se o Höra under besöket i Danmarks mest egendomliga Have”.
Året efter kom Judit Ingebrigtsen fra Mølndal: ”Takk for alt vakkert jeg har sett her”, og under august 1948 ses denne hilsen fra Bo D. Pettersson fra Åkersta: ”Denne Plads ër rik – här i från bär man alltid något”.
Harald Hansen og Tormod Eliassen fra Finmarken kommer forbi i september 1946, og måneden forinden Emil Helmis Finsen fra Island. Fra Norge er der turister fra Kongsvinger og fra Oslo.
I august 1953 skriver Hildegard Kletschen fra Hamburg i Vesttyskland: ”Recht herzlichen Dank für die Besichtigung des schönen ‚Knudsens Have’ und auch für die schöne Musik. Es war mir ein Erlebnis das ich ganz bestimmt mein leben lang nicht vergessen werde“.
Et par år forinden havde der været en gæst fra Rotterdam i Holland, og samme år var der besøg fra Pretoria i Syd-Afrika. Sidstnævnte gæst har nok forstået Knudsens kærlighed til naturen, for han skriver: ”If you like Flowers – leave them!”
Mrs. Mona Carson fra Sandon i England er gæst i juli 1942, og familien Lockswood fra Nottingham i august 1951. Nogle år før, nærmere betegnet 31. marts 1948, kom en William Payne fra Automobile Association i London på besøg. Han blev ganske overvældet og skriver disse rosende ord til Knudsen: ”In one hour you have taught me something I could never have otherwise learned in a lifetime, however long”.
Den gamle Amerika-farer har her haft mulighed for at genopfriske sit engelske, og det er øjensynligt gået meget godt. Og mon ikke, Knudsens hjerte er svulmet af stolthed over den smukke udtalelse?
At besøget virkelig havde sat spor hos William Payne ses af, at han kom tilbage i maj året efter. Payne, der da kalder sig Motor Mechanic med adresse i Kingswood i Surrey, havde en ven med sig, som også skulle opleve den livskloge dansker. Denne ven, V. G. Syrrell, var Occupation-Policeman og boede i Lewes i Sussex.
Fra samme år, 1949, er denne notits af Occupation Nurse Rosalie Colman, London:
”Everything is passing
All the things we see
If it is good leave it good
If it is bad destroy it.
So after we have passed
Only good remains”.
Canada, hvor Knudsen selv havde opholdt sig gennem længere tid, er også repræsenteret. Hans Nørgaard Lauridsen fra Comox i British Columbia skriver efter en rundgang 27. november 1946: ”Dear Friend! I will always remember this day when I saw what I think the most interesting garden in the world, and the most interesting Man, from a Friend who lives on an Island in the pacific Ocean” (: Vancouver Island).
I september 1947 kommer Andrea og Johannes Jorgensen fra Manitoba, og i maj 1948 N. Povelsen og hans familie sammen med Mrs. Larsen, alle fra Ottawa. De er ifølge med Peder Toft, som stammer fra Toftgaard ved Lem, men som på det tidspunkt boede i Alberta i Canada.
Fra Regina i Saskatchewan-provinsen kommer Ken Ebbesen i 1949, og i juni 1951 besøges Knudsen af Agnes og Christian Nielsen fra Allingham, Alberta.
I august måned 1951 aflagde familien Hansen fra Toronto visit i haven, og Eleanor Hansen skriver: ”Many thanks for showing us your very interesting garden. I would like to have had time to talk more to you and hear more of your ideas. I will never forget playing on the wooden shoe. Best wishes for the future”.
Hendes danskfødte mand supplerer: “Det var dejligt at møde Hr. Knudsen, som havde en saa dyb Forståelse af Livets høje Problemer. Jeg vil altid huske Dem – selv i det fjerne”.
Med sig havde ægteparret en tredje person, måske en datter, der underskriver sig The Little Amagerpige. Tænkeligt er det, at det er filuren Knudsen, som har givet pigen a nickname. Hun skriver sig ind med nogle eftertænksomme bemærkninger:
”So many people are writing in this book that I am not sure you will remember our visit. But this to sure, if we will not meet anymore in this world, we will meet in the other world. For we know the Lord created the world in order that there might be a heaven for the Human Race. By performing Uses, we are serving the Lord and our neighbors and Uses brings us the greatest happiness”.
Vender vi os mod USA, kom der også herfra besøgende: Chris J. Brown, Minneapolis, Minnesota (august 1946), Peter M. Petersen, Kearney, New Jersey (aug. 1946), Hans C. Nielsen og S. Stenderup, begge fra Bakersfield, Califonien (1946), Robert Hansen, Sleepy Eye, Minnesota (maj 1948), Mabel Jacobsen, Chicago, Otto og Katherine Iversen fra Waukegan i Illinois (sept. 1951) samt familien Sorensen, Oakland, Californien.
Efter verdenskrigen havde folk atter fået lyst til – og mulighed for – at rejse ud i verden. I juli 1946 ser George Vidar fra San Francisco haven for første gang, men allerede næste sommer vender han tilbage, denne gang sammen med Mrs. Dagmar Vidar. ”Jeg er glad ved at se en fornuftig Mand, der bruger Græs for Gødning”, skriver George Vidar, ”Jeg haaber, at Du vil faa mange til at gøre det samme”.
En anden gæst skriver 13. oktober 1946 følgende i gæstebogen: ”Be good, be kind, and if you can’t – be careful”. I virkeligheden er der tale om en lettere omskrivning af et mundheld, som man brugte i England – et spøgefuldt råd ved afsked med en dame.
Men ordene danner afgjort også en både smuk og følsom læresætning, som Knudsen uden tvivl har taget til sit hjerte.
Tusinder af mennesker, danske og udlændige, har opsøgt Knudsen og hans have i de knap 50 år, hvor denne prægtige original holdt åbent for interesserede. Besøgstallet voksede, som nævnt, efter Karl Bjarnhofs radioudsendelse i 1948, og hvis vi piller et tilfældigt årstal ud og forsøger at lave en statistik over f.eks. året 1951, vil vi få stort besvær med at stille et blot nogenlunde nøjagtigt tal op.
Tæller vi navnene i gæstebogen, når vi til 2.400 personer, men der nævnes mange gruppebesøg uden deltagertal, og i mange tilfælde står der ”og familie”. Dertil kommer, at adskillige beså haven uden at komme ind til Knudsen og hans gæstebog, ligesom flere af de omkringboende ikke indskrev sig hver gang, de kom.
Det vil derfor næppe være usandsynligt at sætte antallet af besøgende fra sidst i marts og til begyndelsen af november 1951 til omkring 4.000 mennesker. Et ganske betragteligt tal for en seværdighed, hvis eneste reklame var den mundtlige, suppleret med nogle avisinterviews.
EN ØJENVIDNESKILDRING
Vi har i det foregående hørt mange udtalelser om og skildringer af den særprægede have og dens skaber, men vi har også en komplet og afrundet beretning om et besøg i Knudsens Have.
Den mangeårige gartner i Videbæk, Peder Faber, aflagde i første halvdel af 1950’erne et besøg hos Knudsen, nysgerrig efter ved selvsyn at opleve, hvad andre så kraftigt havde anbefalet ham at se.
Om sit møde med den gamle idealist i Krattet og hans livsværk nedskrev han sine indtryk. Beskrivelsen er så levende og frisk, at teksten her skal gengives i sin helhed (efter optryk i Ringkøbing Amts Dagblad 23/11-1999):
”Ved Videbæk, godt gemt ude i egekrattet ligger en af landets ejendommeligste turistseværdigheder, Knudsens Have. To kilometer uden for Videbæk skimter man kæmpestensætninger, stentårne, alt i alt en mængde sten. Man begynder at blive nysgerrig og kan ikke dy sig for at dreje fra med vejen, en ganske almindelig markvej, som kunne tænkes at føre til disse mærkelige stenhistorier.
Ganske rigtigt. Lidt før herligheden står en sten, hvorpå der står ’Gangsti til Knudsens Have’. Og følger man stien, står man pludselig over for en beskeden hytte, hvorpå står skrevet ’La Kabano’, som på esperanto betyder ’hytten’.
Man banker på, og en ældre mand på knap 70 år lukker op og byder velkommen.
’Kom indenfor og sid ned.
Imens arbejder han upåvirket videre med gryder, potter og pander. Han er nemlig ungkarl og må klare husholdningen selv. Mens han bliver færdig, får man tid til at kigge sig lidt om i den lille ejendommelige stue. På væggen hænger måske tyve mærkelige instrumenter. Når man kigger nærmere efter, ser man at det er violiner, lavet af træskobunde.
’Kan man spille på disse instrumenter?’
Knudsen tørrer sine fingre og snupper to af fiolerne.
’Denne her er en dametræsko. Den spillede jeg på i radioen, da Karl Bjarnhof for tre år siden lavede reportage herfra. Denne her er en herretræsko, min egen nummer 42’.
’Her er kammertonen’, siger han og giver et pust ind i siden, hvor en lille skjult fløjte er anbragt. Violinen stemmes efter fløjten, og nu kommer der virkelig dejlige, klangfulde toner ud af instrumentet.
’Jeg kommer li’ fra Svendborg a’, ’Det var en lørdag aften’ og så en sekstur, hvor den gamle musiker samtidig klemter tonen med fingrene på strengen.
’Kan man købe sådan et instrument, og hvad koster det?’
Efter en lille pause svarer Knudsen, at prisen er 50 kroner, men at de alle er solgt. Han lover dog, at hvis han får tid til at lave en til vinter. Om sommeren er der jo ikke tid til den slags. Da er der nok at gøre med den 12 tdr. land store have.
’Hvem køber instrumenterne?’
’Det er der mange, der gør. Ikke blot danskere, nej, jeg har skam solgt til både amerikanere, australier og brasilianere, og jeg kunne sælge i hundredvis mere, hvis jeg kunne overkomme at få dem lavet’”.
Peder Faber er nu parat til at se den berømte have.
”’Værsgo, her er et katalog, følg det ude i haven. Jeg kan ikke mere holde ud at gå med hver enkelt gæst. Alderdommen melder sig, og hjertet gør knuder. Derfor fik jeg trykt 3000 kataloger i foråret. De er for øvrigt næsten udsolgt’.
Efter mange overtalelser lykkes det dog endelig at få Knudsen til at rejse sig og gå med ud i haven. Thi uden Knudsen får man kun lidt ud af denne ejendommelige have. Der hører nemlig en forklaring til hver enkelt ting, som kun kan gives af denne ene mand. Derfor spørger man, hvem der skal afløse Knudsen, når han engang ikke er mere.
’Ja, hvem skal det være’. Knudsen ligner selv et stort spørgsmålstegn.
Mens vi er på vej, spørger jeg:
’Hvordan dyrker De Deres have, Knudsen?
’Min frugthave dyrkes efter alle naturens regler, uden sprøjtning og kunstgødning. Jeg bruger kun græs som gødning. Jeg er blevet lige så klog som koen, der ved at græs er bedre end gødning’.
Nu kommer der en stor bil susende, fuld af turister, som også vil se denne særprægede plet, hvor der er meget for øjet, dog mere for tanken og endnu mere for fantasien – ’ånden’, som Knudsen siger.
’Min nabo, Mikkel Ræv, ligger på lur’, siger Knudsen og peger på et rævehoved, der stikker frem bag en busk. Hovedet er lavet af træknuder, rødder og et par elektriske pærer, men det ligner nøjagtigt.
’En dristig tyv og røver er han ganske vist – ta’r alt hvad han behøver – jeg tror han er Marxist. Vi har også tobenede ræve, som daglig går på rov. De lever af at kræve af dit og mit behov’, fortsætter Knudsen sin talestrøm. En stor del kommer på vers”.
Det er tydeligt, at Faber er lydhør over for Chr. Knudsens udtalelser.
”Vi fortsætter ned i haven, forbi stensætninger med ordsprog, rebusser, kryds og tværsopgaver og en utrolig mængde figurer, skabt af træknuder, trærødder, sten og meget mere. Alt dette kan kun være skabt af en kunstner.
Men tro ikke, at det er sand, sten og trærødder alt sammen. Haven er i det store og hele et pragtfuldt parkanlæg. Ikke med sirlige stier og gange, men helt igennem natur.
På det højeste punkt i haven ligger en stor, smuk åkandedam med en idyllisk lille ø i midten, hvortil fører en bro, som består af to kæmpetræstammer.
Hele denne mængde af vand på det højeste punkt stammer fra et væld, som giver så kolossalt meget vand, at en dejlig lille klukkende bæk risler videre gennem naturengdraget og afsluttes med et vandfald, hvor Midgårdsormen ligger og snupper efter sin egen hale. Et kæmpemæssigt uhyre på 15-20 meter.
’Det er symbolet på det system og den mentalitet, som omfatter hele Jorden. Bider sig selv i halen – æder sig selv op’, siger Knudsen.
Videre fortsætter selskabet, ivrigt lyttende til Knudsens tale. Standser pludselig op foran en lille stråtækt hytte, hvor der sidder en gammel kroget mand, også lavet af materialer, som naturen har sillet til rådighed.
’Det er tip-tip-tipoldefar. Et primitivt menneske. Han ejer sin egen hytte og kender ikke til prioriteter – gør du?’ siger Knudsen.
’Jeg synes, han mangler noget af sit pragtfulde skæg?’
’Ja’, siger den gamle, ’det er fuglene, de ta’r hver sommer skægget og bygget rede af det. Men det gør ikke noget, for de synger til gengæld så dejligt for mig’.
At han elsker dyrene, ser man tydeligt på de mange figurer af skovens dyr, som man ser overalt i haven, hvor natur og kunst mødes.
Knudsen siger, at natur og kunst hører sammen.
’Det første, billedet, det andet, rammen. Og her har vi rente- og skattetrolden’, siger han og peger i retning af en kæmpeskulptur af en trold.
’Hans sjæl er sort – Hans hjerte kold – Han har røvet kaffekanden – Hvad fejler han – Det er valutamangel i panden’, siger den gamle poet. Og først nu får man øje på kaffekanden, som trolden har tilranet sig og ruger over”.
Selskabet følger troligt den 70-årige naturfilosof rundt i hans livsværk. Peder Faber fortsætter:
”Ovre på den modsatte side ser man et ejendommeligt kæmpemaleri: Bonden, der kører med sine heste spændt for ploven. Bag ved ligger Mikkel Ræv rullet sammen og slikker solskin. Billederne er formet af sten udfyldt med mos, der gror i stensætningerne.
Slangen i Paradiset ligger for foden af kundskabens træ og stikker frygtindgydende hovedet frem.
’Den er symbol på kundskaben, der afviger fra sandheden og ender med døden’, fortsætter Knudsen. Han siger mange mærkelige ting, men der er livsvisdom bag ordene.
’Sig mig engang, har De alle dage gået og fantaseret?’
’Ork nej’, siger Knudsen. ’Jeg har været i Amerika to gange, som skolelærer. Jeg har for øvrigt også været skolelærer herhjemme’.
’Hvornår begyndte De at virke her?’
’For fyrretyve år siden købte jeg jorden her. Det var meningen, at jeg ville danne en smuk plet for mig selv – alene. Nogle år gik, og så gik turen igen til Amerika, men denne gang varede det kun kort tid, inden længselen drog mig hjem igen til den smukke plet i egekrattet, og igen fortsatte jeg med at anlægge og lave om med mere, og efterhånden havde fantasien fået lavet alle de tolv tønder land til en stor have. Og nu kunne jeg ikke ha’ det for mig selv længere. Turisterne strømmede til, til trods for, at jeg aldrig har lavet reklame for haven’”.
Knudsen fortæller løs, og gartner Faber suger til sig.
”Lidt længere fremme rider en bonde på en træhest, med lodder i benene, omgivet af cirka 20 partiledere.
’Det er partiernes paradis. For to hundrede år siden red bonden på træhesten. Nu er han vekselrytter med renter i det ene ben og skatter i det andet, og de tynger godt begge to’, fortsætter Knudsen og peger på rytteren.
Ved udgangen ser man noget, der ligner en miniaturemindepark med et græssende dådyr.
’Ja, det er til minde om min gode ven Dådy. Et dådyr, som døde for nogle år siden. Det spiste af min hånd, og lå ved huset og vogtede, når jeg sov middagssøvn. Når jeg stod op, luskede det af igen, ind i skoven. Men så en dag, til min store sorg, fandt jeg det dødt – skudt af en krybskytte’, fortæller han.
Vi er nu nået tilbage til huset, og vandringen er til ende. Men kun en lille del af haven er omtalt her. Besøget slutter med en autograf i en tyk bog, hvor tusinder af mennesker har sat deres navne og deres tak for en udbytterig tur.
Og inden vi går, får vi ’Melodien der blev væk’ fundet i en gammel træsko(violin). En træskolyrik af Knudsen:
’Jeg har lavet en lille duet som passer godt til Mads og Me’t: Mads er til højre, Me’t er hans kone. Me’t er til venstre og har æ kammerto’n. Af og til er der disharmonier – men det er der altid mellem gamle partier. – I gamle dav man i træsko gik – nu spilles der på dem jazz-musik. Tænk når du åbner radioen, så hører du et stykke på træskoen’”.
MENNESKET CHRISTIAN KNUDSEN
”Jeg retter mig ikke efter andres smag”, sagde Ludvig Holberg engang, ”og ikke efter vedtægterne, hvis jeg ikke synes om dem!”
Ordene kunne for så vidt godt have været Chr. Knudsens, thi han stod for den samme holdning til det samfund, han levede i. Ganske vist var der 200 år mellem de to filosoffer – Holberg og Knudsen – men menneskene havde i den mellemliggende tid ikke ændret sig synderligt. Snobberi og magtbegær trives til alle tider.
Kampen imod magtapparatet var kun en del af Knudsens virke; han havde en besk men sund kommentar til det, der rørte sig i tiden. Ikke alt, hvad han sagde, var vel rigtigt og fornuftigt, men hvert ord, der kom over hans læber, var undfanget i en indigneret idealists hjerne.
At tegne et endegyldigt og sandt portræt af Chr. Knudsen er ikke muligt. Dertil var han et alt for
sammensat og ”modsat” menneske. Desuden er det mere end 60 år siden, han døde, og af hans samtidige er der vel kun en håndfuld tilbage, som stod ham nær.
Vi må lytte til det, som han sagde, skrev og formede – deri ligger størstedelen af farverne til hans portræt. Oveni kan vi så lægge de mange vidneudsagn, som for 30-40 år siden blev indsamlet hos op mod 200 personer til denne biografi.
Knudsens tanker og meninger og handlinger har vi kunnet følge på de foregående sider, og med disse skildringer er portrættet af mennesket Chr. Knudsen næsten færdiggjort. Når nærværende kapitel bærer overskriften Mennesket Christian Knudsen, skyldes det, at de sidste løse ender søges knyttet her… i et forsøg på at gøre netop mennesket bag manden så synlig og autentisk som muligt.
Efter gamle fotografier at dømme var den unge Chr. Knudsen lidt lapset klædt, når han f.eks. var med på Ungdomskredsens udflugter. I Amerika tilegnede han sig nogle andre og mere specielle idéer om påklædning.
Mange vil huske den ring, som han savede ud af en knogle; den var omkring 5 cm i diameter og – naturligvis – med indskåret J.A.K.-symbol. Denne ring brugte han til at trække sin halsklud igennem. Men når vejret var for dårligt, og han viklede et bredere tørklæde om halsen, havde han en mere favnende messingring til formålet. Endnu for 40 år siden eksisterede disse genstande stadig, og de kan ses på adskillige fotografier.
Det fortælles, at Knudsen var meget omhyggelig med sin hals. Hvis det var særlig koldt, så man ham gå rundt med to halsklude. Inderst en tynd og yderst en tyk. Men trods al forsigtighed skete det, at han pådrog sig en halsbetændelse eller forkølelse.
Han holdt kroppen sund, som vi har hørt, med birketræernes saft, og hans universalmiddel var og blev kamillete. Skulle disse naturprodukter vise sig utilstrækkelige, havde han lidt forskellige medikamenter stående – som f.eks. kamferdråber.
Selvom bemeldte dråber i deres grundsubstans også er udvundet af træer, så var det kun i yderste nødsfald, han indtog denne efter hans mening ”unaturlige” medicin.
Kirstine Hansen fortalte, at Knudsen en dag kom med en helt ny halsklud, ”tøjret” i den hvide benring. I virkeligheden var det den nederste del af en uldtrøje, som han havde klippet af og nu taget i brug på denne måde.
Han beklagede sig engang over, at han manglede nye bukser, og han fik da et par af Charles Hansens foræret. Men da han næste gang dukkede op, viste det sig, at han havde lavet en pose af dem til sin træskoviolin!
Knudsen var i øvrigt en jævnlig gæst hos købmandsparret. Kirstine Hansen fortalte, at han endog holdt jul hos dem et par gange. Men uanset hvor ofte, han kom, var der én ting, hun aldrig fik ham til at ændre på: Han beholdt altid sine gummistøvler på inde i stuen, hvad enten der var mudder på dem eller ej.
Knudsen handlede for resten ikke bare hos vennerne i Enigheden. Carlo Kyndesen fortalte, at han da også lagde en del af sine indkøb i Opsund Brugsforening.
Knudsen havde dengang en hund, berettede Kyndesen, og når de gik til købmands, havde hunden kurven hængt om halsen. Men på hjemvejen – når indkøbskurven var fyldt – var det Knudsen selv, der bar byrden.
Efterhånden gik det lapsede af Knudsen. Han blev, vil mange sikkert sige, temmelig ligeglad med sin påklædning. Tøjet var nu for ham en nødvendig rekvisit, ikke til pynt. Det var gerne kraftigt og solidt, og man skulle kigge grundigt efter for at finde læg i buksebenene.
Om sommeren brugte han gerne en lys, let kakijakke, som efterhånden blev noget falmet og slidt. Hvis solen brændte ned over den paradisiske have en herlig sommerdag, kunne han også træffes i skjorteærmer og vest.
Fodtøjet bestod altid af store gummistøvler; af og til med afskårne skafter. Men også sko hørte til beklædningen – eller rettere ”en slags sko”, som et vidne fortalte.
Indendøre brugte han mest petroleumsvarme, og osen herfra satte sig i hans klæder. Fra flere kilder fortaltes det, at man kunne lugte det i flere dage, når Knudsen havde været på besøg.
Som hovedbeklædning bar han skiftevis bredskygget hat, kasket eller skindhue. På sine gamle dage gik han over til en lodden kalot, som han i øvrigt var meget stolt af.
Desuden berettede Hans Clausens søn, at Knudsen en varm sommerdag var kommet over til dem iført en mærkelig tingest: Det var ganske enkelt en stor, rund papskive, som han havde klippet hul i til håret. Den gav skygge, men også luft!
Knudsens ansigtstræk var, som de mange billeder viser, meget markante. Der kunne være noget næsten tateragtigt over ham, og her var det nok hans mor, Mariane, som han havde arvet de stærkt markerede træk fra. Hans øjne var blå og stærke; de kunne lyne, når han blev tirret eller drillet, men de kunne også blive milde og ”bløde”, når han fandt forståelse hos folk for sine synspunkter og idéer.
Med årene blev det vejrbidte ansigt fuldt af rynker, og når han følte sig godt tilpas mellem mennesker, blev de lune bemærkninger fulgt op af et smil, som trak snesevis af furer i ansigtet.
Gennem et halvt århundrede bar han et lille, omhyggeligt passet overskæg, men det kunne også ske, at han for en tid barberede moustachen væk. Således viser en billedserie fra 1958 Knudsen uden overskæg, men med daggamle stubbe. Håret var i hans unge år fyldigt og nærmest mørkblond, og selvom det med tiden blev tyndere, så bevarede han sin hårpragt livet igennem. Han blev forholdsvis tidligt gråhåret, og i de seneste år var manken hvid.
Knudsen havde for vane at rede det ned i panden, som det fremgår af mange fotografier. Brordatteren Dagny huskede fra den tid, hun boede i Egely, at Knudsen fra tid til anden stillede sig foran spejlet og klippede sit hår. Det var alt for dyrt at gå til frisør, mente han. Nej, den sag klarede han snildt med en god saks.
Knudsens sprog må man nok karakterisere som værende lige så sammensat som personen selv. Talte han jysk? Sagde han ”a” eller ”jeg”? Svarene var overraskende forskellige hos de adspurgte for 35 år siden. Måske er grunden hertil den enkle, at han hylede som de ulve, han var iblandt.
De nære venner og bekendte oplevede ham som vestjyde med den gamle egnsdialekt. Men besøgende fra fjerne steder hørte ham tale en blanding af jysk og rigsdansk. Altid et jævnt, ukunstlet sprog, som dog til tider kunne få noget omstændeligt over sig. Det var når han – belæst og tænkende – brugte udtryk, som ikke alle umiddelbart forstod.
De fleste meddelere huskede, at han omtalte sig selv som ”jæ”, men det er efter alt at dømme gledet naturligt ind i hans sprog. Knudsen var jo kun et menneske, og måske har der i ham været en stump af troldspejlet: Han var jo dog en studeret mand og havde været i Amerika hele to gange. Disse fakta bragte ham et skridt foran de almindelige bønder, hvorfor et lille ”jæ” føltes som en naturlig markering. Men her er tale om ren gisning.
Sprog er jo ikke bare udtale. Hvad indholdet angår i det, som Knudsen sagde, så er det vanskeligt at give en fuldgyldig karakteristik heraf. Formuleringerne er meget svingende, og især vel i digtene kniber det at holde en stram linie. Alt for ofte fuser en godt begyndt skildring ud, fordi Knudsen blander uvedkommende stof ind eller endog helt glemmer, hvad han er startet på.
Rime kunne han altid; det faldt ham let, og givet er det, at der har eksisteret mange flere digte og vers fra Knudsens hånd end bevaret. Nedenstående vår-vers er nedfældet af Knudsen, og der er næppe tvivl om, at det er hans eget:
”Hvor smiler fager den danske Vaar
i Aar vi glædes som ingensinde,
naar Vinterens Kulde, saa barsk og haard,
maa vige Pladsen for milde Vinde,
naar alting følger Naturens Lov,
og atter grønnes den danske Skov”.
Mundtligt var Knudsen nok mere sikker. I talesproget havde han frit slag til at krydre sin fortælling med anekdoter og improvisere lune bemærkninger frem. Mange vise fyndord kom af hans mund. Nogle var inspireret af andres frembringelser, men de fleste var dog hjemmegjorte.
Et par eksempler: ”Danmark, det er godt nok – men hovedet er for stort!” (med hovedet mente han København). – ”To, der ikke er af samme temperament, passer bedst sammen” og ”Gennem vanskelighederne går vejen til stjernerne”.
I gæstebogen nedskrev han omkring 1950 linierne fra den kendte sang ”Lykken kommer – Lykken gaar. Den du elsker – Lykken faar”. Men nedenunder tilføjede han:
”De smaa ’Lykker’ kommer og gaar
Den store Lykke evigt bestaar”.
”Det, som ligger i de dybere lag i bevidstheden, kan ikke udtrykkes i ord”, sagde han en gang til lærer Tværmose. ”Intet kan måle sig med naturens og universets ufattelige skønhed!”
Men han fangede også andres guldkorn, og noterede ned, hvad lærer Ranneris havde udtalt: ”Hvad Billedbogen er for Barnet, er Knudsens Have for de Voksne”.
Knudsen var for resten levende interesseret i alt, hvad der skete omkring ham – i det nære og ude i den store verden. Hans udtalelser og hans figurer i haven fortæller det. Han elskede at læse og dermed at udvide sin horisont. Bøgerne satte ham i gang med at tænke og at danne sig egne meninger om tingene.
Nogen krøsus var han ikke, men i mange år flottede han sig ved at holde avis. Det var Søren Post (Nielsen), der bragte dagens nyheder til ham, men hvis det var snevejr og svært at komme frem, lagde Søren Post gerne avisen ind til naboen Hans Clausen.
Et af børnene herfra skulle så bringe den videre til Knudsen, der som regel sad og arbejdede inden døre med sine træskovioliner eller fantasidyr. Sendebudet fik som belønning lov at dykke ned i kagekassen inden hjemturen gennem snedriverne.
Knudsen ejede et leksikon og andre opslagsbøger, men som oftest var det hos de omkringboende eller via biblioteket, han fandt sit læsestof. Det passer derfor kun halvt på Knudsen, når et lærerpar fra Aarby i gæstebogen skrev følgende citat af Cicero: ”Den, som ejer en have og en bogsamling, mangler intet”.
Knudsen savnede tilsyneladende ingenting – sin elskede have bredte sig omkring ham, og bogsamlingen havde han i hovedet. ”Jeg er tilfreds med mine Kaar”, har han skrevet et sted, ”og patter paa mit Fadervor”.
Netop det religiøse, har vi set, beskæftigede han sig meget med, men på helt sin egen enkle facon, der aldrig blev forloren og søgt. En gang gik han og arbejdede i haven en søndag eftermiddag, da en gæst kom hen til ham og spurgte: ”Kommer De ikke helligdagen i hu?” Knudsen standsede sit arbejde et øjeblik og svarede: ”Jo, jæ gør! For mig er hver dag hellig!”
I det foregående er der udførligt fortalt om Knudsens stærke meninger om samfundet og magthaverne. Der er ingen grund til at gentage det, men blot pointere, at man her har Knudsens indignation over, hvad han fandt uægte, uærligt og uretfærdigt. Han ønskede at bekæmpe uretfærdigheden og gøre Verden mere menneskelig at leve i.
Han sagde engang: ”Det er underligt som folk bukker for stillinger – provster og præster og degne – men ikke for mennesket!”
Uretfærdighed kunne gøre ham rasende, og temperamentet slog til tider gnister, hvis han i en diskussion mente at have ret og ikke kunne få medhold af modparten. Nem at tirre var han – vi har hørt om det helt tilbage i ungdomstiden – og omgivelserne var ikke altid skånsomme.
Det var ikke blot i tørvemosen, han blev drillet, men op gennem tiden forsøgte mange at ”få æ sko.llærer gal”. Børn og unge slog de udstillede glaskugler og lyspærer i stykker, og de brækkede grene af havens træer. Det smertede ham, og engang satte han et lille skilt op på et af de træer, som havde lidt overlast: ”Hvorfor har du mig knækket?”
Men de næste unge, der besøgte haven, følte ingen anger og malede det sidste ords to midterste k’er over og indsatte i stedet to p’er.
I virkeligheden var Knudsen en stor børneven, som vi også har set eksempler på, og derfor sårede det ham dybt, når nogle knægte opførte sig sådan over for ham. Som skolelærer var han af en helt anden type end de strenge og hårde degne, som ofte lod en rimelig disciplin blive til ”kæft, trit og retning”.
Men også uden for skolen havde Knudsen for det meste børns tillid. Der vankede kager og bolcher til dem, der kom ind i hans hytte, og det hændte, at en lille pige blev trukket op på hans knæ for at prøve træskoviolinen.
De helt små børn havde også hans interesse. Knudsen kom, som nævnt, meget hos dyrlæge H. C. Hansen i Videbæk, og datteren Litten har fortalt, at da hendes søster Nora blev født i 1953, skulle Knudsen også opleve den nye verdensborger. Men da den gamle mand så det lille væsen i sengen, udbrød han: ”Det er da en værre bette Pyllevak!”
Knudsens udtryk fandt familien Hansen så morsomt, at pigen i sin barndom aldrig lød andet navn end Pylle. Ja, selv da hun var voksen, hang kælenavnet ved.
Litten Hansen huskede Knudsens glæde også ved de lidt større børn. Når han kom, var det som at få julemanden på besøg, og han kunne finde på at lege med dem, sådan lidt på gammelmandsmanér, som hun udtrykte det. Knudsens største ”nummer” var et ekspreslokomotiv, der blev lavet udelukkende ved lyde. Man fulgte toget fra det langsomt startede og til det kom op i fart og efterhånden kørte stærkere og stærkere.
Han havde en egen måde at trimle hænderne på, huskede Litten Hansen, så det lød som et tog, og lydene understøttedes af albuerne, der i takt blev slået mod bordet. Denne kunst viste han også i andre hjem med børn, og det var som regel, når man havde spist, og han følte sig mæt og tilpas.
Knudsens visitter hos naboerne er berørt flere gange. Ofte kom han for at redde sig et måltid mad eller en kop kaffe, men selv ville han næppe drømme om at kalde denne handlemåde for nasseri. Når sandt skal siges, var hans besøg jo heller ikke kun en adspredelse for ham selv – værtsfolkene blev begavet med en livsklog eners spændende beretninger fra et langt liv og i tilgift musik fra træskoviolinen.
Men nej til en invitation sagde han sjældent, og uindbudt kom han oftere. Fouragen derhjemme i La Kabano gjorde han ikke meget ud af, men han havde dog altid lidt rugbrød og ost og enkelte andre madvarer liggende – foruden den uundværlige kaffe. Men når han så gik på visitter i nabolaget, var det med vekslende påskud, han mødte op.
Svend Vesterager Mortensen, Borris, boede i 50’erne i ”Pedersminde” nær Krattet, og han fortalte, at Knudsen var en sikker gæst 1. juledag om formiddagen. De havde flaget hejst på grund af helligdagen, og den gamle eneboer sagde med et lunt glimt i øjet: ”Jæ kan se, at I har æ flag oppe, og så ville jæ høre, om der var fødselsdag”. Og så var formiddagskaffen reddet.
Et andet sted, hvor han kom i samme ærinde, startede han gerne med at sige, at han lige ville ind og snakke lidt og for ”å ha æ warm”. Hos dem, han kendte bedre, var han lidt frækkere i replikken. Når Michael Madsen fik besøg af manden fra Krattet, og han stod i døren i store gummistøvler, rød halsklud og stor lodden hue, kunne han finde på at sige: ”Er ’et snår ved æ tid, at I ska ha æ kaffe?”
Selvom Knudsen gik ind for de biodynamiske dyrkningsmetoder og gerne spiste grønsagsmad, så var han bestemt ingen kostforagter. Under sine besøg rundt om på gårdene har han fortæret mange saftige kødretter. Hos Niels Agerbo i ”Grenen” var han fast lørdagsgæst til æbleskiver, mens andre har berettet om Knudsens manglende standhaftighed, når det gjaldt kødspise.
En god cigar holdt han også af at ryge, men vist kun når han blev budt én. Oftere traf man ham med en skrå i munden, og det fortælles, at han både som ung og ældre har røget pibe. Når landinspektør K. E. Kristiansen fra J.A.K. var tilstede, forlangte denne totalt rygeforbud, og Knudsen respekterede altid dette ønske fra ”afguden”.
Alkoholiker var han ingenlunde, men han sagde ikke nej tak til en øl eller en dram. P. C. Fjord, Videbæk, traf ham på besøg hos dyrlæge Hansen engang. Det var lige efter Bjarnhofs radioudsendelse fra Krattet, og Knudsen var naturligvis lidt stolt oven på den store begivenhed. Han sad nu og fejrede det med dyrlægen over et par glas brændevin.
”Ja”, sagde Knudsen opstemt, ”det er jo aqua vitae – livets vand!”
Var den gamle filosof således ikke nogen asket, så kunne han dog godt forsøge at give det udseende af, at han var en mådeholden mand, især over for ”afguden” Kristiansen. Men denne gennemskuede ham. Sandsynligvis har Knudsen ikke følt, at der var noget forkert ved hverken hans svaghed for livets goder eller for hans forsøg på at skjule den.
Chr. Knudsen besad mange talenter – vi har set utallige eksempler herpå – og havde han evnet at koncentrere sig om et enkelt, var han muligvis nået langt som f.eks. bildende kunstner.
Der går flere historier om, hvor god han var til at tegne. Vi har allerede hørt om portrættet af faderen, men også et selvportræt skal han have gjort. Dyrene ude i naturen, fugle og heste, var yndede modeller, når han tog blyanten frem og tegnede for sine søskendebørn. Ikke meget er bevaret, men de få tegninger fra hans hånd viser, at talentet var der. Den manglende teknik kunne en kunstskole have gjort meget ved.
Dengang var det imidlertid ikke almindeligt, at bondens søn kom på Kunstakademiet, og måske havde Knudsen heller ikke lyster i den retning. Hans talenter blev brugt til de snurrige opstillinger i haven og de ledsagende lige så snurrige kommentarer. Så sandelig også en kunst.
Han brugte sine evner til at skære i træ og forme ting af gammelt ragelse (og måske med mere charmerende resultater end kollegaen Robert Jacobsens værker?). Hans hænder og hans fantasi var skabende, og dertil havde han et musisk øre og et sprogøre: Tænk på, at han byggede sine egne Knudsendivariusser og spillede lystigt på dem. Og tænk på hans digte, der nok var primitive, men også havde indhold. Og tænk på de flammende budskaber i havens arrangementer og katalogerne – samt i JAK-Bladet (som vi skal kigge nærmere på i senere kapitler).
Alt interesserede ham. Kom der nyt værktøj, skulle han prøve det – hvis der var penge til det! Allerede som ung anskaffede han sig en cykel, og som ældre købte han en knallert.
Mekanik var spændende, og der eksisterer et morsomt billede af Knudsen, hvor han som gammel mand står ved en besøgendes knallert og undersøger dens muligheder. Gammel, træt og udbrændt ser han ud, men stadig nysgerrig.
Radio var han en af de første, der fik på denne egn, og som en slægtning sagde: ”Havde man kendt til UFO’er dengang, så ville det emne have interesseret ham meget… et fænomen, der skulle studeres nøje!”. Telepati og spiritisme snusede han nysgerrigt til, så UFO’er havde næppe overrasket ham.
Det tyvende århundredes eksplosive udvikling inden for teknologien interesserede ham overmåde. Da han en 1. juledag havde været inde hos Svend Vesterager Mortensen i ”Pedersminde” til den traditionelle kop kaffe, sagde han med et glimt i øjet: ”Ja, man ved jo ett, om det bliver i luften, jæ kommer næste år!” Det hele gik lidt vel hurtigt, syntes han, og befordringsmidlet var måske helt anderledes om et år.
Fotografiets kunst har Knudsen ikke selv beskæftiget sig med, men med så mange gæstende turister kunne det ikke være andet, end at han ofte måtte stå model. Han gjorde det ikke altid med glæde, det skete, at han var i et humør, hvor han nægtede at lade sig fotografere.
Men alligevel – og til alt held – findes der i hundredvis af billeder af Knudsen midt i sin spændende attraktion. Det lykkedes endog at få ham lokket til en ”rigtig” fotograf et par gange, og resultaterne er yderst forskellige.
NUDSEN, KVINDER OG NABOER
”To, der ikke er af samme temperament, passer bedst sammen”, sagde han. Men udtalelsen modbevistes af hans eget forhold til Elisabeth. Deres forskellighed gjorde tværtimod et samliv umuligt. Kærligheden blev en kortvarig foreteelse for ham, og han yndede ikke at komme ind på emnet. Men var det uundgåeligt, kom hans kommentarer i en skæmtende og ironisk form.
Rygter vil altid florere om en person som Chr. Knudsen, og nogle af disse siger, at han af og til ”havde en kæreste boende” i La Kabano. Disse kvinder fik bolig i den afdeling af hytten, som var bygget først, og Knudsen kaldte rummet for Jomfruburet. Det skete med mellemrum, fortælles det, at en pige holdt ferie hos Knudsen, men om møderne var af platonisk art eller ej, må forblive den gamle eneboiers hemmelighed.
Engang var det en noget kraftigt bygget dame, der boede i Jomfruburet. Knudsen og hun gik til Videbæk sammen, og når de kom tilbage, ofte ret sent, skulle de lige forbi naboen Hans Clausens gård. Knudsen gik raskt til og så sig tilbage efter damen, der øjensynligt havde besvær med at følge trop. Knudsen var tydeligvis stolt over dette bekendtskab, og han skottede ind til Clausens, om de nu også så det.
Måske er der tale om den pige fra Greve Strand, som i Knudsens gæstebog den 5. juli 1948 skriver:
”Tak for skønne og fredfyldte Dage
til Tænkeren Chr. Knudsen”.
Nogle dage forinden havde hun samme sted nedfældet følgende:
”Paa en Aftentur efter Midnatstimen langs med Krattet til Egely saa jeg for første Gang St. Hans-Ormenes lysende stjerne. Agate Becker Grøndals dejlige Sang vil jeg her nedskrive:
Alle de dugvaade Blomster
har sendt Solen det sidste God Nat.
St. Hans Ormen sin Lygte har tændt
sitter og lyser i Krat.
Sommerfugl tager sine Dugsokker paa,
lagt sig til Hvile i Klokken den blaa
- aa, aa,
Drømmer saa dejlig om Solen, drømmer, drømmer, om Duft
om Duft af Violer”.
Da Knudsen en gang mødte op hos lærerparret i Vesterbæk, havde Karen Tværmose besøg af en af sine gamle seminariekammerater, der viste sig at være en stor og noget mandhaftig dame. Knudsens kommentar, da han havde taget damen i øjesyn, var: ”Hun er en hel Dronning Margrethe-type! Mon ikke jæ sku ta mig af hende?”
Om det skulle tages for spøg eller alvor vides ikke, men nogen forbindelse blev i hvert fald ikke knyttet, afslørede Fru Tværmose.
Knudsen havde givetvis en god indflydelse på unge, der kom på besøg, og i en god stemning mellem gæst og vært er en invitation til at blive ikke utænkelig. En god snak og en god forståelse fortjente at blive uddybet eller vedligeholdt.
De fredfyldte dage borte fra Verdens uro og larm betød gode muligheder for ved drøftelser om åndelige og materielle emner at nå frem til fornyelse og forståelse. Det unge menneske blev tændt ved Knudsens udstråling af viden og mystik, men den gamle idealist har utvivlsomt selv ”ladet op” under sådanne besøg.
Knudsen skal engang have fortalt, at han i en tre dage havde en engelsk baronesse boende – og med et lille stænk af social klassebevidsthed berettede han med en vis stolthed, at hun, baronessen, såmænd havde gjort rent for ham!
Knudsens kærlighed til naturen var velkendt, og i nærværende biografi er der bragt mange eksempler herpå. Man skal aldrig arbejde mod naturen, sagde han, men altid med den. Og derfor var alt dyreliv fredet på hans enemærker.
Dyrlæge Hansens enke, Grete Hansen, fortalte for mange år siden, at Knudsen i flere år havde en musvit boende i et gammelt vandkloset ude i haven. Når familien Hansen kom på visit, skulle de hen og se den, og Knudsen sad og snakkede til den, uden at den blev skræmt og fløj bort.
Dyr og planter elskede han, huskede Grete Hansen, men der var dog en enkelt skabning, som kunne gøre ham fuldstændig vild af skræk: Edderkoppen. Hvis han fik øje på en sådan, blev han helt balstyrisk og sprang rundt og klaskede til den.
Arne Sørensen, Opsund, boede i mange år på den ejendom, hvor Christian Knudsen fødtes i 1882, og fra 1950 og til flere år efter Knudsens død lejede han den sydlige del af Egely’s jord, i alt 3 ½ tdr. land. Når Sørensen arbejdede på marken, var han af og til inde i haven for at slå en sludder af med Knudsen.
Haveejeren havde altid travlt, men det kunne ske, at han bød på kaffe. Når Knudsen lavede kaffe, foregik det på en særlig måde, idet han lagde kaffebønnerne ned i koppen og hældte kogende vand ovenpå. Derpå rørte han rundt med en ske og ventede på, at grumset skulle synke til bunds.
Når de var færdige med kaffen, kunne Knudsen føre Arne Sørensen med ud i haven: ”Du skal lige se, hvad jæ har her!” hvorpå han gik hen til et udstillet rør og forsigtigt løftede en rist af. Dernede sad en mejse på sin rede, og den blev trygt på sin plads, mens Knudsen stod og snakkede til den. Jo, talrige eksempler fortæller os, at dyrene, selv de mest sky, følte sig trygge i Knudsens Have. Tænk blot på hans elskede Bambi.
Der blev i øvrigt lavet en højtidelig aftaleseddel vedrørende Arne Sørensens leje af jorden. Knudsen skulle have 150 kr. om året for at leje de 3 ½ tdr. land ud, og Sørensen måtte forpligte sig til ikke at have dyr på arealet. Knudsen ville ikke risikere, at f.eks. køer brød ind og ødelagde hans have.
En nabo, Søgaard i Kratgaarden, havde et efterår nogle kreaturer til at græsse på en mark østen for Krattet, og en dag fik de lyst til at se Knudsens Have nærmere an og vandrede så i samlet trop over grænsen.
Knudsens reaktion er næppe vanskelig at gætte sig til. En anden af naboerne, Hans Clausen, huskede en lignende episode. En tidlig sommermorgen i den varmeste tid var Clausens køer også stukket af. Man eftersøgte dem ved en anden nabo uden resultat og fandt dem først noget længere væk.
Hans Clausen fik sine dyr gennet hjem, men var klar over, at de på deres udflugt havde været inde i Knudsens velfriserede have. Det var bestemt ikke godt. Da han ved middagstid traf Knudsen, var denne meget opbragt over det skete: ”Vil I hjælpe mig ved at bygge det op igen!” sagde han sønderknust og viste ødelæggelserne frem.
Det syntes Hans Clausen ikke, at han havde tid til, men han skulle nok sørge for, at Knudsen fik en god erstatning. Og da de fik lokket den vrede havemand med ind til middagsbordet og givet ham mad og lovning på erstatning, var Knudsens vrede forduftet.
Forholdet til naboerne var ellers godt, men imellem kunne der altså snige sig mislyde ind, som også fortæller os lidt om mennesket Chr. Knudsen. Hans Clausen fortalte, at han ejede et stykke jord, der gik ind mod Knudsens. Der var tale om mosejord, en rest fra tørvegravning og med begyndende træbevoksning. Clausen havde planer om at få dette areal dyrket op, og han nævnte det for Knudsen.
”Jæ bryder mig ett om, at du pløjer ’et op!” lød svaret.
Nu havde Knudsen en vane, som irriterede Hans Clausen. Når Knudsen klippede hæk og beskar træer ved skellet, smed han affaldet over på naboens jordstykke. Hvis der var gamle radiolamper og andet ragelse, som selv Knudsen ikke kunne finde anvendelse for, så røg det samme vej.
En dag blev det Hans Clausen for meget, og han blev så vred over disse unoder, at han kastede det hele tilbage igen. ”Så fik det da en ende”, fortalte Clausen, men Knudsen holdt sig væk i nogen tid derefter.
En dag traf Knudsen på Hans Clausens svoger nede i byen. Denne kendte intet til episoden, men vidste jo, at Knudsen og Hans Clausen var gode naboer. Så han sagde intetanende: ”Du ka da helsen di nabo!”
”Det ka jæ ett så godt”, svarede Knudsen, ”vi er på krigsfod med hinanden!”
Senere inviterede Hans Clausen naboen til middag, og så var der ikke mere uvenskab imellem dem.
Knudsen blev af og til i dårligt humør, vred eller fornærmet, og da betød det meget for ham, at han kunne ty til naboerne og få genoprettet sindsroen. Da hans brordatter, Dagny Hundebøll, boede i Egely, sagde han ofte til hende, at hun skulle gå ned til Ane og Laurids Gren.
”Det er sådan nown flinke mennesker”, sagde han. Selv var han meget glad for disse naboer og listede ned til dem, hvis humøret var i bund. En snak med Ane og Laurids kvikkede ham altid op.
Knudsen kunne være meget hård mod dem, han ikke brød sig om, men var man først inde i varmen, blev det nærmest modsat. Hans Clausen havde en karl, som hed Peder Nygaard.
Peder kunne godt lide at trave rundt i Knudsens Have, men af en uvis grund brød havemanden sig i begyndelsen ikke videre om ham. En dag stak Peder Nygaard ham en 5-krone seddel og sagde: ”Den ka du brug o æ hav’!” Siden da var karlen accepteret og kom meget hos Knudsen.
Historien må ikke forstås derhen, at Knudsen lod sig ”købe”. At hans sindelag lod sig bevæge, skyldes nok nærmere, at den unge mand af et ærligt hjerte ofrede penge på det kæreste, Knudsen ejede: Haven.
Knudsens aversion imod et andet menneske kommer tydeligt frem i følgende lille episode. En dag stod han og talte med lærer Thorvald Tværmose om en anden mand, som også hed Chr. Knudsen. Denne navnebror var en noget brovtende bondemand, og profeten har følt sig mere og mere irriteret, for pludselig udbrød han harmfuldt: ”Nu ska jæ sige dig en ting: Enten må du eller jæ ta navneforandring – for jæ vil ett blive ved med at ha dine regninger!”
Jovist var Chr. Knudsen et menneske på godt og ondt – og hvorfor skulle han være anderledes end resten af menneskeheden? Med sit følsomme og vennesæle gemyt var han et let offer for svig og bagtalelse, og blev han udsat for sligt, kunne han sige med stille skuffelse: ”Én troede ett, der var så slette mennesker til!”
Men han reagerede ofte helt anderledes, når nogen med overlæg gjorde ham ondt. Da blev han hidsig og opfarende, og hans vrede kunne være voldsom og ubehersket. Som lærer havde han et godt forhold til de fleste elever, men, som vi har hørt, er der også eksempler på, at han fløj i harnisk, hvis der var et af børnene, der drillede ham.
Amalie Mouridsen, Videbæk (f. 1916), var datter af Niels Agerbo, hos hvem Knudsen hver lørdag kom og spiste æbleskiver. Hun har fortalt, at når Knudsen var færdig med måltidet, kunne han lægge sig veltilfreds bagover, samle hænderne bag nakken og strække sig velbehageligt.
Engang, da Knudsen sad i denne stilling, følte Amalie sig fristet over evne. Forsigtigt listede hun hen efter æ øspot – og hældte en halv liter vand ned i hovedet på ham. Men syntes den lille pige, at det var en harmløs spøg, så mente Knudsen noget ganske andet. Han blev rasende og sprang op fra stolen og satte i løb efter pigen rundt om stuebordet.
Amalie Agerbos søster, Kirstine Tang, Borris (f.1906) fandt også ud af, at Knudsen var let at provokere. I perioden før han blev gift, kom han ofte i hendes barndomshjem. Han var nok ”nøj jenn” og mødte af og til i lidt skidt humør. Og hvis den halvvoksne Kirstine drillede ham, hjalp det selvsagt ikke på humøret. Han blev fornærmet og ked af det og brød op.
Æbleskiverne trak imidlertid, og allerede næste lørdag dukkede han atter op. ”Ja, jæ kommer igen, Stinne”, sagde han, ”for jæ trænger til og blyw drill’! Jæ er så tungsindig!”
For det meste var Knudsen dog en vennesæl mand, der ikke krævede så meget af tilværelsen og som holdt af sine medmennesker. Dertil kom, at han havde lune, og mange er de eksempler, vi allerede har set, på denne egenskab.
Han havde altid en bemærkning parat, gerne underfundig og lidt respektstridig. Og han elskede – som Storm P. – at spille på det danske sprogs tvetydigheder. Da han fyldte 66 år, kommenterede han det på følgende måde: ”Nu kan jæ spille 66!”
De to sprogets troldmænd, Storm P. og Chr. Knudsen, var i øvrigt af samme årgang: 1882. Knudsen er født 28. august, og tre uger senere, den 19. september kom Robert Storm Petersen til verden i den anden ende af landet. I deres virke, så forskellig dette end var, blev de drevet af en overudviklet fantasi. Og for begges vedkommende gav det sig udslag i en barok humor – med hugtænder.
Knudsens trang til at jonglere med sproget kom også til udtryk, da han en vinterdag ankom til fest i forsamlingshuset i Videbæk. Han var kørende på sin knallert, men der var sne- og isglat hele vejen, så turen blev gennemført med stor fare for styrt. ”Ja”, sagde han, da han kom ind i varmen, ”jæ kjor på knallert, end det nær var bløwn en fallert”.
Humoren – og evnen til at formulere sig let og charmerende – kommer også til udtryk i et brev til en bekendt. ”Selv om mine Ønsker for dig er meget forsinkede, saa tillægger jeg dem tilbagevirkende Kraft – og som den nærige og nøjsomme Skotte, der sendte Nytaarshilsen for 3 Aar ad Gangen – vil jeg også ønske dig godt Nytaar indtil 1ste Januar 1950”.
Begavet var han, men som det viste sig i seminarieårene og senere, havde han svært ved at koncentrere sig om det, han var begyndt på. Han var rastløs og søgte nye udfordringer, i mange tilfælde før han var færdig med de forrige.
Men i den elskede have fandt han ro, fordi han her kunne udvikle sine idéer helt på egne præmisser. Han var i besiddelse af en smuk håndskrift, og han skrev et næsten fejlfrit dansk. I Amerika havde han i en vis grad tilegnet sig det engelske sprog, hvad der var ham til stor glæde.
Men til tider kom han nok ud for sin overmand netop hvad det engelske angik. Der var selvfølgelig dem, der havde lært sproget fra grunden og talte det mere flydende, og det vidste han godt. En gang, fortælles det, var Knudsen gæst ved en konfirmandfest på egnen, og mellem de øvrige gæster befandt sig en mand, som også havde været en tid i Amerika.
Denne anden Amerika-farer mente, at det var morsomt at lufte det engelske i en snak med Knudsen, men manden fra Egely forsvandt lige så stille.
Ebbe Nielsen i Opsund havde som ganske ung været i Staterne, men han vendte ret hurtigt tilbage til Danmark, hvor han giftede sig og satte bo omkring 1906. Ebbe Nielsen og Knudsen var gode venner, og efter at Knudsen også havde været over Danmmen, drøftede de ofte oplevelser fra over there.
Flere af Ebbe Nielsens brødre havde bosat sig i Amerika, men forbindelsen blev holdt ved lige. En dag kom der brev fra en datter af en af disse immigranter – og på engelsk. Ebbe kunne nok oversætte en del af skrivelsen, men til alt held kom Knudsen netop forbi, og han tilbød straks at gengive brevets tekst på dansk. Men det viste sig snart, at det også kneb ham en smule.
Indrømme de manglende kundskaber ville han ikke, så han sagde i stedet: ”Ja, det er jo fuldt af fejl!” Ebbe Nielsen følte familiens ære gået for nær, så han udbrød: ”Nej! det er ett fuld af fejl! for de børn er nemlig godt begawet!”
Knudsen klarede sig ellers i det store og hele godt med sit sparsomme engelsk, når han i sin ejendommelige have modtog besøgende fra det store udland.
KNUDSEN OG MEDIERNE
Så sent som i 1958, to år før sin død, fik Knudsen besøg af en journalist fra Herning Avis, og bladet bragte en stor artikel 30. september under overskriften ”Rejste hjem fra Amerika for at reformere Danmark”.
I interviewet, som har været citeret flittigt i nærværende biografi, fortæller den nu 76-årige Knudsen om sine idéer angående at reformere sit færdreland: ”Et sted skulle jeg begynde at arbejde mod mit livsmål, og jeg syntes, det ville være mest naturligt, at jeg slog mig ned i den egn, jeg holder mest af her i Verden, min fødeegn ved Videbæk”.
Ved samme lejlighed optog fotografen Ole Bjørndal Bagger en enestående billedserie på over tyve motiver. Der var glimrende fotos fra haven, men i første række kommer adskillige optagelser af den aldrende Chr. Knudsen.
Man ser ham stående uden for La Kabano en solklar septemberdag, og man ser ham, med kasket skyggende for øjnene, forklare om banksystemer og renteåg foran et hjemmelavet skilt. Inde i hytten ses han i færd med at lave en bambi, og rundt om på arbejdsbordet ligger hans værktøj og materiale spredt.
Luksuøst ser der bestemt ikke ud i rummet, alt er interimistisk lavet – murværk, træbjælker og vinduer står råt og ubehandlet. Loftet er dækket af bulede og fugtplettede papplader, men der er et enkelt skilderi på væggen, ligesom der hænger en række af violinerne og pynter dekorativt.
Men alt i alt er der tale om rum, som kun en ukritisk eneboer ville finde egnede til beboelse.
Nogle af Bjørndal Baggers billeder viser Knudsen med træskoviolinen. Man ser, at han føler sig veltilpas, mens han lokker de kendte melodier ud af instrumentet.
Han er i lys skjorte og stribet vest med urkæde på maven. Om halsen har han et let klud, der samles foran i den tidligere omtalte benring med J.A.K.-symbolet indridset. På hovedet bærer han en kasket, og han er ubarberet og med en lille afslørende plet efter skråen ved den højre mundvig.
Chr. Knudsen var efter radioudsendelsen i 1948 blevet så kendt, at dagbladene fattede interesse for den sære samfundsrevser i Brejning.
Allerede 4. februar 1950 bragte Vestkysten en vældig omtale, idet man ofrede en hel side på Knudsen. Den forklarende tekst var kortfattet; bladet havde valgt at lade fotografen E. Braskhøjs billeder fra haven danne en stor collage. Man ser flere af Knudsens hjemmelavede dyr og opstillinger, og man ser billeder af ”sandsøgeren” selv (som bladet kalder Knudsen).
Mellem billederne er der et, hvor man ser ham stående i sit ”kontor” med et dusin træskovioliner bag sig og med bøger, papirer og cigarkasse på bordet. Collagen domineres af et portræt af den violinspillende Knudsen, der ser ret bister ud.
Bladet fortæller, at den 68-årige vestjyde har skrevet ”livets sandheder i sten, blomster og træer”. – ”Den ydre verden”, hedder det i teksten, ”har han ikke lukket sig af for; i de mørke vinterdage og når vejret er dårligt, former han figurer af egekrattets krogede og forvredne grene, hver figur får sit navn og symboliserer på en eller anden måde verdenssituationen”.
Vestkysten forstår, at den sære gamling ikke blot er en løjerlig hr. hvem som helst. Avisen omtaler ham som ”kunstneren og filosoffen”.
Et par måneder efter Vestkystens besøg bragte Jyllands-Posten en stort opsat artikel med overskriften ”Haven og Violinerne skal tale for mig”. I sin indledning til artiklen, som stod at læse i bladet 23. april 1950, skriver journalisten Poul Mondus Petersen:
”Filosoffen, Samfundsrevseren og Eneboeren Chr. Knudsen i Brejning Egekrat har lavet Danmarks ejendommeligste Have. I Violiner fremstillet af Træsko har han fundet Melodien, som blev væk, og i ejendommelige Skulpturer udtrykker han sin Livsopfattelse”.
Avisen bringer billeder af bl.a. Bambi, Niels Bohr med korset og bomben samt rentetrolden. Desuden ses Chr. Knudsen i lys lærredsjakke og kasket, halvt siddende på en stor sten, mens han spiller på sin violin. Bag ham driver aprilskyerne hastigt hen over himlen og giver på en måde den bedste baggrund for naturmennesket Chr. Knudsen. Den vejrbidte original midt i den jyske forårsblæst.
Mondus Petersen formåede at give en meget indlevet og rammende skildring, selvom Knudsen ikke gav ham mere end en halv times tid til interviewet. Artiklens tekst og oplysninger er i stort omfang brugt i de foregående kapitler.
I juni 1953 tilrettelagde Herning Folkeblad nogle busture for bladets læsere. Knudsens Have var et af de steder, man besøgte, og bladet gav, som vi har set, en omtale af Danmarks ejendommelige Have og dens ejer.
Samme måned, samme år, aflagde den kendte redaktør fra ugebladet Hus og Hjem, Frederik Opffer, en visit i haven sammen med sin fotograf, Børge Gottlieb.
Det har antagelig været Opffers mening at lave en skildring af Knudsens liv og arbejde med haven, men han blev imidlertid så fascineret af de særprægede musikinstrumenter, at artiklen – under overskriften ”Violiner af træsko” – mest kom til at handle om disse morsomme instrumenter. Omtalen blev bragt i bladet 6. august 1953.
At Opffer havde besvær med at finde frem til Krattet, fremgår af hans indledning: ”Fra fjerne lande får Christian Knudsen besøg, skønt han bor langt udenfor alfarvej, nemlig i nærheden af Videbæk, som man kun med et vist held kan finde på kortet, hvis man ikke er lokalkendt. Skønt vi er vant til at køre efter landkort på uvejsomme steder, måtte vi vende og dreje adskillige gange, før vi fandt frem til Knudsens have, men i sandhedens interesse skal det tilføjes, at alle, vi traf i miles omkreds, kendte Knudsen og hans livsværk”.
Opffer citerer Knudsen for at sige, at han havde drømt om en fremtid i Amerika. At han imidlertid kom til at lægge sin manddoms gerning på et øde hedested, har dog nærmere gjort ham lykkelig og givet ham ro og tid at tænke dybere over tilværelsen, end hvis han var blevet i det fortravlede Amerika.
Under overskriften ”Kunst og Kunster i Knudsens Krat” lavede Otto Mikkelsen en portrætartikel i Berlingske Tidende søndag den 31. juli 1955.
Også denne avisartikel er citeret udførligt, men tilføjes kan Otto Mikkelsens oplysninger om Knudsens lune: ”Pudsigt nok – eller maaske naturligt nok – er det Jordens Folk, som synes at forstaa Knudsens Symboler og Meninger hurtigst – og forstaa de lune jydske Vittigheder, som Knudsen serverer dem. Meget her kan jo lyde særdeles højtideligt og er saadan ment, men det vil ikke sige, at Knudsen tager sig selv højtideligt, skønt der er intet i Vejen med hans Selvbevidsthed”.
- juni 1958 kom Asta Thomsen Jensen som udsending fra Ringkjøbing Amts Dagblad for at interviewe Knudsen. Artiklen, der blev bragt 7. juni, kalder hun ”75-årig vestjyde værner om Danmarks mærkeligste have”.
I sin indledning skriver journalisten: ”I Vestjylland ligger Danmarks ejendommeligste have, som hvert aar besøges af tusinder af mennesker fra det ganske land – og fra udlandet med for resten. Her udtrykker havens skaber sin livsfilosofi gennem sentenser, gennem mærkelige figurer, som er blevet til af trærødder, elektriske pærer, flasker, maling, sten, gamle dørmaatter, alt sammen værdiløse ting, og her glæder han sig over naturens skønhed”.
Asta Thomsen Jensen træffer den 75-årige havemand midt i arbejdet: ”Der er formiddagsstille i haven. Knudsen gaar ved sit arbejde, han er i gang med at slaa græs, og det foregaar med le. – Det er nu ellers ved at knibe for mig efterhaanden at klare det hele, siger han, haven er stor, en seks tdr. land, og man er jo ikke ung længere. Det er ikke mere saa velholdt, som det burde være”.
Et af de ledsagende billeder til denne artikel forestiller Knudsen siddende på en brønddæksel. Han spiller violin for fotografen og er varmt klædt på i kraftig jakke og med kalot på hovedet. Han ser træt og ældet ud, men har ved rundgangen med journalisten fra Ringkøbing alligevel givet denne så mange indtryk, at hun slutter sin artikel med følgende ord:
”Med tonerne af ’Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne’, som lyder fra træskoviolinen, forlader vi Danmarks ejendommeligste have, der er skabt af en mand med saa rigt et sind, at han kan give andre deraf…”
Herning Avis’ før omtalte Knudsen-portræt 30. september 1958 er efter al sandsynlighed det sidste interview med ham. De lokale aviser bragte dog også korte fødselsdags-omtaler, da han i 1952 fyldte 70 år, og da han senere rundede de 75.
Jens Kjær har i sin bog ”Stabybogen” (1951) en beskrivelse af tidligere elever på Staby Vinterlærerseminarium. Om Chr. Knudsen skriver han: ”Vinterlærer i Tarp, Sdr. Felding, har været i Amerika 2 gange, lærer i Iowa; bor ved Brejning Krat, hvor han har fremelsket en ejendommelig og smuk have, ivrig forkæmper for J.A.K.-bevægelsen”.
HISTORIER FRA JAK-BLADET 1935
JAK-bevægelsen udsendte fra starten i 1931 eget blad, som informerede om dens idéer og formål. Der var også spalteplads til gæsteskribenter, og Chr. Knudsens navn optræder første gang i det nummer, der udkom 18/7-1935.
Lad os følge Knudsens optræden i bladet i nærværende og næstfølgende kapitler, som fører os helt frem til midten af 1950’erne.
I artiklen juli 1935 er det ”CH”, der under overskriften ”En Udflugt til Spjald” fortæller om nogle JAK-folk fra Aarhus, som i fire biler tog på tur til Spjald-egnen. Først besøgte man Laugesens Have, hvor Laugesen selv viste rundt.
”Derefter kørte vi til Brejning Egekrat, hvor vi besøgte vor gode Ven Chr. Knudsen, Egely. Og her saa vi en nogen anden Form for Haveanlæg. Også her var Stengrupperinger i Massevis, men her var Stensætningerne ikke lavet, fordi de bare skulle se pæne ud, nej, hver Gruppe havde sin særlige Betydning, som Chr. Knudsen forklarede for os – vi havde sikkert heller ikke selv fundet ud af det.
Her saa vi det gamle Systems Anlæg med ’det politiske Paradis’, hvor hele Ministeriet var samlet i Rundkreds, mens Slangen hviskede ’gode Raad’ til Statsministeren.
Naturligvis havde Chr. Knudsen ogsaa en Afdeling, der viste det nye System, J.A.K.-Paradiset! Chr. Knudsen havde symboliseret ’Den vaagne og den sunde Menneskehed’ – men desværre, sagde han, sov 95 % af Menneskeheden endnu!”
”CH” og hans venner indtog en forfriskning – en sodavand fra Chr. Knudsens restaurant – og haveejeren selv fortalte om Brejning Hovedgaard og Krattet. Inden selskabet brød op, udbragte det et leve for Knudsen!
JAK-Bladet bringer 21/11-35 et referat af en tale, som Chr. Knudsen holdt ved et politisk møde i Spjald:
”Hvad skal man sige til vore Politikere?
1)Skælde dem ud? det kan de selv gøre bedre end jeg ved indbyrdes Afsløring og Afklapsning. 2) Rose dem? Det fortjener de ikke. 3)Tale Fornuft til dem? Det nytter ikke. 4) Omvende dem? Det vil jeg overlade til Oxford. Den er jo Specialist i at omvende vore Autoriteter inden for Stat og Kirke. Kan den ikke, saa er det ikke at forlange af mig. En Politiker kan højst naa til at foretage en Kovending, hvis Nødvendigheden kræver det. Dertil kan det vel nok være godt med lidt Kruschensalt fra Oxford.
Naar alt dette viser sig at være uden Virkning, saa ved jeg ikke andet end at se paa dem og tale til dem ud fra et humoristisk Synspunkt, og vi vestjyder har heldigvis Sans for det komiske, selv om Forholdene er tragiske.
Til de fire store Profeter (undskyld Partier). Jeg vil begynde med VENSTRE, fordi jeg uden at rose mig selv har været i den Baas. Venstre synes mig at være det mest kejthåndede af alle Partier – et Kuriosum blandt Folket. Kan man fortænke Folk i at de finder dette Parti latterligt? Dog skal det siges til en Del Venstre-mænds ros, at de var fornuftige nok til at forlade Huset, da det truede med at falde sammen.
Til HØJRE (Konservative). Er Venstre et Kuriosum – saa er Højre skam ikke morsom. Det ligner en kedelig gammel pengebevidst Herre, lidende af Alderdomssvaghed: Døv- og Blindhed, daarlig Hukommelse osv. Det husker meget vel hvad der skete i 1864, men er aldeles Blind for, hvad der foregaar i 1935. Naa, man maa jo ikke gøre Nar af gamle Folk.
Derfor vender jeg mig til DE RADIKALE. Man skal ligefrem være Poet for at finde det rigtige Udtryk for dette Parti – for det er jo hverken Fugl eller Fisk. Enden er rød – af Staunings Pisk!
Paa Landet vi ved, den er pinegal:
Men bette Berthel er jo Radikal.
Og han er saa pæn og flink en Mand,
derfor styrer han i Ingenmandsland!
Tra la la la! aa ja ja ja!
Jeg bliver maaske alt for radikal morsom, derfor vil jeg med ramme Alvor vende mig om til det mægtige Uhyre, som kaldes SOCIALDEMOKRABATEN.
Der skal Mod til at sige sin Mening om den. Men skulle den sluge mig, for graadig er den, saa kan jeg jo trøste den med, at den da har mere Fornuft i Maven end den nogensinde har haft i Hovedet. Den tror, at Magt er Ret, og at en Løgn kan blive til Sandhed, hvis Løgnen faar et Stemmeflertal. Uhyrets Vægtfylde kender jeg ikke.
Til de syv smaa Profeter (undskyld Partier) vil jeg bare sige: ’Gid Hvalfisken maa sluge jer alle til hobe, hvis I ikke gaar til Ninive og fortæller Folket Sandheden’”.
Knudsen havde fået fem minutters taletid, så han sluttede:
”De fem Minutter er gaaet. Og Venstres Formand rykker i mig for at faa mig ned… ’maa jeg saa bede om fem til!’”
Bladet skriver, at de sidste ord i talen blev fulgt af latter hos de fremmødte tilhørere. Primitiv eller ej – der er næppe tvivl om, at Knudsen var god live på en talerstol.
HISTORIER FRA JAK-BLADET 1938
Vi blader frem til JAK-Bladet 29/1-1938. Her fortælles om bevægelsens 2. stævne på Nyborg Strand. På andendagen kom Knudsen ”med et smukt Indlæg, formet paa den ejendommelige Maade, hvorpaa Knudsen forstaar at give sine Tanker Udtryk”.
- pinsedag 1938 kom JAK-medlemmer fra Filskov og Vorgod på havebesøg. Man opførte en sketch om Afrening, og rollerne heri var tildelt Chr. Knudsen, tømrermester Skuldbøl, Videbæk, Chr. Smedegaard, Vorgod, og Morten Ranneris, Remmerhus.
- juli 1938 havde Outrup Lokalkreds en dejlig tur til Knudsens Have. Man fandt, at det ”er ikke blot smukt, men bag de mange i levende Blomster fremstillede Symboler, aner man Ejerens Trang til paa denne Maade at anskueliggøre Virkeligheden. Vi blev ved vort Besøg her stillet over for mange aandrige og ironiske Sandheder, skrevet med levende Blomster, der dannede Bogstaver paa indtil en Meter. Det var en Oplevelse at høre ham paa sin stilfærdige og ligefremme Maade give sine Forklaringer til det alt sammen”.
Skriveren afslutter med: ”Tak, Knudsen, for det alt sammen og for den enestaaende gode Kaffe, du serverede”.
- september 1938 blev der afholdt stort møde hos Knudsen. Landinspektøren fra Brande havde lovet at holde tale i Haven hvert år – og Knudsen måtte selv bestemme emnet. Denne gang valgte han Kundskab på godt og ondt.
”Mødet holdtes inde i Kr. Knudsens nybyggede sal, hvor denne bød velkommen, idet han udtalte:
’Der gives forskellig Kundskab. Der gives Kundskab til Livet og Kundskab til Livets Modsætning. Den Kundskab, der har Forbindelse med Livet, der har Livets Varme og Fylde – med den og til den vil jeg gerne byde velkommen”.
Kristiansen kom til orde og indledte før sit foredrag med: ”Vort Emne i Dag er Kr. Knudsensk! Han er Filosof og hans Filosofi er ved at danne Skole. Vi træffer Disciple af Kr. Knudsen rundt omkring over hele Landet”.
I JAK-Bladet 1/10-1938 bragtes et digt af Chr. Knudsen med titlen ’Til min Fødselsdag August 1938’:
”Kommer du endnu engang tilbage
til den Jord, vi alle har saa kær,
vælg da ikke disse Hundedage
fyldt med Slid og Slæb og alskens Plage.
Kom med Foraarssolens lyse Skær.
Kom med Sol og Liv og Lærkesange,
kom med Jubel fra dit Himmerig,
bort med alt, som gør et Hjerte bange
knuses skal nu Støvets træske Slange
Livets Lov gør Jord og Himmel lig.
Naar engang min Sjæl sit Støv forlader,
sender jeg en Tak til Moder Jord,
thi jeg ved, at jeg har Aand til Fader,
frydes vil jeg paa de gyldne Gader,
hvor man finder Guldet under Fod”.
HISTORIER FRA JAK-BLADET 1939
I februar 1939 holdt J.A.K. stævne på Nyborg Strand. Under forhandlingerne var der en Frk. Helene Jensen, der foreslog at man skulle holde sig fra politik og i stedet arbejde ”fra roden”. Den udmelding var der delte meninger om, og Chr. Knudsen rejste sig og takkede Frk. Jensen for hendes indlæg, idet han udtalte:
”Jeg fører Guerillakrig fra min Post. Vi skal ikke danne Organisation, men vi skal gaa ind i de politiske Lyntog, der kører lige ad Bloksbjerg til, og saa skal vi trække i Nødbremsen. Og naar de Hrr. Rigsdagsmænd med Rørelse i Stemmen staar og taler om, at vi skal betale, hvad vi skylder, saa skal der altid være en Mand til Stede, der uskyldigt kan spørge: Hvor mange Gange?”
På stævnets anden dag havde Knudsen endnu et indlæg, hvori han bl.a. sagde:
”Diktaturet er Dressur. Man dresserer Mennesker, som man dresserer Hunde. Man lærer Mennesket at marchere, men der staar ikke noget om, at man skal marchere i Sandhed – der staar, vi skal vandre i Sandhed”.
Knudsen var i hopla. Senere på dagen var han atter at finde på talerstolen, hvor han ”paaviste hvorledes Folkets medfødte religiøse Trang blev misbrugt af det materielle. Folket er jo lige ved at bede: Thorvald Stauning – du som bor i København…!”
Ved stævnet blev der talt meget om en Samfundsskole, og den var Knudsen ikke varm på. Mod slutningen af debatten tog han på ny ordet:
”Hjemmene er de rette Højskoler. Vi skal bort fra Skolepaladserne, disse Anstalter, der paa alle Omraader tager Ansvaret bort fra Forældrene. Det er snart saaledes nu, at Mødrene ikke engang behøver at vaske Børnene, før de sendes i Skole – det kan de blive paa Skolen. Vi skal forstaa, at alt dette staar i nøje Sammenhæng med det, som sker. Hjemmene er Samfundets Grundvold, og det, som nu gaar under, er selve den Platform, vi staar paa. Det er en alvorlig Historie”.
Det var ved et vælgermøde i Ølgod blevet aftalt med Knudsen, at J.A.K. skulle holde Grundlovsmøde ved Krattet. Han havde ellers hidtil næret betænkeligheder ved et sådant arrangement ”idet vor Tids Ungdom er oplært til Stats-, Kirke-, Penge- og Krigstro”.
Men den dag kom måske, mente han, ”da vi samles om den ny Tids Grundlov, som er Livets Grundlov”.
Bladet bragte 3/6-39 en stor foromtale af Grundlovsmødet i Knudsens Have. Det var den gamle naturfilosof, der valgte emnet, som Kristiansen skulle tale over: Livets Grundlov.
Bladet omtaler, at Chr. Knudsen har gjort mange rejser rundt i landet, hvor han har fundet sig adskillige venner: ”Han kan med Rette betegnes som ’en vandrende Discipel for dybe Sandheder’, for ægte uforfalsket vestjydsk Humor forenet med den alt og alle tilgivende Vemod, der læses ud af den Natur, hvori han lever”.
Vi springer frem til søndag den 6. august 1939, hvor der i Haven blev holdt sommer- og amtsmøde. Her mente en deltager, at man skulle være mere aktive, ”nu da man var gaaet ind i aktiv Politik”. J.A.K. opstillede til det kommende valg. Afsmitningen fra den tyske fremmarch – der var mindre end en måned til 2. Verdenskrigs udbrud – var tydelig, når man så på 30’ernes danske ”bevægelser”.
Man begunstigedes af det herligste sommervejr, og Kristiansen talte ud fra det Knudsenske emne Det evige Kredsløb.
25/11-1939, knap tre måneder efter krigsudbruddet, bragte JAK-Bladet et digt af Chr. Knudsen… skrevet på melodien til Alperosen:
”Her og nu er Sandhedsaand tilstede,
Rigdom for det længselsfulde Sind,
hvis den finder dig paa Torvet – rede,
gaa da straks i Livets Vingaard ind.
Snart er nu det gamle Babel falden,
Løgnen haster mod sin Undergang,
Hvor er Folkeviljen – hvor er Skjalden,
som kan frelse Verden med sin Sang?
Sangen, som har Hjærtets nye Toner,
falder ind i Livets Harmoni;
Lys og Skønhed – alt som os forsoner.
Du og jeg har evigt Del deri.
Om det største vil den dig fortælle,
luk da op og lyt til Livets Sang,
i din Sjæl den har en Forbundsfælle,
Kristustanken, alle Sjæles dybe Trang.
Denne Tanke vokser i mit Indre,
tænk, i os er Livets Underværk!
- mærke Lyset i mit Hjærte tindre,
dette gør min svage Tro saa stærk”.
Chr. Knudsen var begyndt at vise lysbilleder fra sin have, når han deltog i forskellige møder. Vi ser det flere gange nævnt i JAK-Bladet. F.eks. underholdt han med sine dias, da Landinspektør Kristiansens forældre holdt diamantbryllup i november 1939.
HISTORIER FRA JAK-BLADET 1940
Krigen nærmede sig Danmark. Den 2. marts 1940 fortalte JAK-Bladet om et nystartet selskab: Andelsselskabet Egely.
”En Kreds af Egnens Mænd har nu taget Initiativet til Bevarelse og Fortsættelse af Knudsens Arbejde, og der blev paa en stiftende Generalforsamling i Spjald d. 3. December f. Aar dannet et Andelsselskab, ’Egely’, med dette Formaal: Erhvervelse af Haven og den Chr. Knudsen tilhørende Ejendom ca. 20 Tdr. Land i alt, og vi har begyndt Tegning af Andele á 10 Kr.
Naar vi ved tegning af Andele har naaet et vist Beløb, køber Selskabet Ejendommen af Chr. Knudsen og betaler den paahvilende Gæld, dog maa Chr. Knudsen saavel som hans Broder, der driver Ejendommen, fortsat blive boende som Lejere, saa længe de ønsker efter en nærmere fastsat billig Leje.
Saavel Ejendommen som Haven bliver saaledes Fællesskabets Ejendom og kan ifølge Vedtægterne ikke sælges eller belaanes. Enhver kan blive Medejer ved Erhvervelse af en Andel på 10 Kr., dog kan enhver selvfølgelig købe saa mange Andele, som han eller hun vil, uden dog at opnaa mere Stemmeret end én”.
Man opfordrer folk til at købe så mange andelsbeviser som muligt. Tegningen foregår gennem Andelskassen for Brejning og Omegn, Spjald St. Man gør dog opmærksom på, at hvis man bestiller andele og sender penge, skal der medsendes 15 øre til porto samt 10 øre til stempelafgift. Se i øvrigt kapitlet om Andelsselskabet Egely.
Vi springer frem til november 1940, hvor Vorgod Lokalkreds holdt medlemsmøde hos Bager Brøchner i Vorgod. Her viste Chr. Knudsen sine lysbilleder, ”der sammen med Knudsens ikke helt almindelige Bemærkninger gav Tilhørerne noget at tænke paa”.
I begyndelsen af december rejste Knudsen til Aalborg for at fremvise sin lysbilledserie fra Haven for Aalborg Ungdomsforening. Forinden deltog han i et kursus på Bælum Landbrugsskole, hvor han atter underholdt med lysbillederne.
- december 1940 holdt Vorgod Lokalkreds sit månedsmøde, og her var aftenens taler Chr. Knudsen. Han havde jo deltaget i Bælum og udtalte:
”Den gamle Driftsmetode er karakteristisk ved, at der tilføres forskellige Slags Gødninger. Jorden tvinges derved til at yde mere, end den kan – Rovdrift – Resultatet af denne Drifsmetode er en syg Jord.
Planterne, der vokser i en saadan Jord, bliver syge. Dyrene bliver syge af Planterne, og da Menneskene lever af baade Planter og Dyr, er det naturligt, at der opstaar flere og flere Sygdomme.
Da Kunstgødningen er Gift for Jorden, maa vi over til den bio-dynamiske Metode, hvor der ingen kunstgødning anvendes. Bio betyder Liv. Dynamisk er den i Stoffet værende indre Kraft. Det er f. Eks. ikke Brødet, men den i Brødet værende usynlige Kraft, vi lever af”.
Knudsen var blevet en discipel også af Elstrup Rasmussen, der talte den bio-dynamiske dyrkningsmetodes sag. Men han forsømte ikke digtekunsten.
HISTORIER FRA JAK-BLADET 1941
I bladet 17. januar 1941 kunne man læse et nyt digt af filosoffen ved Brejning Krat:
”Vi lægger ’Tanken’ i Ord og Tone
og synger frejdigt en Nytaarssang.
Et Folkestyre, en ærlig Krone,
det gi’r vor Alsang den rette Klang.
Vi holder sammen om Fællestanken,
et frigjort Folk paa den danske Jord;
det frie Styre og Folkebanken
vi har begyndt i det rette Spor.
Saa gaar det fremad i Pagt med Livet,
som gi’r os Kraft til at handle Ret.
’Det frie Styre’ har Gud os givet,
det gør i Modgang vor Byrde let”.
Sidst i februar 1941 inviterede Outrup Lokalkreds Knudsen til at deltage ved kredsens generalforsamling. ”Kristen Knudsens Foredrag var offentligt og appellerede stærkt til Selvtænkning. Efter Kaffen vistes Lysbilleder, og Knudsen spillede paa sin morsomme, hjemmelavede Violin”.
I bladet blev der 21/3-41 averteret efter en ny forpagter af Egely, og ikke længe efter reflekterede Rosa og Niels Damgaard på annoncen.
Spjald lokalkreds holdt møde i Haven den 18. juni, og mens diskussionen bølgede, ”nød vi samdrægtigt Fru Damgaards gode Kaffe”.
Grundlovsdag blev som sædvanlig fejret hos Knudsen, denne gang med 150 deltagere. Købmanden i Enigheden, Charles Hansen, skrev et poetisk referat i JAK-Bladet et par uger senere.
Det var et strålende solskinsvejr over Knudsens Have, ”medens Verden forgik omkring os i Graad og Tænders Gnidsel – Freden og harmonien beherskede denne lille Plet, saa end ikke Luftens strenge Uhyrer, som spyer Død og Fordærv af deres Bug, vovede at overflyve Pladsen – eller var det mon fordi, de var stærkt engageret andet Sted?”
Sidst i juni holdt Elstrup Rasmussen foredrag i Haven om den bio-dynamiske dyrkningsmetode, og det blev hverken første eller sidste gang.
Da Vorgod Lokalkreds holdt månedsmøde 12. juni, var Knudsen inviteret med… sammen med sine lysbilleder, ”og han begyndte til Indledning at fortælle om de stærke Dyr, der er omtalt i Bibelen, f. Eks. Løven, Tigeren m.fl. Disse er Symboler for Kræfter i Mennesket. Dyret er den selviske Aand i Mennesket, og det er et farligt og stærkt Dyr.
Morgen- og Aftenbønnen omfatter kun sjældent Tjenestekarlen, den drejer sig næsten om vort eget og vort Partis Fremgang. Den egoistiske Bøn røber det Dyr i Mennesket, der skal bekæmpes, til det er overvundet.
Mennesket skal lære at tænke med sit bedre Jeg, der holder Dom over Dyret, da kommer vi i Kontakt med Livets og Sandhedens Aand. Sker det ikke, vil det onde i Dyret tage Magten i Mennesket.
Hvad Værdi har det for os at erobre Verden, hvis vi mister os selv?”
Efter sin tale, hvoraf der her er refereret en del, fremviste Knudsen sine billeder, ”der paa overbevisende Maade afslørede Dyret”.
Til et stævne i Bælum sidst i november 1941 var Knudsen inviteret som gæst, ”saa vi ved, at vi kan faa noget godt ud af Aftnerne”. Det gjorde man, for den gamle naturfilosof havde både lysbilleder og træskoviolin med.
Efter Elstrup Rasmussens foredrag om den biodynamiske dyrkning, supplerede ”Filosoffen fra Egely, Kristian Knudsen, som med Brillerne alleryderst ude paa Næsen opmærksomt fulgte med:
Ej forgæves var din Fødsel,
læg dig ned og bliv til Gjødsel”.
Knudsen var i november også med til et stævne i Kærby og Grove, hvor man havde samlet 80 tilhørere.
”Kr. Knudsen præciserede i sin Tale: Det er mit Formaal og mit Haab, at jeg med min Have og mine Lysbilleder maa bidrage til, at vi kommer til at tænke sandt og Ret og handle derefter. Og det er bestemmende for vor aandelige Udvikling og Karakterdannelse, hvilke Tanker vi tænker, sande Tanker giver os en positiv Indstilling i Sandhedens Tjeneste, usande Tanker fører os derimod ud i en negativ Indstilling”.
Ved mødet blev der sunget en del, og Knudsen greb sin træsko og akkompagnerede forsamlingen.
Bladet omtaler Haven derude ved Krattet og tilføjer: ”Vi maa anerkende den Indsats, Kr. Knudsen med sin Have har ydet til Hjælp og Oplysning for dem, der søger at forstaa Sandheden”.
HISTORIER FRA JAK-BLADET 1942
Knudsen ønsker gennem bladet et godt og fredeligt nytår ”og min Tak til de mange Hjem, som saa venligt har taget imod mig paa mine lange Cykleture. Ogsaa de Hjem, som jeg ikke naaede frem til, skal have Tak for deres Indbydelse”.
Knudsen sender bladet dette lille vers:
”Jeg har følt, at vi vil vinde
uden Vold og uden Magt,
hvis vi kun har godt i Sinde
og for Sandhed Staar paa Vagt”.
I JAK-Bladet 27/2-42 står der at læse:
”Sidste Møde blev holdt i Spjald. Herom kan Peder Nygaard fortælle. Han havde gaaet 20 Km for at naa til Mødet, hvortil ogsaa Kr. Knudsen fra Egely havde brugt Apostlenes Heste som Befordring”.
Ved nævnte møde slog Charles Hansen til lyd for Andelsselskabet Egely, idet han opfordrede til at købe andele… til 10 Kr. stykket. I en humoristisk tone fortalte han at:
”Staten, som har givet Laan i Ejendommen Egely, for ca. tre Aar siden forlangte resterende Afdrag, Renter m.m. betalt omgaaende, ellers truede den med at tage Ejendommen med Haven og det hele, vist endog Chr. Knudsen iberegnet!
Knudsen forsøgte at redde sig ud af Kniben ved Pengeavl, idet han plantede Toører, Femører og Tiører rundt omkring i Haven. Men enten det nu var Jordbunden, der ikke egnede sig, eller det var Pengenes Mangel paa Spireevne, saa mislykkedes Forsøget totalt”.
Charles Hansen fortalte videre, at man så i stedet dannede Andelsselskabet, og at der indtil nu var solgt omtrent 70 andele. Det var bare ikke nok… ”der skal sælges syv Gange halvfjersindstyve Andele mere” for helt at få ejendommen gældfri.
Landinspektøren rejste til grundlovsmøde i Bække, men 2/8-42 holdt han tale ved et sommermøde i Knudsens Have. En annonce i bladdet fortæller, at der ”i Haven faas Kaffe og Sodavand til medbragt Brød”.
HISTORIER FRA JAK-BLADET 1943-46
Den traditionelle grundlovsfest i Knudsens Have druknede i en øsregn, og derfor var der ikke så mange fremmødte. K. E. Kristiansen talte ellers om ’Vor Grundlovsfest 1943’.
Sidst i august kom Elstrup Rasmussen og talte nok engang om biodynamivsk dyrkning – og han vendte tilbage til Knudsens Have sommeren efter… og atter i juni 1946.
J.A.K.’s fejring af Grundloven den 5. juni 1945 – en måned efter befrielsen – foregik også hos Knudsen. Der var forud annonceret om, at man samledes ”for at fejre Grundlovsdagen i Frihed og Fred, som vi forstaar det. Samtidig med, at vi sætter hinanden Stævne i Chr. Knudsens Have, hilser vi Lyset og Varmen og giver Haandslag paa ærligt og redeligt Samarbejde i Frihedens og Fredens Tegn”.
Trods et blæsende vejr kom der virkelig mange mennesker. Rusen over, at den tyske besættelse af Danmark var slut, lå vel stadig i blodet på de fleste… selvom visse personer, der havde holdt på den forkerte hest, nok gik lidt stille med dørene.
Ifølge bladet blev dette grundlovsmøde det største, som endnu var afholdt i Egely.
I 1946 druknede det traditionsrige møde i styrtende regn.
”Paa Grund af Vejret maatte Mødet holdes indendørs, og det viste sig, at ’Salen’ i Egely ikke var beregnet for en saadan Invasion; de mange Tilhørere havde nær bogstavelig talt Sprængt Rammerne. Det lykkedes dog at faa dem ind omtrent alle sammen ved ligefrem at stoppe demsammen”.
Logisk nok drøftede man muligheden for at få bygget en større mødesal!
Senere på året 1946, i november, var Knudsen inviteret med som taler til et JAK-møde i Randers.
Han indledte med at sige, at taler i ordets almindelige forstand var han ikke. ”Jeg er bedst tilpas, naar jeg gaar hjemme i min Have og fortæller og forklarer nogle ganske faa Mennesker eller paa Tomandshaand, for der er vi Livet og Virkeligheden nærmere, og der kan Sandheden træde klarere frem”.
Efter hans tale blev det sagt, at man var Knudsen megen tak skyldig for hans indsats og arbejde for sagen, og forsamlingen sluttede sig til ordene ved at rejse sig.
Vi må formode, at det har glædet den gamle naturfilosof at blive hædret for sine idéer og sit arbejde på en så tydelig vis.
HISTORIER FRA JAK-BLADET 1947-48
I januar 1947 skrev Meta Pedersen fra JAK’s Kvindekreds i Holbæk: ”Vi har hermed den Glæde at meddele, at vi faar vor kendte Filosof Chr. Knudsen til Sjælland i Februar Maaned”.
Fru Pedersen anbefaler andre sjællandske kredse at hyre Knudsen, da han er en efterspurgt taler.
Det annoncerede møde blev afholdt den 16. februar på Hotel Dannevirke i Holbæk. Da man regnede med, at der var mange, der gerne ville være sammen med Knudsen, tog man aftenen med på hotellet.
Grundlovsmødet 1947 druknede endnu en gang i regn, og der var megen trængsel i Egely. Men landindspektøren fik alligevel afleveret sin tale.
Mere interessant var det, at man samme dag holdt generalforsamling i Andelsselskabet Egely. Her vedtog man enstemmigt, at Andelsselskabet skulle tegne en kontrakt i JAK’s såkaldte fordelingssystem til fremskaffelse af et brutto-tildelingsbeløb på Kr. 7.000,-, hvorved ejendommen gældfrit kunne overdrages til Handelsselskabet J.A.K.
Når ejendommen blev frigjort, kunne man tænke sig at lade opføre en sal til at rumme det voksende antal mødedeltagere ved festerne hos Knudsen.
Året efter, i 1948, blev det besluttet på generalforsamlingen, at Knudsens ejendom – med have, bygninger og jord – skulle overgå til J.A.K.
”For saadan har jeg altid tænkt mig det!” sagde Chr. Knudsen.
”Og de, der har betalt Gælden i Egely”, hedder det i referatet, ”havde heller ingen Indvendinger, idet Meningen er, at Ejendommen ved en Fordelingskontrak skal dække Udlægene, der slet ikke naar op til Ejendommens Værdi. Man vil derefter søge en Form for Udleje, saa den rentefri Gæld, der bliver til J.A.K., kan afvikles i en Aarrække”.
Og ”bevægelsen” anklagede ikke overraskende det offentlige for uforståelige love og paragraffer…!
Chr. Knudsen fortsatte sine foredragsrejser. 5. juledag 1948 var han inviteret til Lindknud hos købmand Vagner Thomsen, der havde arrangeret julefest.
”Kr. Knudsen fik Øje paa Ordene over Døren: ’Alt af Naade’. Ud fra disse Ord holdt Kr. Knudsen en gribende Juletale og mindede om Barnet i os. Barnet var ogsaa persolig tilstede, repræsenteret af købmandens yngste Søn, en rigtig lille Gut i 5-Aars Alderen, der var meget interesseret i K.K.’s Træskoviolin”.
Knudsen spillede til Glade Jul, og deltagerne sang den gamle julesalme. Derefter fortsatte Chr. Knudsen med at tale om livet og livets lov, og han fortalte om sin violin, ”der var kommet lige fra Fabrik, Fabrikken var ham selv. Violinen var Teologop (: til at lukke op), ligesom han ogsaa selv var Teologop og ikke Teologi (: til at lukke i)”.
Den 66-årige havemand var i fin form, og fra træskoviolinen lød en række julesange og folkelige melodier.
HISTORIER FRA JAK-BLADET 1949-52
En annonce i bladet 22/4-49 lyder:
”I Egely er et Beboelseshus med Restauration ledig til Indflytning 1. Maj. Der er rigelig med Havejord. Landbrugsjorden kan eventuelt faaes i Forpagtning”.
Knudsen havde ikke så meget at skulle have sagt over det gamle Egely længere… men han sad godt og lunt nede i La Kabano, og det passede ham fint.
Søndag den 28. august 1949 kl. 15.30 – det var på Knudsens 67 års fødselsdag – inviterede havefilosoffen til ”Møde i min Have, som har faaet Navnet ’Danmarks ejendommeligste’. Efter mit Velkommen og min Indledning taler Landinspektør K. E. Kristiansen. Emne: Aktuelt. – Der kan serveres Kaffe eller Sodavand til medbragt Mad”.
Bladet referer senere: ”Efter en Sang bød Chr. Knudsen i en kort men fyndig Tale den store Forsamling velkommen, idet han udtalte Haabet om et godt Samvær forenet i Harmoni med Naturen og det bedste i Mennesket.
Han sluttede paa sin lune Maade med, at bag Talerstolen stod den usynlige Lov, at dersom Taleren ikke i Løbet af faa Minutter havde Forsamlingens Opmærksomhed, burde han forlade sin Plads. Han gav derefter Ordet til K. E. Kristiansen.
Denne hævnede sig ved at meddele Knudsen, at inden faa Minutter vilde Forsamlingen, hvoraf de fleste havde lejret sig i Græsset – springe op og raabe et Leve for Knudsen. ’Det er nemlig Chr. Knudsens Fødselsdag, og han bør have et Leve’”.
Allerede i det nye årti’s første måneder lavede Knudsen ravage. I JAK-Bladet 26/5-1950 averterede Andelsselskabet Egelys bestyrelse om den ordinære generalforsamling, som traditionen tro ville blive afholdt Grundlovsdag.
Punkt 3 på dagsordenen lød: ”Forslag fra Chr. Knudsen om at suspendere den nuværende Bestyrelse for A/S ”Egely” for selv at indtræde i Bestyrelsens Sted og varetage dennes Opgaver”.
Der var således lagt op til en stormfuld generalforsamling. Om den utilfredse Knudsen fik held af sit højst uparlamentariske attentat, kan man læse i kapitlet Andelsselskabet Egely.
Det var nok svært at vænne sig til, at den have, som han havde skabt og drevet i 30 år, ikke længere var hans ejendom. Men han fortsatte heldigvis med at virke som gartner og rundviser, og der blev immervæk arrangeret møder i Haven.
24/9-1950 var der offentligt møde med Elstrup Rasmussen som taler. Denne gang ikke om biodynamisk dyrkning, men om Den nye Tids Menneske”.
Vi blader videre i ”parti-bladet” og ser, at der året efter – 18/3-1951 – afholdes generalforsamling i Lunde Lokalkreds, hvor ”Chr. Knudsen holder Tale og spiller paa Træsko”.
I 1951 var der hverken generalforsamling eller grundlovsmøde i Knudsens Have. Men 20. juli indrykkede Knudsen en annonce, hvori det hedder:
”I Stedet for Grundlovsmødet, der ikke afholdtes i Aar, indbydes til Sommermøde i ’Egely’ Søndag d. 5. August Kl. 15”.
Også denne gang kom Kristiansen for at holde et foredrag… over emnet ”Der staar skrevet”.
Mødet var godt besøgt, men det regnede traditionen tro – også selv om datoen var flyttet. Men:
”Heldigvis havde Chr. Knudsen sørget for at udvide Salen betydeligt, og da hver Plads inde var optaget, kunde Resten faa Plads i en Rutebil, der stilledes saaledes, at Talen kunde høres af Folk, som tog Plads i den”.
Knudsen fik altså endnu en gang lejlighed til at være vært for et JAK-møde. Han bød den store forsamling velkommen, hvorefter man sang Jakob Knudsens Se, nu stiger Solen af Havets Skød. Kristiansen besteg talerstolen og udtalte sikkert nogle uforglemmelige ord til sine disciple.
Bagefter var der havevandring med Knudsen som guide, ”og da var Solen kommet frem, saa Festdagen sluttede i smukt Vejr”.
Traditionen med grundlovsmøder i Krattet var ved at krakelere. I 1952 sprang man også over den 5. juni. Men Knudsen var stædig – han inviterede til grundlovsmøde 22. juni!
I annoncen udtrykte han ”Haab om, at de, som mindes tidligere gode Tider i Læ af Egely Krat vil møde frem for at høre Tanker om det evigt gamle og evigt unge Emne i Forbindelse med Tidens Problemer”.
Knudsen opfordrede alle til at tage Konge-Sangbogen med og lokkede i øvrigt med, at han havde forbedret Lokaleforholdene lidt.
”Vejrgudernes ilde Humør paa Grundlovsdagen – skyldes det monstro Grundlovens Misrøgt – er Aarsag til, at Grundlovsmødet afholdes senere paa Maaneden. Derved bliver det nærmere et kombineret Sommer- og Grundlovsmøde – og saaledes haaber vi at Undgaa ’Gudernes Taarer’”.
1952 var, som det skildres i et andet kapitel, også året, hvor Chr. Knudsen fyldte 70 – den 28. august. 18. september var det den store guru, K. E. Kristiansen, der fejrede sin 70 års dag. I den anledning blev der, tre uger senere, holdt en stor fest for ham i Middelfart, førerens nye hjemby..
Der kom naturligvis JAK-folk fra hele landet for at hylde deres fører, og mange ønskede at hædre ham med en tale. Også Chr. Knudsen var taget til Middelfart.
”Kun faa Talere bryder jeg mig om at høre mere end én, højst to Gange, men Landinspektør Kristiansen kan jeg taale at høre mange Gange. Jeg har intet Manuskript til min Tale, men som mange ved, er min Have mit Manuskript. I Haven ligger to sammenslyngede S-er. Man troede, det var et Hagekors, men jeg sagde: Nej, det betyder i Ental Selvstyre og i Flertal Samstyre”.
Knudsens lune kom til udtryk, da han fortsatte:
”Landinspektør Kristiansen og jeg er omtrent lige gamle, jeg er ældst og burde være den klogeste; jeg er da ogsaa blevet saa klog, at jeg ved, at han er klogere end jeg… men det betyder heller ikke saa meget”.
HISTORIER FRA JAK-BLADET 1953-55
Sommermødet i Knudsens Have 1953 afholdtes den 18. august, men tilslutningen svigtede. Var tiden ved at løbe fra de før så tiljublede stævner hos Knudsen i Krattet?
Man vovede endnu et forsøg i 1954 – 22. august – og JAK-Bladet mente, at det var ”hvad man kan kalde et godt besøgt Møde”. Helt efter traditionen regnede det, og gæsterne søgte under tag, ”selvom Taget ikke alle vegne kunne udfylde sin Opgave”.
Referenten fortæller: ”De Deltagere, der var Mødt i god Tid, naaede at komme rundt i denne Danmarks ejendommeligste Have, før Regnen brød frem, og man konstaterede med Glæde, at Haven var i Mønsterværdig Orden. Havens Skaber, Chr. Knudsen, gjorde senere Rede for, at han havde faaet en Medhjælper, nemlig Mathias Peders, der med Liv og Sjæl gik op i sin Gerning, og efterhaanden kunde præsentere og forklare Haven og dens Mærkværdigheder i samme Aand, som Chr. Knudsen selv”.
Hovsa! hvor kom lige Mathias Peders(en) fra? I det følgende kapitel skal vi høre om den Mikael Sig Lauridsen, der var udpeget af Knudsen selv som hjælper og efterfølger.
”Det oplystes, at Haven hvert Aar modtager et stedse voksende Antal Besøgende, og den der en gang har hørt Haven tale gennem Chr. Knudsens Mund, ved, at den har sin Gerning midt i en Tid, der saa sørgeligt har glemt Symbolernes mærkelige Sprog og den Livsvisdom, der kan rummes i de enfoldigste Kar”.
Man var tilsyneladende godt klar over, at de senere års udbredte mødeaktivitet var på retur. Der gaves andre tilbud til befolkningen – sport, radio og biograf skulle snart suppleres af fjernsynets passive underholdning.
Til sommermødet diskuterede man, hvad der kunne gøres ”for at sikre voksende Tilslutning til Sommermødet i ’Egely’, som man var enige om burde blive en fast Tradition. Der blev her især peget paa Nødvendigheden af en Sal og af at kunne mødes under festlige Former ogsaa med Hensyn til Adgang til Forfriskninger”.
Man var allerede begyndt at betale ind på en kontrakt til løsning af denne opgave, og flere mødedeltagere talte varmt for at få gjort noget ved sagen.
”Chr. Knudsen var Fyr og Flamme og stillede interesseret Arbejdskraft til Disposition for Opgavens Løsning”.
Bladet mener, at Havens opstillinger stadig må udvikles ”i Overensstemmelse med Tiden og dens Behov. Alt vil paa det Punkt afhænge af, om der stadig er en vaagen og selvstændig tænkende Personlighed, som evner at give Haven det Ansigt, der formaar baade at vække Interesse og at sige, hvad der bør siges. Det kan næppe fejle, at det Besøgende Publikum her kan være Medarbejdere ved at fremsætte Idéer til Forslag og Ændringer og Nyheder, saa Haven kan have sine Overraskelser fra Aar til Aar”.
Hvad mon Havens skaber sagde til de ord? Formentlig, at ingen skulle blande sig i hans selvskabte verden og hans tænkning og originale skulpturer.
Var problemet det, at de mere og mere forvente besøgende ikke fandt fornyelse nok hos Knudsen?
Det kommende år, 1955, kaldte J.A.K. til grundlovsmøde – men i Brande Anlæg. Angiveligt ”efter at ’Egely’ p.Gr.af manglende Lokale har opgivet de traditionelle Grundlovsmøder”.
Den ældede Knudsen magtede her, i midten af 1950’erne, ikke at gøre noget ved lokaleforholdene – og økonomisk kunne han da slet ikke selv klare opgaven at forbedre ”æ sal”. Støtte fra J.A.K.-medlemmer til en udvidelse kom der heller ikke.
Ikke desto mindre holdtes der møde i Knudsens Have søndag den 7. august 1955. Den knap 73-årige havemand fremkom med sine tanker om, at JAK-bevægelsen skulle arve hans have.
Bladet fortæller, at ”vi har da ogsaa for længst faaet Skøde paa denne mærkelige Plet Jord”.
Så vidt en gennemgang af J.A.K.’s blad og talerør igennem tyve år – set fre Christian Knudsens vinkel.
EN HJÆLPER OG AFLØSER
Chr. Knudsen holdt meget af sine gæster, og han elskede at fortælle dem om sit syn på livet og menneskene. ”Har du oprigtighed i sind – vær velkommen, gå ind”, sagde han og tog sin egestok i hånden for at vise rundt.
Men det store arbejde med pasningen af haven sled på hans fysik og satte sig spor. De senere år magtede han ikke at tage traveturen om og om igen, hvilket uden tvivl var en skuffelse for ham selv og ikke mindst for de besøgene, der havde set hen til at møde den gamle original.
De små kataloger, som han lod genoptrykke flere gange, var den erstatning, folk fik med på spadsereturen. Kataloget skulle – som han skrev – ”spare mig for at gaa Rundtur med Gæsterne; jeg magter det ikke længere”.
Et fotografi fra 1958 viser et arrangement, han lavede… en halvbue af sten, hvori stod at læse med bogstaver af sammenstykkede trækævler: ”Knudsen viser ikke rundt”.
Sliddet med at passe hus, have og gæster var, som han selv udtrykker det i et brev fra 1952 ”anstrengende for den 70-årige”.
I det lille grønne katalog fra begyndelsen af 1950’erne skriver han følgende: ”Jeg er ved at blive gammel og opslidt, tænker paa at finde en Afløser, hvem skal det være?”
Knudsen var udmærket klar over, at ikke alle og enhver kunne overtage hans plads i det imponerende livsværk. Den helt rigtige afløser måtte være i besiddelse af både fantasi og originalitet, og han måtte være i stand til på det nærmeste at afskrive en almindelig tilværelse – for som Knudsen at blive ét med haven.
Valget faldt på Jørgen Mikael Sig Lauridsen, som var søn af Davida og Laurids Sig, naboer og nære bekendte af Chr. Knudsen. Mikael var kommet i haven fra barnsben, og hjalp bl.a. ved opførelsen af La Kabano. I gæstebogen har Knudsen indføjet følgende lille notits (1944): ”Den 5/8 havde jeg Besøg af ’Harald Blaatand’ (alias Mikael Siig). Han havde været på Vikingetogt – røvet og plyndret i de omliggende Skove”.
En gang var Mikael Sig kommet på visit, men der var ingen hjemme, hverken i hytten eller ude i haven. Længst nede fandt Mikael redskaberne liggende, og han gav sig i kast med at arbejde med riven og leen. Først efter et par timer dukkede Knudsen op, og han blev øjensynligt glad for denne håndsrækning. Han inviterede Mikael med indenfor: ”Nu har du tjent en kop kaffe!”
Det var ikke sidste gang, Mikael Sig gav en hjælpende hånd. Han kendte haven ud og ind og vidste, hvad Knudsen ønskede gjort. Desuden var Mikael nærmest blevet en discipel af den gamle naturfilosof.
Det var derfor ret naturligt, at Chr. Knudsen valgte Mikael Sig til sin medhjælper og senere afløser. Mikael har fortalt, at da han i 1952 skulle ansættes, spurgte Knudsen ham: ”Hvor gammel er du så?” Mikael svarede, at han var 39 år. ”Jamen, så har du jo skuet ind i det forjættede land!” fortsatte Knudsen og hentydede dermed til Det gamle Testamentes fortælling om Moses, der af Herren får lov at kigge ind i det forjættede land efter at have vandret rundt i ørkenen med israelitterne i 40 år (5. Mosebog, kap. 34).
Vi ved fra Hans Knudsens dagbog, at Mikael Sig flyttede til Egely i september 1952, men da havde han allerede i nogen tid hjulpet Knudsen i Haven.
Den gamle havemand var uden tvivl tilfreds med sit valg. Han blev nu aflastet i det slidsomme arbejde med at holde orden i den store park og kunne koncentrere sig om at holde havens budskab aktuel – af og til med nye arrangementer.
Knudsen tog stadig del i pasningen, så langt hans kræfter rakte, men han var nu ikke alene om det alt sammen. Han og Mikael Sig havde et fælles fløjtesignal, som de brugte, når de arbejdede. De var begge bange for at blive forskrækkede, overrumplede, så derfor gav de signal, når de kom bag til den anden.
Mikael Sig skulle ikke bare gøre korporligt arbejde. Når nu Mesteren havde fundet en så kvalificeret og hengiven discipel, var det naturligt, at han også blev oplært i Knudsens filosofi og måden at formidle den på. Knudsen forklarede Mikael, hvad han især skulle huske, og på den måde kom den unge Sig i lære som Knudsens fremtidige afløser. Han fik en både praktisk og teoretisk uddannelse hos den aldrende naturfilosof.
Engang citerede Chr. Knudsen et digt, som han ønskede, at Mikael Sig skulle lære udenad:
”Jeg mindes som i drøm Kong Dan,
ham prise danske tunger,
jeg mindes ligedan
Kong Skjold og alle hans Skjoldunger”.
Knudsen pointerede, at ordene pegede langt tilbage, og han har sikkert ment, at der i den korte strofe vistes slægtskabet, forbindelsen, mellem det oprindelige og vor tid. Vi genkender teksten som værende nogle linier fra Knudsens ”Nissernes Mindebog” (1934).
Mikael Sig blev et langt stykke Knudsens fortrolige. Den gamle mand følte alderen trykke, og han fandt det på tide at lade sin livsfilosofi gå videre. Men også det mere private fik disciplen del i. Knudsen fortalte om sit liv, om sine Amerika-rejser og om sine mange år med den elskede have.
Men nogle emner var for private. Knudsen talte f.eks. aldrig om det mislykkede ægteskab i 1920’erne. Da de en aften sad og snakkede, fandt Knudsen en stak gamle papirer frem. Han sorterede i dem og smed fra tid til anden et bundt ind i kakkelovnen.
”Det er forbi og glemt!” mumlede han. Men Mikael nåede at se, at nogle af aktstykkerne netop vedrørte Knudsens ægteskab med Elisabeth.
EN KUNSTMALER KOM FORBI
- august 1952 kunne Knudsen fejre sin 70 års fødselsdag. En kreds af venner og bekendte, J.A.K.-folk og lokale beboere, besluttede at foretage en pengeindsamling til en gave.
Gaven skulle bestå af et maleri – et portræt af Knudsen selv. Man rettede henvendelse til maleren og grafikeren Poul Rytter, der boede i Husby.
Poul Rytter (1895-1965) var en anerkendt kunstner, som blev uddannet på Kunstakademiet i København. Han udstillede på Charlottenborg og på Kunstnernes Frie Udstilling. Tidligt solgte han værker – især grafik – til udlandet, bl.a. til British Museum og til Metropolitan i New York.
Rytter var født i København, men boede fra 1927 fast i Husby, senest i Ryttergården. Alligevel var han fast udstiller af sine værker i hovedstaden. På opfordring startede han Poul Rytters Malerskole i Holstebro i 1946; den fungerede frem til 1953, hvor han tilbød aftenundervisning i tegning på Ringkøbing skole.
Rytter malede bl.a. religiøse billeder og motiver fra Vestjylland, men også en række bestillingsportrætter, bl.a. af Kaj Munk og i 1952 altså også af naturfilosoffen i Brejning.
Poul Rytter sagde ja til opgaven og arriverede til Knudsens have. Efter at have fået en god snak med sin model, gik han i gang med arbejdet. Knudsen blev anbragt på en stol i restaurationen med en af sine træskovioliner i hænderne, og der er næppe tvivl om, at Rytter og han – de to kunstnere – har fået sig mangen god drøftelse.
For den bildende kunstner har det selvsagt været af stor vigtighed at få kendskab til den person, han skulle portrættere. Så stor viden som muligt for at kunne skabe en intens og ægte skildring.
Gaven var af gode grunde ingen hemmelighed for Chr. Knudsen, og han sad tålmodigt model i Egely for den kendte maler, der jævnligt kom kørende. Knudsen har helt sikkert følt sig beæret, og han har glædet sig til at få resultatet overrakt den 28. august.
Mikael Sig huskede den dag, hvor kunstneren kom for at sætte de sidste penselstrøg på billedet. Rytter havde morgenbrød med, og efter arbejdets afslutning gik Knudsen ned til La Kabano for at lave kaffe til dem. Rytter inviterede Mikael, som gik og rengjorde haven, ind for at se det færdige maleri. Bagefter spadserede de ned til hytten og den ventende kop kaffe.
Det store maleri, som måler 70 x 100 cm, viser os Chr. Knudsen i en tænksom stund. Han sidder med højre hånd støttende under hagen og albuen mod en bordplade. I venstre hånd holder han en af sine træskovioliner, og på væggen bagved hænger der yderligere et par stykker.
For at karakterisere modellen og hvad han stod for, så har Rytter også malet et af Knudsens fantasidyr, som ikke alene prydede haven, men også kunne erhverves af de besøgende.
Billedet er gjort med brede strøg. Det er naturalistisk, men ikke for detaljeret; farverne er holdt i brunlige og grønne nuancer og uden hårde skygger. Knudsens hår, som er redt ned i panden, virker lidt kunstigt, og ansigtet kan synes lidt for smalt, men alligevel har Rytter forstået at skildre mennesket Chr. Knudsen – med de markante træk og de stærke øjne, som lyser af liv og engagement.
Maleriet lod Knudsen senere testamentere til J.A.K. Det var, fortælles det, hans ønske, at det skulle have sin plads på J.A.K.’s hovedkontor i Middelfart, men K. E. Kristiansen ville ikke have det hængende. Det forblev derfor hos Mikael Sig efter Knudsens død i 1960, og senere overtog Sig’s samleverske, Elisabeth Møller, det store billede.
Da hun efter nogle år i Rønde vendte tilbage til Krattet, havde hun maleriet og andre effekter med sig. Elisabeth Møller overdrog for nogle år siden tre af Knudsens træskovioliner til Videbækegnens Lokalhistoriske Arkiv, og da hun døde i 2017, forærede hendes datter, Irene Nielsen, portrættet til samme arkiv.
Poul Rytters maleri af Knudsen er for så vidt en sjældenhed, al den stund at en stor del af malerens produktion gik til grunde under en brand i 1976, flere år efter Rytters død.
Arbejdet med maleriet tog nok længere tid end beregnet, for det viste sig, at billedet blev dyrere end man havde ventet. Det betød problemer for indsamlingskomitéen, og det blev en af initiativtagerne, købmand Charles Hansen, der skød den væsentligste del af det manglende beløb til.
Carlo Kyndesen, født i Grønnehuse, huskede, at Rytters honorar var 800 kr. Dyrt? Kunstneren havde et motto: ”God kunst må ikke koste mere, end folk i almindelighed har råd til at anskaffe den”.
Kyndesen var med til at indsamle pengene, og han fortalte, at han på et tidspunkt kom ind til Maren Mouridsen i Opsund. Og da han spurgte, om hun ville give et bidrag til gaven, svarede hun: ”Nej! så’n mennesk, der påstår at vi nedstammer fra æ aber!” Kyndesen måtte gå med uforrettet sag.
På Knudsens 70 års dag blev der arrangeret en fest for ham. Den blev holdt i Egely’s restauration, og nabokonerne sørgede for kaffe og mad til de fremmødte, der bestod af Knudsens bekendte inden for J.A.K. og af familie og naboer.
I JAK-Bladet 8/8 bragte Landinspektøren en stor fødselsdagsartikel, hvori Kristiansen omtalte fødselaren som ”en Original, der ikke har været oplagt til at følge den slagne Landevej, hverken materielt eller tankemæssigt”.
Herpå fulgte en længere lovprisning af Knudsen og hans livsværk i Haven. Kristiansen beskrev den besøgende og dennes udbytte af Knudsens tolkning, ”men var han (: gæsten) imidlertid en Dogmatiker uden anden Tro end den, andre havde hængt paa ham, saa kunde det godt blive en Prøvelse, som den paagældende ikke slap fra uden at faa revet en lille Flænge i sit Dogmeskind. Det skete dog altid med en Humor, der imidlertid ved Eftertanke sved dybt og længe”.
Under festen i Egely blev Poul Rytters portræt overrakt Knudsen, og selvom han naturligvis var pavestolt – i hvert fald i hjertet – så fornægtede hans lune og selvironi sig ikke.
”Ja”, sagde han, ”det er jo en flot billed, kjøn er ’en ett, men der er da en vis lighed!”
ALDERDOMSHJEM – MEN MED UDGANGSTILLADELSE
Knudsen var efterhånden ved at være nøj simpels, som man sagde, og han kunne ikke længere bo alene i hytten ved Krattet. Det blev bestemt, at han skulle flytte ind på Alderdomshjemmet i Spjald, og selvom han ikke var meget for det og følte sin selvstændighed truet – den gamle historie for tusinder af ældre mennesker – så gik han omsider med til arrangementet.
Det fortælles, at netop på den tid, hvor afgørelsen faldt, kom maskinist Chr. Hansen, Videbæk, på besøg for at se haven. Knudsen var i trist humør over de dystre fremtidsudsigter og nægtede at vise rundt.
”Jæ kan ett!” sagde han opgivende. Men Hansen lod sig ikke så let afvise; han vidste jo, at en tur i Knudsens Have kun blev en stor oplevelse, dersom profeten selv var med og serverede sine fantasifulde forklaringer. Derfor stak han en pengeseddel i lommen på den gamle mand – en halvtredser, siger historien – og Knudsen gik da modstræbende med.
Meget af hans gamle humør, denne sære blanding af sarkasme og selvironi, kom til udtryk, da han sagde ”Ska jæ så ha træsko på det ene ben og sivsko på det andet?”
Den nu 70-årige eneboer blev indlogeret på Spjald Alderdomshjem 4. december 1952, og i begyndelsen skal han have haft svært ved at finde sig til rette. Naturligt nok, når man tænker på, at han det meste af sit liv havde levet et frit og uafhængigt liv.
Men efterhånden fik han et bedre forhold til stedet og til bestyrerinden, selvom han stadig i perioder blev indesluttet og vanskelig. Det gik op for ham, at han alligevel ikke blev så bundet som frygtet. Hver dag kunne han frit tage ud til sin elskede have og om aftenen vende tilbage til sit værelse på hjemmet.
Knudsen fik opholdssted i kælderen, hvad der nok har passet eneboeren ganske godt. Her kunne han være i fred og beskæftige sig med det, han altid havde beskæftiget sig med. Der blev bl.a. fremstillet flere træskovioliner – det fortælles i hvert fald, at nogle af hjemmets beboere købte instrumenter af ham.
En af indvånerne, Ebbe Nielsen, kendte han fra de unge år, og af og til opsøgte han Ebbe i dennes værelse. Her sad de to ældre herrer og snakkede, indtil de blev uenige om et eller andet… og Knudsen forsvandt da mumlende ned til sig selv i kælderen.
En yndet beskæftigelse på Alderdomshjemmet var kortspil, og her skete det, at Knudsen var med. Det var som regel skærvindsel, man spillede.
Knudsens ældste bror, Knud, flyttede med hustruen Barbara Marie ind på Alderdomshjemmet i januar 1953, så den gamle havemand fik mulighed for dagligt at være sammen med familie. Marie, der de senere år havde haft mange sygehusophold og i 1949 fik det ene ben amputeret, døde få uger efter ankomsten. De to brødre, Knud og Christian, boede nu samtidig på Alderdomshjemmet i nogle år, indtil Knud døde som 79-årig i april 1956.
De var blevet noget ”gammelmands-sære” og kunne ikke altid enes. Svend Knudsen, Knuds søn, fortalte, at mens farbroderen boede i kælderen, så havde Svends far bolig længst oppe. En aften var Svend og hustruen Julia på besøg hos Knud. Julia lavede kaffe, og imens fik Svend ordre til at hente Chr. Knudsen i kælderen.
Farbroderen sad utilnærmelig og skar i et stykke træ. ”Han war uend (: ond) og gal”, fortalte Svend mange år senere, ”og han vill ett mej”. Efter at Svend havde nødt ham nogle gange og appelleret til Knudsens gode hjerte, fulgte den gamle havemand med op ad trapperne.
Da de trådte ind i Knuds stue, sagde denne: ”Det tog si tid!” Svend skyndte sig at forklare, at farbroderen havde haft så travlt, så derfor.
”Travl!” udbrød Knud, ”hwa hår sån en knæjt travl mej?”
Om Chr. Knudsen ikke brød sig om at blive tituleret knægt, eller om han bare var i et ondt lune den dag er ikke godt at vide. Men under alle omstændigheder kom hans svar prompte og hvast: ”Det hår jæ sgu ett tid te å sige!” Hvorpå han drejede rundt på hælen og forsvandt ned til sig selv. Uden at få den lovede kop kaffe.
Knudsen opdagede, at han ikke helt var sat uden for fællesskabet. Der var stadig mulighed for at pleje bekendtskabet med sine gamle naboer, og han kiggede ofte ind for at få en sludder.
Om morgenen kom han forbi Michael Madsens ejendom, og selvom han havde drukket sin morgenkaffe på hjemmet, så søgte han ind til Madsens for om muligt at få en supplerende kopfuld dér. En datter i huset, Grethe Kristensen, Videbæk, huskede tydeligt Knudsen. Hun var en halv snes år dengang, og den gamle mand tog hende tit med til haven, hvor hun skulle være med til at vise rundt.
Knudsen havde gerne en madpakke med fra Alderdomshjemmet, nogle stykker franskbrød med store humpler ost på, og dem delte han med pigen, når de blev sultne.
Mikael Sig har fortalt, at Knudsen en morgen kom ud til haven. Mikael havde overnattet i La Kabano, og Knudsen kunne derfor ikke forstå, at døren var låset, og at nøglen sad indvendig. Da Mikael kom ud og forklarede den rette sammenhæng, morede den gamle sig over situationen.
Mere end nogensinde fik Knudsen brug for sine kataloger. Oftest måtte han resignere som rundviser, men tilbød de mange gæster et grønt katalog i stedet.
Vi har hørt om disse små bøger, indeholdende Knudsens filosofiske betragtninger. Den første udgave så dagens lys i 1940, men i 1950’erne, hvor tilstrømningen af turister kulminerede, blev der trykt nye udgaver og oplag – med rødt eller med grønt omslag – og i meget store mængder.
Knudsen talte selv et år om et indkøb af 3000 eksemplarer, der efter få måneder var på vej til at blive udsolgt.
Tryknijgen foregik hos Videbæk Bogtrykkeri, der ejedes af Georg Kolding og Viggo Korreborg. Det var for øvrigt Kolding, der tog en del af billederne til kataloget, men også boghandler Jørgen Tranberg leverede fotografier til Knudsens finurlige tekster.
Til at fragte sig fra Spjald og ud til haven købte Knudsen en knallert. Og der går følgende historie om den nybagte knallertejer: En dag startede han monstrummet og futtede af sted, men allerede lidt sønden for Spjald gik knallerten i stå for ham. Hvor meget han end baksede med den, ville den ikke starte, og han trak den derfor hele vejen ud til Krattet.
Brorsønnen Hans, der nu boede fast i Egely, tilbød at hjælpe ham, men Knudsen ønskede ikke, at nogen rørte ved hans maskine. Nej, den skulle ned til Clausen i Videbæk!
Derpå trak Knudsen sin knallert den temmelig lange vej til Videbæk. Her stillede han den ind til cykelhandler Chr. Clausen og spurgte, om ikke han ville reparere den. Efterfølgende traskede han ned til sin gode ven, dyrlæge Hansen, for at ”få en lille jen til æ hals”.
Da han senere vendte tilbage til værkstedet og spurgte efter sin knallert, svarede den altid stille og venlige Clausen: ”A hår lukket op for æ benzin, Chr. Knudsen!”
Det huede ikke Knudsen, at sådan en maskine havde holdt ham for nar, så det var noget gram i hu, at han satte sig overskrævs på knallerten og kørte hjemad. Nu kom han så vesten ind i Krattet, og vejen dér var meget sandet. Pludselig, i et sving, forsvandt knallerten under manden.
Knudsen, der sad i sine egne tanker og skumlet over, at han unødigt havde slæbt det tunge køretøj til Videbæk, tumlede rundt i sandet. Helt balstyrisk sprang han op og sparkede vildt til knallerten, og mens han således fik afløb for den opsparede harme, råbte han: ”Ska du slå mæ af, din satan!”
Historien rygtedes, og senere fik ”man” ham overtalt til at skifte knallerten ud med en cykel. Et sådant køretøj havde han været fortrolig med siden de unge dage.
Det blev fortalt, at han kunne finde på at vise havens gæster rundt, mens han selv kørte på knallerten fra sted til sted. Bentøjet var ikke godt længere, men hvis Mikael Sig ikke var disponibel som guide, og der stod et selskab af forventningsfulde turister, måtte mester selv træde til.
Trods det at aldersskavankerne kun blev værre, magtede han alligevel ind imellem at vise sit livsværk frem. Han ville jo så gerne.
ET ÅNDELIGT TESTAMENTE
I JAK-Bladet 9/9-1955 havde Chr. Knudsen et større indlæg med titlen ”Til Pastor N.N.”, og hvori han gik ud fra de bevingede ord Forget the Temple – but remember God. Den da 73-årige Knudsen gør med sine mange ord op med den danske folkekirke og får – naturligvis, tør man sige – blandet alle sine andre velkendte holdninger ind i teksten.
Selvom der er tale om en større mundfuld, gengives hans indlæg i sin helhed herunder. Læseren må selv tage stilling til, om det hele er en gang tågesnak… eller om der er fornuft og substans i Knudsens ord. Og ærlig talt… minder den lange tirade ikke lidt om en præsts prædiken, når man lige ser bort fra meningen bag ordene?
Christian Knudsen har ordet:
”Skønt for længe siden udmeldt af Statens Kirke, var jeg af konventionelle Grunde tilstede ved en saakaldt Gudstjeneste – indenfor den grundtvigske Retning.
Som ægte Discipel af Grundtvig er jeg langt fra tilfreds med den Bevægelse, som bærer hans Navn. Som saa mange andre af de aandelige Bevægelser er den ikke en Bevægelse, men en Stillestaaen.
Engang var Grundtvigs Retning Udtryk for ægte, dansk Kristendom. Nu lever den paa Fortiden. Men Stilstand er Tilbagegang og Livet er Fremgang, Udvikling og Vækst. ’Tilbage vender Livet ej – Tilbagegang er Dødens Vej’, sang Grundtvig. Hvad er Grunden til denne Stillestaaen inden for Kirken i Almindelighed og grundtvigsk Retning i Særdeleshed?
Præsten (for resten et udmærket Menneske) omtalte i sin Prædiken at den Synd, Ukærlighed, Fattigdom og Elendighed, der er i Verden. Ja, saaledes er det trods de mange Kirker, Præster og Missionærer.
Skønt saa godt som hele Danmarks Befolkning er døbt og kaldes for kristne, er den offentlige Moral i allerhøjeste Grad hedensk. Livet og Udviklingen viser tydeligt, at det ikke slaar til med Daabsattesten – ’Træet skal kendes paa sine Frugter’. Vil Kirken vedkende sig sine Frugter i Dag? Vil Kirken, som skulde være ’Lys og Salt’ i denne Verden, tage ansvaret for den herskende Umoral og Ukristelighed?
Da jeg betragtede den gamle, dystre Kirke, tænkte jeg mig ca. 150 Aar tilbage i Tiden. Dengang maatte Bonden trælle under Herremandens Pisk. De mægtige Sten i Kirkemuren var vidne dertil. Kunde de tale, vilde de raabe ud til Menneskeheden i Dag: ’Omvend jer, thi Guds Rige er nær’.
Nu er det ikke Ridefogdens Pisk, der ydmyger Bonden, men Rente- og Skattefogdens autoriserede Pisk, der slaar baade Bønder og Borgere. Ved højlys Dag, i Lovens og Retfærdighedens Navn, begaar man offentligt Indbrud hos de mest fattige i Tusinder af danske Hjem.
Vort Pengesystem er Tidens værste Svøbe (Torturredskab), som gæld- og trælbinder det almene Folk, og det foregaar paa en saa raffineret Maade, at kun ganske faa er i Stand til at se det; men de undgaar ikke at føle det. ’Det er saa let at lægge Kors paa andre’, men ’det er (saa) tungt med Korset selv at vandre’.
Saadan synges der inde i Kirken, men være med til at frigøre Folket for Rente- og Skattebyrdens Kors – nej, saa ville man da hellere foretage et Korstog til det ’Hellige Land’. Det, der i vor Tid giver størst Udbytte for Spekulanten er vel nok Krigsindustrien. Præsten staar hver Søndag og beder for vor Regering, vor Hær og Flaade osv. Ja, ’Gud give os en god Stranding!’ Amen!
Til denne moderne Afgudsdyrkelse tier Kirken. Naar det, der skulde være Lys i Samfundet, bliver til Mørke, hvor stort bliver da ikke Mørket! Saar man med Kanoner – høster man Krig! Penge- og Krigsguden arbejder godt sammen. – Hvis ikke Sagen var saa alvorlig, vilde jeg ikke skrive saaledes. Men hvad har vi Kirken til, hvis det ikke netop er her dens højeste og helligste opgave ligger?
Mange af vore bedste Præster er vel nok medlidende og til dels medvidende om Menneskets timelige og aandelige Fattigdom. Men alle er vi medansvarlige, og det største Ansvar ligger hos vore Autoriteter indenfor Stat og Kirke.
Som Regel er der godt Lys og Varme i vore Kirker. Man føler ogsaa, at der er Hjertevarme, og at man er iblandt gode Mennesker. Men Sandhedens Lys mangler. Den sunde Fornuft kommer som Regel ikke længere end til Kirkedøren, den er af Kirken lyst i Band. Skønt det er det eneste, der kan jage Tidens onde og mørke Trolde væk.
Sentimentalitet kan ikke gøre det, der skal en ny Mentalitet til. Jeg vil anbefale, at Kirken fra Dags Dato og indtil videre, gennem Tale og Handling arbejder paa at overbevise sin Menighed om, hvad der er Aarsag til Krig, Krise og Kaos. F. Eks. en Prædiken taget ud af Livets Tekstrække: ’Hvordan kan det være, at Verden er saa umaadelig rig og Mennesker saa ynkeligt fattige?’
Det er aktuelle og livsvigtige Spørgsmål, som ingen, allermindst Præster, kan liste udenom.
En Løsning af disse Spørgsmål er paatrængende nødvendige, og der vil ske forfærdelige Ting, hvis vi ikke skynder os med at faa det rettet.
Vi kan ikke saa godt sidde paa Fattiggaarden og raabe ’Danmark leve’. Heller ikke kan vi med god Samvittighed sidde i Kirken og synge ’Dejlig er Jorden’, saa længe Kanoner, Giftgas og økonomisk Krig bringer ødelæggelsens Vederstyggelighed over den.
Grundaarsagen til de Misforhold, der er i det sociale, politiske og økonomiske Liv, ligger i en forkert religiøs Livsopfattelse. Den officielle Kirke bygger paa en Misforstaaelse af Mennesket og dets Natur. Ifølge Luther er Mennesket ’i Bund og Grund fordærvet’.
Selve Livsdriften omfattes som noget syndigt (Arvesynd). Jeg er ikke Teolog og giver mig ikke af med dogmatiske Fortolkninger. Som Psykolog tror jeg, at det, der er sjæleligt og menneskeligt sandt, ogsaa er kristeligt sandt – og omvendt. Jfr. Grundtvigs Syn: Ægte Menneskelighed og ægte Kristelighed hører sammen.
Men Sandheden om Mennesket kender Teologerne ikke. Vorherre sagde: ’Lad de smaa Børn komme til mig – Guds Rige hører saadanne til’. Var det døbte eller udøbte Børn det gjaldt? Mon Daaben ikke er en Bekræftelse paa, at vi er født til at være Guds Børn? Og Vielsen i Kirken en offentlig Bekræftelse paa den sjælelige og naturlige Kærlighed, som er i Slægt med den guddommelige Kærlighed. ’Hvad Gud har sammenføjet, skal Mennesket ikke adskille’.
Jeg er ikke Dualist – Der er kun en Gud, Livet er en Enhed, Helhed, et Fællesskab. Det Onde er ikke noget der i sig selv har Magt, kun den Magt, der er givet det ovenfra. Det onde er en Forvrængning af det gode. Det onde i Mennesket er det gode, der er vildledt, og Kirken har ikke den tabte Søn, Mennesket tilbage til Gud igen.
Afgudsdyrkelse før og nu er: GUD PAA AFVEJE I OS – er kommen bort fra det, der er Skaberens Vilje, Livets Lov. Den Generalsynd, hvor alle Synder gaar op, er VANTRO – Forkert Indstilling.
I den er vi ’i Bund og Grund fortabt’. Vantro har aldrig udrettet noget godt i Verden og kommer aldrig til det. I TROEN, den rette Indstilling, det sande Forhold til Gud, er ’i Bund og Grund frelste’.
Jeg appellerer paa alle Livets Omraader til sund Fornuft, Menneskets Højeste Aandsevner. Ligesom vort Øje er i Slægt med Solen, saaledes er den menneskelige Fornuft i Slægt med den guddommelige Fornuft, der har skabt og Styrer Universet.
De forstandige vil forstaa dette, de uforstandige vil ingenting forstaa, hverken paa Jorden eller i Himlen. Der er den samme livsdrift i Kornet, som i Giftplanten. Den gode, nærende Livskraft, der er Korn, kan Mennesker lave om til Gift (Alkohol, Giftgas, osv.).
Den Livskraft, som Gud har givet os, har vi Frihed til at bruge – enten til ondt eller godt. Hvilket Ansvar! ’Frihed for Loke saavel som for Thor’, sagde Grundtvig. Frihed ogsaa for Præsterne føjer jeg til, men jeg vil lægge mit Pund paa Plussiden, Livssiden.
Gør vi ikke det, vil vi uden at ville eller vide det blive negative, golde. Livets – evige og uforanderlige Love – baade i Naturens og Aandens Verden – skulde Kirken skynde sig med at komme til Erkendelse af.
De staar nemlig optegnet i Visdommens Bog, Bibelen. Det er Aanden bag Bogstavet, som vi gode grundtvigianere skulde finde ind til. Jeg tvivler aldeles ikke om, at Pastor N.N. lever et kristenliv, meget renere, rigere og skønnere end f.Eks. jeg, saa De vil forstaa, at det ikke er et personligt Angreb paa Dem, men at det er den autoriserede Kirke, som jeg anklager.
Jeg ved meget godt, at man kan leve Livet uden at kende Livslovene, og jo mere Barn man er, des lettere kan det lade sig gøre. Men hos voksne Mennesker kan det barnlige, som er saa tiltalende for Børn, let blive til noget barnagtigt.
For mig er det ikke videre tiltalende, naar Infantilismen leger Krig, Krise og Futtog inde paa Christiansborg. Men hvad er mest tiltalende, enten man i den voksne legestue optræder i Diplomatfrakke eller i Munkekutte?
Præsterne kan ganske udmærket i en Prædiken skildre, hvad der foregik paa Karmels Bjerg (til Eksamen kunde de maaske ogsaa ’Laudabilis’). Men de undlader at tale om vor Tids verdensomfattende Afgudsdyrkelse, en Mammon- og Molockdyrkelse, saa godt indpakket i fine Ord og Former, saa det giver et virkeligt og tilforladeligt Indtryk.
Vor Historie kender ikke Mage til Hedenskab, Stat, Kirke, Systemer, Organisationer, Sekter, Partier, Politik, Penge, Tal, Bogstaver, Lovparagraffer, Forsikringer, Syndikater, Former og Uniformer. Det hele er i indbyrdes Krig og ender med Forfærdelse, Gud og Fosteret i Moders Liv er erklæret Krig.
Ve de Frugtsommelige! Det ondes Tal er Legio. Livet lider forfærdeligt under disse Afguder. Alt dette kan ikke jages væk med gode Følelser og Stemninger, fromme Ønsker og Bønner, højtidelige Messer og Prædikener, Orgelspil, Salmesang og Klokkeklang.
DER SKAL HANDLING TIL, OG DET HASTER! Hvis der ikke er noget at GØRE, er der heller ingen Grund til at HØRE. Gud vil at hans Gerning skal ske gennem OS MENNESKER HER PAA JORDEN.
Saadan kunde jeg blive ved, indtil Blækhuset er tømt og Pennen slidt op med at male sort paa hvidt! Men Virkeligheden taler meget tydeligere og maler meget sortere end jeg formaar. Derfor vil jeg give Ordet til Virkeligheden, som den hver Dag taler til os gennem Livet.
Den siger til Kirken: ’Kære Kirke = (Formen), omvend dig; saadan som du er, kan jeg ikke bruge dig. Du er den offentlige, autoriserede Synder, der sælger dig selv til denne Verden, der har kaldet, Lønnet og æret dig.
Ingen kan tjene to Herrer!”
75 ÅRS FØDSELSDAGSFEST I OPSUND SKOLE
JAK-Bladet briger 11/9-1957 et større referat fra fejringen af Chr. Knudsen, da han den 28. august fyldte 75 år.
”Ca. 75 mennesker var stævnet fra fjern og nær til Egely for at fejre Kr. Knudsens 75 aars fødselsdag.
Under Knudsens ledelse besaas haven, og hans lune, vittige og alligevel dybt alvorlige forklaringer af havens symbolik indeholdt mange rammende sandheder. Efter rundgangen tog man til Opsund skole og drak kaffe i gymnastiksalen. Man tilbragte nogle timer sammen dér, skiftende med tale og sang.
Niels Pedersen, Opsund, bød paa festkommiteens vegne velkommen til festen og mindede om Knudsens virke, der er af den slags, der bliver staaende; han oplæste en del telegrammer, der indløb til festen”.
Referatet fortsætter:
”Landinspektør Kristiansen fremdrog minder fra den tid, JAK begyndte sit arbejde, og fortalte om, da Knudsen og broderen Vilhelm besøgte ham i Brande, erindrede om den symbolik Knudsen havde lagt i jord, sten og planter, og det gjorde sit til, at mange forstod JAK. – Omtalte JAK’s første tid, arbejdet med andelspengene, og om hvordan det blev forbudt. Appellerede til forsamlingen om at bevare haven, naar Knudsen ikke var mere. Landinspektøren opfordrede mændene til at agte mere paa kvinderne og faa hende mere med, fordi hun er mere i pagt med livet – sandheden.
Naar det er gaaet saa godt, og verden er saa ond, som den er, er det nok fordi, den styres af mænd. Med kold og ofte hjerteløs forstand. Tag kvinden med, hun har foruden forstand ogsaa intuition, følelse, kærlighed. Det er det, verden trænger til om den skal blive bedre”.
Bladet fortæller om en række talere, som alle takkede Chr. Knudsen for hans mangeårige virke, og det blev foreslået, at JAK-folk fremover burde samles hos Knudsen på denne dato.
”Kristian Knudsen fremdrog sluttelig enkelte træk fra sit liv, fortalte bl.a. om sin bedstefar. Han sagde til mig: ’Gør hvad du kan, saa gør Vorherre resten’. Og det er sandhed, sagde Knudsen. Han takkede for den opmærksomhed, der var vist ham.
Niels Pedersen sluttede sammenkomsten med ønsket om, at Knudsen maatte virke endnu mange aar paa sin egen originale maade og vidne om den lysets kyst, hvor livets kilde rinder”.
ULYKKEN
Torsdag den 6. august 1959 var naboen Hans Clausen beskæftiget med arbejde uden for sin gård, da han pludselig hørte et dumpt drøn nede fra Knudsens Have. Det lød voldsomt, og Clausen var straks klar over, at der kunne være sket noget alvorligt.
Hastigt løb han ned ad stien og ankom til La Kabano, netop som en anden nabo, Villiam Jacobsen, var dukket op. Jacobsen havde så at sige set ulykken ske. Da eksplosionen kom, fortalte han, var det som om, huset rejste sig en halv meter fra jorden.
Da han som den første nåede derned, var Knudsen ved at rejse sig op fra græsset. Den gamle mand var stærkt chokeret og kunne ikke forklare naboerne, hvad der egentlig var sket.
Da de fik konstateret, at Knudsen ikke havde brækket arme eller ben, men mirakuløst var sluppet med knubs og enkelte hudafskrabninger, fik de travlt med at slukke ild. Eksplosionen havde fået murene til at slå revner, hele skroget var rystet godt igennem, og vinduerne var blæst ud med så stor kraft, at glasskår senere blev fundet langt ude i haven.
Der var ild i det molesterede tag, og der skulle bruges vand hurtigt. Det blev brønden uden for huset, der gav vand til slukningsarbejdet. Den prægtige åkandedam med Diktaroren (: gedden) var det år fuldstændig udtørret, grundet en unormal tør sommer, så herfra var der intet vand at hente. Det er fortalt, at den berømte og berygtede gedde lå død nede i det udtørrede hul.
Knudsen var om morgenen kommet ud til haven, og som dagens første opgave ville han lave sig en kop kaffe. Han slog derfor døren op til La Kabano og gik indenfor. Det menes, at han aftenen i forvejen havde glemt at slukke for gassen, før han kørte til Spjald. Andre hælder til den anskuelse, at der har været en utæthed ved apparatet.
Da han tændte en tændstik, skete eksplosionen, og den var så kraftig, at den gamle mand blev kastet ud gennem døråbningen og ned på jorden.
Efter at naboerne havde slukket ilden og ryddet lidt op, tog Villiam Jacobsen den fortumlede og forslåede Knudsen med hjem for at få ham behandlet og vasket lidt. Hår, skæg og øjenbryn var stærkt afsvedet, og knubs havde han naturligvis fået under den ublide medfart.
Alle var enige om, at han mirakuløst nok var sluppet ualmindelig nådigt fra ulykken. Hvis han var gået ind og havde lukket døren bag sig, havde han måske ikke overlevet den voldsomme gaseksplosion. Knudsen var selvsagt chokeret og helt rundt på gulvet. Han havde svært ved at samle sig og syntes pludselig flere år ældre, da naboerne kørte ham hjem til Alderdomshjemmet. Psykisk overvandt han aldrig ulykken.
La Kabano, Knudsens selvbyggede hjem, var voldsomt skamferet; taget var næsten væk, og væggene noget splittede, men hytten var åbenbart blevet bygget så smidigt og elastisk, at den brutale medfart ikke lagde den ganske øde.
Men utæt og ubeboelig var den. Nogen tid efter ulykken traf Hans Clausen en dag Knudsen nede ved ruinen. Den nu 77-årige traskede rundt omkring huset og besigtigede skaderne.
”Hvordan går ’et?” spurgte Hans Clausen. ”Går ’et fremad med at bygg ’en op?”
”Næh”, svarede Knudsen træt. ”Det gør ’et ett!”
De stod lidt og så på den ødelagte hytte, så sagde Knudsen stille: ”Jæ får ’et aldrig bygget op igen!”
DEN SIDSTE SVÆRE TID
Ulykken gav ham det sidste knæk. Men allerede inden da havde der, som vi har set, været tegn på, at Knudsen var blevet gammel, ikke alene fysisk, men også mentalt. Personalet på Alderdomshjemmet og familien havde problemer med at styre ham.
I sommeren 1959 lykkedes det dem i fællesskab at overtale ham til at lade knallerten stå, da den i flere tilfælde havde bragt ham i farefulde situationer – som vi har set ovenfor.
Brorsønnen Hans Knudsen skriver i et brev 29. august 1960: ”Chr. Knudsen har i det sidste Aars Tid, ja, endog før, lidt af Aareforkalkning og det er gaaet stærkt ned ad Bakke med ham”.
Men mere end 40 års virke på stedet kunne ikke så nemt viskes bort. Blev tågen omkring hans sind tættere og tættere, så sad det dog stadig i ham, at han skulle passe sin elskede have. Også selvom han 7-8 år forinden havde udpeget en efterfølger: Mikael Sig.
Nabosønnen Egon Clausen huskede en stemningsfuld forårsdag i 1960, hvor naturen endnu en gang var ved at vågne. Egon Clausen havde travlt i marken med at harve, men han fik pludselig øje på Chr. Knudsen, der kom traskende gennem haven inde bag træerne.
Den gamle mand må have følt forårsvarmen og den gode, friske luft og var nu i færd med at finde sine haveredskaber frem. Det var tit gamle, ødelagte eller kasserede sager, som Knudsen havde repareret og udstyret med nye skafter eller lignende.
Disse redskaber læssede han på sin trillebør og trillede dem langsomt og sindigt op i den nordligste ende af haven på den anden side af dammen. Han var jo Moder Naturs kammertjener, og naturen ventede på hans kyndige hånd.
Her stillede Knudsen børen fra sig – og her blev den stående hele sommeren. Det var sidste gang, han brugte den.
Fra nu af gik det stærkt. Ved søsteren Ane Katrines begravelse 31. marts i Væggerskilde var broderen Martin fra Vorbasse også tilstede. Men Chr. Knudsen kunne ikke genkende ham og spurgte, hvem han var. I det hele taget virkede han forvirret og uligevægtig ved den lejlighed.
I Hans Knudsens dagbog kan vi i korte, telegramagtige notater følge den førhen så stoute mand i de næste måneder. I april får han solgt en træskoviolin, men ellers berettes der kun om problemer. 29. maj beklager han sig over, at cyklen er væk. Den er stjålet, påstår han. Dagen efter kommer han på ny ud til haven – og har sin barbermaskine med. Nogle gange i løbet af sommeren kan han ikke finde ud til haven.
”De Beretninger, jeg har faaet om hans spørgen Vej, er mange”, skriver Hans Knudsen.
- juli er det helt galt. Knudsen har været ude i haven og vil nu ikke tilbage til Alderdomshjemmet igen. Hans må tage op til Ladegaarden for at ringe efter hjælp. Det samme gentager sig seks dage senere, og Michael Madsen må påtage sig at køre ham til Spjald.
Seniliteten var nu så vidt fremskreden, at Knudsen ofte havde svært ved at genkende familie og venner. For dem var det selvsagt rystende at opleve ham i denne tilstand, når de havde kendt ham som et begavet og fantasifuldt menneske med altid kvikke og lune bemærkninger.
Som hans indre forvandling tog fart i første halvdel af 1960, blev han vanskelig at have med at gøre. Han kunne optræde grov og taktløs, både over for dem, der stod ham nær, og over for dem, der skulle passe og pleje ham.
Situationen blev for uholdbar, og 29. juli 1960 blev han indlagt på Amtssygehuset i Ringkøbing. Hans sind var nu stærkt formørket, men han kunne alligevel genkende flere af de besøgende og tale med dem. Men han blev mere apatisk og sløv. Hans Knudsen fortæller i et brev, at der var vagt ved ham hele tiden.
Andreas Mouridsen besøgte ham på sygehuset, og Knudsen kendte ham godt nok, men virkede sær og ustyrlig. Han sad med benene ud over sengekanten, og da sygeplejersken spurgte, om han ikke ville rigtigt i seng og have benene under dynen, svarede Knudsen vrissende: ”Æ ben det er nu mi egne!”
Efter en måneds forløb blev han udskrevet og transporteredes tilbage til Alderdomshjemmet i Spjald. Bestyrerinden tog imod ham og gav ham en kop kaffe på værelset, men da hun var væk et øjeblik, tog han noget maling, der stod på bordet, og hældte det i kaffen.
Næste morgen, da bestyrerinden kom ind i hans rum, havde han haft bål midt på gulvet. Ilden var til alt held gået ud af sig selv, men det kunne være endt med en tragedie.
Tragedien var der alligevel, men bare af andre grunde. Da bestyrerinden forklarede den gamle mand, at han ikke måtte tænde ild til destruktion af sine papirer inde på værelset, svarede han med forundring i stemmen: ”Hvem mon der har gjort det?”
Knudsen havde en gang tidligere forsøgt at lave bål på sit gulv. Der var forskelligt affald, papirer og andet, som han ønskede ødelagt og brændt. Og i hans tilstand var det naturligt at tænde ild, hvor han nu var. Heller ikke dengang skete der nogen nævneværdige skader.
Efter to urolige dage på hjemmet var der ingen anden udvej end at lade ham indlægge på Statshospitalet i Viborg. Det skete 27. august, dagen før hans 78 års fødselsdag. Den sidste svære del af Christian Knudsens begivenhedsrige livs-rejse var indledt.
Hans Knudsen i Egely alarmerede Martin i Vorbasse, og han kom rejsende den 2. september. For dem, der så Knudsen nu og huskede ham fra hans velmagtsdage – der ikke lå så langt tilbage – var det en knugende og sørgelig oplevelse. Man ønskede, at den livskloge ”lærer i livets skole” havde fået en mere værdig og let afslutning på sit liv.
Et menneske, der som han med nysgerrighed havde taget del i alt, hvad livet kunne byde på, og som gavmildt lærte fra sig på sin egen originale facon – et sådant menneske fortjente at ældes med sanserne i behold.
DØDEN
Torsdag den 20. september 1960, godt og vel tre uger efter indlæggelsen på Statshospitalet, noterer Hans Knudsen i dagbogen: ”Død, Kl 2,30. Jeg skriver til Martin, Niels og Aage Kn.”
Den gamle naturfilosof havde fået fred, 78 år gammel. Livstråden var klippet over, og de mange års virke for det sande og rigtige i livet var fortid. De efterlevende, alle som satte pris på hans eventyrhave med de beske kommentarer til verdens gang, ”arvede” frugterne af denne særprægede persons livsværk: Knudsens Have.
Dagen efter noterer Hans Knudsen: ”Jeg er i Viborg efter ham”. Ernst Skuldbøl fra Videbæk kørte rustvognen.
Dødsannoncen i Ringkjøbing Amts Dagblad 21. september lød:
”Vor kære bror, morbror og farbror,
Chr. Knudsen,
Egely,
er stille hensovet den 20. septbr,
Begravelsen er bestemt til fre-
dag den 23. ds, kl. 14 ved Brejning Kirke.
Familien”.
Knudsen blev jordet på Brejning kirkegård, ikke så langt fra selve kirkebygningen, hvori han var døbt, konfirmeret og gift – men hvor han ellers aldrig satte sine ben. Graven er bevaret indtil dags dato.
Det fortælles, at præsten, der skulle foretage jordpåkastelsen, græd ved Knudsens båre. 33 år tidligere havde Knudsen meldt sig ud af folkekirken, men alligevel blev han lagt i indviet jord. I kirkebogen er han indført som ”fraskilt haveejer”.
Chr. Knudsen ytrede ellers i levende live ønske om at blive begravet i sin elskede have ved Brejning Krat. Der forelå ikke noget skriftligt herom, hverken ansøgning eller tilladelse, så det blev kirken, der tog imod ham. Men i den sidste, formørkede tid skal han flere gange have snakket om noget, han ”skulle have ordnet”, men han kunne ikke komme på, hvad det var.
Det kan udmærket have været dette sidste ønske, der forsøgte at trænge sig frem i det formørkede sind. Ønsket om, at få alle formaliteter omkring et sådant arrangement bragt i orden, mens tid var.
Allerede under et bestyrelsesmøde i Andelsselskabet Egely 15. januar 1946 udtalte Knudsen – ifølge forhandlingsprotokollen – ”ønsket om at blive lagt i Haven efter sin Død”.
Til søsteren Ane Katrine skal han engang have sagt: ”Jæ vil begraves oppe i Egely!”
”Det ka du da ett blyw”, svarede søsteren, ”det er jo ett ind-viet jord”.
”Aakjær ku blive begravet ved hans egen gord”, mente Knudsen. ”Så sku jæ vel også…”
”Jamen, hvad når du ett er i æ folkekirk’?” spurgte søsteren.
”Årh”, svarede Knudsen med vanlig selvironi. ”Dem om det! de får mæ wal kulet ned!”
Skønt døden optog hans tanker, nærede han åbenbart ingen frygt for det uundgåelige. ”Den dag, jæ ska dø”, sagde han til en bekendt, ”da er jæ færdig til det!”
En gang bad han lærer Thorvald Tværmose om at sørge for begravelsen, når den tid kom. Tværmose blev også bedt om at holde talen over Knudsen, men det blev heller ikke virkelighed. Tværmoses var flyttet og boede i 1960 i Taastrup.
Hans Clausen, der pløjede den sten op, som Knudsen senere skrev ordene ”Lys mere Lys” på, fortalte til denne biografi, at den gamle mand engang sagde, at netop under denne sten ville han ligge.
Det fortælles også, at der nogle dage efter begravelsen kom et lille nachspiel. Nære bekendte til Chr. Knudsen henvendte sig til familien for at bede om, at kisten måtte blive flyttet fra kirkegården og op til haven, men dette ønske blev afslået.
Alligevel er der næppe tvivl om, at det var i Knudsens ånd, dersom man havde lagt ham i den jord, han elskede højest i denne verden.
Om selve begravelsen bragte JAK-Bladet et fyldigt referat.
”Der var mødt et stort Følge, og mange smukke kranse med rigt blomsterflor, som Knudsen jo elskede saa meget”.
Sognepræsten forrettede højtideligheden, og efter salmen ’Krist stod op af døde’ takkekde Niels Pedersen paa familiens vegne for deltagelse og indbød til ”en mindefest for vor gamle ven paa Spjald Hotel”.
Ved kaffebordet talte Niels Pedersen om Knudsen og skildrede ham ikke alene som skaberen af haven ’Egely’ – også kaldet ’Danmarks mærkeligste Have’, men tillige som den der rent fysisk havde gjort et stort arbejde, efter at han i 1912 købte de 12 tdr. land, der hører til Egely (købet foregik nu i 1917!).
Da lå det meste hen med lyng og pors og vandfyldte tørvegrave, samt fremspringende partier af det smukke Brejning Krat.
”Disse partier”, fortsatte Niels Pedersen, ”har Knudsen værnet og plejet, saa vi nu ser dem med smukke træer, der er med til at præge Egely”.
Niels Pedersen overbragte hilsen fra familien Kristiansen, Middelfart (JAK), som desværre var forhindret i at være til stede. Endvidere hilsen fra købmand Charles Hansen, Viborg (tidligere Opsund), med flere – i det han meddelte, at hans telefon havde ringet talrige gange i disse dage, et vidnesbyrd om de mange venner, Chr. Knudsen havde rundt i landet.
Bestyreren på De gamles Hjem i Spjald, Margrethe Madsen, skildrede den tid, de havde haft Knudsen og sagde: ”Vi var glade ved Knudsen i den tid, han var rask og var glade ved at yde ham hjælp og pleje, da han trængte dertil”.
Den eneste overlevende af Knudsens brødre, Martin, Vorbasse, mindedes ham som den gode bror, de havde lært så meget af. Han takkede naboer og venner og særlig bestyrerinden på De gamles Hjem for al godhed imod hans bror.
Niels Pedersen sluttede sammenkomsten med at udtale: ”Skal vi så synge Knudsens yndlingssang, som vi så ofte har set første vers af i salen på Egely:
’Se, nu stiger solen af havets skød,
luft og bølge blusser i brand, i glød,
hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,
medens lyset lander på Verdens kyst”.
- oktober bragte Ringkjøbing Amts Dagblad en takkeannonce:
”Hjertelig tak
for al udvist deltagelse ved Kristian
Knudsens (Egely) død og jordefærd.
Familien”.
”Martin Kn. henter Sager fra ’De gamles Hjem’”, skriver Hans Knudsen 1. oktober, og 9. oktober lyder det: ”Ejner Graversen kører det sidste fra Hjemmet herud”.
Dagen efter var Niels Pedersen (J.A.K.) og Hans Knudsen i Skifteretten, og de så samtidig på gravsten. Den blev anbragt på graven i begyndelsen af november og bar indskriften ”Chr. Knudsen, Egely” efterfulgt af hans data.
Paradoksalt er det at se, hvor snæver en plads, han fik som sidste opholdssted, når man tænker på, at han i levende live trivedes bedst med masser af rum og luft og natur omkring sig.
ARVEN
Chr. Knudsen havde ikke skrevet testamente, noterer landsretssagfører Hammersøe, Ringkøbing, der var blevet bemyndiget til at opgøre boet og klargøre sagen for skifteretten og arvingerne.
Hus og have og jord tilhørte, som vi har set, J.A.K. siden 1948, så her var ikke så meget at snakke om. Anderledes forholdt det sig med Knudsens pengesager.
Hammersøe udfærdigede 17. dec. 1960 en ”Opgørelse af dødsboet efter den under 20. september afdøde fhv. gaardejer Kristian Augustinus Knudsen, ’De gamles Hjem’, Spjald”.
Hammersøe slår fast, at den afdøde ”tidligere har været i ægteskab, men derefter for mange aar siden blev skilt, uden at efterlade sig børn eller andre livsarvinger”.
Der gøres opmærksom på, at Knudsen heller ikke efterlader sig adoptivbørn, hvorved vi får slået fast, at det barn, som Knudsen og hans hustru tog til sig i begyndelsen af 1920’erne, var et plejebarn.
Arvingerne blev derfor Knudsens søskende eller deres børn. Martin fra Vorbasse var den eneste overlevende af hans søskende og fik derfor en fjerdedel af arven. Og ellers blev det børn af Knud, Ane Kathrine og Vilhelm, der måtte deles om de resterende tre fjerdedele.
Der var passiver i boet. Sagførerens salær m.m. beløb sig til 327 kr., og Opsund Brugsforening præsenterede en vareskyld på 100 kr. Brorsønnen Hans Knudsen, der som nævnt boede i Egely, udbad sig 200 kr. ”for ordning af afdødes begravelse m.v.”
Mere pudsig er et krav fra Knudsens bror, Martin, ”for udført arbejde og ordning af retssag for afdøde” – i alt 380 kr. Der er naturligvis tale om skilsmissesagen fra 1926-27, som den landflygtige Knudsen overlod til Martin at få ordnet. Man kan undre sig over, at de to brødre ikke for længst havde fået dette mere end 30 år gamle mellemværende bragt i orden.
Så var der udgifter til begravelsen. Kiste med ligtøj fra Spjald Maskinsnedkeri udgjorde 485 kr., sammenkomst i Spjald Afholdshotel 226 kr. samt ”gravkastning og pyntning” 70 kr.
Anlæg af gravsted kostede 70 kr., gravstenen 685 kr. og vedligeholdelse af gravstedet 600 kr. Sammen med et par andre udgifter beløb passiverne i boet sig til i alt kr. 3.146,20. Det var ikke så få penge i 1960, og en og anden af arvingerne har måske fået sved på panden ved tanken om at skulle ”vedgå arv og gæld”.
Men så kom overraskelsen, da sagføreren opgjorde aktiverne i boet.
Der var en kontrabog fra Videbæk Bank, med påløbne renter, lydende på i alt kr.5.316,19. Og der forefandtes også en bankbog i Ringkøbing Landbobank, lydende på i alt kr. 3.330,18. Dertil kom begravelseshjælp og ”oppebaarne renter under boets behandling: 2,57 kr.”
Alt i alt beløb aktiverne sig til kr. 9.266,84. Når passiverne var trukket fra, blev der til deling mellem arvingerne: Kr. 6.120,64.
Chr. Knudsen har ikke haft de voldsomt store indtægter ved sin offentlige have – og der var jo også udgifter forbundet med at holde den. Så mon ikke, at den forholdsvis store sum, der stod tilbage efter ham, stammer fra salget omkring 1940?
Foruden sine 380 kr. for at skaffe Knudsen af med konen kunne Martin gå fra sagføreren med en arv på 1.530,16 kr.
Den afdøde bror, Knud Vesterbæk Knudsen, havde tre børn: Hans i Egely, Niels i Bække og Svend i Feldbæk. De arvede hver 510,06 kr.
Søsteren Ane Kathrine var død for nylig. Hun havde to arveberettigede børn: Thorvald i Randbæk og Aage i Sinding. De modtog hver 765,08 kr.
Broderen Vilhelm fra Løvstrup var også død, og han havde fem børn, der skulle arve ”farbror Christian”: Dagny i Hanning, Vera i Skanderup, Hans i Finderup, Verner i Sdr. Omme og Gustav i Spjald. Deres arv blev på 306,04 kr. til hver.
EFTERMÆLET
Dødsfaldet blev observeret af en række af landets dagblade, som efterfølgende bragte nekrologer om eneboeren ved Brejning Krat.
Ringkjøbing Amts Dagblad bragte – ledsaget af et stort fotografi – en artikel af ”Ing.” under overskriften ”Skaberen af Danmarks mærkeligste have død”.
Det hedder heri bl.a.: ”En filosof, et menneske, der ikke var som andre, er gaaet bort”. – ”Chr. Knudsen blev betragtet som sær, men hans sind var rigt”. – ”Det sidste aar har Chr. Knudsen været meget syg. Før sygdommen havde han i nogen grad trukket sig tilbage fra sin have. Han magtede ikke arbejdet mere og fik ophold og god pleje på De gamles Hjem i Spjald. Ofte cyklede han dog til haven. Nu ligger den øde hen. Den, der skabte den, er ikke mere”.
Aarhus Stiftstidende skriver 24/9 under overskriften ”Blev en lærer i livets skole” bl.a.: ”Chr. Knudsen var en belæst mand og meget musikalsk. Han lavede violiner af gamle træsko, og dem havde han stor afsætning på. Sygdom havde han ikke kendt meget til før i de senere år. Men han førte også et stille og sundt liv i sin fredfyldte have og i sit selvbyggede hus”. – ”Paa næsten alle områder var han særpræget og egen. Skolelærer blev han ikke men han blev en lærer i livets skole. Hver sommer samlede hans have mange turister, ikke mindst efter at Karl Bjarnhof for nogle aar siden havde en samtale i radioen med ham. De fleste, der besøgte ham, var beriget i sindet, naar de drog bort”.
Berlingske Tidende havde en nekrolog 26/9: ”Chr. Knudsen død – Eneboeren i Brejning Krat”. Bladet beretter om de særprægede skulpturer i træ og sten og siger: ”Disse figurer, der bærer tankevækkende inskriptioner, symboliserer tidens rørelser og skikkelser og vidner om Knudsens egen mening om tingene. Han var noget af en samfundsrevser, men hans bedømmelse af tingene var trods alt blid og præget af hans rene sind og gode menneskelige egenskaber. Den gamle eneboer var en filosof og ener. Derfor blev han af mange betragtet som sær. Men han var et fint, elskværdigt og godt menneske, der altid havde noget at fortælle om mennesker og til mennesker, og det var altid noget godt og tankevækkende. Han følte det som et kald at aabne sine medmenneskers sind, saa de, som han sagde, selv kom til at tænke over tingene. Han ville gerne, at de skulle være klar over, at der er retfærdighed og mening i tilværelsen, og at vi alle er medansvarlig for, at livet bliver værd at leve”. – ”Haven i Brejning Krat ligger nu øde hen. Men mindet om dens skaber, den ejendommelige og begavede Chr. Knudsen, vil leve længe”.
At de landsdækkende aviser ofrede så megen plads på den afdøde, fortæller noget om, hvor kendt Knudsens Have og dens ejer var over det ganske Danmark.
Herning Folkeblad gentager stort set Ringkøbing-bladets ord, mens Herning Avis 26/9 bl.a. skriver: ”Han sled i det med haven. Opdyrkede jord, plantede træer og saaede græs, men størst arbejde lagde han i sine mærkelige skulpturer og figurer. De fleste har symbolsk betydning, og gennem dem alle kan man mærke den uforlignelige sans for humor og ironi, Knudsen var i besiddelse af”.’
I JAK-Bladet skrev vennen Charles Hansen, Opsund, en smuk og meget personlig nekrolog: ”Chr. Knudsen er død! Filosoffen, antroposoffen, samfundsrevseren, originalen, manden som skabte Danmarks ejendommeligste have, er ikke mere! Han var trods alle sine særheder et elskeligt menneske. Han var en mester i livsvisdom – jeg tror ikke, jeg har mødt et menneske, jeg har lært saa meget af, som af Knudsen. Mange nattetimer har vi brugt til at drøfte livets problemer, det kunde undertiden udarte til diskussioner, men saa viste vestjyden sig i Knudsen, saa blev han stærk og sej og stædig; hvor var han prægtig, naar han blev ivrig – ja, han var et elskeligt menneske!”
Charles Hansen, købmanden fra ”Enigheden”, fortsætter: ”Hans følelser var stærke, og hans stædighed var stor, naar det for ham gjaldt sandheden og livet. Han var en ener – han sagde, at han ikke vilde have part i noget som helst, derfor var han partiløs paa alle omraader og meldte sig ud af alt, hvad han kunne melde sig ud af: Folkekirken, sygekassen, m.m., og han meldte sig ogsaa ud af stat og kommune, men her blev udmeldingen ikke taget til følge, hvad der var godt for Knudsen, da kommunen tog sig af ham de sidste aar, da han nedbrudt paa aand og legeme fik en god og kærlig pleje af bestyrerinden paa Spjald Alderdomshjem”.
Charles Hansen slutter sin nekrolog over vennen Chr. Knudsen med ordene: ”Vi vil ikke sørge, men vi vil savne ham”.
Menighedsrådet for Brejning sogn skal have ros for, at det for nogle år siden fredede Chr. Knudsens grav på Brejning kirkegård. Med dyrlæge Johannes Lund, Spjald, i spidsen hædrede man på den måde én af sognets mest farverige skikkelser.
Det var også menighedsrådet, der senere lod to gravsten flytte hen til Knudsens smalle hvilested. Da gravfæstebrevet for brorsønnen Hans Knudsen udløb, anbragte man hans sten ved siden af den gamle naturfilosofs. Mikael Sig døde i 2001, og da hans grav blev sløjfet, flyttedes også hans sten hen til den beundrede læremesters grav.
Og her er de så – i hvert fald mindestenene over dem – samlet til erindring om et specielt kapitel i Brejning Sogns historie.
HAVEN EFTER KNUDSEN
Herning Avis fortæller i bladets nekrolog, at ”Knudsen har efterladt sin have gældfri til Landsforeningen J.A.K., som han var en ivrig forkæmper for. Det er landsforeningens hensigt, at haven skal drives videre i Knudsens aand”.
J.A.K. havde, som tidligere fortalt, overtaget ejendommen ”Egely” mod at Knudsen fik et såkaldt friejerbrev. Og hvad var mere naturligt nu, efter mesterens død, at lade dette friejerbrev gå i arv til hans efterfølger, den 47-årige Jørgen Mikael (Sig) Lauridsen.
Han havde jo gennem flere år været Chr. Knudsen en trofast hjælper og uofficielle kronprins. Ved at gå op og ned ad den gamle idealist tilegnede han sig kendskab til og forståelse for de idéer, som lå bag Danmarks ejendommeligste have.
Men at J.A.K.-folkene ikke blot lod tingene flyde videre ubeset vidner nogle notater i Hans Knudsens dagbog om. Han skriver ud for 20. juni 1961: ”Landinspektør Kristiansen m. frue, samt Dreier, N. Pedersen og Mads P. Thomsen, Herborg, er her for at taksere Ejendommen”.
I JAK-Bladet 1/7-1961 havde K. E. Kristiansen et længere indlæg med titlen ”Hvordan går det med Chr. Knudsens Livsværk, Egely?”
”Det har vistnok en hel del af hans gamle og unge venner spurgt om”, skriver landindspektøren. ”For kort tid siden havde jeg lejlighed til at se haven. Denne have – vel nok i al beskedenhed dog på sin vis Danmarks mærkeligste – er nu genopstået i ny og forynget skikkelse. Den nye plejer og anviser af haven, Michael Mikkelsen – en ung, interesseret mand – har bragt haven i mønsterværdig orden”.
Den gode Kristiansen fejlhusker den unge afløsers navn… det var naturligvis Jørgen Mikael (Sig) Lauridsen.
JAK-formanden foreslår at man mødes endnu engang i Egely for at mindes ”vor kære, gamle ven”.
”Den mand, som trods små kår og en lille pension, samt hvad han fik ind, dels som gave fra andelsselskabet Egely, dels fra havens gæster, præsterede at betale gælden og skænke haven med alt, hvad den rummede, til JAK-bevægelsen”.
- E. Kristiansen er klar over, at Andelsselskabet Egely ikke har været i funktion i flere år, men han slår til lyd for at genskabe selskabet – for at kunne organisere ”fremtidig støtte for haven”. – ”Den unge mand, som nu færdes derude som discipel af Chr. Knudsen, kunne godt have brug for Andelsselskabet Egely’s genrejsning. Havens vedligeholdelse er jo ret beset et fællesanliggende for enhver, der ønsker dette ejendommelige samlings- og udflugtssted opretholdt”.
Landinspektøren omtaler eksplosionsulykken, hvor Knudsen blev slynget ”ud gennem en lukket dør”. Og han kommer ind på den gamle naturfilosofs ønske om at blive begravet i sin have:
”Det var Knudsens inderligste ønske: At blive begravet i et afsides hjørne i haven, en yndefuld og hyggelig afgrænset plet, hvor der var sørget for at henlede opmærksomheden på symbolerne på tro, håb og kærlighed og med en ny tids klare solstråler, der gjorde et dybt indtryk på tilskueren. Dette ønske fik han ikke opfyldt. Det var kun få, der var fortrolige med ham og kendte dette ønske.
Den sidste tid, han levede, blev hans tanker uklare – måske var choket ved eksplosionen og det slag, han fik der – hovedårsagen til hans alt for tidlige svækkelse og død”.
”Den interesserede unge mand”, Mikael Sig Lauridsen blev Knudsens efterfølger og formentlig ”ansat” af J.A.K. Pasning af haveanlægget krævede et fuldtidsjob, og de få kroner, der blev lagt som entré, var ikke i stand til at lønne og føde den nye mand på stedet. Der hørte ganske vist lidt dyrket jord til matriklen, og den kunne vel indbringe nogen valuta. Desuden handlede han vist også jord, efter hvad der fortælles.
Den lille hytte nede i haven var efter eksplosionsulykken ganske ubeboelig. Der var ikke andet at gøre end at rive ruinen ned. Vi ved fra den da 62-årige Hans Knudsen, som boede fast i Egely, at ”nedbrydningen af La Kabano begynder 28/9-1961”.
Mikael Sig fortalte i et interview 1984 til denne biografi, at det nye hus – afløseren for La Kabano – blev bygget på samme sted, hvor Knudsens hytte havde stået.
Hedegaard Skuldbøl og Sofus Agerbo fra Videbæk hjalp med opførelsen, og hele herligheden beløb sig alt i alt til 2.500 kr. Byggetiden blev ikke lang, allerede 19. december 1961 var huset indflytningsklart, og selvom der ikke var tale om nogen luksusbolig, så var den dog mere ”helstøbt” end Chr. Knudsens hjemmegjorte La Kabano.
Haven blev videreført og holdt på forbilledlig vis. Mikael Sig arbejdede utrætteligt med at slå græs og trimme og vedligeholde det store areal.
Samtidig med pasningen af den naturskønne park måtte Mikael påtage sig at vise de besøgende rundt og forklare Knudsens tanker og arrangementer på sin egen poliske måde.
Men med tiden dalede besøgstallet. Hvor meget Mikael Sig end lagde sig i selen, så var han nu engang ikke Knudsen.
Flere har udtalt, at mens Knudsen selv endnu var rask og rørig og i fuld vigør, så var han den største del af attraktionen ved en rundvisning. Traf man ham ikke hjemme og selv måtte trave omkring og kigge på opstillingerne, mistede haven en stor del af sin charme og magi.
Og nu var det som om, at Chr. Knudsen havde taget havens sjæl med sig i graven.
Når det gik ned ad bakke med antallet af besøgende, lå skylden herfor ingenlunde på Mikael Sigs skuldre alene. Tiden var en anden, og 1960’ernes forvænte danskere krævede stadig mere avancerede oplevelser. Sport og film og fjernsyn blev hårde konkurrenter, der lagde større og større beslag på familiens fritid.
Danskerne lod sig passivt underholde og glemte at ”tænke selv og tænke ret”. Præstationsræset og jagten på de materielle goder var i fuld gang, og der kom flere penge mellem hænderne på folk. Velfærdsspiralen drejede som en løbsk karrusel i ”de glade 60’erne”.
Der var ganske enkelt ikke længere den store interesse for at tage en sommersøndagstur til Knudsens smukke og spændende have ved Brejning Krat.
En journalist fra Vestkysten aflagde haven et besøg i september 1968, og han så klart, hvad der var ved at ske. Artiklen, der bærer overskriften ”I dag ville Chr. Knudsen nok være blevet kaldt en provo”, giver et nostalgisk billede af ”noget, der var engang”. Det hedder bl.a.: ”Man finder stadig Knudsens have velplejet og i den skønneste orden. Engang var der mange, der besøgte det naturskønne og særprægede sted, hvor havens farverige ejer, Chr. Knudsen, beredvilligt viste de besøgende rundt. Men da han for en halv snes år siden døde, begyndte besøgstallet at dale til kun at omfatte nogle få tilfældige turister, foruden havens trofaste venner”.
Bladets udsendte fortsætter: ”Forbindelsen mellem haven og Chr. Knudsen havde været så stærk, at mens han levede, tog et besøg mere sigte på at høre ham fortælle om sit værk, end netop at se det. Det var han sikkert også selv klar over, og med en sikker fornemmelse for stedets blivende værdi udvalgte han selv sin efterfølger, som efter ham skulle fortsætte med at forklare interesserede om figurernes dybere mening”.
”På den måde”, skrev journalisten, ”blev det havens nuværende ejer, Mikael Lauridsen, der fik til opgave at videreføre Chr. Knudsens tanker”.
Artiklen i Vestkysten fortæller om opstillingerne i haven og fortsætter: ”Om det Chr. Knudsen dengang skabte er kunst eller ikke, vil sikkert kun være en strid om ord, for der er ingen tvivl om, at han virkelig mente noget med sine frembringelser”.
”Materialerne, han brugte, var højst forskellige, og alt hvad der normalt bliver kastet bort havde i hans øjne sin værdi. Gammelt jern, el-pærer, brugte bildæk og overbrændte sikringer anvendte han flittigt og på en måde, så de pludselig fik en anden betydning. En Amerika-rejse havde givet ham det indtryk, at vor kultur spildte for meget, og det var vel den egentlige grund til, at han valgte at udtrykke sine meninger gennem de dengang så utraditionelle materialer. Nu om dage er det jo ikke noget særsyn at kunstnere bruger den slags ting”.
Vi kan gætte på, at journalisten bl.a. har tænkt på Robert Jacobsen og hans primitive jernskulpturer.
Bladet fortsætter: ”Mikael Lauridsen befinder sig vel i den rolle Chr. Knudsen som nævnt selv overlod ham – at vedligeholde og videreføre haven med de mange underfundige og tankevækkende arrangementer. Det bekymrer ham ikke så meget, at der ikke mere kommer så mange besøgende. Derimod bekymrer det ham, at jægerne ikke altid respekterer vildtfredningen i den del af Brejning Krat, der tilhører ham, og som grænser ind til haven. Brejning Krat er en lille rest af den egeskov, der i datiden dækkede det meste af Jylland, og er derfor fredet. Mikael Lauridsen har, som han selv udtrykker det, sluttet fred med alle individer på stedet, og kun hvis de seksbenede hvepse finder på at placere sig på et for ham uheldigt sted, bliver de fjernet, ellers får naturens levende væsener lov til at passe sig selv”.
Mikael Sig gik alene og passede have og hus, men i 1964 besluttede han sig til gennem JAK-Bladet at avertere efter en husholderske. En 33-årig kvinde fra Djursland, Elisabeth Møller, søgte stillingen, og hun ankom til Krattet i april samme år sammen med sine tre døtre.
Elisabeth Møller (1931-2017) var datterdatter af ”Kræn” Møller fra Edderup ved Mariager, en ivrig J.A.K.-tilhænger. Som stor pige oplevede hun, at Chr. Knudsen kom cyklende den lange vej fra Vestjylland for at besøge hendes bedstefar. Når Knudsen drog på langfart – pr. cykel eller pr. tog – gjorde han visitter flere steder undervejs, sådan som han også fortalte det til Karl Bjarnhof i radioudsendelsen 1948.
Elisabeth Møller har berettet, at hun i skolen havde svært ved at lære salmevers og Danmarkshistorie. Da så Chr. Knudsen en dag kom på besøg hos hendes bedstefar, spurgte hun ham, hvorfor det var nødvendigt at lære sådan noget. Joh”, sagde den gamle profet fra Brejning Krat, ”det er godt at kunne nogle pæne salmevers”.
Mens Elisabeth Møller som husholderske tog sig af hus og hjem i Krattet, så arbejdede Mikael Sig videre med det frodige haveanlæg. I sommeren 1968, da hun var gravid med deres fælles barn, opførte parret en selvstændig nybygning på omkring 40 m2. Den var lang, smal og lavloftet – med køkken, ”festsal”, brændselsrum, toilet og hønsehus.
I efteråret 1973 brød Elisabeth Møller op fra Krattet og rejste tilbage til Djursland, mens Mikael Sig fortsatte med at bo og arbejde i haven.
Mens Elisabeth Møller opholdt sig på Djursland, købte hun – 24. januar 1975 – Knudsens 12 tdr. land af J.A.K., som sikkert var tilpas med at slippe af med grunden ved Krattet. Købesummen var 7.125,13 kr. Et pudsigt beløb, der måske bare viser, at J.A.K. har været særdeles nøjeregnende. Elisabeth Møller optog i den forbindelse et lån og fik et ejerpantebrev i Bikuben på 14.000 kroner.
Efter ejerskiftet fortsatte Mikael Sig med at passe og pleje Knudsens Have, mens Elisabeth Møller vedblivende havde bopæl på Djursland. I de år modnedes nogle planer hos hende, og hen mod midten af 1980’erne vendte hun tilbage til Krattet – medbringende nogle idéer og visioner for stedets fremtid.
Mikael Sig flyttede efterfølgende til Videbæk og var dermed for stedse færdig med den kære have efter mere end 30 års indsats. I Krattet lod Elisabeth Møller bygningen fra 1968 renovere, så den var mere beboelig. Mikael Sigs hus fra 1961 lod hun derimod nedrive, idet hun syslede med planer om at opføre en norsk bjælkehytte på stedet. Planen blev dog, af finansielle årsager, aldrig gennemført.
I 1992 skabtes avisoverskrifter, da det kom frem, at en initiativgruppe planlagde at bygge et kursuscenter i det gamle haveanlæg.
”Det har jeg drømt om i 27 år, og nu er der nogle mennesker, der bakker op om idéen”, udtalte Elisabeth Møller til Ringkjøbing Amts Dagblad 6/3-92.
På det tidspunkt havde initiativtagerne indsendt en foreløbig projektbeskrivelse til kommunen i et forsøg på at få godkendt planerne. Kursuscentret skulle være en selvejende institution, der finansieredes dels ved frivillige bidrag og dels ved indtægter fra udlejning. Det skulle være muligt at give plads til kurser på op til 40 personer, og det var tanken at opføre en række mindre huse til overnatning.
Elisabeth Møller uddybede formålet med et sådant center, placeret midt i den dejlige natur, og hun fortalte, at hun selv arbejdede med forskellige terapiformer, bl.a. med magnetfelt-terapi.
Kommunens økonomiudvalg udtalte ”betænkelighed ved, at der etableres et så omfattende byggeri indenfor skovfredningslinien til Brejning Krat, der er fredet”.
Planerne, der formentlig var inspireret af den udstrakte kursusvirksomhed i Laugesens Have, blev aldrig ført ud i livet.
En del år senere, i oktober 2005, flyttede Elisabeth Møller fra Krattet og ind til Videbæk, hvor hun bosatte sig i en pensionistlejlighed i tilknytning til Centerparken.
Det var hendes ønske, at et barnebarn skulle overtage stedet derude ved Brejning Krat, og den 15. februar 2006 tilskødede hun Knudsens gamle jordstykke til den knap 30-årige Danny Nielsen, søn af Elisabeth Møllers ældste datter, Irene, og dennes mand Karl Erik Nielsen.
Nu var det atter en ung person, der stod som ejer – Knudsen var selv 35, da han købte jorden i 1917. Danny Nielsen og hans far gravede ud til kælder og solidt fundament og opførte i løbet af årene 2007-08 en moderne bygning i den gamle have – med udsigt til den stadig eksisterende åkandedam.
Bygningen fra 1968 blev nedrevet, og i sommeren 2008 kunne Danny Nielsen tage sit nye hjem i besiddelse. Senere har han og samleveren Anette ladet bygge en hestestald, ligesom han sammen med faderen, Karl Erik Nielsen, har brugt mange timer og kræfter på anlægsarbejde omkring stedet. Der er tillige gravet ud til en idyllisk sø, hvor fiskene boltrer sig. Man tænker uvilkårligt på Knudsens åkandedam… med den biske gedde.
Hvor Knudsens ydmyge La Kabano befandt sig, ligger nu en liebhaverejendom midt i de paradisiske omgivelser.
Resterne af Knudsens firnurlige have fik lov at ligge, men der blev ikke gjort yderligere forsøg på at genoprette omgivelserne til, hvad de var engang.
En æra var for længst forbi. Knudsens flerstjernede turistmål helt frem til 1960 kunne, som nævnt, næppe fange interesse hos et moderne, forvænt publikum af i dag.
EN SIDSTE RUNDVISNING I KNUDSENS HAVE
I 1983-84 havde forfatteren til denne biografi nogle indholdsrige og oplysende samtaler med den da 70-årige Mikael Sig. På det tidspunkt boede han stadig i sit lille hus midt i Knudsens smukke have. Endnu tog han leen i hænderne for at slå græsset, men ventede, som han sagde, til et tidspunkt, hvor han ikke risikerede at ramme havens små frøer.
Man mærkede tydeligt hans glæde ved dén natur, der omgav ham, men han var nået til den alder, som Knudsen havde, da han var nedslidt og antog sin medhjælper. Mikael Sig indrømmede, at han ikke længere magtede at holde haven i den stand, som han ønskede. Den var jo stor.
Sand og græs og alskens ukrudt var langsomt ved at lukke sig over Knudsens sære skulpturer. Mikael var alene om arbejdet, og der var ingen, som – efter hans eget udsagn – ydede den nødvendige økonomiske støtte for at haven kunne fremstå som i hine tider, da Knudsen selv gik her.
Snurrighederne og alt det aparte og provokekrende i Knudsens Have havde stadig mange råd og sandheder at give til det rastløse nutidsmenneske, mente hans efterfølger. En del af opstillingerne eksisterede endnu i midten af 80’erne og gav mindelser om svundne tiders storhed.
I samtalens løb blev det også vendt, at kommunen, hvori haven ligger, nemt og for små penge kunne genskabe, hvad der engang var en meget berømt og søgt turistattraktion. Et par langtidsledige med grønne fingre og veneration for naturen kunne under Mikael Sigs ledelse fremelske et sted, der i naturskønhed var i stand til at måle sig med langt mere søgte rekreative områder. Men det blev aldrig til noget.
I efteråret 1983 fortalte Mikael Sig om den plet, som han elskede over alt andet. Men han vægrede sig ved at gå med på en rundvisning i haven. Han sagde stille: ”Så’n sku’ der slet ett sie ud!”
Han skammede sig over, at han ikke længere magtede at holde den gamle have. Men genopfordret gik han alligevel med, og det var tydeligt, at han tøede op og blev glad, når han fik lejlighed til at fortælle og gengive Knudsens ord og idéerne med hver enkelt opstilling.
Mikael Sigs beundring for den gamle læremester var stor, og man forstod, at der mellem de to havde været en god forståelse. Under disse to naturvejledere havde et tusindtal af turister i mere end 60 år kunnet glæde sig over den paradisiske oase ved Brejning Krat… Knudsens Have.
EFTERSKRIFT
Knudsen er død for mere end 60 år siden, og også Mikael Sig er for længst borte. Knudsens Have vil aldrig blive genskabt – først og fremmest fordi vor tid er en anden end da turister fra ind- og udland valfartede til den åndrige og anarkistiske seværdighed ved Krattet.
I vort nutidige velfærdsoverflodssamfund, hvor folk gerne plejer omgang med hinanden via Internettets såkaldte sociale medier… hellere end at mødes til en snak mand-til-mand… er der sørgeligt nok ikke brug for oaser som Knudsens Have.
Lad da disse blade være med til at bevare erindringen om et stort og særpræget menneske og hans livsværk. Christian Augustinus Knudsen studerede filosoffernes tanker og fortidens mytologi, og han omsatte sine indtryk i udtryk af en så kostelig art, at de appellerede til beskueren.
Ud af en kringlet fantasi skabte han sine udfordrende skulpturer og adskillige opstillinger med sentenser om livets store spørgsmål.
”Enhver som vandrer her forbi”, stod der med store bogstaver på en plade, ”har brug for al sin fantasi”.
Knudsen elskede sin have og plejede den som dén levende organisme, den rent faktisk var. Kraften i den omgivne natur kombineret med granskningen af fortidens sandheder gjorde ham til den humanist og naturfilosof, som virkede for sine medmennesker i henved 50 år.
Essensen af hans budskab – selvom han med sin sammensatte personlighed var svær at sætte på en formel – var den enkle:
Tænk selv – tænk ret.
![](/images/om_os.jpg)
Væggerskilde ejerlav (Vk), Brejning sogn.
Navnet Væggerskilde skyldes en kilde på gårdens mark i lavningen i skellet mellem Væggerskildegård, Østergård og Lille Væggerskilde nær den oprindelige vejføring af Adelvejen mellem Holstebro og Skjern. Mathias Spåbæk drænede kilden, således at den ikke eksisterer mere.
I 1646 angives ejendommen som ”en bolig” under Brejninggaard.
I Peder Langes indberetning 22-10-1660 er den samlede landgilde for ejendommene Viftrup, Væggerskilde, Randeris, Romhede og Koldinghus 12 pund smør og 1 tønde havre af det fælles hartkorn på 16½ tønder. Ingen fæstebønder er nævnt ved navn.
Mads Thomsen:
Er fæster på 1 bolig i Væggerskilde i 1661.
Hans Pedersen:
Ifølge Frederik den Tredies matrikel 1664 er han fæster af ½ gård med HK 5-2½-0-2.
Ifølge ildsteds- og kvægskatten 1677 har han 2 ildsteder, 2 heste og 2 køer, og ifølge kop-og kvæg-skatten 1678 er han gift og har en voksen datter samt 2 heste, 2 køer, 1 kvie og 7 får.
Søren Nielsen:
Ifølge ekstraskatteregnskabet 11-12-1682 var han ugift og havde en søster til at holde hus. Besætningen bestod af 1 hest, 1 ko, 1 kalv, 1 tre års stud, 2 ungnød og 2 får / geder. Fra 1683 og frem var han gift.
I forarbejderne til matriklen 1688 den 26. september 1683 kaldes gården for en halv gård. De dyrkede marker lå mod øst til sigs (sumpet område), mod vest til heden, strakte sig syd-nord og 38 agre var god havrejord med grå og rød kold jord, som kunne tilsås i tre år, et år med byg, to år med havre, hvorefter de hvilte i tre år, mens 25 agre var skarp rugjord med grå og rød sand beblandet med grus, som blev tilsået i tre år, et år med byg og to år med rug, hvorefter de hvilede i tre år, og endelig var 5 agre ond rugjord med hvid sand og sand med stor grus, som kunne tilsås i to år, et år med byg, et år med rug, hvorefter de hvilede i tre år. Gårdens korn blev malet i Brejninggaards vandmølle. Som de andre ejendomme i området holdt de fædrift i egen hede med egen hyrde. De led skade af ulve. Man havde hedetørv til fornødenhed.
Gårdens hartkorn (HK) var indtil matrikuleringen i 1688 5-2-2-2, men blev nedsat til 3-3-3-1. Der var i alt dyrket 22 tønder land op. Man sagde, at 1/3 af jorden var middel, 1/3 skarp og 1/3 ond. Der kunne bjerges 1 læs godt hø og 6 læs af middel kvalitet, ligesom der i snit var græsning til 10 høveder.
Ifølge ekstraskatteregnskabet 1690 havde han et ildsted at blive beskattet af, men ikke yderligere, altså ingen særlig besætning, så der må have været tilbagegang i gården. Ifølge ekstraskatteregn-skabet 23-11-1699 var han flyttet over til naboejendommen Randeris, men var ”en forarmed tigger, af armod, svaghed og alderdom hard beladen, så han måtte betle brødet”.
Christen Bek:
Han kaldes i ekstraskatten 23-11-1699 en gadehusmand i Væggerskilde, som hverken havde heste eller køer eller brugte håndværk. Han var gift.
Christen Christensen:
Nævnes i jordebøgerne 1708, 1718 & 1726. I sidste jordebog var HK nedsat til 3-0-3-3, men det var nu tilbage til 3-3-3-1 i 1759.
Desuden nævnes han i 1731 i Tingbogen, og i 1739 skattede han 2 skilling af sin tjenestedreng til sognets nyoprettede skolevæsen.
1708: Hk: 3-3-3-1, landgilde: 5 harboe pund smør.
Laurids Bøjesen:
Født o.1695, død i Væggerskilde 1749.
Han nævnes først på gården 1746 ved datteren Bodils fødsel, men har sikkert boet der flere år.
Hans kone må være den Bodil Væggerskilde, der nævnes som jordemoder i 1762 og 1773.
Børn:
1: Kirsten Lauridsdatter: = Kirsten Væggerskilde, der dels var fadder i Randbæk i 1750 dels blev gift i Brejning 1750 med Christen Poulsen
fra Dejbjerg, bosat i Gårsdal, er antagelig en datter.
2: Karen: o.1733, konfirmeret 1748.
3: Anders Væggerskilde: o.1745, karl i Velling 1787 og 42 år gammel er en søn. Han er nævnt i skiftet efter broderen Søren i Husted i 1787.
4: Bodil: 1746-1819, døde som almisselem i sognet.
5: Søren: 1749-1787, fæster af Husted
Brejninggaard:
Væggerskilde havde ingen fæster i 1755, men blev drevet under hovedgården.
Anders Pedersen:
Født o.1704 i Langergårde, død 1764 i Væggerskilde, 59 år gl.
Gift med Anne Christensdatter fra Lille Røjkum, der levede endnu i 1767.
Det vides ikke, hvorfra de kom til Væggerskilde. Er i Væggerskilde i 1757, hvor han står fadder i præstegården.
Barn:
1: Peder: eftermand, død 1767.
Peder Andersen:
Fødselsår kendes ikke, død 1767 i Væggerskilde. Fadder i Opsund 1757, da i Væggerskilde.
Gift i Brejning 1759 med Anne Kirstine Nielsdatter Give fra Hee, søster til Ida Nielsdatter på Vesterbækgård. Hun var født 1734 i Hvingel og døde før 1782, hvor der var skifte efter hendes broder Anders Nielsen under Søgård gods på Holmsland, hvori hun nævnes død efter at have været gift med Peder Andersen.
Børn:
1: Anders: 1760-1766.
2: Anna Marie: 1762-1763.
3: Niels: 1764-1764.
4: Niels: o.1766-1811, tjente på ”østerkanten” i 1782, antagelig død i Vantinghus.
Ved faderens død er han ”i fjerde år fra Kyndelmisse”. I lægdsrullerne 1792-1801 kan man tilsyneladende følge ham hos Jacob Jensen, Lille Røjkum, V matr.17, hvorfor han nævnes der, er ikke oplyst, men Ja-cob Jensen er gift med hans faders kusine.
Der er skifte efter Peder Andersen i Brejninggaards skifteprotokol 1767, og heri får man et indtryk af, at Væggerskilde på det tidspunkt var i god drift. Der var et stort stuehus i forhold til det almindelige i sognet med fire kamre ved stuen og endnu et kammer bag køkkenet. Der var et ret godt inventar, ligesom hans klæder var gode og rigelige. Besætningen var på to heste, tre køer, to stude, ti får, fem lam, to væddere og en bede samt et bistade (en bistok). Interessant er oplysningen om, at der til ploven var fire sæt sele-tøj, altså pløjede man på det tidspunkt med fire heste for og måtte altså gå sammen gårdene imellem og bruge hinandens heste.
Christen Nielsen:
Født o.1740, død 1808 i Sædding, 68 år gammel.
Må have overtaget fæstet af gården i 1767, hvor forriges enke opsagde det få måneder efter man-dens død. Nævnt på gården i jordebogen 1771. Tjente i Halby, Hee 1772.
Gift med Anne Mortensdatter, født o.1728, død 1808 i Sædding, 80 år gammel. I Sædding sogns historie og i Bølling Herreds tingprotokol 1774 s.385 siges der følgende om hende: I 1773 boede hun i Kragmosehus i Sædding, hvor hun vist havde boet fra o.1771. Hun var gift med Christen Nielsen Væggerskilde, der havde afstået fæstegården i Brejning sogn og nu tjente hos fremmede. Hun havde kun én hånd, havde tjent i Skjern, men boede nu i huset med et par børn.
Børn:
1: Margrethe: o.1767-1854, gift med Peder Jensen, Sædding.
2: Pige: o.1768-1772, død i Halby, Hee, navn ikke noteret.
Laurids Lauridsen:
Nævnt på gården i Hoveriforeningen 1773, gården benævnes som en kvart gård.
Mads Hansen:
Født o.1736 på Bjerg i Ølstrup, død i Væggerskilde 1817. Kom fra Bækgård o.1774.
Gift 1. med Sidsel Christensdatter født o.1743 i Vanting, død i Væggerskilde 1794.
Børn: født i Bækgård:
1: Laurids /Lars: 1766-1840, gårdejer i Vorgod.
2: Ane Marie: 1767-1816, gift med eftermanden.
3: Anne: 1772-1802. Død i Væggerskilde, efterlod sønnen Hans, 8 år gammel.
4: Barbara: 1773-1773.
Mads Hansen blev gift 2. med Ellen Sørensdatter (Nielsdatter i folketælling 1801) og boede i folketælling 1801 i Torhuse som jordløs husmand. Han er sidst nævnt i Væggerskilde i Matriklen 1788. I skiftet efter Sidsel Christensdatter nævnes det, at de har fået en opholdskontrakt på gården af sviger-sønnen og eftermanden 5-2-1791.
Mikkel Pedersen:
Født o.1759, død i Sig, Nr. Omme i 1828, 69 år gammel. Er i Væggerskilde i 1791 og i 1810.
I 1791 har han 12 tdr. rugland delt på 11 tægter, hvor han i et middel år kan høste 12 tdr. rug og 10 tdr. byg samt bjerge 15 læs hø. Besætningen bestod af 2 trækheste, 4 køer, 2 ungnød, 12 får med 5 lam og 1 svin.
Gift o.1790 med Ane Marie Madsdatter født 1767 i Bækgård, død 1816 i Sig, formandens datter.
Børn:
1: Mette: 1791-1836, konfirmeret i Sædding 1807, død i Vorgod.
2: Cidsel: 1793, konfirmeret i Sædding 1809.
3: Anne Kirstine: 1795, konfirmeret 1810 i Brejning.
4: Kirsten: 1798.
5: Else: 1800.
6: Peder: 1804-1828, død i Vorgod.
7: Maren: 1807-efter 1880, gift i Sinding 1837.
Han køber gården til selveje 10-3-1812 fra Brejninggaard. Der er ikke tinglyst noget skøde, men i Rente-kammeret 2483-1814-register 195-194 sag 1702 er der vedlagt en taxationsforretning over gårdens jorder fra 10-3-1812, hvor der står, at gården købtes fra Brejninggaard denne dato.
Hans Madsen Ladekjær / Lakjær:
Født i Sønderby, Stauning 1775, død i Rosbjerg, Bølling 1849.
Køber 7-7-1812. Intet tinglyst, men da han sælger i 1815, står der i det nye skøde, at han havde fået skøde på ejendommen denne dato af Mikkel Pedersen.
Ifølge ovennævnte sag nr.1702 godtog Rentekammeret en udstykning af Hans Madsens gård, Væg-gerskilde, i 7 parceller, 30-6-1814. Ildstedsskatten var 1½ skæppe byg og 1½ skæppe rug, Hartkornet 3-4-0-0. Han solgte fem af disse parceller 2-5-1815 bl.a. til ejerne af Randeris det, der blev til Væggerskilde matrikel 3, til Koldinghus og til Anders Madsen fra Vorgod til det, der blev til Væggerskilde matrikel 2, HK 0-4-3-3/4.
Ved hovedparcellen, som blev til Væggerskilde matrikel 1, forblev HK 2-5-0-2 ¼ og hele ildstedsskatten.
Gift i Stauning 1800 med Kirsten Nielsdatter født i Bousig, Stauning 1774, død i Rosbjerg, Bølling 1859. Se Opsund matr.2r+2s.
Børn: (født i Brejning):
1: Else Kirstine: 1813-1813.
2: Christen: 1814-1898, gift i Bølling 1850, død i Bølling. Snedker i Rosbjerg.
Væggerskildegård:
Væggerskilde matrikel 1:
Poul Pedersen Raunsbjerg:
Født i Ravnsbjerg o.1781, død i Aulum 1845. Kom fra Pedersborg, Bølling.
Køber 21-4-1815 (2-424).
Køber 18-5-1816 (2-460) & 17-8-1819 (1a-100) gårdens konge- og kirketiende.
Han havde sin moder, Anne Poulsdatter, og stedfader, Hans Thomsen Koustrup, med. Hun døde på gården i 1821, han blev sikret aftægt, da gården blev solgt i 1823, men flyttede til Skråstrup i Nr. Omme som husmand, hvor han døde i 1828.
Gården lå nogenlunde midt imellem gårdene på Væggerskildevej 11 og 13, hvor den oprindelige gamle adelvej gik sydover.
Gift med Mette Marie Jensdatter født o.1778, død i Vester Herborg 1831.
Børn:
1: Anna Sophie Dorothea: 1804-1805 i Kogsgård, Bølling.
2: Hans Peter: o.1808-1822, fødsel ikke fundet, død i Væggerskilde.
3: Anna: 1810-1811 i Pedersborg.
4: Jens: 1812-1812 i do.
5: Jens: 1814 i Bølling - 1892 i Ravnemosehus, Aulum. Gift husmand.
6: Ane: 1817. Flytter til Hanning i 1835 fra Aulum.
7: Else Marie: 1820-1880, tjenestepige i Sammelsted, Ørre, død i Ørre. Ugift.
Hans uægte barn med Maren Pedersdatter i Torhuse: Jens Peder Poulsen: 1820-1854, se Randbæk matrikel 27, Krathuset.
Familien flytter til Vorgod i 1823 og sad til leje i Kielstrup, Vester Herborg, herefter var han gårdejer i samme sted, i 1831 flytter han og børnene til Lille Kilde i Aulum, og sidst var han husmand i Ravnemo-sehus, Lergrav mark, Aulum. Han var gift 2. i Aulum 1836 med Maren Hansdatter født o.1780 i Fabjerg, som var fraskilt og hans husbestyrerinde i Lille Kilde.
Knud Andersen:
Født 1794 på Præstegårdsmark, Vorgod, død 1869 i Magersped. Hans fader er Anders Madsen i Lille Væggerskilde, matrikel 2.
Køber 5-8-1823 (2a-107). Skal udrede aftægt til sælgers stedfader, Hans Thomsen Kousgaard.
Gift i Skjern 1823 med Ane Hansdatter født 1800 i Vester Marup, Skjern, død 1890 i Magersped.
Børn:
1: Hans Kousgaard: 1824-1902, husmand i Magersped og Nr. Omme.
2: Mette Marie: 1828-1914, født i Koldinghus. Gift 1849 med Jens Jensen Kamp,
Magersped. De bor i No 1880. Hun gift i 2.i Brejning 1891. Død i
Ølstrup. Se nedenfor under Væggerskilde matr.1a. Se O matr.1c+4b.
Familien flytter til Koldinghus og derfra til Magersped, Brejning sogn. Se Væggerskilde matr.1a og Vestlige del matr.3c og Kildsiggård SV matr.2.
Hans Jacobsen:
Køber 29-8-1825 (2a-185), kom fra Rindum.
Søren Knudsen:
Køber 26-9-1827 (2a-287), kom fra Gintberg i Thorsted. Født dér 1780, død i Torsted 1853.
Han gik konkurs med gården, idet han skyldte jomfru Bang penge.
Gift i Thorsted 1807 med Ane Johanne Christensdatter født i Råsted o.1782, død i Torsted 1847.
Børn:
1: Jeppe: 1810-1869, gift 1832 i Skodborg, Haderslev amt. Kaldes Gintberg senere Gin- neberg. Ansat ved jernbanen i Vamdrup 1860, død i Vamdrup.
2: Kirsten: 1823.
2: Henrik: 1828.
Landvæsenskommisær, kammerråd Lütken:
Overtager gården efter tvangsauktion 20-12-1829 (2a-408).
Lauge Jensen:
Født 1797 i Ny Sogn, død 1870 i Væggerskilde. Husmand i Sønderby, Holmsland 1823, derefter gård i Øster Opsund fra 1823. Efter at have solgt gården, boede han i en periode i Hee, i en periode i Magersped, hvor hans kone bor ifølge folketælling 1850, mens datteren Johanne Kirstine fortsat bor i Væggerskilde, samt i Torhuse, hvor hans kone bor i folketælling 1855. De ender begge som aftægtsfolk i Væggerskilde matr.1a. Hans mor, Sidsel Pedersdatter, var gift 2. med Anders Knudsen fra Bækgård og døde i Væggerskilde 1836.
Køber 12-1-1830 (2a-408).
Gift i Ny Sogn 1822 med Birthe Jensdatter født 1794 i Stensgård, Ny Sogn, død 1870 i Væggers-kilde. Forfædre bosat i Store Sandbæk.
Børn:
1: Sidsel Johanne: 1823 i Nysogn.
2: Jens Andreas: 1824-1879, eftermand, død i Nørby, Velling.
3: Peder: 1826-1909, Hanning.
4: Nielsine: 1828-1846.
5: Anders: 1831-1911, Hanning.
6: Ane: 1833.
7: Niels: 1835-1839.
8: Johanne Kirstine: 1838, gift 1859 med Jens Nielsen Nordestgaard, Højmose.
Jens Andreas Laugesen:
Forriges søn, født i Opsund 1824, død i Nørby, Velling 1879.
Køber 27-6-1846 (12-321). Aftægt til forældrene.
Gift i Brejning 1846 med Mette Cathrine Jensdatter fra Timring født 1821.
Børn:
1: Birthe Marie: 1847-1900, gift i Velling 1872, død i Stauning.
2: Niels (Væggerskilde): 1852, født i Timring, se SV matr.10b.
Får tilladelse af det Kongelige Rentekammer 10-6-1848 til at udstykke ejendommen.
Familien flytter til Timring, derefter til Gadegårdshus i Hanning og derfra til Velling.
Peder Møller Graversen:
Født i Rindum o.1815, død som smed og husejer i Femhøjsande, Velling 1878.
Mageskifter 15-2-1849 med Lille Gadegårdhus i Hanning og hovedparcellen på HK 1-6-1-2 ¼ og med matrikelnummer 1a.
Sælger 22-3-1849 (12-338) Væggerskilde matrikel 1b til Anders Andersen, Sædding.
I Indenrigsministeriets papirer (B8.7028) 13-3-1852 står der, at han må nedlægge sin gård Væggerskilde matrikel 1a og lade dens jorder inddele i parceller, mod at der i den nedlagte gårds sted inden to år bebygges og beboes et hus tillagt mindst 1,5 td. (dyrket) land af bonitet 24. Han beholder selv hoved-parcellen matrikel 1a, men skal bygge nyt inden to år, det som blev til Østergård, Væggerskildevej 13, som han bygger inden salget i 1854. Han bor i de gamle bygninger i 1855, flytter til Rindum. Den oprindelige parcel blev til Væggerskilde matrikel 1c, Væggerskildevej 11.Sælger 27-6-1852 (14-201) Væggerskilde matrikel 1c til Jens Peder Mortensen, Lem.
Gift i Stauning 1836 med Mette Hansdatter født 1808 i Stauning, død i Hee 1900.
Børn:
1: Else Marie: 1837 i Rindum.
2: Graversine: 1841 i Rindum.
3: Jens: 1845 i Løvstrup, Hanning - 1910 i Hee.
Østergård:
Væggerskilde matrikel 1a, Væggerskildevej 13:
Christen Thomsen & Jens Jensen Kamp:
Køber 27-4-1854 (15-29), her i aftægt til Lauge Jensen og hustru. Begge var bosat i Brejning sogn.
Ifølge folketælling 1855 beboede de to familier gården samtidig, i 1860 kun Jens Kamp og familie:
Christen Thomsen født i Lillebæk 1829, død i Nr. Omme 1901, gift 1851 med Sidsel Mortensdatter født i Bjerg 1827, død i Nr. Omme 1907, kom fra gården Bjerg, NV matr.8, se der. Flyttede til Fjaldene, Nr. Omme i 1855 og er der stadig i 1890 som husmand. Børnene Karen o.1863 og Thomas o.1866 er født i Nr. Omme.
Jens Jensen Kamp født 1827 i Kampstedet ved Brejning kirke, død i Bjørnkær 1888. Gift i Brejning 1849 med Mette Marie Knudsdatter fra Væggerskilde matrikel 1. Bosat sammen med hendes forældre. Senere i Magersped, se der og V.matr.3c og Opsund matr.4b+1c, se der.
Anders Ahle Nielsen:
Født i Store Ahle, Vorgod 1831, død i Væggerskilde 1918.
Køber 19-6-1855 (16-332). Kom fra Vorgod.
Køber 5-12-1860 (19-24) Randbæk matrikel 11.
Køber 16-10-1863 (20-455) Væggerskilde matrikel 9+10.
Køber 2-9-1891 (33-435) Væggerskilde matrikel 11.
Gift i Vorgod 1854 med Kirsten Marie Christensen født i Østergård, Barde 1828, død i Væggerskilde 1918. De boede det første år i Vorgod, hvor han var arbejdsmand. På deres gravsten på Væggerskilde kirkegård er dødsåret 1918 for begge fejlskrevet til 1917!
Børn:
1: Kirsten Marie: 1854-1857.
2: Niels Ahle: 1856-1938, gdr. i Rindum, død i Ringkøbing.
3: Christen Østergaard: 1858-1925, eftermand på gården.
4: Kirsten Marie: 1860-1940, gift 1893 med Thomas Thomsen, Kibæk.
5: Stine: 1862-1950, gift med Peder Rasmussen, Stenstrup, Svendborg.
6: Ane Kathrine: 1865-1943, gift 1889 med Peder Nygaard Pedersen, Grønbjerg.
7: Kirsten: 1867-1960, gift 1895 med Lauge Bæk Nielsen, Bøvlingbjerg.
8: Madsine Kirstine: 1870-1952, gift i Nr. Omme 1896 med Mads Ravnsbjerg
Madsen, hjemmedyrlæge og gårdejer i Nr. Omme.
9: Else Marie: 1872-1945, gift 1894 med Jens Andreas Jensen (Krog), købmand i
Ringkøbing, født i Røjkum Krog.
10: Jens Ahle: 1874-1950, landmand i Randbæk og Solsøhede, Videbæk.
I ”A hover godt mi bitte ti`”, Bøvling 1989 fortæller Karen Krarup, Bøvling, datter af nr.7 og født i 1906 følgende: ”Der gik otte år, før mor kunne komme hjemmefra efter bryllup`et og besøge sine forældre. Men efterhånden blev det tiere. Vi tog toget til Ringkøbing, og så kørte vi videre til noget, der hed Birkmosehus (Bredgade 103, Videbæk), og derfra gik vi til fods til ”Væggerskilde”, som var en samling gårde, og mors fødehjem var en af dem. En ældre søn havde for længst overtaget gården, og mine bedsteforældre var på aftægt. De havde deres stue i den ene ende af beboelseshuset. Jeg mindes, at de havde en stor stue med alkove og gamle, smukke ting. Morfar var som yngre en fremskridtsmand, en rigtig hedebonde som dyrkede hede op. Han byggede en ladelænge. Også en stor biavler var han, og han havde mange stader, hvoraf han satte nogle ud på heden, hvilket gav honningen en særlig smag af lyng. Det fortaltes, at bedstefar fra Brejning engang kom på besøg, rejsende med toget til Fåre station, hvortil han ankom med en bisværm i en hjemmelavet ”koov” (kube).
Christen Østergaard Andersen:
Født på gården 1858, død samme sted 1925.
Køber 24-8-1896 (36-544), fødegården. Aftægt til forældrene.
Sælger 20-2-1913 Væggerskilde matrikel 1d til Kristian Peder Kristensen.
Gift i Brejning 1896 med Karen Aas Nielsen født 1871 i Store Højmose, død 1951 på gården.
Børn:
1: Georgine Nielsen: 1889-1947 (hendes barn), gift med Peder Kristensen, Væg-
gerskilde 1d.
2: Kirstine Marie: 1896-1988, gift med eftermanden.
Karen Aas Andersen:
Arver 1925, forriges enke.
Laurids Møller Keseler:
Født 1894 i Langerdal, Brejning, død 1939 på gården (Tarm sygehus).
Køber 30-7-1928 (14-717), konens fødegård. Aftægt 1932 til svigermoderen.
Gift i Brejning 1923 med Kirstine Marie Andersen: født 1896, død 1988 i Videbæk.
Børn:
1: Karen Ahle Andersen: 1918-1982, gift 1937 med Mejnert Marinus Mouridsen,
Opsund, begravet i Videbæk. (Hendes datter).
2: Betty: 1923-1980, gift med gdr. Svend Pedersen, Randbæk matr.1c. Videbæk.
3: Christian Ahle: 1925-2004, eftermand på gården.
4: Oda Karla: 1926.
5: Møller Ahle: 1928.
6: Magda Ahle: 1930.
7: Villy Ahle: 1935-2003, bosat i Nr. Vium, begravet i Videbæk.
Karen Marie Keseler:
Arver 19-4-1934, forriges enke, sad i uskiftet bo.
Christian Ahle Kæseler:
Født på gården 1925, død i Videbæk 2004. Han og søskende staver navnet Kæseler.
Køber o.1950.
Gift 1951 i Andst med Kirstine Pedersen født 1923 i Andst, død 2014 i Videbæk.
Børn:
1: Laurids Møller Kæseler: 1952. Bosat i Struer.
2: Evelyn Hylleborg Ahle Kæseler: 1956. Bosat i Hobro.
Lars Henrik Mikkelsen:
Køber 1983. Kom fra Vorgod, flytter til Finderup.
Kristian Jensen:
Født i Lundsmark 1934. Planteavlskonsulent.
Køber 19-11-1986.
Sælger 1997 det meste af jordtilliggenet til Væggerskilde matrikel 2a.
Gift 2. 1978 med Grethe Hansen født 1932 i Varde.
Majbrit Ejstrup & Ejnar Krogsgaard:
Køber 30-7-2002, bygningerne og 3 Ha jord.
Moseminde:
Væggerskilde matrikel 1b, Nygårdsvej 17:
Matrikelnumre 1950: Vk matr.1b,h.
Anders Andersen Stensig:
Født 1821 i Velling, død 1891 i Væggerskilde.
Køber 22-3-1849 (12-360) fra Væggerskilde matr.1a og bebygger ejendommen.
Køber 16-1-1859 (18-93) Barde matrikel 9c.
På gårdens jorder mod vest, hvor jorden var lerholdig, fandtes et af de gamle teglværker, hvor man brændte sten til de omliggende gårde.
Gift i Brejning 1851 med Mariane Boilesen født 1826 i Dejbjerg, død 1894 i Væggerskilde.
Børn:
1: Edel Inger Marie: 1856-1915, gift 1880 med Søren Knudsen. Død i Nr. Vium.
2: Kirsten: 1859-1949, gift 1882 med Laurids Kristensen, død i Randbæk.
3: Boiesine: 1862-1863.
4: Boiesine: 1865-1946, død i Herning.
4: Anders Kristian: 1868, eftermand.
Mariane Boilesen:
Arver 17-2-1892 (33-587), forriges enke.
Anders Christian Andersen:
Født på gården 1868, død i Videbæk 1941.
Køber 9-3-1892 (34-9), aftægt til moderen.
Gift i Brejning 1894 med Ane Marie Kristensen født i Vorgod 1868, død i Videbæk 1935.
Børn:
1: Anders: 1895-1927, død på fødegården.
2: Svend Kristen: 1897-1989, ejer Viftrup matrikel 1e.
3: Niels Jakob Mettinus Marius: 1899-1983, Videbæk.
4: Agnes Maria Mathilde Mariane: 1907.
Thorvald Byskov Jensen:
Født 1909 i Lemvig, død 1998.
Køber 25-9-1934.
Gift i Tørring 1934 med Karen Petrea Stokholm født i Tørring 1913, død 1980.
Børn:
1: Edith: 1937.
2: dødfødt pige: 1939.
Familien flytter til Fabjerg 1939.
Erik Vestergaard:
Køber 4-11-1939, kom fra Nees.
Medum Thomsen, kontrolassistent, Ringkøbing & Richard Andersen, kontrolassistent Rindum:
Køber 21-9-1940.
Niels Rasmussen:
Køber 1-10-1941, kom fra Aabølling.
Brødrene Jens Fogt Madsen, Astrup, Børge Madsen, Brørup & Peder Hedeager Madsen, Gødsvang:
Køber 1-11-1945.
Jens Fogt Madsen & Peder Hedeager Madsen:
Køber 10-9-1948 broderen Børge Madsens andel.
Sælger 17-11-1948 Væggerskilde matrikel 1g til Peder Krogsgaard, Magersped.
Jens Fogt Madsen:
Født 1915 i Tistrup, Ribe amt, død 1998 i Videbæk.
Sælger 9-10-1953 Væggerskilde matrikel 1h til broderen Peder Hedeager Madsen.
Gift i Nr. Omme 1952 med Inger Kathrine Bredtoft født 1927 i Nr. Omme, død 2015 i Videbæk.
Børn:
1: Grethe Marie Bredtoft: 1947, hendes datter.
2: Rita Fogt: 1953.
3: Karl Fogt: 1956.
4: Jørn Bredtoft: 1957.
Vagn Achermann:
Født i Vorgod 1936.
Køber 1-7-1982.
Gift i Studsgård 1956 med Anna Jørgensen født 1937 i Brande.
Børn:
1: Sten: 1956.
2: Helle: 1958.
3: John: 1961.
4: Britta: 1964.
5: Finn: 1966.
Lise Thygesen & Søren Naurgård Sørensen:
Køber 18-3-1997.
Lene Kjærgaard Pedersen & Hans Bo Gaasdal Pedersen:
Køber 3-3-2006.
Væggerskildegård:
Væggerskilde matrikel 1c, Væggerskildevej 11:
Jens Peder Mortensen:
Født i Sdr. Lem 1820, død på gården 1878.
Køber 27-6-1852 (14-201) Væggerskilde matrikel 1c. Se under Væggerskilde matr.1a.
Han køber den del af den oprindelige Væggerskildegård, hvor de gamle bygninger står. Disse blev o.1860 flyttet længere vestpå til den nuværende beliggende. Gårdens jorder hører i dag under Væg-gerskilde matrikel 2a, som har taget navnet Væggerskildegård med hertil. Han skulle også svare af-tægt til Lauge Jensen og hustru på den oprindelige Væggerskildegård. Der holdtes biskole før 1867.
Gift 1851 med Mariane Sørensen født i Vorgod 1821, død på gården 1905.
Mariane Sørensen:
Arver 2-7-1879 (25-327), forriges enke, skøde i forbindelse med salg. Aftægt på gården.
Jens Lauridsen:
Født i Snejbjerg 1851, død i Væggerskilde 1925.
Køber 29-6-1879 (25-325).
Gift i Hover 1879 med Kirsten Poulsen født i Sdr. Muldbjerg 1860, død i Koldinghus 1927.
Børn:
1: Peder Kristian: 1881-1927, ejer af Koldinghus, Opsund matr.6.
2: Mariane: 1883-1909, død på gården af TB.
3: Anton Johan Medom: 1891-1959, eftermand.
4: Poul Muldbjerg: 1895. Købmand i Tjekkoslovakiet og Danmark.
Anton Johan Medom Lauridsen: efternavnet Væggerskilde fra 1917:
Født på gården 1891, død i Brejning Fjalde 1959.
Køber 25-5-1919 (52-763).
Sælger Væggerskilde matrikel 1e+f til sin kone, som indløser matriklerne ved tvangsauktion af 16-9-1932. Hun sælger dem videre til slagtermester Johannes Pedersen & kornhandler Laurids H. Thomse, Videbæk 5-5-1945, som igen sælger dem videre til gdr. Johannes Mikkelsen, Ølstrup 1-4-1954, hvis efterslægt stadig ejer dem.
Tvangsauktion over Væggerskilde matrikel 1c 19-4-1932.
Gift på Væggerskildegård 1919 med Anna Smith født 1892 i Finderup, død 1952 i Brejning Fjalde.
Børn:
1: Johanne Væggerskilde: 1919, gift Andersson, København.
2: Ane Sand Væggerskilde: 1920.
Familien flytter til Lillebyvej 5, Brejning Fjalde.
Mathias August Jensen Spaabæk:
Født 1904 i Nr. Omme, død 1992 i Spjald, begravet i Væggerskilde.
Køber 19-4-1932 efter tvangsauktion. Dræner kilden, der lå mod øst ved den gamle vejføring i skellet mellem Væggerskilde matr.1a, 1c og 2a. Får fogedudlægsskøde 5-1-1940.
Sælger 11-9-1958 Væggerskilde matrikel 1i til Hans Aktor Bach.
Gift i Seem 1933 med Bertha Marie Christensen født 1910 i Seem, død 1999 i Spjald.
Børn:
1: Mariane: 1933 i Nr. Omme.
2: Poul: 1935.
3: Amalie: 1937-1937.
4: Amalie: 1938.
5: Jenny: 1942. Gift med eftermanden.
6: Dødfødt dreng: 1944.
7: Otto: 1945, tømrermester i Videbæk.
8: Marius: 1947, bankdirektør i Nordea, Videbæk.
Villy Emborg:
Født i Blåhøj 1934. Landbrugsskoleleder ved Korinth Landbrugsskole. Død i Skjern 2023.
Køber 19-12-1960. Kom fra Fyn.
Gift i Blåhøj 1959 med Jenny Spaabæk født 1942, datter af formanden.
Børn:
1: Ketty: 1959.
2: Birgit: 1961.
3: Mona: 1964.
2: Flemming Spaabæk: 1965, bosat på Sandbækvej 12.
Erling Møller:
Født 1962 i Ansager, fætter til Tage Møller, Væggerskilde matr.2a.
Køber 15-2-1986, driver ejendommen sammen med Tage Møller.
Gift i Brejning 1989 med sygeplejerske Inger Guldager født 1964 i Vesterbæk.
Tage Møller:
Køber 1-2-1990 til sammenlægning med Væggerskilde matrikel 2a.
Karl Erik Kjeldsen Nielsen:
Køber 12-2-1993, bygningerne med lidt jord. Ombygger til delvist nyt.
Maj-Brit Bendtsen & Michael Thusgaard Mortensen:
Køber 13-1-2014.
Kamilla Merrild Pedersen & Kurt Grønlund:
Køber 17-8-2020.
Væggerskilde matrikel 1d, Væggerskildevej 15:
Kristian Peder Christensen:
Født i Timring 1888, død i Væggerskilde 1977. Se under Væggerskilde matrikel 2a.
Køber 20-2-1913 (48-332), udstykkes fra hans svigerforældres gård, Væggerskilde matrikel 1a.
Gift i Brejning 1912 med Georgine Nielsen født i Højmose 1889, død i Væggerskilde 1947.
Børn:
1: Jens: 1913-1996, gift i Vorgod 1938, død i Videbæk.
2: Kristian Aage: 1915.
3: Marie Kristine: 1918.
4: Maren Mathilde: 1922.
5: Karl Bøgum: 1925-2007, eftermand.
Karl Bøgum Kristensen:
Født på gården 1925, død samme sted 2007.
Køber 28-6-1951, aftægt og ophold til faderen.
Gift i Brejning 1960 med Karen Marie Enevoldsen født i No 1941.
Børn:
1: Gitte Merete: 1962.
2: Per: 1966, har ejet Væggerskildevej 20.
Tage Møller:
Køber 18-1-2008 af boet efter Karl B. Kristensen. Bygningerne nedrives og jorden bliver lagt under Væggerskilde matrikel 2a.
Ny Moseminde:
Væggerskilde matrikel 1h, Nygårdsvej 19:
Peder Hedeager Madsen:
Født 1917 i Tistrup, Ribe amt, død 1990 i Videbæk.
Køber 9-10-1953 en del af Moseminde og bygger ejendommen som statshusmandsbrug.
Gift i Bording 1959 med Bodil Marie Knudsen født 1933 i Bording. Død 2021 i Spjald.
Børn:
1: Niels Jørgen Hedeager: 1959, bosat i Spjald.
2: Anita Kirstine Birk: 1963. Gift Nielsen, Herning.
Henning Pedersen:
Født i Barde 1958.
Køber 15-2-1982. Kom fra Snejbjerg, flytter til Videbæk.
Gift 1982 med Margit Jensen født 1960 i Videbæk.
Børn:
1: Thomas: 1983.
2: Morten: 1984.
3: Pernille: 1989.
Jens Stenbro Olesen:
Køber 5-12-1990. Født 1960.
Køber 29-4-1997 del 1 af Væggerskilde matrikel 3.
Gift 1990 med dyrlæge Lene Trier født 1962 i Assens.
Børn:
1: Anders: 1992.
2: Henrik: 1996.
Jacob Politiek, Grut Fjildnocht ApS, Nørhede, Ørnhøj:
Køber 1-10-2022.
Væggerskilde matrikel 1i, Væggerskildevej 36:
Hans Aktor Bach:
Født 1930 i Rostrup, død 1983 på gården, begravet i Væggerskilde.
Køber 11-8-1959 og bygger et statshusmandsbrug.
Gift i Ølstrup 1959 med Tove Sandal Sørensen født 1937 i Ølstrup.
Børn:
1: Anette: 1961.
2: Lisbeth: 1963.
3: Aksel: 1971.
Villy Emborg:
Køber 1983, lægger jorden under sin gård, Væggerskilde matr.1c og frasælger bygningerne med lidt jord.
Peder Søgaard:
Køber oktober 1983. Kom fra Vinderup.
Flytter til Videbæk, ejer Søgaards Totalservice.
Ingolf Hoffmann:
Køber 9-7-1984, tømrermester, senere bosat i Videbæk.
Charlotte & Kim Engrob Bøndergaard:
Køber 5-12-2006.
Lille Væggerskilde, fra o.2003 Væggerskildegård:
Væggerskilde matrikel 2, senere 2a, Væggerskildevej 9:
Anders Madsen:
Født 1762 i Højmark, Sdr. Lem, død 1840 i Lille Væggerskilde.
Køber 18-5-1816 (2-459) parcel nr.1 fra Væggerskildegård. Kom fra Vorgod. Landeværnemand.
Han bebygger ejendommen, som lå længere mod øst end nu. HK 0-4-3-3/4.
Han køber ejendommens kirketiende m.m. i 1816, og i den forbindelse står der anført følgende:
” Eierne af Tiender skal besørge Kirkens forsvarlige Vedligeholdelse og udrede Kirkebetjentenes Rettigheder. Kjøberne (af tienderne) udnævner på Kirkestævne den første Søndag i Maj hvert Aar imellem sig indbyrdes tvende til at være Kirkebestyrere, som ere pligtige at sørge for sammes ved-ligeholdelse og paaligne Skatter og Byrder, hvilke sidste de ved Sognefogden kan foranstalte inddrevet ved Udpantning.
Kjøberen betaler hvert aars Snapsting 4% af Kjøbesummen, indtil Betalingen sker. 1/3 del betales til Snapsting 1817, resten = 2/3 del betales til Snapsting 1819 ”.
Gift med Maren Madsdatter født 1763 i Assing, død 1844 i Lille Væggerskilde.
Børn: alle født i Vorgod:
1: Mads Christian: 1793-1857, gift i Sdr. Lem 1839, død i Rindum.
2: Knud: 1794-1869, se Væggerskildegård matr.1.
3: Josva: 1796-1869, husmand i Hanning og sidst i Bølling.
4: Else: 1801-1873, gift indsidder og strømpestrikker i Ll. Væggerskilde 1834-45.
Hun døde hos sønnen Anders Jensen Kamp i Opsund.
Gift 1. 1824 med senere indsidder i Væggerskilde
Jens Christensen:
Født 1801 i Brejning, mor: Anna Jensdatter 23 år, tjente på Bilring,
senere gift i Snejbjerg og død der 1842, far: Christen Nielsen,
landsoldat, 3 mil norden Holstebro.
Død 1879 på Albæk Mark, Snejbjerg, fæstehusmand.
Gift 2. i Snejbjerg 1839 med Ane Marie Pedersen født i Herning 1819.
I kirkebogen står: Jens Christensen fra Brejning sogn født 5-1-1801, konfirmeret i Brejning 1815, separeret fra sin kone Else Andersdatter og forevist kongelig bevilling af 11-11-1836 til at indgå nyt ægteskab.
Deres barn:
a: Anders Jensen (Kamp): 1825-1914, ejer af Opsund matr.1d+2d.
Elses barn:
a: Niels Andersen: 1839-1893, ugift væver i Rind, ansat hos fabrikant
Jeppesen, Skærbæk. Far: karl på Brejninggaard Laurids Thomsen.
Hun blev gift 2. i Hee 1853 med Niels Pedersen: 1811-1870, husmand i Hee. Hun
flytter dertil efter 1850. Retur til Brejning efter 1870.
5: Ane Kathrine: 1803-1834, gift med eftermanden.
Niels Olesen:
Født i Lille Sandbæk 1795, død i Store Sandbæk 1872. Husmand og tømmermand.
Køber 20-9-1829 (2a-385), her i aftægt til svigerforældrene.
Gift i Brejning 1828 med Ane Kathrine Andersdatter (1803-1834), datter af formanden.
Børn:
1: Birthe Marie: 1829-1906, gift 1879 med Svend Bendtsen, Lille Ravnsbjerg. Død
i Nr. Vium.
2: Mariane: 1831.
3: Else Marie: 1834-1901, gift 1831 med Kristen Bertelsen, død i St. Sandbæk.
Gift 2. i Brejning 1834 med Maren Larsdatter født o.1791 i Ny Sogn på Holmsland, død 1857 i Væggerskilde.
Bendt Larsen:
Født 1832 i Sdr. Lem, død på gården 1906. Kom fra Lund. Sognerådsformand 1883-87, 1888-89.
Køber 30-6-1861 (19-76). Nyt HK 0-3-3-2. Han var veteran fra 1864.
Flytter gården længere mod vest omkring 1880. Her holdtes biskole i en periode før 1867.
Gift i Sdr. Lem 1860 med Kirsten Kristensen født 1830 i Sdr. Lem, død i Randeris 1908.
Børn:
1: Ane Kathrine: 1862-1921, gift 1887 med Frederik Pedersen, Klink, Nr. Omme.
2: Dorthe Marie: 1863-1910, gift i Vorgod 1908, død i Vorgod.
3: Susanne Marie: 1865-1963, gift 1884 med Niels Feldbæk Madsen, Randeris.
4: Sidsel: 1867-1956, gift 1893 med Hans Peder Holmgaard, Nr. Omme.
5: Lars: 1869-1925, overtager fødegården, sidst husmand i Fiskbæk, Nr. Vium.
Lars Larsen:
Født 1869 på gården, død 1925 i Fiskbæk, Nr. Vium, begravet i Herborg.
Køber 21-2-1906 (44-147).
Han flytter til Fiskbæk, Nr. Vium i 1907.
Gift i Nr. Vium 1915 med Jensine Mølsted Sørensen født i Bøvling 1887, død i Videbæk 1972, begravet i Herborg. Gift 2. med Hans C. Andersen, Fiskbæk (1875-1950).
Børn:
1: Berta: 1916.
2: Metha Kirstine: 1917-1941, Nr. Vium.
3: Kristian: 1921-1921.
Peder Nygaard:
Køber 10-3-1907 (44-537), kom fra Nr. Omme.
Jens Fonager Nielsen:
Født i Øster Haunstrup, Snejbjerg 1879, død i Videbæk 1956, begravet i Vorgod.
Køber (mageskifter) 17-4-1907 (44-537), kom fra Vorgod.
Gift med Alma Petrine Kristensen født i Aulum 1874, død i Vorgod 1925.
Børn: (nogle):
1: Niels Haunstrup: 1903, Vorgod.
2: Tage Fonager: 1907, Væggerskilde.
Jens Kristensen Troelsen: alle undtaget barn nr.1 fik navnet Troelsen i 1905:
Født i Timring 1863, død i Væggerskilde 1942. Husmand først i Timring, sidst i Vorgod.
Køber (mageskifter) 23-6-1909 (46-418).
Gift i Madum 1887 med Marie Andersen født i Sdr. Nissum 1863, død i Væggerskilde 1935.
Børn: (1-5 født i Timring, 6-9 født i Vorgod):
1: Kristian Peder: 1888-1977, gdr. Væggerskildevej 15.
2: Marie Kirstine: 1890-1980, gift 1911 med Alfred Kirkeby, Vesterbæk.
3: Anders Kristen: 1892-1980, gdr. i Vorgod Østerby.
4: Niels Christian: 1894.
5: Mette Kathrine: 1896.
6: Jens Laurids: 1898-1967, husmand på Brejninggaards Mark.
7: Johan Peder: 1900-1977, eftermand.
8: Othilde Louise: 1903.
9: Jensine Marie: 1905.
Johan Peder Troelsen:
Født i Vorgod i 1900, død på gården 1977.
Køber 24-12-1924 (16-39).
Sælger 20-11-1925 Væggerskilde matrikel 2b til Jens Troelsen til aftægtshus.
Sælger 11-10-1945 Væggerskilde matrikel 2c til Anders Lund til aftægtshus.
Gift i Brejning 1925 med Nelly Petra Christensen født 1899 i Skarrild, død 1942 i Væggerskilde.
Børn:
1: Marie Emilie: 1926-2000, gift med Johannes Nørgaard Jørgensen, Herning.
2: Maren Kirstine: 1929.
3: Anne-Lise: 1932.
Johan Troelsen havde fra 1951 sin broderdatter og mand som medhjælpere på gården, indtil han solgte, hvorefter de flyttede sammen i hus på Hasselvej 16 i Spjald. Det drejer sig om:
Ejner Nielsen: født 1926 i Nr. Omme, død 2010 i Spjald, begravet i Væggerskilde.
Gift i Brejning 1951 med Ruth Emilie Troelsen datter af Jens Lau-
rids Troelsen, Brejning, født 1926 i Ringkøbing, død 2014 i Spjald.
Børn:
1: Nelly Sine Cecilie: 1953, gift med eftermanden.
2: Henning: 1957, bosat i Spjald.
Tage Møller:
Født 1947 i Skovlund.
Køber 1-11-1976. Ejendommen kaldes nu Væggerskildegård.
Køber mellem 1986 og 1997 Væggerskilde matrikel 1a og 1c m.v. til sammenlægning med matr.2a.
Køber 18-1-2008 Væggerskilde matrikel 1d til sammenlægning med matr.2a.
Gift i Brejning 1976 med Nelly Sine Cecilie Nielsen født 1953 på gården.
Børn:
1: Ulrich: 1978, ejer Væggerskildevej 28.
2: Brian: 1981, eftermand på gården.
3: Mona: 1985, bosat i Århus.
Brian Møller:
Født 1981 på gården.
Køber 19-8-2009. Kom fra Højmosevej 26, Randbæk matr.7a, som er lagt under matr.2a.
Generator Agro ApS:
Køber 25-6-2020, forrige ejer forpagter jorden og bor i stuehuset. Staldene er udlejet.
Væggerskilde matrikel 2b, Væggerskildevej 7:
Jens Troelsen:
Køber 20-11-1925 fra Væggerskilde matr.2a til at begge aftægtshus på.
Niels Nielsen:
Køber 9-5-1942, kom fra Videbæk, boede tidligere på Gl. Landevej 6, Torhuse.
Else Kirstine Margrethe Nielsen:
Arver 20-1-1944. Flytter til sønnen Jens Chr. Christensen i Tinglev i 1946
Proprietær Peder Herborg:
Køber 12-4-1946, ejer af Viftrupgård. Boede 1950 på Højgård, Videbæk.
Gravers Christiansen:
Køber 15-11-1953. Kom fra Kratgården. Død 1977.
Poul Erik Damgaard:
Køber 1977. Født i Spjald 1951, død 2006.
Knud Erik Thaysen:
Køber 15-9-1984. Kom fra Videbæk, Ruth Nielsens søstersøn.
Keld Møller Koch:
Køber 3-5-1988, kom fra Vorbasse, fætter til Tage Møller.
Anita Knudsen:
Køber 24-4-2003, kom fra Videbæk.
Tage Møller:
Køber 21-2-2007, til sammenlægning med matr.2a.
Generator Agro ApS:
Køber 25-6-2020.
Væggerskilde matrikel 2c, Væggerskildevej 30:
Anders Lund:
Køber 1-7-1945 til at bygge aftægtshus på. Kom fra Væggerskildevej 28.
Marie Lund:
Arver 7-3-1947, forriges enke.
Poul Peder Lund, mekaniker & Aksel Lund, montør:
Arver 28-6-1966, forriges sønner, der drev smedie og mekanikerværksted på stedet.
De køber de øvrige søskende ud. Poul Peder Lund (1907-1982), Aksel Lund (1920-2001).
Aksel Lund:
Arver broderens part i 1982.
Aksel Lunds arvinger: Anders Viftrup Andersen & Peder Viftrup Andersen:
Arver 12-12-2001. De er fætters sønner fra Væggerskildevej 5.
Tage Møller:
Køber 12-12-2001 til nedrivning.
Timgård, Sofiesminde:
Væggerskilde matrikel 3+Thorhuse matrikel 8, Nygårdevej 11:
Anders Christensen:
Ved udstykningen af gården Væggerskilde 3-4-1815 købte Anders Christensen, Randerisgård, parcel nr.7 af HK 0-0-3-3/4 og drev den under sin gård, Randeris.
Peder Laugesen:
Født i Gjesten, Ribe amt o.1811, død i Væggerskilde 1853.
I Panteprotokollen står der ved hans død, at der blev holdt auktion over afdøde fattiglem Peder Laugesens tilhørende sted i Væggerskilde matrikel 3. Peder Laugesen havde ikke fået skøde på stedet, og yngste adkomstdokument var skøde til Hans Peder Nielsen på Randerisgård tinglæst 17-3-1840, under hvis gård stedet har været underlagt, men efter Indenrigsministeriets resolution af 29-10-1853 er det udslettet derfra. Familien boede i Øster Troelstrup, Aulum og Væggerskilde ifølge folketælling 1-2-1845 og 1850.
Gift i Gesten 1836 med Kirstine Marie Eskildsdatter født 1816 i Malt, død 1888 i Læborg.
Børn:
1: Laust Peder: o.1837 i Gjesten.
2: Karen Marie: o.1839 i Gjesten.
3: Eskild Christian: o.1840 i Gjesten.
4: Hans: o.1842 i Gjesten.
5: Ellen Kirstine: o.1844 i Aulum.
6: Jens: o.1847 i Vester Herborg, Vorgod.
7: Thrine Marie: 1850 i Væggerskilde.
8: Peder: 1853 i Væggerskilde - 1932, død i Filskov.
Ved sidste barns dåb skrev præsten i kirkebogen, at familien flyttede væk i 1853 til Malt sogn.
Peder Christian Nielsen (Gabs):
Født i Gabs, Aulum 1829, død 1911 i Chicago.
Køber (auktionsskøde) 9-7-1854 på Væggerskilde matr.3 (16-556), først tinglæst 19-9-1860.
Køber 10-12-1860 Randeris (Torhuse) matrikel 8 (18-574).
Gift i Vorgod 1851med Maren Nielsdatter født 1820 i Vester Herborg, Vorgod, død 1899 i Haunstrup.
Børn:
1: Karen Marie Nielsine: 1852 i Vorgod, gift 1885 med Hans Nielsen lærer ved
Mikkelborg skole, Assing, senere plantør i Lundenæs.
Hun død i Skjern 1913.
2: Mette Korsholm: 1855, gift 1876 med Frederik Hauge Madsen fra Snærlund,
Snejbjerg. Død i Skjern 1932. Fortæller, at hun kom ud at tjene den sommer, hun fyldte 9 år, men var hjemme hver vinter.
3: Niels: 1857, farmer i Stanley, Wisconsin, USA.
4: Niels Christian: 1860-1904, mejerist, farmer i Chicago, USA.
5: Anna: 1863, gift med Hans A. Johnson, Florida, USA.
Familien flytter til Nr. Fjelstervang og herfra til Haunstrup. Efter konens død gifter han sig med enken Kirsten Sørensen og flytter 1903 over til sønnen Christian i Chicago. Sønnen druknede ved et uheld i floden ved ejendommen i 1904, men de blev boende på farmen, men 4.januar 1911 omkom de begge, da farmens beboelseshus brændte ned. Fortalt til mig af Medom Madsen, Stauning, 1981.
Peder Jensen Thim:
Født i Tim 1830, død 1915 i Snejbjerg. Gav navn til gården. Thimm fra 1905.
Køber 5-5-1866 (21-483).
Gift med Anne Margrethe Nielsdatter født 1835 i Aulum, død 1916 i Snejbjerg.
Børn:
1: Karen: 1861 i Vorgod, død 1949 i Ikast.
2: Ane Kirstine: 1864 i Vorgod - 1910 i Ikast.
3: Jens Peter: 1866 i Vorgod, død 1945 i Lønne, Thimm fra 1905.
4: Karen Marie: 1869 i Væggerskilde, død 1949 i Ikast.
5: Niels: 1871, død 1935 i Sønderborg, Thimm fra 1905.
6: Ane: 1874, død 1935 i Herning.
7: Niels Christian: 1876, død 1943 i Snejbjerg, Thimm fra 1905.
Sophus Bygum Smith:
Køber 5-7-1893 (34-542). Mageskifter med eftermanden. Lever fra 1859 til 1941.
Efter hans kone kaldes gården i perioder for Sofiesminde.
Gift 1893 med Sofie Amalie Larsen (1866-1959).
Børn: (resten født i Ladegården):
1: Maria Magdalene: 1894-1975, gift 1919, død i Videbæk.
2: Peter: 1895.
3: Otto Mogens: 1896.
Nicolai Madsen:
Født i Timring 1873, kom fra Vorgod 1896. Død i Herning 1949, fraskilt.
Køber 18-8-1897 (37-364). Mageskifter med Sofus Bygum Smith med Brgd.matr.2a.
Gift i Vorgod 1894 med Karen Marie Pedersen (Sundgaard) født på Brejninggaards Mark 1866, død i Herning 1944, fraskilt.
Børn:
1: Peder Kristian Pedersen: 1888 i Brejning - 1957, hendes søn. Død i Vildbjerg.
2: Niels Elkjær: 1894 i Vorgod.
3: Kristian Vilhelm: 1896 på Brejninggaards Mark.
4: Signe Mathilde Kristine Mathilde: 1899, gift i Skjern 1918.
5: Vilhelm Norup: 1901.
6: Dødfødt dreng: 1902.
Christen Nielsen:
Køber 27-5-1903 (42-74) på tvangsauktion. Kom fra Råsted.
Niels Jensen:
Født 1853 i Timring, kom fra Fjelstervang.
Køber 1-11-1905 (44-33).
Gift med Karen Jensen født 1849 i Hamborg, Sdr. Lem, død i Svensholm, Brejning 1922.
Køber Svendsholm, Brejninggaard matr.1ae o.1916.
Laurids Peder Jensen:
Født i SV matr.3c 1872. Kom fra Brgd. matr.1z. Se om familie i V matr.27c.
Køber 1-3-1916 (50-165). Flytter til Torhuse matr.2.
Gift i Brejning 1901 med Johanne Christensen født i Borris 1867, død på gården 1916.
Anton Jensen Agerbo:
Født 1898 i Herborg, død 1963 i Videbæk.
Køber 13-7-1921 (12-mgl.). Flytter til Videbæk 1940.
Gift med Jenny Margrethe Jebsen født 1898 i Herborg, død 1987 i Videbæk.
Børn:
1: Niels Christian: 1919 i Herborg.
2: Ejnar: 1922.
3: Karl Erik: 1926.
4: Frede: 1930.
5: Karen Kirstine: 1932.
Kornhandler Laurids H. Thomsen & slagtermester Johannes Pedersen, Videbæk:
Køber 23-5-1941 i lige sameje.
Ejendommen er udlejet til:
Peder Jensen Agerbo:
Forriges broder, murermester, (1884-1941), begravet i Videbæk.
Gift med Johanne Christensen (1887-1969).
Andreas Kristen Christensen:
Født 1910 i Thorstrup, Ribe amt, gårdbestyrer i Barde i 1941.
Køber 17-4-1945, bor på gården i 1944, har antagelig bestyret den fra 1941.
Gift i Vorgod 1941 med Frida Pedersen født 1921 i Gudum.
Børn:
1: Birthe Marie: 1944.
2: Bjarne: 1947.
3: Margit: 1950.
Verner Knudsen:
Køber 3-2-1954, kom fra Møborg. Ejendommen brændte 1957. Flytter til Brønderslev.
Jens Kristian Kviesgaard:
Født 1932 i Hodsager, død 2003 i Videbæk.
Køber 20-3-1958.
Sælger 29-4-1997 del 1 af matrikel 3 til Jens Olesen, Ny Moseminde.
Gift i Timring 1958 med Ruth Jensen født 1934 i Timring.
Børn:
1: Hans Kristian: 1959, eftermand på gården og ejer af Lillebyvej 5.
2: Bente: 1960.
3: Ejvind: 1963.
4: Vagn: 1965.
5: Kirsten: 1970.
Hans Kristian Kviesgaard:
Køber 22-4-2002 til sammenlægning med Lillebyvej 5.
Dorthe og Lars Nørremark:
Køber 18-7-2005, bygninger og lidt jord.
NB: I parentesen efter gårdhandlerne er det første tal tingbogsnummeret, det s
Johannes J. Lund Spjald, sluttet 2024.
Vestlige ejerlav, Brejning sogn.
Bilring:
Vestlige ejerlav matrikel 2, Bilringvej 4:
Matrikelnumre 1950: V matr.2a,b,c, 27f.
Gården Bilring ligger tæt nord for den gamle hovedvej, der fra gammel tid gik fra Ringkøbing til
Brejning kirke, hvor den dels gik nordpå over Nr. Omme til Holstebro og dels sydpå over Skjern og Varde til Ribe. Ved Brejning kirke stod fra sidst i syttenhundredetallet en vejsten, som i dag står ved Gammel Landevejs indmunding i Hovedvej 11, hvor der på venstre side står ”Til Horsens” og på højre side står ”Til Varde”. Ved indmundingen af Trehøjevej i Hovedvej 11 ved Ørnhøj står der en vejsten med indskriften ”Til Horsens”, og dette var netop gamle dages vejføring, når man fra Ringkøbing skulle østover, da vejen gennem Vorgod sogn ikke var af nogen betydning. Det var først i 1848, at man begyndte at anlægge Hovedvej 15 mellem Århus og Ringkøbing, så man fik en mere direkte forbindelse mellem Øst og Vest.
Ifølge bogen Vestjyske Stednavne stiler man sig noget uforståelig overfor navnet Bilring. Det første led ”Bil” kan betyde en vinkel eller trekant og kan måske hentyde til stedets natur, men det kniber med at indpasse ”Ring” heri.
Jeg har et – begribeligvis ganske uautoriseret – bud, som passer ganske fint. Ifølge Ordbog over Gamle Danske Ord er Bild eller Bille et oldnordisk mandsnavn, og Ring kan betyde en rund eller firkantet indhegning. Altså betyder Bilring ifølge dette Billes fold eller indhegning, og her byggede man i fordums tid et hus, som med tiden udviklede sig til gården Bilring.
Mads Pedersen:
Nævnt i Brejning kirkes regnskabsbog i 1582 og 1587 på Bilring, hvor han havde fire får og et lam i leje fra Brejning kirke.
Hans Rasmussen:
Han og hans kone er nævnt i hekseprocessen mod Maren Kristenskone fra Kildsig i 1619. Han omtales i Ribe bispearkivs jordebog for Hardsyssels provsti i 1655 (C4.913), idet han havde fire slettedaler på rente fra Brejning kirke, hvoraf han gav 1 mark i årlig rente.
Bilring er nævnt i 1646 i handelen mellem Gunde og Peder Lange, men ikke fæsterens navn. Bilring omtales her som en ”gård” i fæste under Brejninggaard.
Hans Rasmussen & Niels Pedersen:
Fæstere på Bilring 11-10-1660. Hans Rasmussen, Bilring er nævnt i Nr. Omme kirkeregnskab 1655.
Gårdens hartkorn (HK): 3½-0-3-3/4.
Morten Marquorsen & Hans Jensen:
Fæstere i 1661 af en gård. Kun ”Hans” i 1661, i 1664 ”Hans Jensen”.
I landmålingsmatriklen 1664 benævnes gården ”Tredingsgård” med samme Hk. som ovenfor. I 1663 kaldes fæsterne Morten Madsen & Hans Hansen, men det må være en fejlskrivning af navnene. Mon Svenskekrigen 1658-1660 er skyld i udskiftningen af fæsterne? Døde de, rømte de? Vi ved det ikke, vi ved kun at sognets ”Døbebog” forsvandt, da præstegården, der lå i Nr. Omme, brændte Påskedag i 1659. Der skete stor udskiftning af fæsterne på mange af sognets gårde dette år. De gamle gårds-betegnelser hele, halve og tredingsgårde samt bol angav den enkelte ejendoms samlede pligter i en landsby eller et sogn. Disse betegnelser optræder sidste gang i Matriklen 1662, og her kaldes Bilring for en tredingsgård. Altså en tredjedelsgård. Det passer godt med, at de to nabogårde, Bjørnkær og Bæk-gård, også hver var en tredingsgård, så de tre gårde udgjorde tilsammen en hel gård og må antagelig fra starten have været en enhed.
Niels Nielsen:
Nævnt i konsumptions skattemandtal 1671-1674, i 1671 med en steddatter og en datter, desværre uden navn, men han må antages at have giftet sig ind på gården med enken af en af de forrige fæstere. I beregningerne til ildsteds- og kvægskatten 1677 er han nævnt med tre ildsteder, to heste og to køer og i beregningerne til kop- og kvægskatten i 1678 med hustru og en tjenestepige, to heste, to køer, et ung-nød, otte får og et svin.
I forskellige skatteregnskaber i 1682 og frem til 1690 er han nævnt yderligere med en stud og et bitræ undertiden også med en ”dreng”.
I 1683 gik man i gang med forarbejderne til matriklen 1688. Her i sognet startede man lørdag, den 22. september på Bilring og Store Snogdal, og så målte man op til lørdag, den 29. september, så man havde rimelig travlt. Bilrings HK blev sat til 3-4-3-3/5. Gården kaldes nu en ”halvgård”.
Der kunne høstes fire læs hø i engen i dårlige og fem læs i gode år. Engen bestod mest af mose.
Der kunne bjærges tilstrækkeligt med tørv og lyng.
Fædriften var fælles med Husted og Blæsbjerg i Bilring mose, hvor gården kunne græsse fire nød på dens part samt to nød på de hvilende agre.
Marken gik mod øst til Bækgårds mose, mod syd til Bjørnkjær mark og mod nord til Slee hede. Langagre bestod af 71 agre dels af middel rugjord af grå sand og grund med ringe muld, som blev tilsået i tre år, et år med byg, to år med rug, herefter hvile i fire år, dels af middel bygjord af grå sand og muld, som blev tilsået i fire år, et år med byg, to år med rug, et år med havre og hvile i fire år, dels af middel havrejord af kold muld, som blev tilsået i tre år, et år med byg, to år med havre, herefter hvile i fire år og dels med middel rugjord af grå sand og grus, som blev tilsået i tre år, et år med rug, et år med boghvede, et år med rug igen, der efter hvile i tre år.
Hedeagre bestod af 16 agre og lå med nordenden til Brejning kirkevej. De bestod af middel bygjord af grå sand og muld, som blev tilsået i fire år, et år med byg, et år med rug og to år med havre og dernæst hvile i fire år.
Desuden 17 agre skarp rugjord af skarp grå sand og grund, som er oppløjet af hede med vestenden på Bilrings vej (Mosdal). Tilsås i tre år, et år med rug, et år med boghvede og et år med rug igen og herefter hvile i fem år. I alt blev der dyrket i 36,4 tdr. land. Kornet blev malet i Brejninggårds vandmølle.
I Modelbogen står der i 1683:
”Og som en del herudi sognet nemlig (diverse gårde) og Bilring har den commoditet (fordel) frem for de andre, at (de) en del af heden kan gøre sig nogen fordel med tørre (tørv), som sælges til Ringkjøbing og Holmsland alligevel (selv om) ded ligger to mile fra (gårdene), så er de steder jorden for samme årsagers skyld consideret (vurderet) noget bedre end de ellers kunne være anført for”.
Jordens ansættelse:
¾ skarp og ¼ ond jord, middel høbjærgning 3 ¾ læs. Middelgræsning til fem høvder.
Gårdens HK blev sat op fra 3-4-3-3/5 til 4-2-3-2 med et dyrket areal på 36,4 tønder land og blev dermed én af sognets store gårde !
I Matriklen 1688 er tredings betegnelsen væk, og Bilring blev forfremmet til en halvgård, hvorpå der i lange perioder boede to fæstere, der fæstede hver sin fjerdeparts gård, idet gården i lighed med en del af sognets andre gårde bestod af to sammenbyggede gårdsparter, som det fremgår af det første matrikelskort fra 1817, hvor dobbeltgården stadig kan anes i den angivne bygning. Niels Nielsen er sidste gang nævnt som fæster i ekstraskatteregnskabet for 1690.
Maren Christensdatter:
Nævnt i ekstraskatteregnskabet i 1691, men det vides ikke, om hun er formandens enke.
Thomas Christensen:
Nævnt i ekstraskatteregnskabet i 1692. Han havde en søn til hjælp samt en pige, Maren, i 1697. Hustruen nævnt i 1699 samt en dreng (karl) Peder og en pige Maren.
Søren Christensen:
Nævnt i 1708. Udover af Bilring var han fæster af en eng i Hovedgårdsmarken.
1708: Hk: 4-2-3-2. Landgilde: Her nævnes de ældgamle afgifter af gården, som antagelig alt i alt var omsat til et pengebeløb: 14 skæpper rug, 1/3 brændsvin, ½ lam, 2 harboe pund smør (o.24 kg), 1 daler 5 skilling 1 album gæsteri (penge), ½ gås samt 1 pund smør af en eng i (hoved)gårdens mark.
Gregers Lauridsen & Poul Mortensen:
De er fæstere af ” en gård” med det sædvanlige hartkorn i 1718 og 1726.
Anders Jensen Munkbro:
Må antages at være barnefødt i Munkbro i Tvis sogn.
Han rømte fra Bilring i påsken 1737 under foregivende af at ville besøge venner og blev ikke siden set. Godsejer Eenholm på Brejninggaard lod ham efterlyse tre gange fra Brejning kirkes prædikestol (B.80 C1 s.408b), men lige meget hjalp det.
Mikkel Andersen:
Født o.1682, død 1762 på Bilring, 80 år gammel.
Nævnt på gården 1739. Han kom fra ”Krostedet” SV matrikel 8, og blev første gang nævnt i Brejning sogn i 1712 ved en auktion på Brejninggaard. Han var murermester og stamfader til nogle generationer berømte murere her i sognet.
Navnet på hans første kone kendes ikke.
Han var 2.gang gift med Bodil Sørensdatter, født o.1706, død 1787 på Bilring, 81 år gammel. Han drev Bilring sammen med sønnen:
Anders Mikkelsen:
Død 1744, skifte i Brejninggaards skifteprotokol (G.449-2, s.23ff.).
Gift med Dorthe Christiansdatter født i Blæsbjerg, V matr.6 o.1712, død 1776.
Barn:
1: Anders: 1744-1750.
Mikkel Andersen & Eskild Nielsen:
Eskild Nielsen:
Født o.1721 i Pilgård, død 1802 på Store Røjkum.
Gift 1745 i Brejning med formandens enke, Dorthe Christiansdatter.
Børn:
1: Kirsten: 1746-1820, gift med Niels Espensen, degn i Brejning Kirkeby.
2: Christian: 1749-1826, ejer af Store Røjkum.
3: Inger Marie: 1752, gift med kusk Christen Graversen, Brejninggaard. Bortflyttet.
Eskild Nielsen og familie flyttede til Store Røjkum omkring 1773.
Eskild Nielsen & Niels Mikkelsen:
Niels Mikkelsen:
Født o.1721 i Krostedet, søn af Mikkel Andersen, død 1785 i Bjørnkjær.
Gift 1. i Brejning 1746 med Mette Catrine Christiansdatter: født i Blæsbjerg o.1716, og søster til Eskild Nielsens kone. Død i Bilring 1755.
Børn:
1: Karen: 1747-1749.
2: Karen: 1749-lever 1805, gift med Søren Mikkelsen, Hover sogn ved Vejle.
3: Christian: 1752-1822, fæster af Bilring.
4: Michel: 1754-1838, fæster af Dumpen og Opsund, død i Sdr. Leding, Dejbjerg.
Der blev holdt skifte efter konen (Brejninggaards skifteprotokol G.449-2 s.18ff.) i 1755. Stuehuset bestod af stue, kammer, kælder og frammers. Besætningen var på to heste, tre køer, otte får + seks lam, to svin.
Gift 2. i Brejning 1755 med Anne Pedersdatter fra Store Højmose, død 1776.
Børn:
1: Mette Katrine: 1757-1835, gift med Christian Eskildsen, Store Røjkum (fætter).
2: Peder: 1759.
3: Anders: 1762-1763.
Gift 3. i Brejning 1782 med Marie Catrine Caspersdatter: født i Toft 1758, død i Brejning 1836.
Børn:
1: Casper: 1782-1812, jæger i 1804, død som soldat.
Ølstrup kirkebog 1800: Maren Caspersdatter: uægte, mor Kirsten Nielsdatter, udlagt far: Casper Nielsen, Brejning. Maren Caspersdatter døde 1869 i Årup, Hanning sogn efter to ægteskaber, efterlod tre børn og efterslægt.
2: Peder: 1785-1786.
Niels Mikkelsen og familie flyttede fra Bilring til Bjørnkjær omkring 1784, hvor de boede som indsiddere.
Mette Catrine Caspersdatter blev gift 2.gang (vielser mangler 1792) med Niels Pedersen o.1764-1811, født i Væggerskilde, død i Vantinghus SV matr.23a, se dér.
Barn:
1: Niels: 1793-1842, født på Bilring, død som husfæster på Møltrup Mark, Timring.
Hun blev gift 3. i Brejning 1817 med enkemand Peder Jensen Toft, Lillebæk.
Niels Mikkelsen & Jacob Jensen:
Nævnt som fæstere af Bilring i 1771 i Generalhoverireglementet for Brejninggård (RA. Rentekammeret 432.62-63).
Ifølge dette reglement blev der i alt dyrket 13 tønder sædeland beregnet som rugjord. Der kunne i alt avles 18 læs hø à 32 lispund = 256 kg. Agermarken bestod af sort muld, hver fæster betalte 1 rdl i landgilde, og der forrettedes gårds hoveri til Breninggaard.
Jacob Jensen:
Født o.1740 i Krostedet, død 1817 i Røjkum.
Kom fra Kildsigmose o.1771 og flyttede til Lille Røjkum i 1773. Se der.
Christian Nielsen:
Født 1752 på Bilring, død 1822 samme steds.
Fæster og til slut ejer af gården o.1784-1808. Søn af Niels Mikkelsen.
Gift med Anna Olufsdatter: (o.1738-1824), ægteskabet var barnløst.
Han drev hele gården som fæster under Brejninggård og frikøbte den ikke i 1794 ved godsets salg, men først 1-8-1808, hvorefter han solgte gården allerede 6-8-1808 til gårdejer Knud Andersen fra Bækgård. Herefter fledførte han sig og konen sig til Knud Andersen og efterkommere, idet de overgav alt, hvad de ejede, til ham mod ophold og alt betalt resten af livet. Skødet blev først ting-læst i 1819, men det oprindelige skøde findes i Bølling Herreds skifteprotokol (B81-172 s.151a ff.).
På salgstidspunktet bestod besætningen af tre heste, fem køer, en lille tyr, otte får + seks lam. Forud for Stavnsbåndets ophævelse i 1788 blev der indsendt en hel del indberetninger vedrørende gårdenes tilstand til Rentekammeret i København, og det giver os et lille indblik i, hvordan tilstanden på Bilring var i disse år.
Gården var jo en fæstegård under Brejninggaard og udførte en halvgårds fæste. Hoveriet betød, at man hvert år havde 10 plovdage, hvor man stillede på Brejninggaard med heste, plov og karl, 62 spanddage, hvor man stillede med heste, vogn og karl samt 183 gangdage, hvor man stillede med karl og eventuelt også pige.
Sådan var det i 1771, men i 1773 blev man pålagt yderligere 36 spanddage og 52 gangdage, som dog senere igen blev fjernet.
Ved siden af skulle Bilring jo også dyrkes. I 1791 siges det, at de dyrkede marker bestod af 30 tønder rugland, besået som ubesået, og delt i 16 marker / tægter.
Den årlige middelhøst var på tolv tønder rug, tolv tønder byg, tolv tønder havre samt fem læs hø. Som sognets øvrige gårde havde Bilring agerjorden liggende for sig selv, men eng og hede blev drevet i fællesskab. Christen Nielsen betalte hvert år 2 rdl til godset som afgift fra gammel tid, men var som regel i restance med disse penge.
Sædskiftet var et år med byg, to år med rug, to-tre år med havre efter jordens evne og herefter brak med græsning på de hvilende agre i fire-fem år. Bønderne på gården levede kun af kvægavl, og besætningen bestod af tre heste, fire køer, to kvier, fjorten får med fire lam samt et svin. Betingelsen for, at godsejerinden på Brejninggaard fik lov til at sælge en del af fæstegodset fra gården, var, at Brejning sogns grænser til nabosognene blev nøjagtigt fastlagt, og at de enkelte ejendomme fik al deres jord udmålt, og det skete i årene mellem 1794 og 1797, så herefter havde beboerne i Bilring nøje styr på den jord, der hørte til gården.
Knud Andersen:
Født 1749 i Langergårde matr.4V, død 1822 i Mosdal.
Køber 6-8-1808, 6-2 = 28-9-1819 (1a-85), Bilring senere matr.2V, HK 4-3-0-0, samt matr.7 Sandbæk.
Køber 15-5 = 11-6-1816 (2-460), gårdens konge- og kirketiender.
Køber 4-7-1800, en engparcel nr.25 på Hee Mærsk fra Voldbjerg.
Sælger 24-6-1822 = 2-9-1823 (2a-112), parcel nr.1 af Bilring HK 3-4-3-2 til sønnen Anders.
Knud Andersen kom fra Bækgård, som han til dels havde udstykket i 1797. Han blev ved med at eje gården til 1812, men boede på Bilring, indtil han i 1822 oprettede gården Mosdal og flyttede hertil. Ved salget af Bækgård betingede han for sig og eftermænd i Bilring, at de havde adgang til at grave Liim (mergel) i Bækgård mose og at de havde adgang over gårdens jorder hertil. Intet af dette var tidsbegrænset, så det er nok godt, at Bækgård i dag hører under Bilring!
I 1822 ansøgte han Rentekammeret om tilladelse til at udstykke Bilring, således at den kunne deles mellem to af hans sønner. Tilladelsen kom først 23. august 1823, efter at han var død, men da var delingen en realitet, således at sønnen, Anders, overtog Bilring minus heden, (V matr.27), som sønnen Søren fik med til de marker, der oprindelig havde tilhørt Bækgård, men var solgt til oprettelsen af Vantinghus – den senere jordemoderbolig – hvorfra de så igen blev udstykket i 1822 til Knud Andersen, (SV matr.24+35). Det samlede areal blev til gården Mosdal, så når 150 år senere Chr. Bjerrum i Mosdal sagde, at da Mosdal hørte til Bilring, da var Bilring virkelig en stor gård, var det jo ikke helt usandt, selv om Mosdal da var særdeles meget formindsket, idet V matr.27 igen var udstykket herfra til ejendomme.
Der blev holdt skifte efter hans kone, Anne Catrine Christensdatter, i 1812 (B.80C-27 s.285bff.).
Besætningen bestod af to heste, en tyr, en stud, syv køer, en kvie, to kalve, fireogtyve får og to svin.
Anders Knudsen:
Født 1793 i Bækgård, død 1864 i Nr. Muldbjerg, Hover sogn.
Køber 24-6-1822 = 2-9-1823 (2a-112), parcel nr.1 af Bilring, HK 3-4-3-2.
Køber 27-6 = 1-8-1839 (8-223), Bækhus matr.23b SV, HK 0-1-0-2 17/20.
Sælger 12-6 = 10-2-1842 (9-181), parcel 5 af stedet Bækhus, nu Lillebæk matr.23b SV, Hk. 0-0-3-1 17/20.
Sælger 31-3-1846 = 18-6-1846 (22-189), Bilring samt en opdyrket hedeparcel (parcel 6) af HK ca. 0-0-3-1, der førhen havde hørt til Lillebæk. I skøde- og pantebogen B81-SP84 står: ”vist ikke lovlig udstykket”.
I matrikuleringen 1817, som er forarbejdet til matriklen 1844, får han tillagt Sandbæk matrikel 7 som eng til Bilring.
For den opdyrkede hedeparcel modtog han i 1844 Det kongelige Landhusholdningsselskabs 4.sølvbæ-ger til en værdi af 20 rdl. Bægeret er 17 cm højt, bægerets diameter er 10 cm, bundens 7,5 cm. I bunden står der: 4de Bæger.
Sølvstemplerne:
RH (sammentrukket) = stadsguardian i København 1840-1863 Peter Reimer Hinnerup.
PRE = Poul Resen Eggersen * 1779, + 1844, borgerskab som sølvsmed i København 8-7-1808. Han blev kongelig hofguldsmed i 1840 og har efterladt en del arbejder (Bøje 1954). Tre tårne samt 1844 = fremstillingsåret samt Københavns tårne.
Inskriptionen:
Til
den hæderlig virksomme Bonde
Sognefoged Anders Knudsen af Breininge
for
Hede Opdyrkning.
1843
(1843 er tilføjet af efterkommerne og burde altså være 1844).
I Anders Knudsens tid blev den nye landmålingsmatrikel indført i 1844. Brejning sogn blev delt i ni ejerlav. Bilring hørte til i det vestlige ejerlav og fik som den største gård matrikel nr. 2. Brejning kirke ejede en lille mark i ejerlavet lige vest for Brejninggårds vestlige dige, og da gejstligheden selvsagt gik forud for verdsligheden, fik denne mark Vestlige matrikel nr. 1. Gårdens hartkorn blev samtidig sat op fra 3-4-3-2 til 3-5-2-3/4, og gammelskatten blev beregnet til 24 rdl 67 skilling.
Gift Brejning 1816 med Kirsten Poulsdatter (1792-1872) fra Feldbæk.
Børn:
1: Knud: 1819-1887, se under Mosdal, død i Kjeldgård, Hover.
2: Ane Kathrine: 1821-1823.
3: Poul: 1825-1826.
4: Poul: 1827-1894, død i Muldbjerg, Hover.
5: Laust: 1829-1902, gift i Brejning 1861, død i Muldbjerg, Hover.
6: Jens: 1832-1833.
7: Ane Kathrine: 1834-1891, gift i Hover 1862, død i Kirkegård, Hover.
Nicolai Ernst Fenger:
Født 1815 på Christianshavn, København, død 1863 på Bilring.
Køber 31-3 = 18-6-1846 (11-149).
Nicolai Ernst Fenger var cand.theol. fra Københavns universitet, men p.g.af dårlige nerver undlod han at søge embede og efter at have været skibspræst på Østen et par år, bad han sin fætter, Frits Fenger på Brejninggård, finde ”en fredelig lille bondegård” i området, og det blev altså Bilring. Han drev gården i starten med avlskarl og med forpagter fra før 1860.
Han giftede sig med saddelmager Johan August Busses datter fra Ringkøbing, og barnebarnet, Poul Fenger, fremhæver i sine erindringer, at familien ikke følte sig som hørende til bondestanden, hverken i denne eller næste generation. Man omgikkedes borgerfamilierne i Ringkøbing, familien på Nr. Vosborg samt beboerne i Muldbjerg Mølle, som blev samlingssted for familier udenfor bondestanden. Fenger prædikede undertiden i Brejning og omegnens kirker.
Gift i Ringkøbing 1846 med Ane Margrethe Busse: født i Ringkøbing 1821, død i Ringkøbing 1868, begravet i Brejning.
Børn:
1: Johan August: 1847-1907, eftermand, tvilling.
2: Johannes: 1847-1911, teolog, tvilling, ugift, død i Vejle.
Ane Margrethe Busse:
Forriges enke (madam Fenger), som drev Bilring videre efter mandens død med forpagter til sin død 1868.
Johan August Fenger:
Født 1847 på Bilring, død 1907 samme steds.
Køber 1-12-1868 = 21-1-1869 (22-189), forriges søn.
Sælger 21-6 = 22-6-1881 (25-362), Sandbæk matr.7 til Niels Erlandsen i Damgård.
Johan August Fenger drev Bilring med bestyrer indtil 1870, men overtog selv styret ret hurtigt herefter.
Han arvede Bilring efter sine forældre, mens tvillingebroderen Johannes Fenger, som var cand. theol. i København, fraskrev sig gården, men kunne leve af de midler, han arvede efter sine forældre. (Ringkøbing skifteprotokol B.80-131 s.513).
Johan August Fenger beskrives som en dygtig og energisk landmand, noget hård i sin optræden, men selv om han var en krævende arbejdsgiver, var han på mange måder god over for sine ansatte, hvorfor karle og piger ofte var på Bilring flere år i træk. I hans tid steg ko antallet til 24.
Udover at være en dygtig husmoder så fødte hans kone ham femten børn på femogtyve år, hvoraf de tolv børn var levedygtige.
Han frasolgte engstykket Sandbæk matrikel 7 i 1881 til ejeren af Damgård i Brejning Fjalde, Niels Erlandsen. Dette engstykke, samt nabostykket Sandbæk matrikel 8, som nu hørte til Mosdal, lå østligst i Brejning sogn helt ude ved Timring sogneskel og var i fordums dage overdraget fæsterne i Bilring fra Brejninggård til at bjerge hø på, men da der er omkring ti kilometer derud, lå det jo mere passende for naboen i Damgård, og samtidig havde man jo engparcellen på Hee Mærsk i den modsatte retning at tage vare på.
Han var med til at oprette den første landboforening her på stedet i 1888 og gik meget ind i arbejdet med at hjælpe nødstedte landmænd på fode igen i kriseårene i attenhundredefirserne og –halvfemserne.
Om slægten se Dansk Slægtsforskning, Fredericia: Slægtsbog for efterkommere efter Johan August Fenger, født 1847, gårdejer i Bilring, Brejning sogn, 1963.
Paul Hauch Fenger: Erindringer 1955. Emil Fenger: Langs med vejen. 1970.
Gift i Hover 1871 med Marie Elisabeth Hauch: (1853-1896), født på Lervanggård, Ølstrup, død på Ringkøbing sygehus og begravet i Brejning.
Børn:
1: Nicolai Ernst Hauch: 1872-1958, farmer, død i Rice, Minnesota, USA.
2: Anna Birgitte Hauch: 1873-1951, se næste ejer.
3: Henrik Andreas Rosenover Hauch: 1875, proprietær på Sludegård, Frørup.
4: Poul Hauch: 1876-1876.
5: Poul Hauch: 1877-1964, forstander for Korinth Landbrugsskole, Brahetrolleborg.
6: Johanne Marie Kristine Hauch: 1880-1943, afd. Sygeplejerske i Nyk. Sjælland.
7: Evald Hauch: 1882-1951, stationsforstander, død i Odense begravet i Thisted.
8: Peder Andreas Hauch: 1883-1963, gårdejer i Hårby, Fyn.
9: No Hauch: 1885-1901.
10: Marie Elisabeth: 1887-1888.
11: Molly Elisa: 1888-1939, gift med Christian Brandi-Hansen, Hvidbjerg.
12: Else Broch Hauch: 1890, gift med Holger Voetmann, Polk, Wisconsin, USA.
13: Marie Elisabeth Hauch: 1892, gift med Henrik Beck-Andersen, Ringkøbing.
14: Carl Emil Hauch: 1894, lærer på Korinth og Slangerup Landbrugsskole m.m.
15: Jens Erik Hauch: 1896-1896.
Anna Birgitte Hauch Fenger:
Født 1873 på Bilring, død 1951 i Spjald.
Gift i Brahetrolleborg kirke 1909 med Mads Andersen Næsgaard: (1876-1953) fra Røjkumgård.
Køber (arver) 2-2 = 7-2-1906 (44-132), forriges datter.
Køber 20-10-1909, (46-500), Mads Næsgaard indført som ejer ifølge vielsesattest.
Køber 19-2-1910 = 1-3-1911 (49-239), Brejninggård matr.1dp.
Sælger 18-4 = 25-4-1917 (50-971), Brejninggård matr.1dp solgt til Blæsbjerg V matr. 6a.
Køber 9-12-1903 (42-353), V. matr.15h.
Sælger 17-8-1934 til V matr.18a.
Byggede nyt stuehus og udlænger i 1912. Arkitekt Plesner tegnede stuehuset.
Byggede Hovedgaden 31, Spjald o.1938.
Mads Næsgaard var ud af gammel Brejningfamilie, og selv om især svogeren, Poul Fenger, påpegede, at han var ”af bondestanden”, så var både han og broderen, Emil, enige om, at han var en dygtig mand på mange områder, selv om Emil Fenger lidt drillende skriver, at han aldrig blev så dygtig en landmand, som hans kone var! Han havde store administrative evner og fik gennem årene mange betroede poster i lokalsamfundet.
Han er også interessant derved, at han er den, der gennem sit familieskab bagud forener den nuværende slægt på gården med flere af fortidens Bilringbeboere, idet han er efterkommer efter Eskild Nielsen på Bilring, der flyttede til Store Røjkum i 1774. Mads Næsgårds aner kan føres tilbage her i sognet til sekstenhundredetallet.
Mads Næsgaard medbragte slægtens gamle papirer helt tilbage til hans oldefar, Mads Gregersen, der fæstede gården i Langergårde i 1779. De blev gemt og glemt i et hulrum på loftet, men dukkede op igen omkring 1994, da Niels Schmidt var i gang med at rive et skillerum ned!
Børn:
1: Johanne Augusta Fenger: 1910-1996, gift Thule Hansen, Åle.
2: Marie Elisabeth Fenger: 1911-1983, gift Schmidt, se nedenfor.
3: Thomas Sven Fenger: 1913-2005, eftermand.
Thomas Sven Fenger Næsgaard:
Født 1913 på Bilring, død 2005 i Albany, Canada. Søn af forrige ejer. Forpagter af Bilring 1938-1946. Bosat i Vesterbæk 1949. Herefter savværksejer m.v. i Hee, immigreret til Canada i 1953, farmer og frugtavler.
Thomas Næsgaard havde rejsefeber i blodet og overtog sikkert Bilring mere af pligt end af lyst og har sikkert ikke følt, at han var kommet på sin rette hylde. Det gjorde han og familien til gengæld i Canada, hvor de sled sig til en god og meningsfyldt tilværelse, som man kan læse om i hans kones erindringer. Se Hee sognearkiv: Den lyse – den blanke, Årsskrift 2003. Gift i Hee 1943 med Karen Olivia Hansen: født 1922 i Hee smedje.
Børn:
1: Bente: 1944-1944.
2: Anita Louise: 1945.
3: Helge: 1947.
4: Ernst: 1949.
5: Asger: 1952, født i Hee.
6: Robert: o.1955, født i Canada.
Johannes Jakobsen Schmidt:
Født 1911 i Hjerting, død 1981 i Spjald.
Køber 1-6-1946 Bilring af sin svigerfar. Var gårdejer i Mejlby, Lintrup.
Køber 26-11-1953 SV matr.25b af arvingerne efter Mads Næsgaard.
Sælger 15-3-1955 V matr.2c til Knud Vanting Knudsen.
Byggede Parkvej 12, Spjald, 1969.
Gift i Brejning 1938 med Marie Elisabeth Fenger Næsgaard: (1911-1983), født på Bilring, søster til forrige ejer.
Børn:
1: Niels Næsgaard: 1940, født i Lintrup. Eftermand.
2: Uffe Næsgaard: 1944, født i do.
3: Anna Næsgard: 1950.
Niels Næsgaard Schmidt:
Født 1940 i Mejlby, Lintrup. Forriges søn.
Køber 1-4-1966.
Køber 16-12-1994 Ølstrupvej 13. Bygningerne sælges fra i 2010.
Ombyggede udbygningerne i 1966 og 1972.
Omlagde mælkeproduktionen (85 køer) til produktion af spiseløg og kornavl fra omkring 1980.
Flyttet til Ringkøbing i 2001.
Gift i Finderup 1966 med Anne Margrethe Kjærgaard født 1946 i Finderup.
John Næsgaard Schmidt:
Født 1976 på Bilring, forriges søn.
Køber 27-4-2001. Landbrugskonsulent.
Køber 5-3-2002 Bækgård, Kærhusvej 9, sælger bygningerne fra.
Samboende med Mette Mølgaard.
Niels Peter Jensen:
Køber 27-8-2015, driver jorden sammen med sin gård i Ølstrup.
Langergaarde, Langagergårde:
Det oprindelige navn er ”Langergaard” (egentlig ”Langør”), som betyder gården ved et stenet vadested eller en stenet bred ved Lillebæk. I forbindelse med matrikuleringen 1844 skrev en landmåler i stedet ”Langagergårde”, antagelig som følge af gårdenes lange marker, og det navn blev hængende. Oprindelig lå her kun én gård med to beboere, siden er den delt i tre med tre forskellige matrikelnumre. Gården var sammen med Brejninggaard de to eneste selvejergård i sognet efter Grevens Fejde i 1532-34, hvor de fleste selvejerbønder mistede rettighederne, og i perioder ejede Brejninggaards forvalter gården, samtidig at han sad som fæster på den ene af gårdene i Vesterbæk, men sidst i 1600 årene kom gården under Brejninggaard som fæstegård.
Per Lassen:
Nævnt på gården i 1498 i jordebogen for Lundenæs slot.
Afgifterne til Kronen: 2 ørte rug, 1 skovsvin, 2 skilling leding og sætgerd, 2 skæpper havre kongsstød.
Kirsten Christens og Jens Lauridsen:
I mandtal på pendingeskatten 1620 angives de jordegne (selvejere) og fæsteinderster, som hver giver ½ daler i skat. Kirsten Christens må være enke efter den tidligere ejer Christen, Jens Lauridsen er fæste-indersten, som nævnt nedenfor.
Thomas Christensen:
Ejer af den jordegne gård, Langergård kaldet, ifølge Jordebog for Lundenæs amt i 1625 RA. Danske Kancelli B.105A, jordebøger over bøndernes landgilde og hvad enhver kan så og avle, 1625, afgif- ten til Kronen var: 5 mark 1 album ledingspenge, 4 skæpper havre, 2 ørte rug, 1 får, 1 gås, 2 høns, 1 skovsvin (oldensvin), 12 skilling hestegæsteri (indkvarteringsret for Kongen og hans følge). Udsæden var 6 tdr. rug, 2 tdr. byg, 1 tdr. boghvede, og der kunne bjerges 14 læs hø. Han ejede den såkaldte bondeskyld i gården på 3 tdr. Hk, mens herlighedsværdien på 4 tdr. Hk tilhørte Kronen fra gammel tid. Han var foged på Brejninggaard og stod for Brejning kirkes regnskab, og er antagelig søn af Kirsten og afdøde mand Christen. Som fæster i gården havde han Jens Lauridsen.
Lauge / Laus Jensen & Jens Olufsen:
Er fæstere af gården i 1650 og 1655 ifølge Hover sogns kirkeregnskabsbog, idet der til gården lå en eng, Vineng kaldet, som Hover kirke ejede, og hvis afgift til kirken blev brugt til indkøb af altervin og -brød. Afgiften var 1 (harbo)pund smør = 14 pund eller 2 rdl 1 mark. Den nævnes under Langergård i 1604-05 i kirkeregnskabsbogen. Ved matrikuleringen i 1817 siges det, at Hover kirkes jorder ligger ved åen nord i lodden og ligger i et med resten af jorden.
Jens Olufsens børn:
Ifølge skiftet efter i Ringkøbing, 13-10-1673 (B.80-121 s.89) var Jens Olufsens børn
Oluf Jensen og Karen Jensdatter, som var arvinger i tredje led efter afdøde. Oluf
Jensen døde hos Maren Finderup i Ringkøbing i januar 1693 som en gammel, fattig mand uden livsarvinger og efterlod knap og nap nok til at dække begravelsen (B.80122 s.257b).
Ifølge Viborg Landstings skøde- og panteprotokol 1645-1652, pantsatte ”Kgl.Maj.” (F.III) 1-5-1651 til Peder Lange gården Langergaard for lånte penge (168 rdl 1 mark 8 skil.), som han måtte beholde som brugeligt pant, indtil den igen blev indløst af Kronen, hvilket aldrig skete! Det var altså gårdens herlighedsværdi på de 4 tdr. Hk, som blev pantsat, ejeren Thomas Christensens andel, bondeskylden på de 3 tdr.Hk, hørte selvfølgelig ikke med. Siden hørte gården under Brejninggaard, til den blev frikøbt i 1794.
I Peder Langes indberetning om sit gods 22-10-1660 til Kronen nævnes Langergård til sidst med de to nævnte fæstere og en afgift for herligheden til Brejninggaard sat til 3 tdr. HK. Han skrev: "Noch haffuer jeg en Selfegergaard udi Pant af Hans Kongelige Mayest. liggendes udi Lundenæs Lehn udi Bølling Herred udi Breining Sogn Lungergaard kaldet, beboet af Jens Olufsen og Laust Jensen, udi Hartkorn 3 Tønder."
I forbindelse med, at Peder Lange fik pantet på Langergård, beholdt Kronen reluitionsretten (indløsningsretten) til pantet, men Johannes Müller på Brejninggaard overtog denne 8-4-1720, ind- betalte pengene fra 11-12-1720 til 11-9-1725, hvorefter skødet blev skrevet 25-2-1727. Kongen forbeholdt sig jagtrettigheden på vildtbanen (RA.Rtk.2215-63, litra C).
Christen Thomsen:
Nævnes som selvejer på gården i 1661, sikkert søn af forgængeren. I 1663-64 siges det, at han bor på gården. I 1660 og 1665 boede han på en fæstegård i Vesterbæk, men flyttede det år tilbage til Langer-gård. I 1674 boede han stadig på gården og betalte dette år folkeskat af en karl og en tjenestepige. Som det ses nedenfor, boede han igen inden 1678 i Vesterbæk.
I Viborg Landstings skøde- og panteprotokol for 1684 oplyses det, at selvejer Christian Thomsen i Langergård 25-1-1669 købte en gård i Kodal i Nr. Omme af handelsmand Bert Clausen i Viborg, hvilken gård han boede på dette år. Han solgte igen gården 30-7-1684 til Laurids Munk på Brejninggard. Med-underskriver af skøder er brorsønnen Thomas Knudsen.
Som sin far var han foged på Brejninggaard i perioder og stod for Brejning kirkes regnskab.
I mandtallet til ildsteds- og kvægskatten i 1677 oplyses det, at han har 3 ildsteder, 2 heste og 2 køer.
Året efter i 1678, da der skulle betales krigsstyr (skat) var hans situation forandret meget.
Sognepræsten for Nr. Omme og Brejning, Søren Mortensen, skrev følgende tingsvidne 29-4-1678: ”Så som Christen Thomassen Vesterbæk, nu boendes udi en liden bolig, som hand for nogen tid siden haffuer opbygget udi Nør Omme sogn, i Koudal bye, af aarsag hand oplod dend gaard i Brejning sogn til andre, som hand da paaboede, af mig er begierende, jeg vilde meddele hannem mit vidnedsbyrd om hans tilstand, da er den slettere for hannem nu, end mangen aar tilforn. Boligen, som hand nu boer paa, skatter hand af lige som andre. Kiøbmandsskab beretter hand, at hand har aldrig brugt, ei heller bruger hand det nu.
At dette, som skrefvet staar, er vist og sandt, bekiender Søfren Mortensen med egen haand”. (RA:
Lundenæs og Bølling Amters Ekstraskatter 1674-1679, krigsstyr 1678).
Han var gift med Anne Nielsdatter, hvilket oplyses i sagen mod Jørgen Lange på Brejninggaard i 1665.
I 1683 var Christen Thomsen stadig ejer af gården, men boede i Videbæk. Han havde lejet gårdens bondeskyld på 4 tdr. HK til fogeden på Brejninggaard, Just / Jost Andersen Holstrupsig, som desuden havde fået pant i gårdens herlighedsret på 3 tdr. HK, som den tidligere godsejer, Peder Lange, i 1651 havde fået i pant af Kronen, men som ved Jørgen Langes fallit var blevet udbudt, og Just Andersen sad derfor som en lille konge på gården og ville bl.a ikke udlevere Brejninggaards regnskaber til Laurids Munk, da han i 1683 købte Brejninggaard. Først ved Kronens indgriben lykkedes det, og kort efter 1688 købte Just Andersen Trøstrup gård, Timring, hvor han døde i 1723. I skattemandtallet 1681 betaler han skat af en karl, og i skattemandtallet 1683 nævnes han og hustruen på gården med både karl og pige. Besætningen bestod af 2 heste, 4 køer, 3 stude, 2 ungnød, 20 får, 3 bitræer og 1 svin. 1683 er det sidste år, han nævnes i skattemandtallet på gården. Den 22. september 1683 blev gårdens jorder målt op til den nye matrikel. Der står følgende i opmålingsprotokollen: ”Longerødgaard, en Helgaard, beboet af Jost Andersen, hvortil han selv nyder al Herlighed og det til sig forhandlet haver af samme Gaard og Bunde-gaard. Selvejer dertil er Christen Tommesen i Videbæk, der nyder aarligen for den selvejer Rettighed af Jost Andersen 4 td. Hk. Gaardens Mark er delt udi 3 Skifter og udi samme Mark og Skifter befindes en del Agerjord, der bruges til Herman Christensens Gaard udi Røjkum, som der til og er maalt og taxeret. Engbunden ligger vesten om Gaarden, løber syd og nord og er med Lyng begroet. Kan høste, naar Aarsens vækst er god efter beretning 8 Læs Hø, og naaar det er Misvækst 5-6 Læs Hø.
Fædriften bestaar af sort Hede og utjenlig til Græsning uden alene smaa Kreater, hvorfor De lejer for Deres Foe(føde)nød paa andre Steder, uden for 6 Nød og et par Bæster (heste), som De maa holde imellem Deres Sædejord på de hvilende Agre.
Samme Gaards Hede er ej heller i nogen god Vækst befunden, dog bruger De Den til fornødenhed, men maa dog grafve lidet til hjælp paa andre Marker (hedetørv).
Samme Jost Andersen har en af Hover Kirkes Enge i fæste, som ligger inden Dens Markskel, yder deraf aarligen til bemeldte Kirke 1 harboe pund Smør (14 pund). Marken ligger mos Øst til Røjkum og Longe-rød Hede, Westen til Longerødgaards Eng”. Herefter følger en beskrivelse af de tre skifter:
Første Skifte kaldes Aalegaards Jord, som strækker sig nord-syd og består af 10 agre, som vurderes til ond rugjord bestående af skarp grå sand og sur stengrund og ganske overgroet af hede. Jorden tilsås i to år, første år med boghvede, andet år med rug og hviler derefter i otte år.
Andet skifte kaldes Bindis Agre, som strækker sig øst-vest og består af 20 agre og ligger syd for Aalegaards Jord. Den vurderes til skarp rugjord bestående af grå sand og sur stengrund. Tilsås i tre år, første år med byg, andet år med boghvede, tredje år med rug, hvorefter den hviler i fire år. Tredje skifte kaldes Vang Mark Agre, som strækker sig syd-nord imellem heden og engen og består af 54 agre, hvoraf en del er vurderet til skarp rugjord som under Bindis Agre, og hvor Hermans gård i Røjkum har tre af agrene.
Resten af agrene er vurderet til middel rugjord bestående af grå sand og ingen muld, som tilsåa i fire år, første år med byg, de to næste år med rug, sidste år med havre, hvorefter de hviler i fire år. Heraf har Herman Christensen halvdelen.
En indelukket kalvehave, som strækker sig øst-vest og vurderet som middel bækjord bestående af grå sand og ringe muld. Tilsås i tre år, første år med byg, derefter to år med havre og hviler herefter i tre år. I alt blev der dyrket i 51,5 tdr. land.
Gårdens Hk blev nedsat fra 7 tønder til 6-1-3-1.
Just Andersen Holst / Holstrup / Holstrupsig:
Antagelig født i Hegedal, Fjellerup, død i Trøstrup 1723, skifte (se Brejls skifter).
Gift 1. med N.N. Jensdatter Nipsgaard.
Børn:
1: Barbara: gift med Jørgen Clemmensen, Hagelskær, Ikast.
2: Helle: o.1684, død 1711, gift med Christen Rygaard, Bramminge
Hovedgård og Hesselmed.
3: Anders Holst: o.1686-1748, sognepræst i Vivild-Vejlby sogne.
Peder Knudsen & Christen Nielsen:
I kop- og kvægskattemandtallet 1678 er Peder Knudsen fæster, og Christen Nielsen sidder til huse hos ham. Den første skattes af hustru, datter og tjenestepige, den sidste kun af sin hustru. Besætningen angives til 2 heste, 2 køer, 1 kalv og 6 får. I skattemandtallet 1681 betaler Christen Nielsen skat af en karl.
Thomas Knudsen:
Han var søn af Christen Thomsens broder, Knud Thomsen, som vi ikke ved noget om.
Thomas Knudsen boede i Videbæk og ejede Langergårds bondeskyld i 1688 efter farbroderen, men Laurids Munk købte den af ham, så herefter var fæsterne på gården fæstere under Brejninggaard, og Langergårds status gik fra at være en selvejergård til at være en fæstegård.
Hvad gårdens herlighedsret angår, så købte ejeren af Brejninggaard, Johannes Müller, den af Kronen 11-12-1720, skødet skrevet 25-2-1727, for 2 rdl pr td. HK, og da Hk var 3-2-3-2 1/5, kostede det ham 6 rdl 70½ skil. Kongen forbeholdt sig dog rettigheden til at drive jagt på gårdens jorder, hvis det skulle blive aktuelt, men det har vist aldrig været tilfældet (RA.Rentekammeret 2215.63: Skødebog over reluitions-godset i Jylland 1726-1732).
Laurids Nielsen & Peder Jensen:
Laurids Nielsen nævnes første gang som fæster i skattemandtallet 1684. Han svarer skat af sin hustru. Besætningen er 1 hest, 1 plag, 1 ko, 1 3 års stud, 1 ungnød, 4 får og lam, 1 svin.
I skattemandtallet 1697 svarer han første gang skat af datteren Anne Lauridsdatter.
Først fra 1697 nævnes Peder Jensen som medfæster på gården med hustru.
De to fæstere nævnes sammen på gården i 1708, mens kun Peder Jensen nævnes i 1713, hvor han svarer skat af en tjenestepige.
1708: Hk: 6-1-3-1, landgilde: 2 ørte rug, 1 brændsvin, 1 får, 1 gås, 2 høns, 2 tdr. 8 skp. havre (gæsteri), 1 rdl. 5 mk. 1 alb. gæsteripenge.
Det er antagelig under disse to fæstere, at gården er blevet delt i to lige store halvdele med samme Hk, således at vi herfra kan operere med to gårdsparter.
Langergårde, Langagergårde:
Vestlige ejerlav matrikel 3, senere 3a, Muldbjergvej 18:
Matrikelnumre 1950: V matr.3a,h,5c,f,g,10e.
Anders Christensen:
Han nævnes første gang på gården i 1718 på Laurids Nielsens del, bor der i 1731, men er død, før Brejning kirkebog begynder i 1745.
Gift med Anne Margrethe født o.1679, død på gården 1758, antagelig datter af Laurids Nielsen.
Børn:
1: Laust: eftermand.
2: Else: død 1777, gift på nabogården V.matr.4.
Laust Andersen:
Søn af forrige, men ingen data haves på ham, da kirkebogen i perioder er særdeles mangelfuld ført. Hans gård brændte i 1753, og i den anledning blev der optaget forhør, som findes i Bølling herreds justitsprotokol 28-8-1753 (s.280), hvori det siges, at han fik fæste på gården 8-12-1741 efter faderen, og at fæsteren i matrikuleringens tid (1688) var Laurids Nielsen. Han var sognefoged i 1748. Gift med Mette Hansdatter, hvis data ligeledes mangler, men hun er datter af mølleren på Brejninggaards vandmølle Hans Christensen. Gården var firlænget på i alt 40 fag.
Børn:
1: Hans: o.1743-1822, gdr. og sognefoged i Egeris, Nr. Vium.
2: Anne Margrethe: 1745-1745.
3: Dødfødt: 1746.
4: Anders: 1748-1814, eftermand.
5: Anne Margrethe: 1752-1752.
6: Christian: 1753, se Lille Vesterbæk, V matr.9.
7: Anne Margrethe: 1757-1829, gift i Vesterbæk.
8: Niels: 1760-1761.
Familien flytter til Lille Vesterbæk V matr.9 o.1776.
Anders Lauridsen:
Forriges søn, født 1748, død i Vesterbæk V matr.10, 1814. Sognefoged og lægdsmand. Er her fra o.1776.
I 1791 har han 20 tdr. rugland delt i 15 tægter og kan i et middelår høste 20 tdr. rug og 6 tønder byg samt bjerge 8 læs hø. Der blev sået gjærfrø (spergel) på de hvilende marker, Besætningen var på 2 trækheste, 3 køer, 1 stud, 10 får med 5 lam og 1 gris. I afgift til Brejninggaard betalte han 1 rdl 2 mark, som han som regel var i restance med.
Køber 8-1-1796, læst 5-7-1803 (1-765) gården fra Brejninggaard med Hk. 3-1-1-1.
I forbindelse med købet blev gården forsikret i Brandkassen for 200 rdl og skulle have det behørige brandudstyr, som bestod af en brandhage, en stige, en lygte, et kar og to spande.
Flytter til V matr.10, Vesterbæk, mageskifter med eftermanden.
Gift med Anne Johanne Thomasdatter født i Vesterbæk 1756, død på gården 1831.
Børn:
1: Thomas: 1777-1828, gift 1810, gdr. på Bondesgård, Torsted.
2: Laurids: o.1779-1843, ejer Vesterbæk V matr.10.
3: Kirsten: 1782-1846, gift i Dejbjerg 1809, død i Hee.
4: Mette: 1784-før 1793.
5: Niels: 1787, konfirmeret i Sædding 1803, da han var karl på Slumstrup.
6: Mette Kirstine: 1790-1854, gift i Hee 1824, død i Hee.
7: Mette: 1793-1856, død som fattiglem, ugift.
8: Karen: 1796-1861, gift i Ringkøbing 1837, død i Ringkøbing.
Thomas Lauridsen:
Født i Bjørnkær 1767, død på gården 1849. Kom fra V matr.10 i Vesterbæk.
Køber (mageskifter) 18-6-1803 (1-765), men bor allerede på gården ved Peders fødsel i 1797.
Køber 18-5-1816 (2-459) gårdens konge- og kirketiende, skøde herpå 29-8-1817 (1a-4).
Gift i Brejning 1795 med Ane Marie Jensdatter født på Kongensbjerg 1778, død på gården 1840.
Børn:
1: Peder: 1797-1797.
2: Peder: 1799-1835, gift i Sædding 1833, død i Vorgod.
3: Laurids: 1801-1877, gift i Dejbjerg 1830, Husted og eftermand.
4: Karen: 1804-1872, gift 1830 med Laurits Jensen, Hover, død i Hover.
5: Jens: 1807-1870, gift 1833 & 1858, ejer Husted & Lille Snogdal, død der.
6: Ane: 1811-1898, gift 1838 med Niels Christian Lauridsen, Vesterbæk.
7: Hans: 1814-1828.
8: Karen: 1817-1893, gift 1862 med Jens Jensen, Dejbjerg, død i Dejbjerg.
Gartner Niels Chr. Nielsen (1887-1980), død i Skjern, har fortalt følgende om oldefaderen: Thomas Lauridsen var, udover ejer af den ene af de tre Langergårde, hestehandler. N. C. Nielsens faster kunne huske ham klædt i læderbukser, vest og trøje med sølvknapper, idet han var ret velstående. Datteren Anes giftermål med den vist noget tvivlsomme og af ringe stand Niels Kristian Lauridsen var langt fra efter ønske, men hun ville have ham, efter sigende fordi han gik med lommeur, så selv om forældrene satte sig i mod det, fik hun sin vilje. Fra hjemmet fik de et vægur, som stadig findes i familien. Det eneste minde, der er bevaret i familien om Thomas Lauridsens kone, er, at hun var slem til at smage mere end godt var på brændevinet, når de selv brændte på gården, hvilket i øvrigt var ulovligt på den tid.
Thomas Lauridsen ordnede også sønnen Laurids Thomsens bryllup med Dorthea Kirstine Hansdatter, som kom af velstående familie i Marup ved Skjern.
Laurids Thomsen
Født 1801, død som husfæster i Røjkum 1877.
Køber 20-2-1839 (8-121). Kom fra Husted. Det gamle stuehus var bygget før 1844, nedrevet 1938.
Køber 20-6-1843, ikke tinglæst, ½ af Hover kirkes eng, Vineng.
Gift i Dejbjerg 1830 med Dorthea Kirstine Hansdatter født i Skjern 1808, død på gården 1864.
Børn:
1: Thomas: 1831-1896, gift 1867, død i Røjkum V matr.18, Ølstrupvej 3.
2: Hans: 1835-1864, husmand i Vanting, faldet ved Dybbøl 17-3-1864.
3: Maren Kathrine: 1837-1894, gift 1862 med Mads Lauridsen Vesterbye,
Kassentoft, senere Pilgård, Brejning kirkeby.
4: Ane Marie: 1840-1877, gift 1867 med Hans Knudsen, Vesterbæk.
5: Peder: 1842-1916, gårdejer på Muldbjergvej 16, V matr.5.
6: Hans: 1844-1860.
7: Mette: 1847-1862.
8: Margrethe: 1850-1852.
9: Margrethe: 1853.
Jens Andersen Nesgaard:
Født på Næsgård, Bølling 1842, død i Rude, Slagelse 1923, bror til Thomas Næsgaard, St. Røjkum.
Køber 8-6-1872 (23-462) V matr.3 og 3c. Kom fra Tarm.
Sælger 9-2-1881 (26-235) V matr.3b til Poul Andersen, Nr. Muldbjerg, Hover.
Sælger 22-6-1882 (27-346) V matr.3d+e til Jens Andreas Peter Henriksen. Sælger 22-6-1882 (27-345) V matr.3f til Jeppe Jensen.
Sælger 8-12-1882 (27-478) V matr.3g til Søren Lynderup, Brejning kro, et stykke eng. Gift i Bølling 1868 med Villadsine Margrethe Damgaard Hansen født i Nr. Bork 1850, død i Viborg Sortebrødre sogn 1916.
Børn:
1: Jens Rærup Jensen: 1868-1868, i Bølling.
2: Jens Rærup Jensen: 1869 i Tarm, Egvad - 1942 i Vor Frelsers sogn, Vejle.
3: Anders Nesgaard Jensen: 1872 i Brejning, gift i Holstebro 1901.
4: Hans Damgaard Jensen: 1874-1874.
5: Hans Damgaard Jensen: 1876-1946, død i København.
6: Marie Jensen: 1878, fra 1910 Marie Nesgaard.
7: Matilda Marie Jensen: 1880-1882.
8: Søren Matias Jensen: 1882.
9: Kirstine Mathilde Jensen: 1885 i Holstebro.
Familien flytter til Holstebro i 1882.
Christen Alfred Dochedahl:
Født i Skals 1851.
Køber 11-8-1882 (27-359) V matr.3a. Kom fra Odder.
Sælger 3-4-1889 (32-4) V matr.3c til snedker Knud Jensen, se V matr.10e.
Sælger 24-11-1911 (47-470) V matr.3h til V matr.10e.
I hans tid blev der holdt skole for børnene fra Bilring (Fenger), Muldbjerg mølle (Hauch), Feldbæk (Rützau) og hans egne på gården.
Gift 1873 med Anine Marie Elisabeth Fugl født 1850 i Randers.
Børn: 1: Anine Marie Elisabeth: o.1875 i København.
2: Hans Peter: o.1876 i København.
3: Frida Marie: 1895, gift 1914 med Christian Karmark Pedersen, Glumsø.
Christen Garner:
Køber 14-7-1916 (50-402).
Mikkel Serup:
Født i Serup, Gudum 1880, død i Tarm 1941.
Køber 19-5-1919 (52-748), kom fra Lille Bjerrum, Gudum.
Gift i Gudum 1906 med Nielsine Kristine Nielsen født i Fabjerg 1878, død i Tarm 1944.
Børn:
1: Anders: 1907, tømrermester i København.
2: Niels Andreas: 1909.
3: Anna Sofie Magdalene: 1911, gift Jørgensen.
4: Kristiane: 1913.
5: Otto Herluf: 1914, bosat i Frederiksværk.
6: Albert: 1915.
7: Hilda Elisabeth: 1918, gift med Erhardt Kirkegaard Nielsen, Tarm.
8: Ingvard Johannes: 1921.
Nielsine Kristine Nielsen var gift 1. med gdr. Niels Peder Christensen Bjerrum 1852-1904 på Lille Bjerrum, Gudum.
Børn:
1: Karoline Christensen Bjerrum: 1901-1989, se Sandbæk matr.1f.
2: Kresten Christensen Bjerrum: 1903-1982, gdr. Mosdalvej 1, Brejning.
Familien flytter til Tarm, hvor Mikkels Serup var handelsmand.
Thorkild Andersen:
Født i Vinderslev, Viborg 1899, død i Spjald 2000.
Køber 16-2-1927 (17-929).
Køber 10-6-1931 V matr.5f fra V matr.5a.
Køber 19-9-1936 på auktion Vestlige matr.3c og 10e til sammenlægning med gården.
Køber 19-9-1935 V matr.5g på auktion til sammenlægning med gården.
Gift i Ølstrup 1927 med Mathilde Rosenover Hauch født i Ølstrup 1905, død i Spjald 1993. Børn:
1: Birgit: 1938. Gift Brun, Karup.
2: Evald Hauch: 1939.
3: Tove Hauch: 1940.
4: Karl Henrich Hauch: 1942, eftermand på gården.
5: Emmy Hauch: 1944.
6: Gudrun Hauch: 1947-2010, tvilling, begravet i Brejning.
7: Olav Hauch: 1947, tvilling.
Karl Henrik Hauch Andersen:
Født på gården 1942. Køber 4-9-1967.
Køber 1-7-1970 V matr.4l fra Svend Hartvig Jensen, Muldbjergvej 12.
Køber 8-12-1977 V matr.4h fra Holger Jul Hansen, Vesterbækvej 6.
Mads Lystbæk, Susanne Hyldegaard Larsen, Mette Løkke & Hans-Jørgen Buur Sørensen: Køber 6-3-1986. Forpagter gården 1982-1986.
Susanne Hyldegaard Larsen & Mads Pedersen Lystbæk:
Hun født i Holbæk 1954, gymnasielærer, han født i Madum 1955, agronom. Gift 1989. Køber 30-3-1988 Mette Løkkes og Hans-Jørgen Buur Sørensens halvdel. Økologisk kvægbrug m.v.
Stensgaard:
Vestlige ejerlav matrikel 3b, Muldbjergvej 20:
Matrikelnumre 1950: V matr.3b, Hover matr.3y,z,æ.
Poul Andersen:
Født på Bilring 1827, død i Muldbjerg 1894.
Køber 9-3-1881 (26-235). Driver jorden sammen med sin aftægtsgård i Sdr. Muldbjerg.
Anders Poulsen:
Født i Muldbjerg 1862, død samme steds 1923.
Køber 25-9-1889 (32-221). Driver jorden sammen med gården i Sdr. Muldbjerg.
Køber 22-5-1895 (36-3) & (36-229) V matr.3f.
Gift med Mette Marie Borg født i Asp 1866, død i Muldbjerg 1940.
Mette Marie Poulsen:
Arver 18-11-1925 (16-750), forriges enke.
Poul Muldbjerg Poulsen:
Født i Muldbjerg 1898, død samme sted 1974.
Køber 18-11-1925 (16-750). Forriges søn. Driver jorden sammen med gården i Sdr. Muldbjerg. Sælger 13-1-1931 Vestlige matr.3b til broderen Anders Borg Poulsen.
Anders Borg Poulsen:
Født i Muldbjerg 1902, død i Spjald 1984. Søn af Anders Poulsen.
Køber 13-1-1931, gården er bygget i 1929.
Gift i Brejning 1930 med Maren Kirstine Birgitte Pedersen født i Muldbjergvej 12, Røjkum 1908, død i Spjald 1996.
Børn:
1: Anders Borg: 1933-2019, eftermand.
2: Kristian: 1935-o.1993, bosat i Sønderborg.
3: Marie Borg: 1940, gift med Svend Aage Madsen, Spjald.
Anders Borg Poulsen:
Født på gården 1933, død samme sted 2019.
Køber 1-8-1969.
Køber 1-7-1970 V matr.4k fra Svend Hartvig Jensen, Muldbjergvej 10.
Køber 26-10-1976 V matr.4e fra samme.
Gift 1970 med Ingrid Esbensen født i Gimsing 1936, død på gården 1980.
Barn:
1: Peder Borg: 1973.
Samboende med Gerda Kirkeby Larsen født i Hee Stationsby 1934.
Peder Borg Borup:
Køber 2-7-2018, forrige ejers søn, bosat i Ryslinge.
Karina & Kent Harpøth Thomsen:
Køber 1-11-2019.
Bækhuset:
Vestlige ejerlav matrikel 3c:
Christen Pedersen Søndergaard:
Født 1807 på Nr. Søndergård, død som fæster af huset på V matr.3c i 1867.
Fæster huset før 1845 under V matr.3. Husfæster på Spjald i 1842.
Gift i Brejning 1840 med Christiane Johanne Christensdatter født i Tudskær 1807, død i Vorgod 1879.
Børn:
1: Mette Kirstine: 1842-1904, gift 1873, født på Spjald, død i Nr. Omme.
2: Mette Marie: 1848-1928, gift 1873, død i Vorgod.
3: Peder: 1850-1940, ejer af Randbæk matr.6k, Væggerskildevej 14.
Huset lå lige vest for bækken i Langergårde overfor V matr.3, hvilket fremgår af de gamle matrikelkort. Ifølge folketælling 1870 og 1880 var der da ingen beboere i huset.
Jens Andersen Nesgaard:
Køber 8-6-1872 (23-462) V matr.3a, hvorunder V matr.3c hører.
Sælger ejendommen 1889 til snedker Knud Jensen, V matr.10e, se videre der, huset nedbrydes.
Sandager:
Vestlige ejerlav matrikel 3c+3l, senere 3l, Muldbjergvej 11:
Thorkild Andersen:
Bygger ejendommen ”Sandager” på V matr.3c+3l o.1945 for at få lov til at beholde jorden. Se videre under V matr.10e.
Anders Marinus Andersen:
Køber efter 1950 V matr.3c+3l.
Sælger 1-4-1964 sin brugsret på ejendommens jord i 2 år til gdr. Thorkild Andersen, Muldbjergvej 18. Forpagter 22 tdr. land ud til Gdr. Ejnar Knudsen, Højbo 1-7-1968, aflyst 31-12-1970.
Jacob Nielsen:
Køber 11-12-1971, kom fra Vorgod.
Flytter til Øster Vemb 1975.
Inge & Kurt Rasmussen:
Køber 1975.
Sælger o.1975 matr.3c til Ejner Knudsen, V matr.5i, Muldbjergvej 13.
Poul Enevoldsen:
Køber 13-6-1983 V matr.3l på auktion.
Anne Marie Jacobsen:
Køber 7-10-1988. Kom fra Bakkegård, Muldbjerg. Gift med Leif Jacobsen (1942-2018).
Mathias Burgaard Madsen:
Køber 1-3-2019.
Vestlige ejerlav matrikel 3d+3e, Vesterbækvej 6:
Jens Andreas Peder Knudsen:
Født i Lille Vesterbæk 1850, død i Hee 1919.
Køber 9-8-1882 (27-346) og bebygger før 1880. Kom fra Randbæk matr.6c+30o, se der.
Gift med Susanne Elisabeth Dorthea Sand født 1850 i Hover, død i Hee 1920.
Børn:
1: Else Marie: 1880-1945, gift med Jens Jensen Vestergaard, se Randbæk matr.7a.
2: Ane Katrine: 1886-1951, Silkeborg, gift med slagter Søren Hviid, Spjald.
Just Thuesen Mouridsen:
Født i Vognbjerg, Stauning 1857, død i Kirkeby, Ølgod 1907. Arbejdsmand.
Køber 1-7-1891 (33-380).
Gift i Ølstrup 1888 med Martha Jepsen født i Mosdal 1860, død i Ølgod 1936.
Barn:
1: Anders Kristian: 1893-1948, cykelhandler i Vester Nebel.
Niels Christian Willumsen:
Født i Degnbol, Sdr. Lem sogn 1863, død i Skjern 1938, begravet i Sdr. Lem.
Køber 4-10-1893 (35-16) kom fra Sdr. Omme.
Gift 1887 med Maren Margrethe Jensen født Faurby, Sdr. Lem sogn 1866, død i Fjerritslev 1930, begravet i Sdr. Lem.
Barn:
1: Niels: 1888 i Nr. Omme-1956, sagfører og sognerådsformand i Fjerritslev.
Marie Gabriella (Ella) Petersen født Hauch:
Født i Muldbjerg mølle, Hover 1872, død i Sdr. Esp, Torsted 1956, begravet i Brejning. Gift i Brejning 1905 med Thomas Pedersen (1864-1930), lærer ved Vesterbæk skole.
Køber 11-6-1930.
Flytter til datteren Maren Stræde i Finderup og derefter til Sdr. Esp.
Kristian Hastrup Pedersen:
Født i Vesterbæk skole 1911, død i Skjern 1992, begravet i Brejning.
Køber 25-8-1939, forriges søn.
Gift i Nr. Omme 1935 med Nora Sundgaard født i Thorsted 1913, druknet i Vesterhavet 1938.
Barn:
1: Marie Gabriella: 1936, gift Andersen, Skjern.
Mads Gjedahl:
Født i Nr. Brostrup, Ølstrup 1908, død i Spjald 1976.
Køber 6-7-1949. Kom fra Sønder Mosegård, se der.
Køber 21-2-1965 V.matr.4h.
Gift i Ølstrup 1940 med Signe Andersen født i Kjærholm, Nr. Omme 1915, død i Spjald 1987. Se V matr.11b.
Barn:
1: Solveig Kirsten: 1944-1997, gift Kind, Sandholt-Lyndelse, Fyn.
Holger Jul Hansen:
Født i Brejninggaards Mose 1932, død i Spjald 2010. Se Ølstrupvej 9.
Køber 1-7-1970. Kom fra Spjald. Klovbeskærer.
Vibeke Lodahl Mogensen:
Køber 7-9-1988.
Lone Ågård Jensen & Bent Holmgaard Jensen:
Køber 10-11-1993 på auktion.
Flytter til hans fødegård, Muldbjergvej 14.
Ulla Kyndesen:
Køber 25-11-1996.
Gift med smedemester Bent Kyndesen 1951-2015, begravet i Brejning.
Mathias Kyndesen & Iben Jepsen:
Køber 9-6-2015, han er søn af forrige ejer, født 1993. Flytter til Spjald.
Simon Fløe Andersen & Lea Aggeboe Clausen:
Køber 1-10-2022.
Langergaarde, Langagergårde:
Vestlige ejerlav matrikel 4, senere 4a, Muldbjergvej 7:
Matrikelnumre 1950: V matr.4a,d,5l.
Peder Jensen:
Nævnt på gården 1697-1726.
Anders Pedersen:
Født o.1704, antagelig søn af foregående, død 1764 i Væggerskilde. Nævnt på gården i 1731, flytter til Væggerskildegård. Se dér.
Anders Knudsen:
Født o.1704, død på gården 1768, skifte i Brejninggaards skifteprotokol, der viser, at gården var veldrevet og ved god magt, idet der var et lille overskud i boet, og det var sjældent den gang. Fæster gården før 1739, hvor han nævnes første gang, og hvor hans forældre er indsiddere på gården. Faderen Knud Knudsen dør på gården 1759, 76 år gl.
Gift med Else Andersdatter født på nabogården, død i Bækgård 1777.
Børn:
1: Anders: o.1741, 46 år i fkt.1787, 60 år i 1801, død 1812, gårdfæster i Hestkær.
2: Knud: 1744-1745.
3: Knud: 1746-1749.
4: Johanne Margrethe: 1748-1748.
5: Knud: 1749-1822. Fæster, senere selvejer i Bækgård, se der.
6: Niels: 1751.
7: Johanne: 1754-1754, tvilling.
8: Anne Margrethe: 1754-1754, tvilling.
9: Johanne: 1755-1774, død i Sdr. Vognbjerg, Stauning sogn.
Else Andersdatter & Knud Andersen:
Fæster 1768, forriges enke og søn.
Familien flytter til Sdr. Vognbjerg, Stauning sogn i 1771.
Mikkel Hansen:
Fæster i 1771, kom fra Øde Røjkum, V.matr.16, se der.
Han blev frasat gården efter dom i 1779, indledt ved Bølling herredsting 18-5 (1779, s.564ff).
Mads Gregersen:
Født i Bølling 1750, død på gården 1826.
Fæster gården 28-7-1779, fæstebrevet er bevaret på arkivet. Han var karl på Brejninggaard i 1776.
Køber 8-1-1796 gården til selveje, skødet er bevaret på arkivet. Hk 3-1-1-1.
Får i 1797 tilladelse til udstykning af sin selvejerejendom (R. Rtk.2483 sag 1308) i to lige store dele og sælger halvdelen af ejendommen til ny ejendom V.matr.5.
Gift med Ane / Anne Lauridsdatter født i Dumpen 1758, død på gården 1829.
Børn:
1: Margrethe: 1781, gift med Rasmus Høgild, Rind.
2: Poul: 1784-1865, eftermand.
3: Gregers: 1787-1879, forpagter af Brejninggaards vandmølle 1822-28, flyttede
derfra først til Nr. Omme og derefter til Gellerup. Gdr. i Borup, Tårup sogn, begravet i Tårup, gravsten.
4: Birgitte: 1791-1861, gift i Vorgod 1812 med Ole Birkmose, død i Vorgod.
5: Marianne: 1795-1877, gift i Sdr. Lem 1844, død i Ringkøbing.
6: Kirsten: 1798-1885, død i Kroghus, Sdr. Lem. Gift med Iver Jacobsen.
7: Laurids: 1803-1865, gift i Tim 1832, død i Tim. Gårdejer og sognefoged.
Mads Gregersen gav sig i kast med at forbedre den faldefærdige gård, han havde fæstet. Da han overtog gården, var der opdyrket o.12 tønder land, men i løbet af årene dyrkede han en del jord op, således at han i 1791 havde 20 tønder land under plov delt i 15 tægter. Besætningen bestod af 2 heste, 3 køer,1 stud,2 kvier, 11 får med 6 lam og 1 gris, og i et middelår kunne han avle 20 tønder rug, 6 tønder byg og 8 læs hø. På de hvilende agre såede han Gjærfrø (Spergel). Mads Gregersen skulle jo yde hoveri til Brejninggård. Hoveriet var sammen med landgilden betalingen for at være fæster af gården. På et år skulle han stille 10 dage med plov, 62 dage med vogn og 183 dage enten selv eller sende en karl på Brejninggård, så på den måde gik en betragtelig del af året borte fra hans egen bedrift, og så var Brejninggård i øvrigt ikke nær så slemme til at forlange hoveri, som godserne østpå i landet. I årlig afgift for ”småredsel” betalte han 1 rdl 2 mark, som han oftest var i restance med.
I 1794 skete der noget, der fik stor betydning for familien i gården. Godsejerinden på Brejninggård satte fæsteejendommene til salg, Mads Gregersen talte de opsparede mønter og gik i forhandling med Fruen på Brejninggård. Hans gård var vurderet til 400 rdl, og det, mente Fruen, var den også værd, så enden på det blev, at Mads Gregersen købte sin gård fri til selveje ved auktionen på Brejninggård, 5/6-1794. Han lånte 300 rdl i Den Kongelige Kreditkasse i København, der stillede midler til rådighed til fæstebønder, der ville købe deres gårde fri, og yderligere 100 rdl hos Jens Christensen i Kongensbjerg her i sognet, som havde en del penge på kistebunden.
Gården blev forsikret i Brandkassen for 210 rdl, som altså var under købesummen.
Det første lån blev tilbagebetalt i 1802, det sidste før 1805, men så havde han også fået tilladelse til at dele sin gård i to lige store dele 12-5-1797. Den ene halvdel solgte han til Niels Lauridsen her fra sognet, det er den nuværende Muldbjergvej 16, medens han selv beholdt den anden halvdel, Muldbjergvej 7. Gårdens jorder blev ved denne lejlighed opmålt af landmåler Wesenberg fra Nørre Bjert, som opregnede de marker, der blev ved gården: Vester Langager, Sønder Binding, Sønder Toft, Øster Tyve Forte og Pilodden.
Efterhånden havde Mads Gregersen fået en alder, hvor det var nødvendigt at tænke på afløsning, og 18/9-1812 solgte han sin gård til den ældste søn, Poul Madsen, som til gengæld skulle give ham og hans kone ophold og aftægt i gården, den tids form for alderdomssikring. Hvis de ikke ville bo sammen med familien, skulle han indrette dem 4 fag aftægtshus med alt fornødent og altid vedligeholde det. Årligt skulle de have 3 tønder rug og 3 tønder byg, leveret med 1/4 til Mikkelsdag, Jul, Graversdag (12-3) og Sct. Hans, og han skulle sørge for at kornet blev formalet på møllen, og at der blev bagt og brygget af det. Året rundt skulle de have 1 1/2 potte sød, nymalket mælk hver dag. I løbet af året skal han levere dem 4 snese hønseæg, 4 snese tørre hvillinger, 4 tørre torsk, 1 lispund smør, 2 lispund talg og 2 potter tran, 1/2 skæppe salt, 1/2 skæppe humle og 2 rdl i rede penge. Desuden skulle han græsse og føde 3 får med lam for dem, hvoraf de både beholdt uld og lam, ligesom han skulle sørge for fornødent ildebrændsel, en plet i haven til at dyrke den kål, aftægtsfolkene behøvede, samt fri adgang til brønden. Når aftægtsfolkene flyttede ind i aftægtsboligen, skulle de være berettigede til at medtage deres seng, kiste, gangklæder, samt hvad de ellers skulle bruge af husets bohave. Desuden skulle sønnen betale deres offer til præst og degn og deres ekstraskatter, samt give dem fri befordring til kirke, når de ønskede det. Hvis de blev syge, skulle han lade dem pleje, og endelig skulle han give dem en hæderlig begravelse, når de engang døde, mod at han overtog alle deres ejendele, undtagen moderens tøj, som hendes 4 døtre skulle dele. Der er ikke noget at sige til, at sådan en aftægtsforpligtelse kunne virke tyngende på en ejendom.
Der skete det ejendommelige, at selv om Mads Gregersen og hans kone blev boende i gården, så købte han i 1825, da han var o.75 år gammel, Sandgård i Askov i Nr. Omme sogn. Han flyttede ikke derop og fik ikke meget glæde af købet, idet han allerede døde året efter i 1826, hvorefter hans enke i 1827 igen solgte gården.
Det første oversigtskort over gården på Muldbjergvej 7, som blev udfærdiget i 1817 i forbindelse med opmålingerne til matriklen i 1844, viser, at denne gård på dette tidspunkt bestod af 2 øst-vest liggende længer, hvor imellem den nuværende Muldbjergvej gik.
Da gårdens ejer, Ane Lauridsdatter, døde i 1829, blev der foretaget skifte efter hende, og det lader os få et lille indblik i, hvad gården indeholdt på dette tidspunkt. I stuehuset fandtes stuen med et langt fyrrebord og 3 træstole, samt et stueur. Opvarmningen foregik ved hjælp af en beskadiget bilægger kakkelovn. Desuden var her 2 indmurede sengesteder, hver med diverse puder og hølsklæder. Det ene sengested var dækket af en gammel rødstribet overdyne, det andet af en hvid- og blåstribet ditto. Endelig fandtes der på nogle hylder en tepotte og nogle tekopper, nogle sorte sætter, en tragt, et pægl mål, en lille flaske og nogle skeer, knive og gafler.
Vestligst i stuehuset fandtes et lille kammer med enkens kiste med hendes tøj, samt en loftsstige, en lille øl tønde og et sædeløb. Desuden var der en kælder med 2 gamle løbe og en kærne, et spisekammer med et lille bord med nogle krukker, potter, sætter og fade, samt husets lyskilde i form af en messinglysestage. I køkkenet fandtes det åbne ildsted med ildklemme og en stage. Desuden var her et gammelt kar, en øsebøtte, en spand, 3 sætter og nogle potter. Endelig var der bryggerset, hvor igennem indgangen til stuehuset fandtes. Her stod gruekedlen med en lille kedel i - til ølbrygning - samt en tønde, et kar, et par bøtter, en spand, nogle sætter og løbe.
I staldbygningen fandtes gårdens besætning bestående af 2 små stude, 2 køer, 1 kalv og 10 får. I vognskjulet fandtes et par gamle trævogne med tilbehør, en plov og en harve. I huggehuset fandtes en spade, en skovl, en stålgreb, en høle, to river, en plejl og en kasteskovl, et sold, en gammel økse, en hammer, en knibtang og en gammel sav, samt et sæt studetøj og endelig gårdens brandredskaber, som skulle findes i alle brandforsikrede ejendomme og som bestod af en brandhage, en stige, en lygte, et kar og to spande.
Poul Madsen:
Født på gården 1784, død samme sted 1865, forriges søn.
Køber 18-9-1812 (1a-14) med endeligt skøde 18-1-1820 (1a-99).
Køber 18-5-1816 (2-459), gårdens konge- og kirketiende, skøde herpå 18-1-1820 (1a-100).
Ane Lauridsdatter:
Køber 1-2-1829 (2a-342) gården tilbage, forriges moder.
Laust / Laurids Madsen:
Køber 16-5-1829 læst 12-1-1832 (6-245), forriges søn og broder, får hjemmel på gården.
Poul Madsen:
Køber 23-6-1833 (7-35) gården tilbage igen.
Køber 20-6-1843, ikke tinglæst, 1/4 del af Hover kirkes eng, Vineng.
Poul Madsen købte sin gårds konge-kirke-korn-og kvægtiende til ejendom i 1816, d.v.s. alle de gamle afgifter til Kronen og kirken, som han nu slap for at betale. Til gengæld var han nu sammen med en hel del af sognets beboere blevet ejer af sognets kirke og skulle bidrage til dens vedligehold o.s.v. Det gik nu ikke særligt godt med at drive gården. I årenes løb havde han efterhånden lånt 320 Rdl. hos sognefoged Anders Hansen i Ravnsbjerg, dengang sognets mest velhavende mand, og det er måske medvirkende til, at Poul Madsen i 1829 tog det usædvanlige skridt at sælge gården tilbage til sin mor, Ane Lauridsdatter, som 1/2-1829 blev ejer af gården, noget hun ikke fik megen glæde af, da hun allerede døde 30/4 samme år.
Gården gik nu over til den yngste søn, Laurids Madsen, som fik skøde på gården 16/5-1829. Tilsyneladende blev Poul Madsen og hans familie stadig boende i gården, og 26/3-1833 fik han atter skøde på gården, medens Laurids Madsen flyttede til Tim, hvor han blev gårdejer og sognefoged. I 1843 købte han ¼ del af engen, Vineng, ved Hover å af Hover kirkes ejere. Engen havde fra Arilds tid være fæstet af beboerne i Langergårde. I 1844 blev den nye matrikel udfærdiget, og gården fik matrikelnummer 4 vestlige del af Brejning sogn.
Gift i Hover 1818 med Johanne Andersdatter født i Nr. Muldbjerg 1789, død på gården 1864.
Børn:
1: Anders: 1819-1819 ?, ikke ført død.
2: Mads: 1821-1881, eftermand.
3: Mette: 1823-1864, gift 1855 med Ole Olsen, død i Vorgod.
4: Anders: 1825-1825.
5: Anders: 1827-1912, gift i Ølstrup 1853, gdr. i Odderbæk V matr.13 og gdr. i Husted, Ølstrup og på Brostrupgård, Ølstrup, død der.
6: Jens: 1829-1898, gift i Ølstrup 1851, gdr. i Sdr. Brorstrup, Ølstrup, død der.
Mads Poulsen:
Født på gården 1821, død samme sted 1881.
Køber 8-2-1851 (13-345) sin fødegård.
Forening med Knud Lauridsen V matr.10 om et vandløb 14-9-1857 (17-4).
Køber Store Røjkum 28-9-1866.
Mads Poulsen skulle sørge for aftægt til sine forældre, og der blev oprettet en aftægtskontrakt meget lig forrige generations. Dog er fødevarerne yderligere udspecificerede. Der skulle nu leveres fersk oksekød og fersk flæsk uden ben, tør ost, samt lidt luksus i form af 13 karduser tobak, 16 potter kornbrændevin, 4 pund kaffe, 2 pund cikorie, 2 pund sukker og 6 alen lærred om året. Mads Poulsen var gift med datteren fra nabogården i Røjkum, Ane Henriksdatter. Hendes bror, Niels Chr. Henriksen, havde overtaget sin fødegård - nuværende Muldbjergvej 10 - i 1860, men da han døde efter kort tids sygdom i 1865, overtog hans mor ifølge testamente gården, som hun solgte 28-9-1866 til svigersønnen Mads Poulsen på nabogården. Han drev nu de to gårde sammen, og det er antagelig ham, der ombyggede gården på Muldbjergvej 7 til den skikkelse, den har på det gamle maleri.
Gift i Brejning 1850 med Ane Henriksdatter født i St. Røjkum 1814, død på gården 1896.
Børn:
1: Johanne: 1851-1926, gift 1875 med Thomas Næsgaard, St. Røjkum.
2: Poul: 1852-1930, eftermand.
3: Ane Margrethe: 1854-1907, ugift boede på fødegården.
4: Ane Kirstine: 1859-1860.
Poul Madsen:
Født på gården 1852, død i Spjald 1930.
Køber 20-11-1881 (27-21) sin fødegård, med aftægt til moderen (27-18).
Da Mads Poulsen døde, gik gården over til sønnen Poul Madsen, som ifølge privat testamente overtog gården 20/11-1881. Han var ugift og boede på gården sammen med den ugifte søster, Ane Margrethe, og moderen, som han skulle give aftægt på den måde, at så længe hun var tilfreds dermed, skulle de deles om husholdningen, hvor hun skulle have alt til livets ophold med fri og uhindret adgang til gårdens spise- og drikkevarer, fri adgang om dagen overalt på gården og i marken uden at skulle være tvunget til at arbejde. Kunne de ikke enes, skulle hun have de vestligste 2 1/2 fag af stuehuset og de 3 tilstødende fag af vester husets nordvestre del til beboelse, samt ydelser, der meget ligner ydelserne til de tidligere aftægts tagere. I fødevarerne indgår nu også kartofler, flormel, kandissukker og melis. Hun var den sidste, der sad på aftægt på gården. I Poul Madsens tid var besætningen på 2 heste, 10 køer, 8 svin og 2 får.
Poul Madsen, hans forældre og ugifte søster, ligger alle begravede i et fredet gravsted vest for Brejning kirke.
Jens Andreas Knudsen:
Født i Ølstrup 1895, død på gården 1960.
Køber 26-5-1913 (14-472)
Køber 10-6-1931 V.matr.5l fra V.matr.5a
Poul Madsen blev foreløbig boende på gården efter salget, uden at der blev oprettet en aftægtskontrakt. I 1923 købte han huset på Hovedgaden 51 i Spjald, hvor han flyttede op og boede til sin død i 1930. Jens Knudsen blev året efter gift med Astrid Christensen fra Hovergårde, hvis mor, Anna Henrikke, var søster til Mads Næsgaard på Bilring og altså også barnebarn af Mads Poulsen her på gården, som på denne måde stadig var i samme families eje. Gården blev ombygget 1926-1928, og i 1938 anlagde gartner Pedersen i Spjald en meget smuk have vest for gården omkring åen. Det fortælles, at da Poul Madsen så, hvor godt det nye stuehus var i forhold til det gamle, tilbød han at betale maleren, som kom fra Videbæk, sov på en madras på gulvet om natten og malede løs i en uge, selvfølgelig på fuld kost. Poul Madsen mente, at Jens Knudsen havde givet nok for gården, så på denne måde gav han et afslag i købesummen. I Jens Knudsens tid steg besætningen til 4 heste, der blev sat ud i 1956 til fordel for en traktor, 20 køer, 2 søer, 60-70 fedesvin og 100 høns.
Gift i Hover 1924 med Astrid Johanne Kristensen født i Hovergårde 1903, død i Spjald 1991.
Børn:
1: Knud: 1926-2009, eftermand.
2: Kristen: 1928.
3: Anna: 1931-1931.
4: Anna: 1932, gift med Johannes Lund, Tarm.
5: Poul Gunnar: 1937.
6: Sigfred: 1939.
Knud Knudsen:
Født på gården 1926, død i Spjald 2009.
Køber 1-6-1960.
Sælger 1-10-1999 11 ha til Muldbjergvej 16.
Astrid og Jens Knudsen købte hus på Hovedgaden 43 i Spjald, men nåede ikke at flytte derop, da Jens Knudsen allerede døde 17/6. Astrid Knudsen blev boende på gården til 1966, hvor hun flyttede til et nybygget hus på Skolegade 34 i Spjald. I Knud Knudsens tid blev kreaturbesætningen sat op til 32 køer, som blev sat ud i 1968, svinene blev sat ud i 1988, således at besætningen bestod af 24 høns, men til gengæld er der nu opdyrket omkring 80 tønder land, ligesom der er afgivet jord til flere ejendomme i tidens løb.
Gift med Grethe Sønderby Jensen født i Sdr. Felding 1948.
Flytter til Fengersvej 14, Spjald.
Bodil Kviesgaard Eriksen & Lars Eriksen:
Køber 24-9-2002 V matr.4a, resten af jorden var frasolgt.
Sælger 1-9-2002 3 ha til Muldbjergvej 16.
Vestlige ejerlav matrikel 4g+5g, fra 1936 4g+5h, Muldbjergvej 9:
Bertel Stenum Pedersen:
Køber 21-11-1931 V.matr.4g+5g fra V.matr.5a, bebygger. Ejer samtidig Langagergårdevej 3, se der. Thorkild Andersen køber V.matr.5g på tvangsauktion 19-9-1936.
Oluf Lauridsen:
Født i Dejbjerg 1911, død i Skjern 1994.
Køber 11-3-1936 matr.4g+5h efter auktion, kom fra Dejbjerg.
Gift i Brejning 1935 med Ingeborg Vang født i Hee 1915, død i Skjern 1990.
Børn: (født i Brejning):
1: Henning Juel: 1936, gift i Skjern 1959.
2: Anny Vang: 1941, født i Vesterbæk, gift i Dejbjerg 1960.
3: Ib Vang: 1942, født på Bilring.
Familien flytter til Dejbjerg.
Sigfred Jensen:
Født i Madum 1911.
Køber 15-1-1939, kom fra Madum.
Gift i Stadil 1939 med Emma Lauridsen født i Stadil 1919.
Børn:
1: Bent: 1940.
2: Esther: 1943.
Jens Verner Knudsen:
Født i Fiskbæk, Nr. Vium 1919, død i Spjald 1995.
Køber o.1944.
Sælger 20-8-1990 V matr.4m til V matr.11g.
Sælger 20-8-1990 V matr.4n til V matr.14f.
Gift i Hanning 1944 med Meta Agerbo født i Fårborg, Sdr, Lem 1924, død i Spjald 2008.
Børn:
1: Inger Agerbo: 1944.
2: Bjarne Agerbo: 1946.
3: Vagn Agerbo: 1948.
4: Margit Agerbo: 1950.
Lone Gildbjerg Kristensen & Hardy Kristensen:
Køber 20-8-1990 V.matr.4g med bygninger. Han er født 1962 i Randbæk matr.6k.
Flytter til Bygmarken 9, Spjald.
Mette Marie & Erik Kokholm Dahl:
Køber 22-11-2013.
Langergaarde / Langagergårde:
Vestlige ejerlav 5, senere 5a+4f, Muldbjergvej 16:
Niels Lauridsen:
Antagelig søn af Laurids Nielsen, Lille Vesterbæk, og født 1761. I folketælling 1801 er hans alder sat til 42 år, hans kones til 55 år, men hun er omkring 62 år, så antagelig har man prøvet at gøre afstanden i alder lidt mindre. Videre skæbne ukendt.
Køber 1797 halvdelen af Mads Gregersens udstykkede gård med jord i følgende marker: Langager, Gammeljord, Nør Binding, Nør Toft, Vester Tyv Forte, Tyve Forte Sønder Bækken. Købet er ikke tinglyst. Hk. 1-4-2-2.
Gift i Vildbjerg 1789 med Dorthea Marie Nielsdatter født o.1739 i Husted, og det er hendes andet ægteskab ifølge folketælling 1801. Hun blev trolovet i Velling præstegård i 1786 med enkemand Christen Nielsen af Rødding, Vildbjerg, og gift i Vildbjerg kirke samme år. Han døde året efter. Ægtefællerne har omkring 1801 levet adskilt, idet han sælger gården på den betingelse, at køber skal bygge 4 fag til stuehuset til aftægtsbolig for sælgers kone med loft over 2 fag, 1 vindue, 1 sengested, skorsten og døre, som køberen skal vedligeholde. Halvdelen af købesummen og halvdelen af renterne af denne skal udbetales til sælgers kone.
Niels Lauridsen havde ikke børn med sin kone, men med forskellige tjenestepiger, og det og den store aldersforskel er måske årsagen til, at ægtefællerne levede hver for sig.
Børn:
1: Anne Kirstine: 1801-1801, moder: Anne Isacshdatter.
2: Laurids Nielsen: 1803-1803, moder: Lovise Nielsdatter.
3: Anne Kirstine: 1808-1898, moder: Maren Jensdatter gift 1812 med Jens Boisen Opsund matr.2. Hun gift med Jakob Madsen, Opsund matr.2f.
Mikkel Jensen:
Født i Stauning 1768, død i Langergårde 1830.
Køber 16-6-1802 (1-724) gården på ovennævnte betingelser. Beboer gården fra 24-10-1801.
Endeligt skøde 10-8-1802 (1-725). Kom fra Asberg, Sinding sogn.
Køber 14-3-1820 (1a-107) gårdens konge- og kirketiende.
Gift med Christiane Marie Christiansdatter født i Nygård, Nr. Omme 1775, død på gården 1858.
Børn:
1: Marie Kirstine: 1801-1867, gift 1841 med Jens Christian Jacobsen, død i Landerhuse. Hun er født i Langergårde.
2: Jens: 1804.
3: Anders: 1810-1893, eftermand, død i Opsund.
4: Inger Kirstine: 1815, gift i Brejning 1843, død i Nr. Omme 1893.
Christiane Christensdatter:
Arver 1830, intet tinglæst skøde, forriges enke.
Anders Mikkelsen:
Født på gården 1810, død som aftægtsmand i Opsund matr.1a hos datteren 1893.
Køber 1-11-1838 læst 26-9-1839 (8-255) samt aftægt til moderen (8-260).
Gift i Brejning 1841 med Kirstine Kathrine Pedersdatter født i Dejbjerg 1815, død i Langergårde 1874. Hun tjente i Højmose ved vielsen.
Børn:
1: Christiane Marie: 1842-1878, gift 1869 med eftermanden. Gravsten bevaret.
2: Jens: 1844-1916, ejer af Hankelbjerg.
3: Else: 1847-1928, gift 1871 med Laurids Jensen Færge, Opsund matr.1a.
4: Else Kirstine: 1849-1862.
5: Mikkel Christian: 1852-1937, gdr. i St. Højmose & Sønder Højmose.
6: Peder: 1855-1903, værtshusbestyrer i Langgade 58, København Valby. 7: Karen Marie: 1857-1939, forskolelærerinde i Honum, Rask Mølle, begravet i Brejning. Fra 1905 kalder hun sig Langergaard.
Peter Lauridsen / Lauritsen:
Født i Langergårde matr.3a 1842, død på gården 1916.
Han fik næringsbrev som høker i Brejning Mejeriby 7-8-1905, men ses ikke at have udnyttet det.
Køber 5-11-1875 (23-696), kom fra Hankelbjerg, Sandbæk matr.2b. Forriges svigersøn.
Sælger 17-4-1880 V. matr.5b (26-66) til Peder Hauch, Muldbjerg Mølle, følger Aagaard.
Gift 1. i Brejning 1869 med Christiane Marie Andersen født på gården 1842, død sst. 1878.
Børn:
1: Anders: 1872-1956, gift i Borris 1896, i Velling 1904, død i Videbæk.
2: Dorthea Kirstine: 1878-1878.
Gift 2. i Brejning 1881 med Barbara Ostersen født i Sædding 1855, død i Oksbøl, Aal sogn 1942, begravet i Brejning, søster til Ane Ostersen gift Peder Kristensen, Randbæk matr.6k.
Børn: (sønnerne og deres mor staver efternavnet Lauritsen på gravstenene):
1: Kristiane Marie: 1882-1942, gift 1901 med C. Baadsgaard, død i Videbæk. 2: Dorthea Kirstine: 1884-1966, gift 1910 med P. M. Bertelsen, død i Videbæk.
3: Marie: 1887-1963, gift 1914 med J. P. Nielsen, se Opsund matr.6d, død i Rind.
4: Laurids Peder: 1890-1968, tvilling, død i Glostrup, begravet i Brejning, ugift. Han var vognmand og boede med moderen i Hovedgaden 88, Spjald i 1921. Derefter murerarbejdsmand i Søborg, Gladsakse.
5: Mariane: 1890-1969, tvilling, gift 1912 med N. T. Garner, maler i Aal. Død i Aal.
6: Kamilla: 1893-1893.
7: Karl Emil: 1894-1979, gdr. Muldbjergvej 12.
Laurids Peder Lauridsen:
Født på gården 1890, død i Glostrup 1968, begravet i Brejning. Ugift. Køber 17-7-1915 (49-462).
Lars Knudsen:
Født i Ølstrup 1892, død i Spjald 1974, broder til Jens Andreas Knudsen, V.matr.4a.
Køber 23-6-1920 (11-764).
Køber 10-6-1931 V.matr.4f fra V.matr.4a.
Gift i Brejning 1920 med Klara Jensen født i Store Røjkum 1898, død i Spjald 1980.
Barn:
1: Signe: 1928 i Sct. Johannes sogn, Århus, -2004, gift 1952 med lærer Poul Thomsen (1925-2004), sidst skoleinspektør i Sørvad. Begravet på Vinding kgd.
Børge Thorø Pedersen:
Født i Ansager 1926, død i Tarm 2015.
Køber 1-11-1955, kom fra Hedelund, Skjern.
Gift i Skjern 1955 med Birgit Oline Kjærgaard Mikkelsen født 1933, død i Tarm 2015.
Niels Erik Nielsen:
Født i Madum 1932, død i Brejning 1993.
Køber 1972. Tømrermester og fabrikant i Spjald.
Jens Kristian Pedersen & Birthe Vium Mikkelsen:
Køber 26-10-1976. Førstnævnte ejede Trica i Ringkøbing.
Poul Erik Nielsen:
Køber 17-10-1984.
Køber 1-10-1999 del af V matr.4a på 11 ha af Knud Knudsen, Muldbjergvej 7.
Køber 1-9-2002 del af V matr.4a på 3 ha af Bodil og Lars Eriksen, Muldbjergvej 7.
Statsautoriseret ejendomsmægler. Bygger nyt stuehus, udlejer det gamle.
Flyvsand, Højbo:
Vestlige ejerlav matrikel 5i, senere + 3c+3q, Muldbjergvej 13:
Laurids Muldbjerg Andersen: fra 1965 Laurids Muldbjerg:
Født i Muldbjerg, Hover 1903.
Køber 1-5-1938 parcellen af gdr. Laurids Sørensen, Ågård, Muldbjerg og bebygger. Gift i Hemmet 1931 med Marie Nielsen født i Bandsbøl, Hemmet 1904.
Børn:
1: Leif Arthur Muldbjerg: 1932. 2: Irma Muldbjerg: 1935-1935.
3: Ulf Muldbjerg: 1937, tvilling.
4: Ernst Muldbjerg: 1937-1937, tvilling.
5: Gert Muldbjerg: 1939.
6: Dødfødt pige: 1942, begravet i Hover.
Før 1938 var han hønseriejer i Muldbjerg, efter 1946 var han maskinhandler i Skjern.
Arne Krogsgaard Jensen:
Født 1921.
Køber 1-7-1946, kom fra Skjern.
Gift i Vorgod 1943 med Kirsten Eleonora Midtgaard Hansen født 1919.
Barn:
1: Else Krogsgaard: 1950.
Alfred Nielsen:
Køber 16-11-1954, kom fra Videbæk.
Alfred Korsholm:
Køber 18-3-1959, kom fra Herborg.
Ejner Knudsen:
Køber 15-12-1967.
Forpagter 1-7-1968 V.matr.3c+l jorden fra Sandager, aflyst 31-12-1970. Køber 1975 V.matr.3c+q fra Sandager.
Henning Bredahl Thomsen:
Køber på auktion 1992. Lægger det meste af jorden under Husted.
Emma D. Valby Andersen:
Køber 15-3-1994, V.matr.5i med bygningerne.
Max Møller Kjerulff:
Køber 26-6-2006, gartner, født i Spjald 1975.
Blæsbjerg:
Vestlige ejerlav matrikel 6, Ølstrupvej 7, nedlagt:
Matrikelnumre 1950: V matr.6a, Brgd.matr.1dp.
Ejendommen benævnes ”en bolig” i 1646.
Hans Pedersen:
Nævnt på gården første gang 1-10-1661 sidste gang i Matriklen 1688.
I skattemandtallet 1677 har han 1 ildsted og 1 ko. I skattemandtallet 1678 op lyses det, at han er gift, og sammen med fæsterne på de to nabogårde Husted og Kongensbjerg var besætningerne i alt på 3 køer, 12 får og 1 bitræ (stade).
I oversigten over Brejninggaards fæstegårde i 1683 opgives hans ejendoms Hk til 2-0-0-0, og dette år skal han svare skal af sin hustru, en datter, 1 ko og 4 får. Gården kaldes ”et gadehus”, d.v.s. en mindre gård med et lille (dyrket) jordtilliggende. I 1684 skatter han af yderligere 1 gris.
Gårdens jordtilliggende blev opmålt til matriklen 25-9-1683. Den kaldes ½ boel, som var fæstegård under Brejninggaard. Marken bestod af et skifte, og der fandtes ikke eng. Han havde fædrift sammen med Husted og Bilring i Bilring mose, hvorpå han på sin del kan græsse 2 køer. Han havde hedetørv og lyngslet efter behov. Hans korn blev malet i Brejninggaards vandmølle.
Marken gik mod øst til Røjkum bæk, mod vest til Skærhede, mod syd til Spaslub mose og mod nord til Husted indtil dennes huse.
19 agre bestod af middel rugjord af grå sandgrund med ringe muld og blev tilsået i 4 år, 1. år med byg, de 2 næste år med rug, sidste år med havre, hvorefter den hviler i 4 år.
19 agre bestod af skarp rugjord af grå og rød sand og stengrund. Blev tilsået i 3 år, 2 år med rud, sidste år med boghvede, hvorefter den hviler i 6 år.
Lige ved huset lå 1 ager i et lille indelukke. I alt blev der dyrket i 8,4 tdr. land. Gårdens Hk blev nedsat fra 2-0-0-0 til 1-4-3-2.
Oluf Christensen:
Nævnes første gang på gården i ekstraskatteregnskabet forår 1690, hvor han svarer skat af 1 ildsted. I skattemandtallet 23-11-1699 kaldes han for en ”forarmet tigger”. Han nævnes sidste gang på gården i 1726.
1708: Hk: 1-4-3-2, landgilde: 1½ harboe pund smør.
Hans Andersen:
Født o.1685 antagelig i Vester Pilgård, død i 1747.
Nævnt på gården i 1731.
Gift med Kirsten Hansdatter født o.1691, død i Brejning 1752. De er faddere i Fiskbæk, Vorgod sogn 1737 og 1739.
Ifølge mandtallet til skolematriklen 11-6-1739 er de da indsiddere i Søndergård.
Barn: (eneste kendte):
1: Kirsten: konfirmeret 1751.
Morten Jensen:
Det siges, at han var fæster på gården i 1734, Bølling herreds tingbog 1737, s.420a: ”Påske 1735 gjorde Simon Pedersen (Brejninggaards ridefoged) afregning med Morten Jensen om skatter, landgilde og lånekorn fra Blæsbjerg”.
Flytter til Vesterbæk V matr.9 i efterår 1734. Se videre der.
Christian Christensen:
Født o.1676, død på gården 1752.
Fæster fra 1734, kom fra Kildsigmose. Var skrædder ved siden af gårdbruget. Se videre under Kild- sigmose, SV.matr.3.
Gift med Inger Andersdatter født o.1682 i Vester Pilgård, død på gården 1765.
Ib Michelsen:
Født i Kirkestedet o.1713, død i Kirkehuset 1796. Murer og smed.
Fæster gården 20-1-1742.
I Bølling herreds justitsprotokol 27-11-1753 s.290 får han et tingsvidne, fordi hans ejendom nedbrændte 14-9-1753. Hans bo og bohave blev lagt i aske. Hk var 1-5-0-0, salshuset (stuehuset) var på 6 fag, og der var et nyligt bygget fæhus på 3 fag. Vidnerne var Eske Nielsen, Bilring, Niels Moustsen, Pilgård, Thomas Jensen, Kongensbjerg og Lars i Bækgård, og de bjærgede kun konens klæder i en kiste og lidt sengeklæder, men mandens klæder, lindet og ulden, og hans smederedskaber brændte. Intet tømmer kunne bjærges. Indtil branden var Ib Mikkelsen kommet vel på fode og sad i god velstand efter sin måde, men nu var han fattig. Vidnerne kendte ikke mandens navn i Ma-triklens tid (1688), men for ca. 30 år siden boede her en mand ved navn Olluf Blæsbjerg.
Fæstebrevet lyder:
Bolet fæstes 20-1-1742 til Ib Mikkelsen, Blæsbjerg, som Christian Christensen Skrædder forhen har haft i fæste. Hk 1-4-3-2 + 1 album af Bjørnkjær = 1-5-0-0, landgilde 2 slet daler samt hoveri af et løbeboel. Og som jeg for nærværende tid har forundt samtlige Brejning sognemænd frihed for daglig hoveri, af fri vilje til at forandre igen, så skal Ib Mikkelsen nyde friheden for daglig hoveri af et løbebol, så længe de fleste af Brejning sogns bønder nyder det, men i stedet er landgilden 6 slet daler samt 6 dages arbejde på Brejninggaard i hø og korn indførsel, forrettet efter tilsigelse, samt at arbejde ved øde steder o.l. som de andre. Når denne frihed ophæves af Eenholm (godsejeren) eller efterfølger, gælder fæstebrevet, som oven står.
Gift 1.med Karen Christiansdatter født i Kildsigmose o.1714, død i Kirkehuset 1768, skifte.
Børn:
1: Johanne: 1745, gift med Jens Christensen, Hvingel, Hee. Død før 1805.
2: Inger: 1748-1759.
3: Karen: 1751-1834, gift 1787 med Boje Jensen, Opsund matr.1.
4: Dødfødt dreng: 1755.
5: Christian: 1757, Ved søværnet i Sønderborg, død før 1805.
Ib Mikkelsen opgiver gården i 1767, 8 fag stuehus, 10 fag lade, 1 jordhus, og flytter til Kirkehuset.
Jens Nielsen:
Født i Pilgård o.1723, død i Ølstrup hos datteren Mariane 1806.
Kom 1767 fra Lille Vesterbæk V.matr.9. Se videre der.
Gift 1755 med Maren Andersdatter født i Opsund o.1723, død i Vesterbæk 1795, 72 år 3 u. 4 d.
I folketælling 1787 er han tjenestekarl i Ronnum, Skarrild sogn, 64 år, samt husmand i Brejning, hvor hans kone bor ifølge folketællingen, han måtte altså udensogns for at tjene til livets ophold, mens konen bor som huskone i Blæsbjerg ifølge folketælling 1787.
Mads Jensen:
Født i Videbæk, Vorgod 1737, død på gården 1794.
Kom fra Bjerg, Ølstrup 1787. Gården er ikke med i opgørelsen 1791, og det tyder på, at den har været drevet særdeles dårligt.
Gift i Ølstrup 1786 med enke Johanne Kirstine Christensdatter født i Store Røjkum 1748, død i Ølstrup 1822. Først gift i Ølstrup 1774 med Christen Christensen Smed.
Barn:
1: Jens Christian: 1787-1788.
Ole Jensen:
Født i Nr. Omme 1761, død på gården 1854.
Fæster 1796, kom fra Odderbæk. I skiftet efter fru von Albertin, Brejninggaard 1812 oplyses det, at han i landgilde ydede 35 gangdage op året. Gården var vurderet til 400 rdl.
Køber 29-7-1799 (1-570) parcel fra Bækgård Hk 0-1-0-2,12/20.
Køber 9-12-1815 (2-443), købekontrakt på Blæsbjerg.
Køber 3-7-1816 (2-472), skøde på ejendommen.
Køber 18-5-1816 (2-459) købekontrakt på gårdens konge- og kirketiende.
Køber 17-8-1819 (2-459) skøde på konge- og kirketienden.
Ved matrikuleringen i 1817 fik han tillagt SV matrikel 33.
Gift i Brejning 1793 med Mette Larsdatter født i Nr. Vium 1769, død på gården 1843.
Børn:
1: Jens: 1794-1794, født i Langergårde.
2: Jens: 1795, født i Odderbæk, død i Røjkum 1846, gift 1823 & 1833.
3: Lars: 1796, gift 1824, opholdt sig fraskilt i Blæsbjerg 1850.
4: Dorthea: 1798-1861, død ugift i Gl. Præstegård.
5: Kirsten: 1799-1895, død i No.
6: Jens: 1801-1861, gift 1823, død i Vildbjerg, fraskilt jordemodermand.
7: Niels Kristian: 1803-1820.
8: Poul: 1805-1806.
9: Poul: 1807-1856, gift 1840, eftermand.
10: Inger Else: 1809-1902, død i Rindum, begravet i No.
11: Knud: 1811-1866, gift 1839 & 1851, død på No Stampe mark, Hee.
Poul Olesen:
Født på gården 1807, død på Blæsbjerg Mark (V matr.6i) 1856.
Køber 8-1-1852 (13-569) sin fødegård.
Gift i Brejning 1840 med Ane Johanne Lauridsdatter født på Vesterbækgård 1815, død i Blæsbjerg 1879.
Børn:
1: Ole: 1841-1857.
2: Mette: 1843-1911, død i Vanting. Gift med Christen Kjølmose (1849-1940).
3: Abelone: 1845-1937, gift 1874 med Jens Mogensen Jepsen, se SV matr.3c.
4: Anne Margrethe: 1847-1894, død ugift i Harboesgård, Gl. Sogn. Tjenestepige.
5: Laura: 1849-1920, gift 1878 med Thomas Christensen, Mose, Brejning.
6: Maren: 1851-1870.
7: Hans Falk: 1854-1931, smed i Øster Rindum, gift 2 gange, begravet i Ringkøbing. Hun gift 2. i Brejning 1862 med Laurids Christensen født 1818 i Karsbæk, Sdr. Lem, død på Brejning fattiggård 1908 som pensionær. Han gift 1. i Brejning 1850 med Mette Madsdatter født i Brejninggaards smedje 1823, død i Sdr. Lem 1855.
Gravers Jensen (Krog):
Født i Krog, Hover 1821, død på Blæsbjerg 1887.
Køber 16-6-1852 (14-166). Kom fra Krog, Hover sogn.
Køber 17-1-1854 (14-567) parcel Vestlige del matr.8b af Kongensbjerggård.
Køber 29-12-1881 (27-119) SV matr.5f.
Sælger 16-2-1858 (17-547) Vestlige del matr.6b til broderen Johannes Jensen.
Sælger 28-3-1877 (25-268) Vestlige del matr.6c til sønnen Jens Graversen.
Sælger 28-7-1880 (26-285) Vestlige del matr.6d+8e til sønnen Christen Graversen.
Han var bestyrer af Krog 1836-1842, derefter møllersvend i Gl. Mølle, Lem 1842 og møllersvend i Muldbjerg Mølle fra 1845 samt ejer af Krog fra 1847.
Da Gravers Jensen døde, stod der følgende 13-6-1887 i RAD: ”I går jordedes fra Brejning kirke en mand, som i sine velmagts dage var bekendt i vide kredse som hjemmeprokurator, nemlig Gravers Blæsbjerg. Han havde en god begavelse, og særlig var han bevandret i mange retssager og derfor i flere retninger forud for sine standsfæller og meget søgt som rådgiver, ligesom han har skrevet utallig mange obligationer, skøder osv. I de senere år var han meget svagelig”.
Boet var insolvent, så som gravsten til ham og hans senere afdøde hustru blev anvendt bagsiden af de to små marmortavler, der først havde været brugt til godsejer Frandsen, som også var insolvent, da han døde, og hans hustru, Brejninggaard, og som nu kan ses på Egnsmuseet.
Gift i Hover 1847 med Ane Kirstine Christensdatter født i Tim 1818, død i Brejning Mejeriby 1907.
Børn:
1: Jens: 1849-1916, V del matr.6c og Virkelyst i Spjald.
2: Bodil Kirstine: 1851-1856.
3: Christen: 1853, gift 1876, se V matr.6d+8e. Vognmand i Esbjerg.
4: Hans Nørgaard: 1855-mellem 1920 & 1930 i Middlesex, Mass., USA.
5: Sophus Andreas: 1857-1931, gift 1881. Død i Horsens, elektricitetsarbejder.
6: Mourits: 1860-1861.
7: Bodil Kirstine: 1863-1934, skrædder, ejer V.matr.12e, Møllebakken 1, se dér. Død i Horsens.
Hans Nørgaard Graversen:
Født i Blæsbjerg 1855, død i Middlesex, Massachusetts, USA mellem 1920 og 1930.
Køber 13-3-1889 (31-649) på tvangsauktion efter faderen. Kom fra Lillebæk mellem 1881 og 1884 som bestyrer for faderen, senere for moderen. Han endte som kirkegårdsgartner i Middlesex. Gift i Ulfborg 1881 med Ane Marie Pedersen født i Stenmose, Ulfborg 1855, død i Middlesex efter 1930. Bor sammen med de ugifte børn 1930.
Børn: (efternavnet er Graversen):
1: Gravers: 1881. Brandmand i Middlesex 1930, gift, ingen børn.
2: Ane Kirstine: 1884. Skrædderuddannet, lærer i Middlesex 1930, ugift.
3: Mette Katrine: 1885. Lærer i Middlesex 1930, ugift.
4: Peder Nielsen Suusgaard: 1888. Forsikringsmand i Middlesex 1930, ugift.
5: Hans Marius Nørgaard: 1889. Bankmand i Pasadena, Los Angeles, CA 1930 & 1940, gift, datter og søn, kaldes der Maurice Gravesen.
6: Aksel Valdemar Frederik: 1892-1892.
7: Hilda: 1893. Videre skæbne ukendt.
Hans Nørgaard Graversen rejste til Menominee, Michigan, USA 22-3-1890 for at se på mulighederne for et liv med sin familie derovre. Familien blev i Blæsbjerg. Han vendte hjem i 1891, og 11-2-1892 sejlede hele familien med damperen ”Norge” fra Frederikshavn til Boston, hvorefter de slog sig ned i Middlesex, Massachusetts, hvor han resten af livet var kirkegårdsgartner. Datteren Hilda blev født her i 1893.
Christian Johansen:
Født i Irupgård, Torning 1856, død i Skjern 1925.
Køber 24-2-1892 (33-592).
Gift i Vorgod 1881 med Kirsten Marie Christensen født i Ahle, Vorgod 1858, død i Skjern 1943.
Børn:
1: Kirsten: 1885.
2: Johan Holskjær: 1888.
3: Janus Christian: 1891-1972, død i Skjern.
4: Mariane Mathilde: 1894-1955, død i Skjern.
Jeppe Knudsen Kamp:
Født i Stadil 1865, død i Snogdal NVmatr.1j+4e 1949.
Køber 5-4-1905 (43-442). Kom fra Vanting SV matr.19a.
Køber 11-1-1911 (47-172) Brejninggaard matr.5a, som bliver tinglyst som privat adkomst for ham.
Sælger 23-4-1917 (50-986) samme matr.5a til Mads Christian Olesen, Gl. Præstegård.
Køber 25-4-1917 (50-971) Brejninggaard matr.1dp.
Sælger 23-6-1920 (11-757) SV matr.5f, Brejningvej 52, til Søren Nielsen.
Sælger 8-8-1923 (14-726) Brgd. matr.1gs til Johannes Cecilius Nielsen.
Ifølge avisnotitser sælger han Blæsbjerg 15-8-1914 til Mads Randeris, se Sandbæk matr.2d, for 23.200 kr, men tilbagekøber gården af samme 26-9-1914 for 22.000 kr. Der findes intet tinglyst, så der må være tale om en proforma handel, idet Mads Randeris var hjemme fra Audubon, Iowa, USA, hvortil han immigrerede i 1906, for at finde en kone, og begge returnerede til Audubon sidst i september 1914.
Gift i Brejning 1906 med Nielsine Christine (Sine) Pedersen født i Langager, Stadil 1882, død i Spjald 1972.
Børn:
1: Anna Margrethe: 1906, gift Smith, Surrey, England.
2: Karen Marie: 1908-2002, gift med Gunnar Dethlefsen, Christiansfeld -Tyrstrup.
3: Margrethe: 1909-1994, gift med Johs. Chr. Em. Mortensen, Kolding.
4: Jens: 1910-1974, tandtekniker, Grenå.
5: Asta Helena: 1911, gift Baier, Odense.
6: Kristian: 1914-1983, alt muligmand, Silkeborg, Alderslyst.
7: Gerda Marie: 1921, gift Nielsen, Silkeborg.
Familien flytter til Brgd.matr.1hæ, derfra til Ølstrup og derfra i 1934 til Snogdal, NV matr.1i.
Kristen Laurids Sinkjær:
Født i Søndergård, Nr. Omme 1904, død i Spjald 1974.
Køber 18-3-1931.
Gift i Brejning 1932 med Anna Kirstine Ragnhilde Stampe født i Spjald 1909, død i Spjald 2007.
Børn:
1: Maren Stampe: 1933, gift 1954 med Jens Korsholm Mikkelsen, Sdr. Lem.
2: Stampe: 1940, eftermand på gården, derefter gårdejer i Kibæk.
3: Inger Kirstine Stampe: 1942, gift med Ove Breum, Kloster.
4: Gerda: 1945.
5: Birgit: 1946.
Stampe Sinkjær:
Køber 17-12-1965, forriges søn.
Gården brændte i 1968, hvorefter ejendommen blev købt af Martin Pedersen, Vesterbæk.
Martin Pedersen:
Køber 4-2-1968 og lægger ejendommen under sin gård, V matr.9a, Vesterbækvej 1. Ejendommen nedbrændte totalt i høsten 1968.
Niels Kristian Nielsen:
Født 1911, død i huset 1990.
Tidligere Mosdalvej 7, låner et stykke jord af Kristen Sinkjær i 1949 øst for Ølstrupvej 9 og bygger et træhus, som skal rives ned igen, når familien fraflytter. Nedrevet 1995. Overtager vejnummer 7. Gift med Lilly Kassentoft Nielsen født i Opsund 1914, død i Spjald 2006.
Lille Blæsbjerg:
Vestlige ejerlav matrikel 6b, Ølstrupvej 15:
Matrikelnumre 1950: V matr.6b, Brgd. matr.1dm,ec.
Johannes Jensen:
Født i Krog, Hover 1825, død i Øde Røjkum V matr.16b 1903.
Køber 16-2-1858 læst 17-2-1859 (17-547). Bebygger lodden. Broder til Gravers Jensen Krog.
Tjente i Gammel Mølle, Lem ved vielsen. Veteran fra krigen 1848-50, medalje & erindringer.
Gift 1. i Sdr. Lem 1855 med Mette Katrine Elisabeth Nielsdatter Holm født i Rindum 1833, død i Lille Blæsbjerg 1877. Stamtavle, krigserindringer m.v. findes på Egnsmuseet.
Børn: (efternavnet er Johannesen):
1: Jens Krog: 1856-1924, død i Menominee, Michigan, USA, immigreret i 1892.
2: Niels Christian Holm: 1858-1925, gårdejer på Husted Mark og Mosdal Mark.
3: Ingeborg Christine Marie: 1861, gift 1891 med Mads Kristian Andersen, Vig.
4: Mette Kirstine: 1863-1943, gift 1890 med Christen Jensen, Kragelund, Lønne.
5: Fikken Krog: 1866-1904, gift 1891 med Niels Kristian Pedersen, Røjkum.
6: Kristen Bjerg: 1869-1957, død i Canton, Wayne, MI, USA, immigreret 1892.
Gift 2. i Brejning 1878 med Kirsten Henriksdatter (1830-1892) enke efter Niels Christian Pedersen, Røjkum Krog.
Anders Nielsen:
Født i Hjelm, Hover 1830, død i Øster No 1892.
Køber 28-12-1880 (26-168). Bor på ejendommen i 1879.
Gift i Hee 1861 med Ane Christensdatter født i Grimstrup, Hee 1827, død i Sandal, Hee 1905.
Børn:
1: Kirsten: 1861, født i Sdr.Esp, Torsted-1934, gift i Rindum 1901, død i Ringkøbing.
2: Niels Vestergaard: 1866 i Hjelm, Hover-1916, gift i Hygum, død på Holstebro tuberkulosehospital.
Jens Nielsen:
Køber 17-5-1883 læst 27-2-1884 (28-421). Kom fra Gammelsogn.
Jens Lauridsen Husted:
Køber 30-6-1886 (30-141). Bor på V matr.7b, driver ejendommene sammen. Ejendommen lå oprindelig næsten ved skellet til Ølstrup, men blev revet ned og flyttet til nuværende plads, men antagelig først bygget op af eftermanden.
Laurids Jensen:
Køber 3-11-1915 (49-538). Kom fra Velling.
Jens Senius Pedersen:
Født i Sdr. Lem 1892, død på gården 1970, se Opsund matr.1y.
Køber 6-2-1916 (50-114).
Gift i Brejning 1915 med Karen Johanne Kjær født i Nr. Omme 1891, død i Spjald 1977.
Børn:
1: Kristian Kjær: 1916-1999, eftermand på gården og gdr. i Ølstrup.
2: Hans Refstrup: 1917, gift i Sdr. Lem 1944.
3: Margrethe Refstrup: 1919, gift i Ølstrup 1945.
4: Maren Kjær: 1922, gift i Ølstrup 1944.
5: Inger Kjær: 1926, gift 1948.
6: Henning Kjær: 1927. Smed i Muldbjerg.
7: Holger Kjær: 1929. Bosat på Mandø.
8: Jens Kjær: 1933, gårdejer i Kvong.
9: Erna Kjær: 1937, gift 1957.
Kristian Kjær Pedersen:
Født 1916, død 1999 i Ølstrup, forriges søn, gårdejer i Hammelsvang, Ølstrup.
Køber 5-7-1967 således, at sælger har ret til bopæl i stuehuset. Aflyst 17-2-1976.
Holger Jul Hansen:
Køber 24-3-1976, bor på Vesterbækvej 6.
Knud Hede Knudsen:
Køber 8-10-1987, lægger jorden til sin gård på Ølstrupvej 13.
Inge & Kurt Johannes Olsen:
Køber 15-12-1988 bygningerne med lidt jord.
Bent Vinter:
Køber 15-10-1999.
Laurits Maximilian Friis Rasmussen:
Køber 4-11-2019.
Bilring Sig, Nylund:
Vestlige ejerlav matrikel 6c, Ølstrupvej 13:
Jens Graversen:
Født i Krog, Hover 1849, død i Spjald 1916, se Blæsbjerg V matr.6a.
Køber 14-5-1879 (25-268).
Køber 18-4-1900 (39-395) V.matr.7d fra Husted.
Sælger 20-3-1902 (41-123) V.matr.7f til sognerådet (til Vesterbæk skole).
Sælger 21-3-1899 læst 25-2-1903 (41-564) V.matr.7d til sønnen Laurids Graversen. (s. 286).
Gift i Brejning 1875 med Ane Margrethe Lauridsen født i Husted 1852, død i Spjald 1939.
Børn:
1: Laurids: 1876-1952, gårdejer på Ølstrupvej 6.
2: Ane Kirstine: 1878-1948, gift 1901 med bager Edvard Jensen¸ Spjald og Esbjerg.
3: Karen: 1882-1952, gift 1904 med Carl Frederik Ludvig Jørgensen, Esbjerg.
4: Gravers: 1886-1933, murermester i Esbjerg. Tager navnet Blæsbjerg.
5: Mads Christian: 1889-1972, gårdejer i Virkelyst, Spjald (Traktorimporten).
6: Viggo Valdemar: 1895-1980, gårdejer i Hatkærhus, Røgind, død i Spjald.
Familien flytter til Spjald 1907 og bygger Virkelyst samme år, Kildevej 3.
Andreas Tinus Sørensen:
Født i Sdr. Omme 1873, død i Brejning 1945.
Køber 2-4-1907 (44-570). Sognefoged. Var oprindelig dagvognskusk Tarm - Sdr. Omme.
Gift i Brejning 1903 med Petrine Andersen født i Hjøllund, Ølstrup 1880, død i Spjald 1953.
Plejedatter:
1: Kirsten Stampe Nielsen: 1899 i Gammelgård, Ølstrup.
Familien flytter til Skolegade 9, Spjald.
Mads Knudsen:
Født i Nr. Brorstrup, Ølstrup 1899, død i Spjald 1976. Se V matr.3a & 5a.
Køber 20-5-1925 (16-379).
Gift i Ølstrup 1926 med Dagny Jensen født i No 1900, død på gården 1960
Børn:
1: Anne Judithe: 1926-2015, gift 1948 med Villads Kyndesen, Nr. Omme.
2: Mette: 1928, gift 1951 med Kristen Meldgaard Jensen, Vorgod.
3: Thelle: 1932.
4: Helga: 1936-2019, gift 1956 med Vagner Faurby, Overmark.
5: Knud Hede: 1937-1994, eftermand.
6: Frida: 1939.
Knud Hede Knudsen:
Født på gården 1937, død på gården 1994.
Køber 29-5-1961.
Køber 27-12-1976 V matr.6n (af 6d) +8a.
Gift i Rejsby 1961 med Maja Bjerrum født 1937.
Niels Næsgaard Schmidt:
Køber 16-12-1994 og lægger ejendommen under Bilring.
Rosa Irene Volsgaard:
Køber 4-3-2010 bygningerne med lidt jord.
Ejnar Ditlev Volsgaard:
Arver 31-7-2013.
Blæsbjerghus:
Vestlige ejerlav matrikel 6d+8e, Ølstrupvej 11:
Poul Olesen:
Flytter ind her med sin familie i 1852, da han sælger Blæsbjerg og betinger sig huset og et stykke land. Familien bor der, til hans enke døde i 1879.
Christen Graversen Blæsbjerg:
Køber 20-4-1881 (26-285). Bebor stedet fra o.1879.
Gift i Brejning 1876 med Rasmine Madsen født i Holstebro 1853.
Børn:
1: Gravers: 1877.
2: Andreas Kristian: 1879.
3: Ane Johanne Mathilde Kirstine: 1882.
4: Emma Kristine: 1889.
Hans Christian Hansen:
Født i Sølsted, Abild sogn 1867, død i Brejning kirkeby 1946.
Køber 31-12-1895 (36-294).
Gift 1. i Vandborg 1891 med Severine Kirstine Vad født i Houltoft, Vandborg 1867, død på gården 1906. Barn 1-3 er født i Øster Mågårdhus, Bølling, resten i Blæsbjerghus.
Børn:
1: Christian: 1891.
2: Martin: 1893-1893.
3: Martine: 1894-1969, gift med Johannes Kristiansen, Brejning kirkeby.
4: Kristiane: 1895.
5: Søren: 1896-1984, husmand på Ølstrupvej 10.
6: Aksel: 1898-1989, arbejdsmand, Kongensbjerghus og Vesterbækvej 9.
7: Emma: 1900.
8: Thora: 1902-1993, gift med eftermanden.
9: Helga: 1903-1903.
Hans Chr. Hansen gift 2. i Brejning 1907 med Fioretta Elisabeth Sørensen født i Dejbjerg 1876, død på gården 1916.
Børn:
1: Aage: 1908-1976, husmand på Brejninggaardsvej 9.
2: Sivert: 1909-1971, husmand på Kratvej 5.
3: Gustav: 1910-1941, død i Herning, begravet i Brejning.
4: Severine Kirstine Vad: 1911-1912.
Niels Eduard Thomsen:
Født i Randbæk matr.4g, Karens Minde, 1897, død på gården 1968.
Køber 18-2-1925 (16-157).
Gift i Brejning 1924 med Thora Hansen født på gården 1902, død i Spjald 1993.
Børn:
1: Hans Christian: 1926, murer i Toronto, Canada.
2: Thomas: 1928-2008, husmand på Brejningvej 11.
3: Edith: 1931, gift Madsen 1954, bosat i Taulov.
4: Eigil: 1935-1975, eftermand, begravet i Brejning.
5: Vagn: 1937, bosat i Herning.
6: Sigfred: 1945, bosat i Ølstrup.
Thora Thomsen:
Arver 26-11-1968, forriges enke.
Eigil Thomsen:
Født på gården 1935, død samme sted (Ølstrup grusgrav) 1975.
Køber 1-6-1969.
Gift med Jytte Nielsen født i Ny Odderbæk 1943.
Jytte Thomsen:
Arver 1975, forriges enke. Gift 2. Sandal, Ølstrup.
Niels Næsgaard Schmidt:
Køber 27-12-1976 lægger ejendommens jord under sin gård, Bilring.
Bent Sommer:
Køber 12-10-1977 husene med lidt jord.
Knud Leding Jensen:
Køber 31-5-1978.
Flytter til Silkeborg.
Kirsten Klit:
Køber 4-8-2006.
Maribo Holding ApS:
Køber 4-5-2022 af Kirsten Klits bo.
Blæsbjerg Mark, Bakkely:
Vestlige ejerlav matrikel 6e+SV matrikel 9f, Kærhusvej 6:
Matrikelnumre 1950: V matr.6e,l,11e, SV matr.9f,h.
Mathias Christian Kristiansen:
Født Rindum 1863, død i Spjald 1946.
Køber 16-12-1891 (33-516) fra V matr.6a., er bebygget, drev snedker- & tømrerværksted. Huset hørte under Blæsbjerg, som havde indsidderfamilier boende der i hvert fald fra før 1870. Han fik næringsbevis som snedker 30-8-1902.
Køber 12-12-1906 (44-532) SV matr.1f.
Køber 20-7-1907 (45-108) V matr.11e.
Køber 17-12-1910 (47-189) SV matr.9f.
Gift i Brejning 1892 med Ell Kirstine Andersen født i Hee 1869, død i Spjald 1945.
Børn:
1: Maren: 1893.
2: Ane Kathrine: 1895.
3: Peder: 1897.
4: Dagmar: 1899.
5: Niels Ejnar: 1902-1958, bosat i Spjald. Se SV matr.1o og Stadionvej 9.
6: Nanna Kirstine: 1903-1931, død på Den Kellerske Åndssvageanstalt, Brejning.
7: Olga: 1905.
8: Ernst Thorvald: 1907-1912.
9: Helga: 1909
10: Ernst Thorvald: 1913-1981, se under Torhuse matr.3b. Senere Nr. Omme.
Familien flytter til Stadionvej 9, Spjald.
Jørgen Pedersen:
Født i Sdr. Lem 1877, død i Spjald 1963.
Køber 18-3-1925 (16-234). Kom fra Bækhus, se der.
Gift i Hee 1906 med Kirstine Graversen født i Faster 1882, død i Højstrup, Brejning 1950.
Martin Pedersen:
Køber 1-5-1944, forriges søn.
Flytter til Vesterbæk V matr.9a+8f 1-11-1946, mageskifte.
Jens Peder Pedersen:
Køber 1-11-1946, mageskifter med Vesterbæk V matr.9a+8f.
Andreas Møller:
Køber 20-2-1947.
Henry Christensen Urup:
Født i Thorstrup 1920, død i Spjald 1981.
Køber 17-3-1948, findes indført under Sydvestlige ejerlav matr.9f. Bor på ejendommen 1-11-1947.
Sælger 1-11-1947 V matr.6l+SV matr.9h til Fanuel Lindholt Lauridsen, se V matr.7g.
Gift i Sdr. Vium 1942 med Elise Margrethe Svendsen født i Vejrup, Sdr. Vium 1921, død i Spjald 1991.
Børn:
1: Nelly: 1943 i Guldager, bosat i Spjald.
2: Karin Sonja: 1946 i Hemmet.
3: Hardy: 1947.
4: Edna Lilian: 1951 i Blæsbjerg, gift med Veber Hankelbjerg, Spjald.
Svend Mogens Holmgaard:
Køber 4-10-1978.
Anders Thorre Kristensen:
Født 1958 i Landerhuse. Smed, togfører, biavler.
Køber 6-4-1983 på auktion.
Vestlige ejerlav matrikel 6i, Ølstrupvej 9:
Aksel Hansen:
Født i Blæsbjerghus 1898, død i Spjald 1989. Arbejdsmand og murer. Køber 7-9-1944 og bygger huset, kom fra Kongensbjerghus, se der.
Gift med Marie Nielsen (1902-1968).
Knud Tarpgaard:
Køber 30-4-1979, lærer på Brejninggaard Efterskole.
Vilhelm Krogsgaard Føhns:
Født i Kærhusvej 7 i 1958.
Køber 30-10-1979.
Husted:
Vestlige ejerlav matrikel 7, senere matr.7a+8a, Ølstrupvej 5:
Gården benævnes 1 bolig i skødet for Brejninggaard 11-2-1646.
Christen Sibadsen / Sivertsen:
Nævnes første gang ved navn i 1661 på gården, sidste gang i 1685.
Gårdene Husted, Blæsbjerg, Kongensbjerg og Odderbæk gav tilsammen i årlig landgilde til Brejninggaard 5 pund (lispund) smør og 1 tønde rug ifølge opgørelsen over Brejninggaards indkomster 22-10-1660. Husted benævnes ½ bol.
Ifølge skattemandtal 1673 har han en stedsøn. Ifølge ildsteds- og kvægskattelisten 1677 betalte han skat af 2 ildsteder, 1 hest og 1 ko. Han er nævnt som ugift i kop- og kvægskatte-listen 1678 sammen med de to ejendomme Kongensbjerg og Blæsbjerg, se under Blæsbjerg.
I forbindelse med Jørgen Langes konkurs på Brejninggaard blev Husted sammen med andre ejendomme overtager som pant af Erik Krag til Kærgård, men 17-2-1683 solgte hans enke, Vibeke Rosenkrands, gården til Laurids Munk på Brejninggaard, så gården kom tilbage hertil igen.
23-9-1683 blev gårdens jorder opmålt til den nye matrikel. Det siges her, at gårdens eng lå på Brejninggaards mark ved Østerbæk, og der kunne i gode år bjerges 4 læs hø, men som regel blev der bjerget ½ læs godt hø og 2¾ læs hø af middel kvalitet.
Fædriften foregik i en mose syd for gården, hvor der kunne græsses 4 nød, mens der kunne græsses 3 køer på de hvilende agre. Der kunne bjerges passende mængde hedetørv, og der var passende lyngslet. Halvdelen af den dyrkede jord betegnes som middel, den anden halvdel son skarp. Ved gården lå der 1 skifte kaldet ”Husted Mark” med syd enden mod Blæsbjerg mark, mod øst til Røjkum bæk og mod vest til gården.
Resten af den dyrkede jord kaldes ”Husted Skifte” og bestod af 51 agre, hvor af en del benævnes middel havrejord bestående af sid, sort og kold muldjord. Blev tilsået et år med byg, derefter to år med havre og hviler derefter i fire år.
En del af agrene var middel rugjord bestående af grå sand og muld og ”lidet grund”, som blev tilsået det første år med byg, det næste år med rug, det tredje år med boghvede og det fjerde år med rug, hvorefter jorden hviler i fire år.
De sidste agre var skarp rugjord bestående af grå sand og grus, som første år blev tilsået med rug, næste år med boghvede og tredje år med rug, hvorefter jorden hviler i fem år.
Ifølge ekstraskatteregnskabet 11-12-1682 var han ugift (enkemand) og betalte skat af 2 køer, 6 får og 1 bitræ, og havde både karl og tjenestepige.
Christen Sibadsen blev gift i Velling 1683 med Apolonia Christensdatter.
Ifølge ekstraskatteregnskabet 1683 var han blevet gift og betalte skat af 1 hest, 2 køer, 1 ungnød, 5 får og 1 bitræ. Desuden havde han dette år en karl ansat. I ekstraskat-teregnskabet 1685 har han foruden hustru også en datter og beskattes af 1 hest, 1 ko og 5 får. Datteren er fra det foregående ægteskab, idet hun først blev sat i skat som 15 årig.
Antagelig, fordi han er fæster af Husted ved opmålingen i 1683, står han stadig nævnt som sådan i matriklen 1688, selv om eftermanden havde overtaget fæstet.
Gårdens Hk var oprindelig 2-2-1-2 1/3, men blev i matriklen 1688 nedsat til 1-7-2-1.
Niels Lauridsen:
Nævnes på gården i 1686 med hustru og beskattes af 1 hest, 1 ko, 1 ungnød og 3 får. I ekstraskatteregnskabet 1690 beskattes han af 1 ildsted og 1 tjenestepige.
I præstemandtallet 1699 til ekstraskatteregnskabet skriver præsten ” Niels Lauridsen i Husted og hustru, en gadehusmand, der hverken har heste, køer eller driver et håndværk”.
Han er nævnt i jordebøgerne 1708, 1718 og sidste gang i 1726 som fæster af Husted, som nu betegnes som et bol.
1708: Hk: 1-7-2-0, landgilde: 2 harboe pund smør.
Christen Nielsen:
Født. o.1697, død i Husted 1754.
Nævnt på gården 1731 og 1739.
Niels Christensen / Pedersen:
Født o.1712, død i Husted 1787. Han kaldes som regel for ”Niels Husted” eller ”Niels Christensen”, men i opgørelsen over skatterestancer i 1767 kaldes han ”Niels Pedersen” ligeledes i skifteprotokollen 1766.
Fæster gården før 1747. I jordebogen 1767 angives det, at han yder hoveri af ¼ gård. I jordebogen 1774 oplyses det, at han yderligere giver 1 rdl i landgilde og 8 skilling i spindepenge.
Gift 1. med Mette Jensdatter, datter af Jens Villadsen, Vesterbæk og nævnt i skiftet med mand og datter efter hans søn Oluf Jensen, Vesterbæk, 1759. Hun er død før 1745.
Barn:
1: Dorthe Marie: o.1739, 48 år i folketælling 1787. Se Vestlige ejerlav matr.5.
Gift 2. med Maren Poulsdatter født o.1706, død i Husted 1785.
Børn:
1: Dorthe: død 1749.
2: Peder: 1747-1749.
3: Mette: 1753-1836, gift med eftermanden.
Søren Lauridsen:
Født i Væggerskilde 1749, død i Husted 1787, skifte i Brejninggaards skifteprotokol s.566-567.
Er fæster på gården efter 1774.
Gift med Mette Nielsdatter født i Husted 1753, død i Kiddal, Nr. Omme 1836.
Børn:
1: Bodil: 1778-1783, druknet i brønden.
2: Maren: 1781-1845, gift med Laurids Mouridsen, Kiddal, Nr. Omme.
3: Bodil: 1784-1786.
4: Søren: 1787-1830, gift 1817, død i Rudmose SV matr.17.
Hun gift 2. i Brejning 1787 med Niels Pedersen født i Gl. Præstegård 1757, død i Husted 1806.
Børn:
1: Bodil Marie: 1790-1835, gift 1811 med Jens Peder Jørgensen, eftermand.
2: Peder: 1793. Lærer fra Borris 1820. Kirkesanger og lærer i Staby.
Niels Pedersen:
Født i Gl. Præstegård 1756, død i Husted 1806.
Gift i Brejning 1787 med formandens enke Mette Nielsdatter.
Køber 8-1-1796 Husted til selveje fra Brejninggaard, skødet ikke fundet tinglæst, men dato nævnes, da enken sælger gården i 1815.
Mette Nielsdatter:
Arver 1806, forriges enke.
Jens Peder Jørgensen:
Født i Lille Kildsig o.1778, død på Kildsig Mark 1863. Kaldes undertiden Jens Pedersen Husted.
Køber 13-6-1817 læst 17-10-1820 (2a-9). Forriges svigersøn. Heri opholdskontrakt af 12-3-1815 til svigermoderen. Han kom fra Store Rudmose, som han ejede 1811-1817. Se Kildsig matr.4b
Gift i Brejning 1811 med Bodil Marie Nielsdatter født i Husted 1790, død på Kildsig mt.4b 1835.
Børn:
1: Niels: 1814 i Rudmose, konfirmeret 1829. Biskolelærer i Højmose før 1834-1836.
2: Mette: 1817-1873, gift i Velling 1864, død i Velling. Tjente i Hover Sig 1831.
3: Niels Peter: 1819-1900, gift 1842, begravet i Brejning. Se Hamborghus, Brgd.
. 4: Jakob: 1823-1866 i Nebraska, engvandingsmester i Vittskövle, Sverige 1861. Im-
migrerede til USA 1866 og døde. Se stamtavler: Jakob Jensen Husted.
5: Karen: 1825-1850, død i Kildsig af Tyfus.
6: Inger: 1828.
Mads Andersen:
Født på Ravnsbjerg 1804, død samme sted 1846.
Køber 1-5-1826 (2a-239). Se videre under Ravnsbjerg. Flytter til Hover Sig.
Jens Peder Jørgensen:
Køber 1-11-1828 (2a-335) Husted igen, men må gå fra gården i 1830. Han ansøger i 1830 og 1831 Det kongelige Landhusholdningsselskab om understøttelse til sine forsøg med at forbedre sit land-brug med staldfodring og avl af kløver og kartofler, for at forbedre sin økonomi.
Efter salget i 1830 bliver han fæstehusmand på Kildsig mark på et stykke jord fæstet af hans bror af samme navn i Lille Kildsig. Dette stykke jord blev senere lagt sammen med SV matr.4b, hvorfra han og hans kone modtog aftægt.
Laurids Thomsen:
Født i Langergårde V matr.3 1801, død i Røjkum 1877, se nærmere under Langergårde V matr.3 Køber 18-7-1830 (2a-424).
Flyttet til Langergårde i 1839, se videre der vedrørende hans familie.
Jens Thomsen:
Født i Langergårde V matr.3 1807, forriges broder, død i Lille Snogdal 1870.
Køber 20-2-1839 (8-121 / 122).
Gift 1. i Brejning 1833 med Mariane Christensdatter født i Tudskjær 1811, død i Hee 1855.
Børn:
1: Hans Christian: 1833 i Tudskærhus.
2: Peder: 1837 på Spjald.
3: Maren: 1839-1894, gift 1865 på Spjaldgård, død i Herning.
4: Ane Marie: 1841-1925, gift i Vorgod 1868 & 1871, død i Vorgod.
5: Thomas: 1843.
6: Christen: 1845.
7: Anders: 1848-1848, født og død i Agerbæk, Hee.
8: Anders: 1851, født i Østerkær, Hee.
9: Andrea: 1855, født i do., dåben konfirmeret 12-5-1856 i Brejning. Død 1857.
Familien flytter til Agerbæk, Hee i 1847 og derfra til Østerkær, Hee. Mariane Christensdatter dør i barselsseng sidst i 1855, hvorefter enkemanden og børnene flytter til Lille Snogdal i Brejning sogn i forår 1856. Se videre der og under Store Højmose.
Laurids / Laust Jensen:
Født i Tudskær 1821, død i Finderup 1903, begravet i Brejning, fødested på gravstenen angives som Hover, men han blev konfirmeret i Hover 1835, tjente i Hjelm, tjente på Rydbjerg ved vielsen.
Køber 9-6-1850 (13-207), men de boede på gården i 1847, da datteren blev født. Kom fra Velling.
Sælger 3-6-1855 (15-468) Randeris matr.7 til Hans Peder Nielsen, Randerisgård.
Køber 1-11-1856 (16-278) & 13-10-1858 læst14-3-1867 (21-358) V matr.10b fra Hans Lauridsen.
Sælger 25-6-1865 (20-676) Brejninggaard matr.8 & Randbæk matr.25 til Jens Jensen.
Gift i Velling 1845 med Karen Jensdatter født 1820 i Astrup, Velling, død 1895 i Vesterbæk, Brejning sogn hos sønnen Jens Lauridsen. Foto af gravsten over ægtefællerne, lå på fælles gravsted!
Brejning Sogneråds forhandlingsprotokol 27-2-1880:
Laurids Jensens hustru, Karen, anmeldte, at hun ikke kunne erholde det nødvendige af føde og klæder hos sin mand, så hun så sig nødsaget til at henholde sig til sognerådet desangående og bad om at blive antaget til forsørgelse. Den 29-2 mødte Laust Jensen for sognerådet og tilbød at ville leje plads til sin kone ved deres søn (Jens Husted, Husted Mark), og det bestemtes, at formanden skulle meddele hende det.
Laurids Jensen boede først sammen med sønnen Peder på ejendommen i Kildsig, ved folketælling 1901 boede han hos datteren Kristine i Brejning Kirkeby, og sidst boede han hos sønnen Jens i Vester Finderup, hvor han døde.
Børn:
1: Jens: 1846 i Astrup - 1914 i Vester Finderup, gårdejer, tilnavnet Husted fra 1905.
2: Mariane: 1847-1931, gift i Hee 1879 med Iver Pedersen, Kildsiggård.
3: Jens: 1849-1924, gårdejer på Husted Mark, V matr.7b, tilnavnet Husted fra 1905.
4: Ane Margrethe: 1852-1939, gift 1875 med Jens Graversen, V matr.6c.
5: Kirstine: 1857-1930, gift i Ølstrup 1884 med Laurids Christensen, SV mastr.12b.
6: Kristian Peder: 1860-1920, gdr. på Kildsig mark, Kildsigvej 15. Familien flytter til Kildsig mark, Kildsigvej 15 i 1877, se videre ovenfor.
Anders Pedersen:
Født i Opsund matr.3, 1851.
Køber 25-6-1877 (24-322).
Sælger 14-12-1878 (25-169) V matr.7b til Jens Lauridsen, forriges søn.
Sælger 31-10-1883 (29-1) V matr.7c til Anders Jensen.
Køber 27-6-1884 (29-2) gården Kongensbjerg V matr.8a til sammenlægning med Husted.
Sælger 28-6-1884 (29-1+2) V matr.7e til Andreas Nielsen Aaes.
Gift i Hanning 1877 med Kirsten Justesen født i Finderup 1846, død i Herning 1916.
Børn:
1: Laurids Christian: 1877.
2: Signe Marie: 1879-1973, gift med Christian Frederik Pedersen, Ballerup.
3: Ane Kirstine: 1882.
4: Petrine Marie: 1884.
Familien flytter til Herning, hvor han er arbejdsmand i 1916, bosat i Fredensgade 1.
Jens Nielsen:
Født i Pinvig, Skarrild 1837.
Køber 13-1-1886 (29-592) Husted + Kongensbjerg. Kom fra Hanning.
Sælger 18-4-1900 (39-395) V matr.7d til V matr.6c.
Gift i Hover 1869 med Mette Marie Nielsen født i Hover Anneks Præstegård 1843.
Børn:
1: Johanne Marie: 1870 født i Hover Anneks præstegård.
2: Nielsine Marie: 1872-1873, do.
3: Niels Rasmus: 1875, do.
4: Ane Marie: 1876, do.
5: Nielsine: 1882, do.
6: Niels John: 1885, do.
Jørgen Nielsen:
Født i Hatkjærhus, Sdr. Lem 1873, død i Husted 1922. Broder: Niels Nielsen, Odderbæk.
Køber 7-1-1903 (41-496).
Gift i Brejning 1902 med Maren Pedersen født i Vestervig 1875, død i Ringkøbing 1939, begravet i Brejning.
Børn:
1: Marie: 1902-1968, gift 1922 med Aksel Hansen, sidst Ølstrupvej 9.
2: Mette Kirstine: 1904.
3: Martha Kamilla: 1906, gift borgerligt 1930 med Oskar Vilhelm Hjort.
4: Niels Peder Ingvard: 1908.
5: Jane Ottilie: 1910-1984, gift 1928 med Gunnar Noesgaard, se Brgd. matr.1z.
6: Frida Johanne: 1911, gift 1932 med Gyde Florager Jensen, se Brgd. matr.1v.
7: Michael Bjerregaard: 1913.
8: Jens Kristian: 1914.
9: Christa Marie: 1916.
Maren Nielsen:
Arver 14-6-1922 (13-449), forriges enke.
Maren Nielsen & Henrik Andreas Rosenover Hauch:
Henrik Hauch var enkemand fra 1925, født i Muldbjerg Mølle 1875 (se V matr.3d+3e), død i Langagergårde 1949. Boede på Overmark V matr.11b og i Ølstrup.
Vielsesattest læst 19-5-1926 (17-261) som adkomst for sidstnævnte på gården.
Jens Peder Pedersen:
Født i Nr. Omme 1901, død i Vestergade 3, Spjald 1977.
Køber 12-5-1926 (17-245).
Gift i Nr. Omme 1926 med Ane Kathrine Sinkjær født i Nr. Omme 1898, død i Spjald 1959.
Børn:
1: Peder: 1927. Læge fra Århus Universitet 1958. Overlæge i Hobro.
2: Konrad Guldberg: 1943-2002, død i Holstebro. Overlærer.
Laurids Bækgaard Lauridsen:
Født i Lillebæk 1904, død i Spjald 1978, se videre under Lillebæk, SV matr.5r+9c.
Mageskifter 11-4-1949 med Lillebæk og Husted.
Kaj Frede Lund:
Køber 1963.
Henning Bredahl Thomsen:
Køber 21-7-1983. Opkøber med tiden en hel del ejendomme omkring gårdens jorder.
Mads Bisballe Østergaard & Bent Bisballe Østergaard:
Køber 15-5-2013 i fællesskab. Bent Bisballe Østergaard ejer Hedegaard Mink, Ølstrup.
Mads Bisballe Østergaard & Jakob Bisballe Østergaard:
Køber 1-1-2018, har overtaget faderen Bent Bisballe Østergaards ejendomme.
Vestlige ejerlav matrikel 7b, Ølstrupvej 12:
Matrikelnumre 1950: V matr.7b, Brgd. matr.1dl.
Jens Lauridsen (Husted):
Født i Husted 1849, død i Spjald 1924.
Køber 8-1-1879 (25-169) og bebygger.
Navnebevis på navnet Husted 15-8-1908 (45-546).
Gift i No 1877 med Inger Marie Sørensen født i Øster No 1857, død i Spjald 1940.
Børn:
1: Karen: 1877-1949, gift med Mikkel Søndergaard, Røjkum.
2: Ingeborg Husted: 1879-1879.
3: Søren: 1881-1965, eftermand på gården.
4: Ingeborg: 1884-1886. 5: Ingeborg: 1886-1971, gift med gdr. Christian Færge, Bækgård, SV matr.9a.
6: Laurids Kristian: 1888-1954, stationsmester ved Spjald station 1911-1953.
7: Ane: 1891-1954, død i Spjald, ugift.
8: Kristian Peter: 1893-1950, gårdejer på Hovedgaden 12, Spjald.
9: Jenny Ingrid: 1895-1915, druknet ved Nymindegab under badning.
10: Julie Marie: 1897-1964, gift med gdr. Laurids Sørensen, Ågård, Muldbjerg.
11: Elna: 1899-1964, gift med Niels Høj, bagermester i Thyborøn.
Flytter til Spjald o.1912 og bygger ejendommen på Hovedgaden 12.
Søren Husted:
Født på gården 1881, død på gården 1965.
Køber 26-8-1908 (45-546).
Køber 25-7-1914 (49-290) Brejninggaard matr.1dl.
Gift i No 1907 med Sidsel Jensen født i No 1881, død på gården 1930. Se V matr.27b.
Børn:
1: Jens Provstgaard: 1909-1977, gårdejer i Vesterbæk V matr.9b.
2: Jens Sigurd: 1911-1994, eftermand på gården.
3: Jenny Ingrid: 1916--1983, invalid.
4: Inger Kirstine: 1919-2009, gift med Tage Kristensen, Nr. Felding. Se V matr.11b.
Jens Sigurd Husted:
Født på gården 1911, død i Spjald 1994.
Køber 1-11-1946.
Gift 1962 med Signe Hansen født på Husted Mark (Ølstrupvej 10) 1920, død i Videbæk 2005.
Hendes børn:
1: Henning Emil Hansen: 1944-2018, gdr. på Brejninggaards Mark, og i Videbæk.
2: Johannes Kristen Hansen: 1946, murermester i Møltrup, Viborg.
Ann Helvig Larsen & Henrik Larsen:
Køber 23-9-1993.
Vestlige ejerlav matrikel 7c+6l, SV 9h, Kærhusvej 2 nu 4a:
Matrikelnumre 1950: V matr.7c,g,i,10h, Brgd. matr.1eu.
Anders Jensen (Lillebæk):
Køber 31-10-1883 læst 16-10-1884 (29-1). Dyrker jorden under sin gård Lillebæk.
Niels Christian Holm Johannesen:
Født i Lille Blæsbjerg 1858, død på Mosdal Mark V matr.27c 1925.
Køber 18-11-1891 (33-483) V matr.7c+10b. Bygger ejendommen.
Gift i Brejning 1889 med Kirstine Kristensen født i Nr. Omme 1863, død i Spjald 1954.
Børn:
1: Johannes Jensen: 1890-1971, lærer i Lønne Klint, død i Silkeborg.
2: Elisabeth: 1893-1893.
3: Eli: 1894, tømrer i Ulstrup, Horsens.
4: Jens Erik: 1896, arbejdsmand i Esbjerg.
5: Niels Holm: 1898-1918 i Århus, begravet i Brejning, Spansk Syge.
6: Janus: 1901-1960, bagermester i Serup, Lemming.
7: Søren: 1903-1944, mejerist, immigreret til Wallesburg, Pennsylvania, USA.
8: Mariane Elisabeth: 1905-1996 i Kjærhus, gift 1933 med gdr. Knud Jakobsen.
9: Alfred: 1906-1907. Født i Kærhus.
10: Alma Sofie: 1908- o.1992 i Glostrup. Gift Poulsen, Glostrup.
11: Eleonora Agathe: (tvilling): 1912 i Mosdal, gift med skovløber Svend Aage Nielsen, Ørnsøhus, Silkeborg. Lever 1999.
12: Asta Dusine: (tvilling): 1912-1970 i Pederstrup, Kjellerup. Gift Rasmussen.
Jens Kristian Kristensen:
Mageskifter 11-4-1906 (44-196), kom fra Kærhus, Kærhusvej 14, se der.
Flytter til Østergård Sandbæk matr.1d, se videre dér.
Christen Nielsen:
Køber 21-5-1908 (45-510).
Morten Mikkelsen:
Født i Faster 1878, død i Brejning 1933.
Køber 12-5-1909 (46-333). Kom fra Ølstrup 1903.
Køber 29-11-1919 (11-320) V matr.7g fra Husted.
Gift 1. i Brejning 1903 med Ane Marie Villumsen født i No 1875, ægteskabet ophørt før 1917. Hendes far, Ole Villumsen (1827-1909), dør hos datteren og svigersønnen. Hendes mor, Rasmine Lauridsen født i Mosdal 1837, datter af Laurids Nielsen, død i Ladegården 1922.
Børn:
1: Kirstine: 1905-1959. Gift med Laurids Vestergaard, Lønborg.
2: Ole Villiam: 1908.
Gift 2. i Brejning 1917 med Ellen Marie Nielsine Olsen født i Ravnkilde 1887. Kom fra Hemmet 1913. Ægteskabet ophævet før 1933. Flytter til Vanting (Vantingvej 3). Sælger til Mads Olesen, Gl. Præstegård, som straks sælger videre til:
Knud Vanting Knudsen:
Født i Bækhus 1893, død i Spjald 1972.
Køber 28-6-1924 (15-681).
Gift i Herborg 1922 med Ane Kathrine Hansen født i Vorgod 1898, død i Spjald 1966.
Børn:
1: Kirsten Marie: 1922 i Nr. Omme. Gift Bisgaard Jensen, Vindinge, Roskilde.
2: Anna: 1924-1971, begravet i Brejning, ugift.
3: Svend Vanting: 1928-1928.
4: Karla Vanting: 1930. Bosat i Herning, ugift.
5: Henny: 1932, gift 1958 med Jens Lund Pedersen, Langeskov.
6: Hans Peder: 1933-1933.
Familien flytter til Bækhus SV matr.9b 1946. Boede til sidst på Svalevej 8, Spjald.
Fanuel Lindholt Lauridsen:
Køber 28-11-1946 ejendommen, handelsmand i Kirkebyen, se V matr.6e.
Køber 7-5-1952 V matr.6l+ SV matr.9h af Henry Kristensen Urup, V matr.6e, SV matr.9f.
Aksel Bækby Berthelsen:
Født i Husby 1923, død i Opsund 1985. Kom fra Stadil. Begravet i Videbæk.
Køber 23-7-1952 ejendommen.
Køber 30-9-1954 SV matr.11z af Peder Marinus Jensen.
Gift i Møborg 1947 med Ane Bech Brunshøj født i Vesterbæk, Brejning 1925.
Barn:
1: Vera Bækby: 1952.
Flytter til Opsund matr.3f mv.
Søren Peder Jensen Lykke:
Mageskifter med foregående 1-10-1954.
Flytter til Alslev, Varde.
Asta & Harald Lund:
Født Væggerskildevej 28, 1916, død i Spjald 1989.
Hans kone køber 13-1-1955 ejendommen. Kom fra Ringkøbingvej 15. Han drev ornecentral.
Gift i Vedersø (v/pastor Kaj Munk) 1940 med Asta Jansen født i Vedersø 1917, død i Spjald 2002.
Børn:
1: Ester: 1940 i Rudmose.
2: Annelise: 1942 i Opsund.
3: Bente: 1949 i Opsund.
Mogens Bach:
Køber 8-11-1977.
Poul Erik Dahl Rahbæk:
Køber 4-1-1980.
Vesterløkke:
Vestlige ejerlav matrikel 7d, Ølstrupvej 6:
Matrikelnumre 1950: V matr.7d,9d,k.
Laurids Graversen:
Født i Bilring Sig, V matr.6c 1876, død i Spjald 1962.
Køber 10-2-1903 (41-464) til at bygge et husmandsbrug på ifølge lov af 24-3-1899. Bygger 1901.
Køber 30-8-1921 (12-978) V matr.9d af Martin Eriksen, Vesterbæk V matr.9a.
Køber 12-2-1946 V matr.9k af Johannes Pedersen V matr.9a.
Gift i Hover 1899 med Ellen Katrine Graversen født i Hover 1879, død i Spjald 1961.
Børn:
1: Georgine Katrine: 1899 i Muldbjerg, Hover. Gift med cykelhandler og urmager Jørgen Andersen, Rindum.
2: Jenny Margrethe: 1902-1985, gift 1923 med Julius Hansen, Greene, Skjern.
3: Gravers: 1904, landbruger, Sulkendrup, Fyn.
4: Jens: 1907, gårdejer Lyø, gartneriejer & pedel i Ryslinge, Fyn.
5: Niels Kristian: 1909-1992, eftermand på gården.
6: Emil: 1911, murermester i Brabrand.
7: Richard: 1915, tømrer, Asserbo.
8: Elly Laurense: 1918-1995, gift 1940 med Svend Chr. Svendsen; Ølstrupvej 8.
9: Sigfred: 1919-2015, søn af nr.1, opdraget ved bedsteforældrene. Christiansfeld.
Niels Kristian Graversen:
Født på gården 1909, død i Spjald 1992.
Køber 6-11-1937, søn af forrige ejer.
Gift i Madum 1940 med Marie Svendsen født i Rejkjær, Tim 1899, død i Spjald 1986.
Børn:
1: Ellen Kathrine: 1941, gift med eftermanden.
2: Peder: 1942-1942.
Hans Erik Palmelund:
Født i 1941.
Køber 1-12-1964, forrige ejers svigersøn.
Køber 29-4-1996 V matr.11n fra Vagner Faurby, Mosdalvej 6
Gift i Brejning 1964 med Ellen Kathrine Graversen født på gården 1941.
Børn:
1: Lisbeth Marie: 1966, Lmp Administration, Gandrup, Aalborg.
2: Søren: 1968, gdr. Mosdalvej 5, fra 2011 Palmefoto, Spjald.
3: Niels: 1972, gdr. Gl. Landevej 5 2004-06, derefter bosat i Brande.
Johny Poulsgaard Jensen:
Køber 9-11-2006.
Lindegård:
Vestlige ejerlav matrikel 7e+8g, Ølstrupvej 8:
Andreas Nielsen Aas:
Født i Skråstrup, Nr. Omme 1843. Flyttet til Brejning i 1850. Se Randbæk matr.7.
Køber 10-4-1884 (29-462).
Gift med Dorthea Jensen født i Heebro, Hee 1845.
Plejebarn:
1: Edel Jensen: 1881-1895 i Opsund. Hans søsterdatter fra Opsund matr.4a.
Niels Peder Pedersen:
Køber 11-4-1896 (36-391). Han er bestyrer på Spjaldgård ved købet. Se under V matr.9a.
Peder Søe Sørensen / Peder Sø:
Født i Søe, Finderup 1869, død i Spjald 1958.
Mageskifter 2-5-1896 (36-406) med V matr.9a+8f.
Sælger 27-11-1901 (40-540) V matr.8i til Jørgen Jørgensen, V matr.8c.
Sælger 11-1-1922 (13-86) V matr.7h til Søren Hansen, Vesterbækvej 10, V matr.8c m.fl.
Navnebevis på tilnavnet Sø 12-1-1910 (46-604).
Gift i Sdr. Lem 1894 med Kirsten Marie Kjølmose født i Nr. Omme 1874, død i Spjald 1945.
Børn:
1: Ane Margrethe: 1895, gift 1925 med Åge Regnar Andersen, Slagelse.
2: Søren: 1898-1917, druknet i Ølstrup under badning i åen, begravet i Brejning.
3: Christian Kjølmose: 1900-1988, vognmand i Lemvig.
4: Johannes: 1903-1967, gartner i Holbæk, begravet i Brejning.
5: August: 1905-2000, inseminør i Give.
6: Kristian Julius: 1908-1984, gift i Gl. Sogn 1943, ansat ved Grindstedværket.
7: Henrik: 1911-2002, gift i Lyne 1937, ejer af Spjald Vaskeri.
8: Otto: 1912, revisor i Nykøbing Falster.
Svend Christian Svendsen:
Født i Rejkjær, Tim 1902, død i Spjald 1987.
Køber 29-8-1929.
Gift 1. i Staby 1929 med Mariane Nielsen født i Underdam, Staby 1909, død på gården 1937.
Børn:
1: Metha: 1931-1946.
2: Peder: 1934, læge i Tim.
Gift 2. i Brejning 1940 med Elly Laurence Graversen født Ølstrupvej 6 1918, død i Spjald 1995.
Børn:
1: Mariane: 1940, gift 1964 med bagermester Svend Aage Spåbæk, Ørnhøj.
2: Laurids Verner: 1946, ingeniør i Randers.
Køber Spjald Afholdshotel 1955, derefter fra 1962 købmandsforretning i Skolegade 30.
Kristian & Peder Bent Bjørnkjær:
Køber 1-7-1954. Se under Mosdalvej 2.
Peder Bent Bjørnkjær:
Født på Mosdalvej 2 1934, død i Spjald 2011.
Eneejer fra 1-5-1958.
Køber 1-8-1989 Ølstrupvej 10.
Gift i Brejning 1959 med Mildred Kristensen født i No 1941.
Henning Bredahl Thomsen:
Køber 12-10-1993, lægger jorden under Husted.
Lene Røjkjær Kristensen & Lars Møller:
Køber 24-5-1994 bygningerne med lidt jord.
Vesterbæk Skole:
Vestlige ejerlav matrikel 7f, Ølstrupvej 4:
Brejning Sognekommune:
Køber 20-3-1902 (41-123) fra V matr.6c til Vesterbæk skole, som er bygget 1901, nedlagt 1967.
Christen Nielsen:
Lærer 1901-1902.
Thomas Pedersen:
Lærer 1902-1930, se under V matr.3d.
Nielsine Pedersen: vinterlærerinde fra skolens start, født i Sønderhå 1859.
Margrethe Nielsen: vinterlærerinde, siden heltidsansat, 1922-1967.
Alfred Gynther Nielsen:
Lærer 1930-1942, herefter forstander for Brejninggaard Efterskole.
Thorvald Christian Tværmose:
Lærer 1942-1951, siden skoleinspektør ved Spjald Skole.
Herlev Kongsgaard:
Lærer 1951-1962, herefter overlærer ved Spjald Skole.
Peter Holm:
Lærer 1962-1967, hvor skolen nedlægges.
Sigfred Mølgaard: Født 1921, død i Vesterbæk 1995, amtsskolekonsulent. Slægt: se NV matr.9, Moesgårdhus.
Køber 15-6-1967 den nedlagte skole af Brejning kommune.
Bodil Mølgaard:
Født 1930, død i Ballum 2007.
Arver 21-3-1995, forriges enke.
Flytter til Ballum.
Søren Hinge Foldrup:
Køber 9-9-2005.
Lamar Aps / Hans Eg:
Køber 3-9-2008.
Vestlige ejerlav matrikel 7h+8c+i, Ølstrupvej 10:
Se under Kongensbjerg, vestlige ejerlav matrikel 8c.
Kongensbjerg, sidst Kongensbjerghus:
Vestlige ejerlav matrikel 8, Ølstrupvej (nedrevet o.1946):
Gården benævnes 1 bolig i 1646.
Thomas Jensen:
Nævnes på gården 1-10-1661.
Peder Thomsen:
Nævnes på gården i matriklen 1664 og i konsumptions skattematriklen 1671 og 1673, måske søn af forgængeren.
Else Christensdatter:
Nævnt i konsumptions skattemandtal 1675 med en søn, måske forrige fæsters enke.
Rasmus Christensen:
Nævnt i skattemandtallet 1677 hvor han betaler skat af 2 ildsteder, 1 hest og 1 ko.
Nævnt i skatteregnskabet 1678 sammen med fæsterne på Blæsbjerg og Husted.
Nævnt i opgørelsen over Brejninggaards fæstere 27-2-1683, hvor gårdens Hk angives til 2-2-2-2. I mandtallet til ekstraskatten 1682-1683 betaler han skat af sig selv, sin hustru og en søn samt af 1 ko og 4 får.
I mandtallet til ekstraskatteregnskabet 11-11-1683, siges det, at han er gift og har en karl til hjælp, som antagelig er sønnen, samt betaler skat af 1 gammel hest, 1 ko, 3 får og 1 gris.
Gårdens jorder blev opmålt 25-9-1683 til den nye matrikel i 1688. Den benævnes som ½ boel, hvis mark er i eet skifte. 4/5 af marken betegnes som skarp, 1/5 betegnes som ond. Engen ligger øst for gården til en bæk, som kommer fra Vanting (Lillebæk), og desuden har gården lidt eng i Brejninggaards mose, der kan bjerges 1 1/3 læs godt hø og 1½ læs middelgodt hø, og det siges, at der kan tilkøbes et læs hø om året. Der blev i alt dyrket 15,8 tdr. land. Gårdens Hk. Blev sat ned fra 2-2-2-2 til 2-0-1-1.
Den eneste fædrift er den, der kan ske på de hvilende agre, hvor der er græsning til 3½ høved.
Hedetørv og lyngslet haves til behov. Marken deles således:
Kongensbjerg Mark: ligger mod øst til Røjkum mod vest til Vesterbæk mark mod syd til fri hede mod nord til Langgergård hede og består af 1 skifte.
Kongensbjerg Skifte: består af 46 agre som deles i følgende agre:
Skarp rugjord bestående af grå og rød sand og stengrund, tilsås i 3 år, 1 år med rug, 1 år med boghvede og 1 år med rug, hvorefter jorden hviler i 6 år.
Middel byg jord bestående af grå og rød sand med ringe muld. Tilsås i 4 år med byg og rug (dokumentet skadet her) og hviler herefter i 4 år.
Rasmus Christensen og hans hustru er sidst nævnt i ekstraskatteregnskabet 1684-85.
Jens Rasmussen:
Søn af forrige fæster og nævnt på gården i ekstraskattemandtallet 1685-86 som ugift og svarer skat af 1 ko. Kaldes ind imellem for ”Jens Christensen”.
Kongensbjerg er ikke nævnt i skattemandtallet fra 1690 og frem og i skattemandtallet i 1699 siges det, at gården er øde. I 1708 siges det, at den tidligere var fæstet af Jens Rasmussen, men nu er ubesat.
1708: Hk: 2-0-1-1, landgilde: 1 td. rug, 1 harboe pund smør.
Jesper Christensen:
Født o.1679, død i Nørregård, Bølling 1749, 70 år gammel.
Nævnt på Kongensbjerg 1718 og 1728. Fæster Nørregård i Bølling fra 1732.
Gift med Kirsten Nielsdatter født o.1677, død i Nørregård 1745, 68 år gammel.
Børn:
1: Vibeke: gift i Bølling 1732 med Christen Nielsen, Made, Bølling.
2: Niels: o.1716-1788, fæster af Nørregård efter faderen.
3: Christen: o.1717-1788, fæster af Store Røjkum, selvejer i Brorstrup, Ølstrup.
4: Niels: o.1722-1746, død i Nørregård, 24 år gammel.
5: Johanne: o.1726-1746, død i Nørregård 20 år gammel.
Niels Olufsen kaldet ”Kongensbjerg”:
Født o.1687, død på gården 1750.
Nævnes på gården fra 1731 dels vedrørende kongetienden dels i tingbogen 14-8-1731, hvor han sammen med en del af sognets bønder søger om skattefrihed p.g.af misvækst af rugen, hvor kun halvdelen af udsæden kunne bjerges og intet blive til ”ædekorn”.
Gift med Ingefred Poulsdatter født o.1687, død i Bjørnkærhus 1764 som almisselem.
Børn:
1: Else: o.1724-1764, død i Bjørnkærhus, fadder 1745 & 1751.
2: Dorthe: o.1728-1809, gift 1755 med Jens Knudsen, Odderbæk, død der.
Thomas Jensen:
Født o.1713 i Kodal, Nr. Omme, død i Randbæk 1784. Broder til Niels Jensen, Kildsig.
Er på Kongensbjerg i 1745, hvor søsteren Sidsel er fadder i Brejning. Han var både gårdfæster og feldbereder, i 1777 oplyses det, at han også dyrker et stykke af Bjørnkjærs jordtilliggende og gør hoveri af et løbebol.
Gift i Nr. Omme 1745 med Karen Pedersdatter født i Halkjær, Nr. Omme o.1722, død på gården 1766, skifte i Brejninggaards skifteprotokol s.309-16. Ifølge denne var der 8 fag stuehus med stue, kammer køkken og kælder, 12 fag stald og 14 fag lade, og besætningen bestod af 2 trækstude, 2 køer, 2 kvie, 9 får med 7 lam, 1 gris, 8 høns og 1 hane.
Børn:
1: Jens: 1746-1825, fæster, senere selvejer af Randbæk matr.4.
2: Maren: 1749.
3: Peder: 1756-1836, fæster af hus på Nr. Spjald, død i Staby.
Jens Christensen:
Født i Vanting o.1743, død på gården 1824.
Nævnt på gården fra 1771. Han var velhavende og lånte en del penge ud ved salget af Brejning- gård i 1794 til de øvrige bønder.
Købekontrakt 9-12-1815 (2-444) på gården til selveje fra Brejninggaard.
Skøde 27-11-1817 (1a-15) på gården.
Ved matrikuleringen i 1818 får han tillagt matrikel 7 under Brejninggaard som englod. Køber 7-3-1826 (2a-223) gårdens konge- og kirketiende.
I 1791 havde han 12 tønder rugsædeland opdelt i 12 tægter, hvor han i et middelår kunne avle 8 tdr. rug, 7 tdr. byg og 6 tdr. havre samt bjerge 4 læs hø. Besætningen bestod af 2 trækheste, 4 køer, 10 får med 6 lam og 1 svin.
Gift 1. med Karen Christensdatter født o.1737, død på gården 1802, skifte i Brejninggaards skifteprotokol s.599-600.
Børn:
1: Barbara: 1771-før 1775.
2: Karen: 1774-1838, gift 1802 med Poul Mortensen, St. Snogdal.
3: Barbara: 1775-1832, gift 1792 med Knud Jensen, Pilgård.
4: Anne Marie: 1778-1840, gift 1795 med Thomas Lauridsen, Langergårde.
5: Maren: 1781-1861, gift 1802 med Niels Jensen, Øster No.
Gift 2. i Nr. Omme 1802 med Ellen Catrine Frandsdatter født o.1765 i Askov, død i Øster Ramsgård, Vinding 1841, 76 år gammel. I folketælling 1840 opholder hun sig hos søsteren i Vildbjerg og ernærer sig af at binde strømper. Flytter til Vinding umiddelbart før, hun døde.
Ellen Cathrine Frandsdatter:
Arver 1824 gården, Der findes et ægteskabsbevis for hende og Jens Christensen tinglyst 8-10-1845 (11-38), hvori der står, at hun overtog Kongensbjerg efter mandens død og fik afkald for arv af hans voksne børn.
Jens Christensen:
Født i Tudskjær 1799, død i Margrethelund 1859.
Køber 20-6-1827 (2a-288).
Flytter til SV matr.8, se videre dér om familien.
Christen Christensen:
Født i Tudskjær 1769, død i Tudskjær 1842, forriges fader, murermester i Tudskjær, se der.
Køber 14-6-1829 (2a-379).
Christen Hansen:
Født i Kildsig 1799, død i Hamborghus, Sdr. Lem 1876.
Køber 5-6-1831 (6-219).
Gift i Brejning 1831 (ophævet 1845, skilsmissebevilling af 26-6-1848) med Mette Kathrine Henriksdatter født i Store Røjkum 1811, død på Spjald 1877, husfæsterske der.
Børn:
1: Dødfødt søn: 1832.
2: Sidsel: 1833-1919, gift i Nr. Omme 1860 med Jens Jensen, Klidsbjerg, Nr. Omme.
Død hos sønnen Jens Niels Kristian Jensen (Klidsbjerg), Opsund matr.4a.
3: Ane: 1835-1899, gift i Dejbjerg 1866 med Peder Madsen, død i Dejbjerg.
4: Ane Dorthea: 1837.
5: Henrik: 1840-1901, død i Hamborghus, Sdr. Lem, husmand i Nysted, Dejbjerg og fra 1876 husmand i Hamborghus.
Veteran fra Krigen 1864, erindringsmedaljen 1876. Hans krigsdagbog findes på Egnsmuseet (2017-2).
6: Hansine: 1843-1920, død som ugift husejerske i Nr. Omme.
Christen Hansen flytter til Sdr. Lem som tjenestekarl 1845 og flytter sammen med sønnen i Dejbjerg før 1870.
Gift 2. i Dejbjerg 1852 med Johanne Catrine Christensdatter død 1865.
Mette Kathrine Henriksdatter blev gift 2. i Brejning 1848 med Thomas Graversen enkemand fra Hover, født på Viftrupgård 1812, død på Spjald 1874.
Overtager hustruens fæste. Se videre dér.
Deres børn:
1: Ellen: 1849-1918, gift i Hanning 1877 med Jens Lauridsen (Husted), Vester Finderup, se Husted V matr.7.
2: Christiane: 1851, gift 1870 med Jakob Nielsen fra Opsund m.2c.Se O matr.1a.
Thomas Graversen: Han rejste til Ølstrup som tjenestekarl i 1835 og derfra videre til ”Holsten” i 1836, hvilket dækker over Jejsing i Hostrup sogn i Sønderjylland som tjenestekarl og blev gift der 1840 med Ellen Holm født i Hostrup sogn 1811, død i Jejsing 1847. Herefter rejste han sidst i 1847 til Anders Muldbjerg i Hover sogn, hvor han var tjenestekarl til sit bryllup.
Hans børn:
1: Gravers: 1840-1902, død som husmand i Muldbjerg mølle, Hover. Hans datter: Mette Elene Graversen (1869-1952), syerske, Skolegade 4, Spjald.
2: Mette Marie Kathrine: 1845, konfirmeret i Brejning 1860, bor da hos faderen.
Anders Bentsen:
Født i Hanning 1816, død i Lille Kongensbjerg 1899. Karl i Sdr. Lem ved vielsen og første barns fødsel, selv om moderen boede på Sønderbygård hos sine forældre efter giftermålet.
Køber 2-7-1845 læst 25-6-1846 (11-157). Kom fra Sønderbygård, Hee, hvor han var tjenestekarl.
Sælger 27-1-1854 (14-567) V matr.8b til Gravers Jensen, Blæsbjerg.
Sælger 16-12-1872 læst 4-2-1874 V matr.8c til Hans Knudsen, Vesterbæk V matr.10c. Gift i Hee 1836 med Ane Marie Olesdatter født i Sønderbygård, Hee 1809, død i Brejning.
Børn:
1: Karen: 1837 på Sønderbygård, Hee.
2: Ole: 1839-1900, eftermand på gården.
3: Bendt: 1842 på Sønderbygård.
4: Niels Laurids: 1845 i Kongensbjerg, gift i Ringkøbing 1872.
5: Maren: 1848, gift 1869 med Anders Astrup Kristensen, Ringkøb. Død i Varde 1899.
6: Karen Marie: 1851-1917, se Lille Kongensbjerg.
7: Ane Marie: 1855-1933, gift 1879 med snedker Mads Møller Kristensen, 1880 bosat i Nygård, derefter i Ringkøbing, i Esbjerg fra før 1893.
Ved salget beholder han V matr.8d, Lille Kongensbjerg, som er særskilt matrikuleret og tilsyneladende bebygget før salget og flytter hertil.
Ole Andersen:
Født på Sønderbygård, Hee 1839, død i Fjelsted Skov, Fjelsted, Fyn 1900.
Køber 30-6-1873 (23-653) V matr.8a.
Gift i Bølling 1872 med Mette Marie Lauridsen født i Vestervig, Bølling 1845, død på Sct. Josephs Hospital, København 1912, begravet i Fjelsted. Ingen børn.
Anders Andersen:
Født i Brylle 1836, død på gården 1882.
Køber (mageskifter) 6-1-1882 (27-178) kom fra Fjelsted, Fyn.
Gift med Johanne Kirstine Nielsen født i Gestelev 1836.
Børn: Hans & Maren.
Johanne Kirstine Nielsen:
Arver 9-2-1883 (27-574 og 27-558).
Sælger 31-10-1883 læst 10-9-1884 V matr.8f til Søren Lauridsen.
Anders Pedersen:
Køber 27-6-1884 (29-2) V matr.8a til sammenlægning med hans gård, Husted.
Sælger 27-6-1884 (29-3) Brejninggaard matr.7, engen ved Sønderbæk til Iver Chr. Christensen. Sælger 28-6-1884 (29-162) V matr.8g+7c til Andreas Nielsen Aas.
Kongensbjerghus:
Herefter nedbrydes udbygningerne, og stuehuset, som hører til Husted, udlejes til lejefolk, indtil det blev revet ned o.1946. Ifølge kirkebogen og folketællingerne har følgende beboet huset:
Folketælling 1890, med tilføjelser:
Søren Kristian Jensen (Stokvad): født i Nøvling 1854, gift i Faster 1883, husfæster, strømpehandler 1883, uldhandler i 1885. Cykelhandler i Borris. Død 1927.
Hansine Nikoline Dorthea Testensen: født i Løgumkloster 1856, gift 1883, død i Borris 1949.
Børn:
1: Laura Margrethe Jensen: 1883 i Ejstrup, Faster 1883, gift i Borris 1906 med Jens (Leding) Jensen. Død i Silkeborg 1969.
2: Jens Elias Jensen: 1885 i Troldhede, Nr. Vium. Rejste til Minnesota, USA 1916. 3: Jenny Kristine: 1889 på Brejninggaard, død 1897 i Grønborg, Borris. 4: Kristen Berg: 1891 i Randbæk, død 1958. 5: Hulda Dagmar: 1894 i Borris. 6: Jenny Elisabeth: 1897-1978, gift med cykelhandler Kristian Hoelgaard, Borris. Hun var pige på Brejning-Muldbjerg Andelsmejeri 1916 og blev fotograferet flere gange hos fotograf P. N. Morsing, Spjald. Hansines mor, Jakobine Hansdatter, døde i Brejning fattiggård 1875 under et midlertidigt ophold i sognet. Familien flytter til Borris før 1893.
Ane Sofie Jensen:
Enke, 42 år, bor i huset i 1896. Se videre under Brejninggaard matr.1n.
Barn:
1: Karen Thomsen: 1896, far tjenestekarl på Bilring Diderik Nikolai Thomsen.
Folketælling 1901, med tilføjelser:
Niels Jensen: født 1844 i Brejning (Torhuse), gift 1871, tømrer, 5 levende + 3 døde børn.
Han døde som alderdomsunderstøttet indsidder i Torhuse i 1913. Se SV matr.19c.
Kirsten Kristensen: født 1841 i Torsted, gift, kom 1879 til sognet fra Vind. Hun døde i Landerhuse 1904.
Barn:
1: Christen Jensen: født 1874 i Torsted, ugift, snedkersvend.
Jeppe Hansen:
Bosat i Kongensbjerghus med sin familie i 1902 og igen i 1916, se Folketælling 1916.
Folketælling 1906, med tilføjelser:
Marinus Nielsen: født i Sdr. Lem 1875, gift, daglejer. Broder til Niels Nielsen, Odderbæk og
Jørgen Nielsen, Husted. Senere bosat i Spjald. Død i Hover 1916, begravet i Brejning.
Inger Dorthea Svendsen: født i Horsens 1866, død i No 1948, gift i Brejning 1897, begravet i Brejning.
Køber Gl. Missionshus, Brgd. matr.1z i 1919, se dér.
Børn:
1: Niels Peter Ingvard Nielsen: 1898 i Landerdal, Brejning - 1947 i Spjald, arbejdsmand ved vejvæsenet. Se SV matr.10i.
2: Johan Peder Nielsen: 1900, se SV matr.10h under SV matr.10f.
3: Mette Kirstine Nielsen: 1903 i Sdr. Lem. Gift i Brejning 1925 med Søren Jensen Kjærgaard, se nedenfor.
4: Jens Kristian: 1907-1961, gift 1933 med Katrine Jørgensen, se Gaasdal, SV matr.15d og 15m.
Peder Marinus Nielsen, med tilføjelser, se V matr.8c:
Født i Hee 1870, arbejdsmand, bor i huset 1909. Død på Spjald Alderdomshjem 1955.
Gift i Brejning 1899 med Dorthea Johanne Jørgensen født i V matr.8c 1880, død i huset 1909.
Børn:
1: Janus Jørgen: 1901 født i V matr.8c, gift i Skjern 1929, død i Skjern 1960.
2: Niels Sigurd: 1903 i Sdr. Lem.
3: Vilhelm Tang: 1904-1955, født i Sdr. Lem, død i Højmark, Sdr. Lem.
Folketælling 1911, med tilføjelser:
Jens Larsen Nielsen: 1878 i Torsted. Gift, jord- og mergelarbejdsmand. Til sognet 1902 fra Torsted til Vesterbæk matr.11b, se der.
Ane Katrine Pedersen: 1880 i Sønder Nissum, gift.
Børn:
1: Hansine Kirstine: 1901 i Torsted.
2: Hans Peder: 1903 i Vesterbæk.
3: Jens Kristian: 1905 i do.
4: Vilhelm: 1906 i do.
5: Else: 1908 i Odderbæk, gift 1926 i Torsted med Jens Olesen Pedersen, død i Spjald 1981. Se Vestergade 3.
6: Karen: 1910 i Kongensbjerghus.
Karl Henrik Kristensen: 1885 i Masnedsund, ugift.
Jens Jespersen: 1889 i Velling, ugift.
Poul Vilhelm Joakim Sørensen: 1886 i København, ugift.
Niels Kristian Kristiansen: 1885 i Jebjerg, Salling, ugift.
Jakob Peder Pedersen: 1879 i Volstrup, Vendsyssel, ugift.
Jens Kristian Pedersen: 1884 i Timring, ugift.
Valdemar Jørgensen: 1889 i København, ugift.
Niels Pedersen Vendel: 1883 i Sverige, ugift.
De sidste otte mand var de såkaldte ”jernbanebisser”, der deltog i bygningen af Ringkøbing-Nr. Omme banen fra 1908 til 1911. Der var indkvarteret jernbanearbejdere i en hel del af de ejendomme i sognet, der lå, hvor jernbanen kom til at gå.
Familien flytter til Nr. Omme.
Folketælling 1916, med tilføjelser:
Jeppe Hansen: 1872, gift, arbejdsmand.
Marie Knudsen: 1879, gift.
Børn:
1: Simon Kristian: 1902 i Kongensbjerg.
2: Ole Hansen Dalgaard: 1903 i Grønnehuse, gift i Egvad 1937.
3: Kristian Valdemar: 1906-1907, født og død i Opsund.
4: Anne Kirstine: 1908.
5: Anna Olga: 1911-1960, født i Vesterbæk, død i Herning.
Folketælling 1921:
Jeppe Jensen: 1868, gift, arbejdsmand.
Johanne Jensen: 1872, gift.
Børn:
1: Nielsine Marie: 1901.
2: Ulrik Valdemar: 1911.
3: Evald: 1915.
Folketælling 1925:
Aksel Hansen:
Bor med familien i huset 1924 og 1925, se under folketælling 1940.
Folketælling 1930, med tilføjelser:
Søren Jensen Kjærgaard: 1898 i Husby, gift i Brejning 1925, død i Ravnsbjerg 1962, arbejdsmand.
Mette Kirstine Nielsen: 1903 i Sdr. Lem, gift 1925. Død i Ringkøbing, begravet i Brejning. Se nr. 3 i folketælling 1906 her.
Børn:
1: Aage Nielsen: 1923 i Husby, døbt i Brejning.
2: Gunnar Jensen: 1926 i Brejning Mose -1976 i Spjald.
3: Johan Martin Jensen: 1927 i Ølstrup - 1986 i Spjald.
4: Alfred Jensen: 1929 i Ølstrup.
5: Svend Jensen: 1932 i Kongensbjerghus.
6: Emma Jensen: 1933 i do.
7: Viggo Jensen: 1935 i Brejning Kirkeby - 2001 i Spjald.
8: Kamma Jensen: 1938 i Sandbæk, gift 1957 med fætteren Leo Nielsen, handelsmand i Spjald.
9: Ninna Jensen: 1941 i do.
10: Bent Jensen: 1943 i do.
Familien flytter til Brejning Kirkeby o.1934.
Folketælling 1940, med tilføjelser:
Aksel Hansen: født i Blæsbjerghus 1898, gift 1922, murer og arbejdsmand.
Marie Hansen: født i Husted 1902, gift 1922.
Børn:
1: Jørgen Husted: 1922 i Husted.
2: Hans Kristian: 1923 i Blæsbjerghus.
3: Egon Erhardt: 1924 i Kongensbjerghus. Gårdejer i Hover.
4: Rudolf: 1925 i do. bosat i Stausø.
5: Martin: 1928-1929 på Brejninggaards Mark, Kildevej 5.
6: Svend Aage: 1930 på do.
7: Asta Severine: 1931 i Østerbæk, Brgd. matr.1bc -1993 i Spjald.
8: Holger Jul: 1932 i do. - 2010 i Spjald, gårdejer, byrådsmedlem.
9: Maren Alfrida: 1934 i do. Gift 1955.
10: Agnete: 1936 i Kongensbjerghus.
11: Willy: 1939 i do.
Bygger hus på Ølstrupvej 9 i 1944, se videre der. Herefter nedrives Kongensbjerghus o.1946.
Skelgården:
Vestlige ejerlav matrikel 8c+10c, fra 1901 8k+9e, Mosdalvej 2:
Hans Knudsen:
Født i Vesterbæk V matr.10 1842, død på ejendommen 1878.
Køber 10-9-1867 (21-517) V matr.10c.
Køber 16-12-1872, læst 4-2-1874 (24-43) V matr.8c, lægges sammen med V matr.10c. Bygger på 8c. Gift i Brejning 1867 med Ane Marie Lauridsen født i Langergårde V matr.3 1840, død på ejendommen 1877.
Børn:
1: Knud Laurids: 1869-1921, død i Pilgård, Kirkebyen, blikkenslager, invalid.
2: Hans Kristian: 1871-1946, død i No.
3: Barbara Marie: 1873-1953, gift 1899 med fætteren Knud Vesterbæk Hans Knudsen, sidst bosat i Spjald. Se: Knudsens Have.
4: Dorthea Kirstine: 1877-1877.
Knud Lauridsen:
Køber 9-8-1879 (25-367) forriges fader, køber begge matrikler V matr.8c og V matr.10c, som han derefter sælger hver for sig. Se videre under V matr.10c.
Jørgen Jørgensen:
Født i Sdr. Lem 1852, død i Vesterbæk (Tarm sygehus) 1932. Han var på aftægt på ejendommen.
Køber 12-5-1880 (25-518) V matr.8c. Ejendommen kaldes som regel Kongensbjerghede.
Køber 27-11-1901 (40-590) V matr.8i fra V matr.8g.
Gift i Sdr. Lem 1878 med Kirsten Madsen (Stampe) født i Bøvling 1859, død på ejendommen 1896.
Børn:
1: Mads Stamp: 1878 i Vester Tredje, Sdr. Lem, Fra 1909 Mads Stampe. Død 1937 i Varde. Boede en del år i Nr. Bøl, Lønborg.
2: Dorthea Johanne: 1880-1909, gift 1899 med Peder Marinus Nielsen, se under matr.8c og Kongensbjerghus.
3: Karen Marie: 1883, gift i Egvad 1907.
4: Janus: 1885-1894.
5: Johanne Marie: 1887-1912, død i Egvad.
6: Karl: 1889.
7: Jørgen Kristian Stampe: 1892.
8: Jane: 1894-1966, gift i Egvad 1923 med Johannes Peder Hansen. Død i Varde.
Jørgen Jørgensens sælger i 1901 ejendommen med den største del af jorden V matr. 8k til Kristen Christiansen (Bjørnkjær), Mosdalvej 2. V matrikel 8c er på ca.42 tdr. land, og V matr.8k udgør ca.40 tdr. land, så ejendommen blev meget formindsket i 1901. Han flytter til den gamle skole med tilbygninger på V matr.8c, se under Ølstrupvej 10.
Kristen Christiansen (Bjørnkjær):
Født i Bjørnkjær 1860, død på gården 1934.
Ejer Abisgade mølle, Torsted o.1888-o.1893, flytter til Mosdal SV matr.24+35, SV matr.27a.
Køber 13-12-1901 (40-608) V matr.8k med påstående bygninger.
Køber 28-11-1921 (13-124) V matr.9e.
Navnebevis 19-10-1919 (12-287) på efternavnet Bjørnkjær, der er tilladt fra 19-12-1905.
Gift i Torsted 1889 med Else Kathrine Brunsborg født i Torsted 1864, død på gården 1954.
Børn: (alle får navnet Bjørnkjær 19-12-1905):
1: Kristian Frederik: 1890 i Abisgade - 1962 i Minneapolis, ejede to spise-
huse, rejste til USA 1911, kaldte sig C. F. Brown i USA.
2: Anne Louise: 1892-1981 i Abisgade. Gift m. Jakob Rindum Sørensen, Hanning.
3: Poul Viggo: 1894-1984, eftermand på gården.
4: Knud: 1897-1938, ejer af V matr.10a, Vesterbækvej 5. Ugift. Født i Mosdal.
Poul Viggo Bjørnkjær:
Født i Mosdal 1894, død i Spjald 1984.
Køber 25-11-1925 (16-760), forriges søn.
Gift i Brejning 1927 med Else Svendsen født i Skråstrup, Nr. Omme 1906, død i Spjald 2006.
Børn:
1: Sigrid Kathrine: 1928-2020, gift 1950 med Anders Hjøllund, Randbæk.
2: Kristian: 1929, ejer af fødegården.
3: Peder Bent: 1934-2011, gdr. på Ølstrupvej 10.
4: Marie Birgitte: 1940, gift med Vagn Aarup Sørensen, Bjørnkjær.
5: Gerda: 1941.
Kristian Bjørnkjær:
Født på gården 1929.
Køber 1-4-1961, forriges søn.
Bosat i Videbæk.
Poul Bjørnkjær:
Køber halvdelen 5-2-1985 og resten 24-11-1993, forriges brodersøn fra Ølstrupvej 8. Sælger den største del af jorden fra til Henning Bredal Thomsen, Husted.
Carsten Rasmussen & Marianne Gath Curtz:
Køber 15-11-2000.
Vestlige ejerlav matrikel 8c+8i+7h, nu matr.7m, Ølstrupvej 10:
Matrikelnumre 1950: V matr.7h,8c,i,10f.
Peder Marinus Nielsen:
Køber o.1901 af det konsortium, der havde drevet skole på stedet og bygger stald og lade til den gamle skolebygning som bruges til bolig. Der er ikke fundet noget skøde på ejendommen, men han nævnes som ejer af det skolehuset med den nybyggede stald og lade i forsikringsprotokol 1901-1905 s.4, 22-6-1901.
Der var blevet holdt skole i en lille kampestensbygning for de mindste børn i Mosdal og Vesterbæk, der havde for langt at gå til Hovedskolen, før Vesterbæk skole blev bygget i 1901. Nicolai Ernst Sørensen fra Mosdal holdt skole for børnene. Bygningen bestod af 4 fag, en forgang, et klasselokale med fire små vinduer og et rum til tørv til opvarm-ning. Huset er måske det hus, som Hans Knudsen byggede på matriklen i 1872.
Tilsyneladende ejer hans svigerfader, Jørgen Jørgensen, jorden med skolehuset. Se ovenover under V matr.8c+10c, mens svigersønnen lader bygningen forsikre.
Jørgen Jørgensen:
Født i Sdr. Lem 1852, død i Vesterbæk (Tarm sygehus) 1932. Han var på aftægt på ejendommen.
Han bygger en ende til sydenden af ejendommen i 1903 ifølge ovennævnte forsikringsprotokol s.53, 9-6-1903 og flytter hertil på aftægt, men stadig som ejer nu af både bygning og jord.
Hans Christian Hansen:
Køber 30-7-1914 (49-212) V matr.8c+8i. Driver ejendommen sammen med Blæsbjerg V matr.6b.
Søren Hansen:
Født i Blæsbjerghus V matr.6b 1896, død på gården 1984. Mælkekusk.
Køber 26-9-1923 (14-892), V matr.8c+8i.
Køber før 1950 V matr.7h.
Gift i Vorgod 1920 med Laura Johanne Dusine Pedersen født i Vorgod 1898, død i Vesterbæk 1930.
Barn:
1: Signe: 1920-2005, gift med Jens Sigurd Husted, Ølstrupvej 12.
Som husbestyrerinde havde Søren Hansen i mange år Anna Christiansen født Dahl 1903-1983, død i Vesterbæk, begravet i Søren Hansens gravsted på Brejning kirkegård.
Signe Husted:
Arver 1984, forriges datter.
Peder Bent Bjørnkjær:
Køber 1-8-1989 og driver ejendommen med sin egen på Ølstrupvej 8.
Henning Bredahl Thomsen:
Køber 13-10-1993 & 6-9-1994 ejendommen og lægger jorden under Husted.
Bente Daa Jørgensen & Hans Anders Jørgensen:
Køber 8-11-1994 husene med lidt jord. Har nu V matr.7m.
Nedrevet 2021.
Lille Kongensbjerg / Kongensbjerg:
Vestlige ejerlav matrikel 8d, Vesterbækvej 2:
Matrikelnumre 1950: V matr.4b,8d.
Anders Bentsen:
Køber 25-6-1846 (11-157) sammen med V matr.8a. Bebygger o.1873 og flytter hertil fra gården Kongensbjerg, da sønnen Ole overtager denne. Da Kongensbjerg bliver nedlagt i 1884, flytter navnet herover.
Karen Marie Andersen:
Køber 14-8-1889 (32-165), forriges datter. Flytter til smedjen i Spjald Mejeriby. I 1901 bor hun i smedjen og drev systue, mens værkstedet var lejet ud til en smedemester med svend. I 1906 boede hun og datteren i Kampstedet, V matr.5b som indsiddere. I 1907 ved datterens konfirmation boede de igen i Brejning Mejeriby, derefter er Karen Marie Andersen bortrejst til Varde, død dér 1917.
Barn:
1: Anna Christine Eleonora Marie Andersen: 1893 i Vor Frelsers sogn, Esbjerg under moderens ophold i byen
antagelig hos søsteren Ane Marie. Der er ingen far nævnt, men moderen boede
i Brejning 10 mdr. før fødslen. Fødslen også ført i Brejning kirkebog.
Gift på Ringkøbing Rådhus, ført i Brejning kirkebog, 23-3-1912 med
formand for mergelbanen, Ernst Wilhelm Karlson født i Sverige 1887,
bosat i Spjald. Flytter til Årre i 1913, bosat i Hirtshals 1937.
Børn:
1: Carl Werner Karlson: 1912 i Spjald før forældrenes bryllup.
2: Ruth Johanne Karlson: 1913 i Spjald. Gift i Hirtshals kirke, Horne
Sogn 1937 med chauffør i Svebølle Folke
Hansen, senere bosat i Aunsø. Efterslægt i
”Familien Christensens Slægtsforskning”.
Anders Christiansen:
Mageskifter 11-4-1896 (36-400) med smedjen i Spjald Mejeriby. Se videre der.
Køber 19-10-1914 (49-259) V matr.4b fra Poul Madsen, Langagergårde V matr.4a. Bygger smedje lige vest for stalden.
Jørgen Laurids Jørgensen:
Køber 25-7-1915 (49-466). Det oplyses ikke i skødet, hvorfra han kommer.
Peder Poulsen:
Født i Bøvling 1889.
Køber 7-9-1915 (49-502) med 2 heste, 4 køer, 1 kvie, 2 kalve, 2 svin og 3 læs hø.
Gift i Nørre Gørding 1915 med Karen Marie Kirstine Jensine Jensen født i Nees 1891.
Børn:
1: Anna Kathrine: 1915.
2: Kristian: 1917.
Anton Hansen & Laurids Hansen:
Anton: født i Øster Nykirke 1883, Laurids: født i 1885.
Køber 8-8-1918 (52-106).
Se under V matr.16c, Kroghede, SV matr.4b og SV matr.23a.
Chr. Pedersen:
Køber 19-5-1919 (52-747) alt undtagen 6 høns, 1 td. kartofler og indboet.
Kom fra Fåre.
Peder Martin Andersen:
Født i Ølstrup 1898, død i Blåhøj 1941, begravet i Brejning.
Køber 27-5-1920 (11-697).
Gift i Hover 1920 med Johanne Katrine Henriksen født i Hover 1900, død i Grønbjerg 1985, begravet i Brejning. Se Randbæk matr.9e, Feldbækvej 6. Flytter til SV matr.7b.
Barn: (øvrige børn født på Ringkøbingvej 47):
1: Ester Katrine: 1921, gift i Sdr. Lem 1940.
Peder Tiphede Henriksen:
Født i Nr. Omme Fjalde 1869, død i Vesterbæk 1954.
Køber 27-4-1922 (13-321). Kom Vastrup Mark, Hover. Forriges svigerfar.
Gift med Ane Marie Katrine Keldgaard født i Hover 1873, død i Vesterbæk 1950.
Børn: (en del, ifølge folketælling 1925):
1: Henrik: 1899 i Vemb.
2: Johanne Katrine: 1900-1985, se ovenfor.
3: Kristine: 1904.
4: Dagmar: 1906, gift 1928 med Bertel Stenum Pedersen V matr.3c.
5: Petra Kathrine: 1907, gift i Brejning 1929 med Anders Nygaard Jensen,
Nr. Omme, søn af Dorthea Pedersen gift Jensen fra Nygård.
6: Ane Margrethe: 1912.
7: Petrine Keldgaard: 1913.
8: Elna: 1916.
De flyttede til et lille hus nord for gården bygget i det nordøstlige hjørne af ejendommen på Langagergårdevej 3, se videre under V matr.11d.
Niels Kamp Thuesen:
Født i Torsted 1870.
Køber 22-2-1928, kom fra Nr. Omme.
Gift 1908 med Kirsten Jensen født i Tim 1871.
Børn: (nogle, idet der var 7 levende og 3 døde ifølge folketælling 1930):
1: Jens: 1908 i Torsted - 1928 i Kongensbjerg.
2: Ejner: 1911 i Torsted.
Madsine Cathrine Nielsen født Larsen:
Født i Lønborg 1904, død i Skjern 1988.
Køber 22-10-1932 (ægtepagt forevist). Kom fra Lille Viumkrog, Troldhede (Sdr. Felding). Gift i Skjern 1926 med Hans Nielsen født i Assing 1900, død i Skjern 1985, entreprenør.
Børn:
1: Charles: 1930 i Troldhede. Bosat i Hjørring, peberrodsgartner.
2: Kamma: 1932 i do., gift 1954 med snedker Lars Peter Mølgaard, Oksbøl.
Hans Christian Kjølmose Dalgaard:
Født i Dalgård, Vester Finderup 1915, død på gården 1981.
Køber 1-5-1944. Kom fra Bølling.
Gift i Skjern 1945 med Anna Marie Andersen født i Dejbjerg 1919, død i Spjald 2015.
Børn:
1: Minna Elisabeth: 1947.
2: Karen Margrethe: 1951.
3: Arne Kjølmose: 1961.
Anna Marie Dalgaard:
Arver 1981, forriges enke.
Lars Oluf Faurholt Mikkelsen:
Født i Ølstrup 1934, død i Spjald 2016.
Køber 31-5-1985, kom fra Ølstrup.
Bodil Gadgaard Madsen Belling & Poul Erik Belling:
Køber 31-5-1996.
Vesterbæk:
I 1646 er der to gårde i Vesterbæk. Den ene gård Store Vesterbæk” er en gård med to fæstere og har ligget på enten Vesterbækvej 5 eller 8, mens den anden Lille Vesterbæk stadig ligger på Vesterbækvej 3. Først o.1700 er det muligt helt med sikkerhed at angive, hvilke beboere der bor hvor, også fordi der eventuelt i starten har været tale om én samlet bebyggelse med tre fæstere og deres familier, som det antydes ved opmålingen i 1683 til matriklen 1688.
Mads Nielsen:
Nævnes på Lille Vesterbæk 22-10-1660. Hk: 2½-0-1½-2.1/5.
Christen Thomsen & Peder Henriksen nævnes på Store Vesterbæk 22-10-1660. Hk: 5½-2-32.1/5. Vedrørende Christen Thomsen, se under Langergårde, som han ejede samtidig med, at han var fæster i Vesterbæk, og boede på i perioder.
Jens Madsen:
Nævnes på Lille Vesterbæk 1-10-1661.
Niels Christensen & Jost/Just Madsen:
Nævnes på Store Vesterbæk 1-10-1661, 1662 og 1663.
I matriklen 1664 er de tre stadig fæstere på gårdene, og her angives det samlede Hk til 8½-1-0-2/5 og gårdene betegnes tilsammen som en hel fæstegård.
Mats Vesterbæk & Rasmus Christensen:
Nævnes i Konsumptionsskatteregnskabet 1671-1672.
Mette i Vesterbæk & Peder Thomsen:
Nævnes i konsumptionsskatteregnskabet 1673-1674, den første med en datter og en dreng, den sidste med en dreng.
Jens Madsen, Lille Vesterbæk, Jep Christensen & Peder Thomsen, Store Vesterbæk:
De to sidste nævnes på gården i 1675 i konsumptionsregnskabet. I matriklen til ildsted- og kvægskatten 1677 har de tilsammen 5 ildsteder, 4 heste, 4 køer.
I matriklen til kop- og kvægskatten 1678 er de alle tre gifte og har tilsammen 3 heste, 3 køer, 1 kvie, 12 får og 1 svin.
I konsumptionsregnskabet 1682-83 betaler Jens Madsen skat af en datter, Peder Thomsen af en dreng og en tjenestekvinde.
I skattemantal 1684-86 er Jens Madsen ladegårdsfuldmægtig ved Brejninggaard, samtidig med at han er fæster på Lille Vesterbæk. Hans kones navn opgives til Maren Pedersdatter.
De tre fæstere findes stadig på gårdene 27-2-1683, da fæstegårdene under Brejninggaard gøres op.
Dette år blev jord tilliggenet målt op 24-9 i forbindelse med forarbejdet til matriklen 1688. Beskrivelsen er følgende: ”Vesterbæk er en enlig gård beboet af de tre ovennævnte. Enhver af de forbenævnte mænd er for sin egen jord i forretningen opført, som alt udi marken forefundet er.
Marken er delt i trende skifter.
Deres engbund ligger en del af vesten for gården ved en liden bæk kaldet Odderbæk. En del ved Ravnsbjerg å og enhver af dem efter beretning kan høste 2 læs hø og lidet mere, når god vækst er. Fædriften består af hede og nogle små mosepletter, så at hver af dem på græsningen, så længe sæden står på marken, kan græsse 5 store nød. Deres øvrige kræ må de på andre steder leje for. Hedetørv og lyngslet har de, så vidt de behøver det og ej videre herlighed. Deres korn males i Brejninggaard mølle”.
Vesterbæk Mark ligger for sig selv.
Øfuer (Over) Gårds Mark består af 63 agre.
En del er middel byg jord bestående af grå sand og muld. Tilsås i 3 år, 2 år med byg, 1 år med havre, hviler i 3 år.
En del er skarp rug jord bestående af grå sand og grus. Tilsås i 3 år, 1 år med rug, 1 år med boghvede, 1 år med rug, hviler i 4 år.
En del er middel rug jord bestående af grå sand og grus samt ringe muld. Tilsås i 3 år, 1 år med rug, 1 år med boghvede, 1 år med rug, hviler i 3 år.
Den sidste del er ligeledes skarp rugjord bestående af grå sand og grus. Tilsås i 3 år, 1 år med rug, 1 år med boghvede, 1 år med rug, hviler i 4 år.
Neden Skifter består af 26 agre:
En del er middel havre jord bestående af grå sand og grus samt noget muld. Tilsås i 3 år, 1 år med byg, 2 år med rug, hviler i 3 år.
En del er middel byg jord bestående af rød sand og muld. Tilsås i 4 år, 1 år med byg, 1 år med rug, 2 år med havre, hviler 4 år.
Vester Brød Agre: strækker sig fra vejen til Langergårde:
Middel byg jord bestående af rød sand og muld. Tilsås i 3 år, 1 år med byg, 1 år med rug, 1 år med havre, hviler 3 år.
Alt i alt sammenfattes opmålingen således: Jorden betegnes som skarp, der kan bjerges 16 læs hø, og der er græsning til 16 høveder i et middel år. Hk nedsættes fra 8-4-2-2/5 til 7-7-1-1. Alt i alt blev der dyrket i 57,7 tdr. land, så det er absolut en af sognets gode gårde.
Skattemandtal 1682 til 1686 nævner de tre gifte mænd og Peder Thomsens datter, men den samlede besætning er kun på 1 gammel hest, 1-2 plage, 2 køer og 1 kvie, og selv om det er en form for selvangivelse, tyder det på nogen afmatning på gården.
I skattemandtallet 1690 og1691 oplyses det, at Peder Thomsen er død, nok i 1688, hvor konen kaldes enke i et skattemandtal fra sommer 1688 med en søn til hjælp, og hans gårdspart drives af hans enke Anne Nielsdatter, som også giver skat af en datter. I 1697 er hun stadigvæk på gården med datteren, som hedder Maren, men de er tilsyneladende væk i 1699. Jep Christensen nævnes sidste gang i skattemandtallet 1696, hvor han betaler skat af en datter.
Knud Jensen & Christen Jensen:
Knud Jensen nævnes på gården som ugift i 1692, begge nævnes på gården 1697, hvor Christen Jensen betaler skat af en søster, Knud Jensen af en ”dreng”, tjenestekarl og af tjenestepigen Maren, i 1698 hedder hun Johanne. I 1699 er denne indberetnings mandtal udfærdiget af sognepræsten og meget omhyggeligt nedskrevet, så noget tyder på, at gården ikke har været i god drift. Knud Jensen har en tjenestepige, Karen, Christen Jensen en do., Margrethe, og er ugift, så han kan jo sagtens have ægtet en af de nævnte døtre.
Søren Nielsen & Jens Villadsen:
1708: Hk: 5-2-1-0, landgilde: ½ harboe pund smør, 2 tdr. rug, 1 ørte byg, 1 skovvogn, 1 brændsvin, 1 fødenød, 1 får, 1 gås, 2 høns, 4 skp. havregæsteri, 1½ mk. 2 skl. gæsteripenge.Fra dette år kan de to halvdele af gården skilles ad, se videre under V matr.10 og 11.
Fæstehuse på Vesterbæk Hede:
I løbet af 1700-årene optræder der tre familier bosat i et eller flere fæstehuse beliggende ukendt sted på Vesterbæk Hede, og i hvert fald ikke angivet på det originale matrikelskort over området fra 1818.
Familierne er følgende:
1.familie:
Laurids Nielsen:
Født i Lille Kildsig o.1730, død i Vesterbæk 1785.
Vanfør skrædder. I skiftet efter hans forældre i juni 1744 siges det, at han var vanfør og mindre af vækst end normalt. Han erklærede, at han ingen andre steder kunne tænke sig at være end hos søsteren og svogeren i Lille Kildsig, så han fik ophold dér mod en betaling af 8 sletdaler årligt for kosten indtil 10-11-1751, hvor han blev sat i skrædder-lære hos Niels Kejl i Sejlstrup, men han var ikke glad for pladsen, så skrædderen fik 1o Rdl 15-2-1752 for at løse ham fra lærepladsen uden proces. I november 1752 blev der akkorderet med skrædder Michel Michelsen i Ånum ved Skjern, hvor han så var i lære, til han var udlært i 1754. Thomas Pedersen i Vesterbæk var hans halvbroder og for-mynder.
Gift med N.N., død 1762 i Vesterbæk.
Barn:
1: Niels: 1762, ejer af Langergårde matr.5.
2.familie:
Mikkel Hansen:
Født i Bjørnkjær o.1728, død på Vesterbæk Hede 1793.
Tidligere fæster af Langergårde matr.4, bosat på Vesterbæk Hede 1788.
Gift i Brejning 1755 med kusinen Anna Henriksdatter fra Tim, død 1811, 86 år gl., som boede i huset i 1801 sammen med sønnen Henrik Mikkelsen.
Henrik Mikkelsen:
Født i Øde Røjkum 1763, død i Karsbæk, Højmark 1835, døvstum, husmand.
Boede i huset i 1805 og 1809, flytter til Karsbæk. Se Vanting SV matr.19. Se Kærhus SV matr.20.
Gift i Brejning 1804 med Anne Marie Madsdatter født i Nr. Vium 1771, død i Sdr. Lem 1851.
Børn: (født i Vesterbæk):
1: Mikkel: 1805-1879, husmand i Karsbæk, 1840-1844 ejer af Mosen NV matr.6, Brejning sogn.
2: Anna: 1809.
3.familie:
Søren Hansen:
Født i Bjørnkjær o.1723, død i Gl. Gårdsted i Kirkebyen i 1803. Ovennævntes broder.
Tidligere fæster af Kirkehuset i Brejning Kirkeby, men bosat på Vesterbæk Hede i 1788. I 1801 bor han og hans kone i Gl. Gårdsted. Datteren Mette, født og død i 1753, var eneste barn.. De får kongebrev som fætter og kusine før vielsen.
Gift i Brejning 1752 med Anne Hansdatter født i Mose o.1725, død i Gl. Gårdsted 1805.
Lille Vesterbæk:
Vestlige ejerlav matrikel 9, nu 9b, Vesterbækvej 3:
I 1708 benævnes gården som ½ gård, men ubesat, altså uden fæster.
1708: Hk: 2-5-0-1, landgilde: 1 td. rug, 1 ørte byg, ½ skovvogn, ½ svin, 4 skp. havregæsteri, 1½ mk. 2 skl. 1 alb. gæsteripenge.
Christen Graversen:
Nævnes første gang på gården i 1713, hvor han betaler skat af en tjenestepige. I 1718 siges gårdens Hk at være 2-6-0-0, mens det i 1726 er sat til 2-5-0-1 og sidste gang, hvor Christen Graversen er nævnt som fæster.
Morten Jensen:
Født o.1683, død i Vesterbæk 1756, 73 år gammel.
Han er fæster på gården 1734-1737. Se Bølling herreds tingbog 20-8-1737 s.420.
Børn:
1: Margrethe: død i Bjørnkjær 1792, nævnt i skiftet efter Inger Christensdatter, død i
Pilgård 1763. Gift med indsidder Jens Christen Madsen, Pilgård,
Præstegård og Bjørnkær. Kaldes også Jens Christensen.
2: Jens: o.1714-1777, gift i Torsted 1764, død i Ristoft der. Fadder i Brejning 1749.
Skifte efter ham i Brejninggaards skifteprotokol 1777.
3: Peder: o.1718-1787, fæster i Gl. Præstegård.
Villads Jensen:
Født o.1717 i Store Vesterbæk, død i Nr. Søndergård 1763. Skifte i Brgdr. Skifteprot. 1763 s.189 ff.
Fæster på gården fra før 1744.
Gift med Maren Poulsdatter født o.1719 i Randbæk, død i Nr. Søndergård 1801.
Børn: (født her på gården):
1: Jens: 1744-1745.
2: Marie-Anne: 1746-1748, død i Odderbæk.
Flytter til Odderbæk V matr.14 i 1747.
Christen Jacobsen:
Født i Vind 1722, død i Brejning Lukke 1783. Feldberedersvend.
Er fæster på gården 1748, hvor hans kone er fadder i Brejning.
Gift med Maren Andersdatter født o.1722, død i Røjkær, Vind 1794.
Børn:
1: Mette: 1752-1752, tvilling.
2: Jacob: 1752-1752, tvilling.
3: Jacob: 1753-1754, tvilling.
4: Anne: 1753-1754, tvilling.
Flytter til huset Brejning Lukke, der lå ved indkørslen til Brejninggaard, o.1755. Se dér.
Jens Nielsen:
Født i Bølling 1723, død i Ølstrup 1806, 83 år gammel. Se Ø. Pilgård, SV matr.12.
Er på gården i 1755, fæstebrevet eksisterer i uddrag og er først udstedt 11-1-1759.
Gift i Brejning 1755 med Maren Andersdatter født o.1723 i Opsund, død i Vesterbæk 1795.
Børn:
1: Anders: 1756.
2: Marie Anne: 1758-1806, gift 1785 med Knud Mortensen fra Hover. Bor i Mose, Brejning 1786 og i Ølstrup ifølge folketælling 1801.
3: Maren: 1759-1759.
4: Maren: 1761-1761.
Jens Nielsen sættes fra gården 1766 og flytter til Blæsbjerg, se Bølling herreds tingbog 1766 s.638b, hvor der er en stor sag mod ham. Han anklages for ikke at have holdt sin fæstegård ved lige og for modvillighed mod godsejeren, da han, da ham blev indkaldt til hovtærskning på Brejninggaard, meddelte, at han havde tærsket det korn, han skulle. Hvad gårdens ringhed angik, så sagde han, at så længe folk kunne huske, var der ingen af hans forgængere, der var døde på stedet, de var kommet derfra forinden. Forgæn-geren feldbereder Christen Jacobsen boede der i nogle år, men flyttede derfra i armod med herskabets tilladelse til et hus ved Brejninggaards udkørsel, da det til stadighed var ringe med ham. Hans forgænger, Villads Jensen, flyttede i armod til Odderbæk, men kom sig og fik herskabets tilladelse til at fæste den betydelige Nr. Søndergård, og her var han ikke i armod. Enden på det hele efter en del møder på tinget blev, at Jens Nielsen blev sat fra gården, men fik ikke yderligere straf, selv om han på et tidspunkt blev truet med jern i Viborg.
Iver Christensen Fyrstenborg:
Født mellem 1714 og 1717, død i Landerhuse 1796.
Fæster 11-4-1766, kom fra Gåsdal, se videre dér. Fæstebrevet findes i Vennergård godsarkiv, gården er ¼ part fæstegård, hvoraf han giver 1 rdl 8 skl. i årlig landgilde hvert års Mortensdag samt udreder de kongelige skatter, første gang i juli måned. Han får med stedet en ”skikkelig” ko, hvis han ikke får den samme, som hører til stedet, og stedets kalv, samt to bæster (heste), hvoraf den sorte byttes på herskabets regning imod en 7-8 år gammel hest. Han må tage sin egen besætning med fra Gåsdal, ligesom han får udvist to dages hø slet ved Østerbæk. Desuden får han 2 tdr. rug til hjælp til sommerføden samt vårsæden til at så dette forår alt efter ”dannemænds skjønnende”. Han beholder stedets 2 får, og hestene fodres fra fæstedagen til havresæden er lagt med foder leveret fra Brejninggaard. Herskabet ville altså gerne have en ny fæster på gården, men heller ikke denne gang gik det, og han bliver sat fra gården mellem 1771 og 1774 og bor derefter antagelig i Landerhuse.
Dejbjerg kirkebog 26-9-1751: Karen Boyesdatters uægte søn, Niels, døbt, som fader udlagt soldat Iver Fyrstenborg af Sædding. Lejermålet var sket i Sædding.
Anders Lauridsen:
Født i Langergårde V matr.3 i 1748, død i Vesterbæk matr.10 i 1814, se videre i Langergårde. Fæster før 1774. Returnerer o.1776 til Langergårde, bytter med faderen. Udover landgilden på 1 rdl giver han 8 skil. i spindepenge.
Laust Andersen & Christen Lauridsen:
Kom o.1776 fra Langergårde matr.3, se videre der.
Sønnen Christen Lauridsen nævnes sammen med faderen i jordebogen 1778, men forsvinder tilsyneladende fra sognet.
Niels Nielsen:
Født i Nørgård, Bølling sogn 1749, død på gården 1829. Hans mor, Birthe, er fra Lille Kildsig.
Fæster gården o.1784, hvor han bliver gift med formandens datter. Sognefoged fra o.1792.
I 1791 har han 12 tdr. rugland delt i 15 tægter, hvorpå han kan avle 8 tdr. rug, 6 tdr. byg og 6 tdr.
Havre, samt bjerge 6 læs hø i et middelår. Besætningen bestod af 2 trækheste, 3 køer, 1 stud, 8 får med 5 lam og 1 svin. Afgift for småredsel til godset var 1 rdl.
Køber 8-1-1796 læst 15-10-1868 (22-98), gårdens Hk: 2-0-0-0 + 1½ dags høslet i Brejninggaards eng, hvoraf svares årligt 2 mark.
Køber 8-5-1816 (2-460) gårdens konge- og kirketiende.
Opretter 6-1-1818 et selvejertestamente vedrørende sønnen Laurids, som efter forældrenes død skal beholde Lille Vesterbæk mod at overtage gælden på 140 Rdl, samt give sine tre søstre en skikkelig god kiste, en skikkelig god seng (sengeklæder), klæder efter deres stand og fri bryllupskost efter egnens skik. Ophold til forældrene og en fjælle (brædde) ligkiste ved deres død.
Gift i Brejning 1784 med Anne Margrethe Lauridsdatter født i Langergårde 1757, død på gården mellem 1829 og 1834, hvor hun ikke er med i folketællingen. Hendes død er eftersøgt i Hover, Vorgod og Ringkøbing uden resultat.
Børn:
1: Fikken: 1785-1858, gift 1820 med Jens Graversen, Krog, Hover, se Blæsbjerg. 2: Mette: 1789-1851, gift 1.1820 med Jens Nielsen af Velling, gift 2.i Vorgod 1837 med Peder Jeppersen, V. Herborg sidst i Lillebæk. Hun død i Lillebæk.
3: Birthe: 1792-1876, gift med bødker Niels Lyhne, Ringkøbing, død der.
4: Laurids: 1796-1871, eftermand på gården.
Laurids Nielsen:
Født på gården 1796, død i V matr.9b 1871, forriges søn.
Køber 16-3-1816 læst 15-10-1868 (22-98) Vestlige ejerlav matr.9a + Randeris matr.8. Bygger gård på den nye V matr.9a o.1858.
Sælger 7-2-1859 (20-263) Vestlige ejerlav matr.9b, som er den oprindelige matr.9a, og forbliver på den oprindelige adresse, til sønnen Christen Lauridsen.
Bortfæster 20-3-1841 læst 27-5-1858 (17-234) et stykke jord øst for gården til snedker Niels Christian Lauridsen og hustru Ane Thomasdatter, som fra 10-1-1861 kun hører under V matr.9a (17-234/235), udslettes 11-7-1877 (24-290). Enken Ane Thomasdatter får 16-4-1877 (24-453) hjemmelsbrev på fæstet.
Gift i Ølstrup 1822 med Anne Christensdatter født i Husted, Ølstrup 1797, død på gården 1845.
Børn:
1: Ane Margrethe: 1823-1839.
2: Juliane Margrethe: 1825, gift i Ølstrup 1861.
3: Jensine: 1827-1883, gift i Sdr. Lem 1858, død i Sdr. Lem.
4: Christiane: 1829-1881, gift med eftermanden på V matr.9a.
5: Ane: 1831-1835.
6: Christen: 1833-1879, ejer af fødegården V matr.9b.
7: Ane: 1836.
8: Niels: 1839, gift 1867, bosat i Vorgod, antagelig død i København efter 1901. Se Ladegården, Brgd. matr.1s, 1890.
Vesterbæk:
Vestlige ejerlav matrikel 9a, Vesterbækvej 1:
Mads Henriksen:
Født i Skuldbøl, Hemmet 1824, død i Langerdal 1892. Forriges svigersøn.
Køber 3-4-1859 (17-613) resten af ejendommen, som nu er Vestlige ejerlav matr.9a, nybygget.
Sælger 10-12-1860 (18-574) Randeris matr.8 til P. C. Nielsen.
Bortfæster 8-6-1878 (24-543) en byggeplads med vejret til snedker Villads Kjeldsen, Spjald.
Gift i Ølstrup 1858 med Christiane Lauridsdatter født på gården 1829, død i den nye gård 1881.
Børn:
1: Kirstine: 1859-1914, gift i Hanning 1883, død i Hanning.
2: Ane: 1861.
3: Henrik Kristian: 1864-1922, gårdejer i Sig, Nr. Omme 1883-1915, købmand i
Brejning Kirkeby 1915-1921, husejer i Ringkøbing til 1922.
4: Ane Margrethe: 1867-1877.
5: Elias Laurids: 1871-1879.
6: Laurids: 1874-1875.
Søren Lauridsen Sø:
Født i Kiddal, Nr. Omme 1825, død på gården 1901.
Køber 31-3-1883 (28-24).
Køber 31-10-1883 (29-2) V matr.8f.
Gift i Hanning 1869 med enken Ane Margrethe Jensdatter født i Krog, Hover 1829, død i Søe, Finderup 1876, se Blæsbjerg V martr.6. Skifte i Bølling herredsting 24-5-1884 (s.217a+b) mellem enkemanden, hendes søn og datter af 1.ægteskab og fælles sønnen. Hidtil uskiftet bo.
Barn:
1: Peder Sø(e): 1869-1958, eftermand på gården.
Peder Søe Sørensen / Peder Sø:
Køber 7-6-1893 (34-493), forriges søn.
Mageskifter 2-5-1896 (36-406) med Lindegård, V matr.7e+8g, se dér.
Niels Peder Pedersen:
Født i Lystbæk, Torsted 1859, død i Årup, Hanning 1936, begravet i Brejning.
Køber 2-5-1896 (36-406). Var forpagter af Spjaldgård 1888-1896. Gården brændte 1902.
Gift i Torsted 1888 med Kristiane Kristensen født i Torsted 1858, død i Skjern 1951.
Børn:
1: Anthon Theodor: 1889-1979, eftermand, gårdejer i Sørvad, Vinding.
2: Kristian Karl: 1891-1969, gift i Herborg 1915, død i Finderup.
3: Mathilde Maria: 1893-1958, gift 1915, død i Hanning.
4: Kirstine: 1896, gift 1916 og i Ringkøbing 1922.
5: Niels Kristian: 1898, gift 1924 med Else Kirstine Færge, Røjkum, V matr.17a.
Anthon Theodor Pedersen:
Køber 22-1-1908 (45-415), forriges søn. Flytter til Overmark, Mosdalvej 10, V matr.14d.
Niels Peder Pedersen:
Overtager 18-10-1908 (46-29) igen efter sønnen.
Martin Eriksen:
Født i Ølgod 1875, død i Vorgod 1976.
Køber 28-2-1918 (51-687), kom fra Ølgod.
Sælger 30-8-1921 (12-978) V matr.9d til V matr.7d, Ølstrupvej 6.
Sælger 28-11-1921 (12-124) V matr.9e til V matr.8h, Mosdalvej 2.
Gift i Ølgod 1906 med Kristiane Bjerg Jepsen født i Ølgod 1880, død i Vorgod 1981.
Børn:
1: Krista / Kresta: 1907-1959, gift i Vorgod 1929 med Mads Bækgaard, Brejninggaards Mark, død der.
2: Ingvard: 1909-2000, gårdejer i Barde, Vorgod.
3: Ole: 1912-2000, gårdejer i Barde, Vorgod.
4: Arne: 1918-2005, Vorgod.
Kristian Peder Mortensen:
Født i Nygård, Stadil 1900, død i Rindum 1978.
Køber 15-9-1928.
Gift i Hee 1928 med Rigmor Toft født i Nygård, Hee 1906, død i Rindum 1997.
Børn:
1: Sine Marie: 1929. 2: Morten: 1930-1990, Hee. 3: Eskild Toft: 1932-1933. 4: Eskild Toft: 1933.
5: Sigvald: 1934.
6: Arne: 1935-2007, Vind.
7: Vagn: 1937-1937.
8: Vagn: 1938.
9: Erling: 1941.
Fanuel Lindholt Lauridsen:
Køber 15-8-1941, handelsmand i Brejning Kirkeby.
Johannes Pedersen:
Køber 1-2-1944, kom fra Opsund matr.4d+4i, se dér.
Sælger 12-2-1946 V matr.9k til Ølstrupvej 6.
Barn: (født her på gården):
1: Niels Richard Brunhøj: 1945.
Jens Peder Pedersen:
Køber 1-4-1946, ejer Husted. Han og de to foregående ejere drev gården i fællesskab sammen med dyrlæge Rasmus Lykke Pedersen, Spjald, hvorfor gården i folkemunde blev kaldt Fællesgården.
Martin Pedersen:
Født i Bækhus 1920, død i Spjald 1997.
Køber 1-11-1946. Kom fra Blæsbjerg Mark V matr.6e.
Gift i Nr. Omme 1953 med Marie Andrea Korsholm Jensen Født i Nr. Omme 1934, død i Spjald 2016.
Børn:
1: Inger: 1954.
2: Anne Grethe: 1957.
3: Margit: 1960, gartner, Krogs Blomster, Spjald. Gift med Niels Nielsen.
4: Hans Jørgen: 1964, eftermand på gården.
5: Kirsten: 1968.
Hans Jørgen Pedersen:
Født på gården 1964.
Køber den halve gård 12-5-1987.
Køber den anden halvdel 23-5-1989.
Køber 6-4-1995 V matr.16k, jorden fra Krog V matr.16a, af svogeren Niels Nielsen.
Svend Aage Koldby:
Køber 25-9-2019.
Fæstehuse på Vesterbæk Mark:
Der lå to fæstehuse nær det østlige skel af Vesterbæk Mark mod Kongensbjerg.
Det første hus lå lige nord for Vesterbæk skoles plantage ved nuværende Langagergårdevej. Følgende beboere kendes:
1.fæstehus: Niels Christian Lauridsen:
Født i Kassentoft 1811, død i Vesterbæk 1876.
Fæster 20-3-1841 læst 27-5-1858 (17-234) et stykke jord øst for gården, som fra 10-1-1861 kun hører under V matr.9a (17-234/235), udslettes 11-7-1877 (24-290). Enken Ane Thomasdatter får 16-4-1877 (24-453) hjemmelsbrev på fæstet og bor her endnu i 1880.
Han var snedker af profession og gik rundt i egnen med sit værktøj i en blå kasse på ryggen. Han fæstede et stykke af Lille Vesterbæks udmark og byggede et hus med plads til to køer o.1841. Hans kone vævede og havde sin væv stående i et kammer i huset. Se videre på Egnsmuseet under Lille Vesterbæk.
Gift i Brejning 1840 med Anne Thomasdatter født i Langergårde V matr.3 i 1811, død i Ringkøbing 1898, begravet i Brejning.
Børn:
1: Hans Peder: 1840 i Bilring-1916, gift i Ny Sogn 1873, død i Torsted.
Se V matr.11b, Jens Larsen Nielsen.
2: Ane Marie: 1842-1843 i Vesterbæk.
3: Ane Marie: 1843-1931, gift Pedersen, død i Ringkøbing.
4: Karen: 1846-1927, gift med Peder Pedersen Prag, Randeris matr.1d.
5: Laurids Thomas: 1848-1874, død i Brejning.
6: Ane: 1850, gift 1877 med bagersvend Jens Falk Outzen, Ringkøbing.
7: Thomas: 1851-1926, gift 1881 i Faster, gårdejer i Faster.
8: Andrea: 1853-1855.
9: Andreas: 1855.
Huset er nedrevet før 1901.
2.fæstehus:
Huset lå ifølge Viggo Bjørnkær nord for Vesterbækvej 1 på den anden side af vejen og indeholdt et par lejligheder, måske tre. Følgende beboere kendes:
Villads Kjeldsen:
Født i Dejbjerg 1817, død i Bjerg, Brejning 1897.
Fæster 8-6-1878 (24-543) en byggeplads med vejret fra V matr.9a. Kom fra Spjald. Snedker og hjulmand bl.a. på Brejninggaard.
Gift i Lønborg 1843 med Ane Marie Hansdatter født i Lønborg 1816, død i Vesterbæk 1888.
Børn:
1: Abelone: 1845 i Dejbjerg-1908, gift 1871 med Jens Clausen, SV matr.12c.
2: Kjeld: 1848 i do.
3: Hans Hansen: 1850 i do.
4: Ane: 1853 i Ringkøbing.
5: Ane Kirstine: 1859 på Brejninggaards Mark, gift 1885 med Thomas Jensen, Toft.
Huset er nedrevet o.1901.
Desuden boede der i folketælling 1880 samtidig med Villads Kjeldsen, Ole Knudsen med familie, efter at han var gået fra gården i Randbæk, se Randbæk matr.6a.
Lille Vesterbæk:
Vestlige ejerlav matrikel 9b, Vesterbækvej 3:
Christen Lauridsen:
Født på gården 1833, død på gården 1879.
Køber 7-2-1859 læst 21-1-1864 (20-263) fødegården, som nu får V matr. 9b, uden V matr.9a.
Gift 1860 med Karen Vestergaard født i Torsted Hovedskole 1839, død på gården 1917.
Plejebørn:
1: Hans Vanting: 1868-1942, se under V matr.9c, plejebarn efter 1870, eftermand.
2: Jens Laurids Andersen: 1876 på fattiggården, gift i Dejbjerg 1896, plejebarn 1878.
3: Alfred Kristensen Kirkeby: 1884-1971, født i jordemoderboligen, plejebarn o.1884, eftermand.
Karen Vestergaard:
Arver 1879, læst 12/24-6-1884 (28-576). Forriges enke.
Gift 2. i Brejning 1881 med Christen Jespersen.
Christen Jespersen:
Født i Hanning 1855, død i Viborg 1921, begravet i Brejning.
Overtager 12-6-1884 (28-543) gården efter giftermål med enken 1881.
Hans Vanting:
Køber 11-1-1893 (34-342), forriges plejesøn.
Se under Moselund, V matr.9c.
Christen Jespersen:
Overtager 24-1-1900 (39-302) igen gården fra plejesønnen.
Alfred Kristensen Kirkeby:
Født i jordemoderboligen 1884, død i Spjald 1971.
Køber 14-12-1908 (46-134), forriges plejesøn.
Sælger 3-1-1928 V matr.9f til Ølstrupvej 3.
Gift i Brejning 1911 med Marie Kirstine Troelsen født i Timring 1890, død i Spjald 1980, se Jens Troelsen, Lille Væggerskilde.
Børn:
1: Karen Vestergaard: 1912-1989, gift 1931 med Jens Mortensen, Vesterbæk.
2: Maja Jensine: 1913-1940, sygeplejerske i København, begravet i Brejning.
3: Mariane Risom: 1915, gift 1936 med Henry Thomsen, Vinding.
4: Peder Risom: 1918-2006, gift 1948, gdr, på Opsund matr.1m.
5: Alfride / Frida: 1920-1932.
6: Emmanuel: 1922-2004, Brande.
7: Ruth Emilie: 1924, gift 1956 med Ejner Andreasen, Lomborg.
8: Agnes Othilie: 1926-1977, gift 1948 med Laust Bulig Lauridsen, Videbæk.
9: Ninna Petra: 1928-2003, gift 1949 med murermester Martin Bjerg¸ Spjald
10: Gerda Helene: 1931, gift 1949 med Orla Ejgild Larsen, Stilling.
Jens Provstgaard Husted:
Født på Ølstrupvej 12, 1909, død på Brejninggaards Mark 1977.
Køber 24-3-1933.
Sælger 15-12-1933 V matr.9g til V matr.10a.
Gift i Ørnhøj 1934 med Elise Marie Sundgaard født i Torsted 1916, død i Spjald 1999.
Børn:
1: Søren: 1934-2020, tækkemand i Jelling.
2: Signe: 1936, gift 1958 med Kaj Bent Jakobsen, Rødding.
3: Kristian: 1937, gift 1960 med Eva Meldgaard, gårdejer i Birkmosehus.
4: Egon: 1941.
5: Kathrine: 1944.
6: Eva: 1946-2001, død i Spjald.
7: Anna: 1947.
8: Sigfred: 1950, tømrer, tækkemand i Spjald.
9: Grethe: 1954.
10: Arne: 1959, malermester i Spjald.
Niels Laurids Bjerg:
Køber 1-12-1965. Flytter til Lyngsmosevej 5, Hover.
Knud Jensen:
Født 1937, død i Vorgod 2018.
Køber 1-11-1968.
Køber 10-11-1983 V matr.3m af Knud Hede Knudsen.
Køber 7-9-1989 V matr.3p+s af Holger Jul Hansen, Vesterbækvej 8.
Georg Sangill Jensen:
Køber 1-2-2000. Forriges søn.
Gert Vognstoft Kristensen:
Køber 8-1-2014.
Jens Stokholm Pedersen:
Køber 3-1-2019, gårdejer i Attenagre, Ølstrup. Beholder jorden.
Line Basse Andersen:
Køber 1-6-2019 bygningerne med lidt jord.
Jenny Willer & Alexander Willer:
Køber 15-6-2022.
Moselund:
Vestlige ejerlav matrikel 9c, Mosdalvej 4:
Hans Vanting:
Født på Vanting Mark 1869, død på gården 1942.
Mølleejer i Ringkøbing 1898-1901 og af Abisgade mølle, Torsted 1901-1908.
Køber 14-12-1908 (46-124) V matr.9c fra V matr.9a af sin plejefar, bebygger.
Gift i Sdr. Lem 1898 med Johanne Hansen født i Green, Lambæk 1876, død på gården 1945.
Børn:
1: Karen Vestergaard: 1899-1979, pensionatsejer i København, begr. Brejning.
2: Jens Hansen: 1900-1973, død ugift hos søsteren i Hover.
3: Inger Kjerstine: 1902-1957, pensionatsejer i København med 1., begr. Brejning.
4: Kristian Lauridsen: 1906-1987, eftermand på gården.
5: Gertrud Korsgaard: 1909-1985, gift 1940 med gdr. Adolf Sørensen, Hovergårde.
6: Karl Gustav: 1911-1993, gdr. i Stauning.
7: Ernst Kristinus: 1913-1915.
Kristian Lauridsen Vanting:
Født i Abisgade mølle, Torsted 1906, død i Spjald 1987, bisat i Ringkøbing.
Køber o.1940.
Gift i Brejning 1947 med Alma Bro født i Skråstrup, Nr. Omme 1925, død i Sdr. Lem 2016.
Børn:
1: Kurt Harreskov Bro: 1946 i Rindum (hendes). Bosat i Idom.
2: Orla Birge Bro: 1948, Ulfborg.
3: Leif Bro: 1949, Rindum.
4: Per Bro: 1950.
5: Irene Bro: 1952.
6: Sonia Bro: 1954, Horsens.
7: Ingolf Bro: 1957, Sdr. Lem.
8: Anker Bro: 1960-1960.
9: Anna Bro: 1961, Randers.
10: Karin Bro: 1963, Ringkøbing.
Jørn Nielsen & Helver Thorvald Bilgrav:
Køber 1-9-1979.
Leif Leding Jensen:
Køber 17-6-1980 bygningerne med lidt jord. Flytter til Lindevej 12, Spjald.
Ib Kjærsgaard:
Køber 29-10-1986. Ejer Tarm Stolefabrik.
Sonja B. Madsen & Poul Mastrup Andersen:
Køber 13-4-1988.
Edel Kølbæk Rasmussen:
Køber 7-4-1995.
Sessel Marri Kjersten Kurdahl & Kim Callesen:
Køber 20-8-2007. Familien flytter til Haderslev.
Loise Harboe Pedersen & Kresten Midtgaard Hansen:
Køber 18-7-2014. Kresten Midtgaard Hansen er læge i Vildbjerg praksis.
Anni & Claus Hykkelbjerg Neessen:
Køber 20-1-2020.
Indsidderhus under Mosdalvej 4:
Laust Marinus Andersen:
Født i Sebber, Ålborg 1871, død i Vesterbæk 1939.
I det nordøstlige hjørne af gårdens mark fik smed Laust Marinus Andersen, kaldet ”Den enøjede Smed”, da han i sin ungdom havde fået sparket et øje itu ved at sko en hest, lov til at få et hjørne, hvor han byggede en smedje med beboelse og anlagde en have med mange sjældne buske og træer. Han kom til Brejning sogn i 1908 som arbejdsbisse ved anlæggelsen af RØHJ banen, boede hos Hans Vanting og byggede efter nogle år huset, hvor han virkede som smed indtil sin død. Herefter forfaldt både hus og have, hvoraf der er en rest i dag. Se videre om ham på Brejning Egnsmuseum.
Store Vesterbæk:
Vestlige ejerlav matrikel 10 senere 10a, Vesterbækvej 5:
Matrikelnumre 1950: V matr.9g,10a,n,o.
Søren Nielsen:
Nævnt på halvdelen af Store Vesterbæk i første gang 1708, sidste gang 1726.
1708: Gælder for både V matr.10 og V matr.11: Hk: 5-2-1-0, landgilde: ½ harboe pund smør, 2 tdr. rug, 1 ørte byg, 1 skovvogn, 1 brændsvin, 1 fødenød, 1 får, 1 gås, 2 høns, 4 skp. havregæsteri, 1½ mk. 2 skl. gæsteripenge.
Laurids Nielsen:
Død på gården 1748 som almisselem.
Nævnt på gården i regnskaberne 1731 og 1739.
Thomas Pedersen:
Født i Lille Kildsig o.1715, død på gården 1788.
Nævnt på gården første gang i skattemandtallet 1743.
Gift i Velling 1743 med Kirsten Jensdatter født i Kovstrup, Velling 1721, død på gården 1775, skifte efter hende i Brejninggaards skifteprotokol 1775 s.519-522.
Børn:
1: Karen: 1743-1745.
2: Anne: 1745-1748.
3: Karen: 1746-1777, gift med Laurids Hansen, Bjørnkjær.
4: Anne: 1751-1801, gift 1. med Hans Christensen, Herborgbæk, Vorgod, fra Mose i
Brejning, død 1778, gift 2. i Vorgod 1778 med Peder Sand, Stauning.
Flytter til Vind, hvor hun døde.
5: Peder: 1753-1794, eftermand på gården.
6: Anne Johanne: 1756-1831, gift med Anders Lauridsen, V matr.3, Langergårde.
Peder Thomsen:
Født på gården 1753, død på gården 1794.
Han er fæster på gården sammen med faderen fra o.1778.
Får selv fæstebrev på gården 6-10-1785 (Bølling herreds tingbog 30-7-1793 s.144a), frasættes gården p.g.af mislighold 1793.
I 1791 havde han 18 tdr. rugland fordelt på 15 tægter, hvor han kunne avle 10 tdr. rug, 10 tdr. byf og 5 tdr. havre samt bjerge 6 læs hø i et middelår. Besætningen bestod af 2 trækheste, 4 køer, 7 får med 2 lam og 1 svin. Hk: 2-5-0-1½. Han betalte årligt 1 rdl til godset i afgift for småredsel.
Gift med Maren Nielsdatter født o.1741, død på gården 1811.
Børn:
1: Thomas: 1780-før 1790, ikke nævnt i første lægdsrulle 1790.
2: Niels: 1782-1857, bosat på Vesterbæk Mark, konf. i Sædding 1797, på Slumstrup.
3: Jens: 1784-mellem 1790 og 1792 ifølge lægdsrullen.
4: Hans: 1787-1863, gift i Vind 1823, gdr. i Røjkjær, Vind.
Thomas Lauridsen:
Fæster gården 1794. Køber 8-1-1796, læst 5-7-1803 (1-766) gården til selveje fra Brejninggaard. Se under V matr.3.
Anders Lauridsen:
Mageskifter 5-7-1803 (1-765) med Langergårde V matr.3, se videre der.
Thomas Andersen:
Født i Langergårde V matr.3 1777, død i Bondesgård, Torsted 1828.
Køber 1-11-1807 (2-101) forriges søn. Flytter til Torsted.
Gift i Brejning 1810 med Else Peder Jørgensdatter født i Kildsig 1781, død i Torsted 1875.
Laust / Laurids Andersen:
Født i Langergårde V matr.3 o.1779, død på gården 1843.
Køber 23-6-1810 (2-208), forriges broder.
Købekontrakt 18-5-1816 (2-459) på gårdens konge- og kirketiende.
Køber 7-8-1819 (1a-100) samme.
Gift i Bølling 1810 med Abelone Knudsdatter født i Bølling 1780, død på gården 1848. Begge tjente på Slumstrup ved vielsen.
Børn:
1: Anders: 1811-1879, gift i Bølling 1852, død i Bølling.
2: Knud: 1813-1899, gift 1842, eftermand på gården.
3: Anna Johanne:1815-1879, gift 1.1840 med Poul Olesen, Blæsbjerg, V matr.6.
4: Ane Margrethe: 1818-1819.
5: Karen Margrethe: 1820-1894, gift i Bølling 1844, død i Borris.
Knud Lauridsen:
Født på gården 1813, død i Randbæk 1899 hos sønnen Laurids.
Køber 16-8-1843 (10-52).
Ved matrikuleringen 1844 blev der foruden gårdens jorder også tillagt NV matr.10 og Sandbæk matr.5.
Sælger 23-12-1847 (12-83) parcel NV matr.10 (eng ved Hover å), til Hans Andersen, Hover Sig.
Sælger 3-11-1856 (16-278) & 30-10-1858 læst 14-3-1867 (21-358) V matr.10b til Laurids Jensen, Husted, til forening med V matr.7. En engparcel.
Forening om brug af et vandløb til engvanding 14-9-1857, Bølling-Nr. Horne læst 8-10-1874 (17-4).
Sælger 10-9-1867 (21-517) V matr.10c til sønnen Hans Knudsen.
Sælger 1-2-1866 læst 14-3-1867 (21-358) V matr.10e til enken Mariane Moesdal.
Sælger 2-1-1868 læst 22-4-1869 (22-275) V matr.10d til sønnen Laurids Knudsen.
Sælger 29-12-1868 (22-231) Sandbæk matr.5 til Niels Erlandsen, Sandbæk.
Gift i Brejning 1841 med Ane Catrine Hansdatter født i Røjkum 1810, død på gården 1880.
Børn:
1: Laurids: 1841-1922, gdr. i Feldbæk, R matr.9e.
2: Hans: 1842-1878, gdr. V matr.8c+10c.
3: Abelone: 1844-1920, gift 1.i Borris 1874, 2.i Faster 1885, død i Faster.
4: Niels: 1846-1931, gdr. i SV matr.5e og Opsund matr.2o.
5: Anders: 1848-1929, gift 1877, husmand og telefonbestyrer i Jersild, Aulum.
6: Jens Andreas Peder: 1850-1919, husmand i Randbæk, dagvognsejer, død i Hee.
Andreas Jensen:
Født i Halby, Hee 1846, død på gården 1915.
Køber 26-3-1879 (25-254).
Gift med Sidsel Petersen født på Gl. Sogn, Holmsland 1855, død i Brejning kirkeby 1936.
Børn:
1: Ane Margrethe: 1880-1959, død i Spjald.
2: Peder: 1886-1950, eftermand, død i Brejning kirkeby.
Peder Jensen:
Forriges søn født på gården 1886, død i Kirkebyen SV matr.16a 1950, ugift, søsteren holdt hus.
Køber 4-7-1912 (48-100).
Sælger 16-2-1924 V matr.10k til Anders Vesterbæk Nielsen, Vesterbækgård.
Knud Bjørnkjær:
Født på V matr.8c+10c 1897, død på gården 1938. Ugift.
Køber 19-9-1929.
Køber 4-1-1934 V matr.9g fra V matr.9b.
Han har sine forældre boende.
Laurids Færge:
Født på Bækgård 1912, død på gården 1981.
Køber 1938.
Gift i Ulfborg 1938 med Erna Petrea Lange Berthelsen født i Ulfborg 1912, død på gården 1996.
Børn:
1: Evald Lange: 1941, eftermand på gården.
2: Inge Margrethe: 1948-2023.
Evald Lange Færge:
Født på gården 1941.
Køber 24-8-1971. Flytter til Spjald.
Bent Bjerg Jensen:
Køber 11-7-2006, driver ejendommen sammen med sin gård, Store Røjkum.
Lene Gadgaard & Hans Christian Jensen:
Køber 1-10-2012, bygningerne med lidt jord.
Vestlige ejerlav matrikel 10c+11f, Vesterbækvej 4:
Matrikelnumre 1950: V matr.9i,10c,11f.
Hans Knudsen:
Født i V matr.10a 1842, død på V matr.8c+10c 1878, se videre under V matr.8c.
Køber 10-9-1867 (21-517) fra fødegården.
Køber 16-12-1872 læst 4-2-1874 (24-43) V matr.8c.
Knud Lauridsen:
Køber 9-8-1879 (25-367), forriges fader, køber af dødsboet og bor her som aftægtsmand.
Thomas Nielsen:
Født i Røjkum 1857, død i Brejning Kirkeby, SV matr.13l 1932.
Køber 4-7-1883 (28-125) V matr.10c, som er bebygget. Han er bosat i Brejning sogn ved købet.
Gift 1. i Husby 1882 med Ane Sø Andersen født i Husby 1863, død i Birkkjær, Hee 1888.
Børn:
1: Jens: 1884-1938, gift i Nr. Vium 1910, repræsentant i Skjern, død dér.
2: Andreas Kristian: 1887-1937, gift i Dejbjerg 1910, snedker i Sdr. Lem. Tvilling.
3: Ellen Kirstine: 1887, tvilling, gift Jacobsen, Hedensted.
Peder Pedersen Overby:
Født i Rom 1846, død i Ringkøbing 1931.
Mageskifter 5-5-1886 (30-71) med Kassentoft SV matr.7a. Flytter til SV matr.19c.
Gift 1. med Kirsten Pedersen født i Hygum 1841, død på gården 1886.
Gift 2.i Sdr. Lem 1888 med Ane Margrethe Tang Nielsen født 1867 i Sdr. Lem, død i Ringkøbing 1938.
Børn: nogle af 1. ægteskab:
1: Peder Johan P. Søndergaard: 1873 i Dybe. Ene på gården i 1901. Se SV matr.19.
2: Jensine Nikoline: 1877 i Dybe.
Johannes Jensen Damgaard:
Køber 24-3-1901 (40-297). Han kom fra Vantinggård SV matr.19a.
Søren Christian Andersen Nørgaard:
Født i Staby 1857, død i Røjkum 1923.
Køber 14-3-1903 (41-584). Kom til Brejning fra Vinding 1895. Møller i Brejninggaard Vandmølle.
Køber 14-6-1910 (47-46) V matr.11f fra V matr.11a.
Køber 24-10-1910 (47-115) V matr.28 fra V matr.11a.
Sælger 7-12-1917 (51-445) V matr.10g + 28 til Mathias Pedersen, Solvang, Vantingvej 2.
Sælger 12-12-1917 (51-444) V matr.10f til Johannes Christiansen (Kongensbjerg), som igen sælger 26-9-1923 (14-892) V matr.10f til Søren Hansen, Ølstrupvej 10, V matr.8c mf.
Gift i Brejning 1896 med Petrine Mathiasen født i Sdr. Søndergård 1859, død i Røjkum 1936.
Barn:
1: Kirstine Margrethe: 1896 i Brejninggaard Vandmølle - 1963 i Spjald. Gift 1924
med Karl Emil Lauritsen, Røjkum, se V matr.5a.
Niels Kristian Nielsen:
Født i Stadil 1884, død i Amalienborg, Spjald 1960, slagter og handelsmand.
Køber 5-12-1917 (51-446), tinglæst under V matr.11f.
Gift i Brejning 1917 med Kamilla Lauridsen født i Gaasdal 1895, død i Spjald 1972. Kogekone.
Børn:
1: Harry: 1917-1942, død i Spjald.
2: Kristian Alexander: 1920.
3: Peder Andreas: 1922.
4: Andrea: 1924.
Jens Falksen Mortensen:
Køber 26-9-1929, købmand i Hovedgaden 84, Spjald.
Jens Mortensen:
Født i Nygård, Stadil 1899, død i Spjald 1971. Broder til Kristian Peder Mortensen, V. matr.9a.
Køber 8-10-1929.
Gift i Brejning 1931 med Karen Vestergaard Kirkeby født i V matr.9b 1912, død i Spjald 1989.
Børn:
1: Frida Nielsine: 1933-2019, gift 1960 med gdr. Hans Kristian Knudsen, Bækhus.
2: Marie: 1938, gift med eftermanden Johannes Guldager.
Johannes Guldager:
Født i Dejbjerg 1930, død i Spjald 2018.
Køber 8-2-1966, forriges svigersøn. De to familier bor sammen på gården 1962-1966.
Gift i Brejning 14-10-1962 med Marie Mortensen født på gården 1938.
Henning Bredahl Thomsen:
Køber 11-4-2001, ejer Husted, lægger jorden hertil.
Lisa Gunn Bredahl Thomsen:
Køber 12-2-2004, bygningerne med lidt jord, forriges datter.
Lene Møller Knudsen & Nicolaj Dahl Jensen nu fælles navn Dahl Knudsen:
Køber 1-6-2009, skøde 2-3-2010, bygningerne med lidt jord. Mekanikerværksted.
Vestlige ejerlav matrikel 10d, Mosdalvej 5:
Matrikelnumre 1950: V matr.9h,10d,m.
Laurids Knudsen:
Født i Vesterbæk matr.10a 1841, død i Feldbæk 1922.
Køber 2-1-1868 læst 22-4-1869 (22-275) fra fødegården, bebygger.
Flytter til Lillebæk, mageskifter.
Mads Peder Andersen:
Født i Dejbjerg 1826, død i Toft 1904 som indsidder, vokset op i Bækgård.
Køber 28-10-1874 (23-518), kom fra Lillebæk, mageskifter. Se dér.
Jens Lauridsen:
Køber 6-11-1883 (29-552) ejendommen på 3. auktion. Han er bosat i Brejning.
Jes Andresen:
Køber 4-12-1885 (29-551) ejendommen af Jens Lauridsen, kom fra Velling.
Jens Christian Mortensen:
Køber 25-5-1887 (30-598), mageskifter med Hjelm i Hover sogn.
Anders Kirkegaard Andersen:
Født i V. Herborg, Vorgod 1843, død i Skjern 1914.
Køber 13-6-1888 (31-318).
Gift i Vorgod 1870 med Else Kirstine Pedersen født i Lyne 1843, død i Skjern 1914.
Børn:
1: Anders Peter: 1879 i Vorgod - 1971 i Skjern.
2: Anders Kjær: 1881 i do.
Christen Jeppesen (Sundgaard):
Født i Hee 1849, død i Spjald 1938.
Køber 6-6-1896 (36-463). Kom fra Kærhuset, hvor 1. kone Mariane Knudsen døde i 1889.
Gift i 2. Brejning 1892 med Thomassine Baggeline født i Brejning 1870, død i Brejning 1925.
Børn:
1: Jeppe Jensen: 1897-1930, død i Give, begravet i Brejning.
2: Mads: 1900-1984, skorstensfejer, bosat på Brejningvej 2.
3: Martine Elisabeth: 1904-1985, gift 1931 med sadelmager Jens Smedegaard Andersen, Spjald, senere Ørnhøj. Christen Jeppesen køber SV matr.18b, Kildsigvej 1, i 1904 og bebygger, se videre dér, men sælger først V matr.10d i 1912, så han må have drevet jorden begge steder.
Peder Christian Nielsen:
Født i Herborg 1866.
Køber 9-10-1912 (48-167).
Gift i Sdr. Lem 1894 med Kathrine Marie Sørensen født i Ådum 1868.
Børn:
1: Kristian Møller: 1895 i Sdr. Lem.
2: Metha Marie: 1901 i do.
3: Laura: 1902 i do.
4: Betty Elfride: 1908 i do.
Bertel Andreas Brunhøj:
Født Nr. Nissum 1890, død 1962.
Køber 13-3-1924 (15-442).
Gift i Thyregod 1916 med Inger Jensen Bæk født i Lønaa, Thyregod 1892
Børn:
1: Gerda Bech: 1917 i Ejsing.
2: Nanny Bech: 1919 i Madum, se V matr.9a.
3: Ejlert Bech: 1921 i Madum.
4: Anna Bech: 1925 i Brejning.
Familien flytter til Vennelyst, Tarm.
Anthon Theodor Pedersen:
Køber 1-5-1928, kom fra Mosdalvej 10.
Han køber af Niels Husted, Anders Plougsgaard og Andreas Sørensen alle af Ølstrup på vegne af Bertel Andreas Brunhøj.
Anthon Theodor Pedersen tog en del af jorden fra og bygger Mosdalvej 7 i 1933.
Peder Agerfeld Sørensen:
Køber 20-2-1933. Kom fra Sædding.
Prindal Ibsen:
Født i Nr. Vium 1902, død 1989.
Køber 15-6-1940, kom fra Snejbjerg.
Gift med Mette Petrea Nielsen født i Faster 1900, død 1986.
Børn:
1: Kirstine: 1931 i Snejbjerg.
2: Niels: 1934 i do.
Jens Daniel Knudsen:
Født i Vindum 1912, død på gården 1978.
Køber 16-12-1940.
Køber 7-5-1949 V matr.9h+10m af Laurids Færge, Vesterbæk.
Gift med Alma Nielsen født i Nr. Omme 1918, død i Spjald 2000.
Børn:
1: Leif: 1943-1943.
2: Birthe: 1946-2019, gift med eftermanden Jørn Nielsen.
3: Ritha: 1950.
4: Ruth 1953.
5: Dødfødt dreng: 1956.
6: Preben: 1960-1960.
Alma Knudsen:
Skifteretsattest 13-11-1978, forriges enke.
Jørn Nielsen:
Køber 13-11-1978, forriges svigersøn. Flytter til Spjald 2000, derefter til Skjern.
Køber 8-5-1980 V matr.9l, halvdelen af ejendommen på Mosdalvej 4 af Kristian Vanting.
Søren Palmelund:
Født på Ølstrupvej 6 i 1968.
Køber 14-12-2000.
Johnny Poulsgaard Jensen:
Køber 9-11-2006, lægger ejendommen under Ølstrupvej 6.
Bent Bjerg Jensen:
Køber 9-10-2015, lægger den samlede ejendom under sin ejendom på Muldbjergvej 10.
Bygningerne sælges særskilt til I/S Vantinggård 2-3-2016.
Anders Asstrup Rasmussen:
Køber 25-1-2023 i forbindelse med afviklingen af Vantinggård., bor i Fårborg, Sdr. Lem.
I/S Vantinggård:
Køber 1-3-2023, drives under Østergård, Tiphede.
Vestlige ejerlav matrikel 10e: Langagergårdevej 3:
Matrikelnumre 1950: V matr.3h,5c,g,10e.
Mariane Mouridsen Mosdal:
Køber 1-12-1866 læst 14-3-1867 (21-358) V matr.10e fra V matr.10a og bebygger parcellen.
Hun var enke efter Laurids Nielsen Bork i Mosdal død 1865 og boede sammen med datteren Ane Katrine Marie Lauridsen født i Mosdal 1857, død i Sdr. Lem 1933.
Mariane Mouridsen blev gift 2. i Sdr. Lem 1872 med Niels Kristian Nielsen, Nørhede, hun dør der 1884. Se videre under Mosdal.
Knud Jensen Bækhus:
Køber 29-6-1873 ifølge skødet ved salget i 1880. Kom fra Bækhus SV matr.9b, se dér.
Familien flytter til Ringkøbing.
Knud Jensen:
Født i Magersped, Opsund matr.5a 1850, død i Skjern 1915, begravet i Brejning.
Køber 11-8-1880 (26-48) Vestlige del matrikel 10e. Snedker.
Køber 3-4-1889 (32-4) V matr.3c fra V matr.3a til sammenlægning med V matr.10e.
Familien kom fra Hover til Brejning i 1876 og har antagelig boet i ejendommen, til han køber den, da begge døtre er født i Vesterbæk.
Gift 1876 med Katrine Marie Boutrup født i Kristineberg, Ulfborg 1839, død i Bølling 1928, begravet i Brejning. Hun var først gift med Poul Jensen i Mejrup, og af dette ægteskab er datteren Kristine Jensen (1870-1942), som blev gift med eftermanden.
Børn:
1: Pouline: 1877-1948, gift i Skjern 1903, død i Bølling. Lærerinde i Sandbæk 1896.
2: Marie Petrea: 1879-1927, gift i Bølling 1906, død i Timring.
Knud Jensen køber Kildsiggård SV matr.2 i 1892 af sin stedfader, og familien flytter dertil.
Jørgen Peder Pedersen:
Født i Hee 1863, død i Viborg 1935, begravet i Brejning. Se Brgd.matr.1ib.
Køber 18-5-1892 (34-82). Forriges svigersøn.
Køber 29-11-1911 (47-470) V matr.3h.
Køber 13-3-1920 (11-mgl.) V matr.5c fra V.matr.5a.
Gift i Brejning 1891 med Kristine Jensen født i Mejrup 1870, død i Spjald 1942.
Børn:
1: Ingeborg: 1891, gift Dam 1924.
2: Katrine Marie Boutrup: 1893-1977, husbestyrerinde for nr.3, død i Spjald.
3: Poul Refstrup: 1894-1972, medejer af Pedersen & Kistrup, Spjald.
4: Knud Jensenius: 1896-1903.
5: Bertel Stenum: 1898, eftermand.
6: Karen Marie Boutrup: 1902.
7: Botilde Knudine: 1904, bosat i Sdr. Felding.
Bertel Stenum Pedersen:
Født på ejendommen 1898. Flytter til Horsens.
Køber 18-5-1928.
Gift i Brejning 1928 med Dagmar Henriksen født i Hover 1906. Se Kongensbjerg V matr.8d.
Børn:
1: Anna Kristine Stenum: 1929.
2: Lilly Stenum: 1932.
3: Ruth Egeskov: 1934.
Thorkild Andersen:
Køber 19-9-1936 på auktion og sammenlægger med Vestlige del matr.3a. Se under Sandager, Muldbjergvej 11, V matr.3c+3l.
Han forpagter grusgravningsretten på V.matr.3c ud til Søren Johannes Villadsen, Nr. Omme 431949 i det hedestykke, der hører til ejendommen, hvilket han igen bortforpagter til vognmand Mejner Mikkelsen, Tarm fra 1-11-1950 til 1-11-1954.
Han bruger først bygningerne til udlejning og folkehold, sælger dem senere under matrikelnummer V matrikel 3o.
Peter Petersen Løbner & Poul Johannesen:
Køber 25-6-1973 V matr.3o.
Bygningen nedrives i 1999.
Overgaard:
Vestlige ejerlav matrikel 10l, Mosdalvej 7:
Kristiane Kathrine Jensen Nielsen født Stenberg:
Køber 6-3-1931 som særeje en ubebygget parcel på o. 20 tdr. land fra V matr.10d til bebyggelse.
Anthon Theodor Pedersen:
Overtager ejendommen efter tvangsauktion 27-8-1934, se V matr.10d.
Niels Kristian Nielsen:
Født i Ølstrup 1911, død i Spjald 1990.
Køber 12-2-1936, får fogedudlægsskøde på ejendommen 19-2-1938.
Gift i Brejning 1935 med Lilly Alvilda Kassentoft Nielsen født i Opsund matr.1g 1914, død i Spjald 2006.
Børn:
1: Aage: 1936 i Videbæk, mekaniker, Spjald.
2: Niels Kassentoft: 1943-2015, bisat i Brejning.
3: Erling: 1946.
Familien flytter til et hus på lejet grund på Blæsbjerg Mark, Ølstrupvej 7.
Helver Thorvald Bilgrav:
Født i Øster Sinkjær, Nr. Omme 1920, død i Spjald 2015.
Køber 16-9-1947.
Køber 8-5-1980 V matr.9l, halvdelen af Mosdalvej 4 af Kristian Vanting.
Gift i Brejning 1947 med Ellen Margrethe Møllegaard Kristensen født 1924 i Mosdal, død 2017.
Børn:
1: Anny: 1948, gift med manufakturhandler Tage Christensen, Spjald.
2: Esther Marie: 1952.
3: Bente: 1956.
4: Inger: 1959, gift Mølgaard, damefrisør i Videbæk.
5: Knud Møllegaard: 1962-2016, værktøjsmager, COVI, Spjald, tvilling.
6: Poul Møllegaard: 1962, tvilling, eftermand, ejer af Kærhusvej 2.
Poul Møllegaard Bilgrav:
Født på gården 1962.
Køber 6-6-1994. Flytter til Spjald og senere til SV matr.10e.
Bent Madsen:
Køber 15-6-2000, lægger ejendommen under sin gård Kærhus, Kærhusvej 14.
Hanne Grethe & Mogens Thomsen:
Køber 5-10-2001, køber bygningerne med lidt jord.
Camilla Hjelm Madsen & Thorsten Hjelm Madsen:
Køber 20-11-2019, han er søn af Bent Madsen og tømrer hos Flemming Meldgaard.
Vesterbækgård:
Vestlige ejerlav matrikel 11 senere 11a, Vesterbækvej 8:
Matrikelnumre 1950: matr.10k,11a,i.
Jens Villadsen:
Han besidder den halve del af gården Store Vesterbæk Hk. 2-5-0-1½ i 1708 og 1726. Død før 1731, hvor enken nævnes på gården.
1708: Se under V matr.10 vedrørende det fælles Hk og den fælles landgilde for de to ejendomme.
Gift med Maren Olufsdatter født o.1682, død i Nr. Søndergård 1767.
Børn:
1: Oluf: o.1716-1759, eftermand på gården.
2: Villads: o.1717-1763, sidst fæster af Nr. Søndergård.
3: Peder: o.1721-1790, fæster af Vadhoved, Hover sogn.
4: Mette: død før 1745, gift med Niels Christensen Husted, se der.
Maren Olufsdatter:
Forriges enke, nævnt som fæster af gården i 1731.
Oluf Jensen:
Født på gården o.1716, død samme sted 1759, skifte i Brejninggaards skifteprotokol s.33b-36b.
Han var ugift, og moderen holdt hus for ham ifølge skiftet. Hun kom til sønnen Villads Jensen på Nr. Søndergård for at få aftægt der.
I 1759 var gårdens besætning følgende: 2 gamle, udlevede heste, 3 køer, 4 stude, 1 kvie, 2 kviekalve, 9 får med 6 lam og 1 vædder.
Jens Madsen:
Født i Nr. Omme o.1725, faderen Mads Jensen var født i Bjørnkjær. Død i Brejning sogns fattighus 1806.
Fæster 12-5-1759, indtil da var han ladefoged på Brejninggaard. Han blev frasat gården 19-6-1770, se Bølling Herredsting 24-4-1770 s.97a -108 og 153 og boede siden som indsidder forskellige steder i sognet. Gården bestod i 1770 af 8 fag stuehus, 8 fag stald, 10 fag sønderlade og 12 fag nørrelade, ligesom der var to heste ved gården, mod de tre, der burde være, samt 1 får, men ingen kreaturer idet han havde været nødsaget til at sælge 2 køer og 5 ungkreaturer for at svare skatter og landgilde i 1768 og 1769, ligesom 2 stude, alle får og 1 svin var døde af sygdom i disse år.
Gift i Ny Sogn 1755 med Mette Gregersdatter født i Plougsgård, Ny Sogns kloster 1734, død - antagelig i Fattighuset - 1813.
Børn:
1: Kirsten: 1756 på Brejninggaard - 1817, gift med Peder Jensen Toft, Bækhus.
2: Anne: 1759.
3: Maren: o.1761-1763.
4: Mads: o.1764/68-1808, rytter ved Holstenske Rytterregiment 1786, fæster af Ll. Snogdal o.1800, død i Landerhuse.
5: Gregers: o.1770, soldat ved 2. jyske regiment i 1788, opholder sig i Ådum 1790.
Christen Jensen Polder:
Født i Polder, Ny Sogn 1742, død på gården o.1771. Bosat i Polder 1767.
Fæster gården forår 1770, idet han nævnes på gården i sagen mod forgængeren 24-4-1770.
Gift i Hee 1767 med Ide Nielsdatter Give født i Hvingel, Hee 1740, død på gården 1816, gift med eftermanden.
Barn:
1: Maren: 1767-1851, konfirmeret i Brejning 1783 fra Vesterbæk, død i Nygård.
Gift i Brejning 1797 med Niels Christensen, Nygård.
Jens Jensen:
Født i Kirkestedet 1745, død på gården 1811.
Overtager gården før 24-6-1771 ved giftermål med enken Ide Nielsdatter Give, ægteskabet nævnes i skiftet efter hendes broder, Anders Nielsen Give, Søgård gods skifteprotokol 1782 s.265a.
Køber 5-6-1794 gården fri fra Brejninggaard ved godsets salg af bøndergodset for 256 Rdl, skødet er ikke tinglæst, men han låner 192 Rdl i Den kongelige Kreditkasse 12-6-1795 og udbetaler lånet allerede i 1797.
Ejendommen ser således ud ifølge Plakaten af 24-6-1771: Han dyrker 18 tdr. rugland fordelt på 15 tægter og kan her avle 10 tdr. rug, 10 tdr. byg og 5 tdr. havre i et5 middel år samt bjerge 8 læs hø. Besætningen bestod af 2 trækheste, 4 køer, 1 stud, 2 ungnød, 10 får med 5 lam og 1 svin. I afgift for småredsel til godset betalte han 1 Rdl.
Børn:
1: Barbara: o.1771, nævnt i folketælling 1787 på gården.
2: Christen: o.1772-1859, eftermand på gården.
3: Jens: 1776-1858, gift i Stadil 1810, i Ølstrup 1835, død i Opstrup, Stadil.
4: Anna: o.1778-1852, gift 1803 med Laurids Jensen, Mose SV matr.11, V matr.17
og Kildsig SV matr.4c.
5: Dødfødt søn: 1784.
Christen Jensen:
Født på gården o.1772 (kirkebogen ikke ført), død på gården 1859.
Køber 17-1 læst 14-11-1807 (2-85). Tjente på Slumstrup ved vielsen.
Købekontrakt 18-5-1816 (2-459) på gårdens kirke- og kongetiende.
Skøde 17-8-1819 (1a-100) på samme.
Gift i Sdr. Lem 1791 med Maren Christensdatter født i Lambæk, Sdr. Lem 1770, død på gården 1842. Det ser ikke ud til, at de fik børn de første 13 år af ægteskabet ! Ikke i Brejning 1801.
Børn:
1: Jens: 1804-1875, gift i Vorgod 1840, død i Vorgod.
2: Ide: 1805, lever ugift 1848, hvor hun får sin arv udbetalt med faderen som værge.
3: Christen: 1807-1826.
4: Kirsten Marie: 1808-1849, død ugift på gården.
5: Niels: 1810-1895, gift i Ny Sogn 1839, død på Holmsland.
6: Anders: 1813-1893, eftermand på gården.
Anders Christensen:
Født på gården 1813, død i V matr.11d 1893.
Køber 1-2-1841 (8-524).
Ved matrikuleringen i 1844 blev der foruden gårdens jorder også tillagt NV matr.11 og Sandbæk matr.6.
Køber 3-1-1870 (22-508) Vestlige ejerlav matr.28.
Sælger 23-12-1847 læst 27-4-1848 (12-84) en parcel fra NV matr.11 til Hans Andersen, Hover Sig.
Sælger 5-4-1868 (21-709) Sandbæk matr.6 til Svend Olsen, Sandbæk.
Gift i Brejning 1842 med Mariane Henriksdatter født i St. Røjkum 1817, død på gården 1903.
Børn:
1: Maren: 1843-1880, gift 1867 med Hans Peder Andreasen Sand, død i Timring.
2: Christen: 1845-1894, ugift, død på gården.
3: Henrik: 1847-1930, gårdejer i Kildsigmose.
4: Ane: 1850-1918, gift 1879 med Poul Lægdsgaard Andersen, død i Vorgod.
5: Karen Marie: 1852-1932, gift 1880 med Jens Nielsen, eftermand, død i Spjald.
6: Thomas: 1855-1946, gift i Vorgod 1883, gårdejer i Sandbæk matr.1b.
7: Peder: 1859-1952, gårdejer i Torsted.
8: Ane Kirstine: 1863-1916, gift 1888 med Gravers Kjærgaard¸ Nr. Omme.
Jens Nielsen:
Født i Røjkum 1854, død i Nr. Søndergårdsvej 2, Spjald 1927.
Køber 27-11-1880 (26-124), forriges svigersøn.
Sælger 12-12-1880 (26-147) V matr.11b, Overmark, til Iver Larsen.
Sælger 14-6-1910 V matr.11f til Søren Christian Andersen V matr.10c.
Sælger 24-10-1910 (47-115) V matr.28 til samme mand.
Gift i Brejning 1880 med Karen Marie Andersen født på gården 1852, død i Spjald 1932.
Børn:
1: Anne Kirstine Marie Nielsen: 1881-1897.
2: Mariane: 1883-1914 i Vesterbæk.
3: Anders Vesterbæk Nielsen: 1887-1951 eftermand på gården.
4: Nielsine Johanne: 1889-1973, gift med Niels Christian Andersen Kildsig.
5: Niels Henrik: 1893-1961 i Stjær. Ejer af Stjær Østergård.
Anders Vesterbæk Nielsen:
Født på gården 1887, død på gården 1951.
Køber 1-6-1911 (47-313).
Gift i Hanning 1914 med Mette Marie Nielsen født i Finderup, Hanning 1881, død på gården 1956.
Børn:
1: Jens Vesterbæk: 1915-1995, gdr. V matr.11g.
2: Karen Marie Vesterbæk: 1917, sygeplejerske ved Stefanshjemmet, Århus 1951.
3: Jens Marius Vesterbæk: 1920-1939, stud. theol.
4: Karl Aage Vesterbæk: 1921-1981, eftermand på gården.
Karl Aage Vesterbæk Nielsen:
Født på gården 1921, død i Spjald 1981.
Køber 1-8-1951, forriges søn.
Gift i Ørnhøj 1955 med Mathilde / Thilda Jensen født i Ørnhøj 1919, død i Spjald 2003. Hjemmesygeplejerske.
Børn:
1: Marie Vesterbæk: 1956. Sygeplejerske.
2: Birthe Vesterbæk: 1960. Organist.
Efter salget af gården var han graver ved Brejning kirke.
Jens Kristian Bang Jensen:
Køber 22-3-1972. Opretter minkfarm på gården. Født på Øgaard, Sir 1943.
Køber 7-9-1988 en del af jorden fra Vesterbækvej 6.
Ejner Rask:
Køber 1-4-2016.
Overmark:
Vestlige ejerlav matrikel 11b, Mosdalvej 6:
Iver Larsen:
Født i Ringkøbing 1848, død i Sdr. Lem 1928.
Køber 12-12-1880 (26-147), ejendommen er bebygget, og familien bor der i 1879.
Gift i Sdr. Lem 1876 med Kirsten Lauridsen født i Mosdal 1852, død i Sdr. Lem 1916.
Børn:
1: Lars: 1879-1961, gift i Sdr. Lem 1921, død i Sdr. Lem.
Jens Andreas Enevoldsen:
Født i Ølstrup 1854, død i Ringkøbing 1944.
Køber 30-1-1889 (31-610).
Gift i Sdr. Lem 1885 med Kirsten Marie Nielsen født i Sdr. Lem 1856, død i Sdr. Lem 1900.
Børn:
1: Nielsine Marie: 1883 i Sdr. Lem.
2: Niels Christen Nielsen: 1886 i do.-1850, død i Hanning.
3: Karen Johanne: 1887 i Lambæk.
4: Anders Peter: 1889 i Vesterbæk.
5: Enevold Johannes: 1891 i Nørby, Sdr. Lem.
Jørgen Jensen:
Født i Jebjerg 1855, død i Nr. Vium 1933.
Køber 17-1-1902 (41-45) på tvangsauktion, men bor på gården fra 1897. Bor på Sandbæk Mark 1888 i Sandbæk matr.1f, se videre der om familien.
Gift i Brejning 1888 med Bodil Kirstine Jensen født i Hee 1854, død i Nr. Vium 1935.
Familien flytter til Midtby, Nr. Vium.
Jørgen Jørgensen & Christen Christensen:
Køber 7-4-1902 (41-121), begge er bosat i Brejning.
Jens Larsen Nielsen:
Født i Kronheden, Torsted 1878, død i Fejsø, Nr. Omme 1938. Søn af Hans Peder Nielsen 1840-1916, se fæstehus 1 på Lille Vesterbæk Mark, side 80.
Køber 18-12-1902 (41-480).
Gift med Ane Katrine Pedersen født i Veng, Sdr. Nissum 1880, død i Fejsø, Ørnhøj 1942.
Børn:
1: Hansine Kristine: 1901 i Vinkælder, Torsted - Ringkøbing 1966.
2: Hans Peder: 1903. Død i Vanløse.
3: Jens Kristian: 1905-1987, død i Ringkøbing.
4: Vilhelm: 1906-1979, død i Ringkøbing.
5: Else: 1908 i Odderbæk - 1981 i Spjald, se Vestergade 3, gift Pedersen.
6: Karen: 1910 i Kongensbjerghus - 1983 i Ringkøbing.
Knud Christensen:
Født i Velling 1873, ugift.
Husbestyrerinde Karen Margrethe Andersen født i Ølstrup 1874.
Køber 11-3-1908 (45-380).
August Alfred Nielsen:
Køber 30-1-1913 (48-296) kom fra No.
Niels Christian Mortensen:
Født i Halkær, Stadil 1888, død Stadil 1958.
Køber 11-7-1914 (49-203).
Gift i Stadil 1914 med Elise Marie Andersen født Vesterager, Stadil 1887, død Stadil 1940.
Barn: (født i Brejning, seks født i Stadil):
1: Niels: 1915-2008 i Ringkøbing, gift i Bur 1944.
Henrik Andreas Rosenauer Hauch:
Født i Muldbjerg Mølle 1875, død i Langagergård 1949, se Husted V matr.7.
Køber 17-3-1920 (11-545).
Gift 1. i Ølstrup 1904 med Marie Hansine Lauridsen født i Grønbjerg, Nr. Omme 1878, død i Vesterbæk 1925.
Børn:
1: Mathilde Rosenauer: 1905 i Ølstrup-1993 i Spjald, gift Andersen, se V matr.3a.
2: Karen Rosenauer: 1906 i Nr. Brorstrup, Ølstrup.
3: Kamilla Rosenauer: 1909 i do.
4: Elna Marie Rosenauer: 1910 i Grabbesholm, Ulfborg.
5: Kristian Rosenauer: 1912 i do.
6: Jenny Hansine Rosenauer: 1913 i Ølstrup Mejeriby.
7: Asta Rosenauer: 1916 i do.
Thomas Christian Andersen:
Født i Degnbol, Sdr. Lem 1881, død i Brejning Kirkeby SV matr.13r 1959.
Køber 30-12-1925 (16-893).
Sælger 22-4-1940 V matr.11h til svigersønnen Vilhelm Julius Nielsen.
Gift i Sdr. Lem 1909 med Anna Bjerg Buchholt født i Stadil 1882, død i Spjald 1974.
Børn:
1: Jørgen: 1910 i Nr. Omme - 1976, gift i Sdr. Lem 1940. Chauffør i Tarm.
2: Kathrine: 1913 i do., gift i Søborg 1937 med Vilhelm Julius Nielsen, V matr.11h.
3: Signe: 1915 i do.-1987, gift i Ølstrup 1940 med gdr. Mads Gjedahl, V matr.3d+e.
Tage Haubart Mikkelsen Kristensen:
Født 1920, død i Nr. Felding 1991.
Køber 20-4-1944.
Gift i Brejning 1944 med Inger Kirstine Husted født i V matr.7b 1919, død 2009.
Børn:
1: Søren Kristian: 1944
2: Vagn: 1946.
3: Evald: 1947.
4: Dorthe Husted: 1949.
5: Tove Husted: 1950, bosat i Holstebro.
6: Jytte Husted: 1957 i Dybdal.
7: Else: 1960.
Familien flytter til Dybdal, Nr. Felding 1952.
Marius Nielsen:
Født 1910, død i Stadil 1974.
Køber 29-5-1952, kom fra Stadil, flytter tilbage til Stadil.
Vagner Faurby:
Født i Hove 1931, død i Spjald 2012.
Køber 11-7-1956.
Gift i Brejning 1956 med Helga Knudsen født på Ølstrupvej 13 1936, død i Spjald 2019.
Børn:
1: Linda: 1957.
2: Bent: 1962. Ejer Brejningvej 27.
3: Arne: 1965.
Heinrich Lauridsen:
Køber 21-3-1996. Det meste af jorden solgt fra til Ølstrupvej 6.
Tina Holm Sørensen:
Køber 14-5-2007.
Vestlige ejerlav matrikel 11d, nu 11k, Langagergårdevej 1:
Matrikelnumre 1950: V matr.3k,11d.
Anders Christensen:
Tager V matr.11c + 11d med fra V matr.11a, Vesterbækgård og bygger aftægtsejendom på V matr.11d.
Sælger 25-7-1888 (31-421) V matr.11c til Brejninggaard matr.1d. Denne parcel sælges 23-6-1906 (44-295) til gdr. Anders Krog, Lille Juelseje, Ølstrup.
Gravers Kjærgaard:
Født i Nr. Omme 1857, død i Granlund, Sønderkærvej 26, Nr. Omme 1907.
Køber 19-7-1893 (34-554) forriges svigersøn, se under V matr.11a.
Familien bor i Granlund, Nr. Omme.
Jens Sørensen:
Født på Rækkergård, Hanning 1850, død i Spjald 1915.
Køber 7-6-1895 (36-57), er i sognet fra 1890 ifølge folketælling 1901.
Sælger 20-7-1907 (45-108) V matr.11e til tømrer Mathias Kr. Kristiansen, V matr.6e.
Gift i Ølstrup 1878 med Ane Nielsen født i Juelseje, Ølstrup 1852, død i Spjald 1934, ingen børn.
Hans Christian Nielsen:
Køber 30-6-1909 (46-432), mageskifter med Brgd. matr.1cr (Hovedgaden 64), men bor ikke på ejendommen, som bebos af efterfølgeren, som er hans svigersøn. Han selv bor i Opsund matr.5c.
Køber 15-4-1920 (11-761) V matr.3k fra Mikkel Serup på V matr.3a.
Jens Kristian (Christian) Sørensen:
Født i Søttrup, Ulstrup 1878, død i Horsens Klostersogn 1956, begravet i Brejning.
Køber 30-4-1923, murermester og husmand, og boede allerede her på ejendommen i folketællinger-ne 1911, 1916, 1921 og 1925. Han byggede Spjald Hotel og en del andre ejendomme i Spjald fra først i 1900 årene, idet han kom til sognet fra Stadil i 1899. Han købte Brejninggaard Hovedgårds hovedbygning i 1926, flyttede hertil og oprettede en sommerrestaurant her i 1927. Se V matr.12k.
Gift i Brejning 1901 med Nielsine Nielsen født i Herborg 1880, død på Brejninggaard 1939, se Opsund matr.5c, hvor hun voksede op.
Adoptivdatter: (fra 17-8-1908):
1: Olga Estella Bettenhaus: 1908 hos jordemoderen i Brejning. Gift Rathlev,
Horsens. Mor: Agda Bettenhaus, Ribe Domsogn.
Elna Sofie Nielsen født Jensen:
Født i Hjørring 1896, død i Abildtrup, Vorgod 1942.
Køber 11-6-1927, kom fra Ho, Oksbøl.
Gift med Niels Jakob Nielsen født i Ho 1896, død i Vorgod 1981.
Børn:
1: Edith Søndergaard: 1920 i Ho.
2: Børge Søndergaard: 1921 i Ho.
3: Gudrun Søndergaard: 1923 i Ho.
4: Gerda Søndergaard: 1924 i Ho.
5: Ruth Søndergaard: 1926 i Ho.
6: Grethe Søndergaard: 1928 i Brejning, gift i Vorgod 1949.
Familien flytter til Abildtrup, Vorgod 1932.
Fa. Clemmensen & Pedersen, murermestre, Spjald:
Overtager 19-5-1932 ejendommen på tvangsauktion.
Peder Søndergaard Hansen:
Født i Herborg 1904, død i Spjald 1984, broder til Aage Hansen, R matr.5f og Ane Kathrine Hansen, V matr.7c+6l.
Køber 10-6-1932, får fogedudlægsskøde på ejendommen 30-1-1933.
Stald og lade blæste ned i 1936 og blev nyopført dette år.
I forbindelse med købet er følgende anført i skødet 10-6-1932: ”På ejendommens grund har et gammelt ægtepar, Peder Henriksen og hustru, opført et lille hus, hvilket hus dog må antages at høre til ejendommen, uden at sælgeren dog påtager sig nogen garanti herfor. Køberen har ved sin underskrift herpå overfor sælgeren påtaget sig for-pligtelse til at lade Peder Henriksen og hustru forblive boende i huset, så længe nogen af dem lever, uden at Peder Henriksen eller hans hustru derfor skal yde noget ve-derlag, men når den længst levende af dem er døde, kan køberen frit disponere over huset”. Peder Tiphede Henriksen født 1869, død 1954, gift med Ane Marie Katrine Kjeldgaard født 1873, død 1950. Han var broder til Marinus Henriksen, Sandbækvej 16. Se V matr.8d.
Gift i Brejning 1937 med Antonette Jeppesen født 1915 i SV matr.7g, død 1987 i Spjald.
Børn:
1: Anna-Lise: 1935 i Århus.
2: Edith Søndergaard: 1938-1944.
3: Lilly Søndergaard: 1940.
4: Jytte: 1943, gift med gdr. Leif Graversen, Bindesbølvej 6.
5: Edith Søndergaard: 1947.
6: Inger Marie: 1948.
7: Hans Peder: 1952-1974, begravet i Brejning.
8: Jeppe Sundgaard: 1957, bosat i Spjald.
Anders Vesterbæk Nielsen:
Køber 1-11-1966. Lægger jorden til sin gård V matr.11g i 1971.
Hans Olav Okkels:
Køber 1-5-1971 bygningerne med lidt jord, nu under Vestlige ejerlav matr.11k.
Sognepræst i Herning, senere i Sdr. Hygum.
Karen & Elvin Troelsen:
Køber 26-4-1974.
Inge Lise Damgaard Tobiasen:
Køber 9-11-1987.
Vestlige ejerlav matrikel 11g, Vesterbækvej 10:
Jens Vesterbæk Nielsen:
Født på Vesterbækgård 1915, død i Spjald 1995.
Køber 31-5-1939 og bygger ejendommen som statshusmandsbrug.
Gift i Brejning 1940 med Asta Margrethe Klokmose født i Brejning 1917, død i Spjald 1996.
Børn:
1: Jens Marius Vesterbæk: 1941, gdr. på Stjær Østergård.
2: Anders Vesterbæk: 1945, eftermand på gården.
3: Henning Vesterbæk: 1949, bosat i Holstebro.
Anders Vesterbæk Nielsen:
Køber 25-1-1971. Født på gården, forrige ejers søn.
Lægger jorden fra V matr.3k og 11d under ejendommen i 1971.
Køber 17-8-1982 V matr.14l fra Odderbæk, 12,9 Ha.
Køber 20-8-1990 V matr.4m af Jens Verner Knudsen, Muldbjergvej 9.
Gitte Nørtoft Røjgård:
Køber 1-10-2015. Kom fra Siersbæklund.
Nyvang:
Vestlige ejerlav matrikel 11h, Mosdalvej 8:
Vilhelm Julius Nielsen:
Født i Ødum, Hadbjerg 1897. Bosat i Firhøj, Søborg 1937. Bor i Vedbæk, Søllerød 1939.
Køber 22-4-1940 en parcel af svigerfaderen Thomas Chr. Andersen V matr.11b, hvor han har bygget et husmandsbrug omkring 1939.
Gift i Søborg 1937 med Kathrine Andersen født i Nr. Omme 1913.
Børn:
1: Thomas Johannes Bang: 1939. Konf. Brejning 12-4-1953.
2: Anna Elisabeth Bang: 1941.
3: Rigmor Bang: 1943.
4: Ejvind Vedel Bang: 1951.
Familien flytter fra sognet efter 12-4-1953 til Harlev, Ormslev.
Gunnar Jensen:
Født i Hedegård, Hover 1918, død på gården 1980, begravet i Hover.
Køber 1-7-1953.
Gift i Hover 1953 med Solveig Marie Madsen født i Stausø 1926, død i Spjald 2023, begravet i Hover.
Børn:
1: Per: 1955, tømrer, ansat ved militæret.
2: Jon: 1961, eftermand på gården.
3: Mona: 1962, sygeplejerske.
Solveig Marie Jensen:
Arver 1980, forriges enke.
Flytter til Spjald.
Jon Jensen:
Køber 15-11-1996, forriges søn.
Søndergård:
Gården var en dobbeltgård med to fæstere og lå i Kirkebyen sydøst for Brejning kirke på den nuværende østlige del af kirkegården omtrent, hvor gdr. Aksel Pedersens gravsted er. Den nævnes blandt Kirkebyens fem gårde og ene bol i 1646.
Christen Christensen & Niels Nielsen:
Nævnt på gården i 1660 med hvert sit Hk 4-0-1-1.
Christen Christensen & Knud Christensen:
Nævnt på gården i 1661.
Hans Christensen & Knud Christensen:
Nævnt på gården i Matriklen 1664 med Hk 8-0-2-2. Gården kaldes en hel fæstegård.
Niels Hansen & Peder Jensen:
I Viborg Landstings skøde- og panteprotokol for 3-7-1666 nævnes det, at i forbindelse med en ud-pantningssag på Brejninggaard i Jørgen Langes konkursbo kunne herredsfoged Christen Nielsen i Vester Marup ikke være med, og i hans sted mødte Niels Søndergaard i Brejningby op.
Nævnt i matriklen 1677 over ildsteds- og kvægskat med tilsammen 5 ildsteder, 4 heste, 3 køer.
Ifølge matriklen til kop- og kvægskat 1678 er de begge gift og har nu 3 heste, 4 køer og 1 kalv, 6 får samt en tjenestepige. Begge nævnt i konsumptionsmatriklen 1675.
Nævnt på gården 27-2-1683 med Hk 8-0-2-2. I ekstraskatteregnskabet 11-11 samme år har de 1 karl og 1 pige, 3 heste, 4 køer, 2 ungnød, 1 kalv, 4 får. De er begge gift.
Gårdens jordtilliggende blev målt op 20-9-1683 sammen med Kirkebyens andre ejendomme til Matriklen 1688. Der var otte ejendomme i Kirkebyen, som dyrkede en hel del af jorden i fællesskab samt noget hver for sig. Den dyrkede jord strakte sig mod nord til Bæk hede (Randbækken), mod øst til Hovedgårdsmarken, mød vest til Røjkum mark (Obs. Røjkum Dige!) og mod syd til Kassentoft
Vangen nord for byen (Norden Byens mark) og fædriften, som gik i retningen øst-vest, bestod af skarp rugjord med rød sand og stengrund med alt beblandet. Tilsås i 3 år, 1 år med byg, 1 år med rug, 1 år med havre, hvorefter jorden hviler i 4 år. Der var 68 agre i alt.
Norden Tværsig marken som gik øst-vest mellem førnævnte og Spjoldagrene bestående af middel rugjord med grå sand og grund. Tilsås i 3 år, 1 år med byg, 2 år med rug, hvorefter jorden hviler i 4 år. Der var 28 agre i alt, hvoraf de 7 tilhørte Røjkum.
Spjold Vang strakte sig nord-syd i nordsiden af forrige mark. Den bestod af middel rugjord som forrige mark og bestod af 93 agre.
Langager strakte sig nord-syd og lå mellem Hovedgårdens mark og Norden Byens mark. Det var middel rugjord af grå sand og stengrund og lidet muld. Tilsås i 3 år, 1 år med byg, 2 år med rug, hviler i 4 år. Bestod af 18 agre.
Lige ved Søndergård var der 4 agre bestående af skarp rugjord med rød sand og stengrund alt blandet. Tilsås i 3 år, 1 år med byg, 1 år med rug, 1 år med havre og hviler i 4 år. Disse agre blev kun dyrket af Søndergårdsfolkene.
Man havde hedetørv fra heden til fornødenhed, men ingen klynegravning, skov eller anden herlighed. Fædriften bestod af hede, og der blev holdt hyrde til at vogte kreaturerne, og man klagede over, at ulve gjorde skade på kvæget. Kornet blev malet i Brejninggaards vandmølle.
Alt i alt beskrives Søndergårds tilliggende efter opmålingen som skarp jord samt noget ”udjord, som er ganske med siv begroed, hafuer udi mands minde ej været opdrefuen (opdyrket)”, antagelig jord ved Randbæk å. Der kunne årligt bjerges 3 5/6 del læs godt hø og 10 5/6 del læs middel hø, ligesom der var græsning til 6 høveder.
Gårdens Hk blev nedsat fra 8-0-2-2 til 7-3-3-0.
Peder Jensen & Christen Jensen:
Peder Jensen og hustru er sidst nævnt på gården i skattemandtallet 23-11-1699, hvor Niels Hansen og hustru ikke nævnes, i stedet er hans efterfølger, Christen Sønder-gaard nævnt fra 1698. Niels Hansen er sidst nævnt i 1685 med hustru og datter. Den fælles besætning bestod da af 1 hest, 1 plag, 3 køer, i ungnød, 1 tre års stud og 3 får. I Jordebogen 1708 siges det om Peder Jensens halvpart af gården ”den halvpart Peder Jensen tilforn påboede”, altså er han væk, antagelig død.
Fra nu af er det muligt med nogenlunde sikkerhed at dele Søndergård i to gårde Nørre- og Sønder Søndergård med hver sin fæster, og engang omkring midten af 1700 årene må de to gårdsparter være flyttet nordpå på hver sin del af markerne ved Spjald, hvor de siden har ligget. Da Jens Nielsen bliver frasat sin gård i Vesterbæk i 1766, V matr.9; nævnes det i retten, at Villads Jensen fik Nr. Søndergård i fæste, så da må de to gårde være adskilt. I Hartkornsspecifikationen 1788 nævnes de to Søndergårde for sig selv og ikke blandt Kirkebyens gårde, og ved salget af Brejninggaard i 1794 med påfølgende udskiftning af de enkelte gårde, får de ikke udskiftet deres jord, som må være sket tidligere. Navnet ”Søndergård” henviser altså til den oprindelige placering i forhold til kirken.
Nørre Søndergård:
Vestlige ejerlav matrikel 12, Nr. Søndergårdsvej (nedlagt):
Matrikelnumre 1950: V matr.12a,c,15e,18b, 23b.
Christen Jensen:
Er nævnt i forskellige skattemandtal fra 1698 til 1713.
Gift i Vorgod 1713 med Anne Jensdatter død på gården 1750 (Gamle Anne Søndergaard).
I 1708 opgives gårdens Hk 3-7-3-0 samt afgift til Brejninggaard: ¼ td. smør, ½ skovvogn, ½ brænd-svin, ½ fødenød, ½ gås, 2 høns, 4 skp. havregæsteri, 1½ mark 5 skl. gæsteripenge, alt selvfølgelig omregnet til en pengeafgift.
Jørgen Simonsen:
Født i Villads Væring o.1688, død på gården 1752. Ifølge Bølling herreds tingbog 4-7-1752 frem-stod Anders Mortensen af Langkjær, Stauning og oplyste, at Jørgen Simonsen var død, og at sønnen Christen Jørgensen nu besad gården.
Nævnt på gården 1718, 1726, 1731, hvor gården kaldes ”Nr. Søndergaard i Brejningby”, 1739.
Børn:
1: Maren: o.1717-1750, død på gården.
2: Inger: står fadder i Brejning 1750.
3: Christen: o.1725-1761, eftermand på gården.
Christen Jørgensen:
Født i Nr. Søndergård o.1725, død i Sdr. Vognbjerg, Stauning 1761. Skifte i Brejninggaards skifteprotokol 1761 s.136 ff.
Er fæster på Nr. Søndergård i 1750.
Gift med Anne Mortensdatter fra Langkjær, Stauning.
Børn:
1: Catrine Marie: 1750.
2: Jørgen: 1752-før 1761.
3: Jep: 1753-1754.
4: Else: 1759.
Familien flytter til Sdr. Vognbjerg, Stauning i 1754, som var fæstegård under Brejninggaard.
Villads Jensen:
Født i Store Vesterbæk o.1717, død på gården 1763.
Kom til Nr. Søndergård fra Odderbæk, se dér, i 1754, fæstebrev på gården 13-12-1755 ifølge skiftet efter ham i Brejninggaard skifteprotokol 1763 s.189 ff. Før Odderbæk fæstede han V matr.9. Han drev en del handel ifølge skiftet bl.a. med stude og var efter samtiden ret velhavende. Gården bestod af stuehus mod nord på 10 fag, østerlænge på 12 fag, sønderlænge på 11 fag og vesterlænge på 9 fag. Besætningen bestod af 2 heste, 2 køer og 1 kvie, 12 stude (6 par) samt 1 bøel (tyrekalv), 21 får og 1 so. Hans gamle mor var på aftægt på gården efter sønnen Olufs død i Vesterbæk.
I jordebogen 1761 opgives det, at han yderligere har fæstet 1 fjerding af Bjørnkær og 1 skæppe 1 fjerding af Røjkum.
Gift med Maren Poulsdatter født i Randbæk o.1717, død på gården 1801.
Børn: (født her på gården):
1: Poul: 1756-1843 i Mose, gift 1783.
2: Anne: 1759-1759.
3: Anne: 1763-1861, død i Vorgod, gift med Mads Jensen, Ll. Snogdal.
Mads Andersen:
Født i Sdr. Søndergård o.1734, død på gården 1814.
Fæster Nr. Søndergård efter giftermål med enken Maren Poulsdatter mellem 1767 og 1769, kom fra Randbæk matr.7.
Peder Jensen:
Født i Nr. Søndergård 1778, død på gården 1847. Han var uægte søn af datteren på gården Mette Kirstine Villadsdatter og Jens Pedersen, Hanning.
Fæster gården efter 1801.
Får 9-12-1815 (2-442) købekontrakt på gården.
Får 3-7-1816 (2-468) skøde på gården.
Barn:
1: Jens: 1799-1861, ejer af Opsund matr.3, mor: Christiane Pedersdatter fra Sdr. Søndergård, se dér. Ejer senere St. Kastbjerg, Bølling. Død i Hanning. Gift i Brejning 1802 med Mette Christensdatter født o.1770, død på gården 1833.
Børn:
1: Mette Kirstine: 1802-1830 på gården.
2: Christen: 1807-1867, fæster af V matr.3c, se dér.
3: Dødfødt datter: 1815.
Anders Hansen:
Ejer af Ravnsbjerg (1792-1861), se videre dér om ham og hans familie.
Køber 30-4-1834 (7-174).
Ifølge 30-1-1850 (13-327) skulle han have aftægt af svigersønnen Jakob Christensen. Slutningen på aftægten lyder: ” Og endelig efter hans død bekoster jeg over ham en skjøn og hæderlig begravelse med kiste, klæder, spise og drikke til hans venner og pårørende og i det hele taget lige så fuldstændig og godt som hans sal. kones begravelse mod at overtage alle hans ejendele undtagen hans sengeklæder, som han for flere år siden har givet til det fruentimmer, der opvarter og tjener ham i hans sidste tid.” (”Fruentimmeret” Dorthea Olesdatter født i Blæsbjerg 1798, død i Blæsbjerg 1861).
Jakob Christensen Astrup:
Født i Astrup, Faster 1812, død på Nr. Søndergård 1899. Ombyggede gården helt i 1876.
Skelforening med Brejninggaard 30-10-1846 (11-314).
Forening om en vandgrøft 17-1-1847 (11-331).
Køber 8-5-1837 (7-767), forriges svigersøn.
Køber 20-6-1840 (8-394) V matr.23b.
Køber 1-6-1855 (15-344) V matr.14b.
Køber 26-3-1870 (22-557) V matr.18b.
Køber 14-3-1877 (24-290) Randbæk matr.6e.
Sælger 9-6-1883 (28-58) V matr.12b til møllebygger Chr. Sørensen, der bygger vindmøllen.
Sælger 29-12-1876 læst 21-11-1883 (28-283) R matr.14 til R matr.30f, Mathias P. Mortensen.
Lejemålskontrakt 22-11-1870 & 31-7-1874 (23-538) på 49 år af V matr.18b til Knud Jensen på Vesterbæk Mark (V matr.3c+10e).
Ved matrikuleringen i 1844 blev der foruden gårdens jorder også tillagt V matr.23b, R matr.14 og SV matr.28.
Gift i Brejning 1836 med Mette Andersdatter født på Ravnsbjerg 1816, død på gården 1893.
Børn:
1: Anders: 1837-1909, gdr. i Kirkegård, Hover. Fra 1905 Kirkegaard.
2: Dine: 1840-1937, gift 1865 med gdr. Jens Mikkelsen, Hindhede, Sdr. Lem.
3: Mette: 1842-1926, gift 1861 med gdr. Laurits Andersen, Muldbjerg, Hover.
4: Kirsten: 1844-1929, gift 1880 med gdr. Hans Adam Hansen, Højmark, Sdr. Lem.
5: Christen: 1846-1917, gdr. Skovgård, Ryde.
6: Peder Astrup: 1849-1909, eftermand på gården.
7: Mads: 1853-1863.
8: Mette Marie: 1856-1856.
Peder Astrup Jakobsen:
Født på gården 1849, død samme sted 1909.
Køber 8-5-1889 (32-41,42), forriges søn.
I løbet af årene 1889-1894 sælger han de grunde, der bliver til den spæde start af Brejning Mejeriby, senere Spjald. Mange af husene blev bygget i 1891 og 1892, selv om skødet først kom senere:
Sælger 8-5-1889 (32-41) V matr.12c til Andelsmejeriet.
Sælger 7-6-1893 (34-497) V matr.12g+o til købmand Vilhelm Leffler, Hovedgaden 75.
Sælger 13-9-1893 (34-593) V matr.12m+n til skomagermester Mads Lauridsen.
Sælger 13-9-1893 (34-594) V matr.12.l til smedemester Anders Christiansen.
Sælger 13-9-1893 (34-594) V matr.12k til træhandler Jacob Søndergaard Andersen.
Sælger 13-9-1893 (34-594) V matr.12i+q til skrædder Jens Chr. Nielsen.
Sælger 27-6-1894 (35-272) V matr.12d+f+h+p til Søren Kudsk Sørensen, Vareindkøbsforeningen.
Køber 1-8-1894 (35-308) V matr.15e.
Gift i Brejning 1894 med Cecilie Magdalene Mortensen født i Hemmet 1859, død i Spjald 1943.
Børn:
1: Jakob Søndergaard: 1894-1919, maler, begravet i Brejning.
2: Martin Overgaard: 1895-1971, død i Skjern. Ejer af V matr.12be, 12 bz&12ct.
3: Medom Søndergaard: 1898-1976, murer i Spjald.
4: Ane: 1899-1900.
5: Anna Søndergard: 1902-1940, gift 1932 med gdr.Gustav Nielsen, Gl. Præstegård.
Cecilie Magdalene Jakobsen:
Skifteudskrift 9-5-1909 (46-344), forriges enke.
Mageskifter 26-11-1910 (47-182) V matr.12y med V matr.19c fra Sdr. Søndergård.
Jens Kristian Knudsen & Knud Jakobsen:
Brødre, Jens Kristian født i Ting, Staby 1895, død i Ulfkær 1984. Knud født i Vedersø Kær 1892, død 1979. Køber 1-4-1927.
Cecilie Andersen beholder 17 tdr. land mod øst til landevejen (A.11), mod vest fra Markedspladsens østlige skel til bækken i nord samt 2½ tdr land hedelod ved Videbæk landevej. Hun bygger Hovedgaden 103. De 17 tdr. land får Vestlige ejerlav matrikel 12be og får ret til 1 dags vandopstemning i vandgrøften ved det nordlige skel. Herfra udstykker Martin Overgaard Jakobsen V matr.12cs til broderen Medom Søndergaard Jakobsen 13-8-1954, hvorpå han bygger den lille ejendom med stald, Åtoften 2.
Jens Kristian Knudsen:
Køber 1-3-1933 Knud Jakobsens halvdel, idet denne flytter til V matr.20c, se videre dér.
Sælger 13-8-1945 V matr12cc til Spjald Idrætsforening til et nyt idrætsanlæg.
Flytter til Ulfborg. Ugift. Begravet i Ulfkær 1984 sammen med søsteren Thora Petræa Knudsen: 1898-1977.
Ernst Knudsen:
Født i Sønderkær, Nr. Omme 1923, død i Muldbjerg, Hover 1995, begravet i Brejning.
Køber 1-4-1953, forrige ejers brodersøn.
Gift i Brejning 1960 med Kirstine (Stinne) Pilgaard Kristensen født i Pilgård, Kirkebyen 1935, død i Spjald 2007.
Brejning Kommune:
Køber 15-1-1969 gården til nedlæggelse, udbygningerne nedrives hurtigt, stuehuset først i forår 1972. Jorden, V matr.12a, 15e, 23b & 9f, bliver udstykket til parcelhuse m.v., børnehaven bygges lige nord for, hvor gården lå.
RØHJ banens sporareal fjernes indtil Røverstien, som er resten, ligesom Halvejen markerer banens linjeføring fra stationen nordpå.
Ernst Knudsen og familie flytter til Meldgård, Muldbjerg.
Sønder Søndergård og tilhørende ejendomme, se V matr.19,20,21,24.
Nygaard:
Vestlige ejerlav matrikel 13 m.fl., Brejningvej 2:
Matrikelnumre 1950: V matr.1,13a,f,16d,e,22b,e,23a,d, SV matr.5a, 6b,12a,16b, Brgd. matr.1b,am,dg,eh,ek,em,hv.
Niels Christensen:
Født i Gl. Præstegård 1774, død i Nygård 1853.
Købekontrakt 20-11-1800 læst 30-3-1802 (1-705) en parcel på 2 tdr. hartkorn fra sin fødegård, Gl. Præstegård. At han købte og byggede betød, at han slap for at blive soldat i krigen 1801.
Skøde 20-2-1807 læst 1-11-1808 (2-130) på ovenstående.
Købekontrakt 18-5-1816 (2-460) på gårdens konge- og kirketiende.
Skøde 17-8-1819 læst 18-1-1820 (1a-100) på samme.
Sælger 2-2-1826 (2a-216) konge- og kirketienden af Nygård og Dumpen til Niels Christensen Kirk i Dumpen.
Køber 20-6-1827 læst 11-9-1829 (2a-276) ovennævnte tiender retur.
Gift i Brejning 1797 med Maren Christensdatter født i Nysogn 1767, død i Nygård 1851. Se under Christen Jensen Polder, Vesterbæk matr.11a. Hendes kiste fra 1800 er bevaret.
Børn:
1: Karen: 1798-1819.
2: Ide: 1799-1802.
Jens Christensen Handrup:
Køber 1-10-1829 (2a-385). Antagelig fra Hannerup, Faster sogn.
Gift med Ane Jensdatter.
Barn:
1: Jens Christian: 1830-1889, død i Rindum. Gårdejer i Rindum og Heager, No.
Christian Clausen:
Født i Hede, Nr. Felding 1782, død i Baunsgård, Nr. Felding 1848.
Køber 25-8-1830 (2a-443), kom fra Hede, Nr. Felding.
Gift i Nr. Felding 1811 med Ane Marentze Pedersdatter født i Svendstrup, Vinding 1780,
død i Baunsgård, Nr. Felding 1864.
Børn: ifølge folketælling 1834:
1: Claus: 1812-1877, død i Nr. Felding.
2: Anne Cathrine: 1814-1906, død i Nr. Felding.
3: Anne Marie: 1815-1901, død i Nr. Felding.
4: Niels: 1823. Kun Christian Clausens søn, men opdraget i familien!
Anders Nielsen Døes:
Født i Naur 1797, død i Ejstrup 1881 som indsidder hos sin svigersøn.
Køber 1-4-1834 læst 13-8-1835 (7-402), kom fra Nr. Felding, er mølleforpagter på Brejninggaards vandmølle fra 1-5-1834, men ifølge folketællingen 1-2-1834 bor han da med familien på møllen.
Gift i Nr. Felding 1821 med Kirsten Jensdatter født i Harrestrup, Nr. Felding 1802, død i Horsens 1863.
Børn: (indtil 1834):
1: Niels: 1823 i Borbjerg.
2: Jens Peder: 1825 i Mejrup.
3: Peder Christian: 1827 i Borbjerg.
4: Peder Andreas: 1831 i Skinbjerg, Nr. Felding.
5: Anne Marie: 1834 i Nygård, Brejning.
Familien bor fra sommer 1834 i Nygård, men flytter 1835 til Ikast, herfra til Them, Ejstrup, Horsens og igen til slut Ejstrup.
Anders Jacobsen:
Køber 3-7-1835 (7-403), kom fra Birkmose, Vorgod.
Anders Grimstrup Jørgensen:
Født i Ejstrup, Hee 1809, død i Brejning Fattiggård 1900.
Køber 4-12-1836 læst 9-3-1837 (7-646), kom fra Hee.
Gift i Tim 1837 med Margrethe Christensdatter født i Knudsgård i Tim 1808, død i Brejning Fattiggård 1883.
Barn:
1: Else Katrine: 1840-1930, gift 1866 med Mads Jensen, sidst i Randbæk matr.6g.
Flytter 1842 til Kildsigmose, SV matr.3, se videre der.
Peder Simonsen:
Født i Hee 1808, død i Nygård 1889.
Køber 27-6-1842 læst 2-2-1854 (14-554), kom fra Kildsig, hvor han tilsyneladende bor i Kildsig-mose, SV matr.3, uden at eje den. Han fæster 16-3-1838 (7-855) et stykke eng ved Østerbæk under Brejninggaard mod en dags karlearbejde i høslettiden, når forlanges fra godset.
I forbindelse med matrikuleringen 1844 får Nygård tillagt et stykke eng under V matr.14 ved Ravnsbjerg å, det senere V matr.13b (Højmosevej 5).
Forening 17-1-1847 (11-331) om en vandgrøft til engvanding ved Randbækken.
Gift i Hee 1836 med Karen Johansdatter født i Hee 1808, død i Nr. Omme Fjalde 1891, begravet i Brejning.
Børn:
1: Christine: 1837 i Hee -1858 i Nygård.
2: Anders: 1839-1905, eftermand på gården.
Se videre under V matr.24.
Anders Pedersen:
Født i Kildsig 1839, død i Nr. Omme Fjalde 1905. Begravet i Nr. Omme.
Køber 11-3-1861 (18-682), forriges søn. Aftægt til forældrene. Bygger gården om 1874.
Køber 15-12-1866 (21-266) parcel 2 fra Brejninggaard.
Køber 28-1-1869 (22-304) SV matr.12a (Ø. Pilgård).
Køber 17-10-1869 (22-457) V matr.16e.
Køber 17-12-1872 (23-505) SV matr.6b.
Køber 17-12-1872 (23-504) SV matr.16b fra Kirkehuset.
Køber 17-12-1872 (23-534) SV matr.5a (V. Pilgård) + V matr.23.
Køber 17-12-1872 (23-534) V matr.22b fra SV matr.13 (Dumpen).
Sælger 17-10-1872 (23-555) SV matr.12h til SV matr.13, Dumpen.
Sælger 25-6-1879 (25-431) V matr.23b.
Gift i Hover 1863 med Ane Marie Nielsen Hjelm født i Hjelm, Hover 1835, død i Fjaldene 1916.
Børn:
1: Peder: 1864-1864.
2: Peder Nygaard: 1866-1924, gårdejer i Nr. Omme, se under Væggerskilde matr.1a.
3: Kristen Nygaard: 1868-1949, gårdejer i Hover, se under Sandbæk matr.1a.
4: Dorthea: 1870-1877.
5: Niels: 1872-1873.
6: Niels: 1874-1875.
7: Niels: 1876-1877.
8: Dødfødt datter: 1877.
9: Theodor: 1880-1881.
10: Dorthea: 1883-1941, gift i Hover 1902 med Jens Kristian Juulsgaard Jensen,
Tarphus, Hover, senere Fjaldene, Nr. Omme (1877-1958).
Niels Christian Sørensen:
Født i Timring 1864, død i Videbæk 1940. Hans far stammer fra Pilgård, Brejning kirkeby.
Køber 10-6-1897 (37-300). Bestyrede gården fra 1893.
Sælger 31-10-1909 (46-573) V matr.13b fra Nygård V matr.13.
Køber 17-2-1911 (47-231) Brgd. matr.1b, 1eh, 1ek, 1em.
Køber 17-2-1911 (47-232) Brgd. matr.1am, 1dg.
Mageskifter 29-4-1911 (47-342) til V matr.16d.
Gift 1. i Brejning 1894 med Else Kirstine Jensen (Færge) født i Vester Opsund 1871, død i Ny-gård 1901.
Børn:
1: Mads: 1895-1976, Ersbøll ifølge bevilling fra Frederiksberg Birk 13-5-1919.
Snedker, politibetjent, sluttede som stationsleder ved politiet i Assens.
2: Laurids: 1897-1976, gift 1923, gårdejer i Aagaard, Muldbjerg, Hover.
3: Else: 1898-1899.
4: Kristian: 1900-1977, gift i Søllerød 1925. Kongelig bevilling til navnet Ersbøll af
7-10-1924. Kolonialuddannet, repræsentant, død i Aalborg.
Gift 2. i Hover 1903 med Ane Katrine Poulsen født i Muldbjerg, Hover 1870, død i Videbæk 1949.
Barn:
1: Kristine Karoline: 1904-1976, død ugift i Videbæk.
Gårdens udbygninger brændte i 1897 og blev derefter opbygget igen, idet en del af laden kunne bevares. Det fortælles, at den spæde Laurids i forvirringen for at få hestene ud blev sat i sin vugge ud på gårdspladsen, hvor man senere fandt ham uskadt. Stuehuset brændte ikke. Det var bygget mod øst langs landevejen i 1874, hvor man flyttede gården, der oprindelig lå lige overfor udmundingen af nuværende Brejninggaardsvej med stuehuset vendende mod vejen, lidt mod nord.
Familien flytter til Højsgård, Videbæk 1913.
Jens Sivert Nielsen:
Født i Stadil 1880, død i Rindum Villaby 1936, begravet i Ringkøbing.
Køber 13-10-1913 (48-552).
Gift i Ringkøbing 1914 med Axelline Nielsen født i Ringkøbing 1888, død i Ikast 1963, begravet i Ringkøbing.
Børn:
1: Karen Marie: 1915.
2: Molly Elise: 1919.
Martin Møller:
Født i Nørre Karstoft, Skarrild 1895, død i Spjald 1987. Sognefoged i Brejning sogns vestre distrikt fra 1-5-1945 til 1970.
Køber 15-3-1921 (12-432). Bygger nyt stuehus i 1929 mod syd og ny svinestald mod øst, ny kostald mod nord i 1948 samtidig med, at en del af laden blev fornyet.
Køber 3-1-1929 Brgd. matr.1hv.
Gift i Faster 1921 med Katrine Jansen født i Bjergbo, Sædding 1896, død i Nygård 1958.
Børn:
1: Niels: 1922-1946, død ved ulykkestilfælde.
2: Anders Bjergbo: 1925-2015, eftermand på gården.
3: Maja Karstoft Bjergbo: 1929, gift 1950 med gdr. Svend Aage Vestergaard, Vester Finderup (1917-1982).
Samboende med Nine Ottilie Jansen født i Bjergbo, Sædding 1897, død i Spjald 1994, begravet i Sædding. Martin Møller udskiller Brgd. matr.1lh fra gården 1-2-1955 og bygger aftægtshus her.
Anders Bjergbo Møller:
Født på gården 1925, død i Spjald 2015.
Køber 18-3-1965 & 15-12-1970, forriges søn.
Gift i Brejning 1956 med Astrid Marie Hjøllund født i St. Sandbæk 1929, død i Spjald 2014.
Børn:
1: Janne Elisabeth: 1957, bosat i Odense. Musikpædagog.
2: Inger Katrine: 1960-1964.
3: Martin: 1965-1974.
Jørgen Vig:
Køber 1-4-2005 til sammenlægning af jorden med Tudskjær, Brejningvej 9B.
Sælger 1-1-2008 o.41,5 Ha af jorden til gdr. Alfred Højager Nielsen, Brejningvej 15.
Gift (ophævet) med Vita Kjærgaard, Astrid Møllers søsterdatter fra Tudskjær.
Arne Husted:
Køber 24-5-2005 bygningerne med noget jord, etablerer malerforretning m.v. på stedet.
Christina Hedegaard Husted & Martin Thim Jensen:
Køber 1-1-2015 i fællesskab med hendes forældre Ellen Hedegaard Husted & Arne Husted.
Arne Husted Holding ApS:
Køber 1-3-2023.
Brejninggaards hovedejerlav matrikel 1lh, Brejningvej 3:
Martin Møller:
Udskiller 1-2-1955 parcellen fra Nygård og bygger aftægtshus fra Nygård her 1956.
Anders Møller & Maja Vestergaard:
Arver 13-7-1988.
Tove H. Jensen & Per Svendsen:
Køber 12-8-1988.
John Husted Kristensen:
Køber 16-11-1990.
Vestlige ejerlav matrikel 13b m.fl, nu V matr.12cø, Højmosevej 5:
Matrikelnumre 1950: V matr.13b,14g,h,22a,25a, Brgd. Matr.1hz.
Jens Andreas Peder Knudsen:
Køber 21-3-1903 (42-136) V matr.25a fra Gl. Præstegård SV matr.6a. Bebygger parcellen.
Jens Jensen Vestergaard:
Køber 6-1-1904 (42-400) forrige ejers svigersøn. Kom fra Randbæk matr.7a+9b.
Berthel Marinus Pedersen:
Køber 1-4-1908 (45-401), bosat i Brejning.
Søren Peder Jensen:
Mageskifter 31-3-1909 (46-293) med Toft NV matr.7, se videre dér.
Køber 31-10-1909 (46-573) parcellen V matr.13b fra Nygård V matr.13.
Svenning Jensen:
Født i København 1888, død i Videbæk 1966.
Køber 3-4-1910 (47-96).
Gift i København 1910 med Ane Kirstine Pouline Poulsen født i Sdr. Muldbjerg, Hover 1880, død i Videbæk 1948.
Barn:
1: Anna Sand: 1911-2003, gift i Videbæk med Magnus Abildtrup, Videbæk.
Familien flytter til Videbæk.
Lars Christian Harder Mikkelsen:
Født i Ringkøbing 1886, konfirmeret i Brejning 1900, død i Ringkøbing 1932.
Køber 30-3-1912 (47-589), landpost, kom fra SV matr.7b, Ringkøbingvej 47, Brevsamlingsstedet.
Gift i Brejning 1906 med Karen Nielsen født i Madum 1883, død i Esbjerg 1957.
Børn:
1: Abeline Larsine: 1908-1972. Gift med Thorvald Green, Sdr. Lem.
2: Kirstine: 1910, gift med Julius Holzkämper.
3: Søren: 1911-1987 i Esbjerg.
4: Kathrine: 1913-1944, gift 1931 med 1. Otto Alfred Quvang og 2. Finn Quvang.
5: Johannes: 1915-1937, død i Ringkøbing, begravet sammen med faderen.
6: Jenny: 1918 i Spjald - 1992. Gift med Niels Ingolf Bruun.
Familien flytter til Ringkøbing efter 1918. Postbud.
Jens Jensen Damgaard:
Født i Nr. Omme 1879, død på gården 1951. Havde Vanting SV matr.19a 1901-1902.
Hans forældre Marie Kathrine Lauridsen (1848-1897) døde i Vanting og Johannes Jensen Damgaard (1847-1941) døde i Spjald.
Køber 14-3-1916 (50-201). Kom fra Pedersminde, Kratvej 7. Købmand i Kirkebyen i 1911.
Køber 27-3-1920 (11-596) V matr.1bæ+1bø+12z+14b af Christen Thomsen, Hovedgaden 86.
Sælger 12-6-1920 (11-756) V matr.1bæ+1bø+12z+14b til Brdr. Lauridsen, Spjald, minus V. matr.14g+h.
Køber 26-8-1932 SV matr.13m+16l fra Laust Barslund Lauridsen, SV matr.14d.
Gift i Brejning 1913 med Else Kathrine Sørensen født i Bækgård 1892, død i Spjald 1984.
Børn:
1: Johannes: 1914-2003, slagter, Grønbjerg.
2: Ingeborg: 1916, gift 1949 med William Payne, Old Coulsdon, Surrey, England.
3: Laurids: 1919-1999, eftermand. Gift i Tim 1944.
4: Marius: 1921-1997, gift 1946, vognmand i Spjald.
5: Karl Emil: 1927-2003, ejendomshandler i Hvide Sande. Eftermand.
Else Kathrine Damgaard:
Arver 30-1-1951, forriges enke.
Laurids Damgaard:
Født på gården 1919, død i Spjald 1999.
Køber 1-5-1951, forriges søn. Bosat i Spjald fra 1945.
Gift i Tim 1944 med Elly Johanne Methea Iversen født i Tim 1920, død i Spjald 1998.
Børn:
1: Inger: 1944, født i Tim, gift Halkjær.
2: Jens: 1945.
3: Poul Erik: 1951-2006, isenkræmmeruddannet, begravet i Brejning.
4: Hanne: 1955, gift Christensen.
Flytter til Højmosevej 7, R matr.3h.
Karl Emil Damgaard:
Født på gården 1927, død i Hvide Sande 2003, begravet i Lyngvig.
Køber 12-5-1959, forriges broder, minkfarmer, ejendomshandler i Hvide Sande.
Køber 30-4-1979 Brgd. matr.1qr fra Videbæk kommune. Nyt stuehus 1989.
Boet efter Karl Emil Damgaard:
Overtager 3-6-2004.
Jørn Lauridsen:
Født i Lille Sandbæk 1967, død i Spjald 2021. Boet efter ham ejer stedet.
Køber 3-6-2004, kom fra Lille Sandbæk. Nedriver udbygningerne.
Søges nu under Vestlige ejerlav matrikel 12 cø m.fl.
Odderbæk:
Vestlige ejerlav matrikel 14, Vesterbækvej 14:
Matrikelnumre 1950: V matr.14a.
Benævnes som 1 bolig i 1646.
Der gik en ældgammel landevej fra Ringkøbing til Holstebro gennem Ølstrup og videre ned forbi Odderbæk og nordpå gennem Muldbjerg.
Gården nævnes sammen med Blæsbjerg, Husted og Kongensbjerg 22-10-1660 med et samlet landgilde på 5 pund smør og 1 tønde rug til Brejninggaard.
Else:
Nævnes ved Odderbækken i 1661.
Villads Jepsen:
Nævnes i matriklen 1664.
Jens Christensen:
Nævnes første gang på gården 1677 og sidste gang 1726.
I skattemandtallet til ildsteds- og kvægskat 1677 har han 1 ildsted og 1 ko.
27-2-1683 oplyses det, at hans HK er 0-5-1-1, og i skattemandtallet dette år ses, at han er gift og har 1 ko, 1 ungnød og 4 får. Oftest kaldes han en gadehusmand.
24-9-1683 blev jorden opmålt til matriklen 1688. Ejendommen kaldes ”et lidet boel” og havde marken i et skifte. Engbunden (engen) ”det lidet han haver” ligger noget ned til Ravnsbjerg å og noget ved husene. Der kan høstes 1 godt læs hø og græsses 1 høved. Hedetørv og lyng havde han nok af. Kornet blev malet i vandmøllen ved Brejning-gaard.
Odderbæk mark strækker sig mod syd, øst og vest til Vesterbæk hede, mod nord til Odderbæk. Den er skarp rugjord bestående af grå sand og grund og består af 21 agre, der tilsås i 3 år, 1 år med byg, 2 år med rug, hviler i 3 år. Der blev i alt dyrket 7,3 tønder land.
Dette har sikkert mest været bondens opgørelse, for da jorden var blevet målt op, kunne man konstatere, at nok var jorden ”ond”, men der kunne trods alt bjærges 3¼ læs middelgodt hø og græsses 3½ høved, så enden blev, at HK først blev sat op til 0-6-3-1 og sluttelig til 0-7-1-0.
Der blev ellers problemer nok for fæstebønderne i Brejning sogn de næste år. Der var stor tørke i 1686, en storm i vinteren 1687 raserede mange af husene og endelig blev sognet i foråret 1688 ramt af ” en grasserende syge” som dels kostede liv dels lagde mange til sengs i længere tid. Mange kunne ikke svare enhver sit, dette gjaldt også Jens Christensen i Odderbæk, så godsejeren på Brejninggaard gik i forbøn for sine fæstebønder hos kongen for at slippe for skatterestancerne, og med sig havde han attester fra både amtmand, amtsskriver og sognepræst, og det hjalp, så de nødlidte slap for udpantning.
1708: Hk: 0-7-1-0, landgilde: ½ harboe pund smør.
Efterhånden kom Jens Christensen så meget på fode, at han endda i 1713 skulle svare skat af en tjenestepige, han havde ellers ikke tidligere haft tjenestefolk i sit brød, og besætningen er i alle skattemandtal 1 ko og 3-4 får samt undertiden 1 ungnød.
Han var muligvis gift med Margrethe, der var indsidder på gården i 1737.
Hans Christensen Møller:
Nævnes på gården 1731, havde været møller i Brejninggaards vandmølle. Se videre der.
Ellen Jensdatter:
Forriges hustru, nævnes som enke i Odderbæk i 1739.
Flytter til datteren i Tovstrup, Hover, hvor hun død mellem 1753 og 1756. Kirkebogen mangler.
Poul Christensen:
Født i Trækkeris, Vind 1715, død i Koldinghus 1778.
Er på gården i 1745, hvor sønnen Jakob fødes, men flytter væk før 1748 og er senere fæstebonde i Koldinghus, Opsund matr.6, se videre der.
Villads Jensen:
Født i Vesterbæk, V matr.11, o.1717, død i Nr. Søndergård, V matr.12, 1763.
Er på gården i 1748, kom fra Lille Vesterbæk, V matr.9.
Børn: (født her på gården):
1: Marianne: 1748-1825, gift med Niels Andersen, Halkjær, Nr. Omme.
2: Jens: 1751, i Holsten i 1803.
3: Mette Kirstine: 1753-1796, gift 1783 med Peder Nielsen, Landerhuse.
Familien flytter til Nr. Søndergård, V matr.12, 1754.
Christen Christensen:
Født på Toft o.1721, nævnes i skiftet efter faderen 1761 som boende i Odderbæk.
Nævnes første gang på gården 1755.
Børn:
1: Dødfødt søn: 1757.
2: Mette Kirstine: 1759.
Jens Knudsen:
Født i Skråstrup, Nr. Omme o.1719, død på gården 1783.
Indsidder i Brejning sogn 1757, derefter fæster i Askov, Nr. Omme, kom herfra til gården o.1762.
I 1767 gav han hoveri til Brejninggaard af et løbebol og betalte desuden 4 mark i landgilde. Der var tillagt 3 skæpper land fra Bjørnkær, således at HK nu og siden er 1 tønde.
Gift i Brejning 1755 med Dorthe Nielsdatter født i Kongensbjerg o.1728, død på gården 1809.
Børn:
1: Niels: 1754 (hendes barn med sergent og feldberedersvend Poul Henriksen, Tim).
2: Knud: 1757-1818, fæster i Vester Pilgård, SV matr.5.
3: Johanne: 1759 i Askov, gift 1. i Snejbjerg 1783 med Christen Knudsen, død 1791.
gift 2.i Snejbjerg 1791 med Svenning Mikkelsen, død 1799.
4: Ole: 1761 i Askov - 1854, fæster i Blæsbjerg, V matr.6, feldberedersvend.
5: Peder: 1764, død spæd.
6: Oluf: 1766, død spæd.
7: Inger Else: 1767-1807, gift 1803 med Christen Olesen, Vadhoved, Hover.
8: Peder: 1769-1820, gift i Rind 1794, gårdejer i Vorgod, død der.
9: Maren: o.1770-1837, gift 1797 med Christen Christensen, Tudskær, SV matr.14.
11: Jens: 1771-1791, snedkersvend i Timring, død i Odderbæk, skifte i Brejninggaards skifteprotokol 17-12-1791 s,573 ff.
10: Karen: o.1773-1855, gift 1799 med Peder Jensen fra R matr.6, gdm. i Nr. Vium.
Hun gift 2. i Brejning 1784 med Jens Christensen fra Sdr. Søndergård (1752-1826).
Jens Christensen:
Født i Sdr. Søndergård 1752, død på gården 1826.
Overtager fæstet 1784 ved ægteskab med enken.
I 1791 havde han 6 tdr.4 skp rugland delt i 12 tægter og kunne avle 8 tdr. rug, 6 tdr. byg, 6 tdr. boghvede og bjerge 6 læs hø i et middelår. Han såede byg det første år, derefter rug tre år i træk og så gjerfrø (spergel) et år og igen et år med rug, hvorefter marken ligger i græs en række år. Besætningen bestod af 2 køer, 2 stude, 6 får med 4 lam og 1 svin.
Køber 9-12-1815 læst 9-7-1816 (2-444 & 468) gården til selveje fra Brejninggaard.
Stedsønnen Jens var snedkersvend i Moselund i Timring, men blev angrebet af ”en hastig sygdom” i august måned og blev ført hjem til Odderbæk, hvor han døde, og det viste sig, at sygdommen var smitsom, så skiftet måtte udsættes.
Udover stedfaderen og moderen nævnes følgende søskende: Knud Jensen i Pilgård, Ole Jensen tjener i Vesterbæk som feldberedersvend, Peder Jensen tjener i Vester Høgild i Rind, Johanne er gift i Snejbjerg med Svenning Mikkelsen, Karen, Maren og Inger Else er hjemme. Halvbroderen Niels Poulsen var bortrømt for en del år siden, og ingen ved, hvor han er.
Søskendeflokken var enige om, at de ikke ville arve broderens tøj og snedkerredskaber, men lade det blive i boet, da de ikke havde andet end godt at takke deres kære stedfader for og helst så ham fornøjet. Han til gengæld sagde, at det var ham en glæde og fornøjelse, at hans kære stedbørn var så fornøjede og takkede dem for deres erklæring og tilføjede, at han fra første begyndelse af sit faderskab havde gjort mere for børnene end kræfter og omstændighed tillod.
Degnen Kaalund, der var registrator i boet, skrev ”at efter sådanne arvingers deklaration og kærlige tilbud og den gode kærlige og retskafne forståelse imellem forældre og børn, som vist må glæde uvedkommende, kunne han kun tilstå deres forlangende”.
Jens Christensen blev gift 2. i Brejning 1810 med Anne Marie Nielsdatter født o.1764, død på gården 1825. Hun kaldes ”kone” ved vielsen, han ”enkemand”, og da Jens Christian Knudsen blev gift igen i 1809 i Ølstrup og lever i bedste velgående i Vanting i 1812, så må parret må være blevet skilt før 1809. Se under Randbæk matr.7.
Knud Jensen / Knud Jens Christiansen:
Født i Randbæk matr.7 i 1800, død i Østerby, Rindum 1882, søn af Anne Marie Nielsdatter.
Arver gården ifølge testamente skrevet 11-10-1817 læst 19-1-1827 (7-614), arbejder her fra før 1822.
Gift i Sdr. Lem 1822 med Sophie Pedersdatter født i Hee 1798, død i Rindum 1874.
Børn:
1: Ane Marie: 1823-1899, død i Nysogn.
2: Jens Peder: 1825-1896, død i Ringkøbing.
3: Maren: 1828-1828.
4: Maren: 1830-1842, død i Rindum.
5: Jens Christian: 1832.
Familien flytter til Østerby, Rindum sogn.
Anders Nielsen Kirkeby:
Født i Staby 1805, død i Hvingel, Hee 1871.
Køber 20-6-1837 læst 17-11-1839 (8-96), kom fra Staby.
Gift i Hover 1837 med Lene Marie Jeppesdatter født i Stadil 1812, død i Hvingel, Hee 1878.
Børn:
1: Niels: 1838-1913, død i Hvingel, Hee.
2: Ane: 1839-1871, død i Hvingel.
3: Maren: 1841-1901, død i Sønderhå, Thisted amt.
4: Bodil Marie: 1844-1901, død på Voldbjerg Mark, Hee.
5: Jeppesine: 1846-1919, død i Ringkøbing.
Familien flytter til Hvingel, Hee sogn.
Hans Andersen:
Født i Nr. Muldbjerg, Hover 1795, død i Ølstrup 1871. Morbror til efterfølgeren Anders Poulsen.
Køber 4-4-1846 læst 14-10-1847 (11-523). Kom fra Nr. Muldbjerg.
Gift i Hover 1824 med Kirsten Jeppesdatter født i Nr. Omme 1788, død i Ølstrup 1857.
Børn:
1: Mette: 1825-1866, gift med 3.die eftermand.
2: Anders: 1827, soldat i krigen 1848-50.
3: Anders Christian Hansen Muldbjerg: 1831-1903, eftermand.
Familien flytter til Ølstrup.
Anders Christian Hansen Muldbjerg:
Født i Hover 1831, død i Tarphus, Hover1903.
Køber 24-1-1852 læst 24-2-1853 (14-338). Aftægt til forældrene.
Gift 1. i Ølstrup 1854 med Else Cecilie Christensen (1838-1890). Død i Brejning. Deres næstyngste søn Kristen Andersen (1871-1950) er ejer af Randbæk matr.9d og sognefoged.
Familien flytter til Ølstrup og senere til Højenhjem SV matr.10f i Brejning.
Anders Poulsen:
Født i Langergårde V matr.4 1827, død i Nr. Brostrup, Ølstrup 1912. Var med i krigen 1848-50.
Køber 19-6-1853 (14-336). Forriges fætter.
Sælger 1-6-1855 (15-344) V matr.14b til Nr. Søndergård V matr.12, et stykke mark lige øst for nuværende hovedvej 11 på bakken mod Randbæk å, som var lagt til gården ved matrikuleringen 1844, men som ligger lige op til Nr. Søndergårds mark.
Da der var en rimelig trafik på førnævnte landevej forbi gården, var der i hans tid, måske også både før og bagefter, købmandshandel i gården, ligesom der lå en smedje nede ved Odderbækken nord for gården. Lyder Andersen var smed her i 1878, idet han får fæstebrev på et stykke jord nord for åen (”vandrenden”) med det hus, han har bygget her, 24-7-1878 (25-39) i 49 år fra 11-6-1878.
Gift i Ølstrup 1853 med Ane Pedersdatter født i Sdr. Brorstrup 1827, død i Brostrupgård 1892.
Børn: (født her på gården):
1: Peder: 1854-1938, gårdejer på Ravnsbjerg, NV matr.1.
2: Johanne: 1855-1934, gift med Christen Husted, Juelseje, Ølstrup.
Familien flytter til Nr. Brorstrup, Ølstrup.
Hans Jørgensen:
Født i Hover 1815, død i Hvingel, Hee 1874.
Køber 18-12-1856 læst 8-12-1859 (18-123). Kom fra Aulum.
Gift i Hover 1845 med Mette Hansdatter født i Hover 1825, død i Ølstrup 1866.
Børn:
1: Jørgen: 1847 i Aulum.
2: Hans Peder Andreas: o.1851 i do. - i Ølstrup 1920, gift i Brejning 1886.
3: Ane: 1856 i do.
Christen Svendsen:
Født i Hover 1813, død i Vasegård, Finderup 1900. Udlært smed.
Køber 19-11-1861 læst 13-1-1870 (22-461). Kom fra Hover stampe. Havde smedje ved gården.
Gift i Hover 1837 med Mariane Knudsdatter født i Ølstrup 1808, død i Vasegård 1889.
Børn:
1: Niels: 1838-1899, eftermand.
2: Maren Kirstine: 1841, gift i Hover 1865 med Jacob Pedersen.
3: Nielsine Marie Hede: 1848-1884, gift i Hover 1868 med Prindal Ibsen, Videbæk.
4: Knud: 1851-1928, hans søn Niels Christensen (1885-1967) var cementstøber i
Spjald, hans kone Sidsel (1889-1965) var kogekone.
Niels Christensen:
Født i Hover 1828, død i Vasegård, Finderup, Hanning 1899, forriges søn. Smed.
Køber 15-11-1873 læst 25-6-1879 (25-312). Havde smedje ved gården.
Gift i Brejning 1869 med Karen Margrethe Christensen født i Hee 1842, død i Finderup 1923.
Børn:
1: Mariane: 1871-1894, gift i Hanning 1892 med Frederik Jespersen, Vasegård.
2: Kirstine: 1872-1879.
3: Kristiane: 1878-1878.
Familien flytter til Vasegård, Finderup, Hanning sogn.
Anders Pedersen:
Mageskifter 25-5-1887 (30-599) med Vasegård, Finderup.
Andreas Christensen:
Født i Torsted 1850.
Mageskifter 25-5-1887 (30-596). Kom fra Bratbjerg, Hee.
Gift i Husby 1878 med Ane Katrine Miltersen født i Husby 1851.
Børn: (ifølge folketælling 1890):
1: Barbara: 1880 i Hee.
2: Marie Kirstine: 1884 i Hee.
Christen Christensen Skanderup:
Født i Hee 1868.
Køber 9-6-1900 (39-466). Kom fra Hee.
Gift 1894 med Kirstine Jensen født i Bøvling 1876.
Børn:
1: Marie Kirstine: 1895 i Hee.
2: Dødfødt pige: 1900.
Niels Nielsen:
Født 1871 i Hatkjærhus, Sdr. Lem sogn, død 1941 på gården. Broder til Jørgen Nielsen, Husted.
Køber 26-4-1902 (41-146). Kom fra Hee.
Sælger 9-1-1915 (49-330) parcellen V matr.14d til sin svoger Peter Valdemar Larsen.
Gift 1. i Stadil 1897 med Sidsel Marie Sørensen født i Stadil 1872, død på gården 1914.
Børn:
1: Marie Kirstine: 1897-1914. Født i Hee.
2: Niels Peder Ingvard: 1899-1966. Gårdejer i Ølstrup.
3: Anna Petra: 1901, gift Hardi Nielsen, Thorshøj.
4: Nelly Alvilda: 1903 gift Astrup, København.
5: Harry: 1905-1955. Gårdejer i Sandbæk matr.2l.
6: Hjalmar Sigfred: 1907. Bosat i Oens, Horsens.
7: Charles: 1909-1991. Gårdejer på Vesterbækvej 12, V matr.14f.
8: Richard: 1912-1935.
Gift 2.i Brejning 1915 med Karoline Kristensen født i Krog, Staby 1882, død i Spjald 1954.
Børn:
1: Marie: 1915-1992 gift 1938 med Halvor Søndergaard, Nørreskov, Silkeborg.
2: Rigmor Karoline Nielsine: 1917-1993, gift 1942 med Niels Brunsgaard, Spjald.
3: Jens Nielsen: 1919-1982, eftermand på gården.
4: Peder Kristian Østerby: 1921. Vognmand, Egeris Mølle.
5: Inga: 1922, gift 1946 med Gravers Knudsen Graversen, Tulstrup, Ikast.
Hendes børn:
1: Alma Kathrine Østerby Jepsen: 1910 i Madum.
2: Sara Elisabeth Hansen: 1913, Hee.
Jens Nielsen:
Født på gården 1919, død samme sted 1982.
Køber 1941, forriges søn.
Sælger 1-8-1965 7 tdr. land plantage og 3 tdr. land eng til major Erik Grubbe Gregersen, Sandvik, Norge. Salget kunne ikke gennemføres, men blev ophævet igen.
Gift i Ølstrup 1943 med Hilda Olivia Andersen født i Ølstrup 1918, død i Spjald 2006.
Børn:
1: Niels Odderbæk: 1945. Bosat i Holstebro.
2: Signe Karoline: 1946, tvilling. Gift med Christen Klidsbjerg, Abildå & Videbæk.
3: Maren Irene: 1946, tvilling. Gift med J. Chr. Sjøgaard, Holstebro.
Hilda Olivia Nielsen:
Arver 20-3-1982, forriges enke.
Sælger 17-8-1982 det meste af jorden fra til V matr.14f og V matr.11g.
Gert Østergaard Kristensen:
Køber 25-8-1982 bygningerne med lidt jord, kom fra Muldbjerg.
Vestlige ejerlav matrikel 14d, Mosdalvej 10:
Peter Valdemar Larsen:
Født i Kærum 1885, død i Ringkøbing 1963, begravet i Ølstrup.
Køber 9-1-1915 (49-330) fra V matr.14a, bygger et statshusmandsbrug. Kom fra Ølstrup.
Gift i Brejning 1906 med Karoline Dorthea Sørensen født i Stadil 1883, død i Ringkøbing 1954, begravet i Ølstrup, søster til Sidsel Marie Sørensen (1872-1914) i Odderbæk.
Børn:
1: Maja Irene: 1905 i Odderbæk.
2: Fanny Emilie: 1907 i do. - 1968 i Herning.
3: Hilda: 1908 i Ølstrup.
4: Frits: 1910 i do.
5: Georg Valdemar: 1911-1935, født og død i Ølstrup.
6: Henny Marie: 1912 i do.
7: Leo Verner: 1914 i do.
8: Sigrid Marie Kirstine: 1915 i Brejning.
Familien flytter tilbage til Ølstrup. Derefter er han brolægger i Ringkøbing.
Ole Peder Christensen:
Køber 21-2-1916 (50-172), kom fra Ølstrup.
Hans Nissen Hansen:
Køber 5-9-1919 (52-1000), bosat i Brejning på købstidspunktet.
Niels Peder Pedersen:
Køber 11-4-1920 (11-614). Se V matr.10a.
Anthon Theodor Pedersen:
Født på Spjaldgård 1889, død i Sørvad, Vinding 1979. Forriges søn.
Køber 28-3-1923 (14-313). Kom fra Nørhede, Sdr. Lem, bor her i 1921. Se V matr.10a.
Køber 4-4-1926 (17-180) V matr.14e fra V matr.14a.
Gift Nr. Omme 1914 med Ane Marie Svendsen født i Skråstrup, Nr. Omme 1895, død i Sørvad, Vinding 1980. Søster til Else Svendsen gift med Viggo Bjørnkjær, V
matr.8c+10c.
Børn:
1: Peder: 1914, Nørhede, Sdr. Lem.
2: Niels Kristian: 1917, i do.
3: Henry: 1919, født i Spjald.
4: Vagn: 1922, født på gården.
5: Birgitte: 1924.
6: Thorvald: 1927.
Familien flytter til Mosdalvej 5, V matr.10d i 1928.
Johannes Bendtsen:
Født i Sædding 1901, død i Spjald 1979, begravet i Ølstrup.
Køber 7-3-1928, kom fra Sædding.
Køber 22-10-1942 Randbæk matr.24a af Medom Søndergaard Jakobsen, Spjald.
Gift i Ølstrup 1932 med Sigrid Krogh født i Lille Juelseje, Ølstrup 1908, død i Spjald 2004.
Børn:
1: Anne Grethe: 1934, gift 1958 med Rud Eilif Jensen, Værslev.
2: Jens: 1936-1936.
3: Ellen Hedvig Krogh: 1938, gift med Tage Jespersen, Videbæk.
4: Jens Søndergaard: 1939-1957.
5: Ruth Krogh: 1943, gift med gdr. Eskild Korsholm, Sdr. Lem.
6: Karen Marie: 1954.
Ejvind Stausholm:
Født 1926, død i Ulfborg 2016.
Køber 1971, elektrikeruddannet.
Gift med Else Marie Stausholm født 1936, død i Ulfborg 2015.
Flytter til Ulfborg.
Anders Krogh:
Køber 1984, lægger jorden under sin gård, Lille Juulseje, Ølstrup.
Anette Riis Larsen & Nis Peter Larsen:
Køber 6-9-1984. Bygningerne.
Villy Dahl Jensen:
Køber på auktion 17-6-1988.
Maj-Britt Johansen & Atle Johansen:
Køber 11-11-2002.
Ann-Sofie Markussen & Martin Kirkegaard:
Køber 2-5-2008.
Anni & Søren Daugaard Bjørn Volder:
Køber 31-1-2022.
Ny Odderbæk:
Vestlige ejerlav matrikel 14f, Vesterbækvej 12:
Charles Nielsen:
Født i Odderbæk 1909, død i Spjald 1991.
Køber 28-9-1934 fra sin fødegård V matr.14a og bebygger.
Gift i Brejning 1934 med Methea Brunsgaard Kristensen født i Nr. Omme 1915, død i Spjald 2016. Opvokset i Brejning sogn.
Børn:
1: Kaja: 1935-2019, gift 1956 med Thomas Kristian Thomsen, Holstebro, trilling.
2: Greta: 1935-1935, trilling.
3: Lis: 1935-1935, trilling.
4: Margrethe Elisabeth: 1938-2004, gift med gdr. Kaj Lauridsen, Lille Sandbæk.
5: Asger Benny: 1940-1994, entreprenør i Spjald.
6: Jytte: 1943, gift 1. Eigil Thomsen, Ølstrupvej 11, gift 2. Sandal, Ølstrup.
7: Richard: 1947-2019, eftermand på gården.
8: Hardy: 1950, smed, bosat i Spjald.
9: Tage: 1956, gårdejer, bosat i Lønborg.
Hendes barn:
1: Erlund Brunsgaard: 1932 i Højmose, bosat i København.
Richard Nielsen:
Køber 15-11-1972, forriges søn. Død på gården 2019.
Køber 17-8-1982 V matr.14m fra Odderbæk V matr.14a., ca. 19,7 Ha.
Køber 20-8-1990 V matr.4n fra Muldbjergvej 9.
Drev varmblodsstutteriet Stald Tamara i en årrække.
Gift 1967 med Hanne Kristensen født 1948 i Gl. Landevej 5. Flytter til Ringkøbing.
Rudy Kirk Mikkelsen:
Køber 6-4-2020, river udbygningerne ned og dyrker jorden med sin gård i Hover.
Røde Konge, Røjkumgårde, Røjkum:
Gården nævnes første gang 8-7-1458, hvor kantoren Anders Brok i Ribe mageskifter den med en del af Pilgård i Brejning sogn, som tilhørte Hr. Jon Tulesens søsterdatter, Hardsyssels Diplomatorium, 1893 s.48. ”Umnavnet betyder, at gården er meget gammel, idet der har været bebyggelse her omkring år nul. Betegnelsen ”Røde Konge” kan være afledt af den røde jord i bakkerne ved gården.
Jens Pedersen:
Fæstebonde i Røjkum, nævnt i hekseprocessen mod Maren Kristenskone, Kildsig 1619.
11-2-1646 siges det, at Røjkum bestod af 3 gårde. Det er gårdene, der senere betegnes Store Røjkum, Lille Røjkum og Øde Røjkum. Indtil efter 1678 er gårdene meget ofte opført sammen, hvorfor de først nævnes med de samlede angivelser.
Christen Ollufsen, Poul Henriksen, Mads Hansen & Jens Nielsen:
Disse personer er nævnt på hver sin gård i Røjkum 1-10-1661.
I matriklen 1664 kaldes gårdene for halvgårde med følgende fæstere og Hk:
Christen Ollufsen & Poul Henriksen: Hk 6½-3½-0-2 4/5.
Mads Hansen & Jens Nielsen: Hk 6½-1½-1-1/3.
Ifølge kop- og kvægskatten 1678 var alle tre fæstere gift, Niels Christensen, Jens Andersen & Christen Christensen, og de havde tilsammen 1 tjenestedreng, 3 heste, 4 køer, 1 ungnød og 15 får.
Matrikelekstrakt 1683, Røjkum:
Herman Christensen ½ gård & Christen Christensen ½ gård, tilsammen 1 gård.
Niels Christensen ½ gård.
I ekstraskattematriklerne 1682-1683 har de tilsammen 1 karl og 1 pige, 2-3 heste, 4- 5 køer, 2 ungdyr, 3 stude på 3 år, 6 får og lam og 1 bitræ.
I ekstraskattemandtallet 1685-86 er der kun to fæstere på Røjkumgårdene, Niels Christensen & Herman Christensen. De var begge gift og havde tilsammen i 1685 2 sønner, 1 datter, 1 hoppe, 1 plag, 3 køer, 1 stud på 4 år, 2 ungnød, 2 får, 1 gris og 1 bitræ, i 1686 1 søn og 1 datter, 2 heste, 1 plag, 2 køer, 1 ungnød, 2 får og 1 svin.
Store Røjkum:
Vestlige ejerlav matrikel 15, Muldbjergvej 10:
Matrikelnumre 1950: V matr.15a:
Henrik Pallesen & Thomas Jensen:
22-10-1660: Hk 6½-1-0-4/5 rettet til 6½-1½-1-1/3.
Poul Henriksen & Mads Hansen:
De er nævnt på hver sin part af gården 1-10-1661.
I forbindelse med Jørgen Langes konkurs blev Brejninggaard splittet op, og Røjkum gårdene blev overtaget af købmand og rådmand Bagge Baggesen, Ribe o.1665.
Poul Henriksen er nævnt på gården i ekstraskattemandtal 1671-72 og 1674, hvor han svarer skat af en datter.
Jens Andersen & Christen Christensen:
I ildsteds- og kvægskattematriklen 1677 har de 3 ildsteder, 3 heste og 2 køer. I kop- og kvægskattematriklen 1678 har de begge en kone.
I ekstraskatteregnskaberne 1682 og 1684 siges det, at Christen Christensen er forarmet.
Herman Christensen & Christen Christensen:
Herman Christensen nævnes første gang i ekstraskatteregnskabet 1681, hvor han svarer skat af en datter. De er fæstere af gården ved opmålingen 29-9-1683 til matriklen 1688. Gården ejes nu af Bagge Baggesens svigersøn, købmand og borgmester i Ribe Christoffer Carstensen.
Christen Christensen siges i ekstraskatteregnskabet 1686 at være forarmed og uden levnedsmidler, hvor Herman Christensen nævnes som ene fæster på gården.
Opmålingsresultatet for de daværende to Røjkumgårde er opgivet sammen, da de dyrker jorden i fællesskab:
De to gårdes marker er delt i fire stykker. Engbunden ligger dels ved Ravnsbjerg å dels vest for gårdene, og der kan bjerges 3 læs hø fra hver halve gård, altså 9 læs i alt, når årets vejrlig er godt. Fædriften er på sort hede og i en liden mose, som dog ej kan eragtes til synderlig (god) græsning uden til små kreaturer, således at de tre halve gårde ikke kan holde mere end tre store nød (kreatu-rer) og to bæster (heste) på græsning, så længe sæden står på marken, og her ”opvartes” dyrene af hyrder.
Deres hede er ej synderlig dygtig til tørveskær, dog bruger de til ildebrændsel fornødentlig det, de har. Ingen videre herlighed af mose, skov eller fiskeri. Kornet males i Brejninggaard vandmølle.
Røjkum mark ligger syd til vejen, nord til heden, øst til Longerød mark, vest til Røjkum hede og er på 4 skifter.
Bindervang agre ligger mod øst til Longerød mark, mod vest til Røjkum hede og består af 38 agre. Den er dels skarp rugjord bestående af grå sand og stengrund. Tilsås i 3 år, 1 år med rug, 1 år med boghvede, 1 år med rug, hviler i 3 år, dels middel havrejord bestående af rød sand og ganske ringe muld. Tilsås i 3 år, 1 år med byg og 2 år med havre og hviler i 3 år.
Øster mark går mod syd til stien, mod nord til Røjkum hede og består af 69 agre, som dels er middel bygjord bestående af grå og rød sand med ringe muld. Tilsås i 3 år, 1 år med byg, 1 år med rug, 1 år med havre, hviler i 3 år, dels middel rugjord bestående af grå sand og grund med ringe muld, som tilsås i 3 år, 1 år med byg, 2 år med rug, hviler i 3 år, dels skarp rugjord bestående af grå sand og grund, som tilsås i 3 år, 1 år med rug, 1 år med boghvede, 1 år med rug, hviler i 4 år.
Skærhede stykker består af 15 agre, som er middel rugjord bestående af grå og rød sand og muld, som tilsås i 3 år, 1 år med byg, 1 år med rug, 1 år med havre, hviler i 3 år.
Vestergårds agre består af 41 agre, som er middel rugjord bestående af grå sand og lidet muld. Tilsås i 3 år, 1 år med byg, 2 år med rug, hviler i 4 år.
Alt i alt blev gårdens jord vurderet til ¼ middel og ¾ skarp jord, der kunne bjerges 2½ læs godt hø og 4 læs hø af middel kvalitet, og der var middelgræsning til 8 høveder.
Hartkornet blev nedsat fra 6-7-2-2 4/5 til 4-7-3-1½, som igen blev forhøjet til 5-2-1-1. Alt i alt blev der dyrket 71,1 tønder land til de tre gårde.
Herman Christensen dyrkede en del af Øde Røjkums jord, hvoraf en del lå i Kirkebyens marker.
Simon Jørgensen & Jens Lauridsen:
Simon Jørgensen er fæster på hele gården o.1690, hvor han nævnes i ekstraskatteregnskabet. Christoffer Carstensen i Ribe sælger 30-0-1691 de to halve gårde til Laurids Munk på Brejninggaard, og i skødet siges det, at på den ene halve gård boede førhen Poul Henriksen, men for en tid siden blev den fæstet af Simon Jørgensen, som kom fra Villads Væring i Kirkebyen.
Ifølge jordebogen var gårdens årlige afgift ½ harboe pund smør, 7½ skp. rug, 9 skp. byg, ½ svin, ½ fødenød, ½ får, ½ skovvogn, ½ gås, 1 høne, 3 skp. havre gæsteri, 1 mark 6 skilling gæsteripenge.
På den anden halve gård havde tidligere Mads Hansen boet, men nu hed fæsteren Jens Lauridsen, og gårdens afgift ifølge jordebogen var den samme som for den anden halve gård: ½ harbo pund smør, 7½ skp. rug, 9 skp. byg, ½ svin, ½ fødenød, ½ får, ½ skovvogn, ½ gås, 1 høne, 3 skp. havre gæsteri, 1 mark 6 skilling gæsteripenge.
Jens Lauridsen må have opgivet fæstet, for omkring 1699 er Simon Jørgensen tilsyneladende enefæster af hele gården, hvor han da bor med sin hustru.
Simon Jørgensen flytter før 1708 til Kirkestedet i Brejning kirkeby.
Morten Jensen:
Nævnes første gang på gården i 1708, sidste gang i 1726.
1708: Hk: 5-2-1-1, landgilde: 1 harboe pund smør, 13½ skp. rug, 11 skp. byg, 1 svin, 1 fødenød, 1 får, 1 gås, 1 skovvogn, 2 høns, 6 skp. havre gæsteri, 2 mk. 11 skl. gæsteripenge.
Han og hustruen er indsiddere i Kassentoft 1739.
Børn:
1: Jens: -1773, fæster af Gl. Præstegård og Højmose.
2: Anne: -1775, gift med Niels Andersen, St. Kildsig.
3: Zidsel: o.1715-1758, gift med Jens Christensen, Brunsgård, Nr. Omme.
4: Maren: o.1720-1796, gift med Jens Prag, Nr. Omme.
5: Kirsten: -1773, gift i Nr. Omme 1749 med Jens Christensen, Kodal, Nr. Omme,
skifte i Brejninggaards skifteprotokol 1773 s.496. Her nævnes hendes søskende.
Niels Andersen:
Født o.1692, død i Sædding 1749.
Nævnt på gården 1731 & 1739.
Christen Jespersen:
Født o.1717 i Kongensbjerg, død 1788 i Nr. Brorstrup, Ølstrup. Hans far boede og døde på Nørgård, Bølling efter Kongensbjerg.
Nævnt på gården 1748, men er der antagelig fra o.1743, hvor han og hans kone er faddere i Bølling.
Gift o.1743 med Maren Christensdatter født 1718 i i Nørgård, Bølling, død 1794 i Ølstrup.
Børn:
1: Kirsten: o.1744-1795, gift i Ølstrup 1764 med Christen Pedersen, Sdr. Brorstrup.
2: Johanne Kirstine: 1748-1822, gift 1. i Ølstrup 1774 Christen Christensen Smed,
gift 2. i Brejning 1786 med Mads Jensen, Blæsbjerg. Død i Ølstrup. Fadder fra Bølling ved hendes dåb (moster).
3: Abelone: 1752, gift i Ølstrup 1781 med Poul Andersen, Tim.
4: Jesper: 1755-1818, ejer af Nr. Brorstrup, Ølstrup. Tvilling.
5: Anne: 1755, gift Ølstrup 1788 med Augustinus Jacobsen, Ølstrup Bjerg. Tvilling.
6: Anne Catrine: 1759-1812, gift Ølstrup 1786 med Knud Andersen, Bækgård.
At Christen Jespersen ikke var nogen ydmyg fæstebonde vidner en stor sag om i Bølling herreds tingbog 26-5-1761 (s.467a ff, sluttet s.479b), hvoraf det fremgår, at Christen Jespersen dels prøvede at opildne de øvrige fæstebønder til protest mod godsejer Juel på Brejninggaard, dels også gjorde sig upopulær blandt de andre bønder, da det gik op for dem, at han havde formået godsejeren at fritage ham for hoveri, selv om det blev bemærket, at indtil Sct. Hans i 1761 gjorde han hoveri lige med de øvrige fæste-bønder med, hvad deraf fulgte som kornrejser til Ringkøbing og klapjagter om efteråret. Så at sige alle fæstebønderne i sognet blev indkaldt til tinget for at afgive forklaring. Enden på det hele blev, at både godsejer og fæstebønderne var så trætte af Christen Jespersen, at han fik fripas og fik lov til at kvittere for fæstet 1-5-1762, hvorefter han og familien flyttede til Nr. Brorstrup i Ølstrup først som fæstere, men hurtigt som selvejere.
Christen Mogensen eller Christensen:
Kom til gården i 1762, skal gøre ¼ gårds hoveri.
Barn:
1: Marie Kirstine: o.1759-1763.
Flytter til Opsund matr.1 o.1767. Se videre dér.
Kjeld Jensen:
Kom fra Opsund matr.1 o. 1767, se dér.
Eskild Nielsen:
Kom fra Bilring omkring 1773, se dér.
Christian Eskildsen:
Født i Bilring 1749, død i St. Røjkum 1826.
Overtager fæstet fra faderen før 27-2-1776 ifølge skiftet efter hans mor, Dorthea Christiansdatter i Brejninggaard skifteprotokol 27-2-1776 (s.539-541), hvor der står, at herskabet har overladt ham stedet i fæste. Gården bestod af en længe på 18 fag mod nord, en længe på 10 fag mod øst, en længe på 10 fag mod vest samt salshuset på 11 fag, som indeholdt kælder med bryggeredskaberne, en kærne samt en rok, køkken med det sædvanlige inventar samt en stue med bl.a. tre opredte sengesteder, et egebord med bænk og lidt specielt et ur, en salmebog og tre andre gudelige bøger.
Besætningen bestod af 3 heste og en ”helmus”, 5 køer, 2 kvier, 2 kalve, 20 år med lam og 1 galtsvin.
Redskaberne til at drive gården var i god stand.
Køber 25-1-1809 (2-145) gården til selveje samme dag, som han sælger til svigersønnen.
Gift 1. med Anne Jensdatter født o.1737, død i St. Røjkum 1787.
Gift 2. i Brejning, trolovet i Nysogn, 1787 med Mette Catrine Nielsdatter født i Nysogn o.1757, død i St. Røjkum 1835.
Børn:
1: Dødfødt datter: 1788.
2: Niels: 1790-1794.
3: Anne: 1794-1881, gift med eftermanden Henrik Nielsen.
4: Niels: 1799-1799.
Henrik Nielsen:
Født i Gl. Hanning, Hanning sogn 1778, død på gården 1846.
Køber 25-1-1809 (2-145).
Køber 30-7-1820 (1a-134) gårdens kirke- og kongetiende.
I forbindelse med matrikuleringen i 1844 fik han tillagt SV matrikel 25.
Gift i Brejning 1809 med Anne Christiansdatter forriges datter født 1794, død på gården 1881.
Børn:
1: Mette Cathrine: 1811-1877, gift 1.1831 med Christen Hansen, Kongensbjerg og
2. 1848 med Thomas Graversen, Spjald. Se V matr.15c.
2: Anna: 1814-1896, gift 1850 med Mads Poulsen, Langergårde V matr.4.
3: Mariane: 1817-1903, gift 1842 med Anders Christensen, Vesterbækgård.
4: Christian: 1819-1894, ejer af V matr.15b, Røjkum.
5: Niels: 1823-1886, ejer af V matr.15c, Røjkum.
6: Jens: 1826-1883, handelsmand i Huntsville, Alabama, USA, se Bølling herreds
skifteprotokol B 80A.5143 s.299b & 305a, hvor alle danske arvinger nævnes.
Der var i alt 759,67 kr til deling mellem 10 arvinger. Omkom ved en ulykke.
7: Kirsten: 1830-1892, gift 1.1854 med Niels Christian Pedersen, Øde Røjkum, gift 2.
1878 med Johannes Jensen, Blæsbjerg Mark.
8: Niels Christian: 1833-1865, ejer af fødegården, ugift.
Anne Christiansdatter:
Arver 31-8-1846, læst 20-7-1848 (12-141), forriges enke.
Sælger 20-7-1848 (12-141) V matr.15b til sønnen Christian Henriksen.
Sælger 20-7-1848 (12-141) V matr.15c til sønnen Niels Henriksen.
Niels Christian Pedersen:
Født i Ølstrup 1829, død i Øde Røjkum 1874.
Køber 4-11-1854 (15-255), forriges svigersøn. Aftægt til svigermoderen.
Tager i 1860 V matr.15d med til V matr.16, Øde Røjkum.
Gift i Brejning 1854 med Kirsten Henriksdatter født på gården 1830, død i Øde Røjkum 1892.
Flytter til Øde Røjkum 1860, ingen børn.
Niels Christian Henriksen:
Født på gården 1833, død samme sted 1865, ugift.
Køber december 1860, læst 1-2-1866 (20-716), forriges svoger.
Anne Christiansdatter:
Arver 18-3-1865, læst 25-4-1867 (21-378) ifølge testamente fra sønnen.
Mads Poulsen:
Ejer Langergårde V matr.4, forriges svigersøn.
Køber 28-9-1866, læst 25-4-1867 (21-378), driver gården sammen med sin egen.
Thomas Andersen Næsgaard:
Født i Dejbjerg 1840, død på Bilring 1915.
Køber 6-8-1875 (23-716), forriges svigersøn.
Sælger 23-6-1878 (25-96) SV matr.25 til Laust Jensen, Husted, som lægger jorden hertil.
Gift i Brejning 1875 med Johanne Madsen født 1851 i Langergårde matr.4, død på Bilring 1926.
Børn:
1: Mads: 1876-1953, eftermand på gården, senere ejer af Bilring.
2: Anna Henrikke: 1879-1959, gift 1899 med Kristen Kristensen (1869-1933) gård-
ejer i Hovergårde, folketingsmand, R af D, se V matr.4.
Mads Andersen Næsgaard:
Født på gården 1876, død i Spjald 1953.
Køber 4-12-1903 (42-353), forriges søn.
Flytter til Bilring 1909, se videre der.
Søren Kristian Sørensen (Bækgaard):
Født i Bækgård 1881, død i Spjald 1966.
Køber 25-2-1910 (46-649), var før den tid i en del år forkarl på Bilring. Bosat på gården i 1909.
Gården lå oprindelig i lavningen nordvest for Røjkumgård, Røjkumvej 2, men brændte i 1936 og blev flyttet nord for Muldbjergvej.
Gift i Brejning 1908 med Jensine Jørgine Krestine Jensen født i Lillebæk 1882, død på gården 1956.
Børn:
1: Ingeborg: 1909-1993 gift 1933 med Carl Mikkelsen (1907-1994), Isenvad.
2: Kirstine: 1910-2011, gift med Olav Simonsen (1902-1980), Isenvad.
3: Laurids: 1913-1996, bosat på fødegården, sidst i Spjald. Ugift.
4: Anders Lillebæk: 1916-1979, eftermand på gården.
Anders Lillebæk Sørensen (Bækgaard):
Født på gården 1916, død samme sted 1979.
Køber o.1944, forriges søn.
Gift 1. i Brejning 1937 med Ane Johanne Nielsen født i Staby 1915, død på gården 1948.
Børn:
1: Dødfødt dreng: 1938.
1: Dødfødt dreng: 1942.
3: Søren Bækgaard: 1945-2013, maler i Hvide Sande, bisat i Brejning.
Gift 2. i Grindsted 1950 med Edna Jessen født i Grindsted 1914, død i Spjald 1988.
Barn:
1: Lisbeth Lillebæk: 1952, efterfølger på gården.
Lisbeth Lillebæk Sørensen:
Født på gården 1952, gift med Flemming Sørensen.
Køber 21-12-1979, forriges datter.
Familien flytter til Videbæk.
Henning Bredahl Thomsen:
Køber 20-3-1987, ejer og bebor Husted, V matr.7a.
Bent Bjerg Jensen:
Køber 24-3-1988. Gården kaldes nu Store Røjkum.
Køber 2-10-1992 en del af V matr.15b af Ane Marie Jørgensen, Røjkum.
Køber 19-1-1994 en del af V matr.16h af Knud Knudsen, Langagergårde.
Flytter til Spjald.
Jonas Plauborg Galsgaard:
Køber 1-7-2021.
Vestlige ejerlav matrikel 15b, Muldbjergvej 5:
Matrikelnumre i 1950: V matr.15b, Brgd. matr.1fb.
Christian Henriksen:
Født på Store Røjkum 1819, død i Røjkum 1894.
Køber 20-7-1848 (12-141) en part af fødegården og bebygger. Ejendommen lå indtil o.1912 nord for Muldbjergvej, omtrent hvor nu Plejehjemmet ligger.
Sælger 8-4-1870 læst 11-5-1871 (23-131) V matr.15f til Mathias Mikkelsen, Sdr. Søndergård.
Gift i Brejning 1845 (ophævet før 1870) med Ane Marie Nielsdatter født i Feldbæk 1823, død i Vanting (SV matr.19c) 1913. I folketælling 1901 bor hun der på aftægt, oplyser sin rigtige fødselsdato, men år 1821 i stedet for 1823 og vielsesår 1841 i stedet for 1845. Hun opgiver det rigtige antal børn til 9, hvoraf 4 er døde.
I folketælling 1870 bor hun med den yngste datter hos moderen i aftægtshuset i Feldbæk som fraskilt, i folketælling 1880 er hun tjenestepige på Bjørnkær Mark med datteren hos Hans Peder Nielsen, se Feldbæk og Randeris. Bjørnkær Mark er Landerhus SV matr.21.
Børn:
1: Ane Røikum: 1847-1894 i Tarphus, Hover, ugift væverske.
2: Ane Cathrine Elisabeth Conradine: 1848-1865.
3: Henrik Røikum: 1851-1877.
4: Maren Røikum: 1854.
5: Nicoline Røikum: 1856-1918, gift med Fritz Julius Skibye, København, familie.
6: Ane Røikum: 1858-1861.
7: Ane Kirstine Røikum: 1861.
8: Niels Feldbæk: 1862. Gift kontorbud på Frederiksberg, København, 1921, familie.
9: Katrine Elisabet Konradine Røikum: 1866, bosat på Åndssvageanstalten, Ribe.
Jacob Nielsen:
Født i Opsund matr.2c 1841. Tjenestekarl på Brænderigården og enkemand ved vielsen. Se V matr.17, hvor hans far og bedstefar er født.
Køber 5-10-1870 (23-513).
Gift 2. i Brejning 1870 med Christiane Thomsen født på Spjald 1851, forældre Thomas Graversen og Mette Catrine Henriksdatter, se under Henrik Nielsen V matr.15.
Børn:
1: Niels: 1871.
2: Martha: 1874.
Adolf Bilgrav:
Født i Voldbjerg mølle, Hee 1842, død i Spjald 1917.
Køber 21-6-1876 (24-164). Kom fra Løgenshøj, Nr. Omme. Ugift.
Mikkel Søndergaard:
Køber 4-7-1912 (48-109), kom fra Vantinggård, se videre dér.
Køber 13-9-1919 (11-100) Brgd. matr.1fb af Anders Christian Hankelbjerg.
Flytter ejendommen syd for Muldbjergvej og bygger nyt o.1912. Flytter til Brgd.matr.1ic.
Mathias Søndergaard:
Født i Røjkum 1912, død i Spjald 1978.
Køber 1-9-1939, forriges søn.
Gift Brejning 1939 med Esther Lillian Thomsen født i Lincoln, Iowa, USA 1920, døbt i Cedar Falls, Iowa, opvokset på Vantinggård. Død i Videbæk 2018, begravet i Spjald.
Børn: (født i Røjkum):
1: Bent: 1940, gårdejer i Hegnsgård.
2: Kurt: 1944.
Familien flytter til Hegnsgård, Kærhusvej 17, SV matr.10b, se videre dér.
Aage Vagner Muldbjerg:
Født i Ølstrup 1914, død i 1998.
Køber 10-10-1946, kom fra Ølstrup.
Gift i Sdr. Lem 1946 med Maja Pedersen født i Højmark 1919, død i 1993.
Barn: (født i Røjkum):
1: Jens Peter: 1948-2003.
Vagn Jørgensen:
Født i Hee 1924 vokset op i Gl. sogn, død i Røjkum 1989.
Køber 1952. Drev hønseri på gården.
Køber o.1968 V matr.16c m.fl. af Statens Jordlovsudvalg.
Gift i Nysogn 1951 med Ane Marie Petersen født i Kloster, Nysogn 1925, død i Spjald 2013.
Børn:
1: Karen Margrethe: 1952.
2: Jørgen: 1955.
3: Bodil: 1959-
4: Lisbeth: 1963-1966.
5: Peter: 1968.
Ane Marie Jørgensen:
Arver 1989, forriges enke.
Connie Tilsted & Bjarne Kristensen:
Køber 21-10-1992. Ombygger udlængerne.
Vestlige ejerlav matrikel 15c, Muldbjergvej 14:
Matrikelnumre i 1950: V matr.15c og 17b.
Niels Henriksen:
Født på Røjkumgård 1823, død på gården 1886.
Køber 20-7-1848 (12-141) en part af sin fødegård og bebygger.
Gift 1. i Nr. Omme 1849 med Ane Kirstine Jensdatter født i Nr. Omme 1825, død på gården 1858.
Børn:
1: Henrik: 1850-1915, døvstum, død på gården, hvor han havde aftægt.
2: Jens: 1854-1927, ejer af Vesterbækgård, V matr.11.
3: Thomas: 1857-1932, gdr. SV matr.10b, Bjørnkjær Mark.
Gift 2. i Brejning 1859 med Johanne Pedersen født i Nr. Omme 1823, død på gården 1907.
Børn:
1: Peder: 1861-1937, eftermand på gården.
2: Ane Kirstine: 1862-1900, gift 1891 med Mathias Søndergaard Pedersen,
Solvang, Vantingvej 2, SV matr.10e.
Peder Nielsen:
Født på gården 1861, død samme sted 1937.
Køber 9-6-1886 (30-98 / 99), forriges søn, svarer forældrene aftægt. Bygger gården helt om i 1912.
Mageskifter 19-4-1904 (43-35) til V matr.17b med V matr.15g fra V matr.17.
Gift i Brejning 1891 med Mette Margrethe Lauridsen født i Kassentoft 1871, død på gården 1930.
Børn:
1: Johanne: 1892-1962, gift med Laurids Husted Kristensen, Kærhusvej 7.
2: Niels Kristian: 1893-1977, gift 1929, gårdejer i Tuskjær.
3: Mads Vesterby: 1896-1978, gift 1937, eftermand på gården.
4: Hans Julius: 1898-1975, gift 1931, slagtermester i Sdr. Omme. Se SV matr.6e.
5: Maren Kathrine: 1900-1987, gift med Anton Husted Kristensen, Kærhusvej 5.
6: Ane Kirstine: 1903-2000, gift med Jens Skovbjerg Thomsen, Mosdalvej 1.
7: Harry August: 1904-1966, skomager i Hjerm.
8: Emma Oline: 1906-1997, gift med bager Martin Møller Nielsen, Grønbjerg.
9: Ejnar Emil: 1908-2000, grisehandler i Grønbjerg, Nr. Omme.
Mads Vesterby Nielsen:
Født på gården 1896, død i Spjald 1978.
Køber 18-9-1930, forriges søn.
Gift i Brejning 1937 med Dagny Andersen født i Hee 1906, død i Spjald 1962.
Niels Kristian Holmgaard Jensen:
Født i St. Snogdal 1924, død i Spjald 2017.
Køber 19-9-1951.
Gift i Elsø, Mors 1951 med Helga Kjeldgaard Olesen, født i Elsø 1924, død i Spjald 2022.
Barn:
1: Bent Holmgaard: 1962, eftermand på gården.
Bent Holmgaard Jensen:
Køber 1-4-1998, forriges søn.
Øde Røjkum:
Vestlige ejerlav matrikel 16, nu 16b, Muldbjergvej 12:
Matrikelnumre i 1950: V matr.4e,5d,15d,16b,17d.
Anders Pedersen:
Nævnt på gården i 22-10-1660, Hk 3-0-1½-1.
Jens Nielsen:
Nævnt på gården i 1661 og 1664.
Marquard / Markus Pedersen:
Nævnes i ekstraskatteregnskabet 1671 med en tjenestepige og 1674 med en steddatter, så noget kan tyde på, at han er gift med forgængerens enke. I opmålingen til matriklen 1688 i 1683 siges det, at gården har været øde i omkring otte år, idet bonden er rømt fra stedet, og jorden dyrkes af Herman Christensen på Store Røjkum. Hovedparten af gården var først ejet af Bagge Baggesen i Ribe, siden af arvingen Christoffer Carstensen i Ribe, en lille del af Laurids Munk, Brejninggaard.
Ifølge opmålingen til Matriklen 1688 var jorden ¼ middel og ¾ skarp, og der kunne bjerges 6½ læs hø i et middelår og græsses 4 høveder. Hartkornet blev sat til 2-4-3-1.
Gården var ikke blevet dyrket de seneste ti år og var derfor faldet tilbage til Kronen, da Laurids Munk på Brejninggaard den 3-9-1694 søgte om at få skøde på Kronens del af Hk 2-1-2-1, som han så kunne lægge sammen med sin egen del på 0-3-1-0. Ansøgningen blev understøttet af amtsskrive-ren Villads Andersen i Ringkøbing, der skrev, at gården tidligere hørte til Bagge Baggesens gods i Ribe, men p.g.af udygtighed blev øde og opgivet af arvingen Christoffer Carstensen. Man havde uden held prøvet at sælge den til rytterkassen.
Hertil skrev amtmand Jørgen Grubbe Kaas, at gården er så slet, at den ikke kan tjene som ryttergods, men kan erstattes af en øde gård i Skarrild sogn, som nok var øde, men ikke så øde som gården i Røjkum. Det endte med, at Laurids Munk fik skøde på gården 25-12-1694, men han lod den ikke bebygge, men lod fæstebønderne i Kirke-byen, her især feldberederen Mads Hansen, og i Langergårde dyrke jorden, som til stadighed kaldes ”Markus øde jord”. (RA.Rtk.2212-160).
1708: ½ ødegård uden bygninger (Markus tilforn påboede), Hk: 2-4-3-1, landgilde: 6 skp. 3 fjr. rug,
5½ skp. byg, ½ skovvogn, ½ harboe pund smør, ½ fødenød, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 2 skp. havre-gæsteri.
Knud Hansen Lang:
Født 1710, død i degneboligen 1753, sognedegn for Brejning - Nr. Omme.
Som en følge af skoleordningen på landet i 1739 udlagde godsejer Eenholm på Brejninggaard Øde Røjkum som plads for de to sognes degnebolig, og der blev bygget 6 fag beboelseshus med 3 fag skolestue ved den østre ende i 1741. De to udhuse måtte degnen selv bygge og betale. Hertil blev Knud Lang flyttet fra den lejede bolig i Nr. Omme. Degnen dyrkede noget af jorden, men ellers fortsattes som tidligere med de øvrige fæstebønders hjælp. Skifte den gejstlige skifteprotokol s.190.
Gift 1. med Ane Christensdatter Riis født i Mosgård, Timring 1679, død i degneboligen 1748.
Gift 2. i Rind 1748 med Rebekka Sørensdatter Gørding født o.1723, død i degneboligen i Kirkebyen 1766.
Børn:
1: Anne Elisabeth: 1749.
2: Ingeborg Margrethe: 1752.
Henrik Sørensen Gredsted:
Født i Ulfborg o.1731, død i degneboligen i Kirkebyen 1763, sognedegn for Brejning - Nr. Omme.
Gift i Brejning 1753 med forgængerens enke Rebekka Sørensdatter.
Børn:
1: Søren Severin: 1757.
2: Dødfødt søn: 1761.
Degnefamilien flytter til Kirkebyen i 1759 til den nyoprettede degnebolig der.
Mikkel Hansen:
Født i Bjørnkær o.1728, død på Vesterbæk Mark 1793. Indsidder i Bjørnkær 1755-1757.
Han er bosiddende i en del af degneboligen fra 1757 og overtager fæstet af bygningerne og en del af jorden i 1759.
Gift i Brejning efter kongebrev 1755 med sin kusine Anne Henriksdatter født i Tim 1728, død på Vesterbæk Mark 1811.
Børn:
1: Johanne Elisabeth: 1751-1751, hendes barn født i Brejning, far: ridefoged på Møltrup Morten Olufsen.
2: Mette: 1755-før 1757.
3: Mette: 1757-1758.
4: Hans: 1760-1765.
5: Henrik: 1762-1762.
6: Henrik: o.1765-1835, husmand i Karsbæk, Højmark, døvstum, se Mikkel Henriksen, Mosen NV matr.7.
7: Johanne: 1768.
Familien flytter til Langergårde V matr.4 1771.
Indsidder i gården:
Poul Henriksen: broder til Anne Henriksdatter.
Født i Tim 1725, død på gården 1766. Skifte i Brejninggards skifteprotokol 1766
s.318-346. Kom med pas fra Timgård i september 1765. Handelsmand, kommissær for
handelsmand Hesselbjerg, Skive. Han ejede et sølv lommeur til 7 Rdl.
Uægte barn:
0: Niels: 1754, se under Odderbæk.
Gift med Karen Pedersdatter, gift 2. med Iver Jensen, Sdr. Lem.
Barn:
1: Johanne Marie: o.1766.
Gravers Iversen:
Antagelig født i Bratbjerg, Hee, druknet i Hover å ved Muldbjerg mølle 1776.
Udover at være fæster af ejendommen var han smed og antagelig urmager, idet der blandt smede-redskaberne er nævnt ”en jernform at støbe klokkehjul udi”. Han lavede også låse, så han har antagelig nærmest virket som kleinsmed. Der er skifte efter ham i Brejninggaards skifteprotokol s.522-531. Der var et hus på 4 fag mod øst, hvor smedjen sikkert har været, idet smederedskaberne ambolt, bælg til essen og diverse smederedskaber og jern findes her. Desuden var der et lille kammer, hvori der bl.a. fandtes en pistol, samt en stue med væv og et sengested. I stuehuset, som var på 9 fag, var der bryggeredskaber i fremhusets gruekedel, køkken, kammer og stue. Desuden var der et vesterhus på 14 fag, hvor besætning og avl fandtes. Besætningen bestod kun af 1 ko, 1 kalv på 1 år, 8 får og en udbødet so, idet man lejede til markarbejdet blandt sognets øvrige fæstere.
Gift i Hover 1769 med Karen Christensdatter af Hover.
Karen Christensdatter:
Fortsætter fæstet efter hendes afdøde mand ifølge skiftet efter ham.
Laurs / Laurids Hansen:
Født i Bjørnkær o.1733, død på gården 1816, feldbereder, bror til Mikkel Hansen.
Familien flytter fra Bjørnkær hertil o.1780, se videre under Bjørnkær SV matr.10.
I 1791 dyrker han 17 tdr. rugland fordelt i 14 tægter og kan avle 10 tdr. rug, 5 tdr. byg og 4 tdr. havre samt bjerge 6 læs hø i et middelår. Besætningen bestod af 2 arbejdsheste, 3 køer, 8 får med 2 lam og 1 svin.
Køber 6-5-1807 (3-33) gården til selveje ifølge sit testamente, der først tinglyses 5-10-1815.
Køber 18-5-1816 (2-460) gårdens konge- og kirketiende.
Får 19-2-1817 (1a-2) skøde på samme.
Gift 2. o.1779 med Anne Nielsdatter født o.1757, død på gården 1827.
Børn:
1: Karen: o.1780-1842, gift med Morten Mortensen, Sig.
2: Niels: 1781-1782.
3: Niels: 1783-1857, gårdejer på Feldbæk NV matr.5.
4: Hans Mathias Røjkum: 1785-1860, spækhøker i Vejle, død på Mose i Brejning.
I 1814 bortførte han frøken Cathrine Elisabeth Conra-
dine Rosenvinge, født på Slumstrup, Sædding 1793, død
i Mose, Brejning 1849, fra Brejninggaard mod hendes fa-
ders vilje, hvorefter de blev viet i Velling. Uden børn. Se Henning Kærgaard: ”En kærlighedshistorie”, på Brejning
Egnsmuseum. Der er et meget stort skifte efter Hans Ma- thias Røjkum, hvor alle slægtninge omtales.
5: Catrine Kirstine: 1789-1867, gift med Knud Jørgensen, Hug, Vedersø.
6: Mads: 1791-1849, eftermand på gården.
7: Margrethe: 1794-1871, gift med Jens Christensen, Tudskjær v. Mose.
Mads Lauridsen:
Født på gården 1791, død i Røjkumkrog 1849.
Køber 5-10-1815 (3-33), men købet verificeres først 22-7-1847 (11-461).
Skelforening 30-10-1846 (11-315) med Brejninggaard.
Ved matrikuleringen 1844 får han tillagt SV matr.36 og Randbæk matr.16.
Gift i Dejbjerg 1817 med Margrethe Hansdatter født i Skjern 1793, død i Røjkumkrog 1850.
Børn:
1: Hans: 1818-1893, gift i Stauning 1853, død i Stauning.
2: Ane: 1820-1916, gift i Dejbjerg 1846, død i Ringkøbing. Se Brgd. matr.1o.
3: Laust: 1823-1900, gift i Stauning 1856, død i Lønborg.
4: Hans: 1829-1893, gift i Sdr. Lem 1851, død i Hanning.
5: Mette: 1834-1907, gift i Stauning 1859 med Jens Frandsen, se SV matr.7.
6: Mette Kirstine: 1836-1917, gift i Skjern 1875, død i Skjern.
Mads Lauridsen udskiller Røjkumkrog V matr.16a, SV matr.36a og Brgd. matr.3 omkring 1831, idet han 1-7-1832 (10-138) skriver sig af ”Røjkumkrog”. Familien flytter hertil ved denne tid.
Jens Olesen Blæsbjerg:
Født i Odderbæk 1796, se Blæsbjerg V matr.6, død på gården 1846.
Køber 1-7-1832 læst 28-3-1844 (10-138) husene og en del af jorden, V matr.16b og 15d, af den oprindelige gård, som betegnes ” de nordligste huse” i Røjkum.
Gift 1. i Brejning 1823 med Karen Knudsdatter født i Øster Pilgård 1801, død på gården 1833.
Barn:
1: Barbara: 1823-1895, født i Pilgård før forældrenes bryllup, gift i Rindum 1852, død i Torsted.
Gift 2. i Brejning 1833 med Sidsel Jensdatter født i Vester Pilgård 1794, død i Randbæk 1850.
Barn:
1: Ole: 1835-1888, gift i Sdr. Lem 1868, død i Sdr. Lem, daglejer.
Sidsel Jensdatter:
Arver 12-1-1847 (12-418), forriges enke.
Gift 2. i Brejning 1848 med Niels Josiassen, ejer af Randbæk matr.7, hvortil hun flytter.
Niels Josiassen:
Ejer Randbæk matr.7, se videre dér.
Overtager 10-6-1849 (12-417) efter ægteskab med forrige ejer. Vielsesattest fremlagt.
Christen Thomsen:
Køber 21-6-1848 læst 28-6-1849 (12-417).
Flytter til Randbæk matr.30i, se videre dér om ham og familien. Medtager R. matr.16, Grønborg.
Niels Christian Pedersen:
Kom fra Store Røjkum V matr.15, se videre der.
Medtager V matr.15d fra Store Røjkum.
Køber 17-12-1860 læst 26-2-1863 (19-708) V matr.16b og SV matr.36b.
Sælger 23-12-1869 (22-457) V matr.15e til Anders Pedersen, Nygård.
Sælger 8-7-1869 læst 26-9-1872 SV matr.36b til Laurids Jensen, Husted.
Johannes Jensen:
Kom fra Lille Blæsbjerg V matr.6b, se videre der.
Overtager 29-9-1880 (26-76) ejendommen efter giftermål i Brejning 1878 med forriges enke, Kirsten Henriksdatter, som først får tinglyst skødet på ejendommen 31-10-1883 (28-251).
Sælger 22-6-1887 (30-643) V matr.16c til sønnen Jens Krog Johannesen.
Niels Christian Pedersen:
Født i Sdr. Lem 1866, død i Skjern 1944, begravet i Brejning.
Køber 25-6-1896 (36-434), forriges svigersøn. Kom fra Sdr. Lem.
Gift 1. i Brejning 1891 med Fikken Krog Johannesen født i V.matr.6b 1866, død på gården 1904.
Børn: (stamtavle findes på Egnsmuseet):
1: Maren Petrine: 1892-1943, gift med vognmand Laurids B. Jensen, Herborg.
2: Mette Katrine Elisabeth: 1894-1955, gift med post Martin L. Simonsen, Astrup.
3: Jenny Petrea: 1895-1976, gift med husmand Peder C. Pedersen, Vind.
4: Johannes: 1897-1952, arbejdsmand i Stenlille.
5: Harald Holm: 1900-1903.
6: Kirstine: 1903, gift med Kresten Bertelsen, Ulfborg.
Gift 2. i Brejning 1906 med Ane Katrine Bach født i Ådum 1877, død i Skjern 1966, bg. Brejning.
Børn:
1: Frederik Krog: 1906-1977, bosat i Torsted.
2: Maren Kirstine Birgitte: 1908-1996, gift med gdr. Anders Borg Poulsen, Muldbjergvej 20.
3: Kristian Bach: 1909-1984, bosat i Videbæk.
4: Thora: 1911, gift med Peter Eyby Hansen, Bornholm.
5: Anne Marie Bach: 1913, gift Tjørnehøj, Esbjerg.
6: Harald Holm: 1915.
7: Emma Julia Holm: 1917, gift Jørgensen, Ølgod.
8: Georg Holm: 1919-1919.
9: Helga Emilie Holm: 1921-1985, gift med Jens Vagner Møller, Ørnhøj.
Familien flytter til Abildå i 1913, til Vinding 1918, til Sædding o.1928 og sidst til Skjern.
Anders Sørensen:
Født 1853.
Køber 26-4-1913 (48-388), kom fra Sædding.
Gift med Karen Sørensen født 1861
Søren Christian Andersen Nørgaard:
Født i Staby 1857, død på gården 1924, kom fra V matr.10e, se videre der.
Køber 9-1-1918 (51-517).
Køber 19-6-1919 (52-832) V matr.15d fra V matr.15a, Røjkumgård.
Karl Emil Lauritsen:
Født i Langergårde V matr.5a, død i Spjald. Forriges svigersøn.
Køber 23-7-1924 (15-731) gården af sin svigermor, Petrine Mathiasen, der har skifteattest af 30-7-1924 (15-730).
Gift i Brejning 1924 med Kirstine Margrethe Andersen født i Brejninggaard Vandmølle 1896, død i Spjald 1963. Ingen børn. Flytter til Hovedgaden 17.
Egil Pedersen:
Født i Søndervang, Nr. Omme 1930, død i Ørnhøj 1995.
Køber 22-9-1953.
Gift i Nr. Omme 1953 med Anna Grete Husted Nielsen født 1934, død i Ørnhøj 2006.
Barn: født på ejendommen):
1: Jens Kristian: 1954.
Familien flytter til Ørnhøj o.1958 og derfra til Søndervang i Grønbjerg.
Niels Peder Nielsen:
Køber 19-6-1956, husejer i Ringkøbing.
Sønnen Laurids Nielsen har bestyret ejendommen.
Arne Clausen:
Køber 6-11-1956, kom fra Bølling.
Svend Hartvig Jensen:
Født i Grønbjerg, Nr. Omme 1935, død i Spjald 2003.
Fogedudlægsskøde 20-2-1962 efter tvangsauktion 27-6-1961.
Gift med Ane Grethe Hesselbjerg Jensen født i Hover 1944, død i Spjald 2001.
Lene Eg Knudsen:
Køber 7-6-1993.
Gift (ophævet) med Vilhelm Løvstrup Knudsen.
Vilhelm Løvstrup Knudsen:
Køber 21-6-1996.
Halvdelen sælges 3-3-1997 til hans kone Ester Olesen fra 8-4-1998 Ester Knudsen.
De flyttet til Schubertsvej 2, Ringkøbing og etablerer ”Enemarkets Hostahave”.
Jan Rasmussen:
Køber 24-10-2005.
Røjkumkrog, Krog:
Vestlige ejerlav matrikel 16a, Ølstrupvej 1c:
Matrikelnumre 1950: V matr.16a,f,19m,20f,23c,e, SV matr.36a, Brgd. matr.3.
Mads Lauridsen:
Bygger ejendommen o.1831, men han får først tilladelse til at dele ejendommen i matr.16 a, som han tager med under den nye ejendom, og 16b, som forbliver ved den oprindelige ejendom, ifølge skrivelse fra Rentekammeret af 10-5-1846.
Jens Lauridsen:
Født i Sdr. Røjklit, Nysogn 1793, død på gården 1858. Kom fra Vester Røgind, Hee.
Køber 11-7-1847 (11-463) V matr.16a m.fl.
Gift 1. med Kirsten Kristensdatter født o.1793, død i Vester Røgind, Hee 1840.
Børn: (til dels fra folketælling 1850):
1: Peder Christian: 1824 i Gammelgård, Sdr. Lem, dragon i krigen 1848-50.
2: Laust: 1826 i do., dragon i krigen 1848-50.
3: Gravers: 1828-1903, eftermand på gården.
4: Ane: 1835 i Vester Røgind, Hee.
Gift 2. i Hee 1840 med Inger Ane Madsdatter født i Velling o.1804, død på gården 1897.
Børn:
1: Mads Christian: 1841 i Vester Røgind, Hee, “Høghøj” fra 1905.
2: Jens: 1842 i do.
3: Anders: 1845 i do.
Gravers Jensen:
Født i Gammelgård, Sdr. Lem 1828, død på gården 1903. Forriges søn.
Køber 25-4-1858 læst 15-10-1868 (22-102).
Gift i Stauning 1858 med Karen Andersen født i Stauning 1828, død på gården 1907.
Børn:
1: Jens Andreas: 1859-1932, gift 1894, købmand i Ringkøbing,
2: Thomas: 1860-1890, gift 1885, død i Toft, NV matr.7.
3: Anders Krogh: 1862-1955, gift i Nr. Omme 1892, gdr. i Lille Juelseje, Ølstrup.
Ole Pedersen:
Født i Gjellerup 1869, død på gården 1916.
Køber 8-1-1902 (41-18). Aftægt til forgængeren.
Sælger 5-7-1908 SV matr.36e (45-519) til Anders Christian Ejstrup.
Mageskifter 29-4-1911 (47-342) V matr.16d med V matr.23c fra Nygård.
Køber 20-8-1913 (48-503) V matr.19m og 20f fra Sdr. Søndergård.
Gift i Brejning med Else Jensen født i Røjkum matr.17 1864, død på gården 1947.
Børn:
1: Anna: 1903-1987.
2: Peder Christian: 1904-1983, eftermand på gården.
3: Jens Kristian: 1906, gift i Hanning 1934, gdr. i Dejbjerg.
4: Dorthea Kirstine: 1907-2007, København, begravet i Brejning.
5: Julie Nikoline: 1908.
6: Sigrid Kirstine: 1911-1996, gift 1939 med gdr. Niels Andersen Jensen, Lønborg.
Else Pedersen:
Arver 1916, tinglyst 19-12-1923, forriges enke i uskiftet bo.
Peder Christian Pedersen / Peder Krog:
Født på gården 1904, død samme sted 1983. Ugift.
Forpagter ved moderens død, samtlige søskende arver gården. Ene ejer fra o.
Søsteren Anna Krog født på gården 1904, død i Spjald 1987, holdt hus for ham i alle årene.
Martin Pedersen & Niels Nielsen:
Køber 12-4-1983 i lige sameje. Martin Pedersen ejer Vesterbækvej 1, hvorunder en del af jorden lægges. Niels Nielsen er gift med Martin Pedersens datter, Margit.
Niels Nielsen:
Født i Grønbjerg 1950.
Eneejer fra 6-4-1995. Anlægsgartner.
Gift (ophævet) med Margit Pedersen født 1960, som etablerer gartneriet ”Krogs Blomster” på stedet. Flytter forretningen til Brejningvej 4 i 2014. Nedlægges 2018. Fortsætter i Spjald.
Helle Halborg Nielsen & Dennis Toelbjerg Nielsen:
Køber 31-10-2017.
Kroghede:
Vestlige ejerlav matrikel 16 c, nu 16g, Kroghedevej 3, tidl. Muld-bjergvej 4:
Matrikelnumre 1950: V matr.13e,15k,l,16c.
Jens Krog Johannesen:
Født på Blæsbjerg Hede V matr.6b 1856, død i Menominee, Michigan, USA 1924.
Køber 22-6-1887 (30-643) V matr.16c. Stedet er allerede bebygget før købet, og noget tyder på, at familien har boet på stedet fra o.1881.
Familien flytter til Brejning Vandmølle i 1892 og derfra til Menominee, Michigan, USA samme år.
Gift i Brejning 1880 med Amalie Poulsen født på Mosens Mark 1860, død i Menominee 1915.
Børn:
1: Ane Margrethe Jeppesen: 1877-1955, hendes datter, født i Pilgård, død i Wayne,
Michigan, gift med stedfaderens broder Kristen Berg
Johannesen (1869-1957).
2: Poul Kristian: 1881-1882, født og død i Pilgård.
3: Poul Kristian: 1883-?, født i Røjkum, død i Menominee.
4: Mette Katrine Elisabeth: 1885-?, født i Kroghede, død i Michigan, gift i Menominee 1906 med Chris Christensen.
5: Johannes Kristian: 1887-1950, død i Escabana, Delta County, Michigan.
6: Marius Kristian: 1889-1910, død i Ingalls, Michigan.
7: Aksel Kristian: 1892-1911, født i Brejning vandmølle, død i Ingalls, Michigan.
Der blev født yderligere fire sønner i Ingalls, Michigan, USA.
Søren Jacobsen:
Født i Vorgod 1859, død i Nr. Vium 1903 under besøg i julen.
Køber 3-8-1892 (34-191).
Gift i Brejning 1892 med Johanne Østerberg født i Opsund matr.2f 1870, død i Lønborg 1949.
Barn: (flere født efter 1894):
1: Mette Katrine: 1893.
Familien flytter til Lønborggård som røgterfolk. Se Egnsmuseet: Familien Østerberg.
Jacob Peder Østerberg:
Født i Opsund matr.2f 1873, død i Herning 1944. Smed, maskinarbejder, forrige ejers svoger.
Køber 4-7-1894 (35-382)..
Gift i Vorgod 1895 med Elisabeth Marie Jensen født i Solsøhede 1871, død i Tiphede 1917.
Børn:
1: Olga Barbara: 1898-1962, gift 1921 med Peder Marinus Pedersen, Grønbjerg.
2: Svend Theodor: 1905 i Opsund. Gift i Brede, Tønder 1932. Landmand.
3: Johanne Kirstine: 1907 i do. Opholder sig i Allerup, Toftlund 1932.
4: Otto Marinus: 1910 på Møltrup Hede.
5: Ludvig Martinus: 1915 på do.
Familien flytter til Sofiesminde Mark, Skibet sogn, hvor han 1901 er arbejdsmand (smed) på Haraldskær, indsidder hos faderen i Opsund 1905 og 1907, herfra til Møltrup Mark, Timring sogn, hvor han er husmand, og derefter til Herning, hvor han er gift 2. med Ane Margrethe Boilesen.
Jens Christian Christensen (Kjærgaaard):
Født i Torsted 1871.
Køber 12-2-1898 (37-569).
Bevilling 8-1-1908 (8-303) på navnet Kjærgaard.
Hans mor Karen Hammelsvang Svendsen født i Torsted 1827, dør på aftægt her i 1907.
Gift i Brejning 1910 med Ane Nielsen født på Fur 1880.
Børn:
1: Kristen Carl: 13-1-1912.
2: Niels Juhl: 25-12-1912.
Christen (Christensen) Toft:
Født i Skovhuset, Brejning 1883, død i Ringkøbing 1949.
Køber 20-8-1913 (48-509).
Gift i Ulfkjær 1906 med Margrethe Pedersen født i Tim 1881, død i Ringkøbing 1955.
Børn:
1: Hans Christian: 1906 i Ulfkjær.
2: Anne Margrethe: 1908 i Ringkøbing.
3: Peder Christian: 1910 i do.
4: Vagner: 1911 i do.
5: Ester: 1913 i Røjkum, gift i Ringkøbing 1935.
6: Magne Kristian: 1916.
Anton Hansen & Laurids Hansen:
Anton: født i Øster Nykirke 1883, Laurids: født i 1885, sønner af Anton Nissen Hansen.
Køber 7-3-1917 (50-874), Anton Hansen bor på ejendommen. Kom fra Hover 1916.
Køber 16-2-1917 (50-873) V matr.15k fra Store Røjkum.
Anton Nissen Hansen født i Brørup 1844, død på gården 1919. Han bor som aftægtsmand i ejendommen, som er ejet af de to sønner. Familien bor i Overby, Sdr. Felding 1890.
Gift 1. med Ane Cathrine Andersen Frost født i Taps 1842, død i Kærhede, Sønder Felding 1896.
Gift 2. i Sdr. Felding 1898 med Inger Kirstine Jensen født i Stauning 1873.
Børn:
1: Jeppe Martinus: 1903.
2: Andreas Juul Nicolai: 1908 i Bredballe, Hornstrup.
3: Hans: 1911 på Lindbjerg Mark, Ølgod. Se under Kongensbjerghus V matr.8d som Anton og Laurids Hansen køber 8-8-1918 (52-106).
Se under SV matr.4b, som Anton og Laurids Hansen køber 2-9-1919 (52-87).
Inger Kirstine Hansen:
Køber 2-9-1919 (52-988) af sine stedsønner.
Jens Henriksen:
Født i Vester Finderup, Hanning 1876.
Overtager 15-9-1920 (11-941) ejendommen ved giftermål med forrige ejer.
Køber 31-8-1920 (11-940) V matr.13e fra Laurids Lauridsen.
Jacob Madsen:
Født i Herborg 1896, død i Videbæk 1971.
Køber 13-3-1924 (15-550).
Sælger 1-4-1968 V matr.13e+16c til Statens Jordlovsudvalg, der sælger videre til Vagn Jørgensen, Muldbjergvej 5.
Gift med Cecilie Bjerg født i Hestkær, Hanning 1896, død i Videbæk 1975.
Børn:
1: Johanne: 1924-2009, gift 1945 med Karl Kristian Johansen, Brejningvej 19.
2: Gerda: 1925, gift 1952 med Henning Johansen, Hørsholm.
3: Jens Kristian: 1927-2005, Barde, gift 1958 med Gerda Graversen, se R matr.26b.
4: Kirstine: 1928, gift 1952 med Knud Børge Eriksen; Gundslev.
5: Kamma: 1930, gift 1955 med Peder Provstgaard Nielsen, No.
6: Holger: 1933, gift i Sædding 1960.
7: Erik: 1935.
8: Ketty: 1938, gift 1959 med Jørgen Dam-Amby, Esbjerg.
9: Verner: 1940.
Jakob Johannes Bisgaard Larsen:
Køber 18-11-1968 ejendommen med lidt jordtilliggende, snedker. Nu V matr.16g.
Carl Holkgaard Christensen:
Køber 12-12-1975, afdelingsleder af DLG, Spjald.
Ann-Charlotte Christensen & Ole Dam Holmgaard:
Køber 16-5-2007.
Lille Røjkum, Røjkumgård:
Vestlige ejerlav matrikel 17, Røjkumvej 2:
Matrikelnumre i 1950: V matr.17a,3i,6g,15g.
Christen Ollufsen:
Han er nævnt på gården 1660, 1661 og 1664.
Niels Christensen Smed:
Nævnes på gården i i skattematriklerne fra 1671 og i ildsteds- og kvægskatten 1677. Han havde 3 ildsteder, 2 heste og 2 køer. I kop-og kvægskatten 1678 siges det, at han er gift. Se videre under Store Røjkum også hvad angår opmålingen til matriklen 1688.
Efter matriklens opgørelse er hans jord takseret til ¼ middel og ¾ skarp jord, hvorpå der kunne avles 2 1/4 læs godt hø og 8 læs hø af middel kvalitet samt græsses 8 høveder i et middelår.
I forbindelse med Jørgen Langes konkurs blev også denne gård overtaget af Bagge Baggesen i Ribe o.1665 og ved hans død i 1681 overtaget af svigersønnen Christoffer Carstensen, Ribe.
Hans enke Kirsten nævnes på gården 1690.
Christen Nielsen:
Kaldes i ekstraskatteregnskabet 1697 Christen Olufsen, hvilket kan tydes derhen, at han er søn af forgængeren og denne igen søn af sin forgænger, uden at det dog kan bevises. Nævnes første gang på gården i ekstraskattemandtallet 1690 og er stadig på gården i opgørelsen over soldater til Land-militsen i 1702.
1708: Hk: 2-7-1-0, landgilde: ½ harboe pund smør, 7½ skp. rug, 9 skp. byg, ½ brændsvin, ½ føde-nød, ½ får, ½ skovvogn, ½ gås, 1 høne, 3 skp. havregæsteri, 1 mk. 6 skl. gæsteripenge.
Gift med NN født o.1679, død på gården 1750.
Barn:
1: Anne: gift med Anders Pedersen, Væggerskilde.
Peder Pedersen:
Nævnt som fæster af gården 1726, 1731 og 1739, men er død før 1745.
Gården overgår til godsejer Eenholm og Brejninggaard mellem 1718 og 1726, måske i forbindelse med hans første ægteskab, idet hans kone i sit første ægteskab var indgiftet i Baggesen familien i Ribe, men der er ikke fundet noget tinglæst skøde.
Gift med formandens enke NN.
Børn:
1: Barbara: o.1707-1747, gift med Christen Jensen, Vanting.
2: Peder: o.1713-1755, eftermand på gården.
3: Anne Marie: o.1714-1764, gift med Laurids Pedersen, Bækgård.
4: Christen: o.1715-1763, fæster af Sønder Søndergård.
Peder Pedersen:
Født o.1713 på gården, død 1755 samme sted, søn af forgængeren.
Der er skifte efter ham i Brejninggaards skifteprotokol 1755 s.21b ff.
Gift med Sidsel Jensdatter født i Klidsbjerg, Nr. Omme o.1712, død på gården 1764.
Børn:
1: Anne: o.1744, 20 år i 1764.
2: Anne Catrine: 1746, antagelig gift med eftermanden Jacob Jensen.
3: Peder: 1748.
Ifølge skiftet bestod gårdens bygninger af en vesterlade uden angivelse af fag, en sønderlade på 13 fag, et fæhus på 15 fag og et salshus på 12 fag. Salshuset indeholdt forstue, køkken med bryggeredskaberne, kælder og dagligstuestue med 2 alkover og en foldeseng. Besætningen bestod af 2 heste, 4 køer, 2 grå stude på 2 år, 1 par små sorte stude i 2.år, 1 hvid so med 2 grise, 8 får med 5 lam, 2 gjældvæddere (beder) og 1 ronvædder.
Søren Andersen:
Født på Sdr. Søndergård o.1733, konfirmeret 1749, død i Lille Snogdal 1782.
Han fæster gården i forbindelse med ægteskab i Brejning 1755 med forgængerens enke Sidsel.
Barn:
1: Peder: 1756, ikke nævnt i skiftet efter moderen 1764.
Der er skifte efter Sidsel Jensdatter i Brejninggaards skifteprotokol 1764 s.73a ff. Hendes brødre Christens Jensen i Klidsbjerg (o.1731-1799) og Thomas Jensen i Haur-snap, Sinding (o.1721-1793) samt Peder Pedersen i Sinkjær, Nr. Omme var fødte værger for børnene, men dødsboet blev uregistreret, da Søren Andersen havde bevist hidindtil, at han var en god stedfader. Pigerne delte mode-rens klæder, sønnen Peder arvede hendes kiste og 4 rdl, og Søren Andersen ” lovede at vise pigebør-nene sin faderlige kærlighed, så længe han lever, og hjælpe dem noget med trolovelse og bryllyp, samt beholde Peder, til han blev myndig, hvis han ellers var lydig og havde sønlig pligt overfor ham, holde ham til konfirmation og øvrige sin kristendoms øvelse og forfremmelse, forsyne ham med klæder og føde og andet, han kunne behøve”.
Han er gift 2. med Anne Nielsdatter født o.1745, død i Kildsig 1813. Hun er indsidder i Kildsig i 1801 sammen med sønnen Niels.
Børn:
1: Niels: o.1767-1812, ugift.
2: Anders Røjkum eller Frydenborg: o.1768-1827, gårdejer i Bølling, gift i Sædding 1798, se Green anetavle.
Søren Andersen og familie flytter til Lille Snogdal før 1774.
Jacob Jensen:
Født i Villads Væring i Kirkebyen o.1740, død på gården 1817. Indsidder i Bilring 1771 og 1772. Overtager fæstet af gården o.1774.
I 1791 har han 17 tdr. rugland fordelt på 16 tægter, hvor han kan avle 12 tdr. rug, 6 tdr. byg og 4 tdr. havre samt bjerge 6 læs hø i et middel år. Besætningen bestod af 2 trækheste, 2 køer, 3 ungnød, 12 får med 2 lam og 1 svin.
Han køber gården til selveje fra Brejninggaard 24-6-1809, hvilket står i skødet til sønnen (2-315).
Køber 7-3-1826 (2a-223) gårdens konge- og kirketiende.
Gift 1. antagelig med forgængers datter Anne Catrine Pedersdatter født o.1746, død før 1774.
Børn:
1: Anne Marie: o.1769-1856, gift med Peder Mathiesen, Sig, Nr. Omme.
2: Jens: o.1770-1844, se SV matr.20, død i Sdr. Lem, værge for stedmoderen i 1820.
3: Barbara: 1771-1772, født og død i Bilring.
Gift 2. med Karen Hansdatter født i Nr. Omme o.1744, død i Kongensholm mølle, Dejbjerg 1836.
Børn:
1: Hans: 1775-1775.
2: Anne Catrine: o.1776-1856, gift med Anders Lauridsen, født på Viftrupgård,
Gdr. i Skjerk, Aulum og derefter møller i Kongensholm mølle.
3: Hans: 1782-1842, eftermand på gården, død i Opsund.
4: Barbara: 1786-1787.
Ifølge lægdsrullerne bor Niels Pedersen, 22 år i 1790, 24 år i 1792, hos Jacob Jensen, mens han i 1795 er 27 år og bosat i Vantinghus som husmand. Fra Væggerskilde, hans far var fætter til Jacob Jensens første kone, Anne Catrine, som sikkert var hans nærmeste slægtning her i sognet.
Hans Jacobsen:
Født på gården 1782, død i Opsund matr.2c 1842 som indsidder.
Køber 12-10-1812 (2-315 og 3-43) fødegården.
Sælger 8-8-1818 (1a-82) en parcel til Jens Larsen som bliver til V matr.18 ifølge udstyknings-tilladelse af 10-7-1819!
Gift i Hanning 1808 med Maren Nielsdatter født i Gl. Hanning 1784, død i Opsund matr.2c 1850.
Børn:
1: Ane Cathrine: 1810-1880, gift 1841 med Knud Lauridsen V matr.10a.
2: Barbara: 1811-1869, gift i Borris 1846, død i Borris.
3: Niels: 1813-1873, gift 1841, gdr. af Opsund matr.2c.
4: Jacob: 1815-1841, død ugift i Opsund mtr.2c.
5: Peder: 1818-1878, gift i Hee 1850, død i SV matr.10e, ejer Opsund matr.3 & 4.
Familien flytter ind i et lille hus ved gården, hvor han ernærer familien som daglejer. Huset anvendes i en del år som lejehus, men er væk før 1901. Familien flytter til Opsund matr.2c.
Laust / Laurids Jensen:
Kom fra gården Mose SV matr.11, se videre der. Død i Kildsig 1839.
Køber 24-4-1820 (3-222), skal give aftægt til sælgerens moder, Karen Hansdatter.
Købet stadfæstes 24-1-1821 læst 8-8-1826 (2a-235) i forbindelse med næste handel.
Gift 2. i Brejning 1803 med Anne Jensdatter Vesterbeck født i Vesterbækgård V matr.11 o.1778, død i Kildsig 1852.
Barn: (født her på gården):
1: Jens: 1820-1821.
Familien fæster SV matr.4c 1-5-1826 fra Lille Kildsig.
Prokurator Lütken; Ringkøbing:
Køber 25-7-1826 læst 8-8-1826 (2a-235) af Laust Jensens opbudsbo (konkurs) på 4. auktion.
Jens Christensen:
Født i Lille Spåbæk, Nr. Omme 1781, død på gården 1863, kom fra Sdr. Søndergård V matr.20, se videre om ham og familien der.
Køber 25-7-1826 læst 8-8-1826 (2a-236) på auktion.
Ved matrikuleringen 1844 tillægges gården SV matr.26.
Jens Christian Jensen:
Født i Sdr. Søndergård V matr.20 1817, død på gården 1872.
Køber 16-7-1842 (9-371).
Gift i Brejning 1853 med Ane Christensdatter født i Bjørnkær 1820, død på gården 1887.
Børn:
1: Jens: 1854-1939, gift 1887, eftermand på gården.
2: Christen: 1856-1957, gift 1876, død i Skjern. Kaldes Søe. Se SV matr.10b.
3: Else: 1864-1947, gift 1901 ned Ole Pedersen, V matr.16a.
Ane Christensdatter:
Arver 16-8-1872 læst 1-8-1883 (28-176), forriges enke.
Jens Jensen:
Født på gården 1854, død i Spjald 1939, forriges søn.
Køber 27-7-1883 (28-177).
Køber 9-5-1903 (42-148) V matr.6g fra V matr.6d.
Mageskifter 19-4-1904 (43-21) V matr.17b med V matr.15g fra V matr.15c.
Gift i Brejning 1887 med Ingeborg Villadsen født i Timring 1856, død i Spjald 1930.
Børn:
1: Maren Kirstine Kristensen: 1877-1920, hendes datter født i Krogstrup, Snejbjerg,
Gift 1896 med snedker Jens Jensen, Spjald.
2: Ane Jensine: 1882-1954 i Vorgod, født før forældrenes ægteskab, gift 1. med
Christen Nielsen, Vorgod, gift 2. med Niels Simmelkjær, Vorgod.
3: Jens Christian: 1887-1957 i Spokane, Washington co., USA, vognmand, ugift.
4: Niels Christian: 1890-1948, død i Spjald, slagter, ugift. Se under Mølletoft og Hovedgaden 41.
5: Anna: 1893-1959, død i Stakroge, Ilderhede, kaldes Nedergaard.
6: Mogens Ingvard: 1895-1982, se V matr.17c.
7: Klara: 1898-1980, gift 1920 med Lars Knudsen, Langagergårde V matr.5a.
8: Dorthea Marie Kirstine: 1902-1977, gift med Magnus Sørensen, Videbæk.
Ingeborg og Jens Jensen flytter til Skolegade 6, Spjald, V matr.12ae.
Anders Jensen Færge:
Født i Opsund matr.1a 1873, død på gården 1927. Kom fra Vantinggård, tidligere fra Bækgård.
Køber 19-2-1918 (51-645). Bygger nyt stuehus i 1920, udlængerne er fra 1877.
Sælger 15-12-1918 (52-429) V matr.17c til forgængeren Jens Jensen, ejer af Hovedgaden 68.
Køber 15-4-1920 (11-760) V matr.3i fra Langergårde V matr.3a.
Gift i Herborg 1900 med Ane Inger Johanne Lauridsen født i Videbæk 1877, død i Spjald 1946.
Børn: (alle døbt Jensen Færge):
1: Else Kirstine: 1902, gift 1924 med Niels Kristian Pedersen, Kildsig SV matr.4b.
2: Signe Kathrine: 1904-1996, gift 1929 med Anton Christian Møller Kjeldsen, Stauning.
3: Laurids: 1906-1971, gift i Sdr. Lem 1932 med Signe Faurbye. Bosat i Spjald.
4: Kristine Elisabeth: 1908-1961, gift 1929 med Hans Christian Dueholm, Tim.
5: Anna Johanne: 1910-1998, gift 1934 med Thorvald Jespersen, V matr.17e.
6: Johanne: 1913-2009, gift 1935 med Kristian Peder Lauridsen, eftermand.
7: Kathrine: 1916, gift 1939 med Ingemann Pedersen, Sdr. Lem.
Ane Inger Johanne Færge:
Arver 22-10-1929, forriges enke.
Sælger 11-1-1936 V matr.17e til svigersønnen Thorvald Jespersen.
Sælger 13-1-1937 SV matr.26 til Søren Nielsen, SV matr.28e.
Kristian Peder Lauridsen:
Født i Kildsig SV maatr.2d 1908, død i Spjald 1986.
Køber 17-2-1940, forriges svigersøn.
Gift i Brejning 1935 med Johanne Jensen Færge født på Vantinggård 1913, død i Spjald 2009.
Børn:
1: Erna Færge: 1937.
2: Bente Færge: 1940.
3: Else Færge: 1943.
4: Vita Færge: 1946.
5: Johanne Færge: 1947.
6: Metha Kirstine Færge: 1949.
7: Anne Marie Færge: 1952.
Poul Erik Bagger:
Køber 1-11-1975. Tolder.
Henning Guldbjerg:
Køber 17-8-1982.
Hardy Pedersen, Margit Pedersen, Jess Ringkøbing Jensen & Gitte Jensen:
Køber 2-12-1987, Margit Pedersen overtager Hardy Pedersens andel 7-5-1991.
Hans Egon Risvig Lange:
Køber 27-5-1992, læge i Spjald. Født i Sdr. Lem.
Køber 2-10-1992 del 8 af V matr.15b.
Leif Jensen:
Køber 12-7-2004. Fra Kodal, Grønbjerg, tømrer i Afrika.
Sjoukje Wilhelmina & Jaring de Groot:
Køber 17-3-2011, kom fra Adelvej 4, Herborg.
Bøgely:
Vestlige ejerlav matrikel 17c, Kroghedevej 1, tidl. Muldbjergvej 2:
Jens Jensen:
Køber 15-12-1918 (52-429) fra V matr.17, sælgers svigersøn, Hovedgaden 68, Brgd. matr.1bz.
Mogens Ingvard Jensen:
Født i V matr.17 1895, død i Spjald 1982, arbejdsmand i Spjald.
Køber 8-8-1926 (17-492) V matr.17c, forriges svoger.
Søren Christiansen:
Køber 2-8-1939. Flytter til Vestergade 33, se videre dér.
Han overtager ejendommen med træskure, 1 hest, 2 grise samt avlsredskaber. Han var rentier og bosat i Spjald (1875-1960). Se under Opsund matr.2c, Søren Chr. Thøgersen Winther.
Rasmus Madsen Møller Hansen:
Født i Vorbasse 1906, død i Spjald 1998.
Køber 16-9-1947. Kom fra V matr.12an, møllerhuset, i Hovedgaden 100. Se Hovedgaden 44.
Gift i Stadil 1932 med Asta Marie Jensen født i Stadil 1909, død i Spjald 1989.
Børn:
1: Hans Aage: 1938 i Spjald - 2018, bosat i Ringkøbing.
2: Ketty Margrethe: 1940 i do, gift med Niels Henning Dehlendorff, Spjald.
3: Vagn Møller: 1945-1969, omkommet på havet ved Helgoland. Født i Spjald.
4: Grethe Kristiane Møller: 1950 (fra 1981 Grethe Hansen).
Torben Johansen:
Køber 3-9-1985. Født på Kærhusvej 19.
Vibeke & Aage Kristian Mastrup:
Køber 6-7-2004. Kom fra Feldbækvej 2.
Vestlige ejerlav matrikel 17e, nu V matr.17l, Kroghedevej 2, tidl. Muldbjergvej 6: ejendommen kaldes også Kroghede:
Thorvald Jespersen:
Født i Almind 1907, død i Spjald 1990.
Køber 11-1-1936 fra V matr.17a, sælgerens svigersøn. Bygger statshusmandsbrug 1937.
Gift i Brejning 1934 med Anna Johanne Jensen Færge født i V matr.17a 1910, død i Spjald 1998.
Børn:
1: Anders Færge: 1935, født i Røjkum.
2: Jørgen Færge: 1937.
3: Hugo Færge: 1944.
4: Agnete Færge: 1946, gift Nielsen.
Las Frederik Stefansen:
Køber o.1975.
Flytter til Skjern.
Poul Richard Nielsen:
Køber 7-12-1978. Bygger avlsbygninger på Åtoften 6, se nedenfor under Åtoften 6.
Sælger 18-4-1996 jordtilliggenet V matr.17e til Jørn Lauridsen, Lille Sandbæk.
Sælger 5-9-1996 avlsbygningerne til Videbæk kommune, nu V matr.17m.
Vestlige ejerlav matrikel 17m, Åtoften 6:
Hans Østergaard Kristensen:
Køber 27-3-2000 bygningerne af Videbæk kommune. Etablerer mælkemaskinafdelingen DeLaval her. En del af udbygningerne bruges af Videbæk kommune til materialplads.
Nanna & Mikkel Østergaard:
Køber 1-7-2020, forrige ejers søn. Bygger nyt hus ved siden af udbygningerne.
Vestlige ejerlav matrikel 17i, Kroghedevej:
Spjald Ridecenter:
Lejekontrakt 29-7-1986 mellem Videbæk kommune og den selvejende institution Spjald Ridecenter.
Vestlige ejerlav matrikel 18, Ølstrupvej 3, Røjkum:
Matrikelnumre 1950: V matr.18a,9f,10g,15h,28, SV matr.1f,11t.
Jens Larsen:
Født i Nr. Vium 1775, død på gården 1862. Tømrer og møllebygger.
Køber 8-8-1818 (1a-82) en del af jorden fra V matr.17, Røjkumgård, og bebygger.
Ved matrikuleringen 1844 får gården tillagt SV matr.27.
Gift i Brejning 1816 med Else Margrethe Jens Christiansdatter født i Randbæk matr.7 1798, død på gården 1882.
Børn:
1: Ane Marie: 1817, født i Odderbæk. Se nedenfor under Mads Jensen.
2: Lars Jensen: 1820-1864, trainkonstabel i 1850, eftermand på gården.
3: Kirsten: 1822.
4: Jens Christian: 1825, dragon i 1850.
5: Mariane: 1828-1912, gift 1856 med Christen Nielsen, Nr. Omme.
6: Christen: 1832-1857, død på gården.
7: Ane Johanne: 1837-1857, død på gården.
8: Margrethe: 1843-1919, gift 1867 med Hans Christian Christensen Toft, Kildsig-
mose, SV matr.3, husmand i Skovhuset, død dér 1902. Se SVmatr.15d.
Lars Jensen:
Født på gården 1820, død samme sted 1864.
Køber 24-11-1849 læst 11-11-1858 (17-412).
Gift i Nr. Omme 1853 med Ane Thomasdatter født i Ll. Sinkjær, Nr. Omme 1827, død i Skibbild, Nøvling 1880.
Børn:
1: Jens: 1853-1883, se Opsund matr.6d, død i Amerika.
2: Thomas Christian: 1855-1944, gift 1875, død i Ringkøbing.
3: Johan: 1857-1941, gift i Nr. Omme 1877, død i Torsted, se Randbæk matr.30s.
4: Christen: 1858.
5: Dødfødt søn: 1860, tvilling.
6: Søren: 1860-1860, tvilling.
7: Søren: 1861.
8: Else Margrethe: 1865.
Ane Thomasdatter:
Arver 1864, skifteadkomst først tinglæst 27-5-1885 (29-312), forriges enke.
Thue Jacobsen:
Født i Provstehuset, Arnborg 1838, død i Herning 1910 som forhenværende landpost.
Overtager 1866 tinglæst 27-5-1885 (29-313) efter ægteskab i Brejning 1866 med forriges enke Ane
Thomasdatter. Han var enkemand efter Bodil Marie Pedersen. Han var gift fire gange.
Børn: (alle børn får efternavnet Jakobsen):
1: Lars Røjkum: 1868-1950, gift i Sdr. Lem 1894 og 1927, død i Sdr. Lem.
2: Bodil Marie: 1870 i Kildsigmose-1946, gift i Sdr. Lem 1890. Død i Skjern.
3: Jakob: 1871 på Sandbæk Mark-1872.
4: Birgitte Margrethe: 1872 i Brejning Fjalde-1917, gift i Ringkøbing 1894. Død der.
Familien flytter til Kildsigmose.
Mads Jensen:
Født på gården 1840, uægte søn af Ane Marie Jensdatter født 1817 og Jens Nielsen Thim, død i Randbæk matr.30z 1921.
Læs mere herom i "Fruentimmere, uægte børn og andet godtfolk". (Egnsmuseet).
Køber 30-1-1868 læst 7-4-1870 (22-558), kom fra Kildsigmose SV matr.3, se der og Randbæk matr. 6g+30a ff.
Sælger 26-3-1870 (22-557) V matr.18b til V matr.12, Nr. Søndergård.
Gift i Brejning 1866 Else Kathrine Andersdatter født i Nygård, død i Randbæk matr.30z 1930.
Børn:
1: Anders: 1866-efter 1946 i Boston, USA, gift 1890, født i Kildsigmose.
2: Anna Marie: 1868-1915, gift 1890 med Kristian Frederik Kamp, Opsund.
3: Jens: 1871-1933, husmand i Nørkjær, Hover. Gift i Hover 1909.
4: Karen Margrethe: 1874-1889.
5: Christine: 1878-1904, gift med Jens Peder Bjerg Stampe, Nr. Gørding.
6: Anton: 1881-1966, eftermand på gården i Randbæk matr.6g+30a.
Thomas Lauridsen:
Født i Langergårde V matr.3 1831, død på gården 1896.
Mageskifter 3-1-1873 læst 24-10-1883 (28-244) V matr.18a med Sandbæk matr.2d.
Gift i Brejning 1867 med Bodil Mikkelsen født i Vind 1837, død på gården 1914, søster til Mathias Mikkelsen, Sdr. Søndergård.
Børn:
1: Mathias Søndergaard: 1869-1871, født og død i Sandbæk.
2: Mathias Søndergaard: 1872-1917, eftermand på gården.
3: Dorthea Kirstine: 1874-1893.
4: Laurids Kristian: 1880-1900, død i Herborg, begravet i Brejning.
Bodil Mikkelsen:
Arver 2-6-1897 (37-284), forriges enke.
Mathias Søndergaard Lauridsen:
Født på gården 1872, død samme sted 1917. Gravsten på Egnsmuseet.
Køber 17-10-1897 (37-426).
Gift i Brejning 1907 med Ane Kathrine Taulborg Poulsen født i Randbæk matr.5f 1882, død i Spjald 1953.
Børn:
1: Thomas Røjkum: 1908-1961, eftermand på gården. Nu: Taulborg.
2: Bodil Kirstine: 1910. Syerske, København, ugift.
Ane Kathrine Lauridsen:
Arver 11-9-1918 (52-179), forriges enke.
Køber 24-12-1923 (15-325) SV matr.1f fra Mathias Chr. Christiansen, V matr.6e.
Køber 24-12-1923 (15-325) SV matr.15f fra Laurids Lauridsen, Gaasdal.
Køber 24-12-1923 (16-394) SV matr.1e fra Niels Kr. Andersen, Kildsig matr.3a.
Sælger 19-8-1931 SV matr.27 til Jens Bollerup, SV matr.4d.
Køber 7-11-1934 SV matr.34g fra Niels Christian Stadsbjerg, SV matr.15d.
Køber 17-12-1934 V matr.15h af Mads Næsgaard, Bilring.
Sælger 2-11-1935 SV matr.1e+15h til sønnen Thomas Røjkum Lauridsen.
Som medhjælp havde hun gennem mange år Svend Kjølmose født 1871, død i Spjald 1973.
Hun flytter til Brejning Kirkeby SV matr.13l 1936.
Thomas Røjkum Taulborg:
Født på gården 1908, død samme sted 1961.
Køber 1-5-1936, kom fra Flyvepladsvej 3, SV matr.1e m.fl.
Sælger 15-10-1955 V matr.18d til Jens Peder Poulsen Damtoft, Spjald.
Gift i Brejning 1935 med Karen Agerbo født på Grenen 1911, død i Spjald 1981.
Børn:
1: Mathilde Søndergaard Taulborg: 1936, gift 1957 med Karl Wilhelm Smith,
Muldbjerg, opvokset i Lykkebo, Flyvepladsvej 2.
2: Inga Taulborg: 1938, gift 1957 med Bent Arne Jørgensen, Nr. Omme.
3: Emil Taulborg: 1940. Bestyrer 1973 af Esbjerg sømandshjem, nu Hjordkær.
4: Svend Taulborg: 1942. Bagermester i Århus 1966-1980, Indremissionær, Struer.
5: Arne Agerbo Taulborg: 1947. VVS- og tømrermester, Randers.
Øjvind Kjeldgaard Kristensen:
Født i Højenhjem, Rudmose 1935. Kaldes Landeværn.
Køber 5-12-1961.
Køber yderligere jord 17-9-1976, 30-3-1981 og 30-3-1988. Den største del af jorden frasælges 2004.
Gift i Brejning 1961 med Ebba Kirkegaard Mortensen født i Opsund matr.3a 1940.
Familien flytter til Videbæk.
Iben Lundby født Lund Thomsen:
Køber 11-5-2004, født på Vantinggård.
Rikke Melton Ager:
Køber 27-4-2021. Driver ”Glade Snuder” Hundeterapi på adressen.
Vestlige ejerlav matrikel 18d, Ølstrupvej 2d:
Jens Peder Poulsen Damtoft:
Født Vinding 1907, død i Spjald 2005, begravet i Vinding.
Taxavognmand, jordemodermand, minkavler, Spjald. Se under Hovedgaden 21 og Hovedgaden 39.
Køber 15-10-1955 fra V matr.18a. Anlægger minkfarm med senere beboelse.
Erik Abildgaard Nielsen:
Køber 6-7-1988 den nedlagte minkfarm, ansat ved Videbæk kommune, kom fra Fjelstervang.
Sønder Søndergård, fortsat, se før V matrikel 12:
Christen Christensen Feldbereder ?:
I 1708 er gårdsparten fæsteledig efter Peder Jensen, som ”tilforn påboede gården”, men altså må være død. I matriklen til de ekastraordinære skatter 15-9-1717 siges det, at Christen Christensen Feldbereder i Nr. Omme skulle svare 64 skilling i krigsstyr, men, da han var flyttet fra Nr. Omme til Brejning, hvor han havde taget en part gård (halvpart eller del af) i fæste under Brejninggaard og derfor ikke bruger håndværket mere og ydermere var død i armod! så udgik fordringen. I kopskat-matriklen 26-11-1711 boede han endnu med hustru i Askov, Nr. Omme.
Der er stor sandsynlighed for, at det netop er den fæsteledige halvpart af Søndergård, som han overtager o.1712.
1708: Hk: 3-7-3-0, landgilde: 1 fjerding smør, ½ skovvogn, ½ brændsvin, ½ fødenød, ½ gås, (½ får), 2 høns, 4 skp. havregæsteri, 1½ mark 5 skl. gæsteripenge.
Niels Jensen:
Nævnt på gården 1718 og 1726, er på aftægt i Rudmose i 1739.
Anders Madsen:
Nævnt på gården i 1731, død før 1745.
Gift med Mette Sørensdatter født o.1695, død som indsidder i Nr. Søndergård 1782 hos sønnen.
Børn:
1: Søren: o.1733, konfirmeret 1749, død 1782 i Lille Snogdal.
2: Mads: o.1734-1814, se under Nr. Søndergård.
Hun fik datteren Esther døbt 1-8-1745 med ”Eenholms (godsejer på Brejninggaard) allerede et halvt års tid tilforn bortløbne tjener Christen Andersen Fiand af Brejning”.
Christen Pedersen:
Født i Lille Røjkum o.1715, død på gården 1763, skifte i Brejninggaards skifteprotokol s.214-223.
Fæster gården o.1745. I 1761 opgives det i jordebogen, at han også har fæstet 1 skæppe jord i Røjkum.
Ifølge skiftet bestod gården af stuehus på 11 fag, lade på 18 fag og stald på 15 fag, og de to vurderingsmænd fra Røjkum og Langergårde tyder på, at gården nu er flyttet nordpå fra Kirkebyen til markerne på Spjald, som tidligere nævnt. Besætningen bestod af 2 heste, 3 køer og 1 kvie, 3 stude og 1 tyr, 13 får med lam og 12 uden, 1 so med 9 grise.
Gift med Anne Christensdatter født i Rudmose o.1713, død i Søndergård, Kodal, Nr. Omme 1787.
Børn:
1: Peder: o.1741, eftermand på gården.
2: Christen: o.1743-1764.
3: Anne: 1745, gift 1783 med Niels Pedersen, Hvilgel, Hee.
4: Maren: 1748-1775.
5: Jens: 1751-1751.
6: Jens: 1752-1826, fæster i Odderbæk.
7: Barbara: 1755.
8: Dødfødt datter: 1761.
Peder Christensen:
Født på gården o.1741.
Fæster før 1771, hvor han er fæster ifølge jordebogen. I skiftet efter faderen oplyses det, at enken vil fortsætte fæstet foreløbig.
Gift med Barbara Jensdatter fra Højmose, død 1772, skifte i Brejninggaards skifteprotokol s.458-60, dødsfaldet er ikke nævnt i kirkebogen, som er meget dårligt ført i disse år.
Børn:
1: Christiane: o.1770-1852, død i Store Kastbjerg, Bølling. Gift 1815 med Janus Hen-
riksen, Vester Rudmose, enkemand. Har en uægte søn, Jens Pedersen,
gdr. i St. Kastbjerg, 1799-1861, se under Nr. Søndergård.
2: Maren: o.1772.
Peder Christensen flytter til Søndergård i Kodal, Nr. Omme og gifter sig 1783 med Maren Moustdatter død 1792, 36 år gammel. Bytter gård med hendes broder, næste fæster. I folketælling 1801 er han gift tredje gang, har små børn, men er jordløs husmand, der nyder almisse af sognet for sine børn.
Anders Moustsen:
Født i Kodal, Nr. Omme 1751, død i Ølstrup Bjerg 1831.
Fæster gården 1783, forriges svoger.
Gift i Nr. Omme 1783 med Anne Pedersdatter født i Rudmose 1747 død i Gammelgård, Ølstrup 1818.
Børn:
1: Anne Kirstine: 1784-1784.
2: Peder: 1785-1838, gdr. i Bjerg, Ølstrup og i Lambæk, Sdr. Lem, død der af Tyfus.
3: Anne Kirstine: 1792-1795.
Anders Moustsens forældre flytter med til Sdr. Søndergård, Mourids Andersen dør 1787, 62 år gl.,
Anne Kirstine Knudsdatter dør 1788, 65 år gl. Gift i Nr. Omme 1751.
I forbindelse med Brejninggaards salg i 1794 køber Anders Moustsen sin gård til selveje, men på den ejendommelige måde, at han først betaler sin del, Sig, V matr.21, efter at han har udstykket gården og frasolgt resten. Han låner 330 rdl i Den kongelige Kreditkasse til købet 12-6-1795, som han tilbagebetaler allerede i 1798. Der sker ingen tinglysning i forbindelse med købet, men udstykningen tinglyses 20-6-1797 (1-471) efter tilladelse af 14-11-1795, og her noteres det, at udstykningen sker 28-4-1795. Han køber selv den senere ejendom Sig, V matr.21, se senere, samt sælger en del eng til forskellige både i og udenfor sognet, men det væsentligste salg sker af to lige store ejendomsstykker, i alt 2/3 del af den oprindelige gårds hartkorn, de senere V matr.20 og 21, som herefter udgør Sønder Søndergård.
Sønder Søndergård:
Vestlige ejerlav matr.19:
Mogens Jensen:
Kom fra Lille Snogdal, se videre dér.
Køber 20-6-1797 (1-471) en trediedel af gården, den senere V matr.19 med bygninger igennem kommissær Gregers Christensen, Hover, som har købt denne del ved auktionen 25-4-1795.
Køber 16-6-1800 (2-252) to engparceller nr. 13 & 14 i fællesskab med Jens Pedersen af Niels Christensen Kirk, der købte dem 28-4-1795 ved Sdr. Søndergårds udstykning. Først tinglæst i 1811.
Vestlige ejerlav matr.20:
Jens Pedersen Mose:
Født i Spåbæk, Nr. Omme 1749, død i Sdr. Søndergård 1816. Fæster i Mose SV matr.11 1783-1797.
Køber 20-6-1797 (1-472) en trediedel af gården, den senere V matr.20 med nogle bygninger.
Køber 16-6-1800 (2-252) to engparceller nr. 13 & 14 i fællesskab med Mogens Jensen af Niels Christensen Kirk, der købte dem 28-4-1795 ved Sdr. Søndergårds udstykning.
Gift i Brejning 1783 med Inger Madsdatter født o.1735, død i Sdr. Søndergård 1823.
Jens Christensen:
Født i Lille Spåbæk, Nr. Omme 1781, død i Røjkum 1863. Forriges brodersøn.
Køber 3-8-1811 (2-252) mod at give Jens Christensen og hustru aftægt. Han opholdt sig i Odderbæk hos Jens Christensen der. Jens Pedersen nævner udtrykkelig i skødet, at det er hans brodersøn.
Gift i Nr. Omme 1816 med Inger Christensdatter født i Omgård, Nr. Omme 1788, død i Røjkum 1867, søster til Mathias Christensen og faster til Mathias Mikkelsen i Sdr. Søndergård, se nedenfor.
Børn:
1: Jens Christian: 1817-1872, gdr i Røjkum V matr.17.
2: Niels Christian: 1820-1895, død i Velling.
3: Inger Kirstine: 1824-1923, død i Skjern, begravet i Ringkøbing, enke.
Familien flytter til Røjkum V matr.17 i 1826, hvorefter Mogens Jensen i V matr.19 overtager ejendommen V matr.20, som igen lægges sammen med V matr.19.
Vestlige ejerlav matrikel 19 & 20, Bygmarken 5:
Matrikelnumre i 1950: V matr.12y,15f,19a,l,20a,e, R matr.6n.
Mogens Jensen:
Køber 16-4-1826 V matr.20 med engparcellerne nr.10,11 &12 (skøde herpå 20-6-1816) til sammenlægning med V matr.19. Ikke tinglæst, men det noteres i Tingbogen (2a-264), at der ikke findes tinglæst adkomst på disse ejendomme. Se videre om ham og hans familie under Lille Snogdal NV matr.4.
Mathias Christensen / Kristensen:
Født i Omgård, Nr. Omme 1795, broder til Inger Christensdatter i V matr.20, død i Røjkum 1878 og farbror til eftermanden.
Køber 30-6-1827 (2a-264) forriges stedsvigersøn, aftægt til svigerforældrene og en ugift datter.
Ved matrikuleringen i 1844 blev der udover gårdens jorder også tillagt følgende: V matr.28, SV 29, 30 & halvdelen af V matr.39 sammen med V matr.21, som havde den anden halvdel.
Gift i Brejning 1826 med Karen Jensdatter født i Lille Snogdal 1786, død på gården i 1866.
Børn:
1: Bodil Marie: 1827-1832.
2: Jens Christian: 1829-1830.
3: Ane Margrethe: 1831-1864, gift med eftermanden.
Mathias Mikkelsen (Søndergaard):
Født i Skovgård, Vind 1829, død i Sighus (Søndergårdhus) 1916. Broder til Chr. Mikkelsen (1820-1877) møllersvend i Brejninggaards vandmølle og husmand i Dumpen, Kirkebyen og til Bodil Mikkelsdatter i Røjkum (1837-1914) gift med Thomas Lauridsen V matr.18a.
Køber 12-12-1853 (14-554) forriges svigersøn og brodersøn.
Køber 8-4-1871 (12-131) V matr.15f.
Køber 20-8-1875 (23-700) V matr.26.
Rettelse 3-2-1870 (22-508), V matr.28 er opført under gården, men tilhører gdr. Anders Christensen, Vesterbæk V matr.11.
Sælger 3-9-1898 (38-254) V matr.19b = Hovedgaden 45, se under Spjald by. Resten af udstykningerne fra V matr.19 og 20, der ikke er landbrug, findes ligeledes under Spjald by.
Gift 1. i Brejning 1853 med Ane Margrethe Mathiasdatter født på gården 1831, død her 1864.
Børn:
1: Karen Marie: 1853-1928, gift 1881 med Søren Christian Pedersen, gdr. i Kassentoft, derefter i Hvingel, Hee og Outrup (1856-1944) søn af Peder Mikkelsen, Boutrup, Nr. Felding, broder til Mathias Mikkelsen. Se også SV matr.9d,10e. 5 levende, 2 døde børn.
2: Mette Cathrine: 1856, gift 1885 Jensen, Spjald Mølle, død i Holstebro 1941.
3: Petrine: 1859-1936, gift 1896, død i Røjkum, se Vesterbækvej 4, V matr.10c+11f.
4: Mathias Christian: 1862-1862.
Gift 2. i Brejning 1866 med Ane Margrethe Nielsdatter født i Sdr. Muldbjerg, Hover 1845, død på gården i 1878.
Børn: (Mathiasen til efternavn):
1: Ane Margrethe: 1867, gift 1891 med Henrik Graversen Kjærgaard, Nr. Omme.
Bosat i Holstebro, lever 1958.
2: Niels Christian: 1868-1901, død i Sighus V matr.24.
3: Ane Marie: 1869-1958, gift med Niels Christian Søndergaard, eftermand.
4: Mathias Kristian: 1871-1925, gift 1904, gdr. i Sig 1902, gdr. i Vesterby, Nr. Bork.
5: Else: 1872-1954, ugift, modehandler i Spjald.
6: Severine: 1874-1912, gift 1894 med købmand Søren Kusk Sørensen, Spjald.
7: Mikkel: 1875-1942, gift 1901, gdr. i Vanting og Røjkum.
8: Anders Kristian: 1876-1876.
9: Anders Kristian: 1877-1877.
Mathias Mikkelsen køber / arver ejendommen Sighus og flytter hertil 1902.
Niels Christian Christensen Søndergaard:
Født i Muldbjerg, Hover 1866, død i Spjald 1940.
Køber 17-4-1901 (40-304). Kom fra USA til Brejning dette år. Han havde fået en finger skåret af.
Tilladelse 12-2-1908 (45-349) til navnet Søndergaard.
Gift i USA med Ane Marie Mathiasen født på gården 1869, død i Spjald 1958. Ingen børn.
Da han sælger gården, køber han Sig, som han bygger helt om.
Julius Andersen:
Født i Lambæk, Sdr. Lem 1879, død i Tjørring 1935, begravet i Sdr. Lem.
Køber 3-2-1908 (45-349).
Mageskifter V matr.19c 26-11-1910 (47-183) med V matr.12y fra V matr.12a.
Gift i Østrup 1907 med Ane Flytkjær Madsen Søndergaard født i Flytkær, Ølstrup 1880, død i Sdr. Lem 1976.
Børn:
1: Ane Søndergaard: 1908-2004, gift i Sdr. Lem 1930 med gdr. Jens Hindhede¸
Tjørring, døde i Herning, begravet på Nordre kirkegård.
2: Frederik Kristian Søndergaard: 1909.
3: Anders Søndergaard: 1910, gift i Sdr. Lem 1941.
Familien flytter til Sdr. Lem.
Lorents Hansen Pedersen:
Født i Store Rise 1860, død i Sdr. Lyngvig 1940, begravet i Rindum.
Køber 30-9-1911 (47-418).
Han beholder nogle arealer fra gården, som han sælger omkring 1930.
Gift med Anne Cathrine Bro Christensen født i Sdr. Nissum 1864, død i Århus 1957.
Han er senere ejer af Ringkøbing Mejeri, Holmgård i Rindum og gdr. i Sdr. Lyngvig.
Claus Andreas Clausen:
Født i Rindum 1881, død i Ringkøbing 1973. Se SV matr.15d.
Køber 28-2-1913 (48-328) SV matr.5b,12f+i,16d+l,6n. Skødet findes under SV matr.5b.
Køber 14-8-1913 (48-491). Kom fra Hanning. Senere handelsmand i Ringkøbing.
Gift i Brejning 1908 med Christense Pedersen født i Fasterlund, Faster 1884, død i Ringkøbing 1965. Vokset op i Dumpen SV matr.13. Ingen børn.
Bendt Sylvestersen Husted:
Født i Hanning 1855, død på gården 1935.
Køber 15-5-1917 (51-46), skødet findes under SV matr.5b, som ikke er med i handelen.
Gift med Kirstine Andrea Isager født i Sdr. Lem 1864, død i Spjald 1944.
Børn: (alle født i Husted, Hanning):
1: Ane: 1890-1981 gift 1920 med Martinus Thomsen, Henne.
2: Johanne Marie: 1892-1953, ugift, sygeplejerske, død i Spjald.
3: Christina Andrea: 1895, gift i Ringkøbing 1932 med Niels Hansgaard Lydersen,
gdr. Hovedgaden 4, Spjald.
4: Karen: 1898, gift 1927 med Niels V. V. M. Jeppesen, Serup, Søndersø.
5: Jenny Augusta: 1900-1972, gift 1935 med Kristian Peder Husted, gdr. Hovedgaden 12, Spjald.
6: Ingeborg: 1901-1983, gift Nr. Omme 1925 med Johannes Peder Eriksen.
Johannes Peder Eriksen:
Født i Ringkøbing 1898, død i Holstebro 1995.
Køber 1-11-1935 af svigermoderen, der sad i uskiftet bo.
Gift i Nr. Omme 1925 med Ingeborg Husted født i Hanning 1901, død i Holstebro 1983.
Erling Høegh Møller:
Født i Nr. Røjklit, Ny Sogn 1915, død i Ny Sogn 2000.
Køber 1-1-1939, kom fra Holmsland.
Gift i Torsted 1939 med Mariane Nordestgaard. Født i Vestergård, Torsted 1915, død i Ny Sogn 2004 (se Nordestgaardslægten).
Børn:
1: Inge: 1942.
2: Erik Høegh: 1943, gift 1965 med Elna Viborg, Mølletoft, Brgd. matr.1ei.
Familien flytter til Østertoft på Holmsland.
Thorvald Marinus Olesen:
Køber 18-8-1945, kom fra Torsted.
Arne Jensen Kirk:
Født i Nørre Gade, Tim 1902, død i Spjald 1985.
Køber 31-10-1950, kom fra Bækmarksbro, tidligere ejer af Kildsiggård SV matr.2a.
Boede sammen med søsteren Asta Jensen Kirk født i Nr. Gade, Tim 1900, død i Spjald 1993.
De to søskende gav klokkespillet til Brejning kirke. Da de solgte gården, byggede de aftægtshus i det nordøstre hjørne af marken, Skolegade 26, V matr.32 købt 28-3-1961 af RØHJ banen.
Erik Bukholt:
Født i Nybjerg, Sdr. Lem 1934, død i Ølstrup 2013.
Køber 15-8-1960.
Gift med Ingeborg Kirk født i Trediehave, Sdr. Lem 1938, død i Ølstrup 2015, forriges broderdatter. Familien flytter til Attenagre, Ølstrup.
Brejning Kommune:
Køber 11-6-1966, nedlægger gården og sælger bygningerne, nu beliggende på Bygmarken 5, V matr.19db.
Jorden udstykkes til byggegrunde.
Arne Munk Jensen:
Køber 1-6-1968 huset, forretningsfører ved Spjald Tømmerhandel, senere ejer af Vildbjerg Tømmerhandel.
Aage Krabbe:
Født i Ydby 1929, død i Ribe 2006.
Køber sommer 1974, afdelingsleder ved RAG Spjald.
Niels Christian Hansen:
Køber efterår 1976, læge i Spjald sammen med Magnus Pedersen. Flytter til Fyn.
Jens Emil Viftrup:
Køber 8-9-1983, læge i Spjald sammen med Magnus Pedersen. Flytter til Holstebro.
Mona & Palle Farsø:
Køber 19-6-2002.
Birgitte Moos & Palle Farsø:
Køber 12-8-2010.
Sig, Ny Søndergård:
Vestlige ejerlav matrikel 21, Hovedgaden 1, nu Blomstermarken 2:
Matrikelnumre 1950: V matr.21a,f, 24a,b, Brgd. matr.1er.
Anders Moustsen:
Køber 28-4-1795 læst 20-6-1797 (1-471) 22½ agre i gårdens Søndermark med noget hus, eng nr.28 i Fjaldene af omtrent 4 dages slet, af Øster eng nr.15, som er det tredje skifte fra øst, omtrent 1 dags slet. Det svarer til knapt en tredjedel af gårdens tilliggende. Desuden ret i Søndergårds hede og forte og fri fart igennem Sønder Søndergård med vogne, folk og kreaturer til hede og moser.
Gården lå oprindelig næsten helt oppe ved nuværende Muldbjergvej, hvor den drejer fra Hovedvej 11. Den bestod af stuehus mod syd, stald mod vest og lade mod nord, lav hvidkalket med stråtag og åben mod øst ud mod Hovedvejen, som gamle Anders Højmose huskede den.
Morten Mortensen:
Født i Lille Bølling, Bølling sogn 1769, vokset op i St. Snogdal, død på gården 1849.
Køber 25-5-1809 læst 14-5-1835 (7-338). Han var møllersvend ved Brejninggaards vandmølle fra 1801 til 1810, hvor han er nævnt i forskellige skattemandtal og folketælling 1801. Ifølge lægdsrullen 1790 var han hjemme og ”lam”, antagelig halt, hvorfor han blev slettet af rullen.
Køber 18-5-1816 (2-460) gårdens kirke- og kongetiende.
Skøde 4-11-1816 (3-5) på gårdens kirke- og kongetiende.
Ved matrikuleringen i 1844 blev der udover gårdens jorder også tillagt følgende: SV matr.32 og halvdelen af matr.39 sammen med V matr.19, som havde den anden halvdel, og R matr.15.
Gift i Brejning 1809 med Karen Lauridsdatter født i Bjørnkær o.1782, død på gården 1842.
Børn:
0: Mikkel: 1802-1884, hendes uægte søn med Anders Knudsen, se SV matr.17.
1: Laurids: 1810-1814.
2: Mette Kirstine: 1813-1889, gift 1831 & 1842 med Christen Jensen, død i Mose.
3: Laurids: 1817-1893, eftermand på gården, tvilling.
4: Ane: 1817-1910, tvilling, døvstum, død i Herborg hos hmd. Knud Pedersen Sig.
Hun er sikret ophold på gården gennem aftægtsattest 20-6-1842 (9-275).
Se: Slægtsbog for slægten Sig fra Sig, Brejning sogn, 1940 med tilføjelser, på Egnsmuseet.
Laurids Mortensen:
Født på gården 1817, død på gården 1893.
Køber 27-7-1845 (10-441), forriges søn.
Gift i Brejning 1842 med Ane Jensdatter født i Ny Sogn 1816, død på gården 1886.
Børn:
1: Karen: 1844-1886, død i Ringkøbing, gift med væver Jens Vedersø Pedersen.
2: Morten: 1845-1846.
3: Morten: 1846-1846.
4: Morten Peder: 1847-1886, eftermand på gården.
5: Kirsten: 1849-1883, gift 1876 med Morten Jensen, Hover, sidst i Spåbæk, N.O.
6: Jens Peder: 1851-1867.
7: Maren: 1853-1855.
8: Jens: 1855-1858.
9: Mikkel: 1858-1937, gdr. SV matr.5k og i Opsund matr.2q,1s+ø, Sundsiggård.
Morten Peder Lauridsen:
Født på gården 1847, død på gården 1886.
Skødet udstedt 29-5-1889 (32-74) til enken, men de er på gården fra før 1878.
Ved den første datters fødsel er han karl og hun tjenestepige i Fattiggården.
Gift i Brejning 1876 med Abelone Kirstine Pilgaard født i Stauning 1844, død i Videbæk 1929.
Børn:
1: Ane Marie: 1877-1955, fra 1905 tilnavnet Sig, død i Videbæk. Gift 1926 i Vide-
bæk med Frederik Jespersen (1866-1943).
2: Jenssine Petrine Bulette: 1879-1880.
3: Laurids Sig: 1882-1886.
4: Jensine Petrine Bolette: 1884-1961, fra 1905 tilnavnet Sig, gift med Christen Ahle
(1877-1942) i Vorgod 1910, gdr. i Ahle og i Vind.
Abelone Kirstine Pilgaard:
Arver 29-5-1889 (32-74), forriges enke.
Hun gift 2. i Brejning 1888 med Knud Pedersen (Sig) født i Rind 1825, død i Herborg 1911.
Barn:
1: Maren Katrine: 1889-1973, død i Herborg. Ugift.
Knud Pedersen:
Får hjemmel på ejendommen 29-5-1889 (32-75) efter giftermål med forriges enke. Enkemand.
Ved vielsen var han engmester, lavede altså vandingssystemer. Familien flytter til Herborg 1902.
Veteran fra Krigen 1848-50 og Dannebrogsmand i 1911 kort før han pludselig døde.
Mathias Kristian Mathiasen:
Født i Sdr. Søndergård 1871, død i Sønderby, Nr. Bork 1925.
Køber 27-9-1902 (41-357) kom fra Sdr. Søndergård, se videre dér.
Gift i Brejning 1904 med Kathrine Mathilde Madsen født i Nr. Vium 1883, død i Sønderby 1963.
Børn: (født i Brejning):
1: Ane Margrethe: 1904-1932, død i Nr. Bork, tvilling.
2: Anne Bollerup: 1904-1977, tvilling, gift i Nr. Bork 1927 med Poul Søren Larsen,
bosat i Nr. Nebel.
3: Niella Kristine: 1906-1959, død i Nr. Bork.
4: Mathias Søndergaard: 1908-1982, gdr. i Nr. Bork.
5: Sørine Kristine Bollerup: 1920-1978, gift med Jacob Stensig Madsen, SV matr.
32c. Flytter til Nr. Nebel.
Familien flytter til Sønderby, Nr. Bork 1907.
Niels Christian Søndergaard:
Køber 27-2-1907 (44-538) kom fra Sdr. Søndergård, se videre dér.
River den gamle gård ned og flytter den mod syd og bygger en ny gård, hvor de nye huse er bygget indtil 2017.
Køber 6-8-1911 (47-388) V matr.20b.
Køber 24-1-1914 (49-52) V matr.12aa.
Sælger 19-8-1931 R matr.15 til Peder Krogsgaard, Magersped.
Kristen Andersen Hjøllund:
Født i Hjøllund, Sdr. Lem 1878, død i Skjern 1956.
Køber 1-5-1931, kom fra Ejstrup. I handlen indgik 20 høns og 1 hane.
Gift i Faster med Ane Christiansen født i Faster 1877, død i Skjern 1958.
Familien flytter til Skjern. Se Astrupgaardslægten s.177 & 178.
Søren Christiansen:
Født 1875, død i Spjald 1960. Broder til forgængers hustru.
Køber 1-11-1933, kom fra Faster.
Køber 1-4-1937 SV matr.13m+16l fra Jens Damgaard V matr.13b.
Gift i Brejning 1903 med Kirstine Thøgersen Winther født i Opsund 1879, død i Spjald 1961.
Søren Winther Christiansen:
Født i Faster 1906, død i Snejbjerg 1989.
Køber 1-5-1939, forriges søn.
Gift i Snejbjerg 1942 med Dorthea Marie Knudsen født i Snejbjerg 1920, død i Snejbjerg 2005.
Familien flytter til Vestergård i Snejbjerg.
Kristen Kristensen Kobberø:
Født i Jannerup 1901, død i Hemmet 1974.
Køber 1-10-1947, kom fra Nr. Nebel.
Sælger 23-12-1947 V matr.21l til mekanikerne Svend Nørskov og Peder Husted Christensen,
hvorpå tankstation og værksted bliver bygget.
Gift i Lønborg 1929 med Meta Margrethe Bøjlesen Født i Leding, Dejbjerg 1899, død i Hemmet 1975.
Familien flytter til Hemmet.
Aage Nielsen Lillebæk:
Født i Lillebæk, Dejbjerg 1913.
Køber 11-1-1952, kom fra Røgind.
Gift i Bølling 1937 med Gerda Elisabeth Nissen født i Østervig, Bølling 1913.
Kristen Stenum:
Født i V. Vejlstrup, Ulfborg 1923, død i Spjald 2009, begravet i Ulfborg. Ugift.
Køber 17-3-1959, kom fra Ulfborg.
Henning Bredahl Thomsen:
Køber 11-4-2001, lægger en del af jorden under sin gård, Husted, og udstykker resten bl.a. til Børnehave og Sundhedshus.
Diana & Jakob Kragh:
Køber 17-3-2008, bygningerne med lidt jord. Ombygger ejendommen totalt til 2017, V matr.21a.
Vestlige ejerlav matrikel 21b m.fl, Kroghedevej, nedlagt o.1975:
Matrikelnumre 1950: V matr.19k,20d,21b,26a.
Christen Pedersen (Kjær):
Født i Ringkøbing 1860, død i Vantinghus 1927, se videre under Kærhus SV matr.20c.
Køber 10-9-1914 (49-233) V matr.19k,20d,21b,26a af Jens Husted, se ovenfor.
Køber 4-12-1913 (48-584) SV matr.19d, Vantinghus.
Bygger ikke på jorden, men dyrker den fra sit hus ved Vantinggård SV matr.19d.
Gift i Sdr. Lem 1892 med Dorthea Johanne Jørgensen født i Sdr. Lem 1867, død i Brejning 1938.
Dorthea Johanne Kjær:
Arver 23-4-1927, forriges enke.
Jensenius (Senius) Kjær (Pedersen):
Født i Kærhus SV matr.20c 1894, død i Spjald 1979.
Køber 12-9-1929 forriges søn, på jorden bliver der bygget et statshusmandsbrug.
Gift i Brejning med enke Pedersine Jensen Tvind født i Madum 1880, død på gården 1950.
Magnus Straasø Kjær (gårdejer) & John Kristiansen (købmand, senere borgmester):
Køber o.1974 til nedrivning, en del solgt til Videbæk kommune 1-10-1978, og resten solgt 8-1-1979 til gdr. Poul Richard Nielsen, Kroghedevej 2 under V matr.17l. De ejede Spjald Ejendomskontor.
Mosehus:
Vestlige ejerlav matrikel 21c+d, nu 21c, Byskellet 53:
Karl Knudsen:
Født i Hover 1857, død i Spjald 1926. Se SV matr.9b, Bækhus.
Køber 19-2-1910 (46-636) V matr.21c+d fra Sdr. Søndergård og bygger ejendommen som et lille landbrug. Han var maler og boede i Spjald by, Hovedgaden 62, sidst i Hovedgaden 26.
Gift i Brejning 1883 med Kirsten Marie Sørensen født i Faster 1858, død i Holstebro 1947.
Jens Larsen Nielsen:
Køber 23-1-1912 (47-521) V matr.21c+d.
Andreas Iversen:
Født i Staby 1847, død i Naur 1932, begravet i Nr. Omme.
Køber 16-4-1912 (48-4). Kom fra Nr. Omme.
Enkemand i Skråstrup efter Cecilie Kirstine Iversen (1843-1903), gift i Nr. Omme 1906 med Inger Andersen født i Nr. Omme 1863, død i Vorgod 1943, begravet i Nr. Omme.
Peder Kristian Pedersen:
Født i Ringkøbing 1883, død i Spjald 1960, voksede op i Brejning.
Køber 28-5-1923 (14-509), anlægsgartner, men ejendommen beskrives i 1933 som landbrug. Han byggede den senere lægebolig i Spjald 1912 og ejede i en periode Brænderigården.
Gift i Brejning 1907 med Ellen Kirstine Jensen født i Stadil 1881, død i Brejning 1958.
Børn:
1: Asta Marie Skaarup: 1908-1976, gift Øverlie, tandtekniker, København NV.
2: Fritz Cecilius Skaarup: 1914, anlægsgartner, Kgs. Lyngby.
3: Bernt Robert Skaarup: 1917, ingeniør, Virum.
4: Holger Severin Skaarup: 1918, salgschauffør, Hjortekær, Kgs. Lyngby.
5: Kaj Oluf Skaarup: 1924-2015, anlægsgartner, eftermand i ejendommen.
Kaj Oluf Skaarup Pedersen:
Født på ejendommen 1924, død i Kloster, Ny Sogn 2015, begravet i Brejning.
Arver 20-5-1961 efter afkald fra hans fire søskende. Anlægsgartner i Spjald fra før 1954.
Gift i Øster Toreby 1952 med Mary Ingrid Gustavsen født 1926, død i Spjald 2008.
Børn:
1: Jeanette Skaarup: 1954.
2: Ingrid Skaarup: 1958.
3: Karsten Skaarup: 1964, eftermand i ejendommen. Pedel i Laugesens Have.
Charlotte Buur Udbye Skaarup & Karsten Skaarup:
Køber 26-6-2008, forriges søn og svigerdatter.
Vestlige ejerlav matrikel 21e m.fl., Hovedgaden 12:
Matrikelnumre 1950: V matr.19q,20g,21e,26b, Brgd. matr.1de, gæ.
Se også Hovedgaden 12, Brejninggaards ejerlav matrikel 1de.
Andreas Knudsen:
Køber 23-6-1909 læst 1-3-1911 (47-234) fra Brejninggaard matr.1dz+1ed+1dv+1do+1ee, 10 tdr. land i alt. Boede i Brejning Mejeriby.
Jens Husted:
Køber 19-1-1912 (47-516) Brgd.matr.1dz+1ed. Kom fra V matr.7b, se videre der. Bygger gården.
Køber 20-8-1913 (48-503) V matr.19q,20d,21b,26 fra Sdr. Søndergård.
Køber 19-2-1916 (50-171) Brgd.matr.1de af købmand Vilhelm Pedersen.
Inger Husted:
Arver 14-7-1926 V matr.19q,20g,21e,26b, Brgd. matr.1de+fn, forriges enke.
Kristian Peter Husted:
Født i V matr.7b 1893, død på gården 1950.
Køber 3-2-1930, forriges søn.
Gift i Brejning 1935 med Jenny Amalie Husted født i Hanning 1900, død på gården 1972. Hun var vokset op på Sdr. Søndergård.
Jenny Amalie Husted:
Arver 26-8-1950 ejendommen, forrige ejers hustru.
Hun havde i mange år Jens J. Andersen født 1906, død i Spjald 1999 som bestyrer af gården, og som boede på loftet.
Brejning Kommune:
Køber jorden 1-3-1970 til udstykning. Stuehuset skal bevares, udbygningerne skal nedrives før 1-8-1970, der bliver kun en smule jord omkring stuehuset tilbage til dette.
Arne Kristian Olesen:
Født i Hover 1923, død i Spjald 2006.
Køber 13-11-1972, bygningerne med havejord, Brgd. matr.1de. Kom fra Nr. Omme.
Gift med Anna Justesen født i Hover 1924, død i Spjald 1981.
Ingeborg & Karsten Bo Jensen:
Køber 19-1-1994. Sygeplejerske & leder af Spjald Varmeværk. Han er født på Kildsiggård SV2a.
Maria Kirstein Petersen & Henrik Brunsgaard:
Køber 13-6-2007.
Sighus, Søndergaardhus, Nyaardshus, Pilgaard Mark:
Vestlige ejerlav matrikel 24, nedrevet o.1916, lå lige syd for Sig.
Thomas Nielsen:
Født i Stadil 1803, død i huset 1871, gift 1.1840 med Elisabeth Jensdatter, enke i gården, død 1865.
Køber 30-11-1867 læst 13-6-1872 (23-407). Se videre under Pilgård V matr.12.
Ejendommen blev ved matrikuleringen 1844 lagt under SV matr.12, Øster Pilgård, i Kirkebyen.
Thomas Nielsen solgte Pilgård 1851, men da er V matr.24 ikke bebygget. Da Jeppe Andersen køber Pilgård i 1855, er V matr.24 stadig ikke bebygget, men Thomas Nielsen bygger som aftægtsmand her før 1867, antagelig i forbindelse med sit bryllup i 1865.
Gift 2. i Brejning 1865 med Bodil Jensdatter født i Stauning 1821, død i Ølstrup 1892. Gift 2. i Brejning 1873 med hmd. Niels Peder Jensen, Ølstrup. Hun havde datteren Abelone Kirstine Pilgaard, uægte, født i Stauning 1844, død i Videbæk 1929, gift med Morten Peder Lauridsen, Sig.
Bodil Jensdatter:
Arver 6-2-1866 læst 20-6-1872 (23-416) huset ved mandens død i 1871 som følge af det testamente, han har oprettet 6-2-1866, som tilgodeser hende eller, hvis hun er død, hendes datter. Hun under-skriver ”m.f.p. (med ført pen) af Gravers Blæsbjerg, da hun sælger huset i 1872.
Laust Thomsen:
Køber 18-6-1872 (23-424), ejer af Lillebæk, som han fortsat beboer.
Peder Simonsen:
Født i Hee 1808, død i huset 1889 som aftægtsmand. Se videre under Nygård.
Køber 23-7-1873 (23-662). Aftægtsmand fra Nygård, tidligere gdr. i Kildsig.
Gift med Karen Johansdatter født i Nørkjær, Hee 1808, død i Nr. Omme 1891, begravet i Brejning.
Peder Pedersen:
Køber 11-7-1888 (31-406).
Anders Pedersen:
Køber 11-12-1889. Ejer Nygård. Har lejefolk i huset.
Jens Sørensen:
Køber 25-6-1890.
Laurids Møller Lauridsen:
Født i Kassentoft 1869, død i Skjern 1905. Slagter.
Køber 5-4-1893 (34-439). Flytter til Hovedgaden 45 i 1899.
Gift i Brejning 1894 med Ane Høj Knudsen født i Randbæk,1876, død i Herning 1957.
Børn:
1: Mads Magnus Vesterby: 1895, smedemester i Troldhede, Nr. Vium 1934.
2: Maren Kathrine: 1897-1979, gift med Jens Kr. Knudsen.
Mathias Mikkelsen:
Køber 8-11-1899 (39-199). Se under Sdr. Søndergård.
Niels Kristian Mathiasen:
Født i Sdr. Søndergård 1868, død på ejendommen 1901.
Køber 6-9-1900 (39-577), forriges søn, ugift.
Mathias Mikkelsen:
Skifteudskrift 21-3-1906 (44-168) som adkomst for ham.
Niels Christian Søndergaard:
Køber 20-6-1910 (47-37) og lægger ejendommen under V matr.21, se videre der. Ejendommen rives ned mellem 1916 og 1921.
Vestlige ejerlav matrikel 25a, se under Vestlige ejerlav matrikel 13b.
Kinvadbro:
Vestlige ejerlav matrikel 25c, Højmosevej 14:
Niels Marius Jensen:
Køber 1-9--1942 en parcel af Jens Damgaard, Højmosevej 5, V matr.13b,25a mv., som han har bebygget i 1940.
Ib Madsen:
Køber 1-10-1945, kom fra Opsund matr.1t,1x,2y, se videre der om hans familie.
Klemmen Madsen:
Køber 11-6-1960, forriges svigersøn, køber af de øvrige arvinger. I boet er en udgift på kr. 23,89 til Landvindingssagen Hover Å af 11-11-1959.
Bøje Linddal Olsen:
Køber 22-9-1962.
Flytter til Højmosevej 18, Randbæk matr.24b, se videre der vedrørende familien.
Richard Vesly Nielsen:
Født i Skovgård, Torsted 1933, død på ejendommen 2015, begravet i Torsted.
Køber 28-10-1963, landpost.
Sonja Lindholm Nielsen:
Arver 29-12-2015, forriges enke, uskiftet bo.
Mosdal:
Vestlige ejerlav matrikel 27a, Kærhusvej, nedlagt:
Laurids Nielsen Borch:
Født i Stadil 1799, død i Mosdal 1865.
Udskiller 6-5-1858 (17-215) V matr.27a fra gården Mosdal SV matr.24+35+V matr.27a, da han sælger hovedparcellen til svigersønnen Søren Peder Madsen Kjærgaard. En del af aftægten er ”en plet mark norden for landevejen, som støder til den østre og søndre side af landevejen Ringkøbing - Holstebro, på vestre side til Bilring vejen og mod nord til skellet til Bilring”.
Han byggede et aftægtshus lige vest for vejen ind til Bilring på det stykke jord, der i 1907 blev solgt til Mette Poulsen som V matr.27f. Huset fortsatte som aftægtshus til svigersønnen og siden til dennes husbestyrerinde, idet hus og jord faldt tilbage til Mosdal ved hver aftægtstagers død.
Søren Peder Madsen Kjærgaard: (Søren Mosdal):
Født i Kærgård, Sdr. Bandsby, Nysogn 1820, død i Mosdal 1906.
Sælger 7-1-1895 (35-459) SV matr.24+35 og flytter ind i aftægtshuset på V matr.27a og medtager desuden V matr.27d og Sandbæk matr.8.
Arvingerne arver boet ved hans død i 1906, se under SV matr.24+35.
Han var enkemand og havde Mette Poulsen som husbestyrerinde. Hun havde ophold i huset efter hans død, så længe hun ønskede det.
Mette Poulsen:
Født i Hee 1855, død i Ringkøbing 1940, kom til Mosdal i 1896, er der i 1925, på No asyl i 1928, senere på alderdomshjemmet i Ringkøbing. I Brejning sogneråds forhandlingsprotokol 30-6-1928 noteres det, at hendes hus ved Bilring er i så dårlig stand, at det ikke kan renoveres, hvorfor hun skal vedblive med at bo i No, da hun også havde et dårligt ben, som krævede sygehjælp. Ugift.
Køber 29-8-1907 (45-144) V matr.27f af V mtr.27a, huset med jorden vest for vejen ind til Bilring af arvingerne.
Sælger 12-8-1913 (48-494) til Mads Næsgaard på Bilring, idet hun betinger sig beboelsesret i huset, som han river ned omkring 1928 og lægger V matr.27f under Bilring.
Børn:
1: Dorthea Marie Poulsen: 1890 i Vester Ansager, død 1964, gift 1914 med gdr.
Morten Mortensen, Hankelbjerg, Sandbæk matr.2b+c.
Udlagt barnefar: enkemand Jens Jensen, Hoven sogn.
2: Poul Poulsen: 1894 i Hee Fattiggård. Er i Brejning 1911, bor i Ringkøbing. Tvilling
til dødfødt broder. Far: Laust Hansen, p.t. straffefange i Vridløselille
Mathias Søndergaard Pedersen:
Køber 29-8-1907 (45-144) V matr.27a, som er jorden øst for vejen ind til Bilring, og lægger jorden under sin gård på Vantingvej 2, SV matr.10e.
Fæstehuse på V matr.27`s mark:
Det ser ud til ifølge folketællinger og Brejning sogneråds forhandlingsprotokol, at Søren Mosdal bortfæstede jordstykker på sin ejendom V matr. 27`s hede. Der har muligvis været to huse, hvoraf det ene har ligget nordligst hen mod Blæsbjerghus og Vesterbæk hede det andet ved Kærhusvej / Mosdalvej.
Hans Peder Christensen:
Født i V. Tudskær SV matr.14 1808, død i Mosdal Hede 1853.
Han kaldes murermester, men boede først i Tudskær, derefter i Brejning fattighus ifølge folketælling 1840 og 1845. I 1850 er han fæster af et hus på Mosdal Hede.
Gift i Brejning 1836 med Kirsten Pedersdatter født i Finderup, Hanning 1812, død i Kildsig som indsidderske 1884. Hun var invalid ifølge folketællingerne og modtog understøttelse af sognet.
Børn:
1: Peder Christian: 1837-1890, gift i Sdr. Lem 1859, død i Skarrild, husmand.
2: Christen: 1842-1843.
3: Maren Kristine: 1845-1921, gift 1.1864 med Carl Danielsen, Vorgod, 2. i Vorgod
1896, død i Videbæk, begravet i Timring.
Efter hans død i 1853 flytter enken tilbage til Brejning fattighus.
Peder Christian Sørensen:
Født i Torhuse matr.4 1822, død i No 1902.
Fæster af hus på Mosdal Hede ifølge folketælling 1855. Bortflyttet før 186o
Gift i Brejning 1850 med Ane Johanne Lauridsdatter født i Nysogn o.1823.
Børn:
1: Søren: 1853 på Mosdal Mark eller Hede.
2: Ane Kirstine Marie: 1855 på Mosdal Hede -1933, død i Ringkøbing.
Peder Andreas Nielsen:
Født i Hanning 1790, død i Mosdal Hede 1861. Kom fra Finderup. Se Opsund matr.5.
Fæster af et hus på Mosdal Hede i 1855 samtidig med ovennævnte. Også fæster i 1860.
Gift med Maren Andersdatter født i Randbæk matr.7 1788, død i Fattiggården 1886.
Jens Peder Pedersen:
Født i Randbæk matr.27 1827, tjenestekarl, død i Mosdal Hede 1862, almisselem. Se Opsund matr.5. Forriges søn.
Gift i Vorgod 1854 med Johanne Jensdatter født i Vorgod 1823.
Børn:
1: Abelone Marie: 1855 i Videbæk, Vorgod.
2: Maren: 1858 i Sig.
Bertel Jacobsen:
Født i Rindum o.1829.
Fæster af et hus på Mosdal Mark eller Hede i 1860. Bortflyttet før 1870.
Gift med Maren Mogensen født i Nysogn o.1834.
Børn:
1: Jakob: 1858 på Mosdal Mark.
2: Mogens Christian: 1859 på Mosdal Mark.
Jens Nielsen:
Født i Sædding 1817, død i Norgesgade 81, Esbjerg 1898. Gift i Brejning 1850 med Kirsten Nielsen født i Ølstrup 1821, død i Nygårdsvej, Esbjerg 1897. De lever i perioder adskilt fra hinanden, som det ses af det nedenstående. Om familien se under Sandbæk matr.1b.
Jens Nielsen havde fæstet huset og en kålhave 11-12-1872 af Søren Mosdal i SV matr.27a på jord tillæggenet herfra, men da han ikke kunne klare forpligtelserne i vinteren 1886, overdrog han huset til kommunen. Han måtte bo i det til 11-6-1905. Sognerådet overdrog igen ejendommen til Søren Mosdal og betalte fæsteafgiften på 8 kr., som skulle have været betalt 30-3-1886. Jens Nielsen skulle selv holde hus og have i orden, faldt det ned, eller brændte det, gik grunden tilbage til Søren Mosdal, men Jens Nielsen måtte selv disponere over resten. Men konen var rejst 1-2-1886, og Jens Nielsen ville helst have ophold i fattiggården, hvilket skete, og fattiggårdens vogn hentede hans ejendele dertil. Senere returnerede konen til huset. (Brejning sogneråds forhandlingsprotokol (SFP) 1-2 & 14-12-1886). Sognerådet ville gerne bortleje huset for vintermånederne.
Jens Nielsens kone, Mosdalhede, mødte op og forlangte at få hendes mand fra fattiggården til at reparere hendes hus. Det tillodes, hvis han kunne undværes på fattiggården. (SFP 11-8-1890).
Der afsluttedes akkord med Niels Knudsen om at forsørge Jens Nielsens kone et år på nedennævnte betingelser:
Underskrevne Niels Knudsen erkender herved at have påtaget mig at forsørge min svigermoder, Jens Nielsens kone, et år fra 16. maj 1890 til 16. maj 1891, således at jeg giver hende føden ved familiens bord ved samme måltider som husets egen familie og i tilfælde af, at hun bliver syg og sengeliggende, da at lade hende passe og pleje, og i tilfælde af at hun afgår ved døden inden året er omme, da at bekoste hendes begravelse alt således, som jeg kan forsvare det både for Gud og mennesker.
Som vederlag herfor erkender Sognerådet at have overdraget til Niels Knudsen det os tilhørende hus på ejendommen matrikel 27a Brejning sogns vestlige del på følgende vilkår:
Huset, som det nu står på ejendommen med den til samme hørende have, må Niels Knudsen og hans kone bruge og afbenytte indtil 11. juni 1905 med bemærkning, at det ikke påhviler ejeren af matr. no.27a at tage del i vedligeholdelse af hegnet omkring haven, og skulle huset enten falde ned aldeles eller for en del eller ved ildsvåde brænde inden den foranførte udløbstid, da har hverken Niels Knudsen eller hans familie nogen som helst ret til at opføre et andet hus derpå ejendommen, men blot ruinerne af det nedfaldne eller afbrændte hus tilhører ham eller hans familie og må samme bortføre uden hindring fra nogen side. Således erkender både sognerådet og Niels Knudsen at have sluttet denne overenskomst med hverandre, hvilket hermed bekræftes. Niels Knudsen. (SFP 10-5-1890).
Jens Nielsen, Vesterbæk mark er fundet berettiget til alderdomsunderstøttelse, 140 kr. årligt fra 1-9-1892. Han forlangte 200 kr. til sig og konen, men da han ved sit ophold i fattiggården i de sidste år tilnærmelsesvis har tjent føden til sig selv, ligesom hans kone har hjulpet sig med 60 kr. om året af kommunekassen, mente sognerådet ikke at kunne strække sig videre end til 140 kr. ”Så meget mere, som Jens Nielsen og hustru før hans ophold i fattiggården ikke kunne være enige om at leve sammen, af hvilken grund han tilflyttede fattiggården, og her har han hele tiden været godt tilfreds, hvilket man antager, han ville have vedblevet med, hvis ikke udsigten til en større sum penge havde lokket ham”.( SFP 22-9-1892).
Ifølge sognerådets forhandlingsprotokol 6-8-1885 siges det i forbindelse med anlæggelsen af den senere Mosdalvej, at den udgår omtrent ved Jens Nielsens hus og ender ved Jens Husteds ejendom (på Ølstrupvej). Det kunne tyde på, at Jens Husteds hus måske har ligger, hvor senere V matr.27c, Mosdalvej 1, bliver bygget.
Niels Knudsen:
Født i Hover 1858, opvokset i Vanting, død på Arbejdsanstalten i Holstebro i 1921, men havde ellers bopæl på Esbjerg fattiggård. Fraskilt smedesvend.
Gift med Thomasine Baggeline Jensen født i Lillebæk 1851, datter af formanden, død i Esbjerg i 1921, Zions sogn. Ingen børn. Fraskilt.
Ifølge folketælling 1890 bor de i huset med Kirsten Jensen, men familien flytter derefter til Esbjerg.
Mosdal Hede, Mosdal Mark, Mosdal:
Vestlige ejerlav matrikel 27b, Kærhusvej 18:
Jeppe Jensen Kousgaard:
Født i Tim 1829, død på Møltrup Mark, Timring 1898. Kom fra Ølstrup.
Han ejer først Lille Rudmose SV matr.18 fra 1856 til 1857, se dér.
Køber 11-6-1858 læst 17-2-1859 (17-547) V matr.27b fra SV matr.24+Vmatr.27, Mosdal. Køber en hedelod fra Mosdal, men det siges ikke, om der ligger fæstehuse på den. Han bor på stedet i 1860.
Køber 13-4-1878 læst 12-1-1881 (26-170) SV matr.20c fra SV matr.20a+b.
Køber 22-6-1882 (27-345) V matr.3f fra V matr.3b.
Sælger 21-8-1889 (32-199) SV matr.20c til svigersønnen Jens Tudskjær Poulsen.
Gift i Brejning 1858 med Hansine Pedersdatter født i Nøvling 1834, død på Møltrup Mark 1898.
Familien flytter til Hjøllund Hede, Langdyssevej 2, Ølstrup, før folketælling 1880 som han ejer fra 1876-94, og hvor de to sidste børn er født. Ejendommen på Mosdal hede er tilsyneladende lejet ud.
Børn:
1: Jens Peter: 1858-1875, født i Damgård, Ølstrup, død i Hjøllund Hede.
2: Martha: 1860-1936, gift i Ølstrup 1888 med Just Thuesen Mouridsen, Stauning,
sidst i Ølgod. Ejer V matr.3d+3e 1891-93, Vesterbækvej 6.
3: Kristiane: 1863-1933.
4: Ane: 1865-1930, gift med eftermanden.
5: Andreas: 1868-1929, gift 1903, død i Vildbjerg.
6: Maren Kirstine: 1870, gift i Ølstrup 1891 med Kristen Jensen, Ådum.
7: Jens Jul: 1872-1962, gift 1895, husmand i Abildå, død i Ørnhøj.
8: Otteline: 1875-1964, gift med Mikkel Kristian Nielsen, Nr. Omme.
9: Jens Peder: 1879.
Jens Tudskjær Poulsen:
Født i Tudskjær 1864, død på Ølgod alderdomshjem 1947. Se Hazel Tarrs stamtavler på Egnsmuseet.
Køber 31-10-1894 (35-371), forriges svigersøn, kom fra SV matr.20c.
Sælger 13-5-1895 (36-3) V matr.3f til V matr.3b.
Gift i Brejning 1886 med Ane Jeppesen (Jepsen) født på gården 1865, død i Ølgod 1930.
Børn:
1: Jeppe: 1886 i Tudskjær. Bosat i Års.
2: Maren: 1887-1887 i Margrethelund.
3: Poul Tudskjær: 1889 i SV matr.20c.
4: Hansenius Martin: 1891-1977 i Ølgod. Bosat i Vognslund og Ølgod.
5: Bojline Marie: 1894-1896, født på gården.
6: Marie Boiline: 1896.
7: Hans Emil Vilhelm: 1898.
8: Kristian Thorvald Ejner: 1901, konfirmeret i Ølgod, tjenestekarl i Hejbøl.
9: Karl Kristian: 1903, konfirmeret i Ølgod.
10: Thora Emilie: 1905-1994 i Bejsnap. Gift med Ejner Hansen.
11: Hans Kristian Ejner: 1908. Immigreret til Buenos Eires 1934 fra Esbjerg.
Han ejer svigerfaderens ejendom på Langdyssevej 2, Ølstrup 1894-98. Familien flytter til en gård i Vognslund, Ølgod 1913-1929, derefter bosat i Ølgod. Ejendommen brændte 1908 og blev nybygget.
Peder Christian Kjær Jensen:
Født i No 1874, død i Mosegård, Borris 1933. Broder til Sidsel Jensen, V matr.7b.
Køber 21-5-1913 (48-mgl.).
Gift 1. i No 1897 med Nielsine Madsen født i Barde, Vorgod 1876, død på gården 1914.
Børn: (1-4 er født i No):
1: Mathilde Kirstine Kjær: 1898-1970, gift Christensen i Tarm 1924, død i Skjern.
2: Marie Kirstine Kjær: 1901-1990. Gift i Borris 1924 med Jens Nielsen (1900-1985),
gdr. Kratvej 10, Brejninggaards Mark.
3: Niels Elkjær: 1904-1996. Gift i Nr. Vium 1926.
4: Jens Kjær: 1908.
5: Viggo Kjær: 1914.
Gift 2. i Brejning 1916 med Anna Poulsen født i Siem, Dover 1889, død i København 1970.
Familien flytter over Kærhus SV matr.20a til Ølstrup.
Christian / Kristian Jeppesen:
Født i Skodborg 1883, død på Mosdal Mark 1955.
Køber 3-10-1917 (51-319). Kom fra Grønbjerg, hvor han var teglværksarbejder.
Gift i Nr. Omme 1912 med Dorthea Sofie Kathrine Langhoff født i Nr. Omme 1891, død 1974.
Børn:
1: Marie Kirstine: 1916 i Nr. Omme - 1986, gift 1942 med Peder Birk, Mosdal.
2: Hans Langhoff: 1917-1983, eftermand på gården.
3: Niels: 1921-1996, murermester i Nørhede, Sdr. Lem, begravet i Højmark.
4: Anna Elise: 1924-2012, gift 1946 med Jens Abildtrup Videbæk, Haunstrup.
5: Karen Anitta: 1926, gift i Brejning 1948 med Kristian Kirk Mikkelsen, Hover.
6: Svend Arnfred: 1929-2021. Smed, bosat i Vorbasse.
7: Bertha Philipp: 1913 i Skærbæk - 2004 i Ringkøbing, gift 1. 1931 med Karl Kri-
stensen (1892-1961), se V matr.27e, gift 2. med Chr. M. Jensen.
Plejedatter af Dorthea & Kristian Jeppesen, som de fik, mens de
boede i Skodborg på hans fødegård de første år efter vielsen. Han
sneg sig over grænsen i 1915 for ikke at blive tysk soldat, hun
solgte gården og fulgte efter.
Hans Langhoff Jeppesen:
Født på gården 1917, død samme sted 1983, forriges søn.
Køber 30-3-1945.
Sælger 30-3-1945*/ V matr.27i til faderen til aftægtsbolig.
Gift i Sdr. Lem 1945 med Alma Kathrine Højhus født i Højhus, Sdr. Lem 1924, død i Spjald 1999.
Børn:
1: Gerda Højhus: 1946.
2: Anna Højhus: 1947-2014, død i Gjellerup, begravet i Brejning, ugift.
3: Christian Langhoff: 1949, efterfølger på gården, arkitekt MMA.
4: Vagner: 1951, gårdejer, Trehedevej 3, Ølstrup.
5: Erik: 1954.
6: Hans Jørgen: 1957, sognepræst ved Bolbro kirke, Odense.
7: Birgit: 1963.
Alma Kathrine Jeppesen:
Arver 16-3-1983, forriges enke.
Thora Stræde Jeppesen:
Køber 3-8-1983, forriges svigerdatter.
Sælger 5-12-1985 og 24-11-1993 jord til Poul Bjørnkjær, Mosdalvej 2.
Køber 5-12-1985 og 24-11-1993, lægger jorden under Mosdalvej 2.
Gift med Christian Langhoff Jeppesen født på gården 1949, driver arkitektfirma på stedet.
Familien flytter til Staby.
Vagner Jeppesen:
Køber 6-6-1994 og lægger det meste jord, V matr.27m, til sin gård i Ølstrup. Forriges svoger.
Thora Stræde Jeppesen:
Køber 28-4-1997 bygningerne med lidt jord. Familien flytter tilbage igen.
Annemarie Maagaard Johansson & Hans Langhoff Jeppesen:
Køber 1-7-2012, forriges søn og svigerdatter. Arkitektfirmaet Christian Jeppesen.
Hans Langhoff Jeppesen:
Eneejer fra 19-6-2019. Se SV matr.20c
Mosdal Mark, Mosdal:
Vestlige ejerlav matrikel 27c, Mosdalvej 1:
Matrikelnumre 1950: V matr.27c, SV matr.23e, Ølstrup matr.12h.
Nicolai Ernst Sørensen:
Født i Mosdal SV matr.24+35 1863, død i i Skjern 1952.
Køber 14-1-1893 (34-505) jord fra sin fødegård SV matr.24+35, V matr.27a. Bygger ejendommen.
Gift i Brejning 1891 med Marie Kirstine Olesen født i Nr. Omme 1871, død i Skjern 1925.
Børn: født i Mosdal):
1: Johanne Margrethe: 1892-1974. Ugift, missionshusvært.
2: Ole Kristian: 1893-1974, død i Skjern. Smed.
3: Kirsten Ingaline: 1895-1957, gift med Arnold Georg Pedersen, Skælskør.
4: Søren Peder: 1896.
5: Ernst August: 1899-1900.
Familien flytter til Sædding. Biskolelærer i Vesterbæk 1895.
Niels Jensen:
Køber 27-4-1901 (40-342).
Carl Verner Bluhme Hauritz:
Køber 29-10-1904 (43-226). Kom fra Randbæk matr.31a+b, se videre der.
Flytter til SV matr.5i.
Laurids Peder Jensen:
Født i Vejhus SV matr.3c 1872, død i Herning 1941, begravet i Brejning.
Køber 26-8-1905 (43-592).
Gift i Brejning 1901 med Johanne Kristensen født i Borris 1867, død i Væggerskilde matr.3 1916.
Børn:
1: Hans Kristian: 1903 i Brejning Kirkeby.
2: Kristine: 1904 i do, gift i Egvad 1926.
3: Karen: 1906-1950, død i Herning. Ugift syerske.
Familien flytter til SV matr.5i, i 1915 til Brgd. matr.1z, Gammel Missionshus, se dér.
Christen Andersen:
Født i Dejbjerg 1851, død i Holstebro 1933.
Køber 17-6-1909 (46-424). Kom fra Finderup, Hanning.
Gift 1883 med Gertrud Marie Kirstine Jespersen født i Velling 1859, død i Holstebro 1930.
Børn:
1: Andrea: 1883-1945, gift i Brejning 1904 med Jens Peder Jensen Højhus,
Vorgod og sidst Ringkøbing.
2: Niels: 1889-1968, arbejdsmand i Højmark, Sdr. Lem.
3: Christian Kjems: 1896.
Peder Poulsen:
Født 1890.
Køber 29-4-1915 (49-399), kom fra Hee. 4 gravhøje på matriklen er fredet 29-8-1900.
Gift med Kristine født 1882. Ingen børn ifølge folketælling 1916.
Niels Christian Holm Johannesen:
Køber 9-6-1916 (50-346), kom fra Kærhus, Kærhusvej 14. Se videre under V 7c+6l.
Medtager Degneboligen, Ølstrup matr.12h+i.
Kirstine Johannesen:
Arver 23-2-1925, læst 15-7-1925 (16-489), forriges enke. Flytter til Skolegade 8, Spjald.
Jens Skovbjerg Thomsen:
Født på Vanting Mark SV matr.19b 1895, død på gården 1992.
Køber 15-7-1925 (16-486).
Køber 15-9-1925 (15-486)) Degneboligen, Ølstrup matr.12h+i fra Kirstine Johannesen.
Gift i Brejning 1925 med Ane Kirstine Nielsen født i V matr.15c 1903, død på gården 2000.
Børn:
1: Hans Kristian Skovbjerg: 1927-2013, gårdejer i Ølstrup.
2: Peder Skovbjerg: 1929-2009, handelsmand, begravet i Brejning.
3: Gunnar Martin Skovbjerg: 1933, stationsforstander i Nykøbing F.
4: Arne Skovbjerg: 1938-2008, eftermand på gården.
5: Meta Skovbjerg: 1946, gift med entreprenør Holger Larsen, Dejbjerg.
Arne Skovbjerg Thomsen:
Født på gården 1938, død samme sted 2008.
Køber 5-11-1965, forriges søn, udvider gården betydeligt ved jordkøb og gennem ægteskab 2002 med Marie Birgitte Aarup, Bjørnkjær, SV matr.10a. De to gårde lægges sammen 5-3-2003, se videre under Bjørnkær.
Meta Skovbjerg Larsen:
Køber 10-2-2010 de sammenlagte gårde, forriges søster. Jorden drives sammen med hendes ejendom i Dejbjerg.
Janni Lykke Pedersen & Mads Søndergaard nu Lykke Søndergaard::
Køber 1-4-2017, bygningerne med jord.
Mosdal Mark, Mosdal:
Vestlige ejerlav matrikel 27d, Mosdalvej 3:
Matrikelnumre 1950: V matr.27d+h.
Kristian Rikardt Kristensen:
Født i V matr.27e 1890, død på gården 1971.
Køber 22-1-1919 (52-476) jorden af sin far på V matr.27e og bebygger.
Gift i Ågerup 1918 med Esther Marie Hansine Møllegaard født i København 1896, opvokset i Ågerup, Holbæk, død på gården 1988.
Børn:
1: Kristian Møllegaard: 1919-o.1987, ejendomshandler i Holbæk.
2: Karen Møllegaard: 1920, gift i Haraldsted 1945 med Karl Marius Jensen.
3: Erik Møllegaard: 1921-2011, eftermand på gården.
4: Kirsten Marie Møllegaard: 1923-2020, gift 1951 med Kristian Jepsen, Marup, Skjern.
5: Ellen Margrethe Møllegaard: 1924-2017, gift 1947 med H. Bilgrav, V matr.10L.
6: Henny Møllegaard: 1927, gift 1953 med Knud Jensen¸ Vemb, se R. matr.6g+30a.
Esther Marie Hansine Kristensen:
Arver 18-2-1972, forriges enke.
Erik Møllegaard Kristensen:
Født på gården 1921, død i Spjald 2011, ugift.
Køber 18-2-1972, forriges søn.
Arne Skovbjerg Thomsen:
Køber o.2006, river bygningerne ned og lægger jorden under Mosdalvej 1.
Søndersig, Mosdal Mark, Mosdal:
Vestlige ejerlav matrikel 27e, Ølstrupvej 17:
Erik Kristensen:
Født i Gundesbøl, Ådum 1857, død i Spjald 1933.
Køber 18-11-1891 (33-485) V matr.27e fra sin kones fødegård SV matr.24+35, V matr.27a.
Køber 7-8-1907 (48-144) V matr.27d fra samme gård.
Sælger 22-1-1919 (52-476) V matr.27d til sønnen Kristian Richard Kristensen.
Gift i Vorgod 1884 med Kirsten Sørensen født i Mosdal SV matr.24+35 1857, død i Klitmose, No 1934, begravet i Brejning.
Børn:
1: Karen Kirstine: 1884-1924, gift 1917 med lærer Villum Villumsen Gårslev, se
Randbæk matr.4b. Hun var født på Spjald.
2: Søren Peder: 1885-1957, gårdejer i NV matr.1c+d, død i Ringkøbing.
3: Hans Kristian: 1887-1894.
4: Johannes Marinus: 1889-1894.
5: Kristian Richard: 1890-1971, gårdejer i V matr.27d.
6: Karl: 1892-1961, eftermand på gården.
7: Johanne Margrethe: 1895-1985, gift 1929 med Jens Provstgaard Nielsen, No.
Død og begravet i Ringkøbing.
8: Hansine Kristine: 1898-1898.
9: Hansine Kristine: 1901-1972, gift 1929 med Jens Kristian Thomsen¸ Tarm, se
Vanting Mark, SV matr.19b.
Erik Kristensen bygger hus i Vestergade 7, Spjald 1927.
Karl Kristensen:
Født på gården 1892, død i Ringkøbing 1962.
Køber 4-2-1928 V matr.27e, forriges søn.
Gift i Brejning 1921 med Bertha Philipp født i Skærbæk 1913, død i Ringkøbing 2004. Se V matr.27b.
Børn: (født i Mosdal):
1: Erik: 1931, gift i Rindum 1956, kasernemedarbejder i Tønder.
2: Karen Kirstine: 1933, gift i Sanderum 1955 med Poul Tage Brejnholt Jabobsen.
3: Doris: 1935, gift i Skjern 1954 med Ejler Homann.
Familien flytter til Rindum. Se Slægtsbog for Søren Peder Madsen Kjærgaard, Fredericia.
Karl Magnus Thomsen:
Født på Vanting Mark V matr.19b 1904, død på gården 1974.
Køber 19-11-1935.
Besætningen bestod af 2 heste, 8 køer, 8 ungdyr, 1 so, 7 svin, 2 fedesvin med 2 slagtekort, 10 høns.
Gift i Brejning 1935 med Emma Hjøllund født i Sdr. Lem 1910, død i Brejning 2003. Børn:
1: Hans Kristian: 1949-1949.
2: Anne-Marie: 1951, bosat i Sønderborg.
Emma Thomsen:
Arver 10-10-1974, forriges enke.
Karl Martin Jensen:
Født i Lille Kærhus SV matr.20d m.fl.1953.
Køber forår 1975.
Sælger V matr.27g efterår 1979 til Kærhus. Flytter til Rimmerhus.
Martin Birkebæk Christensen:
Køber 5-3-1980, lyst 6-1-1982, bygningerne med lidt jord, flytter til Christiansfeld.
Heinrich Johannes Peter Kunsemüller:
Køber 15-7-1988.
Mosdal:
Vestlige ejerlav matrikel 27i, Kærhusvej 20:
Christian Jeppesen:
Køber 30-3-1945 fra V matr.27b og bygger aftægtshus.
Dorthea Sofie Jeppesen:
Arver 26-1-1955, forriges enke.
Peder Jensen Birk:
Født i Ådum 1918, død i huset 1988 på aftægt.
Køber 1975, forriges svigersøn, murer.
Gift i Brejning 1942 med Marie Kirstine Jeppesen født i Nr. Omme 1916, død i huset 1986.
Barn:
1: Heine Jeppesen: 1946, eftermand i huset.
Heine Jeppesen Birk:
Født i huset 1946, forriges søn. Ugift. Død 2021 på Hemmet plejehjem, begravet i Brejning.
Køber 10-12-1986 af faderen.
Hans Langhoff Jeppesen & Annemarie Maagaard Jeppesen:
Køber 13-4-2018, bosat i Kærhusvej 18. Se også SV matr.20c.
River huset ned i 2021.
Søndre Hede, Nygårds Mark:
Jens Jørgensen Thorre:
Født i Torhuse R matr.2 1804, død i Holstebro 1874, arbejdsmand, enkemand, hængte sig.
Han er fæster af et hus, der i folketælling 1845 betegnes som ”Nygård Mark”, i folketælling 1850 betegnes som ”Søndre Hede”, hvorom det siges, at huset er forladt, da sønnen Adolf er inde som soldat og forældrene er søgt udensogns for at arbejde. I 1823 er han indsidder i Lillebæk, i 1826 i Torhusene I 1830 og1834 bor han med familien i fattighuset i kirkebyen, hvor han er daglejer og hun modtager fattighjælp. I 1840 bor han og familien i et hus ved kirken. Efter 1850 eksisterer huset på Søndre Hede tilsyne-ladende ikke mere. Der er ikke fundet noget fæstebrev tinglæst.
Gift med Mette Jensdatter født i Vedersø o.1797, død udensogns.
Børn:
1: Anders: 1823-1873, gift i Hee 1856, død i Hee. Født i Lillebæk.
2: Frederik Adolph: 1827, indkaldt til krigstjeneste i 1850. Gift i Holstebro 1856.
Død i Holstebro 1884, gift arbejdsmand. Fik fattighjælp fra
Brejning kommune i 1862. Se også under Brejning skolehistorie.
3: Jørgen: 1830. På Kabbel Hovedgård 1856-61. Bosat i Holstebro.
Søndre Hede, Kirkeby Mark:
Christen Andersen:
Se Randeris matrikel 1.
Da han og familien forlader Randeris, bliver de fæstere af et hus på Brejning kirkebys mark ifølge folketælling 1845 og bor her til efter 1855. Ifølge det ældste kort (1841-1899) over området, lå der et hus nogenlunde der, hvor Spjald flyveplads hangar ligger i dag, og dette hus er væk på det næste kort fra 1901, så det kan være her, familien har boet. Han er husfæster og daglejer. Der er ikke tinglæst noget fæstebrev.
NB: I parentesen efter gårdhandlerne er det første tal tingbogsnummeret, det sidste tal sidetallet i tingbogen.
Johannes J. Lund
Spjald, sluttet 2024.
Sydvestlige (SV) ejerlav, Brejning sogn
Tudskær:
I oversigten over sognets fæstegårde 11-2-1646 nævnes Tudskjær 2 boliger, men i Peder Langes indberetning om hans fæstegårdes landgilde 22-10-1660 er de blot nævnt sammen med Kirkebyens øvrige ejendomme med det fælles Hk: 15-0-4-2 og det fælles landgilde: 11½ pund smør.
Christen Pedersen & Knud Jensen Rytter:
De nævnes i hver en bolig i 1661 og 1662 og under Gadehuse i matriklen 1664.
Knud Rytter bor i Dompen 1677.
Østlige Tudskær, Hovedskolen:
Sydvestlige ejerlav matrikel 1, senere 1a, Brejningvej 34:
Jens Nielsen:
I mandtal til ildsted- og kvægskat i 1677 skal han svare skat af 1 ildsted. I 1678 ansættes han til skat sammen med fæsterne i Kassentoft og den ene Pilgård i alt af 2 køer, 9 får og 1 svin. Han er gift.
Margrethe Jensdatter:
Nævnes på gården 1682 til 1688. Kaldes både enke og ugift. I en matrikelsekstrakt for Lundenæs amt 1681-83 siges det, at hendes ejendom i Tudskær er den sydligste af de to i forhold til Gåsdal. I skatte-mandtallet 1683 har hun en datter, 1 ko og 3 får. Det oplyses, at hendes ejendom da var ejet af herredsfoged Jens Holst, men før 1690 er den kommet tilbage under Brejninggaard, men i herredsfog-dens tid som ejer er fæsterne ikke opgjort på samme måde, som hvad angår Brejninggaards fæstere. Mærkelig nok er der nævnt en Thomas Pedersen med 1 ko og 1 tjenestepige på ejendommen i 1684-85 og ikke siden.
I forarbejderne til matriklen 1688 blev ejendommens jord opmålt og beskrevet 25-9-1683. Ager-marken strakte sig fra nord til syd op til Gårsdals marker, en del gik i øst-vestlig retning og noget lå syd for Gårsdals marker. I alt 29 agre, der var middel rugjord og bestod af grå sand og stengrund. Markerne blev tilsået i 3 år, 1 kærv byg, 2 kærve rug, hvorefter de hvilede i 3 år. Hun holdt hyrde til sine kreaturer og havde ringe fædrift i heden og også ringe tørveskær samme sted. Kornet blev malet i Brejninggaards vandmølle.
Jorden blev regnet for ¼ middel og ¾ skarp agerjord, der kunne bjerges 2 ¾ læs middelhø og græsses 2 høveder i et normalt år.
Hk blev sat ned fra 1-2-2-0 til 0-7-3-2½, som dog blev forhøjet til 1-0-1-2.
Peder Knudsen:
Nævnt i skattemandtallet 23-11-1699 under Brejninggaard og kaldes for ” en forarmed tigger”.
Mathias Hansen Gartner:
Nævnes i jordebogen 1708 og har antagelig været gartner ved Brejninggaard.
1708: Hk: 1-0-1-2, landgilde: 1 td. 2 skp. rug.
Christen Hansen:
Nævnt på stedet 1718, 1726 og 1731, Hk: 1-0-1-2 i starten, men nedsættes til 0-7-1-2 før 1726.
Niels Nielsen Gasse:
Nævnes på ejendommen 1737. Skomager.
Gift 1. med Margrethe Christensdatter født o.1687, død i Brejning Lukke 1752. Skifte i Brejninggaards skifteprotokol 1752. Børnene er her 24 og 22 år gl. Intet at arve, huset er et lejehus, manden lever af ”håndens arbejde”.
Børn:
1: Marie Dorthe: o.1728-1805, gift med Peder Mortensen, Gl. Præstegård.
2: Niels Christian: o.1730-1799, fæster af Kassentoft, SV matr.7.
Gift 2. i Brejning 1752 med Mette Pedersdatter, tjenestepige på Brejninggaard.
Barn:
1: Peder Frederik: 1753.
Flytter før 1752 til Brejning Lukke ved Brejninggaard.
Peder Nielsen:
Født i Ravnsbjerg o.1718, død som aftægtsmand i Øster Pilgård 1795.
Nævnes på ejendommen i 1755. Feldbereder, senere skrædder.
Gift i Tim 1753 med Lisbeth Pedersdatter født i Nordestgård, Tim 1729, død i Pilgård 1806. Hendes forældre var Peder Poulsen død i Nordestgård, Tim 1754, 65 år, gift i Tim 1727 med Else Pedersdatter død i Tudskær 1758, 73 år. (Bølling herreds tingbog 3 s.455ff.).
Børn:
1: Else: 1754, født på Ravnsbjerg.
2: Anne: 1757-1836, gift 1787 med Jens Nielsen, Øster Pilgård, SV matr.12.
3: Sidsel: 1760-1763.
Peder Nielsen:
Født i Store Rudmose 1754, død i Landerhuse 1809.
Først nævnt på ejendommen 1783, også i 1788, bor ved Bjørnkjær (Landerhuse) som husmand med jord i 1801.
Gift i Brejning 1783 med Mette Kirstine Villadsdatter født i Odderbæk 1754, død i ejendommen 1796 i barselsseng. Hendes søn Peder (1778-1847) se Nr. Søndergård, V matr.12.
Børn:
1: Mariane: 1784-1823, gift i Hee 1822 med Laurids Hansen, Lybæk, død der.
2: Anne: 1790-1858, gift 1825 med Jens Kr. Knudsen, Dumpen, Brejning.
3: Kirsten: 1793-1875, gift 1823 med Jens Jensen, Kirkehuset SV matr.16.
4: Dødfødt søn: 1796.
Han blev gift 2. i Brejning 1797 med Abelone Madsdatter født o.1735, død i ejendommen 1798.
Han blev gift 3. i Nr. Omme 1798 med enken Johanne Svendsdatter.
I 1791 dyrker han 8 tdr. rugland fordelt på 13 tægter, hvor han i et middel år kan dyrke 3 tdr. rug, 3 tdr. byg og 4 tdr. havre samt bjerge 3 læs hø. Besætningen bestod af 2 køer og 7 får med 3 lam. Jorden dyrkes først med byg (1 år) så to år i rad med rug og efter jordens godhed to eller tre år med havre, hvorefter den udlægges til græsning (antagelig i tre år). Han betalte årligt 4 rdl i afgift af småredsel til Brejninggaard og stod som regel i restance med beløbet.
Familien flytter til Landerhuse SV matr.22, omkring 1794, hvor stedet bliver til degnebolig.
Niels Espensen:
Født i Lønborg 1744, død i Hovedskolen 1816. Kom fra Ringkøbing skole.
Fra 1794 sognedegn for Brejning og Nr. Omme menigheder og fæster under Brejninggaard i Øster Tudskær, hvortil der blev bygget 4 fag skolestue, i stedet for degnehuset i Kirkebyen.
Gift med Kirsten Eskildsdatter født på Bilring 1746, død i Kirkebyen 1820 som fattiglem.
Barn:
1: Anne Dorthea: 1789.
Niels Christian Harder:
Født i Skive 1779, død Hovedskolen 1832.
Bogtrykkersvend i Viborg 1804, strandridder i Fjaltring 1806 &1807, degn i Ringkøbing 1811, degn i Brejning 1816.
Gift i Viborg Gråbrødre 1804 med Cathrine Marie Kucherich født i Fjaltring 1781, død på Mosens Mark, Brejning 1859, se under Tudskær og Mose.
Børn:
1: Jørgen Christian: 1806 i Fjaltring - 1843 i Skive. Guldsmed.
2: Andreas Jacob Henneberg: 1807 i Fjaltring.
3: Hans Nicolai Møller: 1812-1847, død i Nykøbing Mors. Malermester.
4: Cathrine Kirstine: 1813-1891, gift 1836 med Mikkel Andersen, Mosens Mark.
5: Carl Ring: 1815-1881, gårdejer i Stadil.
6: Frederik Adolf: 1819-1826.
7: Rasmine: 1821-1911, gift 1848 med Anders Jensen Kamp, O matr.1d+2d.
8: Cecilie Kirstine: 1823-1892, gift i Hover 1853 med Jens Lauridsen, St. Rudmose.
Peder Staglund Pedersen:
Født i Bække 1796, død i Møborg 1863. Lærer og kirkesanger i Brejning 1832-1862.
Gift i Hjerm 1838 med Mette Marie Olesdatter født i Altonahus, Hjerm 1803, død i aftægtshuset ved Fjand bro, Sdr. Nissum 1870. Skolehuset lægges nordvest for kirkediget i 1835.
Ved matrikuleringen i 1844 fik Hovedskolen tillagt Brgd.matr.5, RT matr.6 og VK matr.5.
Barn:
1: Eiler: 1839-1870.
I kirkebogen for Sdr. Nissum står følgende for 27-4-1870: Mette Marie Olesen fandtes myrdet i sin seng ved et geværskud, som antages, af hendes søn, med hvem hun var tilflyttet sognet fem dage før mordet fra Vedersø og sad til leje i aftægtshuset ved Fjand bro. Begravet 30-4-1870.
Ejler Pedersen fandtes myrdet af et geværskud, som antages foranlediget af ham selv, morgenen efter, at han havde myrdet sin moder. Hans lig fandtes ude mellem klitterne. Begravet 30-4-1870.
Peder Jørgensen:
Lærer og kirkesanger i Brejning 1862-1870. Skolen flyttes til Tudskær igen i 1865 fra kirkediget.
Peder Chr. Larsen:
Lærer og kirkesanger i Brejning 1870-1877.
Niels Andersen Handrup:
Født i Faster 1848, død i Atterup 1907, Øster Egede sogn. Lærer og kirkesanger i Brejning 1877, lærer i Atterup skole og kirkesanger i Øster Egede kirke 1888-1907.
Gift i Brejning 1879 med Ellen Kirstine Kristiansen Jakobsen født i Ørsted 1860, død i Cedar Falls, Black Hawk County, Iowa, USA 1925. Hun immigrerede til USA fra København 14-10-1913 med sin yngste datter Frida, til sønnen Otto, som boede i Harlan, Iowa.
Børn: (født i Brejning).
1: Anna: 1880, gift med brugsuddeler Hans Christiansen, Dalby, Fakse.
2: Otto: 1882-1955, død i Cedar Falls, Iowa. Immigreret til USA 1905.
3: Ejnar: 1884-1940, restauratør i Odense.
4: Anders: 1886. Immigreret til USA 1905.
Familien flytter til Atterup skole, Øster Egede sogn 1888. Her fødtes yderligere seks børn, hvoraf en datter rejste til USA 1912, vendte hjem til København 1917 og døde 1918, en datter døde spæd, to sønner og en datter immigrerede til USA. (WikiTree: Gunhilda (Handrup) Andersen).
Jens Lund (Christensen):
Født i Humlum 1857.
Skolelærer og kirkesanger i Brejning 1888-1917, kom fra Flynder. Først landmand og tømrer.
Gift 1884 med Sørine Marianne Knudsen født i Hvirring 1855.
Børn:
1: Knud Kristian Hedegaard: 1885.
2: Ane Johanne Sørine: 1887.
3: Anne Astrid: 1890.
Familien flytter til Vamdrup.
Gunner Friis Jensen:
Født i Tjele 1892, død i Viborg 1983, begravet i Foulum.
Lærer og kirkesanger i Brejning 1917-1957.
Gift i Klitmøller, Vester Vandet 1923 med Amalie Helene Bruhn født i Vang 1898, død i Viborg 1982, begravet i Foulum.
Børn:
1: Olav: 1924-1946, stud. polyt. København, begravet Brejning, flyttet til Foulum.
2: Herdis: 1927-2005, gift 1952 med sognepræst Søren Fransen, Lysabild.
3: Holger: 1935-1984, læge, København.
Anders Peder Lauridsen, gårdejer, Gåsdal, vinterlærer 1900-1924.
Sigrid Kistrup, gift med møllebygger Kistrup, Spjald, vinterlærerinde 1921-1932.
Mathilde Lillebæk gift med Jens Lillebæk, Kirkebyen, vinterlærerinde 1925-1970.
Brejning hovedskole blev nybygget ad to omgange i 1919 og 1929, og kun udhuslængen af den gamle skole blev stående tilbage. Sidste tilbygning mod øst i 1941.
Emil Stubkjær:
Lærer og kirkesanger i Brejning 1958-1967. Skolen nedlægges i 1967, men skolejorden er frasolgt tidligere.
Brejning kommune, fra 1970 Videbæk kommune:
Degneembedet ejede fra 1816 SV matr.1, Brgd. matr.5 og Vk matr.5.
Køber 12-12-1867 (21-545) Randbæk matr.19.
Sælger 12-12-1906 (44-351) SV matr.1b til Anders Lauridsen, Gåsdal, samt Randbæk matr.19.
Sælger 12-12-1906 (44-532) SV matr.1c til Mads Christian Olesen, Gl. Præstegård, SV matr.6a.
Sælger 12-12-1906 (44-532) SV matr.1d til Søren Christian Madsen Kildsig SV matr.4b.
Sælger 12-12-1906 (44-532) SV matr.1e til Henrik Andersen, Kildsig SV matr.3a.
Sælger 12-12-1906 (44-533) Væggerskilde matr.5 til Ole Armose Sørensen, Torhuse RT matr.2.
Sælger 12-12-1906 (44-532) SV matr.1f til Mathias Christian Christiansen, V matr.6e.
Sælger 12-12-1906 (44-533) SV matr.1g til Jens Christian Christensen, V matr.7c.
Sælger 12-12-1906 (44-533) SV matr.1h til Christen Andersen Søgaard¸O matr.2k.
Sælger 12-12-1906 (44-533) SV matr.1i til Mads Sørensen, SV matr.5m.
Sælger 23-12-1910 (47-172) Brgd.matr.5a til Jeppe Knudsen Kamp, Blæsbjerg V matr.6a.
Sælger 28-2-1911 (47-246) Brgd. matr.5b til Iver Pedersen, Kildsig SV matr.2a.
Freddy Bundgaard Philbert:
Køber 30-10-1970 SV matr.1a, fabrikant, Jysk Værktøjs Agentur.
Jysk Værktøjs Agentur Aps:
Køber 14-3-1978.
Anne Merete Quist Bruus-Jensen & Per Bruus-Jensen:
Køber 7-8-1984. Driver trykkerivirksomhed.
Nis Quist Johansen:
Køber 1-12-2006, forriges søn.
Lykkebo:
Sydvestlige ejerlav matrikel 1e,l,15l, Flyvepladsvej 3:
Matrikelnumre 1950: SV matr.1e,l,11r,15l,34k.
Thomas Røjkum Lauridsen:
Født på V matr.18a 1908, død samme sted 1961.
Køber 2-11-1935 SV matr.1e,l,15l fra sin fødegård V matr.18a. Bygger ejendommen 1935.
Køber 2-11-1935 SV matr.34h fra Niels Kristian Nielsen Stadsbjerg, SV matr.14c,15b.
Familien flytter til hans fødegård V matr.18a.
Martinus Mouridsen:
Køber 1-5-1936, se Opsund matr.1m.
Familien flytter til Brejninggaards Mark.
Peder Rasmussen Nielsen:
Køber 18-9-1941.
Karl B. Bendtsen:
Køber 16-4-1942, kom fra Bølling.
Arne Johnsen:
Født 1916.
Køber 19-9-1942, kom fra Skjern.
Gift med Ninna Emilie Nielsen født i Bølling 1917.
Barn:
1: Lilly: 1943.
Krarup Smith:
Født i Brænderigården, Brejning 1905, død i Spjald 1978.
Køber 25-10-1944, landmand i Snærlund, Haunstrup 1933-1944. Efter brand bosat i Snejbjerg 1944.
Køber 3-2-1948 SV matr.11r fra Svend Vestergaard¸ Mosen SV matr.11a.
Gift i Ådum 1933 med Dagmar Hansen født i Ølgod 1908, død i Spjald 1995.
Børn:
1: Karl Vilhelm: 1933, født i Ådum, gårdejer i Muldbjerg, Hover.
2: Ingrid Krarup: 1936-1939.
3: Kurt Krarup: 1938, eftermand på gården.
4: Ingrid Krarup: 1941. Gift 1. med Peter Dinesen, 2. med Christian Lyngsø,
Brande.
5: Poul Stokholm: 1942-2008. Bosat i Bramdrupdam, Bramdrup.
6: Esther: 1943. Gift med Allan Kyed, København.
7: Anna-Lise: 1944 i Snejbjerg - 2006. Bosat i Aarhus
8: Eva Krarup: 1948. Gift med Søren Klinkgaard, Grindsted.
Kurt Krarup Smith:
Født i Haunstrup 1938, forriges søn.
Køber 16-7-1966, forpagter gården fra faderen 1961-1966.
Køber 29-12-1971 SV matr.1d fra Anders Lauridsen, Gåsdal SV matr.15a.
Køber 9-4-1974 Brgd.matr.1ao fra Martin Iversen, Sdr. Mosegård.
Køber 4-1-1980 SV matr.11z fra M. Bach.
Køber 14-11-1883 SV matr.11ø fra Aage Kjær Nielsen, Mosen.
Køber 20-3-1989 SV matr.34d fra Kristian Zink, Kildsig.
Gift i Finderup 1961 med Karen Marie Pedersen født i Nees 1940, se R matr.7.
Lars Jørgen Mortensen:
Køber 16-2-2000. Født i Borris.
Henrik Knudsen:
Køber 15-5-2006, gårdejer i Ølstrup, gården drives herfra.
Højborg:
Sydvestlige ejerlav matrikel 1h, Fuglehøjvej 2:
Christen Andersen Søgaard:
Køber 12-12-1906 (44-533) matr.1h fra Hovedskolen, ejer Opsund matr.2k, Pilgård.
Martin Nielsen Pedersen:
Køber 17-6-1930, ejer Opsund matr.2b.
Viggo Bruhn Pedersen:
Født i Opsund matr.2b 1903. Død i Brørup 1976.
Køber 17-11-1933 SV matr.1h+k, forriges søn og bygger ejendommen. Flytter til Dover, Lintrup.
Køber 7-5-1940 ubebygget parcel SV matr.1i af faderen Martin Nielsen Pedersen.
Sælger 5-12-1946 ubebygget parcel SV matr.1p til Jens Christian Jensen, Opsund.
Køber 5-12-1946 ubebygget parceller SV matr.3p,6s fra Anders Søndergaard, Opsund.
Gift i Brejning 1933 med Magdalene Beining født i Arrild 1908. Død i Brørup 1992.
Børn:
1: Holger: 1935.
2: Bruno: 1937. Gårdejer i Dover, Lintrup.
3: Ove: 1940.
4: Margit: 1941.
Mejnert Marinus Mouridsen:
Født i Vorgod 1909, død i Videbæk 1994. Se Opsund matr.1m.
Køber 25-10-1947, SV matr.1h, kom fra Vorgod. Se SV matr.12d og RT matr.3a.
Gift i Brejning 1937 med Karen Ahle Andersen født i Væggerskilde Vk matr.1a 1918, død i Vide-bæk 1982.
Børn: (børn født indtil 1950):
1: Vagner Ahle: 1937 i SV matr.12d.
2: Gurli Magda: 1939 i do.
3: Mourids Peder: 1941 i do.
4: Laurids Møller Keseler: 1943 i Torhuse RT matr.3a.
5: Maren: 1945 i do.
6: Bøje: 1946 i Vorgod.
7: Eli: 1948-1949.
8: Eli Ahle: 1949.
Laurids Olsen:
Køber 28-11-1949. (Oprindelig SV matr.1h,i,3p,6s, nu under SV matr.1h).
Peder Kristian Christensen:
Køber 1-10-1953.
Flytter til sin fødegård i Hestkær, Finderup.
Andreas Tang (Andersen):
Født i Gudum 1938.
Køber 21-10-1961.
Køber 14-2-1972 SV matr.1r af Kristian M. S. Lauridsen, Opsund.
Køber 9-9-1999 & 14-1-2000 jord fra Petrea Søndergaard og Henry Pedersen.
Gift i Hedensted 1961 med Grethe Pedersen født i Hedensted 1940.
Flytter til Spjald.
Kurt Sylvestersen:
Køber 30-3-2000.
Mikael Sylvestersen:
Køber 2-7-2002.
Fuglehøj:
Sydvestlige ejerlav matrikel 1m, Fuglehøjvej 4:
Matrikelnumre 1950: SV matr.1m,11e,i,12q,Hanning matr.1y.
Aage Pedersen:
Ejer Opsund matrikel 2b, Fuglehøjvej 1, se der.
Køber 22-9-1941 ubebygget parcel SV matr.1m af broderen Viggo Bruhn Pedersen.
Sælger 17-3-1944 parcellerne SV matr.1n,4u til Fanuel Lindholt Lauridsen, Gåsdal.
Sælger 17-3-1944 parcel SV matr.1o til Niels Ejner Kristiansen, Brejning.
Ejnar Kristensen:
Født i Herborg 1911, død i Videbæk 1990.
Køber 7-4-1945 SV matr.1m, bygger ejendommen omkring 1941.
Gift i Finderup 1940 med Ella Johanne Mortensen født i Hestkær, Finderup 1909, død i Videbæk 1991.
Børn:
1: Laura Elise: 1941.
2: Sofie: 1945.
3: Edvard: 1947.
4: Jenny: 1950.
Hans Alfred Vad Nørremark:
Født i Dejbjerg 1951.
Køber 24-1-1978.
Køber 6-9-1988 1/3 af SV matr.1z,11aa fra A. P. Knudsen.
Køber 22-11-1989 resten af SV matr.1z,11aa fra Johannes W. Jacobsen, Hestkær.
Gift i Dejbjerg 1977 med Laura Dideriksen født i Dejbjerg 1953.
Sydvestlige ejerlav matrikel 1n, Fuglehøjvej 7:
Matrikelnumre 1950: SV matr.1n,o,4u.
Niels Ejner Kristiansen:
Født i V matr.6e 1902, død i Brejning Kirkeby 1958. Ejer Opsund matr.2l+m, se der.
Køber 28-2-1944 SV matr.32f af Fanuel Lauridsen.
Køber 17-3-1944 SV matr.1o, ubebygget parcel fra Aage Pedersen, Opsund matr.2b.
Sælger 24-4-1944 SV matr.32b til Laurids Lauridsen, Gåsdal.
Fanuel Lindholdt Lauridsen:
Bor på Brejningvej 36, Gåsdal, handelsmand.
Køber 1-10-1940 SV matr.32b af Laurids Lauridsen, Gåsdal.
Sælger 28-2-1944 SV matr.32b til Niels Ejner Kristiansen.
Køber 17-3-1944 SV matr.1n,4u, ubebyggede parceller fra Aage Pedersen, Opsund matr.2b.
Køber 9-8-1945 (skøde 7-4-1947) SV matr.1o.
Niels Jacob Nielsen:
Køber o.1951 SV matr.1n,1o,4u.
Jacob Christensen:
Køber 4-7-1962.
Flytter til sin fødegård i Hestkær, Finderup.
Hans Sørensen:
Køber 22-9-1975.
Bente Irene Møller:
Køber 24-3-1976.
Bent Jensen:
Køber 25-8-1977.
Niels Poulsgaard Jensen:
Født i Idom 1943.
Køber 28-9-1977.
Køber 29-11-1984 SV matr.4q fra Karen Marie & Jørn Jessen, Fuglehøjvej 3.
Gift 1972 med Marie Thommesen født 1950 i Nr. Felding.
Dennis Reinhold Juhl:
Køber 10-6-2022.
Sydvestlige ejerlav matrikel 1p, Ringkøbingvej 39:
Matrikelnumre 1950: SV matr.1p,3n,3q,6d,6t.
Jens Kristian Jensen:
Født Sv matr.5d 1920, død i Hestkær, Finderup 1982.
Køber 5-12-1946 ubebygget parcel SV matr.1p af Viggo Bruhn Pedersen, SV matr.1h.
Køber 5-12-1946 ubebygget parcel SV matr.3q fra Anders Søndergaard, Opsund.
Køber 10-6-1948 ubebyggede parceller SV matr.3n,6d af broderen Peder Jensen Lykke, Opsund.
Gift i Ringkøbing 1947 med Irma Dahl Christiansen født i Vestmannahavn 1929, død i Hestkær 2011.
Familien flytter til Hestkær, Finderup, hvor han er murermester.
Børn: (født i Opsund, yderligere seks født i Hestkær):
1: Jakob Lykke: 1948.
2: Karsten Lykke: 1950.
3: Anna Lykke: 1951.
4: Jens Lykke: 1952.
5: Else Kathrine Lykke: 1955.
Kristian Mettinus Svenning Lauridsen:
Født i Viftrup Randbæk matr.1e 1908, død i Spjald 1993.
Køber 1-10-1955, kom fra Gl. Landevej 20. Se også SV matr.3c.
Sælger 14-2-1972 SV matr.1r til Andreas Tang SV matr.1h.
Flytter til Spjald, hvor han er ejendomsmægler.
Karl Kristian Nielsen:
Køber 27-12-1974, ejendommen med lidt jord, SV matr.1p.
Jørgen Madsen:
Køber 9-7-1984.
Henry Madsen:
Køber 20-6-1985.
Erik Vestergaard:
Køber 3-2-1988.
Videvang:
Sydvestlige ejerlav matrikel 1q, Flyvepladsvej 2:
Matrikelnumre 1950: SV matr.1q,11s,34e.
Jens Sundgaard Hansen:
Kom fra Nysogn, bygger ejendommen som statshusmandsbrug.
Køber 11-6-1936 ubebygget parcel SV matr.34d af Martin Møller, Nygård V matr.13 m.fl.
Niels Bonde Vendelbo:
Født i Sædding 1910, død i Brejning Kirkeby 1976.
Køber 11-6-1936.
Gift i Sdr. Lem 1936 med Bodil Kirstine Mikkelsen født i Sdr. Lem 1908, død i Spjald 1993.
Barn:
1: Henny: 1937.
Laurids Kristian Damgaard:
Født i Nørhede, Nr. Omme 1903, død i Spjald 1979, begravet i Nr. Vium.
Køber 1-5-1943 SV matr.34e, kom fra Skærbæk, Nr. Vium.
Køber 2-9-1947 af Thomas Røjkum Lauridsen SV matr.18a.
Køber 3-2-1948 parcel SV matr.11s af Svend Vestergaard, Mosen SV matr.11a.
Gift i Tiphede 1927 med Mette Marie Jensen født i Barde, Vorgod 1907, død i Nr. Vium 1942.
Børn:
1: Elly: 1928, gift 1949 med Claus Emmanuel Thomsen, Ballum.
2: Ingrid: 1929-2011, gift 1950 med Jens Ejnar Lillelund Jensen, Vorgod.
3: Dødfødt pige: 1931.
4: Erna: 1933, gift 1951 med Arne Richard Mortensen, Bølling, død i Skjern.
5: Sigfred: 1937. Død i København.
6: Egon: 1939-1998, tømrermester i Spjald.
Gift 2. i Brejning 1954 med Ane Marie Overgaard født i Vind 1904.
Laurids Pedersen:
Født i Dejbjerg 1935, død på ejendommen 1996.
Køber 1-6-1960.
Gift i Nysogn 1960 med Karen Birthe Tejlade Nielsen født i Nysogns skole 1941.
Karen Birthe Tejlade Pedersen:
Arver 13-5-1997, forriges enke.
Lars Jørgen Mortensen:
Køber 21-6-2004 og lægger jorden sammen med Flyvepladsvej 3.
Thomas Garner:
Køber 19-11-2004 bygningerne med lidt jord.
Åse Garner:
Køber 30-6-2008.
Corinna Sønderby Sørensen & Jonas Lauridsen:
Køber 3-9-2020.
Kildsig:
Navnet Kildsig betyder et sumpet område med kildeudspring.
I årene omkring 1600 boede der en mand ved navn Kristen på den ene af de tre gårde. Inden 1619 var han død og havde efterladt sig en enke ved navn Maren, og denne Maren var tilsyneladende udstyret med et temperament, der på sigt gjorde hende forhadt blandt sognets beboere, og det endte med, at hun blev anklaget for trolddom og sluttelig brændt som heks i 1619. På de to andre gårde er samtidig nævnt Kristen Pedersen og Anne Jepsdatter (Se Brejning sogns historie indtil 1726).
I 1646 siges det, at der er tre boliger i Kildsig, alle fæstegårde under Brejninggaard. De tre ejendomme er dem, som senere kaldes Store Kildsig, Lille Kildsig og Kildsigmose. De ligger næsten på en linie øst-vest med Store Kildsig østligst, Kildsigmose i midten og Lille Kildsig vestligst.
22-10-1660 er disse ejendomme med i den fælles beregning af landgilden, som er nævnt under SV matr.1. I de forskellige regnskaber fra årene frem mod år 1700 nævnes Kildsigmose altid for sig selv, og det gennemgående træk er, at fæsteren i Store Kildsig nævnes først, derefter fæsteren i Lille Kildsig, og dette princip er fulgt herunder for de to gårde, indtil de omkring 1700 benævnes Store og Lille Kildsig.
Store Kildsig, Kildsiggård:
Sydvestlige ejerlav matrikel 2, Kildsigvej 21:
Matrikelnumre 1950: SV matr.2a, Brgd.matr.1ka.
Povl Pedersen:
Besidder en bolig i Kildsig 1-10-1661. Nævnt i matriklen 1664, hvor fæstegården kaldes ”gadehus”.
Knud Jensen:
Han er fæster på gården i 1671-1673 ifølge skattemandtallet, hvor han svarer skat af 1 datter.
Peder Knudsen:
Er på gården ifølge skattemandtal 1674, betaler skat af 1 tjenestepige.
I mandtallet til ildsted- og kvægskat i 1677 har han 2 ildsteder og 2 køer.
Jens Mortensen:
I mandtallet til kop-og kvægskat 1678 nævnes han med hustru sammen med fæsterne i Lille Kildsig, Dumpen og Mose med tilsammen 1 dreng (karl), 4 køer, 1 kalv, 19 får og 1 bitræ. Det er første gang, han nævnes.
I skattemandtal 1681 har han 1 tjenestepige.
I forarbejderne 1683 til matriklen 1688 sættes hans Hk til 2-5-1-1 og sammen med fæsteren i Kildsigmose har han 1 karl, 2 piger, 2 heste, 2 køer og 1 ungnød, 5 får, 2 bitræer og 2 svin på 3 år. Antal dyr varierer ganske lidt i mandtallet i disse år. Hans kone nævnes også i disse år, men uden navn.
Jorden blev opmålt 27-9-1683 til forarbejderne til matriklen 1688. Han havde ringe fædrift på heden og ringe tørvegravning samme sted. Marken gik i øst-vestlig retning og lå nord for fæstegården. Markstykket kaldtes Moseagre og bestod af 48 markstykker, som kaldes rugjord bestående af sand og stengrund med ”ganske lidet muld”. Blev tilsået i 3 år, første år med byg, andet år med rug og tredje år med havre, hvorefter jorden hvilede i 3 år.
Ifølge den endelige beregning sattes den dyrkede jord til ¼ middel og ¾ skarp jord. Der kunne årligt bjerges 1 godt læs hø, og der var græsning til 3 høveder i et middel år. Hartkornet blev nedsat fra
2-5-1-1 til 1-5-0-2, men blev dog sluttelig sat til 1-6-0-0.
Han og hans kone er nævnt sidste gang i skattemandtallet 1685.
Peder Christensen:
Først nævnt i ekstraskatteregnskabet 1690, hvor han var gift og havde 1 tjenestepige. Nævnt sidste gang i 1726.
1708: Hk: 1-6-0-0, landgilde: 2 harboe pund smør.
Niels Andersen:
Nævnt på gården i 1731 og 1739, men er død før datterens konfirmation i 1748.
Gift med Anne Mortensdatter født i St. Røjkum V matr.15, død på gården 1775.
Børn:
1: Maren: o.1728-1759, gift med eftermanden.
2: Karen: o.1731, konfirmeret 1748, fadder 1749.
Anne Mortensdatter:
Nævnes som ”Niels Andersens enke” som fæster af gården i 1755.
Christen Madsen:
Født i Askov, Nr. Omme o.1728, død på gården 1794. Se Brejninggaard skifteprotokol 1732 s.36b, skifte efter faderen Mads Jensen Bjørnkjær, Askov, Nr. Omme.
Gift i Brejning 1757 med Maren Nielsdatter født på gården o.1728, død på gården 1759.
Barn:
1: Kirsten: 1759.
Der er skifte efter Maren Nielsdatter i Brejninggaards skifteprotokol 1759 s.36b-40b, hvori nævnes ”den salig kones moder, Anne Mortensdatter, på aftægt”. Gården bestod af salshus på 16 fag, hvori kun nævnes dagligstue og køkken, lade på 21 fag, fæhus på 10 fag og svine- og fårehus på 4 fag. Besætningen bestod af 2 heste, 2 3 års stude, 3 køer, 13 får, 1 svin og 1 bistok.
Gift 2. i Brejning 1759 med Maren Nielsdatter født i Øster Pilgård o.1726, død på gården 1764.
Børn:
1: Mads: 1761-1763.
2: Niels: 1764, døbt 1765, i lægdsrullen 1790 står:”23 år, forvokset, slettes”.
Der er skifte efter Maren Nielsdatter i Brejninggaards skifteprotokol 1764 s.86a-88b, hendes broder, Niels Nielsen Pilgaard, er værge for børnene, til stede var også Christen Madsens broder, Jens Mad-sen, i Vesterbæk.
Gift 3. med Dorthe Christensdatter død på gården 1778, ikke ført i kirkebogen, kun i skiftet.
Børn:
1: Hans: 1767-1805, eftermand på gården.
2: Maren: 1771-1848, gift 1800 med Peder Nielsen, Kassentoft.
Der er skifte efter Dorthe Christensdatter i Brejninggaards skifteprotokol 1778 s.547-548.
Trolovet i Assing 13-10-1778, gift 4. gang i Brejning 8-11-1778 ifølge Assing kirkebog med Karen Lauridsdatter født i Hvedde, Assing o.1746 (kgb. mgl.), konfirmeret 1760, død i Kildsig 1791.
Børn:
1: Laurids: 1780.
2: Karen Marie: 1782.
Der er skifte efter Karen Lauridsdatter i Brejninggaards skifteprotokol 179 s.576-578, idet skiftet var udsat nogle måneder ind i dette år p.g. af ”den grasserende syge”, der plagede sognet. Børnenes moders brødre var ikke mødt, da de kendte boets ringe omstændigheder og derfor bad om at slippe for besværet med at komme den lange vej. Brejning kirkebog døde er heller ikke ført dette år!
I stuehuset nævnes nu stue, kælder og fremmers. Besætningen bestod af 2 heste, 3 køer, 1 bøll og 2 ungnød samt 12 får.
I 1791 havde han 11 tdr. rugland delt i 11 tægter, hvor han i et middel år kunne høste 11 tdr. rug, 8 tdr. byg og 4 tdr. havre samt bjerge 8 læs hø. Besætningen bestod af 1 trækhest, 4 køer 2 stude, 2 ungnød, 13 får med 7 lam og 1 svin. I afgift af småredsel til Brejninggaard betalte han årligt 1 rdl, og stod som regel i restance. Jorden blev dyrket på samme måde som nævnt under Tudskær.
Hans Christensen: (kaldes Hans Christian):
Født på gården 1767, død samme sted 1805, forriges søn.
Faderen overlader ham gården 22-1-1794 p.g. af alderdom og skrøbelighed ifølge afkald i Brejninggaards skifteprotokol 1794 s.595-596. Besætningen bestod af 1 hest, 3 røde køer og 1 rød tyr samt 30 får.
Køber 8-1-1796 læst 7-6-1838 (7-880) gården til selveje fra Brejninggaard.
Gift i Brejning 1793 med Sidsel Poulsdatter født i Opsund matr.2 o.1769, død på gården 1827.
Børn:
1: Dorthea: 1795.
2: Maren: 1796-1851, død ugift i Brejning kirkeby.
3: Christen: 1799-1876, gift 1.1831, gift 2 i Dejbjerg 1852, død i Sdr. Lem. Ejer af
Kongensbjerg, Brejning.
4: Anna: 1801-1802.
5: Poul: 1802.
6: Mads: 1803-1855, død i Hee. Gårdejer i Halby, gift, hængte sig.
Sidsel Poulsdatter blev gift 2. i Brejning 1805 med Laurids Iversen fra Hee.
Børn:
1: Mariane: 1806-1856, gift i Madum 1829 med Jens Bang Poulsen, R matr.7.
2: Karen: 1808-1895 i Hvingel, Hee. Gift med Jørgen Toft, Lystbækkær, Torsted.
Laurids Iversen:
Født i Hee 1770, død i gårdens aftægtshus 1841.
Overtager gården 20-10-1805 ved ægteskab med forriges enke læst 7-7-1838 (7-181).
Gift 2. i Brejning 1827 med Anne Christensdatter født i Kildsigmose 1780, død på aftægt 1845.
Sælger gården i 1838 mod aftægt i et hus bygget på gårdens hedemark (7-908).
Christen Jens Christiansen kaldet Christen Jensen:
Født i Øse, Ribe 1807, død i Nr. Vium 1860.
Køber 22-6-1838 (7-899), kom fra Staby.
Ved matrikuleringen i 1844 får gården tillagt Randbæk matr.18, og Hk nedsættes til 1-5-2-½.
Gift i Ulkebøl 1834 med Kirsten Thuesdatter født i Tim 1808, død i Skærbæk, Nr. Vium 1858.
Børn:
1: Anne Marie: 1837.
2: Jens Christian: 1840 i Brejning, gift i Ådum 1863, død i Herning 1903.
3: Agnete: 1842 i do., gift i Faster 1870, død i Borris 1928.
Familien flytter til Nr. Vium i 1843, her fødes tre børn mere
Jens Olesen:
Født i Vester Kirkegård, Hover 1806, død på gården 1883.
Køber 4-7-1844 (10-199), kom fra Bækhus nu kaldet Lillebæk, SV matr.23b.
Sælger 31-1-1856 (16-34) SV matr.2b til Jens Nielsen, Rudmosevej 4.
Sælger 25-2-1874 (24-60) SV matr.2c til Poul Madsen Kamp, sammenlægges med hans parcel SV matr.16a.
Gift 1.i Brejning 1840 med Kirsten Christensdatter født i Ølstrup 1807, død på gården 1849.
Børn:
1: Christiane: 1840, gift 1880 med smed Laurids Møller Jensen, Kildsig.
2: Ole Christen: 1844-1852.
3: Dorthea: 1845-1903, gift i Ølstrup 1878. Død i Gl. Flytkjær.
4: Christen: 1847-1847.
5: Christen: 1848-1922, død i Velling, fra 1905 Christen Kamp. Gårdejer.
Gift 2.i Brejning 1850 med Karen Jensdatter født i Lille Kildsig 1816, død på gården 1871.
Børn:
1: Karen: 1851-1853.
2: Kirsten: 1852-1935, gift 1882 med Anders Stampe Niels Christiansen, se R.4a.
3: Ole Kristian: 1853, gift 1880, skomager i Vantinghus SV matr.23a.
4: Jens: 1856-1930. Død i Lemvig, gårdejer, præst.
5: Carl: 1857-1920, død i Ringkøbing, begravet i Brejning, se SV matr.17b+d.
Jens Jensen senere Jens Jensen Kildsig:
Født på gården 1856, død i Lemvig 1930. Forriges søn.
Køber 17-12-1879.
Han var korporal og sergent i den danske hær, før han rejste til USA, hvor han tog teologisk embedseksamen på Chicago Theological Seminarium 1889. Præst i Det Danske Evangeliske Lutherske kirkesamfund i Amerika 1889-1921.
Præst for Timring-Tiphede kirker 1921-1926. Flytter herefter til Lemvig.
Gift i Lomborg 1887 med Marie Kirstine Mose (1861-1941). Han kom hjem fra Chicago og holdt bryllup med hende. De rejste retur til New York 15-8-1887, han som ”student”.
Kristian Johansen:
Født i Impgård, Thorning 1856, død i Skjern 1925.
Køber 8-6-1881 (26-327), kom fra Najbjerg, Timring.
Gift i Vorgod 1881 med Kirsten Marie Kristensen født i Ahle, Vorgod 1858, død i Skjern 1943.
Børn:
1: Jens Kristian: 1882-1954, død i Gjellerup.
2: Ane Kirstine: 1884-1953, død ugift i Skjern.
3: Johan Holstein Impgaard: 1887-1954, staldkarl, tømmer- og kreaturhandler i
Vorbasse 1911, gift i Skjern 1939, død i Skjern.
4: Mariane Mathilde: 1889-1890.
5: Janus Kristian: 1881-1972, død ugift i Skjern.
Jens Jensen:
Født i No 1818, opholder sig på gården i 1890, enkemand. Død på gården 1896.
Køber 16-3-1892 (34-13) og sælger straks videre til sin stedsøn. Kom fra SV matr.12b, se dér.
Gift 2. i Brejning 1891 med Mette Marie Knudsdatter, enke efter Jens Jensen Kamp, se Væggerskilde matr.1a, Magersped Opsund matr.5a og Opsund matr.4b,1c, forældre til eftermanden. Hun døde i Trehede, Ølstrup 1914.
Knud Jensen:
Født i Magersped O matr.5a 1850, død i Skjern 1915, begravet på Brejning kirkegård. Kom med sin familie fra V matr.3c,10e, se der.
Køber 27-4-1892 (34-63) af formanden, hans stedfader. Han skal give ham og moderen aftægt, som bl.a. indebærer to gange kørsel til Brejning kirke årligt (ca.500 m!).
Køber 25-4-1896 (36-407) SV matr.7d af enke Maren Nielsen, Kassentoft.
Iver Pedersen:
Født i Hee 1855, død i Skjern 1947, begravet i Brejning.
Køber 8-4-1899 (38-525) af formanden, som var gået fallit. Kom fra Gammelgård, Sdr. Lem.
Køber 27-2-1907 læst 29-1-1908 (45-335) SV matr.5c.
Da han sælger gården videre i 1908 beholder han SV matr.5c+2i og bygger her.
Sælger 3-1-1913 SV matr.5c+2i til Christen Laurids Christensen, Lildvang.
Sælger 13-1-1914 (49-44) SV matr.5u til samme.
Gift med Mariane Lauridsen født på Husted 1847, død i Kirkebyen 1931.
Børn: (3 døde som små):
1: Johanne Sofie: 1884 i Sdr. Lem - 1947 i Brejning, gift med Karl Jensen, Kildsig.
2: Karen: 1888 i Sdr. Lem - 1918 i Kildsigmose, gift med Niels Christian Andersen.
Karl Jensen:
Født i Nr. Omme 1882, død i Brejning 1930.
Køber 9-5-1908 (45-428), forriges svigersøn.
Gift i Brejning med Johanne Sofie Pedersen født i Sdr. Lem 1874, død i Brejning 1947.
Plejebarn:
1: Emma Pedersen: 1908 i Resen. Mor 1925 til Evald Højgaard se SV matr.5b.
Gift 1928 med musiker Jakob Kjærgaard Hansen, Nr. Omme.
Familien flytter til Højgård SV matr.13a,12h, o.1912.
Peder Astrup Andersen:
Født i Østergård, Muldbjerg 1884, død i Skjern 1959.
Køber 18-3-1912 (47-580).
Køber 18-3-1912 (47-580) SV matr.7d. Bliver bebygget som Hedeager i 1934.
Sælger 21-6-1930 SV matr.2g til Martin Nielsen Pedersen O matr.2b.
Gift i Nr. Nissum 1913 med Madsine Elvine Sørensen Grantoft født i Nr. Nissum 1892, død i Skjern efter 1969.
Børn:
1: Laura Astrup: 1914-1998, gift 1937 med Jacob Jensen, Sdr. Bork. Død i Skjern.
2: Jens Astrup: 1915, bosat i Hjørring.
3: Søren Grantoft Astrup: 1916, gdr. på Elmelund, Thorsted.
4: Mette Muldbjerg Astrup: 1919, gift Agner Nørbo, Laurbjerg.
5: Svend Astrup: 1921-1999, gårdejer på Brejningvej 21.
6: Marie Astrup: 1922, gift i Skjern 1951 med restauratør Laurids Jensen, Struer.
Peder Astrup Andersen bygger ny ejendom på Brejningvej 21, Hedeager SV matr.7d 1934.
Søren Christian Madsen (Bollerup):
Født i Kildsig SV matr.4b 1910, død i Spjald 1982.
Køber 26-3-1931. Gården brændte tre gange, mens han ejede den.
Køber 9-9-1931 SV matr.2c fra Karl Pedersen (Rudmose).
Han har fremstillet kirkeskibet i Brejning kirke i 1929.
Gift i Rindum 1931 med Karoline Kirstine Vang født i Rindum 1909, død i Spjald 1988.
Børn:
1: Lilly Bollerup: 1931-2003, gift 1960 med Gerluf Andersen, Ringkøbing.
2: Emma Bollerup: 1933-1933.
3: Edith Bollerup: 1935-1990, gift med Poul Olesen, Spjaldgård, begr. i Brejning.
Arne Jensen Kirk:
Født i Tim 1902, død i Spjald 1985.
Fogedudlægsskøde 21-6-1935 efter tvangsauktion 10-1-1935.
Køber 19-1-1937 Brgd. matr.1ka.
Sælger 19-1-1937 SV matr.2m til Christen Jensen, Kildegård.
Sælger 21-5-1946 SV matr.2c til Magnus Georg Hansen, Kildsig.
Flytter Bækmarksbro og 1950 til Sdr. Søndergård V matr.19a, se videre der.
Lars Thorkild Eg:
Født i Bindesbøl, Ådum 1910, død i Holstebro 1993.
Køber 30-4-1948, kom fra Dalager, Borris. Se Opsund matr.2p.
Gift i Hoven 1934 med Mary Edith Enevoldsen født i Dyrvig, Hoven 1911, død i Holstebro 2000.
Peter Marinus Jensen:
Født i Ramme 1909, død i Spjald 1993.
Køber 14-2-1949, kom fra Raakjær, Flynder.
Gift i Arnborg 1939 med Karen Vita Iversen født i Lomborg 1916, død i Spjald 1988.
Børn:
1: To dødfødte sønner: 1940, født i Heagergård, No.
2: Jørgen: 1941, født i do.
3: Christian Frederik: 1943, født i do.
4: Niels: 1944, født i do.
5: Karsten Bo: 1948, varmemester i Spjald, se V matr.21e. Født i Flynder.
6: Johanne Elisabeth: 1952.
Gift 2. 1989 med Magna Kirstine Kortnum født i Ramme 1912, død i Spjald 2005, bisat i Ramme.
Flytter til Hovedgaden 27, Spjald 1973.
Erik Thusing:
Køber 15-6-1973. Salgskonsulent. Død i Skjern 2023, 79 år gl.
Hanne Gurli Thusing født Evertsen:
Køber 15-2-1982 på tvangsauktion, forriges hustru.
Solveig Mahler:
Køber 19-12-1991.
Mette Mølgaard Schmidt & John Næsgaard Schmidt:
Køber 1-8-2018, kom fra Bilring, se videre dér.
Rudmosevej kaldtes i folkemunde i nogle år for Apostelstræde. I nr.4 boede Simon Brøde Holm, i nr.3 boede Peder Klemensen, i nr.5 boede Jakob Stensig Madsen og i Kildsigvej 9, hvor Rudmosevej udmunder i Kildsigvej, boede Johannes Vestergaard.
Rudmose:
Sydvestlige ejerlav matrikel 2b, Rudmosevej 4:
Matrikelnumre 1950: SV matr.2b, Brgd. matr.4a.
Jens Nielsen:
Køber 31-1-1856 (16-34) SV matr.2b fr SV matr.2a, har bygget ejendommen før 1855, som altså er en Kildsiggård, ikke en Rudmosegård, selv om den har fået dette navn!
Boede som indsidder i Lillebæk SV matr.23b, flytter til Sandbæk matr.1b, se dér om familien.
Søren Mikkelsen:
Født i Store Rudmose 1834, død på gården 1923. Veteran fra Krigen 1864, erindrings medalje 1876.
Han fik Hædersgaven på 100 kroner pr. år fra 1914 til sin død for deltagelse i krigen.
Køber 9-12-1858 (17-440).
Køber 22-9-1886 (30-235) Brgd. matr.4a.
Gift i Brejning 1860 med Edel Pedersdatter født i Heager, Hee 1823, død på gården 1903.
Barn:
1: Barbara Marie: 1866-1934, gift med eftermanden.
Mads Pedersen (Rudmose):
Født i Sevel 1863, død i Spjald 1937.
Køber 11-7-1888, forriges svigersøn.
Køber 20-3-1909 (46-373) SV matr.2c.
Gift i Brejning 1887 med Barbara Marie Mikkelsen født på gården 1866, død i Spjald 1934.
Børn:
1: Peder Marinus Cecilius: 1888-1969, slagter, vognmand, død i Snejbjerg.
2: Edel Emma: 1890-1891.
3: Søren: 1892, immigreret til Enumclaw, USA 1913.
4: Edel: 1895-1984, bosat i Spjald, ugift.
5: Niels: 1897-1976, til sidst kioskejer i Spjald, Hovedgaden 2. Ugift.
6: Carl: 1902-1988, eftermand på gården.
7: Maren Cecilie: 1907-1971, gift 1941 med Jens Madsen Bindesbøl, Sdr. Omme.
Flytter til Hovedgaden 27, Spjald.
Carl Pedersen Rudmose:
Født på gården 1902, død i Brejning 1988.
Køber 23-12-1925 (16-862), forriges søn.
Sælger 30-9-1930 SV matr.2k til murermestre C. C. Clemmensen & N. M. Pedersen, Spjald.
Sælger 9-9-1931 SV matr.2c til SV matr.2a.
Udstykker 7-7-1937 SV matr.2n fra gården og bygger ny ejendom her, Ringkøbingvej 74.
Gift i Brejning 1926 med Mariane Margrethe Lund født i Frederiks, vokset op i R matr.27b 1902, død i Brejning 1976.
Børn:
1: Mads Rudmose: 1927-2017, bosat i Herning, bisat i Brejning.
2: Anker Rudmose: 1930-1984, gårdejer på Brejningvej 25.
3: Marie Rudmose: 1933, bosat i Herning.
Mads Pedersen (Rudmose):
Overtager 12-6-1936 gården igen efter tvangsauktion, udstykker SV matr.2n til sønnen Carl og sælger gården videre til Simon Brøde Holm.
Simon Brøde Holm:
Født i Brøde, Ulfborg 1907, død i Spjald 1987.
Køber 11-6-1937 læst 28-6-1938 med fogedudlægsskøde. (Findes under Brgd. matr.4a).
Køber 27-11-1959 SV matr.5e af Anders Pilgaard sammen med Peder Klemmensen.
Køber 24-2-1968 Peder Klemmensens halvdel.
Gift i Ulfborg 1938 med Ellen Stenum Bertelsen født i Kytterup, Ulfborg 1915, død i Spjald 1997.
Børn:
1: Peder Bertelsen (Brøde): 1940, eftermand på gården.
2: Jens Brøde: 1944-1990, bosat i Ringkøbing, begravet i Brejning.
3: Bent Brøde: 1945.
4: Karen Margrethe Brøde: 1948.
5: Poul Erik Brøde: 1950, bosat i Spjald.
Peder Bertelsen Holm kaldet Peder Brøde Holm:
Født 1940 på gården.
Køber 20-2-1969 halvdelen og 22-10-1973 resten af sin fødegård.
Gift i Brejning 1968 med Nanna (Thomsen) Pedersen født i Odense 1945, død på gården 1989.
Flytter til Søndervang 5, Spjald sammen med Dagmar Nielsen.
Simon Brøde Holm:
Køber 4-12-2019, forrige ejers søn.
Sydvestlige ejerlav matrikel 2d, Kildsigvej 8:
Bertel Jensen Knudsen:
Er muligvis fæster af dette hus med sin familie ifølge folketælling 1880. Se SV matr.3c.
Mads Peder Andersen:
Født i Dejbjerg 1825, død i Toft 1904, se videre under Bækgård.
Køber 20-8-1884 (28-653) fra SV matr.2a af Jens Olesens arvinger, huset er bygget ved købet, idet han dels har boet her siden 1882, dels er der muligvis tale om det aftægtshus, der blev bygget til Laurids Iversen på Kildsiggård i 1838, og som efter hans død har været lejehus.
Christen Madsen:
Født i Bækgård 1858, død i Ringkøbing sygehus 1933, begravet i Brejning. Forriges søn, ugift.
Køber 28-4-1897 (37-248) af sin far med indbo, 1 hest og 2 køer. Flytter til SV matr.5d.
Peter Lauridsen:
Født i Landerhuse 1872, død på ejendommen 1924.
Køber 7-3-1904 (42-504), mageskifte med SV matr.5d.
Gift i Brejning 1899 med Mette Kirstine Karoline Jensen født i Lillebæk 1878, død i Kildsig 1956.
Børn:
1: Laurids: 1899-1899, født i Lillebæk.
2: Laurids: 1900-1991, gdr. i Finderup, død i Finderup.
3: Anders Thorre: 1902-1993, bosat i Spjald.
4: Ane Margrethe: 1903-1981, gift 1927 med Anders Knud Sørensen, Brejning-
gaards vej 7.
5: Methe Kirstine: 1904-1989, gift med eftermanden.
6: Thomas Mose: 1906-1997, gårdejer Brejninggaardsvej 19.
7: Kristian Peder: 1908-1986, gårdejer Røjkumvej 2.
8: Julie: 1909-1984, gift 1935 med Aksel Nielsen, Hovedgaden 26, Spjald.
9: Helga Niella: 1911-1986, gift 1931 med Peter Johannes Haubjerg, Hover.
10: Harald Georg: 1912.
11: Niels Erik: 1913, gift i Lime 1949.
12: Emil: 1914, gift i Sdr. Felding 1943.
Mette Kirstine Karoline Lauridsen:
Arver 1924, skøde herpå 3-1-1930, forriges enke.
Aage Kristensen:
Født i Velling 1905, død på ejendommen 1976.
Køber 14-2-1934, kom fra Velling, forrige ejers svigersøn.
Gravhøjen Perhøj på ejendommens jord fredes 30-1-1951.
Sælger 8-3-1974 jorden = SV matr.2p til SV matr.3a.
Gift i Brejning med Methe Kirstine Lauridsen født på ejendommen 1904, død i Spjald 1989.
Methe Kirstine Kristensen:
Arver 5-4-1976, forriges enke.
Ebbe Rasmussen:
Køber 21-12-1977.
Jette Friis Rindom & Paw Andreasen:
Køber 4-9-1986 i lige sameje, ombygger ejendommen.
Bettina Elise Bruun Hartmann Jensen & Carsten Bruun Hartmann Jensen:
Køber 14-8-2019.
Sydvestlige ejerlav matrikel 2f, Brejningvej 44:
Matrikelnumre 1950: SV matr.2c,f.
Knud Sørensen:
Født i Pilgård 1831, død i Vanting 1906.
Køber 20-12-1882 (27-492) fra SV matr.2a til bebyggelse. Han kom fra Vanting, se videre der.
Jørgen Klausen Jensen:
Født i Lintrup 1860.
Køber 10-2-1886 (29-630).
Gift i Lønborg 1885 med Nielsine Madsen født i Lønborg 1860.
Barn: (født her i sognet):
1: Jørgen: 1886.
Andreas Peter Jensen:
Født i Lintrup 1857, død i Tarm 1946, begravet i Brejning Se Mads Jensen på Brejningvej 46.
Køber 1-8-1888 (31-432). Kom fra Lønborg.
Køber 25-4-1912 (48-16) SV matr.14d fra Gl. Præstegård.
Sælger 21-9-1923 (14-mgl.) SV matr.14d til svigersønnen Laust Barslund Lauridsen.
Gift i Tarm 1888 med Oline Hansen født i Sdr. Felding 1864, død i Brejning 1927.
Børn:
1: Margrethe Kirstine: 1889-1977, gift 1922 med Laust Barslund, SV matr.14d.
2: Hans Jørgen: 1891.
3: Kirstine: 1893, gift 1921 med Knud Haahr Sørensen, Egvad.
4: Ane Kathrine: 1894-1917, død på gården.
5: Peder Refshauge: 1896-1917, død på gården.
6: Ane: 1898-1992, gift i Egvad 1942 med Jens Sønderup, Sønderupgård, Nr. Vium.
7: Anton Elias: 1900-1970, død i Spjald. Hjemsendt fra Amerika i juni 1931.
8: Otto Møller: 1905, soldat ved Livgarden, København 1925. Eftermand på gården.
Otto Møller Jensen:
Født på gården 1905, død i Videbæk 1986.
Køber 26-1-1927 (17-910), forriges søn.
Gift i Egvad 1931 med Agnes Skifter Jørgensen født i Mellerup 1907, død i Videbæk 2005.
Flytter til Nørre Nebel by og etablerer sig som slagtermester. Senere bosat i Spjald & Videbæk.
Sigurd Antonius Madsen:
Født i Ravlund, Sdr. Omme 1900, død i Billund 1986.
Køber 20-3-1928, kom fra Blåhøj.
Gift i Hover 1928 med Kristine Jensen født i Hover 1903, død i Herning 1986.
Børn: (født i Kildsig):
1: Niels: 1931.
2: Anna Birgit: 1934-1934.
Familien flytter til Herning, hvor han er redaktør.
Niels Elkjær Madsen:
Køber 7-10-1937.
Thomas Mikael Pedersen:
Køber 12-4-1938 efter tvangsauktion. Kom fra Nysogn.
Gift med Ane Kirstine Pedersen.
Magnus Georg Hansen:
Født Nr. Omme 1904, død i Spjald 1972.
Køber 3-11-1944, kom fra Ørnhøj.
Køber 21-5-1946 SV matr.2c fra SV matr.2a.
Gift i Hanning 1932 med Sørense Opstrup født i Hanning 1903, død i Spjald 1989.
Niels Laurids Andersen:
Født i Stadil 1921, død i Spjald 2004.
Køber 1-6-1966 SV matr.2f, heri indeholdt SV matr.2c.
Sælger 1-6-1972 retten til at udvinde sand og stenmaterialer på en del af ejendommen til A/S Phønix Tagpap og Vejmaterialer, Vejen, som ligger i tilslutning til grusgraven på SV matr.5e.
Gift i No 1946 med Dagny Kirkegaard født i No 1918, død i Sdr. Lem 2020. 6 børn.
Georg Tang Anneberg:
Køber 23-4-2002, vognmand i Grønbjerg.
Køber mellem 2004 og 2016 en del omgivende jord til yderligere grusgravning.
Nedriver husene 2018.
Hedegård:
Sydvestlige ejerlav matrikel 2k, Ringkøbingvej 55:
Carl Knudsen Clemmensen & Mathias Nicolai Pedersen, murermestre i Spjald:
Køber 2-9-1930 SV matr.2k fra SV matr.2a og bygger Hedegård herpå.
Iver Iversen:
Født 1902, død i Spjald 1973.
Køber 3-3-1934, kom fra Herborg.
Gift i Hanning 1940 med Tony Christe Ahler Nielsen født i Hanning 1919, død i Spjald 1977.
Børn:
1: Svend Erik: 1942-2019, eftermand på gården.
2: Anne Lise Engvang: 1946.
3: Ellen Margrethe Engvang: 1951.
Svend Erik Iversen:
Født på gården 1942, død i Spjald 2019.
Køber 1-11-1970, forriges søn.
Gift 1970 med Asta Riis født i Lyngs, Thyholm 1950.
Flytter til Spjald 2011.
Kurt Sylvestersen: Ringkøbingvej 55 & Mikael Sylvestersen: Ringkøbingvej 55A:
Køber 5-9-2011, sammenlægger med anden ejendom i området.
Ellehavegaard A/S:
Køber 16-12-2021, bygningerne med lidt jord, Ringkøbingvej 55B.
Sydvestlige ejerlav matrikel 2n, Ringkøbingvej 74:
Carl Pedersen Rudmose:
Fogedudlægsskøde 7-7-1937 på SV matr.2n udstykket fra SV matr.2a. Se videre dér.
Anette Rudmose Bach:
Køber 1-12-1979, forrige ejers barnebarn, datter af Mads Rudmose, gift med Erik Bach.
Vejdirektoratet:
Opkøber efterår 2023 til nedrivning i forbindelse med hovedvejsudvidelsen. Familien flytter til Væggerskildevej 32, hvor der bygges nyt hus.
Kildsigmose:
Sydvestlige ejerlav matrikel 3, Kildsigvej 19:
Matrikelnumre 1950: SV matr.3a, Brgd.matr.5b.
Poul Jensen:
Nævnes i en bolig i Kildsig i 1661. I 1664 kaldes ejendommen for et gadehus. I 1665 er hans afgift af gården 2 pund smør. Nævnes på gården 1673 med 1 tjenestepige.
Mette Poulsdatter:
Nævnes på gården 1674 og 1675 med 1 datter.
Hun bor tilsyneladende i Kirkehuset i 1677.
Peder Knudsen:
Nævnes på gården i Ildsted- og kvægskattemandtallet 1677 med 1 ildsted og 1 ko.
Jens Eriksen:
I Kop- og kvægskattemandtallet 1678 nævnes han sammen med Christen Knudsen i Rudmose med deres hustruer, og tilsammen har de 2 køer og 11 får. Han nævnes i den gruppe af sognets fæstebønder, der på det tidspunkt var ejet af herredsfoged Jens Holst efter Jørgen Langes konkurs.
Han nævnes til stadighed i skattemandtallet i 1680-ne med hustru, 1 ko og 3 får og som regel med en tjenestepige. I 1697 også med datteren Anne i 1698-99 med datteren Johanne. Dette år kaldes han ”en forarmed tigger”, det har jo pyntet på skatteangivelsen, og, mens han stadig i skattemandtallet 1690-91 er fæster under herredsfoged Jens Holst, er han nu fæster under Brejninggaard, så ejendommen må være blevet handlet, selv om der ikke eksisterer noget skøde.
Hans dyrkede jord blev 27-9-1683 opmålt til matriklen 1688 sammen med de to andre gårde i Kildsig. Han havde ringe fædrift i heden og ringe tørvegravning samme sted. Den dyrkede mark strakte sig i øst-vestlig retning syd for Kildsiggårds mark. Det ene stykke kaldes Meldtoft og var skarp rugjord bestående af sand og stengrund med ganske lidet muld. Et andet stykke var middel rugjord af grå sand og grund. Marken bestod i alt af 31 markstykker, som blev tilsået i 3 år, 1 år med byg, 2 år med rug, hvorefter marken hvilede i 3 år. Af den dyrkede jord benævnes ¼ middel og ¾ skarp, der kunne i et middelår bjerges 1½ læs hø og græsses 1½ høved. Hk blev sat ned fra 1-2-2-0 til 1-0-3-1½, men endte med et HK på 1-1-1-2.
Jens Eriksens enke:
Han må være død i årene op til 1708, hvor hun står for fæstet.
1708: Hk: 1-1-1-2, landgilde: 1 td. 2 skp. rug.
Christian Christensen Skrædder:
Født o. 1676, død i Blæsbjerg V matr.6 1752.
Han er foruden fæster af ejendommen også skrædder. Han kom fra Villads Væring, SV matr.8, og må have fæstet ejendommen o. 1711, da han i årene efter får børn født. Han nævnes på ejendommen 1718, 1726 og 1731, men flytter til Blæsbjerg, V matr.6, o.1734, hvor han i 1739 må betale afgift både af sin tjenestepige og sit håndværk som skolepenge til den skole, der skal opføres i sognet.
Gift med Inger Andersdatter født i Vester Pilgård o.1682, død i Blæsbjerg 1765.
Børn:
1: Dorthe: o.1712-1776, gift på Bilring, død i Røjkum.
2: Karen: o.1714-1768, gift på Blæsbjerg, død i Kirkebyen.
3: Mette Catrine: o.1716-1755, gift på Bilring.
4: Barbara: o.1718-1805, gift på Ravnsbjerg, død i Vildbjerg.
5: Maren: fadder i 1751, ellers vides ikke noget om hende, død ugift før 1805.
Der findes en redegørelse fra hans hånd fra 1720 indsendt til Rentekammeret i København, så han om muligt kunne blive forskånet for at svare skat af sit håndværk. Den lyder således:
At jeg ej nogen midler formue ejer de være sig bestående udi jordegods, huse og grunde, prioriteter, skibsparter eller andre effekter, pante forskrivninger ved obligationer, veksler eller på andre måder, rede penge, sølv eller guld, intet undtagen i nogen måder, uden alene mit fæstehavende bol matrikuleret for 1-1-1-2, dens liden besætning som består af 2 køer og 5 fårhøveder, husgeråd og klæder, og at jeg er en vanfør mand, haver kone med fire små, uopdragne børn. Så at om jeg ikke kunne fortjene noget lidet med at sy vadmel for bønder, måtte jeg bede om brød for mig og mine. Dette alt haver jeg herved med min korporlig ord, og min egen hånds underskrift villet bekræfte. Så sandt hjælpe mig Gud og Hans hellige ord. Christian Christensen.
At for meldte Christian Christensen boende i Kildsig, Brejning sogn udi Bølling herred, udi min overværelse haver aflagt forskrevne ord, og at jeg, efter nøje undersøgning, ikke har kundet erfare andet ej heller er bekendt, end at hans vilkår og tilstand er således, som ved ære forklaret er. Det attesteres herved allerunderdanigst. Lindtorp den 16. april 1720. A. Lund mp.
Jep Poulsen:
Kommer fra Randbæk matr.4, nævnes på ejendommen 1734-37. Ifølge Bølling- Nr. Horne herreds tingbog 23-10-1737 s.449 var han blandt de indstævnede fæstebønder i Brejning sogn vedrørende sognets kongetiende, der var bortfæstet til godsejer Ehrenfeldt, Nørholm. Det oplyses her, at han havde haft gården i fæste i 3 år fra 1734. I 1763 var han gammel og indsidder i Mose.
Børn: (Bølling herreds tingbog 22-3 & 12-4-1763):
1: Poul: murermester i Haderslev 1763.
2: Simon: murermester i Middelfart 1763.
3: Peder: hos faderen på Mosen 1762, hos brødrene i 1763.
4: Maren: hos faderen på Mosen 1763.
Erik Jakobsen:
Født i Vind o.1718, død i Juelsgave (Tofthuset) i Kirkebyen 1785. Se Brejninggaards skifte 1733 over faderen, Jacob Jensen, i Vind. Broder til Christen Jacobsen, Vesterbækgård og til Mads Jacobsen, Vind, død 1793, skifte i Brejninggaards skifteprotokol, hvor afdøde Erik Jacobsens børn arver.
Han er nævnt på gården i 1751 som fadder, men kan jo godt have været fæster meget længere. Er nævnt i jordebogen 1754 og som fadder boende i Kildsig 1761.
Han nævnes sidste gang som fæster i 1767, hvor han gør hoveri til hovedgården og betaler 4 rdl 3 mark i arbejdspenge. Han er både murermester og væver.
Gift med Karen Pedersdatter født i Lille Kildsig o.1715, død i Juelsgave 1783.
Børn:
1: Anne: o.1741-1748.
2: Anne Kirstine: fadder i 1761, død før 1793, gift med Mads Hansen, Vesterlund,
Vester sogn.
3: Magdalene: o.1744-1815, fadder i 1761, gift 1783 med Jens Pedersen Vemb,
Dovrehøj, Nr. Vium, hun død i Damsted, Nr. Vium. Slægtstavle.
4: Margrethe: 1747-1809, gift i Vind 1780 med Michael Dorchæus, Skovgård,
Vind. Skifte i Brejninggaards skifteprotokol.
5: Anne: 1750, gift med kopist Staugaard, Rentekammeret, København.
6: Johanne: 1753-1754.
7: Jacob: 1755-1816, murermester i V. Tudskær SV matr.14 og Krostedet V matr.8.
8: Johanne: 1758-1804, opholder sig ugift i Skovgård, Nr. Vium 1793. Død der.
Erik Jakobsen flytter til huset Juelsgave mellem 1767 og 1771.
Jakob Jensen:
Født o.1740 i Krostedet SV matr.8 i Kirkebyen, død 1817 i Lille Røjkum V matr.17, se videre der.
Nævnt som fæster 1771. Flytter til Bilring 1772. Se videre dér.
Christen Jensen:
Født i Kirkebykroen o.1744, død på gården 1829. Ovennævntes broder.
Nævnt første gang som fæster på gården i 1774. Udover hoveri og arbejdspengene betaler han også 8 skilling i spindepenge, d.v.s. for at være fri for at hans kone skulle levere hovspind til godset.
I 1791 dyrkede han 10 tdr. rugland delt i 11 kobler eller tægter, hvorpå han i et middelår kunne høste 3 tdr. rug, 3 tdr. byg, 4 tdr. havre og bjerge 1 læs hø. Hans besætning bestod af 3 køer, 2 stude og 5 får med 3 lam. I afgift til Brejninggaard betalte han årligt 4 rdl 8 mark for småredsel.
I forbindelse med salget af Brejninggaards bøndergods 5-6-1794 frikøber han sin gård og betaler den 8-1-1796, men købet tinglyses først 24-12-1799 (1-599).
Gift i Nysogn 1773 med Else Nielsdatter født i Stræde, Nysogn 1751, død på gården 1832.
Børn:
1: Barbara: 1776-1776.
2: Barbara: o.1777, fadder 1792. Gift med Lars Olesen, Staby. Underskriver 1818.
3: Anne: 1780-1845, gift 1827 med Laust Iversen Store Kildsig.
4: Else: 1782-1783.
5: Jens: 1784. I Holsten. Er i Kildsig 1815 og modtager sin arvepart.
6: Niels: 1787-1787.
7: Niels: 1790-o.1701, tvilling.
8: Christian: 1790-1860, tvilling. Se Opsund matr.2, 2b og 2c. Død i Romby, Rom
sogn. Modtager sin arvepart i gården 1817.
9: Niels: 1792-1868, eftermand på gården. Død i Aulum.
Niels Christensen:
Født på gården 1792, død i Lundager, Sandgård Mark, Aulum 1868 hos datteren.
Arver 17-10-1815 (3-33) læst 9-1-1838 (7-884) sin fødegård ifølge testamente fra faderen.
Gift i Brejning 1828 med Kirsten Jensdatter født o.1802 på Holmsland, død i Lundager, Sandgård Mark, Aulum hos datteren 1876. Ægteparret var fraskilt i 1843 og boede ikke samtidig hos datteren, hun kom tilsyneladende først dertil efter hans død. Se under Opsund matr.2 og 2b.
Henrik Frederiksen:
Født i Rindum o.1785. Kom fra Hanning. Bor i Opsund 1855, ikke fundet død.
Er antagelig forpagter af gården, nævnt her ved vielsen 1830 og i folketælling 1834.
Det er lidt ejendommeligt, at det er ham, der bortforpagter et stykke jord ”Stampdam”, til fæsteren Poul Poulsen, Opsund, 1-11-1832 (7-34) og ikke ejeren Niels Christensen. Udslettet 11-1-1882 (27-115).
Gift 1. i Dejbjerg 1822 med Else Jacobsdatter født o.1790, død i Kildsig 1829.
Børn:
1: Boje: 1822 Rabjerg, Dejbjerg. Flytter til Madum fra Brejning i 1842.
2: Frederik: 1825 i Rabjerg, Dejbjerg, gift i Stauning 1851. Bosat i Dejbjerg 1880.
3: Else Kirstine: 1827-1841, født i Hanning.
Gift 2. i Brejning 1830 med Ane Pedersdatter født i Borris 1781, død i Opsund 1841.
Familien flytter til Opsund matr.3, se videre der.
Laurids Graversen:
Forpagter af gården ifølge folketælling 1840. Se videre under Magersped, Opsund matr.5.
Anders Grimstrup Jørgensen:
Født i Ejstrup, Hee 1809, død i Brejning Fattiggård 1900.
Køber 27-6-1842 læst 24-7-1845 (10-417), kom fra Nygård, V matr.13.
Bortfæster 26-12-1848 (14-307) senere SV matr.3e til Anders Jørgensen Thorre, Kildsigvej 6.
Sælger 26-6-1858 (17-323) SV matr.3b+c til Peder Møller Jensen, Rudmosevej 3 & Ringkøbingvej 76. Se under SV matr.3b.
I forbindelse med salget af gården til svigersønnen, blev der oprettet en aftægtskontrakt, som bl.a. indebar, at når fæsteren Poul Poulsen og hustru døde, skulle der bygges et fæstehus til Anders Jør-gensen og hustru på jordstykket ”Stampdam” (21-259). Se SV matr.3d.
Gift i Tim 1837 med Margrethe Christensdatter født i Knudsgård, Tim 1808, død i Brejning Fattiggård 1883.
Barn:
1: Else Katrine: 1840-1930, gift 1866 med Mads Jensen, Randbæk matr.30a og 6g.
Ifølge folketælling 1845 og 1850 var hun da plejebarn på Knudsgård i Tim hos mormoderen.
Mads Jensen:
Køber 18-1-1866 (21-244), forriges svigersøn.
Familien flytter til Røjkum, V matr.18, se videre dér om familien og under Randbæk matr.30a, 6g.
Thue Jacobsen:
Mageskifter 7-10-1869 (22-395) med Røjkum, V matr.18. Se videre dér om ham og familie.
Hans Christian Christensen Toft:
Født i Nr. Omme 1871, død i Skovhuset, Brejning 1902.
Køber 3-1-1872 læst 20-11-1878 (25-105).
Gift i Brejning 1867 med Margrethe Jensdatter født i V matr.18 1843, død i Ringkøbing 1919.
Børn:
1: Anders: 1868, tvilling, født i Røjkum. I Nr. Holsted 1889, hvor han bliver udlagt
som far til Hans Bernt Kristensen * 11-10-1889, som samme år kommer
til hans forældre i Skovhuset, og er der i folketælling 1901.
2: Jens: 1868-1868, tvilling.
3: Jens: 1872-1958, gift i Brejning 1906, død i Ringkøbing.
4: Ane Margrethe: 1874, gift 1894 med Thomas Thomsen, Ringkøbing.
5: Ane Kristine: 1879-1893, født og død i Skovhuset.
6: Kristen Toft: 1883-1949, død i Ringkøbing.
Familien flytter til Skovhuset i Brejninggaards kalvefenne, Brgd.matr.1d.
Henrik Andersen:
Født på Vesterbækgård 1847, død i Rudmose 1930.
Køber 9-12-1879 (25-469).
Sælger 25-8-1885 (29-517) SV matr.3d til Peder Chr. Pedersen.
Sælger 9-8-1891 SV matr.3e til Anders Jørgensen Thorre, Kildsigvej 6.
Køber 12-12-1906 (44-532) SV matr.1e fra Hovedskolen.
Gift i Brejning 1878 med Ellen Madsen født i Bondesgårdhus, Torsted 1852, død i Kildsig 1921.
Børn:
1: Anders Vesterbæk: 1879-1943, gdr. i Hestkær og Marup, død i Skjern.
2: Mads Bondesgaard: 1882-1973, gdr. i Hammerum, Gjellerup.
3: Mariane Vesterbæk: 1884-1956, gift med Hans Appel, Øster Hjerm.
4: Niels Christian: 1888-1967, eftermand på gården.
5: Ane Katrine: 1890, gift 1925 med lærer Rasmus Møller Sidenius, Vejlby.
6: Jens Kristian: 1895-1895.
Niels Christian Andersen:
Født på gården 1888, død i Spjald 1967.
Køber 14-12-1911 (47-474), forriges søn.
Køber 23-6-1920 Brgd. matr.5b af J. Pedersen, Brejninggaard.
Gift 1. i Brejning 1911 med Karen Pedersen født i Sdr. Lem 1888, død på gården 1918, se SV matr.1, Kildsiggård.
Børn:
1: Henry Kildsig: 1912-1985, læge i Hjerm. Død i Holstebro.
2: Maja: 1916, gift 1936 med Kristen Pedersen, St. Ajstrup, Hjørring.
Gift 2. i Rindum 1920 med kusinen Nielsine Johanne Nielsen født på Vesterbækgård 1889, død i Spjald 1973.
Børn:
1: Karen: 1921-2001. Plejehjemsbestyrer i Ørnhøj, død i Spjald. Ugift.
2: Ellen Marie: 1924-1924.
3: Ellen Marie: 1928-1928.
4: Jenny Kirstine: 1929-2014, gift med eftermanden.
Flytter til Hovedgaden 22, Spjald, hvor de driver et brødudsalg i boligen.
Henning Kærgaard:
Født i Øster Hjerm 1917, død i Spjald 2015.
Køber 7-12-1949.
Køber i årenes løb en hel del jord op, som sælges igen fra ejendommen i årene omkring 1987.
Gift i Brejning 1949 med Jenny Kirstine Andersen født på gården 1929, død i Spjald 2014.
Børn:
1: Dødfødt søn: 1951.
2: Bent: 1952, leder af Spjald Varmeværk.
3: Leif: 1953, elektriker i Esbjerg.
4: Eva: 1957.
5: Lis: 1961.
Flytter til Lindevej 14, Spjald.
Conny Østergaard Høj & Mogens Høj:
Køber 16-11-1987. Han født i Skelsgård, Ringkøbingvej 73.
Jens Kjær Smedsgaard:
Køber 23-12-1994.
Alfred Højager Nielsen:
Køber 1-2-2006 gården samt jordtilliggende SV matr.3a og V matr.13d. Se Brejningvej 15.
Celinah Silljah Astridd Hansen & Lars Henrik Baltzer Laursen:
Køber 9-10-2006 bygningerne med lidt jord.
Dalgaard:
Sydvestlige ejerlav matrikel 3b, Rudmosevej 3:
Peder Møller Jensen:
Født i Timring 1816, død på ejendommen 1892. Skifte i Ulfborg-Hind herreders skifteprotokol 9/241 (bilag).
I 1845 er han husfæster og snedker på Brejninggaards mark.
Køber 26-6-1858 (17-323) SV matr.3b+c fra SV matr.3a.
Sælger 24-11-1860 SV matr.3c (18-547) til Lauge Christensen, som allerede har bygget her.
Gift 1. i Timring 1840 med Ane Nielsdatter født i Hee o.1807, død på ejendommen 1881.
Børn:
1: Jens: 1840, født i Timring, død før 1892 uden arvinger.
2: Niels: 1843-1868, født og død her i sognet.
3: Anders: 1847, bosat i Cascade, Dubuque, Iowa, USA i 1892.
4: Christen: 1851-1895, handelsrejsende i København, se nedenfor.
Gift 2. i Brejning 1882 med Ane Kathrine Elisabeth Jacobsen født i Velling 1838.
Ane Kathrine Elisabeth Jacobsen:
Arver 15-6-1892 (34-112), forriges enke. Gift 2. 1892 med Peder Christian Nielsen NV matr.9.
Christen Pedersen:
Født på ejendommen 1851, død i Aatvidaberg, Sverige 1895, manufakturhandler og handelsrejsende, tidligere bandagist, bosat på Frederiksberg Allé 56, stuen, København, se også SV matr.3d. Kom til København i 1875.
Køber 15-6-1892 (34-113). Forriges stedsøn.
Gift med Ane Marie Nielsen født i Erritsø 1851, kom til København 1874.
Børn:
1: Johannes: 1884 i København.
2: Elisabeth Marie: 1887 i København.
Ane Marie Pedersen:
Arver 8-1-1896 (36-289), forriges enke, har tilladelse til at sidde i uskiftet bo.
Laurids Peder Jensen:
Køber 29-11-1895, læst 8-1-1896 (36-301). Ungkarl, født i SV matr.3c. Se SV matr.5i & 16a.
Martin Christensen:
Køber 18-4-1896 (36-399), kom fra Faster.
Peder Jensen Vanting:
Født i Sdr. Nissum 1873, død i Spjald 1949.
Køber 18-8-1900 (39-558).
Gift i Brejning 1900 med Kirstine Pedersen (Bach) født i Ådum 1877, død i Spjald 1962.
Børn:
1: Marie Kathrine: 1902, gift 1918 med Laurids Kristian Knudsen¸ Brejning.
2: Maren Kirstine Birgitte: 1903, gift 1936 med Rasmus M. Martinussen, Odense.
3: Johannes: 1905-1935, død i Spjald.
Familien flytter til Hovedgaden 72, Spjald. Se under Petersminde, Kratvej 7.
Niels Nielsen:
Køber 11-12-1905 læst 25-4-1906 (44-201), kom fra Videbæk, født 1882, derfor ”mindreårig”, hvorfor faderen gdr. Jens Chr. Nielsen, Videbæk var kurator for ham.
Morten Mikkelsen:
Køber 6-12-1906 (44-478), boede i Brejning.
Peder Randeris:
Født i Fiskbæk, Nr. Vium 1887, død i Borris 1973.
Køber 2-6-1909 (46-378).
Gift i Faster 1909 med Dorthea Marie Jepsen født i Skive 1885, død i Borris 1950.
Børn: (flere født i Faster):
1: Dødfødt søn: 1910.
2: Kristian: 1911, gift i Åsted 1936.
Familien flytter til Faster.
Peder Randeris Bach:
Født i Ådum 1882, død i Brejning kirkeby 1964 i den gamle købmandshandel, se SV matr.8h.
Køber 18-4-1912 (48-9). Smedemester i Kirkebyen, SV matr.8e, bygger smedje ved ejendommen.
Gift i Herborg med Ane Kathrine Elisabeth Andersen født i Vorgod 1885, død i Spjald 1974.
Barn:
1: Ole Christian Randeris: 1912-1966, smedemester i Brejning kirkeby, SV matr.11k+l.
Anders Gammelgaard Andersen:
Køber 12-4-1938 gården på tvangsauktion, bosat i Vorgod.
Søren Gjelstrup:
Født i Nr. Vium 1916, død i Dejbjerg 1963, begravet i Vorgod.
Køber 4-5-1942, kom fra Vorgod før 1940, forriges svigersøn.
Gift i Vorgod 1937 (ophævet) med Dagmar Emilie Gammelgaard Andersen født i Snejbjerg 1919, død i Vorgod 1989. Hun gift 2. med Søren Bech, Vorgod.
Børn:
1: Birgitte Gammelgaard: 1938, gift i Vorgod 1956 med Ivan Roal Bertel, Ørum S.
2: Dødfødt søn: 1940.
3: Anders Gammelgaard: 1942, fra 1949 Christensen.
Peder Martin Klemensen Larsen: fra 27-3-1945 Peder Martin Klemensen:
Født i Fabjerg 1909, død i Spjald 1992.
Køber 1-8-1942.
Gift i Brejning 1944 med Inga Færge født i Bækgård 1918, død i Spjald 2005.
Børn:
1: Mads: 1945-2004, lærer i Rødding.
2: Ingeborg: 1947, gift 1968 med gdr. Bent Søndergaard, Hegnsgård.
Kurt Nielsen:
Født 1938, død på gården 2003.
Køber 8-9-1972.
Lisbeth Tang & Brian Thomsen:
Køber 24-7-2003.
Flytter til Bindesbølvej 4.
Lykke & Jakob Houmøller Frandsen:
Køber 1-12-2006. Kom fra Vejle. Ansat på Brejninggaard.
Sønderhede, Vejhus, Knudsgård:
Sydvestlige ejerlav matrikel 3c, Ringkøbingvej 76:
Lauge Christensen:
Født i Tim o.1826. Flytter antagelig til Opsund matr.4c+3b i 1862.
Køber 24-11-1860 SV matr.3c (18-547), har bygget ejendom på stedet forud for købet. Ejendommen har tilsyneladende ligget i området, hvor Ringkøbingvej 61 og 63 langt senere blev bygget, hvor Hovedvej 15 skar igennem, deraf navnene "Sønderhede" og "Vejhus", og senere er den så flyttet til nuværende sted.
Gift med Ane Kirstine Pedersdatter født i Vedersø o.1818.
Børn:
1: Jens Peder: o.1853 i Hanning.
2: Niels Christian: 1856 i Damgård, Ølstrup - 1942. Ejer R matr.4c, se dér.
Jens Knudsen Pedersen:
Født i Pilgård SV matr.5, Brejning 1827, død i Brejning kirkeby 1896.
Køber 9-1-1862 (14-229). Kom fra Bjørnkjær.
Gift i Brejning 1852 med Kirstine Lauridsen født i No, Hee 1829, død i Kildsig 1908.
Børn:
1: Kirsten: 1855 i Nr. Omme - 1856 i Kærhuset.
2: Kirsten: 1857-1915, gift 1880, død i Hanning.
2: Barbara: 1864.
3: Mette: 1868-1933, gift 1890 med Mads Christian Jensen, SV matr.3d.
4: Laurids Peder: 1872 i Vejhus. Se SV matr.3b & 5i & 16a, V matr.27c og Vk matr.3.
Familien flytter til Brejning Kirkeby.
Morten Sørensen:
Køber 30-4-1890 (32-461). Se Opsund matr.1s+1ø, 2q+af om familien og SV matr.5k.
Berthel Jensen Knudsen:
Født i Fredericia 1852, kom til Brejning sogn i 1855.
Køber 4-10-1893 (35-20). Indsidder i Kildsig i 1880 og her på ejendommen i 1892.
Gift i 1875 med Johanne Marie Jensen født i Hover 1840.
Børn:
1a: Mette Kirstine Johansen: 1868 på Bilring, hendes datter.
2a: Andrea Henriksen: 1870 i Hee, hendes datter.
1: Christian Jensen: 1874-1924, deres søn født i Dejbjerg, se SV matr.3e+f.
2: Knud: 1877-1951, født i Kildsig antagelig i SV 2, død i Ringkøbing.
3: Anton: 1880-1953, død i Rindum.
I 1890 bor aftægtskonen Mette Andreasen født i Nr. Omme o.1818 hos dem.
Søren Kristian Nielsen:
Født i Hee 1846. Lever på SV matr.3c i 1916.
Mageskifter 20-7-1904 (43-98) med Søndervig matr.25d, Holmsland.
Gift med Johanne Katrine Kristensen født i Madum 1853. Lever på SV matr.3c i 1916.
Børn: (ifølge diverse folketællinger):
1: Peter Christian: o.1880 i Madum.
2: Karen: født 1883 i do.
3: Niels: o.1885 på Holmsland.
4: Christen Sørensen: 1887 i Hover.
Christen Sørensen Nielsen:
Født i Hover 1887, lever i Zions sogn, Esbjerg 1957.
Køber 26-10-1908 (46-28). Forriges søn.
Gift i Dejbjerg 1908 med Mette Marie Sofie Frederikke Johannesen (Muus) født i Dejbjerg 1887, død i Esbjerg 1957 fra Ved Skoven 39, Zions sogn.
Børn:
1: Rosa Lund: 1907-1989, født i Dejbjerg, død i Herning.
2: Søren: 1908-1990, født på SV matr.3c, død i Esbjerg.
3: Johanne: 1910 i Røgind, Sdr. Lem.
4: Viggo: 1911 på SV matr.3c, bosat i Esbjerg 1941.
5: Karl: 1913-1988, født i Torhuse matr.3a+4a, død i Esbjerg.
6: Arnold: 1915 på Skårup Hede, bosat i Esbjerg 1940.
7: Børge: 1917 på SV matr.3c.
8: Anna: 1918-1962, født i Østerbækhus, Brejning, død i Jerne.
Ifølge folketælling 1911 kom familien fra Sdr. Lem dette år tilbage til gården, som han står som ejer af, mens broderen Peder Christian ikke er nævnt. Se nedenfor.
Peder Christian Sørensen:
Køber 31-12-1908 (46-215). Forriges broder. Nævnes ikke i folketælling 1911.
Søren Kristian Nielsen:
Køber 24-4-1912 (48-2). Forriges far. De bor på gården i 1911, hvor det oplyses, at han og konen kom fra Holmsland i 1904.
Jens Mogensen Jeppesen (Sundgaard):
Køber 16-1-1913 (48-280).
Bosat i Kildsig 1880 SV matr.4b, i Kærhus 1890 i SV matr.20 og i Spjald i 1901 V matr.19b.
Jeppe Jensen Jeppesen Sundgaard:
Født i Hover 1882, død i Spjald 1966, søn af forrige ejer.
Køber 30-11-1913 (48-576). Kom fra Videbæk, hvor han var fragtkusk og arbejdsmand.
Gift i Brejning 1906 med Dorthea Kirstine Sørensen født i Tolne 1887, død i Spjald 1962.
Barn:
1: Helga: 1914, gift 1935 med Aage Hedegaard, Esbjerg.
Familien flytter til SV matr.7g m.fl., se videre dér vedrørende børnene. Se Hovedgaden 45, Spjald.
Christen Sørensen Nielsen:
Køber 17-7-1915 (49-455). Har forældrene på aftægt.
Mellem 1919 og 1927 bor familien i Faster, Hanning, Skjern, Videbæk og Timring sogne, hvor yderligere 5 børn er født.
Niels Christian Stengaard:
Født på Holmsland 1878.
Køber 23-8-1917 (51-249), kom fra Nr. Omme.
Gift med Marie Kirstine Jacobsen født i No 1881.
Børn:
1: Johanne Petra: 1905 i Lem.
2: Petrine: 1908 i do.
3: Niels Kristian: 1912 i Velling.
4: Emma Helene: 1918-1933, død i Røgind, Velling.
Familien flytter til Røgind, Velling.
Christian Jørgensen:
Født i Dejbjerg 1880, død i Spjald 1964.
Køber 15-8-1923 (14-755). Kom fra Velling, hvor deres 10 børn er født.
Gift i Sdr. Lem 1902 med Mathilde Jensen født i Staby 1882, død i Gåsdalhus, SV matr.15d, 1957.
Familien flytter til SV matr.15d i 1935, hvor han bliver vejmand.
Kristian Mettinus Svenning Lauridsen:
Født i Viftrup, Randbæk matr.1e 1908, død i Spjald 1993.
Køber 5-9-1935 efter tvangsauktion i 1933, overtager ejendommen februar 1934.
Køber 1-10-1940 parceller SV matr.18h+19g fra Ane Marie Thomsen SV matr.19b.
Sælger 29-6-1942 samme 2 parceller til frk. Johanne Kjeldgaard, Thurø, senere Grønbjerg. Hun sælger den i 1968 til Viggo Sand SV matr.10f, se dér.
Gift i Brejning 1935 med Kirstine Dorthea Madsen født i Videbæk, Herborg 1908, død i Spjald 1989. Vokset op i SV matr.6e.
Børn:
1: Lydia: 1936-1999. Gift med Erling Nielsen, Vorgod.
2: Erik: 1937. Bosat i Hillerød.
Familien flytter til Barde, og derfra igen tilbage til Brejning sogn. Se SV matr.1p.
Johannes Georg Lauridsen:
Født i Dejbjerg 1913, død i Spjald 1986.
Køber 21-11-1944, kom fra Sdr. Felding.
Gift i Brejning 1940 med Olga Vejlgaard født i Herborg 1919, død i Spjald 2006.
Børn:
1: Tage Vejlgaard: 1943, født i Sdr. Felding, bosat i Skjern.
2: Keld Vejlgaard: 1947-2021, bosat i Spjald.
Dorthe Kjær Jensen Sommer & Karsten Sommer:
Køber 30-5-1986.
Stampdam, Kildegård:
Sydvestlige ejerlav matrikel 3d, Brejningvej 46:
Matrikelnumre 1950: SV matr.2m,3d,34d.
Poul Poulsen:
Født i Opsund matr.2 1784, død i Grønnehuse matr.1o 1872.
Fæster 1-11-1832 (7-34) fra Kildsigmose SV matr.3a. Udslettet 11-1-1882 (27-115).
Gift 1. i Brejning 1816 med Kirsten Marie Andersdatter født i R matr.7 1784, død i Mose 1824.
Børn:
1: Ane Kirstine: 1816-1898, faderen tjener i Ringkøbing, født i Landtinghus, død i
Ansager, begravet i Ølgod. Gift med Thomas Karlsen, Ølgod.
2: Ane Marie: 1820-1903, født i Vantinghus, død ugift i Ringkøbing.
3: Mariane: 1822-1822, født og død i Mose.
Gift 2. i Brejning 1824 med Kirsten Christensdatter født i Omgård, Nr. Omme 1793, død på Kildsig Mark 1866.
Børn:
1: Christen: 1823, født i Sdr. Søndergård, faderen tjente på Brejninggaard.
2: Kirsten Marie: 1825-1911, gift 1850 med Peder Christensen Sundgaard, Grøn-
nehuse, Brgd. matr.1o, død i Videbæk. Slægtstavle på egnsmuseet.
3: Poul: 1832, født i Kildsig.
Anders Grimstrup Jørgensen:
Overtager huset efter 1866 ifølge fæstebrevet og hans aftægtskontrakt, da han sælger Kildsigmose.
I 1880 er han og hans kone nødt til at tage ophold på Brejning fattiggård, da de ikke kan klare sig selv mere, heller ikke i økonomisk henseende, hvorefter huset vender tilbage til Kildsigmose SV matr.3a, i starten ved at sognerådet, som nu ejer det, lejer det ud i 1882 til Henrik Andersen.
Brejning sogneråd:
Overtager huset i 1880 i forbindelse med, at Anders Jørgensen og hustru flytter til fattiggården.
Lejer huset ud til Ole Knudsen fra Randbæk matr.6a 1-8-1880, men da han hverken betaler den månedlige husleje eller forsørger sine børn, vedtages det 30-4-1882 at sætte ham og familien ud inden otte dage og meddele ham, at kommunen er villige til at forsørge ham og familie i fattiggården. Huset lejes til Henrik Andersen, SV matr.3a fra 2-5-1882 for 50 kr. årligt, idet det stadig tilhører Anders Jør-gensen og hustru, men nu har sognerådet dispositionsret til hus og husleje. Jorden er hans, så han må have købt huset af sognerådet før 1885. Han har fået udstykningsbevilling 20-12-1882, og pantet på 3d med bygninger udgår af Anders Jørgensens aftægtskontrakt 2-9-1885.
Peder Christian Pedersen:
Køber 25-8-1885 (29-517) fra SV matr.3a, ejendommen er bebygget. Han er af Brejning.
Mads Christian Jensen:
Født i Sdr. Gørding 1861, død i Spjald 1941. Broder til Andreas Peder Jensen SV matr.2c+f.
Køber 21-8-1889 (32-194). Kom fra Tarm 1890. Han var landpost ved siden af at være husmand.
Sælger 16-3-1892 (34-16) SV matr.3f til Anders Jørgensen Thorre, SV matr.3e.
Gift i Brejning 1890 med Mette Jensen født i SV matr.3c 1868, død i Spjald 1933.
Børn:
1: Jørgen: 1891.
2: Jens Knudsen: 1892-1907.
3: Jens Peder: 1894.
4: Kristian: 1896-1947.
5: Andreas Møller: 1900-1953, død i Esbjerg, begravet i Brejning.
6: Margrethe Kristine: 1902, gift 1924 med Jens Tanderup Kristensen, SV matr.6e.
Christen Pedersen:
Køber 15-2-1893 (34-396), manufakturhandler, handelsrejsende, bandagist. Se under SV matr.3b.
Ane Marie Pedersen født Nielsen:
Arver 8-1-1896 (36-289), forriges enke med tilladelse til at sidde i uskiftet bo i København.
Mads Christian Jensen:
Køber 18-3-1896 (36-367) ejendommen tilbage. Har boet på gården i hele perioden.
Kristian Jensen:
Født på gården 1896, død samme sted 1947.
Køber 6-3-1928, forriges søn.
Køber 25-1-1928 SV matr.34a, hedeparcel, af Mads Chr. Olesen, Mathias Pedersen og Anders Lauridsens enke i Gaasdal, som hver ejer 1/3.
Køber 16-10-1936 SV matr.2m fra Kildsiggård.
Gift i Brejning 1925 med Laura Marie Laugesen født i Vorgod 1903, død i Spjald 1987. Se Laugesens have, R matr.1d.
Børn:
1: Jenny Metha: 1926, gift 1952 med Børge Engmarksgaard, sognepræst i Ørum S.
2: Else Marie: 1928, gift 1949 med Anton Nyhøj, Fårup.
3: Mads Georg: 1929-1994, død i Oksbøl.
4: Ketty: 1933, gift 1959 med Karl Oluf Bjærre, Guldager.
5: Ella Rita: 1936-2006, gift 1957 med Kristian Zink, eftermand på gården.
6: Mette: 1943.
Laura Marie Jensen:
Arver 16-11-1947, forriges enke.
Kristian Zink Mortensen: fra 28-1-1981 Kristian Zink:
Født i Sdr. Vium 1934, død i Spjald 2022.
Køber 6-12-1962, forriges svigersøn.
Gift i Brejning 1957 med Ella Rita Jensen født på gården 1936, død samme sted 2006.
Kennet Zink:
Født på gården 1973.
Køber ½ ejendom 11-2-1997 og resten 1-7-2005, forriges søn.
Sydvestlige ejerlav matrikel 3e+3f, Kildsigvej 6:
Anders Jørgensen Thorre:
Født i Torhuse matr.2 1810, død i Kildsig 1893. I 1839 og 1840 er han indsidder i Kærhus.
Fæster 26-12-1848 (14-307) et stykke jord fra SV matr.3a, hvor han har bygget på før 1845. Påtegnet i 1860, at der er tale om SV matr.3e, og at parcellen er bebygget. Udslettet 16-3-1892 (34-20).
Køber 16-3-1892 (34-15) sin fæsteejendom SV matr.3e til selveje fra SV matr.3a.
Køber 16-3-1892 (34-15) SV matr.3f fra SV matr.3d.
Gift 1. i Dejbjerg 1831 med Ane Gregersdatter født i Hanning 1805, død på ejendommen 1875.
Børn:
1: Else Hansdatter: 1829 i Sønder Lem. Hendes datter. Se Landerhus SV matr.21.
Hendes far var Hans Jensen Gadgaard, Sdr. Lem. Hun blev gift
i Vildbjerg 1859 med møllersvend Niels Christensen fra Fåre mølle,
Bøvling. Hun døde i Timring 1865, hvor manden var mølleforpagter.
Vacc. 27-2-1834 af Speyer, hvilket anføres ved konfirmation og bryl- lup.
2: Ane Andersdatter: 1831-1916, født i Sighus, død i Hanning.
3: Ane Cathrine: 1839-1907, gift i Vorgod 1863, død i Aulum.
4: Maren: 1844-1930, gift 1868 med Andreas Frandsen, død i Skjern.
Gift 2. i Brejning 1883 med Margrethe Hansen født i Stadil 1840, død i Kildsig 1910 enke efter Laurids Nielsen, død 1873 i Landerhus SV matr.21. Hun flyttede til Anders Thorre med sine børn og fik et par børn herefter, hvor faderen til første barn var ifølge moderen ” en hende ukendt person”, faderen til sidste barn var frasepareret husmand Jens Peder Kristensen af Brejning. Se Brejning sogneråds forhandlings-protokol 1877, 6-2, 26-7, 18-9, 25-10, 6-11 om problemerne ved sidste barns fødsel med videre.
Børn:
1: Laura Ellen Kirstine Hansen: 1875, gift 1896 med Christian Jensen, eftermand.
2: Laurids Hansen: 1877-1881, død i Kildsig.
Anders Jørgensen Thorre var far til Else Marie Abrahamsens ombragte spæde datter 1861.
Margrethe Hansen:
Arver 24-6-1896 (36-473) & (36-562).
Christen Jensen:
Født i Dejbjerg 1874, død i Ringkøbing 1924. Se SV matr.3c.
Køber 15-6-1901 (40-404), forriges svigersøn. Kom fra SV matr.5d
Gift i Brejning 1896 med Laura Ellen Kirstine Hansen født 1875, død efter 1924.
Børn:
1: Laurids Andreas Marinus: 1896, tømrer, Ringkøbing, udlært hos Niels Stampe.
2: Ane Marie: 1900, født på Pilgård Mark, gift i Ringkøbing 1927.
3: Kamilla Emilie Marie: 1902 i Kildsig.
4: Ane Margrethe: 1904 i do.
5: Bertel Johannes: 1909-1910.
6: Bertel Johannes: 1911.
7: Astrid: 1914 i Opsund SV matr.7b.
Margrethe Hansen:
Køber 16-11-1909 (46-533) stedet igen. Men hun bor der allerede i 1901 nu med sønnen af 1. ægteskab Peter Lauridsen med kone og en søn, i 1906 med datteren Laura Ellen Kirstine Hansen og familie.
Laura Ellen Kirstine Hansen:
Arver 22-1-1910 (46-627) stedet som særeje, forriges datter.
Hun køber som særeje SV matr.7b i 1911, se videre dér.
Henrik Andersen:
Køber 14-12-1911 (47-474) ejendommen til aftægtsbolig. Kom fra Kildsigmose SV matr.3a.
Jens Lauridsen:
Født i Sdr. Lem 1858, død i Spjald 1933.
Køber 27-8-1924 (15-797), kom fra R matr.1e, se videre dér. Datteren Johanne var husbestyrerinde.
Gift 1. i Sdr. Lem 1882 med Ane Marie Andersen død i Timring 1891.
Gift 2. i Brejning 1892 med Bengta Olesen, S matr.2d, han kom fra Birkmose Mark, Timring.
Gift 3. i Brejning 1928 med Margrethe Elisabeth Johanne Keseler fra SV matr.4c.
Herman August Kæseler:
Født i Opsund matr.7e 1904. Død i København efter 1963.
Køber 18-7-1928. Husmand og børstenbinder.
Gift i Brejning 1928 med Lydia Signe Gråkjær Lauridsen født i R matr.1e 1907, død i Spjald 1949. Ingen børn.
De flytter til Hovedgaden 22, Spjald. Han flytter til København efter 1949.
Jens Peder Jensen:
Født i Kærhus SV matr.20e 1901, død i Spjald 1972.
Køber 5-4-1934, kom fra Finderup.
Gift 1.i Brejning 1934 med Olga Kirstine Poulsen født i Vinding 1905, død i Kildsig 1942.
Børn:
1: Vera: 1935.
2: Magda: 1939.
3: Birte: 1941.
Gift 2. i Brejning 1945 med Anna Viktoria Poulsen født i Nr. Omme 1909, død i Spjald 1988.
Barn:
1: Orla Kristian: 1947.
Kjeld Østberg:
Køber 1-11-1971, kirkebetjent ved Tiphede kirke.
Hedvig Helene Johansen:
Køber 19-9-1980, gift med motelejer Tage Johansen: (1927-2021), Motel Midt-Vest, Videbæk.
Malene Partsch Lykke Nielsen & Jan Lykke Nielsen:
Køber 12-12-2006.
Simone Poulsen & Jens Kristian Vesterbæk Andersen:
Køber 10-12-2021.
Lille Kildsig, Dalstrup:
Sydvestlige ejerlav matrikel 4, Kildsigvej 17:
Matrikelnumre 1950: SV matr.4a,4m,17g.
Thomas Olufsen:
Nævnt som fæster af gården og feldbereder 1661-1688. Han er væk i 1690.
Ifølge Vrads herreds tingbog 1661- s.168b (Brejl) giver Dynes Andersen i Aalborg og Thomas Olufsen og hans børn i Kildsig, Brejning 22-1-1662 afkald til Oluf Andersen i Nr. Snede for arv efter mor og mormor Sidsel Jensdatter i Nr. Snede, så Thomas Olufsen har altså været gift med en datter af Sidsel Jens-datter, som altså var død før moderen. Sikkert et resultat af, at Brejning sogns feldberedere kørte til Horsens for at sælge deres skind.
Han betalte skat af 1 søn og 1 tjenestepige i 1671. I mandtallet 1677 betaler han skat af 3 ildsteder og 2 køer, og i mandtallet 1678 er han sammen med fæsteren på Store Kildsig, Dumpen og i Mose, som det er nævnt under Store Kildsig. I 1682-86 nævnes hans hustru, 2 sønner og en datter i de forskellige skattemandtal. Ligesom han svarer skat af 2 heste, 2 køer, 1 3 års stud, 1 kvie, 1 ungnød og 1 bitræ sammen med Jens Mortensen i Store Kildsig.
Gården blev målt op 27-9-1683 til matrikuleringen i 1688. Den dyrkede mark strakte sig i syd-nordlig retning syd for Jens Eriksens bol i Kildsigmose. Der vat tale om middel rugjord, og marken var delt i 34 markstykker. Den blev tilsået som hos naboen med 1 år byg, 2 år rug og hvile i 3 år. Ved opmålingen blev ¼ del af jorden betragtet som middel, ¾ del som skarp. Der kunne i et middelår bjerges 1 godt læs hø og græsses 3 høveder på de hvilende marker. Gården var nu ikke helt ringe, for HK blev sat op fra 0-5-1-1 til 1-0-2-1 og ved den endelige vurdering til 1-1-0-1. Det oplyses, at han samtidig drev gården Store Rud-mose SV matr.17, som til dels var øde.
Børn:
1: Jens: o.1655, feldbereder i Tudskær SV matr.14.
2: Peder: eftermand død, 1720.
3: Christen: feldbereder i Bækgård SV matr.9.
Peder Thomsen:
Født på gården, død samme sted 1720, skifte i Brejninggaards skifteprotokol 1720 s. 2-5.
Først nævnt som fæster af gården i 1690, hvor han svarer skat af 1 ildsted og 1 tjenestepige. I skattemandtallet 1699 betaler han skat af den karl, han har fæstet til at drive sit landbrug, da han havde nok arbejde selv som feldbereder. Han er endnu undkarl i 1692, men gift før 1699. I jordebogen 1708 får vi den oplysning, at han ikke blot er fæster af Lille Kildsig, men også af den ene af de to gårde i Rud-mose, store eller nu Øde Rudmose med et HK på 1 tdr. Den vedbliver med at blive dyrket af fæsteren i Lille Kildsig indtil 1811.
1708: Hk: 1-0-0-0, landgilde: ½ harboe pund smør.
Gift før 1699 med Anne Madsdatter datter af feldbereder Mads Hansen i Ø. Pilgård, død 1744.
Børn:
1: Sidsel: o.1709, gift med Jens Christensen, Tranmose, Velling, 11 år i 1720.
2: Barbara: o.1711, gift med Jens Jacobsen, Kirkebykroen SV matr.8, 9 år i 1720.
3: Karen: o.1715-1783, gift med Erik Jacobsen, Kildsigmose, 5 år i 1720.
4: Thomas: o.1717-1788, fæster af Vesterbækgård V matr.10, 3 år i 1720.
Niels Lauridsen:
Død på gården 1744 af ”Sprinkelsyge” = Plettyfus. Han var feldbereder. Skifte efter ham og hans kone i Brejninggaards skifteprotokol 1744 s.40-56. Begge skifter i 1720 og i 1744 giver et særdeles godt indblik i feldberedernes virke i Brejning sogn, og viser, at de var ret velhavende. Desuden angives de efterladte børns formyndere, så man får nøjagtig at vide, hvordan slægtsskabet er. Se desuden Lundenæs og Bøv-ling amters overformynderiprotokol B8-1114 s. 90b-91a.
Gift med formandens enke Anne Madsdatter ligeledes død på gården i 1744 af ”Sprinkelsyge”.
Børn:
1: Anne: o.1721-1761, gift med Niels Jensen Thomsen, eftermand.
2: Maren: o.1724-1783, død i Juulsgave hos sin formynder, Erik Jacobsen.
3: Birthe: o.1727-1800, gift i Bølling 1747 med Niels Jespersen, Nørgård, Bølling.
4: Dorthe: o.1729, gift med Jens Nielsen, Sdr. Lem
5: Laurids: o.1730-1785, vanfør skrædder, død i et hus ved Vesterbækgård.
Niels Jensen Thomsen:
Født i Kodal, Nr. Omme o.1714, død i Rudmosehus 1775. Feldbereder.
Overtager fæstet af gården i 1744 ved giftermålet med formandens datter. Fæstebrev af 14-1-1745.
Han var ikke nogen dygtig bonde, måske heller ikke feldbereder, så han blev sat fra gården 1752 (Bølling herreds tingbog B80-C2 s.149ff.), hvorefter familien flyttede til Rudmosehus SV matr.17.
Gift i Brejning 1745 med Anne Nielsdatter født på gården o.1721, død i Rudmosehus 1781.
Børn:
1: Anne: 1745-1810, gift med Mads Christensen, Romled, Rom sogn.
2: Jens: 1747-1748.
3: Jens: 1749-1749.
4: Niels: 1751-1829, fæster af Bjørnkær, SV matr.10, død i Randbæk matr.4.
5: Peder: 1754-1809, husmand i Landerhuse.
6: Maren: 1758-1765.
7: Ellen Kirstine: 1762, tjenestepige i Romled i 1787, derefter væk. Hendes salme-
bog fra 1765 blev for en del år siden fundet på et loft i Vemb.
Jens Jacobsen:
Født i Årup, Hanning, død på gården 1771.
Overtager fæstet i 1752, kom fra Kirkebykroen SV matr.8, se videre dér.
Gift 1. med Barbara Pedersdatter født på gården o.1711, død 1764, skifte i Brejninggaards skifteprotokol 1764 s.82b-85b.
Gift 2. o.1764 med Else Nielsdatter født.1718, død på gården 1800.
Else Nielsdatter:
Nævnes på gården som fæster i 1774.
Peder Jørgen Jensen:
Født i SV matr.8 1751, død på gården 1818. Søn af formanden.
Fæster gården efter 1774.
Køber18-6-1796 (1-450) sin fæsteejendom til selveje fra Brejninggaard.
Køber 29-7-1799 (1-570) parcel nr. 7 fra Bækgård, SV matr.9.
Testamente af 18-9-1810 læst 7-3-1820 (1A-106) om hans to gårde og hans sønner.
Sælger 7-5-1811 (2-253) Store Rudmose til den ældste søn Jens Peder Jørgensen.
Gift med Karen Jensdatter født i Gl. Præstegård 1749, død på gården 1810.
Børn:
1: Else: 1778-1778.
2: Jens Peder: o.1779-1863, død på Kildsig Mark.
3: Else: 1781-1875, gift 1810 med Thomas Andersen, Vesterbæk, død i Torsted.
4: Barbara: 1784-1844, gift 1819 med Mads Jacobsen & 1833 med Niels Tredie,
død på Kildsig Mark SV matr.4b.
5: Jens Peder: 1791-1881, eftermand på gården.
Jens Peder Jørgensen:
Født på gården 1791, død i Kildsig SV matr.4d hos datteren Kirsten 1881.
Arver 14-6-1818 læst 7-3-1820 (1A-106) ifølge faderens testamente af 18-9-1810.
Køber 1823 (2a-98) gårdens konge- og kirketiende.
Bortfæster 1-5-1820 (3-225) bortfæstet et stk. hede og mose til Mads Jacobsen.
Bortfæster 1-5-1826 (5-398) et hus med jord til Laurids Jensen, Mose. Udslettet 20-5-1877 (24-?).
Bortfæster 20-7-1830 (7-283) et stk ager, hede og eng til Jens Peder Jørgensen den ældre, udslettes
30-5-1877 (24-?).
Bortfæster 1-5-1833 (7-88) et hus med jord til Niels Madsen, Vester Tredje og søsteren Barbara.
Gift 1. i Brejning 1814 med Kirsten Nielsdatter født o.1790, død på gården 1820.
Børn:
1: Peder Jørgen: 1815-1851, eftermand på gården.
2: Karen: 1816-1871, gift 1850 med Jens Olesen, Kildsiggård SV matr.2.
3: Niels: 1820-1821, død i Rindum hos plejemoderen, begravet i Brejning.
Gift 2. i Brejning 1820 med Maren Poulsdatter født i Videbæk 1785, død i Kildsig 1863.
Børn:
1: Karen Kirstine: 1821-1821, tvilling.
2: Kirsten: 1821-1912, gift 1850 med Jens Jensen Bollerup, Kildsig. Tvilling.
3: Karen Kirstine: 1824-1898, gift 1847 med Christen Nielsen, R matr.4, se dér.
4: Poul Christian: 1827, gift i Ørre 1853, i Vorgod 1868, bosat som daglejer med
familien i Tjørring 1860, død i Gudum 1900, fattiglem.
Peder Jørgen Jensen:
Født på gården 1815, død samme sted 1851. Skifte se pantebog 14-25.
Køber 8-7-1847 (9-568) sin fødegård og giver aftægt til forældrene (9-569).
Gift 1. i Brejning 1848 med Else Christensdatter født i Bjørnkær 1824, død på gården 1849.
Barn:
1: Kirsten: 1849-1849.
Gift 2. i Brejning 1850 med Ane Kathrine Pedersdatter født i Dejbjerg 1815, død på gården 1856.
Hendes barn:
1: Petrine Nielsdatter: 1849-1908, født i Dejbjerg, gift i Vorgod 1871, død i Borris.
Deres barn:
1: Else: 1851-1871.
Ane Kathrine Pedersdatter:
Arver 25-9-1851 gården efter hendes afdøde mand.
Udlejer 2-2-1852 (14-17) huset og jorden, som hendes afdøde mands forældre har beboet ifølge aftægtskontrakten fra 1847, det senere SV matr.4c samt den jord med hus, som dennes broder har fæstet siden 1830.
Mikkel Andersen:
Født i Randbæk matr.5 1821, død på gården 1886.
Overtager 31-5-1852 (15-244) ved giftermål med enken.
Gift 1. i Brejning 1852 med Ane Kathrine Pedersdatter, formandens enke.
Børn:
1: Kirsten: 1853-1870.
2: Peder Jørgen: 1855-1922, eftermand på gården.
Gift 2. i Brejning 1857 med Dorthea Kathrine Vesterby født i Hover 1833, død i Kildsig 1892.
Børn:
1: Ane Cathrine: 1858-1915, sindssyg, + på Råmosegård plejeanstalt, Tirstrup.
2: Birgitte Cathrine: 1860-1864.
3: Birgitte Kathrine: 1864-1907, gift 1884 med Mads Otto Keseler, SV matr.7e.
4: Laurids: 1867-1870.
Peder Jørgen Mikkelsen:
Født på gården 1855, død i Spjald 1922.
Køber 5-12-1883 (28-305) sin fødegård.
Gift i Brejning 1883 med Else Marie Madsen født i Dejbjerg 1852, død i Spjald 1929.
Børn:
1: Mikael: 1884-1958, ejer af Kildsigvej 13.
2: Mads: 1886-1961, gift 1911 med Maren Mouridsen, Rudmose, død i Herborg.
3: Villads: 1887-1909, død på Epidemisygehuset i Videbæk, begravet i Brejning.
4: Kristian: 1890-1967.
5: Maren: 1893-1894.
Kristian Mikkelsen:
Født på gården 1890, død i Spjald 1967.
Køber 18-10-1918 (52-274) sin fødegård, herunder 2 heste, 7 kreaturer og 2 svin.
Køber 13-9-1930 SV matr.17g fra St. Rudmose.
Sælger 13-9-1930 SV matr.4n til Mikael Mikkelsen, Ny Kildsig.
Sælger 13-9-1930 SV matr.4o til Mads Næsgaard, Bilring.
Gift i Brejning 1928 med Kristine Athalia Nørgaard født i Nr. Vium 1902, død i Spjald 1996.
Barn:
1: Britta Nørgaard: 1933-2013, gift med Tage Kjerulf, eftermand på gården.
Kristian & Athalia Mikkelsen flytter til Spjald, hvor han bestyrer sygekassen i 40 år, R af D.
Tage Kjerulf Jensen: fra 18-9-1967 Tage Kjerulff:
Født i Øster Tørslev 1932.
Køber 1-6-1965, forriges svigersøn.
Køber 15-8-1965 SV matr.4c af Kathrine Kirkegaard.
Gift i Brejning 1954 med Britta Nørgaard Mikkelsen født på gården 1933, død i Spjald 2013.
Børn:
1: Kresten: 1955, ejer af Spjaldbo.
2: Mogens: 1956, slagter, ejer af Spjald Madbutik.
3: Søren: 1965, bosat i Hodsager.
Richard Skræddergaard:
Født i Asp 1917, død i Gjellerup 1995.
Køber 1-4-1972. Kom fra Gjellerup.
Gift i Hammerum Valgmenighed 1947 med Mathilde Nielsen født 1922 i Lund, Gjellerup.
Flytter tilbage til Gjellerup.
Niels Pedersen Klausholm:
Køber 6-9-1984. Skødet findes under Brgd. matr.4b, som hørte til ejendommen.
Familien flytter til Give.
Britt Baungaard Menne & Jacob Hjorth Jensen:
Køber 24-8-2006.
Kildsighus:
Sydvestlige ejerlav matrikel 4b, Kildsigvej 4:
Johanne Amme:
Død i Kildsighus i marts 1772, skifte i Brejninggaards skifteprotokol. Velhavende bo.
Indførsel i kirkebogen mangler både for hende og hendes mand.
Gift med Janus Henriksen:
Efter hendes død fik han ophold hos Mikkel Rudmose, men kirkebogen meddeler intet om, hvornår han er død. Ifølge skiftet efter hans kone stammede han fra Thy.
Børn:
1: Christen Trivad: tjener på Brejninggaard i 1773.
2: Henrik Janussen: fæster af Brohuset, Randbæk mattr.7 og sidst Magersped,
Opsund matr.5. Død før 1772.
Der er ingen kilder bevaret, der fortæller, om huset forsvandt mellem de første beboere, eller det blev brugt til at leje ud.
Anne Nielsdatter:
Enke efter Søren Andersen i Lille Snogdal NV matr.4. Hun boede i huset i 1801 sammen med sønnen Niels og en tjenestepige som indsiddere under Lille Kildsig. Hun døde i 1813. Om huset så er revet ned, således at efterfølgeren har bygget nyt, vides ikke.
Mads Jacobsen:
Født i Ørsted o.1785, død på ejendommen 1833.
Fæster 1-5-1820 (3-225) et stykke hede og mose fra SV matr.4a, liggende sydøst for gården.
Gift i Brejning 1819 med Barbara Pedersdatter født i Lille Kildsig 1784, død på ejendommen 1844.
Børn:
1: Karen: 1818-1818, hendes datter født i Kildsig.
2: Jacob: 1821-1904, se Opsund matr.2f.
3: Jens Peter: 1825-1902, gift 1853 med Mette Kirstine Christensdatter, se Torhuse matr.3.
Niels Madsen:
Født i Sdr. Lem 1796, kom fra Vester Tredje.
Fæster 1-5-1833 (7-88) formandens ejendom i forbindelse med sit giftermål med enken.
Køber 3-9-1834 (7-262) et stykke jord af Landvæsenskommissær Lytken, Ringkøbing, R. matr.26.
Fæstet er ophævet igen 3-6-1847 (7-88), da Niels Madsen igen bor i Sdr. Lem.
Gift i Brejning 1833 med Barbara Pedersdatter, formandens enke. Han er enkemand. De bor sammen med den ældre Jens Peder Jørgensen ifølge folketælling 1840.
Jens Peder Jørgensen:
Født i Lille Kildsig o.1779, død på Kildsig Mark 1863 på aftægt hos Jens Jensen Bollerup.
Fæster 20-7-1830 (7-283) et stykke hede og mose fra SV matr.4a, idet han måtte sælge Husted dette år, hvorefter han fæster jorden her og flytter sammen med formanden og familie.
Gift 2.i Brejning 1835 med Ane Cathrine Pedersdatter født i Assing 1786, død 1862 som almisselem Jens Pedersen Husteds kone. Hun var enke efter Mourids Pedersen i Randbæk matr.26 ved vielsen.
Jens Jensen Bollerup:
Køber 14-12-1856 læst 30-6-1857 (17-30) SV matr.4b, idet han skal respektere, at Jens Peder Jørgensen den ældste besidder en del af jorden i fæste og må antages at have bygget herpå. Hans svigerforældre dør hos ham. De bor hos ham i folketælling 1860. Se under SV matr.4d+e.
Jens Mogensen Jeppesen (Sundgaard):
Født i Hee 1850, død i Spjald 1916.
Han bor antagelig her i huset fra før 1876 med sin familie ifølge folketælling 1880. Se SV matr.3c.
Gift i Brejning 1874 med Abelone Poulsdatter født i Blæsbjerg, V matr.6 1845, død i Spjald 1937.
Børn:
1: Karen: 1874 i Blæsbjerghus - 1883 i Hover.
2: Ane Johanne: 1876-1955, gift 1896 med Karl Kristian Jonassen, død i Spjald.
3: Poul Lauridsen Sundgaard: 1879-1975, død i Videbæk.
4: Jeppe Jensen: 1882-1966, født i Hover, se SV matr.3c.
Familien flytter til Hover mellem 1880 og 1883 og retur til Lille Kærhus før 1888. Se SV matr.15d.
Søren Christian Madsen:
Født i Lomborg 1847, død i Spjald, V matr.12q, 1919. Biskolelærer i Opsund biskole 1862.
Køber 3-6-1885 (29-334) SV matr.4b+f. Kom fra Egeris Hede, Nr. Vium i 1884 til ejendommen.
Køber 12-12-1906 (44-532) SV matr.1d fra Hovedskolen.
Sælger 28-7-1918 (52-400) SV matr.4i+k til SV matr.18a.
Overfører 29-9-1920 (11-974) SV matr.4f til Brgd. matr.12q+12v.
Gift i Brejning 1880 med Ane Jensen født i SV matr.4d 1850, død i Nr. Omme 1937.
Børn:
1: Mads Hedegaard: 1881-1881, født og død på Egeris Hede.
2: Karoline Mathilde: 1883-1963, gift 1904 & i Nr. Bork 1932, død i Nr. Bork.
3: Jens Bollerup: 1884-1969, ejer af SV matr.4d.
4: Kirstine Marie: 1885-1970, husbestyrerinde for nr.7, død i Spjald.
5: Mads Hedegaard: 1887-1887.
6: Ane Kirstine Randbæk: 1888-1944, gift i Egvad 1917, død i Nr. Bork.
7: Peder Kristian Overby: 1890-1957, gdr. i Sinkjær, Nr. Omme, begr. i Brejning.
Knud Peder Jensen:
Køber 28-7-1918 (52-101). Besætningen er på 2 heste, 10 kreaturer. Forrige bopæl ikke angivet.
Gift med Christiane Christensen.
Barn:
1: Nora: 1919, gift i Sdr. Lem 1940.
Familien flytter til Graakjær, Sdr. Lem.
Anton Hansen & Laurids Hansen:
Anton: født i Øster Nykirke 1883, Laurids: født i 1885.
Køber 2-9-1919 (52-387). Kom begge fra Hover 1917. Se V matr.8d, V matr.16c, SV matr.23a.
Niels Christian Pedersen:
Født i Vesterbæk 1898.
Køber 9-1-1924 (15-269).
Gift i Brejning 1924 med Else Kirstine Jensen Færge født i Opsund matr.1c 1902. Se V matr.17a.
Børn:
1: Lilly: 1925, gift i Egvad 1947.
2: Anders Færge: 1927.
Familien flytter til Tarm.
Jens Pedersen Gade:
Født i Tim 1899, død på ejendommen 1964.
Køber 1-1 1929 læst 23-2-1929 SV matr.2b, kom fra Tim.
Gift med Ida Birgitte Kirstine Hansen født i Borris 1907, død i Skjern 1979, begravet i Brejning.
Børn:
1: Inga: 1931, gift 1954 med Erik Markussen, Ladegårdsvej 7.
2: Elly Gunhild: 1935, gift 1957 med Kaj Skydsgaard Holm, Skjern.
3: Henny: 1941, bosat i Stabek, Oslo 1964.
Harald Christensen:
Køber 22-3-1964 af forriges enke.
Arne Lund Thomsen:
Køber 20-1-1975, ejer Vantinggård, hvorunder jorden lægges. Ejendommen brænder og nybygges.
Bjarne Søndergaard:
Køber 3-7-1992 huset med lidt jord. Født i SV matr.22a, Krathus.
Helene Møller Carlsen & Mikael Hansen Carlsen:
Køber 12-6-2006.
Esther Møller Carlsen & Gjøde Krogsgaard Carlsen:
Køber 2-4-2014, sygeplejerske og gårdejer i Herborg, forriges forældre og svigerforældre.
Carsten Peetz Damgaard:
Køber 6-4-2018. Født i Spjald.
Sydvestlige ejerlav matrikel 4c, nu 4v, Kildsigvej 15:
Laurids Jensen:
Født i Moesgård o.1760, død i Kildsig 1839.
Fæster 1-5-1826 læst 22-12-1829 (5-398) et stk ejendom fra SV matr.4a sydvest for denne ved dens markskel. Han kom fra gården Lille Røjkum V matr.17, se her og på Mose, SV matr.11. Ophæves igen 20-5-1877 (24-?).
Gift 2. i Brejning 1803 med Anne / Ane Jensdatter født på V matr.11, død i Kildsig 1852.
Ifølge folketællingerne 1834-1845 har hun hos sig sin datterdatter Ane Kirstine Vebersdatter født 1830 i Kildsig, gift i Hover 1855, død i Hover 1913. Mor: Ide Lauridsdatter, udlagt far: Weber Christensen, Rindum.
Ane Jensdatter er aftægtskone hos efterfølgeren i 1850.
Jacob Christensen:
Født i Tudskjær SV matr.14 1803, død i Kildsig 1864.
Fæster 1-5-1841, ikke tinglæst, men han pantsætter sit hus 5-2-1843 (9-500), og heri står, hvornår han fæstede huset af Jens Peder Jørgensen. Huset var af bindingsværk, 5 fag, hvoraf 2 fag var indrettet til våningshus med døre og vinduer og loft. Det pantsatte indbo bestod af 1 dragkiste, 1 klædeskiste, 3 sengedyner, 7 puder og 4 lagner, 2 borde, 1 skammel, 2 stole, 1 spinderok og 1 par karter, 1 ølfjerding, 1 kar, 1 spand og 1 bøtte m.m., samt 1 ko og nogle får.
Køber Vanting SV matr.19 1832, bor 1835 i Tudskær hos forældrene og 1839 i Kirkebyen.
Gift i Brejning 1832 med Semine Jensdatter født i Ølstrup 1811, død på ejendommen 1871.
Børn:
1: Christiane: 1833, gift 1876 med murer Hans Lindegaard Hansen, Tjørring.
2: Karen Johannes: 1835-1912, gift i Sdr. Lem 1868, død i Sdr. Lem.
3: Maren: 1839-1876, gift 1862 & i Sdr. Lem 1869, død i Sdr. Lem.
4: Jens Christian: 1846-1846.
5: Mette Marie: 1848-1931, gift i Ringkøbing 1878, død i Herning.
6: Jens Christian: 1851-1852.
Mads Otto Keseler:
Født i Nr. Omme 1858, død i Hovedgaden 22, Spjald 1923.
Køber 22-4-1885 (29-282) SV matr.4c, som er bebygget.
Køber 28-6-1886 (30-182) SV matr.7c.
Gift i Brejning 1884 med Birgitte Kathrine Mikkelsen født i SV matr.4a 1864, død i SV matr.7e 1907.
Barn: (født her):
1: Margrethe Elisabeth Johanne: 1887-1935, gift 1928 med Jens Lauridsen Randbæk matr.1e.
Familien flytter til Landerdal SV matr.25, se videre dér. Se også SV matr.7e.
Christian Peder Lauridsen:
Født i Husted 1860, død på gården 1920.
Køber 1-5-1889 (32-40). Flytter gården nord for grusvejen.
Køber 16-12-1904 (43-287) Brgd. matr.4b.
Gift i Torsted 1888 med Ane Kristensen født i Bækagerhus, Torsted 1862, død i Spjald 1935.
Plejebørn:
1: Ane Kirstine Lauritsen: født i Struer 1896, død i Spjald 1970, se nedenfor.
2: Knud Børge Sørensen: født i Ringkøbing 1908. Chauffør i Videbæk 1935.
Ane Lauridsen:
Arver 16-10-1920 (11-978), forriges enke.
Bygger hus i Vestergade 3, Spjald.
Ove August Svendsen:
Født i Ringkøbing 1891, død i Spjald 1966.
Køber 14-3-1923 (12-418), forriges svigersøn.
Gift i Brejning 1918 med Ane Kirstine Lauritsen født i Galgebjerg, Struer 1896, død i Spjald 1970 efter et færdselsuheld.
Børn: (født her på ejendommen):
1: Peder Husted: 1918-1967, borgerligt gift i Egvad 1947, død i Ringkøbing.
2: Kristian Kjærgaard: 1920-1997, død i Hvide Sande.
3: Agnes: 1922-2012, gift 1941 med Villiam Madsen, SV matr.12d, død i Spjald.
Familien flytter til Krogen, Hover og derefter tilbage til Brejning og Spjald.
Niels Christian Vejen Madsen:
Født i Vorgod 1894, død i Ikast 1977.
Køber 8-4-1925 (16-2).
Sælger 16-10-1928 SV matr.4l til Opsund matr.4b.
Gift i Herborg 1925 med Jensine Kirstine Jespersen født i Hanning 1898.
Børn:
1: Gerner: 1926.
2: Ernst: 1930-1931.
3: Erna: 1932, gift 1954 med Kristian Bjerrum Kristiansen, Snejbjerg, se Sandbæk
matr.1f.
Theodor Marinus Kirkegaard:
Født i Herborg 1899, død på gården 1965.
Køber 5-4-1954, kom fra Ølstrup. Enkemand.
Køber 7-10-1960 Brgd. matr.5a fra Gustav Nielsen, Gl. Præstegård.
Gift 2. med Kathrine Sørensen født 1914, se O matr.2o, død i Spjald 1984. Ingen børn.
Kathrine Kirkegaard:
Arver 10-7-1965.
Tage Kærulff:
Køber 15-8-1965 og lægger jorden til sin gård, Lille Kildsig SV matr.4a.
Udlejer bygningerne til Erik Bertelsen, Johannes Bisgaard m.fl.
Henry Børge Fahl (Jensen):
Køber 21-1-1975 fra SV matr.4a, bygninger med lidt jord. Fisker.
Christian Mikael Nissen:
Køber 9-3-1978, elektriker.
Mogens Bøndergaard Houensgaard:
Køber 1-10-1982, nu SV matr.4v.
Sydvestlige ejerlav matrikel 4d+e, Rudmosevej 5:
Jens Peder Jørgensen:
Overtager parcellen i 1847, da han går på aftægt fra Lille Kildsig (9-569) og bygger aftægtshus her.
Han lejer stedet 2-2-1852 (14-17) igen efter sønnens død. Han skal respektere sin ældre broder, Jens Peder Jørgensens fæste af en del af jorden se under SV matr.4b. Udslettet 30-5-1877 (24-?).
Jens Jensen Bollerup:
Født i Hee 1829, død i Spjald 1912. Se SV matr.5d, hvortil han flytter i 1898.
Køber 14-12-1856 læst 30-6-1857 (17-30) SV matr.4d+e, som er sammen med SV matr.4b, købt samme dag. Han overtager sikkert det hus, som hans svigerforældre har bygget i 1847, som så senere får oven-nævnte matrikelnummer. Han kom fra Hover i 1850.
Køber 7-1-1885 (29-170) SV matr.17e fra Store Rudmose.
Gift i Brejning 1850 med Kirsten Jensdatter født i Lille Kildsig 1821, død i Spjald 1912.
Børn:
1: Ane: 1850-1937, gift 1880 med Søren Christian Madsen SV matr.4b.
2: Jens Peter: 1853-1924, gift i Ølstrup 1879, død i Skovby, Nr. Vium.
3: Maren: 1855-1883, gift 1882 med Hans Peder Andreas Sand, Randbæk.
4: Jens: 1858, immigreret til Colorado, USA, var hjemme fra 1901 til 1902,
hvorefter de igen vendte tilbage til USA. Gift 1. i Gram 1888 med Kirstine
Abelone Rosenkrands: (1864-1906), rejste 1888 til Colorado, USA, rejste
hjem på besøg til Danmark og Slesvig i 1900-1901, returnerede til Cotesfield,
Nebraska, flyttede til en farm i Cairo, Nebraska i 1905. Rejste hjem i 1910 og
blev gift 2. i Vorgod samme år med Else Katrine Juelsgaard: (1869-1954).
Fra 1. ægteskab blev 4 sønner indskrevet i Brejning kirkebog 18-9-1901, og 1
søn og 1 datter døbt 22-9-1901. Ni børn i alt, heraf tre døde små. Han var far-
mer i Cairo, Nebraska og er begravet med begge hustruer på Oak Ridge Cem.,
Dannebrog, Howard County, Nebraska, gravsten og stor nekrolog.
5: Niels Peder: 1864-1933, eftermand på gården.
Niels Peder Jensen Bollerup:
Født på gården 1864, død i Spjald, V matr.12i,1933. Tager tilnavnet Bollerup som fast navn.
Køber 14-5-1898 (38-98), forrige ejers søn.
Gift i Brejning 1909 med Jensine Pedersen Refstrup født i Lønborg 1862, død i Spjald 1944, gift 2. i Brejning 1935 med tømmerhandler Michael Mikkelsen Ramsing, Spjald.
Jens Bollerup Madsen:
Født i SV matr.4b 1884, død på gården i Kildsig (aftægtshuset) 1969.
Køber 4-11-1908 (46-41), forrige ejers søstersøn. Er i Faster ved vielsen. Flytter o.1928 gården over på vestsiden af Rudmosevej. Sønnen Søren Kristian bygger aftægtshuset o.1948 på SV matr.4f.
Køber 14-4-1917 (50-968) SV matr.4h fra Søren Christian Madsen, SV matr.4b.
Køber 6-6-1917 (51-80) SV matr.18d fra Johannes Andersen, SV matr.18a.
Køber 19-8-1931 SV matr.27 fra Ane Lauridsen, V matr.18a.
Køber 19-8-1931 SV matr.31b fra Hans Christian Lauridsen, SV matr.9c.
Køber 19-8-1931 SV matr.32a fra Niels Chr. Søndergaard, V matr.21.
Køber 19-8-1931 SV matr.39 fra Bendt Husted & Niels Chr. Søndergaard, V matr.19+21.
Udgår 19-2-1937 og samles under SV matr.32a: SV matr.27,31b,39, under SV matr.4d.
Sælger 4-3-1937 SV matr.32c til Jakob Stensig Madsen, Ringkøbingvej 65.
Sælger 12-12-1939 SV matr.4t til Johannes Andersen, Vester Rudmose SV matr.18a.
Gift i Sædding 1908 med Abelone Marie Klausen født i Hanning 1882, død i Kildsig 1967. Se SV matr.12c.
Børn:
1: Søren Kristian (Bollerup): 1910-1982, se SV matr.2a, Kildsiggård.
2: Jakob Stensig: 1913-1981, gift 1937 & i Skjern 1956. Se SV matr.32c.
Jakob Stensig Madsen: kaldet Jakob Bollerup Madsen:
Født på gården 1913, død i Nr. Nebel 1981.
Køber 1-3-1955 gården med det lille aftægtshus på SV matr.4f lige øst for gården, han kom fra Brejning Kirkeby, hvor han havde boet, siden han solgte SV matr.32c, Ringkøbingvej 65, 1-4-1943, som han havde bygget i 1937.
Gift 1. i Brejning 1937 med Nanna Augusta Røjkjær født i Ølstrup 1913, død i Kirkebyen, SV matr.11u 1954.
Børn:
1: Anna Marie Bollerup: 1938-2015, gift 1959 med Helge Mortensen Jessen, Høj-
slev, Dommerby, død 2018.
2: Jens Bollerup: 1941, Bosat i Nordborg, Viceinspektør.
3: Else Bollerup: 1942. Bosat i Esbjerg.
4: Bodil Bollerup: 1945-2015, født i Skjern. Gift, bosat og død i Grindsted.
Gift 2. i Skjern 1956 med kusinen Sørine Kristine Mathiasen født i Nr. Bork 1920-1978. Hendes far er født i Sdr. Søndergård 1871. Familien flytter til Nr. Nebel i 1959.
Mads Kamp Hansen:
Født i Nr. Omme 1935, død i Spjald 2023.
Køber 17-8-1959. Forældre se SV matr.2f.
Gift i Nr. Omme 1959 med Aase Sandgrav født i St. Sinkjær, Nr. Omme 1934, død i Spjald 2024.
Frasælger jorden til Kildsigvej 3 og Ringkøbingvej 78.
Marie Busch Kristensen Nielsen & Bo Eskesen Nielsen:
Køber 1-9-1998.
Mia Øllgaard Bertelsen & Jesper Holm Kyndesen:
Køber 2-10-2016.
Ny Kildsig:
Sydvestlige ejerlav matrikel 4g, Kildsigvej 13:
Matrikelnumre 1950: SV matr.4g,7f.
Mikael Mikkelsen:
Født på gården 1884, død i Kildsig 1958.
Køber 2-3-1912 (47-560) fra SV matr.4a og bygger gård på jorden.
Køber 5-8-1914 (49-214/215) SV matr.7f fra Kassentoft SV matr.7a.
Køber 13-9-1930 SV matr.4n fra SV matr.4a.
Køber 13-9-1930 SV matr.17h fra Store Rudmose.
Gift i Herborg 1912 med Ane Johanne Mikkelsen født i Herborg 1885, død i Kildsig 1970.
Børn:
1: Villads Kildsig: 1914-1998, eftermand på gården.
2: Niels Gade: 1916-1981. Ejer af SV matr.4i.
3: Peter Jørgen Kildsig: 1918-1984.
4: Thorkild Johan Kildsig: 1920-1982. Ejer af SV matr.4o.
5: Else Marie Kildsig: 1922-1964, gift 1950 med Henry Kronborg, Vindum, død i
Vejle, begravet i Brejning.
6: Johanne Kirstine Kildsig: 1924-1997, gift 1950 med Hans Viggo Terp, Hjerm.
7: Kristen Mikael Kildsig: 1926-1978, gdr. i Thorning. (kaldes Kildersig).
8: Mary Kildsig: 1930-1984, gift 1952 med Svend Bjerregaard Johansen, Idom.
Villads Kildsig Mikkelsen:
Født på gården 1914, død samme sted 1998, forriges søn.
Køber 28-4-1950, forriges søn, kom fra Ejstrup-Gludsted, Viborg, hvor han havde en gård.
Gift i Øster Nykirke 1941 med Dagny Gandrup født i Thyregod 1920, død i Spjald 2010.
Børn:
1: Alfred Mikael Kildsig: 1947, mekaniker hos Bech Hansen, Ringkøbing 1964-
2015, modtog Den kongelige Belønnings medalje 2015.
2: Johanne Mette Gandrup: 1951. Bosat i Odense.
Dagny Mikkelsen:
Arver 26-8-1998, forriges enke.
René Mahler, Anders Rasmussen & Claus Nielsen:
Køber 1-9-2007, ejer i fællesskab Vantinggård, hvorunder jorden lægges.
Lone Olesen & Glenn Østergaard Kristensen:
Køber 15-11-2007 bygningerne med godt 2 Ha jord = SV matr.4g.
Bygger nyt vest for gården på jord. Tømrermester.
Sydvestlige ejerlav matrikel 4i, Kildsigvej 2:
Johannes Andersen:
Ejer Vester Rudmose SV matr.18a.
Bygger ejendommen o.1920 som aftægtshus til sine forældre Niels Andersen (1847-1938) og Ane Kirstine Villumsen (1845-1930). I 1928 flyttede de til sønnen i Vester Rudmose.
Søren Mogensen:
Født på Stadilø 1851, død i Brejning Kirkeby 1937. Køber SV matr.8e 1937.
Køber 8-8-1928 SV matr.4i fra SV matr.18a, kom fra Stadilø, fisker.
Gift i Stadil 1893 med Jensine Methea Jensen født i Søndervig 1861, død i Hesselbjerg, Mors 1943, begravet i Brejning. 6 børn, ikke født her i sognet.
Iver Andreas Kjær (Pedersen):
Født Kærhus 1899, død på ejendommen 1941.
Køber 5-5-1936.
Gift i Stadil 1936 med Inger Marie Mortensen født i Stadil 1904, død i Spjald 1986. Se V matr.9a.
Børn:
1: Kristian: 1937.
2: Morten Ove: 1940, tvilling.
3: Signe Dorthea: 1940, tvilling.
Inger Marie Kjær:
Arver 5-3-1941 tinglæst 9-4-1963, forriges enke.
Niels Gade Kildsig Mikkelsen:
Født på SV matr.4g 1916, død på ejendommen 1981. Ugift.
Køber 9-4-1963, se SV matr.4n.
Bruno Kassentoft Nielsen & Birger Kassentoft Nielsen:
Køber 30-3-1982 af arvingerne, Niels Mikkelsens søskende og søskendebørn. Se under Opsund matr.4p.
John Christensen:
Køber 25-6-1986, ejer af Spjald Møbelbutik. Bosat Hasselvej 19, Spjald.
Lise Munk Tobler & Claus Tobler:
Køber 1-4-2004. Bygger ny ejendom på bakketoppen.
Sisse Laumand Klemmensen & Christian Brander:
Køber 15-7-2016. Jordemoder og adjunkt ved Ringkøbing gymnasium.
Stenagergaard:
Sydvestlige ejerlav matrikel 4n, Ringkøbingvej 61:
Mikael Mikkelsen:
Ejer fra 4-5-1937 SV matr.4n og herunder SV matr.17g, en uopdyrket hedeparcel, som han køber af Kristian Mikkelsen SV matr4a. Se under SV mart.4g.
Der blev opført og tinglyst et vandværk 21-10-1937 i skellet mellem SV matr.4o og SV matr.4r+s, som var fælles for de tre ejendomme SV matr.4n, SV matr.4o og SV matr.4r+s.
Villads Kildsig Mikkelsen:
Køber 25-2-1939, forriges søn, se under SV matr.4g.
Niels Gade Kildsig Mikkelsen:
Født på SV matr.4g 1914, død i SV matr.4i 1981, forriges broder.
Køber o.1946, bygger statshusmandsbrug.
Andreas Kristian Pedersen:
Født i Faster (Tarm) 1924, død i Spjald 2015.
Køber 1-4-1953.
Gift i Grønbæk 1953 med Tove Munk Holk født i Sahl, Viborg 1931.
Børn:
1: Bent Erik Munk: 1954, bosat i Spjald.
2: Lis Munk: 1955.
3: John Munk: 1961, ejer Opsund matr.4d,4i.
Kristian Færge Therkildsen:
Køber 1-5-1996, se under Opsund matr.1a. Født i Langerdalvej 2, Højmark. Bygger nyt stuehus.
Sydvestlige ejerlav matrikel 4o, Ringkøbingvej 57:
Mads Næsgaard:
Køber 30-12-1912 (48-260) ½ SV matr.3g af Hans Chr. Hansen, som har part i SV matr.3c.
Køber 17-1-1930 ½ SV matr.3g af Hans Chr. Hansen, således at han nu ejer hele SV matr.3g.
Køber 13-9-1930 SV matr.4o fra SV matr.4a.
Sælger 4-5-1937 SV matr.4r til Harry Mouridsen, Ringkøbingvej 59.
Jens Højland:
Køber 4-5-1937 SV matr.4o, herunder SV matr.3g, bosat i Opsund.
Harry Regnar Jørgensen:
Født i Ulfborg 1915.
Køber 24-5-1940, kom fra Lønborg.
Gift i Egvad 1940 med Kirsten Marie Bank, født i Styg, Lønborg 1910.
Børn:
1: Ellen Margrethe: 1941.
2: Folmer Bank: 1944.
Niels Vestergaard:
Køber 11-12-1945, se under Opsund matr.2p.
Christian Vestergaard:
Køber 11-12-1945, forriges broder.
Thorkild Johan Kildsig Mikkelsen:
Født på SV matr.4g 1920, død på ejendommen 1982.
Køber 3-1-1948.
Gift i Vorgod 1947 med Maren Margrethe Vestergaard Nielsen født i Vorgod 1924.
Børn:
1: Mikael Kildsig Mikkelsen: 1952. Bosat i Hemmet.
2: Anna Margrethe Vestergaard: 1956. Ansat ved Herning Kommune. Fik Den
Kongelige Belønnings medalje i sølv 2016.
3: Birgit: 1963. Ansat ved Videbæk Bogtrykkeri.
Maren Margrethe Vestergaard Mikkelsen:
Arver 1982 tinglæst 30-10-1986, forriges enke.
Sydvestlige ejerlav matrikel 4r+4s, Ringkøbingvej 59:
Harry Kristian Mouridsen:
Født i Vorgod 1912, vokset op i Opsund matr.2m, død i Finderup 1991.
Køber 4-5-1937 SV matr.4r af Mads Næsgaard, Bilring, V matr.2.
Køber 4-5-1937 SV matr.4s af Mikael Mikkelsen¸ SV matr.4g.
Gift i Brejning 1937 med Helga Marie Minna Angelika Anna Bent Nielsen senere Sørensen født i Tistrup 1913, død i Finderup 2003.
Børn:
1: Benta: 1938.
2: Bodil: 1940, gift 1960 med Aage Guldberg Lauridsen, Ladegården.
3: Gudrun: 1945.
4: Ejvind: 1949, mekaniker ved SDS, Videbæk. Bosat i Herborg.
Jens Lund Andersen:
Køber 11-2-1961, gårdejer i Solsøhede, se under Sandbæk martr.1d.
Kristen Lysgaard Christensen:
Født i Vorgod 1932, død i Videbæk 2016.
Køber 1-4-1961.
Gift i Arnborg 1961 med Erna Mouritsen født i Arnborg 1938, kogekone.
Svend Erik Iversen:
Køber 20-3-2003, lægger jorden under sin gård på Ringkøbingvej 55.
Kim Riis Iversen:
Køber 26-5-2003 bygningerne med en del jord, forriges søn. Matrikelnummer er nu SV matr.4æ.
Hanne Hesselbjerg Andersen & Gert Wissing Andersen:
Køber 1-9-2006. Kom fra Højmosevej 30, Spjald.
Pilgård:
Pilgård, som lå i Brejning sogns sydvestlige ejerlav lige overfor Brejning kirke, er den gård i sognet, der er først nævnt i de skriftlige kilder, idet den første gang nævnes i et skifte fra 1425 efter Hans Bagge i Ribe, ifølge hvilket hans familie bl.a. arver en gård i Brejning, som bebos af Peder
Pallesen. Gården kom til at høre under Tranmosegård i Velling, og i 1446 fik kannik Anders Brok, Ribe skøde på den, idet han indløste den, der da var pantsat af fru Merete i Tranmose. Beboeren af gården er nu Peder Pallesens søn, Palle Pedersen, som kannikken betaler fem lødige Mark for alle de bygninger, han har bygget i Pilgård. En del af gården var stadig ejet af en Hans Bagges arvinger, men i 1458 blev kannik Anders Brok ejer af hele gården, hvor Palle Pedersen stadig boede. Efter kannikkens død gik Pilgård over til Ribe Domkapitel, idet den skulle bruges som en del af betalingen for årlige sjælemesser for ham og hans familie, og Ribe stift forblev ejer af gården til Reformationen. (Hardsyssels Diplomatorium, København 1893 sag 23, 37, 39 & 48).
Efter Reformationen kom Pilgård under Brejninggaard. I 1619 boede Kristen Jørgensen i Pilgård, nævnt i hekseprocessen mod Maren Kristenskone i Kildsig. Ved godsets salg 11-2-1646 siges der blot om Brejning By, at der her findes 5 gårde og 1 bol, fæsternes navne nævnes ikke. Pilgård er på et tidspunkt før den tid delt i to gårdsparter, og i forbindelse med matrikuleringen 1844 fik den vest-lige gård matrikelnummer 5 i det sydvestlige ejerlav, mens den østlige gård fik matrikel 12 i samme ejerlav, selv om de lå lige ved siden af hinanden lige nord for Brejning kirke.
Vester Pilgård:
Sydvestlige ejerlav matrikel 5, nedlagt, lå lige vest for Kærhusvej 2a:
Christen Madsen:
Nævnes på gården 22-10-1660, gårdens HK: 4-0-1-1.
Mads Hansen:
Nævnes på gården 1-10-1661. Han er død i 1664, hvor hans enke nævnes.
I forbindelse med Jørgen Langes konkursbo på Brejninggaard bliver Vester Pilgård overtaget af en af kreditorerne o.1665, og er derfor ikke nævnt i Brejninggaards jordebøger, før den igen i begyndelsen af 1700-tallet bliver købt tilbage til godset.
Mads Hansens enke:
Nævnt i matriklen 1664 som fæster af gården.
Laurids Jensen:
Nævnt som fæster i Kop-og kvægskattemandtallet 1678 med sin hustru. Besætningen bestod af 1 hest, 1 ko og 3 får. Desværre angives det ikke, hvem der ejer gården.
Anders Hansen:
Nævnt med hustru første gang på gården i skattemandtallet 1682, og året efter i opmålingen til matriklen 1688 siges det, at gården er fæstegård under Søgård gods på Holmsland ejet af tidligere amtsforvalter over Lundenæs amt, Rasmus Andersen.
Ved opmålingen af gårdens jorder 20-9-1683 foregik det sammen med de øvrige syv gårde og bol i Kirkebyen, i øvrigt den eneste ”bymæssige bebyggelse” i Brejning sogn, som kan tangere landsbyerne, som vi kender dem i den østlige del af Danmark. Samlet siges det, at marken blev drevet i fællesskab. Den gik mod øst til Brejninggaards mark, mod nord til Randbæk hede, mod vest til Røjkummark og mod syd til Kassentoft mark. De havde hedetørv til fornødenhed. Deres fædrift foregik i heden, de holdt fælles hyrde hertil, og de beklagede sig over at lide skade af ulve. Deres korn blev malet i Brejninggaards vandmølle.
Kirkevangen strækker sig i retningen øst-vest mellem Pilgårdene og Kassentoft. En del bestod af middel rugjord af sand og stengrund. Var delt i 36 markstykker, der blev tilsået 3 år i træk, 1 år med byg, 2 år med rug, hvorefter den hvilede i 4 år. Dette markstykke blev kun dyrket af de to Pilgårde.
En anden del var højtliggende og skarp rugjord og bestod af sand og skarp stengrund. Den var delt i 12 markstykker og blev tilsået i 3 år, 1 år med byg, 1 år med rug og 1 år med havre og hvilede så i 4 år. Blev dyrket af de to Pilgårde samt fæsterne i Kassentoft og i Kirkehuset.
Det næste stykke var som de forrige skarp rugjord delt i 24 markstykker, som kun blev dyrket af de to Pilgårde.
De næste 16 markstykker var middel havrejord af sand og stengrund med sur muld, alt blandet sammen. Tilsås i 3 år, 1 år med byg, 2 år med havre og hviler så i 4 år. Bruges kun af de to pilgårde.
Vangen norden byen strækker sig i øst-vestlig retning og ligger nord for fædriften. Er skarp rugjord med rød sand og skarp stengrund alt blandet sammen. Tilsås i 3 år, 1 år med byg, 1 år med rug, 1 år med havre og hviler så i 4 år. Er delt i 81 markstykker som udover de to pilgårde bruges af de fleste andre fra Kirkebyen.
Langager stækker sig i syd-nordlig retning og ligger mellem Brejninggaards mark og Norden byens mark. Består af middel rugjord med grå sand og stengrund og lidet muld. Delt i 18 agre og dyrkes af fæsterne i Pilgårdene, Gl. Præstegård og Søndergård.
Ved slutopgørelsen blev den dyrkede jord betegnet med ¼ del middel og ¾ del skarp jord, hvorpå der kunne bjerges 1½ læs godt hø og 3¼ læs middelhø, ligesom der var græsning i et middelår til 3½ høved. Gårdens HK blev sat ned fra 4-0-0-1¼ til 2-1-3-1¾, men det endelige HK var 2-3-0-0.
I skattemandtallet 1683 svarede han skat af 1 tjenestepige, 1 hest, 2 køer og 2 ungnød. I de forskellige skattemandtal i disse år er besætningen nogenlunde den samme, et enkelt år er nævnt 1 tre års stud i stedet for det ene ungnød. I 1690 betaler han skat af sig, konen og et ildsted. I skatte-mandtal-let 1697 svarer han skat af datteren Anne, i 1698 / 99 også af datteren Kirsten.
I 1706 findes der en opgørelse over landgilden til Søgård gods, og heri nævnes Anders Hansen i Pilgård i Brejning sogn med følgende landgilde: 1 fjerding smør, ½ skovvogn, ½ svin,½ føl nød, ½ får, ½ gås, 2 høns, 4 skæpper havre, 1½ mark gæsteripenge. Det var gamle betegnelser fra en tid, hvor landgilden blev betalt i naturalier, senere blev landgilden omregnet til et pengebeløb. Alle de halve enheder er typisk for den halve gård, som Anders Hansens gård var, den anden halvdel hørte til den anden halve Pilgård.
Godsejer Thomas Pedersen, Østertoft, køber Pilgård 24-2-1707 af sin svoger på Søgård, Mogens Henriksen Vendelbo, stadig med Anders Hansen som fæster (Landstingets S+P protokol B24-670, 2.del side 187 ff.), men senest i begyndelsen af 1713 er gården igen kommet tilbage til Brejninggaard, for her nævnes han ikke som fæster i skattemandtallet 20-1-1713, men er med som fæster i skattemandtallet 1-5-1713, hvor han svarer skat af en søn. Det er sidste gang, han nævnes på gården.
1708: Hk: 2-3-0-0, landgilde: 1 fjerding smør, ½ skovvogn, ½ brændsvin, ½ fødenød, ½ får, ½ gås, 2 høns, 4 skp. havregæsteri, 1½ mk. Gæsteripenge.
Børn:
1: Anne: nævnt i skattemandtallet 1697 og er så over 15 år gammel.
2: Kirsten: o.1681-1747, i kirkebogen kaldes hun ”Kirsten Skomagers, gammel pige
og almisselem”, så noget kunne tyde på, at Anders Hansen har været sko-
mager samtidig med, at han var fæster af Pilgård.
3: Inger: o.1682-1765, gift med Christian Christensen SV matr.3 og Blæsbjerg.
4: Hans: o.1685-1747, i kirkebogen står ”Hans Blæsbjerg, Kirsten Skomagers bro-
der”. Fæster af Blæsbjerg V matr.6.
Niels Moustsen:
Født i Bjerg, Sdr. Lem 1694, død på gården 1766.
Fæster Pilgård i 1717, idet der ved hans bryllup står, at parret skal bo i Brejning Kirkeby.
Gift i Sdr. Lem 1717 med Kirsten Eskesdatter født i Smalhale, Sdr. Lem 1695, død på gården 1742. Der er skifte efter hende i Brejninggaards skifteprotokol 1742 s.-34. Besætningen bestod af 2 heste, 2 4 år gamle stude, 3 køer og 1 spædkalv, 5 får med 4 lam samt 4 væddere. Gårdens bygninger angives ikke. De tre børns alder nævnes, og deres formyndere er tre farbrødre fra Sdr. Lem
Børn:
1: Eskild: o.1720-1802, fæster af St. Røjkum og Bilring.
2: Johanne: o.1724-1805, gift med eftermanden på gården.
3: Moust: o.1729.
Niels Moustsen blev gift 2. i Vorgod 1742 med Maren Jensdatter født i Videbæk o.1696, død på gården 1784. Han er sidste gang nævnt som fæster af gården i jordebogen 1755.
Frederik Jensen:
Født i Rindum 1725, død på gården 1796. Kom som soldat til sognet o.1750.
Første gang nævnt som fæster af gården i jordebogen 1761.
Gift i Brejning 1755 med Johanne Nielsdatter født på gården o.1724, død samme sted 1805.
Barn:
1: Anna: 1755-1791, gift med eftermanden på gården.
Knud Jensen:
Født i Askov, Nr. Omme 1757, død på gården 1818, kom fra Odderbæk V matr.14.
Han fæster gården efter svigerfaderen før 1788 ifølge Hartkornsspecifikationerne.
I 1791 dyrker han 16 tdr. rugland opdelt i 12 tægter, hvorpå han i et middelår kan avle 12 tdr. rug, 8 tdr. byg og 2 tdr. havre samt bjerge 7 læs hø. I afgift til godset for Småredsel giver han 1 rdl. om året og var ikke i restance hermed. Besætningen bestod af 2 heste, 3 køer, 1 stud, 1 ungnød, 14 får med 5 lam og 1 svin. De to Pilgårde dyrker deres marker i fællesskab med Kirkebyens øvrige beboere med 1 år med byg, 2 år i rad med rug, 1 år med gjærfrø (spergel), derefter igen 1 år med rug eller efter jordens beskaffenhed i stedet for spergel og rug 2 år med havre. De lader deres kreaturer græsse på de hvilende agre og på nogle små grønninger og moser. ”Agermark og eng ligger i fleng og fællig, heden bruges af alle i fællig”.
Køber 9-12-1815 (2-442) gården til selveje fra Brejninggaard. Skødet skrevet 24-6-1817 (1a-3).
Gift 1. i Brejning 1782 med Anna Frederiksdatter født på gården 1755, død samme sted 1791. Der er skifte efter hende i Brejninggaards skifteprotokol 1791 s.571-573. Her får vi kun at vide om gårdens bygninger, at salshuset (stuehuset) bestod af dagligstue med 2 indbyggede alkover, kælder (forrådskam-mer) og fremmers (køkken), de andre længer nævnes ikke. Besætningen bestod da af 2 heste og 1 bøl (stud), 3 køer, 2 kvier og 16 får.
Børn:
1: Frederik: 1783-1785.
2: Frederik: 1785-1839, fisker i Nørby, Nysogn.
3: Johanne: 1786-1874, gift 1826 med Niels Jacobsen, Nr. Omme, død dér.
4: Dorothe: 1789-1789.
Gift 2. i Brejning 1792 med Barbara Jensdatter født i Kongensbjerg 1771, død på gården 1832.
Børn:
1: Jens: 1793-1825, eftermand på gården.
2: Anna: 1795-1837, gift 1821 med smed Mads Nielsen (Hamborg), Brejninggaard.
3: Jens Christian: 1798-1859, ejer af Dumpen SV matr.13.
4: Karen: 1801-1833, gift 1823 med Jens Olesen, Røjkum V matr.16.
5: Dorthea: 1804-1870, gift 1830 med Frands Olesen, Moesgårdshus NV matr.9.
6: Sidsel: 1807-1823.
7: Peder: 1810-1810.
8: Ane Johanne: 1811.
Jens Knudsen:
Født på gården 1793, død samme sted 1825.
Arver 11-6-1818 læst 12-1-1832 (6-246) gården ifølge testamente fra faderen.
Gift i Brejning 1818 med Mette Olesdatter født i Sdr. Lem 1795, død i Nr. Omme 1873.
Børn:
1: Knud: 1819-1824.
2: Barbara: 1822-1862, gift med Jens Frederiksen, Vester Herborg, Vorgod.
3: Ole Peter: 1824-1825.
Mette Olesdatter:
Arver 20-6-1825 læst 3-3-1831 (2a-455), forriges enke.
Hun gift 2. i Brejning 1826 med Peder Christensen, født i Tim 1802, død i Nr. Omme 1881.
Peder Christensen:
Født i Tim 1802, død i Prag, Nr. Omme 1881.
Overtager 9-7-1826 læst 3-3-1831 (2a-456) gården ifølge vielsesattest efter giftermål med enken.
Børn: (født her i sognet):
1: Jens Knudsen: 1827-1896, se SV matr.3c.
2: Ane Marie: 1829.
Familien flytter til Prag, Nr. Omme.
Søren Knudsen:
Født i Bækgård 1802, død på gården 1871.
Køber 20-12-1830 (2a-456). Kom fra Mosdal.
Sælger 20-6-1840 (8-394) engparcel, senere, V matr.23b til Jacob Christensen, Nr. Søndergård.
Ved matrikuleringen 1844 får han engparcellen V matr.23a tillagt, men oprindelig har hele engpar-cellen været brugt af Pilgård SV matr.5.
Gift i Brejning 1830 med Karen Jensdatter født i Stengård, Nysogn 1805, død på gården 1844.
Børn:
0: Johanne Kristensdatter: 1826-1866, født i Nysogn, gift i Brejning 1851 med
Christen Bjerregaard, Vorgod. Hendes datter.
1: Knud: 1830-1906, ejer af Vantinggård, SV matr.19.
2: Jens: 1832-1884, gift i Vorgod 1850 & 1871, død i Vorgod.
3: Laurids: 1834-1915, ejer af Bækgård, SV matr.9.
4: Ane Cathrine: 1836-1863, gift 1858 med Peder Pedersen, Koldinghus, O matr.6.
5: Mads: 1838-1888, gift 1863, bosat i Timring 1863, død i Vorgod.
6: Else: 1840-1844.
7: Anders: 1842-1916, gift i Rind 1869, kaldes Nedergaard fra 1905. Gdr. i Høgild.
Død i Sct. Hans sogn, Odense i 2. ægteskab.
Laurids Sørensen:
Født på gården 1834, død i Bækgård 1915.
Køber 21-7-1871 (23-199) gården af sine søskende.
Flytter til Bækgård, SV matr.9, se videre dér.
I forbindelse med, at han overtager Pilgård, bortfæster han 3 tdr. land, kaldet ”Holland” til faderens husbestyrerinde gennem mange år, Inger Mogensdatter, født i Hee 1817, død i Nr. Vium hos Anders Gejl 1888, begravet i Hee, idet hun havde 200 Rdl til gode i boet efter hans far. Hun skal have frit ophold, antagelig i et hus ved gården, ejeren af gården skal dyrke hendes jord, køre hendes gødning ud, bjerge hendes brændsel og bjerge et læs hø årligt til hende. Anders Pedersen i Nygård overtog forpligtelsen og betalte hende de 200 Rdl ud, men forpligtelsen vedrørende dyrkningen af hendes jord fulgte de to matrikler SV matr.5e og 5f, indtil forpligtelsen stoppede ved hendes død i 1888 (23-535).
Anders Pedersen:
Køber 17-12-1872 læst 23-1-1873 (23-534) gården til sammenlægning med hans påboende gård Nygård, V matr.13 m.fl. Betingelsen er, at der oprettes et husmandssted i stedet, SV matr.5b.
Mageskifter17-12-1872 læst 23-1-1873 (23-550) SV matr.5b til Poul Madsen Kamp, SV matr.16a, med SV matr.16b.
Mageskifter samme dag (23-534) SV matr.5c til Christen Mikkelsen, SV matr.13, med V m..22b.
Sælger 24-4-1875 (23-600) SV matr.5e til Niels Knudsen Vesterbæk, som har bygget her.
Sælger 14-6-1877 (24-278) SV matr.5h til kromand Søren Nielsen Lynderup, SV matr.36c.
Sælger 6-4-1882 (27-227 SV matr.5d til Laurids Frandsen Grønborg.
Sælger samme dag (27-227) SV matr.5i til Andreas Frandsen Grønborg.
Gårdhandlerne før 1874 findes i Bølling-Nr. Horne herreders S.+P. protokoller, efter 1874 findes de i Ulfborg-Hind herreders S.+P. protokoller.
Kampstedet:
Sydvestlige ejerlav matrikel 5b, nu matrikel 5af, Kildsigvej 25:
Poul Madsen Kamp:
Født i Mose, Brejning 1831, død i Ringkøbing 1900, begravet i Brejning.
Mageskifter 17-12-1872 læst 6-2-1873 (23-550) parcel SV matr.16b med parcel SV matr.5b.
Han bygger Kampstedet omkring 1873, i hvilket år han fik næringsbrev som brændevinshandler 16-12 oveni næringsbrevet fra 10-3-1866. Familien boede i folketælling 1880 i ejendommen, og hvorfra han drev betydelig handel med diverse købmandsvarer samt fragtmandskørsel. Han købte sognets gamle skolehus nord for kirken lige øst for Kampstedet i 1865 til forretningsbrug, mens han boede i Kirkehuset SV matr.16, se videre dér. Begge næringsbreve blev opsagt 28-6-1884.
Peter Eriksen:
Køber 7-1-1885 (29-163), han kom fra Arden og overtog forretningen med fragtvogn, diske og reoler i butikken, mens Poul Kamp blev boende og fortsatte med at drive landbruget fra SV matr. 16a. Peter Eriksen med familie flytter til NV matr.1b som jordemodermand.
Han fik 15-10-1884 bevilling til købmands- og brændevinshandel. Han opsagde igen denne bevilling 30-6-1886 indtil videre. Se Hovedgaden 75, Spjald, hvor han tilbagekalder opsigelsen 10-5-1894.
Laurids Poulsen Kamp:
Født i Kirkehuset 1862, død i Thisted 1941, søn af Poul Madsen Kamp.
Køber 19-5-1886 (30-85). Fortsætter med at drive købmandshandelen, til han flytter til Thisted 1889 og fortsætter der som manufakturhandler. Han fik næringsbrev som købmand og brændevins-handler 12-7-1886, som igen blev opsagt 30-12-1889.
Gift med Cathrine Marie Larsen født i Tulstrup, Ikast 1858, død i Thisted 1931.
Børn: (født i Brejning sogn, yderligere 6 børn født i Thisted):
1: Jensine Kirstine: 1887.
2: Johanne Katrine: 1888, gift med Poul Kamp Kragh, Karlslunde (fætter).
3: Astrid Mathilde: 1889-1968, død i Aalborg.
Jens Lauridsen:
Født i Nysogn 1839, død på ejendommen 1911.
Køber 11-12-1889 (32-299), kom fra Holmsland.
Gift i Nysogn 1862 med Sidsel Kathrine Mortensen født i Nysogn 1839, død i Finderup, Hanning 1913, begravet i Brejning.
Christen Kamp Lauridsen / Kristen Lauridsen:
Født på Sdr. Røjklit, Nysogn 1883, død i Finderup 1945.
Køber 23-4-1909 (46-319), kom fra Hover 1908. Forrige ejers søn.
Gift med Else Marie Kirstine Nielsen født i Hee 1881, død i Finderup 1957.
Børn: (født i Brejning):
1: Jens Kamp: 1909-1963, gift i Herborg 1939, død i Herborg.
2: Sigrid Kathrine Kamp: 1911-1977, gift i Hanning 1939, død i Videbæk.
Familien flytter til Finderup.
Iver Pedersen:
Køber 6-12-1913 (48-589) SV matr.5b,12f+i,16d. Se under SV matr.2a og SV matr.5c+2i.
Karl Daugbjerg Jensen:
Født i Grøntoft, Nr. Omme 1882, død på gården 1930.
Køber 18-3-1912 (47-579) SV matr.13a,22a,12h og bygger Højgaard. Kom fra SV matr.2a.
Vedrørende Højgård, se videre under SV matr.12h.
Køber 2-6-1916 (50-324), SV matr.5b,12f+i,16d, forriges svigersøn. Han lejer SV matr.5b ud til tre familier, hvoraf svigerfaderen Iver Pedersen er den ene. Se videre under SV matr.13.
Gift i Brejning med Johanne Sofie Pedersen født i Sdr. Lem 1884, død på gården 1947, opvokset i SV matr.2a.
Plejesøn:
1: Evald Johannes Pedersen: 1925, født i Højgaard, mor: Emma Pedersen født
1908, plejedatter af ovennævnte, se SV matr.2a.
Gårdejer i SV matr.8l. Fra 12-9-1946 Jensen.
Johanne Sofie Jensen:
Arver 20-2-1931, forriges enke. Driver gården videre med bestyrere.
Marius Jensen Spaabæk:
Født Nr. Omme 1903, død i Spjald 1977.
Køber 1-4-1947 SV matr.5b+V matr.13a. Var forud bestyrer på gården.
Gift i Brejning 1947 med Emmy Bilgrav født i Prag, Nr. Omme 1914, død i Spjald 1997.
Børn:
1: Kristian Bilgrav: 1948-1949.
2: Kristian Bilgrav: 1951, gift med Alice Brunsgaard, bosat i Spjald.
3: Dødfødt datter: 1954.
Viggo Christensen:
Køber 7-1-1965, bygningerne på SV matr.5b, som nu kaldes SV matr.5af. Kom fra No.
Jens Kristian Brunsgaard Kristensen: fra 25-3-1980 Jens Kristian Brunsgaard:
Født i Velling 1920, død i Spjald 1994.
Køber 22-11-1971, smed.
Gift i Bøvling 1950 med Elly Johanne Bertelsen født i Bøvling 1928, død i Spjald 2008.
Børn:
1: Alice: 1950, født i Kindvad, gift med Kristian Bilgrav Spaabæk, Spjald.
2: Åse: 1952, født i do., gift med Arne Andersen, Spjald.
3: Irene: 1953 i do., gift med Knud Ougtvig, Assens.
4: Lissi: 1954 i do., gift med Sigfred Husted, Spjald.
5: Bjarne: 1957 i do., tømrer, bosat i Spjald.
Ivan Jespersen:
Køber 16-4-1986. Se Højmosevej 18, R matr.24b+d.
Jan Nielsen:
Født i Spjald 1957.
Køber 1-10-1995.
Lilvang:
Sydvestlige ejerlav matrikel 5c,2i, Kærhusvej 7:
Matrikelnumre 1950: SV matr.2i,5c+u,12n, Brg.matr.1eø.
Christen Mikkelsen:
Køber 17-12-1872 læst 6-2-1873 SV matr.5c, som lægges til hans ejendom Dumpen, SV matr.13.
Iver Pedersen:
Køber 27-2-1907 læst 29-1-1908 (45-335) SV matr.5c fra SV matr.13.
Bygger ejendommen på de to matrikler, SV matr.5c,2i, som han tager med ved salget af Kildsiggård i 1908. Flytter til Kirkebyen til SV matr.5b i 1913.
Laurids Husted Kristensen:
Født i SV matr.12b 1889, død i Kirkebyen 1968.
Køber 3-1-1913 (henvisning mangler).
Køber 19-1-1914 (49-44) SV matr.5u fra SV matr.5b.
Gift med Johanne Nielsen født i V matr.15d 1892, død i Kirkebyen 1962.
Børn:
1: Laurids Husted: 1915-1989, gift 1947, cykelhandler i No.
2: Kristine Husted: 1918-2007, gift 1945 med Hans Christiansen, Brgd. Mark.
3: Peder Husted: 1921-1994, ejer af Autoværksted m.v. Hovedgaden 3, Spjald.
4: Metha Margrethe Husted: 1922-1965, gift 1944 med Hans Guldborg, Mose.
5: Lilly Husted: 1924-2017, gift 1951 med Holger Thorkild Skytte, Spjald.
Thorvald Krogsgaard Føhns:
Født i Sdr. Nissum 1933, død i Spjald 2017.
Køber 1-10-1957, skødet findes under Brgd.1eø.
Gift i Sdr. Nissum 1957 med Anny Jepsen født i Sdr. Nissum 1936.
Børn:
1: Vilhelm Krogsgaard: 1958, Ølstrupvej 9, V matr.6i.
2: Anders Jørgen Krogsgaard: 1960, gårdejer SV matr.18a, Vestergård, Rudmose.
3: Poul Erik Krogsgaard: 1964, ejer af Kærhusvej 8, Lillebæk. SV matr.9c.
4: Ole Krogsgaard: 1965-2008, død i Spjald.
5: Kaj Krogsgaard: 1972, eftermand på ejendommen.
Flytter til Vestergade 7, Spjald.
Kaj Krogsgaard Føhns:
Født på gården 1972.
Køber 1-4-2002, forrige ejers søn. Bygger gården helt om.
Gift i Brejning 2003 med Irene Skuldbøl Nielsen født i Egvad 1973.
Sydvestlige ejerlav matrikel 5d, Kildsigvej 10:
Matrikelnumre 1950: SV matr.5d, R matr.28.
Laurids Christian Grønborg:
Født på Bastrup Mark, Vamdrup 1850, død i Tarm 1930. Husmand og tækkemand.
Familien boede som indsiddere i huset, indtil de købte det i 1882.
Køber 6-4-1882 (27-227) fra Anders Pedersen, Nygård V matr.13 m.fl. Er bebygget af ham selv.
Gift 1 i Vorgod 1871 med Petrine Nielsen født i Leding, Dejbjerg 1849, død i Borris 1908.
Børn:
1: Kirsten Marie: 1871-1957, gift i Sdr. Felding 1897, død i Sdr. Felding.
2: Mikkel Kristian: 1874-1945, anlægsgartner, bosat i Ølgod.
3: Johannes Marinus: 1876, arbejdsmand på Lolland.
4: Anton Christian: 1879-1948, stenhugger, bosat i Tarm.
5: Nielsine Marie: 1881-1961, gift i Borris 1903, død i Vorgod.
6: Laurids Peder: 1884-1963, husmand død i Tarm.
7: Marie Georgine Constance Bergenhammer: 1886-1972, gift i Borris 1906, død
i Lønborg, tvilling.
8: Mads Peder Bergenhammer: 1886-1967, baneformand ved Tarm-Nebel banen,
Død i Lønborg, tvilling.
Pastor Bergenhammer i Nr. Omme-Brejning havde lovet, at blev der født tvillinger af hvert køn i sognene og opnævnt efter ham og hans søster, skulle de arve, og sådan blev det. De arvede hver en opredt seng, 2 sølvspiseskeer og 2 sølvteskeer. Læs videre på Egnsmuseet.
9: Martin Georg: 1888, gift i Egvad 1913, teglværksarbejder i Foersum.
10: Kresten Thomsen: 1890, cigarhandler.
11: Mathilde Marie: 1892-1892.
12: Elvig Kristian: 1893, taxachauffør.
13: Kristian Daniel: 1895, cementstøber, født i Sdr. Felding.
Gift 2. i Lønborg 1910 med Marie Jørgensen født i Hvejsel 1866, død i Tarm 1946.
Familien flytter til Overby, Sdr. Felding o.1895.
Jens Jensen Bollerup:
Køber 29-9-1898 (38-267), ejer SV matr.4d+e, flytter til Brejning Mejeriby 1899.
Christen Jensen:
Født i Dejbjerg 1874, død i Ringkøbing 1924.
Køber 19-7-1899 (39-114).
Flytter til SV matr.3e+f, se videre om familien dér.
Peter Lauridsen:
Køber 8-5-1901 (40-354), se videre under SV matr.2d, hvortil familien flytter i 1904.
Christen Madsen:
Født i Bækgård 1859, død på gården (Ringkøbing sygehus) 1933. Kom fra SV matr.2d.
Mageskifter 7-3-1904 (42-405) med SV matr.2d.
Jens Lykke Jensen:
Født i Ringkøbing 1884, død i Opsund 1952. Udover at være landbruger, var han murermester, uddannet hos murermester Sivertsen, Ringkøbing. Hans far var garver i Ringkøbing. Han boede sammen med Christen Madsen, der var hans morbroder, fra o.1908. Forældre, se NV matr.7.
Køber 2-11-1912 (48-187) SV matr.5d.
Køber 11-2-1913 (49-311) SV matr.14e fra Gl. Præstegård.
Køber 13-1-1914 (49-51) Randbæk matr.28.
Køber 17-11-1915 (49-557) SV matr.13g fra Højgård.
Sælger 22-1-1934 SV matr.13g, 14e, til landmand Peder Lykke Jensen¸ Opsund = Brejningvej 19.
Gift i Brejning 1907 med Ane Katrine Henriksen født i Hestkær, Hanning 1882, død i Opsund 1963.
Børn:
1: Signe Marie: 1907, født i Toft, hvor forældrene var indsiddere. Se Brgd.matr.1p+1bx.
2: Sophus Lykke: 1909-1974, død i Opsund, ugift.
3: Peder Lykke: 1911-2001, død i Hanning. Ejer af Opsund matr.3a.
4: Marius Gregers: 1913.
5: Søren Peder: 1916.
6: Anders Henrik Lykke: 1918-2009, Guldager, Esbjerg.
7: Jens Kristian: 1920-1982, murermester i Finderup. Se også SV matr.1p.
Familien flytter til Opsund matr.3a, som Ane Katrine Henriksens farbroder har ejet, men fortsætter også med ejendommen her nogle år.
Jensine Kristine Nielsen Borg gift Jensen:
Født i Ferring 1882.
Køber 27-8-1929 SV matr.5d+R matr.28, som særeje.
Gift 1922 med Niels Jensen Faartoft født i Dejbjerg 1889, død i Spjald 1938. Møller i Spjald 1922-1923, ejer af mølleresterne 1936, V matr.12b.
Christen Madsen er på aftægt hos dem i 1930.
Jens Lykke Jensen:
Køber 4-7-1933 ejendommen igen.
Martinus Mouridsen:
Køber 20-3-1935. Kom fra Opsund matr.4m, se videre dér.
Laurits Schøneberg Steffensen:
Født i Ødsted 1912, død på gården 1978.
Køber 24-4-1936, kom fra Ødsted.
Gift i Hanning 1936 med Maren Pedersen født i Hanning 1913, død i Spjald 1997.
Børn:
1: Erna Kirstine: 1937, gift 1957 med Ove Mølgaard, Gudum.
2: Anders Richard Schøneberg: 1938. Gdr. i Gudum.
3: Dagny Møller: 1946.
Alf Storbjerg:
Køber o.1-11-1978. Se videre på Brejningvej 17, SV matr.8l.
Beholder jorden og sælger bygningerne.
John Højland:
Køber 1-6-1979.
Familien flytter til Videbæk.
Manfred Kolmsee Sørensen:
Køber 23-6-1994.
Flytter til sin fødegård, Kassentoft, SV matr.7a.
Susanne Mølleskov Pedersen & Klaus Ehlers Pedersen:
Køber 20-4-1998.
Lone Storm Kristensen & Uffe Bøgh:
Køber 8-2-2000.
Bendt Frølund Thomsen:
Køber 1-9-2001.
Sydvestlige ejerlav matrikel 5e, Rudmosevej 2:
Niels Knudsen:
Født i V matr.10 1841, død i Opsund matr.2o 1931, se videre dér.
Køber 24-4-1875 (23-600) fra Anders Pedersen, Nygård, V matr.13 m.fl. ”Er bebygget og beboet for lang tid siden af køberen”.
Anders Christensen:
Mageskifter 14-6-1879 (25-313) med Opsund matr.1k+l, se videre dér.
Jens Jensen:
Født i Timring 1827, død på ejendommen 1891.
Køber 15-9-1880 (26-62). Kom fra Brejninggaards Mark Grønnehuse matr.1n. Se videre dér.
Sælger 4-1-1884 (28-347) til Mikkel Lauridsen fra Sig.
Gift 1. i Brejning 1850 med Ane Sørensdatter født i Lille Rudmose, SV matr.18, 1818, død på Brejninggaards Mark 1878.
Børn: (ifølge skiftet (34-418)):
1: Niels: 1850, født i Lille Rudmose, arbejdsmand i Ribe.
2: Søren Peder: 1853, i Amerika, ikke hørt noget de sidste år.
3: Mette Marie: 1858-1932, gift 1881 med hmd. Laurids Andersen, Brejning.
4: Barbara Marie: 1863, gift i Ringkøbing 1890 med rebslager C. L. Hundahl,
Ringkøbing.
Gift 2. i Brejning 1878 med Ane Sofie Jensen født i Bølling 1853.
Børn:
1: Andreas: 1879-1929, død i Nøvling.
2: Jens Peder: 1883.
3: Berthel Christian Marinus: 1886.
4: Alfred Magnus: 1889.
Ane Sofie Jensen:
Arver 8-3-1893 (34-418), forriges enke. Se under Kongensbjerghus.
Barn:
1: Julius Jensen: 1893, far Jens Peder Lauridsen Gren, Grenen.
Gift i Torning 1914 med Eleonora Kristine Gottlieb.
Jens Christian Jensen:
Født i Bølling 1861, død på ejendommen 1938.
Køber 8-3-1893 (34-418) kom fra Finderup.
Gift i Hanning 1891 med Kirsten Marie Jensen født i RT matr.3, 1859, død på ejendommen 1923.
Børn:
1: Dødfødt dreng: 1898.
2: Hans Peter: 1900-1963, gift 1924, eftermand på ejendommen.
Hans Peter Jensen:
Født på ejendommen 1899, død samme sted 1963.
Arver 7-12-1938, forriges søn og eneste arving.
Gift i Brejning 1924 med Else Marie Kristensen født i Folding 1902, død på ejendommen 1947.
Børn:
0: Kristian Arberg Kristensen: 1921-1991, hendes søn, se Opsund matr.4q.
1: Jens Christian: 1925-1999, drev maskinstation med brødrene.
2: Viggo Gram: 1929-1990, drev maskinstation med brødrene.
3: Ejvind Preben: 1937-2012, drev maskinstation sammen med brødrene, levede i en
del år sammen med gdr. Ruth Stefansen, R matr.5c+6c.
Jens Christian Jensen:
Født på Ejendommen 1925, død samme sted 1999.
Køber 6-10-1949, forriges søn. Ugift. Drev maskinstation og entreprenørvirksomhed med brødrene.
Anders Pilgaard Randeris:
Født i Bækbo SV matr.12l 1930, død i Herning 2011.
Køber 7-7-1956.
Sælger 1-12-1957 til A/S Phønix, Vejen retten til at grave grus i 20 år på 2 tdr. land nord for bygningerne.
Gift i Brejning 1956 med Jenny Risom Pedersen født på Brejninggaards Mark 1938, død i Herning 2005.
Børn:
1: Eva: 1956.
2: Niels: 1959-1959.
3: Niels: 1960.
4: Inger: 1963.
Simon Brøde Holm & Peder Klemensen:
Køber i lige sameje 27-11-1959. Ejere af Rudmosevej 4 og Rudmosevej 5. Parcellerne kaldes SV matr.5ai og SV matr.5ah. 1-1-1968 byttes parcellerne, så Simon Brøde Holm får SV matr.5ah, og Peder Klemensen SV matr.5ai.
A/S Phønix Tagpap & Vejmaterialer køber 9-3-1978 tilladelse til fortsat at grave grus i området.
Jens Christian, Viggo Gram & Ejvind Preben Jensen:
Køber 31-1-1968 bygningerne med lidt jord af de to foregående ejere. Nu SV matr.5ag.
Hver gang en af brødrene dør, arver de eller den levende ejendommen.
Peder Brøde Holm, Poul Erik Brøde Holm & Bendt Brøde Holm:
Køber 18-3-2014 af arvingerne og river ejendommen ned.
Sydvestlige ejerlav matrikel 5ae, Rudmosevej 1a:
Jens Christian Jensen:
Køber 9-3-1957 et stykke jord syd for Rudmosevej, da ejendommen bliver solgt til Anders Pilgaard Randeris. Herpå var bygget et lille hus i sommeren 1956 til faderen og de tre sønner.
Hans Peder Jensen:
Køber 6-4-1957 af sønnen.
Jens Christian, Viggo Gram & Ejvind Preben Jensen:
Overtager huset 1963 ved faderens død. Huset falder til sidst ned, jorden bruges under SV matr.5ag.
Højbo:
Sydvestlige ejerlav matrikel 5f, Brejningvej 52:
Gravers Jensen Krog:
Køber 8-1-1882 (27-119) SV matr.5f og lægger den til sin gård, Blæsbjerg, V matr.6a. Han har da haft matriklen i eje og brug i flere år uden tinglysning. På jorden hviler stadig en bestemmelse om afgift til Inger Mogensen, se under SV matr.5a.
Søren Nielsen:
Køber 23-6-1920 (11-757) SV matr.5f af Jeppe Kamp, V matr.6a, bosat i Grønbjerg.
Hans Julius Nielsen:
Køber 28-10-1928 læst 24-2-1930, bosat i Opsund matr.3d+4e, SV matr.13b m.fl., se dér.
Jens Peter Christensen:
Køber 22-4-1930, landmand og plantør i Torsted. Bygger ejendommen 1934.
Robert Kristian Damgaard:
Født i Nr. Omme 1902, død i Finderup 1975.
Køber 18-12-1934, kom fra No.
Gift i No 1935 med Inger Katrine Madsen født i No 1903, død i Finderup 1994.
Børn:
1: Kaja: 1936, gift i Hanning 1959.
2: Gert: 1938.
3: Kurt: 1941-1989, eftermand på gården.
Kurt Damgaard:
Født i på gården 1941, død på gården 1981.
Køber 28-9-1965, forriges søn.
Køber 17-8-1972 Hestkær matr.5k.
Gift med Kirsten Reuss.
Kirsten Reuss Damgaard:
Arver 22-1-1981 læst 5-8-1982, forrige ejers enke.
Maj-Britt Elisa Bærentsen Nielsen & Kim Hestbæk Hunsballe-Nielsen:
Køber 7-6-2006.
Sydvestlige ejerlav matrikel 5i, nu 5al, Brejningvej 42:
Matrikelnumre 1950: SV matr.5i,7h,V matr.13d, R matr.23a.
Andreas Frandsen Grønborg:
Født på Bastrup Mark, Vamdrup 1846, død i Brejning 1902, idet han frøs ihjel på Pilgård Mark på vej hjem en sen aften i december. Han bygger på stedet en del år, før han køber det til selveje.
Køber 6-4-1882 (27-227) fra Anders Pedersen, Nygård V matr.13 m.fl.
Gift i Brejning 1868 med Maren Andersen født i Lønborg 1846, død i Skjern 1930.
Børn:
1: Kristen Kristensen: 1867, født i Kildsig før ægteskabet.
2: Ane Margrethe: 1868-1939, død ugift i Skjern.
3: Anders Jørgen: 1871-1871.
4: Anders Jørgen: 1872, immigreret til USA 1888, statsb. 29-3-1894 i New York.
5: Ane Marie Margrethe: 1874-1952, gift Frandsen i Hanning 1900, se Østerbæk.
6: Else: 1877, immigreret til New York, USA 22-5-1894.
7: Ane Johanne: 1879-1947, gift 1906 med Peder Jørgen Pedersen, Brejning kro.
8: Otto: 1881, gift i Lønborg 1907.
9: Andrea Marie: 1884, immigreret til New York, USA 4-10-1906.
10: Nikoline: 1885-1945, død ugift i Skjern.
11: Ingeborg Marie: 1886-1957, gift i Hanning 1905, død i Skjern, tvilling.
12: Hans Lauridsen: 1886-1887, tvilling.
13: Hans Lauridsen: 1887-1925, omkommet på Nordsøen. Hans navn står på en sten
i mindemuren ved Gravlunden i Esbjerg.
Maren Frandsen Andersen:
Arver 1902 læst 22-7-1903 (42-187), forrige ejers enke.
Flytter til Skjern.
Morten Mikkelsen:
Køber 11-7-1903 (42-187), kom fra Ølstrup, ungkarl.
Besætningen bestod af 2 køer, 1 kalv,2 svin og 1 får med 2 lam.
Carl Verner Bluhme Hauritz:
Køber 15-10-1905 (44-39). Kom fra V matr.27c, Mosdal.
Flytter til Mosgårdshus NV matr.9. Se videre dér.
Peder Jensen Vanting:
Køber 15-6-1907 (45-67), kom fra Hovedgaden 72, Spjald, se dér.
Flytter til SV matr.12d.
Lars Hansen:
Født i Sjolte, Snesere, Præstø 1838, død på ejendommen 1908, alderdomsunderstøttet.
Mageskifter 21-8-1907 (45-145) med SV matr.12d.
Gift 2. i Ølgod 1900 med Else Christensen født i Torhuse matr.5 1861.
Børn:
1: Hans Christian: 1902 i Højlund, Ølgod.
2: Karen Andrea: 1904 i Højlund. Ølgod.
Else Christensen:
Arver 20-11-1908 (46-71), forrige ejers enke. Familien flytter til Skjern.
Jens Christian Jensen:
Køber 14-11-1908 (46-72). Kom fra Tim.
Laurids Peder Jensen:
Født i SV matr.3c, Vejhus 1872, død i Herning 1941, begravet i Brejning.
Køber 1-9-1909 (46-480). Kom fra Mosdal V matr.27c, se videre dér.
Køber 19-2-1914 (49-84) V matr.13d & Randbæk matr.23a fra Nygård V matr.13 m.fl.
Flytter til Brejninggaard matr.1z og derefter til Væggerskilde matr.3.
Christen Kjølmose:
Født i Nr. Nissum 1849, død i Vorgod 1940, begravet i Brejning.
Køber 4-6-1915 (49-424). Kom fra SV matr.19c, se videre dér.
Gift 3.i Brejning 1912 med Johanne Marie Christiansen født i Nysogn 1871, død i Tarm 1945.
Flytter til smedjen i Kirkebyen SV matr.8e.
Jens Peder Pallesen:
Født i Sdr. Lem 1873, død i Brejning Kirkeby SV matr.8e 1942, begravet i Finderup.
Køber 22-5-1917 (51-63). Kom fra Opsund matr.6f.
Gift i Hanning 1915 med Barbara Jensen født i Torhuse matr.3 1886, død i Fiskbæk, Nr. Vium 1929, begravet i Finderup.
Børn:
1: Lars Marcus: 1915-1977, født i Hestkær, bosat på Brejninggaards Mark.
2: Niels Laurids: 1916-2005, født i Opsund matr.6f, bosat på Kærhusvej 10.
3: Sidsel Marie: 1918.
4: Karen Kirstine: 1920-2003, gift med Anton Christensen, Ulfborg.
5: Hans Bækbo: 1922-1981, bosat på Brejninggaards Mark.
6: Maren Kirstine: 1924-1942, død ugift i Hanning.
Familien flytter til Fiskbæk, Nr. Vium. Se SV matr.8e.
Niels Cenius Mouritsen:
Født i St. Rudmose 1896, død i Videbæk 1979.
Køber 3-4-1925 (16-300).
Køber 21-11-1931 SV matr.7h fra Kassentoft SV matr.7a.
Gift i Nysogn 1925 med Marie Nielsen født i Klegod, Nysogn 1901, død i Videbæk 1983.
Børn:
1: Andreas Aae: 1926-1985, gårdejer i Faster.
2: Kathrine Marie: 1928, gift 1950 med Milter Iversen Christensen, Hvide Sande.
3: Anna Irene: 1930, gift 1958 med gdr. Johannes Therkildsen¸ Højmark.
4: Hilda Sofie: 1932-2011, gift 1959 med købmand Rune Bork Heltoft, Enigheden.
5: Elly: 1935-2006, gift 1956 med gdr. Villiam Bech Jakobsen, Brejning.
6: Inger Augusta: 1936, gift 1962 med gdr. Erik Mortensen, Trøstrup, Videbæk.
7: Aksel: 1938, gårdejer ved Slagelse.
Henning Kærgaard:
Køber 1-11-1967, lægger jorden til sin gård, SV matr.3a, Kildsigmose.
Claus Ørndrup:
Køber 22-4-1974 bygningerne med lidt jord. Bosat i Viborg. Matrikelnummer SV matr.5al.
Erik Jensen:
Køber 13-4-1978, tømrermester. Bygger ejendommen op fra ny.
Esther Rasmussen:
Køber 7-2-1979.
Grundejernes Prioriteringsselskab A/S:
Køber 19-12-1979 ved tvangsauktion, skøde 5-3-1980.
Niels Vestergaard Andersen:
Køber 7-12-1981 ved tvangsauktion, skøde 25-6-1982, vognmand, kom fra Kirkebyen, SV matr.11u.
Brian Frank Svendsen:
Køber 11-9-2020.
Sydvestlige ejerlav matrikel 5k, Rudmosevej 1:
Mikkel Lauridsen:
Køber 4-1-1884 (28-347) fra SV matr.5e, stedet er bebygget.
Flytter til Opsund matr.2q m.fl., se videre der om familien.
Morten Sørensen:
Mageskifter 30-11-1887 (31-134) med Opsund matr.2q m.fl., se videre dér om familien.
Sælger 8-8-1888 (31-439) SV matr.5l til Søren Nielsen Lynderup, Brejning kro.
Søren Jensen:
Født i Sparkær 1854.
Køber 30-4-1890 (32-461), kom fra Sparkær.
Gift 1880 med Karen Marie Petersen født i Tallerup, Viborg 1851.
Børn: (ifølge folketælling 1901, 7 levende, 2 døde, i Brejning 1901 følgende 3):
1: Anton: 1888, født i Sparkær.
2: Ane Katrine: 1889, do.
3: Niels Peter: 1895.
Johannes Jensen:
Født i Finderup, Hanning 1878, død i Hanning 1943.
Køber 26-3-1901 (46-306), kom fra Hanning.
Gift i Hanning 1899 med Mariane Jensen født i Torhuse matr.3 1871, død i Hanning 1944.
Plejebørn: (ifølge folketælling 1911):
1: Oluf Tang Nielsen: 1898 i Ringkøbing, kom hertil 1909.
2: Toga Erhardt Andersen: 1908 i Rønbjerg, kom hertil 1909.
Familien flytter til SV matr.7e.
Christian Valdemar Nielsen:
Køber 18-10-1915 (49-544), kom fra Dejbjerg, ungkarl.
Ole Randbæk (Toft) Olesen:
Køber 18-3-1919 (52-608). Besætningen var 2 heste og 4 kreaturer. Kom fra NV matr.9.
Laust Lauridsen:
Født i Skærbæk, Nr. Vium 1890, død i Skjern 1964.
Køber 16-9-1919 (11-113).
Gift i Brejning 1919 med Mette Kristensen født i Timring 1893, død i Skjern efter 1964, se Sand-
bæk matr.1f.
Børn: (født på ejendommen):
1: Metha Kathrine: 1920, gift i Skjern 1940.
2: Karl: 1923.
Familien flytter til Nr. Vium og herfra til SV matr.15d 1931, se videre dér.
Niels Kristian Hindhede:
Født i Engsig, Skjern 1895, død i Spjald 1974.
Køber 2-10-1924 (15-867).
Gift i Vorgod 1924 med Ane Marie Pouline Christiane Jensen født i Vorgod 1898, død i Spjald 1961.
Børn:
1: Mette Bang: 1927-2005, gift 1954 med Hans Peder E. Lauridsen Sdr. Lem.
2: Inger Marie: 1929, gift 1958 med Svend Andersen, Hammel.
Ejler Sørensen:
Født i Rindum 1910, død i Spjald 1999. Se under Kassentoft SV matr.7a.
Køber 28-2-1935 efter tvangsauktion. Kom fra Rindum.
Køber 23-7-1952 Brgd. matr.1eu af Aksel Bækby Bertelsen.
Gift i Sdr. Lem 1934 med Kirsten Toft født i Sdr. Lem 1915, død i Spjald 1999.
Børn:
1: Søren Christian: 1936.
2: Marie Toft: 1938, gift 1958 med Villy Nørgaard Christensen, Burkal.
3: Niels Toft: 1939-2023, bosat i Finderup.
4: Peder Toft: 1941-1954.
5: Anna Kathrine Toft: 1943.
6: Aage Toft: 1945, eftermand på gården.
7: Arne Toft: 1949-1968, død i Nr. Omme begravet i Brejning.
8: Gunnar Toft: 1951.
9: Else Toft: 1954.
Aage Toft Sørensen:
Født på gården 1945, tømreruddannet.
Køber 28-3-1978, forrige ejers søn.
Køber 16-5-1979 SV matr.5l+36g fra P. & T. Øhlenschlæger; Brejning kro.
Gift med Inger Olesen født på Gl. Landevej 19.
Alfred Højager Nielsen:
Køber 14-1-2015, nedbryder bygningerne og dyrker jorden under Højager, Brejningvej 15.
Bækbo:
Sydvestlige ejerlav matrikel 5q+x, Kærhusvej 4:
Matrikelnumre 1950: SV matr.5q,x,12l,p,16f,28b, V matr.13c.
Kristen Kristensen (Damgaard):
Født i Landerhuse 1883, død i Give 1966. Døbt Kristen, men kaldes ofte Kristian.
Køber 6-11-1911 (47-383) SV matr.5q+16f+12l+V matr.13c af Niels Christian Sørensen, Nygård. Han var landarbejder af Brejning og bygger ejendommen på lodden.
Gift i Hanning 1906 med Dusine Laurence Kristiansen: født i Hanning 6-3-1885, død efter 1966.
Børn:
1: Anders: 1907 i Rækker Mølle, Sædding.
2: Signe Marie: 1908 i Brejning.
3: Niels Bjerregaard: 1911 i Brejning.
4: Eline: 1913-1913.
5: Eline: 1914.
6: Mary Eleonora: 1916-1918, død i Troldhede.
Familien flytter til Troldhede.
Arnold Theodor Olesen:
Født i Egeris, Nr. Vium 1893, død i Vejle Vor Frelser 1965.
Køber 5-12-1917 (51-424) ejendommen af forrige ejer. Ejendommen kaldes Lille Nygård.
Køber 7-8-1918 (52-100) SV matr.5x af Jens Sivert Nielsen, Nygård.
Gift i Brejning 1917 med Julia Marie Madsen: født i Ramme 4-12-1892, lever 1965.
Børn:
1: Edith Damgaard: 1920.
2: Verner Damgaard: 1922.
Flytter til Vejle, gårdejer i Søndermarken.
Søren Kusk Randeris:
Født i Faster 1889, død i Brejning Kirkeby 1961. Murermester.
Køber 11-7-1923 (14-646) SV ejendommen af Arnold Theodor Olesen.
Køber 16-7-1929 SV matr.28b fra Martin Overgaard Jacobsen, Spjald.
Køber 15-8-1932 SV matr.12p fra Anton Christensen, Brejning.
Køber 20-5-1950 SV matr.11x af Knud Vestergaard, Mose.
Gift i Brejning 1923 med Maren Katrine Kristensen født i Ø. Pilgård 1894, død i Spjald 1986.
Børn:
1: Kristian Pilgaard: 1924-1994, brandforsikringsdirektør, København.
2: Kirstine Pilgaard: 1926, gift 1948 med Thomas Bording Holmgaard Jensen
født i St. Snogdal, NV matr.3a.
3: Jeppe Pilgaard: 1928-2009, eftermand på gården.
4: Anders Pilgaard: 1930-2011, se SV matr.5e.
5: Villads Pilgaard: 1932. Bosat i Middelfart.
6: Dødfødt datter: 1935.
Jeppe Pilgaard Randeris:
Født på gården 1928, død i Spjald 2009.
Køber 22-8-1957.
Gift i Brejning 1957 med Ruth Hansen født i Kratvej 5 1933.
Børn:
1: Karen Kathrine: 1960.
2: Jens: 1962, bosat ved Spjald.
3: Bent: 1965, bosat i Ikast.
Randi Pedersen & Arne Hansen:
Køber 1-12-1987.
Jonna Asmussen født Nielsen:
Født i Mejdal 1953, gift 1971 med konstabel John Asmussen født i Tombøl 1951.
Køber 4-1-1989 efter tvangsauktion 1-9-1988.
Sælger 1-1-2000 ejendommens jord undtagen SV matr.12l til Anders Thorre Kristensen, Kærhusvej 6. Ejendommens matrikelnummer er herefter SV matr.12l.
Hun havde en kort tid 1993-94 børnetøjsforretning i Hovedgaden 39, Spjald.
Lis Kamp Kruse & Erik Kruse:
Køber 28-2-2002. Kom fra Brejninggaardsvej 5, Spjald.
Dorthe Lund Christiansen & Henrik Christiansen:
Køber 24-5-2012.
Arne Schmidt:
Køber 31-3-2016 efter tvangsauktion 23-10-2015.
Spjald Ejendomsinvest I/S:
Køber 1-4-2017.
Anne Dorthe Høj Mortensen & Anders Holmgaard Jensen:
Køber 1-11-2023, han er født på Muldbjergvej 14.
Søndervang:
Sydvestlige ejerlav matrikel 5ac, Brejningvej 27:
Jens Pedersen:
Født i Rindum 1913, død i Spjald 1999.
Køber 21-5-1951 fra Hans Frands Pedersen, Brejning kro og bygger et statshusmandsbrug.
Gift borgerligt i Brejning 1955 med Signe Kirstine Pedersen født i SV matr.9b 1913, død i Spjald 2002. Hun gift 1. i Brejning 1933 med Christen Thomsen, Spjald.
Børn: (hendes, men adopteret af Jens Pedersen):
1: Elin: 1934-1967, gift med Kjeld Jensen, Oddense.
2: Jørgen: 1942, gårdejer, Hammelsvang, Ølstrup.
3: Nanna: 1945-1989, gift med gdr. Peder Brøde Holm, SV matr.2b.
4: Lya: 1948, gift med elektriker Henning Sørensen, Spjald.
Fælles barn:
1: Dødfødt søn: 1958.
Arne Høj Nordestgaard:
Køber 19-6-1985, kom fra Ølstrup.
Familien flytter til Spjald.
Bent Faurby:
Køber 29-4-1992, født i V matr.11b.
Gammel Præstegård, Annexpræstegård:
Sydvestlige ejerlav matrikel 6, Kildsigvej 12:
Matrikelnumre 1950: SV matr.1c,6a,g,k,13f,14a,16i, Brgd. matr.1di,dk,dæ,ef,5a.
Gården må fra gammel tid have været bolig for præsterne ved Brejning kirke, men 21-6-1623 fik Gunde Lange på Brejninggaard lov af kong Christian d. IV til at mageskifte Nørgård og to bol i Nørre Omme med denne gård, således at sognepræsten herefter indtil 1904 boede i Nørre Omme, hvorved Brejning sogn blev annekssogn. I mange år indtil omkring 1700 boede der som regel to fæstere i gården. (RA. Danske kancelli, Jyske Registre 1618-23, s.526 ff.).
Christen Simonsen & Kirsten Hansdatter:
Er fæstere på gården 21-6-1623. Den årlige afgift var 6 harbo pund smør, 1 skovvogn, 1 skovsvin, 1 fødenød, gæsteripenge 3 mark.
Christen Christensen & Jens Christensen:
De er brødre og født på gården Gyris i Ådum, sønner af Christen Pedersen, der igen var søn af sognepræsten til Brejning-Nr. Omme Peder Thomsen (død 1607), som i øvrigt var fra Ådum. De er nævnt i en skiftesag fra Gyris 1636 som boende i i Brejningby (Jens Abildtrup: Slægten Abildtrup, 1951).
Jens Christensen & Peder Pedersen:
Nævnt på gården 22-10-1660, gårdens Hk 8½-2-2-2.
Peder Jensen & Jacob Andersen:
Nævnt på gården 1-10-1661.
Peder Andersen (fejlskrivning for Jensen?) & Jacob Andersen:
Nævnt i matriklen 1664, gårdens Hk 8½-2½-0-2. Andersen er nok en fejlskrivning for Jensen.
Peder Jensen:
Nævnt i Ringkøbing byfogeds tingbog 17-1-1672 som vidne (LAV B80-3 s.52).
Nævnt ene i konsunptions skattemandtal 1673 med 1 dreng, 1674 med 1 søn og alene i 1675.
Når der kun er nævnt én fæster, tyder det på, at den anden har været betragtet som indsidder i gården under den anden fæsters styre.
Knud Pedersen & Niels Lassen:
Disse to er fæstere i 1677 ifølge mandtal til ildsted- og kvægskat, hvor de svarer skat af 4 ildsteder, 4 heste og 4 køer, og i 1678 ifølge mandtal til kop- og kvægskat, hvor det oplyses, at Niels Lassen er gift, mens Knud Pedersen er ugift. De svarer skat af 1 dreng, 2 heste, 3 hopper, 4 køer, 1 ungnød og 2 får.
Peder Knudsen & Niels Lassen:
De er nævnt på gården i kop-og kvægskattemandtal 19-11-1683, begge med hustruer. De svarede skat af 2 heste, 2 køer, 1 ungnød og 3 får.
20-9-1683 blev Gl. Præstegårds jordtilliggende opmålt til matriklen 1688 sammen med Kirkebyens øvrige syv ejendomme. Fæsterne er de to ovennævnte. En del af jordtilliggende var fæles med bl.a. Søndergård, og er behandlet dér, men udover dette havde de jordparter følgende steder:
I de såkaldte Krogagre havde Gl. Præstegård 4 agre ved gården bestående af rød sand og blandet med stengrund. Tilsås 1 år med boghvede, 1 år med rug og 1 år ed havre, hvorefter jorden hvilede i 4 år.
Et markstykke på 21 vange sammen med Kirkestedet, og som strakte sig i øst-vestlig retning i nærheden af Gåsdals mark, og som bestod af skarp rugjord af rød sand og grund, alt beblandet. Tilsås i 3 år, 1 år med byg, 1 år med rug og 1 år med havre, hvorefter jorden hviler i 4 år.
Et stykke jord syd for kirken af samme beskaffenhed som nævnt ovenfor hørte ligeledes til Gl. Præstegård.
Marknavnene på alle de stykker, som kirkebyens beboere dyrkede var som følger: Kirkemarken, Kirkefald, Langagre, Vangen norden byen, Norden Tuersig, Spjold Vang, Krogagre, Hudejorden og Sønden Brejninggaards Mark.
Hertil kom en del af ”Øde Røjkums” jord, som alle Kirkebyens beboere drev i fællesskab.
De græssede deres kvæg i heden med hyrde og led skade af ulve, som de øvrige beboere, og fik deres korn malet i Brejninggaards vandmølle. De havde hedetørv nok til brændsel.
Opmålingen endte med følgende resultat:
¼ af jorden var middel, ¾ var skarp jord, de kunne bjærge 4 læs godt hø og 4½ læs middelgodt hø og havde græsning til 7 høveder i et middel år. Gårdens Hk blev sat ned fra 8-6-2-2 til 4-3-0-0, som dog blev forhøjet til Hk 4-5-0-2.
Niels Lassen & Christen Espensen:
Niels Lassen nævnes som ene fæster på gården i ekstraskatteregnskabet 1690, hvor han betaler både skat af et ildsted og skat af en tjenestepige.
I 1697 betaler Niels Lassen skat af en søn, som i 1699 kaldes Peder, og det siges, at Niels Lassen dette år holder en dreng til sin gårds avl.
Christen Espensen nævnes sammen med Niels Lassen fra 1697, hvor han betaler skat af en tjenestepige og fremdeles i årene herefter. Han kom fra Dumpen SV matr.13.
Christen Espensen & Peder Nielsen:
De nævnes på gården i 1708. Det er jo ikke utænkeligt, at Peder Nielsen er er søn af Niels Lassen, hvis søn Peder nævnes på gården fra 1697 og frem.
1708: Hk: 4-5-0-2, landgilde: 5½ harboe pund smør, 1 skovvogn, 1 brændsvin, 1 fødenød, 3 mk. gæsteri.
Herfra er det muligt at følge de to gårdsparter særskilt.
Gammel Præstegård 1. halvpart:
Christen Espensen:
Nævnt som sagt første gang på gården i 1690, i 1731 svarer han 6 skp rug og 8 skp byg i kongetiende af gården. I 1732 er han nævnt i skiftet efter Hans Madsen på Mose, og det er sidste gang, han bliver nævnt. Måske er det hans enke, Kirsten Christensdatter, der nævnes som indsidder i præstegården i 1739. Dyrker sammen med den anden fæster, Jens Christensen, Kirkehusets jord i 1718 og 1726.
Jens Mortensen:
Antagelig født i St. Røjkum V matr.15, da hans søster, Maren Røjkum, flere gange er fadder.
Død i St. Højmose 1773, alder ikke angivet, skifte i Brejninggaards skifteprotokol 1773 s.491-494.
Er på gården i 1746.
Gift med Maren Jensdatter født i Gl. Præstegård 2, død i St. Højmose 1774.
Børn:
1: Barbara: 1746-1772, gift med Peder Christensen, Sdr. Søndergård.
2: Karen: 1749-1810, gift med Peder Jørgen Jensen, Lille Kildsig SV matr.4.
3: Anne: 1751-1825, gift med Niels Nielsen, Bjørnkjær.
4: Jens: 1754-o.1830, gift i Bølling 1775. Død i Vorgod. Se under St. Højmose.
Familien flytter til Store Højmose i 1754, bytter gård med eftermanden.
Christen Pedersen:
Død på gården 1781.
Nævnt første gang på gården 1755, kom fra St. Højmose. Søsteren Anne nævnes som fadder i 1756.
Gift med Maren født o.1722, død på gården 1757.
Barn:
1: Peder: 1757-1757.
Han er tilsyneladende ikke gift igen, men hans tjenestepige Karen er fadder flere gange i 1763 og er måske hende, der bliver gift med eftermanden.
Christen Lauridsen:
Født i Dumpen 1748, død på gården 1825.
Han er på gården fra før 1770.
Gift med Karen Nielsdatter født o.1729, død på gården 1814.
Børn:
1: Christen: 1770-1845, eftermand på gården.
2: Niels: 1774-1853, ejer af Nygård.
Gammel Præstegård 2. halvpart:
Jens Christensen:
Født o.1687, død på gården 1763.
Nævnes første gang på gården i 1718. Betaler 4 skp rug og 2 skp byg og 8 skilling i kongetiende i 1731, som steg til 4 skp rug 3 skp byg og 8 skilling de næste år.
Gift 1. med Barbara død på gården 1746, alder ikke opgivet.
Børn:
1: Margrethe: o.1714-1790, gift med Laurids Poulsen, Dumpen.
2: Maren: død 1774 i St. Højmose, gift med Jens Mortensen, Gl. Præstegård 1.
Gift 2. i Brejning 1746 med Karen Christensdatter fra Vinding, død på gården 1774, var tjenestepige hos Niels Tudskjær ved vielsen.
Børn:
1: Barbara: 1747-?
2: Christen: 1748-1764.
3: Barbara: 1752-1752.
4: Edel: 1753-1753.
5: Anders: 1755, ifølge lægdsrullen fra 1790 (nr.36) var han rømt og blev slettet.
Peder Mortensen:
Født i Lille Vesterbæk V matr.9 o.1718, død på gården 1787.
Nævnt på gården fra 1755.
Gift i Brejning 1755 med Marie Dorthe Nielsdatter født i Tudskær SV matr.1, o.1728, død på gården 1805 på aftægt, søster til Niels Christian Nielsen, Skomager, i Kassentoft.
Børn:
1: Niels: 1756-1806, død i Husted.
2: Morten: 1760.
Efter Peder Mortensens død i 1787, kaldes gården fæsteledig i 1788 og hele præstegård drives tilsyneladende sammen, til den købes til selveje i 1794. Enken fortsætter på stedet på aftægt.
I folketælling 1801 nævnes den sidste rest af den fæsteledige Gl. Præstegård i Kirkebyen som Gammel Gårdsted, hvis beboer er Søren Hansen Kirke og hans kone, se under Vesterbæk Marks fæstehuse. Huset lå ved kirkegårdsdigets østlige del lidt syd for kirken. (Aksel Pedersens gravsted).
Den samlede Gammel Præstegård:
Christen Lauridsen:
Er på gården 1770, se ovenfor.
I 1791 har hver af de to halvdele af gården 12 tdr rugland delt i 12 tægter, hvorpå der årligt i et middelår kan avles 12 tdr rug og 4 tdr byg samt bjerges 8 læs hø. Besætningen på Christen Lauridsens gård er 2 heste, 3 køer, 1 ungnød, 8 får med 3 lam, på den fæsteledige del af gården er der 2 heste, 2 køer, 6 får med 2 lam. Det må antages, at Christen Lauridsen står for dyrkning og pasning af besætningen.
Om markdriften oplyses følgende: ”Først sås byg , som 2 gange pløjes, derefter 3 år i rad rug med en pløjning, så en kierv gjærfrø (spergel) i stæden for boghvede, hvortil gemenlig tvende gange pløjes, og derefter et år rug, hvormed jorden udlægges til hvile. Græsser de hvilende agre og lyngheden. Præste-gård haver deres agermark i flæng og fællig med Kirkeby og Pilgård. Eng og hede er i almindeligen i fællig og flæng over det hele Brejning sogn, ej udskifted”. I marginen er tilføjet: ” Jorddrottens anmærk-ninger: ”Det synes, at høets som også kreaturernes angivelser for en stor del er urigtig”. Det gjaldt nok om ikke at gøre gårdene bedre end som så, selvejet vinkede forude!
Køber 5-6-1794 gården til selveje fra Brejninggaard, skødet er fra 8-6-1796, ikke tinglæst, men det oplyses, da han deler gården mellem sønnerne i 1800 (1-705).
Sælger 20-11-1800 (1-705) den parcel agermark på Stening og Langager med tilhørende 3 stk enge ved Randbæk å, Østereng, Krogtræng og ved Kindvad, samt et stk ved Røjkum å, et stk forte tæt indtil Stening agerender og et stk hede på Langheden sønden Opsund og et stk hjemhede østen fra Gåsdal. Alt ansat til Hk 2 tdr. med derpå opførte bygninger (= Nygård V matr.13 m.fl.) til sønnen Niels Christensen. Med stedet følger 2 stude, 2 køer, 1½ vogn, 1 harve og andet indbo. Alt for 25 rdl samt del i aftæg-ten til sælger og hustru.
Sælger 20-11-1800 (1-705) resten af gården Hk 2-5-0-2 til sønnen Christen Christensen. Med gården følger 2 bæster, 3 køer, 2 studeungnøder, 1 kvie, 1½ vogn, 1 plov og en del indbo, alt for 25 rdl samt aftægt til forældrene.
Christen Christensen:
Født på gården 1770, død samme sted 1845.
Køber 20-11-1800 (1-705) den største part af sin fødegård, se ovenfor.
Køber 10-6-1821 () Villads Væring.
Gift i Nr. Omme 1800 med Karen Oles (Olufs)datter født i St. Skråstrup, Nr. Omme 1774, død på gården 1826.
Børn:
1: Johanne Marie: 1802-1830, gift 1828 med eftermanden.
2: Karen: 1805-1878, gift 1833 med Niels Madsen, Torsted, død 1836 og i Torsted
1837 med broderen Niels Christian Madsen, Sønderup, Torsted.
Peder Christensen:
Født i Vildbjerg o.1798, død på gården 1844.
Køber 20-9-1828 (2a-330) Gl. Præstegård samt en gård ved Brejning kirke af Hk 1-1-3-1¼ (Villads Væring) og et stk. eng i Lemkjær eng efter skøder af 20-11-1800, 10-6-1821 og 22-6-1806. Han kom fra Rindum.
Køber 12-5-1830 (2as-413) Vester Tudskær SV matr.14 og lægger den under Gl. Præstegård.
Ved matrikuleringen 1844 får han tillagt V matr.25.
Gift 1. i Brejning 1828 med Johanne Marie Christensdatter født 1802 og død på gården 1830.
Gift 2. i Brejning 1830 med Mette Marie Andersdatter født i Ravnsbjerg 1806, død på gården 1850, begge ægteskaber var barnløse. Hun gift 2. med eftermanden.
Mette Marie Andersdatter:
Arver 17-4-1844 ifølge testamente af 18-7-1838.
Gift 2. i Brejning 1844 med Berthel Poulsen født i Nysogn o.1812, død på gården 1869.
Berthel Poulsen:
Født i Nysogn 1812, død på gården 1869, skifte 23-1-1869 tinglæst 15-4-1869.
Overtager 20-10-1844 gården ved ægteskab med enken Mette Marie Andersdatter.
Gift 2. i Brejning 1850 med Maren Nielsdatter født i Tovstrup, Hover 1829, død i Herning 1930.
Børn:
1: Poul Christian: 1851-1852.
2: Poul Christian: 1853-1853.
3: Mette Marie: 1854-1882, gift med Søren Madsen i Kasted, begravet i Gjellerup.
4: Johanne Kirstine: 1855-1935, gift med Christen Sørensen, Herning, død i Her-
ning, begravet i Gjellerup.
5: Niels: 1856-1899, gift i Bølling 1887, død i Øster Vig, Bølling.
6: Poul Christian: 1859-1933, gift i Vorgod 1879, husmand i Faster, død i Faster.
7: Peder: 1862-1863.
8: Peder: 1864. Arbejdsmand i Sædding i 1912.
9: Ane Marie: 1866-1934, gift med Mads Larsen, Herning, død i Herning.
Hun gift 2. i Brejning 1869 med Jacob Kristian Nielsen født i Flynder 1842.
Jacob Kristian Nielsen:
Født i Flynder 1842, død efter 1883, hvor han forlod Maren Nielsdatter, anført ved hendes død. Han gik fallit med den gård i Nørre Fastrup, han havde mageskiftet sig til med eftermanden.
Overtager 13-11-1869 tinglæst 28-5-1873 gården ved ægteskab med enken Maren Nielsdatter.
Sælger 9-1-1873 SV matr.6b til Anders Pedersen, Nygård.
Sælger 28-1-1874 SV matr.6c til Poul Madsen Kamp, Kirkebyen, til forening med SV matr.16a.
Fra hans konkursbo i Fastrup sælges 10-10-1883 (28-230) SV matr.6d til Anders Henriksen, Hestkær, Finderup.
Børn:
1: Bertel: 1870.
2: Karen: 1872-1885, død i Gjellerup.
Peder Martin Larsen:
Født i Uhre, Ikast 1851, død i Brejning Kirkeby 1921.
Mageskifter 20-2-1878 (24-441) med sin gård i Nørre Fastrup, Gjellerup.
Sælger 18-4-1883 SV matr.6e til Anders Henriksen, Hestkær, Finderup, forenes med SV matr.6d. Se under SV matr.6e.
Sælger 15-9-1894 (36-47) SV matr.6f og 14c til Kristian Nielsen, SV matr.15b.
Gift 1. i Gjellerup 1876 med Ane Marie Madsen født i Rind 1847, død på gården 1886.
Børn:
1: Kirsten Marie: 1877-1959, gift med eftermanden på gården.
2: Mads Kristian Klemensen: 1879-1968, gdr. i Fabjerg, se SV matr.3b.
3: Lars Christian: 1881-1946, gift 1905, død i Aulum.
4: Niels Klemen: 1883-1980, gift 1921, se R matr.1i+7c, død i Videbæk.
Ane Marie Madsens forældre Mads Bruunberg Klemensen (1815-1899) og Kirsten Marie Christens-datter (1823-1880) fulgte med til Gammel Præstegård og døde her. Mads Klemensen nåede at komme med på fotografiet af gården fra 1898. Han var meget velhavende, men ville ikke betale skat, så Brejning sogneråd havde deres hyr med ham i en række år (Brejning sogneråds forhandlingsprotokol 14-7-1879 ff.).
Gift 2. i Brejning 1888 med Petrea Andersen født i Nr. Omme 1853, død i Kirkebyen 1908.
Børn:
1: Ane Marie: 1889-1974, gift i Vorgod 1923 med Mikkel Henriksen, død i Spjald,
se SV matr.8e.
2: Else Katrine: 1891-1967, gift 1923 med Kristian Sørensen, død i Nr. Omme.
3: Birgitte Margrethe: 1892, gift 1916 med Mikkel Kristian Mikkelsen, Tarm.
4: Anders Kristian: 1895.
Peder Martin Larsens mor, Johanne Kathrine Pedersdatter (1826-1914) flyttede før
1901 ind i Gammel Præstegård, hvor hun døde i 1914.
Mads Christian Olesen:
Født i Faster 1877, død i Viborg Søndre sogn 1952, begravet i Skjern.
Køber 17-6-1905 (43-522), forrige ejers svigersøn.
Køber 12-12-1906 (44-532) SV matr.1c fra Hovedskolen.
Køber 23-4-1917 (50-986) Brgd.matr.5a fra Jeppe Kamp.
Gift i Brejning 1905 med Kirsten Marie Larsen født i Gjellerup 1877, død i Middelfart 1959, begravet i Skjern.
Børn:
1: Ane Marie: 1906.
2: Ingrid Marie: 1908-1987.
3: Petrea: 1910-1988, gift i Skjern 1947 med Viggo Outzen, Bedsted, Løgumkloster.
4: Einar Kjærgaard: 1912-1998, død i Skjern.
5: Ruth Oline: 1915-2002, gift i Løgumkloster 1934 med Bruno Kuhrt, død i Ribe.
6: Esther: 1917.
7: Frede Martin: 1920-1992, gift i Branderup 1945, død i Vojens.
Jens Graversen:
Født i Vesterby, Rindum 1886, død i Spjald 1979.
Køber 9-9-1927, kom fra Finderup.
Køber 9-9-1927 SV matr.16v.
Sælger 29-3-1930 SV matr.6m af matr.6g til Hans Julius Nielsen, se under SV matr.6e.
Sælger 5-8-1930 SV matr.6i+l, V matr.25b, R matr.24a til Alfred Nielsen, se Højager, SV matr.6i.
Gift i Stadil 1915 med Karen Kristensen født i Præstegården, Nr. Omme 1873, død i Spangsbo, Brejning Kirkeby 1949. Gift 1. med Andreas Nielsen, gdr. i Alrum, Stadil (1871-1913).
Gustav Nielsen:
Født i Tim 1902, død i Spjald 1997. Broder til Alfred Nielsen (1905-1999), Højager.
Køber 23-4-1932, forrige ejers stedsøn.
Sælger 18-3-1933 SV matr.6p til søsteren Clara Jessen.
Sælger 11-2-1961 SV matr.6v til sønnen, montør Peder Søndergaard Nielsen.
Gift 1. i Brejning 1932 med Anna Søndergaard Jakobsen født i Nr. Søndergård 1902, død på gården 1940.
Børn:
1: Dødfødt datter: 1933.
2: Gunnar Erland: 1934.
3: Peder Søndergaard: 1936-2005, gift 1960, begravet i Brejning.
4: Dødfødt datter: 1939.
5: Andreas: 1940.
Gift 2. i Hanning 1942 med Nina Kirstine Jensen født i Stadil 1908, død i Spjald 1999.
Børn:
1: Karen Kirstine: 1945.
2: Jens Jørgen Quistgaard: 1949, læge i Holstebro og Bøvlingbjerg.
3: Anker Bagger: 1951, bosat i Aars.
Familien flytter til Skolegade, Spjald.
Aksel Pedersen:
Født i Øster Hjerm 1936, død på gården 1999.
Køber 13-11-1964 Brgd.matr.1dæ, SV matr.6a.
Køber 29-12-1971 SV matr.15p fra Anders Lauridsen, Gåsdal (det meste af jorden herfra).
Lars Arne Jensen:
Køber 16-8-1966, gårdejer i Vester Finderup, dyrker jorden derfra.
Tommy Søndergaard:
Køber 1-2-2002 bygningerne med 1,5 ha jord. Kom fra Vedersø. SV matr.6a.
Ejer Billig Arbejdstøj, Spjald. Bygger hus på Brejninggårdsvej 17A i 2024.
Ny ejer:
Køber 2024.
Sydvestlige ejerlav matrikel 6e, Ringkøbingvej 60:
Matrikelnumre 1950: Opsund matr.3d,4e, SV matr.6e,13b,16g, 34a,m.
Anders Henriksen:
Køber 18-4-1882 (28-28) Opsund matr.4e fra Opsund matr.1c+4b.
Køber 27-12-1882 læst 18-4-1883 (28-27) SV matr.6e fra Gl. Præstegård.
Køber 10-10-1883 (28-230) SV matr.6d fra Gl. Præstegård til forening med SV matr.6e.
Han er snedker og boede i Hestkær og bygger ejendommen i 1882 på SV matr.6e.
Hans Trøstrup Madsen:
Mageskifter 3-11-1883 (28-263) med Opsund matr.3a, se videre dér.
Niels Iver Madsen:
Køber 30-4-1884 (28-480).
Flytter til Opsund matr.4a, se videre dér.
Mads Otto Keseler (Kæseler):
Køber 13-3-1895 (35-505) kom fra Landerdal SV matr.25a.
Flytter til SV matr.7e, se videre dér om familien.
Jens Jensen Agerbo:
Født i Sdr. Lem 1873, han kørte mælk til mejeriet ifølge folketælling 1901, død 1936, se SV matr.12k, hvis aftægtshus han og konen bor i.
Køber 5-3-1900 læst 26-11-1902 (41-423).
Køber 20-9-1903 (42-276) SV matr.13b fra Dumpen SV matr.13.
Gift i Brejning 1898 med Hanne Nielsen født i Bur 1863, død i SV matr.12k 1940.
Familien flytter til SV matr.12k, se videre dér.
Kristian Peder Andersen:
Født 1879.
Køber 10-2-1904 (42-471).
Gift med Kristine Nielsen født 1885.
Børn:
1: Ottilie Augusta: 1904-1965, død i Ølgod.
2: Olga Alfrida: 1905.
Jens Peder Bendtsen:
Født i Hanning 1834, kgl. landpost i SV matr.12d 1880. Død i Troldhede 1917.
Køber 24-7-1906 (44-322). Kom fra SV matr.12d.Tjener på Brænderigaard 1859-1880, selv om han køber SV matr.12d i 1868. Hun ernærede sig som skrædder ved vielsen.
Gift i Borris 1859 med Kirsten Iversen født i Herning 1828, død på ejendommen 1908.
Børn:
1: Thomas Christian: 1859, født på Brejninggaards Mark, forældrene er indsiddere.
2: Ane Kirstine: 1862 født i Opsund, forældrene er indsiddere.
3: Iver Klit: 1865 født i do., forældrene er indsiddere.
4: Ane Else Benedikte: 1869-1965, født i SV matr.12d, gift 1896 med Niels Kristian
Væring Nielsen, se Randbæk matr.1i+7c, død i Videbæk.
Thomas Madsen:
Født i Magersped O matr.5a 1883, død på gården 1923.
Køber 12-9-1908 (45-568), kom fra Herborg.
Køber 31-1-1912 (47-569) SV matr.16g fra SV matr.5b.
Gift 1.i Herborg 1907 med Hansine Kristine Ottilia Mikkelsen født i Faster 1885, død på gården 1912.
Børn:
1: Ejnar Johannes Gravesen: 1906-1988, født i Faster, død i Spjald, vognmand,
hendes søn med Johannes Tolstrup Gravesen.
2: Kirstine Dorthea: 1908-1989, født i Videbæk, Herborg, gift 1935 med Kristian
Mettinus Svenning Lauridsen, SV matr.3c. Død i Spjald.
3: Jens Peder: 1910 i Brejning.
4: Ottilius: 1912-1978, gift i Bejsnap 1933, død i Vorgod.
Gift 2. i Brejning 1914 med Laura Kathrine Ibsen født i Videbæk 1892, død i Spjald 1958.
Børn:
0: Elna Vinther: 1913 i Vorgod, hendes datter, død 1986 i Skjern.
1: Michael: 1915-2008, ejer af Grenen, død i Videbæk.
2: Othilie: 1917.
3: Thorvald: 1918-1987, gift i Hanning 1942, ejer SV matr.8q.
4: Villiam: 1919-1972, gift 1941, død i Videbæk. Ejer SV matr.12d.
5: Harald: 1920-1920.
6: Harald: 1921, gift i Vorgod 1952.
7: Mette (Metha) Marie: 1922-2015, gift 1941 med Erik Hammelsvang, SV
matr.7e.
Laura Madsen:
Arver 14-5-1924 (15-587) forrige ejers enke.
Flytter til SV matr.7e.
Jens Tanderup Kristensen:
Født i Vildbjerg 1898, broder til Kristian Frederik Kristensen, SV matr.7g.
Køber 14-5-1924.
Gift i Brejning 1924 med Margrethe Kirstine Jensen født i SV matr.3d. 1902.
Barn:
1: Sinne Tanderup: 1926.
Hans Julius Nielsen:
Født i Røjkum V matr.15c 1898, død i Sdr. Omme 1975.
Køber 12-10-1928.
Køber 28-10-1928 SV matr.5f fra Søren Nielsen, Grønbjerg, ubebygget.
Køber 2-4-1929 SV matr.34a, ubebygget hedeparcel, af Christian Jensen, Kildsig, SV matr.3d.
Sælger 22-4-1930 SV mat.5f til Jens Peter Christensen, Torsted, ubebygget, se SV matr.5f.
Køber 29-3-1930 SV matr.6m af matr.6g fra Gl. Præstegård, en hedelod på 23½ tdr. land.
Sælger 3-4-1937 SV matr.34l, ubebygget parcel, til Aage Madsen.
Sælger 23-7-1937 SV matr.6q med købmandshandel ”Enigheden”, som købmanden ejer.
Flytter til Sdr. Omme og nedsætter sig som slagtermester.
Gift i Brejning 1931 med Mathilde Kristine Jensen født i O matr.4a 1909, død i Sdr. Omme 2006.
Niels Kirkegaard Mortensen:
Køber 1-5-1937.
Sælger 1-7-1950 SV matr.34p, ubebygget parcel, til Peder Damgaard Tronhjem SV matr.34l.
Flytter 1954 til Opsund matr.3a, se videre dér om familien.
Peder Lykke Jensen:
Køber 14-1-1954, kom fra Opsund matr.3a, se videre dér.
Tilsyneladende har han i en periode solgt ejendommen til sønnen Svend Lykke Jensen, men han køber den tilbage igen 9-1-1975.
Sælger 28-9-1979 ejendommens jord, undtagen SV matr.6e, til Niels Henning, Ringkøbingvej 62.
Conny Hjøllund Pedersen:
Køber 1-6-1996, kom fra Videbæk.
Højager:
Sydvestlige ejerlav matrikel 6i m.fl., Brejningvej 15:
Matrikelnumre 1950: SV matr.6i,l,V matr.25b, Brgd. matr.1iy,kk.
Alfred Nielsen:
Født i Stadil 1905, død i Brejning Kirkeby 1999.
Køber 5-8-1930 SV matr.6i+l, V matr.25b, R matr.24a fra Gammel Præstegård. Bygger gården.
Køber 13-12-1934 Brgd.matr.1iy af Medom Søndergaard, Spjald, af Brgd. matr.1im.
Køber 1-4-1942 Brgd.matr.1kk af samme mand og parcel.
Gift i Hanning 1932 med Karen Kristine Jakobsen født i Hanning 1910, død i Brejning 1985.
Børn:
1: Erling Højager: 1933-2018, eftermand på gården.
2: Bente: 1935, gift 1958 med Vagn Emil Vestergaard, Hemmet, senere Mose.
3: Svend: 1938-1939.
4: Bodil: 1940.
5: Karen Margrethe: 1944-2011, begravet i Brejning.
6: Ellen: 1947-1948.
7: Jette: 1952.
Erling Højager Nielsen:
Født på gården 1933, død i Spangsbo 2018.
Køber 1-4-1968.
Køber 6-1-1972 SV matr.15q+34b, jorden fra Anders Lauridsen, Gåsdal.
Køber 11-3-1989 R matr.6k,30u.
Køber 11-1-1990 SV matr.1f+11p+t fra Kristen Stenum, Spjald.
Gift i Brejning 1960 med Mette Marie Kristensen født i Brejning 1939.
Alfred Højager Nielsen:
Født på gården 1964.
Køber 28-1-1994, forrige ejers søn, overtager 1-1-2004.
Udvider ejendommens jordtilliggende betragteligt ved opkøb af naboejendomme.
Spangsbo:
Sydvestlige ejerlav matrikel 6p+14h, Brejningvej 32:
Clara Jessen født Nielsen:
Født i Tim 1898, død i Spjald 1997, søster til Gustav Nielsen og Alfred Nielsen, Højager.
Køber 18-3-1933 parcellen af broderen Gustav Nielsen, Gl. Præstegård, bygger hus.
Gift 1. med Georg Jessen død i Jerne 1931, gift 2. i Brejning 1936 med Hans Magnus Klokmose født i Brejning Kirkeby 1904, død i Spjald 1993, se videre under Brejningvej 17, SV matr.8l.
Jens Graversen:
Køber 1-5-1936, kom fra Gl. Præstegård, etablerer hønseri. Forrige ejers stedfar.
Gravermedhjælper på Brejning kirkegård, som han var med til at regulere i 1947.
Alfred Nielsen:
Køber 30-12-1966, ejer af Højager, bruger huset som aftægtsbolig.
Køber 15-8-1973 SV matr.1s af Freddy B. Philbert, Hovedskolen, til sammenlægning.
Erling Højager Nielsen:
Køber 28-1-1994, ejer af Højager, forriges søn, bruger huset som aftægtsbolig.
Mie Højager:
Arver 24-4-2018, forrige ejers enke.
Bodil Østergaard Højager:
Køber 17-8-2022, forriges svigerdatter gift med Alfred Højager.
Enigheden:
Sydvestlige ejerlav matr.6q, Ringkøbingvej 41:
Hans Julius Nielsen:
Udstykker grunden fra sin ejendom SV matr.6e m.fl. og ansætter Charles Leopold Hansen som købmand i den butik med beboelse, som Charles Hansen lader bygge. Han kom fra Marie Magdalene på Djursland, hvor han var brugsuddeler. Han fortsætter som bestyrer til 1950.
Niels Marinus Nielsen & Niels Pedersen, begge af Opsund:
Køber 23-7-1937 SV matr.6q.
Charles Leopold Hansen:
Født i Tranum 1892, død i Hald Ege, Dollerup 1966.
Køber 18-7-1942 SV matr.6r af Niels Ejnar Kristiansen, Opsund.
Sælger 1-10-1945 SV matr.6r til Handelsaktieselskabet J.A.K., Middelfart.
Køber 6-7-1950 SV matr.6q, hvorpå hans bygninger står.
Han flytter til Hald Ege, Dollerup som købmand.
Køber 9-8-1963 SV matr.6r af Handelsaktieselskabet J.A.K., Middelfart.
Gift 1. i Næsbjerg 1918 med Maren Hansine Hansen født dér 1897, død i Marie Magdalene 1928.
Barn:
1: Maren Hansigne: 1928 i Marie Magdalene, konfirmeret i Brejning 1942. Damefri-
sør. Gift i Brejning 1952 med svejser Svend Pedersen, Stilling.
Gift 2. i Grenå 1931 med Kirstine Margrethe Hansen født i Grenå 1912, død i Hald Ege 2007.
Børn:
1: Inger Margrethe: 1941, konfirmeret i Hald Ege 1956.
2: Kjeld Jørgen: 1944.
Rune Bork Heltoft:
Født i Ovtrup 1921, død i ejendommen 1981, begravet i Videbæk.
Køber 4-5-1956, kommer fra Kongeådal, Gredstedbro, hvor han er kommis.
Gulf Oil Co A/S, Danmark opstiller 4-5-1956 et benzintankanlæg med håndpumpe og 1400 l tank.
Anlægget fornyes i 1960 med elektrisk pumpe og 4000 l tank med overenskomst til 1975.
Køber 16-3-1966 SV matr.6r fra Charles Hansen, Hald Ege.
Gift i Brejning 1959 med Hilda Sofie Mouridsen født SV matr.5i 1932, død i Videbæk 2011.
Børn:
1: Else Marie: 1961, gift 1982 med tømrer Allan Bang, Videbæk.
2: Aksel: 1966, kemiingeniør, bosat i Herning.
Hilda Sofie Heltoft:
Arver 8-7-1981 tinglyst 2-9-1996, forriges enke. Fortsætter forretningen.
Gunhild Hansen & Svend Aage Hansen:
Køber 23-9-1996. Købmandshandelen bliver nedlagt.
Flemming Toft:
Køber 3-5-2000. Bor i Hvide Sande. Nedriver bebyggelsen. Overtager stedet 1-4-2000.
Brian Nørgaard Poulsen:
Køber 1-3-2014, grunden uden bygninger af forrige ejers dødsbo. Bosat Ringkøbingvej 42, Opsund.
Børge René Kassentoft Nielsen:
Køber 20-7-2028 den ubebyggede grund.
Tommy Søndergaard:
Køber 1-9-2018, får tilladelse til at nedlægge matriklen med indkørsel mod at bygge nyt på Brejninggårdsvej 17A. Bygger her i 2024.
Sydvestlige ejerlav matrikel 6u, 13v, 14m,16g, Brejningvej 40:
Aage Christiansen:
Født i Moesgårdshus 1930, død i huset 2001.
Køber fra SV matr.6a, entreprenør, opretter maskinfabrik.
Fremstiller ”Spjald Møllen” til boligopvarmning i 1979.
Gift i Brejning 1956 med Jantje Hjemstra født i Terband, Holland 1932, død i huset
Børn:
1: Aksel: 1956, ejer Svensholm NV matr.1c+d.
2: Fokke Hjemstra: 1958.
3: Jørgen: 1962.
4: Magret: 1965.
Andreas Blom & Søn A/S, Skanderborg:
Køber 20-10-1959 ejendommen på tvangsauktion.
Aage Christiansen og familie bor fortsat på ejendommen.
Ringkøbing Jern & Stålforretning A/S:
Køber 16-12-1981 på auktion.
Jantje Hjemstra Christiansen:
Køber 1-12-1988. Familien har hele tiden boet på stedet.
Aage Christiansen:
Arver 19-4-1998, uskiftet bo.
Bent Laursen:
Køber 15-8-2002, skibstømrer, bosat i Videbæk.
Boet efter Bent Laursen får skifteattest 21-6-2012.
Alfred Højager Nielsen:
Køber 10-9-2013 matriklen, hvor bygningerne er revet ned. Dyrkes under Højager.
Sydvestlige ejerlav matrikel 6v, Brejningvej 30:
Peder Søndergaard Nielsen:
Født i Gl. Præstegård 1936, død 2005, begravet i Brejning.
Køber 11-2-1961 fra SV matr.6a, ejers søn, montør, bygger hus.
Gift i Brejning 1960 (ophævet) med Ingrid Nielsen født i Opsund matr.2a 1942, bosat i Spjald.
Niels Arne Andersen:
Køber forår 1973, bygger en etage på huset. Se SV matr.13l.
Gift med Åse Brunsgaard.
Flytter til Spjald.
Carl W. Andersen:
Køber 1976, telefonmester, flytter til Sorø.
Svigerfar til Freddy Philbert i Hovedskolen, SV matr.1a.
Jørgen Flohr Sørensen:
Køber 17-8-1978, lærer ved Brejninggaard Efterskole.
Erich Erichsen Jessen:
Født i Hoptrup Kirkeby 1911, død i huset 1992, begravet i Videbæk.
Køber 25-8-1980, tidligere sognepræst i Videbæk.
Gift med Gerda Jessen født i Vejle 1911, død i huset 2005.
Gerda Jessen:
Arver 1992, tinglæst 24-3-1998, forriges enke.
Boet efter Gerda Jessen får skifteretsattest 21-12-2005.
Bodil Falck Schmidt:
Køber 21-12-2005, overtager huset 1-11-2005. Kom fra Finderup.
Gift med Gert Rhinstrøm Schmidt, tidligere Krathus, Kærhusvej 25. Nu kirketjener i Skjern.
Kassentoft:
Sydvestlige ejerlav matrikel 7, Kildsigvej 23:
Matrikelnumre 1950: SV matr.2e+7a.
Kassentoft benævnes 1 bolig 11-2-1646.
Niels Christensen:
Nævnt som fæster på gården i 1661 og 1664, var også smed.
Jens Hansen:
Nævnt på gården 1677 med 2 ildsteder og 1 ko og 1678 med hustru og sammen med den ene fæster i Pilgård og i Tudskjær med tilsammen 2 køer, 9 får og 1 svin.
Anders Kassentoft:
Nævnes 1681 og 1682. Hans efternavn nævnes ikke.
Jesper Jensen: (kaldes ind imellem Iffuer Jensen):
Nævnes første gang 27-2-1683, hvor gårdens Hk er 1-2-2-2, i november 1683 er han ugift med 1 tjenestepige, 1 ko og 2 kalve. I 1684 har han 1 plag og 1 ko. I 1699 har han hustru og kaldes en gadehusmand, som hverken har heste eller køer eller bruger håndværk. Han betaler skat af 1 ildsted i 1690.
I forbindelse med opmålingen til matriklen 1688 i september 1683 siges det, at han har ringe fædrift og ringe tørveskær i heden. Den dyrkede mark strækker sig i øst-vestlig retning og ligger mellem Præstegårdens jord og Vildkilds hede. Den består af 35 agre, skarp rugjord af sand og sten opblan-det imellem hinanden. Tilsås i 3 år, 1 år med byg, 1 år med rug og 1 år med havre og hviler herefter i 2 år. Udregningen blev, at ¼ af jorden var middel ¾ skarp, der kunne avles ¼ læs godt hø og 2 ¾ læs middelgodt hø pr. år, samt græsses 2 høveder i et middel år. Gårdens Hk blev nedsat fra 1-2-2-2 til 1-1-3-2, men blev sluttelig hævet til 1-2-2-1. Der blev i alt dyrket 8,4 tdr. land.
Thyge Christensen:
Nævnt på gården i 1708.
1708: Hk: 1-2-2-1, landgilde: 1 harboe pund smør.
Jens Christensen:
Født o.1670, død på gården 1757. Kaldes feldbereder i 1743.
Først nævnt som fæster på gården 1718, sidst i 1746.
Børn:
1: Kjeld: fadder 1746, eftermand på gården.
2: Else: konfirmeret 1749.
Kjeld Jensen:
Nævnt på gården som fadder i 1751, flytter til Opsund matr.1.
Johan Hostrup:
Sergent, antagelig i den lokale milits. Nævnt på gården 1752-1757.
Børn:
1: Kirsten: 1752.
2: Kirstine: 1753.
3: Cecilie: 1755.
4: Christian: 1757.
Niels Christian Nielsen:
Antagelig født i Tudskær SV matr.1 o.1730, død på gården 1799. Antagelig søn af den ældre Niels Nielsen Skomager og broder til Mette Catrine Nielsdatter gift med Peder Mortensen, Præstegård.
Først nævnt som fæster på gården i 1761. Han boede før den tid i Ravnsbjerg Brohus, der lå på
Ravnsbjerg ås sydside ved landevejen. Han var skomager, men forsøgte sig også som murermester og handlede med alt, blot det gav penge. Han optræder ret tit i Bølling herreds tingbøger. For at slippe for hoveriet betalte han ifølge jordebogen 4 rdl årligt.
I 1791 dyrkede han 8 tdr. rugland delt i 13 kobler eller tægter, hvorpå han i et middelår kunne avle 3 tdr. rug, 2 tdr. byg og 2 tdr. havre samt bjerge 2 læs hø. Besætningen bestod af 2 køer og 7 får med 5 lam. Marken blev dyrket først med byg, så 2 år i rad med rug og 2 eller 3 år efter jordens godhed med havre, hvorefter den dyrkede jord blev udlagt til græsning.
Gift med Marie Catrine Pedersdatter født i Tim o.1735 (Peder Pedersen Feldbereders og Johanne Madsdatters datter, døbt det år, men navnet mangler), konfirmeret i Brejning 1751, død i Kassentoft 1819. Vielser mangler. Se Timgård skifteprotokol skifte efter Johanne Madsdatter 9-6-1746.
Børn:
1: Niels: o.1760, ifølge lægdsrullen 1790 nr.10 30 år og rømt fra sognet.
2: Margrethe: 1761, født i Brohuset.
3: Martha: 1763.
4: Poul: 1766, soldat i 1790, rømt som soldat før 1792.
5: Peder: 1770, tjener i Vognbjerg 1790, landsoldat 1792 v.2.Jyske Inf. Reg.6.-46.
6: Anna Elisabeth: 1773, konfirmeret i Sædding 1788.
7: Karen: 1776-1840, gift 1819 med feldbereder Christian Engel. Se under V. Tuds-
kær SV matr.14.
Peder Nielsen Nørgaard:
Født i Nørgård, Bølling 1759, død på gården 1837.
Fæstebonde på gården i folketælling 1801.
Køber 6-5-1807 (2a-156) fra Brejninggaard.
Gift i Brejning 1800 med Maren Christensdatter født i Kildsig SV matr.2 1771, død på gården 1848 som aftægtskone.
Børn:
1: Birthe / Birgitte: 1800-1885, gift 1831 Jacob Thuesen, Arnborg, død i Skarrild,
begravet i Arnborg, fattiglem.
2: Niels: 1804-1881, eftermand på gården.
3: Hans Christian: 1812-1835, død på gården.
Niels Pedersen:
Født på gården 1804, død samme sted 1881.
Arver 18-4-1837 (14-399) gården ifølge faderens testamente af 11-9-1831, men er ejer af den 1834 ifølge folketællingen dette år. Testamentet tinglæst 30-6-1853.
Sælger 24-12-1857 (17-64) SV matr.7b til Christen Andersen, Randeris.
Gift 1.i Brejning 1831 med Kirsten Jespersdatter født i Nr. Brostrup, Ølstrup 1805, død 1844.
Børn:
1: Maren: 1833-1917, gift 1868 med Johan Heinrich Jakob Keseler, Nr. Omme.
2: Jesper: 1836-1837.
3: Lene: 1838-1916, gift 1873 med Mads Lauridsen, Magersped O matr.5a.
4: Jesper Peder: 1841-1841.
5: Hansine Marie: 1842-1843.
Gift 2. i Brejning 1844 med Jensine Jensdatter født i Rindum 1806, død 1853.
Børn:
1: Jens Peder: 1845-1890, gift i Nr. Omme 1876, død i Snejbjerg.
2: Kirsten: 1846-1854.
3: Hans Christian: 1848-1928, gift i Vorgod 1873 &1877, død i Videbæk. Se O.5c.
4: Søren: 1851-1933, gift i Nr. Omme 1882 & 1923, død i Nr. Omme.
5: Dødfødt søn: 1853.
Gift 3. i Brejning 1853 med Maren Pedersdatter født i Dejbjerg 1811, død på gården 1889.
Barn:
1: Dødfødt søn: 1857.
Jens Frandsen:
Født i Stauning 1833, død i Velling 1904.
Køber 31-12-1860 (19-584) SV matr.7a+Vk matr.7, kom fra Bousø, Stauning, er på gården i 1859.
Gift i Stauning 1859 med Mette Madsdatter Født i Røjkum V matr.16 1834, død i Velling 1907.
Børn:
1: Niels Marinus: 1859-1920, gift i Velling 1893, død i Velling.
2: Maren: 1861-1941, gift med Christen Olesen, Nr. Omme, død dér.
Familien flytter til Nørby, Velling.
Mads Lauridsen Vesterby:
Født i Muldbjerg Vandmølle 1837, død i Pilgård 1884.
Køber 28-6-1862 (19-584), kom fra Muldbjerg, Hover.
Gårdejer, slagter, handelsmand, næringsbevis 24-5-1866 som detailhandler.
Køber 9-12-1872 læst 24-1-1873 (27-552) SV matr.12g fra SV matr.12a.
Køber 22-7-1882 (27-344) SV matr.16c.
Sælger 27-6-1883 (28-111) SV matr.7c til Ane Marie Nielsen SV matr.19c til forening med denne.
Sælger 1883 Vk matr.7 til Christen Nielsen, Randbæk matr.5b m.fl.
Gift i Brejning 1862 med Maren Kathrine Lauridsen født i Husted 1837, død i Pilgård 1894.
Børn:
1: Birgitte Katrine: 1863-1949, gift 1884 med Hans Severin Nielsen Toft af Toft, hotelejer i Fjelsted på Fyn, senere i Varde, død 1910, hun døde i
Hvidbjerg. Begravede på Varde Arnbjerg kirkegård.
2: Dorthea Kirstine: 1865-1924, gift med Kristen Kristensen, Pilgård,
3: Laurids Møller: 1869-1905 i Skjern. Slagter. Slagter i Ølstrup Mejeriby 1901.
Gift 1894 med Ane Høj Knudsen, se R matr.6a. Se V matr.19b.
4: Mette Margrethe: 1871-1930 i Røjkum. Gift 1891 med Peder Nielsen, Røjkum.
5: Hans: 1872, pelshandler i København, død før 1949.
6: Hans Christian: 1875-1938, gårdejer i Lillebæk, SV matr.5r+9c.
7: Kirstine: 1876-1933, gift 1901 med Anders Viftrup Andersen, R matr.1g+h,
gårdejer i Herborg.
8: Otto Laurids: 1878-1969, gårdejer i Krogsgård, Mønsted, død i Viborg.
9: Kristian Frederik: 1881. Antagelig i København 1912 og i Odense i 1935.
10: Anton: 1882 i Pilgård, tømrer i USA. Immigreret i 1911, død omkring 1953.
Søren Christian Pedersen:
Født i Nr. Felding 1856, død i Nr. Nebel 1944.
Mageskifter 25-10-1882 (26-553/554) med Pilgård SV matr.12e, afgiver SV matr.12g og 16c til forgængeren.
Køber 13-11-1882 (26-553) SV matr.2e fra Jens Olesen, Kildsiggård.
Gift i Brejning 1881 med Karen Marie Mathiasen født i Sdr. Søndergård 1853, død i Nr. Nebel 1928.
Barn: (6 børn er født i Hee, heraf 1 død):
1: Peder: 1882-1892, død i Hvingel, Hee.
Familien flytter til Hvingel, Hee og derfra til Rotbøl, Outrup og sidst i Nr. Nebel.
Peder Pedersen Overby:
Mageskifter 19-12-1883 (28-321) med en ejendom i Hvingel, Hee.
Flytter til V matr.9i,10c,11f, se videre dér om familien.
Thomas Nielsen:
Mageskifter 5-5-1886 (30-70/71) med V matr.9i,10c,11f, se dér.
Gift 1. med Ane Sø Andersen født i Husby 1862, død i Birkkjær, Hee 1888.
Flytter til Hee og derefter til SV matr.10b, se videre dér. Død 1932 i SV matr.13l.
Jens Peter Madsen:
Født i Ølgod 1848, død på gården 1892.
Mageskifter 20-6-1888 (31-334) med Birkkjær, Hee.
Gift med Maren Nielsen født i Vind 1857, død i Brejning Kirkeby 1938.
Børn:
1: Mads Veis: 1881, født i Røjkjær, Vind. Se Hovedgaden 38, Spjald.
2: Jens Peder Christian: 1887, født i Hee.
Maren Nielsen:
Arver 25-12-1892 tinglæst 13-5-1896 (36-407), forriges enke med tilladelse til at sidde i uskiftet bo.
Sælger 25-4-1896 SV matr.7d til SV matr.2a.
Jens Jensen (Kassentoft):
Født i Hanning 1869, død i Brejning Kirkeby 1943.
Adkomst 24-3-1897 (37-218) ifølge vielsesattest med enken.
Sælger 5-8-1914 (49-214/2015) SV matr.7f til Mikael Mikkelsen, SV matr.4g.
Sælger 21-11-1931 SV matr.7h til Niels Cenius Mouridsen SV matr.5.
Gift i Brejning 1896 med Maren Nielsen forriges enke.
Børn:
1: Jeppe Kassentoft: 1897-1967, gift i Ådum 1917, se Brgd.mtr.1hr og Vestergade 7.
2: Johanne Marie: 1899, død ugift, begravet i forældrenes gravsted.
Peder Bundgaard Sørensen:
Født i Rindum 1907, død i Spjald 1981. Broder til Ejler Sørensen, SV matr.5k.
Køber 22-3-1932.
Sælger 22-3-1933 SV matr.7i til Martin Nielsen Pedersen, Opsund matr.2b.
Gift i Brejning 1932 med Maja (Maren Gerda Mathilde) Højmose født i St. Højmose 1909, død i Spjald 1987, Stadionvej 12.
Børn:
1: Sigfred Højmose: 1933-2003, begravet i Brejning.
2: Gregers Højmose: 1936-1997.
3: Anna Marie: 1939, gift 1959 med Henry Alkærsig Lauridsen, Nr. Felding, død
i Vinderup o.2012. Han født 1935, død i Vinderup 2003.
Gregers Højmose Sørensen:
Født på gården 1936, død samme sted 1997.
Køber 6-1-1964.
Gift med Brunhilde Annemarie Kolmsee født i Østpreussen 1940.
Børn:
1: Kristine: 1967, gift i Schweiz.
2: Manfred Kolmsee: 1970.
Brunhilde Annemarie Sørensen:
Arver 21-8-1997, forriges enke.
Manfred Kolmsee Sørensen:
Køber 1-10-1998, forriges søn.
Sydvestlige ejerlav matrikel 7b, Ringkøbingvej 47:
Christen Andersen Randeris:
Køber 1-12 tinglæst 24-12-1857 (17-64) fra SV matr.7a, kom fra Randerisgård, se dér. Bebygger parcellen. Niels Pedersen i Kassentoft har ret til årligt, så længe han lever, i parcellens sydligste ende i heden at grave 50 læs tørv af 8 snese, hvorfor køberen kun må drive sine får herover, ikke lade dem gå på stykket. (Udslettes 11-1-1882, 27-115).
Jesper Christensen:
Køber 2-7-1859 (20-46), drives under hans gård Øster Opsund matr.2a.
Lars Christensen:
Født i Vorgod 1838, død i Sdr. Søndergård som aftægtsmand dér. 1912. Skifte i Ulfborg-Hind herreds skifteprotokol 1912 s.174. Der står fejlagtigt ved dødsfaldet, at han er født i Nøvling.
Køber 23-4-1863 (20-47) af forriges søn Christen Christensen, O matr.2a, hans svoger.
Fæster 16-5-1900 (39-427) et stykke af ejendommens jord til Mads Otto Keseler, se SV matr.7e.
Jordens søndre ende støder op til landevejen, den vestre til kroens jord, den østre til sælgerens øvrige jord, overdrages fra 1-5-1900 og i 49 år, hvorpå de må bygge et hus til eget og deres børns brug. Fæstebrevet udslettes 9-12-1914 (49-291). Han kom fra SV matr.6e.
Bestyrer brevsamlingsstedet i ejendommen, der var bygget lige syd for den nye hovedvej Aarhus-Ringkøbing. I en periode var der ligeledes bygget en stald til heste ved siden af gården, således at dagvognen kunne få friske heste her. Kaldes ”postekspedient” i folketælling 1911.
Gift i Vorgod 1861 med Abelone Jespersen født i Faster 1827, død på gården 1899. Se O matr.2.
Børn:
1: Jesper: 1863-1928, tømrermester i Viborg. Ejer SV matr.5o, 70 tdr. land hede, som
enken, Marthe Marie Dorthea Christensen født Lerhøj sælger til Brejning kro
1-8-1929.
2: Kristine: 1864-1933, gift i Ringkøbing 1886 med bogtrykker Mikkel Harder Mikkelsen
født i Ringkøbing 1865, død i Esbjerg 1938, far: snedker Anders Christian Mikkelsen (1836-1918) født i Margrethelund, Brejning, søn: Lars Christian Harder Mikkelsen.
3: Kirsten: 1867-1911, gift med tømrerformand Søren Pedersen Møller, Brønshøj, 3 døtre.
Lars Christian Harder Mikkelsen:
Født i Ringkøbing 1886, konfirmeret i Brejning 1900, død i Ringkøbing 1932. Landpost.
Køber 30-3-1907 (44-571). Han skal give bedstefaderen aftægt ifølge udførlig aftægtskontrakt.
Efter som Lars Christian Mikkelsen Harder var under 25 år og derfor umyndig, fik han beskikket gdr. Peder Andersen, Ravnsbjerg som kurator.
Gift i Brejning 1906 med Karen Nielsen født i Madum 1883, død i Esbjerg 1957.
Børn:
1: Abeline Larsine: 1908-1972, gift i Ringkøbing 1930 med Thorvald Green, død i Sdr. Lem.
2: Kirstine: 1910, gift med Julius Holzkämper.
3: Søren: 1911-1987, død i Esbjerg.
4: Kathrine: 1913-1944, født i Spjald, gift i Ringkøbing 1931 med Otto Alfred Quvang.
5: Johannes: 1915-1937, født i Spjald, død i Ringkøbing.
6: Jenny: 1918-1992, født i Spjald, gift med Niels Ingolf Bruun.
Familien flytter til Spjald 1911. Se Hovedgaden 17.
Laura Ellen Kristine Hansen:
Skøde 12-12-1911 (47-483) som særeje, gift med Christen Jensen, SV matr.3e+3f, Kildsigvej 6.
Sælger 28-11-1914 (49-286) SV matr.7e til Christen Hansen, SV matr.34c.
Niels M. Jensen:
Mageskifter 15-10-1914 (49-254) med sin ejendom i Hvingel, Hee.
Han får udstykningstilladelse 24-9-1915 til at udstykke matrikel 7g som statshusmandsbrug, som han begynder at bygge på, men ved tvangsauktion 20-9-1915 i Ulfborg-Hind herreders fogedret i Ringkøbing, overtog brandinspektør A. Krognos, Lemvig både matrikel 7b og 7g, som ufyldestgjort panthaver, og som han herefter solgte videre (49-558 ff.).
Johannes Jensen:
Fogedudlægsskøde 17-11-1915 (49-558 ff.) med 2 heste, 2 køer og 2 kalve.
Kom fra SV matr.5k, se videre dér.
Peder Martin Andersen:
Født i Ølstrup, død i Blåhøj 1941, blev kørt ihjel af toget. Begravet i Brejning.
Køber 18-2-1924 (15-403). Kom fra V matr.8d.
Gift i Hover 1920 med Johanne Kathrine Henriksen født i Hover 1900, død i Grønbjerg 1985, begravet i Brejning. Gift 2. med Niels Peder Knudsen Randbæk matr.9e. Se SV matr.9g.
Børn:
1: Esther Kathrine: 1921.
2: Gerda: 1923.
3: Holger Emil: 1925.
4: Theodor Richard: 1927.
5: Marie Smedegaard: 1929.
6: Kaj Osvald: 1930.
7: Ejner: 1932.
Familien flytter til Blåhøj, hvor han forpagtede Afholdshotellet.
Iver Valdemar Bækdal Jensen:
Født 1905, død i Videbæk 1984.
Køber 31-3-1941, kom fra Velling.
Gift i Vindum 1941 med Marie Andersen født 1911, død i Videbæk 1995.
Børn:
1: Poul Henning Bækdal: 1942-1942.
2: Anders Jørgen: 1944, eftermand på gården.
3: Evald Bækdal: 1946, tvilling.
4: Henning Bækdal: 1946, tvilling, bosat i Spjald.
5: Ellen Bækdal: 1948-2022, gift med Kaj Kristensen, Videbæk.
6: Tove Bækdal: 1953.
Anders Jørgen Bækdal Jensen:
Køber 9-5-1972, forrige ejers søn.
Udvider ejendommen en del ved køb af jord fra naboejendomme.
Mikael Sylvestersen:
Køber 1-5-2006, bor på Fuglehøjvej 2, hvorunder jorden dyrkes.
Jesper Rudmose Bach:
Født 1985, se Ringkøbingvej 74.
Køber 24-9-2010 bygningerne med lidt jord. Plæneklipperservice og forretning.
Hedeager:
Sydvestlige ejerlav matrikel 7d, Brejningvej 21:
Peder Astrup Andersen:
Køber 18-3-1912 (47-580) sammen med Kildsiggård SV matr.2a. Se videre dér.
Udskiller matriklen fra SV matr.2a i 1932 og bygger en ny gård på jorden 1946.
Svend Astrup Andersen: fra 3-11-1982: Astrup:
Født på Kildsiggård SV matr.2a 1921, død i Spjald 1999.
Køber o.1950, forriges søn.
Køber 1-9-1971 SV matr.14e m.fl. (Brejningvej 19) til sammenlægning med sin gård.
Sælger 8-6-1988 SV matr.7n, Brejningvej 19, med lidt jord, til Lars Christoffersen.
Sælger 27-12-1988 SV matr.7p+12cv, en del af jorden, til Tage Eli Andersen, SV matr.7g.
Sælger 27-12-1988 SV matr.7q, en del af jorden, til Niels Henning, SV matr.34l.
Sælger 27-12-1988 SV matr.7r, en del af jorden, til Alf Storbjerg, SV matr.8l.
Gift borgerligt i Brejning ved sognefogeden 1952 med Irene Hounisen født i Sdr. Nissum 1929, død i Spjald 2012.
Børn:
1: Solvejg: 1950.
2: Jens Peder: 1952-1993, død i Videbæk.
3: Arne: 1953, tømrermester, bosat i Videbæk.
4: Anette: 1956.
5: Bente: 1959.
6: Poul: 1961.
7: Anne Marie:
8: Bjarne:
9: Mette Louise:
Karin Marianne Jensen født Sørensen & Eli Søgaard Jensen:
Køber 25-11-1988 gården med noget jord.
Tina Kjærgaard Bennetsen & Poul Bennetsen:
Køber 19-9-2006.
NN:
Ejendommen er sat til salg i 2022.
Sydvestlige ejerlav matrikel 7e, Ringkøbingvej 68:
Mads Otto Keseler:
Født i Nr. Omme 1858, død i Spjald 1923.
Fæster 16-5-1900 (39-427) med sin hustru et stykke af jorden fra SV matr.7b. Kom fra SV matr.6e.
Jordens søndre ende støder op til landevejen, den vestre til kroens jord, den østre til sælgerens øvrige jord, overdrages fra 1-5-1900 og i 49 år, hvorpå de må bygge et hus til eget og deres børns brug. Fæstebrevet udslettes 9-12-1914 (49-291). Se også SV matr.4c. Han var landpost.
Gift i Brejning 1884 med Birgitte Kathrine Mikkelsen født i Kildsig 1864, død i huset 1907.
Børn:
1: Johanne Margrethe Elisabeth: 1887-1930, gift med Jens Lauridsen R. matr.1e.
2: Laurids Michael: 1889-1942, født i Landerdal, død i Vognbjerg, Dejbjerg.
3: Jakob Henrik: 1892-1982, gift i Dejbjerg 1919, død i Skjern.
4: Laurids Møller: 1894-1939, gdr. Væggerskilde matr.1a.
5: Karl Theodor Vesterby: 1896-1925, se R matr.6a.
6: Hans Olivarius: 1898, se R matr.6a, flytter til Neder Tandslet.
7: Ernst Kristian: 1900-1973, se R matr.2f og R matr.6a. Kæseler.
8: Othilia Birgitte: 1902.
9: Herman August: 1904-1967, se Hovedgaden 22, Spjald.
Kristen Hansen:
Født i Højslet, Lundø 1833, død på gården 1917.
Køber 22-12-1913 (49-84) SV matr.34c fra Nygård.
Køber 28-11-1914 (49-246) SV matr.7e fra SV matr.7b. Kom fra Krathus SV matr.22, se dér.
Gift 2. i Brejning 1892 med Ane Andersen født i Nr. Brorstrup, Ølstrup 1868.
Ane Hansen født Andersen:
Født i Ølstrup 1868. I 1925 bor hun hos datteren og familie i SV matr.7g.
Arver 16-1-1918 (57-520), forriges enke.
Sælger 9-1-1919 (52-484) SV matr.34c til Brgd.matr.1bv, Gl. Landevej 17.
Barnebarn: (Folketælling 1921):
1: Kristian Andersen: 1910 i Krathus, hendes dattersøn.
Laura Madsen født Ibsen:
Køber 25-4-1924 (15-590) SV matr.7e, enke fra SV matr.6e m.fl., se videre dér.
Sønnen Thorvald Madsen (1918-1987) bor her med familien, mens han bygger nabohuset på SV matr.8q.
Laust Barslund Lauridsen:
Køber 11-6-1949.
Ejer Ringkøbingvej 45, SV matr.13k,14d,16k.
Villiam Madsen:
Født i SV matr.6e 1919, død i Videbæk 1972.
Køber 26-10-1949.
Flytter til Brejningvej 25, SV matr.12d, se videre dér.
Erik Hammelsvang (Sørensen):
Født i Hover 1919, vokset op i Hammelsvang, død i Ringkøbing 2011. Forriges svoger.
Køber 15-10-1950.
Gift i Brejning 1941 med Mette Marie Madsen født SV matr.6e 1922, død i Ringkøbing 2015.
Børn:
1: Edith: 1941 i Opsund.
2: Bent: 1943 i Vorgod.
Familien flytter til Ringkøbing. Han var ansat ved RAD.
Mads Medom Madsen:
Født i Snejbjerg 1886, død på ejendommen 1967.
Køber 15-9-1951, kom fra Snejbjerg.
Gift i Videbæk 1919 med Karen Østergaard Madsen født i Vorgod 1894, død i Spjald 1973.
Børn: (ifølge skifteretsattest):
1: Jens Peder: 1920-1980, husmand i Studsgård, død i Borris.
2: Anna Marie: 1921-1996, gift med Niels Kristian Thomsen, Abildå.
3: Oluf: 1923-2004, vognmand i Spjald, se R matr.5k.
4: Signe Østergaard: 1926-1994, fabriksarbejderske, Opsund og Spjald.
5: Helga: 1928-2014, gift med Hans Bækbo Pallesen, Brgd.matr.1ql.
Karen Østergaard Madsen:
Arver 29-7-1967, forriges enke.
Flemming Brunsgaard Kristensen:
Køber 27-2-1968. Tømrer.
Familien flytter til Spjald.
Ricky Johannes Kjær:
Køber 11-12-1971. Kom fra København.
Sydvestlige ejerlav matrikel 7g, Ringkøbingvej 70:
Jeppe Jensen Jeppesen kaldet Sundgaard:
Født i Hover 1882, død i Spjald 1966.
Se under matrikel 7b. Brandinspektør A. Krognos, Lemvig overtog både matrikel 7b og 7g som ufyldestgjort panthaver 20-9-1915 og påtog sig at færdigbygge ejendommen senest 1-11-1915.
Fogedudlægsskøde 17-11-1915 (49-560) på jorden med nybygget ejendom. Bygget som statshus-mandsbrug. Kom fra SV matr.3c.
Gift i Brejning 1906 med Dorthea Kirstine Sørensen født i Tolne, 1887, død i Spjald 1962.
Børn:
1: Peder Sundgaard: 1906, født i Åsted sogn.
2: Ingrid Abelone: 1908, født i hus ved Brejninggaard.
3: Marie Elisabeth: 1911 i Herborg.
4: Emmy Margrethe: 1913 i Videbæk.
5: Helga: 1914 født i SV matr.3c.
6: Antonette: 1915-1987, gift med Peder Søndergaard Hansen, V matr.11d.
7: Edel Marie: 1917.
8: Esther Irene: 1919.
9: Ruth: 1921.
10: Jenny Helene: 1923, født i Spjald.
11: Svend Aage Sundgaard: 1927, født i Nygård.
Kristian Frederik Kristensen:
Født i Vildbjerg 1892, broder til Jens Tanderup Kristensen, SV matr.6e.
Køber 28-7-1923 (15-94).
Gift i Brejning 1922 med Agnes Kristine Hansen født i Krathus SV matr.22 1898.
Børn:
1: Sinne Mølbæk: 1924.
2: Anna Mølbæk: 1925.
3: Mary Mølbæk: 1927.
Flytter til V matr.12aa,at,av,ay, Hovedgaden 81, Spjald. Flytter antagelig senere til Esbjerg.
Otto Martinus Andersen:
Køber 18-2-1928, kom fra Stauning.
Anton Peter Andersen:
Født i Arden 1892, død på gården 1966.
Fogedudlægsskøde 16-8-1929, statshusmand.
Gift i Hanning 1920 med Mette Kirstine Larsen født i Finderup 1900, død i Spjald 1982.
Børn:
1: Maja Rosalie: 1921 i Opsund.
2: Ane Kirstine: 1922 i Brejninggaards Mose.
3: Niels Kristian: 1924 i Kirkebyen.
4: Mette Marie: 1926 i Randbæk.
5: Valborg Viola: 1928 i Randbæk.
6: Hans Vinther: 1930.
7: Jens Kristian: 1935-2017, smed, bosat i Spjald.
8: Tage Eli: 1937, eftermand på gården, tvilling.
9: Tove Barbara: 1937, tvilling.
10: Bent Emil: 1939.
Mette Kirstine Andersen:
Arver 9-1-1966, forrige ejers enke.
Tage Eli Andersen:
Født 1937 på gården.
Køber 5-10-1967, forriges søn.
Køber 5-6-1973 SV matr.8y fra Andreas Jensen.
Køber 27-12-1988 SV matr.7p, V matr.12cv fra Svend Astrup.
Ernst Henning & Niels Henning:
Køber 1-1-1995, Ernst Henning bor på ejendommen, jorden dyrkes med Ringkøbingvej 62.
Lena Schwartz Eistrup & Kristian Møller Eistrup:
Køber 5-7-2005.
Hedevang:
Sydvestlige ejerlav matrikel 14e m.fl., nu SV matr.7n, Brejningvej 19:
Matrikelnumre 1950: SV matr.8r,s,13g,s,t,14e,l,16n.
Peder Lykke Jensen:
Køber 22-8-1933 SV matr.13g+14e af sin far og bygger ejendommen.
Karl Kristian Johansen:
Født i Vrads 1918, død i Videbæk 2009.
Køber 25-10-1946 ejendommen.
Køber 14-12-1946 SV matr.8r af Andreas Jensen.
Køber 10-2-1948 SV matr.8s af Hans Magnus Klokmose.
Køber 10-2-1948 SV matr.13t & 16n af Kristian Kobberø, Sdr. Søndergård.
Gift i Brejning 1945 med Johanne Madsen født i Kroghede 1924, død i Videbæk 2009.
Børn:
1: Marie Kirstine: 1947.
2: Jørgen: 1949.
3: Knud Erik: 1951.
4: Erna Cecilie: 1955.
5: Bent Beering: 1960.
Svend Astrup:
Køber 1-9-1971 til sammenlægning med sin gård, Brejningvej 21.
Lars Christoffersen:
Køber 8-6-1988 bygningerne med lidt jord, nu SV matr.7n.
Ib Oluf Petersen:
Køber 13-12-1990.
Annelise Nonbo:
Køber 15-8-2000 på tvangsauktion. Kom fra Egeris. (1954-2009).
Vagner Nonbo:
Arver 10-8-2010, enkemand til forrige ejer.
Villads Væring, Ved Kirken, Kirkestedet, Degneboligen, Kroen:
Sydvestlige ejerlav matrikel 8, Kærhusvej 3:
Matrikelnumre 1950: SV matr.8h.
Villads Olufsen:
Nævnt på stedet fra 1661 til og med 1688.
Når stedet kaldes ”Villads Væring” og han ofte ”Villads ved Kirken” er der meget, der tyder på, at vi her står overfor sognets første bud på en kro, uden bevilling forstås, men det sted, hvor kirkegæsterne kunne holde ind med deres heste og dåbsbørn og måske få lidt at styrke sig på efter kirkegangen. Stedet kaldes ”Villads Væring”, da degneboligen flyttes hertil i 1759, og da baron Juel, Brejninggaard optager et lån i 1767, så navnet har ligget fast i folkeminde.
I matriklen 1664 kaldes ejendommen for et gadehus. I ildsteds- og kvægskattemandtallet 1677 har han 3 ildsteder, 1 hest og 1 ko, i kop- og kvægskattemandtallet 1678 betaler han skat af sin hustru, 1 hoppe, 1 ko, 1 ungnød og 7 får, i 1683 er der kommet en datter til foruden hustruen, 1 gammel hest, 1 ko, 1 kalv og 1 gris, men efter 1688 nævnes han ikke mere. Mon datteren er den Barbara Villadsdatter, der er nævnt blandt sognets fattige i 1699?
I matriklen 1688 fremgår det, at herredsfoged Jens Holst også ejede denne ejendom med undtagelse af 4 skæpper, som hørte under Brejninggaard, og som var kirkens agre fra gammel tid, et resultat af Jørgen Langes konkurs i 1665. Gårdens jord blev opmålt med de andre i Kirkebyen 20-9-1683, og meget af den dyrkede jord blev dyrket i fællesskab med de øvrige fæstere på stedet også hvad heder, fædrift og ska-der af ulve angår. Han havde part i vangen nord for kirkebyen, og i Krogagre havde han ”en fleng jord” strækkende sig øst-vest sønden for Brejninggaards mark, hvoraf de 3 første ag- re var de nævnte kirke-agre. Foruden de 3 agre var der 11 mere, alt var skarp rugjord af blandet grå sand og stengrund, som blev tilsået i 3 år, 1 år med byg, 1 år med rug og 1 år med havre, hvorefter de hvilede i 4 år. Syd for Kirkebyen mod Gåsdal mark havde Villads Olufsen 21 agre sammen med Peder Knudsen i den halve Præstegård. De betegnes som skarp rugjord bestående af rød sand blandet med stengrund, som blev tilsået i 3 år, 1 år med byg, 1 år med rug og 1 år med havre, hvorefter de hvilede i 4 år.
Slutopgørelsen sagde, at af gårdens jord var ¼ del middel og ¾ del skarp jord, hvor der kunne bjer-ges 3½ læs hø i et middelår og græsses 2 høveder. Hartkornet blev sat ned fra 2-5-1-1 til 1-5-0-1 ¼, som dog siden blev endeligt forhøjet til 1-5-3-2.
Simon Jørgensen:
Nævnes som fæster af ejendommen i kop-og ildstedskattemandtallet fra foråret 1688. Gården er endnu ejet af herredsfoged Jens Holst.
I 1690 er han fæster af den ene halve Røjkumgård, i 1708 fæster af Kirkestedet (Dumpen) SV matr.13 i Kirkebyen, se videre dér
Børn: (antagelig):
1: Jørgen: o.1688-1752, fæstebonde i Nr. Søndergård, se videre dér.
2: Peder: død i Ravnsbjerg gård 2 1735, se videre dér.
Christen Hansen:
Nævnes i det meget udførlige skattemandtal 23-11-1699 som en gift gadehusmand, der hverken har heste eller køer eller bruger håndværk. I 1708 er han fæster af Vester Tudskær. Gården ligger nu under Brejninggaard, men der er ikke fundet nogen handel i tingbøgerne.
Christian Christensen Skrædder:
Nævnes i jordebogen 1708 og har foruden gården også også de 3 nævnte agre i hovedgårdens mark af Hk 0-1-1-0 samt Brejning kirkes enge ved Skjern kaldet Aalegaard og Store Vig med Hk i alt på 1-2-0-2 i fæste. Han flyttede til Kildsigmose, SV matr.3, se videre dér.
1708: 1-5-3-2, landgilde: 1½ harboe pund smør, 1 tønde havre. Her foruden Bregning kirke gods og én kirketoft eller nogle stug jord i hovedgårdens mark (3 stk.) Hk: 0-1-1-0. Endnu Brejning kirkes 2 stug enge på Skjern mærsk kaldet Ålegård og Store Vig, Hk: 1-2-0-2, landgilde: 1 td. rug.
Michel Andersen:
Født o.1682, død på Bilring 1762. Han var murermester, og med ham kommer der en anerkendt murer familie til Brejning sogn, hvor de var beskæftigede som murere i 3-4 generationer, idet de ikke kun blev brugt på Brejninggaard og kirken, men også i nabosognene og også længere væk.
Han optræder første gang i sognet i 20-7-1712 på en auktion ved Brejninggaard i boet efter Kirstine Munk på gården, hvor han købte et par standtønder og noget tøj, men det siges ikke, hvor han bor, kun at han er murermester. Han havde ikke nogen gård i fæste i 1708, men kan jo have boet som indsidder med sin familie i en af ejendommene.
Han er første gang nævnt som fæster af Villads Væring i 1718, men flytter til Bilring før 1739.
Hans første kones navn kendes ikke, men hun er død længe før kirkebogen begynder i 1745.
Børn:
1: Christen: o.1706-1762 fæster af gården Mose, SV matr.11, og murermester.
2: Anders: fæster af Bilring, V matr.2, død 1744, se videre dér.
3: Ib: o.1712-1796, fæster af Blæsbjerg, V matr.6, og Kirkestedet, SV matr.16,
smed og murer. Se under Blæsbjerg.
4: Niels: o.1721-1796, fæster af Bilring. Se dér.
Gift 2. med Bodil Sørensdatter født o.1706, død på Bilring 1787.
Børn:
1: Johanne: fadder i Brejning 1748.
2: Maren: o.1733, konfirmeret 1748.
3: Karen: o.1736, konfirmeret 1751. Antagelig gift med Kjeld Jensen, O matr.1.
Hun er bosat på Bilring i lægdsrullen 1790 med sønnen Jens Kjeldsen.
Jens Jacobsen:
Født i Årup, Hanning sogn, død i Lille Kildsig 1772, hans alder er ikke opgivet. Skifte i Brejninggaards skifteprotokol 1772 s.474 ff. Han er ydermere nævnt i skifteprotokollen 1744 s.40 ff. og i 1745 s.19 ff.
Hans far var fæstebonde under Brejninggaard, og derfor mente godsejer Eenholm, at sønnen ikke uden videre kunne tage tjeneste hos andre. Der er en meget stor sag vedrørende dette i Bølling- Nr. Horne herreders tingbog 12-4-1730, s-83b ff, hvor godsejer Eenholm af al magt prøvede på at få ham tilbage til sig, mens han stadig var i tjeneste hos byfoged Schandorph i Ringkøbing, hvortil han havde fået rejsepas af godsejeren. Det hele endte i hvert fald med, at Jens Jacobsen kom retur til Brejning sogn og blev ladefoged på Brejninggaard og senere fæstebonde under Brejninggaard, selv om byfogeden meget gerne fortsat ville have ham i sin tjeneste og endda ville fæste ham Dalagergård i Borris. Han var også en af sognepræstens medhjælpere, og alt tyder på, at han havde et vist format, hvilket præsten i øvrigt også gør opmærksom på i kirkebogen, da han døde. Han havde selv valgt de tekster i Bibelen, som præsten skulle prædike over ved begravelsen. Han var trods alt kun et menneske, hvilket ses af følgende i Ny-sogns kirkebog 6-7-1738: Døbt Maren Pedersdatters uægte søn, Peder. Til barnefader blev udlagt ladefogeden på Brejninggaard Jens Jacobsen.
Gift o.1738 med Barbara Pedersdatter født i Lille Kildsig o.1711, død samme sted 1764, skifte i Brejninggaards skifteprotokol 1764 s.82 ff.
Børn:
1: Peder Aarup: o.1738-1809, eksaminatus juris 1763, købmand i Ringsted 1787,
prokurator ved Holbæk amts underretter 1790, død i Holbæk.
2: Jacob: o.1740-1817, fæster af Bilring, Kildsigmose og Røjkum, død i Røjkum.
3: Niels: o.1742, er i sognet 1772 og 1789.
4: Jens: 1745-1811, Vesterbækgård.
5: Christen: 1748-1829, Kildsigmose.
6: Peder Jørgen: 1751-1818, Lille Kildsig.
Familien flytter til Lille Kildsig, SV matr.4 i 1752.
Søren Hansen:
Født i Bjørnkjær o.1723, død i Gammel Gårdsted i Kirkebyen 1803.
Er på gården i 1752.
Gift i Brejning 1752 med kusinen (derfor kongebrev med tilladelse dertil) Maren Hansdatter født på Mose, SV matr.11, o.1725, død i Gammel Gårdsted 1805.
Barn:
1: Mette: 1753-1753.
Flytter til Kirkehuset SV matr.16 i 1759.
Henrik Sørensen Gredsted:
Født i Ulfborg o.1731, død i Degneboligen 1763, skifte i den gejstlige skifteprotokol 24-2-1763.
Villads Væring blev udlagt til degnebolig 20-1-1759, hvorefter degnen flyttede hertil som fæster af jordene og degn for menigheden, ligesom det var i Røjkum. Gården bestod af salshuset på 8 fag, hvoraf de 3 mellemste fag var skolestue, et vester hus på 11 fag og et sønder hus på 12 fag. Udover skolestuen var der vester stue med 1 sengested og sengekammer med 2 sengesteder, begge rum godt møbleret, desuden endnu et kammer med bl.a. en violin, køkken og bryggers. Karlens seng er også nævnt, den må have været ved hestestalden. I skolestuen var der et chatol, et hjørneskab, en grøn kiste, en foldebænk og 2 taburetter, men tilsyneladende ikke noget bord. Degnen havde en gammel paryk, som antagelig kun var til fint brug. Besætningen, som degnen selv ejede, var 2 køer, 3 får og 1 galt.
Han blev gift i Brejning 1753 med formandens enke Rebekka Sørensdatter Gørding. Se Røjkum.
Barn:
1: Søren Henrik Gredsted: 1757.
Joachim / Jochum Didrich Hammerich:
Født i Skjern præstegård 1724, død i degneboligen 1790.
Gift 1. i Brejning 1766 med formandens enke Rebekke Sørensdatter Gørding.
Gift 2 med Anne Marie Svejstrup død i degneboligen 1790, en uge efter manden, hverken degnens eller hans kones død er indført i kirkebogen, findes kun i den gejstlige skifteprotokol s.252.
Børn:
1: Rebekka: 1773-1849, gift 2. med møller Hansgaard, Klapmølle, Velling, død i Velling.
Gift 1. (ægteskabet ophævet) med Hans Nicolai Jensen Bech, Krannerup.
2: Just Frederik: 1775.
Christian Kaalund:
Født i Farstrup præstegård 1729, død i Gudum 1802.
Degn for Brejning og Nr. Omme menigheder 1790-1793, herefter degn for Gudum-Fabjerg.
Gift 2. 1782 med Gedske Johanne Borch født i Ringive præstegård 1752, død i Fabjerg 1831.
Børn: (født her i sognet, yderligere 5):
1: Peter Brostrup Albertin: 1791-1870, død som aftægtsmand i Rindum Østerby.
2: Niels Hansen: 1792-1858, død i Fabjerg.
I 1791 siges det, at degnen har sin agermark udenfor fællesskabet, bruges først (1 år) med byg, dernæst 2 år rug og derefter 2 år med havre, 5 års brug og 7 års hvile, græsser de hvilende agre, har tillige engen uden fællig (udenfor fællesskabet), men heden ligesom alle i sognet i fællig.
Degneboligen flyttes herefter til Tudskær SV matr.1, se videre dér.
Jacob Eriksen Vind:
Født i Kildsigmose 1755, død på ejendommen 1816.
Fæster stedet 1793. Har købt ejendommen fri 29-12-1815 umiddelbart, før han døde, hvorfor enken får skødet.
Han kaldes bygmester og bolsmand i folketælling 1801.
Gift 1. i Brejning 1784 med Kirstine Marie Pedersdatter af Varde, død o.1793.
Gift 2. i Brejning 1793 med Karen Christensdatter født i Vester Tudskær 1768, død på ejendommen 1833. Ingen børn i begge ægteskaber.
Karen Christensdatter:
Får 27-5-1816 (2-475) skøde på ejendommen fra Brejninggaard, forriges enke.
Køber (3-6) stedets kirke- og kongetiende.
Christen Christensen:
Køber 20-6-1821 (2a-26) og driver ejendommen med sin gård, Gammel Præstegård. Skal give Karen Christensdatter ophold på hendes livstid.
Peder Christensen:
Køber 20-9-1828 (2a-330) ejendommen sammen med Gl. Præstegård. Ophold til Karen Christensdatter.
Christen Christensen:
Født i Vester Tudskær 1769, død samme sted 1842, se videre der.
Køber 7-7-1831 (2a-475), ejer samtidig Vester Tudskær. Ophold til Karen Christensdatter, som er hans faster.
Jens Christensen:
Født i Vester Tudskær 1799, død i Margrethelund SV matr.11b 1859.
Køber 26-11-1835 (7-445), forriges søn, kom fra Kongensbjerg, V matr.6, o.1831, først som bestyrer.
Gift i Brejning 1820 med Margrethe Lauridsdatter født i Lille Røjkum 1794, død i Margrethelund 1871.
Børn:
1: Laurids: 1821-1903, født i V. Tudskær, ejer af Husted.
2: Christine: 1824-1853, født i V. Tudskær, død i Margrethelund, ugift.
3: Maren: 1830-1904, født i Kongensbjerg, gift i Brejning 1851 med Poul Jensen, se
under Margrethelund, SV matr.11b. Hun død i Menominee, Michigan, se
Hazel Tarrs stamtavle.
4: Ane: 1832-1832, født i Kirkebyen.
5: Ane: 1834-1844.
Jens Christensen blev beskyldt for og sikkert med rette at holde ulovlig kro på stedet (Ringkøbing amts-arkiv 1838 nr.703).
Familien flytter til et fæstehus på Spjald, og herfra 1840 til Mose SV matr.11 som indsiddere og så til Mosens Mark (Margrethelund) SV matr.11b 1846, hvortil han medtager navnet Tudskær.
Jens Olesen:
Født i V. Hovergårde 1806, død på Kildsiggård 1883.
Køber 17-1-1839 (8-99), se videre under Kildsiggård, SV matr.2.
Han ansøgte Rentekammeret i 1839 om at måtte få bevilling på krohold på stedet, og han fik bevilling på værtshushold i sin gård beliggende på landevejen mellem Ringkøbing og Aarhus, hvor ”han måtte betje-ne de rejsende med fornødent logemente og spise- og drikkevarer til nødtørftighed og for billig betaling”. Statskassen skulle årligt have 5 Rdl i sølv herfor. Han måtte brygge øl, men ikke brænde brændevin, som skulle købes i Ringkøbing, og han måtte ikke holde kro for sognets beboere. Hvis landevejen flyttes, op-hører bevillingen. Ejendommen kaldes nu ”Brejning kro ved Brejning kirke”.
Peder Madsen Iversen Slot:
Født i Nørby, Nysogn 1814, død i Skraldhede, Velling 1875.
Køber 1842 læst 13-7-1847 (11-448), kom fra Holmsland.
Gift i Nysogn 1842 med Maren Kirstine Pedersdatter født i Nysogn 1817 død i Heager, No 1891.
Børn: (født i Brejning sogn):
1: Sidsel Marie: 1843-1885, død i Ringkøbing.
2: Iver: 1844-1844.
3: Ane Marie: 1845.
4: Maren: 1846-1846.
Familien flytter til Østerby, Rindum. Bosat i Velling 1870. ”Af ulastelig opførsel” i 1848.
Peder Mogensen Holm:
Født i Gammelsogn 1812, død på Ringkøbing sygehus 1892, begravet i Brejning.
Køber 10-12-1849 (13-8). Han kom fra Rindum, hvor han fortsat bor i 1850 ifølge folketællingen, mens han har lejet kroen ud til Jeppe Bjerg Andersen fra Velling, se Pilgård SV matr.12.
Matriklen deles nu i SV matr.8a og 8b.
Gift med Ane Marie Christensdatter født i Hee 1812, død i Brejning Gamle kro 1896.
Barn:
1: Marie Kirstine: 1842 på Hvingel Mark, Hee - 1858.
Han flytter ud til den nye kro i 1859, men vender tilbage til den gamle kro før februar 1867, hvor han af Brejning sogneforstanderskab får pålæg om ikke mere at beværte kirkegængerne (Brejning sognefor-standers protokol 14-8-1867, s.84a). I 1890 ernærer han sig som snedker.
Anders Pedersen:
Køber 26-7-1876 (24-114) SV matr.8a+8b med aftægt til Peder Mogensen og hustru. Han ejer Nygård.
Sælger 23-7-1884 (28-521) SV matr.8b+c+d til Søren Lynderup, Brejning Ny Kro, SV matr.36c.
Laurids Nielsen Toft:
Køber 5-4-1882 (27-214) SV matr.8a, kom fra Toft NV matr.7, se videre der. Skal give Peder Mogensen og hustru aftægt.
Niels Cecilius Pedersen:
Født på Lundenæs mark, Skjern 1846, død i Hovedgaden 80, Spjald 1925.
Køber 27-6-1894 (35-275), tjenestekarl i Ringkøbing 1876-1883, herefter forpagter af Brænderigårdens købmandshandel til 1897. Han skal give Peder Mogensens enke og Laurids Toft og hustru aftægt. Starter købmandshandel her 1897.
Gift i Ringkøbing 1876 med Sidsel Christensen født i Agerbæk, Hee 1855, død i Spjald 1941.
Børn:
1: Peter Vilhelm: 1877 i Ringkøbing. Gift i København 1900 med Anne Dorthea
Rützau født 1878 i Dronninglund, senere Feldbæk, Brejning.
Købmand og foderstofhandler i Spjald, trikotagehandler i Humle-
bæk o.1922, død i Humlebæk o.1974.
2: Kristian Højbjerg: 1879 i Ringkøbing -1941 i Spjald, medhjælper ved foderstof-
forretning og tømmerhandel. Bisat i forældrenes gravsted.
3: Mette Marie: 1881 i Ringkøbing, bosat i USA, - før 1978, gift Fossum.
4: Peder Kristian: 1883 i Ringkøbing -1960, gartner i Spjald. Gift med Ellen Kirsti-
ne Jensen fra Stadil (1881-1958).
5: Alfred: 1885-1890 på Ringkøbing sygehus.
6: Kristiane Cecilie: 1887. Gift Pedersen. Død i Esbjerg o.1980.
7: Julie: 1889, i USA i en periode, død i København 1978. Ugift.
8: Alfrida Otelia: 1891, død 1958 i København. Gift med boghandler Laurids Chri-
stensen, Spjald, bisat i forældrenes gravsted, Brejning.
9: Helene Marie: 1893. Gift Jensen i København, død efter 1979.
10: Thora Emilie: 1894-1979 i Århus, gift Pedersen.
11: Agnes: 1896, død efter 1980 i København. Ugift.
Mikkel Nielsen (Klokmose):
Født i Sønderup, Nr. Vium 1874, død på gården 1941.
Køber 16-7-1900 på tvangsauktion.
Navnebevis 9-2-1910 (46-639) på navnet Klokmose.
Han flytter gården mod nord og bygger nyt i 1912 med ny adresse, Brejningvej 24. Se videre dér.
I 1905 åbner Cecilius Pedersens broder, Jens Bech Pedersen, købmandsforretning i de gamle lokaler igen, han fik næringsbevis som høker 23-2-1905, i 1910 bliver forretningen overtaget af Jens Damgaard med en detailhandlerbevilling af 29-1-1910, se V matr.13b, Højmosevej 5. (se Poul D. C. Christensen: Hardsyssel Årbog 1991).
Hans Peder Lauridsen Buch:
Født i Nr. Vium 1863.
Køber 6-5-1913 (48-393) bygningerne ved kirken af Mikkel Klokmose (SV matr.8a), nyt matrikelnummer SV matr.8h.
Han driver købmandshandlen videre fra 1912. Han fik næringsbrev som detailhandler 19-12-1912. Tilladelse til brændevinshandel blev igen opsagt 2-9-1913.
Han ejer Petersminde, Brgd. matr.1v+2a 1910-1912. Se dér om familien.
Jens Mosgaard:
Køber 17-4-1915 (49-392), gdr. og sognefoged, bosat i Finderup, Hanning.
Oskar Marinus Nielsen: ejerens svigersøn, der bestyrer købmandsforretningen. Født
1889 i Fjerritslev, købmand i Tistrup. Kolonialhandlen får bevilling til detailhandel 4-5-1915.
Gift i Varde (indført i Hanning) 1915 med
Karen Johanne Mosgaard: ejerens datter, født 1890 i Finderup.
Barn:
1: Mette Mona Mosgaard Nielsen: 1916.
Søren Billund Sørensen Søndergaard:
Køber 7-3-1917 (58-900), har ejet Vester Rudmose SV matr.18. Købmand. Se videre dér.
Han fik bevilling til detailhandel 4-4-1917. Han kom fra Svalevej 4, som forgængeren overtog.
Henrik Kristian Henriksen:
Født i Vesterbæk matr.9a 1864, død i Ringkøbing 1922.
Køber 25-3-1919 (52-646), drev købmandsforretning på stedet. Han fik bevilling som detailhandler 31-2-1919. Han kom fra Sig i Nr. Omme, hvor han havde været gift to gange. I første ægteskab bl.a. datteren lærerinde Mathilde gift med Jens Lillebæk i Brejning Kirkeby.
Nonus Hansen Simonsen:
Født 1884.
Køber 17-6-1921 (12- mgl.). Købmand.
Gift med Augusta Larsen født i Vedersø degnebolig 1889, gift 1. i Vedersø med gdr. Marius Jensen Lindholt født i Lindholt, Vedersø 1880, død i Hug, Vedersø 1916.
Børn: (født i Brejning):
1: Meta Viola: 1922.
2: Krista: 1924, adopteret af overportør Anders Olesen og hustru Maren Simonsen af
Brande 13-8-1928.
Niels Aage Jeppesen:
Født i Ulfborg 1901, død samme sted 1973, begravet på Ulfkær kirkegård.
Køber 11-11-1925 (16-740). Købmand. Kom fra Sig ved Varde.
Han flytter købmandsforretningen til den ny anlagte Hovedvej 11 på Brejningvej 5, SV matr.8p, omkring 1937 og sælger bygningerne ved kirken. Han indgår kontrakt med Det Danske Petroleums-aktieselskab om opstilling af et benzintank anlæg på ejendommen 5-11-1932 i 20 år. Slettet 13-11-1961 som udløbet.
Gift med Klara Jeppesen (1890-1971).
Johannes Cecilius Nielsen:
Køber 24-1-1938, hønseriejer, kom fra Lillebæk, se videre dér.
Køber 13-10-1947 SV matr.11o fra Mosen.
Der blev indrettet tre lejligheder i bygningen, i den østligste boede smed Peder Randeris Bach, som havde smedje i de gamle avlsbygninger, efter han kom fra SV matr.3b.
Brejning Menighedsråd:
Køber 3-10-1969. Bygningerne nedrives 1971, senere bygges graverhuset på stedet.
Sydvestlige ejerlav matrikel 8a, Brejningvej 24, nu Kærhusvej 2A.
Matrikelnumre 1950: SV matr.8a, Brgd. matr.1c,1as,1eo, nu SV matr.8a.
Mikkel Nielsen (Klokmose):
Født i Sønderup, Nr. Vium 1874, død på gården 1941.
Køber 16-7-1900 på tvangsauktion.
Navnebevis 9-2-1910 (46-639) på navnet Klokmose.
Han flytter gården mod nord og bygger nyt i 1912 med ny adresse, Brejningvej 24.
Sælger 6-5-1913 (48-393) SV matr.8h, bygningerne ved kirken, se ovenfor.
Gift i Herborg 1900 med Mariane Sørensen født i Faster 1877, død på gården 1959.
Børn:
1: Hans Christian: 1901-1971, gårdejer i Opsund matr.2p.
2: Anton: 1902-1978, gdr. Rødding, Salling.
3: Hans Magnus: 1904-1993, gårdejer på Tinggård, død i Spjald.
4: Ingvart Mikael: 1907, lærer, forstander, Randers.
5: Laurids Peter: 1909-1990, eftermand på gården.
6: Dorthe Marie: 1913-1947, ugift, begravet i Brejning.
7: Anna: 1914-1998, ugift, ansat ved KFUM, København, begravet i Brejning.
8: Asta Margrethe: 1917-1996, gift 1940 med Jens Vesterbæk, V matr.11g.
9: Jenny: 1921-1959, sygeplejerske, død i Ringkøbing, begravet i Brejning.
Mariane Klokmose:
Arver 21-10-1941, forriges enke.
Laurids Peder Klokmose:
Født på gården 1909, død samme sted 1990, forriges søn.
Køber 18-4-1950, Bestyrer gården for sin moder 1941-1950. Hun skal have ophold i gården.
Gift i Nr. Omme 1943 med Metha Marie Nielsen født i Langmose, Nr. Omme 1917, død i Spjald 1997.
Barn:
1: Osvald Emil: 1935 i Nr. Omme.
Hulda Marie Bach & Jens Hagenau Agergaard:
Køber 31-8-1990 af Laurids Klokmoses enke, jorden er frasolgt.
Liselotte Greve Haulrik Baun & Boye Baun:
Køber 15-3-1999.
Janne Sinkjær Thomsen & Thomas Larsen:
Køber 1-11-2015, kom fra Fengersvej 34, Spjald.
Jonna Kirstine S. Petersen:
Køber 29-3-2022.
Sydvestlige ejerlav matrikel 8b, Ringkøbingvej 64:
Peder Mogensen:
Flytter kroen ud til den nybyggede Hovedvej 15 i 1859 og driver den til 1867. Brejning Nykro.
Peder Andersen:
Født i Linå 1827.
Køber 4-10-1866 (23-215) halvdelen af Brejning kro, SV matr.8b, med forkøbsret på SV matr.8a også, men handlen går tilbage i løbet af et års tid. Udslettes 8-11-1876 (24-152).
Gift i Linå 1855 med Ane Kirstine Mortensen født i Krogstrup, Snejbjerg 1830.
Han er prammand i Silkeborg ved vielsen og første barns fødsel, kroforpagter i Funder 1858, kro-forpagter i Beder i 1860 og 1862, mølleforpagter af Ejer mølle, Ovsted 1864, og efter Brejning flyttede familien til Nørkær i Halby, Hee sogn, hvor han købte en gård.
Børn: (født her i sognet, 5 født før):
1: Karoline: 1867-1867, tvilling.
2: Ane: 1867-1867, tvilling, begge født i Brejning Nykro.
Thomas Olesen:
Køber omkring 1867 (intet tinglyst) den ovennævnte halvdel af Brejning kro, men denne handel går ligeledes i vasken.
Gravers Lauridsen:
Født i Mose, SV matr.11 1838, død i Ølgod 1918, gift 1. i Brejning 1871 med nedennævnte Else Johanne Mikkelsen. Han blev gift 2. i Hanning 1876. Se Magersped, Opsund matr.5.
Tjenestekarl i Brejning Nykro 1870. Peder Mogensen er ejer af kroen. Han bor i Hanning i 1871.
Husjomfru Mette Marie Holm født o.1838. Desuden var der en tjenestepige, Else Johanne Mikkelsen født i Skjern 1841, død i Hanning 1875.
Anders Pedersen:
Køber 26-7-1876 ((24-114) SV matr.8a+8b, ejer af Nygård.
Søren Nielsen Lynderup:
Køber 23-7-1884 (28-521) SV matr.8b+c+d og lægger matriklen under sin kro på SV matr.36c.
Købmand C. P. Madsen & hotelejer Christen Jensen Vestergaard, Videbæk:
Køber 24-6-1925 af kroejer P. J. Pedersen, Brejning kro SV matr.8b+c, hvoraf 8b er bebygget.
Jørgen Andreas Madsen:
Køber 18-7-1928 SV matr.8b, fabrikant i Aarhus.
Jens Peder Nielsen:
Køber 27-5-1930, nybygger parcellen 1932. Se om familien under Opsund matr.5c, Kratvej 11.
Børn: (født efter Kratvej 11):
4: Niels Gerner: 1925-2003, født på Ladegården, død i Skjern.
5: Randy Elisabeth: 1928, født på do.
Familien flytter en del rundt, bl.a. til Fyn, men ender i Tarm.
Andreas Aae Jensen:
Født i Vester Finderup 1914, død på gården 1975. Begravet i Videbæk.
Køber 15-11-1940.
Sælger 9-1-1946 SV matr.8p til Thorvald Madsen.
Køber 19-2-1947 SV matr.14k fra Karl Johansen.
Gift i Nr. Vium 1940 med Meta Andrea Dalgaard født i Finderup 1919, død i Videbæk 2003.
Børn:
1: Karen Marie: 1941, gift med tømrermester Karl Erik Hansen, Sdr. Omme.
2: Anna Kirstine: 1943, gift med chefredaktør Kristian Sand, RAD, Holmsland.
3: Lilly: 1946, gift med bygmester Ole Kristensen, Skjern
4: Dagny: 1952, gift med sparekassedirektør Marius Spaabæk, Videbæk.
Meta Andrea Dalgaard:
Arver 12-5-1976, forriges enke.
Iver Oxlund Mølgaard:
Køber 12-5-1976, formand på Phønix, Brejningvej 23.
Ernst & Niels Henning:
Køber 1-5-2006. Lægger jorden under Ringkøbingvej 62.
Lone Worm Nørtoft Lauridsen & Jørgen Orloff Lauridsen:
Køber 21-11-2006, bygningerne med lidt jord.
Sydvestlige ejerlav matrikel 8c, Ringkøbingvej 45:
C. P. Madsen & Chr. Jensen Vestergaard:
Køber 17-6-1925 (16-446) SV matr.8b+c af kroejer P. J. Pedersen, Brejning kro med halvdelen til hver. De gamle bygninger ligger på SV matr.8c ifølge skødet til Søren Lynderup 23-7-1884.
Chr. Vestergaards enke, Kirsten Marie Pedersen arver hans halvdel 24-7-1928.
Jesper Muldbjerg Madsen:
Født i Vorgod 1895, død i Spjald 1984, ugift.
Søsteren Kristine Videbæk Madsen (1900-1977) holdt hus for ham.
Køber 4-3-1929 SV matr.8c, kom fra Videbæk. Ejendommen er nybygget i 1929.
Deres forældre havde ophold på gården:
Ole Østergaard Madsen:
Født i Solsøhede, Vorgod 1863, død på gården 1954.
Gift i Vorgod 1893 med
Jesperine Nielsine Christensen:
Født i Muldbjerg, Hover 1868, død på gården 1932. (Se Niels Chr. Søndergaards slægt på Egnsmuseet).
Blandt børnene: Oline Nielsine Snogdal (1906-1992) og Anna Østergaard Snogdal (1908-1983), se Lille Snogdal, NV matr.4a, samt Aage Madsen, Spjald (1910-2004).
Lars Brøndum:
Køber 5-11-1982.
Bodil & Jens Jørgen Jørgensen:
Køber 31-7-1984 efter tvangsauktion 24-2-1984.
Anja Kristensen født Mouridsen & Jan Røjkjær Kristensen:
Køber 1-6-2000. Cykelhandler m.m.
Den gamle smedje:
Sydvestlige ejerlav matrikel 8e,8g,13h, Brejningvej 12:
Lyder Andersen:
Født i Rindum smedje (Nygård) 1827, død i Skjern 1902 Kom fra Fjelstervang, Vorgod, fraskilt.
Lejer 24-11-1878 (25-120) af Anders Pedersen, Nygård, i 50 år det stykke jord, der begrænses af landevejen til Holstebro og sognevejen op til kirken samt mod vest et gammelt dige. Han betaler 5 kroner i leje årligt, og de bygninger, han opfører, tilhører ham og skal fjernes, når lejemålet ophører. Lyder Andersen var smed og bygger smedjen på stedet med beboelse. Han boede i smedjen i Odderbæk i 1878. Se V matr.14.
Gift (ophævet) 1. med Florentine Kirstine Gravengaard født o.1821 i Løgstør.
Børn:
1: Marie Kirstine Lydersen Andersen: 1852 i Rindum.
2: Christine Charlotte Andersen: 1858 i Assing.
Gift 2. med Mette Kirstine Christensen født i Nr. Felding 1839, død i Skjern 1910. Hun er hans husbestyrerinde ved børnenes fødsel, men kaldes ”hustru” i folketælling 1901 og ved hans død.
Børn:
1: Mariane Lydersen: 1866 i Nr. Felding, fremstillet 1873 i Ringkøbing kirke, faderen
Lyder Andersen, smed i Rindum. Moderen bosat i Tvis.
Gift med murer Anders Peder Andersen, Engsig, Skjern.
2: Elisabeth Christensen: 1872 i Ringkøbing, faderen er da smed i Ringkøbing, men
i marginen står: ”barnemoderen benægtede senere Lyder
Andersens paternitet”.
3: Lyder Andersen: 1875 i Hover, forældrenes bopæl er ellers Tvis. Smedemester i
Skjern.
4: Anders Andersen: 1878-1879, født i Odderbæk.
5: Anders Andersen: 1879. Kalder sig i folketælling 1916 Lyder, staldkarl på hotellet
i Skjern.
6: Else Marie Andersen: 1882, født i Tarm.
Familien flytter til Tarm o.1882 og derfra til Engsig, Skjern før 1896.
Christian Frederiksen:
Født i Ryde 1849, død i Tingdal, Hogager 1915, gravsten, smed.
Forpagter smedjen 1882.
Gift med Marie Katrine Markusen født i Naur 1856, død i Holstebro 1927, begravet i Hogager.
Børn: (født i Brejning):
1: Kirsten: 1882-1958, gift med lærer Niels Peder Larsen Straasø, Aulum.
2: Kristense: 1885.
Ole Kristian Pedersen Bach:
Født i Ådum 1851, død i Rudmose 1927. Smed i Ådum 1876- 1885, smed i Fiskbæk, Nr. Vium 1885, smed i Videbæk, Vorgod 1887.
Forpagter smedjen 1887.
Køber 28-5-1902 (41-257) smedjen.
Gift i Ådum 1876 med Maren Kirstine Birgithe Pedersen født i Hedeby, Skjern 1855, død i Rud- mose 1934.
Børn: (får tilnavnet Bach i 1905):
1: Kirstine: 1877-1962, tvilling, gift med Peder Jensen Vanting, Brejning.
2: Ane Katrine: 1877-1966, tvilling, gift med Niels Kristian Pedersen, V. matr.16b.
3: Niels: 1878-1961, smedemester i Spjald, Brgd matr.1bk, 1906 og i SV matr.9b.
4: Peder Bagge: 1881, karetmagermester i Spjald, Brgd matr.1bi, 1906.
5: Peder Randeris: 1882-1964, tvilling, eftermand i smedjen.
6: Hans: 1882, tvilling.
7: Karoline: 1885 i Fiskbæk, Nr. Vium, gift 1907 med Niels Peder Marius Nielsen,
Odense.
8: Otto: 1887, født i Videbæk, gift i Ølstrup 1909. Arbejdsmand i Spjald 1915.
9: Iver: 1889-1903, død i Herborg, begravet i Brejning.
10: Ane Marie: 1891-1913, gift i Vorgod 1912, død i Vorgod.
11: Ottilie Marie: 1894, gift 1923 med gdr. Anders Peter Nielsen, Stilling.
Peder Randeris Bach:
Født i Ådum 1882, død i Brejning kirkeby 1964 i den gamle købmandshandel, SV matr.8h.
Køber 4-1-1904 (42-401), forriges søn.
Tilladelse fra 1905 tinglyst 1-5-1912 (48-10) til at føre navnet Bach.
Køber 18-4-1912 (48-10) SV matr.8g.
Flytter til SV matr.3b, se videre dér.
Gravers Andreas Pedersen:
Født i Timring 1887. Smedemester.
Køber 15-11-1912 (49-324).
Gift i Skjern 1912 med Jensine Marie Jørgensen født i Vorgod skole 1895.
Barn:
1: Dina Kristine Solveig: 1913.
Carl Verner Blume Hauritz:
Køber 26-4-1915 (49-324), kom fra Randbæk matr.4a, se videre dér.
Vilhelm Schøler:
Født 1882.
Køber 26-6-1915 (49-463), smedemester.
Køber 26-6-1917 (51-182) SV matr.13h fra Karl Jensen, Højgård.
Gift med Martha Schøler født 1887.
Børn: (ifølge folketælling 1916):
1: Elvira Cecilie: 1907.
2: Harry Kristoffer: 1909.
Christen Kjølmose:
Født i Nr. Nissum 1849, død i Vorgod 1940, begravet i Brejning.
Køber 18-7-1917 (51-182). Kom fra SV matr.5i, se videre dér.
Søren Mogensen:
Køber 11-6-1937, fisker. Se videre under SV matr.4i.
Jensine Metea Mogensen:
Arver 24-3-1939, forriges enke.
Jens Peder Pallesen:
Køber 16-5-1940. Se SV matr.5i, Brejningvej 42.
Lars Markus Pallesen:
Arver 6-10-1942, forriges søn, køber øvrige arvinger ud. Flytter til Brgd.matr.1ib, se dér.
Mikkel Henriksen:
Født i Vorgod 1872, død i Brejning 1962, begravet i Brejning.
Køber 13-8-1953, kom fra Vorgod.
Gift i Vorgod 1923 med Ane Marie Larsen født i Gl. Præstegård, Brejning 1889, død i Spjald 1974.
Harry Møller:
Født i Torsted 1922, død i huset 1998.
Køber 27-9-1960.
Gift i Brejning 1945 med Anna Andersen Sig født i Nr. Omme 1927, kirkebetjent ved Brejning kirke 1962-1991, død i Spjald 2020.
Ejnar Eriksen:
Køber 4-7-1997. Bosat i Spjald, maskinstationsejer.
Eriksens Maskinstation, Spjald:
Køber 15-10-2002.
Peter Sejergaard-Sørensen:
Køber 26-1-2006. Nedriver den gamle bygning 2010 og bygger nyt.
Ejer da SV matr.13r, Brejningvej 14, hvorfra han medtager 628 kvadratmeter til SV matr.8e.
Tingvad, Tinggård:
Sydvestlige ejerlav matrikel 8l, Brejningvej 17:
Matrikelnumre 1950: SV matr.8l,o,t,16o.
Hans Magnus Klokmose:
Født i SV matr.8a 1904, død i Spjald 1993.
Køber 21-2-1936 jorden fra sin fødegård SV matr.8a og bygger ejendommen.
Gift i Brejning 1936 med Clara Jessen født 1898, død i Spjald 1997, se SV matr.6p,
Barn:
1: Sigrid: 1938, gift i Vor Frelsers sogn, Esbjerg 1960 med Frode Stokholm Jesper-
sen, Odby, Thisted.
Familien flytter til Esbjerg.
Evald Johannes Jensen:
Født i Højgård 1925, se SV matr.5b.
Død 1998 i Novrup, urnen overført til Bryndum kirkegård.
Køber 1-4-1947, Clara Jessens svigersøn.
Gift i Brejning 1947 med Martha Jessen født i Jerne 1928.
Børn:
1: Anny Johanne Højgaard: 1949.
2: Karl Georg Højgaard: 1951, bosat i Esbjerg.
3: Henning Højgaard: 1953-2014, bosat i Horsens.
4: Karin Højgaard: 1954.
5: Asger Højgaard: 1955.
6: Karsten Højgaard: 1957.
Familien flytter til Esbjerg.
Alf Storbjerg:
Født i Ådum 1935.
Køber 25-3-1961. Udvider ejendommen fra 25 Ha til 40 Ha ved opkøb mellem 1974 og 1988.
Gift i Mejrup 1961 med Krista Nørby født i Mejrup 1937, organist ved Brejning kirke 1962-1997.
Flytter til Videbæk.
Niels Peder Storbjerg:
Køber 31-12-2005, bor på Ringkøbingvej 3, 6920 Videbæk. Forriges søn.
Alfred Højager Nielsen:
Køber 1-4-2008, med en del af jorden, bor på Brejningvej 15, hvortil jorden lægges. Udlejer bygningerne.
Sydvestlige ejerlav matrikel 8p, Brejningvej 5:
Niels Aage Jeppesen:
Køber 7-10-1937 SV matr.8p fra SV matr.8a.
Bygger ny købmandsforretning og beboelse her 1937 ved den ny anlagte Hovedvej 11.
Esso tankanlæg 1-4-1953 for 10 år. Nedlagt før 1972, aflyst 31-12-1980.
Erna Daubjerg Vind født Nygaard:
Født i Ølstrup 1933, død i Spjald 2022.
Køber 4-11-1959. Nedlægger købmandsforretningen 1-11-1971.
Gift 1. i Ølstrup 1952 med brugsuddeler Henning Vind (1924-1959), Gudum. Begravet i Ølstrup.
Gift 2. med Valdemar Olesen (1925-1985).
Sælger halvdelen 5-9-1986 til sønnen Knud Erik (Vind) Olesen (1956-1992).
Jane Nyby & Vagn Jensen:
Køber 12-9-1989.
Vagn Jensen:
Eneejer 16-2-1995.
Gitte Søndergaard Pedersen & Lars Dan Pedersen:
Køber 1-12-2006.
Skøde-Gruppen A/S, 7400 Herning:
Overtager 15-10-2010 efter tvangsauktion.
Bent Hansen:
Køber 11-3-2013, bosat på Ringkøbingvej 18. Udlejer huset.
Sydvestlige ejerlav matr.8q, Ringkøbingvej 66:
Thorvald Madsen:
Født i SV matr.6e 1918, død i Spjald 1987.
Køber 9-1-1946 fra SV matr.8b. Han og familien bor hos moderen Laura Madsen i SV matr.7e, til huset er bygget i 1949. Laura Madsen får ophold her hos sønnen.
Gift i Herborg 1942 med Mary Kirstine Nielsen født i Herborg 1922, død i Spjald 1989.
Børn:
1: Vagn: 1943.
2: Ketty: 1945, gift 1965 med Carlo Agerbo, SV matr.12k+m.
3: Kaja: 1947.
4: Sonja: 1949.
5: Ejvind: 1950.
6: Inga: 1951.
7: Thomas Evald: 1952. Bosat på Ringkøbingvej 26.
8: Egon: 1956.
J.A.K. Handelsaktieselskab, Middelfart:
Køber 27-12-1948 den ubebyggede parcel, men ikke huset, som Thorvald Madsen er ved at bygge på parcellen.
Thorvald Madsen:
Køber 26-11-1963 grunden tilbage igen fra J.A.K.
Egon Madsen & Lene Berthelsen:
Køber 21-9-1979.
Tonny Kristensen:
Køber 31-8-1988.
Vestjysk Bank A/S:
Køber 2-2-2011 af boet efter Tonny Kristensen.
Bent Hansen:
Køber 15-10-2014, bosat på Ringkøbingvej 18. Udlejer huset.
Bæk, Ved Bæk, Bækgård:
Sydvestlige ejerlav matrikel 9, Kærhusvej 7:
Matrikelnumre 1950: SV matr.9a,23b, Brgd. matr.1io.
Markus Justesen & Kristen Nielsen:
De er nævnt sammen med Markus Justesens kone, Johanne, i hekseprocessen mod Maren i Kildsig i 1619. Gården kaldes for Bækgård.
Gården er nævnt 11-2-1646 og kaldes for Bæk og benævnes ”en gård”.
Thomas Pedersen & Jens Marquorsen:
Nævnt på gården 22-10-1660, gården kaldes ”Ved Bæk” og dens Hk er 5-5-2-2, som i dokumentet er rettet til 5-0-1-1.
Jens Iversen:
Nævnt på gården 1-10-1661, gården kaldes ”Ved Bækken” og benævnes ”en gård”. Han er nævnt på gården i 1664 og 1673, i 1671 og 1674 betaler han skat af en steddatter, hvilket kunne tyde på, at han har giftet sig med en enke i gården. Han er sidst nævnt som ene fæster i 1675. Indtil Jørgen Langes konkurs hørte gården under Brejninggaard, men herefter blev den overtaget af herredsfoged Jens Holst sammen med flere andre af sognets gårde. Hk er i 1664 nedsat til 4-0-1-1. Gården kaldes en ”tredingsgård” ligesom Bjørnkær og Bilring, så de tre gårde har måske tidligt udgjort et hele.
Jens Iversen & Iver Pedersen:
8-3-1672 får Jep Jepsen Tarm borger i Ringkøbing dom på, at Christen Bæk skylder ham 1 slet daler 1 mark og Iffer Pedersen skylder ham 3 mark 8 skil. (LAV B80-3: Ringkøbing byfoged, tingbog s.106). Christen Bæk kan være sidstnævntes svigerfar. Begge var bosat i Brejning sogn.
I mandtal til ildsteds- og kvægskatten 1677 har de tilsammen 3 ildsteder, 2 heste og 2 køer. I mandtal til kop- og kvægskatten 1678 har de begge en hustru og tilsammen 1 tjenestepige, 1 hest, 1 hoppe, 2 køer og 7 får. I 1685 har de tilsammen 2 heste, 2 køer og 3 får, mens Jens Iversen svarer skat af en datter.
I opmålingen 26-9-1683 til Matriklen 1688 kaldes de ”Iffuer Christensen & Jens Ibbesen”, men det må være en fejlskrivning, da de rigtige navne stadig findes i disse års ekstraskattemandtal. Der er tale em en halv gård, der opgives at høre under Brejninggaard, men det er stadig herredsfoged Jens Holst, der er ejer.
Dens dyrkede mark er i et stykke. Engbunden ligger omkring og nord for gården og består af moser, hvor der i alt kan høstes 4 læs hø. Har kun fædrift på de hvilende agre, hvor der kan græsses 4 nød. Hedetørv og lyngslet haves til behov. Kornet males i Brejninggaard vandmølle.
Ved Bæk mark:
Strækker sig mod syd til Vanting bæk, mod nord til Blæsbjerg mark, mod øst til Kildsig bæk (Lille-bæk) i Bilring mark og består af 1 skifte.
Ved Bæk ager:
Består af 46 agre, hvoraf en del består af skarp rugjord af grå sand og grund. Tilsås i 3 år, 1 år med rug, 1 år med boghvede, 1 år med rug, hvorefter de hviler i 6 år. En del er ligeledes skarp rugjord, som består af grå sand og grund med lidt muld. Tilsås i 4 år, 1 år med byg, 2 år med rug og 1 år med boghvede, hvorefter de hviler i 4 år.
Gammelagre:
Består af 36 agre, som er middel rugjord bestående af grå sand og grund med ringe muld. Tilsås i 4 år, 1 år med byg, 2 år med rug, 1 år med havre, hvorefter de hviler i 4 år.
Et indtægt nord for gården:
Består af 10 agre, som er middel bygjord af grå sand og grund. Tilsås i 4 år, 1 år med byg, 2 år med rug, 1 år med havre, hvorefter de hviler i 4 år.
Sluttelig er følgende udregnet:
Ved Bæk, en enlig ½ gård med de ovennævnte to fæstere, hvis jord er skarp. Der kan bjerges 2 ¾ læs gødt hø og 1 ¼ læs middel hø, ligesom der er græsning til 4 høveder. Gårdens Hk var igen sat til 5-0-1-1, men nedsættes nu til 2-7-1-2½, men sættes sluttelig op til 3-0-3-2. Der var dyrket 15,8 tdr. land.
Niels Lauridsen:
Nævnt som fæster i skattemandtal 1690-91, hvor han svarer skat af 1 ildsted. I skattemandtal 1696 er nævnt enken, men det kan ikke være hans, for i 1699 kaldes han ”en forarmed tigger”, så hun må være enke efter den ene af forgængerne. Gården hører stadig til herredsfoged Jens Holst.
Jens Hillebrandtsen:
Nævnt med 1 tjenestepige i skattemandtal 1697 og 1698, kom fra Kirkehuset, hvor han boede i 1696. I 1699 svarer han skat af sin hustru og 1 tjenestepige. Det ser i øvrigt ud til, at Bæk igen er kommet under Brejninggaard, men der findes ikke noget tinglyst dokument om en handel. Ifølge soldaterrullen 1701 er han da gårdfæster i Videbæk.
Christen Mortensen & Christen Thomsen:
De er nævnt på gården 1708, 1718 og 1726. Christen Thomsen kommer fra Velling kirkeby o.1700.
1708: Hk: 3-3-0-2, landgilde: 1 harboe pund smør, 1 td. rug, 1 td. byg, ½ skovvogn, ½ svin, 1 lam, ½ fødenød, 1 gås, 2 høns, 4 skp. havregæsteri,1½ mk. 4 skl. 2 alb. gæsteripenge.
Christen Thomsen & Laurids Nielsen:
Christen Thomsen er født i Lille Kildsig, død i 1745 som fattiglem. I 1731 og 1739 er han ene fæster på gården. Han må være kommet til gården o.1700, hvor han ikke mere nævnes i Velling.
Gift i Velling 1686 med Kirsten Nielsdatter.
Børn: (de 7 første er født i Velling kirkeby):
1: Niels: 1687.
2: Anne: 1690.
3: Karen: 1692-før 1705.
4: Thomas: 1694.
5: Sidsel: 1697.
6: Søren: 1699-1699, tvilling.
7: Peder: 1699-1699, tvilling.
8: Karen: o.1705-1783, gift med Christen Christensen, Mose.
Laurids Nielsen nævnes i et tingsvidne ved Bølling herredsting 27-9-1729 som boende i Bæk. Det er muligvis han, der som Laurids Vanting med hustru bor som indsidder i Bilring i 1739.
Jens Bæk:
Død o.1744.
Gift med Anne Marie Pedersdatter født i Lille Røjkum o.1715, død på gården 1764, skifte i Brejninggaards skifteprotokol.
Michel Nielsen:
Født o.1720 i Opsund matr.1, død på gården 1746.
Gift i Brejning 1745 med forriges enke, Anne Marie Pedersdatter.
Laurids Pedersen:
Født o.1712 i Kirkegård, Hover, død på gården 1764. I skiftet efter Villads Jensen, Nr. Søndergård 1763 kaldes han for hans søskendebarn, altså hans fætter, men om det er på moderens eller faderens side, vides ikke.
Gift i Brejning 1747 med forriges enke, Anne Marie Pedersdatter.
Mads Hansen:
Født på Bjerg, Ølstrup o.1736, død i Væggerskilde 1817.
Det må antages, at han overtager fæstet efter Laurids Pedersens død i 1764, selv om denne stadig er nævnt på gården i jordebogen 1767!. Han er på gården i 1766 ved sønnen Laurids fødsel.
Gift med Sidsel Christensdatter født i Vanting o.1743, død i Væggerskilde 1794.
Børn:
1: Laurids: 1766-1840, gdr. i Abildtrup, Vorgod.
2: Anne Marie: 1767-1816, gift i Væggerskilde, død i Sig, Nr. Omme.
3: Anne: 1772-1802, død i Væggerskilde.
4: Barbara: 1773-1773.
Familien flytter til Væggerskilde o.1776.
Knud Andersen:
Født i Langergårde 1749, død i Mosdal 1822.
Kom fra Sdr. Vognbjerg, Stauning sogn o.1776.
I 1791 kunne han dyrke 30 tdr. land fordelt på 16 tægter, hvor kan kunne avle 12 tdr. rug, 8 tdr. byg og 10 tdr. havre samt bjerge 4 læs hø i et middel år. Jorden tilsås 1 år med byg, 2 år i rad med rug og 2-3 år efter jordens godhed med havre, hvorefter den udlægges til græsning. Han har sin agerjord liggende for sig selv, men hede og eng bruges sammen med naboerne.
Besætningen bestod af 2 heste, 4 køer og 1 tyr, 2 stude, 2 ungkreaturer, 13 får med 7 lam og 1 svin.
Køber 18-6-1795 (1-320) gården fri fra Brejninggaard.
Han får udstykningstilladelse 10-1-1798 og holdt auktion 29-3 over følgende:
Sælger 29-7-1799 (1-570) parcel nr.7 til Peder Jørgen Jensen, Kildsig SV matr.4a.
Sælger 29-7-1799 (1-570) parcel nr.5+6 til Ole Jensen, Blæsbjerg, V matr.6a.
Sælger 29-7-1799 (1-570) parcel nr.3 til Peder Nielsen, Landerhuse, SV matr.22.
Sælger 29-7-1799 (1-570) parcel nr.1 til Niels Pedersen, Vantinghus, SV matr.19a.
Sælger 29-7-1799 (1-570) parcel nr.10 til assessor Amidsbøl, SV matr.20.
Sælger 29-7-1799 (1-570) parcel nr.11 til amtsforvalter Lütken, Ringkøbing, SV matr.20.
Sælger 29-7-1799 (1-570) parcel nr. 9 til landvæsenskommissær Petersen, SV matr.20.
Sælger 29-7-1799 (1-570) parcel nr.4 til Christen Iversen, SV matr.21.
Gift i Brejning 1769 (Jyske registre 1769-1771, ægteskabsdispensationer) med Ane Sørensdatter født o.1738, død på gården 1785. Næstsøskendebørn.
Børn:
1: Anders: o.1769-1832, gdr. i Sønderby, Nysogn. Se under Lauge Jensen, Væggers-
kilde 1, hvis moder han var gift med. (U-H skifteprot. 1830-35 s.346).
2: Sidsel: 1774 i Stauning, død i Ringkøbing 1849, ugift.
Gift 2. i Ølstrup 1786 med Ane Catrine Christensdatter født i St. Røjkum 1759, død på Bilring 1812.
Børn:
1: Niels: 1787-1859, snedker og borger i Ringkøbing.
2: Christen: 1788-1862, gdr. på Bjørnkær.
3: Anders: 1793-1864, gdr. i Bilring og i Nr. Muldbjerg, Hover.
4: Laurids: 1796-1797.
5: Anne Marie: 1797-1850, gift 1830 med fætteren Christen Jespersen, Nr. Brorstrup, Ølstrup.
6: Johanne Kirstine: 1799-1854, gift 1821 med Niels Lauridsen, Opsund matr.4, død
i Vorgod.
7: Søren: 1802-1871, gdr. i Mosdal og Vester Pilgård.
Familien flytter til Bilring i 1808, men han sælger først Bækgård i 1812. Han betinger sig ved salget, at han og senere ejere af Bilring frit skal kunne grave ”liim” (mergel) i Bæk mose.
Karen Pedersdatter:
Født o.1754, død i Bækgård 1823.
Køber 12-11-1812 læst 4-10-1825 (2a-196) enke efter Anders Eskildsen, Askov, Nr. Omme.
Peder Andersen (Bæk):
Født i Vejvad, Vinding 1789, død i Dejbjerg 1855.
Køber 24-1-1825 (2a-197) SV matr.9a, forriges søn, som har drevet gården for moderen.
Får 29-6-1838 (7-915) tingsvidne som hjemmel på SV matr.9a.
Gift i Brejning 1816 med Maren Mikkelsdatter født i Opsund matr.4a 1792, død i Dejbjerg 1854.
Børn:
1: Anders: 1817-1888, gift i Stauning 1849, død i Stauning.
2: Karen: 1819-1900, gift i Dejbjerg 1850, død i Dejbjerg.
3: Dødfødt pige: 1822.
4: Mikkel Christian: 1825.
5: Andreas: 1827-1831.
6: Niels Peder: 1830-1860, gift i Sædding 1860, død i Sædding.
7: Ane Cecilie: 1833-1834.
8: Dødfødt datter: 1835.
Familien flytter til Sønder Leding, Dejbjerg, hvor han er gårdejer og teglbrænder.
Anders Pedersen Vrads:
Født i Kongensholm, Dejbjerg 1797, død i Spjald 1888.
Køber 21-6-1838 (7-915), bor i Letager, Vesterager og Sønder Leding, Dejbjerg. Han er umyndiggjort, og Anders Knudsen, Bilring er hans værge.
Gift i Dejbjerg 1823 med Voldborg Madsdatter født i Ålunde, Fåborg (V. Nykirke-Fåborg) 1803, død i Askov, Nr. Omme 1879.
Børn:
1: Mariane: 1823-1888, gift 1846 med Jens Peder Poulsen, Randbæk matr.27a &
1859 med Jens Bang Poulsen, Viftrupgård, død i Spjald.
2: Mads Peder: 1825-1904, død i Brejning. Se SV matr.9b og 9c.
3: Hans Christian: 1827-1912, død i Landerhuse, Brejning.
4: Marie Kirstine: 1829-1830 i Leding.
5: Severin: 1831-1864, ejer af Lille Sandbæk, Brejning.
6: Ole Christian: 1834, bosat i Krik, Vestervig 1880.
7: Marie Kirstine: 1836-1921, gift 1857 med Niels Madsen, Askov, Nr. Omme, død i
Timring, begravet i Snejbjerg.
8: Ane Else: 1838-1896, gift med Jens Christian Poulsen, Skibbild, Nøvling.
9: Ane Petrine: 1840, bosat i København 1880.
10: Peder: 1842-1842.
11: Niels Peter: 1843. Møllebygger i Askov, Nr. Omme 1870.
12: Mette Marie: 1847, gift med politibetjent Nielsen, København.
Jens Jensen Ferre (Færge):
Født i Halby færgehus, Hee 1820, død i Opsund 1884. Se videre under Opsund matr.1.
Køber 20-6-1853 (14-493) SV matr.9a+e. Anders Pedersen Vrads sælger med Søren Kjærgaard, Mosdal som værge. Han og hans kone skal have aftægt og bopæl på den fraskilte parcel SV matr.9b.
Køber 21-6-1853 (14-380 / 14-494) Lillebæk SV matr.23b af Peder Jepsen Halgaard.
Niels Laurids Christensen:
Født i Bjørnkær, Brejning 1834, død efter 1891.
Køber 10-2-1861 læst 23-3-1871 (23-93).
Ifølge Opmålingsprotokollen for Bølling herred 1863-1902 er han smed i Bjørnkær i 1863.
Gift i Brejning 1859 med Mette Baggesen Andersen født i Faster 1830, død i Abisgade, Torsted 1883 ved ”en ulykkelig hændelse”.
Børn:
1: Anders Kristian: 1863-1863.
2: Karen: 1864-1866.
2: Karen Marie: 1869.
3: Ane Kirstine: 1873.
Gift 2. i Torsted 1885 med Anna Christensen født i Vinkælder, Torsted 1856.
Familien flytter til Abisgade, Torsted 1882. Bortflyttet december 1891.
Laurids Sørensen:
Født i Vester Pilgård 1835, død på gården 1915.
Han var veteran fra Krigen i 1864, blev let såret, men var ikke på lazaret. Hans forladegevær findes hos familien. Erindrings medalje 1876, hædersgave fra 1914 årligt 100 kr.
Køber 6-5-1882 (28-226). Se V. Pilgård, SV matr.5.
Køber 16-5-1882 (28-226) SV matr.14b.
Køber 10-10-1883 (28-226) SV matr.23b af formanden.
Gift i Brejning 1880 med Ingeborg Christensen født i Haulund, Ølgod 1855, død i Bækgård 1909.
Børn:
1: Søren Kristian: 1881-1966, ejer af Store Røjkum, V matr.15.
2: Mariane: 1882-1962, gift med Hans Kristian Lauridsen, Lillebæk, SV matr.9c.
3: Jens: 1885-1973, gårdejer i Ørnhøj.
4: Karen: 1887-1967, sypige i Spjald, gift Sceibelin.
5: Petrine: 1889-1979, kogekone i Spjald.
6: Else Katrine: 1892-1984, gift med vognmand Jens Damgaard, Spjald.
7: Kristian: 1894-1972, gårdejer i Grønbjerg.
8: Ane Kirstine: 1897-1919, gift 1917 med Jens Jensen Lillebæk, Brejning.
Laurids Sørensens døtre:
a: Kirsten Kathrine Sørensen: 1861-1948, født i Pilgård, gift i Nr. Omme 1882 med
Ingerinus Sørensen, Øster Gejlbjerg. Død i Vind, begravet i Nr. Omme.
b: Karen Maria Nielsen: 1866 på Brejninggaards Mark - 1869 i Brejning.
Ingeborg Kristensens søn:
a: Peder Christian Christensen: 1874 i Haulund, Ølgod, død i Odense 1958.
Forsikringsagent, bosat 1940 på Kochsgade 13,
2.sal, Odense. Hustru Ane Cathrine Clemensen
født 1873 i Ådum, gift 14-9-1894.
Anders Jensen Færge:
Født i Opsund matr.1a 1873, død i Røjkum V matr.17a 1927, barnebarn af Jens Jensen Ferre.
Køber 1-6-1910 (47-4), kom fra Opsund matr.1c. Bygger nyt stuehus i 1910.
Familien flytter til Vantinggård. Se videre under Røjkungård V matr.17a.
Christian Jensen Færge:
Født i Opsund matr.1a 1883, død i Spjald 1961.
Køber 8-11-1911 (47-431).
Sælger 30-5-1930 SV matr.14b til Martin Nielsen Pedersen, Opsund.
Gift i Brejning 1911 med Ingeborg Husted født i V matr.7b 1886, død i Spjald 1971.
Børn:
1: Laurids: 1911-1981, ejer af V matr.10a.
2: Inga: 1918-2005, gift med Peder Martin Klemensen, SV matr.3b.
Niels Karl Sørensen:
Født i Venge 1904, opvokset på Rydbjerg, Velling, død i Spjald 1998.
Leder af Ringkøbing Bank afdeling i Spjald.
Køber 17-3-1945 med SV matr.23b, ”som, siden nogen mindes, er drevet sammen med gården og ligger som en enklave i dens jord”. Kom fra St. Bratbjerg, Hee.
Gift i Nysogn 1928 med Mary Anna Aarup født i Nysogn 1907, død i Kærhusvej 9 1978.
Børn:
1: Anders Aarup: 1932-2013, død i Spjald. Eftermand på gården.
2: Marie Aarup: 1933-2013, gift med gdr. Ejnar Kjeldgaard, Videbæk.
3: Vagn Aarup: 1940-1980, ejer af Bjørnkær.
4: Edith Aarup: 1942
5: Bent Aarup: 1944-2023, skoleinspektør i Lintrup, kirkesanger i Lintrup-Hygum.
Anders Aarup Sørensen:
Født på St. Bratbjerg, Hee 1932, død i Spjald 2013, forrige ejers søn.
Køber 1-11-1963.
Køber 17-9-1975 SV matr.23f af sin far, jordtilliggenet fra Kærhusvej 11.
Gift i Brejning 1974 med Karen Pedersen født 1934 i Lambæk, Sdr. Lem. Død i Spjald 2021.
John Næsgaard Schmidt:
Køber 5-3-2000, ejer Bilring, lægger jorden herunder.
Hanne & Thomas Lunde Pedersen:
Køber 1-3-2002 bygningerne med lidt jord.
Bækhus:
Sydvestlige ejerlav matrikel 9b, Kærhusvej 12.
Matrikelnumre 1950: SV matr.9b,23d, V matr.6k, Brgd. matr.1gs.
Anders Pedersen Vrads:
Ved salget af Bækgård i 1853 får han og hans familie opholdskontakt af køberen på SV matr.9b, som bliver fraskilt i forbindelse med handlen. Det ser ud til, at de i starten bor i SV matr.23b, som ligger i marken lige nord for Bækgård, og hvor der er et hus kaldet ”Lillebæk”, se videre under SV matr.23b, men Jens Færge (Ferri) er forpligtet til at bygge et hus til dem på SV matr.9b.
Mads Peder Andersen:
Køber 14-2-1864 (20-301), forriges søn, se under Lillebæk SV matr.9c, parcellen er bebygget.
Det må antages, at han fortsat har boet i Lillebæk og så har drevet ejendommene sammen og lejet Bækhus ud.
Knud Jensen:
Født i Pilgård 1824, død i fattiggården 1885. Kom o.1867 fra Randbæk matr.2e+9d, se videre dér.
Arbejdsmand, bosat i øster sognet ifølge folketælling 1860, som er Randbæk matr.2e+9d af Feldbæk og i Bækhus 1870 ifølge folketællingen. Ifølge folketælling 1880 forsørges familien på fattiggården. Flytter til Lillebæk 1870, se dér. Lejer af huset. Havde været soldat i Jægerkorpset.
Laurids Knudsen:
Født i Vesterbæk matr.10a 1841, død i Randbæk matr.9e 1922, se videre dér.
Køber 3-6-1874 læst 19-11-1879 (25-419).
Peder Christian Pedersen:
Født i V. Tudskær 1837, død i Silstrup, Skarrild 1890.
Køber 8-3-1880 (25-494). Kom fra Randbæk matr.6c+30o, se videre dér om familien.
Familien flytter til Skarrild.
Christian Ehrenreich Brokdorff Nyboe:
Født i Ringkøbing 1859, død mellem 1925 og 1930 i Los Angeles.
Køber 20-6-1882 (27-292). Gartner.
Gift 1. i No 1881 med Severine Nielsen Langhuus født i Grimstrup, No 1860, død på gården 1883, begravet i No.
Barn:
1: Thomas Torp Nybo: 1882-1883, begravet i No.
Gift 2. i Lemvig 1883 med Jensine Theobaldine Dalgaard født i Lemvig 1858, død i Los Angeles, USA 1941.
Familien immigrerer til Chicago, USA 9-4-1890, ved udrejsen kaldes han ”detailhandler”. Amerikansk statsborger 7-5-1904. De besøgte Danmark flere gange til 1911.
Kristian Nielsen:
Køber 18-6-1883 (28-54).
Familien flytter til Gåsdal SV matr.15b, se videre dér.
Karl Knudsen:
Født i Hover 1857, opvokset i Vanting, død i Spjald 1926. Se V matr.21c.
Køber 15-10-1889 (32-48), ejer af Kærhus 1882-1886, forpagter i Muldbjerg 1886-1888, patienter på Ringkøbing Epidemihus 1889, husmand og malermester i Bækhus fra 1889.
Køber 18-12-1894 (36-56) SV matr.23c fra SV matr.23a, som han ejer kort tid i 1889.
Gift i Brejning 1883 med Kirsten Marie Sørensen født på Astrupgård, Faster 1858, død i Holstebro 1947.
Børn:
1: Ane Astrup: 1884-1884.
2: Ane Astrup: 1885-1885.
3: Søren Astrup: 1886, bosat i Orense, Argentina.
4: Anna Vanting: 1887, gift 1913 med Carl Marius Hansen, København.
5: Ane Astrup: 1889-1889, født i Ringkøbing, begravet i Brejning.
6: Ane Astrup: 1891-1935, gift 1912 med Jørgen Christian Hansen, Ringkøbing.
7: Knud Vanting: 1893-1972, ejer af V matr.7c og denne ejendom, død i Spjald.
8: Karl Astrup: 1896-1979, cykel- og træhandler i Gerlev, Randers.
9: Kristen Astrup: 1897-1999, gift i Lyne 1930. Hønseriejer i Ulfborg, død dér.
10: Karoline Kirstine Marie: 1898, damefrisør, gift 1937 med Lauritz Christian Pedersen, København.
11: Metha Dusine: 1900, gift 1937 med Niels Søndergaard, Holstebro.
12: Jensine Katrine: 1901. Marketenderske hos Færch, Holstebro.
Familien flytter til Hovedgaden 62, Spjald, som han bygger og opretter malerværksted i.
Niels Pedersen Bach:
Født i Ådum 1878, se Kirkebysmedjen SV matr.8e, død i Sædding 1961, smed og gårdejer.
Køber 21-4-1906 (44-200). Kom fra Hovedgaden 72, Spjald.
Gift i Brejning 1905 med Cecilie Thuesen født i Nr. Omme 1885, død i Sædding 1932.
Barn: (født i Bækhus):
1: Irene Marie: 1906-1942, Gift Jørgensen i Sædding 1934, død i Herborg.
Familien flytter til Sædding.
Bertel Marinus Pedersen:
Født i Torsted 1871. Se under Kindvadhus, Randbæk matr.24b.
Køber 31-8-1906 (44-356).
Gift i Brejning 1898 med Karen Lauridsen født i Brejning 1859, død i Højmose 1927.
Jørgen Pedersen:
Født i Sdr. Lem 1877, død i Spjald 1963.
Køber 22-12-1906 (44-466).
Køber 27-1-1909 (46-236) SV matr.23d.
Gift i Hee 1906 med Kirstine Graversen født i Faster 1882, død i V matr-9a 1950.
Børn:
1: Jens: 1907.
2: Signe Kirstine: 1913-2002, gift med Jens Pedersen, SV matr.5ac.
3: Martin: 1920-1997, gdr. i V matr.9a.
Kornelius Klausen / Clausen:
Født i Tørring, Ringkøbing amt 1891, død i Give, begravet i Tørring, Skanderborg amt 1955.
Køber 1-5-1920 (henvisning til Sk+P mangler). Kom fra Pilegård, Nr. Nissum.
Gift i Vrads 1918 med Ida Jensine Sørensen født i Vrads 1895, død i Tørring 1966.
Børn:
1: Vagner: 1919, født i Nr. Nissum.
2: Jens Børge: 1921, født i Kærhus.
3: Søren Harry: 1922, gift i Hanning 1953.
Familien flytter til Tørring, Skanderborg amt.
Johannes Cecilius Nielsen:
Født i Finderup 1894, død i Spjald 1990.
Køber 19-5-1923 (14-457). Kom fra Blåhøj, senere også pedel på Brejninggaard. Se Brgd.matr.1ic.
Køber 8-8-1923 (14-726) Brgd. matr.1gs fra Jeppe Knudsen Kamp V matr.6a.
Gift i Borris 1920 med Alvilda Margrethe Jensen født i Borris 1897, død på gården (Ringkøbing sygehus) 1932.
Børn:
1: Vagn Vilfred: 1921-2008, født i Hallundbæk, Blåhøj, ejer af Hammelsvang, Ølstrup.
2: Anna Julia: 1924-2014, gift 1951 med kæmner Jens Husted, Spjald.
3: Frederik Elias: 1926-2015, bosat i Ringkøbing.
4: Tage August: 1932-1932.
Harald Peder Christian Nielsen:
Født i Ø. Finderup 1916, død i Stauning 1975.
Køber 5-11-1941, kom fra Finderup.
Gift i Herborg 1941 med Nina Kirstine Madsen: født i Nr. Vium 1920, død i Stauning 2006.
Børn:
1: Irma Graakjær: 1942.
2: Jesper Graakjær: 1945.
Knud Vanting Knudsen:
Køber 1-7-1946, kom fra V matr.7c, Kærhusvej 2 (4a), se videre dér.
Hans Kristian Knudsen:
Født i No 1921, vokset op på Vantingvej 2, død i Spjald 2010.
Køber 1-7-1958.
Gift i Brejning 1960 med Frida Mortensen født i V matr.1933, død i Spjald 2019.
Børn:
1: Egon: 1956.
2: Karen: 1963, gift med Ove Kristensen, Spjald.
John Næsgaard Schmidt:
Køber 27-4-2001, ejer Bilring, lægger jorden herunder.
Lone & Søren Engsig Hvam:
Køber 1-9-2003 bygningerne med lidt jord.
Lillebæk:
Sydvestlige ejerlav matrikel 9c, Kærhusvej 8:
Matrikelnumre 1950: SV matr.5r+v,9c+e,10d,33, V matr.10i, Brgd. matr.1ez+eæ+ha.
Mads Peder Andersen:
Født i Sdr. Leding, Dejbjerg 1825, død i Toft, Brejning 1904. Han er invalid og pensionist i 1870.
Køber 20-6-1853 (14-494) SV matr.9c fra SV matr.9a, og som skal bebygges inden to år.
Køber 8-7-1861(19-108) SV matr.10d fra Bjørnkær til sammenlægning med 9c.
Køber 12-5-1859 (17-635) SV matr.31a+b fra Randbæk matr.4b.
Gift i Brejning 1852 med Ane Kirstine Christensdatter født i Bjørnkær, Brejning 1826, død på gården 1871.
Børn:
1: Christian: 1852-1936, født i jordemoderhuset, SV matr.23a, død i Ringkøbing,
begravet i Rindum.
2: Else: 1854-1939, død ugift i Ringkøbing.
3: Anders Peder: 1856-1856.
4: Anders Peder: 1857-1857.
5: Christen: 1858-1933, død ugift i Ringkøbing.
6: Knudsine Marie: 1860-1945, gift 1880 med Søren Peder Jensen, død i Ringkøbing.
7: Anton Peter: 1863-1898, gift i Ringkøbing 1892, død i Ringkøbing.
8: Otto: 1865-1865.
9: Karen: 1868, tvilling.
10: Ottoline: 1868, tvilling. Gift med hmd. Kristen Nielsen, Rebelsig Mark, Vejrup.
11: Ane Kirstine: 1871-1871, født på Vesterbæk Mark.
Familien flytter til Vesterbæk Mark i 1870, hvor Mads Peder Andersen fæster et hus, selv om han stadig ejer både Bækhus og Lillebæk.
Han gift 2. i Brejning 1874 med Maren Iversdatter født i Hee 1824, død i Rebelsig, Vejrup 1905.
Knud Jensen:
Han er husmand i Lillebæk i 1871, men der er ikke fundet nogen tinglæst handel om ejendommen.
Han er arbejdsmand i Bækhus 1870, se videre dér.
Anders Jensen (Ager):
Født i Agger, Borris 1840, død i Brejning Kirkeby 1919. Veteran fra Krigen 1864.
Køber 16-11-1875 (23-682) af Mads Peder Andersen.
Køber 10-11-1884 (29-1) V matr.7c & 10b.
Køber 18-11-1891 (33-486) konge- og kirketienden på V matr.7c.
Sælger 18-11-1891 (33-483) til Niels Chr. Holm Johansen, Kærhusvej 6.
Gift i Brejning 1875 med Mette Kirstine Kristensdatter født i Mose 1854, død i Kirkebyen 1927.
Børn:
1: Kristen: 1876.
2: Mette Kirstine: 1877-1878.
3: Mette Kirstine Karoline: 1878-1956, gift 1899 med Peter Lauridsen SVmatr.2d.
4: Mariane Elisabeth: 1880-1954, gift 1903 med Mathias Søndergaard Pedersen,
Solvang, Vantingvej 2.
5: Jensine Jørgine Krestine: 1882-1956, gift med Søren Bækgård, V matr.15.
6: Ane Marie: 1884-1955. Gift i Ølstrup 1908 med Jens Gade Lauridsen, Torsted,
døde i Spjald. Forældre til Erna, gift med gartner Jens Mølgaard, Spjald.
7: Peder Mogensen: 1886.
8: Ane Katrine: 1888-1890.
9: Anine Kirstine: 1890.
10: Karl: 1893.
11: Jens: 1896-1966, Kgl. bevilling til navnet Lillebæk 4-4-1961.
Hans Christian Lauridsen:
Født i Kassentoft 1875, død på gården 1938.
Køber 15-4-1901 (40-331).
Køber 17-12-1910 (47-312) SV matr.33.
Køber 21-6-1911 (47-343) SV matr.5r.
Køber 15-9-1913 (48-533) Brgd. matr.1ez.
Gift i Brejning 1903 med Mariane Sørensen født i Bækgård 1882, død i Husted 1962.
Børn:
1: Laurids Bækgaard: 1904-1978.
2: Kathrine Pilgaard: 1906-2008, gift 1942 med Andreas Pedersen, Hedebygård,
Skjern.
3: Ingeborg: 1911-1999, ugift, død i Spjald.
4: Mads Vesterby: 1920-1921.
Laurids Bækgaard Lauridsen:
Født på gården 1904, død i Spjald 1978, forriges søn.
Moderen sidder i uskiftet bo, men han overtog gården 8-4-1944.
Ugift, søsteren Ingeborg Lauridsen (1911-1999) var husbestyrerinde.
Jens Peder Pedersen:
Mageskifter 11-4-1949 med Husted, V matr.7a, se videre om familien dér.
Han beholdt Brgd. matr.1ez,1eæ 1ha, som han solgte 22-7-1965 til automobilforhandler A. Vejgaard, Ringkøbing. Parceller i Brejninggaards Mark.
Karl Gadkjær:
Født på Samsø 1928, død i Spjald 2023.
Køber 18-4-1958.
Sælger 17-10-1964 Brgd. matr.1ez.
Gift i Finderup 1957 med Rigmor Faurby født i Finderup 1927, død i Spjald 2009.
Flytter til Vestergade 12, Spjald.
Poul Erik Krogsgaard Føhns:
Født i Kærhusvej 7, SV matr.5i 1964.
Køber 3-4-2000. Nybygger stuehuset. Køber Kærhusvej 10, 2023.
Sydvestlige ejerlav matrikel 9d, se under SV matr.10e.
Sydvestlige ejerlav matrikel 9g, Kærhusvej 10:
Jeppe Hansen:
Køber 1-4-1939 Johannes Cecilius Nielsens hønsehus med lidt jord fra SV matr.9b.
Johanne Kathrine Andersen født Henriksen:
Køber 16-5-1942. Hun var enke efter Peder Martin Andersen, se SV matr.7b.
Karl E. Skov:
Køber 1-9-1948, landmand i Korsør, forrige ejers svigersøn.
Johanne Kathrine Knudsen født Henriksen:
Køber 1-9-1949 igen, nu gift med gdr. Niels Peder Knudsen, Feldbæk, R matr.9e.
Mads Jeppesen Sundgaard:
Født i Rudmose 1900, død i Spjald 1984.
Køber 1-3-1950 arbejdsmand, bosat ved Brejninggaard, Brgd.matr.1ii..
Tage Jensen Birch:
Køber 23-6-1951, mekaniker.
Niels Laurids Pallesen:
Født i Opsund matr.6f, se SV matr.5i, 1916, død i Spjald 2005.
Køber 13-11-1952, arbejdsmand.
Gift hos sognefogeden i Brejning 1950 med Maren Kjærgaard Madsen født i R matr.4g 1928, død i Spjald 2012.
Børn:
1: Arne: 1949, født i Randbæk.
2: Karen: 1951, født i Randbæk.
3: Jens Morten: 1954.
4: Villy: 1955.
5: Børge Kjærgaard: 1966-2022, bosat i Egeris, bisat i Brejning.
Ole Søby Andersen:
Køber 1-5-2004, kom fra Videbæk.
Lone Engsig Hvam:
Køber 15-8-2014, bor på Kærhusvej 12. Sælges 2023 til Kærhusvej 8.
Bjørnkær:
Sydvestlige ejerlav matrikel 10, Kærhusvej 13:
Matrikelnumre 1950: SV matr.10a+c.
I skødet 11-2-1646 kaldes Bjørnkær for 1 gård.
Jens Povelsen:
Nævnt som fæster på gården 22-10-1660. Hartkornet nedsættes fra 5½-3-2-1 til 4-5-1-1.
Christen Jacobsen:
Nævnt som fæster på gården 1-10-1661 og og 23-3-1663. I 1661 siges det, at han i landgilde årligt svarer 1½ pund smør og ½ pund (mangler), ”som hannem af hosbonden er bevilget af en bolig at måtte give (i stedet) for (landgilden) ½ tønde 1½ skæppe rug, 2 tønder byg, ½ svin, ½ lam, 1/3 del gås, 1 tønde 5 skæpper 1 album gæsteri”. Det tyder på, at gården, som det senere fremgår, har været i dårlig drift på dette tidspunkt. I 1663 kaldes den dog egen for gård og ikke bolig. I matriklen 1664 benævnes den ”en tredingsgård” sammen med Bilring og Bæk, og dens Hk er 4½-1-1-1, og Christen Jacobsen er stadig fæster.
Christen Thygesen:
Nævnes første gang på gården i 1671, hvor han svarer skat af en tjenestepige. I 1673 svarer han skat af en datter. I 1677 betaler han skat af 2 ildsteder og 1 ko, men i 1678 siges det, at gården er øde, og kun bebos af en ”dreng” og 6 stude i andet år.
Thyge Christensen:
Muligvis søn af formanden. Nævnt første gang på gården i 1681 med en broder. I 1682 og -83 siges det, at gården er øde og alene drives af Thyge Christensen og hustru for skatternes betaling. Besætningen er på 1 hest, 1 ko og 4 får. I 1682 betaler han skat af både en søster og en broder. 27-2-1683 er gårdens Hk opgivet til 4-5-1-1 og kaldes i forarbejderne til matriklen 1688 fra efteråret 1683 for en halv enlig gård og stadig med Thyge Christensen som fæster. I Markbogen kaldes gården for ½ gård, hvis marker er opdelt i to skifter. Engen består af moserender, som ligger syd for gården, og hvor der årligt kan bjerges 3 læs hø. Fædriften er syd og vest for gården og er ”mosegang”, hvorpå der kan græsses ”4 nød foruden 2 nød på den hvilende agerjord”. ”Hedetørv og lyngslet så lidet, han (Thyge Christensen) behøver og ej videre herlighed”.
Bjørnkær mark strækker sig øst-vest, i øst til Moseeng i vest til Femhøjsande, mod syd til Vanting bæk og mod nord til Bilring.
Hedeagre, som er 20 agre, ligger syd-nord mellem Femhøjsande og Stening ager, hvoraf en del er skarp rugjord bestående af grå sand og grund. Tilsås i 3 år, 1 år med byg, 2 år med rug, hviler i 4 år. En del er middel havrejord bestående af kold sort muld, som sås i 3 år, 1 år med byg, 2 år med havre, hviler i 4 år.
Moeseagre, som er 34 agre, er middel rugjord bestående af grå sand grund og lidet muldjord. Sås i 4 år, 1 år med byg, 2 år med rug, 1 år med havre, hviler i 4 år.
Sønden for gården findes 11 agre middel havrejord bestående af sort kold muld, som sås i 3 år, 1 år byg, 2 år rug, hviler i 4 år.
Ved den endelige opgørelse betegnes 7/8 del af marken som skarp og 1/8 del som ond jord. Der kan bjerges 3 ¼ læs middelhø og græsses 5 høveder i et middelår. Gårdens Hk blev nedsat fra 4-5-1-1 til 3-2-0-2, som blev reguleret til 3-3-3-1.
I 1686 findes gården blandt de forladte og ”mesten nedfaldne steder”, selv om Thyge Christensen stadig nævnes som fæster i Matriklen 1688, og i præstemandtallet 23-11-1699 siges det, at den er øde og ube-boet.
Jens Jensen:
Nævnt på gården 1708-1726.
Børn:
1: Mads: død 1732, fæster i Askov, Nr. Omme, under Brejninggaard, skifte.
2: Jens: o.1705-1772, fæster i Videbæk og på Bjerg, se dér. Soldat i 1733, 28 år.
3: Anders: o.1708-1766, fæster på Viftrupgård.
1708: Hk: 3-3-3-1, landgilde: 2 harboe pund smør, 2 tdr. rug.
Hans Madsen:
Født i Øster Pilgård o.1690, død på gården 1754, skifte i Brejninggaards skifteprotokol.
Først nævnt på gården i 1731, kan have boet i Ø. Pilgård indtil da. Feldbereder.
Gift i Velling 1723 med Mette Sørensdatter født i Nagensgård, Velling 1696, død på gården 1755,
(se Bølling herreds justitsprotokol 5-9-1752, s.192).
Børn:
1: Søren: o.1723-1803, fæster af Kirkehuset.
2: Mads: o.1727-1757, eftermand på gården.
3: Mikkel: o.1728-1793, fæster af Øde Røjkum og Langergårde.
4: Anne: o.1730, konfirmeret 1748.
5: Laurids: o.1733-1816, eftermand på gården, fæster af Øde Røjkum.
Mads Hansen:
Født på gården o.1727, død på gården 1757, forrige fæsters søn, antagelig ugift.
Han må have overtaget fæstet efter faderens død i 1754, selv om den afdøde stadig nævnes som fæster i 1755 !
Laurids Hansen:
Født på gården o.1733, død i Øde Røjkum 1816, forrige fæsters broder. Feldbereder.
Første gang nævnt på gården i 1761, Gårdens Hk er nu nedsat til 2 tdr, idet en del af jorden dyrkes af andre fæstebønder.
Gift 1. med Karen Thomasdatter født i Vesterbæk, V matr.10, 1746, død på gården 1777.
Børn:
1: Mette Kirstine: 1762-1765.
2: Hans: 1765-1785.
3: Thomas: 1767-1849, se Langergårde V matr.3.
4: Mette Kirstine: 1769-1789.
5: Mathias: 1772-før 1785.
6: Peder: 1774-1855, gift 1822, feldbereder i V. Tudskær SV matr.14.
7: Kirstine Cathrine: 1776-1778.
Gift 2. med Anne Nielsdatter født o.1751, død i Røjkum 1827.
Familien flytter til Øde Røjkum, V matr.16, o.1780, se videre dér.
Niels Nielsen:
Født i Lille Kildsig 1751, død i Randbæk matr.4 1829.
Fæster gården o.1780.
Køber 14-6-1795 læst 12-4 1796 (1-383) gården til selveje fra Brejninggaard med 2 tdr. Hk.
Køber 11-6-1801 to engparceller i No.
Køber 29-9-1803 en engparcel i Heager, Hee.
I 1791 dyrkede han 15 tdr rugland fordelt på 12 tægter, hvor der i et middelår kunne høstes 9 tdr. rug, 8 tdr. byg, 10 tdr. havre og bjerges 3 læs hø. Der blev dyrket byg 1 år, derefter 2 år rug og til sidst 2-3 år havre efter jordens beskaffenhed, hvorefter de hvilende agre blev afgræsset. Marken lå for sig selv, mens enge og heder blev drevet i fællesskab med de omliggende gårde. Besætningen bestod af 2 heste, 4 køer, 1 stud, 1 ungnød og 10 får med 4 lam.
Gift i Brejning 1783 med Anne Jensdatter født i Gl. Præstegård 1751, død på gården 1825.
Børn:
1: Niels: 1784-1856, eftermand på gården, derefter ejer af Randbæk matr.4.
2: Christen: 1786-1786.
3: Christen: 1787-1827, ejer af gården Romled i Rom sogn efter fasteren, hængte
sig i tungsindighed, havde mange børn. Gift med en datter af Holger
Jacobsen, Brogård, Tim, hvis søn, Jacob Holgersen, var murermester
og boede ved Brejninggaard 1840-1845.
4: Mariane: 1790-1861, gift med eftermanden Christen Knudsen.
5: Maren: 1792-1870, gift i Rom 1817 med Niels Madsen, ejer af Hvassesgård i
Lomborg, død dér, mange børn.
Niels Nielsen:
Født på gården 1784, død i Randbæk matr.4 1856, forriges søn.
Køber 12-2-1808 (2-113) gården af faderen.
Endeligt skøde 16-12-1811 (2-263) med aftægtsforpligtelse til forældrene.
Køber 18-5-1816 (2-460) og 17-8-1819 læst 6-2-1862 (19-280) gårdens konge-og kirketiende.
Han flytter til Randbæk matr.4, se videre dér.
Christen Knudsen:
Født i Bæk 1788, død på gården 1862.
Køber 3-11-1816 (3-9).
Gift i Brejning 1816 med Mariane Nielsdatter født på gården 1790, død samme sted 1861.
Børn:
1: Ane Kathrine: 1818-1883, gift 1841 med Jens Nielsen, død i Snejbjerg.
2: Ane: 1820-1887, gift 1853 med Jens Christian Jensen, Lille Røjkum, V matr.17.
3: Else: 1824-1849, gift 1848 med Peder Jørgen Jensen, Kildsigmose.
4: Ane Kirstine: 1826-1871, gift 1852 med Mads Peder Andersen, Lillebæk.
5: Christian Frederik: 1828-1910, eftermand på gården.
6: Knud: 1831, gift i Nr. Omme 1855, død 1858, ejer af Vanting SV matr.19.
7: Niels Laurids: 1834-efter 1891, ejer af Bækgård.
Christian Frederik Christensen:
Født på gården 1828, død samme sted 1910, forriges søn.
Køber 24-3-1853 læst 29-3-1861 (19-109+111).
Sælger 8-7-1861 (19-108) SV matr.10b til Mads Nielsen.
Sælger 8-7-1861 (19-108) SV matr.10d til Mads Peter Andersen, SV matr.9c, Lillebæk.
Sælger 16-6-1877 (24-324) SV matr.10e til Peder Hansen.
Sælger 1-8-1894 (35-306) SV matr.10f til Kristen Christiansen Bjørnkjær.
Gift 1. i Lomborg 1856 med Ane Lovise Nielsen født i Lomborg 1827, død på gården 1875.
Børn:
1: Kristen: 1860-1934, fra 1905 Bjørnkjær, se SV matr.24+35 & V matr.8c+10c.
2: Niels: 1862. Rejst til USA, vendt hjem og flyttede til Sønderjylland. Død før fade-
uden livsarvinger.
3: Maren: 1864-1946, gift med gdr. Gravers Lauridsen, Mejlby, Stadil.
4: Mariane: 1867-1879.
5: Knud: 1871-1871.
Gift 2. i Faster 1880 med Mariane Nielsen (Holk) født i Bølling 1839, død i Faster 1934.
Ole Christian Christensen / Kristensen:
Født på Nogård, No 1868, død 1922 på Kommunehospitalet, København, begravet i Brejning.
Køber 3-3-1899 (38-483).
Gift i No 1899 med Emma Kirstine Christensen født i Nygård, No 1874, død i Ny Bjørnkær 1945.
Børn:
1: Dødfødte tvillingedrenge: 1904.
2: Niels Kristian: 1906-1969, eftermand på gården.
3: Niels Nygaard: 1908-1988, ejer af Ny Bjørnkær.
Emma Kirstine Christensen:
Arver 1922, forriges enke. Se SV matr.10e, søster til Benedikte Nygaard.
Sælger 21-4-1939 SV matr.10l til sønnen Niels Nygaard Kristensen.
Niels Kristian Kristensen:
Født på gården 1908, død i Ny Bjørnkær 1969.
Køber 1-5-1939, forriges søn, ugift.
Sælger 9-3-1966 SV matr.10c til broderen Niels Nygaard Kristensen SV matr.10l.
Vagn Aarup Sørensen fra 1972 kun Aarup:
Født i St. Bratbjerg, Hee 1940, død på gården 1980.
Køber 18-6-1963 SV matr.10a, sælger beholder SV matr.10c.
Gift i Brejning 1963 med Marie Birgitte Bjørnkjær født i V matr.8c+10c 1940.
Marie Birgitte Aarup:
Arver 19-6-1980, forriges enke.
Gift 2. 2002 med Arne Skovbjerg Thomsen, Mosdalvej 2, V matr.27c, hvorefter hendes SV matr.10a lægges sammen med hans SV matr.10g, 23e, V matr.27c og Degneboligen, Ølstrup matr.12h.
Meta Skovbjerg Larsen:
Køber 10-2-2010, søster til Arne Skovbjerg Thomsen.
Estrid Poulsgaard Laursen & Jesper Juulsgaard Laursen:
Køber 1-6-2010 SV matr.10a, bygninger med lidt jord, etablerer Brejning El-service.
Bjørnkærhus, Hegnsgård:
Sydvestlige ejerlav matrikel 10b, Kærhusvej 17:
Matrikelnumre 1950: SV matr.10b+m.
I 1700- årene lå der et hus på Bjørnkær mark, Bjørkærhus kaldet, som måske lå her, hvor Bjørnkærhus = Hegnsgård nu ligger. Det var beboet af forskellige indsiddere, hvoraf kendes:
Peder Jensen Toft:
Bor her i 1783, i 1786 kaldes stedet ”Kjærhus”.
Se videre under Vantinghus.
Jens Christen Madsen / Jens Christensen:
Født o.1729, død i huset 1807.
Han var indsidder i Gl. Præstegård i 1757 og bor her i huset fra engang i 1780-ne.
Gift 1. med Margrethe Mortensdatter fra Lille Vesterbæk V matr.9, død i huset 1792.
Børn:
1: Morten: 1757 i Gl. Præstegård.
2: Christen: o.1767, nævnt i lægdsrullen 1792.
Han var gift 2. med Kirsten Christensdatter.
Mads Nielsen (Hvass):
Født i Rom 1822. I 1880 er han enkemand og karl på Brejninggaard, død i Kildsig 1896.
Køber 8-7-1861 (19-108) SV matr.10b fra Bjørnkær, som er bebygget. Ved indgangen til stalden sad to mursten med årstallet 1862 indridset, den ene findes nu på Egnsmuseet. Gården ligger ved vejen, der blev anlagt i
sommeren 1859 som forbindelse mellem den gamle landevej og den nye hovedvej.
Gift i Lomborg 1845 med Karen Pedersdatter Bach født 1807 i Sevel, død i Brejning 1879.
Plejebarn: (i folketælling 1870):
1: Christian Peder Christensen: 1858 i Vanting, se videre dér. I 1880 er han karl i Søn-
derkær, Ulfborg.
Christian Frederik Christensen:
Køber 15-5-1874 læst 3-3-1875 (23-586) ejendommen tilbage til Bjørnkær.
Christen Jensen Søe:
Født i Lille Røjkum V matr.17 1856, død i Skjern 1957.
Køber 9-12-1877 (24-365) fra Bjørnkær.
Gift i Brejning 1876 med Karen Sørensen født i Mosdal 1854, død i Skjern 1943.
Børn: (født her i sognet):
1: Søren Peder: 1876-1877, født i Mosdal.
2: Søren Peder: 1878-1976, gift i Hanning 1901, død i Skjern.
3: Jens Kristian: 1880-1962, død i Vildbjerg, begravet i Vinding.
Christen M. Nielsen:
Køber 4-4-1883 (28-26).
Niels Jensen (Væggerskilde):
Født i Timring 1852, se Væggerskilde matr.1, død efter 1922.
Køber 23-4-1885 (29-308).
Gift i Dejbjerg 1878 med Karen Jensen født i Sdr. Lem 1849, død i Pletbjerg 1922.
Børn: (nogle):
1: Jens: 1878-1958, født i Sdr. Lem, ejer af Pletbjerg, Brejning.
2: Jens Andreas: 1879 i Leding, Dejbjerg.
3: Mette Katrine: 1886, gift i Lyhne 1906 med Peder Mørk, se Hovedgaden 55, Spjald.
Flytter til Oksfeld, No.
Jens Jensen (Kamp):
Født i Kirkehuset SV matr.16 1827, død på gården 1888.
Mageskifter 2-6-1886 (30-96) med ejendom i Oksfeld, No.
Gift i Brejning 1849 med Mette Marie Knudsdatter født i Koldinghus 1828, død i Ølstrup 1914.
Hun gift 2. i Brejning 1891 med Jens Jensen, Kildsiggård SV matr.2, død 1896.
Se videre om familien under Opsund matr.1c,4b.
Mette Marie Knudsdatter:
Arver 1888 (33-84). Ved salget får hun oprettet en aftægtskontrakt med eftermanden.
Niels Knudsen:
Køber 19-11-1890 (33-85) af forriges enke med adkomst (33-84). Han er af Brejning.
Thomas Nielsen:
Født i Røjkum V matr.15c 1857, død i Kirkebyen SV matr.13l 1932. Bror til Ane Kirstine Nielsen V matr.10e.
Køber 6-4-1892 (34-31). Se Kassentoft, SV matr.7 og V matr.9i,10c.
Gift 2. i Brejning 1891 med Ane Kirstine Jensen født i Randbæk 1853, død i Kirkebyen, SV matr.13l 1933, datter af forrige ejer Jens Jensen og Mette Marie Knudsdatter.
Børn:
1: Anton Sø: 1891-1891.
2: Ane Mette Marie: 1893, gift med Anders Mikkelsen; Lystbæk, Hee.
Jens Ølgaard Nygaard:
Født i Sdr. Lem 1887, død på Amtssygehuset, Tarm 1956, begravet i Brejning.
Køber 16-6-1915 (49-425).
Køber 8-3-1941 SV matr.10m fra SV matr.10a+c.
Gift i No 1915 med Inger Benedikte Christensen født i Nygård, No 1883, død i Spjald 1953.
Mathias Søndergaard:
Køber 1-10-1946, kom fra Røjkum V matr.15b, se videre dér om familien.
Børn: (født her):
3: Else: 1948.
4: Erna: 1952.
Bent Søndergaard:
Født i Røjkum V matr.15c 1940, forrige ejers søn.
Køber 23-6-1970.
Gift i Brejning 1968 med Ingeborg Klemensen født i SV matr.3b 1947.
Bent Ove Madsen:
Køber 1-4-2008 og lægger jorden under sin gård, Kærhus, SV matr.20a+b.
Kirsten Søndergaard Lauridsen & Knud Åge Christensen:
Køber 1-12-2009, hver en halvpart.
Kirsten Søndergaard Lauridsen:
Arver halvparten 2-8-2021, enke efter Knud Åge Christensen.
Solvang:
Sydvestlige ejerlav matrikel 10e, Vantingvej 2:
Matrikelnumre 1950: SV matr.9d,10e, V matr.15i, 27a.
Peder Hansen:
Født i Røjkum V matr.17 1818, død i ejendommen 1878.
Køber 16-6-1877 (24-324). Om ham og familien se Opsund matr.3.
Gift i Hee 1850 med Sidsel Andersen.
Sidsel Andersen:
Arver 24-1-1878 (28-140), forriges enke.
Peder Mikkelsen:
Født i Klink, Nr. Omme 1822, død på gården 1888. Se V matr.19+20.
Køber 22-5-1883 (28-141) af forriges enke. Kom fra Boutrup, Nr. Felding.
Gift med Mette Marie Poulsdatter (Junget) født i Vinding 1823, død på gården 1902.
Børn: (ifølge skiftet 1888):
1: Poul: gdr. i Nr. Omme.
2: Søren Christian: 1856-1944, Nr. Nebel, se V matr.19+20, Mathias Søndergaard.
3: Karen Marie: 1862, jordemoder, gift med købmand Peter Eriksen, se SV matr.5b og
NV matr.1b. Død i Ringkøbing 1939.
4: Andreas: husmand på Oure Mark, Hadsund.
5: Mathias Søndergaard: 1867-1944, eftermand på gården. I Hadsund 1888.
Mette Marie Poulsdatter:
Arver 1888 (39-262), forriges enke.
Mathias Søndergaard Pedersen:
Født i Boutrup, Nr. Felding 1867, død i Spjald V matr.12ae+al 1944, forriges søn.
Køber 30-12-1891 læst 10-1-1900 (39-263) af forriges enke med adkomst (39-262).
Køber 9-12-1897 (37-529) SV matr.9d fra Bækgård.
Køber 27-8-1907 (45-144) V matr.27a fra Mosdal.
Køber 30-12-1912 (48-268) V matr.15i fra Sdr. Søndergård.
Gift 1. i Brejning 1891 med Ane Kirstine Nielsen født i V matr.15c 1862, død på gården 1900.
Børn:
1: Peder Mikkel: 1892.
2: Niels Henrik: 1894-1899.
3: Niels Henrik: 1900-1900.
Gift 2. i Brejning 1903 med Mariane Elisabeth Jensen født i Lillebæk 1880, død i Spjald 1954.
Børn:
1: Ane Kirstine: 1904, gift Baxter, Lancaster, Los Angeles, USA.
2: Metha Marie Kirstine: 1905, gift Jansson, København.
3: Niels Henrik: 1910, gdr. i Dybe, Bonnet.
4: Astrid Kirstine: 1911-1988, gift 1940 med Aage Hansen, Brejninggaards Mark.
5: Victor: 1914-1995, gift i Hee 1937, gårdejer i Hestkær, Finderup.
Knud Kristian Knudsen:
Født i No 1886, død i Kirkebyen 1972.
Køber 1-3-1931, kom fra Grimstrup, No.
Gift i Brørup 1918 med Petrine Boulund født på Thuesbøl Mark, Brørup 1892, død i Kirkebyen 1976.
Børn:
1: Karen Magdalene: 1919-1919.
2: Hans Kristian: 1921, gårdejer i Bækhus.
3: Karen Magdalene: 1922.
4: Peder: 1927.
5: Jens Boulund: 1930, eftermand.
6: Alfred: 1934.
Flytter 1961 til Kirkebyen SV matr.13r.
Jens Boulund Knudsen:
Født i No 1930, forrige ejers søn, død på gården 2022, ugift.
Køber 24-1-1959.
Køber 11-2-1983 SV matr.24b+35 af Laura Bjerrum, SV matr.24a.
Niels Peter Jensen:
Køber 1-1-2023, lægger jorden under sin gård i Ølstrup.
Birgitte Højvang: gift med Hans Kristian Knudsen:
Køber 15-6-2023, bygningerne med lidt jord. Kom fra Abildå. Han er født på Muldbjergvej 13.
Søndergaardhus, Højenhjem:
Sydvestlige ejerlav matrikel 10f, nu SV matr.10p, Kildsigvej 5:
Oprindelig lå der på stedet et fæstehus, Søndergårdhus kaldet, på Landerhuse mark øst for Landerhus og Krathus. Følgende fæstere kendes:
Inger Jacobsdatter:
Født i Mosen NV matr.6 o.1772, død i huset 1834.
Fæster 11-12-1824 læst 8-3-1832 (6-473) et stykke hede af parcel nr.4 udstykket fra Bækgård og tilhørende Jesper Olesen i Landerhuse, hvorpå hun må bygge et hus og bo der til sin død, grave tørv og slå lyng og pløje et stykke jord, mod en årlig afgift på 3 mark kurant. Efter hendes død skal ejeren af landerhus ladet det vurdere og udbetale vurderingsummen til hendes arvinger, om det ønskes. Udslettet af tingbogen 8-3-1876 (24-41).
Hun var fraskilt fra Mosen NV matr.6, se videre dér om familien, og hun har bygget Søndergaard- hus i 1824, da hun som fraskilt vendte tilbage til Brejning fra Torsted. Ved sønnen Niels` konfir-mation i 1827 bor hun i Landerhuse. Hun levede af at spinde og boede sammen med datteren Mette født 1803, død i Hee 1889.
Peder Christian Nielsen Skuldbøl:
Født i fattighuset 1811, død i Søndergaardhus 1889. Vejmand.
Fæster huset før 1840. Han var karl på Brejninggaard og daglejer. Gravsten.
Gift 1. i Ølstrup 1835 med Sidsel Pedersdatter født i Nysogn 1815, død i Ølstrup 1841.
Barn:
1: Niels Peder: 1838 i Røjkum - 1895 i Assing. Kontorbud i Ringkøbing 1906.
Han blev far til en uægtefødt og dødfødt datter i Fattighuset i 1842.
Gift 2. i Brejning 1843 med Mette Andreasdatter, kaldes også Christensdatter, født i Nr. Omme 1817, død i Ringkøbing 1897 hos datteren Sidsel Pedersen i Vestergade.
Børn:
1: Sidsel: 1844-1931, gift 1877 med Mads Christian Fejerskov, død i Odense Sct.
Ansgar sogn, se videre i Slægten Fejerskov, Egnsmuseet.
2: Ane Cecilie: 1852-1853.
3: Niels Christian: 1854, gift 2.i Ringkøbing 1905. Bosat i No 1906 og 1911.
4: Jens: 1855.
5: Andreas: 1858-1941, gift 1885, død i Skjern.
Anders Christian Hansen Muldbjerg:
Født i Hover 1831. Bor som husmand i huset i folketælling 1890 med de nedennævnte. Kom fra Odderbæk V matr.14, se dér.
Gift i Ølstrup 1854 med Else Cecilie Christensen født i Nr. Brorstrup, Ølstrup 1838, død i huset 1890. Hun nedstammer fra Christen Jespersen i V matr.15, som flyttede til Nr. Brorstrup 1762.
Børn: (nogle af dem):
1: Ane: 1868 i Ølstrup, gift i Brejning 1892 med enkemand Kristen Hansen i Landerhus (Krathus), SV matr.22. Se videre dér.
Hendes datter Kirstine Andersen: 1889-1967, gift i Vorgod 1915 med Jens Peder Karlsen, gdr., født i Vorgod 1881, død i Skjern 1971, begravet i Videbæk. Hun døde i Skjern, begravet i Videbæk, og som fødested angives i kirkebogen Højenhjem, Brejning.
2: Kristen Andersen: 1871-1950, se Randbæk matr.2e+6h m.fl.
Anders Christian Hansen er indsidder i 1893 i Brejning, men er derefter ikke mere i sognet.
Jens Nielsen (Toft):
Født i Toft 1867. Rejste til Amerika 27-1-1900 fra Southampton til New York til broderen Niels, men vendte aldrig hjem igen.
Indsidder i Højenhjem i 1896 ved datterens dåb, i 1901 eksisterer huset ikke mere. Konen og børnene bor i Brejning Fattiggård.
Gift i Dejbjerg 1893 med Else Cathrine Jensen født på Vognbjerg Hede, Dejbjerg 1871, død i Holstebro 1945. Skilt fra Jens Nielsen. Hendes forældre var Niels Kvemberg og Mette Muus.
Hun får, foruden de 4, i alt 8 børn med forskellige mænd. Se hendes stamtræ på Google.
Børn:
1: Laurids Toft: 1895 i Bjørnemose, Dejbjerg.
2: Karen Toft: 1896 i Højenhjem, dræbt 1928 i Gothersgade 29, København, koge-
jomfru. Drabsmanden blev anholdt samme dag.
3: Niels Toft: 1898 på Mollerup Mark, Timring.
4: Jens Senius Toft: 1900 i Brejning Fattiggård.
Christen Christiansen (Bjørnkjær):
Køber 1-8-1894 (35-306) SV matr.10 f af sin far på SV matr.10a. Bygger ikke, dyrker jorden.
Ole Peter Kristensen (Landeværn):
Født i Timring 1887, død i Ringkøbing 1965. Se SV matr.20a, Kærhus og Sandbæk matr.1d.
Køber 28-8-1918 (52-154) og bygger ejendommen. Der lå ruinerne af det tidligere Søndergaardhus nord for stedet, hvor husene blev bygget, lige øst for den gamle vej til Bjørnkær.
Køber 17-12-1919 (11-470) SV matr.18b, se dér.
Sælger 21-2-1924 SV matr.18b (15-403).
Sælger 4-12-1928 en parcel SV matr.10h til Johan Peder Nielsen.
Sælger 4-12-1928 en parcel SV matr.10i til Niels Peder Ingvard Nielsen.
Sælger 11-12-1946 en hedelod SV matr.10n til Niels Peter Jensen, Ølstrup.
Gift i Nr. Omme 1932 med Margrethe Kjeldgaard født Nr. Omme 1907, død i Ringkøbing 1977.
Børn:
1: Minna Mariane: 1933.
2: Jens Kristian: 1934.
3: Øjvind Kjeldgaard: 1935, ejer af Ølstrupvej 3.
4: Erling Kjeldgaard: 1937.
5: Kathrine: 1938.
6: Ella: 1942.
7: Alvin Kjeldgaard: 1944.
Familien flytter til Ny Lille Snogdal, NV matr.1i+4e.
Laurids Lystbæk Jensen:
Født i Møldambjerg, Lomborg 1917, død i Lomborg 1992.
Køber 15-5-1950, kom fra Bonnet.
Gift i Vellev 1949 med Magda Hansen født i Gl. Skole, Vellev 1923, død i Lomborg 2001.
Børn: (født her i sognet):
1: Ejner Lystbæk: 1952.
2: Lis Inge Lystbæk: 1953.
3: Bente Lystbæk: 1954.
4: Ane Lystbæk: 1955.
Viggo Pedersen Sand:
Født i Vedersø 1924, død i Spjald 1999.
Køber 20-10-1955.
Køber 19-1-1968 SV matr.18h+19g af Johanne Kjeldgaard. Se SV matr.3c.
Køber 26-7-1972 SV matr.10o fra Ringkøbingvej 82, SV matr.10i, af Jens Svendsen Olesen.
Gift i Vedersø 1955 med Gudrun Hansen født i Vedersø 1933, død i Spjald 2004.
Ole Kjær:
Køber 12-5-1993 ejendommen og lægger jorden under sin gård på Kærhusvej 24.
Jette & Peter Andersen:
Køber 1-8-1995, bygningerne med lidt jord, nu matrikel SV matr.10p. Har boet som lejere fra 1993.
Niels Christian Møller Nielsen & Peter Abildgaard Møller Nielsen
Køber 4-8-1995.
Landerdal:
Sydvestlige ejerlav matrikel 10i, Ringkøbingvej 82:
Niels Peter Ingvard Nielsen:
Født i Landerdal 1898 (SV matr.25a), død i Brejning 1947.
Køber 4-12-1928 parcel på 20 tdr. land SV matr.10i fra SV matr.10f. Der lå en bygning syd-nord vest for den nuværende ejendom indeholdende stuehus og stald. Den ses på de ældste luftfotos af ejendommen. Det var den første bygning på jorden, opført af Niels Peder Ingvard Nielsen omkring 1929. Familien kom fra Brgd.matr.1hh, som han byggede i 1926.
Gift i Tved 1922 med Anna Kirstine Pedersen født i Dejret, Tved 1898, død i Spjald 1982.
Børn: (født her på ejendommen):
1: Leo: 1929-1988, handelsmand i Spjald.
2: Inge Doris: 1931, gift 1950 med Simon Kristian Simonsen, Faster.
Familien flytter til Spjald. Køber 1935 Det gamle Missionshus, Brgd. matr.1z. Se dér.
Jens Svendsen Olesen:
Født i Herborg 1900, død i Spjald 1992.
Køber 1-10-1933, kom fra Astrup, bygger ejendommen.
Køber 28-2-1944 SV matr.17l, som han beholder ved salget af ejendommen, og som enken sælger 22-6-2003 til N. Skyttes Eftf. A/S, Ringkøbing til grusgravning.
Køber 1-10-1951 SV matr.17m i fællesskab med Magnus Mouridsen SV matr.18e, og fra 1-11-1965 ejer Jens S. Olesen den sydligste halvdel, Magnus Mouridsen den nordligste halvdel.
Sælger 26-7-1972 ejendommens jord, SV matr.10o, til Viggo Sand, SV matr.10f.
Gift i Strellev 1933 med Elisabeth Kathrine Madsen født Nørtarp, Strellev 1909, død i Spjald 2003.
Børn:
1: Villy Bank: 1934.
2: Charles Bank: 1936.
3: Anna: 1937.
4: Edith: 1939, gift 1959 med Arne Buch, Havndal, Sønderborg, født i Burkal 1937.
5: Henning Bank: 1942.
6: Mads Kristian Bank: 1947.
Anne Lise Johansen & Leif Berthelsen:
Køber 14-12-1981, husene med lidt jord.
Leif Berthelsen:
Overtager hele ejendommen 27-7-1999.
Dennis Høgedal Høgild:
Køber 31-8-2007.
Ny Bjørnkær:
Sydvestlige ejerlav matrikel 10l, Kærhusvej 15:
Niels Nygaard Kristensen:
Født i Bjørnkær 1908, død i Spjald 1988.
Køber 21-4-1939 SV matr.10l af sin mor i SV matr.10a+c. Bygger ejendommen.
Køber 9-3-1966 SV matr.10c af sin broder Niels Kristian Kristensen.
Gift i Nr. Omme 1939 med (El)frida Bilgrav født i Prag, Nr. Omme 1913, død i Spjald 1990.
Børn:
1: Emma Nygaard: 1944, sygeplejerske, gift med pedel Jacob Faartoft, Spjald.
2: Eline Bilgrav: 1947, gift med Frode Lund, eftermand på gården.
3: Benedikte Nygaard: 1951, gift med Ove Domdal, Sørvad.
4: Bodil Nygaard: 1954, gift med Palle Lauridsen, Spjald.
Frode Lund:
Født i Randbæk matr.27b 1944.
Køber 22-10-1971, forrige ejers svigersøn.
Gift i Brejning 1966 med Eline Bilgrav Kristensen født på gården 1947.
Moes, På Moes, Mosen, Mose:
Sydvestlige ejerlav matrikel 11, Brejningvej 9a:
Matrikelnumre 1950: SV matr.11a, Brgd. matr.6a, R matr.29.
Gården kaldes Moes i 1646 og benævnes 1 bolig.
Jep Tommesen (Snedker):
Nævnes på ejendommen 1-10-1661. Jep Tommesen nævnes også 24-3-1663 og i 1671-72, hvor han kaldes ”Jep Snedker”, hvor han betaler skat af 1 tjenestepige. Det er ham, der har fremstillet Brejning kirkes præstestol i 1646. I matriklen 1664 kaldes han Jep Tombsen, og ejendommen kaldes et gadehus. Han er sidst nævnt i et ekstraskattemandtal fra 1675.
Michel Jepsen:
Først nævnt på gården i 1673, hvor han betaler skat af 1 tjenestepige. Han er muligvis søn af forgængeren. 20-9-1683 blev hans jord opmålt til matriklen 1688 sammen med de øvrige kirkebymænds jorder. Han havde 39 agre øst for ejendommen strækkende sig i retningen syd-nord, som bestod af rød sand blandet med sten, hvorpå han kunne så i 3 år, 1 år byg, 1 år ryg og 1 år havre, hvorefter agrene hvilede i 4 år. Sønder Brejninggaards markdige havde han 3 agre af samme beskaffenhed som ovennævnte, og i hedejorden norden for heden havde han 5 agre, skarp rugjord bestående af rød sand og skarp stengrund, som kunne tilsås i 2 år, 1 år med boghvede, 1 år med rug, hvorefter jorden hvilede i 5 år. Jorden blev i den samlede opgørelse takseret til ¼ del middel og ¾ del skarp. Han kunne bjærge 1½ læs godt hø og 3½ læs middel hø årligt og havde græsning til 2 høveder. Gårdens Hk blev nedsat fra 2-5-1-1 til 1-7-3-2¾, men endte med et Hk på 2-1-0-0. Han havde hedetørv nok, brugte hyrde til sit kvæg og led skade af ulve i heden, ligesom de øvrige bønder i Kirkebyen. Ejendommen kaldes et bol.
I 1677 gav han skat af 2 ildsteder og 1 ko, i 1678 siges det, at han er ugift, og hans besætning er regnet sammen med folkene i Lille og Store Kildsig og Dumpen, se under St. Kildsig. I et skattemandtal fra 1682 havde han 1 ko og 1 ungnød, 6 får, 1 bitræ og 1 svin samt 1 tjenestepige, og han var stadig ugift. Ejendommen kaldes for et gadehus. I 1685 har han foruden tjenestepigen 1 ko, 1 3 års stud, 3 får med lam og 1 bitræ. I 1690 er hans ægteskabelige status uforandret, så han betaler skat af en tjenestepige, men nu kun af 1 ildsted. I 1697 betaler han stadig skat af 1 tjenestepige ved navn Maren, men i skatte-mandtal 1699 kaldes han en ”forarmet tigger”. Udtrykket har nok nærmest været en ”skattefidus”, for han er stadig på ejendommen ifølge jordebøgerne 1708 og 1718.
1708: Hk: 2-1-0-0, landgilde: 2 harboe pund smør.
Jens Christensen:
Nævnt på ejendommen i jordebogen 1726.
Hans Madsen:
Født i Øster Pilgård, død på Mose i 1732, skifte i Brejninggaards skifteprotokol 1732 s.9-11. Han må have overtaget fæstet på gården ret hurtigt efter 1726.
Gift med Karen Christensdatter født i Bækgård o.1705, død på Mose 1783. Skifte i Brejninggaards skifteprotokol 1783 s.560-563.
Børn:
1: Anne: o.1725-1805, gift med Søren Hansen Bjørnkjær, Kirkebyen.
2: Thomas: o.1729-1785, fæster af Slothus og sidst Krog i Hover sogn.
Karen Christensdatter blev gift 2. med eftermanden Christen Michelsen.
Christen Michelsen:
Født i Villads Væring o.1706, død på Mose 1762, skifte i Brejninggaards skifteprotokol 1762 s.164-180. Murermester og drev en betydelig virksomhed med reparationer på sognets og omegnens kirker og godser. Broderen Ib og sønnerne Hans, Christen og Michel var ansat hos ham og videreførte håndværket.
Gift med formandens enke Karen Christensdatter.
Børn:
1: Hans: o.1732-1778, murermester og fæster af Herborg Bæk, Vorgod sogn.
2: Christen: o.1734-1816, murermester og fæster af Ø. Tudskær.
3: Michel: murermester, bosat i Dejbjerg, død før 1781 og broderen Thomas, Dej-
bjerg kirkebog mangler døde, men hans enke og børn er nævnt i skiftet
efter broderen 1781 og moderen 1783.
4: Thomas: o.1738-1781, eftermand, død som møller i Bundsbæk vandmølle, skifte i
Dejbjerglund skifteprotokol 1781. Mureruddannet.
5: Johanne: + 1775 uden alder, gift o.1760 med møller Hejle Johansen Lindegaard,
Brejninggaard vandmølle. Hun har en sølvske med moderens bogstaver
KC nævnt i hendes skifte i Brejninggaards skifteprotokol 1775 s.511.
Thomas Christensen:
Født på gården o.1738, død på Bundsbæk vandmølle 1781.
Fæster gården i 1762, hvor han endnu ikke er fyldt 25 år, så faderen er medfæster til sin død i samme år, hvilket fremgår af Bølling herreds tingbog 3-1-1763, hvor der er en større sag i forbindelse med murermester Christen Michelsens dødsbo.
Det oplyses i jordebogen 1767, at han har fået tillagt 2 album fra Vesterbæk og 0-7-3-1½ af Søndergårds toft, således at gårdens Hk herefter bliver 3-0-3-2½. Det årlige landgilde var 6 Rdl 2 skill. og i 1774 betalte han yderligere 1 mark, 8 skill. i spindepenge til godset.
Gift med Marie Kirstine Fynbo + 1773 uden aldersangivelse, skifte i Brejninggaards skifteprotokol 1773 s.501-508. Ingen børn i ægteskabet.
Poul Lauridsen:
Født i Dumpen o.1740, død på gården 1783.
Fæster Mose omkring 1774, hvor han først nævnes i jordebogen.
I 1774 betalte han 6 Rdl i landgilde og 1 mark, 8 skill. i spindepenge til godset. Landgilden og spinde-pengene er sat relativt højt i forhold til de gårde i sognet, der udførte hoveri til Brejninggaard, hvilket gården Mose var fritaget for.
Gift med Inger Madsdatter født o.1735, død i Sdr. Søndergård 1823.
Hun gift 2. i Brejning 1783 med eftermanden Jens Pedersen.
Barn:
1: Dødfødt barn: 1778.
Jens Pedersen:
Født i Lille Spåbæk, Nr. Omme 1749, død i Sdr. Søndergård 1816.
Overtager gården i 1783 ved giftermål med formandens enke Inger Madsdatter.
Køber V matr.20 i 1797, se dér.
Laurids Jensen:
Født i Moesgård o.1760, død i Vantinghus som indsidder 1839.
Fæster Mose o.1797.
Køber gården fri fra Brejninggaard 24-6-1816 (2-475).
Køber 30-6-1821 (2a-44) gårdens kirke- og kongetiende.
Gift 1. i Brejning 1794 med Anne Kirstine Christensdatter født i Finderup o.1758, død på gården 1803. Ingen børn.
Gift 2. i Brejning 1803 med Anne Jensdatter Vesterbeck født i V matr.11 o.1778, død i Kildsig 1852.
Børn:
1: Anne Kirstine: 1804-1804.
2: Christen: 1805.
3: Anne Kirstine: 1808, gift i Gl. Sogn 1839 med Peder Christian Madsen. Hun
lever i Ringkøbing 1870.
4: Ide: 1810-1891, gift 1. i Ringkøbing 1841 med skomagersvend Jens Peter Chri-
stensen, gift 2. i Skagen 1851 med fisker Christen Nielsen Thra-
ne, død i Skagen.
5: Maren: 1813-1899, død ugift i Ringkøbing.
6: Ane Erikke: 1816-1873, død som ugift tjenestepige i Lambæk, Sdr. Lem.
7+8: Jens & Hans: 1818-1818.
9: Jens: 1820-1821, født i V matr.17.
Familien flytter til V matr.17 i Røjkum 1820.
Peder Andreas Nielsen (Stampe):
Født i Hanning 1790, død på Mosdal Hede 1861.
Får 2-5-1820 (3-262) købekontrakt på gården.
Køber 2-7-1821 (2a-43) gården. Kom fra Finderup.
Gift i Brejning 1812 med Maren Andersdatter født i Randbæk matr.7 1788, død i Brejning fattighus 1886.
Barn: (mange børn født i Finderup, se under Magersped, Opsund matr.5):
1: Maren: 1822.
Peter Andreas Nielsen er husfæster i Krathuset, Randbæk matr.27, 1834, bosat i fattighuset i Kirkebyen 1850 og fæster på Mosdal Hede i 1854, hvor sønnen Niels Pedersen døde i Mosdal som murer, og i folketælling 1855.
Hans Peter Rosenvinge:
Født på Slumstrup, Bølling 1780, død i Velling 1843.
Køber 4-9-1823 læst 3-2-1824 (2a-133). Han var sat under formynderskab ved pastor Sturm, Stadil. Ejede i en periode Bjerg i Ølstrup, derefter en gård i Hanning og sidst et sted i Koustrup, Velling. Han var gift flere gange. Han overtog Mose på tvangsauktion, fordi han havde en stor pant i gården.
Poul Villadsen:
Født i Nr. Søndergård 1756, død på gården 1843.
Køber 8-9-1823 læst 3-2-1824 (2a-134).
Gift i Brejning 1783 med Anne Kirstine Poulsdatter født i Opsund matr.2 1762, død på gården 1840.
Han overtog først Opsund matr.2 efter svigerfaderen. Se videre dér om familien.
Mads Poulsen:
Født i Opsund matr.2 1798, død i Kirkehuset 1873.
Køber 21-3-1830 (2a-434), forældrene skal have aftægt.
Bortfæster 16-6-1838 (33-187) Damager til snedker Mikkel Andersen Amstrup.
Skelforening 31-10-1846 læst 17-12-1846 (11-314) mellem Brejninggaard og alle naboer.
Sælger 13-6-1846 læst 21-2-1850 efter udstykningstilladelse af 11-4-1846 af gården Mose SV matr.11b+ Brgd.matr.6b til Jens Christensen Tudskær.
Gift i Brejning 1830 med Ane Nielsdatter født i Nordestgård, Tim 1804, død i Kirkehuset 1870.
Børn:
1: Dødfødt datter: 1830.
2: Poul: 1831-1900, død i Kampstedet, SV matr.5b.
3: Ane Kirstine: 1834-1886, gift i Ringkøbing 1866, død i Vorgod.
4: Christiane: 1836-1923, gift 1.o.1860 med Niels Andersen, død i Skårup 1880, gift
i Hanning 1884 med Mads Nielsen, død i Hanning.
5: Niels: 1838-1879, gift 1865 med Ida Malene Lauridsen, Mosdal, død i Velling.
6: Maren: 1841-1920, gift 1867 med smed på Brejninggaard Mads Jensen, død i Ølstrup.
7: Peder: 1843-1844.
8: Peder Sigaard: 1845-1917, død i Herning.
9: Villads Christian: 1849-1920, død i Ringkøbing.
Christen Jensen:
Født i Randbæk matr.7 1816, død i Mose 1890.
Mageskifter 11-12-1851 (15-417) med Kirkehuset SV matr.16.
Gift i Brejning 1843 med kusinen Mette Kirstine Mortensdatter født i Sig 1813, død i Mose 1889. Om hendes første ægteskab, se videre under Kirkehuset SV matr.16.
Børn:
1: Thomas: 1844-1905, eftermand i Mose.
2: Maren Kirstine: 1846-1848.
3: Jens Christian: 1849-1850.
4: Karen Marie: 1851-1858.
5: Mette Kirstine: 1854-1927, gift 1875 med Anders Jensen (Lillebæk).
Thomas Christensen / Kristensen:
Født i Kirkehuset 1844, død i Mose 1905.
Køber 28-12-1879 (25-460), aftægt til forældrene.
Gift ukendt sted 1877 med Laura Poulsen født i Blæsbjerg 1849, død i Mose 1920.
Børn:
1: Mette Kirstine: 1878-1958, gift i Tarm 1915 m. Jens Jespersen, Bisgaard, Tarm.
2: Kristen: 1879-1944, eftermand på gården.
3: Ane Johanne Pauline: 1881-1958, gift 1903 med maler Peder A. Nielsen, Skjern.
4: Karen Marie: 1884-1884.
5: Karl Kristian: 1885-1889.
6: Kamilla: 1889-1950, gift 1929 med Niels Nielsen, Tudskær SV matr.11b.
Laura Poulsen:
Arver 1905 læst 18-12-1907 (45-285), forriges enke.
Kristen Kristensen (Mose):
Født på gården 1879, død samme sted 1944.
Køber 8-1-1908 (45-305), forriges søn.
Køber 13-9-1930 SV matr.28d af Knud Vanting Knudsen. V matr.7c+10b.
Sælger 30-6-1930 parcel 11f af SV matr.11a til Laurids Lauridsen, Gåsdal.
Sælger 10-6-1930 SV matr.11g til Jeppe Hansen, Brænderigården, som sælger den videre 1-1-1944 til Laurids Lauridsen, Lillebæk.
Sælger 19-5-1930 SV matr.11h til Niels Chr. Jensen (Klidsbjerg), Brejning.
Gift i Brejning 1936 med Signe Margrethe Kristiansen født i Lille Højmose 1901, død i Videbæk 1994, begravet i Væggerskilde. Gift 2. i Brejning 1947 med Lauge Laugesen, Laugesens Have.
Svend Aage & Knud Vestergaard:
Køber 7-11-1945 i lige fællesskab. Brødre, født i Nr. Omme.
Sælger 5-9-1947 SV matr.11o til Johannes Cecilius Nielsen.
Sælger 3-2-1948 SV matr.11q til Jens Nielsen, Brgd. matr.1bl, Kratvej 10.
Sælger 3-2-1948 SV matr.11r til Laurids Damgaard, SV matr.1q, Flyvepladsvej 2.
Sælger 3-2-1948 parcel SV matr.11s til Krarup Smith, SV matr.1e, Flyvepladsvej 3.
Sælger 26-5-1949 SV matr.11p til Chr. Kobberø, Sdr. Søndergård.
Svend Aage Vestergaard født i Nr. Omme 1917, død i Finderup 1982, gårdejer i Vester Finderup. Gift i Brejning 1950 med Maja Karstoft Bjergbo Møller født i Nygård 1929.
Knud Vestergaard:
Født i Nr. Omme 1914, død i Nr. Omme 1991, gdr. i Nr. Omme.
Køber 1-10-1947 broderens andel.
Sælger 26-5-1950 SV matr.11x til Søren Randeris, Ny Pilgård.
Gift i Videbæk 1945 med Anny Lilly Nielsen født i Videbæk 1921, død i Nr. Omme 1988.
Børn:
1: Leif: 1945.
2: Jytte: 1948.
3: Yrsa: 1951.
4: Frank: 1958.
Jørgen Erik Jessen:
Køber 11-5-1960, kom fra Bork.
Vagn Emil Vestergaard:
Født i Lydum 1934, død i Spjald 2023.
Køber 7-4-1967 efter tvangsauktion. Kom fra Hemmet. Bygger nyt stuehus.
Køber parcellerne 1d og 6a under Brejninggaard ejerlav 1970-71.
Køber 20-1-1989 SV matr.11æ af Henning Kærgaard, Kildsig.
Køber 10-7-1990 del 2 af SV matr.8a af Laurids Klokmose, Kirkebyen.
Gift i Brejning 1958 med Bente Nielsen født på Højager 1935.
Lars Krogh:
Køber 22-8-1996.
Mosens Mark, Margrethelund, Tudsjær:
Sydvestlige ejerlav matrikel 11b, Brejningvej 9b:
Matrikelnumre 1950: SV matr.11b, Brgd. matr.1ep+1gm.
Jens Christensen Tudskær:
Født i Vester Tudskær 1799, død på gården 1859. De bor i Mose fra sidst i 1840. Stenkløver.
Køber 13-6-1846 læst 21-2-1850 (13-80) SV matr.11b og Brgd. matr.6b. Den købte del af Mose skal bebygges inden to år. Drev oprindelig Kirkebykroen, SV matr.8, se videre dér om familien.
Gift i Brejning 1820 med Margrethe Lauridsdatter født i Lille Røjkum 1794, død på gården 1871.
Familien tog navnene Tudskær og Margrethelund med til ejendommen, som dog endte med at blive kaldt Tudskær.
Poul Jensen:
Født i Opsund matr.1 1818, død i Tudskær 1885, husmand og stenslager.
Køber 27-3-1856 (16-44), forriges svigersøn. Aftægt til svigerforældrene.
Gift i Brejning 1851 med Maren Jensdatter født i Kongensbjerg 1830, død i Menominee, Michigan, USA 1904. Dødsattest haves. Se Hazel Tarrs stamtavle på egnsmuseet.
Børn:
1: Maren: 1852-1932, gift 1880 med Laurids Kristensen Green, Øster Lem.
2: Jens Tudskjær: 1855-1858.
3+4: Jens Peder & Hans Mathias Røjkum: 1856-1856.
5: Mariane Andrea: 1858-1866.
6: Amalie Marie: 1860-1915, gift 1880 med Jens Krog Johannesen, Kroghede, im-
migreret til Menominee 1892 med nr.7 med familie og moderen.
7: Jensine: 1862-1898, gift 1882 med Peder Kristian Poulsen, eftermand på gården,
derefter immigreret til Menominee 1892 med nr.6 og familie og moderen.
8: Jens Tudskjær: 1864-1947, Kærhus, sidst i Ølgod.
9: Jens Bojesen: 1866-1950, immigreret 1890 til Menominee, Michigan, USA med
kone og spædbarn, amerikansk statsborger 19-8-1896, jernværks-
arbejder.
10: Mariane Andrea: 1868, immigreret 1890 til Menominee.
11: Ane: 1871-1954, gift i Menominee 1893 med Rasmus P. Sørensen, Menominee.
12: Ane Margrethe: 1873-1873.
13: Hans Mathias Laurids Røjkum: 1874, immigreret til Menominee 1892.
Peder Kristian Poulsen:
Født i Brejninggaards vandmølle 1857, død i Menominee 1907.
Køber 8-8-1883 (28-181), forrige ejers svigersøn.
Gift i Brejning 1882 med Jensine Poulsen født på ejendommen 1862, død i Menominee 1898.
Børn:
1: Ane: 1882-efter 1940 i Menominee, gift dér 1903 med Christian Peterson.
2: Paul Tudskjær: 1884-1960, ugift arbejdsmand i Menominee.
3: Maren: 1886-1888.
4: Poul Christian: 1888. Bor hos faderen i Menominee 1900.
5: Maren Tudskjær: 1890, tjenestepige i Menominee 1910.
6: Ane Marie: 1892-før 1897 i Menominee.
7: Anne Marie: 1898-1898, født og død i Menominee.
Familien immigrerer til Menominee, Michigan, USA som nævnt ovenfor sammen med Maren Jensdatter, der døde hos svigersønnen i 1904.
Anders Sørensen:
Født i Faster 1853, død i Assing 1940, begravet i Ølstrup.
Køber 13-7-1892 (34-167). Var møller på Brænderigårdens vandmølle fra 1890. Findes under Brgd. matr.1e.
Gift 1. i Nr. Vium 1876 med Bodil Marie Hansen født i Vorgod 1847, død på gården 1899.
Barn: (øvrige født udensogns, se under Brænderigården):
1: Andreas: 1891, gift i Assing 1915.
Gift 2. i Sdr. Lem 1900 med Johanne Rasmine Petersen født i Kolding 1841, død i Sædding 1913.
Gift 3. i Brejning 1915 med Karen Christensen født i Nr. Vium 1861, død i Ølstrup 1936.
Niels Thorvald Thorsen:
Født i Slumstrup Hedehus, Sædding 1886, død i Sædding 1968.
Køber 16-3-1912 (47-592).
Flytter til Sædding, hvor han bliver gift 1916. Beholder Brgd. matr.6b+c.
Sælger 31-8-1920 (11-909) Brgd. matr.6b til Peder Orloff Pedersen.
Sælger 31-8-1920 (11-909) Brgd. matr 6c til Peder Fiskbæk Jakobsen, Vasegård.
Forældre: som boede hos ham:
Anders Thorsen:
Født 1852 i Skallerup, Mors, død 1915 på ejendommen, gravsten. Murermester.
Gift i Husby 1885 med Marie Kristine Johnsen:
Født 1845 i Husby, død 1928 i Sædding, begravet i Brejning.
Datter: som boede på ejendommen hos broderen:
Thora Marie Christiane Thorsen:
Født 1889 i Sædding, død 1962 i Sædding, foto på Egnsmuseet. Ugift.
Peder Rudmose, se SV matr.2d, & Mads Kr. Olesen, Gl. Præstegård:
Køber 11-7-1916 (50-462) med udstykning for øje.
Sælger 4-1-1917 (50-720) Brgd. matr.1fr til Mikkel Lauridsen SV matr.8f.
Niels Kristian Jensen:
Køber 3-1-1917 (50-517).
Claus Christian Mouridsen:
Født i Barde, Vorgod 1885, død i Odense 1965, begravet i Seden, Åsum, Odense.
Køber 23-4-1917 (51-1) SV matr.11b + Brgd. matr.1ep.
Køber 17-6-1921 (12-677) Brgd. matr.1gm af Poul Smith.
Gift i Vorgod 1916 med Inger Marie Bertelsen født i Nr. Omme 1893, død i Seden, Åsum 1990.
Børn:
1: Niels Bertel: 1917 i Vorgod.
2: Richard Martinus: 1919 i Tudskær.
3: Helga Marie: 1920.
4: Erna Kirstine Pouline: 1922.
Familien flytter til Tårup Damgård, Gelsted, Odense.
Niels Kristian Nielsen:
Født i Røjkum V matr.1893, død i Brejning Kirkeby 1977.
Køber 1-3-1923 (14-227). Flytter gården op på nuværende plads.
Gift i Brejning 1929 med Kamilla Kristensen født i Mose 1889, død i Brejning Kirkeby 1950.
Hans Guldborg:
Født i Jelling 1912, død i Brejning 1981.
Køber 1-3-1947, kom fra Opsund matr.1i.
Gift i Brejning 1944 med Metha Margrethe Husted Kristensen født i Lilvang 1922, død i St. Rudmose SV matr.17a m.fl. 1965.
Børn:
1: Jens Peter: 1946, født i Opsund matr.1i.
2: Laurids: 1948, født i Tudskær.
3: Hanne Marie: 1952.
4: Ernst: 1957.
Svend Villy Kjærgaard:
Født i Kjærgård, Nr. Omme 1931, død i Spjald 2005.
Køber 30-10-1959. Skødet findes under Brejninggaard matr.1ep.
Køber 21-1-1987 SV matr.11x af Jeppe Pilgaard Randeris.
Gift i Brejning 1959 med Ingrid Agnete Hjøllund født i St. Sandbæk 1935, død i Spjald 2011.
Jørgen Lauridsen Vig:
Køber 3-8-1994, forriges svigersøn.
Gift (ophævet) i Brejning med Vita Kjærgaard, tidligere ejers datter.
Damager med Damhuset:
Fæstehus under Mose og Tudskær på Mosens Mark.
Cathrine Marie Harder:
Født i Fjaltring 1781, død i Brejning 1859, enke efter degne Niels Christian Harder, Brejning.
Hun får lov til at bygge et hus på Mosens Mark lige syd for Bækbo Dam mellem 1834 og 1838.
Mikkel Andersen Amstrup:
Født i Snejbjerg 1807, død i Damhuset 1870, snedker og husmand.
Fæster Damager af Mads Poulsen, Mose, 16-6-1838 (B80A-SP33-187b), idet svigermoderen Cathrine Marie Harder ejer bygningerne på fæstestedet. Landgilden er årligt 9 Rdl, som efter Tudskærs udstyk-ning tilfalder ejeren af denne, idet Damager, hvorpå huset ligger, tilhører denne.
Gift i Brejning 1836 med Catrine Kirstine Harder født i Rindum 1836, død i Finderup, Hanning hos datteren Bolette 1891. Hendes gravsten er på Brejning Egnsmuseum.
Børn:
1: Anders Christian: 1836-1916, snedkermester i Ringkøbing, veteran fra 1864.
2: Karen Marie: 1839-1910, gift med Hans Chr. Bank Olesen, Vorgod.
3: Niels Marinus: 1841-1929, snedkermester i Ringkøbing, veteran fra 1864.
4: Christian Frederik: 1843-1903, mølleejer i Timring, død i Vorgod.
Hans søn, Anders Møller Mikkelsen (1886-1930) boede i en
jordhytte på Sandbæk mark og omkom, da hans so slap løs og
væltede den tagbærende stolpe.
5: Andreas: 1846-1902, død i Borris. Landpost i Dalager.
6: Hans Nicolai Møller: 1849.
7: Jakobine Andrea: 1851-1931, gift med Christen Pedersen Sand, Kongensholm
mølle, Hanning, død i Skjern.
8: Bolette Kirstine: 1855-1927, gift med Jens Jørgen Christensen, Finderup.
9: Caroline: 1859-1940, gift 1881 med Sofus Andreas Graversen, født i Blæsbjerg, V.
matr.6. Familien bor i Horsens 1920. Han død 1931, se Horsens Østre kirkegård.
Catrine Kirstine Harder bor endnu i Damhuset i folketælling 1880, og hendes mands fæstebrev bliver tinglyst igen i forbindelse med Peder Christian Poulsens køb af Tudskær i 1883. Men i årene derefter flytter hun til datteren Bolette i Finderup, hvor hun døde i 1891, og Damhuset bliver på et tidspunkt efter 1883 nedbrudt og Damager igen lagt under Tudskær.
Sydvestlige ejerlav matrikel 11c+d, Fuglehøjvej 6:
Matrikelnumre 1981: SV matr.8ø, 11c+d, 12g, Hestkær matr.1z.
Aksel Martinus Kristensen:
Født i Vester Herborg 1913, død på gården 1965.
Køber 12-5-1940 SV matr.11d af Søren Ølgaard, & Mikkel Christensen, Finderup, Martin Nielsen
Pedersen, Opsund. Bebygger samme.
Køber 12-5-1940 SV matr.11c af Jens Jensen Færge, Opsund.
Køber 12-5-1940 SV matr.12g af Thomas Pedersen, Brejning.
Gift i Herborg 1940 med Marie Mikkelsen født i Vester Herborg 1913, død i Brejning 1994.
Børn:
1: Jytte: 1941.
2: Mads: 1947.
3: Edvard: 1950.
Marie Kristensen:
Arver 16-12-1965, forriges enke i uskiftet bo.
Ejnar Bang:
Køber 1-10-1966. Flytter til Videbæk.
Johannes Westergaard Jacobsen, Hestkær & Hans Nørremark, Fuglehøjvej 4:
Køber 1988 og deler jorden imellem sig.
Bent Andersen:
Køber 22-6-1990 bygningerne med lidt jord.
Jette Borghild Hansen født Pedersen & Torben André Hansen:
Køber 1-3-1995.
Angelika Paulina Zaczkowska & Kenneth Uldall Christiansen:
Køber 1-5-2008.
Sydvestlige ejerlav matrikel 11k+l, Kærhusvej 1:
Ole Christian Randeris Bach:
Født i SV matr.3b 1912, død 1966 (færdselsulykke), smedemester i Brejning Kirkeby.
Køber 5-5-1949 SV matr.11k+l af Svend Vestergaard, Mose, p.t. Grønbjerg. Bygger hus på parcellen, havde smedeværksted i den gamle stald ved Kirkehuset (senere graverhuset).
Sælger 12-5-1949 SV matr.11y til Kirsten Marie Hansen.
Sælger 14-3-1950 SV matr.11u til Jakob Stensig Madsen, se SV matr.4d+e.
Gift i Brejning 1949 med Kartha Ketty Jørgensen født i Nr. Omme 1923, død i Brejning Kirkeby 1994.
Børn:
1: Ane Kathrine Elisabeth: 1950.
2: Karl Kristian: 1958, bosat i Spjald.
3: Hulda Marie: 1962, gift Bladt Hansen, Spjald.
Hun gift 2. i Spjald 1967 med Aage Hjørngaard født 1916, død i Brejning Kirkeby 1992. Manus malkemaskine forhandler.
Barn:
1: Ole Christian Bach: 1968.
Ole Christian Bach Hjørngaard:
Født i ejendommen 1968.
Arver 8-12-1994.
Sonja Elisabeth Nielsen:
Køber 7-7-2000.
Alfred Højager Nielsen:
Køber 23-11-2000, ejer Højager, Brejningvej 15.
Brejning Kirkekasse:
Køber 1-4-2006. River huset ned og bygger konfirmandstue 2008 og kirkekontor på grunden.
Sydvestlige ejerlav matrikel 11m, Brejningvej 7:
Niels Christian Nielsen:
Køber 28-8-1947 SV matr.11m af Svend & Knud Vestergaard, Mose og bygger aftægtshus. Han flytter ind efter salget af Tudskær.
Vilfred Husted:
Arver 19-10-1977, forriges søstersøn, se SV matr.12b.
Sydvestlige ejerlav matrikel 11n, Brejningvej 9:
Johannes Pedersen:
Født på Møltrup Hede, Timring 1913, død i Brejning Kirkeby 1997.
Køber 9-11-1948 af Svend & Knud Vestergaard, Mose og bygger hus på grunden.
Gift i Væggerskilde 1940 med Jenny Guldberg Lauridsen født i Dejbjerg 1918, død i Spjald 2011. Vokset op på Ladegården, Brejning.
Børn:
1: Eva Guldberg: 1941.
2: Ketty Guldberg: 1946.
3: Herdis Guldberg: 1948.
Helene Krogh:
Køber 13-10-1997. Kom fra Ølstrup.
Øystein Nielsen:
Køber 17-7-2000.
Martin Majgård Høeg:
Køber 15-9-2004. Kom fra Herning.
Arne Lund Thomsen:
Køber 10-7-2023, ejer Brænderigården, Brejninggaardsvej 14. Lejer huset ud.
Sydvestlige ejerlav matrikel 11u, Brejningvej 26:
Jakob Stensig Madsen:
Født i SV matr.4d+e 1913, død i Nr. Nebel 1981, se videre under SV matr.4d+e.
Køber 14-3-1950 SV matr.11u af Ole Christian Bach. Bygger hus på grunden. Han var på det tidspunkt slagteriarbejder i Skjern.
Laurids Husted Kristensen:
Født i SV matr.12b 1889, død i huset 1968.
Køber 1-7-1957, kom fra SV matr.5c, se videre dér.
Holger Thorkild Skytte:
Født i Nr. Omme 1922, død i Spjald 1975.
Køber 21-10-1964, forriges svigersøn. Svigerfaderen skal have ophold i huset. Havde iskiosk ved huset.
Gift i Brejning 1951 med Lilly Husted Kristensen født i SV matr.5c 1924, død i Spjald 2017.
Hans Michaelsen:
Født 1938, død i huset 2018.
Køber 1-2-1970, kom fra Grønbjerg.
Herdis Michaelsen:
Arver 2018, forriges enke.
Sydvestlige ejerlav matrikel 11y, Brejningvej 28:
Kirsten Marie Hansen født Christensen:
Født i Lille Hammelsvang, Ølstrup 1875, død i Spjald 1978.
Køber 12-5-1949 og bygger et træhus på grunden.
Gift i Brejning 1926 med Niels Laurids Hansen (1875-1946), husmand på Brejninggards Mark.
Barn:
1: Mads: 1929-1994, slagtermester i Spjald.
Ejnar Christoffersen:
Køber 1-7-1956.
Niels Vestergaard Andersen:
Født i Vester Rudmose 1932, død i Spjald 2020.
Køber o.1965, vognmand.
Køber 6-7-1982 SV matr.11v af Kartha Ketty Hjørngaard SV matr.11k+l.
Gift i Haldum 1957 med Mary Kirstine Sophusen, født i Haldum 1931, død i SV matr.5i 1996.
Flytter til Brejningvej 42, SV matr.5i 1982.
Fanny Alvilda Toft:
Født 1925, død i Ringkøbing 2011.
Køber 6-7-1982. Kom fra Ringkøbingvej 78.
Bent Hansen:
Køber 30-6-2010. Udlejer huset.
Øster Pilgård, Pilgård Toftegård:
Sydvestlige ejerlav matrikel 12, Brejningvej 22, nu Kærhusvej 2D:
Matrikelnumre 1950: SV matr.5s,y,12e,r, Brgd.matr.1fa.
Nævnt med fire andre gårde og et bol i Brejning Kirkeby 1646. Se under SV matr.5, Vester Pilgård.
Thomas Christensen:
Nævnt på gården 22-10-1660, gårdens Hk er 4-0-1-1.
Jørgen Marquordsen:
Nævnt på gården 1661, 1664 & 1672. Ejendommen kaldes ”en gård”. 8-3-1672 får Jep Jepsen Tarm borger i Ringkøbing dom for, at Jørgen Pilgaard skylder ham 1 mark 6 skil. (LAV.B80-3: Ringkøbing byfoged, tingbog s.106).
Hans Pilgaard:
Betaler skat af en tjenestepige i 1675.
Thomas Christensen:
Nævnt på gården første gang 1677, hvor han svarer skat af 2 ildsteder og 2 køer.
I 1678 svarer han skat af sin hustru, 1 tjenestepige, 1 ko, 2 ungnød og 2 bitræer.
I 1681 svarer han skat af 1 tjenestepige og 1 datter. I 1683 svarer han skat af 1 tjenestepige, 1 hest, 1 ko og 2 ungnød, og det fortsætter nogenlunde sådan de næste 3 år. Fra efterår 1690 til forår 1691 svarer han skat af 1 tjenstepige og 1 ildsted, men han svarer ikke skat af hustruen, som må antages at være død. Det er sidste gang, han nævnes på gården.
Thomas Christensen fik sin jord opmålt 20-9-1683 til matriklen 1688 sammen med Kirkebyens øvrige ejendomme. Se videre under Vester Pilgård SV matr.5. Ved slutopmålingen angives jorden at være ¼ middel og ¾ skarp jord, hvorpå der kunne bjerges 3½ læs middel hø, og hvorpå der var græsning til 3½ høved. Hk blev nedsat fra 4-0-1-1 til 2-3-0-2½, men blev til slut sat op til 2-4-1-1.
Mads Hansen:
Død før kirkebogen begynder i 1745, aftægtsmand på gården i 1739 med sin hustru, hvis navn ikke kendes. Han var feldbereder ved siden af sit gårdfæste.
Nævnt første gang på gården i kop-og ildstedskatten 1692 med hustru. I 1697 og 1698 svarer han skat af karlen Jens og tjenestepigen Kirsten. I 1699 står der, at han har en tjenestekarl til sin avl, mens han selv var feldbereder. I 1712 betaler han kopskat af sig og sin hustru, i alt 2 rdl, ingen tjenestefolk, og børnene er ikke gamle nok til at skulle beskattes. I 1713 svarer han kopskat af 1 søn. I 1717 svarer han krigsstyr af sig selv, sin hustru, 2 børn og 1 tjenestekarl i alt 3 rdl 16 skil, samt af sit håndværk 1 rdl 31 skil. Han er sidst nævnt som fæster af gården i 1726.
1708: Hk: 2-4-1-1, landgilde: 1 fjerding smør, ½ skovvogn, ½ brændsvin, ½ fødenød, ½ får, ½ gås, 2 høns, 4 skp. havregæsteri.
Børn: (i vilkårlig rækkefølge, da fødselsdata ikke kendes):
1: Hans: + 1732, fæster af Mose, SV matr.11.
2: Hans: o.1690-1754, feldbereder, fæster af Bjørnkær, SV matr.10.
3: Niels: + 1732, fæster af Ravnsbjerg, NV matr.1.
4: Johanne: + 1746, gift 1. med feldbereder Henrik Poulsen, Tim, gift 2 med feldbereder
Peder Pedersen, Tim.
5: Anna: + 1744, gift 1. med feldbereder Peder Thomsen, Lille Kildsig, SV matr.4,
gift 2. med feldbereder Niels Lauridsen samme sted.
6: Karen: gift med Niels Jensen, Tudskær, SV matr.14.
7: Maren: gift med Niels Jensen, Bølling, eftermand på gården.
8: Kirsten: nævnt som fadder til søsterens børn i Bølling 1723 og 1724.
Niels Jensen:
Født i Gåsdal SV matr.15 o.1690, død på gården 1763, forrige fæsters svigersøn.
Boede de første år af ægteskabet som fæster af en gård i Bølling sogn.
Fæster Øster Pilgård efter 1726 efter svigerfaderen.
Gift med Maren Madsdatter: født på gården, hendes død er ikke indført i kirkebogen.
Børn:
1: Jens: 1723 i Bølling, død i Ølstrup 1806, se Lille Vesterbæk, V matr.9. Niels
Jensens hustru i Ø. Bølling, Maren Madsdatter, introduceres 1723.
2: Maren: 1724-1725, født og død i Bølling.
3: Maren: o.1726-1764, gift 1759 med Christen Madsen, Kildsig.
4: Mads: o.1728-1757, eftermand på gården.
5: Niels: o.1731-1822, eftermand på gården
6: Kirsten: o.1736, konfirmeret 1751.
Mads Nielsen:
Født o.1728, død på gården 1757, forriges søn.
Nævnt som fæster af gården 1755.
Niels Nielsen:
Født o.1731, død på gården 1822, alder i 1801: 69 år, alder ved død: 98 år.
Overtager fæstet af gården ved broderens død i 1757, først nævnt i jordebogen 1761.
Gift med Anne Marie Pedersdatter født o.1729, død på gården 1785.
Børn:
1: Jens: o.1761-1830, eftermand på gården. 30 år i lægdsrullen 1790, slettes, da han
er gårdbeboer.
2: Maren: 1763-1854, gift 1792 med Josias Jensen, Randbæk matr.6.
3: Mette Catrine: 1766-1834, gift i Vorgod 1804 & 1810, død i Vorgod.
4: Niels: 1769, i Skadborg ifølge lægdsrullen 1790.
5: Kirsten: 1773, gift i Dejbjerg 1817 med Benned Mortensen, Stampen, enke i
Stampen, Dejbjerg 1845. Ikke med i folketælling 1850.
6: Peder: 1776-1777, tvilling.
7: Karen: 1776.
8: Johanne: 1780-1866, gift med Hans Madsen fra Borris, død i Ørbæk, Hoven. De
bor først i Borris, fra før 1813 i Hoven. De er oldeforældre til statsminister I. C. Christensen (1856-1930).
Jens Nielsen:
Født på gården o.1761, død samme sted 1830, forgængerens søn.
Først nævnt som fæster af gården 1788.
I 1791 har han 16 tønder rugland i alle marker delt i 12 tægter, hvorpå han kan avle 12 tdr. rug, 8 tdr. byg og 4 tdr havre samt bjerge 9 læs hø i et middel år. Besætningen bestod af 2 heste, 3 køer 1 stud, 1 ung-nød, 11 får med 5 lam samt 1 svin. Afgiften for småredsel til Brejninggaard var 1 Rdl årligt.
Købekontrakt 9-12-1815 (2-442) på gården fra Brejninggaard.
Skøde 3-7-1816 (2-447) på gården.
Gift i Brejning 1787 med Anne Pedersdatter født i V. Tudskær 1757, død på gården 1836. Hendes kiste fra 1785 findes stadig hos familien.
Børn:
1: Dødfødt søn: 1788.
2: Dødfødt søn: 1789.
3: Anna Marie: 1791-1873, død ugift i Vorgod.
4: Lisbeth: 1792-1865, gift 1818 med Thomas Olesen, eftermand på gården.
5: Sidsel: 1794-1850, gift 1833 med Jens Olesen Blæsbjerg, Røjkum, V matr.16.
6: Kirsten Marie: 1797-1875, gift i Bølling 1822 med Jeppe Christensen, Bølling.
7: Niels: 1794-1799.
Thomas Olesen:
Født i Tim 1784, død på gården 1839. Avlskarl på Brejninggaard ved vielsen.
Købekontrakt 21-11-1821 læst 1-10-1822 (2a-70) gården af svigerfaderen.
Skøde 9-7-1827 (2a-265) på samme efter udlægsauktion fra Overformynderiet i Ringkøbing.
Forening 7-12-1828 (5-258) om en hedelod med naboerne.
Ved matrikuleringen til matriklen 1844 får gården tillagt V matr.24 og Brgd. matr.2.
Gift i Brejning 1818 med Lisbeth Jensdatter født på gården 1792, død samme sted 1865.
Børn:
1: Ane Margrethe: 1818-1849, gift 1. i Timring 1842 med Laurids Lauridsen, Tip-
hede, død 1842, gift 2. i Brejning 1843 med Niels Kærgaard
Olesen, Mosen, død dér.
2: Karen Marie: 1823-1841.
3: Jens: 1825-1825.
4: Jens Ole: 1826-1831.
5: Niels: 1830-1902, ejer af Pilgård, Opsund matr.2i.
6: Sidsel Marie: 1833-1865, gift i Ringkøbing 1862, død i Ringkøbing.
7: Ole: 1836, gift i Hover 1860. Husmand i Muldbjerg.
Lisbeth / Elisabeth Jensdatter:
Arver 9-7-1839 læst 15-5-1845 (10-371) gården, forriges enke.
Hun gift 2. i Brejning 1840 med Thomas Nielsen født i Stadil 1803, død i Pilgård 1871.
Thomas Nielsen:
Overtager 7-10-1840 læst 15-5-1845 (10-371) gården ved giftermål med enken.
Skelforening 30-10-1846 (11-314) med ejeren af Brejninggaard og øvrige interessanter i sognet.
Han gift i 2. i Brejning 1865 med Bodil Jensdatter født i Stauning 1821, død i Ølstrup 1892, gift 2. i Brejning 1873 med Niels Peter Nielsen, husmand i Ølstrup.
Peder Jensen Sivebæk:
Køber 16-5-1851 læst 16-12-1852 (14-282) gården mod aftægt til Thomas Nielsen og hustru.
Han kom fra Tjørring.
Poul Andersen:
Født i Hee o.1828.
Køber 11-3-1853 (14-349) gården på samme betingelser som formanden. Han kom fra Hee.
Gift med Ida Kirstine Jeppesen født i Hee o.1824.
Børn:
1: Jeppe: o.1850 i Hee.
2: Anders: o.1851 i Hee.
3: Jens Kristian: 1853.
Jeppe Bjerg Andersen:
Født i Gl. Bjerg, Sdr. Lem 1818, død i Pilgård 1891.
Køber 20-6-1855 (15-385) gården på samme betingelser. Han kom fra Røgind, Velling sogn.
Sælger 1-7-1860 (18-492) SV matr.12b til Jens Jensen, Røgind.
Sælger 17-6-1866 læst 12-11-1868 (22-127) SV matr.12c til Lars Marcussen.
Sælger 15-12-1866 (21-266) Brgd. matr.2 til Anders Pedersen, Nygård.
Sælger 30-12-1867 (21-602) SV matr.12d til Jens Peder Bendsen.
Sælger 28-1-1869 (22-304) hovedparcellen SV matr.12a til Anders Pedersen, Nygård.
Herefter er gården matrikuleret under Sydvestlige ejerlav matrikel 12e.
Sælger 4-7-1870 (22-666) SV matr.12f til Poul Madsen Kamp, Kirkehuset SV matr.16.
Sælger 9-12-1872 læst 24-1-1883 (27-552) SV matr.12g til Mads Lauridsen Vesterby, Kassentoft.
Sælger 17-12-1872 (23-555) SV matr.12h til Christen Mikkelsen, Dumpen SV matr.13.
Han havde næringsbrev som detailhandler fra 11-9-1868 til 28-8-1879 og blev en enkelt gang også anklaget for ulovlig udskænkning. I 1880 bor han i et hus i Røjkum, men døde i Kirkebyen.
Gift i Sdr. Lem 1847 med Ane Nielsdatter født i Velling 1820, død i Pilgård 1872.
Børn:
1: Hans: 1848 i Røgind.
2: Anders: 1851-1851 i Røgind.
3: Anders Christian: 1852-1856, født i Røgind, død i Pilgård.
4: Jens: 1856.
5: Anders Christian: 1857. Immigrerer til USA 1881..
6: Maren: 1861.
7: Anders Bjerg: 1863.
Søren Christian Pedersen:
Se under Kassentoft SV matr.7 om ham og hans familie.
Køber 20-12-1881 (27-143). Aftægt til Jeppe Bjerg Andersen.
Køber 27-1-1882 (27-142) Dumpen SV matr.13.
Mads Lauridsen Vesterby:
Se under Kassentoft SV matr.7 om ham og hans familie.
Mageskifteskøde 25-10-1882 (27-553) på Pilgård med Kassentoft. Herfra medtager han SV matr.12g og 16c.
Maren Kathrine Lauridsen:
Arver 8-5-1885 læst 13-1-1886 (29-590) forriges enke. Fortsatte med at slagte kreaturer til salg.
Sælger 25-12-1885 (29-590) Dumpen SV matr.13 m.fl. til Mikkel Marinus Christensen.
Dorthea Kirstine Lauridsen:
Født i Kassentoft 1865, død på gården 1924.
Køber 30-11-1892 (34-289), forriges datter.
Køber 21-6-1911 (47-343) SV matr.5s.
Gift i Brejning 1893 med Kristen Kristensen født i Torsted 1866, død på gården 1898.
Børn:
1: Maren Katrine: 1894-1986, gift 1923 med Søren Randeris, Kærhusvej 4.
2: Kristian Kjærgaard: 1896-1966, eftermand på gården.
Kristian Kjærgaard Kristensen:
Født på gården 1896, død samme sted 1966.
Arver 16-2-1924 (15-387) gården og køber søsteren ud, forriges søn.
Køber 6-11-1924 (15-958) SV matr.5y af Karl Jensen, Højgård.
Sælger 15-9-1952 SV matr.12r til Tagpapfabrikken Phønix A/S, Vejen.
Sælger 18-5-1957 SV matr.12s til samme.
Gift i Brejning 1934 med Julie Severine Nielsen født i Nr. Omme 1907, død i Spjald 1980.
Børn:
1: Ejgild: 1931-1995, født i Sct. Johannes sogn, Aarhus, vognmand i Rindum.
2: Kirstine (Stinne) Pilgaard: 1935-1907, gift 1960 med Ernst Knudsen, Nr. Søn-
dergård, senere Muldbjerg, begravet i Brejning.
3: Søren Pilgaard: 1937-1937.
4: Gerda Severine: 1938, gift 1960 med Niels Kristian Graversgaard, Stauning.
5: Grethe Pilgaard: 1940, gift Madsen, Tjørring.
6: Jens Pilgaard: 1944, mekaniker i Brejning Kirkeby 1966.
7: Vagn Pilgaard: 1945-1974, død i Brejning.
8: Børge Pilgaard: 1947-1947.
Julie Severine Kristensen:
Arver 8-8-1967, forriges enke, findes under SV matr.5s.
Sælger 3-10-1967 SV matr.12t til Phønix A/S.
Gerner Husted Kristensen fra 1-4-1977 Gerner Husted:
Født i SV matr.12b 1935, død på gården 2003, ugift. Minkavler.
Køber 26-3-1976. Kom fra Brgd.matr.1hl.
Sælger 18-1-1988 SV matr.12y til Phønix A/S.
Etablerer to store fiskesøer på det lavtliggende område nord for gården.
Boet efter Gerner Husted (Søskende):
Arver 8-1-2004.
Ella Husted Vestergaard & Anton Husted Andersen:
Køber 1-2-2004. Han er Gerner Husteds søstersøn.
Anette Kjeldgaard Bilgrav & Poul Møllegaard Bilgrav:
Køber 15-2-2009.
Sydvestlige ejerlav matrikel 12b, Kærhusvej 5:
Matrikelnumre 1950: SV matr.12b.
Jens Jensen:
Født i No 1818, død på Kildsiggård 1896.
Køber 1-7-1860 (18-492) fra SV matr.12a og bebygger parcellen. Kom fra Røgind, No sogn. Han har ret til at kaste 10 læs tørv à 8 snese pr. læs pr. år i sælgerens hede, mod at sælgeren lader grave et lignen-de antal tørv i køberens nordre hede. I aftægt til Thomas Nielsen i Pilgård svarer han årligt 1½ tdr. byg fordelt på to gange.
Køber 25-6-1865 læst 11-1-1866 (20-676) Randbæk matr.25 og Brgd.matr.8.
Gift med Ane Katrine Nielsdatter født i Gammelsogn o.1804, død i Bækhus 1885.
Han gift 2. i Brejning 1891 med Mette Marie Knudsdatter, se under Kildsiggård SV matr.2.
Laurids Kristensen / Lavrids Christensen:
Født i No 1854, død i Kirkehuset SV matr.16a 1931.
Køber 2-9-1891 (33-441).
Køber 9-4-1898 læst 13-2-1901 med påtegning 30-4-1902 (41-143) Brgdr. matr.1ad.
Gift i Brejning 1888 med Kristine Lauridsen født i Husted 1857, død i Kirkehuset 1930.
Børn:
1: Kristen Laurids: 1889-1968, ejer af SV matr.5c, Lilvang.
2: Anton: 1895-1974, eftermand på gården.
Anton Husted Kristensen:
Født på gården 1895, død samme sted 1974.
Køber 8-11-1924 (15-953) forrige ejers søn.
Sælger 10-12-1931 SV matr.12p, en engparcel, til Søren Kusk Randeris.
Gift i Brejning 1922 med Maren Kathrine Nielsen født i Røjkum 1900, død på gården 1987.
Børn:
1: Dødfødt dreng: 1924.
2: Helene Kristine Husted: 1925, gift 1954 med Mourids Højmark Andersen, Sdr. Lem.
3: Svend Laurits Husted: 1927-1991, gift i Videbæk 1953, død i Videbæk.
4: Peter Evald Husted: 1932. Købmand i Ringkøbing.
5: Gerda Husted: 1934-1935.
6: Gerner Husted: 1935-2003, ejer af SV matr.12e.
7: Vilfred Husted: 1937.
Vilfred Husted Kristensen:
Født på gården 1937.
Køber 3-10-1963 & 9-9-1970, forrige ejers søn.
Flytter til Spjald.
Iben Lundby:
Køber 6-7-2000, og driver ejendommen sammen med Vantinggård, Vantingvej 4.
René Mahler:
Køber 1-8-2004 gården sammen med Vantinggård.
René Mahler, Anders Asstrup Rasmussen & Claus Vang Nielsen:
Ejer 15-2-2006 gården med hver en tredjedel sammen med Vantinggård, SV matr.19a, se dér.
Anders Asstrup Rasmussen:
Overtager halvdelen 25-1-2023. Bosat i Fårborg, Højmark.
Vantinggaard ApS:
Køber 1-3-2023, matrikelnummeret er nu SV matr.12ag. Består af bygningerne med svineopdræt, som drives under Østergård i Tiphede. Jorden er frasolgt til gdr. Jens Stokholm Pedersen, Attenagrevej 18, Ølstrup sammen med Vantinggårds jorder.
Pilgård Mark:
Sydvestlige ejerlav matrikel 12c, Ringkøbingvej 51:
Lars Marcussen:
Køber 17-6-1866 læst 12-11-1868 (22-127). Parcellen sammenlægges med hans ejendom i Hestkær, Hanning sogn. Død i Hestkær 1869. Arvingerne sælger jorden med påstående bygninger i Brejning til Jens Clausen.
Jens Clausen:
Født i Nr. Omme 1850, søn af Else Marie Abrahamsen (1830-1870). Han var i pleje i Randbæk hos Karen Gregersen, senere Opsund. Død i Esbjerg Vor Frelser 1915.
Køber 21-11-1872 (23-481). Tjenestekarl i Nygård ved vielsen og købet. Kludesamler.
Gift 1. i Brejning 1871 med Abelone Villadsen født i Dejbjerg 1846, død i Hanning 1908. Fader: Villads Clausen, se fæstehus nr.2 under V matr.9a.
Børn:
1: Niels Christian Aas: 1871-1941, smedemester i Rækkergård, Hanning. Død i
Spjald, Brejning. Rammer og plaketter i kobber, samt flag
fra hans hånd findes på Egnsmuseet. Se V matr.19d+x.
2: Ane Marie: 1873-1962, gift i Hanning 1898, død i Skjern.
3: Villads: 1875-1879.
4: Kristine Kjeldine Marie: 1878-1928, gift i Esbjerg 1900 med Jens Andreas
Lensberg Pedersen. Familien flytter til Eriksdale,
Manitoba, Ontario, Canada. 7 børn.
5: Villads: 1880-1936, gift i Sædding 1904, død i Esbjerg.
6: Abelone Marie: 1882-1967, født i Hanning, gift i Sædding 1908 med Jens Bollerup
Madsen, se SV matr.4d+e.
7: Jensine Albine: 1885, gift i Faster 1907 med Søren Sørensen.
8: Helene Karoline: 1888, gift i Skjern 1916 med Hans Peter Hansen, Roholte, Præstø.
9: Ergine Kathrine: 1890-1954, gift i Faster 1910 med Niels Christian Christensen, død i Borris.
Familien flytter til hendes forældre i Vesterbæk og til Hanning før 1882.
Han gift 2. i Hanning 1909 med Ane Johanne Jakobsen (1878-1912), 2 børn.
Anders Pedersen:
Køber 30-6-1878 (25-23), ejer af Nygård.
Ane Larsen:
Født i Sædding 1835, død i Øster Herborg, Vorgod 1902.
Køber 21-9-1878 (25-400).
Gift 1. i Vorgod 1867 med Jens Christensen (1845-1875) i Vorgod.
Gift 2. i Brejning 1885 med Anders Østergaard Knudsen (1824-1902) død i Solsøhede, Vorgod. Han får adkomst på ejendommen ved vielsen, læst 13-6-1888 (31-313).
Christen Jeppesen (Sundgaard):
Køber 13-6-1888 (31-319).
Han er bosat i Kærhus, SV matr.20a+b, både da han køber, og da han sælger, denne ejendom.
Markus Jensen Agerbo:
Født i Agerbo, Sdr. Lem 1851, død på gården 1927. Landpost.
Køber 6-9-1892 læst 21-8-1895 (36-142). Bor på ejendommen i 1889.
Sælger 29-5-1900 (39-mgl.) SV matr.12k til sønnen Niels Sofus Agerbo.
Navnebevis 4-4-1906 (44-177) på efternavnet Agerbo for hele familien.
”Der fremlagdes en ansøgning i sognerådet til Kongen fra Markus Jensen, Pilgårdshede, om fri proces for Landsoverretten i Viborg i en sag, han har anlagt mod Kresten Tarp, Hover.
Det vedtoges at erklære følgende:
Man skal tillade sig herpå at erklære, at ansøgerens stilling er væsentlig forandret siden en lignende ansøgning var forelagt sognerådet til erklæring, han har nemlig for 1½ år siden skødet og overdraget sin ejendom til en heri sognet boende Kresten Jepsen, men da han endnu beboer ejendommen, som han driver og i det hele råder over, som om det var hans egen, må sognerådet antage, at et dengang udbredt rygte ikke er ugrundet, som gik ud på, at den nævnte overdragelse af ejendommen foregik i den hensigt, at Markus Jensen derved ville omgå sine kreditorer, hvad selvfølgelig er en meget betydelig fordel for ham, og da han er en ung og driftig mand, kan vi således ikke anse ham for at være i den stilling, at han ikke med egne midler kan føre den omhandlede proces”. (Brejning sogneråds forhandlingsprotokol 31-1-1890).
Gift 1. i Sdr. Lem 1872 med Mette Kirstine Kjeldsen født i Stauning 1847, død på gården 1901.
Børn:
1: Jens: født i Sdr. Lem 1873-1936, gift i Brejning 1898, landpost i Opsund, ejer af
SV matr.12k, se dér.
2: Ane Johanne: 1874-1923, gift 1897 med vognmand Martin Kristiansen, Skjern.
3: Ole Andreas: 1877, lærer i Roum 1907-11, i Valsølille 1927.
4: Niels Sofus: 1879-1954, død i Videbæk, begravet i Brejning. Ejer af Grenen.
5: Sofie Amalie: 1881-1883, født i Sdr. Lem, død i Tarp, Muldbjerg, Hover.
6: Sofie Amalie: 1884, født i Hover. Gift med Otto Larsen, Valby Overdrev, Helsinge.
7: Johanne: 1886-1952, født i Hover. Sygeplejerske i Hygum-Hou. Begravet i Brejning.
8: Marie Kirstine: 1889-1934, født på gården. Gift med skomager Hans Peder Kri-
stiansen Bøgelund, Hønsinge, Vig. Skomager i Herborg 1908.
Gift 2. i Hanning 1901 med Karen Pedersen født i Hanning 1861, død i Brejning Kirkeby 1935.
Plejedatter:
1: Olga Nielsen: 1901 i Ringkøbing.
Kristian Jensen Agerbo:
Født på Grenen 1903 søn af Niels Sofus Agerbo, død på gården 1981.
Køber 1-10-1927 af forriges enke, Karen Pedersen.
Gift i Brejning 1927 med Methea Kirstine Jensen Agerbo født i SV matr.12k 1902, død på gården 1980.
Børn:
1: Gerhard: 1929-1929.
1: Gerhard: 1932-2002, eftermand på gården.
2: Emil: 1935-1935.
3: Dødfødt søn: 1936.
Gerhard Agerbo:
Født på gården 1932, død i Videbæk 2002, begravet i Brejning.
Arver 30-9-1981 gården efter forældrene.
Gift i Ølgod 1953 med Mary Jensine Kirstine Jensen født i Ølgod 1928, død i Videbæk 2013.
Børn:
1: Jytte: 1954. Gift Haahr.
2: Poul: 1957.
3: John: 1961.
4: Bjarne: 1968, bosat på Holstebrovej 112, Finderup.
5: Brian: 1971, eftermand på gården.
Annette Conradsen Agerbo & Brian Agerbo:
Køber 10-3-1999, han er søn af forrige ejer.
Sydvestlige ejerlav matrikel 12d, Brejningvej 25:
Jens Peder Bendtsen:
Født i Hanning 1834, død i Troldhede 1917. Kgl. Landpost samtidig med, at han driver ejendommen. Han var endnu i 1870 ansat på Brænderigården. Køber Opsund matr.4c+3b i 1861.
Køber 30-12-1867 læst 6-2-1868 (21-602), tjenestekarl på Brænderigården ved købet. Bebygger.
Gift i Borris 1859 med Kirsten Iversen født i Herning 1828, død SV matr.6e 1908. Skrædder.
Børn:
1: Thomas Christen: 1859 på Brejninggaards Mark.
2: Ane Kirstine: 1862 i Opsund.
3: Iver Klit: 1865 i Opsund.
4: Ane Else Benedikte: 1869-1965, gift i Videbæk 1896. Se under SV matr.6e.
Køber SV matr.6e i 1906, se videre dér.
Hans Iver Jensen:
Køber 27-6-1906 (44-281).
Lars Hansen:
Mageskifter 10-10-1906 (44-381) med ejendom i Højlund, Ølgod. Se SV matr.5i.
Peder Jensen Vanting:
Mageskifter 4-9-1907 (45-145) med SV matr.5i. Se SV matr.3b.
Sælger 8-4-1916 (50-237) SV matr.12m til SV matr.12k.
Familien flytter til Petersminde, Kratvej 7, se videre dér.
Jørgen Christian Mikkelsen:
Køber 15-10-1917 (51-346). Flytter til Øster Sandbæk, Sandbæk matr.1e. Se videre dér.
Lars Jensen Boutrup:
Mageskifter 24-8-1921 med Sandbæk matr.1e. Se Randbæk matr.30æ.
Niels Jensen Agerbo:
Født i SV matr.12k 1900, død i Ringkøbing 1959.
Køber 13-8-1924 (15-755).
Gift i Nr. Omme 1933 med Ingeborg Marie Falkesgaard født i Nr. Omme 1906, død i Ringkøbing 1969.
Børn:
1: Gerda Falkesgaard: 1934-2011, død i Ringkøbing, ugift.
2: Egon Falkesgaard: 1937-2009, bosat i Bevtoft.
3: Jonna Falkesgaard: 1939, gift med Karl Kristensen, Studsgård.
4: Kaj Falkesgaard: 1946, bosat i Esbjerg.
Familien flytter til Skråstrup, Nr. Omme.
Niels Sofus Jensen Agerbo & Kristian Jensen Agerbo:
Køber 7-2-1936, den første ejer Grenen, den sidste SV matr.12c.
Mejnert Marinus Mouridsen:
Født i Barde 1909, se Opsund matr.1m, død i Videbæk 1994.
Køber 11-8-1937.
Gift i Brejning 1937 med Karen Ahle Andersen født i Væggerskilde Østergård 1918, død i Videbæk
1982. Se videre under SV matr.1h om familien.
Familien flytter til RT matr.3d, derefter til Vorgod og derefter til SV matr.1h.
Peder Tang Sørensen:
Født i Østergård, Lyne 1915, død i Lyne 1990.
Køber 1-2-1942, kom fra Lyne.
Gift i Varde 1942 med Valborg Hansen født i Alslev, Ribe 1914, død i Lyne 2009.
Barn: (født her på gården):
1: Inge Tang: 1942.
Familien flytter til Østergård, Lyne.
Conrad Bruhn Buch:
Født i Ringkøbing 1912 i nuværende Lokalarkivs hus, ”Petersens Hus”, død i Vejle 1968.
Køber 1-4-1943, var bestyrer af Kideris møllegård, Rind.
Gift i Videbæk 1940 med Kirstine Lauritsen født i Vorgod 1912, død i Vejle 2005. Begravet i familiegravstedet på Vejle Nordre kirkegård, hvor også tre af børnene findes.
Børn: (2-5 født her på gården):
1: Anna Elisabeth: 1942 i Rind. Sygeplejerske.
2: Hans Theobald: 1944-1944, tvilling, gravsten flyttet til familiegravstedet i Vejle.
3: Birgit Gliemann: 1944, tvilling.
4: Kaj Bruhn: 1946-2007, bisat i familiegravstedet på Nordre kirkegård, Vejle.
5: Herdis Gliemann: 1949-1950, gravsten flyttet til familiegravstedet i Vejle.
Familien flyttede først til Holstebro, hvor han var chauffør for sodavandsfabrikken Neptun, og derefter til Vejle, hvor han var medejer af en filfabrik.
Villiam Madsen:
Født i SV matr.6e 1919, død i Videbæk 1972, begravet i Videbæk.
Køber 10-10-1950, kom fra SV matr.7e.
Gift i Brejning 1941 med Agnes Svendsen født i Kildsig SV matr.4c 1922, død i Spjald 2012, begravet i Videbæk.
Børn:
1: Svend Aage: 1942 i Skovgård, Vorgod, bosat i Spjald. Se V matr.3b.
2: Ingrid: 1945 i Vorgod, gift med Niels Muff Nielsen, Hvide Sande.
Anker Rudmose (Pedersen):
Født i SV matr.2b 1930, død på gården 1984, ugift.
Køber 3-4-1965.
Køber 16-5-1979 SV matr.5ap fra Brejning Kro.
Egon Hangaard Andersen:
Køber 1-10-1983.
Køber 27-12-1988 SV matr.7o fra Svend Astrup.
Køber 31-12-2003 del af SV matr.12e af boet efter Gerner Husted, ca. 3 Ha.
Sælger 21-1-2015 jorden til Alfred Højager Nielsen.
Thomas Jensen:
Køber 27-5-2016, husene med lidt jord. Stuehuset brændt i 2018 og ny opført samme år.
Pilgård:
Sydvestlige ejerlav matrikel 12e m.fl., Kærhusvej 2D, se under SV matr.12.
Højgård:
Sydvestlige ejerlav matrikel 12h, Brejningvej 6:
Matrikelnumre 1950: SV matr.5b,t,8f,12h,i,o,13a,q,u,14f,16l,m, V matr.22a, Brgd. matr.1d,s.
Karl Jensen:
Født i Grøntoft, Nr. Omme 1882, død på gården 1930.
Køber 18-3-1912 (47-579) Dumpen SV matr.13a,22a,12h og bygger o.1914 Højgaard, idet han køber en del jord sammen. Kom fra SV matr.2a. Se under Dumpen SV matr.13.
Køber 9-11-1915 (49-558) SV matr.14f fra Jens Lykke Jensen SV matr.5d.
Køber 2-6-1916 (50-324), SV matr.5b,12f+i,16d, af svigerfaderen Iver Pedersen. Han lejer SV matr.5b ud til tre familier, hvoraf svigerfaderen Iver Pedersen er den ene.
Sælger 10-7-1917 SV matr.13h til smedemester Vilhelm Schøler, smedjen SV matr.8e.
Køber 11-11-1919 SV matr.16e fra Bendt Husted, Sdr. Søndergård.
Køber 6-11-1924 SV matr.12o fra Kristian Kjærgaard Kristensen, Pilgård.
Sælger 19-1-1927 SV matr.16d til Brejning kirke, hvorpå kapellet bygges.
Køber 8-4-1927 SV matr.16h fra Gåsdal.
Køber 9-9-1927 SV matr.16i fra Gl. Præstegård.
Sælger 20-10-1927 SV matr.13l til Thomas Nielsen, Vanting.
Sælger 8-3-1930 SV matr.13m, en hedeparcel, til Laust Barslund Lauridsen, SV matr.14d.
Gift i Brejning med Johanne Sofie Pedersen født i Sdr. Lem 1884, død på gården 1947, opvokset i SV matr.2a.
Plejesøn:
1: Evald Johannes Pedersen: 1925, født i Højgaard, mor: Emma Pedersen født 1908,
plejedatter af ovennævnte, se SV matr.2a. Gårdejer i SV matr.8l. Fra 12-9-1946 er efternavnet Jensen.
Johanne Sofie Jensen:
Arver 20-2-1931, forriges enke. Driver gården videre med bestyrere.
Marius Jensen Spaabæk:
Født Nr. Omme 1903, død i Spjald 1977.
Køber 1-5-1947. Var forud bestyrer på gården.
Sælger 7-1-1965 bygningerne på SV matr.5b = SV matr.5af til Viggo Christensen.
Gift i Brejning 1947 med Emmy Bilgrav født i Prag, Nr. Omme 1914, død i Spjald 1997.
Børn:
1: Kristian Bilgrav: 1948-1949.
2: Kristian Bilgrav: 1951, gift med Alice Brunsgaard, bosat i Spjald.
3: Dødfødt datter: 1954.
Henning Nørgaard Kristensen:
Født i Hover 1935, død i Spjald 2016, smedemester.
Køber 8-2-1967 SV matr.12h med bygninger og jord.
Sælger forår 1967 det meste jordtilliggende til Vilfred Husted, SV matr.12b.
Sælger forår 1967 SV matr.13a til Gerner Husted, SV matr.12e.
Opretter og driver Brejning Smedeforretning i Højgård SV matr.12h.
Gift i Essenbæk 1957 med Karna Christensen født i Assentoft, Essenbæk 1937, død i Spjald 2018.
Børn:
1: Brian Nørgaard: 1957 i Assentoft, efterfølger faderen.
2: Peter Nørgaard: 1959 i Assentoft, smed hos broderen, bosat i Muldbjerg.
3: Susanne: 1961 i Assentoft, gift med John Husted, Brejningvej 3.
Brian Nørgaard Kristensen:
Født i Assentoft 1957.
Køber 4-6-1997, forriges søn, smedemester. Ejer Brejning Smedeforretning.
Pilgård Mark:
Sydvestlige ejerlav matrikel 12k, Ringkøbingvej 49:
Matrikelnumre 1950: SV matr.12k, m.
Niels Sofus Jensen (Agerbo):
Født i Sdr. Lem 1879, død i Videbæk 1954, ejer af Grenen på Brejninggaards Mark, se dér.
Køber 29-5-1900 (39-mgl.), af faderen Jens Jensen (Agerbo) i SV matr.12c.
Ejeren af SV matr.12c har fri fart over SV matr.12k til landevejen Ringkøbing-Herning.
Jens Jensen Agerbo:
Født i Agerbo, Sdr. Lem 1873, død i SV matr.12k 1936. Kgl. Landpost og gårdejer.
Køber 10-2-1904 (42-471) forrige ejers broder. Kom fra SV matr.6e, se dér.
Navnebevis 4-4-1906 (44-177) på familienavnet Agerbo.
Køber 8-4-1916 (50-237) SV matr.12m af Peder Jensen, SV matr.12d.
Gift i Brejning 1898 med Hanne Nielsen født i Bur 1863, død i SV matr.12k 1940.
Børn:
1: Marie Jensen: 1899 i Herborg - 1969 i Brejning, ugift. Husbestyrerinde i Nr. Omme.
2: Niels Jensen: 1900-1959, ejer af SV matr.12d.
3: Metthea Kirstine Jensen: 1902-1980, gift 1927 med Kristian Agerbo, SV matr.12c.
4: Markus Jensen: 1903-1964, gift i Hover 1931, død i Spjald, landpostbud.
5: Karen Jensen: 1905, gift 1930 med Christen Peder Hansen, Ådum.
6: Johannes Jensen: 1906-1968, eftermand på gården.
Johannes Jensen Agerbo:
Født på gården 1906, død på gården 1968.
Køber 31-3-1932, forrige ejers søn.
Gift i Herborg 1932 med Ida Alvilda Christensen født i Herborg 1902, død i Brejning 1975.
Børn:
1: Dødfødt datter: 1934.
2: Erik: 1937.
3: Carlo: 1938.
Ida Alvilda Agerbo:
Arver 14-9-1968, forriges enke.
Carlo Agerbo:
Født på gården 1938.
Køber 19-11-1970, forrige ejers søn.
Køber 16-5-1979 SV matr.5ao fra Brejning Kro, hvorpå er lyst fredning ifølge lov af 1-11-1997 gentaget 24-10-2000 for mindestenen for Frederik d. VII, tinglyst 22-12-1875.
Gift i Brejning 1965 med Ketty Madsen født i SV matr.8q 1945.
Flytter til Videbæk 2020.
Ørskov Agro ApS:
Køber 1-12-2020. Drives sammen med Ringkøbingvej 62.
Maria Bang Skardhamar & Eydun Skardhamar:
Køber 30-8-2021 husene med lidt jord.
Phønix A/S, Vejen, nu NCC Danmark A/S:
Sydvestlige ejerlav matrikel 12r:
Phønix Tagpapfabrik A/S, Vejen:
Køber 15-9-1952 SV matr.12r fra Christian Kjærgaard Kristensen, SV matr.12e.
Køber 18-5-1957 SV matr.12s fra samme.
Køber 1-12-1957 af Anders Pilgaard Randeris SV matr.5e retten til at grave grus i 20 år på 2 tdr. land nord for hans bygninger.
Køber 3-10-1967 SV matr.12t fra Christian Kjærgaards enke, Julie Pilgaard Kristensen.
Køber 1-6-1972 retten til at udvinde sand og stenmaterialer på en del af ejendommen som ligger i tilslutning til grusgraven på SV matr.5e, af Niels Andersen SV matr.2f.
Køber 22-1-1973 SV matr.12v fra Anker Rudmose.
Navneforandring 22-1-1973 til A/S Phenix Contractors.
Køber 9-3-1978 tilladelse til fortsat at grave grus i området af daværende ejere af SV matr.5e Simon Brøde Holm & Peter Klemensen.
Køber 18-1-1983 SV matr.12y fra Gerner Husted.
Der drives asfaltfabrik og salg af vejmaterialer på stedet.
Ved Kirken, Dompen, Dumpen:
Sydvestlige ejerlav matrikel 13, nedlagt:
Oprindeligt betegnes ejendommen som ”Ved Kirken”. Som regel nævnes den enten sammen med de to Pilgårde eller sammen med Kirkebykroen, og ind imellem har der været nogen navneforvirring, idet ejendommen også kaldes Kirkehuset, som så i stedet kaldes Dumpen, måske fordi ejeren af Dumpen i perioder også fæstede Kirkehuset, der hørte til Brejning kirke.
Der findes kun to steder i Danmark med dette navn, idet der findes en gade i Viborg, som også hedder Dumpen. Navnet må komme af, at gården lå for foden af bakken op til Brejning kirke.
Huset er nævnt som 1 bolig 11-2-1646.
Peder Iffuersen:
Nævnt i 1 bolig 1-10-1661. Samtidig fæster han Kirkehuset ved Brejning kirke og giver herfor i årlig landgilde 1 pund smør. 12-3-1663 giver han 2 pund smør i landgilde af 2 værelser i huset.
I matriklen 1664 benævnes stedet ”et gadehus”.
Knud Rytter:
Nævnt på stedet i ildsteds- og kvægskatteregisteret 1677. Giver skat af 2 ildsteder og 1 ko.
Han var fæster i Tudskær 1661. Er stadig på stedet i 1678, hvor hans besætning opgøres sammen med St. og Lille Kildsig og Mose.
Peder Tøgesen (Tygesen):
Er på gården i 1683 ved opmålingen til matriklen 1688. Stedet benævnes ”et bol”. I 1684 svarer han skat af sin hustru, sig selv og 1 ko. I 1686 svarer han skat af 1 hest. I Sædegårdsmatriklen 27-2-1683 siges det, at i Knud Rytters hus bor nu Peder Tygesen med Hk 0-5-1-1.
Hans jord blev opmålt 20-9-1683 til matriklen 1688 sammen med Kirkebyens øvrige ejendomme, se videre under Gl. Præstegård. Han havde jord i ”Vangen norden Byen”, i ”Norden Tværsig”, i ”Spjold Vang” og de 6 agre i Krogagre”, som lå nord for hans bol og bestod af ond havrejord, som blev tilsået med boghvede 1 år og havre 1 år, hvorefter jorden hvilede i 5 år. Desuden part i den fælles hede.
Ved opgørelsen af opmålingen betegnes hans jord som ¼ middel og ¾ skarp jord, hvor der kunne bjerges 5/6 læs godt hø og 1 læs middel hø pr. år, og hvor der var græsning til 1 høved. Det oprindelige Hk blev trods alt forhøjet fra 0-5-1-1 til 0-6-3-2, som ved den endelige opgørelse blev endnu engang forhøjet til 0-7-1-1.
Christen Espensen:
Nævnt på gården som fæster i forår 1690, hvor han svarer skat af 1 ildsted. Stadig på gården i 1692.
Fra 1697 og frem er han medfæster af Gl. Præstegård SV matr.6.
Jens Hillebrandtsen:
Nævnt som fæster i 1696. Flytter til Bækgård året efter. Herefter er gården ikke nævnt i nogle regnskaber før i 1708.
Simon Jørgensen:
Født o.1664, død i 1748.
Nævnt som fæster på gården 1708-1731. I 1739 sidder han til huse, og i 1748 dør ældgamle skrædder Simon Jørgensen, 84 år gammel. Se videre under SV matr.8, som han var fæster af i 1688.
Han har altså haft skrædderhåndværket som bifag, men er ikke med i håndværkernes skattelister i 1712 og 1717.
1708: Hk: 0-7-1-1, landgilde: ½ harboe pund smør.
Laurids Poulsen:
Født i Randbæk matr.7 o.1715, død i Randbæk matr.5 1798. Hans alder angives til 82 år 6 måneder og 3 dage, så på det tidspunkt har den gamle kirkebog altså stadig eksisteret, så præsten kunne slå hans dåb efter.
Nævnt på gården i 1739, hvor han betaler 8 skilling i årlige skolepenge og er nævnt sammen med sognets øvrige håndværksfolk.
Gift med Margrethe Jensdatter født i Gl. Præstegård SV matr.6 o.1715, død i Randbæk matr.5 1790.
Børn:
1: Poul: o.1740-1783, fæster af Mose SV matr.11.
2: Jens: o.1742-1750.
3: Kirsten: 1745-1828, gift med Niels Knudsen, møller ved Brejninggaard, død i
Trolddal, Lintrup.
4: Christen: 1748-1825, fæster af Gl. Præstegård SV matr.6.
5: Jens: 1751-1792, død i Nr. Vejenhus, Rind sogn.
6: Barbara: 1753-1842, gift 1783 med Anders Mikkelsen, Randbæk matr.5.
7: Anne: 1758-1829, gift med Mads Gregersen, Langergårde V matr.4.
Laurids Poulsen og hans hustru tog ophold hos datteren og svigersønnen i Randbæk o.1783. I 1797 overlod han alle sine ejendele til svigersønnen ved en såkaldt fledføring mod at blive forsørget i alle måder. Se i Brejning sogns historie 1793-1888.
Mikkel Nielsen:
Født på Bilring 1754, død i Sdr. Leding, Dejbjerg 1838.
Nævnes på gården i 1784.
I 1791 dyrker han 8 tdr. rugland delt i 11 tægter, hvorpå han årligt i et middelår kan høste 4 tdr. rug, 2 tdr. byg og 1 td. havre, samt bjerge 4 læs hø. Besætningen bestod af 2 køer og 8 får med 2 lam.
Gift i Brejning 1783 med Ane Cecilie Poulsdatter født i Opsund matr.1 1759, død i Opsund matr.3 1823.
Børn:
1: Mette Catrine: 1784-1828, gift 1807 med Gravers Jensen, Hee.
2: Mariane: 1786, gift 1815 med Jens Johannesen, Sdr. Lem.
3: Maren: 1789-1790.
4: Maren: 1792-1854, gift 1816 med Peder Andersen, Bækgård & Sdr. Leding, Dejbjerg,
død dér.
Familien flytter til Opsund matr.3 1792, se videre dér.
Niels Christensen Kirk:
Født i Lille Sandbæk o.1742, død i Nygård 1828.
Kom 1792 fra Lille Opsund matr.3 til gården. Se videre under Opsund matr.3.
Køber 20-6-1797 (1-471) 2 engparceller V matr.22 fra Sdr. Søndergård V matr.21.
Køber 9-12-1815 (2-443) ejendommen fra Brejninggaard.
Får 3-7-1816 (2-469) skøde på ejendommen.
Køber 18-5-1816 (2-460) ejendommens kirke- og kongetiende.
Efter konens død i 1811 får han Kirsten Mikkelsdatter (o.1760-1827) som tjenestepige og har hende med i Nygård, da han går på aftægt der, ligesom hun ifølge salgsdokumentet i 1816 også skal have aftægt af Nygård.
Niels Christensen:
Ejer Nygård, V matr.13, se videre dér.
Køber 13-11-1816 læst 18-1-1820 (1a-99) ejendommen. Aftægt til Niels Kirk og hans tjenestepige.
Sælger 7-2-1826 (29-216) både Nygårds og Dumpens kirke- og kongetiende til aftægtsmanden Niels Christensen Kirk.
Jens Christian Knudsen:
Født i Pilgård SV matr.5 1798, død i ejendommen 1859. Skal betale aftægten til Niels Christensen Kirk og tjenestepige på Nygård. Udslettes 1842 efter attest fra sognepræsten.
Køber 2-2-1826 (2a-216) ejendommen.
Aftale 7-12-1828 (5-258) om et stykke hede syd for kirken, som skal tilhøre Gåsdal.
Aftale 17-1-1847 (11-331) om Jacob Christensens vandingsgrøft over hans jord til Nr. Søndergård.
Gift i Brejning 1825 med Anne Pedersdatter født i Landerhuse 1790, død i ejendommen 1858.
Plejedatter:
1: Ane Kirstine Lauridsen: 1823 i Hee - 1913 i ejendommen. Gift 1849 med Chri-
sten Mikkelsen, eftermand i ejendommen.
Christen Mikkelsen:
Født i Klink, Nr. Omme 1820, død i ejendommen 1877. Han er møllersvend på Brejninggaards vandmølle og fortsætter hermed en del år efter købet af Dumpen. Broder til Mathias Mikkelsen, Sdr. Søndergård og til Bodil Mikkelsdatter, Røjkum. Gravsten på egnsmuseet.
Køber 27-12-1849 læst 28-11-1855 (15-369) ejendommen.
Mageskifter 17-12-1872 læst 23-1 & 6-2-1873 (23-534 &555) V matr.22b med SV matr.5c & 12h
med Anders Pedersen, Nygård.
Gift i Brejning 1849 med Ane Kirstine Lauridsen født i Hee 1823, død i ejendommen 1913.
Børn:
1: Jens Andreas: 1849-1924, død i Ringkøbing.
2: Karen Marie: 1851-1939, gift 1875 med Laurids Nielsen, Vorgod.
3: Søren: 1854-1908, gift i Ringkøbing 1880, død i Ringkøbing.
4: Anne: 1857-1942, gift 1879 med Kristian Nielsen, SV matr.15b, død i Skjern.
5: Mikkel: 1861-1902, gift i Nr. Vium 1887, død i Ringkøbing.
6: Dødfødt datter: 1864.
7: Karen Søndergaard: 1867.
Ane Kirstine Lauridsen:
Arver 15-9-1880 (26-61) ejendommen, skifteattest.
Søren Christian Pedersen:
Køber 27-1-1882 (27-142) ejendommen, ejer samtidig SV matr.12a, se videre dér.
Mads Lauridsen Vesterby:
Mageskifter 25-10-1882 læst 24-1-1883 (27-553) med Kassentoft SV matr.7, se SV matr.12.
Mikkel Marius Christensen:
Født i Vorgod 1854, død i Skjern 1927. Husmand i Brejning ved vielsen.
Køber 13-1-1886 (29-591) ejendommen bestående af SV matr.13,5c,12h,16c V matr.22a.
Gift i Faster 1885 med Johanne Kathrine Jansen født i Fasterkær 1850, død i Skjern 1923.
Børn: (født i Dumpen):
1: Kristen: 1886.
2: Ane Janina Katrine Aaes: 1887-1950, død ugift i Skjern.
Familien flytter til Skjern Stationsby, hvor han er landpost.
Søren Andersen:
Født i Hanning 1855, død på Ringkøbing sygehus 1891, begravet i Brejning.
Køber 26-1-1889 (32-136) ejendommen.
Gift i Hanning 1879 med Birgitte Christiansen født i Herborg, Vorgod 1854, død i Rækker Mølle, Sædding 1934, begravet i Brejning. Gravsten bevaret på kirkegården.
Birgitte Christiansen:
Arver ejendommen 1891 læst 20-1-1892 (33-549).
Hun flytter føret til Hanning, men fra 1904 bor hun i Rækker Mølle, Sædding sogn.
Mads Pedersen:
Født i Midtgård, Videbæk 1846, død i SV matr.16c 1938. Gravsted på kirkegården.
Køber 20-1-1892 (33-549) ejendommen, i Fasterlund 1881-1886, derefter Rækker Mølle, Hanning.
Sælger 20-9-1903 (42-276) SV matr.13b til Jens Jensen Agerbo SV matr.6e m.fl.
Sælger 27-2-1907 (45-335) SV matr.5c til Iver Pedersen, Kildsig SV matr.2a.
Gift i Faster 1881 med Maren Christensen født i St. Snogdal 1851, død i SV matr.16c 1926.
Børn:
1: Christense: 1884-1965, gift 1908 med Claus A. Clausen, Sdr. Søndergård V
matr.19+20, født i Fasterlund, Faster, død i Ringkøbing.
2: Kristine: 1885-1971, ugift, ejer af SV matr.16c. Kaldtes ”Stinne Dumpen”.
3: Petrea: 1891-1982, gift i Audebon, Iowa, USA 1921 med Anders Pedersen Sand,
gårdejer i Poplar, Kimballton Iowa 1910-1922, i Rindum 1922-1924 og
igen på gården i Poplar fra 1924, se Randbæk matr.6c,30o og Sand-fami-
liens slægtsbog, død i Elk Horn, begravet i Kimballton, Iowa.
Mads Pedersen beholder SV matr.16c, hvorpå han bygger hus, se videre dér.
Johannes Jensen Damgaard:
Født i Ulfborg 1847, død i Skolegade 18, Spjald 1941.
Køber 15-2-1908 (45-359) Dumpen med SV matr.13a,12h V matr.22a. Kom fra Troldhede, enkemand. Datteren Ane Madsine Jensen født i Nr. Omme 1884 holder hus for ham fra 1910.
Karl Jensen:
Køber 18-3-1912 (47-579) ejendommen. Forrige ejers søn.
Sælger 30-6-1913 (48-460) SV matr.13c til Anders Chr. Ejstrup, som sælger til Opsund matr.2c.
Sælger 30-6-1913 (48-460) SV matr.13d til Søren Billund Søndergaard, Opsund matr.4b.
Bygger Højgård, se under SV matr.12h, hvorefter ejendommen nedlægges.
Sydvestlige ejerlav matrikel 13e, Brejningvej 18:
Hans Nielsen:
Født i Nr. Omme Fjalde 1883, død i Nr. Omme 1936, begravet i Brejning. Gravsten.
Køber 17-11-1915 (49-557) SV matr.13e fra Karl Jensen, SV matr.13a. Han må benytte brønden, som ligger på SV matr.13a tæt ved SV matr.13e mod selv at vedligeholde brønden. Han var husmand i Brej-ning ved købet. Kom fra Nr. Omme Fjalde til Brejning før 1913. Bygger huset.
Gift i Nr. Omme 1906 med Mette Kathrine Husted født i V. Finderup 1878, død i Brejning Kirkeby 1918.
Børn:
1: Niels Kristian: 1906 i Nr. Omme Fjalde.
2: Jens Husted: 1908 i do. - 1979 i Tiphede.
3: Inger Marie: 1910 i do., gift med Laurids Toft Jørgensen, Ørnhøj.
Mourits Kristensen:
Født i Nr. Omme 1863, død i Brejning Kirkeby 1931.
Køber 10-4-1918 (51-791). Kom fra Nr. Omme Fjalde.
Gift med Sara Elisabeth Nielsen født Nr. Omme 1873, død i Spjald 1960. Søster til forrige ejer.
Jens Chr. Jensen:
Køber 10-10-1952, ejer Store Snogdal.
Erling Gejl Christensen:
Køber 2-11-1953, pelsdyravler i Brejning.
Jens Graversen:
Køber 1-1-1954, se Gl. Præstegård, SV matr.6a.
Søren Nikolaj Pedersen:
Født i Ilderhede, Sdr. Felding 1928, død i Brejning Kirkeby 2016.
Køber 1-4-1957, bestyrer i Spjald Foderstofforening.
Gift i Ilderhede (ført i Troldhede) 1952 med Paula Bertelsen født i Nr. Bork 1930, død i Brejning Kirkeby 2008.
Børn:
1: Birgit: 1958.
2: Bjarne: o.1961.
Kate Brogaard:
Køber 1-8-2016.
Vagn Ove Knudsen:
Køber 24-2-2024, nedriver huset og lægger grunden sammen med Brejningvej 16.
Gårdejer på Attenagrevej, Ølstrup.
Sydvestlige ejerlav matrikel 13k, se under Ringkøbingvej 43.
Sydvestlige ejerlav matrikel 13l, Brejningvej 16:
Thomas Nielsen:
Født i Røjkum matr.15c 1857, død i huset 1932. Kom fra Bjørnkær, SV matr.10b, se videre dér.
Køber 20-10-1927 SV matr.13l fra Karl Jensen, Højgård, og bygger hus. Har ligeledes adkomst til brønden, som er nævnt under SV matr.13e.
Gift i Brejning 1891 med Ane Kirstine Jensen født i Randbæk 1853, se Opsund matr.1c, død i huset 1933.
Ane Kirstine Nielsen:
Arver 17-12-1932, forrige ejers enke.
Ane Mikkelsen:
Arver 8-9-1933, forriges datter, bosat i Lystbæk, Hee, gift med Anders Mikkelsen.
Jens Jørgensen:
Køber 14-9-1933.
Ane Kathrine Lauridsen:
Køber 1-7-1936. Se V matr.18a. Enke efter Mathias Søndergaard Lauridsen.
Niels Jensen:
Født i Vorgod 1887, død i huset 1975, begravet i Finderup.
Køber 1-11-1952, tidligere gårdejer i Finderup.
Gift med Georgine Kirstine Graversen født i Finderup 1893, død 1977 begravet i Finderup.
Jørn Tikjøb Christiansen:
Køber 1-3-1976.
Knud Erik Nielsen:
Køber 1-6-1978.
Kristian Kristiansen:
Køber 19-8-1983 efter tvangsauktion 2-3-1983.
Ilse Kjeldsen & Tom Felsen:
Køber 22-5-1995.
Michael Brunsgaard Andersen:
Født i SV matr.6v 1974, død i Spjald 1996, ulykke.
Køber 10-1-1996.
Aase & Niels Arne Andersen:
Arver 12-11-1996, forrige ejers forældre, bosat i Spjald. Se SV matr.6v.
Inge Marie Kruse & Tommy Bank Pedersen:
Køber 16-1-1997.
Brunhilde Annamarie Sørensen:
Køber 9-8-1999, se videre under Kassentoft SV matr.7.
Vagn Ove Knudsen:
Køber 24-2-2022, renoverer huset og lægger Brejningvej 18 under dette hus.
Gårdejer på Attenagrevej, Ølstrup.
Sydvestlige ejerlav matrikel 13r, Brejningvej 14:
Jens Jensen Kassentoft:
Køber 10-6-1932 SV matr.13r, en parcel, fra Johanne Sofie Jensen, Højgård, og bygger hus herpå.
Han kom fra Kassentoft, SV matr.7a, se videre dér.
Jeppe Jensen Kassentoft:
Køber 10-12-1943 huset, forrige ejers søn, handelsmand.
Medom Søndergaard Jacobsen:
Køber 15-3-1944 huset, bor i Spjald, se under Nørre Søndergård V matr.12.
Thomas Christian Andersen:
Køber 5-12-1944 huset, kom fra Overmark V matr.11b, se videre dér.
Anna Bjerg Andersen:
Arver 31-7-1959 huset, forriges enke.
Knud Christian Knudsen:
Køber 1961, kom fra SV matr.10e, se videre dér.
Jens Peder Hansen:
Køber 1976.
Tommy R. Rasmussen:
Køber 1-4-1984.
Henriette Koldby Nielsen (fra 8-2-1996 Eriksen) & Ejner Eriksen:
Køber 27-10-1988. Se SV matr.8e.
Peter Sejergaard-Sørensen:
Køber 8-9-2000, murermester.
Han flytter til Brejningvej 12, SV matr.8e, og medtager 628 kvadratmeter af grunden.
Pia Aas Brunsgaard & Dan Skytte Jensen:
Køber 6-12-2007, kom fra Spjald.
Vestlige Tudskær:
Sydvestlige ejerlav matrikel 14, nedlagt:
Ejendommen lå nordvest for Hovedskolen midtvejs til Gl. Præstegård, og da der blev lagt natur-gasledning gennem Brejning sogn, gik den lige igennem stenpikningen fra den nedlagte ejendom.
Om de første kendte beboere se under SV matr.1.
Henrik Feldbereder:
Hans enke uden navn nævnes på ejendommen i 1671-71 med en datter og en tjenestedreng.
Karen Christensdatter:
Nævnt på ejendommen som enke i Ildsteds- og kvægskattemandtallet 1677, hvor hun svarer skat af 2 ildsteder, 1 hest og 1 ko. Måske er hun enke efter Henrik Feldbereder.
Niels Jepsen Fynboe:
I en matrikelekstrakt for Lundenæs amt 1681-83 siges det, at hans ejendom i Tudskær ligger nordligst af de to ejendomme i forhold til Gåsdal. I sædegårdsmatriklen 27-2-1683 er hans Hk 1-2-2-2. I 1683 svarer han skat af 2 køer. Han er også fæster af Kirkehuset. I 1684 svarer han skat af 1 plag og 1 ko.
Ved opmålingen 25-9-1683 til matriklen 1688 siges det, at hans dyrkede jord består af 16 agre beliggende øst-vest og nord-syd nord for jorden til Tudskær SV matr.1. Den var middel rugjord bestående af grå sand og stengrund, som blev tilsået i 3 år, første år med byg, de to næste år med rug, hvorefter jorden hvilede i tre år. Han havde ringe fædrift og tørveskær på heden og holdt også hyrde til sine dyr. Resultatet af opmålingen var, at ¼ del af jorden blev betegnet som middel, ¾ del som skarp. Der kunne årligt bjerges 2 ¾ læs middelhø, og der var middelgræsning til 3 høveder. Hk blev nedsat fra 1-2-2-2 til 0-7-0-1 ¼, men blev sluttelig forhøjet til 0-7-2-0.
Jens Thomsen:
Født i Lille Kildsig o.1655, død før 1739 i Brejning.
Han er antagelig fæster i St. Rudmose 1682 og indsidder der 1690 og 1691, se SV matr.18, og er første gang nævnt her på ejendommen i 1692. I Bølling herreds tingbog 27-9-1729 søger han tingsvidne p.g.af sygdom og fattigdom og fortæller her, at han er 74 år og har haft et lille sted under Brejninggaard i 30 år, men har måttet kvittere stedet p.g. af armod og søge ophold blandt andre. Han er endnu på gården i 1726, men væk i 1731. Han søgte hjælp på tinget igen 14-8-1731.
I årene 1697 til 1699 svarede han skat af tjenestekarlen Peder og tjenestepigen Kirsten. I 1699 kaldes han feldbereder (skinder) og gadehusmand og er gift.
Han var feldbereder, og i mandtallet til landmilitsens mundering i 1704 er han enkemand.
I 1708 siges det, at han udover sin ejendom også har en eng i hovedgårdsmarken og betaler afgift af kirkehuset, hvor Henrik Engelbrecht bor. I 1711, 1712 og 1713 betalte han hvert år kopskat af en tjenestepige. I 1718 og 1726 betaler han leje af en halv eng til Brejninggaard.
I ekstraskattemandtallet 15-9-1717 skulle han betale 3 rdl i kopskat for sig selv, hustru og 3 børn, men p.g. af fattigdom blev skatten nedsat til 1 rdl 48 skil, mens han af feldberederhåndværket be-talte 1 rdl 32 skil.
1708: Hk: 0-7-2-0, landgilde: 1 harboe pund smør, af en eng under hovedgården: 1 harboe pund smør.
Christen Christensen:
Nævnt som fæster på ejendommen i 1731.
Niels Jensen:
Antagelig født i Tudskær o.1701 som søn af Jens Thomsen, død samme sted 1794, 93 år 3 mdr. 4 dage gammel, hvilket viser, at præsten har haft mulighed for at finde dåben i den gamle kirkebog.
Han var feldbereder og nævnes første gang på ejendommen i 1739, hvor han blev ansat til 10 skil. i årlige skolepenge.
Gift med Karen Madsdatter fra Øster Pilgård, død før 1787. Han er enkemand i 1787.
Børn:
1: Mariane: o.1734-1810, 76 år 1 md. 1 uge, gift med eftermanden.
2: Maren: 1746, tvilling.
3: Johanne: 1746-1749, tvilling.
Christen Christensen:
Født i Mose SV matr.11 o.1733, død på ejendommen 1816.
Han var murermester og betegnes i folketælling 1787 som ”en god murermester”.
Første gang nævnt som fæster på ejendommen i 1761.
Gift med Mariane Nielsdatter antagelig født på ejendommen o.1734, død samme sted 1810 med en så nøjagtig aldersangivelse, at sognepræsten må have fundet tilbage dertil i sognets gamle kirkebog.
Børn:
1: Christen: 1763-1763.
2: Maren: 1767-1824, gift 1786 med Christen Sigvartsen, Nr. Omme, død dér.
3: Karen: 1768-1833, gift 1793 med Jacob Eriksen Vind, SV matr.8.
4: Christen: 1769-1842, eftermand.
5: Niels: 1772-o.1813, gift i Asserballe, Als 1801, død dér o.1813, enken gift igen i
december 1813. Bosat i Snurom, indsidder.
6: Mikkel: 1774-1857, gift 1820, se Opsund matr.5, Torhuse matr.1b, SV m.22.
7: Karen Johanne: 1777-før 1782.
8: Karen Johanne: 1782.
Christen Christensen:
Født i ejendommen 1769, død samme sted 1842, murermester.
Bor i folketælling 1801 med sin kone og barn sammen med forældrene og må herefter have fæstet ejendommen af ejeren, Sophie Amalie Busch, som boede på Brejninggaard, og som ifølge testamentet efter fru von Albertin i 1812 havde fået foræret Vester Tudskær 7-10-1805, fordi hun havde tjent som husjomfru på Brejninggaard i 16 år og ikke havde familie. Fæsteren var Christen Christensen, men om det var far eller søn, siges ikke. Hk var med alle tilliggender steget til 1-0-2-0.
Køber 5-1-1813 læst 21-2-1815 ejendommen af Sophie Amalie Busch.
Gift i Brejning 1797 med Maren Jensdatter født i Odderbæk V matr.14 1770, død i ejendommen 1837.
Børn:
1: Christen: 1797-før 1801.
2: Jens: 1799-1859, gift 1824, ejer af Margrethelund SV matr.11b.
3: Thomas: 1801-1842, gift 1831, ejer af Kirkehuset SV matr.16.
4: Jacob: 1803-1864, fæster af SV matr.4c.
5: Christiane Johanne: 1806-1879, gift 1840 med Christen Pedersen Søndergaard,
fæster af V matr.3c. Hun død i Vorgod.
6: Hans Peder: 1808-1853, gift 1836, murermester i Brejning 1840-1850, se under
Mosdal Hede.
7: Mariane: 1811-1855, gift 1833 med Jens Thomsen, Husted V matr.7. Død i Hee.
Peder Lauridsen (Larsen) Røjkum:
Født i Bjørnkær SV matr.10 1774, død på ejendommen 1855. Feldbereder, daglejer.
Køber 14-9-1822 (2a-76) ejendommen på tvangsauktion, men Christen Christensen og familie fortsætter med at bo i husene.
Sælger 12-5-1830 (2a-413) ejendommen til Peder Christensen, Gl. Præstegård SV matr.6, som lægger jorden under Gl. Præstegård og bortfæster husene, som ligger på V. Tudskær, til beboerne.
Gift i Brejning 1822 med Ane Jakobsdatter født på Holmsland o.1773, død i ejendommen 1848.
Ifølge folketælling 1834 er der i perioder fire fæstehuse på stedet, som nu kaldes Tudskjærhuse, hvor Christen Christensen og familie bor i det ene, Peder Lauridsen i det andet, degn Harders børn Catrine, Rasmine, Cecilie og Andreas i det tredje og feldbereder Christian Engel i det sidste.
I 1840 er der stadig fire huse, men i stedet for degn Harders børn bor nu Christen Christensens søn, Jacob Christensen, med familie i dette hus.
Mellem 1845 og 1855 er der kun to fæstehuse, hvor Peder Lauridsen og Christian Engel bor, og før 1860 er husene væk.
Christian Engel: sognets sidste feldbereder.
Født i Viborg Domsogn 1781, tvilling, faderen er korporal i Viborg. Død i Brejning fattighus 1861.
I lære som feldbereder i 1801 hos feldbereder P. Hanberg, Viborg. Feldbereder ved Brejninggaard fra 1819, hvor han indgik en 10-årig kontrakt med godsejeren på Brejninggaard om leje af stampemøllen..
Gift 1. i Brejning 1819 med Karen Nielsdatter født i Kassentoft SV matr.7 1776, død på Holstebro sygehus 1840, begravet i Brejning.
Hendes børn:
1: Lene Marie Lauridsdatter: 1810-1810.
2: Niels Christian Lauridsen: 1811-1876, snedker i Vesterbæk Hus, se dér.
Faderen er begge gange omrejsende Laurids Hansen, Daugbjerg.
Gift 2. i Brejning 1842 med enken Else Nielsdatter født i Vedersø o.1787, død i fattighuset 1871.
Sydvestlige ejerlav matrikel 14c, se under SV ejerlav matr. 15b.
Sydvestlige ejerlav matrikel 14d, Ringkøbingvej 43:
Matrikelnumre 1950: SV matr.13k,14d,16k.
Laust Barslund Lauridsen:
Født i Timring 1893, død i Spjald 1979, landmand i Haderup ved vielsen.
Køber 21-9-1923 (14-mgl.) af svigerfaderen Andreas Peder Jensen, SV matr.2f og bebygger.
Køber 13-2-1925 (16-180) SV matr.13k,16k fra Karl Jensen, Højgård.
Gift i Brejning 1922 med Margrethe Kirstine Jensen født i SV matr.2f 1889, død i Spjald 1977.
Børn:
1: Anna Petrea: 1923-2012, gift i Videbæk 1949 med Gunnar Pedersen, eftermand.
2: Andreas Peder: 1924.
3: Abelone: 1925-2010, gift 1949 Alfred Poulsen (1911-2001), Hanning.
4: Oline: 1930-1994, gift med Knud Byskov Christensen, Ringkøbing.
Gunnar Pedersen:
Født i Sdr. Lem 1924, død i Ådum 1994.
Køber 1-9-1949, kom fra Nørhede, Højmark.
Gift i Videbæk 1949 med Anna Petrea Lauridsen født på gården 1923, død i Ådum 2012.
Laust Barslund Lauridsen:
Køber gården tilbage 20-10-1949.
Leo Mortensen:
Køber 7-11-1960.
Køber 28-11-1974 jord fra Jens Martin Mortensen, Brejninggaardsvej 24.
Køber 18-3-1976 jord fra S. L. Jensen.
Sælger 24-4-1992 SV matr.14d til Kirsten Bækdal Jensen, Ringkøbingvej 47.
Familien flytter til Spjald.
Claus Hjøllund Clausen:
Køber 9-6-1995 bygningerne med lidt jord, nu matrikuleret under SV matr.14o.
Forrige ejers svigersøn, gift med Elsebeth Mortensen.
Sydvestlige ejerlav matrikel 14e, se under SV ejerlav matr.5d.
Gåsdal, Gårdsdal, Gårsdal:
Sydvestlige ejerlav matrikel 15, Brejningvej 40:
Matrikelnumre 1950: SV matr.1b,d,g,4f,6h,11f,13i,14g,15a,16h,34f,
R matr.24c, Brgd. matr.1dh,dq,dr,fr.
Jep Skammelsen:
Nævnes på gården i 1619 som beboer før den tid i forbindelse med hekseprocessen mod Maren Kristenskone i Kildsig.
Laurids Gaasdal:
I mandtal til pendingeskatten til Sct. Martinsdag 1620 er smeden Laurids Gaasdal den eneste ”embedsmand” (håndværker) i Brejning sogn, der både drev håndværk og avl, hvorfor han betalte 1 daler herfor og 1 ort for hans tjenestedreng, som fik halv løn.
11-2-1646 kaldes ejendommen 1 bolig.
Jens Nielsen:
Først nævnt på gården i 1-10-1661. Han er feldbereder. I 1664 kaldes gården for ”et gadehus”.
17-1-1672 bliver han stævnet af Ingeborg sal. Dr. Legards enke i Ringkøbing for en gæld til ham på 10 slet daler, som gik tilbage til 28-10-1665. Han blev dømt til at betale inden 15 dage (LAV B80-3 s.52 (Ringkøbing byfoged, tingbog).
I 1677 svarer han skat af 1 ildsted og 1 ko. I 1678 opgives hans besætning sammen med fæsteren i Kassentoft og Ø. Pilgård. Han svarer skat af sin hustru. I 1681 svarer han skat af 1 tjenestepige.
27-2-1683 opgives hans gårds Hk til 0-5-1-1, og hans besætning dette år bestod af en gammel ko, som var en lejeko, altså en ko, som han lejede af en anden fæster eller muligvis af Brejning kirke.
I 1686 siges det i ekstraskattemandtallet, at Gåsdal hører til blandt sognets ”forladte og mesten ned-faldne steder”.
Kirsten Pedersdatter:
Hun er antagelig enke efter Jens Nielsen, selv om det ikke udtrykkeligt nævnes.
I Præstemandtallet for januar 1699 bor enken Kirsten i Gåsdal med en datter, Kirsten, og en tjenestepige, Kirsten, ligeledes i juli 1699. I mandtallet 23-11 samme år kaldes hun ”forarmed”.
Hun er endnu fæster på gården i 1708 med Hk 0-5-0-0.
1708: Hk: 0-5-0-0, landgilde: ½ harboe pund smør.
Mogens Bertelsen:
Han er muligvis født i Opsund matr.1, men det kan ikke bevises, med fadderne til sønnen Jens` børn tyder derpå, død efter 1755 i Opsund matr.3.
Nævnt son fæster af Gåsdal i 1718 og 1726, dette år står der i jordebogen ”Mogens Bertelsen nu Søren Nielsen”, så han må derfor være flyttet i løbet af året til Lille Opsund, Opsund matr.3, se videre dér om hans familie.
Søren Nielsen:
Fæster gården i 1726, nævnt på gården i 1731.
Christen Christensen:
Christen Christensen Gåsdal indstævnes 20-8-1737 for Bølling herredsting for manglende drift af sin gård, Gåsdal, men sigtelsen bliver frafaldet.
Søren Poulsen:
Kom fra Randbæk matr.6 mellem 1741 og 1746, se videre dér.
Han får et dødfødt barn begravet fra Gåsdal i 1746.
Christen Sørensen:
Antagelig søn af forgængeren i hans første ægteskab og født i Randbæk matr.6. Som fadder nævnes Søren Gåsdals søn, Christen, i 1746,1748 og 1751.
Først nævnt som fæster på gården 1755, bortrejst før 1761.
Børn:
1: Sidsel: 1756.
2: Else: 1757.
3: Søren: 1759-1760.
Iver Christensen:
Født mellem 1714 og 1717 i ukendt sted, død i Landerhuse 1796, 83 år gl., 70 år i folketælling 1787.
Fæster i Fyrstenborg, Sædding til 1759. Første gang nævnt som fæster i Gåsdal i skolematriklen
6-10-1759. Fadder i Nr. Omme til svogeren Jens Poulsens datter 1764.
Gift 1. i Faster 1751 med Maren Poulsdatter født i Handrup, Faster 1732, død efter 1766 antagelig i Vesterbæk, ikke ført i kirkebogen.
Børn:
1: Christen: 1751-1752, født og død i Sædding.
2: Maren: 1753, født i Sædding.
3: Christen: 1759 i Sædding - 1840 i Sdr. Lem, se SV matr.21, Landerhuse.
4: Anna: 1763 i Gåsdal - antagelig død i Vesterbæk 1766, anført uden navn og alder.
Gift 2. med Ane Larsdatter født o.1721, død ”På Heden” = Landerhuse 1784.
Familien flytter til Vesterbæk matr.9 1766, se videre dér.
Jens Nielsen:
Født i Ravnsbjerg o.1725, død i Gåsdal 1784.
Først nævnt på gården i jordebogen 1771, idet jordebogen 1767 stadig nævner Iver Fyrstenborg, selv om han fik fæstebrev på Vesterbæk matr.9 i 1766. I skiftet efter Ib Mikkelsens hustru i Kirkehuset i 1768 siges det, at han bor i Gåsdal. Kom fra Ravnsbjerg 1, se videre dér.
Niels Andersen:
Født i Klarager, Sædding 1746, død i Gåsdal 1819. Kaldes ”en god smed” i folketælling 1787.
Han kom fra Klarager i Sædding til Gåsdal o.1784. Han var smed foruden fæster af gården.
Køber 3-7-1816 (2-469) Gåsdal, som han da havde i fæste, til selveje fra Brejninggaard.
I 1791 har han 5 tdr. rugland i marken delt i 13 tægter, hvor han årligt kan høste 3 tdr. rug, 2 tdr. byg og 4 tdr. havre samt bjerge 1 læs hø i et middel år. Besætningen bestod af 2 køer og 5 får med 2 lam.
Gift 1. i Nr. Omme 1781 med Johanne Dorthea Christensdatter født i Halkjær o.1755, død i Gåsdal 1805.
Gift 2. i Brejning 1805 med Else Marie Jensdatter født i Ravnsbjerg 1 o.1768, død i Gåsdal 1852.
Hun gift 2. i Brejning 1820 med eftermanden.
Gravers Christensen:
Født i Nørgård, Bølling 1783, død i Gåsdal 1862 som aftægtsmand.
Overtager gården 26-3-1820 ved giftermål med forrige ejers enke Else Marie Jensdatter.
Får ejendomsret 7-12-1828 (5-258) til en hedelod beliggende sydøst for Brejning kirke mod nord til landevejen til Varde, som ligger ind til Gåsdal moselod og hedelod samt Degneboligens og Nygårds hedelodder, og som herefter skal tilhøre Gåsdal. Beboerne i Kirkebyen skal dog kunne hente fyldningsjord og gulvsand i den nederste og vestligste ende dels til eget brug dels til at fylde i vejmoradset øst for kirken.
Ved matrikuleringen i 1844 får han tillagt Randbæk matrikel 28 til Gåsdal.
Laurids Hansen:
Født i Sdr. Lem 1814, død på gården 1900.
Køber 18-2-1844 (10-139) gården mod ophold og aftægt til forrige ejer og hustru.
Gift 1. i Brejning 1844 med Ane Marie Jensdatter født i Vanting 1815, død på gården 1857.
Børn:
1: Else Marie Graversine: 1844-1867.
2: Johanne Kirstine Karenline: 1846-1913, gift 1873 med Peder Nielsen R matr.1d.
3: Jens: 1849.
4: Hans: 1854-1942, gift 1881 & 1900, død i Videbæk, ejer af Randeris matr.1b.
Gift 2. i Brejning 1857 med Else Marie Andersdatter født i Tim 1822, død i Gåsdal 1889.
Børn:
1: Ane Marie: 1858-1859, tvilling.
2: Dødfødt datter: 1858, tvilling.
3: Anders Peder: 1861-1925, eftermand på gården.
Anders Peder Lauridsen:
Født på gården 1861, død i aftægtshuset 1925. Han var en dygtig og agtet hjælpelærer i Hovedskolen i mange år. Havde fået ødelagt højre hånd ved en ulykke med et gevær og havde derfor en jernklo.
Køber 28-1-1891 (33-188). Skal give forældrene aftægt. Kom fra Randeris matr.1b o.1884 og bestyrer gården for forældrene. Var med til at starte Spjald Brugsforening i 1912.
Sælger 7-10-1891 (33-463) SV matr.15b til Christian Nielsen.
Sælger 10-10-1900 (40-189) SV matr.15d til Niels Peder Jensen.
Sælger 1-11-1900 (40-407) SV matr.15c til Christian Nielsen, SV matr.15b.
Køber 12-12-1906 (44-351) SV matr.1b fra Hovedskolen og 1g fra Randbæk.
Sælger 15-11-1913 (49-2) R matr.1g til R matr.7b, Solsøgård.
Sælger 23-1-1914 (49-51) R matr.28 til SV matr.5d.
Køber 14-7-1914 (49-329) SV matr.34f fra Jens Sivert Nielsen, Nygård.
Gift 1882 med Aleksandrea Frandsen født i Fiskbæk, Nr. Vium 1858, død i Gåsdal 1937.
Børn:
1: Else Marie Katrine: 1883 i Torhuse.
2: Laurids: 1886-1964, født i Gåsdal, eftermand på gården.
3: Frants Kristian Peter Aleksander: 1888-1888.
4: Frants Kristian Peter Aleksander: 1890-1922, død i Stadil, begravet i Brejning.
Se Hovedgaden 76, Brgd.matr.1bs.
5: Abelone: 1893, gift 1914 med Peder Christian Christiansen, møllebygger, Ho-
vedgaden 51, Spjald, V matr.19o.
6: Kamilla: 1895-1972, gift 1917 med Niels Kristian Nielsen, V matr.10c+11f.
7: Fanuel Lindholdt: 1898-1977, handelsmand, SV matr.15e.
Laurids Lauridsen:
Født på gården 1886, død i Spjald 1964. Sognerådsformand 1921-1925 & 1943-1946.
Køber 12-7-1916 (50-402), kom fra Hammelsvang, Ølstrup, se også Ravnsbjerg NV matr.1a og Randbæk matr.4b.
Køber 13-8-1917 (51-250) Brgd. matr.1dr fra N. J. Madsen.
Køber 8-4-1927 SV matr.16h fra Karl Jensen, Højgård.
Køber 3-1-1929 Brgd. matr.1hu fra Laurids Chr. Knudsen.
Sælger 13-6-1930 SV matr.15h til Martin Nielsen Pedersen, Opsund matr.2b.
Køber 4-11-1930 R matr.24c fra Jens Graversen, Gl. Præstegård.
Køber 2-7-1938 SV matr.32b fra proprietær Lorenz H. Petersen, Sdr. Lyngvig.
Sælger samme parcel 1-10-1940 til Fanuel Lauridsen og tilbagekøber den 24-4-1944 fra Niels Ejner Kristiansen.
Gift i Ølstrup 1909 med Marie Kristine Hammelsvang født i Hammelsvang, Ølstrup 1886, død i Spjald 1977.
Børn:
1: Aleksandrea: 1910-1999, gift 1929 med Peder Christian Bank Olesen, Brejning.
2: Anna Marie: 1911-1995, født i Ølstrup, gift med brugsuddeler Hans Gravlund
Lillelund, Spjald.
3: Anders Peder: 1913-1984, født i Ølstrup, eftermand på gården.
4: Dødfødt søn: 1916, født i Gåsdal.
5: Erik Hammelsvang: 1917-1997, gift i Rubjerg 1946, bosat i Borris og Vorgod.
6: Julie: 1924-2013, gift 1958 med Carl Nicolai Olav Lichtenberg, Charlottenlund.
Anders Peder Lauridsen:
Født i Hammelsvang, Ølstrup 1913, død i Gåsdal 1984.
Køber 11-1-1960, forriges søn.
Sælger 29-12-1971 SV matr.1d til Kurt Krarup Smith, SV matr.1e.
Sælger 3-1-1972 Brgd. matr,1dq og R matr.24c til Aleksandrea Bank Olesen, Brgd.matr.1h m.fl.
Sælger 31-10-1972 resten = SV matr.15p til Aksel Pedersen, Gl. Præstegård.
Gift med Eva Margrethe Henriksen født 1914, død i Spjald 1995.
Børn:
1: Asger: 1950, født i Esbjerg.
2: Ellen Birgitte: 1954, født i København.
Kristian Lundager Mortensen:
Køber 9-2-1984 af forrige ejers enke.
Annette Bredkjær Jensen:
Køber 22-9-1997.
Charlotte Lading & Leif Nørgaard Lading:
Køber 27-2-2002. Charlotte Lading er lærer ved Spjald skole.
Sydvestlige ejerlav matrikel 15b, Brejningvej 11:
Matrikelnumre 1950: SV matr.6f,8i,14c,15b,c,34b,g.
Kristian (Christian) Nielsen (Husted):
Født på Brejninggaards Mark 1854, død i Skjern 1935.
Køber 7-10-1891 (33-463) SV matr.15b. Bygger ejendommen. Kom fra Bækhus SV matr.9b.
Køber 15-9-1894 (36-47) SV matr.6f og 14c fra Gl. Præstegård.
Køber 1-11-1900 (40-407) SV matr.15c.
Køber 21-9-1904 (43-321) SV matr.34b fra Nygård.
Køber 29-10-1919 (11-236) SV matr.34g fra Mads Chr. Olesen, Mathias Pedersen & Anders P.
Lauridsen.
Gift i Brejning 1879 med Anne Kristensen født i Dumpen 1857, død i Skjern 1942.
Børn:
1: Kristine: 1880, født i Dumpen.
2: Niels Peder: 1884, født i Bækhus SV matr.9b.
3: Mads Kristian: 1887, tvilling, født i Bækhus.
4: Nikolaj: 1887, tvilling.
5: Nielsine: 1890, faderen er indsidder i Brejninggaardhus.
6: Jane Marie: 1893, født i Gaasdal.
7: Nikoline Amalie: 1896.
8: Anine: 1897-1899.
9: Ulrik: 1899-1926, død hjemme, dårligt hjerte, døde ved Gl. Præstegårds brand, da
han løb over marken for at hjælpe med slukningen.
10: Anine: 1900.
Niels Kristian Nielsen Stadsbjerg:
Født i Holstebro 1896, død i Øster Rindum 1965.
Køber 3-4-1928, kom fra Ølstrup.
Sælger 7-11-1934 SV matr.34g til Ane Lauridsen, Røjkum.
Gift i Brejning 1928 med Maren Nielsen født i Futtruphus, Nr. Lem 1897, død i Ringkøbing 1966.
Barn:
1: Egon Nielsen: 1935-1959, død og begravet i Rindum.
Thomas Thomsen:
Født i Blæsbjerghus V matr.6d 1928, død i Spjald 2008.
Køber 13-4-1956.
Sælger 1-7-1967 SV matr.36b, ubebygget parcel, til Anders Peder Lauridsen, Gaasdal. Omkostningerne udredes af Spjald Flyveplads A.m.b.a., idet handelen er afsluttet, for at flyvepladsen kan få et tilstrækkeligt velegnet areal til landingsbane.
Sælger 12-10-1968 SV matr.15n og 34q til Spjald Flyveplads.
Gift i Rindum 1956 med Maren Iversen født i Rindum 1933, død i Spjald 1999.
Børn:
1: Niels Peder: 1957.
2: Henry: 1960, eftermand.
3: Kjeld: 1973-2003, begravet i Brejning.
Henry Thomsen:
Født på ejendommen 1960.
Køber 22-3-1993, forriges søn. Flytter til Rindum.
Peder Helsager:
Født i St. Rudmose 1972.
Køber 16-9-2003.
Sydvestlige ejerlav matrikel 15d, Brejningvej 13:
Niels Peder Jensen:
Født i Sandbæk matr.1f 1855, død i SV matr.19b 1904, murermester.
Køber 10-10-1900 (40-189) SV matr.15d fra Gåsdal SV matr.15a. Indsidder i Opsund 1892.
Gift 1. i Vorgod 1883 med Vibekke Kristiane Jensen (1849-1892), død i Opsund, begr. i Vorgod.
Gift 2. i Brejning 1897 med Maren Kirstine Jensen født i Lintrup 1875.
Hendes søn:
1: Anton Marius Jensen: 1895 i Hanning.
Fælles børn:
1: Vibekke (Vibeke) Kristiane: 1898-1961, gift 1921 med Peder Christoffer Pe-
dersen født i Sværborg, Præstø 1894.
2: Frederik: 1899-før 1904.
3: Frederikke Johanne: 1900.
4: Niels Peder: 1905 i Spjald 5 mdr. efter faderens død.
Jens Mogensen Jeppesen (Sundgaard):
Mageskifter 15-7-1903 (42-185) med V matr.19b. Se SV matr.4b om familien.
Margrethe Jensen:
Født i Røjkum V matr.18 1843, død i Ringkøbing 1919. Se SV matr.3.
Køber 6-1-1906 (44-110), enke efter Hans Christian Christensen (1841-1902), Skovhuset.
Jens Mogensen Jeppesen (Sundgaard):
Overtager igen 15-11-1909 (46-537) huset.
Jens Peder Clausen:
Født i Borris 1839, død i huset 1926.
Køber 6-4-1910 (46-686). Kom fra Hanning.
Gift i Borris 1872 med Mette Olesen født i Dalager, Borris 1845, død i Skjern 1936, begravet i Brejning. Deres børn er født i Rindum, hvor han er husmand. Flytter derefter til Hanning.
Børn: (ifølge skiftet efter Jens Peder Clausen):
1: Claudine Mathilde: 1873-1956, i Brejning i 1931, ugift. Død i Skjern.
2: Ole Christian: 1875-1955, gårdejer i Hanning, i Dejbjerg i 1931. Død i Skjern.
3: Claus Andreas: 1881-1973, husmand i Rindum, se V matr.19+20.
Mette Clausen:
Arver 1926, læst 17-9-1931, forriges enke.
Laust Lauridsen:
Født i Skærbæk, Nr. Vium 1890, død i Skjern 1964.
Køber 17-9-1931 af forrige ejers enke. Kom fra Nr. Vium. Husmand V matr.5k i 1919, se dér.
Gift i Brejning 1919 med Mette Kristensen født i Timring 1893, død i Skjern efter 1964.
Barn: (født her på stedet):
1: Kaj Aage: 1933, gift i Skjern 1955.
Familien flytter til Skjern.
Lærer A. Graversen:
Fogedudlægsskøde 14-3-1934 efter tvangsauktion 20-6-1933, lærer i Fiskbæk, Nr. Vium.
Mathilde Jørgensen født Jensen:
Født i Staby 1882, død i huset 1957.
Køber 26-8-1937 som selveje ifølge lyst ægtepagt af samme dato.
Sælger 26-3-1942 SV matr.15m til svigersønnen Jens Kristian Nielsen.
Gift i Sdr. Lem 1902 med Kristian Jørgensen født i Dejbjerg 1880, død i Spjald 1964.
Børn: (ifølge boopgørelsen efter Mathilde Jørgensen):
1: Mads: vejmand, Strellev, Gårde.
2: Poul: gdr., Gundesbøl, Tarm.
3: Jens: arbejdsmand, Peder Skrams gade, København K.
4: Else Katrine: gift Hansen, Tistrup.
5: Katrine: gift Nielsen, SV matr.15m.
6: Viggo: murermester, Sdr. Lem.
7: Oskar: murermester, Ålbæk, Bramming.
8: Ernst: savskærer, Nymølle, Sdr. Lem.
9: Harry: murer, Sevelvej, Vinderup.
10: Mary: plejehjemmet Søndermarken, Viborg.
Kristian Jørgensen:
Overtager særboet efter sin hustru 12-3-1957. Død på Spjald Alderdomshjem.
Bertel Christensen:
Født i Råsted, Ulfborg 1905, død i huset 1977.
Køber 1-5-1965 huset af forriges arvinger efter at have siddet til leje i huset i flere år.
Borgerligt viet i Råsted 1930 med Astrid Margrethe Jensen født i Ringkøbing 1909, død i huset 1992.
Karl Aage Christensen:
Født i Brejning Kirkeby 1948, forriges søn, murer.
Køber 7-3-1979.
Sydvestlige ejerlav matrikel 15e, Brejningvej 36:
Anders Peder Lauridsen:
Udskiller SV matr.15e fra Gaasdal SV matr.15a i 1916 og bygger aftægtshus.
Fanuel Lindholdt Lauridsen:
Født i Gåsdal 1898, død i Spjald 1977, kreaturhandler.
Køber o.1927, forrige ejers søn.
Gift i Brejning 1926 med Kristine Marie Madsen født i Ejstrup, Skanderborg 1896, død i huset 1975.
Børn:
1: Frands Lindholdt: 1928-2005, kreaturhandler, bosat i Spjald, Hovedgaden 111.
2: Vagn Lindholdt: 1930-2007, bosat i Herning.
Kristian Brogaard:
Køber 1-1-1978. Søn af efterfølgeren.
Hilda Aurora Henriksen & Villy Brogaard Olesen:
Køber 29-6-1982 på auktion. Han er entreprenør. Flytter til Spjald.
Henning Hauerballe Hjort:
Køber 31-7-1990.
Lillian Zadok Bech & Egil Børge Bech:
Køber 16-8-2000.
Eva Lykke Petersen Bornemann & Henrik Thorstein Bornemann:
Køber 23-10-2001.
JUUL BOLIG ApS:
Køber 7-5-2021 efter tvangsauktion.
Peter Hjernøe-Pedersen:
Køber 4-10-2022.
Sydvestlige ejerlav matrikel 15m, Gl. Landevej 22:
Jens Kristian Nielsen:
Født i Kongensbjerghus V matr.8a 1907, død i huset 1961. Vejmand.
Køber 26-3-1942 SV matr.15m fra SV matr.15d og bygger hus.
Gift i Brejning 1933 med Katrine Jørgensen født i Velling 1912, død i Spjald 2000.
Børn:
1: Kaj Robert: 1933 i Gamle Missionshus.
1: Verner: 1937 i Brejning Kirkeby.
2: Lydia Elvira: 1943 i Gåsdal.
3: Åse Birgit: 1951.
Katrine Nielsen:
Arver 6-6-1961 tinglyst 14-1-1966, forriges enke.
Kristine Nørgaard & Jørgen Ranneries:
Køber 20-10-1975.
Jørgen Ranneries:
Skifteretsattest 11-9-2013 efter Kristine Ranneries (1945-1996).
Jørgen Ranneries, smed, født 1947, flytter til Holstebro.
Kamma Thomsen:
Køber 24-9-2013.
Spjald Flyveplads A/S:
Sydvestlige ejerlav matrikel 15n, Flyvepladsvej 1:
Spjald Flyveplads:
Andelsselskabet har begrænset ansvar for aktionærerne.
Køber 8-9-1967 SV matr.15n fra Anders Peder Lauridsen, Gåsdal SV matr.15a.
Køber 8-9-1967 SV matr.34g fra Thomas Thomsen, SV matr.15b.
Køber 19-2-1969 SV matr.15o fra Anders Peder Lauridsen, Gåsdal.
Køber 16-10-1972 SV matr.34r fra Laurids Pedersen, Flyvepladsvej 2.
Køber 27-11-1972 SV matr.34s fra Anders Peder Lauridsen, Gåsdal.
Se videre under SV matr.15b om flyvepladsens landingsbane.
Kirkehuset:
Sydvestlige ejerlav matrikel 16, Kildsigvej 14, nedlagt:
Matrikelnumre 1950: SV matr.6c,16a, Randbæk matr.6i.
Kirkehuset hørte indtil 1816 under Brejning kirke, men ofte var det en af fæsterne under Brejninggaard i Kirkebyen, der dyrkede jorden til huset, som blev brugt som bolig for enker og andre, der ikke selv havde en ejendom eller var frasat samme. Undertiden kaldes huset fejlagtigt for Dom-pen. I de forskellige skattemandtal i 1600-årene er der nævnt forskellige personer i Kirkebyen, som antagelig har boet i Kirkehuset, men intet kan bevises, så de er ikke medtaget.
Peder Iffuersen:
Fæster af Dumpen SV matr.13. Giver 1-10-1661 1 pund smør i fæste af ”en væring ved Kirken”. 24-3-1663 giver han 2 pund smør af 2 værelser i huset.
Mette Pedersdatter:
Er måske bosat i huset i 1673 og betaler skat af 2 døtre. I 1678 sidder hun til huse i Søndergård.
Mette Poulsdatter:
Betaler skat i 1677 af 1 ildsted og 1 ko. Hun kom fra SV matr.3.
Niels Jepsen:
Fæster af Tudskær SV matr.14 og dyrker samtidig Kirkehusets jord af Hk 0-2-1-0 i 1688. Ved opmålingen i 1683 oplyses det, jorden tilhører Brejning kirke, og at der her årligt kan bjerges 1¼ læs hø, ligesom der var middel-græsning til 1½ høved.
Henrik Engelbrecht:
Bebor huset i 1707, mens jorden stadig dyrkes under Tudskær SV matr.14.
1708: Hk: 0-2-1-0, landgilde: 1 harboe pund smør, som betales af fæsteren i SV matr.14.
Christen Espensen & Jens Christensen:
Fæstere af Brejning præstegård, som bruger Kirkehusets jord i 1718 og 1726, mens Kirkehuset betegnes som øde, altså ubeboet.
Niels Jensen Romdal:
Født o.1672, måske i Romdal, Dejbjerg, død i huset 1749.
Han var murermester, så han har måske kunnet bygge huset op igen. Han nævnes i huset i 1731 og i 1739, hvor han i skolemandtallet har 2 drenge i sit brød. I håndværksmandtallet 1743 kaldes han gammel, fattig og vanfør og slap for skat.
Gift med Kirsten Axelsdatter født o.1679, død i huset 1748.
Børn:
1: Esther: gift i Brejning 1746 med skytten på Vennergård Anders Andersen.
2: Anders: eftermand i huset.
Anders Romdal:
Hans kone uden navn nævnes som fadder til Laurids Skrædders søn i Kirkebyen i 1748.
Børn:
1: Kirsten: 1750.
2: Maren: 1753, Anders Skytte i Sdr. Lem er fadder.
3: Niels: 1755.
4: Karen: 1758.
Søren Hansen Bjørnkær:
Første gang nævnt som fæster i huset i 1761. Han kom fra SV matr.8, da det blev degnebolig i 1759, se videre dér.
Det påhvilede ham 4 dages årligt murerarbejde på Brejninggaard.
Familien flytter til Vesterbæk Mark i 1768.
Ib Mikkelsen:
Kom fra Blæsbjerg V matr.6 omkring 1768, se videre dér. Død 1796.
Det påhvilede ligeledes ham 4 dages murerarbejde på Brejninggaard på egen kost årligt. Da hans første kone døde i Kirkehuset i 1768, sendte han brev fra Idum til godsejeren på Brejninggaard for at få skiftet udsat, da han ikke kunne rejse til Brejning nogle dage p.g.af murerarbejdet, dels fordi vejen fra Idum til Brejning var lang at gå, dels fordi han så ikke tjente noget. Skiftet blev udsat i 5 uger.
I 1791 dyrkede han 4 tdr. rugland delt i 9 tægter, hvorpå årligt kunne avles 3 tdr. rug, 2 tdr. byg og 2 tdr. Havre samt bjerges 2 læs hø. Besætningen bestod af 2 køer og 6 frår med 4 lam. I afgift til Brejninggaard betalte han 4 rdl 3 mark, en ret stor afgift i forhold til de fleste andre, der betalte 1 rdl, men det skyldes sikkert, at han havde en god indtægt som murer.
Gift 2. med Maren Andersdatter død i huset 1771 med et dødfødt barn.
Gift 3. med Maren Nielsdatter født o.1732, død i Kirkehuset 1806.
Niels Jensen Kamp:
Født i Sædding 1766, død i huset 1845.
Gift 1. i Brejning 1796 med forriges enke Maren Nielsdatter.
Gift 2. i Brejning 1806 med Maren Jacobsdatter født i Mosen NV matr.6 o.1774, død i huset 1825, ingen børn.
Gift 3. i Brejning 1826 med Maren Jensdatter født 1777, død i huset 1857.
Navnet Kamp bliver herefter ofte brugt om beboerne af stedet, og sluttelig tager Poul Madsen navnet til sig og tager det med til Kampstedet.
Jens Jensen (Kamp):
Født i Brejning o.1777, død i huset (hængte sig) 1831.
Fæster huset o.1825, i 1824 er han tjenestekarl i Nygård, men hans kone boede i Kirkehuset sammen med Niels Jensen Kamp og Maren Jensdatter, som må gå på aftægt hos de unge.
Gift i Brejning 1823 med Kirsten Pedersdatter født i Tudskær SV matr.1 1793, død i Kirkebyen 1875.
Børn:
1: Jens Peter: 1824-1898, gift i Velling 1863, død i Velling.
2: Johanne Marie: 1825-1895, død i Kirkebyen, ugift.
3: Jens: 1827-1888, gift 1849, død i SV matr.10b, se også Opsund matr.1c.
4: Mette Kirstine: 1829-1894, gift i Velling 1872, død i Velling.
Thomas Christensen Tudskjær:
Født i Tudskær SV matr.14 1801, død i huset 1842.
Køber 3-7-1832 (6-319 & 6-361) Kirkehuset.
I tingbogen står følgende:
”År 1831 den 5.-10. blev der holdt auktion over et Brejning kirke tilhørende sted i Kirkeby, Brejning sogn med bygninger og ejendomme til Hk. 0-2-1-0, ved hvilken auktion blev højstbydende sognefoged Anders Ravnsbjerg i kommission af Thomas Christensen Tudskjær af Brejning med 225 Rbd. 3 m, 9 3/5 skl”.
Sælgerne var Brejning kirkeejere, og det betinges, at Niels Jensen Kamp og hustruen er tillagt aftægt i ejendommen i deres livstid.
Gift i Brejning 1831 med Mette Kirstine Mortensdatter født i Sig V matr.21 1813, død i Mose SV matr.11 1889.
Børn:
1: Christen: 1832, gift i Ringkøbing 1867, avlsbruger.
2: Morten: 1834-1836.
3: Karen: 1836-1847.
4: Morten: 1839-1840.
5: Maren: 1841-efter 1909 i Esbjerg? gift 1868 med Christen Nielsen fra Vorgod.
Christen Jensen:
Født i Randbæk matr.7 1816, død i Mose 1890.
Overtager stedet 7-5-1843 (15-417) ved ægteskab med enken.
Gift i Brejning 1843 med kusinen Mette Kirstine Mortensdatter født i Sig 1813, død i Mose 1889. Se videre om familien under Mose.
Mads Poulsen:
Født i Opsund matr.2 1798, død i Kirkehuset 1873.
Mageskifter 11-12-1851 læst 2-8-1855 (15-417) med Mose SV matr.11.
Om ham og hans familie se videre under Mose SV matr.11.
Poul Madsen Kamp:
Født i Mose 1831, død i Ringkøbing 1900, begravet i Brejning.
Køber 26-12-1855 (15-563) stedet og skal give forældrene aftægt.
Han fik bevilling som detailhandler 10-3-1866, se under Kampstedet.
Køber 4-7-1870 (22-666) SV matr.12f.
Mageskifter 17-12-1872 (23-504) SV matr.16b til Anders Pedersen, Nygård, med parcel SV matr.5b.
Køber 28-1-1874 (24-37) SV matr.6c.
Køber 25-2-1874 (24-60) SV matr.2c.
Køber 20-2-1878 (24-441) Randbæk matr.6i.
Sælger 12-7-1882 (27-343) SV matr.16c til Jeppe Bjerg Andersen SV matr.12e.
Gift i Brejning 1856 med Jensine Lauridsdatter født i Mosdal 1831, død i Brejning Kirkeby 1899.
Børn:
1: Mads: 1856-1941, sagfører i Ringkøbing, medstifter af Landbobanken, død på
Frederiksberg. R af D 1908.
2: Laurids: 1862-1941, eftermand i Kampstedet SV matr.5b.
3: Ane: 1864-1938, gift i Ringkøbing 1892 med Jens Hjersing Rostrup Kragh, Tåstrup, København.
4: Poul Kristian Madsen: 1873-1880.
Familien flytter før 1880 til det nybyggede Kampstedet, se SV matr.5b, hvorefter han lejer Kirkehuset ud, indtil han igen selv bebor det, da Peter Eriksen køber Kampstedet i 1885, indtil han sælger det i 1899.
Laurids Peder Jensen:
Født i Vejhus SV matr.3c 1872, død i Herning 1941, begravet i Brejning.
Køber 5-8-1899 (39-108) stedet, hvor han bor sammen med sin mor. Se SV matr.3d.
Flytter til V matr.27c, se videre dér.
Peder Martin Larsen:
Født i Uhre, Ikast 1851, død i Brejning Kirkeby 1921.
Køber 17-6-1905 (43-523) huset som aftægtsbolig. Kom fra Gl. Præstegård SV matr.6, se dér.
Sælger 31-1-1906 (44-138) SV matr.2c, se under SV matr.2b.
Mikkel Lauridsen:
Køber 7-12-1921 (12-mgl.) huset af forgængerens arvinger. Se under Skovhuset v. Brejninggaard.
Laurids Kristensen:
Født i No 1854, død i huset 1931.
Køber 29-4-1922 (13-328) huset som aftægtsbolig, kom fra SV matr.12b, se dér.
Peder Jensen:
Født i V matr.10a 1886, død i huset 1950.
Køber 16-4-1931 huset som aftægtsbolig af forrige ejers to sønner. Kom fra V matr.10, se dér.
Sælger 8-10-1949 SV matr.16p til Brejning kirke.
Søsteren Ane Margrethe Jensen holdt hus for ham.
Ane Margrethe Jensen:
Født i V matr.10a 1880, død i Spjald 1959.
Arver 19-1-1950 huset, forrige ejers søster.
Mourits Kristen Mouritsen:
Født i St. Rudmose 1893, død i Tarm 1956, begravet i Brejning.
Køber 26-2-1952 huset.
Køber 13-3-1952 parcel SV matr.5ab af Johannes Kristiansen i Kirkebyen, som igen havde købt parcellen 6-2-1950 af Evald Johannes Jensen, Højgård.
I 1927 i skiftet efter forældrene var han farmer i Ontario, Canada, senere var han portner på 2643 Street, Brooklyn 9, New York i mange år, men døde på Tarm sygehus efter at have opholdt sig hjemme på St. Rudmosegård i 1½ år. Han var amerikansk statsborger.
Hans søskende Else Marie og Frederik Adolf boede i huset, som alle søskende arvede 23-1-1957.
Else Marie Mouritsen & Frederik Adolf Mouritsen:
Arver 23-1-1957, forrige ejers søskende, se St. Rudmose. Skødet findes under SV matr.5ab.
Else Marie Mouritsen: født i St. Rudmose 1891, død i Vorgod 1986, begravet i Brejning.
Frederik Adolf Mouritsen: født i St. Rudmose 1899, død i Spjald 1987.
Sælger 8-3-1971 SV matr.16s til Brejning kirke med forkøbsret for menighedsrådet på resten af ejendommen.
Brejning Kirke:
Køber 16-10-1986, hvorefter ejendommen nedrives o.1988 og jorden lægges under kirken.
Sydvestlige ejerlav matrikel 16c, Brejningvej 20:
Mads Pedersen:
Født i Midtgård, Videbæk 1846, død i SV matr.16c 1938. Gravsted på kirkegården.
Han bygger huset omkring 1905, før han sælger Dumpen SV matr.13, se videre dér om hans familie.
Han var ringer og graver ved Brejning kirke.
Kirstine Pedersen (Stinne Dumpen):
Født i Fasterlund, Faster 1885, død i Spjald 1971.
Arver 11-12-1938 skøde 17-2-1939, forrige ejers datter, der holdt hus for faderen.
Laurids Lauridsen:
Køber 1-10-1941, ejer Gaasdal SV matr.15.
Martinus Mouridsen:
Køber 15-9-1942, se videre om familien i Opsund matr.4m. Se Brgd.matr.1ic.
Niels Bonde Vendelbo:
Født i Sædding 1910, død i Brejning Kirkeby 1976. Hjemmeslagter.
Køber 18-9-1943, kom fra Videvang SV matr.1q, se videre dér.
Gift i Sdr. Lem 1936 med Bodil Kirstine Mikkelsen født i Sdr. Lem 1908, død i Spjald 1993.
Børn:
1: Henny: 1937, født i SV matr.1q.
2: Dødfødt datter: 1945.
Bodil Kirstine Vendelbo:
Arver 1976, læst 9-6-1978, forrige ejers enke.
Kenar Gunnar Jensen:
Født i Sdr. Vium 1918, død i huset 1993.
Køber 1-4-1980, kom fra Lille Brunsgård, Nr. Omme.
Gift i Brejning 1954 med Gerda Petrine Hansen født i Sandbæk Mark 1936, død i Spjald 2024.
Anna Olofsen:
Køber 17-6-1994 efter tvangsauktion 11-3-1994 efter offentlig skifte 19-11-1993.
Mogens Skovbo Højmose:
Født i Spjald 1984.
Køber 12-10-2005.
Flytter til Spjald 2024.
NN:
Huset sat til salg 2021. Udlejes foreløbig.
Store Rudmose:
Sydvestlige ejerlav matrikel 17, Kildsigvej 11:
Matrikelnumre 1950: SV matr.2h,17a,b,c,f.
Per Skammelsem:
Han boede i Rudmose i 1619 sammen med sin hustru, Anne. De er nævnt i hekseprocessen mod Maren Kristenskone i Kildsig, men det siges ikke, hvilken af de to ejendomme i Rudmose, de bor på.
11-2-1646 siges det, at der er 2 boliger i Rudmose.
Niels Lauridsen:
Han nævnes på ejendommen 1-10-1661 og i matriklen 1664.
Jens Thomsen:
Han nævnes på gården i skattemandtallet 1682 som ugift, 27-2-1683 i sædegårdsspecifikationen og i skattemandtal 1690 og 1691. Det må antages, at han er født i Lille Kildsig SV matr.4, og ifølge opmålingen i september 1683 til matriklen 1688 drives Store Rudmose nu sammen med Lille Kildsig, og det blev den ved med til 1811. Gårdens mark lå i øst-vestlig retning mellem Vesterhede og Kildsig hede og var middel rugjord bestående af grå sand og stengrund. Den bestod af 20 agre, der blev tilsået 1 år med byg efterfulgt af 2 år med rug, hvorefter jorden hvilede i 2 år. Der var ringe fædrift i heden og ringe tørveskær. I opgørelsen betegnes jorden som skarp, der kunne i et middelår bjerges 1 læs hø, og der var græsning til 2 høveder. Det oprindelige Hk var 0-5-1-1, det blev trods alt sat op til 0-6-3-2. I 1684 siges det, at bygningerne er ”mestendels nedfaldne”. Jens Thomsen flytter o.1692 til Tudskær SV matr.14.
1708: Hk: 1-0-0-0. landgilde: ½ harboe pund smør, som betales af fæsteren i Lille Kildsig.
I løbet af disse år boede der forskellige andre indsiddere i husene, hvoraf nogle få kendes:
Niels Jensen Thomsen:
Han og familien kom i 1752 fra Lille Kildsig SV matr.4, som han blev frasat. Se videre dér. Han døde i huset i 1775, hans kone i 1781.
Maren Nielsdatter:
Født o.1723, død i Brejning Fattighus 1807.
Gift med Jens Jensen NV matr.1 Ravnsbjerg 1, se videre dér.
Hun boede i huset ifølge Hartkornsspecifikationen 1788 og som almisselem i Bilring 1801.
Jens Peder Jørgensen:
Født i Lille Kildsig SV matr.4 o.1779, død på Kildsig Mark 1883, se under SV matr.4b.
Køber 7-5-1811 (2-253) St. Rudmose fra sin fødegård af sin far, som havde købt gården til selveje fra Brejninggaard i 1794 sammen med Lille Kildsig.
Han sælger Rudmose i 1817 til sin kones halvbroder, Søren Sørensen fra Husted, og køber i stedet Husted V matr.7, se videre dér om ham og hans familie.
Søren Sørensen:
Født i Husted V matr.7 1787, død på gården 1830.
Køber 13-6-1817 (2a-12). Gården kaldes undertiden Lille Rudmose.
Gift i Brejning 1817 med Barbara Pedersdatter født i Søndergård, Kodal, Nr. Omme 1789, død på gården 1864. Hendes far, Peder Christensen, var fæster af Sdr. Søndergård i Brejning 1771-1783.
Børn:
1: Ane: 1818-1878, gift 1850 med Jens Jensen, død på Brejninggards Mark.
2: Mette Marie: 1822-1840.
3: Niels: 1825.
Barbara Pedersdatter:
Arver 6-4-1830 læst 26-2-1852 (14-26) forriges enke.
Mikkel Andersen:
Født i Brejning 1802, død på gården 1884. Hans mor, Karen Lauridsdatter, blev gift i Sig 1809.
Overtager 1830 gården læst 10-3 / 4-6-1835 (7-339) ved ægteskab med forriges enke.
Gift i Brejning 1830 med Barbara Pedersdatter, enken på gården. Kom fra Sig V matr.21.
Barn:
1: Søren: 1834-1923, ejer af SV matr.2b, se videre dér.
Christen Jensen Søgaard:
Køber 11-5-1851 læst 26-2-1852 (14-26) gården, skal give sælger og hustru aftægt. Kom fra Hee.
Flytter til Hanning.
Jens Lauridsen Vesterby:
Født i Klapbro, Sdr. Lem 1825, død på gården 1901. Broder til Mads Lauridsen Vesterby, SV matr.7 og Dorthea Katrine Vesterby i Lille Kildsig SV matr.4.
Køber 11-5-1853 (14-373). Han var både landmand og smed.
Sælger 25-10-1880 (25-452) SV matr.17b+d til sønnen Laurids Møller Jensen.
Gift i Hover 1851 med Cecilie Kirstine Harder født i Brejning degnebolig 1823, død på gården 1892.
Børn:
1: Birgithe Cathrine: 1853-1853.
2: Laurids Møller: 1854-1946, død i Kærby, Uhre-Brande sogn, grovsmed..
3: Birgitte Cathrine: 1856-1918, gift med portner Christian Johansen, Evaldsgade 5,
København, Bethlehems sogn, begravet på Assistens kirkegård.
Hun havde datteren Barbara Jensen født i Stadil 1881 opdraget
hos mosteren i Store Rudmose. Konfirmeret i Hover 1895, hvor
moderen tjente i København..
4: Cathrine Marie: 1858-1927, gift 1884 med Andreas Mouritsen Aae.
5: Niels Christian: 1861-1910, død i Hover.
6: Barbara: 1863-1871.
7: Hans Nikolaj: 1865-1900, gift i Holstebro 1893, i Ringkøbing 1897, død dér.
8: Otteline: 1868-1888, død i Ringkøbing, begravet i Brejning.
Andreas Mouritsen Aae:
Født i Husby 1854, død på gården 1923.
Køber 25-2-1885 (29-232), forrige ejers svigersøn. Sælgerne skal have aftægt på ejendommen.
Køber 17-5-1916 SV matr.2h fra Carl Jensen SV matr.17b+d.
Køber 24-4-1920 SV matr.17b+d fra Carl Jensen.
Gift i Brejning 1885 med Cathrine Marie Jensen født på gården 1858, død samme sted 1927.
Børn:
1: Cecilie Kirstine: 1884-1979, gift med Søren Dalager, Fjelstervang.
2: Maren: 1886-1985, gift 1911 med Mads Mikkelsen, Herborg, tvilling.
3: Kirstine Marie: 1886-1981, gift i Hanning 1913 med Anton Jensen, Finderup, tvilling.
4: Eline Marie: 1889-1966, gift 1911 med Lars Kirkegaard¸ Sædding.
5: Else Marie: 1890-1986, ugift, død i Vorgod begravet i Brejning. Se SV matr.16a.
6: Mourits Kristen: 1893-1956, se under SV matr.16a.
7: Jens Laurits: 1895-1959, eftermand på gården.
8: Niels Cenius: 1896-1979, se SV matr.5i.
9: Frederik Adolf: 1899-1987, se SV matr.16a. (Havde Morbus Scheuermann).
Jens Laurits Mouritsen:
Født på gården 1895, død samme sted 1959.
Arver 1-10-1927 gården, som blev overladt ham af hans medarvinger, de øvrige søskende.
Sælger 16-10-1928 SV matr.17d til Anders Søndergaard, Opsund matr.4b.
Sælger 28-5-1930 SV matr.17g, en hedeparcel, til Christen Mikkelsen, Kildsig SV matr.4a.
Sælger 28-5-1930 SV matr.17g, en hedeparcel, til Mikael Mikkelsen, Kildsig.
Sælger 1-3-1941 SV matr.17l til Johannes Nielsen & Vejen Madsen, Kildsig, 15 tdr. fredskov.
Hans Guldborg:
Køber 3-11-1959 gården af afdødes syv søskende, som er arvinger. Kom fra Mose SV matr.11. Se dér om ham og hans familie.
Jens Ole Helsager:
Født i Skjern 1941, død på gården 1982.
Køber 1-4-1966.
Gift med Ingerlise (Lis) Winther født 1945, død i Spjald 2019.
Elisa Bagger:
Køber 24-6-1982. Kom fra Store Røjkum, børnehaveleder i Spjald.
Sælger 5-7-1982 jorden til Arne Lund Thomsen, Vantinggård, hvorunder jorden drives.
Benny Jacobsen, Gitte & Benny Mandrup:
Køber 13-3-1989.
Gitte & Benny Mandrup:
Overtager 20-11-1994 hele gården.
Per Stefansen & Lene Vang Stefansen:
Køber 23-1-1995 bygningerne med 4 ha jord.
Dorthe Holmegaard Nielsen & Bo Jeppesen:
Køber 1-2-2001.
Edvard Nielsen:
Køber 21-5-2002, Spjald-El, Hovedgaden 84, Spjald, far til Dorthe H. Nielsen.
Mads Degnbol (Pedersen):
Køber 2002. Gift med Dorthe Holmegaard Nielsen. Nu skoleinspektør, bosat i Troldhede.
Karina Theilgaard Bollerup Lykkeberg & Thomas Kunzemüller Lykkeberg:
Køber 15-10-2004.
Sydvestlige ejerlav matrikel 17b+d, Kildsigvej, nedlagt:
Laurids Møller Jensen:
Født i SV matr.17a 1854.
Køber 25-10-1880 læst 17-8-1881 SV matr.17b+d fra sin fødegård, hvorpå hans far havde anlagt smedje med beboelse.
Køber 25-5-1884 (28-561) SV matr.2h fra Kildsiggård.
Gift i Brejning 1880 med Kristiane Jensen: født 1840 i Kildsig SVmatr.2, død i Kærby, Uhre-Brande 1924. Ingen børn, men en plejedatter Else Kjerstine Jensen: født i Velling o.1878.
Karl Jensen:
Født i Kildsig SV matr.2 1857, død i Ringkøbing 1920, begravet i Brejning.
Køber 2-3-1896 (36-377) ejendommen. Kom antagelig fra SV matr.23a.
Sælger ejendommen tilbage til Store Rudmose i 1920. Den blev nedrevet o.1940.
Gift i Sdr. Lem 1885 med Kirsten Pedersen født i Dejbjerg 1841, død i ejendommen 1906.
Sydvestlige ejerlav matrikel 17m, Kildsigvej, nedlagt:
Niels Peder Ingvard Nielsen:
Køber 28-11-1942 SV matr.17m af Johannes Nielsen & Vejen Madsen, som i fællesskab ejer SV matr.17l. Ejede tidligere SV matr.10i, se dér.
Søren Nielsen Sørensen:
Født i Skads 1868, død i huset 1951, begravet i Skads.
Køber 25-3-1947. Kom fra matr.18b. Se dér. Bygger et træhus inde imellem træerne. Ernærede sig som arbejdsmand.
Da han døde, var hans broder og tre søstre i Skads arvinger, og de solgte 1-10-1951 ejendommen til Jens Svendsen Olesen SV matr.10i og Magnus Mouridsen SV matr.18e, som i 1965 delte arealet mellem sig i to lige store parter.
Lille Rudmose, Vester Rudmose, Vestergård:
Sydvestlige ejerlav matrikel 18, Kildsigvej 9:
Matrikelnumre 1950: SV matr.4k,t, 18a,f.
11-2-1646 er der 2 boliger i Rudmose.
Dorethe N.
Bor på ejendommen 1-10-1661.
Peder Jespersen:
Bor på ejendommen 1662 og 1663, kaldes skrædder.
Peder Mortensen:
Først nævnt på ejendommen i matriklen 1664. I 1677 betaler han skat af 2 ildsteder og 1 ko, i 1678 er han sat i skat med fæsteren i Vanting og Bilring. Han er gift. I 1671 betaler han skat af en 60 år gammel ”tjenestequinde”. I 1681 betaler han skat af 1 datter og 1 tjenestepige, i 1683 betaler han skat af hustruen, 1 datter og 1 ko. I 1684 betaler han skat af 1 plag, 1 ko og 2 får. I 1697, 1698 og 1699 betaler han skat af sønnen Christen. Se eftermanden.
I skattemandtal 1682 nævnes han sammen med Jens Thomsen i St. Rudmose. Tilsammen har de 2 køer, 6 får og 1 tjenestepige.
Ved opmålingen 26-9-1683 til matriklen 1688 siges det, at han har ringe fædrift på heden og ringe tørvegravning og ingen klynegravning. Marken strækker sig i øst-vestlig retning, ligger vest for gården og består af 32 agre. En del af den var skarp rugjord med sand og skarp stengrund, som blev tilsået i 3 år, 1 år med byg, 1 år med rug og 1 år med havre, hvorefter jorden hvilede i 3 år. En del af den var middel rugjord med sand og stengrund, som blev tilsået i 3 år, 1 år med byg, 2 år med rug, hvorefter jorden hvilede i 3 år.
Slutresultatet af opmålingen var, at jorden blev betegnet som skarp. I et middelår kunne der bjerges 1 læs hø og græsses 2 høveder. Hk blev trods alt sat op fra 0-5-1-1 til 0-6-1-0.
I skattemandtallet 23-11-1699 er han enkemand og betaler skat af 1 tjenestedreng.
Christen Pedersen:
Født o.1671 antagelig på gården, død samme sted 1747.
Først nævnt på gården i 1707. Han kom fra Vester Tredje i Højmark mellem 1706 og 1708. Sidst nævnt på gården i skolematriklen 1739, hvor han betaler af både karl og pige.
1708: Hk: 0-6-1-0, landgilde: ½ harboe pund smør.
Gift i Sdr. Lem 1700 med Mette Jespersdatter, som lever i Rudmose i 1748.
Børn:
1: Peder: 1700-1748, eftermand på gården, født i V. Tredje.
2: Jesper: 1703-1764, død i Stokholm, Sdr. Lem. Gift i Sdr. Lem 1728 med Chri-
stense Iversdatter, ved sønnen Christens dåb i 1734 optræder ”Christen
Rudmoses datter Anne fra Brejning, Peder Christensen, barnets farbroder
og Karen Christensdatter fra Rudmose, søster til hende, der bar”.
3: Cidsel: 1706.
4: Christen: o.1707-1744, fæster af Magersped.
5: Karen: død 1782, gift med Bertel Mogensen, St, Sandbæk.
6: Anne: o.1713-1787, gift med Christen Pedersen, Sdr. Søndergård.
Peder Christensen:
Født i Vester Tredje, Sdr. Lem 1700, død på gården 1748, forrige fæsters søn. Skifte i Brejninggaards skifteprotokol 1748 s.56-57.
Han er fæster i Lille Rudmose ved datteren Annes dåb i 1746, men har sikkert været det i nogle år forud.
Gift 1. i Sdr. Lem 1726 med Kirsten Pedersdatter af Lambæk, død før 1745. Præsten skrev i kirkebogen ved vielsen: ”De havde ingen lovning på en gård, så de måtte arbejde for fremmede”. Han var præstens 2. karl i Tredje, hun boede som indsidder i et hus derved. Sdr. Lems døde begynder først 1758, så vi ved ikke noget om hans første kone og børnene. Børnene er ikke nævnt i skiftet efter ham i 1748, men de kan jo have fået en mødrene arv forud.
Børn:
1: Mette: 1726. Farbroderen Jesper Christensen, Stokholm, er fadder.
2: Peder: 1730. Farbroderen Jesper Stokholm er fadder.
3: Christen: 1733. Jesper Stokholm og præstens køkkenpige, Anne Christensdatter er
faddere.
Gift 2. med Karen Christensdatter født i Koldinghus o.1717, død i Rudmose før 1801. 60 år i 1787. Da hendes far dør i 1744, siges det at Peder Christensen i Rudmose, der dør næsten samtidig, er hans
svigersøn.
Børn:
1: Anne: 1746-1746.
2: Anne: 1747-1818, gift i Nr. Omme 1783 med Anders Moustsen, Sdr. Søndergård.
Peder Andersen:
Født i Videbæk 1717, død på gården 1802. Han er fæster på gården endnu i 1788.
Gift i Brejning 1748 med forriges enke Karen Christensdatter.
Barn:
1: Kirsten: 1751-1811, gift med eftermanden.
Janus Henriksen:
Født i Randbæk matr. 1757, død på gården 1840.
Køber 20-6-1797 (1-471) 2 engparceller fra Sdr. Søndergård.
Køber 6-10-1816 (1a-2) gården fri fra Brejninggaard. Hk 0-6-2-0.
I 1791 er han fæster af gården og dyrkede 7 tdr. rugland delt i 14 tægter, hvor han i et middel år kunne høste 5 tdr. rug, 4 tdr. byg og 3 tdr. havre samt bjerge 2 læs hø. Besætningen bestod af 2 køer og 10 får med 3 lam.
Gift 1. i Brejning 1789 med Kirsten Pedersdatter født på gården 1751, død her 1811. Skifte.
Barn:
1: Karen: 1790-1852, gift 1. 1814 med Laust Jørgensen Trasborg af Hee, gift 2.
med Thomas Christensen, Velling. Død i Hamborghus. Se SV matr.23b.
Gift 2. i Brejning 1811 med Mette Jensdatter født i Randbæk matr.6 1766, død på fødegården 1850.
Ifølge alle folketællinger fra 1834 til 1850 har hun ophold i fødegården i Randbæk. De blev skilt, men der er ikke fundet noget derom. I folketælling 1850 kaldes hun fraskilt ellers ”enke”.
Gift 3. i Brejning med Christiane Pedersdatter født i Sdr. Søndergård 1770, død i Bølling 1852.
Peder Jensen:
Født i Brandsberg, Råsted 1798, død på gården 1839, idet han og sønnen Andreas blev dræbt, da lynet slog ned i gården og gik gennem den alkove, hvor de sov.
Køber 17-8-1834 (7-244) gården, skal give sælger og hustru aftægt.
Gift i Nr. Omme 1825 med Marthe Hansdatter født i Faster 1800, død på gården 1856.
Børn: (ifølge folketællingerne):
1: Jens Christian: o.1826 i Råsted, soldat i 1850.
2: Maren: o.1828 i Ulfborg.
3: Andreas: 1830 i Nr. Omme - 1839.
4: Hansine: 1834 i Nøvling - 1898 i Timring, gift 1856 med Jeppe Jensen.
Jens Madsen:
Født i Hanning 1810, død på gården 1873.
Overtager 14-6-1841 (9-4) i forbindelse med ægteskab med forrige ejers enke.
Gift i Brejning 1840 med Marthe Hansdatter, forrige ejers enke.
De havde Else Marie Abrahamsen ansat som tjenestepige, da hun i1861 kvalte sit nyfødte uægte barn, som Anders Jørgensen Thorre var far til, se SV matr.3e+3f.
Jeppe Jensen Kousgaard:
Født i Tim 1829, død på Møltrup Mark, Timring 1898.
Køber 28-1-1856 (16-188) gården.
Gift i Brejning 1856 med Hansine Pedersen født i Nøvling 1834, død i Timring 1898. Datter på gården.
Flytter til Ølstrup og derfra til Mosdal Mark V matr.27b, se videre om familien dér.
Christen Madsen (Daring):
Født i Tim 1824, død efter 1890.
Køber 21-4-1857 (16-523) gården. Husmand og smed. Kom fra Daringhus, Tim.
Gift med Else Marie Andreasdatter født i Dejbjerg 1819, død i Feldbæk 1866.
Børn: (ifølge folketælling 1860):
1: Morten Andreas: 1851 i Daringhus, Tim. Kaldes Andreas.
2: Mads: o.1853 i do.
3: Johanne: o.1855 i do. - 1869, død i Feldbæk.
4: Jens: 1857 på gården.
5: Else Kristine: 1860-1868, død i Pinbjerg.
6: Niels: 1863-1864, død i Pinbjerg.
Familien flytter til Pinbjerg NV matr.5b+3d, se videre dér.
Eskild Andersen:
Mageskifter 2-6-1863 (20-185) med Pinbjerg NV matr.5b+3d, se dér.
Han og hans kone flytter til Nr. Esp, Torsted.
Niels Christian Vestergaard:
Født i Torsted Degnebolig 1842. Død i Dickson, Alberta, Canada 1922. Gravsten på Dixon Cemetery under Westergaard og Madsen.
Køber 25-2-1867 læst 6-2-1868 (21-609) gården.
Gift i Torsted 1867 med Mariane Pedersen født i Torsted 1843, død i Dickson, Alberta 1940.
Børn:
1: Mads: 1868, karl i Østerby, Rindum 1890. Død 1949 i Dickson, Alberte, Canada.
Han bor i Racine, Wisconsin, USA i 1893. 11 børn.
2: Maren: 1870-1950, gift med Jens Madsen, Dickson, Alberta, Canada. 4 børn.
3: Else: 1872, gift Johnson, USA. 1 søn, død i Dickson, Alberta.
4: Peder: 1875-1875.
5: Jette: 1876, gift med Jens Jørgensen.
6: Peder: 1878.
7: Kristine: 1880, gift med John Tromborg, Kenmare, North Dacota, USA. 9 børn.
8: Jens: 1883. Død i Wisconsin.
Familien immigrerer til USA i 1888, han først til Chicago, Illinois 10-4-1888, herefter følger hans kone og børnene Maren, Peder, Jette, Kristine, Jens til Racine, Wisconsin 15-8-1888. Mads og Else er immigreret o.1892. En del af familien flytter o.1911 til Dickson, Red Deer Census Division, Alberta, Canada. Fra han rejser, bor hans kone og børnene hos hans søster, Karen Vestergaard i Lille Vesterbæk V matr.9b., til deres afrejse.
Søren Billund Sørensen Søndergaard:
Født i Blåhøj 1862, død i Videbæk 1929 som husejer dér.
Køber 18-9-1888 (31-477) gården efter tvangsauktion. De kom fra Sdr. Omme.
Sælger 4-9-1907 læst 24-7-1913 (48-479) SV matr.18c til Hans Christian Thomsen SV matr.19b.
Sælger 24-8-1908 (45-555) SV matr.18b til Christen Jeppesen (Sundgaard).
Navnebevis 2-9-1908 (45-554) på navnet Søndergaard.
Gift 1888 med Jensine Thomasen født i Sdr. Omme 1859, død i Opsund 1941.
Børn:
1: Anders Søndergaard: 1888-1964, eftermand i Opsund matr.1c.
2: Valdemar Karl Kirstinus Søndergaard: 1890-1961, murermester i Spjald, V matr.19n, og i Blåhøj. Død i Blåhøj.
3: Else Marie: 1892-1892.
4: Else Marie: 1893-1905.
5: Thora Sørine: 1896, gift i Videbæk 1938 med Jens Pedersen, smedemester i Hee.
6: Kirstine: 1899-1951, gift i Nr. Vium 1929 med Jens Christian Mortensen, død i
Skjern.
7: Karen Marie: 1902-1990, gift 1927 med Karl Thue Mouridsen, Sdr. Lem, senere
Blåhøj. Hun er død i Brande, begravet i Blåhøj.
Familien flytter til Opsund matr.1c i 1909.
Johannes Vestergaard Andersen:
Født i Vorgod 1879, død på gården 1966.
Køber 21-10-1907 (45-197) gården. Bygger gården helt om før 1930.
Sælger 31-3-1917 (51-80) SV matr.18d til SV matr.4d.
Køber 7-8-1918 (52-100) SV matr.4i+k af Søren Chr. Madsen SV matr.4b.
Sælger 8-8-1928 SV matr.4i, hvorpå han har bygget hus til forældrene, til Søren Mogensen.
Gift 1. i Brejning 1909 med Gunder Marie Thomsen født i Blåhøj, Sdr. Omme 1888, død på gården 1912. Voksede op på SV natr.19b.
Barn:
1: Ane Kirstine: 1910-1992, gift 1931 med Christian Nygaard Bendtsen, død i
Gjellerup.
Gift 2. i Trans 1930 med Mette Marie Madsen født 1896, død i Brejning Kirkeby 1971.
Børn:
1: Niels Vestergaard: 1932-2020, vognmand, se SV matr.11y.
2: Else Marie Vestergaard: 1933, gift 1959 med Peder Nørgaard, eftermand.
3: Emma Vestergaard: 1937-1937.
Peder Nørgaard Nielsen:
Født i Hanning 1933, død i Spjald 2010.
Bestyrer gården 1959, køber 8-6-1962.
Gift i Brejning 1959 med Else Marie Vestergaard Andersen født på gården 1933.
Anders Jørgen Krogsgaard Føhns:
Født i SV matr.5c+2i 1960.
Køber 5-7-1982 efter tvangsauktion.
Køber 8-1-1998 22,5 Ha af SV 19b tilhørende Aksel N. Johansen.
Køber 1-1-2001 SV matr.17m,17n samt del 1 af SV matr.18i af Henning Snogdal Andersen.
Køber 15-2-2006 del 2 af SV matr.19a af Arne Lund Thomsen, Vantinggård. Modsvares af salg af 22,5 Ha fra ejendommen til samme.
NN Føhns:
Køber
Sønder Rudmose:
Sydvestlige ejerlav matrikel 18b, Kildsigvej 1, nedlagt:
Christen Jeppesen Sundgaard:
Født i Hee 1849, død i Spjald 1938.
Køber 24-8-1908 (45-555) ejendommen, som han i forvejen bor i. Kom fra Kærhus SV matr.20, se videre dér om ham og familien.
Ole Peder Kristensen Landeværn:
Køber 17-12-1919 (11-470). Ejer SV matr.10f, se dér.
Christen Landeværn:
Køber 21-2-1924 (15-403). Bor i Vorgod. Broder til formanden. Fætter til Lauge Laugesen.
Søren Nielsen Sørensen:
Født i Skads 1868, død i SV matr.17m, se videre dér.
Køber 21-3-1925 (16-250).
Flytter til SV matr.17m 1947.
Andreas Kristian Boutrup:
Født i SV matr.12d 1921, død på ejendommen 1998. Se Randbæk matr.30æ.
Køber 16-9-1947.
Vita Pedersen:
Arver 11-11-1998. Forrige ejers datter.
Ole Kjær:
Køber 17-8-2001 ejendommen og lægger den ind under sin gård på Kærhusvej samt nedriver bygningerne.
Sydvestlige ejerlav matrikel 18c, Kildsigvej 3:
Matrikelnumre 1950: SV matr.18c,g,19f.
Jens Grønbjerg Poulsen:
Født i Nr. Omme 1907, død i Spjald 1989.
Køber 11-6--1939 SV matr.19f og SV matr.18c fra SV 19b. Kom fra Sædding, bygger gården.
Køber 21-9-1939 SV matr.18g fra SV matr.18a.
Gift i Hanning 1940 med Kristiane Stokholm Opstrup født Hanning 1914, død i Spjald 1994.
Barn:
1: Olga: 1943, gift med fabrikant Tage Thomsen, Ørnhøj.
Henning Snogdal Andersen:
Født i Sandbæk Hedegård S matr.1q+r 1940.
Køber 1-11-1967 gården.
Køber 9-5-1979 SV matr.18e, 17m+n af Magnus Evald Mouridsen, sælger bygningerne fra.
Rikke Snogdal Jørgensen & Kenneth Snogdal Jørgensen:
Køber 5-7-2010 gården, forrige ejers søn og svigerdatter.
Vesterager:
Sydvestlige ejerlav matrikel 18e, Kildsigvej 7:
Magnus Evald Mouridsen:
Født i Videbæk, vokset op i Opsund matr.1m 1908, død i Spjald 1995.
Køber 1939 SV matr.18e fra SV matr.18a, kom fra Opsund matr.1y, se videre dér.
Køber 1-10-1951 SV matr.17m sammen med Jens Svendsen Olesen, og 1-11-1965 deler de stykket imellem sig, således at Magnus Mouridsen får den nordligste halvdel. Se under SV matr.17m.
Køber 1-12-1964 SV matr.17n.
Gift 2. i Ulfborg 1940 med Ingrid Johanne Lillelund født i Ulfborg 1914, død i Spjald 2011.
Børn:
1: Anders Lillelund: 1942.
2: Mourids Peder: 1943.
3: Magda Lillelund: 1946.
4: Knud Ove: 1949.
5: Helga Elvine: 1952.
6: Inger Lillelund: 1957.
Henning Snogdal Andersen:
Køber 9-5-1979 ejendommen. Bor på SV matr.18c, hvortil jorden lægges.
Ole Muff Ebbesen:
Født i NV matr.1e+h 1923, død i huset 1995.
Køber 29-6-1979 bygningerne med lidt jord, kom fra Ravnsbjerg, se dér.
Karen Ingeborg Ebbesen:
Arver 1995, læst 12-7-2000, forriges enke. Død i Spjald 2022.
Jacob A. Holkgaard Christensen:
Køber 4-9-2000.
Line Agerbo Tang & René Tang:
Køber 10-10-2005.
Vanting, Vantinggård:
Sydvestlige ejerlav matrikel 19, Vantingvej 4:
Matrikelnumre 1950: SV matr.19a,d.
Chresten Esbernsen:
Nævnt på gården 1582.
Bolet Vanting sælges fra Kronen til Hans Lange på Brejninggaard 27-6-1582 efter forhandlinger om denne og flere handler 5-6-1580 og 14-4-1581.
Gården er nævnt 1636 og 1-10-1646, men ikke fæsterens navn.
Peder Jensen:
Nævnt 1661, 1664 & 1677. Ejendommen kaldes både for bolig og gadehus.
I 1677 betaler han skat af 2 ildsteder, 1 hest og 1 ko.
Peder Pedersen (Vanting):
Nævnt på gården 1678-1713.
I 1678 er han gift og betaler han skat af 1 ko og 5 får, i 1683 kaldes ejendommen for ½ bol, og han betaler skat af sig, hustruen, en tjenestepige 1 ko og 4 får.
Ved opmålingen 26-9-1683 til matriklen 1688 oplyses det, at marken er delt i 2 skifter og går mod syd til sønder hede og Vanting mose, mod nord til Vanting bæk, mod øst til huset og mod vest til kærmosen. En del af jorden er skarp rugjord af grå og rød sand, opdelt i 17 agre, der tilsås i 3 år, 1 år med byg, 2 år med rug, hvorefter jorden hviler i 5 år, en del af jorden er middel bygjord bestående af sort muld, grå sand og grus, opdelt i 17 agre, som tilsås i 4 år, 1 år med byg, 2 år med rug, 1 år med havre, hvor efter jorden hviler i 3 år. Det oplyses, at engen ligger omkring bolet, og der kan bjerges 1 læs hø årligt. Der er fædrift i en lille mose til 2 nød. Der er hedetørv og og lyngslæt nok.
I den endelige opgørelse siges det, at 5/6 del af jorden er skarp, 1/6 del er ond. Der kunne trods alt bjærges 2½ læs hø, ligesom der var græsning til 2 høveder. Hk blev sat op fra 0-5-1-1 til 0-6-3-2½ og endelig reguleret til 0-7-1-0.
I 1691 og 1692 betaler han skat af 1 ildsted. I 1697 og 1698 betaler han skat af datteren Karen.
I 1699 kaldes han ”en forarmed tigger”, men i 1713 svarer han skat af 1 karl.
1708: Hk: 0-7-1-0, landgilde: ½ harboe pund smør.
Niels Pedersen:
Født o.1658, død i Brejning 1746, ”ældgammel og stokdøv”.
Nævnt på gården 1718 og 1726.
Gift med Karen, som døde i 1746 og måske er formandens datter.
Laurids Vanting:
Kendes kun som indsidder i Bilring med sin hustru i 1739.
Niels Lauridsen:
Nævnt på gården 1731.
Christen Jensen:
Født i Moesgård o.1707, død på gården 1771. Tømrer og snedker. Hans redskaber nævnes i skiftet efter hans anden kone i 1769.
Fæster på gården 1743 og 1771.
Gift 1. med Barbara) Pedersdatter født i Lille Røjkum o.1707, død på gården 1747. Skifte i Brejninggaards skifteprotokol 1747 s.25-28.
Børn:
1: Sidsel: o.1742-1794, gift med Mads Hansen, Bækgård og Væggerskilde.
2: Jens: o.1743-1824, fæster og ejer af Kongensbjerg.
3: Peder: 1747-1788, bosat i Vorgod.
Gift 2. med Kirsten Iversdatter født i Ådum, død på gården 1769, dødsfaldet kendes kun fra Brejninggaards skifteprotokol 1769 s.426-440.
Børn:
1: Iver: 1759-1749.
2: Iver: 1751-1805, eftermand på gården.
3: Jacob: 1753-1773.
4: Jens Kristian: 1755, i Holsten 1792.
5: Barbara: 1757-1757.
6: Hans: 1759-1759.
7: Johanne Barbara: 1761, i Velling 1792.
Iver Christensen:
Født på gården 1751, død i Herning 1804.
Fæster på gården til 1794.
I 1791 oplyses det, at han dyrker 12 tdr. rugland delt i 12 tægter, hvorpå han årligt i et middelår kan høste 6 tdr. rug, 6 tdr. byg og 6 tdr. havre samt bjærge 6 læs hø. Besætningen bestod af 2 heste, 3 køer, 4 ungnød, 5 får med 3 lam og 1 svin. I penge og småredsel til Brejninggaard betalte han 5 rsl 8 skil. årligt.
Ifølge Bølling herredsfoged, domprotokol 1790-1801 nr.1:
Iver Christensen, Vanting har indstævnet 26-10-1788 Mads Hansen og søn Lars Madsen i Væggerskilde ifølge tingsvidner 3. og 17. november 1789 af Thomas Pedersen og Jens Pedersen af Herborg, samt Anders Lauridsen, Niels Nielsen og Peder Thomsen af Brejning. De første forklarede, at Mads Hansen og Lars Madsen i Herborgbæk 8-10-1789 slog Iver Christensen til jorden og lå begge ovenpå ham, så han, da han kom op, var blodig i ansigtet og hans klæder forrevne og besudlede af skarn. Vidnerne forklarede, at Mads Hansen sagde til sønnen Lars, at han skulle kaste Iver Vanting i møddingsdammen, det ville Mads forsvare. Mads Hansen har vedstået, at der var klammeri imellem parterne i gården Herborgvad, men ikke hvorfor, og vidnerne har ikke set eller hørt det hele, så deres vidne tillægges ikke værdi.
Dommen lød, at Mads Hansen og sønnen Lars for deres opførsel mod Iver Vanting skal bøde til Brejning sogns fattige 4 mark sølv og betale sagens omkostninger for Iver Vanting med 3 Rdl inden 15 dage. Desuden skal de p.g. af deres opførsel bøde til Justitskassen så meget som dom og segl koster, som er 5 mark 4 skilling.
Bølling herred 16-3-1790 S. Bork.
Dommen ikke appelleret.
Se Bølling herreds justitsprotokol 1785-1812, b, opslag 6, 3-11-1789 og herefter. Alle indlæggene vedrørende sagen og dens opståen er ikke indført!! Sidst 2-2-1790, hvor sagen optages til doms. Køber gården til selveje 25-6-1794.
Han får tilladelse fra Rentekammeret 3-11-1797 (1797-2396) til at dele Vantinggård i to lige store dele.
Gift 1. med Kirsten Christensdatter født i Madum o.1744, død på gården 1773, skifte i Brejninggaards skifteprotokol 1773 s.494-495.
Barn:
1: Christen: 1773. Tjener i Alkersig, Sdr. Lem i 1805, har mistet sin forstand, for-
myndere: Laurids Thuesen, Bassumgård, Anders Lauridsen, Vesterbæk, Anders Bjerrum, Madum.
Gift 2. med Lisbeth Christensdatter født o.1727, død i Ørskov, Snejbjerg, 1799.
Gift 3. med Anne Christensdatter.
Børn:
1: Jacob: 1802-1804 i Ørskov.
2: Anne Kirstine: 1805-1805 i Herning.
Familien flytter fra Vanting i 1798 til Ørskov i Snejbjerg, som han køber.
Den nordlige halve del af Vantinggård:
Jens Nielsen Lyndrup:
Født o.1731, død i Vanting 1817.
Køber 16-6-1798 (1-533) halvdelen af gården med Hk 0-3-2-2.
Gift i Nr. Vium 1795 med Anne Marie Jepsdatter født i Vorgod 1747, død i Birkmose, Herborg 1824. Testamente 1803. Hun døde hos sin brodersøn Ole Pedersen i Birkmose.
Han får tilladelse af Rentekammeret 5-10-1810 (1810-1463) til at dele sin gård i to lige store dele:
1: Hk.0-1-3-1: bebos af ham selv.
2: Hk.0-1-3-1: bebygges og bebos af Henrik Mikkelsen, se under fæstehuse på Vesterbæk Mark. Ifølge hartkornskatten 1810-1812 falder gården tilbage til Jens Nielsens del 1-1-1812.
Den sydlige halvdel af Vantinggård:
Peder Nielsen:
Født o.1751.
Køber 16-6-1798 (1-550) den sydlige del af Vantinggård, Hk 0-3-2-2, han kom fra Knurborg. Ifølge hartkornskatten 1810-1812 falder gården tilbage til den nordlige del 1-1-1812.
Gift mede Sophie Poulsdatter født o.1756.
Børn:
1: Poul: o.1795.
2: Niels: 1799.
Et jordløst hus i Vanting: nævnt 1801:
Jens Jensen:
Født o.1761, jordløs husmand.
Gift med Mariane Pedersdatter født o,1770.
Barn:
1: Jens: 1800-1860, gift i Sdr. Lem 1834, død i Sdr. Lem.
Jens Christian Knudsen:
Født i Torsted 1774, død i Ristoft, Torsted 1858.
Køber 16-5-1811 læst 4-8-1812 (2-291) den nordlige fjerdedel af Vanting.
Køber 19-5-1811 læst 4-8-1812 (2-291), den sydlige halve del af Vanting. Der findes intet tinglæst skøde på de to ejendomme, men købet nævnes i forbindelse med to lån à 350 rdl, som han i 1811 låner af Niels Christensen Kirk og Mikkel Christensen Tudskær. Han kom fra Randbæk matr.7, se videre dér.
Sælger 18-6-1813 (2-356) den sydlige halvdel af Vanting til Christen Knudsen, Bæk, senere Bjørnkær. Han må have solgt denne halve part af Vanting videre til Anders Moustsen, Sdr. Søndergård, for 27-12-1813 læst 17-1-1826 (2a-212) oplyses det, at han nu igen i 1813 ejer alle tre dele, Jens Nielsens fjerdedel, Henrik Mikkelsens fjerdedel og Anders Moustsens halvdel.
Han og hans kone bor i Kærhus som indsiddere i 1812 og betinger sig et stykke græsning i Vanting, så længe de bor i Kærhus (2-294).
Jesper Olesen / Olufsen:
Køber 8-7-1812 (2-294), kom fra Ølstrup, flytter til SV matr.21, se videre dér.
Jens Simonsen:
Født i Hee o.1776, vokset op i Vanting, Ølstrup, død i Vanting, Brejning 1864.
Køber 27-12-1813 læst 27-1-1826 (2a-212), kom fra Ølstrup. Broder til Jens Christian Knudsens anden kone, Ane Simonsdatter.
Køber 18-5-1816 (2-458) gårdens kirke- og kongetiende.
Gift i Ølstrup 1804 med Christiane Jensdatter født i Sønderby, Hee 1771, død i Vanting 1848.
Jacob Christensen Tudskjær:
Født i Tudskær SV matr.14 1803, død i Kildsig 1864.
Køber 13-6-1832 (6-376), forrige ejers svigersøn. Skal give forgængeren og hustru aftægt.
Se SV ejerlav matr.4c om ham og hans familie.
Christen Knudsen:
Køber 14-2-1834 læst 23-5-1861 (18-718), ejer Bjørnkær, se videre dér.
Bruger gården til bolig for aftægtsfolkene, dyrker jorden med Bjørnkær.
Knud Christensen:
Født i Bjørnkær 1831, død på gården 1858.
Køber 24-3-1853 læst 23-5-1861 (18-718), forrige ejers søn. Fremlagt i skiftet efter ham 21-1-1859.
Gift i Nr. Omme 1855 med Ellas Johanne Kirstine Knudsdatter født i Nr. Omme 1831, død i Ølstrup fattighus 1915. Se Kr. Susgaard: Ølstrup sogn s.184.
Børn:
1: Jens Christensen: 1857.
2: Christian Peder Christensen: 1859.
Ellas Johanne Kirstine Knudsdatter:
Arver 1858 gården, skøde 3-10-1860 læst 19-1-1865 (20-450), forrige ejers enke.
Sælger 6-2-1861 læst 10-11-1864 (20-388) SV matr.19b til Hans Lauridsen, Langergårde.
Gift i Brejning 1866 med Jens Peder Christensen (Husted) født o.1835, død 1875, tjenestekarl i Vanting ved vielsen, dødsfaldet er ikke fundet, men dødsåret opgives i folketælling 1901, hvor det ligeledes oplyses, at Ellas Knudsen har 2 levende og 7 døde børn, mens præsten ved hendes begravelse skriver, at hun efterlader fire børn i USA. Det må være de to sønner af første ægteskab og datteren og sønnen af sidste.
Børn:
1: Else: 1866-1866, født og død i januar 1866.
2: Knud: 1866-1866, født og død i november 1866.
3: Kristen: 1868-1869, tvilling.
4: Knud: 1868-1868.
5: Ane Maria Kristensen: 1869.
6: Otto Kristian: 1871-1872, født i Vanting, død i Ølstrup.
7: Otto Kristian Kristensen: 1874, rejst til Chicago 13-2-1894.
Da hun sælger Vanting, lejer hun 10 tdr. land af gårdens jord på 49 år = SV matr.19c, 31-12-1865 (20-711), men lejemålet blev slettet 27-6-1883 (28-116). Familien flytter til Ølstrup fattighus i 1870 fra Brejning.
Knud Sørensen:
Født i Pilgård 1831, død i SV matr.19d 1906. Kaldes ”mekanikus” i folketælling 1901.
Køber 26-12-1865 (20-701). Kom fra Tarphus i Muldbjerg, hvor han var fæster og snedker. I 1855 er han tømrer i Kærhus og hun er tjenestetyende på Bilring, selv om de var gift. Friskole her 1880.
23/2-1892 fik han bevilling som skrædder. Måske svigersønnen anvendte denne bevilling.
Gift i Brejning 1853 med Ane Nicolaisdatter / Nielsdatter født i Hee 1829, død i Spjald Mejeriby 1908.
Børn:
1: Søren: 1853-1934, født i Vantinghus, død i Nr. Vium, gift 1880. Smed.
2: Karl / Carl: 1857-1926, født i Tarphus, Hover, død i Spjald. Se V matr.9b, Bækhus. Han endte som maler i Spjald.
3: Niels: 1858-1921, født i do., død i Holstebro, ellers bosat i Esbjerg. Smed. Se Sand-
bæk matr.1b.
4: Ane Katrine: 1865-1868, født og død i Vanting.
5: Maren: 1866.
6: Ane Katrine: 1868-1869.
7: Else Kathrine: 1870-1944, død i Skjern, ugift.
8: Karen: 1872-1948, gift 1892 med skrædder Jens Kristian Nielsen, Spjald, fra
1909 i Holbæk.
Johannes Jensen Damgaard:
Født i Ulfborg 1847, død i Spjald V matr.12ar+19ae 1941, Skolegade 18.
Køber 18-7-1894 (35-295), kom fra Grøntoft, Nr. Omme.
Gift i Sdr. Nissum 1873 med Marie Kathrine Lauridsen født i Sdr. Nissum 1848, død i Vanting 1897. Se V matr.13b m.fl., Jens Damgaard og Kratvej 7 Peder Jensen Vanting.
Familien flytter til V matr.10c+11f i 1901.
Peder Johan Pedersen Søndergaard:
Født i Sønder Lisbjerg, Dybe 1873, død i Gesten 1957.
Køber 24-3-1901 (40-297). Se V matr.10c+11f, hvor han bor i folketælling 1901.
Gift i Hee 1902 med Marie Kirstine Ludvig født i Vonsild 1880, død i Gesten 1966.
Bolsmand i Gesten, Vejen i 1919.
Jens Jensen Damgaard:
Født i Nr. Omme 1879, død i V matr.13b, Spjald 1951, se videre dér.
Køber 19-9-1901 (40-509). Arbejdsmand. Søn af Johannes Jensen Damgaard.
Jeppe Knudsen Kamp:
Født i Stadil 1865, død i Snogdal NV matr.1j+4e 1949.
Køber 24-1-1902 (41-60).
Rejste til San Francisco 6-4-1904, derefter hjem 1905 til Blæsbjerg V matr.6, se videre dér.
Mikkel Mathiasen Søndergaard: navnebevis 11-3-1908 (45-375) på navnet Søndergaard.
Født i Sdr. Søndergård 1875, død på Brejninggaards Mark 1942.
Køber 21-3-1904 (42-517). Kom fra Mosdal SV matr.24+35.
Flytter til Røjkum V matr.15b.
Gift i Brejning 1901 med Karen Lauridsen (Husted) født på Husted Mark 1877, død i Ølstrup 1949, begravet i Brejning.
Børn:
1: Ane Margrethe: 1902-1977, gift 1925 med Kristen Martin K. Sørensen, Ejstrup.
2: Ingrid Marie: 1903-1995, gift 1928 med slagter Valdemar Vestergaard, Ølstrup.
3: Nielle Kristine: 1905-1907.
4: Mathias: 1912-1978, se V matr.15b og SV matr.10b.
Anders Jensen Færge:
Født i Opsund matr.1a 1873, død i Røjkum 1927.
Køber 27-11-1911 (47-460). Bygger nyt stuehus.
Sælger 4-12-1913 (48-584) SV matr.19d til Christen Kjær.
Sælger 30-6-1915 (49-439) SV matr.19e til Thomas Nielsen SV matr.19c.
Familien flytter til Røjkum V matr.17, se videre dér om hans familie.
Jens Jensen:
Født i Bøvling 1887.
Køber 19-2-1918 (51-646), kom fra Dybe.
Gift med Ane Marie Henriksen født i Ramme 1887.
Børn: (ifølge folketælling 1921):
1: Karoline: 1912 i Dybe.
2: Ellen: 1918 på gården.
Thomas Thomsen:
Født i Kvong 1889, død i Spjald 1961.
Køber 4-10-1923 (14-939)
Køber 24-1-1939 SV matr.19d af Dorthea Johanne Kjærs sønner, nedriver huset.
Gift i Iowa med Marie Augusta Jensen født i Gl. Stenum, Råsted 1891, død i Spjald 1983.
Børn:
1: Robert: 1918-2010, eftermand på gården.
2: Esther Lilly: 1920-2018, gift med Mathias Søndergaard, V matr.15b.
Robert Lund Thomsen:
Født i Waterloo, Iowa, USA 1918, døbt i Cedar Falls, Iowa, død i Spjald 2010.
Køber 1-11-1944, forrige ejers søn.
Gift i Brejning 1944 med Anny Petra Højmose født i Randbæk matr.5h1921, død i Spjald 2003.
Børn:
1: Arne Lund: 1944, eftermand på gården.
2: Kirsten Lund: 1947.
3: Thorkild Højmose: 1951.
4: Lisbeth Lund: 1955.
Arne Lund Thomsen:
Født på gården 1944.
Køber 29-9-1972. Kom fra Kærhus SV matr.20a.
Køber naboejendommene op indtil 1994 (SV matr.19c m.fl., 4b, 17a m.fl.).
Arne Lund Thomsen & Iben Lundby født Lund Thomsen:
Driver gården sammen med hver en ½ fra 18-1-1996.
René Mahler, Anders Rasmussen & Claus Strøm Nielsen:
Køber 15-2-2006.
Anders Rasmussen & Claus Strøm Nielsen:
Overtager René Mahlers tredjedel 1-1-2009. Bosat i Fårborg, Sdr. Lem sogn..
Anders Asstrup Rasmussen:
Eneejer fra 25-1-2023, Vantinggaard ApS. Jorden er solgt fra til Jens Stokholm Pedersen, Attenagrevej 18, Ølstrup 1-4-2023. Bygningerne med svinefarm er nu matrikel 4ab.
Vantinggaard ApS:
2-8-2023: Bygningerne ejes og drives nu under Østergård, Trehede.
Lille eller Vester Vanting:
Sydvestlige ejerlav matrikel 19b, Kærhusvej 19:
Hans Lauridsen:
Født i Langergårde V matr.3 1835, død 1864, faldet ved Dybbøl 17-3.
Køber 6-2-1861 læst 10-11-1864 (20-388).
De var indsiddere i Vester Smedegård, Vemb i 1857, hun er husholder for broderen i Korsgård 1860 med datteren, hvor han ikke er til stede. Familien bor i Vanting i november 1860.
Gift med Karen Christensen født i Korsgård, Vemb 1832, død i Ølstrup 1917, begr. i Brejning.
Børn:
1: Kristine Korsgaard: 1857 i Vemb – 1893 i Jersild, Aulum, gift 1877 med
Anders Knudsen fra Vesterbæk matr., husmand, smed og
samtalestationsbestyrer i Jersild, Aulum (1848-1929).
2: Dorthea Kirstine: 1860-1936, gift 1886 med Hans Peder Andreas Hansen, At-
tenagre, Ølstrup, hvor hendes mor boede til sidst.
3: Hans: 1862-1862.
4: Mette: 1864-1944, gift med skomager Jakob Peder Jensen, Fjelstervang.
Karen Christensen:
Født i Korsgård, Vemb 1832, død i Attenagre, Ølstrup 1917, begravet i Brejning.
Arver 1864 læst 27-11-1889 (32-269) forriges enke i uskiftet bo.
Barn:
1: Hans Vanting: 1868-1942, hendes søn med Peder Kristensen Holm, se V matr.9c
Hans Christian Thomsen:
Født i Jelling 1861, død på gården 1921.
Køber 27-11-1889 (32-269), kom fra Blåhøj, Sdr. Omme.
Køber 24-7-1913 (48-479) SV matr.18c fra SV matr.18a.
Gift i Sønder Omme 1888 med Ane Marie Hansen født i Ravlund, Sønder Omme 1860, død i Velling 1950, begravet i Brejning.
Børn:
1: Gunder Marie: 1888-1912, gift med Johannes Andersen, Vester Rudmose.
2: Jens Kristian: 1892-1980, gårdejer i Tarm. Se V matr.27e.
3: Karen Marie: 1893-1901.
4: Jens Skovbjerg: 1895-1992, ejer af V matr.27c.
5: Abelone Mathilde: 1898-1903, død i epidemihuset i Videbæk.
6: Nora Emilie: 1901-1986, gift i Ølby 1949 med Elias Vestergaard, Velling. Begra-
vet i Brejning.
7: Carl / Karl Magnus: 1904-1974, ejer af V matr.27e.
Ane Marie Thomsen:
Arver 1921 læst 30-9-1935, forriges enke i uskiftet bo.
Der findes en omfattende vej sag mellem Ane Marie Thomsen og Thomas Thomsen, Vantinggård, vedrørende vejen fra Ane Marie Thomsens gård mod øst forbi Vantinggård, som Thomas Thomsen ønskede nedlagt, men som oprindelig og i mange år var den eneste vej til gården. Mange af de tidligere ejere af Vantinggård blev afhørt om vejen. Da der er vundet hævd derpå, kan vejen ikke nedlægges ifølge dom af 15-8-1939.
Anders Jørgensen:
Født i Bandsby, Nysogn 1909, død i Spjald 1994, begravet i Nysogn.
Køber 1-10-1939, kom fra Nysogn, Holmsland.
Gift i Nysogn 1939 med Anna Jørgine Iversen født i Bandsby, Nysogn 1917, død i Nysogn 1964.
Børn:
1: Henning: 1941, gårdejer på faderens fødegård i Bandsby, Nysogn.
2: Karen Elise: 1946.
Aksel Nørgaard Johansen:
Født i Gammelsogn 1927, død på gården 2002.
Køber 18-5-1955.
Sælger 8-1-1998 gårdens jordtilliggende til Anders Jørgen Føhns SV matr.18a.
Gift i Gammelsogn 1955 med Asta Jørgensen født i Gammelsogn 1935, død i Spjald 2023.
Børn:
1: Aage: 1955.
2: Jan Nørgaard: 1959.
3: Torben: 1961, fisker i Hvide Sande.
4: Lone: 1962, gift Philbert, Ringkøbing.
5: Henrik: 1967, bosat i Spjald.
Tina Ganer Jensen & Thomas Madsen:
Køber 7-8-2002 ejendommen med lidt jord.
Anette Henning Serup & Martin Henning Serup:
Køber efter tvangsauktion 29-10-2013.
Camilla Møller Madsen & Michael Møller Kristensen:
Køber 1-9-2017.
Sydvestlige ejerlav matrikel 19c, Vantingvej 3:
Matrikelnumre 1950: SV matr.19c,e.
Ellas Johanne Kirstine Knudsdatter:
Lejer 1-5-1866 (20-711) omtrent 10 tdr. land hedejord nord for Vantinggård på 49 år til 1-4-1915.
Går mod øst til Eskild Andersens hede, mod vest til Hans Lauridsens enkes jorder, mod nord til Vantinggårds øvrige hedelod. Denne bebyggede hedelod går videre til Ane Marie Jensen og senere Peder Pedersen Overby, men nu som ejere. Ved Indenrigsministeriets udstykningsbevilling af 17. oktober 1865 har stykket fået matrikel SV matr.19c, og tilsyneladende har hun købt jorden, som hun har bebyg-get, på dette tidspunkt, men købet er ikke tinglæst.
Christian Frederik Christensen:
Køber 17-5-1869 (22-600) SV matr.19c og giver sælgeren aftægt i 6 år. Ejer af Bjørnkær SV matr.10, se videre dér.
Ane Marie Nielsen:
Født i Feldbæk 1823, død i Vanting 1913.
Køber 27-6-1883 (28-116), fraskilt efter Christian Henriksen, Røjkum V matr.15b.
Køber 27-6-1883 (28-111) SV matr.7c.
Sælger 28-6-1886 (30-182) SV matr.7c til SV matr.4c.
Niels Jensen:
Født i Torhuse 1844, død i Torhuse som indsidder 1913, snedker.
Køber 31-8-1892 (34-221). Kom fra Kronheden, Torsted sogn.
Gift i Torsted 1868 med Kirstine Kristensen født i Torsted 1841, død i landerhus 1904.
De flytter til Kongensbjerghus.
Peder Pedersen Overby:
Født i Rom sogn 1847, død i Ringkøbing 1931.
Køber 19-5-1900 (39-430). Kom fra V matr.10c+11f, se dér.
Gift 2. i Sdr. Lem 1888 med Ane Margrethe Tang Nielsen født i Sdr. Lem 1867, død i Ringkøbing 1938.
Christen / Kristen Iversen Kjølmose:
Født i Nr. Nissum 1849, død i Vorgod 1940, begravet i Brejning.
Køber 26-3-1904 (42-521). Kom fra Fårborg, Sdr. Lem, hvortil familien flytter 1883.
Flytter til SV matr.5i.
Gift 1. med Johanne Kathrine Svendsen født i Vinding 1842, død på Holmgård Mark, Nr. Omme 1883, jernkors på Brejning kirkegård.
Børn:
1: Svend: 1871-1973, født i Nr. Omme, død i Spjald. Se V matr.18.
2: Kirsten Marie: 1874-1945, gift med Peder Søe Sørensen, V matr.7e+8g.
3: Ane Marie: 1875, i Hanning 1901.
4: Karen: 1877-1977, gift med Anders Dalgaard, Finderup. Se V matr.8d.
5: Kirsten Kirstine: 1880-1944, gift med Anton Jensen Nørremark, Dejbjerg.
6: Dødfødt datter: 1883.
Gift 2. 1883 med Mette Poulsen født i Blæsbjerg 1843, død i Vanting 1911.
Gift 3. i Brejning 1912 med Johanne Marie Christiansen født i Nysogn 1871, død på Tarm alderdomshjem 1945, begravet i Brejning.
Thomas Nielsen:
Født i Røjkum V matr.15c 1857, død i Kirkebyen 1932.
Køber 4-6-1915 (49-425, kom fra SV matr.10b, se videre dér.
Køber 10-6-1915 (49-439) SV matr.19e fra SV matr.19a.
Gift med Ane Kirstine Jensen født i Randbæk 1853, se Opsund matr.1c, død i Kirkebyen 1933.
Morten Mikkelsen:
Født i Faster 1878, død på gården 1933.
Køber 5-11-1927, kom fra V matr.7c+6l, se videre dér.
Jens Graversen:
Født i Sdr. Lem 1911, død samme sted 1996.
Køber 11-1-1934, kom fra Sdr. Lem. Nybygger gården øst for vejen i 1937.
Gift i Ølstrup 1933 med Asta Jensen født i Tim 1909, død i Sdr. Lem 1992.
Børn: (født her i sognet):
1: Esther Kathrine: 1934-1934.
2: Anders: 1938.
3: Søren: 1941.
Flytter til Nørhede, Sdr. Lem, bytter gård med eftermanden.
Niels Kristiansen:
Født i Lille Højmose 1906, død i Spjald 1994.
Køber 7-4-1941, kom fra Nørhede, Sdr. Lem, bytter med forgængeren.
Gift i Brejning 1935 med Maren Kirstine Johanne Jørgensen født i Vorgod 1914, død i Spjald 2000.
Børn:
1: Eva: 1937, gift 1962 med Viggo Pedersen, Opsund matr.6d.
2: Bent: 1941, bosat i Videbæk.
1: Ulla: 1947, bosat i Esbjerg.
Arne Lund Thomsen:
Køber 16-7-1977 ejendommen. Ejer Vantinggård, hvorunder jorden lægges.
Erling Lind:
Køber 7-6-1978 SV matr.19c med bygninger og lidt jord.
Arne Lund Thomsen:
Køber 19-3-1982 SV matr.19e på auktion.
Preben Engedal Jensen: fra 14-1-1994 Preben Engedal:
Køber 31-8-1984.
Flytter til Øster Sinkjær, Nr. Omme.
Karina Nedergaard Jensen & Niels Kristian Hansen:
Køber 7-2-1996. Hun har systue på gården, brudekjoler med meget mere.
Sydvestlige ejerlav matrikel 19d, Vantingvej, nedlagt:
Knud Sørensen:
Det er her, han bor efter at have solgt Vanting i 1894, idet han ved salget betinger sig at beholde et stykke jord nord for Vanting mellem vejen og naboskel af areal 2 ¼ skæppe med bygninger og vandmølle, som han må beholde til sin død, hvorefter det alt sammen falder tilbage til Vanting.
Christen Pedersen Kjær:
Køber 4-12-1913 (48-584) SV matr.19d fra SV matr.19a. af areal 2 ¼ skæppe. Kom fra SV matr.20c, Kjærhus. Kom til Brejning 1894.
Køber 10-9-1914 (49-233) V matr.19k,20d,26a,21b fra Jens Husted, Spjald.
Dorthea Johanne Kjær:
Arver 23-4-1927, forriges enke i uskiftet bo.
Sælger 12-9-1929 V matr.19k,20d,26a,21b til sønnen Jensenius Kjær, se under Vestlige ejerlav matr.21b m.fl., hvorefter hun kun beholder SV matr.19d.
Jensenius Kjær & Iver Andreas Kjær:
Arver 1-2-1939 huset, forrige ejers sønner.
Thomas Thomsen:
Køber 1-2-1939 huset og lægger det under sin gård, Vantinggård. Senere nedrevet.
Kjærhus, Kærhus:
Sydvestlige ejerlav matrikel 20, Kærhusvej 14:
Matrikelnumre 1950: SV matr.20a+20b.
Knud Andersen:
Udstykker sin gård, Bækgård i 1799, og følgende køber hver en del af Kærhus:
Amtsforvalter Thomas Bagger Lütken:
Køber 29-7-1799 (1-570) hedeparcel nr.11 af SV matr.9a = SV matr.20a, Hk: 0-1-2-2/20. Parcellen lå vestligst i udstykningen nord for vasen (Kærhusvej). Bosat i Ringkøbing.
Assessor Hans Peder Ammidsbøl:
Køber 29-7-1799 (1-570) hedeparcel nr.10 af SV matr.9a = SV matr.20b, Hk: 0-1-2-2/20. Parcellen lå vestligst i udstykningen nord for vasen. Bosat på Søgård.
Landvæsenskommissær Peter Christian Petersen:
Køber 29-7-1799 (1-570) en hedeparcel af SV matr.9a under SV matr.20, Hk: 0-3-1-14/20. Parcellen lå vestligst i udstykningen syd for vasen. Bosat ved Skjernbro.
Jens Jacobsen:
Født i Røjkum V matr.17 o.1770, død i Nørhede, Sdr. Lem 1844.
Køber 20-10-1802 (1-736) landvæsenskommissær Petersens del af SV matr. 20. Det oplyses, at Jens Jacobsen bor nær ved dette stykke hede, hvilket folketælling 1801 også viser. Er bebygget 1812.
Køber 4-1-1804 læst 14-2-1839 (8-110) SV matr.20a.
Sælger 28-12-1812 læst 14-2-1839 (8-111) SV matr.20 b til Jens Christian Knudsen, Vanting.
Køber 14-7-1813 læst 14-2-1839 (8-111) SV matr.20b fra Vanting SV matr.19.
Køber 31-1-1821 (8-110) gårdens kirke-, konge-, korn- og kvægtiende af kgl. majst. agent Laurids Buch, hvilket i lighed med sognets andre kirketiendeejere betyder, at han skal yde følgende efter sit hartkorn:
1: fra 1-4-1816 til kirkens vedligeholdelse, hvor salget af Brejning kirkes ejendomme skete.
2: foruden kirkens ornamenter følger samme de fra ”alders tid” tilliggende ejendomme:
a: Niels Kamps fæstested af Hk 0-2-1-0.
b: Kirketoften af Hk 0-1-1-0.
c: Eng i Ganer enge af Hk 1-2-2-0, som sælgeren dog ønsker at bruge i 20 år mod en årlig
leje af 10 rbd. sølv, som betales 1-11 hvert år til kirkebestyrerne til kirkens vedligehol- delse.
Gift 1. med Mette Marie Johansdatter født o.1756, død i Nørhede 1836.
Gift 2. i Sdr. Lem 1838 med Anne Marie Madsdatter født i Nr. Vium 1771, død i Sdr. Lem 1851.
Hun var først gift i Brejning 1804 med Mikkel Hansen husfæster i Vesterbæk, sidst i Karsbæk.
De flytter til Nørhede, Sdr. Lem, hvor de bor ifølge folketælling 1834.
Som indsiddere har de i 1812 Jens Christian Knudsen og hustru fra Vanting, som har betinget sig et stykke græsning i Vanting, så længe de bor i Kærhus. Se SV matr.19 (2-294).
Jens Simonsen:
Køber på auktion 30-5-1821, skødet først udstedt 29-1-1830 læst 26-7-1838 (7-937), ejer Vantinggård, se videre dér.
Husmand: husmand i Kærhus i 1825:
Jens Olesen Bjerg: kongelig jæger i København 1823:
Født i Mosgårdshus NV matr.8 1799, bosiddende 1845 i Tingstrup, Thisted landsogn.
Gift i Ølstrup 1824 med Ane Christensdatter født i Landerhuse 1788, død i Ølstrup
fattighus 1860.
Børn:
1: Ole Christian: 1823 i Hjøllund, Ølstrup, død i Ølstrup 1876, gift i
Hanning 1844.
2: Inger Kirstine: 1825 i Kærhus, død i Faster 1860, se nedenfor.
3: Else Marie: 1831 i Ølstrup. I Kærhus 1850.
Familien flytter til Bjerg i Ølstrup før 1831.
Peder Hvid:
Født o.1754, død i Lønborg 1838.
Køber 9-2-1834 læst 26-7-1838 (7-937), gartner, bosat i Lønborg. Han ejer i 1823 SV matr.22.
Niels Larsen:
Født 1809.
Køber 1-7-1838 (7-941), hvor der findes en panteobligation til gartner Peder Hvid, Lønborg vedrørende købet af stedet med datoen for købet, men intet skøde.
Gift i Hanning 1836 med Mariane Hansen født i Skjern 1804, død i Dejbjerg 1873.
Niels Larsen lejer et stykke af ejendommens hede ud til Christen Jacobsen og hustru i 1838.
I skødet til eftermanden oplyses det, at han nu er bosiddende i Randeris, antagelig som indsidder, da han er bortrejst før folketælling 1840. Husmand på Skårup Mark, Hanning i 1840.
Christen Jacobsen:
Født i Assing 1783, død i Brejning fattighus 1862. Kludesamler i 1845.
Fæster 4-9-1838 (8-78) et stykke af ejendommens hede samt det lille nørrehus på 6 fag
med adgang til brønden. Ifølge folketælling 1834 bor familien allerede på stedet.
Udslettes igen 29-11-1876 (24-160). Ifølge lægdsrullen 1828 kom de da fra Assing.
Hans halvbroder, Christen Jacobsen (1777-1856), bor i Torhuse.
Gift med Kirsten Christensdatter født i Tim o.1777, død i Kærhus 1853.
Børn: (som kendes):
1: Jacob Christensen: 1806 i Røgen mølle, Sunds.
Gift i Tim 1833 med Helene / Lene Pedersdatter født i Rejkær, Tim 1805, død i Brejning fattiggård 1893. Hun er gift uldbinderske i Randeris 1840 og uldbinderske i Torhuse 1840, i 1850 og 1855 fraskilt. Hun ejede huset på Magersped Mark 1860 og 1870, se O.matr.5.
De rejser begge til Velling i 1835 som tjenestefolk, men kun hun optræder i tilgangslisten, som tjenestepige, og allerede senere samme år rejser hun til Ulfborg. De er ikke meldt tilgang til Brejning igen, men i 1837 rejser Jacob Christensens hustru, Lene Pedersdatter, til Ringkøbing, og han rejser til Hee. Rejser en del år mellem Brejning og Slesvig.
Børn:
1: Christen Jacobsen: 1834 i Kjærhus. Er her i 1845.
2: Sidsel: 1836-1897, født i Kjærhus, død i Engesvang. Gift i Vorgod 1861.
2: Ane Marie Christensdatter: fødested ukendt.
Barn:
1: Jens Christian Christensen: 1844 i Kærhus, uægte.
3: Niels Christian Christensen: 1812 i Olling, Assing. I Varde 1835.
4: Ane Christensdatter: 1817 i Olling, Assing.
Søkrigskommissær Bagge:
Køber 22-2-1839 (8-169). Bosat i Ringkøbing.
Han skal respektere Christen Jacobsens fæstebrev.
Til hjælp ved ejendommens drift antager han Søren Christensen og hustru Mariane, som måtte fratræde et fæstehus på Bundgård Mark, Torsted, 4-10-1840 læst 14-7-1842 (9-290). Udslettet 29-11-1876 (24-160). Omfattende aftægtskontrakt bl.a. 4 par træsko med beslag, 4 potter brændevin og 12 kardus tobak.
Søren Christensen:
Død i Kærhus 1842, ikke ført i kirkebogen.
Gift med Mariane Nielsdatter (Tamper).
Efter mandens død flytter hun til Vind, hvorfor Bagge betaler hende 20 rdl og noget hus-
tømmer samt 5 rdl årligt for mælken, mens resten af aftægten leveres hende to gange årligt, 24-8-1842 (9-348).
Anders Jørgensen Thorre:
Indsidder med sin familie i Kærhus 1839 og 1840, se SV matr.3e+3f.
Folketælling 1845:
Christen Jacobsen:
Se ovenfor. Husfæster til efter 1855.
Knud Olesen:
Født i Blæsbjerg 1811, død på No Stampe mark 1866, indsidder i Kærhus 1845.
Gift i Brejning 1839 med Maren Nielsdatter født i Stadil 1810, død i Ølstrup 1848.
Børn:
1: Ane Marie Jespersen: 1835 i Dejbjerg, død i Stauning 1846.
2: Ole Christian: 1839 i Røjkum.
3: Mette: 1842 i Kærhus, død 1873 i Tim, se sogneforst. prot.24-8-1873.
Familien kom fra Stampemøllen ved Brejninggaard, hvor han tjente på Brejninggaard.
Gift 2.i Brejning 1851 med Ane Margrethe Poulsen født i Sdr. Lygum, Tønder o.1824,
død i Astrup, Velling 1902. Hun var 2. gang gift med Mads Jakobsen i Astrup. De boede
begge i Kærhuset ved vielsen i november 1851.
Hans Pedersen:
Født i København o.1828, tjenestetyende i 1845, sikkert for søkrigskommisær Bagge.
Folketælling 1850:
Christen Paulsen:
Født i Sædding 1817, avlsbestyrer i Kærhuset. Død i Faster 1902. Gift 2. i Faster 1864
Gift i Ølstrup 1848 med Inger Kirstine Jensdatter født i Kærhus 1825, død i Faster 1864.
Børn:
1: Kirsten: 1848 i Ølstrup, død i Faster 1927, gift i Faster 1888.
2: Pouline: 1852 i Nørhede, Sdr. Lem, død i Nr. Vium 1865.
3: Ane: 1858 i Ølstrup.
Konens moder Ane Christensdatter har ophold hos dem både i Kærhus og
i Brorstrup. Familien flytter til Nørhede, Sdr. Lem før 1852 og til Brorstrup før
1855, hvor han er husmand.
Tjenestekarl: Iver Pedersen 17, født i Hee.
Kirkebog 1851:
Knud Olesen:
Se ovenfor. Ved hans vielse i november 1851 siges det, at han er bestyrer i Kærhuset.
Kirkebog 1853, indsidder i huset:
Marie Jensdatter:
Ugift husholderske i Kærhuset i 1853.
Barn:
1: Andrea Jensen: 1853, gift i Ølstrup 1878. Far: dimitteret second løjtnant Tranberg i Kærhuset. De er bortflyttet 1854.
Folketælling 1855:
Christian Højer:
Født i København o.1827. Avlsbestyrer i 1855.
Gift med Mette Marie Aalkjær født i Holstebro 1834.
Tjenestefolk: Søren Mikkelsen 21, født i Brejning, Ane Andreasen 20, født i Brejning og Knud Sørensen 24, gift, født i Brejning, tømrer og tyende.
Frøken Ida Vilhelmine Frandsen:
Født o.1823 i St. Fuglede, Kalundborg, husjomfru på Brejninggaard. Død på Brejninggaard 1878.
Køber 16-7-1860 (18-391) ved 5te auktion over søkrigskommissær Bagges opbudsbo. Hun skal respektere Christen Jacobsens fæstebrev og aftægt til Søren Christensen og hustru. Driver gården med forpagter.
Folketælling 1860:
Thue Olesen:
Født i Torsted 1827, død i Bjørnemosen, Dejbjerg 1865, avlsbestyrer.
Gift i Dejbjerg 1856 med Maren Jensdatter (Skuldbøl) født på Nørre Spjald 1821,
død i Skjern 1891.
Børn:
1: Carl Jensen: 1855 i Sig, Brejning, død i Sdr. Felding 1931. Gift i
Sdr. Lem 1885. Hendes søn med Vilhelm Lauritsen,
Randbæk.
2: Ole Olesen: 1857 i Feldbæk, død i Sdr. Lem 1931, gift i Sdr. Lem 1881.
Fra 1905 Ole Dahl.
3: Meiner Olesen: 1860 i Kærhus.
Folketælling 1870:
Søren Christensen:
Født i Sporup o.1816.
Lejer ejendommen fra 1-11-1863 ifølge forpagtningskontrakten.
Forpagtningskontrakt på 8 år fra 1-3-1865 med forkøbsret på ejendommen, 12-3-1866
(21-26), udslettet 9-1-1878 (24-258).
Besætning: 2 brune hopper på 8 og 14 år, 2 fem års trækstude, 2 tre års trækstude og 2 to års trækstude, 2 køer på 4 og 7 år, 30 får og beder samt 12 lam. Indavlet korn: 4 tdr. rug, 5 tdr. byg, 10 tdr. havre med isået kløver, 20 læs hø samt 40 tdr. kartofler.
Afgift pr. år de 4 første år: 150 rdl,, for de 4 sidste: 200 rdl.
Gift med Kirstine Margrethe Jansen født på Klausholm, Randers o.1831.
Barn:
1: Christen Henrik: 1865 i Kærhus. Sadelmager i Brejninggaards
vandmølle 1901, se dér.
Tjenestepige: Abelone Marie Jensen født i Vorgod 1854, se V matr.27b.
Søren Christensen bliver bestyrer af Brejning fattiggård i 1870.
Jens Sørensen:
Født i Vester Pilgård 1832, død i Vorgod 1884.
Køber 17-6-1877 læst 28-8-1878 (25-50). Husmand i Vorgod 1859, i Nr. Vium 1868, gdr. i Borris 1871, i Gjellerup 1875. Flytter til Snejbjerg 1880.
Køber 28-8-1878 (25-49) Degneboligen, Ølstrup matr.12h+12i til forening med SV matr.20.
Gift 1. i Vorgod 1859 med Mette Madsdatter født i Nr. Vium 1826, død samme sted 1868.
Gift 2. i Vorgod 1871 med Ane Cathrine Jensen født i Vorgod 1848, død i Vorgod 1920.
Laurids Peder Pedersen:
Mageskifter 11-3-1880 (25-499) med formanden.
Karl Knudsen:
Køber 14-10-1882 (27-501) SV matr.20a+b.
Flytter til Lillebæk, SV matr.9b, se videre dér om ham og familien.
Christen Jeppesen (Sundgaard):
Født i Hee 1849, død i Spjald 1938.
Køber 5-5-1886 (30-71+72) SV matr.20a+b samt Ølstrup matr.12h+i, kom fra Hover.
Køber 13-6-1888 (31-319) SV matr.12c.
Sælger 6-9-1892 (36-142) SV matr.12c, som han tilsyneladende ikke boede i.
Gift 1. med Mariane Knudsen født i Hee 1845, død i Kærhuset 1889. De boede i Ølstrup i 1880 uden børn, men i 1890 bor han som enkemand i Kærhus med sønnen på 10 år.
Barn:
1: Christen: o.1880 i Brejning, det er angivet, at familien tilhørte de ”Frilutherske”,
han er i hvert fald ikke indført i kirkebogen. I 1901 tilhører familien
Folkekirken.
Gift 2. i Brejning 1892 med Kirsten Jensen født i Kinvadhus 1870, død i Spjald 1925.
Børn:
1: Jeppe Jensen: 1897-1930, død i Give begravet i Brejning. Født i Vesterbæk.
2: Mads: 1900-1984, skorstensfejer i Brejning. Født i do. Se Brgd.matr.1ii.
3: Nicoline Elisabeth: 1902-1904. Født i do.
4: Martine Elisabeth: 1904-1985, gift 1931 med sadelmager Jens Smedegaard Andersen, Spjald, senere Ørnhøj. Død i Ørnhøj. Født i Rudmose.
5: Mariane: 1907-1923, død i Skovgård (Brænderigård) ved Brejninggaard.
6: Karen: 1910-1921, død ved Brejninggaard.
Familien flytter til V matr.10d før 1896 og til SV matr.18b i 1904.
Han har følgende indsidderfamilie boende i Kærhuset i 1890:
Niels Martinus Sørensen:
Født i Tvis o.1862, arbejdsmand.
Gift med Nikoline Kathrine Elisabeth Nielsen født på Brejninggaards Mark 1846.
Børn:
1: Anton Christen Sørensen: 1882 i Timring.
2: Kristiane Marie Karoline Mathilde: 1886 i Timring.
3: Jens Peter Nikolaj Sørensen: 1890 i Kærhus.
Jeppe Jensen Kousgaard:
Køber 12-4-1893 (34-450), se under V matr.27b om ham og hans familie.
Jens Kristian Kristensen:
Født i Madum 1852, død i Sandbæk matr.1d 1909.
Køber 15-3-1897 (37-198), kom fra Timring.
Gift 1890 med Sidsel Kathrine Olsen født i Sandbæk matr.1d 1860, død i Hanning 1942
Børn:
1: Ole Peder: 1887 i Timring, hans søn, se SV matr.10e.
Vedrørende deres fælles børn se under Sandbæk matr.1d.
Familien flytter til V matr.7c+6l.
Niels Christian Holm Johansen:
Mageskifter 11-4-1906 (44-196) med formanden om V matr.7c+6l. Nu kun SV matr.20a+b.
Flytter til V matr.27c, medtager Degneboligen, Ølstrup matr.12h+12i.
Peder Christian Kjær Jensen & Peder Blæsbjerg Jeppesen:
Køber 9-6-1916 (50-347).
Peder Christian Kjær Jensen:
Overtager 15-7-1916 (50-440) hele ejendommen. Kom fra V matr.27b, se videre dér.
Jens Christian Elmholt:
Køber 10-19-1917 (51-334). Kom fra Muldbjerg.
Vilhelm Christian Nielsen:
Køber 30-3-1918 (51-816).
Hans Nissen Hansen:
Køber 28-9-1918 (52-237).
Peder Balleby & Christen Thomsen:
Køber 5-9-1919 (11-95). Christen Thomsen var vognmand i Spjald, Brgd. matr.1bø.
Christen Thomsen:
Født i No 1876, død i Spjald 1940.
Overtager 3-4-1920 (11-689) Peder Ballebys andel.
Gift 1. i Ølstrup 1900 med Kristiane Nielsen født i 1875, død i København 1915, begravet i Brejning.
Gift 2. i Brejning 1920 med Kirstine Jensen født i No 1886, død i Ringkøbing 1968, begravet i Brejning.
Børn: (2.ægteskab):
1: Anna Margrethe: 1921.
2: Rigmor Elisabeth: 1923-1924.
3: Viggo Herman: 1924-1925.
4: Viggo August: 1927-1990, gift i Sædding 1952, født og død i Spjald.
Familien flytter til Spjald til Hovedgaden 77 V matr.12d, se dér.
Søren Steiner:
Født i No 1894, død i Hjerting, Esbjerg 1961.
Køber 13-4-1927, kom fra Trehede, Ølstrup.
Gift (ophævet) i Ølstrup 1922 med Gudrun Johanne Sørensen født i Staby 1901.
Børn: (født i Brejning):
1: Karl Arne: 1929-2000.
2: Frida: 1931.
3: Tova: 1934, gift Møller.
Marius Øllgaard Kristensen:
Født i Strellev 1907, død i Ølstrup 1969, begravet i Ølstrup.
Køber 9-10-1937, kom fra Strellev.
Gift i Sunds 1938 med Metha Kirstine Madsen født i Lunde 1919, død i Sdr. Lem 2006.
Børn:
1: Jens Øllgaard: 1941.
2: Hans Øllgaard: 1945.
3: Anna Øllgaard: 1949.
Familien flytter til Ølstrup.
Arne Lund Thomsen:
Født på Vantinggård 1944.
Køber 1-4-1968.
Flytter til Vantinggård.
Jørgen Martin Jensen:
Køber september 1972, ejer samtidig Lille Kærhus. Se videre dér.
Sammenlægger de to ejendomme 24-11-1980.
Køber vinter 1980 V matr.27k fra V matr.27e.
Køber før 1980 Degneboligen, Ølstrup matr.12d.
Niels Henrik Jensen:
Køber 8-9-1982, samt Degneboligen, Ølstrup matr.12d, forrige ejers søn.
Flytter til Aalborg.
Bent Ove Madsen:
Køber 31-12-1987, kom fra Sdr. Gørding.
Køber 1-4-1998 halvdelen af jorden fra SV matr.20c = SV matr.20f.
Køber 1-4-2008 Kærhusvej 17 og frasælger bygningerne.
Højvang:
Sydvestlige ejerlav matrikel 20c, Kærhusvej 16:
Jeppe Jensen Kousgard:
Køber 13-4-1878 læst 12-1-1881 (26-170) SV matr.20c fra SV matr.20a+b.
Ejer V matr.27b, hvorunder SV matr.20c hører, se videre dér. Bygger antagelig ejendommen.
Jens Tudskjær Poulsen:
Køber 21-8-1889 (32-199) ejendommen, se videre om familien under V matr.27b.
Christen Pedersen (Kjær):
Født i Ringkøbing 1860, død i SV matr.19d 1927.
Køber 29-8-1894 (35-323).
Navnebevis 11-1-1911 (47-169) på navnet Christen Kjær.
Gift i Sdr. Lem 1892 med Dorthea Johanne Jørgensen født i Sdr. Lem 1867, død i Kratgården 1938.
Børn:
1: Jensenius Kjær: 1894-1979, ejer V matr.21b m.fl.
2: Iver Andreas Kjær: 1899-1941, ejer SV matr.4i.
Peder Pedersen:
Født 1882.
Køber 31-1-1913 (48-276).
Gift med Mette Pedersen født 1889.
Niels Christian Nielsen:
Født i Klitmose, No 1890, død i Tarm 1923.
Køber 28-3-1919 (52-664), kom fra Borris.
Gift i Stadil 1913 med Gjertrud Marie Pedersen født i Kamp, Stadil 1885, død i Ringkøbing 1963, begravet i Tarm.
Børn:
1: Poul: 1914 i Borris.
2: Ingvard: 1917 i do.
3: Ingemann: 1920 i Brejning, tvilling.
4: Kristian: 1920-1921, tvilling.
Familien flytter til Tarm Nørremark.
Niels Thomsen Dam:
Født i Buderup 1896.
Køber 4-6-1920 (14-532).
Gift i Ølstrup 1924 med Martine Hammelsvang født i Hammelsvang 1896.
Flytter til Hodsager.
Erik Christian Nielsen:
Født i Ikast 1892, død i Skjern 1951, begravet i Brejning.
Køber 30-8-1924 (15-814).
Gift i Lønborg 1932 med Kirstine Jørgensen: født i Stauning 1911, død i Spjald 1997, se under Skolegade 4, Spjald.
Knud Jakobsen:
Født i Vedersø 1892, død på gården 1979.
Køber 14-6-1933, kom fra Nr. Søndergård V matr.12.
Gift i Brejning 1933 med Mariane Elisabeth Holm Johannesen født i V matr.7c+6l 1905, død på gården 1996.
Børn:
1: Niels Kristian Holm: 1928, bosat i Sverige.
2: Jakob Brink: 1934-2022, gdr. i Ulfborg, sidst bosat i Struer. Begravet i Brejning.
3: Niels Alf: 1936, eftermand på gården.
Niels Alf Jakobsen:
Født på gården 1936, ugift.
Køber 1-6-1971.
Sælger 1-4-1998 halvdelen af jorden til Bent Madsen, Kærhus SV matr.20a+b.
Annemarie Maagaard Jeppesen & Hans Langhoff Jeppesen:
Køber 1-4-1918, bosat i Kærhusvej 18.
Ejendommen nedrives og der bygges nyt stuehus i 2018.
Annemarie Maagaard Jeppesen:
Eneejer 24-9-2019.
Sydvestlige ejerlav matrikel 20d:
Hører fra før 1885 til 1968 under Ølstrup sogn. Herefter under SV matr.20e.
Lille Kærhus:
Sydvestlige ejerlav matrikel 20e, Kærhusvej 21:
Matrikelnumre 1950: SV matr.20d,10e.
Andreas Nielsen Sig:
Født i Heden, Sdr. Lem 1837.
Køber 4-2-1885 (29-207), men familien bor allerede i 1880 på stedet. De kom fra Randbæk, hvor de var indsiddere i 1879, og boede i Bjerg NV matr.8 fra o.1875 til 1878, se dér om familien.
Jens Mogensen Jeppesen (Sundgaard):
Født i Lybæk, Hee 1850, død i Spjald 1916.
Køber 8-7-1891 (33-391), men er bosat her før 1888. Se videre under SV matr.4b.
Gift i Brejning 1874 med Abelone Poulsdatter født i Blæsbjerg 1845, død i Spjald 1937.
Børn:
1: Karen: 1874 i Blæsbjerghus - 1883 i Hover.
2: Ane Johanne: 1876-1955, gift 1896 med Karl Kristian Jonassen, død i Spjald.
3: Poul Lauridsen Sundgaard: 1879-1975, død i Videbæk.
4: Jeppe Jensen: 1882-1966, født i Hover, se SV matr.3c.
5: Karen: 1885 i Hover.
6: Mads Elias: 1887.
7: Ole Martin: 1888, gift i Skjern 1927.
Familien flytter til Gåsdal, SV matr.15d.
Karl Jensen:
Født i Hanning 1875, død i Hanning 1953.
Køber 8-6-1898 (38-127), kom fra Hanning.
Gift i Hanning 1897 med Anne Kirstine Dusine Jensen født i Torhuse 1875, død i Hanning 1916.
Børn:
1: Hans Søren: 1899, gift i Brejning 1935, murersvend i Hanning.
2: Jens Peder: 1901-1972, gift i Brejning 1934 & 1945, død i Spjald. Se SV matr.3e+3f.
3: Mette Kirstine: 1904-1981, gift i Hanning 1923, død i Hanning.
Niels Peter Martin Kynde Jensen:
Født i Kassentoft, Brejning 1881, død i Spjald 1973, begravet i Hover.
Køber 4-4-1906 (44-188).
Køber 29-10-1915 (49-598) SV matr.10g fra O. C. Christensen, Bjørnkær.
Gift i Hover 1906 med Hanne Jepsen født i Timring 1879, død i Muldbjerg, Hover 1959.
Børn:
1: Ingeborg Thomine: 1907-1979, gift i Hover 1927 med Johannes Gothard
Hansen, Spåbæk, Nr. Omme.
2: Niels: 1908-1968, gdr. i Lille Tarp, Muldbjerg.
3: Jens Martin: 1909-1987, gdr. i R matr.30s.
4: Dagny Dorthea: 1911-2003, gift i Hover 1936 med Anders Moesgaard, NV m.2.
5: Frida Elvira: 1914, gift i Hover 1939 med Aage Hugo Andersen, Esbønderup.
6: Signe Johanne: 1916-1994, bosat i Spjald, begravet i Hover, ugift. Tvilling.
7: Sigrid Martine: 1916-1999, gift med Bernhard Jensen, Rindum.
Familien flytter til Lille Tarp, Muldbjerg, Hover.
Kristen Nygaard Poulsen:
Født i No 1893, død i Vorgod 1977, begravet i Nr. Vium.
Køber 11-3-1919 (52-594).
Gift i No 1917 med Maren Jensen født i No 1893, død i Nr. Vium 1947.
Børn:
1: Peder Nygaard: 1917 i Torsted.
2: Vagn Nygaard: 1920.
3: Aksel Nygård: 1923-1990, gift i Sdr. Nissum 1954, død i Vorgod.
Familien flytter til Nr. Vium.
Karen Kirstine Risvig født Lyhne:
Født i Vorgod 1895, død i Videbæk 1975, datter af Chr. Lyhne, Randbæk matr.30f.
Køber 2-5-1931, enke (gift i Nr. Vium 1914) efter Jens Risvig (1883-1924), Nr. Vium.
Niels Laurids Nielsen:
Født i Brænderigården 1902, død i Spjald 1965.
Køber 7-4-1932. I 1939 kaldes ejendommen Kjærlund.
Gift i Brejning 1932 med Vera Rebekka Olsen født i Sdr. Lem 1912, død i Spjald 1997.
Børn:
1: Ruth: 1934-1934.
2: Svend Aage: 1935-1997, bosat i Spjald.
3: Birgit Kirstine: 1939, gift 1958 med Henning Schmidt, Torhuse.
Jørgen Martin Jensen:
Født i Videbæk 1922, død i Ringkøbing 1996, begravet i Ringkøbing.
Køber 7-10-1952. Kom fra Nr. Bratbjerg, Hee.
Køber 24-10-1968 SV matr.20d fra Hans Christian Skovbjerg Thomsen, Ølstrup.
Køber september 1972 Kærhus og lægger de to ejendomme sammen, se dér.
Gift i Apostelkirken, København 1952 med Tove Elly Thomsen født i Fredens sogn, København 1929, bosat i Ringkøbing.
Børn:
1: Karl Martin: 1953, ejer af V matr.27e.
2: Svend Kurt: 1954.
3: Anne Grethe: 1955.
4: Niels Henrik: 1956, eftermand.
5: Flemming Kærhus: 1957.
6: Jytte Birgitte: 1959.
7: Marie Louise: 1961.
Anny Kloster Kjærgaard & Bent Søe Kjærgaard:
Køber 1-11-1996.
Tommy Søgård Andersen:
Køber 5-12-2005.
Landerhuse:
Der gælder for de første huse i heden, som blev til Landerhuse, det samme som for Torhusene, at de blev bygget af fæstebønder, der ikke havde kunnet klare en fæstegård, som de derfor var blevet sat fra, og så fik de lov til at bygge en smule hus i heden længst vestpå. Heden blev oprindelig kaldt for ”Bjørnkær Hede” som var den fælles betegnelse for det hedeareal, der hørte til gårdene Bækgård, Bjørnkær og Bilring. Ved Brejninggaards salg i 1794 blev denne hede lagt under Bækgård, og det var derfor Knud Andersen i Bækgård, der ved gårdens udstykning i 1799 solgte de to huse til beboerne, de huse, som siden fik matrikelnumrene SV matr. 21 og 22 og navnede Landerhus og Krathus.
Landerhus:
Sydvestlige ejerlav matrikel 21, Kærhusvej 23:
Iver Christensen Fyrstenborg:
Slog sig ned ”På Heden” mellem 1771 og 1774 efter at være frasat sin fæstegård i Vesterbæk, V matr.9, se videre om familien under Gåsdal, SV matr.7. Det er hans hus, som sønnen overtager og senere køber til selveje, for i Hartkornsspecifikationen 1788 bor Iver Christensen i det første Landerhus, mens Jens Mogensens enke bor i det andet.
Hans 2. kone, Ane Larsdatter døde ”På Heden” i 1784, han døde i Landerhuse i 1796.
Christen Iversen:
Født i Fyrstenborg, Sædding 1759, død i Sdr. Lem 1840.
Han og familien er bosat i huset i folketælling 1787 med den gamle fader.
Køber 29-7-1799 (1-570) parcel nr.4 med huset samt en agermark og et par hedelodder syd og sydøst for agermarken til selveje fra Bækgård.
Gift i Hover 1786 med Else Knudsdatter født i Tim 1753, død i Ølstrup 1832.
Børn:
0: Birgitte Marie Jørgensdatter: 1780-1833. Hendes far var Jørgen Mortensen
fra Lolland, som moderen var trolovet ved ved
datterens dåb i Tim. Hun var gift i Ølstrup 1801
med Knud Knudsen i Damgård, Ølstrup. Hun
døde i Blåbjerg, Ølstrup.
1: Anna: 1788-1860, gift i Ølstrup 1824 med Jens Olesen Bjerg fra Moesgårdhus
Brejning NV matr.9. Hun døde i Ølstrup fattighus.
2: Maren: 1791, opholder sig i Ringkøbing i 1823, videre skæbne ukendt.
Familien flytter til Bjerg i Ølstrup, hvor han er husmand i 1801.
Jens Jacobsen:
Ejer stedet i 1801 ifølge folketællingen og ifølge købskontrakt på en del af Kærhus jorden i 1802, hvor det siges, at han bor nær ved dette stykke jord, men købekontrakt herpå findes ikke. I 1815 sælger han stedet til eftermanden. Se under Kærhus SV matr.20.
Jesper Olesen / Olufsen:
Født i Nørgård, Ølstrup 1775, død på ejendommen 1831. Kaldes Krat, mens han borde i Ølstrup.
Køber 11-3-1815 (2-406). Kom fra Vanting SV matr.19. Var murermester og husmand.
Bortfæster 11-12-1824 læst 21-2-1832 (6-473) et stykke hede af stedets hede til Inger Jacobsdatter. Se under Højenhjem SV matr.10e, udslettet 8-3-1876 (24-41).
Gift i Ølst 1795 med Maren Hansdatter født i Hurup skole, Als sogn. Aalborg 1769, død i Landerhus 1852. Hun havde ophold på stedet. Ved vielsen i 1795 var han tærsker på Bruusgård i Ølst, hun pige samme sted og kaldes fejlagtigt ”Pedersdatter”. De bor i Årslev ved sønnens dåb samme år, mens han stadig er tærsker på Bruusgård. De flytter tilbage til Ølstrup før 1798 til et hus med lejet jord ved Husted.
Børn:
1: Ole / Oluf: 1795 i Årslev, se SV matr.22.
2: Hans: 1798 i Ølstrup.
3: Anne: 1800 i do.
4: Jens: 1802-1867, gift i Ansager 1826, død i Ansager.
5: Christian: 1805 i do.
6: Christen: 1811 i do., gift kludesamler i Harte i 1860, i Eltang 1862.
7: Anna: 1814 i Landerhuse.
Christian Jespersen Hammelsvang:
Født i Ølstrup 1805, forrige ejers søn.
Køber 1-9-1829 (2a-384).
Jesper Olesen:
Køber 24-3-1831 (2a-465) ejendommen igen.
Maren Hansdatter:
Overtager ejendommen ved mandens død 19-4-1831, forriges enke i uskiftet bo.
Peder Jensen:
Født o.1798.
Køber 13-9-1834 læst 19-5-1835 (7-420), kom fra Hee. Ophold til sælgeren.
Gift med Marie Kirstine Madsdatter født i Staby o.1799.
Børn:
1: Mads: o.1831.
2: Karen: 1837-1837.
Christen Jensen:
Født i Stadil o.1818.
Køber 21-5-1839 læst 3-11-1853 (14-482), kom fra Opstrup, Stadil, tømrer og snedker.
Gift med Ane Thomasdatter født i Vedersø o.1811.
I folketælling 1840 havde han en tømmerkarl, Peder Christian Christensen 28 år, ansat.
Barn:
1: Ane Johanne: 1840-1914, død i Staby, gift med gdr. Jens Andersen.
Familien flytter til Staby.
Jens Christian Jakobsen:
Født i Sinding o.1804, død på gården 1848.
Køber 16-6-1842 læst 3-11-1853 (14-482), kom fra Snejbjerg.
Gift i Brejning 1841 med Maren Kirstine Mikkelsdatter født i Langergårde V matr.5 1801, død i Landerhus 1867.
Barn:
1: Ane: 1842-1885, død ugift i Vesterbæk.
Maren Kirstine Mikkelsdatter:
Arver 27-7-1848 læst 21-6-1876 (24-80), forrige ejers enke.
Da hun sælger ejendommen fratager hun et stykke jord mod Kærhus, hvorpå hun bygger et aftægtshus, som falder tilbage til ejendommen ved hendes død. Hun skal årligt have 20 læs tørv og 12 læs lyng, udslettet 8-3-1876 (24-41).
Laurids Nielsen:
Født i No 1820, død på gården 1873. Kaldes Teglbrænder.
Køber 28-10-1853 (14-482). Han er tjenestekarl og indsidder i Landerhus i 1848.
Gift 1. i Ølstrup 1847 med Ane Marie Christensdatter født i Sdr. Lem 1818, død på gården 1867.
Børn:
1: Christen: 1846 i Sdr. Lem før forældrenes bryllup.
2: Sidsel: 1848-1927, født i Landerhus, død i Ringkøbing, ugift.
3: Ane Marie: 1852-1860, født i Damgård, Østrup, død i Landerhus.
4: Niels Peder: 1854-1889, gift i Velling 1875, død i Stauning.
5: Mariane: 1857-1936, gift Larsen, død i Grindsted begravet i Brande.
Gift 2. i Brejning 1869 med Margrethe Hansen født i Stadil 1840, død i Kildsig 1910.
Børn:
0: Thomas Christian Graversen: 1865-1901, gift i Ringkøbing 1890, hendes søn, født i
Landerhus, hvor moderen har ophold. Far Gravers
Graversen, Tim. Bosat i 1901 i Bygholm, Hatting Sogn, ledvogter ved DSB. TB.
1: Ane Marie: 1869-1881, død i Kildsig.
2: Peter: 1872-1924, ejer af SV matr.2d.
Hun flytter til Kildsig SV matr.3e+f som husbestyrerinde for Anders Jørgensen Thorre, som hun blev gift med i 1883, se dér.
Margrethe Hansen:
Arver 1873, skøde 15-1-1876 (24-80), forriges enke. Boede i aftægtshuset fra 1876.
Hans Peder Nielsen:
Født på Skråstrup Hede 1814, død på Vanting Mark 1881.
Køber 19-1-1876 læst 8-1-1879 (25-157). Kom fra Feldbæk NV matr.5, se dér og Randeris matr.1.
Som husbestyrer har han Christian Henriksens fraskilte hustru Ane Marie Nielsdatter fra Røjkum.
Anders Kristensen:
Født i Kildsig SV matr.3e+f 1854, hans moder, Else var datter af Anders Jørgensen Torres
hustru. Hans far var Christen Lange Jensen, tjenestekarl i Ølstrup. Han døde på gården 1897..
Køber 29-12-1882 (28-202).
Gift i Ølstrup 1882 med Nielsine Kristiansen født i Ølstrup 1861, død i Ølstrup 1918.
Børn:
1: Kristen / Kristian: 1883-1966, gift i Hanning 1906, død i Give. Se Kærhusvej 4.
2: Anders: 1885-1885.
3: Anders: 1886-1944, eftermand på gården.
5: Else Kristense: 1887-1961, gift i Ølstrup 1916, død i Hee.
6: Laurids: 1890-1969, gift i Ølstrup 1921, død i Ølstrup.
7: Alfred Johannes: 1891.
8: Thomas Kristian: 1893.
9: Karl Vinther: 1894, gift i Strellev 1918.
10: Kamilla: 1896.
Nielsine Kristensen:
Arver 12-4-1897 læst 19-2-1908 (45-356), forrige ejers enke.
Anders Kristensen (Thorre):
Født på gården 1886, død samme sted 1944.
Køber 19-2-1908 (45-357), forrige ejers søn.
Gift 1. i Sdr. Lem 1907 med Ane Marie Knudsen født i Sdr. Lem 1883, død på gården 1914.
Børn:
1: Kirsten Marie: 1907, gift i Sdr. Lem 1948. Syerske.
2: Dødfødt datter: 1908.
3: Anders: 1909, arbejdsmand i København 1944.
4: Nielsine: 1911, gift Kristensen i Sdr. Lem 1934, bosat i Haunstrup 1944.
5: Vilna: 1912-2006, gift med Thorvald Kamp i Hover 1940, død i Spjald, beg. i No.
Gift 2. i Brejning 1916 med Pedersine (Sine) Marie Poulsen født i No 1891, død i Ølstrup 1968, begravet i Brejning.
Børn:
1: Peder Riskjær: 1917-2008, eftermand på gården.
2: Anne Marie: 1919-2001, gift med Harald Hansen, Ølstrup.
3: Ester Alice: 1920, gift 1946 med Hans Frederik Jensen, Faster.
4: Ruth Vinifred: 1928, gift i Nr. Vium 1952.
5: Egon Riskjær: 1936, bosat i Tarm. Se SV matr.23a.
Sine Kristensen:
Arver 3-11-1944, forrige ejers enke.
Peder Riskjær Kristensen:
Født på ejendommen 1917, død i Spjald 2008 (Riiskjær på gravstenen).
Køber 16-9-1947, søn af forrige ejer.
Gift i Sdr. Lem 1956 med Irene Bank Olesen født i Nørhede, Sdr. Lem 1937, død i Spjald 2022.
Børn:
1: Else Riskjær: 1957, gift Graversen, Røgind.
2: Anders Thorre: 1958, ejer V matr.6e, Kærhusvej 6.
3: Henrik Riskjær: 1963, eftermand på gården. Bosat i Spjald 2008.
4: Elin: 1969.
Henrik Riskjær Kristensen:
Køber 30-6-1993, forrige ejers søn.
Ole Kjær:
Køber 18-2-2008, lægger jorden under sin gård på Kærhusvej 22, Ølstrup og bruger stuehuset til medarbejderbolig.
Landerhuse, Krathus:
Sydvestlige ejerlav matrikel 22, Kærhusvej 25:
Matrikelnumre 1950: SV matr.10h,22a, Ølstrup matr.12k.
Jens Mogensen:
Han var fæster af Lille Opsund, Opsund matr.3, men opgav fæstet i 1764 og bosatte sig på heden i det, der siden blev kaldt Landerhuse måske som den første beboer på stedet. Her døde han i 1785, enken Karen Hansdatter i 1799. I Hartkornsspecifikationen 1788 er hun bosat i det ene Landerhus, mens Iver Christensen er bosat i det andet, men ved hendes død angives hendes opholdssted ikke.
Peder Nielsen:
Født i St. Rudmose 1754, død i Landerhuse 1809.
Køber 29-7-1799 (1-570) af Knud Andersen, Bækgård, parcel nr.3 af udstykningen bestående af agermark og hede syd for hans hus.
Han kom fra SV matr.1, se videre dér om ham og hans familie.
Jørgen Nielsen (Tovstrup):
Født o.1761, hvor vides ikke, ligesom hans første ægteskab er ukendt. Han bor i Tovstrup, Hover ved sit 2. ægteskab, men hans første kone er ikke død der. Død som almisselem i No 1844.
Da han sælger stedet i 1813 til sin tidligere svigerdatter, står der i skødet, at hans skøde var fra 29-7-1799, så han må have overtaget ejendommen straks efter, at Peder Nielsen købte den, men til-syneladende bor både Peder Nielsen med familie og Jørgen Nielsen med familie på stedet i 1801 ifølge folketællingen.
Gift 2 i Hover 1793 med Johanne Bertelsdatter født o.1734, død på ejendommen 1800.
Gift 3. med Mette Kirstine Jørgensdatter født o.1751.
Gift 4. med Ane Jensdatter født i Brejning 1767 ifølge kirkebogen, da hun døde i Sønderby fattiggård i Hee 1855, men faderens navn oplyses ikke, og Brejning kirkebog er meget mangelfuld disse år.
Barn:
1: Byrge: o.1789-1820, død i Lille Hammelsvang, Ølstrup. Se næste ejer.
Familien flytter til Lille Hammelsvang, Ølstrup i 1811.
Anne Villadsdatter:
Født i Nr. Søndergård 1763, død i Vorgod 1861.
Køber 24-9-1813 læst 23-9-1823 /2a-108). Var indsiddere i gården i 1808, kom fra NV matr.4.
Gift 1. med Mads Jensen født i Vesterbækgård o.1764, død i Landerhuse 1808, indsidder.
Gift 2. i Brejning 1808 med Byrge Jørgensen født o.1789, søn af formanden, død i Lille Hammels-vang, Ølstrup 1820, husmand dér sammen med faderen. De må være blevet skilt, idet han bliver gift igen i Dejbjerg 1817, hvor der godt nok ikke står noget om en skilsmisse, men han benævnes ikke ”ungkarl” som øvrige første gangs gifte, og Anne Villadsdatter betegnes som ”enke”, da hun køber ejendommen. Se om hendes børn i Lille Snogdal NV matr.4.
Peder Hvid:
Køber 16-7-1823 (2a-108), gartner i Lønborg, ejer Landerhus SV matr.21 i 1832, se videre dér.
Peder Hvid handlede en del med ejendomme fra sidst i 1700 årene og frem, ejede bl.a. flere gårde i Nr. Omme herunder Skråstrupgård o.1798.
Mikkel Christensen Tudskjær:
Født i Tudskær SV matr.14 1774, død i Opsund matr.5 1857, se videre dér.
Køber 16-7-1823 (2a-108).
Gift i Brejning 1820 med Johanne Jeppesdatter født i Torsted 1795, død i Randeris matr.1b 1870.
Børn:
1: Jeppe: 1821, født i Tudskær.
2: Karen: 1824-1900, gift 1863, død i Vildbjerg.
3: Christen Jacobsen: 1827-1829, født og død i Spjald.
4: Mariane: 1829-1834, født og død i Spjald.
5: Peder Christian: 1833-1900, gift 1. i Vorgod 1858, gift 2. i Vildbjerg 1888, død i Vorgod. Født i Spjald.
Familien flytter til den senere Spjaldgård, som Mikkel Tudskjær fæster fra Brejninggaard.
Ole Jespersen Aarslev også kaldet Krat:
Født i Årslev, Randers 1795, død i Krathus, Vind 1892. Døbt ”Oluf”, men kaldes altid ”Ole”.
Køber 22-8-1824 (2a-156). Han var skrædder ved vielsen. Kom fra Hanning.
Gift (ophævet) i Brejning 1823 med Karen Jensdatter født i Moesgård 1796, død i Skårup, Hanning 1852. Hun kaldes ”enke”, men var fraskilt før 1839.
Børn:
1: Sara Abelone: 1828-1904, død ugift i Ørre. Der er et fotografi og en beskrivelse af
hende i: Valgmenighedspræst Enevold Terkelsen, Herning. En
Livsskildring. Nyt Bogforlag. Odense.
2: Maren Kirstine: 1832-1853, gift i Hanning 1852, død i Hanning af Mæslinger!
Omkring 1837 får familien en tjenestepige Maren Nielsdatter, som Ole Jespersen med tiden får tre børn med. Hun har selv en datter med. Det betød, at hans kone, Karen Jensdatter flytter til Skårup i Hanning med den yngste datter, hvor hun købte en ejendom, men da de ikke er blevet skilt, kan Ole Jespersen først gifte sig med Maren Nielsdatter, efter Karen Jensdatters død.
Gift i Brejning 1852 Maren Nielsdatter født i Vemb 1806, død i Krathus, Vind 1884.
Børn:
0: Ane Magdalene Johanne Nielsdatter: 1836 i Nygård, se nedenfor.
1: Hansine: 1838-1920, gift med Niels Jensen Grening, Nr. Omme, død i Ørnhøj.
2: Niels Christian: 1839.
3: Jesper: 1844-1919, bosat i Sahl sogn og Vinderup fra før 1880 til efter 1916.
Ole Jespersen var ikke en helt almindelig husmand. I årene mellem 1828 og 1834 ansøgte han årligt Landhusholdningsselskabet om støtte til sit markbrug og blev i den sammenhæng af sognefoged Anders Ravnsbjerg betegnet som ”redelig, vindskibelig og arbejdsom”, mens sognepræsten Bang betegnede ham som ”en overordentlig driftig mand, der uagtet sine trange kår, har vist en særdeles lyst forenet med utrættelig arbejdsomhed og ikke almindelig talent med sin træplantning”. Han havde inddiget 4 tdr. land agerjord, hvoraf de 1½ tdr. blev tilplantet med frugttræer. Resten af jorden blev brugt til forskellige afgrøder, foruden de almindelige kornsorter, også kartofler samt havre iblandet kløver, således at han kunne staldfodre sine køer om sommeren og derved dels udnytte græsningen bedre dels få en højere mælkeydelse.
Desuden udgav han i 1863 på J. Jørgensens Bogtrykkeri i Ringkøbing en lille andagtsbog: ”Livets Vej eller Bønne- og Andagtsbog for Christne i to Hoveddele”. (RAD 30-1-1964).
I 1880 boede han og hustruen hos deres datter Hansine og familie i Spåbæk, Nr. Omme, i 1890 i Krathus i Vind hos hustruens datter Ane med familie, hvor de begge døde.
Søren Jensen:
Født i Moesgård NV matr.2 1802, død i Pilgård, Vorgod 1894.
Køber 12-1-1828 (2a-334), forrige ejers svoger.
Ole Jespersen Aarslev:
Køber 5-1-1829 læst 21-1-1831 (2a-449) ejendommen igen, men har boet her hele tiden.
Jens Jensen Lillegaard:
Født i Gjellerup 1824.
Køber 12-12-1858 læst 27-6-1859 (17-506), forrige ejers svigersøn. Sælger skal have aftægt.
Gift i Brejning 1857 med Ane Magdalene Johanne Nielsen født i Nygård 1836, datter af Ole Jespersens hustru. Ved vielsen var han vejmand ved anlægget af hovedvejen Aarhus - Ringkøbing.
Børn:
1: Maren: 1857.
2: Mette Kirstine: 1859.
3: Oline: 1861.
Familien flytter til Krathus, Troldtoft, Vind sogn.
Jesper Jespersen:
Født på ejendommen 1844, død 1919 ifølge en slægtstavle, hvor er ikke angivet.
Køber 15-8-1868 læst 21-12-1871 (23-298).
Gift i Hjerm 1869 med Ane Elisabeth Jensen født på Damgård Mark, Hjerm 1841. Lever 1916.
De flytter til Vinderup, Sahl sogn, hvor deres børn er født, og hvor han er fiskehandler endnu i 1916.
Niels Mikkelsen:
Køber 15-12-1870 læst 21-12-1871 (23-298). Kom fra Møborg 1. april 1870.
Kristen Hansen:
Født på Lundø, Højslet 1833, død i SV matr.7e 1917.
Køber 28-9-1872 læst 17-12-1884, kom fra Mejrup.
Køber 17-12-1884 (29-mgl.) Degneboligen, Ølstrup matr.12k.
Gift 1. i Ramsing 1858 med Mariane Christensen født i Ramsing 1826, død i Landerhuse 1888.
Børn: (alle med efternavnet Hansen).
1: Hans: o.1860 i Harre.
2: Christen: o.1863 i Harre.
3: Maren Kirstine: o.1866 i Ramsing.
4: Margrethe: o.1869 i Ramsing. Bor i Landerhuse 1880.
Ifølge folketælling 1880 havde de pensionist Ludvig August Larkendorph født i Ribe o.1800 boende hos dem. Han var ungkarl og levede af sin formue og døde i 1881.
Gift 2. i Brejning 1892 med Ane Andersen født i Ølstrup 1868, se SV matr.10f. Død i Esbjerg, Zions sogn 1939.
Børn:
0: Kirstine Andersen: 1889-1967, gift i Vorgod 1915 med Jens Peder Karlsen, død
i Videbæk. Far: Jens Madsen, Nr. Omme. Se SV matr.10f.
1: Mariane: 1892-1971, gift 1919 med Peder Christian Nielsen Dragsdal, Nr. Omme.
2: Cecilie: 1893-1893.
3: Agnes Kirstine: 1898, gift 1922 med Kristian Frederik Kristensen, SV matr.7g.
Familien flytter til SV matr.7e, se videre dér.
Christian August Pedersen:
Født 1885, død i Hanning 1977.
Køber 30-10-1912 (48-183).
Gift i Nr. Omme 1911 med Mette Kathrine Nielsen født i Nr. Omme 1889, død i Viborg 1935, begravet i Hanning.
Børn:
1: Anna: 1913.
2: Sigurd: 1914-1930, død på Holstebro Tuberkulosehospital, begravet i Nr. Omme.
3: Nanna Signora: 1915.
4: Jenny Petrine: 1917-1977, gift i Hanning 1939, død i Hanning.
5: Svend Aage: 1918-1976, gift i Bøvling 1943, død i Videbæk.
Familien flytter til Hover og herfra til Hanning.
Hans Jokum Henrik Langhoff:
Født i Sighus, Nr. Omme 1889, død i Tarm 1963.
Køber 25-11-1919 (11-347). I hans tid kaldes gården Krathus.
Gift i Tim 1920 med Inger Marie Mortensen født i Søndergård, Tim 1893, død i Tarm 1984.
Børn:
1: Ane Marie: 1920, gift 1944 med Viggo Pedersen, Esbjerg.
2: Kirsten Margrethe: 1926-2012, gift 1950 med Jens Øllgaard, Spjald.
3: Hans Langhoff: 1932. Smed i Malling 1957.
Morten Bjerg Bertelsen:
Køber 28-1-1948, kom fra Faster.
Niels Erik Søndergaard:
Født i Søndergård, Ølstrup 1927, død i Ulfborg 2007, begravet i Rindum.
Køber 10-12-1953 SV matr.22a + 10h + Degneboligen, Ølstrup matr.12k.
Køber 21-1-1955 SV matr.10n fra Niels Peder Jensen.
Køber 3-3-1965 SV matr.10k + 22b fra Eutikus Pedersen.
Gift i Nysogn 1954 med Anne Nielsen Tokkesdal født i Nysogn 1933, død i Ringkøbing 2002.
Børn:
1: Bent: 1955.
2: Gerda: 1956.
3: Birthe: 1961.
4: Bjørn: 1968.
Gert Steffen Rhinstrøm Schmidt:
Køber 22-9-1992, kom fra Borris.
Køber 19-10-1992 Degneboligen, Ølstrup matr.12k+v af Niels Erik Søndergaard.
Flytter til SV matr.6v.
Jens Buchholt:
Køber 7-10-2002 og lægger ejendommen under sin ejendom på Attenagrevej 24, husene bruges som medarbejderbolig.
Birgitte Appel Pedersen:
Køber 2-8-2016. Ligger under Holmgård, Sdr. Lem.
Huse ved Landerhuse i 1880:
Husene kaldes også Bjørnkær By og lå ved Søndergårdshus / Højenhjem og Landerhuse i et kortere åremål.
1: Jakob Hansen Knudsen:
Født i Velling 1843, død i Nr. Vium 1911, gift i Brejning 1873 med Mariane Christensdatter født i Røjkum 1854, død i Aarup fattiggård, Thorsted 1932, begr. i Nr. Vium, se Christen Thomsen, Randbæk matr.30i.
Familien flyttede til Brejning sogn ved vielsen og kom under fattigforsørgelse i december 1879.
Børn: (født i Brejning sogn):
1: Kristen: 1874-1874, forældrene er indsiddere i Kildsig.
2: Karen Knudsen: 1877-1890, død i Nr. Vium.
3: Mette Kirstine Knudsen: 1879-1960, død i Fjelstervang, gift i Vorgod 1904.
4: Kristine Knudsen: 1881-1940, død i Nr. Omme, gift i Vorgod 1908 & 1919.
Familien flytter senere fra sognet og er i Skærbæk, Nr. Vium i folketælling 1906 og fremover under fattigvæsenet.
2: Knud Gab Nielsen:
Født i Hee 1851, gift i Hee 1873 med Christiane Christensdatter født i Hee 1851.
Kom til Brejning sogn o.1875, almisselem.
Børn:
1: Niels Nielsen: 1874 i Hee i januar.
2: Sidsel Nielsen: 1874 i Brejning i december.
3: Jens Nielsen: o.1877 ifølge folketælling, ikke ført i Brejning kirkebog.
4: Kjeld Nielsen: 1880-1880.
Vantinghus, Gl. Jordemoderbolig:
Sydvestlige ejerlav matrikel 23a, Kærhusvej 11:
Jens Madsen:
Født i Nr. Omme o.1725, død i Brejning Fattighus 1806.
Nævnt i huset i Hartkornsspecifikationen 1788. Han var tidligere fæster af Vesterbækgård V matr.11, se videre dér om familien.
Peder Graversen:
Født i Ravnsbjerg 2 1748, død i Bølling 1796.
Nævnt i huset i 1791, hvor han får sønnen Jacob døbt. Var tidligere fæster af Ravnsbjerg 2, NV matr.1, se videre dér om ham og familien.
Niels Pedersen:
Født i Væggerskilde matr.1 o.1764, død i Vantinghus 1811.
Køber 29-7-1799 (1-570) parcel 1 fra Knud Andersen, Bækgård, som er den vestligste og sydligste agermark af Vestermark ved Bilring samt en ager syd for samt mark nord for Bilring jord, desuden hedemarken og heden nord for vasen (Kærhusvej) ved Bilring, som er en kile, Hk 0-3-3-2 7/20, hvilken parcel køberen har bebygget og beboer.
Han må altså have bygget nyt på stedet omkring 1792 i stedet for forgængernes hus.
Gift o.1792 (vielser mangler dette år) med Marie Catrine Caspersdatter født i Toft NV matr.7 1758, død i Brejning Fattighus 1836. Hun var enke efter Niels Mikkelsen, Bilring, V matr.2, se dér.
Børn:
1: Niels: 1793-1842, død som husfæster på Møltrup Mark, Timring.
2: Maren: 1797.
3: Peder: 1799.
Marie Catrine Caspersdatter blev gift 3. i Brejning 1817 med Peder Jensen Toft fra SV matr.23b.
Marie Catrine Caspersdatter:
Arver 1811 ejendommen, forrige ejers enke, ingen tinglæst adkomst.
Peder Jensen Toft:
Medejer af ejendommen fra 2-11-1817, hvor han blev gift med Marie Catrine Caspersdatter.
Han sælger 24-7-1822 læst 30-9-1823 (2a-118) SV matr.24 og V matr.27 til Knud Andersen fra Bilring, som lægger det sammen med SV matr.35 fra Bilring til ejendommen Mosdal.
Ejendommen kaldes dels Vantinghus dels Bækhus i dette og det næste skøde.
Brejning Jordemoderdistrikt:
Køber 21-1-1826 (2a-217) Bæk- eller Vantinghus af Hk 0-2-0-5/20 af Marie Catrine Caspersdatter.
Jordemoderdistriktet bestod af Brejning og Ølstrup sogne samt en del af Nr. Omme sogn.
Jordemødre og beboere:
Karen Kirstine Pedersdatter:
Født i Bøvling 1797, død i Haderup 1887.
Jordemoder i distriktet fra efterår 1825, eksamineret i Den Kongelige Fødselsstiftelse 31-10-1825.
Gift i Brejning 1823 med Jens Olesen født i Blæsbjerg V matr.6 1801, død i Vildbjerg 1861.
Familien flyttede til Haderup marts 1837 med et par plejebørn, og her blev ægteskabet ophævet.
Ellen Kirstine Laugesdatter:
Født i Egknud, Ølgod 1805.
Jordemoder i distriktet fra april 1837, familien kom fra Tarm by. Eksamen 29-10-1836.
Gift i Ølgod 1830 med Jens Mortensen født i Mølgård, Hanning 1805. Husmand. I Herning 1880.
Børn:
1: Morten Møllegaard: 1831 i Tarm, Egvad
2: Else: 1834-1927, gift med Friderich Christian Jensen, død i Vildbjerg 1919. Hun
var født i Tarm og døde i Gildmose, Tjørring, begravet i Vildbjerg.
3: Hans Lauge: 1838.
Familien flytter til Herning før 1850, hvor hun er jordemoder endnu i 1880.
Embedet var ledigt de næste år, hvor følgende boede i huset:
1852: indsidder Mads Peder Andersen, se SV matr.9c.
1853: indsidder Knud Sørensen, se Vanting SV matr.19, antagelig sammen med jordemoderen.
Bolette Kirstine Hansen født Rasmussen:
Født i København o.1817, død i jordemoderboligen 1854, døde uforløst i barnsnød!! Skifte.
Hun var datter af afdøde bådsmand Peder Rasmussen af Kolonien Christianshåb på Grønland.
Jordemoder i distriktet ”i nogle år”, ifølge datterens konfirmationstilførsel, til slutningen af 1854.
Gift 1. med afdøde Kasper Hansen, dagvagt ved Den Grønlandske Handel i København, født 1794
ved Holbæk. Familien bor på Christianshavn i folketælling 1850.
Gift 2. i Brejning 1854 med Peder Nielsen født i Hee 1821, husmand, maler.
Hendes børn:
1: Peder Adolph Thorvald Hansen: 1839 på Den kongelige Fødselsstiftelse, Køben-
havn, konfirmeret i Brejning 1853, er til søs i 1854.
2: Ludvig Valdemar Hansen: o.1842 i Jakobshavn, Grønland.
3: Johanne Marie Kirstine Hansen: 1844 i Vor Frelsers sogn, København,
konfirmeret i Brejning 1859, opdraget ved ”privat
goddædighed” i Brejning sogn til sit 18. år, forsør-
gelsesberettiget i Hee.
Maren Nielsdatter Fischer:
Født i Ferring 1813, død i Skarrild sogn 1870.
Jordemoder i Skarrild, Arnborg, Sdr. Felding og Assing 1-11-1838. Uddannet 28-4-1838 i København. Udmærkelse.
Jordemoder i Brejning jordemoderdistrikt 1855 men blev afskediget i efteråret 1858 og hentet hjem til Skarrild sogn, da hun får fattigunderstøttelse senere pension. Hun efterlod sig en ubetalt tiende til amtet, som rykker jordemoderdistriktet herfor i november 1858. Se Brejning sogneforstanderskabs protokol 1858 ff. Side 3 ff.
Gift med boelsmand i Vandborg Christian Lauridsen Fischer, som hun blev skilt fra o.1855.
Johanne Cathrine Jacobsen Skydsgaard født Pedersen:
Født i Flynder 1826.
Jordemoder i distriktet ifølge folketælling 1860. Til Brejning 1858. Eksamen 29-10-1856.
Gift i Flynder 1851 med Jens Jacobsen (Skydsgaard) født i Vemb 1825, husmand, skrædder.
Børn:
1: Dødfødt søn: 1853 i Nr. Gørding.
2: Peder: 1855 i do.
3: Mariane: 1857 i do.
4: Jakob: 1862-1862 i Jordemoderhuset.
5: Jakob Kristian: 1864 i Jordemoderhuset.
Mariane Christensen:
Født i Tørring 1832.
Jordemoder i distriktet ifølge folketælling 1870. Til Brejning 1866 fra Dybe. Eksamen 29-10-1861.
Gift i Ramme 1854 med Peder Christian Pedersen født i Lomborg 1817, husmand, snedker.
Børn:
1: Peder Bjerg: 1855 i Ramme.
2: Christen Peter: 1857 i do.
3: Mariane Bjerg: 1859 i do.
4: Birgitte: 1862 i Ramme, død 1868 i Jordemoderhuset, Skarlagensfeber.
5: Jensine Kristine: 1865 i Ramme, død 1868 Jordemoderhuset, Skarlagensfeber.
6: Petrea Andrea Mathilde Marie: 1867-1870, 22-2, født og død i Jordemoderhuset.
7: Birgitte Jensine Kristine: 1870 i Jordemoderhuset 13-2.
Barbara Kirk Christensen:
Født i Harboøre 1842, død i Nr. Nissum 1927.
Jordemoder i distriktet 1870. Eksamen 28-5-1869. Kom fra Sunds.
Gift i Harboøre 1864 med Hemming Pedersen født i Mandemarke, Magleby, Møn 1841, død i Nr. Nissum 1907, husmand i Tvedhus. Han var karl i Tørring præstegård ved vielsen.
Børn:
1: Peter Hemming: 1864, drænmester. Født i Måstedet, Harboøre.
2: Christen Houe: 1866 i Lomborg, død 1870, 15-3, i Jordemoderhuset.
3: Thomas: 1868 i Lomborg.
4: Marie Kristine: 1870 i Jordemoderhuset 26-3.
5: Johanne: 1871.
6: Christen Houe: 1873, ejer af Spjaldgård 1899-1904. Se videre dér.
7: Mads: 1875-1966, bosat i Møborg.
8: August: 1877-1961, født i Nr. Nissum, død i Gudum.
9: Ane: 1879.
10: Nielsine: 1880-1961. Gift Gundersen, Resenbro.
11: Ane Elemine: 1887.
Familien flytter til Tvedhus, Nr. Nissum 1875, hvor hun er distriktsjordemoder.
Edel Marie Jensen:
Født i Nautrup, Sevel 1848, død i Videbæk 1922.
Jordemoder i distriktet 1876. Kom fra Feldborg. Eksamen 6-7-1875.
Gift 1873 med Niels Andersen født i Sjørslev 1853, skomager, rejst til Amerika før 1904.
Barn: (født her i sognet, 6 mere født i Feldborg, Estvad, Sinding og Naur):
1: Andrea Marie: 1877.
Ifølge Brejning sogneråds forhandlingsprotokol 3-4-1876 var jordemoderen blevet syg, hvorfor stiftsfysikus i Ringkøbing tildelte distriktet en reservejordemoder, som fik bolig hos Jakob Nielsen i Gl. Præstegård for 3 kr. ugentlig. 15. april samme år meddeler sognerådet, at jordemoderen igen er rask, hvorfor man gerne vil af med reservejordemoderen.
Familien flytter til Estvad 1878, til Ørre før 1880, til Vorgod 1897, hvor hun blev distriktsjordemo-der og fra 1904 bosat i Videbæk. Gravsten findes.
Jordemoderbologen flyttes til NV matr.1b i 1878, Holstebrovej 5.
Ole Christian Jensen:
Født på Kildsiggård SV matr.2a 1853. Skomager, invalid.
Køber 28-6-1878 (25-19) af Brejning sogneråd, der dette år bygger ny jordemoderbolig på NV matr.1b.
Gift i Brejning 1880 med Karen Jensen født i Vorgod 1860, datter af Kristen Jensen Lakjær, St. Højmose.
Hans ejendom nedbrændte 14-11-1881 (B80A-5098 s.156b ff.).
Karl Jensen:
Køber 15-6-1887 (30-mgl.), forrige ejers broder.
Flytter til SV matr.17b+d, se videre dér.
Karl Knudsen:
Køber 5-6-1889 (32-94).
Flytter til SV matr.9b, se videre dér.
Jeppe Christensen Pedersen fra 1908 Jeppe Christensen Møller:
Født i Lønborg 1864, død i Ølstrup 1941, begravet i Brejning. Skomager, senere telefoncentralbestyrer i Lervang, Ølstrup.
Køber 11-6-1890 (32-507), forrige ejers svoger.
Sælger 18-12-1894 (36-56) SV matr.23c til Karl Knudsen SV matr.9b.
Navnebevis 26-2-1908 (45-359) på navnet Jeppe Christensen Møller.
Gift i Faster 1889 med Dine / Dina Birkmose Sørensen født på Astrupgård, Faster 1863, død i ejendommen 1905.
Børn:
1: Niels Møller: 1892-1979, gdr. i Ølgod.
2: Maria Møller: 1894, gift i Ølstrup 1925 med Vilhelm Bech Larsen, Vejen.
3: Søren Astrup Møller: 1896-1966, gdr. i Finderup.
4: Methea Møller: 1898-1984, sygeplejerske, begravet i Brejning.
5: Anna Astrup Møller: 1901-1992, centralbestyrer i Ølstrup, begravet i Brejning.
Jakob Sørensen:
Født i Velling 1843, død i Spjald, Brgd. matr.1ey, 1923.
Køber 15-8-1908 (45-359). De kom fra Faster.
Gift i Velling 1863 med Karen Olesen født i Ejstrup, Faster 1841, død i Spjald 1923.
Blandt deres børn er Ane Marie Sørensen (1865-1943) gift med snedker Chr. P. Christiansen, (1870-1950) Spjald og Søren Kudsk Sørensen (1868-1944), købmand i Spjald, gift 1894 med Severine Mathiasen (1874-1912) fra Sdr. Søndergård V matr.19+20.
Jakob Rindum Larsen:
Født i Nørhede, Sdr. Lem 1886, død i Sdr. Lem 1963.
Køber 4-8-1915 (49-474). I folketælling 1916 kaldes ejendommen for Bilringhus.
Gift i Brørup 1914 med Margrethe Bak Andersen født i Hoven 1891, død i Sdr. Lem 1966.
Børn: (født indtil 1917):
1: Kirsten Rindum: 1915-1943, født og død i Sdr. Lem.
2: Jens Rindum: 1917.
Anton Hansen & Laurids Hansen:
Køber 24-8-1917 (51-261). Se SV matr.4b.
Peder Marinus Cecilius Rudmose:
Født i SV matr.2b 1888, død i Snejbjerg 1969.
Køber 9-1-1918 (51-524). Se under Mølletoft, Brejninggaardsvej 1.
Anders Kristian Andersen:
Født i Fjaltring 1881, død i Spjald 1952.
Køber 8-4-1918 (51-869). Kom fra Opsund matr.2p.
Gift i Vorgod 1917 med Johanne Marie Mouritsen født i Vorgod 1887, død i Spjald 1954.
Børn:
1: Gunner: 1918 i Opsund.
2: Karna: 1919.
3: Karlo: 1920-1921. Født og død i ejendommen.
Familien flytter til Spjald og derefter til Brejninggaards Mark, Brgd.matr.1hn, i 1926.
Søren Sørensen:
Født 1870.
Køber 30-9-1921 (12-850).
Gift med Karoline Margrethe Jensen født 1883.
Barn: (født her i ejendommen):
1: Asta Alfrida: 1922.
Thorvald Maagaard Olesen:
Født i Højslev 1888, vokset op i Vorgod, død i Brejning Kirkeby 1968.
Køber 9-5-1923 (14-397). Havde tidligere Opsund matr.2a.
Sælger 14-4-1947 SV matr.23e til Jens Skovbjerg Thomsen, Mosdalvej 1.
Gift i Nr. Vium 1910 med Maren Pedersen født i Faster 1890, død i Spjald 1955.
Børn:
1: Ragnhild Maagaard: 1911-1997, født i Nr. Vium, gift med Laurits Pedersen,
begravet i Brejning.
2: Elly Maagaard: 1916-1995, født i Sdr. Lem, gift med Kristian Jonassen, Spjald.
3: Peder: 1918-1918, født i Skårup, Hanning, trilling.
4: Frode Maagaard: 1918-1983, født i do., død i Spjald, trilling.
5: Peder Maagaard: 1918-1993, født i do., trilling, gift i Hanning 1946. Vognmand i
Tarm, død i Tarm.
Niels Karl Sørensen:
Køber 8-5-1964, kom fra Bækgård SV matr.9a, se videre dér.
Sælger 17-9-1975 SV matr.23f, ejendommens jord, til Anders Aarup Sørensen, SV matr.9a.
Albert Sandager Buskbjerg:
Født 1961, død i ejendommen 2014, begravet i Brejning.
Køber 14-11-1983.
Karen Lisbeth Riskjær Kristensen:
Arver 25-8-2014, forriges enke. Se Landerhus SV matr.21, datter af Egon Riskjær Kristensen.
Bækhus, Lillebæk:
Sydvestlige ejerlav matrikel 23b, lå i marken lige nord for Bækgård:
Ole Jensen:
Køber 29-7-1799 (1-570) parcel 5+6 fra Knud Andersen, Bækgård. Marken kaldes ”Gammeljord”, og desuden købtes det vestligste af Blæsbjerg mose, Hk i alt 0-1-0-17/20.
Jacob Jensen Skrædder:
Køber 21-6-1804 læst 7-5-1805 (2-30) de to parceller, hvorefter han bygger hus på parcel nr.5 i en-gen lige nord for Bækgård.
Peder Jensen Toft:
Født i Tofthuset ved Brejninggaard 1759, død i Brejning Fattighus 1837.
Boede tidligere i Bjørnkærhus, se SV matr.10b. I 1801 boede han ved Bilring.
Køber 22-6-1809 (2-163) de to parceller med huset. I skødet står, at det tidligere kaldtes Bækhus, nu Lillebæk. I 1796 var han blytækker ved Faster kirke.
Køber 23-8-1819 (1a-87) stedets kirke- og kongetiende.
Gift i Brejning 1783 med Kirsten Jensdatter født på Brejninggaard 1756, hvor faderen, ovennævnte Jens Madsen, var ladefoged, død 1817.
Børn:
1: Herman: 1783, født i Bjørnkær.
2: Jens: 1786-1869, født i ”Kærhus”. Husmand i Sønderby, Hee, kaldes ”Husar”.
3: Jens: 1789, født i Kildsig.
4: Peder Christen: 1792, forældrene er til huse i Mose.
5: Jens Christian: 1795-1839. Gift i Nr. Vium 1832, død i Nr. Vium. Hængte sig.
6: Christen: 1797-1876, død i Trækrishus, Vind, husmand.
7: Mette Marie: 1800-1880, gift i Hanning 1834, død i Dejbjerg Fattighus.
0: Christen: 1796 ved Faster kirke-1842 i Faster. Uægte, mor Kirsten Christensdatter
ved Faster kirke. Se Bølling herreds dombog dom 18, 14-3-1797. Han
blev husmand i Lund ved Faster, døde af hjertesvigt i Ejstrup som sko-
mager. Gift i Faster 1825 med Bodil Marie Jacobsdatter (1794-1869), 3
sønner, 1 datter.
Gift 2. i Brejning 1817 med Marie Cathrine Caspersdatter, enke i Vantinghus SV matr.23a,
hvor til han flytter efter vielsen.
Thomas Christensen:
Født i Velling 1789, død i Brejning Kirkeby 1862.
Køber 12-9-1819 (1a-87), kom fra Voldbjerg Østermark, Hee.
Gift i Hee 1817 med Karen Janusdatter født i V. Rudmose SV matr.18 1790, død i Hamborghus 1852. Ved vielsen tjente han i Heeager, hun i Oksfeld, Hee sogn. Vielsen blev holdt i Brejning kirke, men er ført i Hee kirkebog, ikke i Brejning.
Børn:
1: Kjersten: 1817-1817, Hee.
2: Laurids: 1819-1843, gift 1842, født i Hee, død i Hamborghus, daglejer på Brgdr.
3: Kirsten: 1822-1894, gift i Vildbjerg 1851, død i Vildbjerg.
4: Kirsten Marie: 1825-1825.
5: Kirsten Marie: 1826, gift 1851 med Niels Christian Engsig, Holstebro 1855.
6: Christen: 1829-1901, gift 1851, død i Nr.Omme. Se Bjerg, NV matr.8.
7: Janus: 1832-1840.
Han gift 2. i Brejning 1853 med Ane Kirstine Madsdatter født o.1811 i Horne, Ribe, død i Brejning Kirkeby 1864.
Familien flytter til Hamborghuset ved Brejninggaard, som han fæster 1-9-1839 (8-272) efter Christen Hald, som har afstået ejendommen i mindelighed. Han udfører 30 dages karlearbejde på egen kost og med egne redskaber på Brejninggaard årligt i stedet for landgilde. Hans 2 trækstude må gå på græs i Brejninggards hede om sommeren, men må ikke komme i eng, krat eller mose, hvor de kunne gøre skade. Han må bjærge 2 læs hø i engen kaldet ”Kakkelovnspøtterne”.
Anders Knudsen:
Køber 27-6-1839 (8-223), ejer Bilring. Han opdyrker parcel nr.6, som lå ind mod Bilring jord og lægger dens Hk 0-0-3-0 under Bilring uden lovlig tinglysning, hvorfor den senere mangler under SV matr.23b`s hartkorn.
Christen Christensen Langkjær:
Køber 12-6-1841 læst 10-2-1842 (9-181) parcel nr.5, som er agermark med bygninger, tidligere kaldet Bækhus, nu i flere år kaldet Lillebæk, Hk 0-0-3-17/20. Han må græsse hans køer i Bilring mose i de næste 6 år om eftermiddagen 4-5 timer, når køerne lider mangel af føde på agerjorden, men ikke nærmere end 20 alen fra Anders Knudsens korn- eller græsmark, ellers må han tøjre, hvor han vil.
Jens Olesen:
Køber 28-6-1842 læst 29-2-1844 (10-125). Han må græsse sin ko i Bilring mose.
Han flytter til Kildsiggård, SV matr.2a, i 1844, se videre dér om familien.
Peder Jeppesen Halgaard:
Født i Halgård, Tvis 1780, død på Kildsig SV matr.2b 1855 hos steddatteren.
Køber 3-4-1844 læst 1-12-1853 (14-494).
Gift 2.i Vorgod 1837 med Mette Nielsdatter født i Vesterbæk V matr.9 1789, død i Lillebæk 1851.
Hun gift 1. i Brejning 1820 med Jens Nielsen Meldgaard født o.1781, død i Oksfeld, Hee 1836.
Børn:
1: Kirsten: 1821 i Brorstrup, Ølstrup, gift i Brejning 1851 med Jens Nielsen, se
SV matr.2b og Sandbæk matr.1b. Død i Esbjerg 1897.
2: Niels Meldgaard: 1824 i Brorstrup, Ølstrup. I Velling 1851.
Jens Jensen Færge:
Køber 21-6-1853 (14-380 / 14-494), ejer Bækgård, hvorunder ejendommen lægges. Der er stadig bygninger på stedet, da han sælger Bækgård i 1861, men siden er de forsvundet.
Mosdal:
Sydvestlige Ejerlav matrikel 24+35, Vantingvej 2:
Knud Andersen:
Født i Langergårde 1749, død i Mosdal 1822.
Medtager 24-6-1822 læst 2-9-1823 (2a-112) parcel 2 fra Bilring = V matr.27. Se Bilring V matr.2.
Køber 24-7-1822 læst 30-9-1823 (2a-118) parcel 2 fra Vantinghus = SV matr.24+35.
Af disse to parcellen etablerer han ejendommen Mosdal, hvor bygningerne lægges på SV matr.24.
Tilladelse til udstykningerne blev givet af Rentekammeret 23-8-1823.
Søren Knudsen:
Født i Bækgård SV matr.9 1802, død i Vester Pilgård SV matr.5 1871.
Arver 18-9-1823 læst 30-9-1823 (2a-119) Mosdal bestående af parcel 2 fra Bilring af Hk 0-6-0-0 og parcel 2 af Vantinghus af Hk 0-1-3-2. Byggede smedje ved gården.
Familien flytter til Vester Pilgård SV matr.5. Se videre dér om ham og familien.
Laust Nielsen Borch:
Født i Stadil 1799, død i Mosdal V matr.27a 1865.
Køber 5-2-1831 læst 21-6-1832 (6-313), bosat i Gl. Sogn 1823-25, Nysogn 1827, i No, Hee 1829.
Ved matrikuleringen 1844 fik han følgende matrikler tillagt: SV matr.24+35, V matr.27, Sandbæk matr.8.
Gift 1. i Nysogn 1823 med Kirsten Jensdatter født i Kloster 1796, død i Mosdal 1851.
Børn:
1: Maren: 1823, gift med Laurids Graversen, tømrermester, Hee.
2: Ane Johanne: 1825-1903, gift med Peder Christian Sørensen, smed i Mosdal
Hede, Hover og Lille Gammeltoft, No. Født i Torhuse 1822, død i
No 1902. Hun død No.
3: Johanne Margrethe: 1827-1891, gift med eftermanden Søren Peder Madsen.
4: Kristine: 1829-1908, gift med Jens Knudsen Pedersen, SV matr.3c.
5: Jensine: 1831-1899, gift 1856 med Poul Madsen Kamp, SV matr.16.
6: Niels Bork: 1833-1902, smed i Dejbjerg.
7: Johanne Marie: 1835-1902, gift med Poul Christensen, Nokjær, død i Gl. Sogn.
8: Rasmine: 1837, ugift., No.
9: Ida Malene: 1842, gift 1.1865 med Niels Madsen, død i Velling 1879, gift 2.1895
med Peder Christian Olesen, Skjern, død 1913. Hun levet 1913.
Gift 2. i Brejning 1852 med Mariane Mouridsdatter født i Randbæk matr.26 1824, død i Sdr. Lem 1884.
Børn:
1: Kirsten: 1852-1917, gift i Sdr. Lem 1872, død i Sdr. Lem.
2: Mourits Peder: 1855-1914, død i Nr. Omme.
3: Ane Cathrine Marie: 1857-1933, gift i Sdr. Lem 1885, død i Sdr. Lem.
Hun gift 2. i Sdr. Lem 1872 med Niels Christian Nielsen død i Sdr. Lem 1888.
Da Laurids Nielsen Borch sælger gården til svigersønnen, byggede han aftægtshus på V matr.27a og flyttede dertil, se videre under V matr.27a, hvor de tre børn i 2. ægteskab er født.
Søren Peder Madsen Kjærgaard: (Søren Mosdal):
Født i Kærgård, Sdr. Bandsby, Nysogn 1820, død i Mosdal V matr.27a 1906. Gravsten (foto).
Køber 1-4-1851 læst 6-5-1858 (17-215), forrige ejers svigersøn.
Sælger 11-6-1858 læst 17-2-1859 (17-547) V matr.27b til Jeppe Jensen Kousgaard.
Sælger 18-11-1891 (33-485) V matr.27e til svigersønnen Erik Christensen.
Sælger 14-6-1893 (34-505) V matr.27c til sønnen Nikolai Ernst Sørensen.
Han var biskolelærer i Alrum, Stadil 1845 og 1850, hvorfra en håndskrevet folketælling fra hans hånd findes i Egnsmuseet. Udover gården Mosdal hørte der to fæstehuse i Mosdal hede med i købet, som efterhånden blev solgt fra.
En sønnesøn fortæller, at farfaderen efter købet af ”den store hedegård” fortsatte som biskolelærer ved Brejning Hovedskole. Han var en dygtig lærer, der skrev med fjerpen i modsætning til elevernes stålpenne. Han blev ikke hedebonde med opdyrkning af heden. Der var nok agerjord til gården til at ernære familien. Han prøvede én gang at opdyrke noget hede, men ødelagde de to heste, han havde købt til formålet. Han skulle have brugt stude, som kunne klare det hårde slid. Han var sognerådsfor-mand, taksationsmand og brandfoged. Han afslog Dannebrogsordenens sølvkors.
Da han solgte gården, flyttede han til V matr.27a, medtager V matr.27d og Sandbæk matr.8, se videre dér.
Gift i Brejning 1851 med Johanne Margrethe Lauridsdatter født i Nørby, Nysogn 1827, død i Mosdal 1891, formandens datter.
Børn:
1: Laurids Bork: 1851-1937, lærer i Esbjerg, gårdejer.
2: Mads: 1852-1928, gårdejer, først i Hestkær og sidst i Stauning, lærer.
3: Karen: 1854-1943, gift 1876 med Christen Jensen Søe, SV matr.10b.
4: Kirsten: 1857-1934, gift i Vorgod 1884 med eftermanden på gården.
5: Peder: 1860-1954, lærer på Frederiksberg, København. 1905: Peder Mosdal.
6: Nikolai Ernst: 1863-1952, ejer af V matr.27c, død i Skjern.
7: Niels: 1865-1866.
8: Dødfødt søn: 1867.
9: Nielsine: 1870-1945, gift 1896 med Jens Chr. Jensen, Ringkøbing.
10: Johannes: 1871-1957, lærer i Hellum, Skørping.
Arvingerne arver 9-1-1907 (44-469) V matr.27a+27d & Sandbæk matr.6 fra Søren Peder Madsen. Kjærgaard. Vedrørende salget af V matr.27a, se dér.
Sælger 14-6-1907 (45-77) Sandbæk matr.8 til Peder Nielsen, Randbæk matr.1d.
Sælger 29-8-1907 (45-144) V matr.27d til Erik Christensen, V matr.27e.
Kristen Christiansen (Bjørnkjær):
Født i Bjørnkær 1860, død på Mosdalvej 2 1934.
Køber 9-1-1895 (35-459) ejendommen bestående af SV matr.24+35.
Flytter til V matr.8c+10c, se videre dér.
Mikkel Mathiasen (Søndergaard):
Født i Sdr. Søndergård 1875, død på Brejninggaards Mark 1942.
Køber 30-8-1901 (40-502) ejendommen.
Familien flytter til Vanting SV matr.19, se videre dér.
Søren Peder Jensen:
Født i Thorsager 1854, død i Ringkøbing 1918.
Køber 19-2-1904 (42-482).
Flytter til Toft NV matr.7, se videre dér.
Anthon Christen Christensen:
Født i Nr. Brorstrup, Ølstrup 1863, død på ejendommen 1924.
Mageskifter 9-9-1904 (43-155) med formanden med Toft, NV matr.7.
Gift i Ølstrup 1896 med Ottesine Margrethe Nielsen født i Ølstrup 1866, død i ejendommen 1937.
Børn:
1: Dødfødt datter: 1897 i Brorstrup, Ølstrup.
2: Kristine Margrethe: 1900, gift 1931 med Niels Vejlgaard Hulgaard, Holstebro.
3: Mariane Nielsine: 1902, gift 1926 med Anders Kristian Andersen, R matr.2e.
4: Dødfødt søn: 1903.
5: Kathrine Georgine: 1906-1993, gift 1930 med Ole Snogdal Kristensen R matr.3.
6: Laura Augusta: 1906-1987, tvilling til nr.5, gift 1934 med eftermanden.
Ottesine Margrethe Christensen:
Arver 6-10-1924 læst 27-6-1931, forriges enke.
Kresten / Kristen Kristensen Bjerrum:
Født i Gudum 1903, se Langergårde V matr.3a, død på gården 1982.
Køber 6-2-1937, forrige ejers svigersøn.
Gift i Brejning 1934 med Laura Augusta Christensen født på gården 1906, død i Spjald 1987.
Børn:
1: Tonni: 1935, gdr. i Vind.
2: Gerda: 1936, gift 1957 med Vagner Bach, Frederiksberg.
3: Niels Villy: 1942-1945.
4: Sigfred: 1944, bosat i Sejstrup, Bramming.
Jens Boulund Knudsen:
Køber 11-2-1983 gården af Laura Bjerrum og lægger jorden til sin gård, SV matr.9d+10e.
Ole Skovby Christiansen:
Køber 29-3-1983 bygningerne med lidt jord, nyt matrikelnummer SV matr.24a.
Landerdalhus, Skelsgård:
Sydvestlige ejerlav matrikel 25 / 25a, Ringkøbingvej 69:
Thomas Andersen Næsgaard:
Ejer Røjkum V matr.15 og SV matr.25.
Bygger stuehus, stald og vognport, alt stråtækket, på ejendommen.
Laurids Jensen:
Ejer Husted V matr.7.
Køber 23-6-1878 (25-96) SV matr.25 fra Thomas Andersen Næsgaard.
Simon Hjøllund (1897-1983), St. Sandbæk og Carl Rudmose (1902-1988), Rudmose har fortalt, at de kunne huske, at der lå tre såkaldte taterhuse på Skelsgårds jord langs med Hovedvejen. Det østligste lå øst for den nuværende indkørsel til Skelsgård, det midterste lå ved den nuværende indkørsel, og det vestligste hus lå lige øst for Fårborgvej, og her kan man stadig se den inddigede have vest for vejen i krattet. I husene boede der dels tatere, men i perioder også andre folk. Husene er forsvundet før folketælling 1911. Niels Høj fortæller, at han til stadighed kunne pløje sten op fra det forsvundne midterste hus.
Anders Peder Christensen:
Født i Aulum o.1851.
Bor i Huset 1879.
Gift med Kirsten Jensen født i Tim o.1851.
Børn:
1: Mette Kirstine: 1877 i Aulum.
2: Kristine: 1879-1969, født i Landerdal, død i Nysogn.
3: Jens Kristian: 1881.
4: Kristen Boel Toft: 1883.
5: Anders Peder: 1886.
6: Mariane: 1889.
Bygger hus på SV matr.36b i 1889.
Carl / Karl Jensen:
Født i Sig, Brejning 1855, død i Sdr. Felding 1931. Se Nr. Spjald og Kærhus SV matr.20.
Bor i huset i februar 1885. Hans halvbroder, Ole Olesen Dahl bor i Langerdal.
Gift i Sdr. Lem 1885 med Elisabeth Mortensen født i Bandsbøl, Hemmet 1860.
Barn:
1: Thue Martinus: 1885-1885.
Mads Otto Keseler:
Født i Nr. Omme 1858, død i Spjald 1923.
Køber 1-5-1889 (32-39) SV matr.25.
Sælger 27-11-1889 (32-269) SV matr.25b til August Fenger, Bilring.
Lejekontrakt 1-10-1897 (39-154) på 49 år på et stykke jord til Iver Pedersen, Kildsig.
Lejekontrakt 1-10-1897 (39-154) på 49 år på et stykke jord til Laust Christensen, Kirkebyen.
Lejekontrakt 1-10-1897 (39-155) på 49 år på et stykke jord til Jens Graversen, Blæsbjerg.
Flytter til Opsund matr.3d mv., senere til SV matr.7e, se dér om ham og familien.
Johan Peder Pedersen:
Køber 21-12-1897 (37-532) SV matr.25a.
Jeppe Peder Nielsen:
Født i Lunde 1838, slagtermester, separeret i 1901. Flytter til Ølgod 1905. Død dér 1906.
Køber 31-3-1900 (39-380), SV matr.25a. Kom fra Esbjerg. Forsikring fra 29-11-1899. Forsikringen udslettet 12-9-1924.
Husbestyrerinde: Tomine Kristine Kristensen født i Sdr. Bork 1848, enke, kom fra Esbjerg 1900.
Indsiddere hos slagteren:
Laurids Nielsen:
Født i Hanning 1837, hængte sig i huset 1904, 67 år gammel. Gift i Vorgod 1859 med
Karen Margrethe Nielsen (Thygesen):
Født i Vorgod 1838, død i Landerdal 1904, hun var af Kvemberg slægten.
Sønnerne Niels, Hans og Niels Kristian Nielsen (Thygesen) skulle bo i huset 1910. Familien bor i Bjørnemosen, Dejbjerg 1901.
Sydvestlige ejerlav matrikel 36b:
Niels Christian Pedersen:
Ejer Røjkumkrog V matr.16b og SV matr.36b.
Laurids Jensen:
Ejer Husted V matr.7.
Køber 8-7-1869 læst 26-9-1872 (22-457 & 29-460) SV matr.36b fra Niels Christian Pedersen, Røjkumkrog.
Anders Peder Christensen:
Køber 19-6-1889 (30-121), SV matr.36b. Bygger stuehus og to lader, stråtækkede, familien bor her i folketælling 1890. Kom fra SV matr.25a, se videre dér. I 1890 er han husmand og daglejer.
Marinus Nielsen:
Født i Sdr. Lem 1875, død i Hover 1916, begravet i Brejning.
Køber 16-10-1897 (38-481), SV matr.36b.
Gift i Brejning 1897 med Inger Dorthea Svendsen født i Horsens 1866, død i No 1948, begravet i Brejning.
Barn: (født i Landerdal, resten født andre steder):
1: Niels Peter Ingvard: 1898-1947, se SV matr.10i, død i Spjald.
Familien flytter til Ringkøbing. I 1906 bosat i Kongensbjerghus, Brejning, V matr.8..
Sydvestlige ejerlav matrikel 25a+36b:
Niels Pedersen:
Køber 9-10-1899 (39-178) SV matr.36b, ejer Brejning kro.
Auktionsskøde 30-1-1908 (45-375) på SV 25a med bygninger.
Augustinus Nielsen:
Køber 28-2-1908 (45-376) SV matr.25a+SV matr.36b. Fabrikant i Ringkøbing.
SV matr.36b er bebygget i 1908 ved købet. Nedriver begge ejendomme før 13-9-1924 (forsikringsophør).
Johannes Bording Santon:
Født i Torup, Frederiksborg 1913, død i Deep River, Ontario, Canada 1997.
Køber 19-12-1935 SV matr.25a+SV matr.36b. Kaldes plantageejer og gartner.
Der var tale om en ubebygget ejendom med de ovennævnte tre tinglyste lejekontrakter om ret til tørvegravning og lyngslet for 25 øre årligt pr. kontrakt. Sælger, der havde haft ejendommen siden 1908, oplyste, at alle tre kontrakter må være at betragte som ophævede, da der ikke har været betalt afgift de sidste 15 år, og da alle tre ovennævnte mennesker er døde.
Johannes Santon byggede stuehus i 1936 og stald i 1938 og anlagde en frugtplantage med mange tusinde læ træer. Men hans fars familie beordrede ham tilbage til Sjælland p.g. af krigen, hvorefter han bosatte sig med familien i Sølager, Torup sogn, Frederiksborg, hvor han etablerede et gartneri. Efter skilsmissen fra sin kone immigrerede han til Canada og blev ansat ved skovvæsenet i Ontario.
Gift 1937 i Messiaskirken, København med Evelyn Elida Christensen født på Rigshospitalet, Kø-benhavn 1913, død i Middelfart 1998, bisat på Vestre kirkegård, København.
Børn:
1: Claus Jørgen: 1938, født i Gentofte, døbt i Brejning. Bosat i Hesselager.
2: Leif Peter: 1940-1940. Født og død i Landerdal, begravet i Brejning.
3: Ole Leif Peter: 1941, født i Gentofte, døbt i Torup, bosat i Ramløse, Helsinge.
Hun gift 2. på Københavns Rådhus 1949 med driftsingeniør Jørgen Roos født i Birkerød 1903, død i Middelfart 1996, bisat på Vestre kirkegård, København.
Johannes Djernæs:
Født i Vester Torup 1890, død i Stauning 1982.
Køber ejendommen 22-4-1941, kom fra Velling. Tidligere gårdejer i Vester Torup. Ugift.
Sælger 31-7-1941 SV matr.25c til Søren Kassentoft Nielsen.
Niels Høj:
Født i Nysogn 1931, død i Spjald 2019, begravet i Nysogn.
Køber 28-11-1960 ejendommen.
Mogens Kristian Høj:
Køber 6-2-1995 ejendommen, forrige ejers søn. Flytter til Brgd.matr.1ib.
Svend Erik Korsholm:
Køber 4-7-2011. Beholder den meste jord og driver den sammen med sin ejendom på Herningvej 118.
Eva Møller Bollerup & Hans Bollerup:
Køber 7-10-2011 bygningerne og lidt af jorden, SV matr.25a.
Sønnen Niels Bollerup bor i ejendommen med sin familie.
Vivian Henriette Laursen Bollerup & Niels Bollerup:
Køber 18-9-2018 SV matr.25a.
Kassentoft Sand- og Grusleje:
Sydvestlige ejerlav matrikel 25b, Kildsigvej 2a+26b, Ringkøbingvej 80:
Jens Peter Kassentoft Nielsen:
Født i Opsund matr.1g 1909, død i grusgraven 1962.
Køber 21-2-1942 SV matr.26b af Søren Kassentoft Nielsen.
Køber 11-6-1955 matr.25b af Johannes Schmidt, Bilring, hvorunder jorden har hørt siden 27-11-1889 (32-269). Der er tale om en plantage med fredskovpligt af 17-9-1890 og 12-11-1919. Der bygges beboelses-hus på ejendommen på SV matr.26b. Ejer er entreprenør og gravede grus på ejendommen SV matr.25b.
Gift i Tim 1948 med Abelone Hansen født i Faster 1926, død i Ulfborg 2016, bisat i Brejning.
Børn:
1: Svend Erik Kassentoft: 1949.
2: Anders Kassentoft: 1952.
Abelone Nielsen født Hansen:
Forriges enke. Samboende med Kaj Ejner Olsen født 1925, død 1990, begravet i Brejning.
Arver 31-8-1962 SV matr.25b+26b. Halvdelen af ejendommen er frigivet til grusgravning. Fred-skovforpligtelsen blev ophævet 9-7-1969. Det gamle beboelseshus må ikke anvendes til beboelse fra 16-10-1964. Nyt beboelseshus opført 1964.
Sælger 9-9-1992 SV matr.26b med hus til Erik Bro.
Thomas Nedergaard:
Køber 16-1-1986 SV matr.25b. Indkørsel til grusgraven fra Kildsigvej 2a.
Eigil Vinther:
Køber 28-5-1986 SV matr.25b
N. Skyttes Eftf. A/S = VK Beton og Byggemarked A/S, Ringkøbing:
Køber 23-9-1993 Sv matr.25b.
VILLYS SAND OG GRUSGRAV ApS:
Køber 1-4-2018.
Sdr. Rudmose:
Sydvestlige ejerlav matrikel 26+28e, Ringkøbingvej, se under SV matr.28e.
Sdr. Rudmose, Modelgaarden:
Sydvestlige ejerlav matrikel 26a+25c, Ringkøbingvej 67:
Karl Christian Nissen Bruun:
Køber 28-1-1947 SV matr.26a+25c af Søren Kassentoft Nielsen, dyrkes under SV matr.32c.
Karl Gunnar Søby Høj:
Født i Egvad 1927.
Køber 24-8-1954. Bygger ejendommen.
Gift i Vester Aaby 1954 med Johanne Christoffersen født i Vester Åby 1929.
Børn:
1: Solvejg Kristine Søby: 1955, tandlæge.
2: Anne Marie Søby: 1957, dyrlæge, Dyrlægegruppen Vestjylland, Bækmarksbro.
3: Henning Søby: 1959, struktør hos NCC, bosat i Herning.
4: Arne Søby: 1963, fisker, bosat i Hvide Sande.
4: Jørgen Søby: 1969, modelsnedker, ejer af fødegården.
Flytter til Videbæk.
Jørgen Søby Høj:
Køber 6-7-1995, forriges søn. Modelsnedker.
Sydvestlige ejerlav matrikel 26b, Ringkøbingvej 80:
Erik Bro:
Køber 9-9-1992 med hus.
Margit Poulsen:
Køber 6-9-1995.
Ove Finn Poulsen:
Køber 12-9-2007.
Martin Halkjær Jensen:
Køber 12-9-2007.
Birgitte Karoline (Jeppesen) Ulkjær Pedersen:
Køber 1-5-2012.
Vejdirektoratet:
Køber huset på SV matr.26b i februar 2024 til nedrivning i forbindelse med vejudvidelsen af H.15.
Sdr. Rudmose, ”Hede Slæb”:
Sydvestlige ejerlav matrikel 28a, Ringkøbingvej 78:
Martin Overgaard Jacobsen, Nr. Søndergård, V matr.12a:
Ejer parcel SV matr.28a, SV matr.28 blev lagt under Nr. Søndergård i 1844. Parcellerne SV matr.28b og 28c sælges til Søren Kusk Randeris og Knud Vanting Knudsen 18-5-1929.
Niels Marinus Nielsen (Kassentoft):
Køber 11-12-1929 SV matr.28a og bygger husmandssted på parcellen. Navnet ”Hede Slæb 1941” er skrevet på en sten ved indkørslen. Han kom fra Opsund matr.1g, se videre dér.
Sælger 14-7-1933 til sønnen Søren Kassentoft Nielsen, ubebygget parcel SV matr.28e.
Vilhelmine Frederikke Nielsen:
Arver 20-4-1951, tinglyst 10-12-1958, forrige ejers enke. Børnene nævnes ved tinglysningen.
Aksel Martin Storgaard Pedersen:
Født i Herning 1900, død på gården 1972. Begravet i Brejning.
Køber 29-11-1958, kom fra Ulfsund By, Nees sogn.
Gift i Hemmet 1930 med Susanne Elisabeth Dorthea Sand født i Randbæk matr.7 1903, død i Videbæk 2007, begravet i Brejning.
Børn:
1: Johannes Storgaard Pedersen: 1931 i Borris - 2017, gdr. i Alkjærsig, Skjern.
2: Jens Vestergaard Pedersen: 1935 i Nees - 2017, Lystrup.
3: Karen Marie Pedersen: 1940 i Nees, gift 1961 med gdr. Kurt Krarup Smith, Flyvepladsvej 3, Spjald.
Henry Kraglund Olesen:
Køber 6-11-1972 af enken og driver gården sammen med Ringkøbingvej 65, SV matr.32c.
Køber 4-3-1981 SV matr.32a af Mads Kamp Hansen, SV matr.4d.
Jan Lysgaard Christensen:
Køber 1-8-1990, ombygger ejendommen.
Hjortshøj:
Sydvestlige ejerlav matrikel 28e, Ringkøbingvej 63:
Søren Kassentoft Nielsen:
Født i Opsund matr.1g 1908, død i Tarm 1977, begravet i Egvad.
Køber 24-8-1933 SV matr.28e fra Niels Marinus Nielsen, Opsund matr.1g, købers far. Bygger ejendom og dyrker jorden herfra. Opfører et fælles vandværk for de nærmeste ejendomme i 1938. Senere vognmand i Tarm. Her har måske ligget en hedeejendom midt i 1800 årene, umatrikuleret. Se Vejhus,
Ringkøbingvej 76.
Køber 13-1-1937 SV matr.26 fra Ane Inger Johanne Færge, V matr.17. Fredskov.
Køber 31-7-1941 SV matr.25c af Johannes Djernæs, SV matr.25a+36b.
Sælger 21-2-1942 SV matr.26b til Jens Peter Kassentoft Nielsen, SV matr.25b+26b.
Sælger 28-1-1947 SV matr.26a+25c til Karl Christian Nissen Bruhn, SV matr.32c.
Beholder SV matr.26c, et jordstykke med krat, som stadig er i familiens eje.
Gift borgerligt i Hirtshals 1932 med Agathe Caroline Mathilde Hansen, født i Esbjerg 1910, død i Tarm 1997, begravet på Tarm kirkegård.
Børn:
1: Tove Myrta Kassentoft: 1932 i Hirtshals.
2: Ove Teddy Kassentoft: 1934.
3: Leo Kassentoft: 1936-1936.
4: Sonja Lis Kassentoft: 1938, gift Jacobsen.
5: Connie Kassentoft: 1943.
Iver Kristian Pedersen:
Født i Sdr. Lem 1918, død i Spjald 2012, begravet i Højmark.
Køber 26-2-1947. Bygger efter brand 1954. Ombygger stuehuset 1959.
Gift i Sdr. Lem 1946 med Ingrid Vandmose Kristoffersen født i Håstrup 1922, død på gården 1986, begravet i Højmark.
Børn:
1: Hans Laurids: 1947, ansat på VESTAS. Bosat i Aadum.
2: Aase Vandmose: 1950.
3: Ulla Vandmose: 1954. Bosat i Spjald.
Mogens Pedersen:
Køber 1-5-2005, forrige ejers brodersøn, lægger jorden under sin gård på Attenagrevej 18, Ølstrup.
Lasse Løvstrup Knudsen:
Køber bygningerne 8-3-2006. Bosat på Herningvej 106, Ringkøbing.
Lamar ApS, Polen / Hans Eg, Spjald:
Overtager bygningerne 20-4-2007, forrige ejers broder.
Filabel Baby I/S v/ Inge Marie Thusing Pedersen & Anitta Højmark Thuesing:
Køber 14-11-2008.
NORDSØN INVEST ApS:
Køber 9-5-2016 efter tvangsauktion.
Anitta Højmark Thusing & Thorkild Samuel Bjerregaard:
Køber 1-12-2017.
Søndervang, Sdr. Rudmose:
Sydvestlige ejerlav matrikel 32c, Ringkøbingvej 65:
Jacob Stensig Madsen:
Køber 4-3-1937 af faderen Jens Bollerup Madsen, SV matr.4d, bygger ejendommen.
Familien flytter til hans fødegård i 1943, SV matr.4d, se videre dér.
Karl Kristian Nissen Bruun:
Født i Hvidding 1908, død i Finderup by 1978.
Køber 24-6-1943, kom fra Finderup.
Gift i Hanning 1933 med Dorthea Marie Røjkjær født i Ølstrup 1914.
Børn:
1: Ingrid Nikoline: 1934.
2: Gerda: 1936.
3: Jørgen: 1949.
Henry Kragelund Olesen:
Født i Vebbestrup 1925, død i Spjald 2004, begravet i Finderup.
Køber 18-3-1955, kom fra Hestkær, Finderup. Se under SV matr.28a.
Gift i Lyne 1952 med Ruth Vad født i Lyne 1928, død på gården 1987, begravet i Finderup.
Børn:
1: Karin: 1954.
2: Torben: 1956.
3: Conni: 1960.
Ole Kjær:
Køber 22-1-1998, lægger jorden til sin gård på Kærhusvej 24, sælger bygningerne.
Margit Yrsa Bertelsen & Per Bertelsen:
Køber 21-10-2002 bygningerne med lidt jord.
Pia Thomsen & Kenneth Miltersen Larsen:
Køber 1-9-2007.
Ditte Rasmussen & Kim Iversen:
Køber 8-4-2009.
Sydvestlige ejerlav matrikel 34l m.fl., Ringkøbingvej 62:
Aage Madsen:
Født i Herborg 1910, død i Spjald 2004, se SV matr.8c.
Køber 3-4-1937 SV matr.34l, ubebygget parcel, af Hans Julius Madsen SV matr.6e m.fl.
Bygger statshusmandsbrug.
Gift i Brejning 1936 med Sigrid Margrethe Jensen Tvind født i Staby 1909, død i Spjald 1990.
Børn:
1: Ole Østergaard: 1937, gift 1959. Bosat i Videbæk, død i Spjald.
2: Bertha Othea Østergaard: 1939, gift 1958 med elektriker Bent Erik Gren Jen-
sen, Vorgod.
Familien flytter til Hovedgaden 89, Spjald. Om hende se Skovhuset, Brgd.matr.1d m.fl.
Christen Peder Lauridsen:
Køber 26-5-1942, kom fra Holmsland.
Valdemar Jensen:
Køber 1-3-1943, kom fra Fiskbæk.
Peder Damgaard Tronhjem:
Født i Videbæk 1920, død i Ringkøbing 1999, begravet i Rindum.
Køber 24-4-1948, kom fra Videbæk, hvor faderen var slagtermester. Se Opsund matr.6.
Køber 1-7-1950 SV matr.34p af Niels Mortensen SV matr.6e.
Gift i Herborg 1948 med Anna Graakjær Nielsen født i Øster Herborg, Herborg 1923, død i Ringkøbing 2012.
Børn:
1: Bente Graakjær: 1956.
2: Lis Graakjær: 1958.
Niels Henning:
Født i Sdr. Lem 1937, død i Spjald 2011.
Køber 3-12-1963.
Køber 15-12-1971 SV matr.6g+k fra Aksel Pedersen, Gl. Præstegård.
Køber 26-10-1978 SV matr.3t,13m,16l fra Laurids Steffensen, Kildsig.
Køber 28-9-1979 SV matr.3d,4e,6z fra Peder Lykke Jensen, Opsund.
Køber 27-12-1988 SV matr.7q fra Svend Astrup, Hedeager.
Gift i Velling 1962 med Ingrid Laursen født i Velling 1942, død i Spjald 2015.
Niels & Ernst Henning:
Ernst Henning køber halvpart i ejendommen 1-1-1995. Ernst Henning bor på SV matr.7g, Ringkøbingvej 70, hvor jorden lægges under gården.
Køber SV matr.8b 1-4-2006 fra Iver Oxlund Mølgaard, jorden lægges under gården.
De køber yderligere en del jord op i fællesskab fra Opsund.
Ernst Henning:
Født på gården 1969, forrige ejers søn.
Køber 1-4-2007 hele gården. Forrige ejers søn.
Jacob Ørskov Holding ApS:
Køber 4-5-2018. Drives sammen med Ringkøbingvej 49 fra 2020.
Ejer: Jacob Fjord Ørskov.
Sydvestlige ejerlav matrikel 34n, Gl. Landevej 23:
Magnus Christiansen:
Køber 11-9-1942 af Niels Kr. Nielsen Stadsbjerg, har bygget hus på grunden 1941.
Kom fra Mosgårdhus NV matr.9, se videre om familien dér.
Regino Gonzales Romo:
Køber 1-6-1986 af Magnus Christiansens arvinger.
Mads Christian Bech Madsen:
Køber 1-3-1989, født i Spjald, mekaniker.
Huset brændte o.2010, og familien flyttede til Grønbjerg. Han ejer stadig grunden.
Sydvestlige ejerlav matrikel 34o, Gl. Landevej 21:
Chresten Aaberg:
Født i Bøvling 1891, død i huset 1962. Kom fra Skovhuset ved Brejninggaard, se videre dér.
Køber 19-6-1941 af Niels Kr. Nielsen Stadsbjerg og bygger hus på grunden.
Gift i Nr. Omme 1924 med Georgine Marie Olesen født i Kinvadhus 1902, død i huset 1975.
Georgine Marie Aaberg:
Arver 1962 tinglæst 18-11-1965, forrige ejers enke.
Svend Erik Aaberg:
Født i Skovhuset, Brejning 1927, død i Spjald 2009.
Køber 26-7-1976 af de 8 øvrige arvinger efter hans mor.
Alfred Højager Nielsen:
Køber 1-10-2006. Ejer Højager, Brejningvej 15, anvender huset til medarbejderbolig.
Brejning Ny Kro, Brejning Kro:
Sydvestlige ejerlav matrikel 36c m.fl., Ringkøbingvej 72:
Matrikelnumre 1950: SV matr.5h+l, 36c+d+g, V matr.3g.
Jacob Jensen, gæstgiver F. Sperling & møller H. Ebbesen:
Køber 29-5-1869 (22-353) SV matr.30c af Gravers Jensen, Røjkum V matr.16.
Køberne har oprettet et interessentskab, der forsyner det købte med bygninger til beboelse. De byggede den nye Brejning kro ved krydset mellem Hovedvejene 11 og 15.
Om køberne:
Frederik Ferdinand Sperling:
Gæstgiver og vinhandler i Ringkøbing, født i Horsens 1831, død i Ringkøbing 1876.
Hans Ebbesen:
Møller i Ganer mølle, født i møllen 1825, død i møllen 1896.
Jacob Jensen:
Gårdejer i Rindum, født i Lydum 1822, død i Rindum 1909, gift med Hans Ebbesens søster. Han fik bevilling som gæstgiver med krohold 6-2-1871.
Peder Iversen:
Født i Borris 1834, død i Skjern 1929.
Køber 5-9-1872 (23-454) kroen af de tre ovennævnte mænd. Han kom fra Stovstrup, Ådum.
Køber 17-10-1872 (23-465) SV matr.36d af Gravers Jensen, Røjkum V matr.16.
Fæsteret på ”kilen” af SV matr.36a på 49 år fra 1872.
Gift i Ådum 1860 med Marie Elisabeth Jørgensen født i Ådum 1834, død i Skjern 1915.
Søren Nielsen Lynderup:
Født i Lynderup 1830, druknede ved et uheld i Nibså i Tved 6-4-1893, indført i Ribe Domsogns landsogns kirkebog.
Køber 21-7-1873, læst 31-4-1874 (24-48), mageskifter med sin gård Hestlund, Borris.
Køber 14-6-1877 (24-278) SV matr.5h fra Anders Pedersen, Nygård og Pilgård SV matr.5a.
Køber 13-12-1882 (27-478) V matr.3g fra Langergårde, et engstykke til at bjerge hø på.
Køber 23-7-1884 (28-521) SV matr.8b+c+d af Anders Pedersen, Nygård og SV matr.8a. De gamle krobygninger ligger på SV matr.8c, men de rives ned før 1925.
Køber 8-8-1888 (31-439) SV matr.5l fra SV matr.5k.
Overdrager 27-11-1875 (23-704b) del af SV matr.36d til et mindesmærke for ”højsalig kong Frede-rik den Syvende”. Tinglæst 22-12-1875. Fjernes monumentet, falder jorden tilbage til kroen.
Gift 1.i Skarresø 1864 med Karen Eriksen af Tjerrild, Skarresø. Familien flytter til Hedegård, Glesborg 1-4-1867. Flytter til Tjerrild, Skarresø i 1868. Familien flytter til Sdr. Rind 17-12-1871. Til Sdr. Borris i 1872. Benævnes ”korporal” ved vielsen, idet han havde været korporal ved 8.reg. 4.Comp. 1864 og blev såret ved Dybbøl. Fik erindringsmedaljen 1876.
Barn:
1: Niels Knudsen Lynderup: 1865 i Skarresø. Faderen er husmand.
Ved konfirmationen i Brejning i 1879 fik han mg- i
kundskaber og mg i opførsel, men i 1877 den 25. janu-
ar blev Søren Chr. Winther i Opsund udpeget som
værge for ham, uden at der nævnes noget om hvorfor.
Hans mor var død omkring 1871. Senere liv ukendt.
Gift 2. før 1880 med Sofie Frederikke Margrethe Jakobsen født i Slesvig o.1835.
Peder Jørgensen Pedersen:
Født i Åbøl 1864, død på kroen 1950.
Køber 1-1-1890, mageskifter med sin gård i Øster Vedsted, Ribe Landsogn.
Han fik bevilling som gæstgiver med krohold med udskænkningsret 17-7-1890, ifølge kongelig bevilling af 20-5-1890.
Køber 3-10-1923 (15-23) SV matr.36g fra Else Pedersen, V matr.16a.
Køber 1-8-1929 SV matr.5o af Martha Marie Dorthea Christensen, Viborg. Se SV matr.7b. Han beholder denne parcel, som er frijord, som sin egen uden tilknytning til kroen.
Hans forældre Niels Pedersen (1827-1917) og Mette Marie Nissen (1824-1901) fulgte med fra Åbøl og døde på kroen.
Gift i Brejning 1906 med Ane Johanne Grønborg født i Brejning 1879, død på kroen 1947.
Børn:
1: Magnus Grønborg: 1899-1985, skræddermester i Nordby, Fanø, senere i Holsted.
Ane Johanne Grønborgs søn.
2: Niels Peder: 1909-1967, mejerist i Velling.
3: Marie Mathea: 1908-1997, gift 1.1930 (ophævet) med Jensenius Chr. Ebbesen,
Tim, begr. Rindum. Gift 2. med A. W. Pedersen, Ringkøbing.
4: Robert: 1912-1980, begravet i Brejning.
5: Mary Amalia: 1914-1996, gift 1.1936 (ophævet) med Jens Christian Ravns-
bjerg, Herborg, gift 2. med Peder Chr. Høegsberg, Ringkøbing.
6: Hans Frands: 1918-1975, efterfølger på kroen.
Hans Frands Pedersen:
Født på kroen 1918, død samme sted 1975.
Køber 2-3-1950 ved faderens død. Han er bestyrer af kroen i 1948.
Sælger 7-2-1953 SV matr.5ad til Jysk Telefon Aktieselskab til byggeri af telefonhus.
GULF OIL A/S udlåner og opstiller et benzinanlæg ved kroen 12-7-1951. Ophævet 5-11-1980.
Gift i Vester Vedsted 1948 med Kristine Gertrudline Petersen født i Kragelund, Bække 1918, død i Spjald 2008.
Børn: (adopterede):
1: Poul Grønborg: 1950 i Sindal. Lærer i Herning.
2: Hanne Grønborg: 1951 i Torsted, Vejle.
Poul Edvard Øhlenschlæger:
Født i Esbjerg 1927, død i Esbjerg 1999.
Køber 1-11-1972, er på kroen i 1971, kom fra Skjern.
Sælger 16-5-1979 SV matr.5l+36g til Aage Toft Sørensen, SV matr.5k.
Sælger 16-5-1979 SV matr.5ap til Anker Rudmose, SV matr.12d.
Gift 1951 med Tove Harreby Johannesen født 1930, død i Esbjerg, Vor Frelsers sogn, 2010.
Familien flytter til Esbjerg 1979.
Lis Hansen:
Køber 1-11-1980, nu kun SV matr.5h. Hun er stråmand for Jens ”Låsby” Svendsen.
Poul Edvard Øhlenschlæger:
Overtager kroen 18-7-1982 igen efter tvangsauktion. Søn forpagter den.
Doris Pollas:
Født i Ringkøbing 1924, pigenavn: Aatorp. Bor i Silkeborg 2024.
Køber 15-4-1983. Hun kom fra Thorsø.
Hun lukker kroen sidst i november 1985.
Ole Andersen:
Køber december 1985. Han købte kroen af Jens ”Låsby” Svendsen, som havde overtaget den på tvangsauktion. Han kom fra København.
Jens ”Låsby” Svendsen:
Køber kroen juli 1986 på tvangsauktion. Driver den med bestyrere.
Børge Møller Pedersen:
Køber kroen 1-9-1988, kaffegrosserer i København, Primo Kaffe.
Rømø Sportshotel ApS:
Køber 2-10-1990 SV matr.5h efter tvangsauktion. Bygningerne bliver revet ned efterår 1991.
Jens ”Låsby” Svendsen, Virklund, står som indehaver af pantebreve for ½ million kr.
C. G. Trading Århus ApS:
Køber 1-2-1993. West-Å grillbar opføres på grunden i juni 1993.
Preben Rasmussen, Ry, står som indehaver af pantebreve for 1.128.000,00 kr.
OWM Invest ApS:
Køber 9-6-1994 efter konkursbehandling ved skifteretten i Vejle 1-6-1994.
West Å bygningen er fjernet, så grillbaren Hos Gitte opføres samme år.
Tappernøje Byggegrunde ApS:
Køber 25-3-1998.
Poul Ørgaard Nielsen:
Køber 17-12-1998.
Torben Høj Løvgreen:
Køber 1-8-2003.
Susanne Steffen Andersen:
Køber 20-12-2011.
John Grønbæk Pedersen:
Køber 1-11-2016. Matrikelnummer er SV matr.5h.
Cafeteriet hedder nu GrillStedet.
Sydvestlige ejerlav matrikel 5o+5ak, Brejningvej 48:
Peder Jørgen Pedersen:
Køber 1-8-1929, se ovenfor, frijord.
Hans Frands Pedersen:
Køber 24-6-1960 af de øvrige søskende efter deres forældre.
Bygger tankstation med butik og værksted 1970 samt benzinanlæg udlejet af UNO-X, og beboelse 1971 på matrikel 5ak.
Kristine Gertrudline Pedersen:
Arver 19-3-1976. Lejer tankstationen ud i en del år.
Flytter til Spjald.
Jens Jørgen Orlof Pedersen:
Køber 2-1-1992 SV matr.5ak af Kristine Pedersen. Tankanlægget nedrives o.2015.
Køber 1-3-2018 del 3. af SV matr.5o til supplering af SV matr.5ak.
Driver vognmandsfirmaet J. O. Pedersen fra adressen. Før 2009 i Hanning.
Tinna Rudmose Sylvestersen & Mikael Sylvestersen:
Køber 1-10-2009 SV matr.5o (frijorden) af Kristine Pedersens arvinger.
Sydvestlige ejerlav matrikel 37 & 38, nu 37, Brejningvej 10:
Matrikelnumre 1950: SV matr.37+38, Brgd. matr.1kb.
Brejning Kommune:
Kommunen anerkendes som ejere af SV matr.37&38 24-9-1929.
På SV matr.37 lå sognets fattighus, indtil det blev nedlagt og flyttet til Sandbæk som biskole i 1876. I 1903 bortfæstede Brejning sogneråd jorden, til de solgte den til den sidste fæster i 1930. SV matr.38 er en lille parcel midt i marken ned mod Lillebæk til ejendommen på Kærhusvej 9. Den har ikke været bebygget siden midt i 1800-tallet med et lille fattighus. Er efter 2006 solgt til ejeren af Kærhusvej 9. Senere lægges SV matr.37 under Brgd. matr.1kb.
Anders Jensen (Ager):
Han kom fra Lillebæk, SV matr.9c, se videre dér om ham og hans familie.
Ifølge sognerådets forhandlingsprotokol 1903 s.40, anmoder Anders Jensen Lillebæk om at få overladt i fæste i hans og hans kones livstid det kommunen tilhørende jordstykke, hvorpå det gamle fattighus i sin tid har stået. Jorden har i en lang årrække været lejet ud til smed Chr. Bach. Da ejendommen antagelig kunne deles mellem dem begge, overlodes det Anders Moesgaard og Laurids Olesen at træffe bestemmelse, som endte med, at Anders Lillebæk overtog begge matrikler i fæste.
Herefter byggede han huset på grunden. Han var graver ved Brejning kirke.
Han og hans kone døde i huset i 1919 og 1927.
Jens Jensen Lillebæk:
Født i Lillebæk 1896, død i huset 1966.
Overtager huset og fæster jorden af kommunen ved faderens død i 1919.
Køber 13-5-1930 jorden af Brejning Kommune. Skødet findes under Brgd. matr.1kb. I Brejning sogneråds forhandlingsprotokol 13-1-1928 vedtager sognerådet at sælge jordstykket i Kirkebyen til amtsvejmand Jens Jensen for 450 kr. under forudsætning af, at amtet giver tilladelse hertil.
Køber 15-6-1937 Brgd. matr.1kb fra Mikkel Klokmose, SV matr.8a.
Får kongelig bevilling på navnet Lillebæk 4-4-1961 for sig og sin familie.
Gift 1. i Brejning 1917 med Ane Kirstine Lauridsdatter født i Bækgård 1897, død på Ringkøbing sygehus 1919.
Børn:
1: Ingeborg: 1917. Gift i København.
2: Anders Iisager: 1919-2013, gift 1946 med Sofie Mølsted, købmand i Tarm.
Gift 2. i Brejning 1921 med Mathilde Henriksen født i Sig, Nr. Omme 1895, død i huset 1984.
Børn:
3: Villy Lillebæk: 1922.
4: Kamma Lillebæk: 1925, sygeplejerske, gift 1952 med Freddy Bendixen, Køben-
havn. Bor 2020 i København.
5: Esther: 1928, lærer, forfatter, gift 1948 med Aksel Juul Traneberg, lærer, Snesere.
6: Ejvind: 1930-2014, major på Bornholm, bisat i Brejning.
7: Verner: 1931- 2007, gift i Vorgod 1957, købmand i Skjern.
Jens Lillebæk var amtsvejmand samt graver og ringer ved Brejning kirke, Mathilde Lillebæk var uddannet vinterlærerinde fra Hoven vinterlærerindeseminarium og ansat ved Brejning Hovedskole fra 1925, før den tid ved Ølstrup skole.
Mathilde Lillebæk:
Arver 1966, tinglæst 24-11-1977.
Egon Madsen:
Køber 25-11-1977.
Vagn Bjerregaard Nielsen:
Køber 8-8-1979. Huset nedbrænder 1990 og bygges op som nyt.
Gert Wissing Andersen:
Køber 20-9-1994.
Sonja Mølgaard & Iver Oxlund Mølgaard:
Køber 15-5-2006, kom fra SV matr.8b.
Iver Oxlund Mølgaard:
Arver 24-8-2018 sin afdøde kones halvpart.
Laila Margon Kristensen & Peter Viftrup Andersen:
Køber 1-11-2018, kom fra Hovedgaden 27, Spjald
NB: I parentesen efter gårdhandlerne er det første tal tingbogsnummeret, det sidste tal sidetallet i tingbogen.
Johannes J. Lund
Spjald, sluttet 2024.