Væggerskilde ejerlav (Vk), Brejning sogn.

Navnet Væggerskilde skyldes en kilde på gårdens mark i lavningen i skellet mellem Væggerskildegård, Østergård og Lille Væggerskilde nær den oprindelige vejføring af Adelvejen mellem Holstebro og Skjern. Mathias Spåbæk drænede kilden, således at den ikke eksisterer mere.

I 1646 angives ejendommen som ”en bolig” under Brejninggaard.

 I Peder Langes indberetning 22-10-1660 er den samlede landgilde for ejendommene Viftrup, Væggerskilde, Randeris, Romhede og Koldinghus 12 pund smør og 1 tønde havre af det fælles hartkorn på 16½ tønder. Ingen fæstebønder er nævnt ved navn.

Mads Thomsen:
Er fæster på 1 bolig i Væggerskilde i 1661.

Hans Pedersen:
Ifølge Frederik den Tredies matrikel 1664 er han fæster af ½ gård med HK 5-2½-0-2.
Ifølge ildsteds- og kvægskatten 1677 har han 2 ildsteder, 2 heste og 2 køer, og ifølge kop-og kvæg-skatten 1678 er han gift og har en voksen datter samt 2 heste, 2 køer, 1 kvie og 7 får.

Søren Nielsen:
Ifølge ekstraskatteregnskabet 11-12-1682 var han ugift og havde en søster til at holde hus. Besætningen bestod af 1 hest, 1 ko, 1 kalv, 1 tre års stud, 2 ungnød og 2 får / geder. Fra 1683 og frem var han gift.
I forarbejderne til matriklen 1688 den 26. september 1683 kaldes gården for en halv gård. De dyrkede marker lå mod øst til sigs (sumpet område), mod vest til heden, strakte sig syd-nord og 38 agre var god havrejord med grå og rød kold jord, som kunne tilsås i tre år, et år med byg, to år med havre, hvorefter de hvilte i tre år, mens 25 agre var skarp rugjord med grå og rød sand beblandet med grus, som blev tilsået i tre år, et år med byg og to år med rug, hvorefter de hvilede i tre år, og endelig var 5 agre ond rugjord med hvid sand og sand med stor grus, som kunne tilsås i to år, et år med byg, et år med rug, hvorefter de hvilede i tre år. Gårdens korn blev malet i Brejninggaards vandmølle. Som de andre ejendomme i området holdt de fædrift i egen hede med egen hyrde. De led skade af ulve. Man havde hedetørv til fornødenhed.
Gårdens hartkorn (HK) var indtil matrikuleringen i 1688 5-2-2-2, men blev nedsat til 3-3-3-1. Der var i alt dyrket 22 tønder land op. Man sagde, at 1/3 af jorden var middel, 1/3 skarp og 1/3 ond. Der kunne bjerges 1 læs godt hø og 6 læs af middel kvalitet, ligesom der i snit var græsning til 10 høveder.
Ifølge ekstraskatteregnskabet 1690 havde han et ildsted at blive beskattet af, men ikke yderligere, altså ingen særlig besætning, så der må have været tilbagegang i gården. Ifølge ekstraskatteregn-skabet 23-11-1699 var han flyttet over til naboejendommen Randeris, men var ”en forarmed tigger, af armod, svaghed og alderdom hard beladen, så han måtte betle brødet”.

Christen Bek:
Han kaldes i ekstraskatten 23-11-1699 en gadehusmand i Væggerskilde, som hverken havde heste eller køer eller brugte håndværk. Han var gift.

Christen Christensen:
Nævnes i jordebøgerne 1708, 1718 & 1726. I sidste jordebog var HK nedsat til 3-0-3-3, men det var nu tilbage til 3-3-3-1 i 1759.
Desuden nævnes han i 1731 i Tingbogen, og i 1739 skattede han 2 skilling af sin tjenestedreng til sognets nyoprettede skolevæsen.
1708: Hk: 3-3-3-1, landgilde: 5 harboe pund smør.

Laurids Bøjesen:
Født o.1695, død i Væggerskilde 1749.
Han nævnes først på gården 1746 ved datteren Bodils fødsel, men har sikkert boet der flere år.
Hans kone må være den Bodil Væggerskilde, der nævnes som jordemoder i 1762 og 1773.
                        Børn:
                        1: Kirsten Lauridsdatter: = Kirsten Væggerskilde, der dels var fadder i Randbæk i                                                                          1750 dels blev gift i Brejning 1750 med Christen Poulsen
                                                                  fra Dejbjerg, bosat i Gårsdal, er antagelig en datter.
                        2: Karen: o.1733, konfirmeret 1748.
                        3: Anders Væggerskilde: o.1745, karl i Velling 1787 og 42 år gammel er en søn. Han er                                                                      nævnt i skiftet efter broderen Søren i Husted i 1787.
                       4: Bodil: 1746-1819, døde som almisselem i sognet.
                       5: Søren: 1749-1787, fæster af Husted

Brejninggaard:
Væggerskilde havde ingen fæster i 1755, men blev drevet under hovedgården.

Anders Pedersen:
Født o.1704 i Langergårde, død 1764 i Væggerskilde, 59 år gl.
Gift med Anne Christensdatter fra Lille Røjkum, der levede endnu i 1767.
Det vides ikke, hvorfra de kom til Væggerskilde. Er i Væggerskilde i 1757, hvor han står fadder i præstegården.
                      Barn:
                      1: Peder: eftermand, død 1767.

Peder Andersen:
Fødselsår kendes ikke, død 1767 i Væggerskilde. Fadder i Opsund 1757, da i Væggerskilde.
Gift i Brejning 1759 med Anne Kirstine Nielsdatter Give fra Hee, søster til Ida Nielsdatter på Vesterbækgård. Hun var født 1734 i Hvingel og døde før 1782, hvor der var skifte efter hendes broder Anders Nielsen under Søgård gods på Holmsland, hvori hun nævnes død efter at have været gift med Peder Andersen.
                      Børn:
                      1: Anders: 1760-1766.
                      2: Anna Marie: 1762-1763.
                      3: Niels: 1764-1764.
                      4: Niels: o.1766-1811, tjente på ”østerkanten” i 1782, antagelig død i Vantinghus.
Ved faderens død er han ”i fjerde år fra Kyndelmisse”. I lægdsrullerne 1792-1801 kan man tilsyneladende følge ham hos Jacob Jensen, Lille Røjkum, V matr.17, hvorfor han nævnes der, er ikke oplyst, men Ja-cob Jensen er gift med hans faders kusine.
Der er skifte efter Peder Andersen i Brejninggaards skifteprotokol 1767, og heri får man et indtryk af, at Væggerskilde på det tidspunkt var i god drift. Der var et stort stuehus i forhold til det almindelige i sognet med fire kamre ved stuen og endnu et kammer bag køkkenet. Der var et ret godt inventar, ligesom hans klæder var gode og rigelige. Besætningen var på to heste, tre køer, to stude, ti får, fem lam, to væddere og en bede samt et bistade (en bistok). Interessant er oplysningen om, at der til ploven var fire sæt sele-tøj, altså pløjede man på det tidspunkt med fire heste for og måtte altså gå sammen gårdene imellem og bruge hinandens heste.

Christen Nielsen:
Født o.1740, død 1808 i Sædding, 68 år gammel.
Må have overtaget fæstet af gården i 1767, hvor forriges enke opsagde det få måneder efter man-dens død. Nævnt på gården i jordebogen 1771. Tjente i Halby, Hee 1772.
Gift med Anne Mortensdatter, født o.1728, død 1808 i Sædding, 80 år gammel. I Sædding sogns historie og i Bølling Herreds tingprotokol 1774 s.385 siges der følgende om hende: I 1773 boede hun i Kragmosehus i Sædding, hvor hun vist havde boet fra o.1771. Hun var gift med Christen Nielsen Væggerskilde, der havde afstået fæstegården i Brejning sogn og nu tjente hos fremmede. Hun havde kun én hånd, havde tjent i Skjern, men boede nu i huset med et par børn.
                      Børn:
                      1: Margrethe: o.1767-1854, gift med Peder Jensen, Sædding.
                      2: Pige: o.1768-1772, død i Halby, Hee, navn ikke noteret.

Laurids Lauridsen:
Nævnt på gården i Hoveriforeningen 1773, gården benævnes som en kvart gård.

Mads Hansen:
Født o.1736 på Bjerg i Ølstrup, død i Væggerskilde 1817. Kom fra Bækgård o.1774.
Gift 1. med Sidsel Christensdatter født o.1743 i Vanting, død i Væggerskilde 1794.
                      Børn: født i Bækgård:
                      1: Laurids /Lars: 1766-1840, gårdejer i Vorgod.
                      2: Ane Marie: 1767-1816, gift med eftermanden.
                      3: Anne: 1772-1802. Død i Væggerskilde, efterlod sønnen Hans, 8 år gammel.
                      4: Barbara: 1773-1773.
Mads Hansen blev gift 2. med Ellen Sørensdatter (Nielsdatter i folketælling 1801) og boede i folketælling 1801 i Torhuse som jordløs husmand. Han er sidst nævnt i Væggerskilde i Matriklen 1788. I skiftet efter Sidsel Christensdatter nævnes det, at de har fået en opholdskontrakt på gården af sviger-sønnen og eftermanden 5-2-1791.

Mikkel Pedersen:
Født o.1759, død i Sig, Nr. Omme i 1828, 69 år gammel. Er i Væggerskilde i 1791 og i 1810.
I 1791 har han 12 tdr. rugland delt på 11 tægter, hvor han i et middel år kan høste 12 tdr. rug og 10 tdr. byg samt bjerge 15 læs hø. Besætningen bestod af 2 trækheste, 4 køer, 2 ungnød, 12 får med 5 lam og 1 svin.
Gift o.1790 med Ane Marie Madsdatter født 1767 i Bækgård, død 1816 i Sig, formandens datter.
                      Børn:
                      1: Mette: 1791-1836, konfirmeret i Sædding 1807, død i Vorgod.
                      2: Cidsel: 1793, konfirmeret i Sædding 1809.
                      3: Anne Kirstine: 1795, konfirmeret 1810 i Brejning.
                      4: Kirsten: 1798.
                      5: Else: 1800.
                      6: Peder: 1804-1828, død i Vorgod.
                      7: Maren: 1807-efter 1880, gift i Sinding 1837.
Han køber gården til selveje 10-3-1812 fra Brejninggaard. Der er ikke tinglyst noget skøde, men i Rente-kammeret 2483-1814-register 195-194 sag 1702 er der vedlagt en taxationsforretning over gårdens jorder fra 10-3-1812, hvor der står, at gården købtes fra Brejninggaard denne dato.

Hans Madsen Ladekjær / Lakjær:
Født i Sønderby, Stauning 1775, død i Rosbjerg, Bølling 1849.
Køber 7-7-1812. Intet tinglyst, men da han sælger i 1815, står der i det nye skøde, at han havde fået skøde på ejendommen denne dato af Mikkel Pedersen.
Ifølge ovennævnte sag nr.1702 godtog Rentekammeret en udstykning af Hans Madsens gård, Væg-gerskilde, i 7 parceller, 30-6-1814. Ildstedsskatten var 1½ skæppe byg og 1½ skæppe rug, Hartkornet 3-4-0-0. Han solgte fem af disse parceller 2-5-1815 bl.a. til ejerne af Randeris det, der blev til Væggerskilde matrikel 3, til Koldinghus og til Anders Madsen fra Vorgod til det, der blev til Væggerskilde matrikel 2, HK 0-4-3-3/4.
Ved hovedparcellen, som blev til Væggerskilde matrikel 1, forblev HK 2-5-0-2 ¼ og hele ildstedsskatten.
Gift i Stauning 1800 med Kirsten Nielsdatter født i Bousig, Stauning 1774, død i Rosbjerg, Bølling 1859. Se Opsund matr.2r+2s.
                      Børn: (født i Brejning):
                      1: Else Kirstine: 1813-1813.
                      2: Christen: 1814-1898, gift i Bølling 1850, død i Bølling. Snedker i Rosbjerg.

Væggerskildegård:
Væggerskilde matrikel 1:
Poul Pedersen Raunsbjerg:
Født i Ravnsbjerg o.1781, død i Aulum 1845. Kom fra Pedersborg, Bølling.
Køber 21-4-1815 (2-424).
Køber 18-5-1816 (2-460) & 17-8-1819 (1a-100) gårdens konge- og kirketiende.
Han havde sin moder, Anne Poulsdatter, og stedfader, Hans Thomsen Koustrup, med. Hun døde på gården i 1821, han blev sikret aftægt, da gården blev solgt i 1823, men flyttede til Skråstrup i Nr. Omme som husmand, hvor han døde i 1828.
Gården lå nogenlunde midt imellem gårdene på Væggerskildevej 11 og 13, hvor den oprindelige gamle adelvej gik sydover.
Gift med Mette Marie Jensdatter født o.1778, død i Vester Herborg 1831.
                      Børn:
                      1: Anna Sophie Dorothea: 1804-1805 i Kogsgård, Bølling.
                      2: Hans Peter: o.1808-1822, fødsel ikke fundet, død i Væggerskilde.
                      3: Anna: 1810-1811 i Pedersborg.
                      4: Jens: 1812-1812 i do.
                      5: Jens: 1814 i Bølling - 1892 i Ravnemosehus, Aulum. Gift husmand.
                      6: Ane: 1817. Flytter til Hanning i 1835 fra Aulum.
                      7: Else Marie: 1820-1880, tjenestepige i Sammelsted, Ørre, død i Ørre. Ugift.
Hans uægte barn med Maren Pedersdatter i Torhuse: Jens Peder Poulsen: 1820-1854, se Randbæk matrikel 27, Krathuset.
Familien flytter til Vorgod i 1823 og sad til leje i Kielstrup, Vester Herborg, herefter var han gårdejer i samme sted, i 1831 flytter han og børnene til Lille Kilde i Aulum, og sidst var han husmand i Ravnemo-sehus, Lergrav mark, Aulum. Han var gift 2. i Aulum 1836 med Maren Hansdatter født o.1780 i Fabjerg, som var fraskilt og hans husbestyrerinde i Lille Kilde.

Knud Andersen:
Født 1794 på Præstegårdsmark, Vorgod, død 1869 i Magersped. Hans fader er Anders Madsen i Lille Væggerskilde, matrikel 2.
Køber 5-8-1823 (2a-107). Skal udrede aftægt til sælgers stedfader, Hans Thomsen Kousgaard.
Gift i Skjern 1823 med Ane Hansdatter født 1800 i Vester Marup, Skjern, død 1890 i Magersped.
                      Børn:
                      1: Hans Kousgaard: 1824-1902, husmand i Magersped og Nr. Omme.
                      2: Mette Marie: 1828-1914, født i Koldinghus. Gift 1849 med Jens Jensen Kamp,
                                                Magersped. De bor i No 1880. Hun gift i 2.i Brejning 1891. Død i
                                                Ølstrup. Se nedenfor under Væggerskilde matr.1a. Se O matr.1c+4b.
Familien flytter til Koldinghus og derfra til Magersped, Brejning sogn. Se Væggerskilde matr.1a og Vestlige del matr.3c og Kildsiggård SV matr.2.

Hans Jacobsen:
Køber 29-8-1825 (2a-185), kom fra Rindum.

Søren Knudsen:
Køber 26-9-1827 (2a-287), kom fra Gintberg i Thorsted. Født dér 1780, død i Torsted 1853.
Han gik konkurs med gården, idet han skyldte jomfru Bang penge.
Gift i Thorsted 1807 med Ane Johanne Christensdatter født i Råsted o.1782, død i Torsted 1847.
                      Børn:
                      1: Jeppe: 1810-1869, gift 1832 i Skodborg, Haderslev amt. Kaldes Gintberg senere Gin-                                           neberg. Ansat ved jernbanen i Vamdrup 1860, død i Vamdrup.
                      2: Kirsten: 1823.
                      2: Henrik: 1828. 

Landvæsenskommisær, kammerråd Lütken:
Overtager gården efter tvangsauktion 20-12-1829 (2a-408).

Lauge Jensen:
Født 1797 i Ny Sogn, død 1870 i Væggerskilde. Husmand i Sønderby, Holmsland 1823, derefter gård i Øster Opsund fra 1823. Efter at have solgt gården, boede han i en periode i Hee, i en periode i Magersped, hvor hans kone bor ifølge folketælling 1850, mens datteren Johanne Kirstine fortsat bor i Væggerskilde, samt i Torhuse, hvor hans kone bor i folketælling 1855. De ender begge som aftægtsfolk i Væggerskilde matr.1a. Hans mor, Sidsel Pedersdatter, var gift 2. med Anders Knudsen fra Bækgård og døde i Væggerskilde 1836.
Køber 12-1-1830 (2a-408).
Gift i Ny Sogn 1822 med Birthe Jensdatter født 1794 i Stensgård, Ny Sogn, død 1870 i Væggers-kilde. Forfædre bosat i Store Sandbæk.
                      Børn:
                      1: Sidsel Johanne: 1823 i Nysogn.
                      2: Jens Andreas: 1824-1879, eftermand, død i Nørby, Velling.
                      3: Peder: 1826-1909, Hanning.
                      4: Nielsine: 1828-1846.
                      5: Anders: 1831-1911, Hanning.
                      6: Ane: 1833.
                      7: Niels: 1835-1839.
                      8: Johanne Kirstine: 1838, gift 1859 med Jens Nielsen Nordestgaard, Højmose.

Jens Andreas Laugesen:
Forriges søn, født i Opsund 1824, død i Nørby, Velling 1879.
Køber 27-6-1846 (12-321). Aftægt til forældrene.
Gift i Brejning 1846 med Mette Cathrine Jensdatter fra Timring født 1821.
                      Børn:
                      1: Birthe Marie: 1847-1900, gift i Velling 1872, død i Stauning.
                      2: Niels (Væggerskilde): 1852, født i Timring, se SV matr.10b.
Får tilladelse af det Kongelige Rentekammer 10-6-1848 til at udstykke ejendommen.
Familien flytter til Timring, derefter til Gadegårdshus i Hanning og derfra til Velling.

Peder Møller Graversen:
Født i Rindum o.1815, død som smed og husejer i Femhøjsande, Velling 1878.
Mageskifter 15-2-1849 med Lille Gadegårdhus i Hanning og hovedparcellen på HK 1-6-1-2 ¼ og med matrikelnummer 1a.
Sælger 22-3-1849 (12-338) Væggerskilde matrikel 1b til Anders Andersen, Sædding.
I Indenrigsministeriets papirer (B8.7028) 13-3-1852 står der, at han må nedlægge sin gård Væggerskilde matrikel 1a og lade dens jorder inddele i parceller, mod at der i den nedlagte gårds sted inden to år bebygges og beboes et hus tillagt mindst 1,5 td. (dyrket) land af bonitet 24. Han beholder selv hoved-parcellen matrikel 1a, men skal bygge nyt inden to år, det som blev til Østergård, Væggerskildevej 13, som han bygger inden salget i 1854. Han bor i de gamle bygninger i 1855, flytter til Rindum. Den oprindelige parcel blev til Væggerskilde matrikel 1c, Væggerskildevej 11.Sælger 27-6-1852 (14-201) Væggerskilde matrikel 1c til Jens Peder Mortensen, Lem.
Gift i Stauning 1836 med Mette Hansdatter født 1808 i Stauning, død i Hee 1900.
                      Børn:
                      1: Else Marie: 1837 i Rindum.
                      2: Graversine: 1841 i Rindum.
                      3: Jens: 1845 i Løvstrup, Hanning - 1910 i Hee.                     

Østergård:
Væggerskilde matrikel 1a, Væggerskildevej 13:
Christen Thomsen & Jens Jensen Kamp:
Køber 27-4-1854 (15-29), her i aftægt til Lauge Jensen og hustru. Begge var bosat i Brejning sogn.
Ifølge folketælling 1855 beboede de to familier gården samtidig, i 1860 kun Jens Kamp og familie:

Christen Thomsen født i Lillebæk 1829, død i Nr. Omme 1901, gift 1851 med Sidsel Mortensdatter født i Bjerg 1827, død i Nr. Omme 1907, kom fra gården Bjerg, NV matr.8, se der. Flyttede til Fjaldene, Nr. Omme i 1855 og er der stadig i 1890 som husmand. Børnene Karen o.1863 og Thomas o.1866 er født i Nr. Omme.
Jens Jensen Kamp født 1827 i Kampstedet ved Brejning kirke, død i Bjørnkær 1888. Gift i Brejning 1849 med Mette Marie Knudsdatter fra Væggerskilde matrikel 1. Bosat sammen med hendes forældre. Senere i Magersped, se der og V.matr.3c og Opsund matr.4b+1c, se der.

Anders Ahle Nielsen:
Født i Store Ahle, Vorgod 1831, død i Væggerskilde 1918.
Køber 19-6-1855 (16-332). Kom fra Vorgod.
Køber 5-12-1860 (19-24) Randbæk matrikel 11.
Køber 16-10-1863 (20-455) Væggerskilde matrikel 9+10.
Køber 2-9-1891 (33-435) Væggerskilde matrikel 11.
Gift i Vorgod 1854 med Kirsten Marie Christensen født i Østergård, Barde 1828, død i Væggerskilde 1918. De boede det første år i Vorgod, hvor han var arbejdsmand. På deres gravsten på Væggerskilde kirkegård er dødsåret 1918 for begge fejlskrevet til 1917!
                      Børn:
                      1: Kirsten Marie: 1854-1857.
                      2: Niels Ahle: 1856-1938, gdr. i Rindum, død i Ringkøbing.
                      3: Christen Østergaard: 1858-1925, eftermand på gården.
                      4: Kirsten Marie: 1860-1940, gift 1893 med Thomas Thomsen, Kibæk.
                      5: Stine: 1862-1950, gift med Peder Rasmussen, Stenstrup, Svendborg.
                      6: Ane Kathrine: 1865-1943, gift 1889 med Peder Nygaard Pedersen, Grønbjerg.
                      7: Kirsten: 1867-1960, gift 1895 med Lauge Bæk Nielsen, Bøvlingbjerg.
                      8: Madsine Kirstine: 1870-1952, gift i Nr. Omme 1896 med Mads Ravnsbjerg
                                                         Madsen, hjemmedyrlæge og gårdejer i Nr. Omme.
                      9: Else Marie: 1872-1945, gift 1894 med Jens Andreas Jensen (Krog), købmand i
                                              Ringkøbing, født i Røjkum Krog.
                      10: Jens Ahle: 1874-1950, landmand i Randbæk og Solsøhede, Videbæk.

I ”A hover godt mi bitte ti`”, Bøvling 1989 fortæller Karen Krarup, Bøvling, datter af nr.7 og født i 1906 følgende: ”Der gik otte år, før mor kunne komme hjemmefra efter bryllup`et og besøge sine forældre. Men efterhånden blev det tiere. Vi tog toget til Ringkøbing, og så kørte vi videre til noget, der hed Birkmosehus (Bredgade 103, Videbæk), og derfra gik vi til fods til ”Væggerskilde”, som var en samling gårde, og mors fødehjem var en af dem. En ældre søn havde for længst overtaget gården, og mine bedsteforældre var på aftægt. De havde deres stue i den ene ende af beboelseshuset. Jeg mindes, at de havde en stor stue med alkove og gamle, smukke ting. Morfar var som yngre en fremskridtsmand, en rigtig hedebonde som dyrkede hede op. Han byggede en ladelænge. Også en stor biavler var han, og han havde mange stader, hvoraf han satte nogle ud på heden, hvilket gav honningen en særlig smag af lyng. Det fortaltes, at bedstefar fra Brejning engang kom på besøg, rejsende med toget til Fåre station, hvortil han ankom med en bisværm i en hjemmelavet ”koov” (kube).

Christen Østergaard Andersen:
Født på gården 1858, død samme sted 1925.
Køber 24-8-1896 (36-544), fødegården. Aftægt til forældrene.
Sælger 20-2-1913 Væggerskilde matrikel 1d til Kristian Peder Kristensen.
Gift i Brejning 1896 med Karen Aas Nielsen født 1871 i Store Højmose, død 1951 på gården.
                      Børn:
                      1: Georgine Nielsen: 1889-1947 (hendes barn), gift med Peder Kristensen, Væg-
                                                          gerskilde 1d.
                      2: Kirstine Marie: 1896-1988, gift med eftermanden.

Karen Aas Andersen:
Arver 1925, forriges enke.

Laurids Møller Keseler:
Født 1894 i Langerdal, Brejning, død 1939 på gården (Tarm sygehus).
Køber 30-7-1928 (14-717), konens fødegård. Aftægt 1932 til svigermoderen.
Gift i Brejning 1923 med Kirstine Marie Andersen: født 1896, død 1988 i Videbæk.
                      Børn:
                      1: Karen Ahle Andersen: 1918-1982, gift 1937 med Mejnert Marinus Mouridsen,
                                                                 Opsund, begravet i Videbæk. (Hendes datter).
                      2: Betty: 1923-1980, gift med gdr. Svend Pedersen, Randbæk matr.1c. Videbæk.
                      3: Christian Ahle: 1925-2004, eftermand på gården.
                      4: Oda Karla: 1926.
                      5: Møller Ahle: 1928.
                      6: Magda Ahle: 1930.
                      7: Villy Ahle: 1935-2003, bosat i Nr. Vium, begravet i Videbæk.

Karen Marie Keseler:
Arver 19-4-1934, forriges enke, sad i uskiftet bo.

Christian Ahle Kæseler:
Født på gården 1925, død i Videbæk 2004. Han og søskende staver navnet Kæseler.
Køber o.1950.
Gift 1951 i Andst med Kirstine Pedersen født 1923 i Andst, død 2014 i Videbæk.
                      Børn:
                      1: Laurids Møller Kæseler: 1952. Bosat i Struer.
                      2: Evelyn Hylleborg Ahle Kæseler: 1956. Bosat i Hobro.

Lars Henrik Mikkelsen:
Køber 1983. Kom fra Vorgod, flytter til Finderup.

Kristian Jensen:
Født i Lundsmark 1934. Planteavlskonsulent.
Køber 19-11-1986.
Sælger 1997 det meste af jordtilliggenet til Væggerskilde matrikel 2a.
Gift 2. 1978 med Grethe Hansen født 1932 i Varde.

Majbrit Ejstrup & Ejnar Krogsgaard:
Køber 30-7-2002, bygningerne og 3 Ha jord.

Moseminde:
Væggerskilde matrikel 1b, Nygårdsvej 17:
Matrikelnumre 1950: Vk matr.1b,h.
Anders Andersen Stensig:
Født 1821 i Velling, død 1891 i Væggerskilde.
Køber 22-3-1849 (12-360) fra Væggerskilde matr.1a og bebygger ejendommen.
Køber 16-1-1859 (18-93) Barde matrikel 9c.
På gårdens jorder mod vest, hvor jorden var lerholdig, fandtes et af de gamle teglværker, hvor man brændte sten til de omliggende gårde.
Gift i Brejning 1851 med Mariane Boilesen født 1826 i Dejbjerg, død 1894 i Væggerskilde.
                      Børn:
                      1: Edel Inger Marie: 1856-1915, gift 1880 med Søren Knudsen. Død i Nr. Vium.
                      2: Kirsten: 1859-1949, gift 1882 med Laurids Kristensen, død i Randbæk.
                      3: Boiesine: 1862-1863.
                      4: Boiesine: 1865-1946, død i Herning.
                      4: Anders Kristian: 1868, eftermand.

Mariane Boilesen:
Arver 17-2-1892 (33-587), forriges enke.

Anders Christian Andersen:
Født på gården 1868, død i Videbæk 1941.
Køber 9-3-1892 (34-9), aftægt til moderen.
Gift i Brejning 1894 med Ane Marie Kristensen født i Vorgod 1868, død i Videbæk 1935.
                      Børn:
                      1: Anders: 1895-1927, død på fødegården.
                      2: Svend Kristen: 1897-1989, ejer Viftrup matrikel 1e.
                      3: Niels Jakob Mettinus Marius: 1899-1983, Videbæk.
                      4: Agnes Maria Mathilde Mariane: 1907. 

Thorvald Byskov Jensen:
Født 1909 i Lemvig, død 1998.
Køber 25-9-1934.
Gift i Tørring 1934 med Karen Petrea Stokholm født i Tørring 1913, død 1980.
                      Børn:
                      1: Edith: 1937.
                      2: dødfødt pige: 1939.
Familien flytter til Fabjerg 1939.

Erik Vestergaard:
Køber 4-11-1939, kom fra Nees.

Medum Thomsen, kontrolassistent, Ringkøbing & Richard Andersen, kontrolassistent Rindum:
Køber 21-9-1940.

Niels Rasmussen:
Køber 1-10-1941, kom fra Aabølling.

Brødrene Jens Fogt Madsen, Astrup, Børge Madsen, Brørup & Peder Hedeager Madsen, Gødsvang:
Køber 1-11-1945.

Jens Fogt Madsen & Peder Hedeager Madsen:
Køber 10-9-1948 broderen Børge Madsens andel.
Sælger 17-11-1948 Væggerskilde matrikel 1g til Peder Krogsgaard, Magersped.

Jens Fogt Madsen:
Født 1915 i Tistrup, Ribe amt, død 1998 i Videbæk.
Sælger 9-10-1953 Væggerskilde matrikel 1h til broderen Peder Hedeager Madsen.
Gift i Nr. Omme 1952 med Inger Kathrine Bredtoft født 1927 i Nr. Omme, død 2015 i Videbæk.
                      Børn:
                      1: Grethe Marie Bredtoft: 1947, hendes datter.
                      2: Rita Fogt: 1953.
                      3: Karl Fogt: 1956.
                      4: Jørn Bredtoft: 1957.

Vagn Achermann:
Født i Vorgod 1936.
Køber 1-7-1982.
Gift i Studsgård 1956 med Anna Jørgensen født 1937 i Brande.
                      Børn:
                      1: Sten: 1956.
                      2: Helle: 1958.
                      3: John: 1961.
                      4: Britta: 1964.
                      5: Finn: 1966.

Lise Thygesen & Søren Naurgård Sørensen:
Køber 18-3-1997.

Lene Kjærgaard Pedersen & Hans Bo Gaasdal Pedersen:
Køber 3-3-2006.

Væggerskildegård:
Væggerskilde matrikel 1c, Væggerskildevej 11:
Jens Peder Mortensen:
Født i Sdr. Lem 1820, død på gården 1878.
Køber 27-6-1852 (14-201) Væggerskilde matrikel 1c. Se under Væggerskilde matr.1a.
Han køber den del af den oprindelige Væggerskildegård, hvor de gamle bygninger står. Disse blev o.1860 flyttet længere vestpå til den nuværende beliggende. Gårdens jorder hører i dag under Væg-gerskilde matrikel 2a, som har taget navnet Væggerskildegård med hertil. Han skulle også svare af-tægt til Lauge Jensen og hustru på den oprindelige Væggerskildegård. Der holdtes biskole før 1867.
Gift 1851 med Mariane Sørensen født i Vorgod 1821, død på gården 1905.

Mariane Sørensen:
Arver 2-7-1879 (25-327), forriges enke, skøde i forbindelse med salg. Aftægt på gården.

Jens Lauridsen:
Født i Snejbjerg 1851, død i Væggerskilde 1925.
Køber 29-6-1879 (25-325).
Gift i Hover 1879 med Kirsten Poulsen født i Sdr. Muldbjerg 1860, død i Koldinghus 1927.
                      Børn:
                      1: Peder Kristian: 1881-1927, ejer af Koldinghus, Opsund matr.6.
                      2: Mariane: 1883-1909, død på gården af TB.
                      3: Anton Johan Medom: 1891-1959, eftermand.
                      4: Poul Muldbjerg: 1895. Købmand i Tjekkoslovakiet og Danmark.

Anton Johan Medom Lauridsen: efternavnet Væggerskilde fra 1917:
Født på gården 1891, død i Brejning Fjalde 1959.
Køber 25-5-1919 (52-763).
Sælger Væggerskilde matrikel 1e+f til sin kone, som indløser matriklerne ved tvangsauktion af 16-9-1932. Hun sælger dem videre til slagtermester Johannes Pedersen & kornhandler Laurids H. Thomse, Videbæk 5-5-1945, som igen sælger dem videre til gdr. Johannes Mikkelsen, Ølstrup 1-4-1954, hvis efterslægt stadig ejer dem.
Tvangsauktion over Væggerskilde matrikel 1c 19-4-1932.
Gift på Væggerskildegård 1919 med Anna Smith født 1892 i Finderup, død 1952 i Brejning Fjalde.
                      Børn:
                      1: Johanne Væggerskilde: 1919, gift Andersson, København.
                      2: Ane Sand Væggerskilde: 1920.
Familien flytter til Lillebyvej 5, Brejning Fjalde.

Mathias August Jensen Spaabæk:
Født 1904 i Nr. Omme, død 1992 i Spjald, begravet i Væggerskilde.
Køber 19-4-1932 efter tvangsauktion. Dræner kilden, der lå mod øst ved den gamle vejføring i skellet mellem Væggerskilde matr.1a, 1c og 2a. Får fogedudlægsskøde 5-1-1940.
Sælger 11-9-1958 Væggerskilde matrikel 1i til Hans Aktor Bach.
Gift i Seem 1933 med Bertha Marie Christensen født 1910 i Seem, død 1999 i Spjald.
                      Børn:
                      1: Mariane: 1933 i Nr. Omme.
                      2: Poul: 1935.
                      3: Amalie: 1937-1937.
                      4: Amalie: 1938.
                      5: Jenny: 1942. Gift med eftermanden.
                      6: Dødfødt dreng: 1944.
                      7: Otto: 1945, tømrermester i Videbæk.
                      8: Marius: 1947, bankdirektør i Nordea, Videbæk.

Villy Emborg:
Født i Blåhøj 1934. Landbrugsskoleleder ved Korinth Landbrugsskole. Død i Skjern 2023.
Køber 19-12-1960. Kom fra Fyn.
Gift i Blåhøj 1959 med Jenny Spaabæk født 1942, datter af formanden.
                      Børn:
                      1: Ketty: 1959.
                      2: Birgit: 1961.
                      3: Mona: 1964.
                      2: Flemming Spaabæk: 1965, bosat på Sandbækvej 12.

Erling Møller:
Født 1962 i Ansager, fætter til Tage Møller, Væggerskilde matr.2a.
Køber 15-2-1986, driver ejendommen sammen med Tage Møller.
Gift i Brejning 1989 med sygeplejerske Inger Guldager født 1964 i Vesterbæk.

Tage Møller:
Køber 1-2-1990 til sammenlægning med Væggerskilde matrikel 2a.

Karl Erik Kjeldsen Nielsen:
Køber 12-2-1993, bygningerne med lidt jord. Ombygger til delvist nyt.

Maj-Brit Bendtsen & Michael Thusgaard Mortensen:
Køber 13-1-2014.

Kamilla Merrild Pedersen & Kurt Grønlund:
Køber 17-8-2020.

Væggerskilde matrikel 1d, Væggerskildevej 15:
Kristian Peder Christensen:
Født i Timring 1888, død i Væggerskilde 1977. Se under Væggerskilde matrikel 2a.
Køber 20-2-1913 (48-332), udstykkes fra hans svigerforældres gård, Væggerskilde matrikel 1a.
Gift i Brejning 1912 med Georgine Nielsen født i Højmose 1889, død i Væggerskilde 1947.
                      Børn:
                      1: Jens: 1913-1996, gift i Vorgod 1938, død i Videbæk.
                      2: Kristian Aage: 1915.
                      3: Marie Kristine: 1918.
                      4: Maren Mathilde: 1922.
                      5: Karl Bøgum: 1925-2007, eftermand.

Karl Bøgum Kristensen:
Født på gården 1925, død samme sted 2007.
Køber 28-6-1951, aftægt og ophold til faderen.
Gift i Brejning 1960 med Karen Marie Enevoldsen født i No 1941.
                      Børn:
                      1: Gitte Merete: 1962.
                      2: Per: 1966, har ejet Væggerskildevej 20. 

Tage Møller:
Køber 18-1-2008 af boet efter Karl B. Kristensen. Bygningerne nedrives og jorden bliver lagt under Væggerskilde matrikel 2a.    

Ny Moseminde:
Væggerskilde matrikel 1h, Nygårdsvej 19:
Peder Hedeager Madsen:
Født 1917 i Tistrup, Ribe amt, død 1990 i Videbæk.
Køber 9-10-1953 en del af Moseminde og bygger ejendommen som statshusmandsbrug.
Gift i Bording 1959 med Bodil Marie Knudsen født 1933 i Bording. Død 2021 i Spjald.
                      Børn:
                      1: Niels Jørgen Hedeager: 1959, bosat i Spjald.
                      2: Anita Kirstine Birk: 1963. Gift Nielsen, Herning. 

Henning Pedersen:
Født i Barde 1958.
Køber 15-2-1982. Kom fra Snejbjerg, flytter til Videbæk.
Gift 1982 med Margit Jensen født 1960 i Videbæk.
                      Børn:
                      1: Thomas: 1983.
                      2: Morten: 1984.
                      3: Pernille: 1989. 

Jens Stenbro Olesen:
Køber 5-12-1990. Født 1960.
Køber 29-4-1997 del 1 af Væggerskilde matrikel 3.
Gift 1990 med dyrlæge Lene Trier født 1962 i Assens.
                      Børn:
                      1: Anders: 1992.
                      2: Henrik: 1996.

Jacob Politiek, Grut Fjildnocht ApS, Nørhede, Ørnhøj:
Køber 1-10-2022.

Væggerskilde matrikel 1i, Væggerskildevej 36:
Hans Aktor Bach:
Født 1930 i Rostrup, død 1983 på gården, begravet i Væggerskilde.
Køber 11-8-1959 og bygger et statshusmandsbrug.
Gift i Ølstrup 1959 med Tove Sandal Sørensen født 1937 i Ølstrup.
                      Børn:
                      1: Anette: 1961.
                      2: Lisbeth: 1963.
                      3: Aksel: 1971.

Villy Emborg:
Køber 1983, lægger jorden under sin gård, Væggerskilde matr.1c og frasælger bygningerne med lidt jord.

Peder Søgaard:
Køber oktober 1983. Kom fra Vinderup.
Flytter til Videbæk, ejer Søgaards Totalservice.

Ingolf Hoffmann:
Køber 9-7-1984, tømrermester, senere bosat i Videbæk.

Charlotte & Kim Engrob Bøndergaard:
Køber 5-12-2006.

Lille Væggerskilde, fra o.2003 Væggerskildegård:
Væggerskilde matrikel 2, senere 2a, Væggerskildevej 9:
Anders Madsen:
Født 1762 i Højmark, Sdr. Lem, død 1840 i Lille Væggerskilde.
Køber 18-5-1816 (2-459) parcel nr.1 fra Væggerskildegård. Kom fra Vorgod. Landeværnemand.
Han bebygger ejendommen, som lå længere mod øst end nu. HK 0-4-3-3/4.
Han køber ejendommens kirketiende m.m. i 1816, og i den forbindelse står der anført følgende:
” Eierne af Tiender skal besørge Kirkens forsvarlige Vedligeholdelse og udrede Kirkebetjentenes Rettigheder. Kjøberne (af tienderne) udnævner på Kirkestævne den første Søndag i Maj hvert Aar imellem sig indbyrdes tvende til at være Kirkebestyrere, som ere pligtige at sørge for sammes ved-ligeholdelse og paaligne Skatter og Byrder, hvilke sidste de ved Sognefogden kan foranstalte inddrevet ved Udpantning.
Kjøberen betaler hvert aars Snapsting 4% af Kjøbesummen, indtil Betalingen sker. 1/3 del betales til Snapsting 1817, resten = 2/3 del betales til Snapsting 1819 ”.
Gift med Maren Madsdatter født 1763 i Assing, død 1844 i Lille Væggerskilde.
                      Børn: alle født i Vorgod:
                      1: Mads Christian: 1793-1857, gift i Sdr. Lem 1839, død i Rindum.
                      2: Knud: 1794-1869, se Væggerskildegård matr.1.
                      3: Josva: 1796-1869, husmand i Hanning og sidst i Bølling.
                      4: Else: 1801-1873, gift indsidder og strømpestrikker i Ll. Væggerskilde 1834-45.
                                    Hun døde hos sønnen Anders Jensen Kamp i Opsund.
                                   Gift 1. 1824 med senere indsidder i Væggerskilde
                                   Jens Christensen:
                                   Født 1801 i Brejning, mor: Anna Jensdatter 23 år, tjente på Bilring,
                                   senere gift i Snejbjerg og død der 1842, far: Christen Nielsen,
                                   landsoldat, 3 mil norden Holstebro.
                                   Død 1879 på Albæk Mark, Snejbjerg, fæstehusmand.
                                   Gift 2. i Snejbjerg 1839 med Ane Marie Pedersen født i Herning 1819.
                                   I kirkebogen står: Jens Christensen fra Brejning sogn født 5-1-1801, konfirmeret i                                       Brejning 1815, separeret fra sin kone Else Andersdatter og forevist kongelig                                               bevilling af 11-11-1836 til at indgå nyt ægteskab.
                                   Deres barn:
                                   a: Anders Jensen (Kamp): 1825-1914, ejer af Opsund matr.1d+2d.
                                   Elses barn:
                                   a: Niels Andersen: 1839-1893, ugift væver i Rind, ansat hos fabrikant
                                  Jeppesen, Skærbæk. Far: karl på Brejninggaard Laurids Thomsen.
                                  Hun blev gift 2. i Hee 1853 med Niels Pedersen: 1811-1870, husmand i Hee. Hun
                                  flytter dertil efter 1850. Retur til Brejning efter 1870.
                      5: Ane Kathrine: 1803-1834, gift med eftermanden.

Niels Olesen:
Født i Lille Sandbæk 1795, død i Store Sandbæk 1872. Husmand og tømmermand.
Køber 20-9-1829 (2a-385), her i aftægt til svigerforældrene.
Gift i Brejning 1828 med Ane Kathrine Andersdatter (1803-1834), datter af formanden.
                      Børn:
                      1: Birthe Marie: 1829-1906, gift 1879 med Svend Bendtsen, Lille Ravnsbjerg. Død
                                                  i Nr. Vium.
                      2: Mariane: 1831.
                      3: Else Marie: 1834-1901, gift 1831 med Kristen Bertelsen, død i St. Sandbæk.
Gift 2. i Brejning 1834 med Maren Larsdatter født o.1791 i Ny Sogn på Holmsland, død 1857 i Væggerskilde.

Bendt Larsen:
Født 1832 i Sdr. Lem, død på gården 1906. Kom fra Lund. Sognerådsformand 1883-87, 1888-89.
Køber 30-6-1861 (19-76). Nyt HK 0-3-3-2. Han var veteran fra 1864.
Flytter gården længere mod vest omkring 1880. Her holdtes biskole i en periode før 1867.
Gift i Sdr. Lem 1860 med Kirsten Kristensen født 1830 i Sdr. Lem, død i Randeris 1908.
                      Børn:
                      1: Ane Kathrine: 1862-1921, gift 1887 med Frederik Pedersen, Klink, Nr. Omme.
                      2: Dorthe Marie: 1863-1910, gift i Vorgod 1908, død i Vorgod.
                      3: Susanne Marie: 1865-1963, gift 1884 med Niels Feldbæk Madsen, Randeris.
                      4: Sidsel: 1867-1956, gift 1893 med Hans Peder Holmgaard, Nr. Omme.
                      5: Lars: 1869-1925, overtager fødegården, sidst husmand i Fiskbæk, Nr. Vium.

Lars Larsen:
Født 1869 på gården, død 1925 i Fiskbæk, Nr. Vium, begravet i Herborg.
Køber 21-2-1906 (44-147).
Han flytter til Fiskbæk, Nr. Vium i 1907.
Gift i Nr. Vium 1915 med Jensine Mølsted Sørensen født i Bøvling 1887, død i Videbæk 1972, begravet i Herborg. Gift 2. med Hans C. Andersen, Fiskbæk (1875-1950).
                      Børn:
                      1: Berta: 1916.
                      2: Metha Kirstine: 1917-1941, Nr. Vium.
                      3: Kristian: 1921-1921.

Peder Nygaard:
Køber 10-3-1907 (44-537), kom fra Nr. Omme.

Jens Fonager Nielsen:
Født i Øster Haunstrup, Snejbjerg 1879, død i Videbæk 1956, begravet i Vorgod.
Køber (mageskifter) 17-4-1907 (44-537), kom fra Vorgod.
Gift med Alma Petrine Kristensen født i Aulum 1874, død i Vorgod 1925.
                      Børn: (nogle):
                      1: Niels Haunstrup: 1903, Vorgod.
                      2: Tage Fonager: 1907, Væggerskilde. 

Jens Kristensen Troelsen: alle undtaget barn nr.1 fik navnet Troelsen i 1905:
Født i Timring 1863, død i Væggerskilde 1942. Husmand først i Timring, sidst i Vorgod.
Køber (mageskifter) 23-6-1909 (46-418).
Gift i Madum 1887 med Marie Andersen født i Sdr. Nissum 1863, død i Væggerskilde 1935.
                      Børn: (1-5 født i Timring, 6-9 født i Vorgod):
                      1: Kristian Peder: 1888-1977, gdr. Væggerskildevej 15.
                      2: Marie Kirstine: 1890-1980, gift 1911 med Alfred Kirkeby, Vesterbæk.
                      3: Anders Kristen: 1892-1980, gdr. i Vorgod Østerby.
                      4: Niels Christian: 1894.
                      5: Mette Kathrine: 1896.
                      6: Jens Laurids: 1898-1967, husmand på Brejninggaards Mark.
                      7: Johan Peder: 1900-1977, eftermand.
                      8: Othilde Louise: 1903.
                      9: Jensine Marie: 1905.

Johan Peder Troelsen:
Født i Vorgod i 1900, død på gården 1977.
Køber 24-12-1924 (16-39).
Sælger 20-11-1925 Væggerskilde matrikel 2b til Jens Troelsen til aftægtshus.
Sælger 11-10-1945 Væggerskilde matrikel 2c til Anders Lund til aftægtshus.
Gift i Brejning 1925 med Nelly Petra Christensen født 1899 i Skarrild, død 1942 i Væggerskilde.
                      Børn:
                      1: Marie Emilie: 1926-2000, gift med Johannes Nørgaard Jørgensen, Herning.
                      2: Maren Kirstine: 1929.
                      3: Anne-Lise: 1932.
Johan Troelsen havde fra 1951 sin broderdatter og mand som medhjælpere på gården, indtil han solgte, hvorefter de flyttede sammen i hus på Hasselvej 16 i Spjald. Det drejer sig om:
                      Ejner Nielsen: født 1926 i Nr. Omme, død 2010 i Spjald, begravet i Væggerskilde.
                                               Gift i Brejning 1951 med Ruth Emilie Troelsen datter af Jens Lau-
                                               rids Troelsen, Brejning, født 1926 i Ringkøbing, død 2014 i Spjald.
                                               Børn:
                                               1: Nelly Sine Cecilie: 1953, gift med eftermanden.
                                               2: Henning: 1957, bosat i Spjald.

Tage Møller:
Født 1947 i Skovlund.
Køber 1-11-1976. Ejendommen kaldes nu Væggerskildegård.
Køber mellem 1986 og 1997 Væggerskilde matrikel 1a og 1c m.v. til sammenlægning med matr.2a.
Køber 18-1-2008 Væggerskilde matrikel 1d til sammenlægning med matr.2a.
Gift i Brejning 1976 med Nelly Sine Cecilie Nielsen født 1953 på gården.
                      Børn:
                      1: Ulrich: 1978, ejer Væggerskildevej 28.
                      2: Brian: 1981, eftermand på gården.
                      3: Mona: 1985, bosat i Århus.

Brian Møller:
Født 1981 på gården.
Køber 19-8-2009. Kom fra Højmosevej 26, Randbæk matr.7a, som er lagt under matr.2a.

Generator Agro ApS:
Køber 25-6-2020, forrige ejer forpagter jorden og bor i stuehuset. Staldene er udlejet.

Væggerskilde matrikel 2b, Væggerskildevej 7:
Jens Troelsen:
Køber 20-11-1925 fra Væggerskilde matr.2a til at begge aftægtshus på.

Niels Nielsen:
Køber 9-5-1942, kom fra Videbæk, boede tidligere på Gl. Landevej 6, Torhuse.

Else Kirstine Margrethe Nielsen:
Arver 20-1-1944. Flytter til sønnen Jens Chr. Christensen i Tinglev i 1946

Proprietær Peder Herborg:
Køber 12-4-1946, ejer af Viftrupgård. Boede 1950 på Højgård, Videbæk.

Gravers Christiansen:
Køber 15-11-1953. Kom fra Kratgården. Død 1977.

Poul Erik Damgaard:
Køber 1977. Født i Spjald 1951, død 2006.

Knud Erik Thaysen:
Køber 15-9-1984. Kom fra Videbæk, Ruth Nielsens søstersøn.

Keld Møller Koch:
Køber 3-5-1988, kom fra Vorbasse, fætter til Tage Møller.

Anita Knudsen:
Køber 24-4-2003, kom fra Videbæk.

Tage Møller:
Køber 21-2-2007, til sammenlægning med matr.2a.

Generator Agro ApS:
Køber 25-6-2020.

Væggerskilde matrikel 2c, Væggerskildevej 30:
Anders Lund:
Køber 1-7-1945 til at bygge aftægtshus på. Kom fra Væggerskildevej 28.

Marie Lund:
Arver 7-3-1947, forriges enke.

Poul Peder Lund, mekaniker & Aksel Lund, montør:
Arver 28-6-1966, forriges sønner, der drev smedie og mekanikerværksted på stedet.
De køber de øvrige søskende ud. Poul Peder Lund (1907-1982), Aksel Lund (1920-2001).

Aksel Lund:
Arver broderens part i 1982.

Aksel Lunds arvinger: Anders Viftrup Andersen & Peder Viftrup Andersen:
Arver 12-12-2001. De er fætters sønner fra Væggerskildevej 5.

Tage Møller:
Køber 12-12-2001 til nedrivning.

Timgård, Sofiesminde:
Væggerskilde matrikel 3+Thorhuse matrikel 8, Nygårdevej 11:
Anders Christensen:
Ved udstykningen af gården Væggerskilde 3-4-1815 købte Anders Christensen, Randerisgård, parcel nr.7 af HK 0-0-3-3/4 og drev den under sin gård, Randeris.

Peder Laugesen:
Født i Gjesten, Ribe amt o.1811, død i Væggerskilde 1853.
I Panteprotokollen står der ved hans død, at der blev holdt auktion over afdøde fattiglem Peder Laugesens tilhørende sted i Væggerskilde matrikel 3. Peder Laugesen havde ikke fået skøde på stedet, og yngste adkomstdokument var skøde til Hans Peder Nielsen på Randerisgård tinglæst 17-3-1840, under hvis gård stedet har været underlagt, men efter Indenrigsministeriets resolution af 29-10-1853 er det udslettet derfra. Familien boede i Øster Troelstrup, Aulum og Væggerskilde ifølge folketælling 1-2-1845 og 1850.
Gift i Gesten 1836 med Kirstine Marie Eskildsdatter født 1816 i Malt, død 1888 i Læborg.
                      Børn:
                      1: Laust Peder: o.1837 i Gjesten.
                      2: Karen Marie: o.1839 i Gjesten.
                      3: Eskild Christian: o.1840 i Gjesten.
                      4: Hans: o.1842 i Gjesten.
                      5: Ellen Kirstine: o.1844 i Aulum.
                      6: Jens: o.1847 i Vester Herborg, Vorgod.
                      7: Thrine Marie: 1850 i Væggerskilde.
                      8: Peder: 1853 i Væggerskilde - 1932, død i Filskov.
Ved sidste barns dåb skrev præsten i kirkebogen, at familien flyttede væk i 1853 til Malt sogn.

Peder Christian Nielsen (Gabs):
Født i Gabs, Aulum 1829, død 1911 i Chicago.
Køber (auktionsskøde) 9-7-1854 på Væggerskilde matr.3 (16-556), først tinglæst 19-9-1860.
Køber 10-12-1860 Randeris (Torhuse) matrikel 8 (18-574).
Gift i Vorgod 1851med Maren Nielsdatter født 1820 i Vester Herborg, Vorgod, død 1899 i Haunstrup.
                      Børn:
                      1: Karen Marie Nielsine: 1852 i Vorgod, gift 1885 med Hans Nielsen lærer ved
                                                                Mikkelborg skole, Assing, senere plantør i Lundenæs.
                                                                Hun død i Skjern 1913.
                      2: Mette Korsholm: 1855, gift 1876 med Frederik Hauge Madsen fra Snærlund,
                                                        Snejbjerg. Død i Skjern 1932. Fortæller, at hun kom ud at tjene den                                                            sommer, hun fyldte 9 år, men var hjemme hver vinter.
                      3: Niels: 1857, farmer i Stanley, Wisconsin, USA.
                      4: Niels Christian: 1860-1904, mejerist, farmer i Chicago, USA.
                      5: Anna: 1863, gift med Hans A. Johnson, Florida, USA.
Familien flytter til Nr. Fjelstervang og herfra til Haunstrup. Efter konens død gifter han sig med enken Kirsten Sørensen og flytter 1903 over til sønnen Christian i Chicago. Sønnen druknede ved et uheld i floden ved ejendommen i 1904, men de blev boende på farmen, men 4.januar 1911 omkom de begge, da farmens beboelseshus brændte ned. Fortalt til mig af Medom Madsen, Stauning, 1981.

Peder Jensen Thim:
Født i Tim 1830, død 1915 i Snejbjerg. Gav navn til gården. Thimm fra 1905.
Køber 5-5-1866 (21-483).
Gift med Anne Margrethe Nielsdatter født 1835 i Aulum, død 1916 i Snejbjerg.
                      Børn:
                      1: Karen: 1861 i Vorgod, død 1949 i Ikast.
                      2: Ane Kirstine: 1864 i Vorgod - 1910 i Ikast.
                      3: Jens Peter: 1866 i Vorgod, død 1945 i Lønne, Thimm fra 1905.
                      4: Karen Marie: 1869 i Væggerskilde, død 1949 i Ikast.
                      5: Niels: 1871, død 1935 i Sønderborg, Thimm fra 1905.
                      6: Ane: 1874, død 1935 i Herning.
                      7: Niels Christian: 1876, død 1943 i Snejbjerg, Thimm fra 1905.

Sophus Bygum Smith:
Køber 5-7-1893 (34-542). Mageskifter med eftermanden. Lever fra 1859 til 1941.
Efter hans kone kaldes gården i perioder for Sofiesminde.
Gift 1893 med Sofie Amalie Larsen (1866-1959).
                      Børn: (resten født i Ladegården):
                      1: Maria Magdalene: 1894-1975, gift 1919, død i Videbæk.
                      2: Peter: 1895.
                      3: Otto Mogens: 1896.

Nicolai Madsen:
Født i Timring 1873, kom fra Vorgod 1896. Død i Herning 1949, fraskilt.
Køber 18-8-1897 (37-364). Mageskifter med Sofus Bygum Smith med Brgd.matr.2a.
Gift i Vorgod 1894 med Karen Marie Pedersen (Sundgaard) født på Brejninggaards Mark 1866, død i Herning 1944, fraskilt.
                      Børn:
                      1: Peder Kristian Pedersen: 1888 i Brejning - 1957, hendes søn. Død i Vildbjerg.
                      2: Niels Elkjær: 1894 i Vorgod.
                      3: Kristian Vilhelm: 1896 på Brejninggaards Mark.
                      4: Signe Mathilde Kristine Mathilde: 1899, gift i Skjern 1918.
                      5: Vilhelm Norup: 1901.
                      6: Dødfødt dreng: 1902.

Christen Nielsen:
Køber 27-5-1903 (42-74) på tvangsauktion. Kom fra Råsted.

Niels Jensen:
Født 1853 i Timring, kom fra Fjelstervang.
Køber 1-11-1905 (44-33).
Gift med Karen Jensen født 1849 i Hamborg, Sdr. Lem, død i Svensholm, Brejning 1922.
Køber Svendsholm, Brejninggaard matr.1ae o.1916.

Laurids Peder Jensen:
Født i SV matr.3c 1872. Kom fra Brgd. matr.1z. Se om familie i V matr.27c.
Køber 1-3-1916 (50-165). Flytter til Torhuse matr.2.
Gift i Brejning 1901 med Johanne Christensen født i Borris 1867, død på gården 1916.

Anton Jensen Agerbo:
Født 1898 i Herborg, død 1963 i Videbæk.
Køber 13-7-1921 (12-mgl.). Flytter til Videbæk 1940.
Gift med Jenny Margrethe Jebsen født 1898 i Herborg, død 1987 i Videbæk.
                      Børn:
                      1: Niels Christian: 1919 i Herborg.
                      2: Ejnar: 1922.
                      3: Karl Erik: 1926.
                      4: Frede: 1930.
                      5: Karen Kirstine: 1932.

Kornhandler Laurids H. Thomsen & slagtermester Johannes Pedersen, Videbæk:
Køber 23-5-1941 i lige sameje.
                      Ejendommen er udlejet til:
                      Peder Jensen Agerbo:
                      Forriges broder, murermester, (1884-1941), begravet i Videbæk.
                      Gift med Johanne Christensen (1887-1969).

Andreas Kristen Christensen:
Født 1910 i Thorstrup, Ribe amt, gårdbestyrer i Barde i 1941.
Køber 17-4-1945, bor på gården i 1944, har antagelig bestyret den fra 1941.
Gift i Vorgod 1941 med Frida Pedersen født 1921 i Gudum.
                      Børn:
                      1: Birthe Marie: 1944.
                      2: Bjarne: 1947.
                      3: Margit: 1950.

Verner Knudsen:
Køber 3-2-1954, kom fra Møborg. Ejendommen brændte 1957. Flytter til Brønderslev.

Jens Kristian Kviesgaard:
Født 1932 i Hodsager, død 2003 i Videbæk.
Køber 20-3-1958.
Sælger 29-4-1997 del 1 af matrikel 3 til Jens Olesen, Ny Moseminde.
Gift i Timring 1958 med Ruth Jensen født 1934 i Timring.
                      Børn:
                      1: Hans Kristian: 1959, eftermand på gården og ejer af Lillebyvej 5.
                      2: Bente: 1960.
                      3: Ejvind: 1963.
                      4: Vagn: 1965.
                      5: Kirsten: 1970.

Hans Kristian Kviesgaard:
Køber 22-4-2002 til sammenlægning med Lillebyvej 5.

Dorthe og Lars Nørremark:
Køber 18-7-2005, bygninger og lidt jord.

NB: I parentesen efter gårdhandlerne er det første tal tingbogsnummeret, det s                                                       

                                                                         Johannes J. Lund                                                                                                                                         Spjald, sluttet 2024.